Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 148
Offentligt
1720160_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Mellemkommunal refusion ved efterværn)
§1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1345 af
23. november 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1543 af 13. december 2016, foretages følgende
ændring:
1.
§ 9 c, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Opholdskommunen har ret til refusion fra den kommune, der har truffet afgørelse om
anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger for den
unge efter § 76, stk. 3, i lov om social service. Når den kommune, der har truffet afgørelse om
anbringelsen, selv har haft ret til refusion efter § 9 c, stk. 6, ydes refusionen dog af den kommune,
der var refusionspligtig under anbringelsen.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
En kommunalbestyrelse har ikke pligt til at rejse krav om tilbagebetaling af
mellemkommunal refusion, som kommunen tidligere har betalt til en anden kommune under
henvisning til den hidtil gældende § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, hvis kravet skyldes, at der ikke forud for refusionsbetalingen har været betalt
refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3
Hvis en kommune efter lovens ikrafttræden modtager tilbagebetaling af mellemkommunal
refusion, som kommunen tidligere har betalt til en anden kommune under henvisning til den hidtil
gældende § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvis
tilbagebetalingen skyldes, at der ikke forud for refusionsbetalingen har været betalt refusion efter §
9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal den kommune,
der modtager tilbagebetalingen, samtidig betale et beløb svarende til det beløb, der er tilbagebetalt
til den kommune, der oprindelig har modtaget refusionen.
Stk. 4.
Hvis en kommune inden lovens ikrafttræden har modtaget tilbagebetaling som anført i stk. 3,
skal kommunen inden 1. oktober 2017 betale et tilsvarende beløb til den kommune, der oprindelig
har modtaget refusionen.
Stk. 5.
Hvis en ung indtil det fyldte 18. år har været anbragt uden for hjemmet i en anden kommune
end den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, skal sidstnævnte kommune inden den
1. oktober 2017 betale et beløb til den kommune, hvor foranstaltningen efter § 76, stk. 3, i lov om
1
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0002.png
social service finder sted. Der skal alene ske betaling efter 1. pkt., hvis den kommune, hvor
foranstaltningen finder sted, for en periode inden lovens ikrafttræden ikke har modtaget
mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, og hvis baggrunden herfor er, at der ikke indtil den unges fyldte 18. år har været betalt
refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Beløbet efter 1. pkt. opgøres til samme beløb som den mellemkommunale refusion ville udgøre for
den i 2. pkt. nævnte periode beregnet efter § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed på det sociale område
som affattet ved denne lovs § 1, jf. § 9 c, stk. 1 og 9, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0003.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ankestyrelsen har den 8. december 2016 truffet en principafgørelse 87-16 vedrørende mellemkommunal
refusion i sager om efterværn til unge mellem 18 og 22 år.
Afgørelsen indebærer, at der som udgangspunkt ikke er adgang til mellemkommunal refusion for den
kommune, hvor en ung er i efterværn, uanset om den unge indtil det 18. år har været anbragt uden for
hjemmet af en anden kommune. Hvis f.eks. kommune A har anbragt en ung under 18 år i kommune B, og
hvis der efter den unges 18. år træffes afgørelse og efterværn for den unge, har kommune B således som
udgangspunkt ikke ret til refusion fra kommune A for udgifterne vedrørende den unge under efterværnet.
Hensigten med den gældende bestemmelse ses imidlertid efter forarbejderne hertil at være, at
opholdskommunen under efterværnet for en ung mellem 18 og 22 år skal have ret til mellemkommunal
refusion fra den kommune, der var den unges opholdskommune indtil det fyldte 18. år, når den unge indtil
det 18. år har været anbragt i en anden kommune end den, der traf afgørelse om anbringelsen..
Der har også tidligere været truffet principafgørelser, der lagde til grund, at der var adgang til
mellemkommunal refusion i disse tilfælde. Disse afgørelser er imidlertid kasseret med den nu foreliggende
principafgørelse og gælder ikke længere.
Omkring halvdelen af alle anbringelser af børn 16-17-årige uden for hjemmet skete ultimo 2015 i en anden
kommune end den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen. Det kan derfor antages, at noget
tilsvarende kan gøre sig gældende for unge, der er i efterværn.
Den nu gældende praksis vedrørende mellemkommunal refusion ved efterværn vurderes derfor at have
betydning for omkring halvdelen af alle efterværnssager.
