SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 171: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge), fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 171
Offentligt

Enhed

Valgenheden

Sagsbehandler

Anna Nystrup

Sagsnr.

2016 - 655

Doknr.

340974

Dato

13-03-2016

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af dan-

ske medlemmer til Europa-Parlamentet

(Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og administra-

tivt udviste udlændinge)

§1

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april

2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af 27.

april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »valgdagen«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Følgende personer har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 og 4, ikke valg-

ret:

1) En udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1

eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som

ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31,

2) en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet,

jf. udlændingelovens § 31,

3) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller

§ 25 c, og

4) en udlænding, der ved endelig afgørelse er udvist efter udlændingelovens §§ 25-

25 b.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder anvendelse fra tidspunktet for registreringen

hos udlændinge- og politimyndighederne af den pågældende dom eller afgørelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 9, stk. 1

ændres »og oplysninger om personer, der har valgret efter § 1,

stk. 2« til: », oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, og oplysninger

om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4«.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk

indfødsret« til: », erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret eller oplys-

ninger om udlændinge, der er omfattet af § 1, stk. 3 og 4, eller ikke længere er omfat-

tet af § 1, stk. 3 og 4«.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 171: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge), fra økonomi- og indenrigsministeren

§2

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 368 af 10. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014, § 2 i lov

nr. 1742 af 22. december 2015, § 1 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 2 i lov nr. 175 af

21. februar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »Udenrigsministeriets protokol«: », jf. dog stk. 3

og 4,«.

§ 3

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Følgende personer har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, ikke valgret:

1) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller

§ 25 c, og

2) en udlænding, der ved endelig afgørelse er udvist efter udlændingelovens §§ 25-

25 b.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder anvendelse fra tidspunktet for registreringen

hos udlændinge- og politimyndighederne af den pågældende dom eller afgørelse.«.

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2

stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 3,«: »

jf. dog § 3, stk. 3 og 4,«.

§ 14 a, stk. 3,

indsættes efter »på valglisten efter stk. 1 og 2«: », samt meddelelse

om, hvilke personer omfattet af § 3, stk. 3 og 4, der slettes fra valglisten«.

§ 14 a, stk. 5,

indsættes efter »Det Centrale Personregister (CPR)«: »samt på

grundlag af oplysninger, der indhentes fra udlændinge- og politimyndighederne«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på registreringer hos udlændingemyndighederne og

politiet, der er foretaget på tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller som foretages

efter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Bopælsregistrering i CPR

2.1.2. Valgret for udlændinge på tålt ophold

2.1.2.1. Udlændinge på tålt ophold

2.1.2.2. Valgret til kommunale og regionale valg

2.1.2.3. Valgret til Europa-Parlamentsvalg

2.1.3. Valgret for udvisningsdømte udlændinge

2.1.3.1. Udvisningsdømte udlændinge

2.1.3.2. Valgret til kommunale og regionale valg

2.1.3.3. Valgret til Europa-Parlamentsvalg

2.1.4. Valgret for administrativt udviste udlændinge

2.1.4.1. Administrativt udviste udlændinge

2.1.4.2. Valgret til kommunale og regionale valg

2.1.4.3. Valgret til Europa-Parlamentsvalg

2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Udlændinge på tålt ophold

2.3.2. Udvisningsdømte udlændinge

2.3.3. Administrativt udviste udlændinge

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at afskaffe valgretten til kommunale og regionale valg samt

Europa-Parlamentsvalg for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og admini-

strativt udviste udlændinge, dvs. personer uden opholdstilladelse i Danmark, som

enten ikke kan hjemsendes på grund af forholdene i hjemlandet, f.eks. fordi de risike-

rer at blive udsat for tortur efter en eventuel hjemsendelse, eller som stadig afsoner

deres dom eller afventer en hjemsendelse ved politiets foranstaltning. De nævnte

persongrupper kan ikke opfylde valgretsbetingelserne til folketingsvalg og folkeaf-

stemninger, da alene personer med dansk indfødsret har valgret til disse valgtyper.

Med vedtagelsen af dette lovforslag vil de nævnte persongrupper ikke have valgret til

landsdækkende valg og folkeafstemninger, der afholdes i Danmark.

Valgret til kommunale og regionale valg forudsætter bl.a., at den pågældende er

statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller har haft fast

bopæl i kommunen henholdsvis regionen i de sidste 3 år forud for valgdagen. Valgret

til Europa-Parlamentsvalg for personer, der ikke har dansk indfødsret, forudsætter

bl.a., at den pågældende er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union og har fast bopæl i Danmark. En person, der er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR) vil opfylde betingelsen om fast bopæl. Bopælsregistre-

ring i CPR i forbindelse med indrejse forudsætter bl.a., at vedkommende har lovligt

ophold i Danmark. Når en person er blevet bopælsregistreret i CPR, forbli-

ver vedkommende bopælsregistreret i CPR med den aktuelle adresse, indtil vedkom-

mende faktisk udrejser fra Danmark. En person, der på et tidspunkt på lovlig vis er

registreret som indrejst i CPR, men som efterfølgende bliver udvist ved dom eller ad-

ministrativ beslutning eller kommer på tålt ophold, forbliver således bopælsregistreret i

CPR, indtil vedkommende faktisk udrejser fra Danmark. Når valgret til kommunale og

regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i valglovgivningen er knyttet til bopælsre-

gistreringen i CPR, vil en sådan person således også efter bortfald af opholdsgrundla-

get have valgret.

Det er dette forhold, som lovforslaget vil gøre op med. For fremtiden skal det ikke væ-

re muligt for udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning eller er

kommet på tålt ophold, at have valgret til kommunale og regionale valg samt Europa-

Parlamentsvalg uanset eventuel bopælsregistrering i CPR.

Tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og administrativt

udviste udlændinge er uønsket i Danmark, og de skal udsendes, så snart muligheden

herfor opstår. De nævnte persongrupper bør derfor ikke have valgret til kommunale og

regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg.

Den daværende regering indgik desuden den 15. juni 2016 en aftale med Socialde-

mokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en

række stramninger for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder bl.a.

med hensyn til at sikre en styrket kontrol med og en bedre overholdelse af opholds- og

meldepligten. På baggrund af aftalen har Folketinget vedtaget lov nr. 189 af 27. febru-

ar 2017 om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffe-

loven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder

indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang

til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang).

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Bopælsregistrering i CPR

Valgret til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg forudsætter

bl.a., at den pågældende er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),

medmindre den pågældende er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol. CPR er et centralt

ner, herunder bopælsadresse, som kan benyttes af såvel offentlige myndigheder som

private med en berettiget interesse heri.

Efter § 16, stk. 1 og 2, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5

af 9. januar 2013 med senere ændringer (CPR-loven), kan registrering i CPR af tilflyt-

ning fra udlandet kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Perso-

ner, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet

her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborge-

re i et EU/EØS-land eller Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, der er

omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed, etablering og

udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke selv er statsborgere i et EU/EØS-

land eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter fra udlan-

det, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder.

Efter CPR-lovens § 16, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen kun registrere en tilflytning,

hvis vedkommende har bopæl eller fast opholdssted her i landet, jf. CPR-lovens § 6,

stk. 1 og 2, og desuden opfylder betingelserne i CPR-lovens § 17. Efter CPR-lovens §

17, stk. 1, forudsætter registrering i CPR af tilflytning fra udlandet for ikke-nordiske

statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven

eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingestyrel-

sen på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis.

Dette gælder ikke for personer, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af

Kriminalforsorgens institutioner.

Efter CPR-lovens § 24, stk. 1, skal enhver, som fraflytter til udlandet, registreres i CPR

som udrejst.

2.1.2. Valgret for udlændinge på tålt ophold

2.1.2.1. Udlændinge på tålt ophold

Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge på tålt ophold. Der er her tale om ud-

lændinge, der isoleret set opfylder betingelserne for at blive meddelt flygtningestatus,

men som har begået forbrydelser m.v. af en sådan grovhed, eller som anses for at

være en sådan fare for statens sikkerhed, at de pågældende udlændinge er udelukket

fra at opnå asyl som følge af flygtningekonventionens og udlændingelovens udeluk-

kelsesgrunde.

Gruppen af udlændinge på tålt ophold kan omfatte udlændinge, der tidligere har fået

flygtningestatus, men hvis opholdstilladelse efterfølgende er bortfaldet.

Gruppen af udlændinge på tålt ophold kan endvidere omfatte udlændinge, som er

indrejst i Danmark med henblik på at søge asyl, men som er udelukket fra at opnå

asyl. Der er tale om udlændinge, der ikke har haft opholdstilladelse her i landet.

Gruppen af udlændinge på tålt ophold kan også omfatte udlændinge, der tidligere er

meddelt opholdstilladelse i Danmark på et andet grundlag end asyl, men hvis opholds-

tilladelse efterfølgende er bortfaldet, og som efterfølgende søger om asyl, men er

udelukket fra at opnå asyl.

Når udlændinge på tålt ophold opholder sig her i landet, skyldes det, at de danske

asylmyndigheder (Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet) har vurderet, at udlæn-

dingen ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf, tortur eller anden

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. De pågældende udlændin-

ge kan derfor ikke udsendes til hjemlandet eller til et land, hvor udlændingen ikke er

beskyttet mod videresendelse til et sådant land, på grund af forbuddet mod refoule-

ment i udlændingelovens § 31. Refoulementsforbuddet indebærer, at en udlænding

ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive

underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller

hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

De pågældende udlændinge er på den baggrund henvist til at opholde sig her i landet

på tålt ophold.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, med tilhørende bemærkninger.

