SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 159
Offentligt

UDKAST

Forslag

Sagsnr.

2016 - 7288

Doknr.

414345

Dato

24-02-2017

til

Lov om frikommunenetværk

Kapitel 1

Formål og varighed

§ 1.

Formålet med denne lov er at give kommuner, der er organiseret i frikommune-

netværk, jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med

henblik på at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, re-

gelforenklinger og bedre styring i kommunerne.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

§ 2.

Der etableres frikommunenetværk inden for følgende temaer og med følgende

kommuner som deltagere:

1) Frikommunenetværk om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats,

herunder nytænkning af integrationsområdet, med Aalborg, Brønderslev, Fre-

derikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thi-

sted og Vesthimmerlands Kommuner som deltagere.

2) Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger med Favr-

skov, Høje-Taastrup, København, Randers, Roskilde og Aarhus Kommuner.

3) Frikommunenetværk om bedre styring af udgifterne på det specialiserede so-

cialområde med Favrskov, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive og

Aabenraa Kommuner.

4) Frikommunenetværk om børn som vores vigtigste ressource med Gladsaxe,

Guldborgsund og Ikast-Brande Kommuner.

5) Frikommunenetværk om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde

med Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner.

6) Frikommunenetværk om sammenhængende indsatser på tværs af sektorom-

råder med Esbjerg, København, Odense, Randers og Aarhus Kommuner.

7) Frikommunenetværk om en plan for sammenhængende indsats sammen med

borgeren med Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Grib-

skov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner.

8) Frikommunenetværk om øget borgerinvolvering og samskabelse med Assens,

Holbæk, Nordfyns, Ringkøbing-Skjern, Slagelse og Aarhus Kommuner.

§ 3.

Kommunerne i et frikommunenetværk kan alene gennemføre forsøg inden for

frikommunenetværkets tema.

§ 4.

Kommuner, der deltager i et frikommunenetværk, kaldes frikommuner.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Stk. 2.

Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, der alene

har frikommuner inden for samme netværk som deltagere, kan omfattes af forsøg

inden for frikommunenetværkets tema.

Kapitel 3

Generelle bestemmelser

§ 5.

Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at fastsætte regler, kan inden

for bemyndigelsens grænser fastsætte særlige regler for frikommuner.

§ 6.

Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at godkende fravigelser af

gældende regler, kan inden for bemyndigelsens grænser godkende særlige fravigelser

for frikommuner.

§ 7.

Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, evalu-

ering og indberetning af forsøg, der gennemføres i frikommuner efter denne lov og

anden lovgivning.

§ 8.

Forsøg, som efter denne lov kan godkendes af en minister jf. § 5, eller forsøg,

som kan godkendes ved fravigelse af gældende regler, jf. § 6, anses for godkendt,

medmindre kommunalbestyrelsen modtager afslag på godkendelse eller anmodning

om yderligere oplysninger senest 25 hverdage efter, at ansøgningen er modtaget af

den, der er bemyndiget til at meddele godkendelse.

Kapitel 4

Beskæftigelsesministerens område

§ 9.

Beskæftigelsesministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunal-

bestyrelsen i en frikommune i netværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigel-

sesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, kan give støtte i form af

tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed ved, at reglerne i §§ 65-

67 i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse for personer, der er omfattet af mål-

grupperne i § 2, nr. 2, 10, og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kapitel 5

Børne- og socialministerens område

§ 10.

Børne- og socialministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste

ressource kan udvikle og afprøve nye måder for udredning af barnets, den unges og

familiens forhold, for fastsættelse af målsætninger og mål for indsatsen og for opfølg-

ningen i de enkelte sager.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren kan ved godkendelsen af forsøg, jf. stk. 1, helt eller

delvist give dispensation fra §§ 48 og 50, § 54, stk. 2, 3. pkt., § 140, stk. 1, 3, 4, 6 og

7, og § 155 b, stk. 2, i lov om social service.

Stk. 3.

En godkendelse efter stk. 2 medfører, at der samtidig kan gives dispensation

fra reglerne om en børnefaglig undersøgelse i §§ 50 b og 52, stk. 2, i lov om social

service.

Stk. 4.

En godkendelse efter stk. 2 medfører, at der samtidig, i det omfang der er givet

dispensation til ikke at udarbejde en handleplan, kan gives dispensation fra:

1) Kravet i servicelovens § 68, stk. 11, og § 68, stk. 12, 2. pkt., i lov om social

service om, at handleplanen revideres.

2) Kravet i § 68, stk. 13, i lov om social service om oversendelse af en handle-

plan.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

3) Kravet i § 68, stk. 14, 2. pkt., i lov om social service om udarbejdelse af en ny

handleplan.

4) Kravet i § 68 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service om valg af anbringelses-

sted i overensstemmelse med en handleplan.

5) Kravet i § 70, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service om vurdering af behovet for

revision af handleplanen.

6) Kravet i § 140, stk. 7, i lov om social service om udlevering af handleplanen.

Stk. 5.

En godkendelse efter stk. 2 medfører, at der samtidig kan gives dispensation

fra kravet om at tilbyde revision af den særskilte plan for støtte til forældrene i § 70,

stk. 4, i lov om social service.

Stk. 6.

Der kan ikke gives godkendelse efter stk. 1 til forsøg, der omfatter sager vedrø-

rende anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 58 i lov om social service,

videreført anbringelse, jf. § 68 a i lov om social service, adoption uden samtykke, jf. §

68 e i lov om social service, og efterværn, jf. § 76 i lov om social service.

Stk. 7.

Det er bl.a. en forudsætning for godkendelse efter stk. 1, at kommunalbestyrel-

sen redegør for, hvordan det sikres:

1) At barnet inddrages og høres i egen sag i overensstemmelse med barnets

modenhed og sagens karakter.

2) At sagerne oplyses i tilstrækkelig grad, og at der træffes de fornødne afgørel-

ser om støtte i overensstemmelse med barnets bedste.

3) At der udarbejdes en beskrivelse af mål for den iværksatte indsats eller støtte,

og at der følges op på disse mål.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en for-

anstaltning over for et barn eller en ung vurdere om beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3, skal

revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum fore-

tage en sådan vurdering. Afgørelsen om revision træffes så vidt muligt med samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelses-

sted i overensstemmelse med beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3.

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen skal forud for en afgørelse om hjemgivelse, jf. § 68 i

lov om social service, revidere beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3, og herunder angive den

videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.

Stk. 11.

Kommunalbestyrelsen skal forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte

18. år i samarbejde med den unge have revideret beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3, og

herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og

beskæftigelse samt øvrige relevante forhold.

Stk. 12.

Såfremt en ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt eller har haft en

fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune, skal frikommunen,

som har været opholdskommune, forud for skiftet oversende den reviderede beskri-

velse til den nye opholdskommune, medmindre der er truffet afgørelse om foranstalt-

ninger efter § 76 a i lov om social service. Oversendelsen af beskrivelsen skal ske

med samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver.

Stk. 13.

Er der udarbejdet en beskrivelse, jf. stk. 7, nr. 3, for støtte til forældrene, skal

kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne, når der er behov for det. Kommunal-

bestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold

uden for hjemmet, tilbyde en revision af beskrivelsen. Kommunalbestyrelsen skal her-

efter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for

at tilbyde en revision af beskrivelsen.

Stk. 14.

Når der træffes afgørelse om, at et barn eller en ung anbringes på et anbrin-

gelsessted efter § 66 i lov om social service eller visiteres til et behandlingstilbud for

stofmisbrugere efter § 101 i lov om social service, skal relevante dele af beskrivelsen,

jf. stk. 7, nr. 3, udleveres til tilbuddet.

§ 11.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en plan for

en sammenhængende indsats sammen med borgeren kan træffe beslutning om, at §

54, stk. 2, 3. pkt., i lov om social service om en særskilt plan for støtte til forældre un-

der et barns anbringelse kan fraviges, og at indholdet af planen i stedet indgår i en

sammenhængende plan for forældrene.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at elementer af en handle-

plan, jf. § 140 i lov om social service, der vedrører forældrene, indgår i en sammen-

hængende plan for forældrene.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan som led i et forsøg, jf. stk. 1, træffe beslutning om at

§ 70, stk. 4, i lov om social service kan fraviges. Kommunalbestyrelsen skal i stedet

tilbyde at revidere de dele af den sammenhængende plan, der vedrører støtte til for-

ældre under et barns anbringelse, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal

senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet,

tilbyde en sådan revision. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders

mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af pla-

nen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan som led i et forsøg, jf. stk. 2, træffe beslutning om,

at bestemmelserne om revision af handleplanen i § 70, stk. 1, i lov om social service

kan fraviges. Kommunalbestyrelsen skal i stedet senest 3 måneder efter, at der er

iværksat en foranstaltning over for barnet eller den unge vurdere, om de elementer af

den sammenhængende plan, der vedrører forældrene, skal revideres. Kommunalbe-

styrelsen skal herefter med højest 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurde-

ring. Afgørelsen om revision træffes så vidt muligt med samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

§ 12.

Børne- og socialministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne

på det specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om optagelse i et bestemt

botilbud for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke

modsætter sig en flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til

en flytning, hvis kommunalbestyrelsens indstilling om flytning tiltrædes af den værge,

som statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131 i lov om social service. Kommunalbe-

styrelsen kan alene træffe afgørelse efter 1. pkt., når:

1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende

kan få den nødvendige hjælp, og

2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigts-

mæssigt for den pågældende.

Stk. 2.

Godkendelse efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør

for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at målgruppen for forsøget er klart

afgrænset.

Stk. 3.

Bestemmelserne i §§ 124, 124 a, 129, stk. 5, og 131-137 i lov om social ser-

vice finder tilsvarende anvendelse ved forsøg efter stk. 1.

Stk. 4.

Tilladelser efter stk. 1 kan kun gives til den kommune, der har pligt til at yde

hjælp til en borger efter lov om social service, jf. §§ 9-9b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

§ 13.

Børne- og socialministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne

på det specialiserede socialområde kan:

1) træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller

pejlesystemer for en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-

evne, jf. § 124 a i lov om social service, der er optaget i en boform efter lov

om social service eller har ophold i en plejebolig efter lov om almene boliger

eller en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller lignende, når der er risiko

for, at personen ved at forlade sin bolig udsætter sig selv eller andre for at lide

personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at af-

værge denne risiko.

2) iværksætte anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer for en person

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a i lov om so-

cial service, hvis den pågældende ikke modsætter sig dette, når der er risiko

for, at personen ved at forlade sin bolig udsætter sig selv eller andre for at lide

personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at af-

værge denne risiko.

Stk. 2.

En afgørelse efter stk. 1, nr. 1, kan gøres tidsubegrænset for en person, hvor

den nedsatte funktionsevne, jf. § 124 a i lov om social service, er en konsekvens af en

erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Stk. 3.

Bestemmelserne i §§ 124, 124 a, 130, 133, 136 og 141 i lov om social service

samt regler udstedt med hjemmel i § 137, stk. 1, i lov om social service finder tilsva-

rende anvendelse ved forsøg efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om og iværksætte anvendelse af

personlige pejle- og alarmsystemer m.v. efter stk. 1 for personer, der har ophold i et

botilbud, plejebolig eller lignende boform i den pågældende kommune. Såfremt den

kommune, hvor personen har ophold, ikke er den kommune, der har pligt til at yde

hjælp til den pågældende person efter lov om social service, efter § 9 i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område, er afgørelse om og iværksættelse af

anvendelse af personlige pejle- og alarmsystemer efter stk. 1 betinget af samtykke fra

den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter lov om social service til den pågæl-

dende.

Stk. 5.

Godkendelse efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør

for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at anvendelsen af personlige alarm-

og pejlesystemer sker med hensyntagen til såvel pligten til at drage omsorg for en

borger samt hensynet til borgerens frihed, værdighed og selvbestemmelse.

§ 14.

Børne- og socialministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne

på det specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at

anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for en person

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a i lov om social ser-

vice, der har ophold i en boform efter lov om social service eller en plejebolig efter lov

om almene boliger eller en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller lignende, hvis

den pågældende ikke modsætter sig dette, og det samlet set vurderes som det mest

hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensynet til

borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for bor-

geren. Det er desuden en forudsætning, at der indhentes samtykke fra borgerens

nærmeste pårørende eller fra en værge, hvis der foreligger værgemål om personlige

forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5. Har en person, der mang-

ler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan

der træffes afgørelse om en foranstaltning efter 1. pkt., hvis to medarbejdere med

kendskab til borgeren og faglig indsigt på området giver en faglig anbefaling af dette.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 124, 124 a, 130, 133, 136 og 141 i lov om social service

samt regler udstedt med hjemmel i § 137, stk. 1, i lov om social service finder tilsva-

rende anvendelse ved forsøg efter stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om og iværksætte anvendelse af

situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning m.v. efter stk. 1 for per-

soner, der har ophold i et botilbud eller lignende boform i den pågældende kommune.

