SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Henvendelse af 3/3-17 fra Mentorbarn om frivillige mentorfamilier for udsatte anbragte børn (anmodning om foretræde for udvalget)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 168
Offentligt

Mentorfamilier styrker anbragte børns

relationer og familienetværk

Oktober 2016

www.mentorbarn.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Henvendelse af 3/3-17 fra Mentorbarn om frivillige mentorfamilier for udsatte anbragte børn (anmodning om foretræde for udvalget)

1. Sammenfatning

Flere børn i plejefamilie

Undersøgelser viser, at anbragte unge generelt klarer

sig meget dårligere end deres jævnaldrende i forhold

til uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet, sociale

ydelser mv. En væsentlig faktor for et godt anbringel-

sesforløb er barnets eller den unges mulighed for at

etablere nære og stabile voksenrelationer.

En velfungerende anbringelse i familiepleje giver som

udgangspunkt basis for en opvækst, der minder mest

muligt om andre børn og unges opvækstvilkår med

familie, kammerater, skole og fritidsaktiviteter. Børn

på institution har generelt ikke samme muligheder for

at knytte helt tætte relationer til voksne.

Et centralt element i Barnets Reform fra 2011 var at

sikre udsatte børn og unge stabile og nære voksenre-

lationer. Derfor skal børn som udgangspunktet an-

bringes i plejefamilie. 60 % af de anbragte børn og

unge er i dag anbragt i familiepleje.

Nogle er bekymret for, at mange af plejefamilierne

ikke har de kompetencer, der skal til for at støtte bør-

nene på den rigtige måde, og at det vil medføre man-

ge sammenbrud i plejefamilieanbringelser. Omvendt

kan anbringelse i familiepleje give bedre mulighed for

at udvikle nære og stabile familierelationer.

Anbragte børn savner nære voksenrelationer

Trods Barnets Reform har mange anbragte børn og

unge fortsat behov for de specialiserede tilbud, døgn-

institutioner og socialpædagogiske opholdssteder

tilbyder. Ved udgangen af 2014 var knap 4.000 børn

og unge således anbragt på døgninstitutioner og soci-

alpædagogiske opholdssteder. Det skyldes typisk, at

børnene har problemer, der ikke kan håndteres af

plejefamilier, eller at de har svært ved at fungere i

nære familierelationer.

Nye undersøgelser viser imidlertid også, at mange

anbragte unge ikke føler, at de har en betydningsfuld

relation til en voksen på det sted, de er anbragt. Den

gruppe er særligt sårbar og har brug for ekstra støtte.

Børn og unge i plejefamilier er generelt mere glade for

www.mentorbarn.dk

deres anbringelsessted end børn

p̊ institutioner.

børnene føler sig også i højere grad støttet og holdt

af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er

trygt, harmonisk og hjemligt end børn på institution.

Eksempelvis oplever 4 ud af 10 børn på institution, at

de sjældent

eller aldrig kan f̊ social støtte af de voks-

ne. Og omkring halvdelen af de anbragte børn på in-

stitution føler altid, at de voksne holder af dem. Talle-

ne er langt højere for børn i familiepleje.

Tallene indikerer, at mellem 1.000 og 2.000 af de børn

og unge, der er anbragt på institution i dag oplever, at

de mangler tætte og nære relationer og den voksen-

støtte, som kan være så afgørende for deres personli-

ge, sociale og intellektuelle udvikling.

Mentorfamilier styrker relationer og netværk

Stabile og nære relationer til voksne og børn i velfung-

erende familier udgør således en beskyttelsesfaktor,

der kan medvirke til at støtte børnene i deres person-

lige, faglige og sociale udvikling. Personalet på døgn-

institutioner og socialpædagogiske opholdssteder gør

et stort stykke arbejde hver dag. Men børnene opnår

ikke så tit tætte og nære bånd til de voksne.

Vi skal derfor evne at kombinere de nødvendige soci-

alfaglige indsatser på institutioner og opholdsteder og

behovet for tætte relationer, social støtte og oplevel-

sen af at føle sig hjemme.

Her er frivillige mentorfamilier en del af løsningen.

