SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 166
Offentligt

FEBRUAR 2017

BERETNING FRA

FORMANDSKABET

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

INDHOLDSOVERSIGT

FORORD/SIDE

KAPITEL 1:

FOKUS PÅ LÆRINGSULIGHED/SIDE

KAPITEL 2:

STÆRKE LÆRINGSMILJØER/SIDE

KAPITEL 3:

NY FORM FOR FORÆLDREINDDRAGELSE/SIDE

REFERAT AF RÅDSMØDE DEN 9. FEBRUAR 2017/

SIDE 28

REFERENCER/SIDE

BILAG:

BILAG 1: FORMANDSKABETS AKTIVITETER I 2016/

SIDE 36

BILAG 2: FORMANDSKABETS DAGTILBUDSPAKKE/

SIDE 38

INDHOLDSOVERSIGT

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FORORD

Til trods for mange års ambitioner om, at børn skal have lige muligheder for at lære og udvikle

sig, så er den sociale baggrund stadig afgørende for, hvad børn kan lære og være. Dagtilbud og

skoler formår ikke at mindske læringsuligheden – i nogle tilfælde bidrager de endda til, at den

forstærkes og reproduceres. Den problemstilling er i fokus i denne beretning fra Formandskabet

for Rådet for Børns Læring. I beretningen gives der bud på, hvad der skal til, for at dagtilbud og

skoler lykkes med at bryde læringsuligheden.

Kapitel 1 handler om læringsulighed og om, hvordan den sætter sig igennem i forhold til børns

muligheder for at lære og udvikle sig. Samtidig beskrives betydningen af kvalitet i dagtilbud og

skoler i forhold til at mindske læringsuligheden. I kapitel 2 gennemgås betydningen af stimule-

rende læringsmiljøer og høj faglighed hos det pædagogiske personale og ledelsen i dagtilbud

og skoler. Kapitel 3 fokuserer på, at der, hvis læringsuligheden skal mindskes, er behov for at

justere forældresamarbejdet. Bilag 1 beskriver Formandskabets aktiviteter i 2016, mens bilag 2

er Formandskabets dagtilbudspakke ”Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud”, der blev lanceret

i oktober 2016.

Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren

og børne- og socialministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes

udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde

med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vur-

dere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge

integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling

kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Rådet for Børns Læring er uafhængig af områdets ministre og består af repræsentanter fra

interesseorganisationer på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Formandskabet leder arbejdet

i Rådet for Børns Læring og afgiver hvert år en skriftlig beretning til ministrene. Beretningen

handler om Rådets virksomhed og indeholder forslag til nye initiativer, der kan fremme kvalite-

ten i dagtilbuddene og folkeskolen.

Rådet for Børns Læring har drøftet beretningen på et møde den 9. februar 2017. Et referat af

rådsmedlemmernes bemærkninger ledsager beretningen og ligger på www.børns-læring.dk.

Formandskabet for Rådet for Børns Læring den 27. februar 2017:

Direktør Agi Csonka (formand)

Rektor Stefan Hermann

Dagtilbudsleder Fie Lademann

Børne- og Kulturdirektør Anders-Peter Østergaard

Skoleleder Gitte Reimann

Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen

Professor Charlotte Ringsmose

FORORD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORORD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 1:

FOKUS PÅ LÆRINGSULIGHED

Dagtilbud og skoler bør i de kommende år, via en fokuseret indsats, yde et markant større bi-

drag til at mindske læringsuligheden blandt børn i Danmark. Sådan lyder den helt korte version

af dette års beretning fra Formandskabet for Rådet for Børns Læring. Behovet for dette fokus

er stort. I mange år har det i Danmark været ambitionen, at dagtilbud og skole har skullet give

børn lige muligheder. Alle børn har ret til at være inkluderet i fælleskabet. Alligevel ser vi, at

børns sociale baggrund stadig spiller en alt for stor rolle i forhold til, hvordan de klarer sig, og

hvordan de har det i både dagtilbud og skole.

Dagtilbud og skole hverken skal eller kan løse problemet med social ulighed i Danmark. Det er

en kompleks problemstilling, der handler om meget mere end skole og uddannelse. Hvad dagtil-

bud og skoler derimod kan, er at fokusere på, at social ulighed i mindst mulig omfang slår over i

læringsulighed.

Læringsuligheden opstår, når børn får forskellige muligheder for at udvikle sig

og lære på grund af deres familiemæssige baggrund.

Børn er forskellige, og de har forskellige interesser, forudsætninger, drømme og ønsker. Der vil

således altid være

forskelle

i børns læringsparathed, motivation, måder at lære på mv. Dét, vi

har fokus på her, er imidlertid den

systematiske læringsulighed,

som betyder, at børns muligheder

for at lære og udvikle sig er betinget af deres sociale baggrund.

Pædagogers og læreres rolle i forhold til bekæmpelse af læringsulighed er, at de skal tage ud-

gangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger. De skal tilrettelægge en pædagogisk praksis

og undervisning, så alle børn – uanset deres forældres baggrund – får mulighed for at lære,

være og trives. Eller sagt på en anden måde: Det er i dagtilbud og skole, at læringsuligheden

skal håndteres. Sker det ikke, er dagtilbud og skole med til at reproducere en systematisk social

slagside i børnenes livsmuligheder, som koster den enkelte og samfundet dyrt.

I 2016 kom der nye resultater fra PISA og TIMSS

, der begge måler faglige kundskaber i skolen

De giver en indikation af læringsuligheden i Danmark sammenlignet med andre lande.

For Danmark kan der faktisk spores en vis fremgang, og vi klarer os bedre end OECD-gennem-

snittet

. Men elevernes socioøkonomiske status har, også i Danmark, fortsat væsentlig betyd-

ning for, hvordan eleverne klarer sig i skolen. Samtidig fremgår det, at det ikke er lykkedes at

reducere andelen af meget svage læsere i skolen, og at elever med anden etnisk baggrund end

dansk klarer sig signifikant dårligere end etnisk danske elever.

Christensen (2016) og Allerup m.fl. (2016).

PISA er en international undersøgelse af de 15-16-åriges praktiske færdigheder inden for bl.a. matematik, natur/teknologi og læsning. TIMSS er også en

international undersøgelse i matematik og natur/teknologi, hvor Danmark deltager med elever fra 4. klasse.

Elevernes socioøkonomiske baggrund forklarede ved PISA-resultaterne fra 2006 i Danmark 14 procent. af variationen i elevernes naturfagsresultater. De

nye PISA-resultater viser, at andelen af den variation, socioøkonomisk baggrund kan forklare i Danmark, er faldet signifikant til 10,4 procent. i 2015. Dette

er under OECD’s samlede gennemsnit i 2015 på 12,9 procent.

KAPITEL 1

FOKUS PÅ LÆRINGSULIGHED

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 1

FOKUS PÅ LÆRINGSULIGHED

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

TIDLIG LÆRINGSULIGHED

Læringsuligheden i skolen ligger i forlængelse af noget, der sker meget tidligere. De første spor

kan ses allerede i 0-2-årsalderen. Ifølge et stort dansk forskningsprojekt er der op imod to års

forskel på børns kognitive og socio-emotionelle kompetencer, når de starter i skole

Figuren nedenfor illustrerer denne problemstilling. Øverst ses sammenhængen mellem 3-5-åri-

ge børns selvregulering og samarbejdsevner og morens uddannelsesniveau. Af figuren fremgår

Figur 1: Mindre børns socio-emotionelle kompetencer og større børns læsefærdigheder,

fordelt på morens uddannelsesniveau

Kilde: Figur øverst – Rambøll m.fl. (2016). Figur nederst – Beuchert m. fl.(2016). I figur nederst indgår alle obligatoriske nat. testresultater for skoleårene

2009/10-2012/2013.

Rambøll m.fl. (2016).

KAPITEL 1

FOKUS PÅ LÆRINGSULIGHED

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

to ting. Det ene er, for alle viste alderstrin, at børn, hvis mødre har højere uddannelsesniveau,

er bedre til at regulere sig selv og samarbejde med andre. Det andet er, at forskellene synes at

blive større med alderen. Grafen nederst på figuren fokuserer på ældre børn. Den viser sam-

menhængen mellem 8-14-årige børns læsefærdigheder og morens uddannelsesniveau. Den

illustrerer præcis de samme to tendenser: Jo højere uddannelse moren har, desto bedre klarer

barnet sig i læsning i de nationale test. Og forskellene synes kun at blive større, efterhånden

som børnene bliver ældre.

Det samme billede ville fremgå, hvis man i stedet fokuserer på børnenes trivsel eller tilstede-

værelse i skolen. Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, desto bedre trives

, og jo mindre

fravær har det enkelte barn

Desværre er der indikationer på, at denne læringsulighed bliver understøttet rent geografisk i

Danmark. De kommuner, der har flest udsatte børn, har samtidig den dårligste personalenorme-

ring i dagtilbuddene, viser en kortlægning fra KORA

. Det kan være en udfordring, idet tilstræk-

kelige normeringer også er en central indikator for kvalitet. Der er dog fortsat behov for, at der

bliver færdigudviklet en kvalitetssikret normeringsstatistik på området.

To typer læringsulighed

Tilegnelse af nye færdigheder og kompetencer bygger hele tiden oven på det, man har lært før.

Derfor er det svært at rette op på læringsuligheden, når barnet først er startet i skole. Det, der

sker – eller ikke sker – i de tidligste leveår, sætter varige spor

Sammenhængen mellem forældres uddannelsesniveau og børns trivsel og læring betyder ikke,

at ethvert akademikerbarn klarer sig super godt. Og ej heller er alle børn af ufaglærte, eller børn

med etniske minoritetsforældre dømt til en barndom, hvor de trives dårligt og lærer for lidt. Men

hvad ovenstående figur illustrerer, er, at der er systematiske forskelle i børns læring og udvik-

ling. Forskelle, som i høj grad hænger sammen med deres sociale baggrund. Der er altså en

generel læringsulighed.

Ved siden af denne generelle læringsulighed er der børn, som også har andre alvorligere ting

at slås med. Børn fra særligt udsatte familier med mange sociale problemer. Det er vigtigt at

skelne mellem generel læringsulighed, som kan håndteres inden for dagtilbuddets eller skolens

rammer – og så de særligt udsatte børn, som har brug for andet og mere end dét, skolen eller

dagtilbuddet kan levere. Vi skal således være opmærksomme på, at læringsulighed er et gene-

relt fænomen, som ikke kan reduceres til en mindre gruppe særligt udsatte børn. Og samtidig,

at de udsatte børn har en række udfordringer ud over læringsuligheden.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016b). Statusredegørelsen viser særligt, at for faglig trivsel er der en forskel på 10 procentpoint mellem

børn af forældre med grundskolen som højeste uddannelse og børn af forældre med en videregående uddannelse.

Undervisningsministeriet (2017).

Dalsgaard m.fl. (2016).

Heckmann (2006).

KAPITEL 1

FOKUS PÅ LÆRINGSULIGHED

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Fra fokus til handling

Meget tyder på, at fokus i disse år retter sig mere og mere mod læringsuligheden. Selv har

Formandskabet i oktober 2016 udgivet publikationen ”Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud –

sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige”

. I denne gives der en lang række anbefalinger til ind-

satser, som kan bidrage til at styrke kvaliteten i dagtilbud. Områdets interessenter – ministre,

politikere, kommuner, uddannelsesinstitutioner, ledere og pædagogisk personale – opfordres til

at sætte retning for og prioritere området.

Hvilket i et vist omfang synes at ske. Børne- og socialministeren vil i 2017 fremlægge et dagtil-

budsudspil og har meddelt, at social ulighed blandt andet også her vil være i fokus. Det samme

gælder KL’s udspil ”Godt på vej - Dagtilbuddenes betydning”, der blev offentliggjort i januar

2017

Men én ting er fokus, noget andet er handling. Det fremgår af en ny forvaltningsundersøgelse

fra KL, at næsten alle kommuner – i større eller mindre grad – giver udtryk for, at de arbejder

med at fremme den sociale mobilitet i dagtilbuddene. Men det fremgår også, at godt hver an-

den mener, at arbejdet kun er i nogenlunde udvikling, og at fokus på social mobilitet er forbun-

det med væsentlige udfordringer

I de kommende kapitler stilles der derfor skarpt på, hvad både dagtilbud og skoler kan gøre for

at mindske læringsuligheden. Det handler om, hvilke læringsmiljøer børnene møder. Det handler

om, hvordan man samarbejder med forældrene. Og det handler – for de særligt udsatte børn,

hvor dagtilbud og skoler ikke kan løfte opgaven alene – om, hvordan man skaber et langt mere

målrettet og stærkt tværfagligt samarbejde.