3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0004.png
Ændringen i forhold til den hidtidige opfattelse vurderes at kunne indebære byrdefordelingsmæssige
konsekvenser for kommunerne. Det skyldes, at der er en ulige fordeling mellem kommunerne i antallet af
unge, der er anbragt af andre kommuner.
Med lovforslaget foreslås det fremadrettet at genoprette den retstilstand, der oprindeligt vurderes at have
været lovgivers hensigt, og som hidtil har været opfattet som gældende ret.
Det foreslås således, at når en ung umiddelbart inden det fyldte 18. år har været anbragt uden for hjemmet,
har den kommune, hvor den unge er i efterværn efter det fyldte 18. år, ret til mellemkommunal refusion fra
den anbringende kommune for sine udgifter vedrørende den unge efter de sociale og beskæftigelsesmæssige
love, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1. Hvis f.eks. kommune A har anbragt en ung under 18 år
i kommune B, og hvis kommune B træffer afgørelse om efterværn fra eller efter den unges 18. år, har
kommune B efter forslaget ret til refusion fra kommune A for udgifterne vedrørende den unge under
efterværnet.
Det fremgår af den foreliggende principafgørelse, at der er tale om en ændring af tidligere praksis, og at
afgørelsen ikke kun har virkning fremadrettet fra tidspunktet for offentliggørelsen. Ændringen vurderes
derfor også at kunne indebære bagudrettede byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne i form
af tilbagebetaling af mellemkommunal refusion, der tidligere er betalt ud fra den opfattelse, at den unges
opholdskommune havde ret til refusion for udgifter under efterværnet.
Med lovforslaget foreslås tillige at neutralisere sådanne bagudrettede byrdefordelingsmæssige konsekvenser
for kommunerne.
Det foreslås således, at kommuner, der anmoder om og modtager tilbagebetaling af tidligere betalt refusion
under henvisning til den ændrede praksis, samtidig skal betale et tilsvarende beløb til den kommune, hvor
efterværnet finder sted. På den måde bliver der ikke noget økonomisk grundlag for kommunerne til at rejse
tilbagesøgningskrav vedrørende allerede betalt refusion. Kommunerne stilles under alle omstændigheder
økonomisk på samme måde, som hvis der ikke var sket en praksisændring. Der er hermed ikke nogen
anledning for kommunerne til at rejse tilbagesøgningskrav mod hinanden, og hensigten er, at kommunerne
ikke skal rejse sådanne krav. Med forslaget undgås hermed samtidigt administrative byrder for kommunerne
ved at skulle gennemgå ældre sager og rejse og behandle tilbagebetalingskrav.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, forbliver den anbringende kommune opholdskommune
for den unge, indtil den unge fylder 18 år. Dette følger af § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i retssikkerhedsloven. Det
gælder, uanset om anbringelsen sker i en anden kommune. Det er hermed den anbringende kommune, der
både yder og finansierer hjælpen til barnet under anbringelsen.
Dog gælder efter lovens § 9 c, stk. 6, at opholdskommunen har ret til refusion, når en person får ophold i
tilbud som nævnt i stk. 2, 4 og 5, herunder anbringelsessteder for børn og unge, og den tidligere
opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte
gribes ind. I disse tilfælde vil den anbringende kommune yde hjælpen, mens den tidligere kommune
finansierer anbringelsen ved refusion efter § 9 c, stk. 6.
4
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0005.png
Ovenstående gælder børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter den 30. juni 2003. Børn og unge
under 18 år anbragt uden for hjemmet før den 1. juli 2003 har under anbringelsen opholdskommune i den
kommune, der den 30. juni 2003 var opholdskommune for barnet eller den unge. Denne kommune har ret til
refusion fra en tidligere opholdskommune, som var refusionspligtig den 30. juni 2003 for udgifter til
anbringelsessteder for børn og unge efter lov om social service (serviceloven). Dette følger af § 4, stk. 4, i
lov nr. 1168 af 19. december 2003.
Ved det 18. år får den unge opholdskommune i den kommune, hvor den unge bor eller opholder sig. Det
gælder også, hvis der iværksættes efterværn for den unge i en periode mellem det 18. og 22. år efter § 76,
stk. 3, serviceloven f.eks. i form af opretholdt døgnophold på et anbringelsessted. En unge skifter altså som
udgangspunkt opholdskommune ved det 18. år, hvis den unge har været anbragt i en anden kommune end
den anbringende kommune. Det gælder dog ikke, hvis den unge på dette tidspunkt vælger at flytte tilbage til
den anbringende kommune.