MENTORBARN bygger netop bro mellem børn og

unge på institution og mentorfamilier, så børnene får

en ubrudt og gensidig relation, hvor de ved, at deres

mentorfamilie også vil dem, uden at der er økonomi i

relationen. Samtidig får børnene helt dagligdags erfa-

ringer med livet i en velfungerende familie med relati-

oner, netværk og venskaber, der styrker deres person-

lige, sociale og faglige udvikling.

Mentorfamilier er derfor et værdifuldt supplement og

en langsigtet løsning, hvor mentorfamilien kan gøre

en afgørende forskel for barnets udvikling.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Henvendelse af 3/3-17 fra Mentorbarn om frivillige mentorfamilier for udsatte anbragte børn (anmodning om foretræde for udvalget)

2. Flere børn i familiepleje efter Barnets Reform

Vigtigheden af nære relationer

Talrige danske og europæiske undersøgelser viser, at

anbragte unge generelt klarer sig meget dårligere end

deres jævnaldrende på en række faktorer som uddan-

nelse, beskæftigelse, kriminalitet, sociale ydelser,

psykisk sygdom mv. Det gælder også, når anbragte

børn sammenlignes med ikke-anbragte børn og unge,

der også er vokset op under svære opvækstvilkår.

Forskningen tyder også på, at en væsentlig faktor for

et godt anbringelsesforløb er barnets eller den unges

mulighed for at etablere nære og stabile voksenrelati-

oner. Det gælder især mindre børn, men også større

børn fremhæver i undersøgelser vigtigheden af nære

relationer til voksne. Anbringelse i plejefamilie kan

medvirke til at opfylde barnets/den unges behov for

nære relationer, mens børn p̊

institution

generelt

ikke har de samme muligheder som plejefamiliean-

bragte børn for at knytte an til nærværende voksne.

En anbringelse i familiepleje giver som udgangspunkt

basis for en opvækst, der minder mest muligt om

andre børn og unges opvækstvilkår. Familiepleje giver

i højere grad mulighed for tilknytning til det øvrige

samfund med fritidsaktiviteter og skolegang sammen

med ikke-anbragte børn. Det skyldes, at plejefamilier

sammenlignet med andre anbringelsessteder har tæt-

tere kontakt til omverden og er bedre til at facilitere

f.eks. fritidsaktiviteter for de børn, der er anbragt.

Barnets Reform skaber nye visioner

Barnets Reform fra 2011 satte fokus på tidlig indsats,

kontinuitet i anbringelsen og anbragte børns rettig-

heder. Et centralt element i reformen har været at

sikre udsatte børn og unge stabile og nære voksenre-

lationer. Derfor skal anbragte børn som udgangs-

punkt anbringes i plejefamilie.

Baggrunden for reformen var den eksisterende forsk-

ning samt erfaringerne fra Sverige og Norge, hvor

familiepleje allerede i en årrække havde været den

foretrukne og dominerende anbringelsesform. Som

led i et skærpet fokus på familiepleje indførtes også

en ny type plejefamilier

–

kommunale plejefamilier,

der i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer kan

godkendes til at have børn i pleje, som har flere van-

skeligheder end børn i almindelige plejefamilier.

Siden reformen er anbringelsesmønstret gradvist

ændret. 47 % af de anbragte børn og unge var i 2008

anbragt i familiepleje. I 2014 var 60 % anbragt i fami-

liepleje. Samtidig visiteres langt flere børn og unge i

dag til familiepleje ved første anbringelse.

Professor Inge Bryderup er bekymret for den udvik-

ling. På grundlag af et igangværende forskningspro-

jekt vurderer hun, at mange plejefamilier mangler

kompetencer og vejledning i at støtte børnene på den

rigtige måde, og at det vil medføre mange sammen-

brud i plejefamilieanbringelser.

Omvendt har Barnets Reform medvirket til, at flere

anbragte børn og unge, hvis anbringelsen fungerer, i

dag får mulighed for at udvikle mere nære og stabile

relationer til voksne og derigennem at få bedre mu-

ligheder for at mestre hverdagslivet i en familie med

skolegang, lektier, fritid mv.

