SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 189
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Sociale problemer i

opvæksten og i det tidlige

voksenliv

Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til

udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge, at sociale problemer opstår og

vokser sig store. Andre skal afhjælpe problemer og tilgodese særlige behov. Fælles for ind-

satserne er, at de sigter på, at udsatte børn og unge får de samme muligheder for personlig

udvikling og et selvstændigt voksenliv som andre børn og unge.

Denne analyse belyser, hvor mange udsatte børn og unge, der får brug for en social indsats i

det tidlige voksenliv på grund af problemer i form af misbrug eller hjemløshed.

Udsatte børn og unge har markant større sandsynlighed for at få problemer med misbrug el-

ler hjemløshed i det tidlige voksenliv, når man sammenligner med andre børn og unge. Men

selvom sandsynligheden for at få problemer er større, er det langt fra alle udsatte børn og

unge, der også bliver socialt udsatte i det tidlige voksenliv.

Analysen viser, at det var i størrelsesordenen 10-15 pct. af udsatte børn og unge fra årgang

1990, der fik hjælp fra det offentlige til at løse problemer med misbrug og hjemløshed, mens

de var mellem 18 og 24 år.

Ser man på den samlede gruppe af årgang 1990, der i 18-24-årsalderen modtog behandling

for stofmisbrug og alkoholafhængighed eller gjorde brug af forsorgshjem eller herberger

(hjemløshed), er det mange, der har været udsatte som barn eller ung. Det gælder i størrel-

sesordenen 40-45 pct.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 10 Marts 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Udsatte børn og unge og sociale problemer i det tidlige

voksenliv

Når kommunerne bliver opmærksomme på, at der er børn og unge, som har særlige behov

for støtte, er de forpligtiget til at iværksætte den foranstaltning, der bedst afhjælper de sociale

problemer og styrker mulighederne for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt vok-

senliv. Nogle gange kan problemerne løses med forebyggende foranstaltninger. Andre gange

kan det være nødvendigt at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet.

Den første del af denne analyse ser nærmere på, hvor mange udsatte børn og unge, der har

fået en social indsats i det tidlige voksenliv på grund af problemer i form af misbrug eller

hjemløshed.

Analytisk er der valgt at se på personer fra årgang 1990. Det skyldes, at der for denne år-

gang er dækkende registeroplysninger, når det gælder sociale indsatser i form af overnatnin-

ger på forsorgshjem og herberger og behandling for stofmisbrug og alkoholafhængighed i det

tidlige voksenliv.

Udsatte i det tidlige voksenliv er i denne analyse afgrænset til at omfatte personer, der i alde-

ren 18-24 år, har været i alkohol- eller stofmisbrugsbehandling eller har overnattet på for-

sorgshjem eller herberger. Udsatte børn og unge er afgrænset som personer, der på et tids-

punkt i 0-17-årsalderen har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en personrettet

forebyggende foranstaltning.

Årgang 1990 omfatter ca. 75.000 personer. Heraf har omkring 6.500 personer været udsatte

som børn og unge. Det svarer til ca. 9 pct., jf. figur 1. og figur 2.

Figur 1

Udsatte børn og unge i årgang 1990,

antal

Figur 2

Udsatte børn og unge i årgang 1990,

andel

Anm.: 24-årige ultimo 2014 (årgang 1990). Anbragte og modtagere af personrettede forebyggende foran-

staltninger i alderen 0-17 år. Se i øvrigt boks 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 10 Marts 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Gruppen af udsatte børn og unge kan afgrænses på forskellige måder. Nogle analyser foku-

serer på børn og unge, hvor der er indikationer på udsathed hos barnet eller den unge selv.

Andre fokuserer på børn og unge, hvor der under opvæksten er indikationer på problemer

hos forældrene i form af psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller kriminalitet mv. Når denne

analyse fokuserer på børn og unge, der har modtaget sociale foranstaltninger, skyldes det, at

der er sikkerhed for, at barnet eller den unge efter en konkret vurdering fra kommunen har

fået tildelt en ydelse, der knytter sig til én eller anden form for udsathed.

Boks 1 giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan udsatte børn og unge og socialt udsatte

voksne i det tidlige voksenliv er afgrænset i analysen.

Boks 1

Afgrænsning af socialt udsatte voksne i det tidlige voksenliv og udsatte børn og unge

Socialt udsatte i det tidlige voksenliv

Socialt udsatte i det tidlige voksenliv er afgrænset som personer, der har modtaget en social indsats, hvor

der findes landsdækkende registerdata. De sociale indsatser omfatter alkoholbehandling, stofmisbrugsbe-

handling og ophold på forsorgshjem eller herberger.