2.1.2.2. Valgret til kommunale og regionale valg

Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af

2. april 2014 med senere ændringer, har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har

fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og som herudover enten har dansk

indfødsret, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er

statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de

sidste 3 år forud for valgdagen, valgret til kommunale og regionale valg.

Om en person opfylder kravet om fast bopæl i Danmark beror på, om den pågælden-

de er bopælsregistreret i CPR. Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3,

anses personer for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i den region, hvori

kommunen er beliggende, såfremt den pågældende efter reglerne i lov om Det Cen-

trale Personregister opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen.

Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 2, har endvidere enhver, der på

valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæ-

iske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, valgret til kommunal- og

regionalvalg, uanset at denne gruppe af vælgere ikke er bopælsregistreret i CPR.

Valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet er enhver, der har valgret til kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, medmindre den pågældende ved endelig

dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme

gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf.

lov om kommunale og regionale valg §§ 3 og 4.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, kan blive bopælsregistreret i

CPR. Bortfalder de pågældendes opholdsgrundlag, vil de pågældende forblive bo-

pælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser, jf. afsnit 2.1.1. De bevarer derfor deres

valgret til kommunale og regionale valg, hvis de opfylder de øvrige valgretsbetingel-

ser, jf. lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, uanset at de ikke længere har

en opholdstilladelse her i landet.

Udlændinge på tålt ophold, der har haft opholdstilladelse i Danmark, vil derfor forblive

bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser fra Danmark. Udlændinge på tålt

ophold bevarer derfor deres valgret til kommunale og regionale valg, i det omfang de

er fyldt 18 år og uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år. Udlændin-

ge på tålt ophold, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, vil, i det omfang de pågældende tidligere

har haft opholdstilladelse på et andet grundlag (f.eks. i forbindelse med familiesam-

menføring), være bopælsregistreret i CPR, jf. CPR-lovens § 17, jf. § 16, stk. 5, og vil

derfor have valgret til kommunale og regionale valg under de sædvanlige betingelser

herfor.

2.1.2.3. Valgret til Europa-Parlamentsvalg

Efter § 3, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014 med senere ændringer, har enhver, der på

valgdagen enten 1) har valgret til Folketinget eller 2) har dansk indfødsret, har opnået

alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union eller 3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i

Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol eller 4) uden at være om-

fattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået valgretsalderen til Folketinget og har

bopæl i Danmark, valgret til Europa-Parlamentet.

Reglerne om valgret til Folketinget følger af folketingsvalglovens § 1. Enhver, som har

dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, har valgret til Folketinget,

medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handle-

evne, jf. værgemålslovens § 6.

Reglerne om valgret til Europa-Parlamentsvalg blev endvidere suppleret ved lov nr.

175 af 21. februar 2017, hvor det med indsættelse af § 3 a i loven blev indført, at per-

soner med dansk indfødsret, der tager midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grøn-

land, i nogle nærmere angivne situationer kan have valgret til Europa-Parlamentsvalg i

Danmark.

Udlændinge kan dermed alene have valgret til Europa-Parlamentsvalg efter Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, hvoraf det følger, at den pågældende skal

være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. På den

baggrund vil udlændinge på tålt ophold aldrig have valgret til Europa-Parlamentsvalg.

Dette skyldes, at en udlænding alene kan komme på tålt ophold, såfremt den pågæl-

dende ikke kan udsendes som følge af, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjem-

landet risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende be-

handling eller straf (refoulementsforbuddet). Med henvisning til at alle EU-lande har

tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i øvrigt er forpligtet af EU’s

charter om grundlæggende rettigheder, vil udlændinge på tålt ophold aldrig være uni-

onsborgere. Det er på den baggrund ikke aktuelt at afskaffe valgretten for denne per-

songruppe til Europa-Parlamentsvalg.

2.1.3. Valgret for udvisningsdømte udlændinge

2.1.3.1. Udvisningsdømte udlændinge

Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge, der er udvist ved dom, enten fordi de

stadig afsoner deres dom, eller fordi de afventer udsendelse.

En udlænding, der er dømt for et strafbart forhold, kan udvises ved dom efter de nær-

mere regler i udlændingelovens §§ 22-24 og § 25 c, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9.

maj 2016 med senere ændringer. Udvisning kan kun ske, hvis udlændingen idømmes

frihedsstraf af en vis længde. Endvidere afhænger udvisning dels af varigheden af

udlændingens lovlige ophold her i landet, dels af om udlændingen dømmes for et eller

flere strafbare forhold, og om udlændingen tidligere her i landet er idømt frihedsstraf.

Bortset fra tilfælde, hvor udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf for en række

nærmere opregnede forbrydelser (udlændingelovens § 22, nr. 4-8), eller tilfælde, hvor

religiøse forkyndere idømmes bødestraf for en række nærmere opregnede forbrydel-

ser (udlændingelovens § 25 c), gradueres længden af den idømte frihedsstraf, der

kræves for, at udvisning kan ske, efter længden af udlændingens lovlige ophold (en

”trappestigemodel”).

Efter udlændingeloven medfører udvisning, at den pågældende udlændings eventuel-

le visum eller opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på

ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Udlændinge, der er udvist

ved dom, og som har afsonet den idømte straf, skal således som udgangspunkt udrej-

se af landet, og sker dette ikke frivilligt, vil politiet drage omsorg for udrejsen.

For denne gruppe af udlændinge er der som udgangspunkt ikke som følge af refoule-

mentsforbuddet i udlændingelovens § 31 noget til hinder for tvangsmæssig udsendel-

se af landet. Hævder en udlænding, der er udvist på grund kriminalitet, at den pågæl-

dende ikke kan udsendes af landet på grund af refoulementsforbuddet, vil den pågæl-

dende blive vejledt om muligheden for at ansøge om asyl.

Når udvisningsdømte udlændinge, som har afsonet deres dom, fortsat opholder sig

her i landet, skyldes det, at udsendelsen ikke umiddelbart kan gennemføres, fordi

hjemlandet eller udlændingen ikke ønsker at samarbejde herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, med tilhørende bemærkninger.

2.1.3.2. Valgret til kommunale og regionale valg

Valgret til kommunale og regionale valg forudsætter bl.a., som der er redegjort for

under afsnit 2.1.2.2, at den pågældende er statsborger i en af de øvrige medlemssta-

ter i Den Europæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste

3 år forud for valgdagen.

Om en person opfylder kravet om fast bopæl i Danmark, beror på, om den pågælden-

de er bopælsregistreret i CPR. Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3,

anses personer for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i den region, hvori

kommunen er beliggende, såfremt den pågældende efter reglerne i lov om Det Cen-

trale Personregister opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen.

For udlændinge forudsætter dette opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven

eller forskrifter udstedt i medfør heraf, jf. afsnit 2.1.1.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, kan blive bopælsregistreret i

CPR. Bortfalder de pågældendes opholdsgrundlag, vil de pågældende forblive bo-

pælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser, jf. afsnit 2.1.1. De bevarer derfor deres

valgret til kommunale og regionale valg, hvis de opfylder de øvrige valgretsbetingel-

ser, jf. lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, uanset at de ikke længere har

en opholdstilladelse her i landet.

Udvisningsdømte udlændinge, der har haft opholdstilladelse i Danmark, vil forblive

bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser fra Danmark. Dette fører til, at ud-

visningsdømte udlændinge vil have valgret til kommunale og regionale valg, i det om-

fang de er fyldt 18 år og er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år.

2.1.3.3. Valgret til Europa-Parlamentsvalg

En person, der ikke har dansk indfødsret, kan alene have valgret til Europa-

Parlamentsvalg, såfremt den pågældende er statsborger i en af de øvrige medlems-

stater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har

fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår valgret til Europa-Parlamentsvalg henvises endvidere til afsnit

2.1.2.3.

En person, der er bopælsregistreret i CPR, vil opfylde kravet om fast bopæl i Dan-

mark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår bopælsregistrering i CPR henvises til afsnit 2.1.1.

Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet,

medmindre den pågældende ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for

en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være

medlem af Europa-Parlamentet, eller som ved individuel retslig afgørelse eller en ad-

ministrativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prøvelse, har fortabt sin

valgbarhed til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende er stats-

borger, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, kan blive bopælsregistreret i

CPR. Bortfalder de pågældendes opholdsgrundlag, vil de pågældende forblive bo-

pælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser, jf. afsnit 2.1.1. De bevarer derfor deres

valgret til Europa-Parlamentsvalg, hvis de opfylder de øvrige valgretsbetingelser, jf.

Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, uanset at de ikke længere har en op-

holdstilladelse her i landet.

Udvisningsdømte udlændinge, der har haft opholdstilladelse i Danmark, vil forblive

bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser. Dette fører til, at udvisningsdømte

udlændinge, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union, vil have valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, i det omfang de er fyldt

18 år og har fast bopæl i Danmark, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark,

under forudsætning af, at de på et tidspunkt har haft lovligt ophold i Danmark og derfor

er bopælsregistreret i CPR.

2.1.4. Valgret for administrativt udviste udlændinge

2.1.4.1. Administrativt udviste udlændinge

Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge, der er administrativt udvist af enten

udlændinge- og integrationsministeren eller Udlændingestyrelsen.