Formandskabets dagtilbudspakke kan læses i sin fulde længe i bilag 2.

Kommunernes Landsforening (2017a).

Kommunernes Landsforening (2017c).

KAPITEL 1

FOKUS PÅ LÆRINGSULIGHED

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 1

FOKUS PÅ LÆRINGSULIGHED

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 2:

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

Dagtilbud og skoler skal udvikle stærke læringsmiljøer, hvis de skal bidrage til at udjævne

læringsuligheden blandt børn. Overalt, hvor et barn bevæger sig, indgår det i et læringsmiljø. Så-

danne miljøer kan være stærke eller svage, og de kan føre til gode eller dårlige resultater. Netop

derfor har især børn, der kommer fra miljøer med få sociale og kulturelle ressourcer behov for,

at dagtilbud og skole møder dem med stimulerende læringsmiljøer

DAGTILBUD – DET BREDE LÆRINGSBEGREB

De danske dagtilbud har allerede i dag en række styrker, som tiltrækker international opmærk-

somhed.

Et er, at vi har en ualmindelig høj dækningsgrad. 89,6 pct. af de 1-2-årige og 98 pct. af de

3-5-årige går i dagtilbud

. Noget andet er, at vi har et ganske særligt syn på det at være barn.

Barndommen er, og børn har, en værdi i sig selv. Det centrale i den danske dagtilbudstradition er

at understøtte det gode børneliv. Det betyder, at børnene skal stimuleres, udfordres og støttes i

deres udvikling. Men det betyder også, at der er plads, tid og ro til at være barn, og at den voks-

ne giver barnet nærvær, omsorg og tryghed.

Vi har tradition for et bredt læringsbegreb. Dagtilbud er præget af en opfattelse af, at læring kan

foregå på rigtig mange forskellige måder. Fx ved at børn med både krop og sanser udforsker,

eksperimenterer, undrer sig, stiller spørgsmål, går på opdagelse og finder kreative løsninger

på udfordringer, de indgår i. Læring i dagtilbud er derfor også meget mere end tilegnelse af

kundskaber, færdigheder og handlemønstre. Det handler bredt om børns kognitive, sociale og

emotionelle udvikling.

I denne forståelse af læring er de voksnes rolle vigtig. Der skal være en god balance mellem bør-

nenes frie leg, vokseninitierede aktiviteter samt lege og aktiviteter, hvor den voksne er medud-

vikler. Hele tiden er det pædagogiske personale ansvarlig for at støtte, guide og udfordre børne-

ne. Læring er med andre ord indlejret, når vi undersøger myretuen, når vi spiser, når vi synger og

danser, når vi tager på tur, eller når vi en dag skal tale om et bestemt tema. Det er en forståelse

af læring, hvor hverdagens rutiner og aktiviteter er skelettet i det pædagogiske arbejde. Det skal

der arbejdes systematisk og reflekteret med, så der skabes naturlige miljøer og fællesskaber,

som er oplagte til læring.

Formandskabets forståelse af læring og læringsmiljøets betydning flugter med det pædago-

giske grundlag, som er beskrevet i ”Master for en styrket pædagogisk læreplan”

. Masteren

beskriver et grundlag og en ramme for det videre arbejde med læreplanstemaerne og få brede

Sylva m.fl. (2011).

Danmarks Statistik (2014).

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016a).

KAPITEL 2

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

pædagogiske læringsmål. Den udgør et væsentligt bidrag og bør være retningsgivende i forhold

til den kommende revision af de pædagogiske læreplaner, som børne- og socialministeren har

annonceret.

DAGTILBUD – ET STÆRKT LÆRINGSMILJØ

Ikke alle dagtilbud arbejder med systematisk fokus på børn læring. En evaluering viser, at det

pædagogiske personale bruger mange ressourcer på at opstille læringsmål for børnene. Men

den viser også, at disse mål ofte alene er mål for aktiviteter og ikke mål for, hvilken udvikling

aktiviteterne forventes at bibringe barnet

Om et læringsmiljø i et dagtilbud er svagt eller stærkt afhænger af en lang række faktorer. Der

er strukturer, som sætter rammerne, hvilket fx handler om normering, personalets uddannelses-

niveau, lokaler og udearealer, samt ledelsens fokus på udvikling af den pædagogiske praksis.

Hvad der udfolder sig inden for disse strukturer handler om proces, hvilket fx er spørgsmålet

om, hvorvidt samspillet mellem børn og voksne er udviklende og empatisk, om alle børn er

inkluderet i gode fællesskaber, og om der er et godt samarbejde mellem det pædagogiske

personale og forældrene om barnets læring og trivsel. I den sammenhæng er tre faktorer helt

afgørende; faglighed, ledelse, samt viden og værktøjer.

Høj faglighed er afgørende for at udvikle gode og stimulerende læringsmiljøer. Det betyder,

at det uddannede personale og ledelsen skal gå forrest med en fælles forståelse af, hvad høj

faglighed indebærer. Det uddannede personale er bedst kvalificeret til at udføre pædagogisk

praksis af høj kvalitet og sætte rammen for et læringsmiljø, hvori børn kan udvikle sig

. Derfor

Danmarks Evalueringsinstitut (2012).

Christoffersen m.fl. (2014).

KAPITEL 2

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

er det det uddannede personale, der skal sætte retningen for det øvrige personale. Det skal

selvfølgelig ske i et tæt samvirke med det øvrige pædagogiske personale, der skal løfte et med-

ansvar ved at udfylde disse rammer.

Det handler i bund og grund om pædagogiske didaktiske overvejelser. Fx hvilke dynamikker, der

er i fællesskabet, hvad børnegruppens behov er, og hvad børnene giver udtryk for. Det handler

også om at tilrettelægge læringsmiljøer, som er mangfoldige, aktive og kreative. Miljøer, der

udvikler børnenes mulighed for at skabe og udtrykke sig. Fx ved at opdele børnene i mindre

grupper, at overveje hvordan de fysiske rum kan anvendes og at have fokus på de daglige ruti-

ner. Endelig handler didaktiske overvejelser om en systematisk evaluering af den pædagogiske

praksis, der spiller ind i de faglige refleksioner over børnenes læring og udvikling.

Den nære og faglige ledelse er den anden væsentlige forudsætning for at skabe et stærkt og

stimulerende læringsmiljø i et dagtilbud. Der skal være en tydelig prioritering af at udvikle en

kultur, hvor børnenes læring, udvikling og trivsel sættes i centrum. Ledelsen har samtidig ansva-

ret for, at det pædagogiske personale har de nødvendige kompetencer.

Derudover er en tredje faktor afgørende for stærke læringsmiljøer, nemlig at den rette viden og

de rigtige værktøjer er til stede. Forskellige undersøgelser indikerer, at pædagoger kan have

udfordringer i forhold til at arbejde med et bredt læringsbegreb, hvor der både er fokus på børns

kognitive, sociale og emotionelle udvikling

. Det er derfor helt afgørende, at man i både grund-

uddannelsen og i efter- og videreuddannelsesregi får viden om og værktøjer til at skabe gode

læringsmiljøer for alle, herunder børn fra de mest udsatte familier.

Det er Formandskabets vurdering, at der i denne sammenhæng er behov for, at man som

profession forholder sig til og beskriver, hvad det er for en faglighed og kvalitet, som skal og

bør være kendetegnende for pædagogerne. Vi taler ikke om ”standarder” som en målepind, der

kan bruges til kontrol eller som en simpel tjekliste. Men ”standarder” som pejlemærker for det

kvalitetsniveau, professionen stræber efter og forpligter sig på at leve op til. Et godt værktøj i

den forbindelse er de pædagogiske læreplaner. Med udgangspunkt i læreplaner skal ledelse

og personale skabe et miljø, der understøtter børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og

kognitive læring og udvikling.

Regeringen forventes, som en del af et kommende politisk udspil på dagtilbudsområdet, at

revidere de pædagogiske læreplaner. Det er forventningen, at læreplanen bliver mere målrettet

og tydelig som redskab til udvikling af gode læringsmiljøer. I den forbindelse er det Formand-

skabets opfattelse, at der er behov for en styrket kompetenceudvikling; både af det pædagogi-

ske personale, men også af dagtilbudslederne. Lederne vil forventeligt snart stå med et ansvar

for at sikre, at en ny pædagogisk læreplan implementeres i hverdagen. Lederne har brug for

både indsigt og ressourcer, hvis de skal implementere det pædagogiske grundlag og samtidig

skabe en praksis med mere brugbar, systematisk dokumentation og evaluering ude i de enkelte

dagtilbud. Det er endvidere Formandskabets vurdering, at selvom mange dagtilbudsledere har

erhvervet en diplomuddannelse, bør der etableres et nationalt ophæng for en sådan indsats, da

ledelsesudfordringen er gennemgående på området.

Rambøll m.fl. (2016), Markussen-Brown (2015).

KAPITEL 2

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 2

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FOR AT STYRKE KVALITETEN AF

LÆRINGSMILJØERNE I DAGTILBUDDENE,

ANBEFALER FORMANDSKABET, AT:

•

De studerende på

pædagoguddannelsen

og det pædagogiske personale i deres

efteruddannelse

skal have styrket deres kompetencer til at udvikle gode lærings-

miljøer og skal have mere viden om og metoder til samarbejdet med de mest

udsatte familier.

Der etableres et fagligt selskab for pædagoger.

For at styrke professionsfaglighe-

den opfordres

professionshøjskolerne, BUPL og FOA

i dialog med andre aktører

til at tage initiativ til at etablere faglige selskaber på dagtilbudsområdet i lighed

med faglige selskaber for sygeplejersker og sundhedsplejersker. Formålet er at

styrke en fælles professionsbevidsthed, fx om, hvad kvalitet er, hvordan man udvik-

ler den – hvad pædagoger skal kunne for at udvikle kvaliteten – og hvordan man

bruger forskning og anden viden til altid at være på forkant med den pædagogiske

udvikling.

Kommunerne sikrer en social fordeling af ressourcer til de mest udsatte dagtil-

bud.

Dagtilbud i de mest udsatte områder skal have let adgang til dygtige medar-

bejdere, specialkompetencer og ressourcer, som kan gøre det lettere at håndtere

de mange og tunge sociale problemer i dagligdagen.

Der udvikles en national uddannelse for dagtilbudsledere.

Gode læringsmil-

jøer kræver, at ledelsen er i stand til at understøtte, sætte retning for og udvikle

fagligheden i dagtilbuddenes dagligdag. Derfor bør

børne- og socialministeren

samarbejde med

KL og andre aktører på området

undersøge, om man kan styrke

den pædagogiske og fagligt nære ledelse ved at etablere en national dagtilbuds-

lederuddannelse. Denne anbefaling skal ses i sammenhæng med udviklingen af

en eventuel national skolelederuddannelse. Formandskabet anbefaler hverken en

fælles, ensartet uddannelse eller to helt adskilte uddannelsesforløb for henholds-

vis skoleledelse og dagtilbudsledelse.

•

KAPITEL 2

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

SKOLER – UNDERVISNING OG FÆLLESSKAB

En række faktorer skal spille sammen, for at skoler kan præstere et læringsmiljø, som bidrager

til at mindske læringsuligheden.

For det første skal undervisningen være af høj kvalitet, hvilket vil sige, at lærerne skal have et

solidt fagligt fundament. De skal kunne give feedback, sætte tydelige mål og møde

alle

børn

med høje forventninger

. Og de skal mestre klasserumsledelse, kunne variere undervisnings-

metoder afhængig af det enkelte barn og evne at etablere en god relation til hver enkelt elev.

Det gode læringsmiljø kræver også visionære skoleledere, der formulerer klare mål og forvent-

ninger til lærere, pædagoger, elever og deres forældre. Lederne skal samtidig involvere sig i

undervisningen og have en tæt og tydelig dialog med lærerne. Og de skal formå at rekruttere,

fastholde og udvikle dygtige medarbejdere

Endelig skal der i skolen være et særligt fokus på de elever, som har brug for andet og mere end

det gode læringsmiljø. Elever, hvis læring, udvikling og trivsel kræver et samarbejde på tværs

af de forvaltninger, der har kontakt med familien. Skolen har her behov for at kunne trække

på specialkompetencer fra ressourcepersoner, som har særlig viden om, hvordan man bedst

understøtter denne gruppe af elever.