Såfremt den kommune, hvor personen har ophold, ikke er den kommune, der har pligt

til at yde hjælp til den pågældende person efter lov om social service, efter § 9 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, er afgørelse om og iværk-

sættelse af anvendelse af situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervåg-

ning efter stk. 1 betinget af samtykke fra den kommune, der har pligt til at yde hjælp

efter lov om social service til den pågældende.

Stk. 4.

Godkendelse efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør

for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at der ikke vil forekomme kontinuerlig

overvågning af en person, samt således at anvendelsen af de omfattede teknologier

sker med hensyntagen til såvel pligten til at drage omsorg for en borger samt hensy-

net til borgerens frihed, værdighed og selvbestemmelse.

§ 15.

Børne- og socialministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne

på det specialiserede socialområde kan tilbyde borgere, der er visiteret til ydelser efter

§ 85 i lov om social service, at tilkøbe yderligere af de allerede visiterede ydelser eller

andre ydelser omfattet af denne bestemmelse end de visiterede.

Stk. 2.

Godkendelsen efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør

for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at følgende krav er opfyldt:

1) Tilkøbsydelser må ikke træde i stedet for de ydelser, som borgeren er beretti-

get til efter lov om social service eller anden lovgivning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

2) Prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige, langsigtede om-

kostninger ved at tilrettelægge og levere tilkøbsydelsen.

3) Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke forekomme.

4) Kommunalbestyrelsen må ikke opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydel-

ser eller opkræve en lavere pris, end omkostningerne til tilrettelæggelse og le-

vering af tilkøbsydelserne kan begrunde.

5) Den enkelte borger, der benytter sig af tilkøbsydelser, skal være indforstået

med tilkøbets omfang og pris.

6) Tilkøbet skal ske på borgerens eget initiativ.

7) Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde kvalitetsstandar-

der for de ydelser efter § 85 i lov om social service, som borgerne får mulig-

hed for at tilkøbe, samt én gang årligt følge op på den visiterede hjælp.

8) Leverandøren af tilkøbsydelsen skal være godkendt af socialtilsynet, når leve-

randørens opgaveområde er omfattet af dette, jf. § 5 i lov om socialtilsyn.

9) Personale, som yder socialpædagogisk bistand som tilkøbsydelse, skal være

ansat hos en leverandør, som borgeren i forvejen modtager ydelser fra.

Stk. 3.

Tilladelser efter stk. 1 kan kun gives til den kommune, der har pligt til at yde

hjælp til en borger efter lov om social service, jf. §§ 9-9b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

§ 16.

Der kan efter bestemmelserne i §§ 18-20 anvendes magt og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten af det personale, som er tilkøbt til at levere socialpædagogisk

bistand efter § 15.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 18-20 gælder for personer med betydelig og varigt ned-

sat psykisk funktionsevne, som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 18-20. Det

er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den ned-

satte psykiske funktionsevne.

§ 17.

Formålet med §§ 16-23 er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte

omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-

sesretten efter §§ 18-20 skal personalet foretage, hvad der er muligt for at opnå per-

sonens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 3.

Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er min-

dre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 4.

Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med

størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at

der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

§ 18.

Personale, som yder socialpædagogisk bistand efter § 15, kan anvende fysisk

magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når

1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at

lide væsentlig personskade, og

2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

§ 19.

Personale, som yder socialpædagogisk bistand efter § 15, kan undtagelsesvis

for en afgrænset periode anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis

dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten i person-

lig hygiejne-situationer.

§ 20.

Personale, som yder socialpædagogisk bistand efter § 15, kan anvende fast-

spænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for

at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at

lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut på-

krævet.

Stk. 2.

Personalet skal beslutte, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende

foranstaltning kan anvendes.

§ 21.

Klager over anvendelsen af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten

efter §§ 18-20 i denne lov kan indbringes for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den

person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over personalets anvendelse af

magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, når den person, som indgrebet er

anvendt over for, ikke selv er i stand til at klage.

§ 22.

Indgreb efter §§ 18-20 skal registreres og indberettes af personalet til den kom-

munalbestyrelse, der har ansvaret for en leveret ydelse efter § 85 i lov om social ser-

vice.

§ 23.

Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om iværksæt-

telse af foranstaltninger, registrering og indberetning, jf. §§ 18-20 og 22.

Kapitel 6

Transport-, bygnings- og boligministerens område

§ 24.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i kommunenetværket om billige boliger

og fleksible boligløsninger kan træffe afgørelse om, at en lejer af en almen plejebolig

ikke har behov for at bo i den pågældende bolig. Kommunalbestyrelsen kan træffe en

sådan afgørelse, når kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering har fastslået, at:

1) lejerens behov for pleje og støtte ikke længere varetages mest hensigtsmæs-

sigt i den pågældende bolig,

2) en efterlevende ægtefælle eller en efterlevende samlever ikke har behov for

en plejebolig eller

3) en efterlevende ægtefælle eller en efterlevende samlever. som har behov for

en plejebolig, bor i en bolig, der er egnet til to personer.

Stk. 2.

Kun lejere, som kommunalbestyrelsen i frikommunen selv har pligt til at yde

hjælp, jf. § 9, stk. 1 og 7. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde, er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Klageadgangen i § 58 c i lov om almene boliger mv. finder tilsvarende anven-

delse på afgørelser efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens genvurdering af sagen, jf. § 66

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal foreligge inden 4

uger fra sagens modtagelse i frikommunen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af en afgørelse efter stk. 1 opsige en

lejeaftale om en kommunalt ejet almen plejebolig. Kommunalbestyrelsen kan endvide-

re på samme grundlag stille krav om, at en almen boligorganisation, en selvejende

almen ældreboliginstitution og en region opsiger en lejeaftale om en almen plejebolig

beliggende i en frikommune. Kommunalbestyrelsen sender kopi af kravet til lejeren.

Stk. 5.

Opsigelsesvarslet ved opsigelse efter stk. 4 er mindst 3 måneder til den første

hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.

Stk. 6.

Opsigelse efter stk. 4 kan kun ske, når kommunalbestyrelsen samtidig anviser

lejeren en anden og passende bolig i lokalområdet. Boligen må ikke have højere leje-

niveau end den opsagte bolig. Opsigelse på grundlag af en afgørelse efter stk. 1, nr.

3, kan alene ske i tilfælde, hvor der i den pågældende frikommune er et aktuelt behov

for den pågældende boligtype til frikommunens egne borgere, hvor lejeren anvises en

plejebolig i samme boligafdeling, og hvor lejeren ikke har behov for de eventuelle sær-

lige hjælpemidler og redskaber, som er installeret i boligen. Kommunalbestyrelsen

skal samtidig med opsigelsen efter stk. 4 tilbyde at dække lejerens rimelige og doku-

menterede flytteudgifter og at betale forskellen mellem beboerindskuddet eller deposi-

tummet og den forudbetalte leje i den anviste bolig og det indskud, der tilbagebetales

lejeren i forbindelse med fraflytningen af den opsagte bolig. Når lejeforholdet vedrø-

rende den anviste bolig ophører, tilbagebetaler udlejeren indskuddet med fradrag af

foretagen modregning efter reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger eller

depositummet og den forudbetalte leje med fradrag af foretagen modregning for leje-

rens forpligtelser over for udlejeren, herunder eventuelle udgifter til det lejedes kon-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

traktmæssige istandsættelse, til kommunalbestyrelsen. Der skal dog højst ske tilbage-

betaling af et beløb, der svarer til det beløb, som kommunalbestyrelsen betalte ved

indflytningen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilbyde at betale lejerens udgifter

til indretning af den anviste bolig.

Stk. 7.

Hvis kommunalbestyrelsen i stedet for at opsige lejeren eller kræve lejeren

opsagt efter stk. 4 indgår en aftale med lejeren om, at lejeren flytter frivilligt til en an-

den og passende bolig i lokalområdet anvist af kommunalbestyrelsen, finder stk. 6, 4.-

7. pkt. tilsvarende anvendelse. Det er en forudsætning, at den anviste bolig ikke har et

højere lejeniveau end den anden bolig.

Stk. 8.

Lejeforholdet er kun omfattet af opsigelsesretten efter stk. 4, hvis det fremgår

af lejeaftalen, at opsigelse kan ske efter denne bestemmelse.

§ 25.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i kommunenetværket om billige boliger

og fleksible boligløsninger kan indgå aftale med en almen boligorganisation om, at

boligorganisationen stiller almene ældre- og ungdomsboliger til rådighed for kommu-

nalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger, jf. reglerne i § 63,

stk. 1-3 i lov om almene boliger m.v. om udslusningsboliger i almene familieboliger.

Stk. 2.

Udslusningsboliger i familieboliger efter § 63 i almenboligloven og i almene

ældre- og ungdomsboliger efter stk.1 kan udlejes til personer med væsentlige psyki-

ske og sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig,

uanset om disse personer opholder sig i midlertidige boformer efter lov om social ser-

vice §§ 107 og 110.

Stk. 3.

Ved udlejning af udslusningsboliger efter stk. 1 og 2 kan kommunalbestyrelsen

træffe beslutning om at fravige § 4, stk. 3, 4. pkt., i lov om leje af almene boliger, såle-

des at det ved udlejning af udslusningsboliger skal fremgå af lejeaftalen, hvor længe

de aftalte fravigelser er gældende inden for en periode af 2 år med mulighed for for-

længelse i op til 6 måneder.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 gælder også for kommunale almene ældreboliger.

§ 26.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger

og fleksible boligløsninger kan træffe beslutning om at fravige § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov

om kommunal anvisningsret, således at kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke

har besluttet, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller

at anvisning skal foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., kan indgå

aftale efter reglerne i lov om kommunal anvisningsret, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 4, stk. 4-7 og § 6, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret finder ikke anven-

delse på aftaler, der er indgået på baggrund af en beslutning efter stk. 1.

§ 27.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger

og fleksible boligløsninger kan træffe beslutning om at afholde de udgifter, som er

nødvendige for at indrette en almen familiebolig til et kollektivt familieboligbofælles-

skab, jf. almenboliglovens § 3, stk. 2, 5 og 6.

Stk. 2.

Når kommunalbestyrelsen i en frikommune i det frikommunenetværk, som er

nævnt i stk. 1, har anvisningsret til ledige værelser i kollektive familieboligbofælles-

skaber omfattet af almenboliglovens § 3, stk. 2, 5 og 6, kan den træffe beslutning om

at dække udgifter til varme fra det tidspunkt, hvor det ledige værelse er til rådighed for

kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.

Kapitel 7

Ældreministerens område

§ 28.

Ældreministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrel-

sen i en frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde og i frikommunenetværket om mere sammenhængende

indsatser på tværs af sektorområder, kan tilbyde borgere, der er visiteret til ydelser

efter § 83, i lov om social service, jf. §§ 88-90 i lov om social service, tilkøbsydelser.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Stk. 2.

Godkendelsen efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør

for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at følgende krav er opfyldt:

1) Tilkøbsydelser må ikke træde i stedet for de ydelser, som borgeren er beretti-

get til efter lov om social service eller anden lovgivning.

2) Prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige, langsigtede om-

kostninger ved at tilrettelægge og levere tilkøbsydelsen.

3) Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke forekomme.

4) Kommunalbestyrelsen må ikke opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydel-

ser eller opkræve en lavere pris, end omkostningerne til tilrettelæggelse og le-

vering af tilkøbsydelserne kan begrunde.

5) Den enkelte borger, der benytter sig af tilkøbsydelser, skal være indforstået

med tilkøbets omfang og pris.

6) Tilkøbet skal ske på borgerens eget initiativ.

Stk. 3.

Der kan ikke godkendes forsøg efter stk. 1, der indebærer, at borgere, der er

visiteret til ydelser efter § 85 i lov om social service, kan tilkøbe ydelser, som er omfat-

tet af § 85 i lov om social service.

§ 29.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om mere sam-

menhængende indsatser på tværs af sektorområder, kan træffe beslutning om, at §

151, stk. 2, 1. pkt., og § 151 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service fraviges, således

at et anmeldt tilsyn kan træde i stedet for et uanmeldt tilsyn.

Kapitel 8

Ikrafttræden, varighed mv.

§ 30.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

Forsøg efter denne lov skal være iværksat senest den 1. oktober 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Lovforslagets forsøgsbestemmelser

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

I ”Opfølgning på forhandlingsresultat fra juli 2015” fra september 2015 aftalte den da-

værende regering og KL at igangsætte et frikommuneforsøg (herefter Frikommunefor-

søg 2016-2020).

