Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 186
Offentligt
Kære Social-, indenrigs- og børneudvalg
Som talskvinde for netværk for psykopatofre har jeg et par ønsker til den nye forældreansvarslov.
Vores netværk er ikke interesseret i almindelige skilsmisser (som jeg kender meget godt som præst
og mægler), men de såkaldte "højkonflikt-skilsmisser".
Det er velkendt fra forskning i USA og Australien, at årsagen til højkonflikt-skilsmisser er
personlighedsforstyrrelser og nedsat forældreevne. To normalt fungerende forældre kan ende i
konflikt, men ikke i årelange, uløselige stridigheder.
https://www.leadershipcouncil.org/1/pas/Meier.html
Højkonflikt er ikke udtryk for en kønskamp, idet højkonflikt-forælderen lige så godt kan være far som
mor. De mest almindeligt forekommende personlighedsforstyrrelser i højkonflikt er narcissisme,
borderline og paranoid personlighedsforstyrrelse. Den anden forælder er normalt børnenes
"beskytter", og kan derfor ikke udtræde af konflikten.
http://www.highconflictinstitute.com/who-are-high-conflict-people
Mægling og børnesagkyndig rådgivning er forfejlet i skilsmisser, som skyldes voldelig og psykopatisk
adfærd eller nedsat omsorgsevne. Danmark er tiltrådt Istanbulkonventionen, som forbyder mægling
mellem offer og gerningsmand, når der har været familievold (art. 48).
Jeg vil derfor foreslå, at højkonflikt-skilsmisser bliver udsondret fra de normale skilsmissesager ved
en skriftlig screening, når forældrene starter sag op. Statsforvaltningen har et digitalt skema med
indledende spørgsmål, men spørger slet ikke ind til forældreevne og vold. Disse sagstyper afdækkes
altså ikke.
Forslag til screeningsspørgsmål, svarende til erfaringerne i netværk for psykopati- og stalkingramte:
1) Er du bange for at være i rum med den anden forælder, eller er den anden forælder bange for at
være i rum med dig?
2) Har I begge en sund og normal forældreevne, og er I begge i stand til at passe godt på børnene?
Med ovenstående screeningsspørgsmål sikrer man, at
1) forældrene ikke retraumatiseres igennem fælles samtaler og mæglingsforsøg, (og at systemet
sparer tid og udgifter på meningsløse samtaler), hvis den ene er voldelig eller
personlighedsforstyrret.
2) At alle forhold omkring forældreevnen afdækkes.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 186: Henvendelse af 25/3-17 fra Netværk for volds- og stalkingramte om forslag til højkonflikt-skilsmisser
Det supplerende spørgsmål om at "passe godt på børnene" kan afdække andre problemer. En
velfungerende far er involveret i bandekriminalitet og risikerer beskydning, mens han er sammen
med barnet. Eller en velfungerende mor bor sammen med en voldelig kæreste eller lader børnene
passe af mormor, som er alkoholiker. Eller forælderen giver ikke børnene mad og skifter ikke ble, der
er risiko for børnebortførelse, vanrøgt pga nedsat intelligens, skiftende fremmede barnepassere og
en forælder, som slet ikke selv er hjemme under samvær osv....
Jeg har mødt alle ovenstående scenarier i min tid som præst og administrator i netværkene. Og ikke
én eneste af de forældre, som var bekymrede for ovenstående, fik hjælp af loven og
statsforvaltningen. Børnenes ret til to forældre er skrevet ind i loven. Der er ikke en ligeværdig
paragraf om, at børn skal beskyttes mod vanrøgt og almindelig forsømmelse, ustabil tilknytning eller
forældres risikoadfærd.
Børnesagkyndige psykologer er ikke uddannet til at foretage denne vurdering. De bedste og mest
erfarne på området er VISO og ngo'er som Børns Vilkår.
Det er dyrt ikke at gøre tingene ordentligt fra starten.
Jeg mener, at vi kan spare mange penge og børneliv ved at afdække højkonflikt-skilsmisserne fra
starten. Og som konfliktmægler ved jeg, at enhver mægling må indledes med at finde årsagen til
konflikten.
Man kan ikke antage, at konflikten skyldes, at parterne er skilt. Ofte er der en bagvedliggende årsag
til skilsmissen, og denne årsag kan være personlighedsforstyrrelser, misbrug og vold.
Venlig hilsen
Sidsel Jensdatter Lyster, stud. jur. og tidligere sognepræst
Talskvinde for netværk for psykopati- og stalkingramte.