SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 172
Offentligt

Status 2016/2017

Svigt af børn

i Danmark

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark

Status 2016/2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT AT BØRN I DANMARK 2016/2017

Redaktør: Marianne With Bindslev

Analyseansvarlig: Anne Marie Bach Svendsen

Analyse: Mia Mone Johansen, Sofie Stage

Layout: Peter Folkmar

Tryk: Kailow

Forsidefoto: Jeppe Carlsen

Rapporten er en del af et partnerskab

mellem TrygFonden og Børns Vilkår

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Indholdsfortegnelse

Forord

Resumé

Mange børn i Danmark svigtes

Udvælgelseskriterier

Rapportens opbygning

KAPITEL 1: HJEMMET OG DE NÆRE OMGIVELSER

Svigt 1: Vold

Svigt 2: Seksuel krænkelse

Svigt 3: Børn i misbrugsfamilier

Svigt 4: Børn i konfliktfyldte skilsmisser

Svigt 5: Mobning

Svigt 6: Hjemløse børn

Svigt 7: Drab på børn

KAPITEL 2: MYNDIGHEDERNE OG SKOLEN

Svigt 8: Fejl i sagsbehandlingen af børnesager

Svigt 9: Udsatte børns skolegang

Svigt 10: Sagsbehandlingstid for uledsagede flygtningebørn

KAPITEL 3: DET OMGIVENDE SAMFUND

Svigt 11: Griber vi ind?

Litteraturliste

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Forord

De fleste børn i Danmark har en tryg barndom med leg, fritid, skolegang,

venskaber samt omsorg og beskyttelse fra deres nærmeste.

Det er dog ikke alle, der har et godt børneliv. Det vidner blandt andet samtalerne

på BørneTelefonen hos Børns Vilkår om. Alene i 2016 var der mere end 6.000

samtaler, der handlede om krænkelser som vold, seksuelle overgreb, misbrug og

mobning. Børnene fortæller om overgreb, der ofte er gentagne og strækker sig

over lang tid, inden voksne eller myndigheder griber ind – hvis nogen overhovedet

reagerer.

I Danmark har vi forpligtet os til at respektere børn som individer med rettighe-

der, der skal beskyttes. Derfor skal vi som samfund arbejde målrettet for at stoppe

de svigt, der rammer børn. En effektiv indsats kræver, at vi har viden om, hvordan

børnene svigtes og i hvilket omfang, det sker.

Formålet med denne rapport, der skal udkomme årligt, er at give et overblik over

omfanget af de svigt, børn udsættes for i Danmark samt beskrive udviklingen.

Børns Vilkår og TrygFonden har siden 2007 samarbejdet om at give flere børn

mulighed for en tryg barndom. Rapporten er en del af dette partnerskab, og

det er ambitionen, at rapporten skal bidrage til bedre beslutninger på området.

Herunder skal den tilskynde til at klarlægge de former for svigt, der i dag er dårligt

belyst. Vi ønsker, at rapporten i sin form og sit indhold er anvendelig for politikere

samt ledere og medarbejdere hos myndigheder og andre organisationer på bør-

ne- og socialområdet. Vi går derfor gerne i dialog om at gøre rapporten så brugbar

som muligt.

Vi vil gerne takke de eksperter og fagfolk fra myndigheder, institutter og

organisationer, der har bidraget til rapporten. En særlig tak skal rettes til

forskningsleder ved Professionshøjskolen Metropol Frank Ebsen, forskningschef

ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Anne-Dorthe Hestbæk

og chefkonsulent i Danmarks Statistik Preben Etwil. De har alle i stort omfang

bidraget med faglig sparring om indhold og opbygning.

God læselyst!

Venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl

Direktør i Børns Vilkår

Gurli Martinussen

Direktør i TrygFonden

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Resumé

Rapporten gennemgår omfanget af 11 typer af svigt af børn og giver dermed et billede

af de problemer, der er i forhold til børns beskyttelse, trivsel og udvikling i Danmark.

Fælles for de svigt, som præsenteres i denne rapport, er, at barnets ret til beskyttelse,

trivsel og udvikling krænkes, samt at voksne, institutioner og/eller myndigheder er

ansvarlige for svigtet. For at kunne belyse omfanget af svigt er det en forudsætning,

at svigtet er målbart og dermed kan dokumenteres.

Der bliver stillet skarpt på svigt i tre arenaer: I hjemmet og de nære omgivelser, hos

myndighederne og i skolen samt i det omgivende samfund. Forholdene i og samspillet

mellem arenaerne er afgørende for at beskytte børn og sikre deres ret til et godt

børneliv.

Svigt i hjemmet og de nære omgivelser

Den seneste undersøgelse af omfanget af vold mod børn, som Børnerådet står bag,

viser, at mere end hvert fjerde barn i Danmark udsættes for vold hjemme, og 9% har

været udsat for grov vold som slag og spark.

En lignende undersøgelse blandt børn i 8. klasse fra SFI - Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd viser, at hvert sjette barn har været udsat for vold i hjemmet. Tal

fra både anmeldelsesregistre, krisecentre og SFI – Det nationale Forskningscenter for

velfærd tyder på, at der siden 2010 samlet er sket et lille fald i antallet af børn og unge,

der udsættes for vold. Dette fald kan dog ikke genfindes i undersøgelsen fra Børnerådet

blandt børn i 7. klasse. Samtidig er antallet af anmeldelser af vold begået mod børn

under ni år steget markant fra 252 anmeldelser i 2010 til 708 anmeldelser i 2015. Der

mangler forskningsbaseret viden om omfanget af vold begået mod de mindste børn.

Mere end hver ottende pige og hver 15. dreng udsættes for seksuelle krænkelser i

form af enten blottelse, berøring eller samleje. En opgørelse fra politiets anmeldelses-

2010-2015.

Hver femte er vokset op med nogen, der drikker for meget, viser en undersøgelse fra

2016. Der er sparsom og ikke systematisk viden om omfanget af børn i misbrugs-

familier, men tidligere undersøgelser tyder på, at omfanget af børn i misbrugsfamilier

er nogenlunde stabilt.

Viden om omfanget af børn, der vokser op i familier med stofmisbrug, er ligeledes

sparsom. Særligt er der en mangel på opgørelser over antallet af børn i familier med

stofmisbrug, hvor forældrene ikke er i behandling.

10-13% af alle skilsmisseforældre har konflikter, der indebærer, at de gentagne gange

skal have deres sag behandlet i Statsforvaltningen, byretten, landsretten eller foged-

retten. Det viser en forskningsgennemgang fra 2016, der også peger på, at andelen af

højkonflikt-skilsmisser har været ret konstant igennem en årrække.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Mobning er fortsat udbredt, og der er i gennemsnit mellem en og to elever i hver

klasse, der mobbes. I 0. og 1. klasse er der i gennemsnit tre børn i hver klasse, der

svarer, at de ofte bliver drillet, så de bliver kede af det. Samme måling viser, at

mobningen er mest udbredt blandt de yngste skolebørn, og at mobning har været

svagt faldende i perioden 2015-2016.

Antallet af hjemløse under 18 år er faldet i løbet af de seneste år. I 2015 blev der

registreret 96 hjemløse børn og unge under 18 år. Trods en hidtil positiv udvikling

kan konsekvenserne af regeringens stramninger af kontanthjælpen og integrations-

ydelsen igen føre til flere hjemløse børn. Sammenhængen mellem nedsatte kontant-

hjælpsydelser og antallet af udsættelser er velkendt af boligorganisationerne.

Siden 1990’erne er antallet af drab i Danmark halveret, men dette fald gælder ikke for

drab på børn. Der er sparsom viden om motiver og omstændigheder bag drab på børn.

Dog ved vi, at drab på børn oftest begås af en forælder i forbindelse med et familie-

drama, der har udløst voldsom jalousi eller vrede. I Danmark blev der i 2015 begået ni

drab på børn under 19 år.

Myndighederne og skolen

Det er vanskeligt at vurdere effekten - og kvaliteten - af de sociale myndigheders

arbejde, da dokumentationen på dette område er mangelfuld. Dog peger tilgængelige

ufyldestgørende data på, at der på anbringelsesområdet er manglende overensstem-

melse mellem lovens krav og kommunernes praksis.

Mere end hvert andet anbragte barn i alderen 11-17 år svarer i en undersøgelse,

at de ikke er blevet taget med på råd i forbindelse med valg af anbringelsessted.

Ankestyrelsens undersøgelser, der beror på et lille antal sager, viser, at der i mere end

hver fjerde anbringelsessag ikke blev foretaget en børnefaglig undersøgelse og i knap

hver femte sag ikke blev udarbejdet en handleplan for barnet. I mere end hver tredje

børnesag blev der ikke afholdt en børnesamtale, ligesom mere end hvert tredje pleje-

barn ikke fik to lovbestemte tilsynsbesøg.

De sociale myndigheders indsats er blevet kritiseret af flere centrale instanser.

Folketingets Ombudsmand har på baggrund af indblik i kommuners spareplaner to år

i træk advaret om, at økonomiske hensyn truer børns retssikkerhed. Statsrevisorerne

har i 2016 kritiseret, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ikke

overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige undersøgel-

ser. De har også påtalt, at Social- og Indenrigsministeriet ikke kan dokumentere, at

kommunernes sagsbehandling i forhold til anbringelser af børn er blevet bedre siden

reformen af området i 2006.

Sammen med den sociale indsats er skolegang og uddannelse afgørende, når det

kommer til at understøtte en positiv udvikling i udsatte børn og unges livsforløb.

I Danmark har udsatte børn og unge en dårligere skolegang end ikke-udsatte børn.

6,2% af alle udsatte 18-årige afslutter ikke grundskolen (2014). Til sammenligning er

der kun 0,6% af alle ikke-udsatte, som ikke afslutter grundskolen. Der er i perioden

2010-2014 sket en positiv udvikling i andelen, der afslutter 9. klasse, og i de opnåede

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

resultater i nationale tests for både gruppen af udsatte og ikke-udsatte. Udviklingen

er dog størst for ikke-udsatte unge.

Anbragte børns skolegang er generelt udfordret. En undersøgelse fra 2013 viser, at

16% af anbragte børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner i gennemsnit

ikke havde modtaget undervisning et halvt år forud for anbringelsen. Ombudsmanden

har tillige påpeget, at undervisningen på anbringelsessteders interne skoler flere

steder er utilstrækkelig.

Sagsbehandlingstiden for uledsagede flygtningebørn er også medtaget i rapporten, da

det er et område, hvor børns ret til beskyttelse og udvikling er under pres. Disse børn

befinder sig i en særlig udsat position. Det skyldes, at de ofte er alene, har traumati-

serende oplevelser i bagagen og står over for en uvis fremtid.

Ifølge Børnekonventionen er modtagerlande forpligtet til at behandle uledsagede

flygtningebørns ansøgninger om familiesammenføring positivt, humant og hurtigt

– og uden negative virkninger for ansøger og dennes familiemedlemmer. Der findes

dog ingen tilgængelige data, der systematisk dokumenterer sagsbehandlingstiden for

denne gruppe.

I løbet af de første ni måneder af 2016 har Udlændingestyrelsen behandlet og afgjort

i alt 919 ansøgninger om opholdstilladelse fra uledsagede mindreårige asylansøgere.

Næsten 10% af børnene har i 2016 ventet i næsten et år på at få afgjort deres ansøg-

ning. I 2014–2015 modtog Udlændingestyrelsen i alt 159 ansøgninger om familie-

sammenføring fra herboende uledsagede flygtningebørn. I september 2015 var to ud

af tre af disse sager stadig uafklarede. Ud af de verserende sager var der fire tilfælde,

hvor børnene havde ventet mellem to og fire år på en afklaring. Udlændingestyrelsens

servicemål for sagsbehandling på området er ti måneder.

Det omgivende samfund

Når børn svigtes af deres nærmeste, har voksne med mistanke eller kendskab til svigtet,

pligt til at underrette de kommunale myndigheder. Voksne, der arbejder professionelt

med børn, har endda skærpet underretningspligt. Myndigheder, der modtager en un-

derretning, skal undersøge sagen med henblik på at beskytte barnet. På den baggrund

skal de iværksætte foranstaltninger, der sikrer barnets ret til trivsel og udvikling.

Dog tyder noget på, at børn i Danmark risikerer at være utilstrækkeligt beskyttet, da

40% af alle voksne i Danmark ikke kender til underretningspligten. Kun hver tredje

voksen angiver, at de ville underrette myndighederne, hvis de fik kendskab til, at et

barn bliver slået hjemme.

Kommuner landet over melder om et stigende antal underretninger. I 2015 modtog

landets kommuner 96.948 underretninger, som omhandlede 58.616 børn. Der er

imidlertid store forskelle fra kommune til kommune. Hvor nogle kommuner i 2015

modtog under ti underretninger pr. 1.000 børn, blev der i andre kommuner indgivet

mere end 70 underretninger pr. 1.000 børn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Mange børn i Danmark

svigtes

Overgreb, vold, mobning og andre svigt er en del af mange børns hverdag. Det ved

vi fra det sociale arbejde, som Børns Vilkår udfører: På BørneTelefonen havde de

frivillige rådgivere i 2016 mere end 6.000 samtaler med børn, der henvendte sig om

alvorlige svigt.

De mange rådgivninger giver Børns Vilkår en omfattende indsigt i børns tanker og

problemer. Denne viden bruger Børns Vilkår i indsatsen for at stoppe svigt og sikre

flere en tryg barndom.

En effektiv indsats bygger på viden, herunder et godt overblik over omfanget af de

problemer, børn i Danmark har. Der forskes i børne- og ungeområdet, og der udgives

rapporter og opgørelser, der med forskellige intervaller viser omfanget af fx vold mod

børn i hjemmet eller mobning af børn i skolerne. Hidtil har der imidlertid ikke været

en sammenstilling af viden fra de forskellige datakilder, og dermed har der manglet

et samlet billede af omfanget af svigt af børn. Denne rapport, som vil udkomme årligt,

skal råde bod på dette. Det gøres ved at trække på statistikker og opgørelser, der bely-

ser 11 udvalgte typer af svigt.

De 11 typer svigt af børn i Danmark har et meget forskelligt omfang. Nogle svigt

berører en stor gruppe af børn, mens andre kun rammer ganske få. En del børn har

meget komplekse problemer. Denne gruppe kan være udsat for flere af de svigt, som

rapporten belyser, og vil figurere i flere af rapportens statistikker. Disse børn er en

særlig sårbar og udsat gruppe.

Rapportens definition af svigt

FN’s Børnekonvention fastslår, at børn har en række grundlæggende rettigheder

– herunder retten til skolegang, inddragelse og til beskyttelse mod vold, overgreb

og udnyttelse. Danmark tiltrådte konventionen i 1991 og har dermed lovet at leve

op til en international standard for beskyttelse af børn og deres rettigheder, som er

nødvendig for et godt børneliv præget af trivsel og udvikling.

Børnekonventionen er omdrejningspunktet for Børns Vilkårs arbejde for at stoppe

svigt af børn. Dette sker ud fra en viden om, at det har alvorlige konsekvenser for et

barn, når basale behov for omsorg, tryghed, beskyttelse og stimulering ikke opfyldes

af de nære omsorgspersoner. Konsekvenserne af omsorgssvigt kan være forsinket

kognitiv udvikling, underudviklede følelsesmæssige kompetencer, udvikling af psyki-

ske lidelser og svage legekompetencer.

Svigt belaster børn, men den samme påvirkning kan ramme børn meget forskelligt.

Børns sårbarhed, robusthed, påvirkelighed og resiliens varierer, men jo flere former

for svigt, et barn oplever, og jo mere alvorlige de er, desto flere konsekvenser vil det

i reglen have. Svigt tidligt i børns liv giver ligeledes en dårligere prognose for barnets

udvikling end svigt senere i livet. Svigt begået af barnets allernærmeste voksne i en

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

lang periode og med stor voldsomhed har de mest alvorlige konsekvenser.

Når der

foregår svigt i familien eller i skolen i form af fx mobning, har barnets relationer

til de nærmeste voksne afgørende betydning, fordi de kan og skal gribe ind over for

svigtet. Eksempelvis ved at sætte ind over for mobning eller ved at underrette de

sociale myndigheder.

GIVENDE

SAMF

EDERNE

NÆRE

HJEM

SER

Et barn færdes i mange forskellige miljøer, som alle bør have en beskyttende og

udviklende funktion for barnet. Det er miljøer, som barnet færdes i til dagligt, såsom

familien, daginstitutionen, skolen og fritidsinstitutionerne, som er præget af person-

lige relationer med direkte indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Barnet påvirkes

også indirekte af myndigheder og skolens ledelse. Dernæst er barnet en del af det om-

givende samfund, en lovgivning og kultur, som eksisterer rundt om barnet. De typer

af miljøer, som sammen sikrer barnets beskyttelse, er illustreret i figuren til højre.

Hjemmet og de nære omgivelser har den største indflydelse på barnets beskyttelse,

trivsel og udvikling. Det er her, barnet vanligvis får den nødvendige omsorg, kærlig-

hed og stimulering, så barnet udvikles igennem hele barndommen. Det sker gennem

barnets relationer til forældre, søskende, lærere, pædagoger og venner. Når et barn

svigtes af sine nærmeste voksne, har skole og dagtilbud samt de sociale myndigheder

ansvar for at træde til. Dette er afgørende for, at gentagne svigt forhindres, og at bar-

net bliver beskyttet mest muligt i forhold til de konsekvenser, svigtet fra de nærmeste

kan have for barnet på både kort og lang sigt.

Det omgivende samfund indeholder formelle og uformelle samfundsinstitutioner, der

er ansvarlige for at skabe gode rammevilkår for børn. Sådanne institutioner udgøres

både af lovgivning, politiske beslutninger og økonomiske prioriteringer, men også af

kulturen i forhold til at tage ansvar for børn, som præger borgerne i det samfundet,

hvor barnet vokser op.

Forholdene i - og samspillet mellem - arenaerne er afgørende for at beskytte børn og

sikre deres ret til et godt børneliv. Som eksempler kan nævnes, at skolen og familien

kan samarbejde om at stoppe mobning og sikre trivsel i skoleklassen. Myndighederne

og skolen bør have et tæt samarbejde om at give den bedst mulige skolegang til ud-

satte børn. Et samarbejde mellem familien og myndighederne kan forbedre betingel-

serne for, at et udsat barn trives og udvikler sig.

Hvis et barn beskyttes i både dets nære omgivelser, af skolen og de sociale myndig-

heder samt af det omgivende samfund, vil det have de bedste forudsætninger for en

tryg barndom og et velfungerende børneliv. Omvendt – et barn, der først svigtes af

de nærmeste og dernæst svigtes af myndigheder, skole og det omgivende samfund,

er særligt udsat. Det er tilfældet, fordi varigheden af svigtet forlænges, og barnets

rettigheder krænkes.