En del unge savner nære voksenrelationer

Det er velkendt, at betydningsfulde voksne kan gøre

en stor forskel i anbragte børns liv. Det er afgørende,

at børn og unge har en eller flere vokse, de føler sig

fortrolige med, og som de oplever, lytter til dem.

For nogle anbragte børn spiller de biologiske forældre

–

trods anbringelsen

–

en vis positiv rolle i deres op-

vækst. Men for mange anbragte børn er det ikke til-

fældet. Her er det afgørende, at de gennem anbring-

elsen etablerer nære og stabile voksenrelationer.

En nye undersøgelse viser, at knap hver femte af de

anbragte unge (15-årige) ikke føler, at de har en be-

Tine Egelund m.fl.,

: ”Anbragte børn og unge”, SFI

: ”Anbragte børns udvikling og vilk̊r

http://www.altinget.dk/social/artikel/6000-boern-i-familiepleje-

professor-forudser-katastrofe

www.mentorbarn.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Henvendelse af 3/3-17 fra Mentorbarn om frivillige mentorfamilier for udsatte anbragte børn (anmodning om foretræde for udvalget)

tydningsfuld relation til en voksen på det sted, de er

anbragt. Den gruppe er særligt sårbare i forhold til

deres opvækst og personlige udvikling. Selv om andre

faktorer også spiller en betydning, er børn og unges

oplevelse af at høre til og føle sig holdt af, et centralt

element i den personlige udvikling.

Mette Lausten m.fl.,

udfordringer”, SFI

: ”Anbragte

-åriges hverdagsliv og

www.mentorbarn.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Henvendelse af 3/3-17 fra Mentorbarn om frivillige mentorfamilier for udsatte anbragte børn (anmodning om foretræde for udvalget)

3. Anbragte børn og unge har brug for nære voksne

Knap 4.000 børn og unge på institution

Ved udgangen af 2014 var godt 11.000 børn og unge

anbragt uden for hjemmet. Det er et fald siden ud-

gangen af 2010, hvor knap 12.700 børn og unge var

anbragt uden for hjemmet. Over 60 % af de anbragte

børn og unge er over 12 år. Sådan har det været i

mange år, da hovedparten af børnene først anbringes

forholdsvis sent i deres opvækst.

Trods intentionerne med Barnets Reform har en stor

del af de børn og unge, der hvert år anbringes uden

for hjemmet, fortsat behov for de specialiserede til-

bud og behandlingsmuligheder, døgninstitutioner og

socialpædagogiske opholdssteder tilbyder. Det gæld-

er især mange af de ældste børn og unge.

Ved udgangen af 2014 var knap 2.300 børn og unge

således anbragt på forskellige typer af døgninstitu-

tioner, mens knap 1.500 børn og unge var anbragt på

socialpædagogiske opholdssteder. Mange af de børn

og unge har problemer, der ofte ikke kan håndteres af

plejefamilier, eller de har svært ved at fungere i nære

familierelationer på grund af forhold i opvæksten.

Bedre trivsel for børn og unge i plejefamilier

Selv om mange anbragte børn og unge helt givet har

brug for de specialiserede tilbud på institutioner og

opholdssteder, rummer anbringelserne imidlertid og-

så udfordringer i forhold til børnenes trivsel, social

støtte, relationer til voksne mv.

En nyere undersøgelse af anbragte børn og unges triv-

sel

–

baseret

p̊ data fra SFI’s Børneforløbsundersøg-

else

–

viser, at flertallet af anbragte børn og unge i høj

grad støttes

af de voksne p̊

de enkelte anbringelses-

steder, samt at børnene gennemgående trives og har

det godt der, hvor de bor. Det er rigtig positivt, men

det dækker også over betydelige variationer i forhold

til, hvordan de enkelte børn og unge er anbragt.

Undersøgelsen viser, at børn og unge, der lever i pleje-

familier, hyppigere er mere glade for deres anbringel-

sessted

end børn p̊ døgninstitutioner og socialpæda-

gogiske opholdssteder. De familieplejeanbragte børn

føler sig også i højere grad støttet og holdt af, og de

oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, har-

monisk og hjemligt.