Frikommuneforsøg 2016-2020 giver udvalgte kommuner frihed til at afprøve nye løs-

ninger og metoder ved at blive fritaget for gældende lovgivning eller opnå nye hjemler

inden for et overordnet tema. Formålet med Frikommuneforsøg 2016-2020 er at etab-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

lere ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning

gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner.

Frikommunerne får med lovforslaget øgede frihedsgrader til at iværksætte forsøg med

nye måder at organisere og tilrettelægge den kommunale opgaveløsning på. Med de

øgede frihedsgrader forpligter frikommunerne sig til at tage ansvar for de forsøg, de

iværksætter.

Forslaget bygger således på en generel tillid til, at frikommunerne forvalter de øgede

frihedsgrader med omtanke.

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er et led i udmøntningen af ”Opfølgning på forhandlingsresultat fra juli

2015” fra september 2015. Det fremgår af afsnittet ” Regelforenklinger og afbureau-

kratisering”, at regeringen og KL er enige om at igangsætte et nyt frikommuneforsøg.

Frikommuneforsøg 2016-2020 skal endvidere ses i lyset af aftale om kommunernes

økonomi for 2017, hvoraf det fremgår, at regeringen og KL er enige om at gennemføre

initiativer, der understøtter kommunernes styrings- og prioriteringsmuligheder og en

bedre ressourceudnyttelse. I denne sammenhæng er frikommuneforsøgene en mulig-

hed for at opnå konkrete erfaringer med større frihedsgrader og bedre styringsmulig-

heder i kommunerne.

Frikommuneforsøg 2016-2020 bygger desuden videre på erfaringer fra Frikommune-

forsøg 2012-2015, hvor ni frikommuner kunne søge om at blive fritaget for gældende

lovgivning eller at blive omfattet af nye hjemler.

3. Lovforslagets indhold

Frikommuneforsøg 2016-2020 er baseret på, at frikommunerne går sammen i net-

værk, der arbejder med en fælles, samfundsmæssig relevant problemstilling. Hensig-

ten er, at kommunerne i de enkelte frikommunenetværk igennem forsøgsperioden

samarbejder tæt om forsøgene, herunder videndeler om og følger op på bl.a. forsøge-

nes fremdrift, resultater og metoder.

Lovforslaget giver otte frikommunenetværk bestående af i alt 44 forskellige kommuner

mulighed for at gennemføre forsøg inden for hvert deres tema, jf. forslagets § 2, fra

lovens ikrafttræden og frem til afslutningen af frikommuneforsøget den 31. december

2021, jf. forslagets § 1.

Med henblik på at understøtte en god implementering og afprøvning af de igangsatte

forsøg, skal forsøg senest iværksættes den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 30, stk. 2.

Dermed sikres en forsøgsperiode af en vis varighed for alle igangsatte forsøg.

På baggrund af den samlede opfølgning på frikommuneforsøget, vil resultater og erfa-

ringer fra forsøgene blive vurderet med sigte på generelle regelforenklinger.

3.1. Gældende ret

Kommunerne er omfattet af det almindelige legalitetsprincip, som betyder, at kommu-

nernes opgavevaretagelse er betinget af, at der er hjemmel i lovgivningen, og at op-

gavevaretagelsen ikke strider mod lovgivningen.

Hvis en kommune skal have mulighed for at varetage en opgave eller at varetage en

opgave på anden måde end i øvrigt fastlagt ved lov, er det således nødvendigt at

etablere særlig lovgivning.

Kommunerne kan herudover i et vist omgang få dispensation til at fravige gældende

regler i medfør af eksisterende forsøgsbestemmelser i lovgivningen. Forvaltningen

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

heraf er baseret på en forudsætning om lighed, således at lovgivning gælder lige for

alle landets kommuner.

3.2 Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Frikommuneforsøg 2016-2020 er baseret på, at udvalgte kommuner opnår frihed til at

afprøve nye løsninger i praksis inden for et overordnet tema.

For at opnå dette er der behov for at etablere de overordnede lovgivningsmæssige

rammer for frikommuneforsøgene, herunder bl.a. udpegelse af frikommunenetværke-

ne, de deltagende kommuner og rammer for offentliggørelse af forsøg og evaluering

heraf.

Der er ligeledes behov for at etablere hjemler til at fritage frikommunerne for gælden-

de regler og at etablere nye hjemler til konkrete forsøg samt at give mulighed for at

allerede eksisterende forsøgshjemler kan anvendes til at give frikommunerne særlige

forsøgsmuligheder, inden for den pågældende forsøgsbestemmelses anvendelsesom-

råde, uden at den godkendende myndighed som følge af den almindeligt gældende

forudsætning om lighed skal give tilsvarende dispensationer til andre kommuner.

3.3 Den foreslåede ordning

Frikommuneforsøg 2016-2020 er baseret på, at frikommunerne går sammen i net-

værk, der arbejder med en fælles, samfundsmæssig relevant problemstilling. Frikom-

munerne i et frikommunenetværk kan alene udføre forsøg inden for frikommunenet-

værkets overordnede tema, jf. § 3. Formålet er at skabe grundlag for en fokuseret og

sammenhængende forsøgsindsats, hvor hvert frikommunenetværk kan koncentrere

deres forsøgsaktiviteter om et afgrænset tema.

Kommunerne i de enkelte netværk igangsætter ikke nødvendigvis de samme forsøg,

men netværket arbejder som helhed med det samme overordnede tema. Dermed

adskiller Frikommuneforsøg 2016-2020 sig fra Frikommuneforsøg 2012-2015, hvor

frikommunerne hver især kunne søge om at igangsætte forsøg indenfor alle kommu-

nale opgaveområder.

Frikommunernes forsøgsmuligheder er nærmere omtalt i afsnit 3.4.

Lovforslaget giver hjemmel til at fravige den normale forudsætning om lighed ved for-

valtningen af landets kommuner og borgere. Dette gælder også i forhold til fastsættel-

se af særlige regler for frikommuner i bekendtgørelser eller ophævelse af sådanne

regler, jf. forslagets, samt anvendelse af gældende forsøgsbestemmelser i forhold til

frikommunerne, jf. forslagets §§ 5 og 6.

Frikommunernes særlige adgang til at iværksætte forsøg på en række forskelligartede

områder, jf. afsnit 3.4, herunder områder af stor betydning for borgerne m.fl., medfører

behov for, at oplysninger om de forsøg, der iværksættes i de enkelte frikommuner, er

lettilgængelige for borgere, myndigheder m.fl., samt at det sikres, at de enkelte forsøg

følges op af en god og systematisk evaluering.

Lovforslaget indeholder bl.a. af hensyn hertil en bemyndigelse til, at økonomi- og in-

denrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse, evaluering og

indberetning af forsøg, som kommunalbestyrelserne i de udvalgte frikommuner træffer

beslutning om at iværksætte, jf. forslagets § 7.

Det er hensigten med bemyndigelsen at fastsætte minimumskrav til offentliggørelse

og evaluering af de forsøg, der gennemføres med hjemmel i dette lovforslag eller an-

den lovgivning, som kommunalbestyrelserne i frikommunerne beslutter at iværksætte,

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

ændre eller afbryde. I tilknytning hertil er det hensigten at fastsætte krav om indberet-

ning af iværksættelsen af forsøg og den gennemførte evaluering til Økonomi- og In-

denrigsministeriet. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 7.

Nogle forsøgsbestemmelser forudsætter, at kommunalbestyrelserne i frikommunerne

fremsender en ansøgning, som skal godkendes af den, der er bemyndiget til at med-

dele godkendelse, inden forsøget kan iværksættes. En sådan ansøgning anses for

godkendt, medmindre kommunalbestyrelsen modtager afslag på godkendelse senest

25 hverdage efter, at ansøgningen fra kommunalbestyrelsen er modtaget af den, der

er bemyndiget til at meddele godkendelse, jf. forslagets § 8. Hverdage, hvor det på-

gældende ministerium holder virksomhedslukket, tæller ikke med i de 25 hverdage.

Formålet hermed er at sikre en hurtig sagsbehandling af ansøgninger om forsøg. Med

forslaget kan den, der er bemyndiget til at meddele godkendelse, dog træffe beslut-

ning om udsættelse af fristen, såfremt ansøgningen ikke indeholder de nødvendige

oplysninger. Hvis ansøgningen ikke udgør et fyldestgørende beslutningsgrundlag, har

den, der er bemyndiget til at meddele godkendelse, ansvar for at rette henvendelse til

frikommunen med henblik på en uddybning af ansøgningen senest 25 hverdage efter,

at ansøgningen er modtaget.

Frikommuneforsøget er ikke alene baseret på dette lovforslag og de forsøgsmulighe-

der, som er indeholdt heri. Frikommuneforsøget omfatter også forsøg, som kan imø-

dekommes administrativt med hjemmel i allerede gældende forsøgsbestemmelser.

Den gældende lovgivning indeholder således en række bestemmelser, der giver den

relevante minister mv. mulighed for efter ansøgning at godkende fravigelser fra den

gældende regulering, herunder bestemmelser der er møntet på at give mulighed for

forsøg. Alle landets kommuner har mulighed for at ansøge om forsøg i medfør af disse

bestemmelser.

3.4 Lovforslagets forsøgsbestemmelser

Forslagets kapitel 4-7 indeholder hjemmel til, at kommunalbestyrelserne i frikommu-

nerne i de enkelte frikommunenetværk kan træffe beslutning om at iværksætte forsøg

inden for netværkets overordnede tema, jf. forslagets § 2. De enkelte forsøgshjemler

er udarbejdet af det eller de relevante ressortministerier.

Det er en forudsætning for igangsættelse af forsøg, at kommunalbestyrelserne i de

pågældende kommuner i et møde har truffet beslutning om at udføre forsøg inden for

den givne forsøgsbestemmelse.

Alle frikommuner i det pågældende netværk er som udgangspunkt omfattet af for-

søgsbestemmelserne.

Nogle af hjemlerne til forsøg indeholder ikke krav om forudgående godkendelse af en

ansøgning om forsøg af den relevante minister. Ved disse hjemler vil kommunalbesty-

relserne i frikommuner, der er omfattet af de pågældende hjemler, umiddelbart i et

møde kunne træffe beslutning om at udføre forsøg inden for den givne forsøgsbe-

stemmelse.

Nogle bestemmelser bemyndiger den relevante minister til at godkende frikommune-

forsøg. På samme vis er der i gældende lovgivning allerede forsøgsbestemmelser, der

bemyndiger en minister til at godkende forsøg inden for bestemte områder.

De i lovforslaget indeholdte forsøgsbestemmelser hviler på de konkrete forsøgsan-

søgninger, som frikommunenetværkene hidtil har indsendt som led i frikommunefor-

søget. Den eller de kommunalbestyrelser, der har ansøgt om et forsøg, der gives mu-

lighed for efter dette lovforslag, vil som udgangspunkt ikke på ny skulle træffe beslut-

ning om at ansøge herom. Disse forsøgsansøgninger vil blive behandlet af den rele-

vante minister i umiddelbar forlængelse af frikommunelovens ikrafttræden med henblik

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

på udstedelse af konkrete forsøgsgodkendelser til de ansøgende frikommuner. En

kommunalbestyrelse har ansøgt om et forsøg, når kommunen fremgår specifikt af den

af frikommunenetværket indsendte ansøgning.

I forhold til enkelte forsøg kan der - navnlig hvis en i dette lovforslag indeholdt for-

søgsbestemmelse opstiller særlige forudsætninger for en godkendelse, som ikke ses

berørt i den indgivne ansøgning - vise sig behov for, at kommunalbestyrelsen i en

frikommune, der har indgivet en ansøgning, indsender en uddybet ansøgning i lyset af

de særlige forudsætninger for en forsøgsgodkendelse. De berørte frikommuner vil få

direkte besked herom.

Det forventes, at der i løbet af perioden for frikommuneforsøget vil være behov for at

etablere yderligere hjemler til forsøg ved ændringer af det foreliggende lovforslag. Der

er fastlagt yderligere to ansøgningsrunder, hvor frikommunenetværkene kan ansøge

om konkrete forsøg. De to yderligere ansøgningsrunder forventes at have frist hhv.

den 1. maj 2017 og den 1. november 2017.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for de omfattede frikommuner beror på, i

hvilket omfang frikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg. Idet

lovforslaget bl.a. har til formål at hjemle forsøg, der understøtter en bedre ressource-

udnyttelse og mere effektiv opgaveløsning i kommunerne, antages lovforslaget ikke i

væsentligt omfang at indebære negative økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Eventuelle omkostninger som følge af forsøget afholdes af den enkelte frikommune.

