Velfærdspolitisk Analyse
Sociale problemer i
opvæksten og i det tidlige
voksenliv
Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til
udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge, at sociale problemer opstår og
vokser sig store. Andre skal afhjælpe problemer og tilgodese særlige behov. Fælles for ind-
satserne er, at de sigter på, at udsatte børn og unge får de samme muligheder for personlig
udvikling og et selvstændigt voksenliv som andre børn og unge.
Denne analyse belyser, hvor mange udsatte børn og unge, der får brug for en social indsats i
det tidlige voksenliv på grund af problemer i form af misbrug eller hjemløshed.
Udsatte børn og unge har markant større sandsynlighed for at få problemer med misbrug el-
ler hjemløshed i det tidlige voksenliv, når man sammenligner med andre børn og unge. Men
selvom sandsynligheden for at få problemer er større, er det langt fra alle udsatte børn og
unge, der også bliver socialt udsatte i det tidlige voksenliv.
Analysen viser, at det var i størrelsesordenen 10-15 pct. af udsatte børn og unge fra årgang
1990, der fik hjælp fra det offentlige til at løse problemer med misbrug og hjemløshed, mens
de var mellem 18 og 24 år.
Ser man på den samlede gruppe af årgang 1990, der i 18-24-årsalderen modtog behandling
for stofmisbrug og alkoholafhængighed eller gjorde brug af forsorgshjem eller herberger
(hjemløshed), er det mange, der har været udsatte som barn eller ung. Det gælder i størrel-
sesordenen 40-45 pct.
Velfærdspolitisk Analyse nr. 10 Marts 2017
1