Det er positivt, at mange anbragte børn i plejefamilier

i næsten samme grad som børn i almindelige familier

oplever, at der er voksne på det sted, hvor de bor, som

holder af dem. Det er naturligvis ikke ensbetydende

med, at børnene på sigt klarer sig bedre end børn på

institutioner. Det forudsætter, at den enkelte anbring-

elsen bliver ved med at fungere, og at de tætte og

gode relationer fastholdes. Og det forudsætter, at

plejefamilierne kan støtte børnene med de vaskelig-

heder, de møder i hverdagen. Men det er et godt af-

sæt, at de fleste børn og unge i plejefamilier oplever

tætte og omsorgsfulde relationer til de voksne.

Bedre støtte og tættere relationer

Voksne i plejefamilier og på institutioner skal på for-

skellig vis kompensere for de manglede forældreres-

sourcer hos de anbragte børn og unges biologiske for-

ældre. De voksne skal støtte børnenes fysiske, person-

lige, sociale og intellektuelle udvikling.

Undersøgelsen fra SFI belyser de voksnes støtte til an-

bragte børn og unge på parametre som hjælp til sko-

learbejdet, social og kulturel dannelse, social støtte

samt børnenes oplevelse af at kærlighed og omsorg

fra de voksne.

Støtte til skolearbejdet:

Børn i familiepleje oplever

hyppigere end andre anbragte

børn og unge at f̊

hjælp til skolearbejdet. Det kan til en vis grad hænge

sammen med, at de yngre børn generelt får mere

støtte til lektier, og at de mindre børn i større ud-

strækning er anbragt i plejefamilier.

Ankestyrelsen, november

”.

Ibid.

Mai Heide Ottosen m.fl.,

”.

: ”Anbringelsesstatistik, ̊rsstatistik

: ”Anbragte børn og unges

trivsel

Ibid

www.mentorbarn.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Henvendelse af 3/3-17 fra Mentorbarn om frivillige mentorfamilier for udsatte anbragte børn (anmodning om foretræde for udvalget)

Social og kulturel dannelse:

Analysen belyser også, i

hvilken udstrækning de voksne på anbringelsesstedet

formidler social og kulturel kapital videre til de an-

bragte 15- og 17-årige, belyst ud fra de unges oplevel-

se af, hvor tit de voksne diskuterer politiske eller so-

ciale emner samt bøger, film eller fjernsynsprogram-

mer med dem.

I plejefamilierne oplever 32 % af de unge en meget høj

’overføring’ af social og kulturel

kapital, belyst ud fra

de emner, mens det samme gælder for 15 % af de an-

bragte på døgninstitutioner og 19 % af de anbragte på

socialpædagogiske opholdssteder. De voksne i pleje-

familier taler således hyppigere med de unge om poli-

tiske og kulturelle emner med de anbragte børn i for-

hold til de voksne på institutioner. Støtte til sociale

og kulturel dannelse er en vigtig del af børn og unges

faglige og personlige udvikling.

Andelen af anbragte børn, der oplever social støtte

om barnet oplever, at man kan gå til de voksne, at de

voksne lytter, og at man kan regne med at få hjælp.

Tallene viser, at over halvdelen af de anbragte børn og

unge mener, at de altid ville kunne

g̊̊ til de voksne for

at f̊

råd

eller støtte, hvis de skulle f̊ brug for det. Der

er her en betydelig forskel mellem de forskellige an-

bringelsesformer. 12 % af anbragte i plejefamilier

siger,

at de sjældent eller aldrig kan f̊ social støtte af

de voksne, mens det samme gælder for hele 47 % af

de døgninstitutionelt anbragte og for 37 % af de an-

bragte

p̊ socialpædagogiske

opholdssteder. Det er

en uhyre central del af børn og unges oplevelse af

stabilitet og nærhed i deres hverdagsliv at have be-

tydningsfulde voksne, de kan støtte sig op af.

Kærlighed og omsorg:

Det er vigtigt for børns følel-

sesmæssige udvikling og deres evne til at danne rela-

tioner, at de modtager kærlighed og omsorg, og at de

bliver set som den, de er.