Lovforslagets administrative konsekvenser for de omfattede frikommuner beror på, i

hvilket omfang frikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg. Flere af

de i lovforslaget indeholdte forsøgsbestemmelser skønnes at kunne indebære en ad-

ministrativ lettelse for de frikommuner, der gør brug af disse muligheder for forsøg.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet beror på, i hvilket omfang

frikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg. De i lovforslaget inde-

holdte forsøgsbestemmelser skønnes at kunne indebære begrænsede positive og

negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[…]

10. Sammenfattende skema

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommuner

og regioner

Administrative

konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige

konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

Ingen

Negative

konsekvenser/

merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt fri-

kommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Til § 1

Med den foreslåede bestemmelse fastlægges dels de overordnede formål med fri-

kommuneforsøget, jf. herved også de almindelige bemærkninger afsnit 1, dels perio-

den for frikommuneforsøget. Efter den foreslåede bestemmelse er de overordnede

formål med frikommuneforsøget at etablere ny viden og praktiske erfaringer, der kan

bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, regelforenklinger og

bedre styring i alle kommuner.

Betydningen af de nævnte formål kan ikke angives generelt, men vil skulle fastlægges

konkret i forhold til frikommunenetværkenes forsøgsansøgninger, det berørte lovom-

råde mv.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, giver lovforslaget kommunalbesty-

relsen i kommuner, som indgår i et frikommunenetværk, jf. forslagets § 2, en særlig

adgang til at iværksætte forsøg på områder inden for netværkets tema efter eller uden

forudgående godkendelse af forsøget af den relevante minister. Lovforslaget giver

således adgang til at fravige den almindelige forudsætning om lighed i forhold til regu-

lering af landets kommuner.

Frikommuneforsøg 2016-2020 varer fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2021.

Forsøgene vil kunne iværksættes for hele perioden for frikommuneforsøget eller for en

afgrænset del heraf. Kommunalbestyrelserne i frikommunerne kan på et hvilket som

helst tidspunkt i løbet af forsøgsperioden træffe beslutning om, at et forsøg skal afbry-

des. I så fald indtræder den retstilstand, der er gældende for landets øvrige kommu-

ner.

Tilladelser, dispensationer og lignende til private, der er udstedt i medfør af et frikom-

muneforsøg, vil skulle tilbagekaldes efter de almindelige forvaltningsretlige principper

mv.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Der henvises i øvrigt til afsnit 1-3 i de almindelige bemærkninger.

Kapitel 2

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse angiver de temaer, som frikommunenetværkene gives

særlige muligheder for at udføre forsøg inden for i perioden for frikommuneforsøget, jf.

forslagets § 2. Den foreslåede bestemmelse angiver ligeledes de kommuner, der ind-

går i det enkelte frikommunenetværk.

Udpegningen af de otte frikommunenetværk med deltagelse af i alt 44 forskellige

kommuner, blev foretaget på baggrund af i alt 43 ansøgninger om at opnå status som

frikommunenetværk.

Kriterierne for udvælgelse af frikommunenetværkene har været, at frikommunenet-

værket i deres ansøgning har beskrevet en samfundsmæssigt relevant problemstilling,

som de ønsker at arbejde målrettet og ambitiøst med. Det har ligeledes været et krite-

rium, at frikommunenetværkene til sammen udgør en bred repræsentation af kommu-

ner, både i forhold til kommunestørrelse og geografi. Endelig har det været et kriteri-

um, at frikommuneforsøgene ikke må bryde med borgerens retssikkerhed, grundlo-

ven, EU-regler eller Danmarks internationale forpligtelser, samt give frikommunerne

økonomiske fordele på bekostning af andre. Hensigten med udvælgelseskriterierne

har været at sikre, at frikommunenetværkene bidrager bedst muligt til frikommunefor-

søgets overordnede formål om at skabe erfaringer med en bedre opgaveløsning gen-

nem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne, jf. § 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at frikommunerne alene kan udføre forsøg

på områder, som ligger inden for det pågældende frikommunenetværks overordnede

tema, jf. forslagets § 2.

Baggrunden herfor er at skabe grundlag for en fokuseret og sammenhængende for-

søgsindsats, der bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer inden for et af-

grænset tema.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Efter det foreslåede § 4, stk. 1, kaldes kommuner, der deltager i et frikommunenet-

værk, frikommuner.

Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, er selvstændige

offentligretlige organer. De kommunale fællesskaber betragtes som en art ”special-

kommuner”, hvis kompetence i modsætning til de almindelige kommuners er begræn-

set til løsning af de opgaver, som fællesskabet omfatter. Der gælder, når bortses fra

opgaver vedrørende myndighedsudøvelse, ingen begrænsninger med hensyn til, hvil-

ke kommunale opgaver og hvilken kompetence kommunalbestyrelser kan tillægge

kommunale fællesskaber, med mindre andet følger af lovgivningen.

Idet lovforslaget giver de i § 2 nævnte kommuner særlige muligheder for at udføre

forsøg i perioden for frikommuneforsøget, jf. forslagets § 1, findes det hensigtsmæs-

sigt at præcisere i forslagets § 4, stk. 2, at kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, der alene har frikommuner inden for samme netværk, jf. for-

slagets § 2, som deltagere, vil være omfattet af de særlige forsøgsmuligheder, som

frikommunerne gives ved dette lovforslag.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse giver som noget nyt i forhold til gældende ret hjemmel til

at udmønte bemyndigelser til at fastsætte særlige regler for frikommuner, herunder

som det mindre i det mere for en enkelt eller visse af frikommunerne. Bestemmelsen

giver endvidere hjemmel til at ophæve særlige regler, der er fastsat for kommuner

med hjemmel i en bemyndigelse. Bemyndigelser, som gennemføres i den periode,

frikommuneforsøget varer, jf. forslagets § 1, kan endvidere udmøntes indenfor disse

rammer.

Bemyndigelser i loven til at fastsætte regler - typisk i form af en bekendtgørelse - for-

udsætter i almindelighed, at reglerne finder anvendelse for hele landet.

Bestemmelsen kan således f.eks. anvendes til at ophæve krav fastsat i en bekendtgø-

relse eller bekendtgørelsen som sådan for en eller flere frikommuners vedkommende.

Den foreslåede bestemmelse giver kun hjemmel til at fravige den almindeligt gælden-

de forudsætning om lighed mellem alle landets kommuner og deres borgere ved ud-

møntningen af en bemyndigelse. Regler, der fastsættes ved anvendelse af bestem-

melsen, skal i øvrigt holde sig inden for den eller de forudsætninger mv., der ligger

bag de specielle bemyndigelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at kunne anvende gældende forsøgs-

bestemmelser på en anden måde i forhold til frikommunerne end i forhold til landets

øvrige kommuner.

Bestemmelsen vil således f.eks. give mulighed for at anvende gældende forsøgsbe-

stemmelser mere vidtgående i forhold til godkendelser af ansøgninger om forsøg fra

frikommunerne, uden at tilsvarende ansøgninger fra landets øvrige kommuner også

bør imødekommes som følge af den almindeligt gældende forudsætning om lighed.

Den foreslåede bestemmelse giver kun hjemmel til at fravige den almindeligt gælden-

de forudsætning om lighed mellem alle landets kommuner ved anvendelsen af en

forsøgsbestemmelse. De forsøg, der godkendes i medfør af den konkrete forsøgsbe-

stemmelse, skal i øvrigt holde sig inden for den eller de forudsætninger, hensyn mv.,

der ligger bag forsøgsbestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse giver som noget nyt i forhold til gældende ret hjemmel

til, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggø-

relse, evaluering og indberetning af de forsøg, kommunalbestyrelserne i frikommuner-

ne træffer beslutning om at gennemføre fra lovens ikrafttræden og frem til frikommu-

neforsøgets afslutning.

Reglerne vil både omfatte forsøg, der gennemføres med hjemmel i dette lovforslag og

forsøg, der er hjemlede i andre bestemmelser, der giver mulighed for forsøg, jf. herved

de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Ved fastlæggelsen af de nærmere regler om offentliggørelse og indberetning af de

forsøg, kommunalbestyrelserne i frikommunerne træffer beslutning om at gennemføre,

vil der blive lagt vægt på hensynet til, at reglerne giver borgerne m.fl. lettilgængelige

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

og sikre oplysninger om de forsøg, som er eller har været iværksat i frikommunen,

uden at reguleringen bliver uforholdsmæssigt administrativ tung for de udvalgte

frikommuner.

Det er på denne baggrund hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte visse

minimumskrav til frikommunernes offentliggørelse af beslutninger om at iværksætte,

ændre eller afbryde forsøg, herunder indholdet heraf, samt krav om, at kommunalbe-

styrelserne i frikommunerne underretter Økonomi- og Indenrigsministeriet om sådanne

beslutninger. Med hjemmel i bemyndigelsen vil det endvidere kunne fastsættes, at et

forsøg ikke kan betragtes som iværksat, før kommunalbestyrelsen har offentliggjort

forsøget på kommunens hjemmeside i form af en frikommunevedtægt.

Kommunalbestyrelsen i den enkelte frikommune vil udover offentliggørelse

af forsøg på kommunens hjemmeside generelt eller i forhold til konkrete forsøg kunne

træffe beslutning om, at der i tillæg til offentliggørelse på kommunens hjemmeside

skal ske offentliggørelse af forsøg ved f.eks. annoncering i den lokale presse, informa-

tionsmøder eller særskilt henvendelse til den af forsøget berørte personkreds.

Bemyndigelsen vil hertil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte, at kommunalbestyrelsen

snarest muligt skal orientere Økonomi- og Indenrigsministeriet om forsøg, som iværk-

sættes, ændres eller afbrydes i frikommunen. Underretningen vil skulle ske i elektro-

nisk form.

Ved fastlæggelsen af de nærmere regler om frikommunernes evaluering vil der blive

lagt vægt på dels hensynet til, at evalueringen giver et grundlag for at træffe beslut-

ning om, hvorvidt et givent forsøg skal udbredes til alle landets kommuner, dels at

krav til evaluering af de enkelte forsøg ikke kommer til at udgøre en barriere for iværk-

sættelsen af forsøg i frikommunerne.

Det er på denne baggrund hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte visse

minimumskrav til beslutningen om evalueringen, herunder indhold og offentliggørelse

heraf, samt krav om at evalueringen indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Minimumskravene til frikommunernes evaluering vil i forhold til indholdet af en beslut-

ning herom indeholde visse overordnede krav til de elementer, som en sådan beslut-

ning skal indeholde. Dette vil f.eks. kunne omfatte en beskrivelse af forsøget, herun-

der formål, baggrund, forventede effekter mv., en beskrivelse af evalueringsmetoden,

samt forsøgets resultater, herunder i forhold til opstillede resultatmål, effekter for for-

søgets målgruppe, forsøgets økonomiske konsekvenser samt forsøgets øvrige positi-

ve eller negative virkninger.

Bemyndigelsen tænkes således anvendt på en sådan måde, at det i vidt omfang over-

lades til kommunalbestyrelserne i frikommunerne at træffe beslutning om, hvorledes

de omtalte krav til indholdet af beslutningen om evalueringen konkret skal opfyldes i

forhold til de enkelte forsøg. Hvis kommunalbestyrelsen i en frikommune finder det

hensigtsmæssigt, vil den endvidere kunne træffe beslutning om at opstille yderligere

krav til erfaringsindsamlingen i forhold til konkrete forsøg eller generelt.

Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at fastsætte regler, der begrænser den

almindeligt gældende adgang til at knytte vilkår til skønsmæssige forvaltningsakter.

Den relevante minister vil således ved forsøg, der kræver forudgående godkendelse,

kunne fastsætte supplerende vilkår i overensstemmelse med den almindeligt gælden-

de adgang til at knytte vilkår til skønsmæssige forvaltningsakter. Det forudsættes, at

dette alene vil ske, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Bemyndigelsen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om,

hvornår kommunalbestyrelsen senest skal træffe beslutning om indholdet af evalue-

ringen af de enkelte forsøg.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Bemyndigelsen vil af hensyn til borgernes m.fl. adgang til at få kendskab til vedkom-

mende frikommunes evaluering af forsøg endvidere kunne anvendes til at fastsætte

krav om, at evalueringen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Der vil som i forhold til reguleringen af offentliggørelse af iværksatte frikommunefor-

søg, jf. oven for, være tale om minimumskrav. Kommunalbestyrelserne i frikommuner-

ne kan således generelt eller i forhold til konkrete forsøg træffe beslutning om, at der

skal ske yderligere offentliggørelse i f.eks. lokale dagblade mv., ligesom den relevante

minister konkret kan knytte særlige vilkår til en godkendelse, hvis der er saglige grun-

de hertil. Bemyndigelsen kan dertil anvendes til at fastsætte krav om, at kopi af den

foretagne evaluering skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse fastsætter en frist for behandling af forsøgsansøgninger,

som efter denne lov skal godkendes af en minister eller forsøgsansøgninger, som skal

godkendes ved fravigelse af gældende regler.