I servicelovens § 76 er der fastsat regler om tilbud til unge fra 18 til 22 år (efterværn). I § 76, stk. 3, er
fastsat, at for unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i
servicelovens kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
en af følgende efterværnsforanstaltninger: Den unges døgnophold på et anbringelsessted opretholdes, den
unge får en fast kontaktperson, der etableres en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted eller den
unge tildeles andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig
tilværelse for den unge.
Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse
ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn efter § 76 i serviceloven
og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Kommunalbestyrelsen skal
forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den
unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Hvis en ung i
alderen 18 til 22 år indtil sit fyldte 18. år har været anbragt i en anden kommune end sin opholdskommune,
og dermed som udgangspunkt skifter opholdskommune ved det fyldte 18 år, skal den hidtidige
opholdskommune forud for skiftet oversende den unges reviderede handleplan til den nye opholdskommune.
Den nye opholdskommune skal inden 30 dage efter modtagelsen af handleplanen træffe afgørelse om,
hvorvidt den unge har behov for støtte efter servicelovens § 76, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke
foranstaltninger, der skal iværksættes. Regler herom er fastsat i § 68, stk. 12-14, i serviceloven. Det er
således den unges nye opholdskommune ved det fyldte 18. år, der i forlængelse af modtagelsen af den unges
handleplan fra den hidtidige opholdskommune træffer afgørelse om efterværn efter servicelovens § 76, stk.
3, hvis den unge har behov herfor.
I den gældende retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 4, er fastsat, at når opholdskommunen har ret til refusion efter
stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om
social service.
Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 4, blev indført (som § 9 c, stk. 3) ved lov nr. 1168 af 19.
december 2003, der trådte i kraft den 1. januar 2004.
5
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0006.png
Om indholdet af bestemmelsen fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, L 18, jf. Folketingstidende 2003-
04 tillæg A side 515.
”Der er i § 9 c, stk. 3, indsat en bestemmelse, hvorefter opholdskommunen kan kræve refusion for udgifterne
til udslusningsordninger (efterværn) efter servicelovens § 62 a, stk. 3, (nu § 76, stk. 3) fra den kommune,
som var den unges opholdskommune før det 18 år. Udgifterne afholdes således af den kommune, som traf
afgørelse om anbringelse, når dette er sket efter 30. juni 2003. I andre tilfælde afholdes udgifterne af den
kommune, som var den unges opholdskommune den 30. juni 2003 i overensstemmelse med
overgangsbestemmelsen i lov nr. 397 af 28. maj 2003.”
Ankestyrelsen har tidligere truffet et antal principafgørelser, hvor det er lagt til grund, at der er ret til refusion
ved efterværn, jf. afgørelserne R-7-05, R-6-06, 64-14 og 87-13.
Sprogligt set vil der dog ikke være tale om, at en refusion ”fortsætter”, som lovens ordlyd - ”når
opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til refusion” - angiver, idet den
oprindelige opholdskommune ikke vil have betalt refusion, inden den unge fyldte 18 år. Indtil dette tidspunkt
har den anbringende kommune som opholdskommune selv direkte afholdt udgifterne som
betalingskommune, mens det først, efter den unge er fyldt 18 år, bliver den kommune, hvor den unge
opholder sig i efterværn, der - i første omgang – afholder udgiften til hjælp til den unge.
Ankestyrelsen har den 8. december 2016 på baggrund af lovens ordlyd truffet en principafgørelse 87-16, der
ændrer hidtidig praksis og indebærer, at der ikke er adgang til mellemkommunal refusion for den kommune,
hvor en ung er i efterværn, medmindre der er tale om fortsat refusion, dvs. at den en tidligere kommune ikke
blot har finansieret anbringelsen for den unge indtil det 18. år, men at denne finansiering er sket i form af
mellemkommunal refusion.
I principafgørelse 87-16 anføres bl.a.:
”Der er i loven indsat en særregel, der dækker de særlige tilfælde, hvor den unge var anbragt uden for
hjemmet frem til det 18. år, og opholdskommunen havde ret til refusion for anbringelsesudgifterne. I de
situationer har opholdskommunen også ret til refusion for udgifterne under efterværn.
Ordlyden i refusionsbestemmelsen om efterværn kan ikke fortolkes udvidet. En ny opholdskommune har
derfor ikke ret til refusion for udgifter til efterværn m.v., hvis der ikke var ret til refusion under
anbringelsen.”