Det er samtidig valgt at afgrænse analysen til personer fra årgang 1990. Hermed sikres det, at der er fuldt

dækkende data for ovenstående sociale indsatser i det tidlige voksenliv (18-24-årsalderen).

Det bemærkes, at afgrænsningen af socialt udsatte voksne adskiller sig fra Socialpolitisk Redegørelse 2016

ved, at personer der har modtaget socialpædagogisk støtte mv., ikke indgår i gruppen. Når socialpædago-

gisk støtte mv. ikke indgår i gruppen, skyldes det, at der ikke findes landsdækkende data for disse indsat-

ser, og at registerdata først er tilgængelig fra 3. kvartal 2013 og frem.

Personer med ophold på forsorgshjem eller herberg

omfatter brugere af forsorgshjem eller herberger efter

servicelovens § 110, der er registreret i botilbudsstatistikken.

Personer i stofmisbrugsbehandling

omfatter personer, der har været i stofmisbrugsbehandling mindst 1 dag

og er registreret i registret ”Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere” (VBGS). Opgørelserne

omfatter ikke personer i anonym stofmisbrugsbehandling eller personer, som modtager behandling ved kri-

minalforsorgen.

Personer i alkoholmisbrugsbehandling

omfatter personer, der modtager offentligt finansieret behandling for

alkohol og er registeret i Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). Personer i anonym alkoholbe-

handling indgår ikke i opgørelsen.

Udsatte børn og unge

Udsatte børn og unge omfatter personer, der har været anbragt uden for hjemmet og eller modtaget en

per-

sonrettet

forebyggende foranstaltning i alderen 0-17 år. Personer, der alene har modtaget

familierettede

fo-

rebyggende foranstaltninger, indgår ikke, da der først findes registerdata på individniveau for denne foran-

staltningstype fra 2014. Det bemærkes, at en lille del af de udsatte børn og unge modtager en social foran-

staltning som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Grundet manglende registeroplysninger

kan denne gruppe ikke adskilles fra øvrige udsatte børn og unge.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 10 Marts 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Det er langt fra alle udsatte børn og unge, som oplever sociale problemer i det tidlige voksen-

liv. Selvom der er en markant større sandsynlighed for at blive udsat som voksen, når man

har været udsat som barn eller ung, er det ikke sådan, at alle udsatte børn og unge også bli-

ver udsatte i det tidlige voksenliv.

Analysen viser, at 13,4 pct. af udsatte børn og unge fra årgang 1990 også har været udsatte i

det tidlige voksenliv. Det er næsten otte gange så mange som blandt personer, der ikke var

udsatte som barn eller ung, hvor 1,7 pct. var socialt udsatte i det tidlige voksenliv, figur 3 og

figur 4.

Figur 3

Udsatte i det tidlige voksenliv, blandt personer

der var udsatte som barn eller ung

Figur 4

Udsatte i det tidlige voksenliv, blandt personer

der ikke var udsatte som barn eller ung

Anm.: 24-årige ultimo 2014. Udsatte i det tidlige voksenliv omfatter personer, der har modtaget behandling

for alkoholafhængighed, stofmisbrug samt brugere af forsorgshjem eller herberger. Se anmærknin-

gen til figur 1 og boks 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Der vil være personer, der har været socialt udsatte i det tidlige voksenliv, uden de har mod-

taget en social indsats i form af offentligt finansieret behandling for alkoholafhængighed eller

stofmisbrug eller har overnattet på forsorgshjem eller herberger. Der kan fx være tale om

personer, som søger hjælp i personlige netværk eller hos frivillige organisationer. Dette vil

både gælde personer, der har været udsatte under opvæksten, og personer, der ikke har væ-

ret udsatte under opvæksten.

Når man ser på gruppen af udsatte børn og unge, der har fået en social indsats i det tidlige

voksenliv til at afhjælpe problemer med enten misbrug eller hjemløshed, har størstedelen

modtaget en indsats rettet mod stofmisbrug.