Bestemmelsen medfører, at en sådan ansøgning anses for godkendt, medmindre

kommunalbestyrelsen modtager afslag på godkendelse eller anmodning om yderligere

oplysninger senest 25 hverdage efter, at ansøgningen er modtaget af den, der er be-

myndiget til at meddele godkendelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre en hur-

tig sagsbehandling af ansøgninger om frikommuneforsøg.

Med forslaget kan den, der er bemyndiget til at meddele godkendelse, afbryde fristen,

såfremt ansøgningen ikke indeholder de nødvendige oplysninger. Hvis den, der er

bemyndiget til at meddele godkendelse, ikke vurderer, at ansøgningen udgør et fyl-

destgørende beslutningsgrundlag, har denne ansvar for at rette henvendelse til fri-

kommunen med henblik på en uddybning af ansøgningen senest 25 hverdage efter, at

ansøgningen er modtaget af den, der er bemyndiget til at meddele godkendelse.

Hverdage, hvor det pågældende ministerium holder virksomhedslukket, tæller ikke

med i de 25 hverdage.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Kapitel 4

Til § 9

Efter de gældende regler i § 65 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen give en re-

validend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed,

når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive

virksomheden og støtten frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den

pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt

under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst

pant, når dette er muligt. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en

kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.

Efter de gældende regler i §§ 66 og 67 i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen på-

se, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etable-

ring, og kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge

sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at

betale det tilbage.

Kommunerne i netværket ønsker mulighed for at tilbyde rentefrie lån (mikrolån) til

etablering af selvstændig virksomhed til andre målgrupper end revalidender. Bag-

grunden herfor er, at kommunerne ønsker at kunne tilbyde en mere individuelt tilpas-

set indsats til en række ledige borgere, når kommunerne vurderer at støtte til at etab-

lere en selvstændig virksomhed er et bedre alternativ end kommunens øvrige indsat-

ser.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren i forhold til frikommuner i netværket

om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af inte-

grationsområdet, kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter ordningen med støtte i

form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed i §§ 65-67 i lov

om aktiv socialpolitik anvendes analogt for personer, som er omfattet af målgrupperne

i § 2, nr. 2, 10 og 12 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Målgruppen for forsøget er således jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelses-

parate uddannelseshjælpsmodtagere, og selvforsørgende personer, der ikke er i be-

skæftigelse og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til for-

sørgelse.

Kommuner, som godkendes under forsøget kan give tilskud til forsørgelse i en kortere

periode, normalt ikke mere end 6 måneder i forbindelse med etableringen af virksom-

heden, jf. § 65, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Behovet for støtte til forsørgelse skal

fremgå af forretningsplanen.

Deltageren skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af støtte til forsørgelse efter § 65,

stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales

tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen

forsat er opfyldt, jf. § 66, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen kan give støtte til etablering i form af tilskud eller rentefrit lån, jf. § 65, stk.

1, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen giver støtten som et rentefrit lån, når kom-

munen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til deltagerens fremtidige erhvervs-

muligheder.

Målgruppen for forsøget i Aalborg Kommune forudsættes begrænset til samlet 80

personer.

Det vil være en forudsætning for beskæftigelsesministerens godkendelse, at forsøget

alene omfatter personer, som har personlige, faglige og forretningsmæssige forud-

sætninger for at drive virksomhed, og som har en forretningsidé, som gennem projek-

tet kan omsættes til en realiserbar og rentabel forretningsplan. Kommunen skal videre

vurdere, at deltagerne i forhold til at opnå selvforsørgelse vil have større gavn af støt-

ten end af tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

På den baggrund vil det være en forudsætning for godkendelse af forsøg, at der i det

konkrete forsøg indgår en grundig screening af de ledige, så der udvælges deltagere

med potentiale for udvikling af en bæredygtig selvstændig virksomhed. Dette skal ske

af hensyn til, at forsøget ikke medfører uhensigtsmæssig gældssætning og fastholdel-

se i ledighed.

Støtteværdien af rentefrit lån samt eventuelt tilskud til forsørgelse skal opgøres efter

retningslinjerne for beregning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de minimis-

regel.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Forsøget omfatter ikke dispensation vedrørende registrering og indberetninger til det

fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus af den indsats, som kommunerne

iværksætter på beskæftigelsesområdet.

Kapitel 5

Til § 10

Formålet med kapitel 11 om særlig støtte i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1270 af 24. oktober 2016 med senere ændringer (herefter serviceloven), er at sikre

de bedst mulige opvækstvilkår for udsatte børn og unge, så de kan opnå samme mu-

ligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres

jævnaldrende. Støtten skal ydes tidligt og helhedsorienteret på baggrund af en konkret

vurdering af forholdene og skal bygge på barnets eller den unges ressourcer.

Servicelovens § 48 fastsætter, at der skal afholdes en børnesamtale, inden der træf-

fes afgørelse om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11, medmindre der umiddel-

bart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med

den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50. Samtalen kan også undla-

des, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod

det. Hvis børnesamtalen undlades i forbindelse med afgørelsen om særlig støtte, har

kommunen efter de almindelige forvaltningsretlige regler fortsat pligt til at oplyse bar-

net eller den unge om afgørelsens indhold, ligesom barnets eller den unges synspunk-

ter også i disse tilfælde skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med bar-

nets alder og modenhed, så det sikres, at barnets eller den unges synspunkter ind-

drages i sagen.

Servicelovens § 50 fastsætter, at der skal træffes afgørelse om en børnefaglig under-

søgelse, der skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket,

hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Tilsvarende gæl-

der, at vordende forældres forhold skal undersøges, hvis der er grund til at antage, at

der kan opstå behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen. Den børne-

faglige undersøgelse skal som udgangspunkt omfatte barnets eller den unges udvik-

ling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venska-

ber og andre relevante forhold. Undersøgelsen må dog ikke være mere omfattende,

end formålet tilsiger, og skal dermed alene belyse de forhold, der er relevante i forhold

til det enkelte barn eller den unge. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder

efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have

behov for særlig støtte.

Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsin-

dehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Som led i undersøgelsen skal der desuden

gennemføres en samtale med barnet eller den unge, medmindre særlige forhold taler

imod det, og kommunen skal inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets

eller den unges og familiens forhold.

På baggrund af undersøgelsen skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for

at iværksætte særlig støtte og hvilken form for støtte, der kan være behov for. Efter

servicelovens § 140 skal der udarbejdes en handleplan, inden der træffes afgørelse

om særlig støtte efter serviceloven, medmindre hensynet til barnet eller den unge

betyder, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af handleplanen. Handleplanen skal

med udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse angive formålet

med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, konkrete mål i

forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling og indsatsens forventede varig-

hed.

Handleplanen for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug skal endvidere in-

deholde en plan for den behandling, der skal iværksættes, og for unge over 16 år skal

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

handleplanen opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i

forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Hvis et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, skal kommunen efter servicelo-

vens § 54, stk. 2, træffe afgørelse om støtte til forældrene. Formålet med bestemmel-

sen er at sikre, at støtten så vidt muligt medvirker til at løse de problemer, der har

været årsagen til anbringelsen, og dermed støtte forældrene i at varetage omsorgen

for barnet eller den unge. Kommunen skal desuden fastsætte en særskilt plan for

støtten til forældrene.

Når der er iværksat særlig støtte over for et barn, en ung eller vordende forældre, skal

kommunen, efter servicelovens § 70, efter senest 3 måneder vurdere, om indsatsen

skal ændres, og om der er behov for at revidere handleplanen, jf. § 140 i serviceloven.

Herefter skal kommunen med højest 6 måneders mellemrum foretage denne vurde-

ring. Afgørelsen om revision skal så vidt muligt træffes med samtykke fra forældre-

myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Formålet med bestemmelsen

er at sikre, at der løbende følges op på, om de iværksatte indsatser har den forvente-

de virkning i forhold til barnets eller den unges udvikling og sikre det fornødne grund-

lag for justering af indsatsen. Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet,

skal vurderingen af indsatsen og af behovet for revision af handleplanen derfor ske på

baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge og efter kontakt med foræl-

dremyndighedsindehaveren, jf. servicelovens § 148. Er der udarbejdet en særskilt

plan for støtten til forældrene, jf. § 54, stk. 2, i serviceloven, skal forældrene tilbydes,

at planen revideres, når der er behov herfor, dog første gang senest 3 måneder efter

barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

Servicelovens § 68 fastsætter nærmere regler om ophør eller videreførelse af foran-

staltninger. Det fremgår af bestemmelsen, at en foranstaltning efter § 52, stk. 3, i ser-

viceloven skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres for-

mål, eller når den unge fylder 18 år, medmindre kommunen træffer afgørelse om for-

anstaltninger efter reglerne i servicelovens §§ 76 og 76 a. Det fremgår videre, at hvis

et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, kan barnet først hjemgives, når

kommunen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens læng-

de. Der er desuden fastsat særlige regler om tidsfrister for behandling af en anmod-

ning om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke samt særli-

ge regler om behandling af en anmodning om hjemgivelse i sager om anbringelse

uden samtykke efter servicelovens § 58 eller videreført anbringelse efter servicelo-

vens § 68 a. Servicelovens § 68 fastsætter desuden regler om revision af barnets

handleplan forud for en hjemgivelse og om revision af handleplanen forud for ophør af

en anbringelse ved det fyldte 18. år. I sammenhæng hermed er der fastsat regler om,

at der skal træffes afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn efter ser-

vicelovens § 76 eller opretholdt anbringelse efter servicelovens § 76 a, senest 6 må-

neder før ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år. Endelig er der i forbindelse

med unge, der har været anbragt eller haft en kontaktperson indtil det 18. år, fastsat

regler om, at handleplanen skal oversendes til den nye opholdskommune, hvis den

unge skifter opholdskommune, når han eller hun fylder 18 år.

Servicelovens § 68 b fastsætter nærmere regler om kommunens opgaver i forbindelse

med anbringelsen. Det fremgår således af § 68 b, at kommunen skal træffe afgørelse

om valg af et konkret anbringelsessted i overensstemmelse med barnets eller den

unges handleplan, og at der i sammenhæng hermed eventuelt skal tages stilling til

barnets eller den unges skolegang. Kommunen skal vælge det anbringelsessted, der

bedst imødekommer barnets eller den unges behov, og skal lægge vægt på anbrin-

gelsesstedets muligheder for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer, og herunder

om anbringelse i en plejefamilie er det mest hensigtsmæssige for barnet. I de tilfælde,

hvor barnet eller den unge har søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal kom-

munen vælge samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller bar-

nets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Endelig

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

skal kommunen hjælpe barnet eller den unge til at finde en person, der kan udpeges

til at være dennes støtteperson under anbringelsen, ligesom der er fastsat regler for,

at kommunen efter behov kan dække støttepersonens udgifter i forbindelse med op-

gaverne som støtteperson.

Kommunen skal efter servicelovens § 155 b, stk. 1, senest 6 hverdage efter modta-

gelsen af en underretning efter servicelovens §§ 152-154 bekræfte modtagelsen over

for den, der har foretaget underretningen. Når der er sket underretning efter servicelo-

vens § 153 om skærpet underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste

eller offentligt hver, skal kommunen samtidig efter stk. 2 orientere den person, der

foretog underretningen, om der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger i

forhold til det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Orienteringen kan

dog undlades, når særlige forhold gør sig gældende, og herunder f.eks. i sager, hvor

der eksisterer en konflikt mellem den person, der foretog underretningen, og familien.

Orienteringen har til hensigt at bekræfte, at kommunen behandler sagen på behørig

vis, f.eks. i de tilfælde, hvor fagpersonen overvejer at underrette Ankestyrelsen efter

reglerne i servicelovens § 65. Endelig kan kommunalbestyrelsen efter stk. 3 på bag-

grund af et konkret skøn videregive oplysninger om iværksat støtte og varigheden

heraf til den fagperson, der har underrettet.

Kommunerne i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource ønsker

at afprøve andre måder end servicelovens proceskrav i reglerne om særlig støtte til

udsatte børn og unge til at sikre effekten af indsatsen og udviklingen for barnet.

Kommunerne i frikommunenetværket ønsker med forsøget at udvikle nye metoder og

praksis omkring udredning og planer for indsatsen med det formål at opnå den bedst

mulige proces. Dette forudsætter, at forsøgskommunerne får adgang til at kunne fra-

vige en række krav til de administrative processer i forhold til proces for afholdelse af

børnesamtale, formen for den børnefaglige udredning og formen for udarbejdelse af

en plan for mål og indsats overfor barnet.