Endvidere tilkendegives, at afgørelsen vil have virkning også bagudrettet. Det anføres bl.a.:
”Denne principafgørelse er en ændring af Ankestyrelsens tidligere praksis. Ankestyrelsens principafgørelser
har som udgangspunkt virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen. Undtagelse herfra er, hvis der tidligere
har været tale om en forkert fortolkning af loven (en retsvildfarelse) eller ulovlig praksis. På baggrund af en
fortolkning af bestemmelsen og forarbejderne, må den tidligere praksis anses for at være baseret på en
retsvildfarelse.
Som konsekvens af praksisændringen skal Ankestyrelsen tage stilling til, om der er grundlag for at
genoptage sager, hvor et nævn eller Ankestyrelsen har pålagt en kommune at betale refusion efter tidligere
praksis.”
Ankestyrelsen har samtidig kasseret ovennævnte tidligere principafgørelser under henvisning til ”at de
vedrører situationer, hvor der ikke på noget tidspunkt har været ret til refusion”.
6
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0007.png
Gældende ret er herefter, at der alene er ret til refusion i forbindelse med efterværn, hvis den kommune, hvor
efterværnet foregår, har modtaget refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 6, under anbringelsen
før den unge fyldte 18 år. Det vil kunne være tilfældet i visse sager, hvor anbringelsen er sket før 1. juli
2003. Derimod vil der ikke være betalt refusion under anbringelsen ved anbringelse af et barn eller en ung
under 18 år i en anden kommune efter den 30. juni 2003, idet den anbringende kommune i alle sager af
denne art vil have været opholdskommune under anbringelsen og dermed direkte har afholdt udgifterne hertil
og således ikke har finansieret anbringelsen ved at betale refusion til en anden kommune.
Betaling af refusion kan dog aftales efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 12. Efter denne bestemmelse kan
kommunerne uden for de tilfælde, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2-6, indbyrdes aftale, at en
tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifterne til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det
fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.
2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Den skete ændring af praksis indebærer, at en kommune, der har anbragt et barn uden for hjemmet i en anden
kommune efter den 30. juni 2003, fremadrettet ikke er forpligtet til at betale udgifter vedrørende den unge,
hvis der iværksættes eller er iværksat efterværn for den pågældende efter servicelovens § 76, stk. 3, i
forlængelse af anbringelsen. Alle udgifter vedrørende den unge vil således overgå til den kommune, hvor
efterværnet foregår. Det samme vil være tilfældet, hvis et barn har været anbragt i sin hidtidige
opholdskommune indtil det 18 år, og der etableres efterværn i en anden kommunen efter servicelovens §
176, stk. 3.
Det vurderes samtidig, at ændringen betyder, at kommuner, i forhold til hvilke Ankestyrelsen tidligere har
truffet afgørelse om pligt til betaling af mellemkommunal refusion, kan anmode om at få afgørelsen
genoptaget, med henblik på at der træffes en afgørelse efter den nye praksis, og at betalingspligten dermed
kan bortfalde bagudrettet, og kommunen kan kræve det betalte tilbage.
Endelig vurderes afgørelsen at indebære, at kommuner, der har betalt mellemkommunal refusion under
efterværn, uden at sagen har været behandlet i Ankestyrelsen, tilsvarende kan kræve en betalt refusion
tilbagebetalt i overensstemmelse med den nu gældende retstilstand.
Det er dog i forældelseslovens § 3 fastsat, at forældelsen er 3 år, medmindre andet følger af andre
bestemmelser. Udgangspunktet vil således være, at tilbagesøgningskrav vedrørende betalt refusion under
efterværn ikke kan kræves for en længere periode end 3 år.
Der findes ikke data, der direkte belyser, i hvilke typer af kommuner efterværnet foregår for de unge, der før
efterværnet har været anbragt uden for hjemmet.
Beregninger foretaget af Børne- og Socialministeriet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata fra
Anbringelsesstatistik for 2015 viser, at omkring halvdelen af alle unge 16-17-årige, der var anbragt uden for
hjemmet ultimo 2015 var anbragt i en anden kommune end den kommune, der havde truffet afgørelse om
anbringelsen. Det kan derfor antages, at noget tilsvarende kan gøre sig gældende for antallet af unge, der er i.