En udlænding kan udvises ved administrativ beslutning efter de nærmere regler i ud-

lændingelovens §§ 25-25 b. En udlænding, der må anses for en fare for statens sik-

kerhed, kan udvises af udlændinge- og integrationsministeren, jf. udlændingelovens §

25, nr. 1. En udlænding kan herudover udvises af Udlændingestyrelsen, hvis udlæn-

dingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller

sundhed, jf. udlændingelovens § 25, nr. 2. Endvidere kan en udlænding udvises af

Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen idømmes straf (bøde) for visse nærmere

bestemte lovovertrædelser, uden at udvisning sker ved dom, jf. udlændingelovens §

25 a, stk. 1, eller hvis forskellige hensyn til den offentlige orden, forholdet til fremmede

magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger udvisning af en ud-

lænding med mindre end 6 måneders ophold, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, eller

hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelo-

vens § 25 b.

En administrativ afgørelse om udvisning medfører, at den pågældende udlændings

eventuelle visum eller opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilla-

delse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud).

For denne gruppe af udlændinge er der som udgangspunkt ikke som følge af refoule-

mentsforbuddet i udlændingelovens § 31 noget til hinder for tvangsmæssig udsendel-

se af landet. Hævder en udlænding, der er administrativt udvist, at den pågældende

ikke kan udsendes af landet på grund af refoulementsforbuddet, vil den pågældende

blive vejledt om muligheden for at ansøge om asyl.

Når administrativt udviste udlændinge fortsat opholder sig her i landet, skyldes det, at

udsendelsen ikke umiddelbart kan gennemføres, fordi hjemlandet eller udlændingen

ikke ønsker at samarbejde herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, med tilhørende bemærkninger.

2.1.4.2. Valgret til kommunale og regionale valg

Valgret til kommunale og regionale valg forudsætter bl.a., som der er redegjort for

under afsnit 2.1.2.2, at den pågældende er statsborger i en af de øvrige medlemssta-

ter i Den Europæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste

3 år forud for valgdagen.

Om en person opfylder kravet om fast bopæl i Danmark, beror på, om den pågælden-

de er bopælsregistreret i CPR. Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3,

anses personer for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i den region, hvori

kommunen er beliggende, såfremt den pågældende efter reglerne i lov om Det Cen-

trale Personregister opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen.

For udlændinge forudsætter dette opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven

eller forskrifter udstedt i medfør heraf, jf. afsnit 2.1.1.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, kan blive bopælsregistreret i

CPR. Bortfalder de pågældendes opholdsgrundlag, vil de pågældende forblive bo-

pælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser, jf. afsnit 2.1.1. De bevarer derfor deres

valgret til kommunale og regionale valg, hvis de opfylder de øvrige valgretsbetingel-

ser, jf. lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, uanset at de ikke længere har

en opholdstilladelse her i landet.

For administrativt udviste udlændinge gælder på tilsvarende vis som for udvisnings-

dømte udlændinge, at såfremt de pågældende personer har haft opholdstilladelse i

Danmark og er bopælsregistreret i CPR, vil de have valgret til kommunale og regiona-

le valg, i det omfang de er fyldt 18 år og er statsborger i en af de øvrige medlemssta-

ter i Den Europæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste

3 år.

2.1.4.3. Valgret til Europa-Parlamentsvalg

En person, der ikke har dansk indfødsret, kan alene have valgret til Europa-

Parlamentsvalg, såfremt den pågældende er statsborger i en af de øvrige medlems-

stater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har

fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår valgret til Europa-Parlamentsvalg henvises til afsnit 2.1.2.3 og

2.1.3.3.

For så vidt angår bopælsregistrering i CPR henvises til afsnit 2.1.1.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, kan blive bopælsregistreret i

CPR. Bortfalder de pågældendes opholdsgrundlag, vil de pågældende forblive bo-

pælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser, jf. afsnit 2.1.1. De bevarer derfor deres

valgret til Europa-Parlamentsvalg, hvis de opfylder de øvrige valgretsbetingelser, jf.

Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, uanset at de ikke længere har en op-

holdstilladelse her i landet.

For administrativt udviste udlændinge gælder det på tilsvarende vis som for udvis-

ningsdømte udlændinge, at såfremt de pågældende personer har haft opholdstilladel-

se i Danmark og på den baggrund er bopælsregistreret i CPR, vil de have valgret til

Europa-Parlamentsvalg, såfremt de er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark, uanset hvor længe

de har opholdt sig i Danmark.

2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Der befandt sig pr. 1. marts 2017 i alt 65 udlændinge på tålt ophold i Danmark. Antal-

let af udlændinge på tålt ophold har over tid løbende ændret sig. I en periode fra om-

kring 2008 har antallet af udlændinge på tålt ophold været stigende, men siden 2013

har antallet ligget mere stabilt på omkring 60-70 personer.

En mindre del af disse personer er bopælsregistreret i CPR og har derfor valgret til

kommunale og regionale valg, såfremt de er fyldt 18 år og har haft fast bopæl i riget

de forudgående 3 år.

Ifølge den seneste udvisningsredegørelse, der er en årlig redegørelse til Folketingets

Retsudvalg, blev 1.520 udlændinge udvist ved dom og 2.778 personer udvist ved ad-

ministrativ beslutning i 2015. Udlændinge- og Integrationsministeriet har dog oplyst, at

der i 2015 var en markant stigning i antallet af administrative udvisninger, hvilket

skyldtes den store stigning i antallet af asylansøgere, der rejste igennem Danmark i

2015. Administrative udvisninger efter udlændingelovens § 25 (f.eks. med henvisning

til statens sikkerhed eller den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed) indgår ikke i

udvisningsredegørelsens opgørelse.

I perioden fra de udviste udlændinge har modtaget deres dom eller afgørelse, og til de

enten udrejser frivilligt eller tvangsudsendes, vil en mindre del af disse personer være

bopælsregistreret i CPR og derfor have valgret til henholdsvis kommunale og regiona-

le valg, såfremt de er fyldt 18 år og er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union eller har haft fast bopæl i riget de forudgående 3 år, og Euro-

pa-Parlamentsvalg, såfremt de er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinges

tilstedeværelse er ikke ønsket i Danmark. Disse persongrupper bør derfor ikke have

indflydelse på sammensætningen af politiske organer her i landet eller på valget af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet og dermed på spørgsmål af politisk karak-

ter. Det virker på den baggrund stødende, at herboende udlændinge på tålt ophold

eller udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, kan have valg-

ret til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Der fin-

des ikke at være demokratiske hensyn, der tilsiger, at disse persongrupper, der ikke

har lovligt ophold i Danmark, og hvis tilstedeværelse i øvrigt ikke er ønsket, bør have

demokratisk indflydelse på kommunale og regionale valg samt Europa-

Parlamentsvalg i Danmark.

Valglisterne, hvor fremmødte vælgere afkrydses, når de møder frem på valgdagen for

at afgive stemme, bevares ikke efter et valg, men destrueres. Økonomi- og Inden-

rigsministeriet har derfor ikke konkret viden om, hvor mange udlændinge på tålt op-

hold, udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge, der har stemt ved kom-

munale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Lovforslaget er

derfor ikke begrundet i en konkret viden om, at de nævnte persongrupper faktisk har

udnyttet deres valgret, men er derimod begrundet i ovennævnte principielle overvejel-

ser.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt behandling af oplysninger fra

udlændingemyndighederne og politiet om, hvilke navngivne personer der er på tålt

ophold eller er udvist ved dom eller administrativ beslutning, kan ske inden for ram-

merne af persondataloven. En oplysning om, at en person er på tålt ophold eller er

udvist ved dom eller administrativ beslutning, må antages at være en følsom person-

oplysning omfattet af persondatalovens § 8, idet grundlaget for, at personer opholder

sig i Danmark på tålt ophold eller er udvist ved dom eller administrativ beslutning, i

praksis udspringer af kriminelle forhold eller andre alvorlige forhold enten i Danmark

eller i udlandet. Der må kun ske behandling af oplysninger omfattet af persondatalo-

vens § 8, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. § 8,

stk. 1. Oplysninger omfattet af persondatalovens § 8 kan bl.a. videregives, hvis vide-

regivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger

hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til

den, oplysningen angår, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2. Endvidere gælder det

efter persondatalovens § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, at behandlingen af de pågæl-

dende oplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav

kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. For at Økonomi- og Indenrigsministe-

riet kan opfylde lovforslagets formål, der forudsætter, at udlændinge på tålt ophold,

udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge i praksis ikke optages på valg-

listerne, er det nødvendigt at identificere de pågældende personer. Dette kan alene

ske ved at indhente oplysninger fra udlændinge- og politimyndighederne. De nævnte

persongrupper vil dermed alene kunne fratages valgretten til kommunale og regionale

valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark, såfremt de pågældende oplysninger

indhentes fra udlændingemyndighederne og politiet. Hvis ikke de pågældende oplys-

ninger indhentes, vil formålet med lovforslaget forspildes. Som anført hviler lovforsla-

get på det hensyn, at personer, hvis tilstedeværelse er uønsket, ikke bør have demo-

kratisk indflydelse på lokale valg og valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet. Dette hensyn vurderes at opveje hensynet til, at de pågældende perso-

ners personfølsomme oplysninger ikke videregives. På den baggrund vurderes det, at

den nødvendige indhentning og videregivelse af oplysninger kan ske inden for ram-

merne af persondataloven.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere overvejet, hvorvidt behandling af de

nævnte oplysninger fra udlændingemyndighederne og politiet kan ske inden for ram-

merne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27. april 2016 (data-

beskyttelsesforordningen), der skal anvendes fra den 25. maj 2018. Med henvisning til

at forordningens artikel 9 om behandling af følsomme oplysninger indeholder tilsva-

rende bestemmelser for videreførelse af gældende ret som efter databeskyttelsesdi-

rektivet, må det antages, at behandling af de nævnte oplysninger fra udlændingemyn-

dighederne og politiet også kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-

gen.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Udlændinge på tålt ophold

Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunale og regionale valg for udlændinge på

tålt ophold.