For kommunerne i forsøget gælder det, at de sager, hvor betingelserne for anbringel-

se kan være til stede, eller sager, hvor der er høj grad af kompleksitet eller konfliktni-

veau, vil kommunerne fortsat benytte de gældende regler i serviceloven. Samtidig vil

der ikke være adgang til at kunne dispensere fra servicelovens regler i de mest indgri-

bende sager, det vil sige sager om anbringelse eller adoption uden samtykke, sager

om videreført anbringelse efter servicelovens § 68 a. Endvidere er reglerne om efter-

værn for unge mellem 18 og 22 år ikke omfattet af lovforslagets forslag om adgang for

børne- og socialministeren til at kunne dispensere fra reglerne på området. Forsøgs-

kommunerne skal således fortsat anvende servicelovens bestemmelser i disse sager.

Med forsøget forventer forsøgskommunerne, at børnene og de unge samt deres fami-

lier i højere grad vil opleve, at de er inddraget i deres egen sag, og dermed i højere

grad samarbejder omkring indsatsen, hvilket vil bidrage til at styrke mulighederne for

at opnå den ønskede virkning af støtten til barnet eller den unge. Forsøgskommuner-

ne forventer ligeledes at kunne reducere tiden, fra der opstår bekymring for et barn, til

en relevant indsats iværksættes. Samlet set forventer forsøgskommunerne at kunne

øge effekten af den sociale støtte, som børn og unge i kommunen modtager.

Med lovforslagets § 10, stk. 1, foreslås det fastsat, at børne- og socialministeren kan

godkende frikommuneforsøg i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste

ressource inden for de rammer, der fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 10, stk.

2-14. Kommunalbestyrelsen skal fremsende en uddybende ansøgning om forsøget, jf.

lovforslagets § 8 og bemærkningerne til denne bestemmelse. Det er en forudsætning,

at kommunerne i de enkelte forsøg sikrer, at forvaltningsloven og lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) overholdes. Det forven-

tes desuden, at forsøgskommunerne informerer de familier, der omfattes af forsøget,

om, hvad forsøget indebærer bl.a. i forhold til samarbejdet med familierne.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Med henblik på at sikre forsøgskommunerne hjemmel til at fravige regler i servicelo-

vens kapitel 11 foreslås videre i stk. 2, at børne- og socialministeren efter en konkret

vurdering helt eller delvist kan dispensere fra servicelovens § 48 om afholdelse af en

børnesamtale inden iværksættelsen af en afgørelse efter servicelovens kapitel 11,

kravet i servicelovens § 50 om en børnefaglig undersøgelse, kravet i servicelovens §

54, stk. 2, 3. pkt., om en plan for støtten til forældre, hvis barn er anbragt, fra service-

lovens § 140, stk. 1, 3, 4, 6 og 7, om handleplaner og fra servicelovens § 155 b, stk. 2,

om orientering til den fagperson, der har foretaget en underretning.

Det foreslås videre i stk. 3, at børne- og socialministerens godkendelse af en dispen-

sation efter stk. 2 samtidig medfører, at der kan gives dispensation fra reglerne om en

børnefaglig undersøgelse i servicelovens §§ 50 b og 52, stk. 2, så frikommunen også i

disse sager kan anvende andre måder til at udrede barnets eller den unges udfordrin-

ger og ressourcer, jf. dog også lovforslagets § 10, stk. 7, litra 1 og 2.

Det foreslås i stk. 4, at børne- og socialministerens godkendelse af en dispensation

efter stk. 2 medfører, at der samtidig, når der er givet dispensation til, at der ikke skal

udarbejdes handleplaner i en frikommune, kan dispenseres fra kravene, som fremgår

af de i litra 1-6 angivne bestemmelser i serviceloven, hvor der henvises til regler om

handleplaner.

For at sikre sammenhæng i reglerne foreslås det i lovforlagets stk. 5, at børne- og

socialministerens godkendelse af en dispensation efter stk. 2 samtidig medfører, at

der kan gives dispensation fra kravet i servicelovens § 70, stk. 4, om at tilbyde revision

af planen for støtten til forældrene. Der henvises videre til bemærkningerne til denne

bestemmelses stk. 7, litra 3 og stk.13.

Stk. 3- 5 er en udtømmende oplistning af mulighederne for at give dispensation i for-

bindelse med en godkendelse af et frikommuneforsøg, jf. stk. 1 og 2. Det betyder, at

der f.eks. ikke kan gives dispensation fra kravet om udarbejdelse af en handleplan i

forbindelse med netværkssamråd for unge under 18 år, som er mistænkt for at have

begået alvorlig kriminalitet, jf. servicelovens § 57 c.

Med den foreslåede stk. 6 vil adgangen til at kunne dispensere fra visse bestemmel-

ser i serviceloven således ikke omfatte forsøgskommunernes sagsbehandling i sager

om anbringelse eller adoption uden samtykke og kravene til indstillinger herom, jf.

servicelovens §§ 58-59 og 68 e-68 g, sager om videreført anbringelse efter servicelo-

vens § 68 a eller efterværn efter servicelovens § 76. Forsøgskommunerne skal såle-

des fortsat anvende servicelovens bestemmelser i disse sager.

Det foreslås i stk. 7, nr. 1, at forsøgskommunen skal redegøre for, hvordan kommunen

vil sikre, at udsatte børn og unge inddrages og høres i deres egen sag. Med den fo-

reslåede § 10, stk. 2, kan børne- og socialministeren helt eller delvist dispensere fra

reglerne om børnesamtale i servicelovens §§ 48 og 50. Med forslaget vil forsøgs-

kommunerne i netværket efter ministerens godkendelse og eventuelle dispensation, jf.

stk. 1 og 2, derfor kunne tilrettelægge sagen, således at f.eks. børnesamtalerne kan

afholdes på den måde og det tidspunkt i sagsforløbet, som forsøgskommunen ud fra

en faglige vurdering finder bedst sikrer inddragelsen af barnet eller den unge og sikrer

sammenhæng med opfølgningen på indsatsen. Da det er væsentligt at sikre, at for-

søgskommunerne har forholdt sig til, hvordan de konkret sikrer, at børn og unge høres

og inddrages i egen sag i overensstemmelse med deres modenhed og sagens karak-

ter, skal frikommunenetværket i en uddybende ansøgning redegøre for, hvordan de vil

sikre, at barnet eller den unge inddrages og høres i forbindelse med udredningen af

barnets eller den unges sag, når der anvendes nye metoder og veje til at høre og ind-

drage barnet eller den unge.

Det foreslås videre i stk. 7, nr. 2, at kommunerne i frikommunenetværket skal redegø-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

re for, hvordan de vil sikre, at der sker tilstrækkelig udredning af sagerne og træffes de

fornødne afgørelser om støtte. Med lovforslagets § 10, stk. 2, kan børne- og socialmi-

nisteren dispensere fra reglerne om en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens §

50. Det er imidlertid vigtigt, at der foretages en grundig og helhedsorienteret afdæk-

ning af barnets eller den unges og familiens udfordringer og ressourcer, så der er et

tilstrækkeligt grundlag for at træffe de fornødne afgørelser om støtte. Det skal ligele-

des sikres, at kommunerne i frikommunenetværket træffer de fornødne afgørelser om

støtte, så de børn og unge og deres familier, der er omfattet af forsøget, får den nød-

vendige hjælp. Derfor skal kommunerne i frikommunenetværket redegøre for, hvordan

de indenfor rammerne af de enkelte forsøg i netværket vil sikre tilstrækkelig udredning

af sagerne, og at der træffes de fornødne afgørelser om støtte.

For at sikre, at forsøgskommunerne fortsat får udarbejdet en beskrivelse af formålet

med de enkelte indsatser over for barnet eller forældremyndighedsindehaveren eller

for støtten til forældrene til barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, og

angiver konkrete mål herfor, uanset adgangen til at dispensere fra servicelovens § 54,

stk. 2, samt §§ 70 og 140, foreslås det derfor i stk. 7, nr. 3, at frikommunen i netværket

skal redegøre for, hvordan dette sikres i forsøgsperioden. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til stk. 8 og stk. 13.

Det foreslås i stk. 8, at kommunen senest 3 måneder efter, at der er iværksat en for-

anstaltning over for et barn eller en ung, skal vurdere, om der er behov for at revidere

den beskrivelse af målene for foranstaltningen, som forsøgskommunen skal udarbej-

de, jf. stk. 7, nr. 3. Kommunen skal herefter foretage en sådan vurdering af behovet

for at revidere beskrivelsen med højst 6 måneders mellemrum. Bestemmelsen skal

sikre, at forsøgskommunen følger op på de iværksatte foranstaltninger, når der ikke

udarbejdes en handleplan efter reglerne i servicelovens § 140, jf. bemærkningerne til

stk. 2 og 4, og at denne opfølgning som minimum har samme hyppighed som efter de

gældende regler i servicelovens § 70, stk.1. Forsøgskommunerne skal dermed fortsat

vurdere, om indsatsen skal ændres, senest 3 måneder efter at den er iværksat. Det

foreslås desuden, at afgørelsen om revision så vidt muligt skal træffes med samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren. Hvis der er iværksat en foranstaltning over for en

ung, der er fyldt 15 år, skal afgørelsen om revision af beskrivelsen også så vidt muligt

træffes med samtykke fra den unge.

Det foreslås i stk. 9, at kommunen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringel-

sessted i overensstemmelse med beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3. Bestemmelsen skal

sikre, at forsøgskommunerne, på samme måde som efter servicelovens § 68 b, stk.1,

vurderer og træffer afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted, som ud fra

beskrivelsen er bedst egnet i forhold til barnets behov.

Det foreslås i stk. 10, at kommunen forud for en afgørelse om hjemgivelse, jf. § 68 i

lov om social service, skal revidere den beskrivelse af målene for den iværksatte ind-

sats, der skal udarbejdes, jf. stk. 7, nr. 3. Kommunen skal herunder angive den videre

indsats i forhold til barnet eller den unge og forældrene i forbindelse med hjemgivel-

sen. Herved sikres, at forsøgskommunen forud for hjemgivelsen tager stilling til bar-

nets eller den unges behov for f.eks. særlig støtte, skolegang mv. efter hjemgivelsen,

med henblik på at sikre en så skånsom overgang for barnet eller den unge som mu-

ligt, i lighed med reglerne i servicelovens § 68, stk. 11.

Det foreslås i stk. 11, at kommunen, inden ophør af en anbringelse ved det fyldte 18.

år, i samarbejde med den unge skal revidere den beskrivelse, der udarbejdes, jf. stk.

7, nr. 3. Forsøgskommunen skal videre efter de gældende regler i servicelovens § 68,

stk. 12, 1. pkt., som ikke er omfattet af adgangen til dispensation, senest 6 måneder

forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år, træffe afgørelse om, hvorvidt

den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse efter serviceloven §§ 76

eller 76 a, og i givet fald hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes efter disse be-

stemmelser. I forlængelse heraf skal forsøgskommunerne revidere den beskrivelse,

der udarbejdes, jf. stk. 7, nr. 3, og herunder have taget stilling til den unges videre

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold,

med henblik på at sikre en god overgang til voksenlivet ved det 18. år.

Det foreslås i stk. 12, at i de tilfælde, hvor en ung i alderen 18-22 år, der har været

anbragt eller har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskom-

mune, skal frikommunen, som har været opholdskommune, forud for skiftet oversende

den reviderede beskrivelse, jf. stk. 11, til den nye opholdskommune, medmindre der er

truffet afgørelse om foranstaltninger efter § 76 a i lov om social service. Oversendel-

sen af beskrivelsen skal ske med samtykke fra den unge og forældremyndighedens

indehaver. Såfremt den unge er fyldt 18 år, vil der alene skulle indhentes samtykke fra

den unge.

Det foreslås i stk. 13, at kommunen, når der er udarbejdet en beskrivelse, jf. stk. 7, nr.

3, for den iværksatte indsats over for forældrene til et barn eller en ung, der er anbragt

uden for hjemmet, skal tilbyde at revidere denne beskrivelse, når der er behov for det.

Det foreslås videre, at forsøgskommunen første gang skal tilbyde denne revision af

beskrivelsen senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for

hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum

foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af beskrivelsen.

Forsøgskommunerne skal fortsat træffe afgørelse om støtte til forældrene efter regler-

ne i § 54, stk. 2, 1. og 2. pkt., men skal ikke udarbejde en særskilt plan for støtten til

forældrene, jf. § 54, stk. 2, 3. pkt. Den foreslåede bestemmelse i stk. 13 skal sikre, at

forsøgskommunen følger op på den støtte, der iværksættes over forældre til et an-

bragt barn eller en ung, jf. servicelovens § 54, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., når der ikke

udarbejdes en særskilt plan for denne efter reglerne i servicelovens § 54, stk. 2, 3.

pkt., jf. bemærkningerne til stk. 2, og at denne opfølgning som minimum har samme

hyppighed som efter de gældende regler i servicelovens § 70, stk. 4.

Det foreslås i stk. 14, at forsøgskommunen, når der træffes afgørelse om, at et barn

eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter reglerne i servicelovens § 66 i

serviceloven eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101 i ser-

viceloven, skal udlevere de relevante dele af den beskrivelse, der udarbejdes, jf. stk.