BAR

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Udvælgelseskriterier

Børns Vilkår og TrygFonden vil med denne rapport belyse omfanget af en række

alvorlige svigt, som krænker barnets ret til en tryg barndom, og som kunne være

forhindret, hvis de voksne omkring barnet havde handlet anderledes. For at kunne

anskueliggøre, hvordan det står til med svigt af børn i Danmark, er det en forudsæt-

ning, at svigtet er målbart og dokumenteret.

Dermed har de 11 svigt, som behandles i denne rapport, følgende fællestræk:

• Barnets ret til beskyttelse, trivsel og udvikling krænkes

• Voksne svigter deres ansvar

• Svigtet er målbart

I det følgende uddybes ovenstående tre forudsætninger.

Barnets ret til beskyttelse, trivsel og udvikling krænkes

Med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention præsenterer rapporten alvorlige svigt,

som truer børns ret til beskyttelse, trivsel og udvikling. Det er rettigheder, der er ind-

arbejdet i den danske lovgivning, og som er universelle. Krænkes disse rettigheder er

der risiko for, at barnet er udsat for omsorgssvigt. I denne rapport omfatter omsorgs-

svigtede børn for det første den gruppe af børn, hvis fysiske, psykiske eller sociale

udvikling enten begrænses, trues eller svigtes af de nærmeste voksne. For det andet

sker dette på en sådan måde, at deres psykiske helbred eller udvikling er i fare.

Er et

barn omsorgssvigtet, skal myndighederne gribe ind. Sker det ikke – eller håndteres

situationen ikke i overensstemmelse med barnets rettigheder – sker der et dobbelt-

svigt: Først krænkes barnets ret til beskyttelse af de nærmeste voksne dernæst af de

myndigheder, der er barnets sikkerhedsnet.

Fokus er primært på det oplevede børneliv her og nu. Det betyder, at der er poten-

tielle svigt i form af risikofaktorer og udsathed, som ikke behandles i denne rapport.

Eksempelvis kan nævnes børns generelle sundhedstilstand, forældres socioøkono-

miske baggrund, arbejdsmarkedstilknytning og civilstatus; faktorer som kan have

indflydelse på, hvordan barnet klarer sig i voksenlivet.

Voksne svigter deres ansvar

Det andet kriterium for udvælgelsen af de svigt, som rapporten belyser, er, at en eller

flere voksne er ansvarlige for det begåede svigt. Det kan være nære voksne, der udsæt-

ter barnet for krænkelser som vold og seksuelle overgreb. Det kan være professionelle

voksne, myndigheder og det omgivende samfund, der undlader at gribe ind eller på an-

den måde svigter deres ansvar for at sikre børns ret til trivsel, beskyttelse og udvikling.

Eksempler på voksne, der svigter, er forældre, der begår vold mod et barn. Et andet

eksempel er læreren, som ikke griber ind over for mobning i skoleklassen eller myn-

digheder, som ikke inddrager børn i behandlingen af deres egen sag. Et svigt kan også

udøves af de politisk ansvarlige, der undlader at gribe ind over for en sagsbehandling i

børnesager, der ikke lever op til lovgivningen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Børns liv kan blive præget negativt i mange situationer, uden de nødvendigvis er

udsat for svigt. Det kan være tilfældet, hvis forældrene er ramt af psykisk eller

somatisk sygdom, hvis en mor eller far dør, eller hvis børnene har en psykisk lidelse.

Disse former for kritiske situationer vil rapporten ikke have fokus på trods deres

konsekvenser for barnet.

Svigtet er målbart

Rapportens formål er at gøre status over den nuværende situation for børn i

Danmark. Rapporten vil derfor udelukkende belyse svigt, som er målbare, og som kan

dokumenteres.

De færreste svigt kan belyses på baggrund af data fra en enkelt kilde. Derfor anvendes

forskellige datakilder, opgørelser og forskning, som hver især kan belyse aspekter af

det pågældende svigt.

Desværre gælder det for flere af de svigt, rapporten beskriver, at der ikke findes tro-

værdige og opdaterede data, som fuldt ud kan belyse omfanget. Alligevel er visse af

disse svigt medtaget i rapporten, da det er en pointe i sig selv, at der samfundsmæs-

sigt set er ‘blinde vinkler’ i forhold til at følge udviklingen inden for disse områder.

Fraværet af viden indebærer en risiko for, at der ikke gribes ind.

Rapportens opbygning

Med afsæt i de valg og fravalg, som afgrænsningskriterierne medfører, belyser

rapporten 11 typer af svigt af børn i Danmark. Præsentationen af omfanget af disse 11

svigt giver et billede af de problemer, der er i forhold til børns beskyttelse, trivsel og

udvikling, når voksne svigter deres ansvar. Rapportens opbygning illustreres på næste

side.

Alle kapitler og svigt indledes med børnecitater, som er hentet fra BørneTelefonen

samt øvrige projekter i Børns Vilkår, medmindre andet er angivet.

Noter

1. Kvello, Ø. (2013):

Børn i risiko.

Samfundslitteratur

2. Kvello, Ø. (2013):

Børn i risiko.

Christoffersen, M. (2003):

Risikofaktorer i barndommen

og social arv.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Ploug, N. (2007):

Socialt

udsatte børn. Identifikation,

viden og handlemuligheder

i daginstitutioner.

SFI – Det

Nationale Forskningscenter for

Velfærd. Christoffersen, M. (1999):

Risikofaktorer i barndommen.

SFI –

Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd.

Boserup, B. og Merrild, L. (2012):

Omsorgssvigt – Et redskabshæfte til

professionelle,

Børns Vilkår.

Figuren tager udgangspunkt i

Bronfenbrenners bioøkologiske

model om de systemer, der

præger et barn. (Bronfenbrenner,

U. (1979):

The Ecology of Human

Development: Experiments by

Nature and Design.)

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Oversigt over rapporten

OMG

VENDE

ÆR

KAP

BARNET

KAPITEL 1:

HJEMMET OG DE NÆRE

OMGIVELSER

Svigt 1: Vold

Svigt 2: Seksuel krænkelse

Svigt 3: Børn i

misbrugsfamilier

Svigt 4: Børn i konfliktfyldte

skilsmisser

Svigt 5: Mobning

Svigt 6: Hjemløse børn

Svigt 7: Drab på børn

KAPITEL 2:

MYNDIGHEDERNE OG

SKOLEN

Svigt 8: Fejl i sagsbehandlin-

gen af børnesager

Svigt 9: Udsatte børns

skolegang

Svigt 10: Sagsbehandlingstid

for uledsagede

flygtningebørn

KAPITEL 3:

DET OMGIVENDE

SAMFUND

Svigt 11: Griber vi ind?

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Kapitel 1

Hjemmet og de nære omgivelser

“Første gang

hun slog, gav hun mig hul

i hovedet, og da jeg skulle sove,

var min pude dækket med blod, så

vi tog på hospitalet. De spurgte mig,

hvad der var sket, og jeg var nødt til

at lyve og sige, at jeg faldt, for ellers

ville hun slå mig igen”

Pige, 14 år

“Jeg elsker jo min

far meget højt, og derfor bliver

jeg endnu mere ked af det, når han

slår mig. Min far var faktisk engang

en rigtig god far. Jeg ønsker mig min

gode gamle far tilbage”

Dreng, 11 år

“Jeg kan huske første

gang, det skete, var jeg seks år gammel,

og jeg var hjemme ved min far. Jeg var i bad.

Min far kom ind i badet til mig, som han tit gjorde,

så det var jo normalt. Han kiggede ned på mig, da

jeg sad ned, og bad mig om at røre ved sin penis. Han

fortalte mig, at det var en særlig ting at gøre, når

man var seks år gammel. Jeg vidste jo ikke bedre,

og rørte den, han fik mig også til at sutte ham.

Det sker stadig ret tit”

Pige på 16 år

“Jeg var i bad efter

idræt, altså på min skole har

vi bokse, man kan bade i og havde

lagt mit tøj ude på en bænk. Så fandt

jeg ud af, at de havde optaget mig, imens

jeg var i bad og sendt det ud... Og havde

taget mit tøj, så jeg blev nødt til at gå

i glemmekassen, og det var virkelig

noget, der ramte mig hårdt :(”

Pige, 12 år

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

Omfanget af vold mod børn

er præget af et stort mørketal.

Data fra Danmarks Statistik over

omfanget af anmeldelser og

antallet af sager i børnehusene

belyser kun i nogen grad

omfanget af voldsramte børn.

Disse data opdateres årligt,

hvilket gør det muligt at følge

en udvikling. Forskning om

vold mod børn og unge fra fx

Børnerådet og SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd

afdækker i nogen udstrækning

mørketallet, men da der ikke

med sikkerhed udgives jævnlige,

sammenlignelige rapporter,

kan det være vanskeligt at

følge udviklingen i disse tal

over tid. Der mangler desuden

systematisk forskningsbaseret

viden om omfanget af vold mod

de yngste børn.

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

VOLD

“Min far slår mig hver dag. Han kvæler mig og råber

ad mig. Han siger, at han ikke vil have mig som barn,

og at ingen vil være venner med mig. Jeg overvejer

at dræbe mig selv pga. min far.”

Dreng, 12 år

Derfor er vold et svigt

Det er knap 20 år siden, det blev forbudt at slå børn i Danmark. Alligevel er vold mod

børn fortsat udbredt. I 2016 havde BørneTelefonen 1.525 samtaler om vold.

Vold kan medføre angst, ensomhed og skyldfølelse hos børnene, og volden kan

hæmme dem i forhold til deres sociale liv og faglige udvikling

. Samtaler på

BørneTelefonen viser, at børn ofte forsøger at dække over vold i hjemmet ved at

bortforklare de blå mærker over for kammerater eller lærere. De undlader at gå

til idræt og tage bad i skolen, og nogle bliver holdt hjemme af forældrene, indtil

blodudtrækninger, sår og blå mærker er væk.

SÅDAN STÅR DET TIL

Hvert fjerde barn er udsat for vold, og der er en markant stigning i

anmeldelser af vold mod de mindste børn

• Vold mod børn i hjemmet er udbredt. Den seneste undersøgelse af omfanget af

vold mod børn, som Børnerådet står bag, viser, at mere end hvert fjerde barn

har været udsat for vold i hjemmet. Hvert 11. barn har været udsat for grov

fysisk vold som slag og spark.

• 3.522 gange blev der i 2015 anmeldt en voldsforbrydelse mod et barn. Tal fra

både SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd blandt børn i 8. klasse,

anmeldelsesregistre og krisecentre tyder på, at der siden 2010 samlet set er sket

et lille fald i antallet af børn og unge, der udsættes for vold. Dette fald kan dog

ikke genfindes i undersøgelsen fra Børnerådet blandt børn i 7. klasse. Samtidig

er antallet af anmeldelser af vold begået mod børn under ni år steget markant

fra 252 anmeldelser i 2010 til 708 anmeldelser i 2015.

DET MENER VI

• Der er brug for et større fokus på at stoppe mishandling af børn. Børn skal

kende deres rettigheder

, og der skal være en bedre indsats for at stoppe og

forebygge volden hos forældrene. Sidst men ikke mindst er det afgørende, at

fagfolk og andre, der er tæt på barnet, er rustet til at se tegn på mistrivsel og

underretter kommunen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Figur 1: Antal anmeldte voldsforbrydelser mod børn 2010-2015

0–4 år

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

2010

2011

2012

2013

2014

2015

5–9 år

10–14 år

15-19 år

I alt

3.522 gange blev en

voldsforbrydelse mod et barn

anmeldt i 2015

Antallet af anmeldte volds-

forbrydelser mod børn i alderen 0-19

år er samlet set faldet i perioden

2010-2015 – dog med en stigning

fra 3.292 anmeldelser i 2014 til

3.522 anmeldelser i 2015.

Fra

2010-2015 er der sket en markant

stigning i anmeldelser, hvor børn

under ni år har været ofre for vold

– fra 252 anmeldelser i 2010 til 708

anmeldelser i 2015. Ligeledes har der

været en stigning i perioden 2013-

2015 i anmeldte voldsforbrydelser

mod børn i alderen 10-14 år fra 582

anmeldelser i 2013 til 728 i 2015.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, tabel STRAF5.

FAKTA

Mere end hver fjerde udsættes for vold i hjemmet

29% af børn i 7. klasse har været udsat for en eller anden form for vold i

hjemmet gennem det seneste år. Det viser en ny rapport foretaget af Bør-

nerådet.

9% har været udsat for grov vold såsom at blive slået med flad

hånd, knytnæve, genstande eller er blevet sparket. 10% har kendskab til, at

deres søskende er blevet udsat for vold eller trusler om vold.

En lignende undersøgelse

foretaget af SFI - Det Nationale Forskningscen-

ter for Velfærd viser, at 17% i en undersøgelse blandt unge i 8. klasse har

været udsat for vold i hjemmet i løbet af det seneste år. For 7% er volden

ikke et enkeltstående tilfælde. Disse unge har oplevet voldsomme hand-

linger mere end én gang fra mindst én forælder, eller én voldsom hand-

ling fra begge forældre inden for det seneste år. SFI - Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd foretog en sammenlignelig undersøgelse i 2010,

som viste, at 20% af eleverne i 8. klasse havde været udsat for vold.

Kilder: Børnerådet (2016):

Børneindblik nr. 8/16

samt Oldrup, H. m.fl. (2016):

Vold og seksuelle overgreb

mod børn og unge 2016.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Figur 2: Antal afsluttede sager i børnehusene

om vold 2014-2015

Sager, hvor der er registreret fysisk voldelige overgreb

Sager, hvor der er registreret både fysisk voldelige og seksuelle overgreb

800

700

600

500

400

300

200

100

2014

Kilde: Socialstyrelsen, 2015:

Årsstatistik om børnehusene 2015

Deloitte, 2015:

Erfaringsopsamling af børnehusene.

Socialstyrelsen.

Stigning i antallet af sager i

børnehusene

Figur 2 viser udviklingen i antallet

af afsluttede sager i 2014 og 2015

om hhv. fysisk voldelige overgreb og

sager, som omhandler både fysisk

voldelige og seksuelle overgreb.

Der er sket en stigning i antallet af

begge typer af overgrebssager i pe-

rioden. I 2014 var der i alt 516 afslut-

tede sager, der indbefatter voldelige

overgreb, og i 2015 var antallet 734.

Det samlede antal konsultative sa-

ger

om voldelige og/eller seksuelle

overgreb er ligeledes steget i perio-

den fra 1.059 i 2014 til 1.414 i 2015.

2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 1: VOLD

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

1.643 gange tog et barn ophold på

et krisecenter i 2015

Som det fremgår af figur 3,

er der sket et fald i antallet af

ophold, som involverede børn fra

2013–2015. I perioden 2011-2013

har antallet været nogenlunde

stabilt. I 2013 var der 1.976 ophold,

som involverede børn, hvor der i

2014 var 1.768 og i 2015 1.643. Det

tyder på, at et faldende antal børn

har behov for at tage ophold på

krisecenter.

Faldet i antal kan ikke

forklares med faldende kapacitet

eller faldende belægning, som

har været stabil omkring 88-

89% i perioden 2013–2015.

Figur 3: Antal børn på krisecenter 2010-2015

2000

1800

1600

1400

1200

1000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: LOKK & Socialstyrelsen, 2016: Årsstatistik 2015. Kvinder og børn på krisecenter.

FAKTA

Psykisk vold er et stort problem skjult for omverdenen

Den seneste rapport fra Børnerådet

om omfanget af vold blandt børn i

7. klasse viser at 17% har været udsat for psykisk vold fra deres forældre

én eller flere gange i løbet af det seneste år - herunder vold mellem for-

ældre eller over for søskende. Den seneste rapport fra SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd om vold viser, at 8% af børn i 8. klasse har

været udsat for gentagen psykisk vold fra deres forældre. I denne rapport

er det ikke medtaget, hvis børnene har oplevet vold mellem forældre

eller mod søskende.

Psykisk vold er lige så skadelig som fysisk vold

og et område,

Børns Vilkår har stort fokus på i rådgivningen på BørneTelefonen.

Kilder: Børnerådet (2016):

Børneindblik nr. 8/16

samt Oldrup, H. m.fl. (2016):

Vold og seksuelle overgreb

mod børn og unge 2016.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Noter

5. Oldrup, H. m.fl. (2016):

Vold og

seksuelle overgreb mod børn og

unge 2016.

SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

6. Halvdelen af unge i 14–15-årsalde-

ren har et lavt kendskab til børns

rettigheder. Det viser en under-

søgelse blandt 1.496 elever fra 8.

klasse. Kilde: Børnerådet (2016):

Børneindblik 1/16

7. Undersøgelsen fra Børnerådet

er foretaget blandt 4.039 elever

i 7. klasse i september 2016.

Undersøgelsen fra SFI - Det

Nationale Forskningscenter for

Velfærd omfatter 1.927 børn i 8.

klasse fordelt på 92 skoler, herunder

både folkeskoler, efterskoler, privat-

skoler, specialskoler og skoler med

døgnbehandling. Børnerådets

undersøgelse er bredere i sin

definition af vold end undersø-

gelsen fra SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Anmeldelser for vold dækker

kategorierne

simpel vold, alvorligere

vold, særlig alvorlig vold, forbrydelse

mod den personlige frihed

samt

trusler.

Antallet af anmeldelser

for vold er ikke et direkte udtryk

for antallet af voldsforbrydelser,

da tallet kan afspejle ændringer i

befolkningens anmeldelsestilbøje-

ligheder eller politiets indsats. Der

kan forekomme tilfælde, hvor der er

foretaget flere anmeldelser for det

samme barn.

Det skal bemærkes, at befolknin-

gens samlede antal børn under 18

år er faldet med ca. 3,8% i perioden

2010-2015, hvilket kan være med til

at forklare en del af den faldende

tendens.

10. I 2013 blev der etableret fem

børnehuse i Danmark – et i hver

region. I den forbindelse blev det

lovpligtigt for kommunerne at

benytte børnehuse i sager med

mistanke eller viden om overgreb

mod børn i alderen 0-17 år, hvor der

udover kommunen er mindst én an-

den sektor involveret – eksempelvis

politi eller sygehusvæsen.

11. Stigningen i antallet af sager i

børnehusene skyldes sandsynligvis,

at børnehusene er et nyt initiativ fra

2013, og at stadigt flere kommuner

bliver opmærksomme på, at det er

lovpligtigt at anvende børnehusene

i sager om overgreb

af særlig karakter, jf. udtalelser fra

Socialstyrelsen, som understøt-

ter børnehusenes drift – bl.a. her

Nilsson, K. (7. juli 2016):

Flere børn

udsat for vold og overgreb får hjælp.

www.Politiken.dk.

12. Tallene i figuren dækker over det

antal gange, et barn er fraflyttet

et krisecenter. Det samme barn

kan godt have taget ophold på et

krisecenter flere gange inden for

samme år og vil dermed optræde i

statistikken flere gange.

13. Øverlien, C. (2007):

Barn som upple-

ver pappas våld mot mamma - vad

säger forskningen?