Gruppen af udlændinge på tålt ophold omfatter både udlændinge, der har haft flygt-

ningestatus i form af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller

2, og hvor deres opholdstilladelse er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller

§ 21 b, stk. 1, og udlændinge, der har fået afslag på flygtningestatus efter udlændinge-

lovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2. I begge tilfælde er det en betingelse, at de pågæl-

dende personer ikke kan udsendes af landet på grund af udlændingelovens refoule-

mentsforbud, jf. udlændingelovens § 31.

Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding opholder sig her i landet på tålt ophold, afgø-

res af udlændingemyndighederne (Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet).

De pågældende personer vil få frataget valgretten til kommunale og regionale valg fra

det tidspunkt, hvor de er registreret som værende på tålt ophold af udlændingemyn-

dighederne.

Med henblik på at fratage udlændinge på tålt ophold valgretten til kommunale og regi-

onale valg skal de pågældende personer for fremtiden ikke optages på valglisterne,

der udarbejdes på baggrund af et udtræk fra CPR.

På den baggrund foreslås det, at det tilføjes i lov om kommunale og regionale valg, at

hovedvalglisterne og tilflyttervalglisterne, der bl.a. udarbejdes på grundlag af oplysnin-

ger i CPR, endvidere skal udarbejdes på grundlag af oplysninger om udlændinge, der

ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og regionale valg.

Endvidere foreslås det, at det tilføjes i lov om kommunale og regionale valg, at kom-

munalbestyrelsen også skal berigtige valglisten i det tilfælde, hvor kommunen modta-

ger oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4, i lov om

kommunale og regionale valg eller ikke længere er omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Udlændingemyndighederne indsamler med bistand fra Rigspolitiet oplysninger om,

hvilke personer der opholder sig i Danmark på tålt ophold. Disse oplysninger opdate-

res løbende og kan derfor danne grundlag for en korrekt og præcis tilretning af det

valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valglisterne, således at de

pågældende personer i en valgsituation ikke medtages på valglisterne.

Udlændingemyndighederne skal efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet

umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgdagen levere de pågældende oplysnin-

ger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeriet sletter her-

efter i sin egenskab af at være ansvarlig for valgudtræk fra CPR de pågældende per-

soner fra det valgudtræk, der danner grundlag for valglisten til det kommende kom-

munale og regionale valg.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, med tilhørende bemærkninger.

2.3.2. Udvisningsdømte udlændinge

Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunale og regionale valg samt Europa-

Parlamentsvalg i Danmark for udvisningsdømte udlændinge.

For så vidt angår kommunale og regionale valg, er det en forudsætning for at fratage

udvisningsdømte udlændinge valgretten, at de pågældende personer for fremtiden

ikke optages på valglisterne, der udarbejdes på baggrund af et udtræk fra CPR.

På den baggrund foreslås det, at hovedvalglisterne og tilflyttervalglisterne, der bl.a.

udarbejdes på grundlag af oplysninger i CPR, endvidere skal udarbejdes på grundlag

af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge, der ikke har valgret, og at kommu-

nalbestyrelsen også skal berigtige valglisten i det tilfælde, hvor kommunen modtager

oplysninger om udvisningsdømte udlændinge, der ikke har valgret, jf. § 1, stk. 3 og 4,

eller oplysninger om udlændinge, der ikke længere er omfattet af udelukkelsen i § 1,

stk. 3 og 4. Der henvises til afsnit 2.3.1 herom.

Udlændingemyndighedernes og politiets databaser indeholder oplysninger om perso-

ner, der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning. For så vidt angår

domme, sker opdateringer i udlændingemyndighedernes databaser på baggrund af

politiets og anklagemyndighedens indberetninger af udvisningsdomme. Med henblik

på at sikre en effektiv registrering af udvisningsdomme indberetter politiet og ankla-

gemyndigheden inden for tre måneder efter endelig dom sådanne domme til udlæn-

dingemyndighederne. Rigsadvokaten vil på baggrund af en henvendelse fra Økonomi-

og Indenrigsministeriet tre måneder forud for et kommunal- og regionalvalg eller Euro-

pa-Parlamentsvalg erindre politiet og anklagemyndigheden om denne forpligtelse

samt om, at der op til afholdelsen af det pågældende valg skal ske indberetning af

endelige udvisningsdomme hurtigst muligt.

Udlændingemyndighederne og/eller politiet skal efter anmodning fra Økonomi- og

Indenrigsministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgdagen levere de

pågældende oplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Inden-

rigsministeriet sletter herefter i sin egenskab af at være ansvarlig for valgudtræk fra

CPR de pågældende personer fra det valgudtræk, der danner grundlag for valglisten

til det kommende kommunale- og regionale valg.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, med tilhørende bemærkninger.

For så vidt angår Europa-Parlamentsvalg, er det ligeledes en forudsætning for at fra-

tage udvisningsdømte udlændinge valgretten, at de pågældende personer for fremti-

den ikke optages på valglisterne.

På den baggrund forudsættes det endvidere for så vidt angår Europa-Parlamentsvalg,

at valglisterne, der bl.a. udarbejdes på grundlag af oplysninger i CPR, endvidere skal

udarbejdes på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge i udlændin-

gemyndighedernes og/eller politiets databaser, jf. redegørelsen om procedurerne for

kommunale og regionale valg ovenfor.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 4, 1. pkt., fastsætter økonomi- og in-

denrigsministeren nærmere regler om optagelse på valglisten af personer, der har

valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, samt om afgivelse af meddelelse efter § 14 a, stk. 3, til

vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der optages

på valglisten efter stk. 1 og 2.

På den baggrund foreslås det, at det tilføjes i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a,

stk. 3, at der også gives meddelelse til vedkommende myndighed i vedkommende

hjemland om, hvilke personer der slettes fra valglisten efter Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, stk. 3.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil så vidt muligt give fornyet meddelelse til EU-

borgerens hjemland i det tilfælde, hvor ministeriet allerede har givet meddelelse til

vedkommende hjemland om, hvem der er optaget på valglisten i Danmark.

Endvidere foreslås det, at det tilføjes i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 5, at

meddelelser til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke perso-

ner der slettes fra valglisten, kan gives på grundlag af oplysninger, der indhentes fra

udlændinge- og politimyndighederne.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 1-5, med tilhørende bemærkninger.

2.3.3. Administrativt udviste udlændinge

Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunale og regionale valg samt Europa-

Parlamentsvalg for administrativt udviste udlændinge.

Fratagelse af valgretten for administrativt udviste udlændinge til de to valg vil ske i

overensstemmelse med de procedurer, som der er redegjort for under afsnit 2.3.2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

De administrative konsekvenser i forbindelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets

indhentning af oplysninger fra udlændingemyndighederne og/eller politiet til brug for

tilretning af valgudtrækkene vurderes at være ubetydelige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har negative konsekvenser for personer på tålt ophold, udvisningsdømte

og administrativt udviste udlændinge, idet de fratages valgretten til kommunale og

regionale valg i Danmark. Denne ret har de pågældende personer hidtil haft, når de i

øvrigt opfyldte betingelserne i lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1.

Endvidere fratages udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge valgretten

til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Denne ret har de pågældende personer hidtil

haft, når de i øvrigt opfyldte betingelserne i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1,

nr. 3.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

[…]

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [X til den X] været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Cevea, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeop-

lysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS),

Dansk PEN, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiver Forening, Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Forenede Natio-

ners Højkommissær for Flygtninge (UNHCR), Den Danske Dommerforening, Den

Danske-Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Etiske Råd, Dignity - Dansk

institut mod tortur, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, ITU/Demtech, Justitia, KL,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet

og Institut for Statskundskab), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-

gen KRIM, Mellemfolkeligt Samvirke, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Politidirektør-

foreningen, Politiforbundet i Danmark, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Tor-

turofre (RCT), Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Vestre Landsret, Østre Landsret,

Ægteskab Uden Grænser og Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Institut for Stats-

kundskab).

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Administrative konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Ingen

Personer på tålt ophold,

udvisningsdømte og ad-

ministrativt udviste ud-

lændinge fratages valgret-

ten til kommunale og regi-

onale valg i Danmark, og

udvisningsdømte og ad-

ministrativt udviste ud-

lændinge fratages valgret-

ten

til

Europa-

Parlamentsvalg i Dan-

mark.

Ingen

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Overimplementering af

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, angiver i nr. 1-4 de persongrupper,

der har valgret til kommunale og regionale valg.

Den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 1, nr. 4,

i lov om kommunale og regionale valg er

en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i lov om kommuna-

le og regionale valg § 3, der indebærer, at udlændinge, der er på tålt ophold eller er

udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, ikke har valgret til kommunale

og regionale valg.

Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende ret har udlændinge valgret til kommunale og regionale valg, hvis de er

fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen og er statsborger i en af

de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast

bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. lov om kommunale og regionale

valg § 1, stk. 1. Kravet om fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen er opfyldt,

hvis den pågældende er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. lov

om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3.

Der følger ikke af bestemmelserne noget krav om, at udlændinge skal have lovligt

ophold her i landet. En udlænding, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, har således

valgret, selv om den pågældende ikke længere har et lovligt opholdsgrundlag.