Formandskabet kan konstatere, at der er udfordringer i forhold til at nå disse mål. Der er stadig

en betragtelig andel af eleverne, som ikke får et tilstrækkeligt udbytte af folkeskolen. Nylige

evalueringer af implementeringen af folkeskolereformen viser, at når det gælder undervisnings-

differentiering og klasserumsledelse, er der ikke sket nogen udvikling de seneste år

. Hvilket

er bekymrende, da det især er disse elementer, som kan skabe en virkningsfuld undervisning

– især for elever med en ressourcesvag baggrund

. Siden skolereformens indførsel har en

stigende andel skoleledere tilkendegivet, at lærernes manglende kompetencer hæmmer en

optimal undervisning på deres skole

Når man spørger lærerne, tilkendegiver mange, at de har deltaget i kompetenceudvikling. Allige-

vel bruger danske lærere – i forhold til OECD-gennemsnittet – generelt mindre tid på kompeten-

ceudviklingsforløb, ligesom de i mindre omfang overværer undervisning på andre skoler

. Der

er derfor et uforløst potentiale for mulig læring, når det gælder danske læreres videndeling og

samarbejde på tværs.

For pædagogerne i skolen er der indikationer på, at relativt mange føler sig mangelfuldt fagligt

rustet til de nye opgaver, der følger med folkeskolereformen

. Og der er stor variation i, hvordan

lærerne og pædagogerne samarbejder om undervisningen

. Der er fx ikke på alle skoler, at

lærere og pædagoger har fælles forberedelse som en fastlagt aktivitet på skemaet.

Winter og Lehman (2013), Larsen m.fl. (2008).

Winter (2015).

Danmarks Evalueringsinstitut (2011), Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut (2013), Kjer og Winter (2016), Winter m.fl. (2017).

Winter og Lehman (2013).

Winter m.fl. (2017).

TALIS (2013), Allerup m.fl. (2016).

Undervisningsministeriet (2016).

Danmarks Evalueringsinstitut (2017).

KAPITEL 2

DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

For skoleledere er der tegn på, at de samlede ledelsesressourcer er reduceret siden 2013, hvil-

ket blandt andet skyldes skolesammenlægninger

. Konsekvensen er, at skolelederne i mindre

omfang bruger tid på pædagogiske ledelsesaktiviteter. Sammenlignet med før reformen i 2011

bruger de i forhold til den enkelte lærer mindre tid på at observere lærernes undervisning, give

feedback og drøfte pædagogik. Hvilket er problematisk, da det netop er gennem den pædagogi-

ske ledelse, at undervisningen kvalificeres og videreudvikles.

Skolelederne deltager i mere efteruddannelse, og der er sket en betragtelig opkvalificering af

skolelederne siden 2011. Alligevel oplever færre skoleledere, at de er fagligt rustet til at varetage

de opgaver, der følger med implementeringen af folkeskolereformen

. Dette peger på, at der er

behov for en nytænkning af kompetenceudviklingen for skolelederne.

Alt i alt er der mange indikationer på, at de aktiviteter, der finder sted, ikke opleves at opfylde

behovene. Og det til trods for, at der bruges mange midler på at kompetenceudvikle lærere, pæ-

dagoger og ledere. Der er altså brug for strategisk kompetenceudvikling af både lærere, pæda-

goger og ledere. Skolens personale skal opleve, at de får praksisnære kompetencer til at udvikle

miljøer, der kan modvirke læringsuligheden.

SKOLER – ET STÆRKT LÆRINGSMILJØ

Det er Formandskabets vurdering, at der er behov for at styrke lærerprofessionen. På to måder.

Den ene er en målrettet kompetenceudvikling, der klæder lærerne på til de opgaver, de står over

for. Den anden er en styrkelse af lærerprofessionen – både i lærernes egne rækker og i forhold

til omgivelsernes syn på lærergerningen. Der skal blandt andet ord på, hvad den dygtige lærer

kan, og der skal udvikles professionelle læringsfællesskaber mellem lærere – både internt på

skoler og mellem skoler.

Pædagoger på landets skoler har tydelige udfordringer. Det gælder deres rolle i skoledagen, de-

res kompetenceniveau, organiseringen af samarbejdet med lærerne og forståelsen af, hvordan

pædagogernes faglighed gør størst gavn i skoledagen. Derfor skal det afklares, hvilke kompe-

tencer der er brug for hos pædagogerne, og der skal ske en forventningsafstemning og skabes

klare arbejdsdelinger.

Langt hovedparten af de danske skoleledere har i dag en formel lederuddannelse i form af en

diplom- eller masteruddannelse i ledelse. Men med skolereformens ambitioner og det økono-

miske pres på området, er det Formandskabets vurdering, at der bør sættes gang i en national

indsats for styrket skoleledelse. Dette understøttes af skoleledelsernes egne vurderinger af at

være udfordret på deres kompetencer.

De kommunale forvaltninger bør sætte supervision og pædagogisk sparring højt på dagsorde-

nen i deres understøttelse af skolevæsenets udvikling. Samarbejdet bør være præget af åben-

hed, som går begge veje. Skolen skal være åben og inddragende over for forvaltningen, men det

samme skal være kendetegnende for forvaltningens ageren over for skolen.

Kjer og Winter (2016).

KAPITEL 2

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 2

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Særligt bør kommunerne være opmærksomme på, hvor stor en andel af den enkelte skoles

elever, der har en ressourcesvag baggrund. Der, hvor udfordringerne er størst, skal der sættes

ind med de dygtigste ledere og lærere. Samtidig skal disse skoler have adgang til de nødven-

dige specialkompetencer. Det er Formandskabets vurdering, at der skal ske en skærpet social

fordeling af ressourcerne. Flere midler til udsatte skoler kunne være en vej at gå for at sikre, at

der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed lokalt.

Formandskabet kan konstatere, at en række kommuner og skoler anvender pædagogiske kon-

cepter for skoleudvikling. Det er helt centralt, at sådanne koncepter omsættes i tæt dialog med

skolens pædagogiske personale og under respekt for de rammer, skolerne arbejder under. Det

er afgørende, at nye koncepter giver merværdi for eleverne og opleves som fagligt relevante for

lærerne. De skal forbedre undervisningen og ikke opleves som en byrde eller som en erstatning

for faglig refleksion og dømmekraft. Formandskabet vurderer, at mange koncepter synes båret

af strategiske initiativer forankret i den kommunale forvaltning. Dette skærper behovet for dia-

log mellem forvaltninger og skoler.

KAPITEL 2

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FOR AT STYRKE KVALITETEN AF

LÆRINGSMILJØERNE I SKOLERNE,

ANBEFALER FORMANDSKABET, AT:

•

Parterne –

når de i forbindelse med

Økonomiaftalen for 2018

skal foretage en

midtvejsstatus på kompetenceudviklingsmidlerne (der blev afsat en mia. kr. til

kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere frem til 2020 i forbindelse

med folkeskolereformen) – drøfter, hvordan man fremadrettet kan sikre, at kom-

petenceudviklingen bliver praksisnær og lokalt forankret på de enkelte skoler, og

at der kommer fokus på klasseledelse, undervisningsdifferentiering, feedback mv.,

der kan styrke læringsmiljøet.

Der kommer et større fokus på at udvikle og styrke lærerprofessionen i Danmark.

Det kan ske ved, at

DLF, KL, Undervisningsministeriet og professionshøjskoler-

sætter fokus på udvikling af fælles nationale billeder på god undervisning for

lærere i samarbejde med lærere og skoleledere. Herunder skal der fokus på et

fælles sprog og fælles modeller for udviklingen af lærernes kompetencer og fokus

på kvalificerede samtaler på de enkelte skoler om lærernes behov for kompetence-

udvikling. Der er især brug for mere systematisk viden om undervisningsdifferen-

tiering i praksis.

Undervisningsministeren, KL og skolelederforeningen

styrker skoleledelsernes

kompetencer og varetagelse af pædagogiske ledelsesopgaver. Formandskabet

vurderer, at det med fordel kan være i form af en ny national lederuddannelse.

Denne bør ses i sammenhæng med en national lederuddannelse for dagtilbuds-

ledere, jf. tidligere. Formandskabet anbefaler hverken en fælles, ensartet uddannel-

se eller to helt adskilte uddannelsesforløb for henholdsvis skoleledelse og dagtil-

budsledelse.

Kommunerne

skærper den sociale fordeling af ressourcerne på baggrund af sko-

lernes elevgrundlag, så skoler med størst andel ressourcesvage elever får størst

mulig støtte i forhold til at håndtere deres udfordringer fagligt og socialt.

•

KAPITEL 2

STÆRKE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 3:

NY FORM FOR

FORÆLDREINDDRAGELSE

Inddragelse af forældre i både dagtilbud og skole er afgørende, hvis læringsuligheden blandt

børn skal reduceres. Med en målrettet indsats kan det faktisk lade sig gøre at styrke læringsmil-

jøet i de hjem, hvor det er svagt. Men det kræver en justering i den måde, man tænker forældre-

inddragelse på.

Der eksisterer efterhånden veldokumenteret viden om, hvad det hjemlige miljø betyder for

barnets udvikling og læring. Hvad mor og far gør, eller ikke gør, sammen med barnet, har store

og blivende konsekvenser. Børn, der i deres tidlige leveår vokser op med et godt og stimuleren-

de læringsmiljø i hjemmet, har langt større mulighed for efterfølgende at lære og tilegne sig

viden

Fra blandt andet et stort engelsk forskningsprojekt, hvor man har fulgt børnenes udvikling og

læring over mange år, ved vi, at forældrenes måde at være sammen med barnet på har stor

betydning for, hvordan barnet klarer sig senere hen. Fx er det væsentligt, at forældre læser for

og er sammen med barnet og inddrager det i længere samtaler. Vigtigt er det også, at barnet får

mulighed for at tegne og male, at forældrene laver læringslege og leger med tal og bogstaver

med barnet. Også den sociale indlæring er vigtig – altså det at indgå i fællesskaber som en del

af en familie, og ved at lege med andre børn

Også for de større børn har det betydning, at forældrene læser med børnene. Og det gør en

forskel, om de interesserer sig for og taler med barnet om det faglige indhold i skolen. Det er

vigtigt, at forældrene roser barnet for at øve sig på det, der er svært, og det er vigtigt at tale om

hverdagens oplevelser

. Forældres aktive involvering i deres børns liv kan påvirke barnets selv-

opfattelse og bidrage til, at barnet ser sig selv som et menneske, der lærer og er i udvikling

Det er her vigtigt at sige, at kortuddannede forældre, eller forældre på overførselsindkomster

kan være glimrende forældre. De kan i mindst lige så høj grad som veluddannede forældre give

deres børn et trygt og omsorgsfuldt hjem med masser af kærlighed. Men veluddannede for-

ældre har et bedre udgangspunkt for at skabe en kultur, hvor fokus på sproglig udvikling, læring,

skolegang og uddannelse er en naturlig del. Og det giver veluddannedes børn nogle muligheder

for at tilegne sig de kompetencer og den tilgang til læring, som gør det lettere for dem at klare

sig godt senere i livet.

Jæger (2008), Sammons m.fl. (2015) Christoffersen m.fl. (2014).

Sammons m.fl. (2015).

Kommunernes Landsforening (2017b).

Kommunernes Landsforening (2015).

KAPITEL 3

NY FORM FOR FORÆLDREINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 3

NY FORM FOR FORÆLDREINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FOKUS PÅ LÆRING I FORÆLDRESAMARBEJDET

I en dansk sammenhæng foregår meget forældresamarbejde formelt i forældre- og skolebesty-

relser. Det handler om demokrati – hvor forældre har indflydelse på skolens og dagtilbuddets

rammer og udvikling. Det mere uformelle forældresamarbejde handler om at styrke det sociale

sammenhold i klassen eller på stuen. Det har typisk form af sociale aktiviteter som spisegrup-

per, fællesmiddage, julearrangementer, koncerter og så videre.

Disse aktiviteter er vigtige i sig selv, men hvis læringsuligheden skal bekæmpes, er der også

behov for en helt anden type forældresamarbejde. Da skal forældresamarbejdet i højere grad

være centreret om at støtte forældrene i at skabe gode læringsmiljøer i hjemmet. Og pæda-

goger og lærere skal i højere grad vejlede forældre i forhold til, hvordan de bedst støtter deres

børns læring.