I Nordisk Sosialt

Arbeid. (27)4: 238-250. Og Oldrup, H.

m.fl. (2016):

Vold og seksuelle over-

greb mod børn og unge 2016.

SFI

- Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

VOLD

r o n.

ar fon

ale eTe

m ørn

åB

ng d p

m vol

Så

Bø man

vo ns

m lkå

r e ge u

ko nde

st et b

år arn mm rret

til

om e

de ar d

rre en

De yngste børn ringer

hyppigst om vold

Samtaler om vold fylder

næsten lige meget for

piger og drenge

Far og mor begår

hyppigst vold

6-9 år (7,3%)

16-17 år (4,6%)

10-12 år (4,7%)

13-15 år (3,7%)

Piger (5%)

Drenge (4%)

Far (50,6%)

Mor (29,1%)

Søskende (6,1%)

18 år og derover (2,9%)

Så meget udgør samtaler om vold

inden for den givne aldersgruppe.

Så meget udgør disse samtaler for

hhv. piger og drenge.

Kæreste/ekskæreste (8,4%)

Top fire over dem, der begår volden.

Eksempler på hvad børnene fortalte, de blev udsat for:

Bliver slået og ser resten af sin familie blive slået

Bliver revet i håret

Får lussinger

Får kastet varm kaffe efter sig

Får kastet ting i hovedet

Får slået noget af sin fortand ud

Får slået hovedet ind i væggen

Bliver sparket

Bliver slået i hovedet, så læberne hæver

Bliver slået med knytnæver

Får klemt benene i dør

Bliver slået, så armen sidder mærkeligt ved albuen

Får taget kvælertag med hænder

Får mavepustere

Får forstuvet fingeren

Bliver (næsten) kvalt med en cykelkæde

Bliver tvunget til at spise stærk chili

Bliver slået og puttet i et koldt bad

Bliver brændt med en lighter på brysterne, ryggen og i skridtet

Kilde: Data fra BørneTelefonen og Bisidderne, Børns Vilkår 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

Området for seksuelle krænkelser

er præget af et stort mørketal.

Data fra Danmarks Statistik over

omfanget af anmeldelser og

antallet af sager i børnehusene

opdateres årligt, men belyser kun i

nogen grad omfanget af seksuelle

krænkelser mod børn. SFI - Det

Nationale Forskningscenter for

Velfærds rapport afdækker i stor

udstrækning mørketallet for

nogle aldersgrupper, men da

der ikke med sikkerhed udgives

jævnlige, sammenlignelige

rapporter, er det vanskeligt at følge

udviklingen over tid. Der mangler

desuden forskningsbaseret

viden om omfanget af seksuelle

krænkelser mod de yngste børn.

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

SEKSUELLE KRÆNKELSER

“Jeg føler mig uren og beskidt... Min far har seksuelt

misbrugt mig i tre år. Jeg prøver at slippe og leger besvimet,

men det hjælper ikke.”

Pige, 17 år

Derfor er seksuelle krænkelser et svigt

På BørneTelefonen hos Børns Vilkår var der i 2016 1.761 samtaler med børn, som

omhandlede seksuelle krænkelser. Samtalerne præges af tabu og skam og af, at børne-

ne frygter for konsekvenserne af at afsløre krænkelserne. For mange børn er kontakten

med BørneTelefonen første gang, de sætter ord på overgrebene. Seksuelle krænkelser

medfører store vanskeligheder for børn – på kort og på lang sigt. Angst, depression og

problemer med at indgå i nære sociale relationer er nogle af de følger, seksuelle kræn-

kelser i barndommen kan have. Ofre for seksuelle krænkelser i barndommen har også

øget tilbøjelighed til selvskadende adfærd samt alkohol- og stofmisbrug i voksenlivet.

SÅDAN STÅR DET TIL

Antallet af børn, som udsættes for seksuelle krænkelser,

er vedvarende højt

• Mere end hver ottende pige og hver 15. dreng har været udsat for en seksuel

krænkelse i form af enten blottelse, berøring eller samleje ifølge den seneste

undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

• Området for seksuelle krænkelser mod børn og unge er præget af et stort

mørketal. Tal fra politiets anmeldelsesregister tyder på, at antallet af seksuelle

krænkelser har været stabilt i perioden 2010-2015. I 2015 var der 691 anmeldte

seksualforbrydelser begået mod børn, 819 anmeldte blufærdighedskrænkelser

og 403 sager om seksuelle overgreb blev behandlet i børnehusene.

DET MENER VI

• Det er afgørende for barnet, at voksne griber ind over for seksuelle overgreb.

Børn skal kunne få hjælp af de nærmeste, og pædagoger og lærere skal kende

tegn på seksuelt overgreb og vide, hvordan de griber ind, når der er en mis-

tanke. En velunderbygget underretning kan være afgørende for, at barnet får

den rette hjælp.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Figur 4: Antal anmeldte seksualforbrydelser mod børn 2010-2015

0–4 år

700

600

500

400

300

200

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, tabel STRAF5.

691 anmeldte seksualforbrydelser

mod børn i 2015

Antallet af anmeldte seksual-

forbrydelser mod børn i alderen 0-19

år har været faldende i perioden

2012-2014, men er i 2015 steget

til 691 anmeldelser - omtrent

samme niveau som i 2010-2012.

Det er særligt for gruppen af børn

og unge i alderen 10-19 år, at der

er sket en stigning. Antallet af

anmeldte seksualforbrydelser

mod børn i alderen 0-4 år er

derimod halveret i perioden og er

faldet fra 57 i 2010 til 28 i 2015.

5–9 år

10–14 år

15-19 år

I alt

Figur 5: Antal anmeldte blufærdighedskrænkelser mod børn 2010-2015

0–4 år

1.000

5–9 år

10–14 år

15-19 år

I alt

819 anmeldte blufærdigheds

krænkelser i 2015

Antallet af anmeldte

blufærdighedskrænkelser har været

nogenlunde stabilt i perioden

2010-2014, men fra 2014-2015 er der

sket et fald til det laveste niveau

i perioden på 819 anmeldelser.

Særligt er anmeldelser vedr.

blufærdighedskrænkelser af børn i

alderen 0-4 år samt 10-14 år faldet

fra hhv. 39 til 19 og 446 til 377.

800

600

400

200

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, tabel STRAF5.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 2: SEKSUELLE KRÆNKELSER

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

403 sager i børnehusene om

seksuelle overgreb

Figur 6 viser udviklingen i antallet af

afsluttede sager i 2014 og 2015 om

hhv. seksuelle overgreb og sager,

som omhandler både fysisk voldeli-

ge og seksuelle overgreb. Der er sket

en stigning i antallet af begge typer

af overgrebssager i perioden.

I 2014

var der i alt 325 afsluttede sager, der

indbefatter seksuelle overgreb, og

i 2015 var antallet 403. Det samle-

de antal konsultative sager

voldelige og/eller seksuelle overgreb

er ligeledes steget i perioden

fra 1.059 i 2014 til 1.414 i 2015.

Figur 6: Afsluttede sager i børnehusene om seksuelle overgreb 2014-2015

Sager, hvor der er registreret seksuelle overgreb

Sager, hvor der er registreret både fysisk voldelige og seksuelle overgreb

450

375

300

225

150

2014

Kilde: Socialstyrelsen, 2015:

Årsstatistik om børnehusene 2015

Deloitte, 2015:

Erfaringsopsamling af børnehusene.

Foretaget for Socialstyrelsen.

2015

FAKTA

Mere end hver ottende pige og hver 15. dreng

har oplevet seksuelle krænkelser

16% unge piger har oplevet uønskede seksuelle hændelser med

blottelser og/eller beføling, og 7% har oplevet forsøg på/gennemført

samleje. 8% unge drenge har oplevet uønskede seksuelle hændelser

med blottelse, 7% med beføling og 5% har oplevet forsøg på/gennem-

ført samleje. Det viser en rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd om vold og overgreb

. Rapporten viser også, at i tre ud af fire

tilfælde er krænkelsen begået af en jævnaldrende, som typisk er en, den

unge kender i forvejen. Hændelserne finder ofte sted i den unges eget

hjem eller i andre kendte omgivelser såsom hos venner eller på skolen.

Hver fjerde krænkelse begås af en voksen eller et familiemedlem.

Kilde: Oldrup, H. m.fl. (2016):

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge 2016.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Noter

14. Karstoft, K. m.fl. (2012):

Senfølger

og behandling af seksuelt misbrug

i barndommen.

Videnscenter for

Psykotraumatologi. Syddansk

Universitet.

15. Seksualforbrydelser dækker

over alle kategorier i Danmarks

Statistiks opgørelse indenfor

seksualforbrydelser, som ikke er

blufærdighedskrænkelser.

16. Blufærdighedskrænkelser dækker

bl.a. over beføling, blotteri og

beluring.

17. Antallet af anmeldte seksualforbry-

delser og blufærdighedskrænkelse

er ikke et direkte udtryk for, hvor-

vidt der rent faktisk sker flere eller

færre seksualforbrydelser mod

børn og unge i alderen 0-19 år,

da tallet kan afspejle ændringer i

befolkningens anmeldelsestilbøje-

ligheder eller politiets indsats. Der

kan forekomme tilfælde, hvor der

er foretaget flere anmeldelser for

det samme barn. Anmeldelserne

dækker både over børn og unge,

som bliver udsat for krænkelser af

deres nærmeste omsorgspersoner,

og børn og unge, som bliver udsat

for krænkelser af jævnaldrende.

18. Stigningen i antallet af sager i

børnehusene skal ses i lyset af, at

børnehusene er et nyt initiativ fra

2013, som kommunerne fortsat er i

gang med at tage til sig.

19. Konsultative sager er henvendelser

til børnehusene, hvor børnehuset

yder rådgivning og vejledning

til en kommunal myndigheds-

rådgiver i en sag om overgreb mod

et barn eller ved mistanke herom.

En konsultativ sag kan bestå af en

eller flere konsultative samtaler, der

finder sted inden for 14 dage.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SEKSUELLE KRÆNKELSER

Samtaler om seksuelle krænkelser

fylder mest hos pigerne

Så mange samtaler var der om

1.761

169

30%

25%

20%

15%

10%

Så mange samtaler handlede om online krænkelser.

Det er en stigning på

seksuelle krænkelser på BørneTelefonen.

49%

i forhold til 2015.

I samtaler på BørneTelefonen er det

oftest far, der begår krænkelsen

Samtaler om seksuelle krænkelser

fylder mest hos teenagerne

Far (18,8%)

Andre voksne (17,7%)

Ven (10,9%)

6-9 år (2,3%)

16-17 år (7,7%)

10-12 år (2,9%)

13-15 år (4,8%)

Kæreste/ekskæreste (10,5%)

Andre børn/unge (8,3%)

18 år og derover (5,5%)

Top fem over hvem der hyppigst begår krænkelsen. Der kan gives ﬂere

svarmuligheder, hvorfor andel ikke summerer til 100.

Så meget udgør samtaler om seksuelle krænkelser inden for den givne aldersgruppe.

Det siger børnene

“Da jeg var 5 år, begyndte min far at røre ved mig. Jeg bad ham om at stoppe, men han blev ved

med at røre ved mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, jeg kan ikke holde til mit liv mere.”

15-årig pige

“Min fars kæreste tvinger mig til at gøre mærkelige ting.

Hun kommer ind på mit værelse, når far er på arbejde, og

rør mig alle mulige steder. Også på tissemanden.”

9-årig dreng

“Min far og hans venner misbruger mig

og min søster på 7 år. Min mor ved det godt.

Jeg har ikke haft menstruation i tre måneder.”

12-årig pige

Kilde: Data fra BørneTelefonen, Børns Vilkår 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

BØRN I FAMILIER MED

ALKOHOLPROBLEMER

En undersøgelse fra 2016 fra

Statens Institut for Folkesundhed

afdækker antallet af voksne,

der som børn er vokset op i

familier, hvor der blev drukket

for meget. Der findes ikke

viden om, hvor mange børn,

der pt. lever i familier med

alkoholproblemer, og den

manglende dokumentation af

området gør det ikke muligt at

følge udviklingen systematisk.

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

BØRN I MISBRUGSFAMILIER

“Der var én, der råbte i bussen, at min far var alkoholiker. Det

gjorde – fuck, det gjorde virkelig ondt. Jeg krummede mig

mere og mere sammen og prøvede at skjule, at jeg græd.

Bagefter var jeg ved at gøre det. Altså tage en snor rundt om

halsen og så bare hive til.”

Pige, 16 år

Derfor er det et svigt at vokse op i en familie med misbrug

Forældres misbrug griber ind i børns tilværelse, og børnene kan tage skade på kort og

lang sigt. Et misbrug medfører ofte, at forældrene ikke formår at tage sig af huslige

forpligtelser og yde omsorg for deres børn.

Forskning i betydningen af forældres alkoholisme viser, at børn oplever gentagne svigt

på grund af forældrenes uforudsigelige og inkonsekvente adfærd. Forældres alkoholis-

me kan også føre til isolation fra kammeraterne, da børnene både føler sig loyale over

for forældrene men kan skamme sig på deres vegne og derfor ikke tager kammerater

med hjem. De kan også på anden vis undgå sociale sammenhænge, hvor forældre er

indblandet. Undersøgelser peger på, at børnene kan blive belastet af et for stort ansvar

i forhold til fx indkøb, madlavning og de yngre søskende.

Børn og unge, hvis forældre er alkoholmisbrugere eller stofmisbrugere, indlæg-

ges i højere grad som følge af psykiske lidelser end andre børn. Børn i misbrugs-

familier er også i øget risiko for at blive udsat for vold og børnemishandling, da

BØRN I FAMILIER MED

STOFMISBRUG

Antallet af børn, der vokser op

i familier med stofmisbrug,

er underbelyst. Der findes

kun tilgængelige data,

som viser antallet af børn,

som har forældre, der er i

behandling for stofmisbrug.

Der er dermed ingen viden

om forældre med stofmisbrug,

som ikke er i behandling.

forældre med misbrugsproblemer kan mangle evnen til at vurdere, hvornår der sker

krænkelser af børn.

SÅDAN STÅR DET TIL

Hver femte er vokset op i familier med alkoholproblemer

– viden om børn i familier med stofmisbrug er sparsom

• Omkring hver femte er vokset op med nogen, der drak for meget, viser en

undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Der er sparsom og ikke

systematisk viden om omfanget af børn i misbrugsfamilier, men tidligere under-

søgelser tyder på, at omfanget af børn i misbrugsfamilier er nogenlunde stabilt.

• Viden om omfanget af børn, der vokser op i familier med stofmisbrug, er spar-

som. I 2010 var der i alt 1.657 børn, hvis forældre var i behandling for stofmis-

brug, mens der i 2013 var 2.167 børn, viser opgørelser fra Sundhedsstyrelsen.

Der er ingen opgørelser, der viser eller estimerer antallet af børn i familier med

stofmisbrug, hvor forældrene ikke er i behandling.



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

DET MENER VI

• Børn, der vokser op i hjem, hvor forældrene er misbrugere, har brug for hjælp.

Omfanget af børn i misbrugsfamilier bør følges tættere end i dag, hvor der kun

er spredte undersøgelser og data. Der skal opsættes mål for, hvordan antallet af

børn i misbrugsfamilier kan nedbringes, og det skal sikres, at der er kapacitet til

at hjælpe børnene.

FAKTA

Knap hver femte er vokset op med nogen, der drak for meget

I en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed

angiver 19,3% af

respondenterne i alderen 18-64 år, at de som barn eller teenager har boet

sammen med nogen, der drak for meget.

Blandt personer, der voksede

op med nogen, som drak for meget, svarer knap halvdelen (45%), at de

blev meget negativt påvirket af dette. 38% angiver i undersøgelsen, at

de meget ofte, ofte eller engang imellem er blevet råbt ad eller på an-

den vis verbalt krænket pga. alkoholforbruget. Knap hver fjerde (23%) af

de personer, der voksede op med nogen, som drak for meget, har meget

ofte, ofte eller engang i mellem været vidne til alvorlig vold på grund af

alkoholforbruget hos den i husstanden, der drak for meget.

140.000 danskere skønnes at være afhængige af alkohol

På baggrund af data fra 2005 estimerer Statens Institut for Folkesundhed,

at der er ca. 585.000 danskere med et skadeligt alkoholforbrug

og ca.

140.000 alkoholafhængige.

Der er en overvægt af mænd i begge grup-

per, og desuden har personer uden børn oftere et skadeligt forbrug og er

oftere afhængige sammenlignet med personer med børn. Instituttet vur-

derer, at antallet på 140.000 anses for at være det absolut minimale antal

alkoholafhængige i Danmark.

33.000 danskere skønnes at have et stofmisbrug

Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste estimater fra 2010 har ca. 33.000 perso-

ner et stofmisbrug, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader.

11.000 af disse skønnes alene at have et hashmisbrug. Det er ikke opgjort

hvor mange af disse personer, der har børn.

Kilder: Kristiansen, L. m.fl. (2008):

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdninger til alkoholpolitik.

Center for

Alkoholforskning, Statens Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet; Rosendahl Jensen, H. A. m.fl. (2016):

Alkohol

i Danmark 2015. Vaner, skader på andre og holdninger.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for

Sundhedsstyrelsen. Hvidtfeldt, U. A. m.fl. (2008):

Alkohol i Danmark. Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og

afhængige.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Og

Sundhedsstyrelsen (2015):

Narkotikasituationen i Danmark.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 3: BØRN I MISBRUGSFAMILIER

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Stigning i antallet af børn, hvis

forældre er i behandling for

stofmisbrug

Figur 7 viser antallet af stofmisbru-

gere, der er indskrevet i stofmis-

brugsbehandling, og som har børn

under 18 år, der enten bor hjemme

eller udenfor hjemmet. I 2010 var

der i alt 1.657 børn, hvis forældre

var i stofmisbrugsbehandling.

I 2011 drejede det sig om 1.307

børn, i 2013 var der 2.167, og i 2014

var der 2.158 børn med forældre i

stofmisbrugsbehandling. Antallet

fra 2013-2014 er stabilt. Der er ikke

tilgængelige data fra 2012.

Figur 7: Antal børn med forældre i stofmisbrugsbehandling 2010-2014

Antal af børn i hjemmet under 18 år

1800

1500

1200

900

600

300

2010

2011

2013

2014

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2011-2015):

Narkotikasituationen i Danmark,

tabel 3.2.2, Klienter i stofmisbrugsbehandling med

indskrivningsdato 2010, 2011 og 213. Data er fra Statens Serum Instituts register over stofmisbrugere i behandling (SIB).

Der er ikke udgivet tal fra 2012.

Antal af børn uden for hjemmet under 18 år

FAKTA

Børn født med alkoholskader

Mødres indtagelse af alkohol i graviditeten kan give risiko for, at barnet

fødes med alkoholrelaterede skader. Der er tale om et spektrum af

skader fra mindre organskader til mere omfattende skader – synlige som

ikke-synlige. De færreste af skaderne kan diagnosticeres ved fødslen,

men viser sig undervejs i barnets opvækst.

