Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 181
Offentligt
1735537_0001.png
Fra:
LØKKEGAARD Morten [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. marts 2017 13:55
Til:
Lotte Rickers Olesen <[email protected]>
Cc:
SKOVLUND Mie <[email protected]>; Katinka Villemoes <[email protected]>;
Linda Kubasiak Johansen <[email protected]>
Emne:
Møde om tilgængelighedsdirektivet i Folketingets Socialudvalg
Til Socialudvalgets formand, Troels Ravn,
Europa-Parlamentet og Rådet behandler i øjeblikket et direktivforslag fra Kommissionen om tilgængelighed
for en lang række varer og tjenesteydelser. Formålet er dels at tilnærme EU-landenes lovgivning, så det
bliver lettere for virksomheder at forholde sig til mere ens regelsæt, dels af sikre at EU-landene lever op til
deres forpligtelser i FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap, når det handler om
tilgængelighed. Der er imidlertid en række problemer forbundet med forslaget set fra en dansk synsvinkel –
bl.a. en meget bred definition af handikappede, en horisontal tilgang, der skal erstatte sektorspecifikke
regler samt en række uklarheder, der kan få negative konsekvenser for vores virksomheder og slutteligt for
handikappede selv.
Folketinget vil skulle tage stilling til forslaget i løbet af foråret i form af et forhandlingsmandat til
regeringen. Siden vil Folketinget skulle implementere direktivet, idet det vil medføre lovændringer i dansk
ret.
I Europa-Parlamentet er jeg blevet ordfører på forslaget og lige nu forhandler jeg med de øvrige grupper for
at finde et kompromis, inden vi går ind i forhandlingerne med Rådet. I den forbindelse kunne det være
interessant at mødes med Folketingets Socialudvalg for at diskutere forslaget og dets konsekvenser samt
forhandlingsforløbet.
Jeg ser frem til den videre dialog.
De bedste hilsner
Morten Løkkegaard, MEP (V)