Andelen af anbragte børn, der oplever at blive holdt af

Kilde: Mai

Heide Ottosen m.fl.,

trivsel

”.

: ”Anbragte børn og unges

Social støtte i hverdagen:

Det er afgørende for an-

bragte børn og unges personlige og sociale udvikling,

om de oplever

at kunne bruge de voksne p̊ anbring-

elsesstedet som ressourcepersoner eller social støtte,

hvis de har brug for hjælp. Det er belyst i forhold til,

Kilde:

Mai Heide Ottosen m.fl.,

trivsel

”.

: ”Anbragte børn og unges

Tre ud af fire anbragte børn og unge oplever, at der

altid er voksne p̊

anbringelsesstedet, som holder af

dem. Og 15 % føler sig ofte holdt af, mens 11 % har

Ibid.

www.mentorbarn.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Henvendelse af 3/3-17 fra Mentorbarn om frivillige mentorfamilier for udsatte anbragte børn (anmodning om foretræde for udvalget)

oplevelsen af, at de voksne sjældent eller aldrig holder

af dem. Også her er der markant forskel mellem an-

bringelsesformer. 87 % af de anbragte børn i plejefa-

milier føler altid, at de voksne holder af dem, mens de

tilsvarende tal for anbragte på døgninstitutioner og

opholdssteder er henholdsvis 46 % og 56 %. Mange

anbragte børn og unge oplever sig holdt af, men børn

i plejefamilier oplever generelt en langt mere stabil og

tæt relation til voksne end børn på institution.

Hjemlighed, tryghed og trivsel i plejefamilier

Undersøgelsen viser også, at anbragte børn i plejefa-

milier i langt større udstrækning føler dig ’hjemme’

end anbragte på institution. 84 % af de anbragte i

plejefamilier føler sig ’meget hjemme’, mens det til-

svarende tal kun er 38 % for anbragte børn og unge på

døgninstitution. Helt samme tendenser ses i forhold

til anbragte børn og unges oplevelse af tryghed, har-

moni og trivsel.

Tætte venskaber udvikler og danner børn og unge

Anbragte børn og unge er generelt sårbare og udsatte

i forhold til relationer og netværk til jævnaldrende.

Det skyldes mange forhold, herunder at de ofte har en

ujævn og ustabil skolegang, at opvæksten påvirker

deres rammer og evne til at danne relationer, og at de

hyppigere skifter skole mv.

Undersøgelsen fra SFI viser, at både -

-̊rige

anbragte børn og unge sjældnere har venner end ikke-

anbragte jævnaldrende, og de rapporterer hyppigere

om ensomhed og om at være udsat for mobning. Men

også her spiller anbringelsesformen en central rolle i

forhold til børns mulighed for at have samvær med

venner.

Børn og unge i plejefamilie er oftere end institutions-

anbragte børn sammen med venner, og de føler sig

markant sjældnere ensomme. Faktisk er frekvensen

for oplevelse af ensomhed 2 �½ gang højere for an-

bragte børn og unge på institution end anbragte børn

i plejefamilier. Det viser, at spørgsmål om ensomhed

ikke handler så meget om at have mange omkring sig,

som børn ofte har på institution. Men langt mere om

stabile relationer, venskaber og netværk. Det kan livet

på institution godt give

–

men ikke automatisk.

Andelen af anbragte børn, der ofte føler sig ensom-

Kilde:

Mai Heide Ottosen m.fl.,

trivsel 20

: ”Anbragte

børn og unges

Ibid.

www.mentorbarn.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Henvendelse af 3/3-17 fra Mentorbarn om frivillige mentorfamilier for udsatte anbragte børn (anmodning om foretræde for udvalget)

4. Fortsat mange børn på institutioner

Tætte voksenrelationer skaber udvikling

Forskningen viser, at anbragte børn og unge i pleje-

familier generelt klarer sig lidt bedre gennem opvæk-

sten og senere i livet end børn, der fortrinsvis er an-

bragt på døgninstitutioner og socialpædagogiske

opholdssteder i dele af deres opvækst. Det er forsk-

ning baseret på anbringelser for 10-20 år siden og

siger ikke automatisk noget om de børn og unge, der i

dag anbringes i henholdsvis pleje eller på institution.