For de mindre børn i dagtilbud kunne der fx være tale om inspiration til konkrete lege, sange

eller bøger, som forældrene kan benytte sammen med børnene. Et interessant dansk studie har

således vist, at når forældre til børn med dansk som andet sprog får en ”sprogkuffert” med hjem

med alderssvarende litteratur og vejledning i, hvordan de skal bruge det, så kan det have en

effekt på børnenes sproglige udvikling, især for de børn, der har det største behov for sproglig

støtte

For de større børn kunne det være opgaver, som forældre, uanset uddannelsesbaggrund, kan

løse sammen med børnene. Fx at måle boligen, kortlægge familiehistorien eller handle ind sam-

men. Projektet READ, som gennemføres i Aarhus Kommune, fokuserer netop på, at forældrene

Andersen og Jacobsen (2012).

KAPITEL 3

NY FORM FOR FORÆLDREINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

får konkret vejledning i, hvordan de bedst støtter op om barnets læring. Forældrene støttes i at

udvikle et ”growth mindset”, hvor barnet roses for indsatsen frem for resultaterne, og hvor for-

ældrene viser tiltro til, at barnet kan og vil lære. Projektet viser en fremgang inden for læse- og

skrivefærdigheder hos eleverne

Hvad der måske vil overraske nogle, er, at forældre i dagtilbud efterspørger denne type vejled-

ning – særligt i forhold til sprog, motorik og skoleforberedelse

. Det er især kortuddannede og

tosprogede forældre, der ønsker mere hjælp til at styrke læringsmiljøet i hjemmet. Og det kan

flytte noget. Hvis forældrene selv tror på, at deres barn kan udvikle sig, og tror på, at de som

forældre kan spille en positiv rolle, så gør forældrene typisk mere for at understøtte barnets

udvikling og læring

Så forældrene efterspørger hjælp til at skabe gode læringsmiljøer i hjemmet, og de få eksperi-

menter, der er gennemført, viser gode resultater. Det er Formandskabets vurdering, at der er et

kæmpe potentiale i at styrke læringsmiljøerne i hjemmet i forhold til at mindske læringsulighe-

den. Men der er brug for mere viden og flere eksperimenter med, hvordan man bedst udvikler

og understøtter læringsmiljøet i hjemmet i forskellige typer af familier.

De særligt udsatte

I forhold til særligt udsatte familier er der behov for et mere forpligtende og målrettet samar-

bejde. Der skal sættes ekstra tidligt ind med fokus på læringsdimensionen for nye forældre –

allerede mens mødrene er gravide. Det handler om at bruge alle de berøringsflader, der er.

Alt andet lige vil fx sundhedsplejersken have en tæt kontakt med hjemmet i barnets første leve-

år. Denne kontakt kan med fordel fastholdes op gennem dagtilbuds- og skoletiden. Et samar-

bejde mellem sundhedsplejen, andre sociale kontaktpersoner, dagtilbud, skole og forældre, kan

løfte barnets trivsel, udvikling og læring.

I flere kommuner, bl.a. København og Køge, arbejder man målrettet med helt tidlig opsporing

i forhold til udsatte spædbørn med kommunernes sundhedsplejersker som centrale spillere.

Sundhedsplejerskerne bliver trænet i systematisk at undersøge, om et barns adfærd og reaktio-

ner tyder på, at det mistrives, eller om dets sociale udvikling er hæmmet. Nogle kommuner har

også etableret et forebyggelsesteam af sundhedsplejersker, som understøtter det tværfaglige

samarbejde i kommunen

En forskningskortlægning fra Dansk Clearinghouse viser, at forældreinvolveringsprogrammer

i dagtilbud og skoler har positiv effekter på udsatte børns udvikling og læring

. Men den viser

også, at det kræver en stor og vedvarende indsats. Det er derfor afgørende at have fokus på,

hvordan en systematisk, tværgående og vedholdende indsats kan løfte læringsmiljøet for bør-

nene.

Aarhus Kommune (2016).

Danmarks Evalueringsinstitut (2016).

Andersen og Nielsen (2016).

Egmont Fonden (2016), Væver (2017).

Dyssegaard og Egelund (2016).

KAPITEL 3

NY FORM FOR FORÆLDREINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FOR AT STYRKE FOKUS PÅ LÆRING I

DAGTILBUDS OG SKOLERS SAMARBEJDE MED

FORÆLDRE ANBEFALER FORMANDSKABET, AT:

•

Professionshøjskolerne

udbydere af efter- og videreuddannelse

styrker det

pædagogiske personale og læreres kompetencer i forhold til at kunne

vejlede

samarbejde

med forældre om at udvikle stimulerende læringsmiljøer i hjemmet.

Børne- og socialministeren og undervisningsministeren tager initiativ til en

systematisk kortlægning

af eksisterende kommunale indsatser med fokus på at

styrke læringsmiljøet i hjemmet. Endvidere bør ministrene iværksætte, at konkrete

lovende indsatser og metoder afprøves og evalueres på henholdsvis dagtilbuds-

og skoleområdet.

Kommunerne

forpligtes til at arbejde på tværs af sektorer og forvaltninger – på

tværs af sundhed, social, beskæftigelse og uddannelse – for at styrke de udsatte

familiers samlede ressourcer og læringsmiljøet i hjemmet. De strukturelle og kultu-

relle barrierer for dette samarbejde skal identificeres og minimeres.

Børne- og socialministeren

sammen med

kommunerne

Sundhedsministeri-

tager initiativ til at undersøge og udvikle forsøg med konkrete samarbejder på

tværs af de sociale myndigheder, sundhedsforvaltninger og dagtilbudsforvaltnin-

ger om at styrke læringsmiljøet i hjemmet for de mest udsatte.

•

KAPITEL 3

NY FORM FOR FORÆLDREINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 3

NY FORM FOR FORÆLDREINDDRAGELSE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

REFERAT

REFERAT AF RÅDSMØDE DEN

9. FEBRUAR 2017

Formandskabets beretning blev drøftet på et møde i Rådet for Børns Læring den 9. februar

2017.

I forbindelse med mødet indsendte KL og BKF skriftlige bemærkninger til beretningen. De kan

læses på Rådet for Børns Lærings hjemmeside: www.børns-læring.dk.

Der er efter mødet i Rådet for Børns Læring foretaget præciseringer og mindre justeringer af

beretningen.

I det følgende gives et resumé af Rådets drøftelser.

Generelle bemærkninger:

Repræsentanten fra FOA

synes, at det er en god beretning, som sætter fokus på, hvad henholds-

vis dagtilbud og skole kan udrette og med et særligt fokus på de socialt udsatte.

Repræsentanten fra BUPL’s lederforening

efterspurgte en tydeligere afklaring af begrebet lærings-

ulighed i beretningen.

Repræsentanten fra Uddannelsesforbundet

så gerne, at ungdomsskolen var en del af beretningen.

Han fremhævede, at ungdomsskolen er en skoleform, der kan være med til at løfte udfordrede

unge og sikre, at en større andel bliver uddannelsesparate.

Repræsentanten fra BKF

syntes overordnet godt om beretningen. Hun anerkendte, at der skal

træffes nogle valg for at gøre beretningen klar og læsevenlig, og at Rådet også før har beskæf-

tiget sig indgående med inklusion. Men det ville være en styrke, hvis der også i denne beretning

blev pointeret, at det inkluderende fællesskab og alle børns rettigheder til at deltage deri er

afgørende. Børn skal tages alvorligt og inddrages, og det kan også være en løftestang i forhold

til at mindske læringsulighed.

Repræsentanten fra DLO

synes, at det kunne have været interessant, hvis beretningen også

havde handlet om de mange omstruktureringer på dagtilbudsområdet, og hvilken betydning det

har for fx forældresamarbejdet. Endvidere kunne det være interessant at se nærmere på kom-

munernes implementering af diverse koncepter, viden om hvilke koncepter der virker og brug af

viden fra praksis.

Repræsentanten fra Professionshøjskolerne

kvitterede for en god beretning. Han påpegede, at

man med fordel kunne skrive det klarere frem i indledningen, at dagtilbud og skoler ikke kan

løse udfordringen med social ulighed, og at det er en opgave for hele samfundet. Derudover

pointerede han, at man kunne tydeliggøre, at der også er en positiv ulighed, som handler om, at

børn er forskellige, har forskellige interesser og lærer forskelligt.

REFERAT

REFERAT AF MØDET I RÅDET FOR BØRNS LÆRING DEN 9. FEBRUAR 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Repræsentanten fra Skolelederforeningen

var tilfreds med en kort og præcis beretning og aner-

kendte, at man i redigeringen må træffe nogle valg i forhold til opdeling af stoffet i henholdsvis

dagtilbud og skole. Det er dog vigtigt at være opmærksom på overgange og helhedstænkning.

Dagtilbudsområdet:

Repræsentanterne fra BUPL’s lederforening og repræsentanten fra BUPL

opfordrede til, at man ikke

gjorde brug af ordet standarder i forhold til det pædagogiske personales faglighed. Standarder

giver forkerte billeder i forhold til en meget fast skabelon.

Repræsentanten fra BKF

gav udtryk for, at ”faglige selskaber for pædagoger”, kan føre til lukket-

hed, som ikke matcher de krav, samfundet stiller, hvis professionen og dens faglige organisatio-

ner og uddannelsessteder selv står for at beskrive deres egen professionsfaglighed.

Repræsentanten fra BUPL

var positiv over for anbefalingen om ”faglige selskaber for pædago-

ger”, men var også enig i, at det ikke skulle være præget af lukkethed. Han kvitterede endvidere

for, at læringsbegrebet på dagtilbudsområdet i beretningen er bundet op på den forståelse af

læring, der er i ”Masteren for en styrket pædagogisk læreplan”.

Repræsentanten fra FOA

opfordrede til, at der tales om øvrigt pædagogisk personale og ikke kun

pædagogmedhjælpere i beretningen, og at personale med pædagogisk assistentuddannelse

bliver skrevet eksplicit ind i anbefalingen om kompetenceudvikling.

Repræsentanten fra FOLA

påpegede, at når det handler om forældresamarbejde og understøttel-

se af hjemmets læringsmiljø, så er det centralt at overveje etiske retningslinjer for det pædago-

giske personale, i forhold til hvordan de griber vejledningen an.

Skoleområdet:

Repræsentanten fra Skole & Forældre

takkede for en god beretning med fokus på god under-

visning og forældresamarbejde. I omtalen af skoleledelsen manglede der fokus på skolebe-

styrelsens rolle. Sidstnævnte har også behov for kompetenceudvikling, da de for størstedelen

ikke har en formel lederuddannelse. I forhold til forældresamarbejde påpegede hun, at det er

meget positivt, at beretningsteksten tager udgangspunkt i de ressourcer, forældre har – uanset

niveauet.

Repræsentanten fra DLF

kvitterede for beretningen, men så gerne, at man talte om god undervis-

ning og ikke god praksis i skolen. Han pointerede endvidere, at den ledelse, lærere har brug for,

er en styrket didaktisk ledelse, og at det ikke vil være en god ide med en 0-18 års lederuddannel-

se. Derudover bemærkede han, at det kunne være interessant at undersøge, hvorfor de mange

afsatte midler til kompetenceudvikling af lærere og ledere ikke bliver brugt.

Repræsentanten fra BUPL

pointerede, at pædagogernes rolle i skolen godt kunne foldes mere ud

i beretningen, og at det bør tydeliggøres, at det ikke kun er pædagogerne, der har tydelige udfor-

dringer i skolen. Han fremhævede et behov for en opblødning af beretningsteksten i forhold til

at skabe klare arbejdsdelinger. Pædagogerne er en del af skolen, og det er vigtigt ikke at isolere

pædagogerne fra det øvrige personale.

REFERAT

REFERAT AF MØDET I RÅDET FOR BØRNS LÆRING DEN 9. FEBRUAR 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Repræsentanten fra BKF

bemærkede, at der er behov for lederudvikling, men behovet er meget

forskelligt alt afhængigt af institutions- og skolestørrelse. Det bør undersøges nærmere, hvad

behovet er. Det bør også fremgå, at det ikke kun er skolelederne, der har fået en diplomuddan-

nelse, men også dagtilbudslederne.

Opsamling:

Formandskabet takkede for input og havde følgende bemærkninger:

• Der har været en temadrøftelse om ungdomsskolen i Rådet, som ikke gav anledning til, at

Rådets medlemmer udtrykte ønske om, at dette område skulle prioriteres særligt. Det er

Formandskabets vurdering, at der er behov for mere forskning i ungdomsskolen som grund-

lag for at sætte fokus på ungdomsskolens betydning.