I perioden 1994-2010 er i alt diagnosticeret 153 børn med føtalt alko-

holsyndrom (FAS), som omfatter skader på hjernen, de indre organer,

misdannelser, hæmmet vækst, psykiske og adfærdsmæssige problemer

og mental retardering. Sundhedsstyrelsen skønner, at der årligt fødes ca.

400 børn med forskellige variationer af alkoholskader.

Mange af børnene bliver aldrig diagnosticeret som alkoholskadede

men får ofte andre diagnoser. Det kan være lav fødselsvægt, med-

født hjertefejl, læbeganespalte, dødfødsel, dårlig trivsel, hjerneskade,

retarderet psykomotorisk udvikling, hyperaktivitet, adfærdsforstyrrelse,

psykisk udviklingshæmning, ADHD, indlærings- og koncentrations-

vanskeligheder m.m.

Kilde: Olofsson, M. (2010):

Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer.

Sundhedsstyrelsen.

Og Petersen, G. m.fl. (2015):

Forsterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten.

Københavns Universitet.

Og Sundhedsstyrelsen (2015):

Alkoholstatistik 2015.

Nationale data. Og Pedersen, C. H. (30. november 2014):

Ekspert:

Få børn fødes med alvorligt alkoholsyndrom i Danmark.

www.politiken.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Noter

20. World Health Organization (2016):

Abuse (drug, alcohol, chemical, sub-

stance or psychoactive substance).

21. Christoffersen, M. (2003):

Risikofaktorer i barndommen

og social arv.

SFI Det nationale

Forskningscenter for Velfærd.

22. Undersøgelsen er foretaget blandt

1.575 repræsentativt udvalgte perso-

ner i alderen 18-64 år.

23. En undersøgelse foretaget af TUBA

i 2010 viser ligeledes, at hvert

femte barn vokser op i familier, hvor

forældrenes alkoholindtag ”stort set

altid” eller ”af og til” opleves som et

problem. Undersøgelsen er foretaget

blandt 1.014 personer mellem 13 og

34 år og var repræsentativ på køn,

alder og geografi. Kilde: Mackrill, T.

(2010):

Passiv druk – en befolknings-

undersøgelse.

TUBA

24. Skadeligt alkoholforbrug defineres

af WHO’s klassifikationssystem som

et forbrug, der medfører påviselig

fysisk og psykisk skade og har varet

i mindst en måned eller gentagne

gange inden for et år.

25. Alkoholafhængighed er en klinisk

diagnose, der på baggrund af

WHO’s klassifikationssystem

defineres som en sygdom. Er man

alkoholafhængig, skal man inden

for det sidste år have haft tre eller

flere af følgende reaktioner: 1. Et

tvangsmæssigt ønske om at drikke

(craving), 2. At man ikke kan stoppe

med at drikke, når man først er be-

gyndt (kontroltab), 3. Fysiske absti-

nenser, 4. Behov for større mængder

alkohol for at opnå samme effekt

(toleranceudvikling) 5. Mindsket

interesse for andre aktiviteter eller

et stort forbrug af tid på at skaffe

alkohol 6. Fortsat drikkeri på trods

af kendskab til de skadelige følger.

World Health Organization (2016):

Abuse (drug, alcohol, chemical, sub-

stance or psychoactive substance).

26. Stigningen i antallet af børn, hvis

forældre er indskrevet i stof-

misbrugsbehandling, viser ikke,

hvorvidt der er tale om en stigning

i antallet af forældre med et

stofmisbrug, eller om det er udtryk

for større kapacitet i stofmisbrugs-

behandlingen. Derudover

indeholder data ikke information

om omfanget af forældre med stof-

misbrug, som ikke er i behandling

eller på anden vis er i kontakt med

de offentlige myndigheder.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 3: BØRN I MISBRUGSFAMILIER

BØRN I MISBRUGSFAMILIER

Så mange samtaler var der på

BørneTelefonen om misbrug.

722

Misbrug fører andre problemer med sig

Bange/angst

Fysisk vold

Forsømmelse og vanrøgt

Hyppige relaterede problemstillinger, når børn ringer om misbrug.

Såvel mødre som fædre

har et misbrug

Børn i alle aldre henvender

sig om forældres misbrug

Samtaler om misbrug

fylder lige meget for

piger og drenge

60%

Mor

57%

Far

6-9 år (2,1%)

16-17 år (2,4%)

10-12 år (1,9%)

13-15 år (1,9%)

Drenge

Piger

Børnene har mulighed for at angive flere med

misbrug. Derfor er summen højere end 100%.

18 år og derover (1,5%)

Så meget udgør samtaler om forældres

misbrug for hhv. piger og drenge.

Så meget udgør samtaler om forældres

misbrug inden for den givne aldersgruppe.

Det siger børnene

“Min far drikker, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det til ham?

Jeg er bange for at gøre ham sur, så han tæsker mig!!

Jeg så ham engang tæske sin kæreste.”

12-årig pige

“Min mor og papfar drikker. Men en ting, jeg ikke har

sagt til dig eller min søster, er, at min mor engang

prøvede at begå selvmord for øjnene af mig.”

13-årig pige

“De siger, at man nogle gange

kan komme til at savne sine forældre,

men sådan har jeg det slet ikke.”

14-årig pige

Kilde: Data fra BørneTelefonen, Børns Vilkår 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

BØRN I KONFLIKTFYLDTE

SKILSMISSER

“Jeg kunne simpelthen mærke spændingerne, hvis de var

i samme rum til fx en klassekomsammen. De sad der i hvert

deres hjørne. Og man kunne simpelthen ikke tillade sig at

gå frem og tilbage hele tiden. Når jeg tænker tilbage, er

alting gråt. Fordi alt kørte rundt i hovedet. Jeg havde rigtig

svært ved at sove. Den kørte bare på højtryk hele tiden.”

Pige, 15 år

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

Registreringen af sagsantal og

afgørelser i Statsforvaltningen

er omfattende. Dog er

datagrundlaget for at vurdere

konflikternes niveau og

kompleksitet usikkert. En

rapport fra SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd

peger på et behov for en

styrket datainfrastruktur i

forhold til at følge udviklingen

i familieretlige konflikter.

Derfor er det et svigt at leve i en konfliktfyldt skilsmisse

Børns Vilkår møder ofte børn, hvis trivsel og udvikling er truet på grund af forældre-

nes skilsmissekonflikt og myndighedernes håndtering af den. Der er også børn, der

udvikler traumer af denne årsag, uden myndighedsinstanser griber ind trods viden

om problemerne i familien.

I sagerne er der ofte bekymringer og beskyldninger om seksuelle overgreb, omsorgs-

svigt og vold over for børnene, og typisk har en af forældrene også problemer med

misbrug og/eller psykisk sygdom. Sagerne behandles ofte af flere instanser, og myn-

dighedernes samarbejde er sparsomt.

Depression, angst, social isolation, aggressions- og adfærdsproblemer og dårlige skole-

præstationer er nogle af de konsekvenser, længerevarende konflikter mellem forældre

kan have for deres børn. For nogle børn fører forældrenes stridigheder til desperate

handlinger. Blandt de alvorligste samtaler på BørneTelefonen er børn, der fortæller, at de

overvejer selvmord eller at gøre skade på dem selv på grund af forældrenes konflikter.

SÅDAN STÅR DET TIL

Omfanget af komplekse skilsmisser er vedvarende højt

• 10-13% af alle skilsmisseforældre har alvorlige konflikter, der indebærer, at de

gentagne gange skal have deres sag behandlet i Statsforvaltningen, byretten,

landsretten eller fogedretten. Samtidig tyder det på, at antallet af højkonflikt-

skilsmisser har været ret stabilt i en årrække.

• Antallet af forældremyndighedssager, der havner i fogedretten, er steget med

10% siden 2010 til 2.505 sager i 2015. Samtidig er der et fald i antallet af skils-

missesager, der kommer til Statsforvaltningen og domstolene - ligeledes ser vi

et fald i sager, der afgøres ved hhv. Statsforvaltningen og domstolene. Denne

udvikling kan delvist forklares med det faldende antal børn, der har oplevet et

familieskift i perioden 2010-2015 jf. figur 11.



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 4: BØRN I KONFLIKTFYLDTE SKILSMISSER

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

DET MENER VI

• Barnets trivsel skal stå stærkere i forældreansvarsloven, og både børne-

inddragelse og konfliktforebyggende tilbud til familien skal prioriteres højt.

En mere enkel myndighedsstruktur vil være en hjælp for de børn, der bliver

kastebold mellem forskellige juridiske instanser.

• I de familier, hvor der er sociale problemer som fx psykisk sygdom, vold

eller misbrug, skal barnet have den rigtige hjælp hurtigt. Derfor skal et nyt

skilsmissesystem sikre bedre samarbejde med kommunerne, så barnet ikke

kommer i klemme mellem systemer.

FAKTA

Hver 10. skilsmisse er konfliktfyldt

10-13% af alle skilsmisseforældre ser ud til at have alvorlige konflikter –

det vil sige, at sagerne typisk behandles af flere myndighedsinstanser

som Statsforvaltningen, fogedretten og domstolene. Det konkluderer en

rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2016, der

også peger på, at denne andel igennem en årrække har været nogenlun-

de stabil.

I en undersøgelse, Epinion

har foretaget for Egmont Fonden og Børns

Vilkår, svarer 11% af de adspurgte fraskilte forældre, at samarbejdet i høj

grad er præget af konflikter. En lignende spørgeskemaundersøgelse

blandt børn med skilte forældre peger på, at 26% af børnene oplever, at

deres forældre ikke taler sammen.

Kilde: Ottosen, M. H. (2016):

Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd samt Børns Vilkår (2015):

”Jeg er træt af at være deres brevdue”. En undersøgelse af hvordan børn oplever konflikt-

fyldte skilsmisser.

Fald i afgørelser om samvær i

Statsforvaltningen

Figur 8 viser det samlede antal sager

om samvær i Statsforvaltningen

samt antallet af sager, hvor

Statsforvaltningen har truffet en

afgørelse på vegne af forældrene.

I disse sager har forældrene ikke

kunnet nå til enighed til trods for

eventuel vejledning, børnefaglig

rådgivning og konfliktmægling.

I resten af sagerne har forældre-

ne indgået forlig efter sagsbe-

handlingen i Statsforvaltningen.

I perioden 2012-2015 er der sket

et fald i antallet af samværssager

samt i andelen af sagerne, som

ender med, at Statsforvaltningen

må træffe en afgørelse. I 2012 var

der således 4.280 afgørelser om

samvær, hvoraf 25% endte med

en afgørelse i Statsforvaltningen.

I 2015 var der 2.784 samværsaf-

gørelser, hvoraf 20% blev ende-

ligt afgjort i Statsforvaltningen.

Dette fald kan delvist forklares

med det faldende antal børn,

som har oplevet et familieskift i

perioden 2010-2015 jf. figur 11.

Figur 8: Antal sager og antal afgørelser om samvær i Statsforvaltningen

2012-2015

Sager om samvær

25.000

Afgørelser om samvær

20.000

15.000

10.000

5.000

2012

Kilde: Statsforvaltningen, 2016.

2013

2014

2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Figur 9: Antal sager om forældremyndighed og bopæl i Stats-

forvaltningen og antal sager, der sendes videre til afgørelse i retten

Sager om forældremyndighed og bopæl

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2012

Kilde: Kilde: Statsforvaltningen, 2016.

2.365 skilsmissesager endte

i retten i 2015

Figur 9 viser udviklingen i antallet

af sager om forældremyndighed

og bopæl

samt udviklingen

i antallet af sager, der sendes

fra Statsforvaltningen til retten.

Der er sket et jævnt fald i

antallet af videresendte sager

fra 2012-2015, fra 3.291 til 2.365

sager. Dog har den procentvise

andel af de videresendte sager

været nogenlunde stabil i hele

perioden. Faldet i antallet af

sager kan delvist forklares med

det faldende antal børn, som

har oplevet et familieskift i

perioden 2010-2015 jf. figur 11.

Sager, der bliver sendt videre til afgørelse i retten

2013

2014

2015

Figur 10: Antal sager om fuldbyrdelse af forældremyndighed,

samvær og bopæl i fogedretten 2010-2015

2.550

Skilsmissesager i fogedretten

er steget med 10%

Figur 10 viser, at der i perioden

2010-2014 har været en

gradvis stigning i antallet

af forældremyndigheds-,

samværs- og bopælssager,

som ender i fogedretten. I

2010 var der 2.277 sager, hvor

tallet i 2014 var steget til 2.527

sager. Det er en stigning på

10%. Antallet er faldet en

anelse i 2015 til 2.505 sager.

Også før 2010 har der været

en stigning i omfanget af

forældremyndighedssager

i fogedretten – navnlig

efter indførelse af

Forældreansvarsloven. I

2006 afsluttede fogedretten

1.724 sager, hvilket svarer til

en stigning på 48% frem til

2014, hvor antallet toppede.

2.450

2.350

2.250

2.150

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Danmarks Domstole (2016):

Statistik for fogedsager for 2010-2015.

Modtagne fogedsager opdelt på sagstyper.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 4: BØRN I KONFLIKTFYLDTE SKILSMISSER

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Færre børn oplever familieskift

Figur 11 viser antallet af børn, der er

gået fra at have boet med begge

forældre til at bo med den ene

forælder og en eventuel ny partner.

Figur 11: Antal børn, der har oplevet familieskift 2010-2015

29.000

28.000

27.000

26.000

25.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, tabel BRN11

FAKTA

Sparsom viden om forældre i højkonfliktskilsmisser

Datagrundlaget for at vurdere konfliktniveauet blandt fraskilte forældre i

Danmark er usikkert. I en rapport om udviklingen i familieretlige konflik-

ter konkluderes bl.a.:

“Det familieretlige område lider under et fravær af tilgængelig, systema-

tisk dokumentation om sagsudviklingen. Nogle tal findes, men da de

ikke publiceres på regulær basis, er det vanskeligt at følge udviklingen på

området.”

Kilde: Ottosen, M. H. (2016):

Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Noter

27. Stage, S. m.fl. (2015):

Jeg er træt af

at være deres brevdue.

Børns Vilkår

og Egmont Fonden.

28. Datagrundlaget er en spørgeske-

maundersøgelse blandt fraskilte

forældre med børn under 18 år

blandt 1.434 forældre samt en spør-

geskemaundersøgelse blandt 505

børn mellem 15 og 18 år.

29. Data er rekvireret direkte hos

Statsforvaltningen, foråret 2016. Det

er ikke muligt at få adgang til data

fra før 2012.

30. Antallet af afgørelser siger ikke

noget entydigt om forældrenes

konflikt eller konfliktniveau. At der

træffes en afgørelse betyder ikke

nødvendigvis, at forældrene er

uenige om alle forhold. Samtidig

kan der sagtens være et meget højt

og kompliceret konfliktniveau i de

sager, hvor forældrene indgår forlig.

31. Sager, hvor forældrene er uenige

om forældremyndighed og/

eller barnets bopæl skal al-

tid starte i Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen kan ikke træffe

afgørelser men søge at forlige

forældrene. Lykkes det ikke, kan

Statsforvaltningen indbringe sagen

for retten. Dette kan forældrene

ikke selv gøre.

32. Danmarks Statistik (2016):

Vielser og

skilsmisser 2015.

33. Tallene viser antallet af sager, som

landets fogedretter har modtaget

fra forældre, som enten ikke har

fået et barn udleveret til et aftalt

samvær, eller som bringes for

retten, fordi den ene forælder ikke

efterlever en afgørelse om barnets

bopæl eller forældremyndighed.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SKILSMISSE

samtaler på ForældreTelefonen omhandlede

konfliktfyldte skilsmisser.

1 ud af 3

1.539

Så mange samtaler var der på

BørneTelefonen om skilsmisse.

170

Så mange børn fik en bisidder fra Børns Vilkår

i forbindelse med en sag i Statsforvaltningen.

Samtaler om skilsmisse

fylder mest hos de yngste

Samtaler om skilsmisse

fylder lige meget for

drenge og piger

30 personer og myndigheder

kom med afgørelser og

vurderinger af Laura - alene i

de første otte år af hendes liv.

Laura er barn i en kompleks skilsmisse og sagen

har kørt i ring mellem de sociale myndigheder,

skilsmissemyndighederne og domstolene –

uden der er sket positiv forandring. Børns Vilkår

har haft adgang til en række sagsakter.

6-9 år (10,6%)

16-17 år (3,6%)

10-12 år (6,2%)

13-15 år (3,6%)

Drenge

Piger

18 år og derover (1,7%)

Så meget udgør samtaler om skilsmisse

i forhold til børnenes køn.

Så meget udgør samtaler om skilsmisse

inden for den givne aldersgruppe.

Det siger børnene

“Mor kunne jo godt se, at hver gang, vi havde været ved far, så var vi mærkelige og

vores adfærd var mærkelig. Det gav også problemer. Min mor havde svært ved at få tid

– hun sad altid med de der sager. Hver dag. Vi blev nogle meget velopdragne børn.

For mor skulle have ro til at lave alle de ting, der var vigtige.”

Mathilde, hvis forældre blev skilt, da hun var syv år. Moren kæmpede i årevis for at forhindre

samvær med en far, der udsatte børnene på psykisk vold. Det lykkedes ikke.

“Man bruger så meget energi på at tænke: ’Hvad tænker mor, hvad tænker far,

hvis jeg gør sådan her?’ Man vil ikke vælge side, vel? Så jeg tror, at inde i mig

var det kun mor og far, jeg tænkte på, ikke på mig selv. Overhovedet.”

Annas forældre blev skilt, da hun var to år, og forældrene kæmpede i årevis gennem

Statsforvaltningen og andre instanser om samvær. I dag er Anna 16 år.

Kilder: Data fra BørneTelefonen, Bisidderne samt rapporten

Børn i komplekse skilsmisser,

Børns Vilkår 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

Med de årlige nationale

trivselsmålinger og Skolebørns-

undersøgelsen, der udkommer

hvert fjerde år, er der gode,

dækkende og sammenlignelige

data på området, og der kan med

rimelig sikkerhed konkluderes

på omfang og udvikling.

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

MOBNING

“Jeg græder hver eneste aften, før jeg går i seng.

Dem fra min gamle skole skriver hele tiden klamme

beskeder til mig på Facebook. Og de truer mig!

Jeg er bange, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Please, hjælp mig!!!”

Dreng, 11 år

Derfor er mobning et svigt

I 2016 handlede 2.130 samtaler på BørneTelefonen om mobning, og det er et af de

emner, der fylder mest i rådgivningen. Børn fortæller om at blive sparket, skubbet

og spyttet på. At de nedværdiges ved krænkende udsagn som ‘luder’ og ‘klamt svin’ i

skolen og på de sociale medier, uden nogen voksne griber ind.

På den korte bane er mobning forbundet med ensomhed, selvskade og selvmords-

tanker. På den lange bane kan mobning gå ud over barnets mulighed for at få

uddannelse, job og nære sociale relationer i voksenlivet.