Ændringen af retstilstanden vedrørende mellemkommunal refusion ved efterværn vurderes derfor at kunne
have betydning for omkring halvdelen af alle efterværnssager fremadrettet. Samtidig vil omfanget af sager,
hvor kommuner kan rejse tilbagebetalingskrav mod en anden kommune af allerede betalt refusion være af et
tilsvarende omfang.
7
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0008.png
De kommuner, der har forholdsmæssigt mange unge anbragt fra andre kommuner, vil typisk skulle
tilbagebetale større beløb, end de selv vil kunne gøre krav på fra andre kommuner, mens kommuner, der
primært har anbragt mange unge i andre kommuner, vil kunne opnå en økonomisk gevinst ved at rejse
tilbagebetalingskrav.
Det vurderes, at der kan blive tale om betydelige beløb. Antallet af børn, der er anbragt i kommunerne efter
afgørelse fra andre kommuner vurderes at være ulige fordelt. Det vurderes således, at det hyppigere
forekommer, at en bykommune anbringer et barn uden for hjemmet i en landkommune, end at det omvendte
forekommer.
Beregninger foretaget af Børne- og Socialministeriet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata baseret
på Anbringelsesstatistikken for 2015 viser, at andelen af 16-17-årige unge anbragt ultimo 2015 af
bykommuner i egen kommune var 44 pct., mens andelen for mellemkommuner var 47 pct. For
landkommuner var andelen 57 pct. og for yderkommuner var den 61 pct. Bykommunerne anbringer således
den største andel af unge i andre kommuner. Beregningerne viser endvidere, at af de anbragte unge, der var
anbragt i en anden kommune end den anbringende var 28 pct. anbragt i en landkommune og 72 pct. anbragt i
enten mellem- land- eller yderkommuner. Det antages, at der kan være en tilsvarende fordeling af unge, der
er i efterværn i forlængelse af en anbringelse i en anden kommune, end den, der traf afgørelse om
anbringelsen. Om grupperingen af kommuner henvises til ”Det danske landdistriktsprogram 2007-2013,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008.
På den baggrund forventes ændringen af praksis at indebære betydelige og upåregnelige
byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne, hvor nogle kommuner vil opleve en
økonomisk belastning, mens andre kan have krav på at modtage betydelige beløb i tilbagebetaling og
fremtidig sparet betaling af refusion. Hensigten med den gældende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 9 c,
stk. 4, om mellemkommunal refusion ved efterværn vurderes, som det fremgår af afsnit 2.1., at have været,
at den kommune, der har anbragt en ung uden for hjemmet, skal være betalingskommune også under
efterværn, og at den kommune, hvor efterværnet finder sted, således skal have refusion for sine udgifter.
Dette har indtil den nu foreliggende principafgørelse været opfattet som gældende ret, og kommunerne har
økonomisk og handlemæssigt indrettet sig herpå.
Den nye retstilstand vil indebære, at kommuner med mange anbringelsessteder for børn og unge, vil skulle
afholde de økonomiske udgifter til hjælp til de af de unge, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om
efterværn i kommunen efter servicelovens § 76, stk. 3. En følge heraf kan tillige være en negativ indvirkning
på kommunernes incitament til at etablere eller opretholde anbringelsessteder for børn og unge.
Det findes på den baggrund afgørende at genoprette den retstilstand, der har været vurderes at være lovgivers
hensigt med retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 4, og som hidtil har været opfattet som gældende ret; det vil sige
at der skal betales refusion for efterværn.
Det findes endvidere afgørende, at ændringen af praksis ikke kommer til at påvirke den økonomiske
byrdefordeling mellem kommunerne bagudrettet eller indebære administrative byrder for kommunerne i
form af gennemgang af ældre sager og rejsning og behandling af tilbagebetalingskrav.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på baggrund af ovenstående fremadrettet at indføre ret til mellemkommunal refusion for den
unges opholdskommune efter det fyldte 18. år, når en ung indtil det fyldte 18. år har været anbragt uden for
8
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0009.png
hjemmet, og der ved eller efter det 18. år iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76, stk. 3, i
serviceloven.
Det foreslås, at refusionen betales af den kommune, der traf afgørelsen om anbringelsen af barnet eller den
unge uden for hjemmet..
For de tilfælde, hvor den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse selv har haft ret til refusion efter
retssikkerhedslovens § 9c, stk. 6, på grund af en tidligere kommunes passivitet foreslås dog, at refusionen
betales af den kommune, der var refusionspligtig under anbringelsen.