• Formandskabet er enige i, at dagtilbud og skoler ikke kan gøre op med den sociale ulighed

i samfundet. Men dagtilbud og skoler har en mulighed for at gøre en forskel i forhold til det

udbytte – både socialt og kognitivt – som børn med forskellig social baggrund får i dagtil-

bud og skoler i Danmark.

• Formandskaber anerkender, at ordet standarder kan forstås meget forskelligt. Når For-

mandskabet har valgt at bruge dette udtryk i beretningen, er det for at understrege, at det er

vigtigt at have fokus på kvalitetsniveauet. Standarder for pædagogers faglighed skal være

guidende/ledende og må naturligvis aldrig føre til en suspension af personalets pædago-

giske dømmekraft. En standard skal bidrage til at fremme faggruppens evne til at skelne

mellem god og dårlig kvalitet.

REFERAT

REFERAT AF MØDET I RÅDET FOR BØRNS LÆRING DEN 9. FEBRUAR 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

REFERAT

REFERAT AF MØDET I RÅDET FOR BØRNS LÆRING DEN 9. FEBRUAR 2017

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

REFERENCER

Aarhus Kommune (2016):

Projekt READ – Sammen om læsning.

Aarhus: Aarhus Kommune, VIA University College

og trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.

Allerup, P., Belling, M. N., Kirkegaard, S. N., Stafseth, V. T. & Torre, A. (2016):

TIMSS 2015 – Danske 4.- klasseelever –

en international og national undersøgelse af matematik- og natur/teknologikompetence i 4. klasse.

Aarhus: Danmarks

Pædagogiske Universitet.

Andersen, S. C., Jakobsen M. (2012):

Hovedresultater fra en eksperimentel undersøgelse af en forstærket indsats over

for førskolebørn med dansk som andetsprog.

Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Andersen, S. C., Nielsen, H. S. (2016):

Reading Intervention With a Growth Mindset Approach Improves Children’s

Skills.

Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, Volume 113(43).

Beuchert, L. V., Nandrup, A. B. (2016):

The National tests at First Glance.

Aarhus: Institut for Økonomi – Aarhus

Universitet, Trygfondens Børneforskningscenter.

Christensen, V. T. (2016):

PISA 2015 – Danske unge i en international sammenligning.

København: KORA – Det

Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Christoffersen, M., Højen-Sørensen, A-K. & Laugesen, L. (2014):

Daginstitutioners betydning for børns udvikling. En

forskningsoversigt.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Dalsgaard, C., Jordan, A., Petersen, J. (2016):

Dagtilbudsområdet – kortlægning af kommunernes personaleforbrug og

strukturelle vilkår.

KORA: Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning.

Danmarks Evalueringsinstitut (2011):

Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. En evaluering

af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning.

København: EVA – Danmarks

Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2012):

Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner.

København: EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2016):

Samarbejde mellem forældre og daginstitution.

København: EVA – Danmarks

Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2017):

Den pædagogiske praksis i indskolingen.

København: EVA – Danmarks

Evalueringsinstitut.

Dyssegaard, C. B., Egelund, N. (2016): Systematisk

kortlægning om forældreinvolvering og forældresamarbejde, der

kan fremme læring hos børn og unge med ressourcesvag social baggrund i dagtilbud og skole.

København: Dansk

Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.

Egmont Fonden (2016):

Egmont Rapporten 2016: En bedre start – Livsduelighed hos de allermindste.

København.

Formandskabet for Rådet for Børns Læring (2016):

Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud – sådan styrker vi

kvaliteten for de 0-6-årige.

København.

Heckman, J. J. (2006):

Skill Formation and the Economics of Investment in Disadvantaged Children.

Science, New

Series, Volume 312, No. 5782.”

Jæger, M. M. (2008):

”Social arv i Danmark” i Danmarksbilleder - SFI’s forskning gennem 50 år.

(red. Haahr, U.,

Karlsson, O.). København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

REFERENCE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Kjer, M. G., Winter, S. (2016):

Skoleledelse i folkeskolereformens andet år.

København: SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Kommunernes Landsforening (2015):

Samarbejde med forældrene.

København: Kommunernes Landsforening.

Kommunernes Landsforening (2017a):

Godt på vej - dagtilbuddenes betydning.

København: Kommunernes

Landsforening.

Kommunernes Landsforening (2017b):

Godt på vej – i samarbejde med forældrene.

København: Kommunernes

Landsforening.

Kommunernes Landsforening (2017c):

Resultater af KL-undersøgelse på dagtilbudsområdet, efterår 2016. Blandt de

kommunale dagtilbudsforvaltninger.

København: Kommunernes Landsforening.

Larsen, M. S., Nordenbo, S. E., Østergaard, S., Tiftikci, N. & Wendt, R. E. (2008):

Lærerkompetanser og elevers læring i

barnehage og skole.

København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Markussen-Brown, J. (2015):

Establishing Quality om preschool Language and Literacy Environments on the Quality

of Danish Preschools, and Pathways to Improving it via Professional Development.

Institute of Language and

Communication – University of Southern Denmark.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016a):

Masteren for en styrket pædagogisk læreplan.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016b):

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

2015/2016.

Rambøll, Aarhus Universitet & Syddansk Universitet (2016):

Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud – analyser

af 0-6-årige børn i dagtilbud.

Videnspublikation til kommuner. Udviklingsprogrammet til Fremtidens Dagtilbud.

København: Undervisningsministeriet.

Rambøll, Danmarks Evalueringsinstitut (2013):

Kortlægning og analyse. Opkvalificering af lærere og pædagoger i

folkeskolen.

København: Rambøll.

Sammons, P., Toth, K., Sylva, K., Melhuish, E., Siraj, I., & Taggart, B. (2015):

Pre-school and early home learning

effects on A-level outcomes. Effective Pre-School, Primary & Secondary Education Project (EPPSE).

Institute of

Education, University of Oxford.

Sylva, K., Melhuish, E., Sammons, P., Siraj-Blatchford, I. & Taggart, B. (2011):

Pre-school quality and educational

outcomes at age 11: Low quality has little benefit.

Journal of Early Childhood Research, Volume 9(2).

TALIS (2013):

OECD’s lærer- og lederundersøgelse.

København: Danmarks Evalueringsinstitut for

Undervisningsministeriet/Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Undervisningsministeriet (2016):

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen.

København: Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet (2017):

Tal om social arv.

Undervisningsministeriets Databank.

Væver, M. S. (2017):

Mistrivsel skal opdages langt tidligere.

København: Københavns Universitet – Institut for

Psykologi. Find artiklen her: http://samf.ku.dk/boern-og-unges-trivsel/nyheder/mistrivsel-skal-opdages-langt-

tidligere/.

Winter, S. (2015):

Elevers læring og skolelederfokus på faglighed.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Winter, S., Kjer, M. G., Skov, P. R. (2017):

Gør skoleledelse en forskel? Ledelse af implementeringen af

folkeskolereformen.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Winter, S., Lehman, V. (2013):

Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen.

København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

REFERENCE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

BILAG 1:

FORMANDSKABETS AKTIVITETER I 2016

Formandskabets aktiviteter i 2016 har i høj grad haft fokus på den betydningsfulde rolle, som

dagtilbuddene og skolerne har i forhold til at bekæmpe læringsulighed – også i et samarbejde

med forældrene.

•

Dagtilbudspakken ”Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud – sådan styrker vi kvaliteten for

de 0-6-årige”:

Formandskabet har i efteråret udgivet en samlet dagtilbudspakke. Formand-

skabets ambition med pakken har været at give et bud på, hvordan Danmark kan styrke

kvaliteten i dagtilbuddene, der udgør et helt centralt element for børns opvækst- og udvik-

lingsbetingelser. Formandskabet har i dagtilbudspakken fremhævet tre centrale punkter;

strategisk retning og tydelig opfølgning; løft af de fagprofessionelles kompetencer samt

bekæmpelse af læringsulighed, og hvordan denne kan mindskes. Dagtilbudspakken blev

udgivet som en web-publikation i oktober 2016 på Rådet for Børns Lærings hjemmeside og

er også vedlagt i bilag 2.

PISA-høring om social ulighed:

Formandskabet afholdte i samarbejde med Folketingets

Børne- og Undervisningsudvalg den 7. december en PISA-høring omhandlende PISA-resul-

taterne for 2015 om

’equity’.

Høringen fokuserede dermed på den del af PISA-resultaterne,

der har at gøre med social ulighed, og hvor stor en betydning social baggrund har for børns

uddannelsesmuligheder i Danmark.

Ny viden om potentialer i forældresamarbejdet i daginstitutionerne:

I forbindelse med

offentliggørelsen af Formandskabets forrige beretning i april 2016 udgav Formandskabet

i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut og på baggrund af data derfra en pjece,

der sætter fokus på, hvordan forældre og ledere i daginstitutioner oplever samarbejdet om

barnets læring, og hvilke potentialer der er i forhold til at styrke det.

Debat på Folkemødet om lektier og forældresamarbejde:

Formandskabet har desuden

bevaret sit fokus på folkeskolereformen i 2016, særligt i forhold til lektier og forældreinddra-

gelse i skolen. Dette var også temaet for debatarrangementet ”Aldrig mere lektier?”, afholdt

af Formandskabet på Folkemødet 2016, hvor der var debat om, hvilke udfordringer de nye

reformelementer stiller til samarbejdet mellem skole og hjem, samt hvilken rolle forvaltnin-

gen spiller ift. både styrkelse af arbejdet med lektier på skolen og involvering af forældre i

lektiearbejdet på nye måder.

Kortlægning fra Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning om forældresamarbej-

de i skoler og dagtilbud:

I februar 2017 offentliggjorde Formandskabet en systematisk

forskningskortlægning med udgangspunkt i international og national forskning, der viser,

at forældreinvolvering og forældresamarbejde kan fremme læring hos børn og unge med

ressourcesvag social baggrund i dagtilbud og skoler.

•

BILAG 1

FORMANDSKABETS AKTIVITETER I 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Endelig har Formandskabet i løbet af 2016 udgivet flere kronikker og debatindlæg om bl.a.

modtagerklasser, tidlige indsatser, forældresamarbejde og læringsulighed i dagtilbud og det

danske uddannelsessystem, samt holdt oplæg på forskellige konferencer om temaer inden for

dagtilbuds- og skoleområdet.

Der er i 2016 afholdt 9 møder i Formandskabet og 3 rådsmøder.

Formandskabets publikationer, bidrag til debatten på dagtilbuds- og skoleområdet i pressen

samt oplæg kan findes på Rådet for Børns Lærings hjemmeside www.børns-læring.dk.

BILAG 1

FORMANDSKABETS AKTIVITETER I 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

BILAG 2:

FORMANDSKABETS DAGTILBUDSPAKKE

BILAG 2

FORMANDSKABETS DAGTILBUDSPAKKE

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

FORMAND-

SKABET

NY DAGSORDEN

FOR DANMARKS

DAGTILBUD

SÅDAN STYRKER VI KVALITETEN

FOR DE 0-6-ÅRIGE

????

???????

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

INDHOLD

FORORD/SIDE

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN

FOR DANMARKS DAGTILBUD/SIDE

STRATEGISK RETNING OG TYDELIG

OPFØLGNING/SIDE

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER

TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER/SIDE

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE

LÆRINGSULIGHEDEN /SIDE

INDHOLD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

FORORD

Formandskabet for Rådet for Børns Læring har gennem tre år sat fokus på kvaliteten i dagtil-

buddene for de 0-6-årige børn i Danmark. Det er sket gennem løbende drøftelser med børne- og

undervisningsministeren, med de professionelle aktører på området og gennem beretninger, kro-

nikker og andre publikationer med Formandskabet som afsender.

Ambitionen med denne publikation er at samle tankerne og trådene – og i én samlet pakke levere

Formandskabets anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke kvaliteten i de dagtilbud, som ikke

bare spiller en helt fundamental rolle for børns opvækst- og udviklingsbetingelser, men også for

deres muligheder resten af livet.

Et sådant kvalitetsløft er bydende nødvendigt – og nødvendigt nu. Som det fremgår af teksten

på de følgende sider, har vi i dag ikke en fælles systematisk viden om, hvilken kvalitet de 0-6-årige

dagligt møder i de dagtilbud, som samfundet hvert år investerer cirka 30 milliarder kroner i. Vi

ved efterhånden en del om, hvad kvalitet er. Vi ved også, at mange dagtilbud arbejder seriøst og

godt med kvalitetsudvikling, men hvor mange de er, og hvor de befinder sig, ved vi ikke, og derfor

kan vi heller ikke lære af dem.