SÅDAN STÅR DET TIL

Tre børn mobbes i hver 1. klasse

• Der er gennemsnitligt mellem en og to elever i hver klasse, der mobbes ifølge

Skolebørnsundersøgelsen 2014.

• I 0. og 1. klasse er der i gennemsnit tre børn i hver klasse, der svarer, at de ofte

bliver drillet, så de bliver kede af det ifølge den nationale trivselsmåling. Samme

måling viser, at mobningen er mest udbredt blandt de yngste skolebørn

, og at

mobning har været svagt faldende i perioden 2015–2016.

DET MENER VI

• Børn har ret til en mobbefri skolegang. For at fremme en rummelig skole-

kultur og et godt psykisk arbejdsmiljø, bør det skrives ind i Folkeskoleloven, at

børn har ret til en skolegang uden mobning. Der bør også oprettes et Børnenes

Trivselstilsyn, som skal rådgive og hjælpe skolerne til at systematisere trivsels-

arbejdet og komme med påbud, hvis skolen ikke følger op over for dårlig trivsel

eller mobning. Det skal desuden være let for børn at klage til tilsynet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Figur 12: Andelen af skolebørn, som tit eller meget tit

bliver drillet/mobbet

2014/15

14%

12%

10%

0.klasse 1.klasse 2.klasse 3.klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse

Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling:

Nationale måltal – Trivsel.

Flest børn i indskolingen bliver

mobbet

Figur 12 viser, at der er flest børn

på de laveste klassetrin, som

ofte oplever at blive drillet, så de

bliver kede af det/mobbet. I 0. og

1. klasse gælder det for næsten

12%. Det svarer til tre børn i hver

klasse. Andelen af børn, som bliver

mobbet/drillet, så de bliver kede

af det, falder nogenlunde støt op

igennem skoletiden, og i 9. klasse

vil der i gennemsnit være ca. 2%,

som bliver mobbet. Faldet er

størst mellem 1. og 5. klasse. Der

har fra 2015–2016 for alle klassetrin

været et svagt fald i den samlede

andel af børn, som udsættes for

mobning/drillerier. 93% af landets

skoler indgår i trivselsmålingen.

2015/16

FAKTA

Mellem en og to elever i hver klasse mobbes

I gennemsnit er der mellem en og to elever i hver klasse, der mobbes. Ande-

len af skolebørn, der oplever mobning, har været markant faldende i perio-

den 1998-2002, i perioden 2002-2010 har der været et mindre markant fald,

og i perioden 2010-2014 har andelen været nogenlunde stabil.

Mobning er en dårlig fællesskabskultur

Børns Vilkår forstår mobning som et gruppefænomen, der berører alle

børn i en klasse, og hvor flere personer har mere eller mindre synlige

roller. Hvert år besøger Børns Vilkår flere hundrede skoler landet over, hvor

de bekæmper og forebygger mobning gennem oplæg og trivselsforløb

med fokus på klassekulturen. Oplæggene tager udgangspunkt i børnenes

fortællinger fra BørneTelefonen samt mobbeforskningen.

Kilde: Rasmussen, M. (2014):

Skolebørnsundersøgelsen

2014. Statens Institut for Folkesundhed.

Noter

34. Kofoed, J. & Søndergaard, D.M (red.),

(2009):

Mobning. Sociale processer

på afveje.

eXBus-projektet.

35. Dette kan skyldes, at de ældre

skoleelever mobber mindre, men

det kan også skyldes, at de ældste

skoleelever, der før blev mobbet,

trækker sig fra fællesskabet, fordi

de har så negative erfaringer med

sociale relationer i skolen jf. Kofoed,

J. & Søndergaard, D.M (red.), (2009):

Mobning. Sociale processer på

afveje.

eXBus-projektet.

36. I den nationale trivselsmåling bliver

børn i 0.-3. klasse stillet spørgs-

målet: ”Er der nogen, der driller

dig, så du bliver ked af det?”. De

har svarmulighederne: ”Ja, tit”, ”Ja,

nogle gange” eller ”Nej”. Børn i 4.-9.

klasse bliver stillet spørgsmålet: ”Er

du blevet mobbet i dette skoleår?”

De har svarmuligheder: ”Meget tit”,

”Tit”, ”En gang imellem”, ”Sjældent”

og ”Aldrig”. Målingen er foretaget

blandt alle skolebørn i perioden

januar-marts i hhv. 2015 og 2016.

I ovenstående figur er medtaget

svarkategorierne ’Meget tit’ og ’Tit’.

37. Siden skoleåret 2014/2015 er der

hvert år blevet foretaget en lands-

dækkende trivselsmåling blandt

børn på alle klassetrin i de danske

grundskoler. I indskolingen bliver

man spurgt til drillerier, der gør én

ked af det, hvor man i mellemtrine-

ne og udskolingen bliver spurgt til

mobning. Mobning og drillerier er

ikke det samme. Drillerier kan være

af positiv karakter, men fordi der

spørges til drillerier, som man bliver

ked af, er tallene sammenlignelige.

38. Eksempelvis Henningsen, I. (2009):

Mobning - sociale processer på

afveje.

eXBus.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

MOBNING

Så mange rådgivningssamtaler var der

om mobning på BørneTelefonen.

2.130

307

Så mange gange holdt Børns Vilkårs Uddannelsesafdeling

oplægget 'Børn og unges digitale liv' over hele landet.

Samtaler om mobning

fylder mest blandt de

6-9-årige

Mobning er også digital

Samtaler om mobning

fylder mest hos drengene

20%

15%

10%

Facebook

ASKfm

Instagram

Snapchat

YouTube

Musical.ly

6-9 år (14,7%)

16-17 år (2,1%)

10-12 år (10,3%)

13-15 år (5,1%)

18 år og derover (2,0%)

15% af samtalerne om mobning

handlede om digital mobning.

drenge

piger

Så meget udgør disse samtaler for

hhv. drenge og piger.

Så meget udgør samtaler om mobning

inden for den givne aldersgruppe.

Sådan mobbes børn

Børn får klippet håret af

Udelukkes og ignoreres

Låses inde i rum, i skabe og på toilet

Får ødelagt deres ting

Får taget deres mobil

Forsøges druknet

Modtager dødstrusler og hånende sms’er

Bliver slået, sparket og spyttet på

Fotos lægges ud på nettet og deles

De bliver gjort nar ad og trues

Skolebøger smides i vandet, der hældes vand i deres tasker

Der sendes sedler rundt i klassen

Kilde: Data fra BørneTelefonen og Uddannelsesafdelingen, Børns Vilkår 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

HJEMLØSE BØRN

“Min mor har smidt mig ud hjemmefra ret så mange gange.

Nogle gange ved jeg ikke, hvor jeg skal tage hen, og så er jeg

nødt til at sove på en togstation. Nogle gange er jeg så heldig,

at jeg kan sove hjemme hos nogle af mine venner, indtil min

far begynder at undre sig over, hvorfor jeg ikke er kommet

hjem. Jeg har aldrig rigtig lyst til at komme med hjem.”

Dreng, 16 år

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærds

årlige hjemløstælling afdækker

systematisk antallet af

hjemløse. Dog ved vi fra bl.a.

bisidningen i Børns Vilkår,

at der formodentlig er et

væsentligt mørketal i forhold

til de børn og unge, der i

kortere perioder er hjemløse,

fordi de er blevet smidt ud

eller stukket af hjemmefra

eller fra et opholdssted. På det

grundlag kan vi kun delvist

konkludere på baggrund

af de tilgængelige data.

Derfor er det et svigt at stå uden hus og hjem

Børn har ret til et sted at bo. Et hjem er for børn ensbetydende med at høre til, føle

tryghed og stedet, hvor den basale omsorg kan udøves. Ifølge forskningen kan usikre

boligforhold medføre mistrivsel, og børnene kan have svært ved at fastholde relatio-

ner. En usikker boligsituation og mangel på et hjem kan give sig udtryk i en kropslig

utilpashed i form af mange tanker, nedtrykthed, smerter i hoved og mave samt fysisk

urolighed. Mange har erfaringer med venskaber, der går itu, og med isolation.

SÅDAN STÅR DET TIL

93 børn var i 2015 hjemløse ifølge tælling

• Fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærds hjemløsetælling kan

vi se, at antallet af hjemløse under 18 år er faldet i løbet af de seneste år. Der

er i alt blevet registreret 93 børn og unge under 18 år, der befandt sig i en

hjemløshedssituation i uge 6, 2015. I 2011 blev der i samme uge registreret 204

hjemløse børn.

DET MENER VI

• Antallet af hjemløse børn har ifølge SFI - Det Nationale Forskningscenter for

Velfærds kortlægning været faldende gennem de senere år. Dog kan man frygte,

at regeringens stramning af kontanthjælpen og integrationsydelsen vil medføre

flere hjemløse børn. Sammenhængen mellem nedsatte kontanthjælpsydelser og

antallet af udsættelser er velkendt af boligorganisationerne.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 6: HJEMLØSE BØRN

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

FAKTA

Børn i akut nød får ikke hjælp

Børns Vilkårs bisiddere modtager hvert år henvendelser fra børn, som

har brug for akut hjælp fra myndighederne, fordi barnet går på gaden

uden noget sted at være eller sove. I 2016 var der 31 børn, der henvendte

sig til Børns Vilkår, fordi de var blevet smidt ud hjemmefra eller stukket

af hjemmefra eller fra et opholdssted. I denne type sager sker det, at

kommunen afviser at handle akut og i stedet henviser barnet til at tage

hjem igen. Det gør sig også gældende i tilfælde, hvor forældrene har

smidt barnet ud og giver udtryk for ikke at ville have barnet hjemme.

Faldende antal hjemløse børn

Figur 13 viser, at antallet af hjemløse

under 18 år er faldet i løbet af de

seneste år. I 2009 og 2011 var der

ca. 200 børn, der befandt sig i en

hjemløshedssituation, hvilket i

2013 var faldet til 144 og yderligere

til 93 børn i 2015. Hovedparten

af disse børn og unge opholder

sig sammen med deres forældre,

navnlig sammen med en hjemløs

mor, enten på familieinstitutioner

eller i forskellige former for nødboli-

ger/midlertidige boliger. Der

findes ingen gadesovere blandt de

registrerede hjemløse børn i 2015.

Figur 13: Antal hjemløse børn i alderen 0-17 år, 2009-2015

250

200

150

100

2009

2011

2013

2015

Kilde: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2009, 2011, 2013, 2015):

Hjemløshed i Danmark. National kortlægning.

FAKTA

Flere hjemløse unge over 18 år

I Danmark var der i 2015 1.971 hjemløse i alderen 18–29 år. I 2009 var antallet

1.123. Det svarer til en stigning på 75%. Over halvdelen af de unge hjemløse

under 23 år kommer fra et middelklassehjem, hvor hverken mor eller far har

et misbrug eller en psykisk sygdom. Et ukendt antal unge lever desuden

som såkaldte ’sofasurfere’. Det vil sige uofficielt hjemløse, som overnatter

hos familie og venner uden at have eget hjem. Kommunernes Landsfor-

ening estimerer i 2016 antallet af sofasurfere til ca. 1.875.

Kilde: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Kommunernes Landsforening, www.hjemtilalle.dk

Noter

39. Oldrup, H. m.fl (2013):

Når

børnefamilier sættes ud af deres

lejebolig.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

40. Høringssvar til lov om aktiv social-

politik og lov om individuel bolig-

støtte, Danmarks Almene Boliger

(BL), december 2015.

41. SFI – Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd kortlægger

hvert andet år i uge 6 hjemløshed i

Danmark. Kortlægningen foretages

af lokale sociale tilbud og myndig-

hedsenheder. Tallene i tabellen er

baseret på den seneste hjemløse-

tælling foretaget i januar 2015.

42. Der er i perioden 2010-2015 sket

et fald på 3,8% i befolkningstallet

for børn under 17 år. Det kan dog

ikke alene forklare faldet i antallet

af hjemløse børn under 18 år, som i

samme periode er faldet med mere

end 50%.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

DRAB PÅ BØRN

Drab – et uigenkaldeligt svigt

Antallet af drab på børn er en indikator på børns sikkerhed. Drab er den alvorligste

forbrydelse, og omfanget af drab på børn kan være et pejlemærke for antallet af meget

voldsomme konflikter mellem forældre. Langt de fleste drab på børn begås af barnets

allernærmeste, typisk af én af dets forældre.

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

Med antallet af anmeldte

drabsforbrydelser er der gode og

dækkende data fra Danmarks

Statistik, som gør det muligt med

stor sikkerhed at konkludere på

omfang og udvikling. Dog er der

sparsom viden om motiver og

omstændigheder bag drabene.

SÅDAN STÅR DET TIL

Ni børn blev dræbt i 2015

• Siden 1990’erne er antallet af drab i Danmark halveret, men dette fald gælder

ikke for drab på børn.

• I Danmark blev der i 2015 begået ni drab på børn under 19 år. I perioden

2010-2015 er der i gennemsnit blevet begået syv drab på børn i alderen 0-19

år om året.

DET MENER VI

• De fleste drab på børn sker i forbindelse med et familiedrama, der har udløst

voldsom jalousi eller vrede hos en af forældrene. Motiver og omstændigheder

bag drabene bør klarlægges nærmere, så forbrydelserne kan forebygges i højere

grad end i dag.

Figur 14: Anmeldte drabsforbrydelser mod børn 2010-2015

0–4 år

2010

2011

2012

2013

2014

2015

5–9 år

10–14 år

15-19 år

Flest drab på 1519årige

Figur 14 viser antallet af drab på

børn i perioden 2010-2015. Der er

store udsving i antallet af dræbte

børn fra år til år, men der begås

i hovedtræk flest drab på børn i

alderen 15-19 år. Der blev i alt dræbt

9 børn i 2015, hvoraf 2 var mellem 0

og 4 år, og 7 var mellem 15 og 19 år.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, tabel STRAF5.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 7: DRAB PÅ BØRN

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

FAKTA

Børn bliver ofre for familiedramaer

I forskningslitteraturen om drab på børn arbejder man med betegnelsen fa-

miliedrama, som er det, de fleste dræbte børn under 15 år er ofre for. Fami-

liedramaer er situationer, hvor fx en skilsmisse har udløst så voldsom jalousi,

at en af forældrene slår børnene ihjel for efterfølgende at tage sit eget liv

– et såkaldt udvidet selvmord. Der er generelt sparsom viden om motiver og

omstændigheder bag drab på børn.

Far dræbte sin otteårige datter

I starten af august 2016 dræbte en far sin otteårige datter, angiveligt

ved kvælning og/eller drukning. Ifølge moren var faren fysisk og psykisk

voldelig, og moren flyttede med datteren på krisecenter i forbindelse med

separationen. Pigens mor havde forsøgt at få forældremyndigheden over

datteren, men det var blevet afvist af Statsforvaltningen.

Kilder: Justitsministeriets Forskningskontor (2014):

Drab i Danmark 2008-2011

og Liem, M. (2012):

Familial Homicide

Suicide.

The Oxford Handbook on Violence, Homicide and War. Red. Todd K. Shackelford, T. K. & Weekes-Shackelford,

V. A (red.). Oxford: Oxford University Press. Dürrfeld, S. K. (5. august 2016):

8-årig datter kvalt: Moderen afslørede

hjerteskærende detaljer om faderen og datteren.

www.BT.dk

Noter

43. Justitsministeriets Forskningskontor

(2014): Drab i Danmark 2008-2011.

44. Justitsministeriets Forskningskontor

(2014): Drab i Danmark 2008-2011.

Og Vaaben, L. (28. maj 2016): Færre

bliver dræbt – undtagen i familien.

www.Information.dk.

45. Anmeldte ofre for drab omfatter

kategorierne manddrab, barnedrab

og vold med døden til følge. Det

fremgår ikke af statistikken, hvem

der har begået drabet. Kategorien

barnedrab dækker over tilfælde,

hvor en mor har dræbt sit spæd-

barn umiddelbart efter fødslen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Kapitel 2

Myndighederne og skolen

“Jeg synes, at

kommunen skulle have spurgt

mere til, hvordan jeg følte det i

stedet for at snakke med mine forældre.

Børn skal generelt have mere ret i en

skilsmisse, for det er lige så meget deres

kamp som forældrenes kamp om at

beholde deres børn mest muligt.”

“Jeg kan simpelthen ikke

bo på mit behandlingshjem mere. Jeg

får seriøse selvmordstanker, når jeg er her, er

ulykkelig og græder hver dag, jeg er her. Min bisidder

og jeg kæmper virkelig for at få fat på min sagsbehandler

og arrangere et møde men det er som om hun HELE

TIDEN prøver at sno sig udenom vores henvendelser: Vi

har sendt emails, ringet hende op og jeg har snakket med

familieafdelingen i den kommune, jeg kommer fra, men

ingenting er sket. Jeg har ingenting hørt fra hende i

halvanden måned og føler ikke, at andre end min

bisidder tager mig alvorligt.”

Pige, 16 år

Pige, 13 år

“Jeg har

en sagsbehandler.

Jeg har fortalt ham om

mit problem, men der

sker ikke noget”

Dreng, 15 år

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

Den løbende dokumentation

af, hvorvidt sagsbehandlings-

procedurer lever op til loven,

er yderst sparsom. Viden på

dette felt beror i høj grad på

Ankestyrelsens praksisunder-

søgelser, der har et spinkelt

undersøgelsesgrundlag,

hvorfor konklusionerne herfra

må tages med forbehold.

Viden om sagsbehandlingens

kvalitet og effekt er tilmed

særdeles mangelfuld.

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

FEJL I SAGSBEHANDLINGEN

AF BØRNESAGER

“Jeg føler lidt, jeg er blevet snydt, fordi jeg har aldrig

rigtig måttet se mine sager. Altså, nu her hvor jeg er

blevet ældre, så har de selvfølgelig sendt underret

ningerne til mig, så jeg kan læse dem, men ellers har

jeg aldrig set eller hørt noget. Jeg føler bare, de har

smidt det over i en bunke og tænkt: Nå, endnu en sag.”

Pige, 16 år

Derfor er fejl i sagsbehandlingen et svigt

Trods et godt lovgrundlag er erfaringen fra over 2.200 bisiddersager i Børns Vilkår, at

der fortsat er børn i Danmark, som udsættes for overgreb eller omsorgssvigt uden at

få den rette hjælp fra myndighederne. Det kan have store personlige konsekvenser,

hvis et anbragt barn ikke får den støtte og hjælp, det har behov for.

Børnefaglige undersøgelser

, handleplaner

og opfølgning gennem tilsyn

er lov-

bestemte aspekter af sagsbehandlingen.

De bør understøtte afgørelser og sætte

retning for tiltag, der støtter barnets trivsel og udvikling. Undlades disse sagsbehand-

lingsskridt, er det en lovovertrædelse, og det øger risikoen for, at barnet udsættes for

foranstaltninger, som ikke sikrer trivsel og udvikling.