Men det viser, at de anbragte børn og unge oplever, at

plejefamilier generelt tilbyder en opvækst, der i man-

ge henseender kommer tættere på livet i en alminde-

lig familie med relationer, omsorg, kærlighed, ven-

skaber og støtte til udvikling og dannelse.

Stabile og nære relationer til voksne og børn i velfung-

erende familier udgør således en beskyttelsesfaktor,

der kan medvirke til at støtte børnene i deres person-

lige, faglige og sociale udvikling. Og samtidig give

dem en bedre ballast i forhold til uddannelse, job,

netværk og egen familie senere i livet.

Personalet på døgninstitutioner og socialpædagogi-

ske opholdssteder yder et solidt stykke socialfagligt

arbejde og støtter børnene i deres sociale, personlige,

relationelle og faglige udvikling. Men børnene får

sjældent de tætte og nære bånd til betydningsfulde

voksne, der kan gøre en vigtig forskel.

Omvendt har en del af de anbragte børn og unge også

behov for de specialiserede tilbud på døgninstitution-

er og socialpædagogiske opholdssteder. Og mange af

dem har på grund af opvæksten svært ved at fungere

’p̊ fuldtid’

i en plejefamilie. Derfor vil døgninstitution-

er fortsætte med at være en vigtigt del af de kommu-

nale tilbud til børn og unge, der skal anbringes.

Betydningen af tætte og stabile voksenrelationer og

oplevelsen

af omsorg, kærlighed og det ’at høre til’

betyder imidlertid også, at vi har brug for at udvikle

tilbud til de anbragte børn og unge, der kompenserer

for de mangler i tætte relationer, social støtte og op-

levelsen af at føle sig hjemme blandt anbragte børn

og unge på institutioner.

Mange anbragte mangler tætte relationer

Som nævnt var knap 4.000 børn ved udgangen af

2014 anbragt i kortere eller længere tid på døgninsti-

tutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Tallet

har i de senere år været faldende, og vil formentligt

falde lidt mere i de kommende år, i takt med at flere

børn og unge anbringes i pleje. Det kan i forhold til

nære relationer og netværk være en positiv udvikling,

når man ser på de seneste forskningsresultater på

området.

Tallene fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse

indikerer,

at ca. 4 ud 10 af de anbragte børn og unge på døgnin-

stitutioner og socialpædagogiske opholdssteder ople-

ver aldrig eller sjældent at få den sociale støtte, de har

brug. Og omkring halvdelen af de anbragte børn og

unge på institutioner føler ikke altid, at de voksne på

anbringelsesstedet holder af dem.

Tallene betyder, at et sted mellem 1.500-2.000 af de

børn og unge, der i dag er anbragt på døgninstitution-

er og socialpædagogiske opholdssteder, i dag mang-

ler de tætte og nære relationer og den voksenstøtte,

som kan være så afgørende for deres personlige, soci-

ale og intellektuelle udvikling.

På samme måde tyder analyserne på, at 7-800 af de

anbragte børn og unge på institutioner meget ofte

eller ofte føler sig ensomme. De mangler tætte vok-

senkontakter, stabile venskaber og den tryghed og

trivsel, som de fleste børn og unge oplever i alminde-

lige familier.

Brug for nytænkning

Udviklingen understreger, at vi har brug for at videre-

udvikle de eksisterende tilbud til anbragte børn og

unge. Og erfaringer og forskning peger på, at vi især

har brug for at bygge bro mellem kvaliteten i de soci-

alfaglige tilbud på institutioner og opholdssteder med

et stærkere relationsarbejde, så anbragte børn og

unge i større udstrækning får mulighed for at udvikle

sig personligt, socialt og intellektuelt. Her kan frivillige

mentorfamilier fungere som en del af løsningen.

www.mentorbarn.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Henvendelse af 3/3-17 fra Mentorbarn om frivillige mentorfamilier for udsatte anbragte børn (anmodning om foretræde for udvalget)

5. Mentorfamilier styrker relationer og netværk

Mentorfamilier en del af løsningen

Den børnepolitiske indsats over for anbragte børn kan

profitere af et supplerende tilbud til børn og unge, der

gennem længere tid er anbragt på institution. Det kan

medvirke til at give dem en tættere tilknytning til be-

tydningsfulde voksne i en hverdag med skole, job,

lektier, madlavning, fritidsaktiviteter og meget mere.