Hvad vi imidlertid ved er, at dagtilbuddene generelt ikke har mindsket

læringsuligheden,

det vil

sige den systematiske ulighed i betingelser for at lære og udvikle sig, som er et resultat af, at

børn fødes ind i familier med forskellig social baggrund. Alene denne konstatering burde være

anledning nok til, at samfundets voksne beslutningstagere skærpede deres fokus og højnede

deres ambitioner på de yngste medborgeres vegne.

Publikationen har derfor også som mål at samle aktørerne på dagtilbudsområdet om en ny, am-

bitiøs og sammenhængende dagsorden for landets dagtilbud. Det er vores håb, at den vil blive

læst og diskuteret i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, blandt Folketingets børne-

og undervisningspolitiske ordførere og kommunalpolitikere, i de kommunale forvaltninger, i de

faglige organisationer på dagtilbudsområdet samt ikke mindst blandt dagtilbudsledere og dagtil-

buddenes fagprofessionelle medarbejdere.

København, oktober 2016

Formandskabet for Rådet for Børns Læring

Agi Csonka (formand), Stefan Hermann, Fie Lademann, Andreas Rasch-Christensen,

Gitte Reimann, Charlotte Ringsmose og Anders-Peter Østergaard

FORORD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN

FOR DANMARKS DAGTILBUD

Ingen andre af Danmarks vigtigste velfærdsområder er præget af samme paradokser som dag-

tilbudsområdet.

90 procent af landets 1-2-årige og 98 procent af de 3-5-årige er indskrevet i vuggestuer, børne-

haver og dagpleje. Intentionerne bag lovgivningen på området er på mange måder ambitiøse. Vi

bruger hvert år cirka 30 milliarder kroner på området – og al solid forskning viser, at dagtilbud-

dene har fundamental indflydelse på børns trivsel, læring og livsmuligheder. Det burde være et

stærkt afsæt til at sikre landets børn gode og lige muligheder for at udvikle sig.

Men paradokset viser sig, når man ser på, hvordan vi som samfund i praksis prioriterer og håndterer

området: Der er ingen klare mål for dagtilbuddenes indhold og kvalitet, en høj andel af dagtilbud-

denes personale er ufaglært, og vi har ikke noget overblik over den faktiske kvalitet i institutioner

og dagpleje. På trods af de mange skåltaler om vigtigheden af tidlig indsats ser vi ikke denne viden

omsat i reelle prioriteringer og ambitioner på sektorens vegne.

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

Hvis der var vished om, at dagtilbuddene faktisk giver de 0-6-årige

lige

gode

udviklings- og læ-

ringsmuligheder, kunne man relativt uanfægtet acceptere de fraværende ambitioner på området.

Men denne vished har vi ikke.

Reelt har de beslutningstagere, der lægger de politiske, økonomiske og faglige rammer for dag-

tilbuddene – dagtilbudslederne, de kommunale forvaltninger, de folkevalgte i kommuner og Fol-

ketinget samt sektorens minister – ringe muligheder for at træffe præcise beslutninger på et

sobert, oplyst grundlag. Dels fordi dagtilbudsområdet er præget af manglende overblik over og

viden om, hvad der reelt foregår i dagtilbuddene, og debatten derfor ofte kommer til at handle om

normeringer og åbningstider. Dels fordi området gennem flere årtier har været præget af ufrugt-

bare diskussioner om forholdet mellem leg og læring, mellem fri udfoldelse og voksenstrukture-

rede aktiviteter. Diskussioner, som har gravet grøfter, og som på ingen måde har gjort det lettere

for pædagoger, ledere eller forvaltninger at træffe beslutninger om, hvordan dagtilbuddene skal

tilrettelægges.

Samtidig er der en stigende opmærksomhed på, at

læringsuligheden

– forskellen mellem,

hvordan børn med forskellig social baggrund klarer sig i skolen – begynder tidligt og bider

sig fast. Den mindskes ikke i dagtilbuddene. Og i skolen er det på mange punkter for sent at

rette op på det kompetenceunderskud, som de ikke-privilegerede børn har udviklet i løbet af

deres første leveår.

Der er således mange indlysende grunde til, at der bør sættes en ny og langt mere ambitiøs dags-

orden for dagtilbuddene i Danmark. En dagsorden, der har til formål at styrke kvaliteten i den leg,

læring og omsorg, de 0-6-årige skal møde i vuggestuer, dagpleje og børnehaver.

Dagtilbudssektoren i Danmark er stor og kompleks. Og skal man styrke og sikre kvaliteten i den

helt almindelige hverdag, der møder børnene på Tudsestuen, skal der skrues på mange håndtag

og foretages mange justeringer – i alle hjørner af sektoren. Fra præciseringer af loven om dagtil-

bud, justering af pædagoguddannelsen over bedre redskaber til kvalitetsudvikling i landets kom-

muner til efteruddannelse af dagtilbuddenes pædagogiske personale og nye samarbejdsformer

mellem forskellige fagprofessionelle grupper på børneområdet. Blandt andet.

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN FOR

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

DANMARKS DAGTILBUD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

Vi peger i denne publikation på tre områder, der skal sættes fokus på. Det er områder, der

har særlig betydning for udvikling af stærke læringsmiljøer. Kvalitet er imidlertid andet og

mere end de elementer, vi her peger på.

Kvalitet i dagtilbud er – i følge dagtilbudsloven – når alle børn oplever et omsorgsfuldt

og trygt udviklingsmiljø, hvor de trives og deltager aktivt i stimulerende læringsmiljøer og

fællesskaber. For at opnå dette er der en række forhold, der skal være til stede, herunder

blandt andet:

•

En tilstrækkelig normering

Et veluddannet personale

Mindre børnegrupper ledet af uddannet personale

Gode fysiske rammer

Gode, inkluderende fællesskaber i børnegruppen

Et udviklende og empatisk samspil mellem børn og voksne

Et godt forældresamarbejde

Stimulerende læringsmiljøer.

Et kvalitetsløft er således ingen enkel opgave. Den kræver, at alle sektorens politiske, administra-

tive og fagprofessionelle aktører løfter deres opgaver på delvist nye måder – og at de bevæger

sig i samme overordnede retning, med samme pædagogiske kompas og samme overordnede

mål for øje. Helhedstænkning med andre ord.

Der er heldigvis meget godt at bygge på. Den decentrale og borgernære måde at organisere vel-

færden på er essentiel – også på dagtilbudsområdet. Og Danmark har en række styrker på områ-

det og dermed også gode forudsætninger for at øge kvaliteten i de dagtilbud, der er hverdagen for

langt hovedparten af 0-6-årige børn. Folk fra hele verden valfarter til Danmark for at studere den

unikke danske dagtilbudstradition, hvor udvikling i fællesskabet er i højsædet. Men ambitionerne

er steget; vi ved, at det er her, de første og vigtigste skridt i det enkelte menneskes historie tages,

og at det kræver et stærkere fokus på, hvordan leg, læring, omsorg og udvikling spiller sammen.

Og derfor må og bør alle dele af dagtilbudssektorens arkitektur – alle fagprofessionelle og alle

led i styringskæden – være indstillet på at bidrage til en ny dagsorden, hvis kvaliteten i landets

dagtilbud skal højnes.

Formandskabet for Rådet for Børns Læring har udpeget tre overordnede punkter til en ny dagsor-

den for Danmarks dagtilbud. De tre punkter, der uddybes i denne publikation, er:

1. Strategisk retning og tydelig opfølgning

– gennem klare mål, indikatorer, der kan følges op på,

og en sikker og brugbar viden om den faktiske kvalitet i de danske dagtilbud

2. Et løft af de fagprofessionelles kompetencer

– gennem fokus på læring i grunduddannelse,

efteruddannelse og styrkelse af professionsfagligheden

3. Bekæmpelse af læringsulighed

– gennem en målrettet og tidlig indsats, som skal sikre alle

børn lige muligheder.

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

STRATEGISK RETNING

OG TYDELIG OPFØLGNING

OMSÆT DAGTILBUDSLOVENS GODE FORMÅL TIL KLARE MÅL

Den danske dagtilbudsdiskussion er præget af en misforstået modstilling mellem læring og om-

sorg, mellem leg og læring. Denne modstilling har intet på sig – hverken i den virkelige verden på Gul

Stue eller i dagtilbudslovens beskrivelse af formålet med dagtilbuddene.

Formålsbeskrivelsen har fokus på

helheden:

på fællesskaber, trivsel, leg, læring, omsorg og tryg-

hed. Det er et rigtig godt formål, og det udtrykker de helt centrale værdier i den danske dagtilbud-

stradition om fællesskaber og medbestemmelse, om et sammenhængende hele præget af leg,

læring, omsorg og tryghed.

Men formålet har for længe fået lov til at stå som en uforpligtende programerklæring. Det vil sige

intentioner, som ikke giver konkret retning eller præcise forpligtelser for aktørerne på området.

Arbejdet med formålet skal styrkes og skal kunne genfindes i alt i dagtilbuddene – i kulturen, den

fysiske indretning, personalet, arbejdsformerne osv. Og med udgangspunkt i formålet skal der

sættes nogle klare mål, der på en og samme gang afspejler formålets bredde og giver retning for

den måde, hvorpå forvaltninger og dagtilbud kan håndtere hverdagens konkrete arbejde, proble-

mer og udfordringer. Formål og mål skal gå hånd i hånd – og mærkes som noget, der betyder

og flytter noget for børnenes hverdag i dagtilbuddene. Formålet giver os inspiration til at sikre

bredden i vores dagtilbud, mens målene kan hjælpe os med at give udviklingen retning. Det er

derfor vigtigt hele tiden at pendulere mellem formål og mål – på alle de mange elementer, der

gør danske dagtilbud til noget helt unikt, og på at give dagtilbuddene retning, så de kan udvikle

sig og blive endnu bedre.

STRATEGISK RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

ANBEFALING: FIRE OVERORDNEDE MÅL

Børn skal være, børn skal lære, børn skal gøre, og børn skal høre til

Så enkelt er det egentlig. Og det er i bund og grund dét, dagtilbuddenes formål handler om.

Formandskabet foreslår en fokusering på fire overordnede mål, som er direkte udledt af

intentionerne i dagtilbudsloven. Disse mål bør være udgangspunktet for det kvalitets-

løft, som skal styrke alle børns muligheder for at udvikle sig og lære i dagtilbuddene:

Mål 1:

Mål 2:

Mål 3:

Alle børn oplever et omsorgsfuldt og trygt udviklingsmiljø (§ 7, stk. 2)

Alle børn deltager i et stimulerende læringsmiljø (§ 7, stk. 3)

Alle børn lærer og udvikler sig alderssvarende – læringsuligheden skal mind-

skes (§ 1, stk. 3)

Alle børn trives og er aktive i meningsfulde fællesskaber (§ 7, stk. 4)

Mål 4:

OMSÆT MÅLENE TIL BRUGBARE KVALITETSINDIKATORER

For at disse mål skal være retningsgivende i hverdagen, skal de operationaliseres og omsættes til

nogle

få

indikatorer – eller tegn – som der kan følges op på både nationalt og lokalt.

Mål og indikatorer må aldrig blive fjender af det overordnede formål, de skal fremme. Indikatorer

skal først og fremmest give os et grundlag for en meningsfuld dialog om, hvor og hvordan res-

sourcer kan prioriteres, for at få den bedste trivsel, udvikling og læring for børnene.

En operationalisering og udvikling af indikatorer for den kvalitet, vi bør stræbe efter for vores

dagtilbud, bør derfor gennemføres med inddragelse af de væsentligste aktører på området. Kun

på den måde kan indikatorerne blive relevante og praktiske redskaber i hverdagen – for det pæ-

dagogiske personale, for dagtilbudslederne og for de kommunale forvaltninger.

At opstille meningsfulde indikatorer eller tegn, der indfanger dét, vi gerne vil opnå i hverdagen,

er ikke let. Der er en risiko for, at indikatorerne stjæler al opmærksomheden og bliver betragtet

som dét vigtigste i udviklingen af dagtilbuddene. Det er de ikke. De er netop indikationer på, om

vi er på rette vej. Om der sker en udvikling. Der er endvidere en risiko for, at indikatorerne bliver

verdensfjerne uden forbindelse med hverdagen. Og der er en risiko for »teaching to the test«, hvor

man blindt forfølger de mål, der kan måles og vejes, og glemmer at gøre det, der skal til, for at

udvikle kvaliteten.

STRATEGISK

RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

STRATEGISK

RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

Men svaret på disse grundlæggende udfordringer er ikke at undlade at sætte mål eller måle på

udviklingen. Svaret er at udvikle nogle få og relevante indikatorer – og ikke mindst: at bruge dem

klogt og reflekteret.