Det er lidt over 10 pct., som har været i stofmisbrugsbehandling i 18-24-årsalderen. Godt 4

pct. har overnattet på forsorgshjem eller herberger, mens lidt over 1 pct. har været i behand-

ling for alkoholafhængighed, jf. figur 5.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 10 Marts 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 5

Udsatte i det tidlige voksenliv, blandt personer der var udsatte som barn eller ung, opdelt efter soci-

ale indsatser

Anm.: ”I alt” omfatter personer, som har modtaget mindst én social indsats. Da nogle personer vil have

modtaget mere end én indsats, summer ”stofmisbrugsbehandling”, ”alkoholbehandling ”og ”for-

sorgshjem eller herberger” ikke til ”i alt”. Se anmærkningen til figur 1 og boks 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Derudover er der en gruppe af udsatte børn og unge fra årgang 1990, der i løbet af 18-24-

årsalderen har modtaget en social indsats i form af socialpædagogisk støtte mv. Denne

gruppe indgår ikke i analysen, da der kun foreligger data herfor for 3. kvartal 2013 og frem.

For at belyse omfanget af socialpædagogisk støtte mv. er der i boks 2 set på 18-24-årige i

2014, som har været udsatte som barn eller ung. Heraf fremgår, at det er knap 5 pct., der har

modtaget socialpædagogisk støtte mv. i 2014, jf. boks 2.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 10 Marts 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 2

Sociale indsatser registeret i de kommunale serviceindikatorer

Personer, der modtager socialpædagogisk støtte mv., indgår ikke i analysen, da der ikke findes landsdæk-

kende registerdata for denne gruppe, og data kun er tilgængelig fra 3. kvartal 2013 og frem. For at teste ro-

bustheden af analysens resultater, ser denne boks nærmere på andelen af udsatte børn og unge, der som

18-24-årige i løbet af 2014 har modtaget socialpædagogisk støtte mv., alkoholbehandling, stofmisbrugsbe-

handling eller har overnattet på et forsorgshjem. I stedet for at følge én enkelt årgang over tid, er der set på

flere årgange (1990-1996), der har modtaget sociale indsatser i et enkelt år (2014).

Når man anvender denne opgørelsesmetode til at undersøge, hvor mange udsatte børn og unge, der også

har modtaget en social indsats i det tidlige voksenliv, tegner der sig samme billede som i analysen. Blandt

18-24-årige, der i løbet af deres opvækst har modtaget sociale foranstaltninger, er det knap 9 pct. der i

2014 har modtaget en social indsats. Med knap 5 pct. udgør personer, der modtager socialpædagogisk

støtte mv. omkring halvdelen af denne gruppe, jf. figur a.

Figur a

Udsatte i det tidlige voksenliv blandt personer, der var udsatte som barn eller ung, opdelt efter soci-

al indsats, 2014

Anm.: 18-24-årige i 2014. Oplysningerne er opregnet til landsplan på baggrund af de 49 kommuner, som

har indrapporteret socialpædagogisk støtte mv. for 2014 til de kommunale serviceindikatorer. Alko-

hol- og stofmisbrugsbehandling omfatter personer, hvor myndighedskommunen var blandt de 49

kommuner. Brugere af forsorgshjem eller herberger omfatter personer med bopælsadresse i én af de

49 kommuner ultimo 2014. Personer, der modtager socialpædagogisk støtte mv. omfatter personer

med en psykisk lidelse eller særlige sociale problemer, som modtager en ydelse efter serviceloven.

Ydelserne er typisk socialpædagogisk støtte, aktivitets- og samværsydelse eller længerevarende op-

hold på botilbud. Derudover er der en række personer, som er i beskyttet beskæftigelse eller har en

støttepersonordning mv. Se i øvrigt boks 1 og anmærkningen til figur 5.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Andel del af analysen ser på hele gruppen af personer fra 1990, der har været socialt udsatte

i det tidlige voksenliv og belyser, hvor mange i gruppen, der har været udsatte under opvæk-

sten.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 10 Marts 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Socialt udsatte i det tidlige voksenliv

Sociale problemer under opvæksten kan for nogen give sig udslag i problemer med misbrug

eller hjemløshed i det tidlige voksenliv.

Blandt de personer, der blev født i 1990, har omkring 2.000 modtaget en social indsats rettet

mod stofmisbrug, alkoholafhængighed eller hjemløshed, mens de var mellem 18 og 24 år.

Det svarer til lidt under 3 pct., jf. figur 6 og figur 7.

Figur 6

Socialt udsatte voksne i det tidlige voksenliv i

årgang 1990, antal

Figur 7

Socialt udsatte voksne i det tidlige voksenliv i

årgang 1990, andel

Anm.: 24-årige ultimo 2014 (årgang 1990). Socialt udsatte i det tidlige voksenliv omfatter personer, der har

været i behandling for stofmisbrug eller alkoholafhængighed samt personer, der har overnattet på

forsorgshjem eller herberger, mens de var mellem 18 og 24 år. Se i Boks 1 for den nærmere afgræns-

ning af analysepopulationen.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Størstedelen af de personer, som har modtaget en social indsats i 18-24-årsalderen, har væ-

ret i stofmisbrugsbehandling. Andre analyser viser således, at der er stor forskel på alders-

fordelingen blandt modtagerne af de forskellige sociale indsatser. Mens der er mange unge

under 25 år i stofmisbrugsbehandling, er de fleste personer i alkoholbehandling over 40 år.