7, nr. 3, til anbringelsesstedet. Bestemmelsen sikrer, at der er udtrykkelig hjemmel til

at udlevere disse oplysninger til barnets eller den unges anbringelsessted, som der-

med sikres mulighed for at tilrettelægge indsatsen over for barnet eller den unge i

overensstemmelse med barnets eller den unges behov for hjælp og støtte.

Servicelovens regler om adgangen til at indbringe afgørelser om støtte til udsatte børn

og unge for Ankestyrelsen eller domstolene, jf. servicelovens kapitel 30, er ikke omfat-

tet af børne- og socialministerens adgang til dispensation. Disse regler vil derfor fort-

sat være gældende i frikommunerne.

Til § 11

De gældende regler i servicelovens § 54, stk. 2, fastsætter, at kommunen skal træffe

afgørelse om støtte til forældrene under et barn eller en ungs anbringelse uden for

hjemmet. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, der har været

årsagen til anbringelsen og dermed støtte forældrene i at varetage omsorgen for bar-

net eller den unge. Kommunen skal desuden fastsætte en særskilt plan for støtten til

forældrene.

Efter servicelovens § 140 skal der desuden udarbejdes en handleplan, inden der træf-

fes afgørelse om støtte efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a. Handleplanen skal

angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,

og handleplanen skal indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges triv-

sel og udvikling, ligesom den skal angive indsatsens forventede varighed.

Når der er iværksat særlig støtte over for et barn, en ung eller vordende forældre skal

kommunen efter servicelovens § 70 senest 3 måneder efter, at indsatsen er igangsat,

vurdere, om indsatsen skal ændres, og om der er behov for at revidere handleplanen,

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

jf. § 140 i serviceloven. Herefter skal kommunen med højest 6 måneders mellemrum

foretage denne vurdering. Afgørelsen om revision skal så vidt muligt træffes med sam-

tykke fra forældremyndighedsindehaveren. Hvis der er udarbejdet en særskilt plan for

støtten til forældrene til et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, skal

kommunen desuden tilbyde at revidere denne plan, når der er behov for det. Kommu-

nen skal tilbyde revision af planen senest 3 måneder efter anbringelsen og herefter

med højest 12 måneders mellemrum vurdere, om der er behov for at tilbyde en revisi-

on af planen.

Kommunerne i frikommunenetværket om en plan for en sammenhængende indsats

sammen med borgeren ønsker at iværksætte forsøg, hvor der kan udarbejdes en fæl-

les, tværgående handleplan, som rummer alle mål for indsatser for borgere med kom-

plekse problemer.

Kommunerne i netværket oplever, at sagsbehandling, handleplaner og indsatser ud-

arbejdes målrettet det specifikke behov og dermed den enkelte indsats uden sam-

menhæng til handleplaner i andre afdelinger af kommunen. Herved er der risiko for, at

der er modstridende målsætninger, som borgeren skal forholde sig til, eller at der

iværksættes indsatser, som ikke koordineres på tværs i kommunen.

Kommunerne i netværket ønsker at afprøve forsøg med at udarbejde én tværgående

plan, hvor det sikres, at målsætninger og indsatser gennem planen koordineres af

kommunen i forhold til alle relevante hensyn for borgeren, herunder sundhed, uddan-

nelse, beskæftigelse og sociale forhold. Den sammenhængende plan for borgeren

forventes at omfatte de relevante dele af kravet om handleplan efter servicelovens §

140, tilbuddet om handleplan efter servicelovens § 141, den særskilte plan for støtte til

forældre til anbragte børn og unge efter servicelovens § 54, stk. 2, samt bestemmelser

om ’min plan’ og ’rehabiliteringsplan’ efter reglerne i §§ 27, 28 og § 30 a i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og § 52 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-

sats. De elementer, der efter de gældende regler kan eller skal indgå i disse planer, vil

herefter kunne samles i den sammenhængende plan for indsatsen til borgeren.

Det er en forudsætning for, at handleplaner efter servicelovens § 141 kan indgå i én

sammenhængende plan for borgeren, at borgeren giver samtykke hertil.

Da servicelovens § 54, stk. 2, stiller krav om, at kommunen skal fastsætte en særskilt

plan for støtte til forældre til anbragte børn og unge, foreslås i lovforslagets § 11, stk.

1, at frikommunerne kan igangsætte forsøg, hvor dette krav kan fraviges, og planen

for støtte til forældrene i stedet indgår i en sammenhængende plan for forældrene på

tværs af sektorer og indsatser.

Det foreslås videre i stk. 2, at frikommunerne kan iværksætte forsøg, hvor eventuelle

elementer af barnets eller den unges handleplan efter § 140 i serviceloven, der vedrø-

rer forældrene, i stedet indgår i den sammenhængende og helhedsorienterede plan

for forældrene. I det omfang, det er nødvendigt i forhold til beskrivelse af formål og

målsætninger og opfølgning i sagen i forhold til barnet eller den unge, vil kommunerne

i frikommuneforsøget skulle vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt, at disse ele-

menter fremgår både af den sammenhængende plan for indsatsen til forældrene og af

handleplanen, jf. servicelovens § 140.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen, når der iværksættes forsøg efter stk. 1, får adgang

til at fravige servicelovens § 70, stk. 4. Kommunen skal i stedet tilbyde at revidere de

dele af borgerens sammenhængende plan, der vedrører støtte til forældre under et

barns anbringelse, når der er behov for det. Kommunen skal senest 3 måneder efter,

at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision.

Kommunen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af,

om der er behov for at tilbyde en revision af borgerens sammenhængende plan.

Det foreslås desuden i stk. 4, at kommunen, når der iværksættes forsøg efter stk. 2,

får adgang til at fravige servicelovens § 70, stk. 1. Kommunen skal senest 3 måneder

efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet eller den unge, vurdere, om

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

de elementer af den sammenhængende plan, der vedrører forældrene, skal revideres.

Kommunen skal herefter med højest 6 måneders mellemrum foretage denne vurde-

ring. Afgørelsen om revision af disse dele af den sammenhængende plan træffes så

vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er

fyldt 15 år.

Det er en forudsætning for forsøget, at gældende forvaltningsretlige regler om udveks-

ling af oplysninger mellem forskellige forvaltningsmyndigheder og mellem forskellige

dele af samme forvaltningsmyndighed overholdes.

Til § 12

§ 129 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016 med

senere ændringer (herefter serviceloven), vedrører optagelse uden samtykke i 1) et

bestemt botilbud efter serviceloven, 2) i et botilbud i en bolig opført efter den nu op-

hævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap

og 3) i et botilbud efter lov om almene boliger m.v. Efter servicelovens § 129, stk. 2,

kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud for

personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke modsætter

sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning. Det

er et krav, at kommunalbestyrelsens indstilling om optagelse i botilbuddet tiltrædes af

den af statsforvaltningen udpegede værge. Det er en betingelse for, at der kan træffes

afgørelse efter bestemmelsen, at personens psykiske funktionsnedsættelse er en

konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende. Det er desu-

den en betingelse, at ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den

pågældende kan få den nødvendige hjælp, og at flytningen i det konkrete tilfælde vur-

deres omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

Servicelovens § 129 sætter rammerne for kommunalbestyrelsens mulighed for at til-

byde borgere med funktionsnedsættelse et bedre egnet botilbud end det nuværende.

Formålet med magtanvendelsesreglerne i serviceloven er at beskytte borgerne mod

indgreb i den personlige frihed. Hvis en borger mangler evnen til at give et informeret

samtykke til en flytning, indebærer magtanvendelsesreglerne i praksis, at borgeren

ikke får mulighed for at flytte til et bedre egnet botilbud, medmindre de restriktive be-

tingelser efter servicelovens § 129, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Dermed stilles borgere,

der ikke kan give et informeret samtykke, ringere i forhold til flyttemuligheder end an-

dre borgere, der er i stand til at give informeret samtykke, idet disse vil være omfattet

af fritvalgsreglerne. Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1387 af 12/12/2006 om

betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt flytteret i forbindelse med

botilbud efter § 108, at ansøgere, som opfylder betingelserne for at modtage tilbud

efter servicelovens § 108, har ret til frit at vælge sådanne tilbud – de såkaldte fritvalgs-

regler. Det er en forudsætning, at det botilbud, borgeren ønsker, er egnet til at tilgode-

se borgerens behov, at tilbuddet fremgår af Tilbudsportalen, og at botilbuddet ikke er

væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunalbestyrelsen har anvist, jf. Ankestyrel-

sens principafgørelse 41-15.

En indstilling om flytning uden samtykke efter servicelovens § 129, stk. 1, af en bor-

ger, der mangler evnen til at give et informeret samtykke, er en administrativt tung

proces. Selv i de situationer, hvor borgeren ikke modsætter sig flytning, og værgen

tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling, skal kommunalbestyrelsen indstille til stats-

forvaltningen at træffe afgørelse om flytningen. Alle betingelser i § 129, stk. 1, i ser-

viceloven skal være opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at hvis borgerens behov kan tilgo-

deses i det nuværende botilbud, f.eks. ved at øge hjælpen og støtten i det nuværende

tilbud, vil flytningen ikke kunne gennemføres.

Hvis borgeren lider af en fremadskridende lidelse, som f.eks. demens, er reglerne

mere lempelige. I disse tilfælde er det tilstrækkeligt, at den af statsforvaltningen be-

skikkede værge tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling om flytningen, hvis borge-

ren ikke modsætter sig flytningen. Afgørelsen om flytning skal i disse tilfælde ikke

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

godkendes af statsforvaltningen. I praksis er der derfor stor forskel på reglerne på

ældre- og handicapområdet.

Kommunerne i netværket ønsker lempeligere muligheder for at flytte borgere med en

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan give et informeret sam-

tykke, mellem botilbud og plejeboliger, når deres nuværende bolig ikke i tilstrækkelig

grad svarer til borgerens behov.

Livsvilkårene for borgere med psykisk funktionsnedsættelse forandrer sig i løbet af

deres liv. Deres funktionsnedsættelse kan ændre sig, eller der kan ske forandringer i

deres nærmiljø. Når flere borgere med psykisk funktionsnedsættelse lever længere, er

det langt fra sikkert, at det botilbud, som er borgerens aktuelle hjem, er det bedst eg-

nede for borgeren resten af vedkommendes liv.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver børne- og socialministeren mulighed for at

godkende forsøg efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommune i fri-

kommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområ-

de, om at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botil-

bud for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvor den psy-

kiske funktionsnedsættelse ikke er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse,

som er fremadskridende. Målgruppen for bestemmelsen svarer til målgruppen i ser-

vicelovens § 124 a, forudsat at borgerens handlekommune efter serviceloven er fri-

kommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde. Det er et krav, at personen ikke modsætter sig flytning, samt at den

værge, som statsforvaltningen har udpeget efter servicelovens § 131, tiltræder kom-

munalbestyrelsens indstilling om flytning.

Dette vil medføre, at kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner kan træffe

afgørelse om, at personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der

ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til

en flytning, optages i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltræ-

des af den værge, som statsforvaltningen har beskikket, jf. servicelovens § 131, og

ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få

den nødvendige hjælp, samt det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at

være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

Den af statsforvaltningen beskikkede værge skal udtrykkeligt tage stilling til, om vær-

gen er enig i kommunalbestyrelsens indstilling om flytning uden samtykke. Hvis vær-

gen er enig i indstillingen fra kommunalbestyrelsen om flytning uden samtykke, kan

kommunalbestyrelsen selv træffe afgørelse i sagen, og statsforvaltningen skal ikke

inddrages. Hvis værgen ikke kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling om flytning

efter § 12, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i servicelovens §

129, stk. 5, 2. pkt., indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om optagelse eller

flytning til et bestemt botilbud efter servicelovens § 129, stk. 1.

Frikommunerne skal være særligt opmærksomme på at sikre borgernes retssikker-

hed. Såfremt borgeren i ord eller handling modsætter sig flytningen, eller det på for-

hånd vurderes, at en borger vil modsætte sig en flytning, kan kommunalbestyrelsen

ikke træffe afgørelse efter § 12, stk. 1, i serviceloven, og flytningen kan ikke gennem-

føres. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen overveje, hvorvidt det bør indstilles til

statsforvaltningen at træffe afgørelse om flytning efter § 129, stk. 1, i serviceloven.