Ministeren og Folketinget skal have mulighed for at følge, om målene for landets dagtilbud reelt

omsættes i praksis i sektoren som helhed. Og kommunalbestyrelserne skal have mulighed for at

lokalisere, hvor i kommunen det går godt og mindre godt med at implementere de overordnede

mål. Men at give indikatorerne den plads, de skal have – som et af flere redskaber, der kan danne

grundlag for en frugtbar drøftelse af, om vi er på rette vej – er et fælles ansvar.

ANBEFALING: INDIKATORER FOR KVALITET

Formandskabet foreslår, at der med udgangspunkt i formålet udvikles nogle overord-

nede mål, og at der udvikles nogle indikatorer for målene, som der kan følges op på

både nationalt og lokalt. Indikatorerne udvikles sammen med de væsentligste aktører

på området.

SKAB SIKKER OG BRUGBAR VIDEN

OM DEN FAKTISKE KVALITET I LANDETS DAGTILBUD

Danmark bruger hvert år 30 milliarder kroner på dagtilbudsområdet, men vi aner ret beset ikke,

om pengene bruges på at skabe høj kvalitet. Og det er svært at sætte retning for kvalitetsud-

viklingen, når vi ikke ved, hvor vi står.

Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest økonomiske ressourcer på dagtilbudsområ-

det. Men bruges de bedst muligt? Det kan vi ikke vide, hvis ikke vi har et overblik over, hvor kvali-

teten er høj eller lav i den virkelige verdens dagtilbud: Hvad er dagtilbud gode og mindre gode til?

Er der den nødvendige adgang til specialkompetencer? Har ledelsen fokus på faglig udvikling og

sparring? Har pædagogerne tilstrækkeligt fokus på alle børns udvikling og læring? Er der en varm

og omsorgsfuld relation mellem voksne og børn?

Der er behov for en »tilstandsvurdering« af de danske dagtilbud. En national kvalitetsundersø-

gelse, som både kan afdække, på hvilke områder vi har de største kvalitetsudfordringer, og som

kan bruges som redskab til lokalt at identificere og følge op på de kvalitetsudfordringer, der viser

sig. Ministeren og Folketinget skal have et nationalt overblik over, hvor kvalitetsudfordringerne er.

Er det især at skabe gode læringsmiljøer, der er problemet? Er problemet, at der ikke er tilstræk-

keligt fokus på børnenes udvikling? Osv.

En god national kvalitetsundersøgelse kan sige noget om, hvilke typer af kvalitetsudfordringer

der er mest udbredt i Danmark. Hvad danske dagtilbud er gode til og mindre gode til. Men den lo-

kale forvaltning har brug for en mere præcis lokalisering af, hvilke dagtilbud i kommunen der har

STRATEGISK RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

hvilke problemer. Undersøgelsen bør gennemføres, så den samtidig kan være et

redskab,

som

kommunerne kan bruge direkte til at undersøge kvaliteten i deres egne dagtilbud. Forvaltningen

skal – uden de store omkostninger – kunne gennemføre sin egen kvalitetsmåling og dels se,

hvor skoen trykker i de enkelte dagtilbud, dels sammenligne kommunen i forhold til et nationalt

gennemsnit.

Grisen bliver ikke federe af at blive vejet. En undersøgelse af kvaliteten gør det ikke i sig selv.

Men skal vi give kvalitetsudviklingen retning og bruge pengene klogt, så er det en god ide at

vide, hvor kvaliteten halter. Ikke for at slå hinanden oven i hovedet, men for at få øje på, hvor

ressourcerne skal kanaliseres hen.

Det, vi anbefaler, er således en repræsentativ undersøgelse, der helt konkret belyser rammer og

indhold, herunder blandt andet:

•

Hvordan ser det ud med ressourcer, normeringer og personalets uddannelse?

Hvordan er adgangen til specielle kompetencer og ressourcepersoner?

Hvordan arbejdes der med læring i dagtilbuddene?

Hvordan er relationen mellem voksne og børn?

Hvordan sikrer ledelsen høj faglighed i den pædagogiske praksis – og hvordan rammesættes,

organiseres og tilrettelægges praksis?

For yderligere uddybning af kvalitetsundersøgelsen se i øvrigt Formandskabets beretninger fra

2015 og 2016.

Med den nationale undersøgelse får vi hurtigt et klarere billede af kvalitetens tilstand i danske

dagtilbud, og vi får et redskab, som kommunerne kan bruge til at afdække kvaliteten af dagtilbud-

dene i kommunen.

Dette redskab kan imidlertid ikke stå alene, når forvaltningerne og kommunalbestyrelserne

skal have et godt grundlag for at udvikle kvaliteten i kommunens dagtilbud. Her vil Formand-

skabet anbefale, at kommunerne arbejder med flere forskellige indfaldsvinkler til kvalitetsar-

bejdet. Kvalitetsundersøgelsen bør således kombineres med indsamling og analyse af alle

»hårde« data, som kommunen råder over, et styrket systematisk fagligt og pædagogisk tilsyn

og en dialog med dagtilbuddene om deres egne refleksioner og analyser af udfordringer og

indsatser.

ANBEFALING: NATIONAL KVALITETSUNDERSØGELSE

OG KVALITETSVURDERINGSVÆRKTØJ

Formandskabet foreslår, at

ministeren

iværksætter en national og repræsentativ under-

søgelse af kvaliteten i danske dagtilbud, som både afdækker, hvor de største kvalitets-

udfordringer er, og som kan bruges lokalt som et redskab i kommunen til at identificere

udfordringer og følge op på kvalitetsudviklingen.

STRATEGISK

RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

STRATEGISK

RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES

KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE

LÆRINGSMILJØER

De voksne i dagtilbud – og kvaliteten af interaktionen mellem den voksne og barnet – er den

enkeltfaktor, der betyder allermest for børnenes udvikling, læring og trivsel i dagtilbuddet. Derfor

kan et kvalitetsløft for dagtilbudsområdet kun ske, hvis vi målrettet løfter kompetencerne hos de

voksne, som børnene er sammen med i løbet af dagen.

Vi bryster os ofte af, at vi har nogle af de bedst uddannede pædagoger i verden, og at vi i forhold

til normeringer, dagtilbudsdækning mv. er blandt verdens førende. Mange andre lande valfarter

hertil for at lære om, hvordan man skaber varme og trygge fællesskaber i dagtilbuddene. Men

ambitionerne er steget: Vi skal blive bedre til at modvirke læringsuligheden. Og her er gode, sti-

mulerende læringsmiljøer helt afgørende.

GODE PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER

Læring i dagtilbud er ikke en skolificering. Læring er et integreret element i leg, i hverdagens

gøremål og i den omsorg, den voksne yder barnet. Læring er indlejret i udforskningen af en

myretue, i spisesituationen, i sang- og rytmiklege og i de forløb, det pædagogiske personale

tilrettelægger med særlige temaer, ture osv. Læring skal forstås bredt som børns kognitive,

sociale og emotionelle udvikling, men også bredt i forhold til en dagligdag præget af spontan

leg, rutiner omkring middagsmaden og planlagte aktiviteter.

Læringsmiljøer af høj kvalitet kalder i høj grad på et fagligt dygtigt, kompetent og empatisk

personale og ledelse, der evner at have blik for, hvordan praksis kan udvikle sig, således at

børnene får de bedste muligheder for at lære og udvikle sig.

En del af ledelsens og personalets arbejde med at facilitere læringsmiljøer af høj kvali-

tet er blandt andet at have pædagogisk didaktiske overvejelser om et læringsmiljø, der

understøtter børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og ud-

vikling. Pædagogisk didaktiske overvejelser handler i den sammenhæng om viden om

børnefællesskabets og børnenes perspektiver. De didaktiske overvejelser handler også

om tilrettelæggelse af læringsmiljøer, som er mangfoldige, aktive og kreative, og som

udvikler børnenes mulighed for at skabe og udtrykke sig. Endelig handler didaktiske

overvejelser om en systematisk evaluering af den pædagogiske praksis, der spiller ind i

de faglige refleksioner over børnenes læring og udvikling.

Kilder: Formandskabets beretning 2016 og Mastergruppen for en styrket pædagogisk

læreplan 2016

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

Læringsmiljøer af høj kvalitet kalder i høj grad på et fagligt dygtigt, kompetent og empatisk personale

og på en ledelse, der fortløbende har blik for, hvordan praksis kan organiseres og tilrettelægges, så-

ledes at børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Derfor bliver vi nødt til at spørge:

Er de fagprofessionelle dygtige nok til netop dette – at arbejde med de 0-6-årige børns læring?

Manglen på nationalt overblik over de faktiske kvalitetsforhold i dagtilbudssektoren efterlader os

med mange ubesvarede spørgsmål – også på dette specifikke område. Men vi har forskellige

indicier, der peger i retning af, at det en udfordring for pædagogerne at skabe rum for arbejdet

med et bredt læringsbegreb, hvor der både er fokus på børns kognitive, sociale og emotionelle

udvikling (se blandt andet Formandskabets beretning fra 2016).

Hvis børnene skal klare sig godt videre i livet, så skal

alle

færdigheder og kompetencer udvikles.

Det kræver læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor personalet igangsætter aktiviteter i form af udfor-

drende lege, som understøtter og udvikler barnets socio-emotionelle og kognitive læring. Og hvor

barnet er aktiv initiativtager, og personalet faciliterer børnenes interessefelter, deltager i aktivite-

terne og stiller relevante spørgsmål samt hjælper dem til at udvikle aktiviteterne.

Der skal sættes bredt ind, hvis vi skal løfte kompetencerne hos det pædagogiske personale og

lederne: Grunduddannelsen for pædagoger skal styrkes, og ledernes kompetencer til at lede fag-

professionelle og understøtte udvikling af læringsmiljøer skal styrkes. Både ledere og medarbej-

dere skal tilbydes den rigtige efteruddannelse, som spiller klogt sammen med kompetenceudvik-

ling i den daglige praksis.

Og ikke mindst skal professionen styrkes. Vi skal have en stærk analytisk kultur i dagtilbuddene,

hvor dygtige fagprofessionelle analyserer egen praksis, lærer af hinanden og forstår at bruge og

omsætte andres erfaringer og forskningsviden til udvikling af den daglige praksis. Det er først og

fremmest fagligt dygtige og udviklingsorienterede pædagoger med en fælles tilgang til kvalitet

og en vilje til at stå på mål for den, som kan løfte kvaliteten i vores dagtilbud.

STYRK

DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

ANBEFALINGER

Formandskabet foreslår følgende tiltag for at styrke de fagprofessionelles kompetencer

og forbedre kvaliteten af læringsmiljøerne:

•

Det pædagogiske personales efteruddannelse bør have fokus på læring.

Det er ikke

tilstrækkeligt at se på den pædagogiske grunduddannelse, hvis vi skal styrke den

faglige udvikling i dagtilbuddene.

Ministeren

opfordres også til i samarbejde med

uddannelses- og forskningsministeren

at indgå i et strategisk samarbejde med

pro-

fessionshøjskolerne, KL og andre aktører

om at sikre gode efteruddannelsestilbud,

som målrettes kompetencer til at udvikle gode, alderssvarende læringsmiljøer. Den

foreslåede kvalitetsundersøgelse kan også her være et vigtigt redskab til at identifi-

cere, hvor der er behov for at sætte ind med efteruddannelse og kompetenceudvik-

ling lokalt i kommunerne.

•

En ny pædagogisk læreplan bør følges op af fokuseret efteruddannelse.

I forbindelse

med eventuel vedtagelse og implementering af en ny, styrket pædagogisk læreplan

i 2017 er det afgørende, at

ministeren

sikrer, at der gennemføres en landsdækkende

efteruddannelsesindsats af det pædagogiske personale og ledelseslag. Kun på den

måde kan vi sikre, at den nye læreplan bliver omsat, anvendt og oplevet som me-

ningsfuld i det pædagogiske arbejde med at styrke børnenes læring.

•

En national uddannelse for dagtilbudsledere.

Gode læringsmiljøer kræver også, at

ledelsen i dagtilbuddene tager ansvar for og er i stand til at understøtte, sætte ret-

ning for og udvikle fagligheden i dagtilbuddenes dagligdag. Derfor bør

ministeren

i samarbejde med

KL og andre aktører på området

undersøge, om man kan styrke

ledelsen tæt på fagligheden ved at etablere en national dagtilbudslederuddannelse.

Dette initiativ skal også ses i sammenhæng med udviklingen af en eventuel national

skolelederuddannelse.