Inddragelse af barnet i alle faser af en anbringelsessag er desuden en hjørnesten i

sagsbehandlingen. Ifølge FN’s Børnekonvention har alle børn ret til at blive hørt i

forhold, der angår dem selv. Disse principper er indarbejdet i serviceloven

. Inddrages

børn ikke i forbindelse med en anbringelse eller anden foranstaltning, kan det have

negative konsekvenser for børnene. Erfaringen fra bisidderne i Børns Vilkår er, at bør-

nene kan blive frustrerede og desillusionerede og mister tillid til, at myndighederne

kan og vil hjælpe dem.

Forskning viser desuden, at chancen for at lykkes med en

anbringelse øges, når barnet har en forståelse for og accept af, hvad der skal ske.

SÅDAN STÅR DET TIL

Sagsbehandlingen lever i vid udstrækning ikke op til loven

• Flere mindre undersøgelser peger på, at sagsbehandlingen ofte ikke lever op til

centrale lovkrav om inddragelse, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og

handleplaner samt opfølgning i form af tilsyn.

• Mere end hvert andet anbragte barn i alderen 11-17 år svarer, at de ikke er ble-

vet taget med på råd i forbindelse med valg af anbringelsessted, viser en under-

søgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Ankestyrelsens



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

praksisundersøgelser, som beror på et spinkelt undersøgelsesgrundlag, viser,

at i mere end hver fjerde anbringelsessag bliver der ikke foretaget en børnefag-

lig undersøgelse, i knap hver femte sag udarbejdes der ikke en handleplan for

barnet, og i mere end hver tredje børnesag afholdes der ikke en børnesamtale.

Mere end hvert tredje plejebarn fik i 2013 ikke de to lovbestemte tilsynsbesøg,

viser en mindre spørgeskemaundersøgelse fra Ankestyrelsen.

• Sagsbehandlingen kritiseres fra flere centrale instanser. Folketingets

Ombudsmand har på baggrund af indblik i to kommuners spareplaner advaret

mod, at økonomi bliver en trussel mod børnenes retssikkerhed. Statsrevisorerne

har i 2016 kritiseret Social- og Indenrigsministeriet for, at kommunernes sags-

behandling i mange sager ikke overholder lovens krav, og at ministeriet efter ti

års indsats ikke kan dokumentere, at kommunernes sagsbehandling i forhold til

anbringelse af børn er blevet bedre.

DET MENER VI

• En fejlbehæftet sagsbehandling, der i mange tilfælde ikke lever op til centrale

lovkrav, kan medføre, at beslutningerne om fx et barns anbringelse bliver for

dårlige. Der er ikke plads til sjusk, når der er tale om væsentlige og indgriben-

de beslutninger i børns liv. Det sociale børneområde har brug for et fagligt og

ledelsesmæssigt løft med fokus på kvalitet i og effekt af sagsbehandlingen,

herunder reel inddragelse af barnet i sin egen sag. Indsatsen bør understøttes

af løbende dokumentation med fokus på kvalitet og effekt, så kommunen kan

tilbyde barnet den bedst mulige støtte.

Figur 15: Andelen af børn, der er anbragt, som blev taget med på råd inden

beslutning om anbringelsessted, 2014

60%

50%

40%

30%

20%

10%

11 år

13 år

15 år

17 år

Kilde: Ottosen, M. H (2015): Anbragte børn og unges trivsel 2014. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Mange børn og unge bliver

ikke taget med på råd i forhold

til beslutning om deres

anbringelsessted

En større undersøgelse om anbragte

børn og unges trivsel fra 2014

viser, at der gennemsnitligt er

55% af børn i alderen 11-17 år, der

ikke er blevet taget med på råd i

forhold til beslutningen om deres

anbringelsessted. 35% svarer, at

de er blevet taget med på råd,

og 12% svarer, at de ikke husker/

ikke ved, om de blev taget med

på råd. Undersøgelsen viser des-

uden, at der med alderen sker en

gradvis stigning i andelen, som

oplever at være taget med på råd.

Det gælder for 16% af de 11-årige,

25% af de 13-årige, 27% af de

15-årige og 51% af de 17-årige.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 8: FEJL I SAGSBEHANDLINGEN AF BØRNESAGER

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Kommuner bryder loven

og foretager ikke en

børnefaglig undersøgelse

Viden om, hvornår der er ud-

arbejdet en børnefaglig under-

søgelse, er sparsom. I figur 16

præsenteres tal fra en undersøgelse

udarbejdet af Ankestyrelsen, som

omfatter 121 børnesager. Denne

undersøgelse viser, at der i 27%

af tilfældene ikke blev foretaget

en børnefaglig undersøgelse,

selvom det er lovpligtigt.

Figur 16: Andelen af børnefaglige undersøgelser

i forbindelse med børnesager, 2011

Nej, for foranstaltningen var akut

Nej, men det burde der have været

Kilde: Ankestyrelsen (2011):

Ankestyrelsens praksisundersøgelser om

inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger.

38% af børn over 3 år får ikke en

børnesamtale

Dokumentationen af, hvornår børn

med en børnesag i kommunen

er blevet inddraget i deres sag, er

som for andre forhold omkring

sagsbehandlingen meget sparsom.

Figur 17, der bygger på en mindre

undersøgelse af 121 sager, viser, at

gennemsnitligt 38% af alle børn over

tre år i 2011 ikke fik en børnesamtale.

Jo yngre børnene er, desto større

er risikoen for, at de ikke har fået

en børnesamtale i forbindelse med

sagsbehandlingen af deres sag.

Figur 17: Andelen af børn med en børnesag,

som ikke har haft en børnesamtale, 2011

0-3 år

4-6 år

7-11 år

12-14 år

15-17 år

Kilde: Ankestyrelsen (2011):

Ankestyrelsens praksisundersøgelser om

inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger.

FAKTA

Der foretages ikke de lovbestemte tilsyn med plejefamilier

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelse fra 2014 viser, at kommunerne på

daværende tidspunkt ikke levede op til kravet om at føre personrettet

tilsyn med hvert anbragt barn to gange om året. I undersøgelsen oplyste

39% af de plejefamilier, der havde besvaret spørgeskemaet (340 pleje-

familier), at deres plejebarn ikke havde fået personrettet tilsyn to gange i

2013.

I 2012 viste en tilsvarende undersøgelse, at over halvdelen (54%) af

de adspurgte (236 plejefamilier) i 2011 ikke havde fået de lovbestemte to

tilsynsbesøg.

Kilder: Ankestyrelsen (2014):

Undersøgelse om samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner. Delundersøgelse 2:

Plejefamiliers vurdering af samarbejdet med kommuner. September 2014.

Og Ankestyrelsen (2012):

Ankestyrelsens

undersøgelse af anbringelsessteders oplevelse af det kommunale tilsyn.

Marts 2012.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Figur 18: Andelen af sager om anbringelse af børn,

hvor der er udarbejdet en handleplan, 2012

Nej, for foranstaltningen var akut

I 18% af sagerne om

anbringelse af børn, er der ikke

udarbejdet en handleplan

Ligesom det gør sig gældende for

børnefaglige undersøgelser og

børnesamtaler, er dokumentation

af, hvor ofte der udarbejdes

handleplaner, sparsom. Figur 18

præsenterer tal fra en undersøgelse

udgivet af Ankestyrelsen og

Socialstyrelsen, som omfatter

104 børnesager om anbringelse.

Af undersøgelsen fremgår det,

at der i 18% af sagerne ikke

blev udarbejdet en handleplan,

selvom det er lovpligtigt.

Nej, men det burde der have været

Kilde: Ankestyrelsen og Socialstyrelsen (2012):

Opfølgning

på implementering af Barnets Reform. Bestilt af Social- og

Integrationsministeriet og KL i regi af det strategiske partnerskab

på det specialiserede socialområde.

FAKTA

Statsrevisorer: Sagsbehandlingen overholder ikke lovkrav

Statsrevisorerne kritiserer i ‘Beretning om anbragte børn’ fra 2016, at kom-

munernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ikke overholder

lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige undersøgel-

ser. Kritikken går desuden på, at Social- og Indenrigsministeriet ikke kan

dokumentere, at kommunernes sagsbehandling i forhold til anbringelse

af børn er blevet bedre i løbet af de seneste ti år - eller at indsatsen har

haft den tilsigtede effekt. Den manglende dokumentation betyder, at

viden om kvalitet og effekter af de forskellige indsatser ikke kan inddrages

systematisk i styring af området.

“Dermed er der risiko for, at kvantitet og økonomi – og ikke kvalitet og

effekt – bliver bestemmende for, hvordan kommunerne anbringer udsatte

børn,” skriver Statsrevisorerne i deres bemærkning.

Kilde: Rigsrevisionen (2016):

Beretning om indsatsen over for anbragte børn

Ombudsmand alvorligt bekymret for kommunal spareplan for anbragte

børn

En intern spareplan på anbringelsesområdet i Guldborgsund Kommune i

2014 og i Odense Kommune i 2015 fik ombudsmanden til at advare mod

risikoen for, at børnenes rettigheder tilsidesættes på grund af økonomiske

forhold.

“Jeg har forståelse for, at kommunerne tænker i nye retninger i en trængt

økonomisk situation, men det er et ufravigeligt krav, at lovgivningen over-

holdes. Og Guldborgsund Kommunes spareplan gør mig alvorligt bekym-

ret for, om de allermest udsatte børns rettigheder kommer under pres”,

sagde ombudsmand Jørgen Steen Sørensen bl.a. i forbindelse med sagen

fra Guldborgsund Kommune.

Kilder: Ombudsmanden (14 april 2014):

Ombudsmand alvorligt bekymret for kommunal spareplan for anbragte børn.

www.

ombudsmanden.dk . Og Nepper-Rasmussen, K. (13. oktober 2015)

Ombudsmand efter Odense-sag: Hold loven - selvom der

skal spares.

www.dr.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 8: FEJL I SAGSBEHANDLINGEN AF BØRNESAGER

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Noter

46. Statsrevisorerne (2016):

Rigsrevisionens beretning om

indsatsen over for anbragte børn.

47. Den børnefaglige undersøgelse

(§ 50-undersøgelsen) skal sikre

en helhedsbetragtning af barnet,

dets ressourcer og udfordringer på

en række parametre, bl.a. barnets

udvikling og adfærd, familie- og

skoleforhold og er grundlaget for

hvilken hjælp, kommunen skal

iværksætte for at hjælpe barnet

(Bekendtgørelse om lov om social

service § 50).

48. Ifølge § 140 i serviceloven skal

der udarbejdes en handleplan,

inden der træffes afgørelse om

foranstaltninger. Handleplanen skal

beskrive formålet med indsatsen,

og den skal indeholde konkrete

mål for barnets trivsel og udvikling

(Bekendtgørelse om lov om social

service, § 140).

49. Ifølge §70 i serviceloven skal der tre

måneder efter følges op på en an-

bringelse og handleplanen. Herefter

skal kommunen med højst seks

måneders mellemrum følge op på

barnet for at vurdere, om indsatsen

og handleplanen skal justeres.

50. Der er sparsom viden om kvalitet

i sagsbehandlingen i børnesager.

I denne rapport ser vi derfor

udelukkende på, om lovgivningen

er overholdt, omend data også her

51.

52.

53.

54.

er begrænset. Afholdelse af børne-

samtaler siger fx ikke nødvendigvis

noget om, hvorvidt barnet har

oplevet en reel inddragelse.

Hvis barnet skal anbringes, skal der

afholdes en børnesamtale med

barnet, inden der træffes afgørelse

om valg af en foranstaltning – enten

en forebyggende indsats eller en

anbringelse. Børnesamtalen skal

afholdes i forbindelse med den

børnefaglige undersøgelse og udar-

bejdelse af barnets handleplan. Hvis

ikke der afholdes en samtale, skal

barnets perspektiv søges tilveje-

bragt på anden vis. (Bekendtgørelse

om lov om social service § 50, stk. 3)

Dette underbygges bl.a. også af

Leeson, C. (2007): My life in care:

experiences of non-participation

in decision-making processes. I

Child and Family Social Work.

(12)3:

268-277.

Egelund, T. m.fl. (2010):

Sammenbrud i anbringelser af

unge – erfaringer, forklaringer og

årsagerne bag.

SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Undersøgelsen bygger på en survey

blandt tilfældigt udvalgte børn

og unge på 11, 13, 15 og 17 år, der i

foråret 2014 var anbragt uden for

hjemmet. 1.404 børn og unge har

deltaget i undersøgelsen og er bl.a.

blevet spurgt, om de er blevet taget

med i forhold til beslutningen om

deres anbringelsessted. SFI - Det

Nationale Forskningscenter for

Velfærd påbegyndte undersøgelsen

om anbragte børn og unges trivsel

i 2014. Denne undersøgelse er den

første i rækken, som planlægges at

udkomme hvert andet år fremover.

55. Undersøgelsen er baseret på et så

lille antal sager (121), at det er svært

at udlede generelle konklusioner

på baggrund af tallene. Desuden

er undersøgelsen af ældre dato, og

det er svært at vide, om det samme

billede gør sig gældende på nuvæ-

rende tidspunkt. Rigsrevisionens

beretning fra 2016 peger dog på,

at der fortsat er problemer med

sagsbehandlingen af sager om

anbringelse af børn og unge. Kilde:

Rigsrevisionen (2016):

Beretning om

indsatsen over for anbragte børn.

56. Frivillige foranstaltninger omfatter

aflastningsordninger, fast kontakt-

person og anbringelse.

57. Kommunen er som udgangspunkt

forpligtet til at tilbyde alle børn og

unge en samtale – uanset deres

alder – før der træffes afgørelse om

en støtteforanstaltning. Samtalen

kan dog undlades, hvis barnets mo-

denhed eller sagens karakter i afgø-

rende grad taler i mod samtalens

gennemførelse. I cirka halvdelen af

de 47 sager, hvor der ikke er afholdt

samtale med barnet eller den unge,

foreligger der ikke en vurdering af,

om der kunne afholdes samtale

med barnet eller den unge. I 61% af

sagerne, hvor der ikke er foregået

en børnesamtale, er barnets eller

den unges holdning ikke søgt

tilvejebragt på anden vis. Kilde

Ankestyrelsen (2011):

Ankestyrelsens

praksisundersøgelser om inddra-

gelse af børn og forældre i sager om

frivillige foranstaltninger.

58. 12% af de adspurgte familier havde

slet ikke haft personrettet tilsynsbe-

søg i 2013.

59. 14% af de adspurgte familier havde

slet ikke haft personrettet tilsynsbe-

søg i 2011.

60. En lignende undersøgelse foretaget

af Ankestyrelsen i 2011 af 121 sager

viste, at der i 24% af sagerne ikke

var udarbejdet en handleplan,

selvom der burde. Denne undersø-

gelse omhandler sager om frivillige

foranstaltninger såsom aflastnings-

ordninger, fast kontaktperson og

anbringelse. Kilde: Ankestyrelsen

(2011):

Ankestyrelsens praksisun-

dersøgelser om inddragelse af børn

og forældre i sager om frivillige

foranstaltninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

PROBLEMER MED MYNDIGHEDERNE

661

Så mange samtaler handlede om problemer

med anbringelsessted/plejefamilie,

problemer med de sociale myndigheder og

problemer med Statsforvaltningen.

284

Så mange børn med

en sag i kommunen

fik en bisidder fra

Børns Vilkår.

13 gange

klagede Børns Vilkår over

en kommunal afgørelse

Drenge

Børns Vilkår klager over kommunale afgørelser, når barnet ikke føler sig hørt og derfor er uenig

i kommunens afgørelse, eller når Børns Vilkår vurderer, at kommunen har lavet et forkert skøn

i forbindelse med en afgørelse – eller ikke har overholdt lovgivningen.

Piger

Samtaler om myndighedssvigt fylder

lige meget hos piger og drenge.

Problemer med myndighederne fylder mest hos de 16-17-årige

�½

6-9 år (1,6%)

10-12 år (1,2%)

13-15 år (1,5%)

16-17 år (3,1%)

18 år + (2,3%)

Så meget udgør samtaler om problemer med myndighederne inden for den givne aldersgruppe.

Det siger børnene

“Når jeg taler med min sagsbehandler, siger jeg det, de gerne vil høre.

Jeg fortæller ikke, hvordan det går derhjemme, jeg stoler sgu ikke på

sagsbehandlere. De lytter ikke til mig alligevel”.

16-årig anbragt pige, der på to år har haft fem forskellige sagsbehandlere.

“Jeg føler ikke, kommunen lytter til mig, jeg føler mig nødsaget til at gøre

noget dumt ved mig selv, hvis de tvinger mig til at flytte hjem til min mor.

Jeg er ikke bange for at dø, jeg er mere bange for at skulle hjem til min mor.

Hvorfor skal der ske alt det her, før de lytter til mig?”

14-årig dreng. Først da drengen forsøger selvmord og efter massiv støtte fra Børns Vilkår,

vurderer kommunen, at der er grundlag for at anbringe drengen hos onklen og hans familie

og ikke hos moren, som kommunen ellers har insisteret på.

Kilder: Data fra BørneTelefonen og Bisidderne, Børns Vilkår 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

Andelen af udsatte børn,

der afslutter grundskolen er

veldokumenteret i form af

årlige tal fra Danmarks Statistik.

Omfanget af anbragte børn, der

over en længere periode står

uden skoletilbud, og omfanget

af undervisningen på interne

skoler er mindre belyst, hvorfor

der kun kan konkluderes

delvist på dette område.

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

UDSATTE BØRNS SKOLEGANG

“... han begyndte at lukke sig inde, han kom ikke i skole,

og der var ingen, der kunne få ham til det. Til sidst var det

bare så længe siden, at så var det bare mærkeligt at komme.

Han har siddet hjemme på sit værelse hos min far i to år uden

nogen gjorde noget... jeg tror, det var en blanding af, altså, der

har være alt det uro med mine forældres skilsmisse... så det

var bare sådan en ond cirkel.”

Pige, 16 år om sin lillebror, 12 år

Derfor er dårlig skolegang for udsatte børn et svigt

En god skolegang er essentiel for et godt børneliv og for at klare sig godt i voksen-

livet.

For udsatte børn og unge

er uddannelse en af de væsentligste faktorer i

forhold til at understøtte en positiv ændring i udsatte børn og unges livsforløb.

Desuden kan skolen spille en væsentlig rolle i forhold til børns oplevelse af livskva-

litet. Det er i stor udstrækning her, de oplever ligeværdige relationer, kan opbygge

selvtillid og udvikle både sociale og faglige kompetencer.

SÅDAN STÅR DET TIL

Udsatte børn har en dårligere skolegang end ikkeudsatte

• Udsatte børn og unge i Danmark har generelt en dårligere skolegang end ikke-

udsatte børn i Danmark. 6,2% af alle udsatte 18-årige afsluttede ikke grund-

skolen i 2013. Til sammenligning var det kun 0,6% af alle ikke-udsatte, som

ikke havde afsluttet grundskolen. Der er i perioden 2010-2014 sket en positiv

udvikling i andelen, der afslutter 9. klasse og de opnåede resultater i nationale

tests for både gruppen af udsatte og ikke-udsatte. Udviklingen er dog størst for

ikke-udsatte unge.