Den foreslåede ordning indebærer, at det i alle tilfælde vil være den kommune, der har afholdt udgiften til
anbringelsen, der afholder udgifter under efterværn efter servicelovens § 76, stk. 3
Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås samtidig at neutralisere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser som den ændrede retstilstand
bagudrettet måtte medføre for kommunerne
Den ordning, der foreslås, er, at kommuner, der anmoder om og modtager tilbagebetaling af tidligere betalt
refusion under henvisning til den ændrede praksis, samtidig skal betale et tilsvarende beløb til den kommune,
hvor efterværnet finder sted. På den måde fjernes det økonomisk grundlag for kommunerne til at rejse krav
om tilbagebetaling af allerede betalt refusion. Kommunerne stilles under alle omstændigheder økonomisk på
samme måde, som hvis der ikke var sket en praksisændring. Samtidig foreslås udtrykkeligt fastsat, at
kommunerne ikke har pligt til at rejse krav om tilbagebetaling af modtaget refusion under henvisning til den
ændrede praksis Hensigten med forslaget er således ikke, at kommunerne faktisk skal rejse
tilbagebetalingskrav og derefter betale neutraliseringsbeløb, at men derimod, at kommunerne hverken har
pligt eller anledning til at rejse sådanne krav. Med forslaget undgås hermed også administrative byrder for
kommunerne i form af gennemgang af ældre sager og rejsning og behandling af tilbagebetalingskrav.
Denne ændring vil gælde for krav, der rejses efter lovændringens ikrafttræden.
Forslaget indeholder endelig bestemmelser, der skal neutralisere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser,
der måtte opstå for kommunerne som følge af tilbagebetalingskrav, der rejses inden den foreslåede
lovændrings ikrafttræden, eller afslag fra kommuner på at betale refusion inden lovændringens ikrafttræden
under henvisning til praksisændringen.
Det foreslås således, at den anbringende kommune i disse tilfælde inden den 1. oktober 2017 skal betale et
neutraliseringsbeløb til den kommune, hvor efterværnet finder sted. Beløbet skal svare til den refusion, der
ville skulle betales efter den foreslåede nye refusionsbestemmelse i retssikkerhedslovens § 9, stk. 4.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke merudgifter for det offentlige.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat eller regioner.
9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0010.png
Den skete ændring af praksis forventes at kunne indebære byrdefordelingsmæssige konsekvenser mellem
kommunerne. Der henvises herom til afsnit 2.2. om Børne- og Socialministeriets overvejelser.
Sådanne fordelingsmæssige konsekvenser neutraliseres ved det foreliggende forslag. Kommunerne stilles
med forslaget indbyrdes økonomisk, som det har været tilsigtet med den gældende lovbestemmelse, og som
kommunerne hidtil har antaget at være stillet.
Lovforslaget forventes således ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne som helhed. De
økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal dog forhandles med KL.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. til den 20. februar 2017 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,
Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Danske
Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Deloitte, EY, Fabu, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
ForældreLANDSforeningen (FBU), FSR – danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Landsforeningen Bopam, Landsforeningen af Socialpædagoger, Livsværk, LOS, Plejefamiliernes
Landsforening, PricewaterhouseCoopers, Red Barnet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte,
Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Ungdommens Røde
Kors.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Neutralisering
byrdefordelingsmæssige
Negative
konsekvenser/merudgifter
af Neutralisering
byrdefordelingsmæssige
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
af
10
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0011.png
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
ændringer mellem kommunerne.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
ændringer mellem kommunerne.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0012.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås klart fastsat i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 4, at når en ung umiddelbart inden det fyldte 18. år
har været anbragt uden for hjemmet, har den kommune, der er opholdskommune efter den unges fyldte 18.
år, ret til mellemkommunal refusion fra den anbringende kommune efter for udgifter efter
retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, hvis der iværksættes efterværn for den unge efter § 76, stk. 3, i
serviceloven.
Eksempel: Kommune A har i 2008 anbragt en ung under 18 år i et anbringelsessted i kommune B. A er
opholdskommune for den unge, indtil denne fylder 18 år. Det følger af § 9 a, stk. 4, i retssikkerhedsloven.
Kommune A er således betalingskommune for udgifter vedrørende den unge under anbringelsen.