•

Massiv opkvalificering af ufaglært personale i dagtilbud.

Det er et reelt problem for

kvaliteten i den danske dagtilbudssektor, at fordelingen mellem faglært og ufaglært

personale i daginstitutionerne er cirka 60/40, og at vi har dagplejere og private bør-

nepassere, som stort set ikke er pædagogisk uddannet. Derfor opfordres både

re-

geringen og kommunalpolitikere

til at prioritere midler til en massiv opkvalificering

af ikke-uddannet personale, og at de retter et særligt fokus på kompetenceudvikling

af dagplejere og private børnepassere. Samtidig bør der stilles skarpere krav om, at

dagplejere og private børnepassere skal have en tilknytning til et professionsfagligt

miljø i et dagtilbud.

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

ANBEFALINGER

Formandskabet foreslår også følgende tiltag for at styrke de fagprofessionelles kompe-

tencer og forbedre kvaliteten af læringsmiljøerne:

•

Evaluering af læringsaspektet på pædagoguddannelsen.

Hvis pædagoger skal blive

bedre til at arbejde systematisk og vidensbaseret, så de understøtter barnets udvik-

ling af kognitive såvel som non-kognitive kompetencer, bliver vi nødt til at se nær-

mere på, om pædagogerne lærer det på grunduddannelsen. Understøtter den nye

pædagoguddannelse i tilstrækkelig grad pædagogernes arbejde med læring, herun-

der også arbejdet med den pædagogiske læreplan? Det bør være et prioriteret fokus-

område i den evaluering, som

Uddannelses- og Forskningsministeriet

har igangsat

af pædagoguddannelsen.

•

Der bør etableres et fagligt selskab for pædagoger.

Læringsmiljøer og dagtilbud af

høj kvalitet, der løfter og udvikler alle børn, kræver også en stærk professionsfag-

lighed hos pædagogerne. De skal være faglige fyrtårne og vise, at de udgør en

pro-

fession,

der kan sit kram og gør en forskel, fordi de har den faglige viden om, hvad

der skal til. For at styrke professionsfagligheden opfordres

professionshøjskolerne,

BUPL og FOA

derfor til at tage initiativ til at etablere faglige selskaber på dagtilbuds-

området, i lighed med faglige selskaber for sygeplejersker og sundhedsplejersker.

Formålet med disse faglige selskaber er at styrke en fælles professionsbevidsthed

om, hvad kvalitet er, hvordan man udvikler den – og hvad pædagoger skal kunne for

at udvikle kvaliteten – og hvordan man bruger forskning og anden viden til altid at

være på forkant med den pædagogiske udvikling.

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT

BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

Danmarks børn har ikke lige muligheder for at lære, blive kloge, nysgerrige og ambitiøse. De fødes

ind i familier med meget forskellige forudsætninger for at give deres børn de bedste lærings- og

udviklingsmuligheder. Og uligheden fastholdes eller forstærkes ligefrem, fra barnet begynder i

dagtilbud, til det går ud af skolen og videre i uddannelsessystemet.

Politikere, kommuner, uddannelsesinstitutioner, ledere og pædagogisk personale bør sætte

bekæmpelsen af denne læringsulighed øverst på dagsordenen. Det indebærer et målrettet

fokus på læringen i dagtilbuddene. For allerede i vuggestuealderen ses der markante for-

skelle i børns kognitive og socio-emotionelle kompetencer. Undersøgelser har vist, at socialt

udsatte børn ikke mødes med samme positive ambitioner, krav, udfordringer og stimuli fra

dagtilbuddet som deres jævnaldrende. De vokser op i en form for lærings- og forventnings-

fattigdom. Dermed går enorme potentialer tabt. Både for det enkelte barn og for samfundet

som helhed.

I Danmark er der bred enighed om, at alle børn skal have lige muligheder, fra de starter i dagtilbud

og i resten af deres opvækst. Men på trods af års ambitioner, skåltaler og målsætninger om, at

både dagtilbud og skole skal styrke den sociale mobilitet og mindske betydningen af den sociale

baggrund, er netop den sociale baggrund stadig afgørende for, hvad børn kan lære – og være. Og

der er desværre ikke mange tegn på, at det ændrer sig.

Danmark halter bagefter de øvrige nordiske lande, når det gælder om at mindske betydningen

af social baggrund. PISA-undersøgelser viser, at Danmark ganske enkelt er dårligst i Norden til

at udligne læringsuligheden i løbet af folkeskoletiden. Og læringsuligheden er tilmed skævt for-

delt geografisk, så en stor andel af børn med svag hjemmebaggrund er indskrevet i de samme

dagtilbud. En kortlægning fra KORA viser, at de kommuner, der har flest udsatte børn, også har

de dårligste personalenormeringer i dagtilbuddene. Det kommer der ikke megen læringslighed

ud af.

En effektiv indsats mod den læringsulighed, som eksisterer i Danmark anno 2016, kræver et

målrettet fokus på den del af barndommen, som kommer før børnehaveklassen. Det er for

sent at rette op på læringsuligheden i folkeskolen, da børns kognitive og socio-emotionelle

færdigheder – og dermed læringspotentialet – er grundlagt længe før skolestart. Derfor skal

der i indsatsen fokus på:

•

En tidlig og tværprofessionel indsats, herunder identifikation og opsporing af børn

Involvering og samarbejde med forældrene, særligt i forhold til at styrke læringsmiljøet i

hjemmet

En oprustning af personalets kompetencer, hvor en systematisk tilgang til det pædagogiske

arbejde med læring skal stå helt centralt.

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

ANBEFALINGER

For at mindske den socioøkonomisk betingede læringsulighed

skal der rettes et særligt

fokus på at skabe differentierede og stimulerende læringsmiljøer i dagtilbuddet. Det

pædagogiske personale skal have fokus på de enkelte børns behov og potentialer og

tilrettelægge gode læringsforløb for disse børn i fællesskabet.

For at det pædagogiske personale kan løfte opgaven foreslår Formandskabet, at:

•

Professionshøjskolerne sikrer, at de pædagogstuderende uddannes i redskaber og

metoder,

som kan styrke læringen og udviklingen for børn med en socioøkonomisk

svag baggrund.

•

De kommunale forvaltninger stiller specialkompetencer til rådighed

for den daglige

pædagogiske praksis i de geografiske områder, hvor der er mange socioøkonomisk

svage børn og/eller mange etniske minoritetsbørn.

•

Kommunerne

har særlig opmærksomhed på de mest udsatte områder og dagtilbud

med mange sociale udfordringer:

•

Kommunerne gennemfører en bevidst rekrutteringsstrategi

af pædagoger og le-

dere for at sikre høj faglighed i de mest udsatte områder.

•

Kommunerne indfører sociale normeringer,

sådan at der tilføres mere personale

til dagtilbud med særlige sociale udfordringer.

•

Kommunerne øger deres pædagogiske støtte til og opfølgning på kvalitet

i de

mest udsatte områder.

Det pædagogisk personale skal også være dygtigere til at samarbejde med forældrene

om at styrke læringsmiljøet i hjemmet. Potentialet er til stede. Vi ved, at forældrene øn-

sker mere vejledning fra det pædagogiske personale i, hvordan de selv kan styrke deres

barns læring. Dette ønske kommer især fra de kortuddannede og tosprogede forældre.

For at styrke det pædagogiske personales samarbejde med forældre foreslår Formand-

skabet, at:

•

Professionshøjskolerne

udbydere af efter- og videreuddannelse

styrker det pæ-

dagogiske personale i at

vejlede

samarbejde

med forældre om at udvikle stimule-

rende læringsmiljøer i hjemmet.

•

Ministeren tager initiativ til en opsamling og formidling af

eksisterende kommunale

indsatser med fokus på at styrke læringsmiljøet i hjemmet. Endvidere bør ministeren

iværksætte, at konkrete lovende metoder og indsatser afprøves og evalueres.

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

Der er vigtigt at skelne mellem på den ene side den socioøkonomiske ulighed, der fører til et

kontinuum af læringsulighed, hvor børn af ufaglærte og nogle grupper af etniske minoritetsbørn

befinder sig i den ene ende og børn af højtuddannede i den anden ende. Og på den anden side

de særligt socialt udsatte børn, der kommer fra familier med ringe forældreevne. Her er der tale

om langt mere massive problemer med for eksempel psykisk sygdom, misbrug eller ekstrem

fattigdom, og her er barnets muligheder for at udvikle sig og lære helt anderledes begrænsede.

Den socioøkonomisk betingede læringsulighed imødegås bedst med en særlig opmærksomhed

på sprogstimulering mv. af de børn, der må forventes at være i risikogruppen, adgang til special-

kompetencer og et massivt fokus på at udvikle læringsmiljøer både i dagtilbuddet og i hjemmet.

En sådan indsats vil også gavne de mest udsatte børn, men her kræves mere end det. Her er der

brug for en MEGET tidlig indsats (allerede mens mødrene er gravide), et fokus på læringsdimen-

sionen hos alle ressourcepersoner, der har kontakt med de sårbare familier, et samarbejde på

tværs af forvaltningerne og en dyb faglig viden om læring og udvikling hos de mest udsatte børn.

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

NY DAGSORDEN FOR

FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET

DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR RÅDET

DANMARKS DAGTILBUD

NY DAGSORDEN FOR

FOR BØRNS LÆRING

ANBEFALINGER

For de særligt udsatte børn

er der – ud over styrkelsen af læringsmiljøerne i dagtilbud-

dene – behov for en koordineret, tværfaglig og tværsektoriel indsats. I mange af disse

familier er der mange kontaktpersoner inde i billedet: jobkonsulenter, familieterapeuter,

sundhedsplejersker, misbrugskonsulenter, psykiatere mfl. Her er det vigtigt, at alle kon-

taktpersoner har fokus på hjemmets læringsmiljø og på barnets læring, udvikling og

trivsel. Desuden skal samarbejdet mellem de mange sociale kontaktpersoner og dag-

tilbuddene styrkes – og samarbejdet mellem de sociale myndigheder og dagtilbudsfor-

valtningerne skal ligeledes styrkes.

Formandskabet foreslår derfor, at:

• Både de studerende på

pædagoguddannelsen

og det pædagogiske personale i deres

efteruddannelse

får

viden

om og

metoder

til samarbejdet med de mest udsatte fami-

lier, og at de får en viden om, hvilken rolle de kan spille i tværfaglige indsatser.

•

Kommunerne forpligtes til at arbejde på tværs af sektorer og forvaltninger

– på tværs

af sundhed, social, beskæftigelse og uddannelse – for at styrke familiens samlede

ressourcer og dermed også barnets udvikling, trivsel og læring. De strukturelle og

kulturelle barrierer for dette samarbejde skal identificeres og elimineres.

•

Ministeren

sammen med

kommuner

Sundhedsstyrelsen

tager initiativ til at un-

dersøge og

udvikle forsøg med, hvordan sundhedsplejen i barnets første leveår,

samarbejde med forældrene og dagtilbud, kan have et større og mere målrettet fokus

på barnets læring – også i overgangen fra hjem til dagtilbud.

•

Ministeren

sammen med

kommunerne, Social- og Indenrigsministeriet

Sund-

heds- og Ældreministeriet

tager initiativ til at gennemføre forsøg med konkrete

samarbejder på tværs af de sociale myndigheder, sundhedsforvaltningerne og dag-

tilbudsforvaltningerne

om at styrke læringsmiljøet i hjemmet for de mest ressour-

cesvage familier.

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING

FRA FORMANDSKABET

Februar 2017

Udgivet af:

Formandskabet for

Rådet for Børns Læring

Oplag: 500 stk.

Foto: Büro Jantzen

Grafisk produktion:

Rosendahls a/s

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Publikation: Beretning fra formandsskabet februar 2017, fra Rådet for Børns Læring

FORMANDSKABET FOR

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammen-

sætning er fastsat i folkeskoleloven. Rådet ledes af et Formandskab,

der består af Agi Csonka (formand), Stefan Hermann, Fie Lademann,

Andreas Rasch-Christensen, Gitte Reimann, Charlotte Ringsmose og

Anders-Peter Østergaard.

Rådet for Børns Læring skal blandt andet følge, vurdere og rådgive

undervisningsministeren og børne- og socialministeren, om det faglige

niveau den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervis-

ningen i folkeskolen og om det pædagogiske arbejde med at under-

støtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.

Rådet har også til opgave at vurdere skolers og dagtilbuds evne til

at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn

med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis ud-

vikling kræver et særligt hensyn.