Kommunalbestyrelsen skal foretage en sådan indstilling, såfremt kommunalbestyrel-

sen vurderer, at følgende betingelser er opfyldt: Ophold i et botilbud med tilknyttet

service er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp,

hjælpen kan ikke gennemføres i personens hidtidige bolig, den pågældende kan ikke

overskue konsekvenserne af sine handlinger, den pågældende udsætter sig selv for at

lide væsentlig personskade, og det er uforsvarligt ikke at sørge for flytningen.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er det bl.a. en forudsætning for en forsøgs-

godkendelse fra børne- og socialministeren, at kommunalbestyrelsen i frikommunen i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

ansøgningen om at udføre forsøg nærmere redegør for afgrænsningen af målgruppen

af personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Herudover kan der

som eksempel på andre forudsætninger for en forsøgsgodkendelse nævnes, at forsø-

get i øvrigt skal være klart beskrevet.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 finder bestemmelserne i servicelovens §§

124 og 124 a om anvendelsesområde, § 129, stk. 5, om klage og indstilling til statsfor-

valtningen, § 131 om statsforvaltningens afgørelser om optagelse i særlige botilbud

uden samtykke, § 132 om advokatbistand, §§ 133 og 134 om klage til Ankestyrelsen,

§ 135 om domstolsprøvelse samt § 136 og 137 om registrering, indberetning og hand-

leplaner tilsvarende anvendelse ved forsøg efter stk. 1.

At servicelovens § 133 finder tilsvarende anvendelse indebærer, at en afgørelse efter

stk. 1 kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Der vil f.eks. kunne

klages ved uenighed om, hvorvidt ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkræ-

vet for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp, jf. betingelsen i den foreslåede be-

stemmelses stk. 1, nr. 1.

Efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, er udgangspunktet, at opholdskommunen har

pligt til at yde hjælp, i det omfang en borger har ret til hjælp efter den lovgivning, der er

omfattet af lovens bestemmelser. Det gælder bl.a. hjælp efter serviceloven.

En person har efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, opholdskommune i den kommu-

ne, hvor den pågældende bor eller sædvanligvis opholder sig. Denne kommune vil

således som udgangspunkt være handlekommune for borgeren efter serviceloven,

dvs. have pligt til at yde og finansiere hjælp til borgeren efter serviceloven.

I retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, er imidlertid fastsat, at borgerens oprindelige op-

holdskommune i nogle tilfælde fortsat er handlekommune for borgeren med hensyn til

hjælp efter serviceloven, uanset at borgeren ikke længere bor i den hidtidige opholds-

kommune. Det er tilfældet, hvis den hidtidige opholdskommune eller anden offentlig

myndighed har medvirket til, at den pågældende borger har fået ophold en af flere i

nærmere angivne typer af botilbud m.v. i en anden kommune. Bestemmelsen gælder

bl.a., hvis den oprindelige opholdskommune har medvirket til, at en person har fået

ophold i boformer efter §§ 107-110 og 192 i serviceloven, boliger efter § 115, stk. 4, jf.

§ 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og boliger, boformer m.v., der kan sidestil-

les hermed.

Det foreslås i stk. 4 udtrykkeligt fastsat, at tilladelser efter stk. 1 kun kan gives til den

kommune, der har pligt til at yde hjælp til en borger efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der kan således kun træf-

fes afgørelse om optagelse af en borger i et bestemt botilbud efter denne bestemmel-

se, hvis borgerens handlekommune efter serviceloven er frikommune i frikommune-

netværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde.

Til § 13

Anvendelsen af teknologiske løsninger i sociale indsatser til borgere med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne er efter gældende ret underlagt en række lovgiv-

ningsmæssige begrænsninger, herunder bl.a. ved § 125 i lov om social service (heref-

ter serviceloven) om personlige alarm- og pejlesystemer. Disse begrænsninger kan

opleves som uhensigtsmæssigt restriktive – særligt i lyset af, at den teknologiske ud-

vikling løbende giver nye muligheder, som bruges intensivt i den brede befolkning.

Servicelovens § 125, stk. 1 og 2, vedrører kommunernes mulighed for at anvende

personlige alarm- og pejlesystemer for personer med betydelig og varigt nedsat psy-

kisk funktionsevne, der modtager personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk

bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktive-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

rende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i anvendelsen af personlige

alarm- og pejlesystemer.

Det følger af servicelovens § 125, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse

om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 124 a, uden dennes samtykke

i en afgrænset periode, når der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtil-

buddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og forholdene i det enkel-

te tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. Der kan således alene an-

vendes personlige alarm- og pejlesystemer, såfremt der bl.a. opstår risiko for person-

skade, ved at personen vil forlade bo- eller dagtilbuddet. Der er derimod ikke hjemmel

til at anvende alarm- og pejlesystemer, når risikoen knytter sig til, at en person forlader

sin bolig indenfor botilbuddets rammer.

Det fremgår af servicelovens § 125, stk. 2, at afgørelsen efter § 125, stk. 1 kan gøres

tidsubegrænset for personer, hvis nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en

erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende.

Det følger endvidere af servicelovens § 125, stk. 2, at personlige alarm- og pejlesy-

stemer kan anvendes uden en myndighedsafgørelse over for personer, hvor den ned-

satte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er frem-

adskridende, medmindre den pågældende modsætter sig dette. For en person med

f.eks. udviklingshæmning kræver anvendelsen af personlige alarm- og pejlesystemer

derimod altid en myndighedsafgørelse, uanset om vedkommendes situation på rele-

vante parametre er sammenlignelig med en person, hvis funktionsnedsættelse er en

konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, omfattet af

servicelovens § 125, stk. 2.

Kommunerne i netværket ønsker at afprøve, om øgede muligheder for at anvende

personlige alarm- og pejlesystemer kan bidrage til bl.a. øget livskvalitet og større tryg-

hed for borgerne

Kommunerne ønsker bl.a. at undersøge, om øgede muligheder for anvendelse af

personlige alarm- og pejlesystemer medfører færre magtanvendelser, lavere medicin-

forbrug, mere tryghed og privatliv for borgeren og anvendelse af færre ressourcer på

overvågning af enkelte borgere.

Derfor foreslås det at bemyndige børne- og socialministeren til at godkende forsøg,

hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i netværket om bedre styring af udgif-

terne på det specialiserede socialområde får øget adgang til at anvende personlige

alarm- og pejlesystemer som led i eller i tilknytning til omsorgsindsatsen over for per-

soner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, foreslås det, at børne- og socialmini-

steren bemyndiges til at godkende forsøg med, at kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse om i en afgrænset periode at anvende personlige alarm- og pejlesystemer

for en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er optaget i

en boform efter serviceloven eller en plejebolig efter lov om almene boliger m.v. (al-

menboligloven) eller friplejebolig efter lov om friplejeboliger (friplejeboligloven) eller

lignende, når der er risiko for, at personen ved at forlade sin private bolig indenfor

rammerne af et botilbud eller en lignende boform udsætter sig selv eller andre for at

lide personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge

denne risiko. En boform efter serviceloven kan f.eks. være et botilbud efter lovens §§

107 eller 108 eller et plejehjem eller beskyttet bolig efter lovens § 192. Bestemmelsen

vil danne grundlag for, at der efter forslaget til frikommunelov vil kunne anvendes per-

sonlige alarm- og pejlesystemer indenfor rammerne af botilbuddet, plejehjemmet eller

lignende, hvilket der ikke er hjemmel til i serviceloven.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

Baggrunden for forslaget er, at ligesom der kan opstå risiko for personskade, når en

person omfattet af persongruppen i servicelovens § 124 a forlader et bo- eller dagtil-

bud, kan risikoen for personskade opstå ved, at samme person forlader sin bolig in-

denfor rammerne af et botilbud eller en lignende boform for at bevæge sig ud på fæl-

lesarealerne. I sådanne situationer kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesy-

stemer være hensigtsmæssige for at imødegå risikoen, bl.a. idet de i nogle situationer

kan være mindre indgribende end andre foranstaltninger, der kan bringes i anvendel-

se for at opnå samme formål. F.eks. kan en alarm placeret ved indgangen til en bor-

gers private bolig indenfor rammerne af et botilbud gøre personalet på botilbuddet

opmærksomme på, at der bør være en medarbejder på botilbuddets fællesstue, hvor

borgeren sandsynligvis er på vej hen. Den viden kan i konkrete situationer forebygge

konflikter, hvis en konkret borger ofte søger mod en fællesstue, og vedkommende

bliver utryg og udad reagerende, hvis der ikke er pædagogisk personale på fællesstu-

en.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, foreslås det, at børne- og socialmini-

steren bemyndiges til at godkende forsøg med, at kommunalbestyrelsen kan anvende

personlige alarm- og pejlesystemer uden forudgående myndighedsafgørelse, i situati-

oner, hvor en person ikke modsætter sig dette, over for personer med en betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 124 a. Dette vil betyde, at der

vil være adgang til at anvende personlige alarm- og pejlesystemer uden myndigheds-

afgørelse over for en større målgruppe end efter serviceloven.

Baggrunden for forslaget er, at den lempeligere adgang til at anvende personlige

alarm- og pejlesystemer i servicelovens § 125, stk. 2, i praksis kan stille borgere med

betydelig og varigt psykisk funktionsnedsættelse, der ikke er fremadskridende, dårlige-

re end borgere med betydelig og varigt psykisk funktionsnedsættelse, der er fremad-

skridende. For mennesker med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne kan et

personligt alarm- eller pejlesystem medvirke til, at borgeren kan opretholde sin bevæ-

gelsesfrihed, samtidig med at det er muligt at forhindre, at den pågældende forvilder

sig bort og dermed udsætter sig selv for skade. Uanset om en borger i målgruppen for

servicelovens § 124 a lider af en fremadskridende mental svækkelse eller f.eks. udvik-

lingshæmning, kan det i mange situationer være svært at opnå et informeret samtykke

fra borgeren til at anvende de nævnte systemer. Derfor kan en lettere adgang til at

anvende systemerne uden samtykke, når den pågældende ikke modsætter sig, kom-

me borgeren til gavn.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for personlige alarm- og pejlesystemer, således at

disse også kan anvendes i tilfælde, hvor en person udsætter sig selv eller andre for

risiko ved at forlade sin egen bolig og bevæge sig ud i fællesarealer, finder også an-

vendelse for den udvidede persongruppe, for hvem der med forslaget gives lempelige-

re adgang til anvendelsen af alarm- og pejlesystemer, når de ikke modsætter sig. Det

betyder, at der f.eks. kan godkendes forsøg, hvorefter et personligt pejlesystem an-

vendes uden myndighedsafgørelse til en person med udviklingshæmning, der ikke

modsætter sig dette, når vedkommende udsætter sig selv eller andre for personskade

ved at bevæge sig fra sin egen bolig til et fælles opholdsrum på botilbuddet, og an-

vendelse af pejlesystemet er påkrævet for at undgå denne risiko.

Efter det foreslåede stk. 2 kan afgørelse om anvendelse af personlige alarm- og pejle-

systemer efter stk. 1, nr. 1, gøres tidsubegrænset for en person, hvor den nedsatte

funktionsevne, jf. servicelovens § 124 a, er en konsekvens af en erhvervet mental

svækkelse, der er fremadskridende. Det betyder konkret, at en afgørelse om anven-

delse af et personligt alarm- eller pejlesystem til f.eks. en person med demens inden-

for rammerne af et botilbud eller en botilbudslignende boform kan gøres tidsubegræn-

set, ligesom det i dag er tilfældet med en afgørelse om at anvende sådanne systemer,

når en person med f.eks. demens udsætter sig selv eller andre for risiko ved at forlade

et botilbud. Forslaget har baggrund i et ønske om ensartede regler for tidsubegræn-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Lovudkast - udkast til forslag til lov om frikommunenetværk, fra økonomi- og indenrigsministeren

sethed i de to situationer, idet der i begge situationer er tale om borgere med fremad-

skridende svækkelse.

Efter det foreslåede stk. 3 skal bestemmelserne i servicelovens §§ 124 og 124 a i

serviceloven om anvendelsesområde, § 130 i serviceloven om sagsbehandling, admi-

nistration mv., § 133 i serviceloven om klage til Ankestyrelsen, § 136 i serviceloven

om registrering, indberetning og handleplaner samt bemyndigelsesbestemmelsen i §

137, stk. 1, i serviceloven finde tilsvarende anvendelse i forsøg, der godkendes efter

det foreslåede stk. 1.

At servicelovens § 133 finder tilsvarende anvendelse indebærer, at en afgørelse efter

denne bestemmelse kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Dette

indebærer bl.a., jf. servicelovens § 133, stk. 3, at en ægtefælle, en pårørende, en

værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører,

kan klage over kommunalbestyrelsens beslutning, når den person, som afgørelsen

vedrører, ikke selv er i stand til at klage. Der vil f.eks. kunne klages ved uenighed over

en afgørelse om anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem efter stk. 1. Det

bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om

der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemåls-

loven, jf. servicelovens § 82, stk. 2, 2. pkt.

At servicelovens § 124 finder tilsvarende anvendelse betyder bl.a., at kommunalbesty-

relsen er forpligtet til altid at vælge den indsats, der er mindst indgribende i forhold til

en borgers selvbestemmelsesret.