Anbringelsen varer, indtil den unge fylder 18 år. Ved det fyldte 18. år, f.eks. i 2018, vælger den unge at blive
boende i kommune B, og dermed bliver kommune B opholdskommune. Det følger af retssikkerhedslovens §
9, stk. 2. Det viser sig, at den unge har behov for efterværn efter servicelovens § 76, stk. 3, f.eks.
opretholdelse af døgnopholdet, og kommune B træffer afgørelse herom. Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at kommune B har ret til mellemkommunal refusion fra kommune A for sine udgifter vedrørende
den unge efter de love, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, herunder udgifterne til efterværn
efter serviceloven.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter ikke, at afgørelsen om efterværn træffes i umiddelbar forbindelse
med, at den unge fylder 18 år. Refusionspligten vil også gælde, hvis afgørelse om efterværn træffes på et
senere tidspunkt, mens den unge er i alderen fra 18 til 22 år.
Bestemmelsen gælder som efter tidligere Ankestyrelsespraksis også de tilfælde, hvor et barn eller en ung har
været anbragt i sin hidtidige opholdskommune indtil det 18 år, og der etableres efterværn i en anden
kommunen efter servicelovens § 176, stk. 3, eller hvor et barn af kommune A har været anbragt i kommune
B, mens efterværn efter servicelovens § 76, stk.3, efter det 18. år finder sted i kommune C.
Den foreslåede bestemmelse gælder, uanset om afgørelse om anbringelsen er truffet før den 1. juli 2003.
Også i disse tilfælde skal refusion betales af den anbringende kommune. Barnets eller den unges
opholdskommune under anbringelsen er i disse tilfælde den kommune, der var opholdskommune for barnet
eller den unge den 30. juni 2003, jf. § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003. Hvis denne
kommune har truffet afgørelse om anbringelsen, er det denne kommune, skal betale mellemkommunal
refusion under efterværnet efter servicelovens § 76, stk. 3. Hvis en tidligere opholdskommune har truffet
afgørelse om anbringelsen, vil det være denne tidligere opholdskommune - der også har betalt refusion for
anbringelsesudgifterne under anbringelsen efter § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 1168, der skal betale
mellemkommunal refusion under efterværnet.
Den foreslåede formulering af retssikkerhedslovens § 9, stk. 4, gælder for efterværn, der foregår efter
ændringens ikrafttræden. Det gælder også efterværn, der er iværksat inden lovens ikrafttræden. For så vidt
angår efterværn, der er foregået inden dette tidspunkt, henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne
hertil.
12
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0013.png
Til § 2
Det foreslås i lovforslagets
§ 2, stk. 1,
at den ved § 1, nr. 1, foreslåede ændring af retssikkerhedsloven træder
i kraft den 1. juli 2017. Denne lovændring vil således gælde for efterværn, der foregår fra dette tidspunkt.
Ved
§ 2, stk. 2 og 3,
foreslås en neutraliseringsordning mellem kommunerne for så vidt angår de
fordelingsmæssige konsekvenser, der bagudrettet måtte følge af ændringen af praksis ved principafgørelse
87-16.
Ved stk. 3 foreslås, at hvis en kommune rejser krav om og modtager tilbagebetaling af mellemkommunal
refusion, der er betalt af kommunen i en efterværnssag inden lovens ikrafttræden, og hvis
tilbagesøgningskravet skyldes, at der efter praksisændringen ikke har været pligt til at betale refusionen, skal
den kommune, der modtager tilbagebetalingen, samtidig betale et beløb svarende til tilbagebetalingen til den
kommune, der oprindelig har modtaget refusionen.
Ved stk. 2 foreslås, udtrykkeligt fastsat, at kommunerne ikke har pligt til at rejse krav om tilbagebetaling af
mellemkommunal refusion, som er betalt i efterværnssager, og hvor kommunen efter den skete
praksisændring kraft ikke har haft pligt til at betale refusionen.
Formålet med forslaget er, at kommunerne stilles økonomisk på samme måde, som hvis der ikke var sket en
praksisændring. Hensigten med forslaget er ikke, at kommunerne faktisk skal rejse tilbagebetalingskrav og
derefter betale et tilsvarende beløb, at men derimod, at kommunerne hverken har pligt eller anledning til at
rejse sådanne krav.
Det vil med den foreslåede lovændring være i overensstemmelse med lovgivningen, at mellemkommunal
refusion ikke kræves tilbagebetalt i de situationer, der er omfattet af lovændringen.