Med indsættelse af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i lov om kommunale og regionale

valg § 1 foreslås som noget nyt, at udlændinge, der er på tålt ophold og udlændinge,

der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, ikke har valgret til kommunale og

regionale valg, selv om de opfylder de øvrige betingelser i lov om kommunale og regi-

onale valg § 1, stk. 1.

De udlændinge på tålt ophold, der efter det foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2, ikke har valg-

ret, uanset at de pågældende er bopælsregistreret i CPR, omfatter følgende to per-

sonkredse: dels udlændinge, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller §

8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men

som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, jf. det foreslåede stk. 3,

nr. 1, dels udlændinge, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf.

udlændingelovens § 31, jf. stk. 3, nr. 2.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, er det for det første en betingelse, at den pågælden-

de udlænding har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1

eller 2. Opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven er ikke omfattet

af den foreslåede bestemmelse.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis

udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsflygt-

ning). Endvidere gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved

en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur

eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens §

7, stk. 2 (de facto status). Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan der gives opholdstil-

ladelse med henblik på midlertidigt ophold, hvis risikoen for dødsstraf eller for at blive

underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har

baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse

og overgreb på civile. Opholdstilladelse efter § 7 kan efter udlændingelovens § 7, stk.

4, nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis

udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at

kunne opnå beskyttelse.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 1, gives der opholdstilladelse til udlændinge, der

kommer til Danmark som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær

for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekon-

ventionen af 28. juli 1951. Derudover gives der opholdstilladelse til udlændinge, der

kommer til Danmark som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær

for Flygtninge eller lignende international aftale, og som ved en tilbagevenden til hjem-

landet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 8, stk. 2.

En person kan imidlertid være udelukket fra at opnå flygtningestatus efter konventio-

nen, såfremt den pågældende er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i konventio-

nens art. 1 D-F, herunder at der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende

enten har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse

mod menneskeheden, således som disse forbrydelser er defineret i de mellemfolkeli-

ge aftaler, som er indgået for at træffe forholdsregler herimod, har begået en alvorlig

ikke-politisk forbrydelse uden for tilflugtslandet, inden vedkommende som flygtning fik

adgang til dette, eller har gjort sig skyld i handlinger, der er i strid med De Forenede

Nationers mål og grundsætninger.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, er det for det andet en betingelse, at den pågælden-

des opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b,

stk. 1. Det er kun tilfælde, hvor opholdstilladelsen bortfalder i medfør af udlændingelo-

vens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, der er omfattet af bestemmelsen.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, såfremt udlæn-

dingen ved dom, kendelse eller administrativ beslutning udvises.

Efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, hvis en udlæn-

ding opholder eller har opholdt sig uden for landet, og der er grund til at antage, at

udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter,

som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmindre bortfald vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser. For udlændinge, som er omfattet af EU-

reglerne, kan bortfald af opholdsret dog kun ske i overensstemmelse med de princip-

per, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Det

kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bort-

faldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, hvis udlændingen godtgør, at opholdet

har eller har haft et anerkendelsesværdigt formål, jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 2.

Det foreslåede stk. 3, nr. 2, omfatter udlændinge, der har fået afslag på en ansøgning

om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2. Det er kun i

tilfælde, hvor udlændingen har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter

en af disse bestemmelser, at udlændingen er omfattet af bestemmelsens anvendel-

sesområde. Denne gruppe kan bl.a. omfatte udlændinge, der forud for ansøgningen

om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 har haft opholdstilladelse

efter andre bestemmelser i udlændingeloven, f.eks. efter udlændingelovens § 9 om

familiesammenføring.

For udlændinge, der er omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2, er det endvidere

en betingelse, at den pågældende udlænding ikke kan udsendes som følge af re-

foulementsforbuddet i udlændingelovens § 31. Det forudsættes herved, at udlændin-

gemyndighederne i medfør af udlændingelovens § 49 a har truffet afgørelse om, at

udlændingen ikke kan udsendes som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelo-

vens § 31.

Efter udlændingelovens § 31, stk. 1, må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor

den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet

mod videresendelse til et sådant land. Dette refoulementsforbud gælder undtagelses-

frit.

Endvidere må en udlænding, der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951,

ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtninge-

konventionen af 28. juli 1951 artikel 1 A nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke

er beskyttet mod videresendelse til et sådant land, jf. udlændingelovens § 31, stk. 2, 1.

pkt. Det følger af flygtningekonventionens art. 33, stk. 1, og udlændingelovens § 31,

stk. 2, 1. pkt., at ingen kontraherende stat på nogen som helst måde må udvise eller

afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville

være truet på grund af hans race, religion, hans tilhørsforhold til en særlig social grup-

pe eller hans politiske anskuelser.

Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., og i overensstemmelse med flygtninge-

konventionens art. 33, stk. 2, kan en udlænding dog alligevel udsendes, såfremt den

pågældende med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis

udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en

fare for samfundet (ordre public-forbeholdet). Det gælder dog ikke, hvis den pågæl-

dende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller ned-

værdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod vide-

resendelse til et sådant land, jf. det absolutte refoulementsforbud i udlændingelovens

§ 31, stk. 1.

Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding befinder sig på tålt ophold, afgøres af udlæn-

dingemyndighederne (Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet).

De foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2 (om personer på tålt ophold), vil i praksis ikke omfatte

EU-borgere, der har valgret efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at alle EU-

lande har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i øvrigt er forplig-

tet af EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Udlændinge på tålt ophold vil der-

for aldrig være unionsborgere.

Retsvirkningen

af at være en udlænding på tålt ophold, der er omfattet af det foreslåe-

de stk. 3, nr. 1 eller 2, er, at den pågældende udlænding ikke har valgret til kommuna-

le og regionale valg. Fortabelsen af valgret gælder kun i den periode, hvor udlændin-

gen er på tålt ophold. Er der f.eks. tale om, at en udlænding, der har været på tålt

ophold, meddeles opholdstilladelse, generhverver den pågældende valgretten med

det samme, såfremt de øvrige valgretsbetingelser er opfyldt. Det er forholdene på

valgdagen, der er afgørende for, om udlændingen har valgret.

De udvisningsdømte udlændinge, der efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, ikke har valg-

ret, uanset at de pågældende er bopælsregistreret i CPR, er udlændinge, der er udvist

ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c.

Når en udlænding dømmes for et strafbart forhold, afgøres det ifølge udlændingelo-

vens § 49, stk. 1, 1. pkt., efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den

pågældende skal udvises i medfør af udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c.

Udlændingelovens regler om udvisning ved dom bygger på en såkaldt trappestigemo-

del. Det indebærer, at en udvisning er afhængig dels af varigheden af udlændingens

lovlige ophold her i landet, dels af, om udlændingen dømmes for et eller flere strafbare

forhold, og om udlændingen tidligere her i landet er idømt frihedsstraf.

Efter udlændingelovens § 22 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i lan-

det i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller §

8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvi-

ses, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel, jf. nr. 1, eller

hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel for flere strafbare

forhold, jf. nr. 2, eller hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fæng-

sel og i øvrigt tidligere er idømt ubetinget straf her i landet, jf. nr. 3.

Endvidere følger det af udlændingelovens § 22, nr. 4-8, at udlændinge, som har haft

lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og udlændinge med opholdstilla-

delse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere

end de sidste 8 år, kan udvises ved dom, såfremt de idømmes ubetinget frihedsstraf

for en række nærmere opregnede forbrydelser i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1052 af 4. juli 2016 med senere ændringer, lov om euforiserende stoffer, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 715 af 13. juni 2016 med senere ændringer, og lov om våben og

eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012 med senere æn-

dringer. Det gælder f.eks. straffelovens kapitel 12 og 13 om henholdsvis landsforræ-

deri og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydel-

ser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. Endvidere

gælder det for så vidt angår en række nærmere opregnede bestemmelser i straffelo-

ven om almenfarlige forbrydelser, herunder bl.a. ildspåsættelse (straffelovens §§ 180

og 181), om seksualforbrydelser, herunder bl.a. voldtægt (straffelovens § 216) og

incest (straffelovens § 222), om forbrydelser mod liv og legeme, herunder drab (straf-

felovens § 237), voldsforbrydelser (straffelovens §§ 244, 245 og 246) og kvindelig

omskæring (straffelovens § 245 a).

Efter udlændingelovens § 23 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i lan-

det i mere end de sidste 5 år, udvises af de grunde, der er nævnt i § 22, jf. nr. 1, eller

hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel, jf. nr. 2. Endvidere

kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år,

udvises efter udlændingelovens § 23, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af

mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare forhold, jf. nr. 3, eller hvis udlændingen

idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel og tidligere her i landet er

idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller

giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en

straf af denne karakter, jf. nr. 4.

Efter udlændingelovens § 24 kan andre udlændinge udvises af de grunde, der er

nævnt i §§ 22 eller 23, eller hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget fri-

hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne ka-

rakter.

Endelig kan en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f udvises ved dom i medfør

af udlændingelovens § 25 c uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde, hvis udlændingen

er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 om hen-

holdsvis landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikker-

hed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-

risme m.v., eller for overtrædelse af straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.

En udlænding kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, såfremt

den pågældende enten her i landet skal virke som religiøs forkynder, her i landet skal

virke som missionær, eller her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund.