Personer med ophold på forsorgshjem eller herberger er nogenlunde ligeligt fordelt over alle

aldersgrupper. Se fx kapitel 5 i Socialpolitisk Redegørelse 2016.

Blandt de i alt 2.000 personer, som har modtaget en social indsats, har ca. 1.600 været i

stofmisbrugsbehandling, mens lidt under 500 har overnattet på forsorgshjem eller herberg.

Omkring 200 har modtaget behandling for alkoholafhængighed, jf. figur 8.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 10 Marts 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 8

Socialt udsatte i det tidlige voksenliv, opdelt efter sociale indsatser, årgang 1990

Anm.: 24-årige ultimo 2014. ”I alt” omfatter personer, som har modtaget mindst én social indsats. Da nog-

le personer vil have modtaget mere end én indsats, summer ”stofmisbrugsbehandling”, ”alkoholbe-

handling ”og ”forsorgshjem eller herberger” ikke til ”i alt”. Se anmærkningen til figur 6.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Mange af de personer, der i 18-24-årsalderen har været i behandling for alkoholafhængighed

eller stofmisbrug eller har overnattet på forsorgshjem eller herberger, har været anbragt uden

for hjemmet eller modtaget en forebyggende foranstaltning under opvæksten.

Blandt personer, der har modtaget en social indsats i det tidlige voksenliv, har ca. 42 pct. væ-

ret udsatte som børn og unge, jf. figur 9.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 10 Marts 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 9

Socialt udsatte i det tidlige voksenliv

Figur 10

Personer, der ikke har modtaget en social ind-

sats i det tidlige voksenliv

Anm.: Social udsathed som barn eller ung omfatter anbringelser uden for hjemmet og personrettede fore-

byggende foranstaltninger i alderen 0-17. Se i øvrigt boks 1 og anmærkningen til figur 1 og figur 6.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Blandt personer, der ikke har modtaget en social indsats i det tidlige voksenliv, er det lidt un-

der 8 pct., jf. figur 10.

Det er særligt brugere af forsorgshjem eller herberger, der i høj grad har været anbragt eller

modtaget en personrettet forebyggende foranstaltning i opvæksten. Op mod 60 pct. af de

personer, der har overnattet på forsorgshjem eller herberger, har modtaget en social foran-

staltning under opvæksten. For personer, der har været i behandling for alkoholafhængighed

eller stofmisbrug, er det omkring 40 pct., jf. figur 11.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 10 Marts 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Orientering om velfærdspolitisk analyse om sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 11

Udsatte som barn eller ung, blandt socialt udsatte voksne i det tidlige voksenliv, opdelt efter social

indsats

Anm.: Årgang 1990. Se anmærkningen til figur 8 og figur 9.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Denne analyse ser på personer, der har modtaget sociale indsatser under opvæksten og i

det tidlige voksenliv. SFI har foretaget en lignende analyse, og deres resultater tegner grund-

læggende samme billede som denne analyse. SFI ser dog på en bredere gruppe af ”socialt

marginaliserede” personer, der også omfatter personer med indikationer på udsathed i form

af diagnoser og personer, der er dømt for kriminalitet, jf. boks 3.

Boks 3

”Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark”, SFI 2015

SFI har foretaget en kortlægning af social marginalisering i Danmark blandt personer på 18 år eller derover i

2011. Gruppen af socialt marginaliserede er i analysen afgrænset ved hjælp af fire risikoindikatorer: 1) psy-

kisk sygdom (diagnose), 2) stof- eller alkoholmisbrug (diagnose og behandling), 3) hjemløshed (brugere af

forsorgshjem eller herberger) eller 4) fængselsophold. Risikoindikatorer er opgjort over hver enkelt persons

hidtidige livsløb, i det omfang datakilderne tillader det. Undersøgelsens data er udtrukket i 2011.

SFI vurderer, at der var omkring 13.250 socialt marginaliserede mellem 18 og 24 år i 2011. Heraf har op

mod halvdelen modtaget en social foranstaltning under opvæksten. Derudover finder SFI, at lidt over 40

pct.af de socialt marginaliseret unge har forældre, der selv er registeret med mindst én af risikoindikatorerne

for social marginalisering.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 10 Marts 2017