• I 2013 havde 16% af anbragte børn og unge på opholdssteder og døgninstitutio-

ner ikke modtaget undervisning i gennemsnitligt seks måneder før anbringelsen

ifølge SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Samtidig har ombuds-

manden efter tilsynsbesøg konstateret, at interne skoler på anbringelsessteder

ikke tilbød tilstrækkelig undervisning.

DET MENER VI

• Regeringen har sat udsatte børns skolegang på dagsordenen med det sociale

mål om, at udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folke-

skolen skal forbedres. Der mangler dog konkrete mål for, hvor meget niveauet

skal forbedres, og hvordan målsætningen søges opfyldt. Anbragte børns læring

skal prioriteres højt. Af samme årsag bør man med jævne intervaller afdække

omfanget af anbragte børn, der i en længere periode står uden skoletilbud, lige-

som undervisningen på interne skoler bør undersøges nærmere.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Figur 19: Andelen af udsatte og ikke-udsatte 18-årige,

som ikke har afsluttet grundskolen

Udsatte

12%

10%

IKKE-UDSATTE

2010

2011

2012

2013

2014

Ikke-udsatte

Færre udsatte unge har gennemført

grundskolen sammenlignet med

ikkeudsatte

I 2014 var der i alt 388 udsatte

unge på 18 år, som ikke havde

afsluttet grundskolen. Det svarer

til 6,2% af alle udsatte unge. Til

sammenligning var der kun 0,6%

af alle ikke-udsatte, som ikke havde

afsluttet grundskolen som 18-årige

i 2014. For begge grupper er der

sket en forbedring siden 2010,

hvor andelen, der ikke afslutter 9.

klasse, er faldet fra 10,3% til 6,2% for

udsatte og fra 1,5% til 0,6% for ikke-

udsatte. Forbedringen er dermed

mest markant for de ikke-udsatte

unge, og fra 2013-2014 er der ikke

sket fremgang for de udsatte unge.

UDSATTE

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, tabel BU23A.

Figur 20: Udsatte og ikke-udsatte børns score i

de nationale tests i 6. klasse 2010-2013

I alt dansk, samlet vurdering: Udsatte

I alt dansk, samlet vurdering: Ikke-udsatte

I alt matematik, samlet vurdering: Ikke-udsatte

Udsatte børns faglige niveau er

dårligere end ikkeudsatte børns

Alle elever i folkeskolen inklusiv

elever i specialklasser, specialskoler

og dagbehandlingstilbud skal

deltage i de nationale tests.

Figur 20 viser testresultaterne

fra de nationale tests i dansk og

matematik i 6. klasse for hhv.

udsatte og ikke-udsatte børn, hvor

det ses, at udsatte børn generelt

klarer sig dårligere i både dansk og

matematik end deres jævnaldrende

klassekammerater, som ikke er

udsatte. For både udsatte og

ikke-udsatte børn er der sket en

stigning fra 2010-2013 i deres score

i både dansk og matematik. Denne

stigning fortsætter for gruppen af

ikke-udsatte børn i 2014, mens der

for gruppen af udsatte børn ikke er

er sket en udvikling fra 2013-2014.

I alt matematik, samlet vurdering: Udsatte

IKKE-UDSATTE

UDSATTE

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, tabel BU31A.

FAKTA

Mange udsatte børn og unge er ikke indskrevet i et skoletilbud

Antallet af skoleløse børn opgøres ikke systematisk. Ifølge en undersøgelse

fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

havde 16% af anbragte børn i 2013 ikke modtaget undervisning i

gennemsnitligt seks måneder før anbringelsen.

Kilde: Ottosen, M. H. m.fl. (2014):

Anbragte børn og unges trivsel 2014.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 9: UDSATTE BØRNS SKOLEGANG

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

FAKTA

Anbragte børn er oftere ensomme

En rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at

anbragte børn er mere sårbare end ikke-anbragte børn og unge og har ofte

vanskeligere ved at skabe sociale relationer til jævnaldrende. De er sjældne-

re sammen med venner og føler sig oftere ensomme. Ydermere bliver de i

højere grad udsat for mobning sammenlignet med børn og unge, som ikke

er anbragt. Dette skyldes bl.a., at mange anbragte børn ofte skifter nærmil-

jø, hvis de for eksempel skal til en ny plejefamilie, et nyt opholdssted eller

skal flytte tilbage til deres forældre.

Kilde: Ottosen, M. H. m.fl. (2014):

Anbragte børn og unges trivsel 2014.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ombudsmand: Anbragte børn har krav på undervisning i alle

folkeskolens fag

Ombudsmanden har efter tilsynsbesøg på anbringelsessteder for børn og

unge konstateret, at flere interne skoler på anbringelsessteder ikke tilbød

tilstrækkelig undervisning. På én skole blev der kun undervist i hovedfagene

dansk, matematik og engelsk.

“Alle børn i Danmark har krav på undervisning, og for anbragte børn og

unge kan uddannelse være et springbræt i livet. Derfor er det vigtigt, at de

interne skoler lever op til lovens krav om som udgangspunkt at undervise i

den fulde fagrække”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han tilfø-

jer, at ansvaret også ligger hos kommunerne, der fører tilsyn med de interne

skoler.

Kilde: Ombudsmanden (14. januar 2016):

Anbragte børn har krav på undervisning i alle folkeskolens fag.

Noter

61. Bl.a. Perthou, A.S. (2008):

Skolegang

under anbringelse.

SFI – Det

Nationale Forskningscenter for

Velfærd.

62. Udsatte børn og unge defineres her

med udgangspunkt i Danmarks

Statistiks definition som børn og

unge, der enten er anbragt uden for

hjemmet, eller som modtager en

forebyggende foranstaltning i form

af personrettet støtte.

63. Rambøll. (2012):

Afrapportering.

Analyse af de økonomiske konse-

kvenser på området for udsatte

børn og unge.

Foretaget for Social-

og Integrationsministeriet. Egmont

Fonden:

Signaturprojekt. Anbragte

børns læring.

Og Vinnerljung, B.

m.fl. (2010):

Skolbetyg, utbildning

och risker för ogynnsam utveckling

hos barn.

I Socialstyrelsen Social

Rapport 2010, kap 7, s 227-266.

Stockholm: Socialstyrelsen. Og

Mortensøn, M. & Neerbæk, M.

(2008):

Fokus på skolegang ved

visitation til anbringelse uden

for hjemmet.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

64. Fra 2.-8. klasse skal en elev tage

ti obligatoriske tests. Danmarks

Statistik benytter testresultaterne

fra de nationale tests i dansk og

matematik i 6. klasse til at give

et billede af det faglige niveau

blandt udsatte børn og unge.

Point-skalaen fra 0-100 er opdelt

sådan, at 1-10 point er ”klart under

middel”, 11-35 point er ”under

middel”, 36-65 point er ” middel”,

66-90 er ”over middel”, og 91-100 er

”klart over middel”. Data stammer

fra UNI-C, som var databehandler

for Undervisningsministeriet. Kilde:

Danmarks Statistik, tabel BU23.

65. Undtagelser gælder børn med

fysisk og/eller psykisk funkti-

onsnedsættelse, utilstrækkelige

danskkundskaber, eller fordi

eleven er fritaget fra undervis-

ning i faget. Kilde: Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestilling.

Styrelsen for It og Læring (2016):

Test- og prøvesystemet. De nationa-

le test. Brugervejledning for skoler.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

SAGSBEHANDLINGSTID

FOR ULEDSAGEDE

FLYGTNINGEBØRN

“Når man er sig selv, så er man mere ansvarlig, så skal

man selv klare det hele, og man ved ikke, om det er

rigtigt eller forkert. Jeg har sådan en følelse, hvor jeg

ikke rigtigt føler mig tryg, når mine forældre ikke er der.”

Anonym

Derfor er lang ventetid på familiesammenføring et svigt

Uledsagede mindreårige asylansøgere befinder sig i en sårbar og udsat position. De

skal finde sig til rette i et nyt og fremmed land uden deres nærmeste familie, og under

asylsagsbehandlingen befinder de sig i en venteposition uden at vide, hvad deres

fremtid bringer. For mange fortsætter denne uvished, fordi uledsagede børn under 18

år kun kan få midlertidigt ophold i Danmark. Samtidig kan børnene være traumati-

serede af voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten.

Tilsammen kan

disse faktorer udgøre en stor belastning.

Ifølge Børnekonventionen er modtagerlande forpligtede til at behandle uledsagede

børns ansøgninger om opholdstilladelse og familiesammenføring på en positiv,

human og hurtig måde samt uden negative virkninger for ansøger og dennes

familiemedlemmer.

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

Viden om sagsbehandlingstiden

på ansøgninger om ophold

og familiesammenføring

er sparsom, da der ikke er

tilgængelige data på området.

Dermed må konklusionerne

tages med forbehold.

SÅDAN STÅR DET TIL

Forlænget ventetid på afgørelser om familiesammenføring

• Udviklingen i sagsbehandlingstiden på ansøgninger om familiesammenføring

er vanskelig at følge grundet fravær af data. I forhold til ansøgninger om

opholdstilladelse har hvert tiende barn i 2016 ventet i næsten et år for at få

behandlet sin ansøgning.

• I 2014–2015 modtog Udlændingestyrelsen i alt 159 ansøgninger om familie-

sammenføring fra herboende uledsagede flygtningebørn. I september 2015

var to ud af tre sager stadig uafklarede. Ud over de verserende sager var der

fire sager, hvor børnene havde ventet mellem to og fire år på en afklaring.

Udlændingestyrelsens servicemål for sagsbehandling på området er ti måneder.

DET MENER VI

• Flygtningebørn har ret til at få behandlet deres ansøgninger om opholdstilladelse

og familiesammenføring hurtigt. Udlændingestyrelsen bør prioritere disse sager

og registrere sagsbehandlingstiden. Kun på den måde bliver det muligt at følge

med i, hvorvidt Danmark lever op til konventionsbestemmelserne på området.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 10: SAGSBEHANDLINGSTID

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Markant stigning i antallet af

ubehandlede sager om familie

sammenføring i 2014 og 2015

Figur 21 viser tal fra en opgørelse

over perioden 1. januar 2011 til 31.

august 2015. I denne periode søgte

185 uledsagede flygtningebørn om

familiesammenføring i Danmark.

Langt størstedelen af børnene søgte

om familiesammenføring i 2014

og 2015. 128 sager er verserende,

og de fleste af disse sager er fra

2014 og 2015. Tæt på halvdelen

af de 70 ansøgninger fra 2014 var

verserende 31. august 2015, og ud

af de 89 ansøgninger fra 2015 var

88 verserende 31. august samme

år og dermed kun en enkelt sag

afklaret. Udlændingestyrelsens

servicemål for sagsbehandling

på området er ti måneder.

Figur 21: Antal tilladelser, afslag og verserende ansøgninger i sager om

familiesammenføring for uledsagede flygtningebørn, 2011-2015

Tilladelser

100

Afslag

Verserende sager

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren:

Svar på spørgsmål 65: UUI alm. del af 27. oktober 2015.

FAKTA

Næsten hver tiende uledsaget mindreårig venter

cirka et år på svar om ophold

I løbet af de første ni måneder af 2016 har Udlændingestyrelsen behand-

let og afgjort i alt 919 ansøgninger om opholdstilladelse fra uledsagede

mindreårige asylansøgere. Næsten 10% af børnene har måttet vente næ-

sten et år, før de fik svar. Den lange ventetid for de ca. 100 børn står i kon-

trast til Udlændingestyrelsens erklærede mål om, at ansøgninger fra netop

denne gruppe asylansøgere skal behandles ekstra hurtigt.

Sagsbehandlingstiden skal ses i kontekst af, at der er sket en markant stig-

ning i antallet af uledsagede børn, der søger asyl i Danmark.

Indtil 2014 har

antallet af asylansøgere været nogenlunde stabilt, men det er steget i 2014

og igen i 2015. I 2011 søgte i alt 282 uledsagede børn asyl i Danmark, i 2014

var antallet 818, og i 2015 var det 2.144. I de første ni måneder af 2016 har

1.099 uledsagede flygtningebørn søgt om asyl i Danmark.

Kilder: Udlændingestyrelsen (2016):

Tal på udlændingeområdet pr. 30.09.2016.

Og Udlændingestyrelsen, (2016):

Tal og fakta på udlændingeområdet 2015.

Noter

67. Citat fra et barn, udgivet i Eistrup, A.

(2015):

Man har brug for både hjælp

og held,

Børnerådet.

68. Dansk Flygtningehjælp (2009):

Status på fakta og udfordringer i

arbejdet med flygtninge med trau-

mer i Danmark.

69. Jf. Bekendtgørelse af FN-konvention

af 20. november 1989 om Barnets

Rettigheder, artikel 10, stk. 1 og 2.

70. Dataene fremgår af et svar til

Folketinget fra udlændingemini-

steren. Det bemærkes, at dataene

er behæftet med usikkerhed, da

udlændingemyndighedernes elek-

troniske sagsbehandlingssystem er

opbygget som et journaliserings- og

sagsstyringssystem og ikke som et

statistiksystem. Kilde: Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeren

(den 24. november 2015):

Svar på

spørgsmål 65: UUI alm. del af 27.

oktober 2015.

71. Udlændingestyrelsen (den 2. febru-

ar 2016):

Ændrede servicemål.

www.

nyidanmark.dk

72. Størstedelen af de uledsagede børn

er unge drenge over 15 år, som er

flygtet fra Afghanistan, Syrien og

Eritrea. Kilde: Ud-lændingestyrelsen

(2016):

Tal og fakta på udlændinge-

området 2015.

73. Tallene er foreløbige, og

Udlændingestyrelsen tager

forbehold for efteropdateringer af

datagrundlaget frem mod offentlig-

gørelsen af de endelige tal.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Kapitel 3

Det omgivende samfund

“Jeg håber, at vi kan være

med til at sikre, at der ikke er nogen, der

skal have samme skæbne som mine søstre og

jeg. Det vil være stort, hvis politikerne vil lave nogle

af de her ting om: Både det med forældelsesfristerne

og størrelserne på erstatningerne. Men jeg vil se

handling. Jeg tror

ikke på ord, jeg tror på handling.”

Nanna Hansen, som sammen med sine tre søstre har anlagt sag mod en

kommune, der trods adskillige underretninger undlod at gribe ind over for

bl.a. seksuelle overgreb begået af deres plejefar. I første omgang har

kommunen forsøgt at få sagen henlagt på grund af forældelse.

“Jeg vil gerne

hjælpe andre børn og unge

med at tro på sig selv. De skal vide,

at selv om man bliver smidt ud og folk

vender ryggen til en, så kan man godt

klare den. Men det er afgørende, at man

ikke mister troen på sig selv.”

“Jeg vil gerne

punktere den heftige skam,

der omgærder alkoholmisbrug især

i velstillede familier. En skam, der gør, at

hverken børn eller voksne tør at række ud og få

hjælp. Umiddelbart tror man, at alkoholmisbrug

hænger sammen med social udsathed. Men

alkoholmisbrug er mere udbredt end man skulle

tro i velstillede familier. Men det er en gruppe,

vi ikke har tilstrækkeligt fokus på.”

Lotus Turèll, der voksede op i skyggen af alkoholmisbrug. Hun mener,

der er brug for at bryde tabuet, så det er lettere for familierne og

deres børn at få hjælp.

Mathias Bast, 18 år, der kan se tilbage på en svær barndom, som han

stadig kæmper med. Hvorfor? Det har flere lærere, pædagoger,

psykologer og andre specialister forsøgt besvare op

gennem årene.

Citaterne er hentet fra interviews givet til Børns Vilkårs medlemsblad.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT

VIDENSGRUNDLAG

Der er gode og dækkende data

fra Ankestyrelsen om omfanget

af underretninger, og vi kan

følge udvikling heraf - dog

uden at kunne sige, om der

underrettes tilstrækkeligt. Viden

om befolkningens kendskab

til underretningspligten og

underretningsmønstret er ikke

umiddelbart tilgængelig og

kan ikke følges over tid. I denne

rapport henvises til en særlig

undersøgelse, som TNS Gallup

har foretaget for Børns Vilkår og

TrygFonden til dette formål.

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

GRIBER VI IND?

“Min fodboldtræner opdagede det også, fordi jeg havde

blå mærker. Mine naboer havde reageret på det. Der ligger

masser af underretninger. Da jeg var 12 eller 13, der fik jeg

nok… Men de (kommunen, red.) troede ikke på mig.”

Pige, 16 år

Derfor er det vigtigt at gribe ind

Børn har ret til beskyttelse, hvis deres trivsel og udvikling er truet på grund af vold,

misbrug, vanrøgt eller andre former for omsorgssvigt. Alle borgere i Danmark er

forpligtede til at gribe ind over for svigt ved at underrette myndighederne, hvis der er

kendskab til omsorgssvigt.

Lærere, pædagoger, læger, sundhedsplejersker og andre

offentligt ansatte har skærpet underretningspligt, dvs. de er forpligtede til at under-

rette alene på en mistanke.

At undlade at underrette er et svigt, der kan betyde, at et barn i årevis er overladt til

en tilværelse, der hæmmer barnets udvikling og trivsel, og som kan præge barnet

negativt resten af livet.

SÅDAN STÅR DET TIL

To ud af tre vil ikke underrette om vold mod et barn

• To ud af tre danskere vil ikke underrette kommunen, hvis de får kendskab til,

at et barn bliver slået på trods af, at de er omfattet af underretningspligten.

Samtidig kender 40% af alle voksne i Danmark ikke til underretningspligten.

• Kommuner landet over melder om et stigende antal underretninger i de senere

år. i 2015 modtog landets kommuner 96.948 underretninger, som omhand-

lede 58.616 børn. Der er store forskelle fra kommune til kommune. Hvor nogle

kommuner i 2015 modtog under ti underretninger pr. 1.000 børn, blev der i

andre kommuner indgivet over 70 underretninger pr. 1.000 børn.

DET MENER VI

• Alle har pligt til at gribe ind, hvis et barn udsættes for omsorgssvigt. Børns

mulighed for at få hjælp er tilsyneladende afhængig af, hvilken kommune

barnet bor i, og hvem barnet omgås, da fire ud af ti ikke kender til under-

retningspligten. Der er brug for generel oplysning om konsekvenserne af

omsorgssvigt og forpligtelsen til at gribe ind.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

FAKTA

40% kender ikke til deres underretningspligt

Det viser en undersøgelse foretaget af Gallup for Børns Vilkår. Her svarer

60% ‘ja’ til spørgsmålet: ‘Har du kendskab til den såkaldte underretnings-

pligt?’, 36% svarer ‘nej’, og 4% svarer ‘ved ikke’. Samtidig erklærer 20% af

danskerne sig ‘enig’ eller ‘overvejende enig’ i udsagnet: ‘Hvis et barn oplever

omsorgssvigt (fx psykisk vold, fysisk vold, seksuel krænkelse eller vanrøgt) …

er det svært at gøre noget, fordi man ikke bør blande sig i andres måde at

opdrage deres børn på’.