Endvidere kan en udlænding udvises efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c,

såfremt den pågældende idømmes anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller

giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der svarer til de betingel-

ser, der er opregnet i de nævnte bestemmelser. Det indebærer f.eks., at en udlæn-

ding, der modtager en foranstaltningsdom, jf. straffelovens kapitel 9, kan udvises efter

udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, såfremt den pågældende dømmes for forhold

opregnet i de nævnte bestemmelser eller dømmes for en lovovertrædelse, der ville

have medført en straf af en varighed, der er påkrævet i den pågældende hjemmel.

Retsvirkningen

af at være udvist efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, og

dermed at være omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 3, er, at den pågældende udlæn-

ding ikke har valgret til kommunale og regionale valg. Fortabelsen af valgret gælder

kun i den periode, hvor udlændingen er udvist og er omfattet af et indrejseforbud. Er

der f.eks. tale om, at en udlænding, der er udvist ved dom, meddeles opholdstilladel-

se, f.eks. fordi den pågældendes udvisning ophæves i medfør af udlændingelovens §§

50-50 b, generhverver den pågældende valgretten med det samme, såfremt de øvrige

valgretsbetingelser er opfyldt. Det er forholdene på valgdagen, der er afgørende for,

om udlændingen har valgret.

De administrativt udviste udlændinge, der efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, ikke har

valgret, uanset at de pågældende er bopælsregistreret i CPR, er udlændinge, der ved

endelig afgørelse er udvist efter udlændingelovens §§ 25-25 b.

Efter udlændingelovens § 25 kan en udlænding udvises administrativt, hvis udlændin-

gen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller udlændingen må anses for en

alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Endvidere kan en udlænding udvises administrativt i medfør af udlændingelovens § 25

a, stk. 1, såfremt den pågældende ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid

end de sidste 6 måneder, og udlændingen uden for de i udlændingelovens §§ 22-24

nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af en række bestemmelser i udlændingelo-

ven, straffeloven, toldloven eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen

over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar

tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, jf. nr. 1, eller udlændingen er dømt for

ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har er-

kendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger

en særlig bestyrket mistanke, jf. nr. 2.

Efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt

ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises efter ind-

rejsen, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her

i landet uden fornøden tilladelse, jf. nr. 1, eller udlændingen ikke har de nødvendige

midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i Schengenlan-

dene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schen-

genkonventionen, og hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på

lovlig vis at erhverve disse midler, jf. nr. 2. Endvidere kan en udlænding, som ikke har

haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises efter

indrejsen efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, hvis andre hensyn til den offentlige

orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller

hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have

ophold her i landet, jf. nr. 3, eller udlændingen er fritaget for visum, jf. § 3, eller er

meddelt visum, jf. §§ 4-4 b, og frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,

som behandles efter § 53 b, eller hvis ansøgningen om asyl, der behandles efter § 53

b, bortfalder efter § 40, stk. 10, jf. nr. 4.

Udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2 (bl.a. EU-borgere

og borgere fra EØS-lande), kan dog ikke udvises efter § 25 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 4.

Endvidere er anvendelsen af § 25 a, stk. 2, nr. 3, begrænset i forhold til udlændinge,

der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2.

Endelig kan en udlænding udvises administrativt efter udlændingelovens § 25 b, så-

fremt udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, eller såfremt

udlændingen ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i udlændingelovens § 2,

stk. 1 (dvs. er tredjelandsstatsborger), og den pågældende er pålagt at udrejse af

landet straks, eller den pågældende ikke udrejser i overensstemmelse med en fastsat

udrejsefrist, jf. § 33, stk. 2, jf. stk. 1, medmindre særlige grunde taler herimod.

Afgørelser om administrativ udvisning træffes af udlændingemyndighederne. Visse af

disse afgørelser kan indbringes for domstolene efter grundlovens § 63 og udlændinge-

lovens § 52.

Retsvirkningen

af at være udvist efter udlændingelovens §§ 25-25 b og dermed at

være omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 4, er, at den pågældende udlænding ikke

har valgret til kommunale og regionale valg. Fortabelsen af valgret gælder kun i den

periode, hvor udlændingen er udvist og er omfattet af et indrejseforbud. Er der f.eks.

tale om, at en udlænding, der er udvist ved administrativ beslutning, meddeles op-

holdstilladelse, generhverver den pågældende valgretten med det samme, såfremt de

øvrige valgretsbetingelser er opfyldt. Det er forholdene på valgdagen, der er afgøren-

de for, om udlændingen har valgret.

For så vidt angår udlændinge udvist ved dom eller administrativ beslutning, kan re-

foulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 indebære, at en udlænding, der er ud-

vist, ikke altid kan udsendes, hvorfor den pågældende i det tilfælde vil være henvist til

at opholde sig her i landet på tålt ophold. I det tilfælde vil vedkommende være frataget

valgretten efter både det foreslåede stk. 3, nr. 1, og det foreslåede stk. 3, nr. 2, i lo-

vens § 1.

For så vidt angår EU-borgere er udgangspunktet, at udlændingelovens kapitel 4 om

udvisning finder anvendelse på denne gruppe, dog således at udlændingelovens reg-

ler kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang

det er foreneligt med disse regler, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3.

Efter det foreslåede stk. 4 i bestemmelsen finder det foreslåede § 1, stk. 3, anvendel-

se fra tidspunktet for registreringen hos udlændingemyndighederne eller politiet af den

pågældende dom eller afgørelse.

Valgmyndighederne vil i forbindelse med identificeringen af, hvilke udlændinge der er

på tålt ophold, udvisningsdømt eller udvist ved administrativ beslutning og derfor ikke

længere har valgret, lægge udlændingemyndighedernes og politiets oplysninger uprø-

vet til grund. Dette indebærer, at kun de udlændinge, der er registreret som udvist

eller på tålt ophold, vil blive frataget valgretten.

I praksis vil udlændingemyndighederne og/eller politiet efter anmodning fra Økonomi-

og Indenrigsministeriet tilvejebringe en samlet liste over udlændinge på tålt ophold,

udvisningsdømte og administrativt udviste udlændinge, der fremsendes til Økonomi-

og Indenrigsministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgdagen.

Valgmyndighederne vil på baggrund af listen og CPR identificere de udlændinge, der

efter de foreslåede stk. 3 og 4 ikke har valgret, og som er registreret i CPR, og som

derfor skal slettes fra det valgudtræk, der danner grundlag for valglisterne.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 2, henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommu-

nens vælgere i de år, hvor nyvalg finder sted. Valglisten skal udarbejdes for hvert af-

stemningsområde i kommunen og består af en hovedvalgliste og en tilflyttervalgliste,

jf. lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 1.

På hovedvalglisten skal optages de vælgere, der senest mandagen 15 dage før valg-

dagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til

tilflytningskommunen, jf. lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 2. Hovedvalgli-

sterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i CPR og oplysninger om personer,

der har valgret efter § 1, stk. 2 (EU-diplomater m.v.), jf. lov om kommunale og regiona-

le valg § 9, stk. 1.

På tilflyttervalglisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedvalglisten,

og som senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest

denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf. lov om kommunale og

regionale valg § 8, stk. 3. Tilflyttervalglisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysnin-

gerne i CPR og oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2 (EU-

diplomater m.v.), jf. lov om kommunale og regionale valg § 9, stk. 2.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, af lov om kommunale og regio-

nale valg § 9, stk. 1, tilføjes det i bestemmelsen, at hovedvalglisterne endvidere skal

og tilflyttervalglisterne endvidere kan udarbejdes på grundlag af oplysninger om ud-

lændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4, der indsættes med lovforslagets §

1, nr. 2.

I en valgsituation vil de pågældende personer ved indhentelse af eksisterende oplys-

ninger fra udlændingemyndighederne og/eller politiet blive slettet fra det valgudtræk

fra CPR, der danner grundlag for dannelse af hovedvalglisterne og tilflyttervalglisterne.

For så vidt angår udlændinge på tålt ophold, indsamler udlændingemyndighederne

med bistand fra Rigspolitiet oplysninger om, hvilke personer der opholder sig i Dan-

mark på tålt ophold. Disse oplysninger opdateres løbende og kan derfor danne grund-

lag for en korrekt og præcis tilretning af valgudtrækkene.

Udlændingemyndighedernes og politiets databaser indeholder oplysninger om perso-

ner, der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning. For så vidt angår

domme, sker opdateringer i databasen på grundlag af politiets og anklagemyndighe-

dens indberetninger om udvisningsdomme.

Udlændingemyndighederne og politiet skal efter anmodning fra Økonomi- og Inden-

rigsministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgdagen levere de pågæl-

dende oplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet sletter herefter i sin egenskab af at være ansvarlig

for CPR de pågældende udlændinge fra det valgudtræk, der danner grundlag for valg-

listen til det kommende kommunale og regionale valg. Oplysningerne fra udlændinge-

og politimyndighederne vedrørende, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark på

tålt ophold eller som er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, vil blive

lagt uprøvet til grund i forbindelse med udarbejdelsen af hovedvalglisterne og tilflytter-

valglisterne.

Det forudsættes, at udlændingemyndighederne og politiet efter anmodning fra Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet leverer de nævnte oplysninger forud for udarbejdelsen af

det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af hovedvalglisten, der skal

optage de vælgere, der senest 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som

senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytterkommunen, jf. lov om kommunale

og regionale valg § 8, stk. 2.

