LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE
Claus Sørensen, Havbovej 28, 2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 –
-
www.lfbs.dk
CVR-nr. 32524362 – Dansk Bank 1551 - 3077799
Sammenhængskraft – strategi og handling
Kommunalreformen i 2007 og national koordination
Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne forsyningspligten til borgere med synshandicap
hvor den kommunale efterspørgsel efter de mest specialiserede specialtilbud skulle sikre denne
viden regionalt og nationalt. Denne model fungerer ikke og evalueringen af kommunalreformen
identificerede et øget behov for overvågning og koordination af området. Folketinget var
bekymret over udviklingen og der blev oprettet en national koordinationsstruktur i Socialstyrelsen.
Hvis den offentlige sektor ikke kan løfte opgaven må civilsamfundet i samarbejde med private
virksomheder og fonde træde til med væsentlige bidrag. Men dette kræver at Folketinget og
kommunerne træder i karakter, så der kan indgås klare aftaler om opgaveløsningen. Klar tale og
handling – tak. Dette drejer sig ikke om flere penge, men løsninger der skaber resultater.
Flere synshandicappede uden uddannelse og arbejde.
LFBS må desværre konstatere, at forskellige undersøgelser dokumenterer,
at for få synshandicappede har karakterer i alle fag til afgangsprøverne, når de forlader
folkeskolen,
at for få synshandicappede får en ungdomsuddannelse,
at for få synshandicappede får et arbejde.
Med andre ord: Flere og flere unge synshandicappede ernærer sig af kontanthjælp, førtidspension
eller lignende og bliver ikke inkluderet i samfundet. Denne udvikling må ændres.
Manglende sammenhængskraft
Forældrene er en ressource, der kan stå til rådighed med konkrete erfaringer og viden fra den
inkluderende hverdag. Dette kan i samarbejde med ressourcepersoner fra det højt specialiserede
miljø og de lokale synskonsulenter, øge sandsynligheden for at barnet inkluderes med succes i
samfundet. Det nuværende støtte- og hjælpesystem omkring de synshandicappede børn og unge
mangler sammenhængskraft.
Den enkelte ressourceperson kan arbejde med stor faglig indsigt og flid, men en koordineret
indsats der flytter barnet mod nye resultater i en inkluderet hverdag mangler. Sektor og
silotænkning påvirker aktørerne og medfører at samfundet ikke bruger ressourcerne effektivt. De
enkelte aktører suboptimerer arbejdet uden overblik og fokus på proces og resultater - også på
den lange bane. Der findes selvfølgelig succeshistorier, men disse skyldes ofte individuel
handlekraft på trods og tværs af strukturer.
LFBS opfordrer til at inkludere forældremyndigheden i processen omkring den central udmelding
for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, således at processen ikke udelukkende bliver
gennemført i en lukket kreds af offentlige myndigheder.