Kilde: TNS Gallup (2016). Undersøgelse foretaget for Børns Vilkår i august 2016 blandt

1.066 repræsentativt udvalgte respondenter på 18 år eller derover.

Figur 22: Disse har foretaget underretningerne i 2015

Skole

Andre

Øvrig sundhedsvæsen

Politi

Anden offentlig myndighed

Anonym

Dagpleje/-institution

Anden kommunal forvaltning

Anden i familien/netværk

Forældremyndighedsindehaver

Fritidshjem, SFO eller klub

Sundhedsplejerske

Mellemkommunal underretning

Andre i bekendtskabskredsen

Krisecenter

Domstol

Nabo

Henvendelse fra et barn/en ung

Plejefamilie/anbringelsessted

Organisationer

10%

15%

20%

25%

96.948 underretninger i 2015

I 2015 modtog landets kommuner

96.948 underretninger, som

omhandlede 58.616 børn. ‘Skoler’

har foretaget den største andel af

underretningerne - nemlig 21%

- i 2014 var andelen 20%. 31 % af

underretningerne var foretaget

af ‘Andre’, ‘Anden i familie eller

netværk’, ‘Forældremyndigheds-

indehaveren’, ‘Nabo’, ‘Andre

i bekendtskabskredsen’ eller

‘Anonym’. Dette er samme

i niveau som i 2014.

Kilde: Ankestyrelsen (2016):

Ankestyrelsens statistikker. Underretningsstatistik. Årsstatistik 2015.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SVIGT 11: GRIBER VI IND?

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

32% vil underrette kommunen,

hvis de får kendskab til, at

et barn bliver slået

Det viser en undersøgelse foretaget

af TNS Gallup for Børns Vilkår i

2016. Der er flest, som svarer, at de

vil påtale det over for forældrene,

hvis de fik kendskab til, at et barn

bliver slået. Det gælder for ca. 36%.

Næstflest vil underrette kommunen,

hvilket gælder for ca. 32%.

Figur 23: Hvordan ville du reagere, hvis du fik kendskab til,

at et barn blev slået?

Jeg ville påtale det

over for forældrene

Jeg ville underrette kommunen

Jeg ville tale med

fagpersoner om det

Jeg synes, det ville være svært

at vide, om det var slemt nok

til, at der skulle gribes ind

Jeg ville tale med barnet om det

Jeg ville hjælpe barnet med

at finde professionel hjælp

Jeg ville hjælpe forældrene med

at finde professionel hjælp

Jeg ville kontakte politiet

Jeg ville ikke vide, hvem

jeg skulle kontakte

Ved ikke

Jeg ville nødigt blande mig

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Kilde: TNS Gallup (2016). Undersøgelse foretaget for Børns Vilkår i august 2016 blandt

1.066 repræsentativt udvalgte respondenter landet over på 18 år eller derover.

FAKTA

Store forskelle fra kommune til kommune

Hvis et barn bliver udsat for mishandling eller anden form for svigt i

hjemmet, har barnets bopæl betydning. Der er stor forskel på, hvor

mange underretninger kommunerne modtager. Hvor nogle kommuner

i 2015 modtog under ti underretninger pr. 1.000 børn, blev der i andre

kommuner indgivet over 70 underretninger pr. 1.000 børn.

Samtidig er der forskel på kommunernes håndtering af sagerne.

Tal fra 2014 viser, at der i nogle kommuner er igangsat en børnefaglig under-

søgelse i 65% af sagerne, mens det i andre kommuner kun

gælder for 4% af sagerne.

Kilde: Ankestyrelsen (2016):

Ankestyrelsens statistikker, Underretningsstatistik. Årsstatistik 2015.

Og Patscheider, C.

(12. marts 2016):

Svigt af børn håndteres vidt forskelligt fra kommune til kommune.

www.Politiken.dk.

Noter

74. Jf. serviceloven §154

75. Jf. serviceloven §153

76. For børn i alderen 0-11 år blev mel-

lem 31% og 37% af alle underretnin-

gerne begrundet med omsorgssvigt

og overgreb mod barnet. For unge i

alderen 12-14 år var det 23%, og for

unge mellem 15-17 år var det 15%.

For unge i alderen 12-14 år blev 32%

af underretningerne begrundet

med adfærdsproblemer, mens det

var 34% for de 15-17-årige. Yderligere

23% af underretningerne om de

15-17-årige blev begrundet med

misbrug og kriminalitet.

77. Tallene summerer ikke til 100, da

der kan angives flere svarkategorier.

78. Ifølge Ankestyrelsen skal dette tal

tages med forbehold pga. tekniske

udfordringer med at indhente

data jf. Patscheider, C. (12. marts

2016):

Svigt af børn håndteres vidt

forskelligt fra kommune til kommu-

ne.

www.Politiken.dk.

TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR

Litteraturliste

Albæk, M. M. (26. januar 2016):

15-årig pige fra

Kundby-sagen skal blive i isolation.

www.dr.dk.

Ankestyrelsen (2009):

Ankestyrelsens

praksisundersøgelser. Anbringelser af

børn og unge. December 2009

Ankestyrelsen (2011):

Ankestyrelsens

praksisundersøgelser om inddragelse

af børn og forældre i sager om

frivillige foranstaltninger.

Ankestyrelsen (2012):

Ankestyrelsens

undersøgelse af anbringelsessteders oplevelse

af det kommunale tilsyn. Marts 2012

Ankestyrelsen (2014):

Undersøgelse om

samarbejdet mellem plejefamilier

og kommuner. Delundersøgelse 2:

Plejefamiliers vurdering af samarbejdet

med kommuner. September 2014.

Ankestyrelsen (2016):

Ankestyrelsens statistikker.

Underretningsstatistik. Årsstatistik 2015.

Ankestyrelsen og Socialstyrelsen (2012):

Opfølgning

på implementering af Barnets Reform.

Bestilt af Social- og Integrationsministeriet.

Barlach, L. & Stenager, K. (2012):

Årsstatistik

2011. Kvinder og børn på krisecenter.

LOKK & Socialstyrelsen.

Barlach, L. & Stenager, K. (2013):

Årsstatistik

2012. Kvinder og børn på krisecenter.

LOKK & Socialstyrelsen.

Barlach, L. & Stenager, K. (2014):

Årsstatistik

2013. Kvinder og børn på krisecenter.

LOKK & Socialstyrelsen.

Barlach, L. & Stenager, K. (2015):

Årsstatistik

2014. Kvinder og børn på krisecenter.

LOKK & Socialstyrelsen.

Bekendtgørelse af FN-konvention af 20.

november 1989 om Barnets Rettigheder

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om social service

Bekendtgørelse af magtanvendelse over for

børn og unge anbragt uden for hjemmet

Bekendtgørelse om børnehuse

Benjaminsen, L. (2009):

Hjemløshed i Danmark

2009. National kortlægning.

SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. & Lauritzen, H. H. (2013):

Hjemløshed i Danmark 2013. National

kortlægning.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. & Lauritzen, H. H. (2015):

Hjemløshed i Danmark 2015. National

kortlægning.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Boserup, B. og Merrild, L. (2012):

Omsorgssvigt – Et

redskabshæfte til professionelle,

Børns Vilkår.

Bronfenbrenner, U. (1979):

The Ecology of

Human Development: Experiments

by Nature and Design.

Børnerådet (2016):

Børneindblik nr. 1/16

Børnerådet (2016):

Børneindblik nr. 8/16

Børns Vilkår (2016):

Børn i komplekse

skilsmisser. En kvalitativ undersøgelse af

børns oplevelse af komplekse skilsmisser.

Børns Vilkår og Egmont Fonden (2015):

”Jeg er træt

af at være deres brevdue.” En undersøgelse af

hvordan børn oplever konfliktfyldte skilsmisser.

Center for Straffuldbyrdelse,

Kriminalforsorgen (august 2016).

Christoffersen, M. (1999):

Risikofaktorer

i barndommen.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd,

Christoffersen, M. (2003):

Risikofaktorer i

barndommen og social arv.

SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd,

Danmarks Domstole (2016):

Statistik for

fogedsager for 2010-2015. Modtagne

fogedsager opdelt på sagstyper.

Danmarks Statistik (2016):

Vielser

og skilsmisser 2015.

Dansk Flygtningehjælp (2009):

Status på

fakta og udfordringer i arbejdet med

Flygtninge med traumer i Danmark.

Direktoratet for Kriminalforsorgen (2016):

Gennemsnitligt ugebelæg af indsatte under 18

år indsat i fængsler og arresthuse, 2010-2015.

Deloitte (2015):

Erfaringsopsamling af

børnehusene.

Foretaget for Socialstyrelsen.

Dürrfeld, S. K. (5. august 2016):

8-årig datter

kvalt: Moderen afslørede hjerteskærende

detaljer om faderen og datteren.

www.BT.dk

Egelund, T. m.fl. (2010):

Sammenbrud

i anbringelser af unge – erfaringer,

forklaringer og årsagerne bag.

SFI - Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Egmont Fonden;

Signaturprojekt.

Anbragte børns læring.

Eistrup, A. (2015):

Man har brug for både

hjælp og held.

Børnerådet.

Henningsen, I. (2009):

Mobning - sociale

processer på afveje.

eXBus.

Hvidtfeldt, U. A. m.fl. (2008):

Alkohol i

Danmark. Kvantificering og karakteristik af

storforbrugere og afhængige.

Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet for

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Høringssvar til lov om aktiv socialpolitik og

lov om individuel boligstøtte, Danmarks

Almene Boliger (BL), december 2015.

Institut for Menneskerettigheder og Unicef

(Gallup 2014):

Undersøgelse af danske

skolebørns viden om menneskerettigheder

og børnekonventionen.

Institut for Menneskerettigheder

(2016):

Børn, Status 2015-16.

Institut for Menneskerettigheder (2016):

Frihedsberøvelse, Status 2015-16.

Justitsministeriets Forskningskontor

(2012):

Isolationsfængsling 2010.

Justitsministeriets Forskningskontor

(2014):

Drab i Danmark 2008-2011.

Justitsministeriet (2014):

Svar på

spørgsmål nr. 10 (Alm. del.), stillet af

Folketingets Retsudvalg d. 08-10-14.

Justitsministeriets Forskningskontor

(2014):

Isolationsrapport 2012.

Justitsministeriets Forskningskontor,

(2015):

Statistik om isolationsfængsling.

Udgivet d. 21-08-2015.

Justitsministeriets Forskningskontor

(2015a):

Statistik om isolationsfængsling.

Udgivet d. 02-03-2015.

Justitsministeriets Forskningskontor (2016):

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

2006-2015. Med separate opgørelser

for kommuner og politikredse.

Karstoft, K. m.fl. (2012):

Senfølger og behandling af

seksuelt misbrug i barndommen.

Videnscenter

for Psykotraumatologi. Syddansk Universitet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Svigt af børn i Danmark 2016/2017

Kofoed, J. & Søndergaard, D.M (red.)

(2009):

Mobning. Sociale processer

på afveje.

eXBus-projektet.

Kristiansen, L. m.fl. (2008):

Alkohol i Danmark.

Voksnes alkoholvaner og holdning til

alkoholpolitik.

Center for Alkoholforskning,

Statens Institut for folkesundhed,

Syddanske Universitet, Syddansk

Universitet for Sundhedsstyrelsen.

Kvello, Ø. (2013):

Børn i risiko.

Samfundslitteratur

Lauritzen, H. H. m.fl. (2011):

Hjemløshed i

Danmark 2011. National kortlægning.

SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd,

Liem, M. (2012):

Familial Homicide Suicide.

The

Oxford Handbook on Violence, Homicide

and War. Red. Todd K. Shackelford, T.

K. & Weekes-Shackelford, V. A (red.).

Oxford: Oxford University Press.

Leeson, C. (2007). My life in care: experiences

of non-participation in decision-

making processes. I

Child and Family

Social Work.

(12)3: 268-277.

Lindberg, S. (2010):

”Helst skal man have en

god barndom”, 40 børns fortællinger om

et liv med særlige vilkår.

Børnerådet,

Mackrill, T. (2010):

Passiv druk – en

befolkningsundersøgelse.

TUBA

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

(2016):

Nationale måltal – Trivsel.

Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling. Styrelsen for it og læring (2016):

Test- og prøvesystemet. De nationale

test. Brugervejledning for skoler.

Moos-Bjerre Analyse (2014):

Håndtering

af alkoholmisbrug i hjemmet.

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere,

september 2014.

Foretaget for TUBA.

Mortensøn, M. & Neerbæk, M. (2008):

Fokus

på skolegang ved visitation til anbringelse

uden for hjemmet.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Nilsson, K. (7. juli 2016):

Flere børn udsat for vold

og overgreb får hjælp.

www.Politiken.dk.

Nepper-Rasmussen, K. (13. oktober 2015).

Ombudsmand efter Odense-sag: Hold

loven - selvom der skal spares.

www.dr.dk

Oldrup, H. m.fl. (2013):

Når børnefamilier

sættes ud af deres lejebolig.

SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Oldrup, H. m.fl. (2016):

Vold og seksuelle

overgreb mod børn og unge 2016.

SFI - Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Olofsson, M. (2010): Omsorg for gravide og

småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer.

Ottosen, M. H. m.fl., (2014):

Børn og unge i

Danmark. Velfærd og trivsel 2014.

SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd

Ottosen, M. H. (2014):

Anbragte børn og

unges trivsel 2015.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd,

Ottosen, M. H. (2014):

Analyse om udviklingen

i familieretlige konflikter.

SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ombudsmanden (14. januar 2016):

Anbragte børn

har krav på undervisning i alle folkeskolens fag.

Ombudsmanden (14 april 2014):

Ombudsmand

alvorligt bekymret for kommunal

spareplan for anbragte børn.

Patscheider, C. (12. marts 2016):

Svigt af børn

håndteres vidt forskelligt fra kommune

til kommune.

www.Politiken.dk.

Pedersen, C. H. (30. november 2014):

Ekspert: Få

børn fødes med alvorligt alkoholsyndrom

i Danmark.

www.Poilitiken.dk

Perthou, A. S. (2008):

Skolegang under

anbringelse.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Petersen, G. m.fl. (2015):

Forsterskadende

effekter af alkoholforbrug under

graviditeten.

Københavns Universitet.

Ploug, N. (2007):

Socialt udsatte børn.

Identifikation, viden og handlemuligheder

i daginstitutioner.

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd,

Rambøll. (2012):

Afrapportering. Analyse af

de økonomiske konsekvenser på området

for udsatte børn og unge.

Foretaget for

Social- og Integrationsministeriet.

Rasmussen, M. m.fl. (2014):

Skolebørnsundersøgelsen 2014.

Statens Institut for Folkesundhed.

Rigsrevisionen (2016):

Beretning om

indsatsen over for anbragte børn.

Rosendahl Jensen, H. A. m.fl. (2016):

Alkohol i

Danmark 2015. Vaner, skader på andre og

holdninger.

Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd og KL, www.hjemtilalle.dk

Smith, P. S. (2006): The Effects of Solitary

Confinement on Prison Inmates: A Brief

History and Review of the Literature.

Crime and Justice.

34(1): 441-528

Smith, P. S. m.fl. (2013): Isolation i skandinaviske

fængsler, I

Social Kritik.

(136).

Socialstyrelsen (2015):

Årsstatistik

om børnehusene 2015.

Socialstyrelsen (2016):

Om børnehusene:

www.socialstyrelsen.dk

Stage, S. m.fl. (2015): “Jeg

er træt af at være deres

brevdue”.

Børns Vilkår og Egmont Fonden.

Sundhedsstyrelsen (2011):

Narkotikasituationen

i Danmark 2011.

Tabel 5.2.2. Klienter

indskrevet i behandling i året, som

ikke har været i behandling for

stofmisbrug tidligere, 2005-2010.

Sundhedsstyrelsen (2013):

For gravide:

Alkohol og graviditet.

Sundhedsstyrelsen (2014):

Narkotikasituationen

i Danmark 2014.

Tabel 5.3.1. Klienter i stofmis-

brugsbehandling med indskrivningsdato i 2011.

Sundhedsstyrelsen (2015): Alkoholstatistik

2015. Nationale data

Sundhedsstyrelsen (2015):

Narkotikasituationen i Danmark 2015

TNS Gallup (2016). Undersøgelse

foretaget for Børns Vilkår.

Udlændingestyrelsen (2014):

Tal og fakta

på udlændingeområdet 2013.

Udlændingestyrelsen (2016):

Tal og fakta

på udlændingeområdet 2015.

Udlændingestyrelsen (2016):

Tal på

udlændingeområdet pr. 31.05.2016.

Udlændingestyrelsen (2. februar 2016):

Nyhed:

Ændrede servicemål.

www.nyidanmark.dk

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren

(24. november 2015):

Svar på spørgsmål

65: UUI alm. del af 27. oktober 2015.

Vaaben, L. (28. maj 2016):

Færre bliver dræbt –

undtagen i familien.

www.Information.dk.

Vera – Tidsskrift for pædagoger. (2011). (56).

Vinnerljung B, m.fl. (2010): Skolbetyg, utbildning

och risker för ogynnsam utveckling hos barn.

Socialstyrelsen Social Rapport 2010,

kap

7, s 227-266. Stockholm: Socialstyrelsen.

World Health Organization (2016):

Abuse

(drug, alcohol, chemical, substance

or psychoactive substance).

Øverlien, C. (2007): Barn som upplever pappas

våld mot mamma - vad säger forskningen?

Nordisk Sosialt Arbeid.

(27)4: 238-250.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Henvendelse af 14/3-17 fra Børns Vilkår: Rapporten - Svigt af børn i Danmark

Alene i 2016 var der mere end 6.000 samtaler på BørneTelefonen

hos Børns Vilkår, der handlede om krænkelser som vold, seksuelle

overgreb, misbrug og mobning. Børnene fortæller om overgreb,

der ofte er gentagne og strækker sig over lang tid, inden voksne

eller myndigheder griber ind – hvis nogen overhovedet reagerer.

I Danmark har vi forpligtet os til at respektere børn som individer

med rettigheder, der skal beskyttes. Derfor skal vi som samfund

arbejde målrettet for at stoppe de svigt, der rammer børn. En

effektiv indsats kræver, at vi har viden om, hvordan børnene

svigtes og i hvilket omfang, det sker.

Denne rapport giver et overblik over omfanget af de svigt, børn

udsættes for i Danmark. Rapporten er henvendt til politikere samt

ledere og medarbejdere hos myndigheder og andre organisationer

på børne- og socialområdet. Det er ambitionen, at rapporten skal

bidrage til bedre beslutninger på området, herunder også tilskynde

til at klarlægge de former for svigt, der i dag er dårligt belyste.