Om forholdet til persondataloven henvises til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen til og med valgdagen berigtige valgli-

sten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald eller

erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret, jf. lov om kommunale og regi-

onale valg § 12, stk. 2, 1. pkt.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, af lov om kommunale og regio-

nale valg § 12, stk. 2, tilføjes det i bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen også skal

berigtige valglisten i det tilfælde, hvor kommunen modtager oplysninger om udlændin-

ge, der ikke har valgret efter lovens § 1, stk. 3 og 4, eller ikke længere er omfattet af

lovens § 1, stk. 3 og 4, der indsættes i loven med lovforslagets § 1, nr. 2.

Reglen indebærer, at det alene påhviler kommunalbestyrelsen at berigtige valglisten, i

det omfang kommunen modtager oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret

efter lovens § 1, stk. 3 og 4, eller ikke længere er omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Udlændingemyndighederne og politiet videregiver af egen drift i perioden fra dannelse

af hovedvalglisterne (15.-dagen før valgdagen) indtil valgdagen oplysninger om æn-

dringer af, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark på tålt ophold, eller som er

udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, til Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet, der vil formidle oplysningen videre til den relevante kommune.

Om forholdet til persondataloven henvises til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, angiver i nr. 1-4 de persongrupper, der har

valgret til valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens

§ 3, stk. 1, nr. 3,

er en kon-

sekvensændring som følge af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, der indebærer, at udlændinge, der er udvist ved dom eller

administrativ beslutning, ikke har valgret til valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet.

Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende ret har udlændinge valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, hvis

de er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er fyldt

18 år og har fast bopæl i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Personer, der er bopælsregistreret i CPR, opfylder kravet om fast bopæl i Danmark, jf.

Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Der følger ikke af bestemmelsen noget krav om, at udlændinge skal have lovligt op-

hold her i landet. En udlænding, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, har så-

ledes valgret, selv om den pågældende ikke længere har et lovligt opholdsgrundlag.

Med indsættelse af de foreslåede nye

stk. 3 og 4

i Europa-Parlamentsvalglovens § 3

foreslås som noget nyt, at udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ be-

slutning, ikke har valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, selv om de opfylder de

øvrige betingelser i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3.

De udvisningsdømte udlændinge, der efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, ikke har valg-

ret, uanset at de pågældende er bopælsregistreret i CPR, er udlændinge, der er udvist

ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c.

For så vidt angår afgrænsningen af denne gruppe, henvises til lovforslagets § 1, nr. 2,

med tilhørende bemærkninger.

De udviste udlændinge, der efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, ikke har valgret, uanset

at de pågældende er bopælsregistreret i CPR, er udlændinge, der ved endelig admini-

strativ afgørelse er udvist efter udlændingelovens §§ 25-25 b.

For så vidt angår afgrænsningen af denne gruppe, henvises til lovforslagets § 1, nr. 2,

med tilhørende bemærkninger.

Retsvirkningen

af at være en udlænding udvist ved dom eller administrativ beslutning,

der er omfattet af det foreslåede stk. 3, er, at den pågældende udlænding ikke har

valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Fortabelsen af valgret gælder kun i den

periode, hvor udlændingen er udvist og er omfattet af et indrejseforbud. Er der f.eks.

tale om, at en udlænding, der er udvist, meddeles opholdstilladelse, generhverver den

pågældende valgretten med det samme, såfremt de øvrige valgretsbetingelser er op-

fyldt. Det er forholdene på valgdagen, der er afgørende for, om udlændingen har valg-

ret.

Det gælder i øvrigt for udvisning af EU-borgere efter udlændingelovens kapitel 4, at

udvisning kun kan finde sted, i det omfang det er foreneligt med EU-reglerne, jf. ud-

lændingelovens § 2, stk. 3.

Efter det foreslåede

stk. 4

i bestemmelsen finder det foreslåede stk. 3 anvendelse fra

tidspunktet for registreringen hos udlændingemyndighederne og politiet af den pågæl-

dende dom eller afgørelse.

Valgmyndighederne vil i forbindelse med identificeringen af, hvilke udlændinge der er

administrativt udvist og ikke længere har valgret, lægge udlændingemyndighedernes

afgørelser uprøvet til grund.

I praksis vil udlændingemyndighederne og politiet efter anmodning fra Økonomi- og

Indenrigsministeriet tilvejebringe en samlet liste over udvisningsdømte og administra-

tivt udviste udlændinge, der fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet umiddel-

bart før 15.-dagen før valgdagen, således at disse personer kan slettes fra det valgud-

træk fra CPR, der danner grundlag for udarbejdelse af hovedvalglisterne. Hvis Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet efter dannelsen af valglisterne af udlændingemyndighe-

derne eller politiet bliver gjort bekendt med eventuelle tilføjelser til eller ændringer i

listen, herunder oplysninger om udlændinge, som fejlagtigt fremgår eller ikke fremgår

af listen, vil ministeriet give besked herom til den eller de relevante kommune(r) med

henblik på, at den pågældende udlænding kan blive tilføjet eller slettet af valglisten.

En sådan ajourføring eller berigtigelse kan ske frem til og med valgdagen.

Til nr. 3

Efter gældende ret kan ingen udøve valgret uden at være optaget på valglisten, jf.

Europa-Parlamentsvalglovens § 4. Kommunalbestyrelsen skal i de år, hvor valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, udarbejde en valgliste over

vælgerne i kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, optages personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. folketingsvælgere samt personer, der er under vær-

gemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i

øvrigt opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, på valglisten i den kommune,

hvor de er bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 15. Hvis de er bosidden-

de i udlandet, optages de på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været bo-

pælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 16, jf. § 2.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, optages personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk indfødsret bosat i et andet EU-land,

og som ikke optages på valglisten efter § 14, stk. 2, efter anmodning på en særlig

valgliste i Københavns Kommune (københavnervalglisten).

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, optages personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. herboende EU-borgere, efter anmodning på valglisten i den

kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR. Personer, der har valgret efter § 3, stk.

1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, dvs. herboende EU-

diplomater, optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de har deres

private bolig. Disse personer kan dog optages på samme måde som personer, der har

valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. automatisk, hvis opfylder de i § 14 a, stk. 2, nævnte

betingelser, dvs. såfremt de pågældende personer var optaget på valglisten til det

sidst afholdte Europa-Parlamentsvalg, siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Dan-

mark henholdsvis været registreret i Udenrigsministeriets protokol og ikke har anmo-

det om at blive slettet af valglisten.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b optages personer, der har valgret efter § 3

a, dvs. personer med dansk indfødsret, der har taget midlertidigt ophold på Færøerne

eller i Grønland, efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune

(nordatlantvalglisten).

Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse af stats-

borgere fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union på valglisterne, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 4. Forud for det seneste Europa-Parlamentsvalg,

der blev afholdt den 25. maj 2014, udstedte ministeriet i medfør af denne bemyndigel-

se bekendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014 om optagelse på valglisten til Europa-

Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af personer, der er statsborgere i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union og er bopælsregistreret i CPR.

Ansøgning fra en statsborger fra en anden medlemsstat i Den Europæiske Union om

optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, indgives

efter de bekendtgørelser, som ministeren udsteder, til kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor ansøgeren på ansøgningstidspunktet er bopælsregistreret i CPR.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelser-

ne for optagelse på valglisten.

På hovedvalglisterne, der dannes på baggrund af oplysninger fra CPR på 15.-dagen

før valgdagen, optages de folketingsvælgere og herboende EU-borgere med valgret til

Europa-Parlamentet, der senest 15 dage før valgdagen, er flyttet til kommunen, og

som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen. Dette følger af

Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., og § 14 a, stk. 1 og 2, sammenholdt

med folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1. pkt., samt – for så vidt angår Europa-

Parlamentsvalget i 2014 – af § 13 i bekendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014.

EU-borgere med valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, til Europa-Parlamentet i Dan-

mark optages ikke på valglisten, efter at hovedvalglisterne er udarbejdet, og de vil

derfor være henvist til at deltage i afstemningen i vedkommende hjemland. Dette skyl-

des hensynet til, at medlemsstaterne kan udveksle oplysninger om, hvilke andre med-

lemsstaters borgere der er optaget på valglisten i Danmark, med henblik på at sikre, at

disse borgere kun optages på valglisten i én medlemsstat.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 3, af Europa-

Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., tilføjes det i be-

stemmelserne, at personer, der ikke har valgret efter § 3, stk. 3 og 4, ikke skal opta-

ges på valglisterne.

I en valgsituation vil de pågældende personer ved indhentelse af eksisterende oplys-

ninger fra udlændingemyndighederne og/eller politiet blive slettet fra det valgudtræk

fra CPR, der danner grundlag for dannelse af hovedvalglisterne.

Udlændingemyndighedernes og politiets databaser indeholder oplysninger om perso-

ner, der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning. For så vidt angår

domme, sker opdateringer i databasen på grundlag af politiets og anklagemyndighe-

dens indberetninger om udvisningsdomme.

Listerne fra udlændingemyndighederne og/eller politiet over udlændinge, der er udvis-

ningsdømt eller administrativt udvist, vil omfatte de udlændinge, der er omfattet af den

foreslåede bestemmelse. Valgmyndighederne vil på grundlag af listen og CPR identi-

ficere de udlændinge, der efter de foreslåede stk. 3 og 4 ikke har valgret, og som er

registreret i CPR, og som derfor skal slettes fra valgudtrækket, der danner grundlag

for valglisten. Det vil således ikke være op til den kommune, der skal træffe afgørelse

om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk.1, at under-

søge, om den pågældende er omfattet af en af de persongrupper, der med forslaget

fratages valgretten.

Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 3, skal vedkommende myndighed i

vedkommende hjemland gives meddelelse om, hvilke personer der optages på valgli-

sten efter stk. 1 og 2, dvs. meddelelse til de respektive medlemsstater i Den Europæi-

ske Union om, hvilke statsborgere der er optaget på valglisten i Danmark. Det følger

af Rådets direktiv nr. 109 af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler

for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har

bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, artikel 4, stk. 1, at EF-vælgere

kan udøve deres valgret enten i bopælslandet eller i hjemlandet, og at ingen må afgive

stemme mere end én gang ved hvert valg.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens

§ 14 a, stk. 3,

er en konse-

kvensændring som følge af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3.

Udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, har efter lovforsla-

gets § 2, nr. 2, ikke valgret til valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. I det

omfang de pågældende personer slettes fra valglisten efter det foreslåede stk. 3 i

Europa-Parlamentsvalglovens § 3, skal den pågældendes hjemland herefter gives

meddelelse med henblik på, at der er mulighed for, at den pågældende person heref-

ter kan optages på valglisten i vedkommendes hjemland.

Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 5, kan meddelelse til vedkommende

myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der optages på valglisten

efter stk. 1 og 2, jf. stk. 3, gives på grundlag af oplysningerne i CPR.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens

§ 14 a stk. 5,

er en konse-

kvensændring som følge af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3.

Udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, har efter lovforsla-

gets § 2, nr. 2, ikke valgret til valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Ud-

lændingemyndighedernes og politiets databaser indeholder oplysninger om personer,

der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning. For så vidt angår domme,

sker opdateringer i databasen på grundlag af politiets og anklagemyndighedens ind-

beretninger om udvisningsdomme.

I en valgsituation vil de pågældende personer ved indhentelse af eksisterende oplys-

ninger fra udlændingemyndighederne og/eller politiet blive slettet fra det valgudtræk

fra CPR, der danner grundlag for dannelse af hovedvalglisterne.

Med den foreslåede ændring tilføjes det i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 5,

at meddelelser til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke

personer der slettes fra valglisten, kan gives på grundlag af oplysninger, der indhentes

fra udlændingemyndighederne og politiet.

Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017.

Det indebærer, at loven fra og med førstkommende kommunale og regionale valg, der

afholdes den 21. november 2017, får virkning for udlændinge, som på ikrafttrædelses-

datoen opholder sig her i landet på tålt ophold, og for udlændinge, der er udvist ved

endelig dom eller administrativ beslutning. Endvidere får loven virkning for udlændin-

ge, der efter ikrafttrædelsesdatoen kommer på tålt ophold her i landet eller udvises

ved endelig dom eller administrativ beslutning. I alle tilfælde er det en betingelse, at de

pågældende fortsat er på tålt ophold eller er udvist på valgdagen.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om kommunale og regionale valg,

jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april

2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1742

af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af

27. april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21.

februar 2017, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 1.

Valgret til kommunalbestyrelsen

og regionsrådet har enhver, der på valg-

dagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i

kommunen henholdsvis regionen, og som

herudover enten

1) har dansk indfødsret,

2) er statsborger i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union,

3) er statsborger i Island eller Norge

eller

4) uden afbrydelse har haft fast bopæl

i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Personer, der efter reglerne i

lov om Det Centrale Personregister opfyl-

der betingelserne for at være bopælsregi-

streret i kommunen, anses for at have

fast bopæl i kommunen henholdsvis i den

region, hvori kommunen er beliggende.

§ 1, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter

»valgdagen«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»Stk. 3. Følgende personer har uanset §

1, stk. 1, nr. 2 og 4, ikke valgret:

1) En udlænding, hvis opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk.

1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelo-

vens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men

som ikke kan udsendes af landet, jf. ud-

lændingelovens § 31,

2) en udlænding, der har fået afslag på

en ansøgning om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1

eller 2, men som ikke kan udsendes af

landet, jf. udlændingelovens § 31,

3) en udlænding, der er udvist ved ende-

lig dom efter udlændingelovens §§ 22-24

eller § 25 c, og

4) en udlænding, der ved endelig afgørel-

se er udvist efter udlændingelovens §§

25-25 b.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, finder an-

vendelse fra tidspunktet for registreringen

hos udlændinge- og politimyndighederne

af den pågældende dom eller afgørelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 9.

Hovedlisterne udarbejdes på

grundlag af oplysningerne i Det Centrale

Personregister (CPR) og oplysninger om

personer, der har valgret efter § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Tilflytterlisterne kan udarbejdes

på grundlag af oplysningerne i Det Cen-

trale Personregister (CPR) og oplysninger

om personer, der har valgret efter § 1,

stk. 2.

§ 9, stk. 1 og 2,

ændres »og oplys-

ninger om personer, der har valgret efter

§ 1, stk. 2« til: », oplysninger om perso-

ner, der har valgret efter § 1, stk. 2 og

oplysninger om udlændinge, der ikke har

valgret efter § 1, stk. 3 og 4«.

Stk. 3-5.

---

§ 12.

---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal

endvidere til og med valgdagen berigtige

valglisten, hvis kommunen modtager

meddelelse om flytning fra kommunen,

dødsfald eller erhvervelse henholdsvis

fortabelse af dansk indfødsret. Er en væl-

ger flyttet til en anden kommune inden for

samme region, og optages vælgeren ikke

på valglisten i denne kommune, jf. § 8,

stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at

vælgeren alene er berettiget til at afgive

stemme til regionsrådsvalget.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller

erhvervelse henholdsvis fortabelse af

dansk indfødsret« til: », erhvervelse hen-

holdsvis fortabelse af dansk indfødsret

eller oplysninger om udlændinge, der er

omfattet af § 1, stk. 3 og 4, eller ikke

længere er omfattet af § 1, stk. 3 og 4«.

§2

I lov om valg af danske medlemmer til

Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 368 af 10. april 2014, som ændret

ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014, §

2 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 1

i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 2 i lov

nr. 175 af 21. februar 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 3.

Valgret til Europa-Parlamentet har

enhver, der på valgdagen

1) har valgret til Folketinget,

2) har dansk indfødsret, har opnået

alderen for valgret til Folketinget og har

fast bopæl i en af de øvrige medlemssta-

ter i Den Europæiske Union,

3) er statsborger i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union,

har opnået alderen for valgret til Folketin-

get og har fast bopæl i Danmark eller er

registreret i Udenrigsministeriets protokol,

eller

4) uden at være omfattet af nr. 1 har

dansk indfødsret, har opnået alderen for

valgret til Folketinget og har fast bopæl i

Danmark.

Stk. 2.

---

§ 14 a.

Personer, der har valgret efter

§ 3, stk. 1, nr. 3, optages efter anmod-

ning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den

kommune, hvor de er bopælsregistreret i

Det Centrale Personregister (CPR). Per-

soner, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr.

3, og som er registreret i Udenrigsministe-

riets protokol, optages efter anmodning,

jf. dog stk. 2, på valglisten i den kommu-

ne, hvor de har deres private bolig.

Stk. 2.

Personer, der har valgret efter §

3, stk. 1, nr. 3, optages på valglisten efter

tilsvarende regler som dem, der gælder

§ 3, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

»Udenrigsministeriets protokol«: », jf. dog

stk. 3 og 4,«.

§ 3

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»Stk. 3. Følgende personer har uanset

bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, ikke valgret:

1) en udlænding, der er udvist ved ende-

lig dom efter udlændingelovens §§ 22-24

eller § 25 c, og

2) en udlænding, der ved endelig afgørel-

se er udvist efter udlændingelovens §§

25-25 b.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder an-

vendelse fra tidspunktet for registreringen

hos udlændinge- og politimyndighederne

af den pågældende dom eller afgørel-

se.«.

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2

stk. 4,

1. pkt.,

indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr.

3,«: » jf. dog § 3, stk. 3 og 4,«.

§ 14 a, stk. 3,

indsættes efter »på

valglisten efter stk. 1 og 2«: », samt med-

delelse om, hvilke personer omfattet af §

3, stk. 3 og 4, der slettes fra valglisten«.

§ 14 a, stk. 5,

indsættes efter »Det

Centrale Personregister (CPR)«: »samt

på grundlag af oplysninger, der indhentes

for personer, der har valgret efter § 3, stk.

1, nr. 1, og som er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR), såfremt

de pågældende

1) var optaget på valglisten i Danmark

til det sidst afholdte valg til Europa-

Parlamentet,

2) siden da uafbrudt har haft fast bo-

pæl i Danmark eller siden da uafbrudt

har været registreret i Udenrigsmini-

steriets protokol og

3) ikke har anmodet om at blive slettet

af valglisten.

Stk. 3.

Der gives meddelelse til ved-

kommende myndighed i vedkommende

hjemland om, hvilke personer der optages

på valglisten efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Økonomi- og indenrigsministe-

ren fastsætter nærmere regler om opta-

gelse på valglisten af personer, der har

valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, samt om

afgivelse af meddelelse efter stk. 3. Øko-

nomi- og indenrigsministeren fastsætter

endvidere regler om anmeldelse af tilflyt-

ning til en anden kommune og fraflytning

til udlandet for personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registre-

ret i Udenrigsministeriets protokol.

Stk. 5.

Meddelelser efter stk. 3 kan gi-

ves på grundlag af oplysningerne i Det

Centrale Personregister (CPR).

fra udlændinge- og politimyndighederne«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2017.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på regi-

streringer hos udlændingemyndighederne

og politiet, der er foretaget på tidspunktet

for lovens ikrafttræden,

eller som foreta-

ges efter tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.