MENTORBARN bygger bro mellem børn og unge på

institution og mentorfamilier, så børnene får en

ubrudt og gensidig relation, hvor de ved, at deres

mentorfamilie også vil dem, uden at der er økonomi i

relationen. Samtidig får børnene helt dagligdags erfa-

ringer med livet i en velfungerende familie med relati-

oner, netværk og venskaber, der styrker deres person-

lige, sociale og faglige udvikling.

Formålet er, at de anbragte børn og unge gennem

samværet i mentorfamilierne bliver bedre til at mestre

de mange relationer og netværk i andre areaner, bl.a. i

skolen, i fodboldklubben og blandt kammerater i fri-

tiden. Det er den ballast, mentorfamilier til børn og

unge, anbragt på institution sammen med det social-

pædagogiske arbejde sigter på at skabe.

Mentorfamilier kan ikke erstatte de eksisterende ind-

satser. Men de kan være

værdifuldt supplement og

spille godt sammen med øvrige indsatser for anbrag-

te børn og unge.

Projektet med mentorfamilier er dermed en langsig-

tet løsning, hvor mentorfamilien gør en forskel for

mentorbarnet. Forarbejdet til projektet viser, at rigtig

mange velfungerende familier gerne vil gøre en for-

skel, og de vil gerne gøre det frivilligt. De vil gerne

engagere deres familier, netværk og dele nogle hver-

dage og weekender med anbragte børn.

Erfaringen er samtidig, at kommunerne meget gerne

vil være en del af konceptet. De kan se klare fordele i

forhold til børnenes trivsel og udvikling. Visionen er

dermed at løfte de anbragte børn i anbringelsen og

medvirke til relationer og mestring, som barnet sene-

re hen i livet kan bruge som ressource. Det skal give

barnet og den unge et større potentiale for at skabe

relationer, gå igennem uddannelse og få et liv, hvor de

tager ansvar for dem selv og deres familie.

Mentorfamilier forankres i kommunerne

Løsningen er at tilbyde anbragte børn og unge på

døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdsste-

der en frivillig mentorfamilie, hvor de kan være nogle

timer om ugen. Her vil de indgå i familielivet og ople-

ve, hvordan familien kommunikerer sammen, laver

almindelige hverdagsopgaver, spiser sammen og

tager til fritidsaktiviteter. Det er målet, at konceptet

efter en periode, hvor effekten og værdien af mentor-

familier evalueres og dokumenteres på sigt kan foran-

kres og skaleres i kommunerne.

På grundlag af dialog med kommuner og institutioner

vurderer MENTORBARN, at mellem 1.000 og 2.000

børn og unge vil kunne profitere af et tilbud om frivil-

lige mentorfamilier. Målet er over de næste 3-4 år at

opbygge et landsdækkende tilbud, der når ud til

mindst 500-700 anbragte børn og unge.

MENTORBARN tilbyder rådgivning til de kommunale

samarbejdspartnere (døgninstitutioner, sagsbehand-

lere) samt screening, supervision og uddannelse af

mentorfamilier, mentorbørn og biologiske børn. Til-

buddet vil også være en stor gevinst for kommunerne,

da løsningen bygger på frivillige mentorfamilier og

sigter på at løfte børnenes sociale og faglige udvikling

til gavn for dem selv, de institutioner, de er anbragt

på, og for kommunen.

MENTORBARN har udviklet en omfattende model til

screening af mentorfamilier og mentorbørn, der skal

sikre et optimalt match mellem børn og familier.

Screeningen foregår over flere gange gennem møder,

samtaler og med inddragelse af pædagogiske konsu-

lenter, de voksne, som børnene er mest tilknyttet på

institutioner og opholdssteder og med kvalitetssikring

fra MENTORBARN. Det grundige forarbejde skal sikre

så mange velfungerende mentorforløb som muligt,

fordi det giver børnene relationer for livet.