Hvis en kommune faktisk måtte rejse et tilbagebetalingskrav og modtage tilbagebetaling af tidligere betalt
refusion, og kommunen derfor samtidig skal betale et tilsvarende beløb til den kommune, hvor efterværnet er
foregået, skal dette beløb konteres på samme konto på den autoriserede kontoplan for kommuner som den
modtagne tilbagebetaling af den mellemkommunale refusion. Tilsvarende skal modtagne
neutraliseringsbeløb konteres på samme konto som betaling af mellemkommunal refusion vedrørende
efterværn. Modtagne neutraliseringsbeløb skal fradrages ved opgørelsen af udgifter til efterværn ved
opgørelse af de udgifter, hvortil der kan ydes statsrefusion efter servicelovens §§ 176 og 176 a.
§ 2, stk. 3, vil gælde for tilbagebetalinger, der modtages efter lovændringens ikrafttræden.
Der henvises herom nærmere til forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og 2.2.
Der foreslås med lovforslagets
§ 2, stk. 4,
en tilsvarende bestemmelse vedrørende den situation, at en
kommune inden ikrafttrædelsen af den foreslåede lovændring allerede har modtaget tilbagebetaling af
mellemkommunal refusion i en efterværnssag med henvisning til principafgørelse 87-16.
13
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0014.png
Det foreslås, at den kommune, der har modtaget tilbagebetalingen, inden 1. oktober 2017 skal betale et
tilsvarende beløb til den kommune, hvor efterværnet har fundet sted.
Endelig indeholder lovforslagets
§ 2, stk. 5,
en bestemmelse vedrørende den situation, hvor en ungs
oprindelige opholdskommune inden ikrafttrædelsen af de foreslåede lovændringer har afslået at betale
refusion i en efterværnssag under henvisning til praksisændringen, og hvor den kommune, hvor efterværnet
finder sted eller har fundet sted, således ikke har modtaget refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 4,
for en periode inden den foreslåede lovændrings ikrafttræden.
Der kan være tale om en sag, hvor der indtil praksisændringen er betalt refusion, og hvor fortsat
refusionsbetaling herefter er afslået, eller en situation, hvor afgørelse om efterværn er truffet efter
praksisændringen, men før de foreslåede lovændringer ikrafttræden, og hvor der ville være ret til refusion
efter den foreslåede § 9 c, stk. 4, i retssikkerhedsloven, hvis efterværnet var foregået efter udgangen af juni
2017.
For disse situationer foreslås, at den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, inden 1. oktober
2017 skal betale et neutraliseringsbeløb beløb til den kommune, hvor efterværnet finder sted eller har fundet
sted. Det foreslås, at neutraliseringsbeløbet svarer til det beløb, refusion efter det foreslåede § 9 c, stk. 4, i
retssikkerhedsloven ville udgøre for den pågældende periode.
14
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0015.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1345
af 23. november 2016, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1543 af 13. december 2016, foretages
følgende ændring:
§ 9 c.
….
Stk. 2.
Opholdskommunen har ret til refusion,
når den tidligere kommune eller anden offentlig
myndighed har medvirket til, at en person får
ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om
social service,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2,
i lov om almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under Kriminalforsorgen,
5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet
for og kan sidestilles med boformer m.v.
under nr. 1-4,
6) anbringelsessteder for børn og unge
efter § 66 i lov om social service eller
7) døgnophold efter § 76 a i lov om social
service.
Stk. 3.
Stk. 4.
Når opholdskommunen har ret til
refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til
refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger
efter § 76, stk. 3, i lov om
social service.
1.
§ 9 c, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Opholdskommunen, har ret til refusion
fra den kommune, der har truffet afgørelse om
anbringelse af et barn eller en ung uden for
hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger
for den unge efter § 76, stk. 3, i lov om social
service. Når den kommune, der har truffet
afgørelse om anbringelsen, selv har haft ret til
refusion efter § 9 c, stk. 6, ydes refusionen dog
af den kommune, der var refusionspligtig under
anbringelsen.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
En kommunalbestyrelse har ikke pligt til
at rejse krav om tilbagebetaling af
mellemkommunal refusion, som kommunen
tidligere har betalt til en anden kommune under
henvisning til den hidtil gældende § 9 c, stk. 4, i
lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, hvis kravet skyldes, at der ikke
15
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0016.png
forud for refusionsbetalingen har været betalt
refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 3
Hvis en kommune på efter lovens
ikrafttræden modtager tilbagebetaling af
mellemkommunal refusion, som kommunen
tidligere har betalt til en anden kommune under
henvisning til den hidtil gældende § 9 c, stk. 4, i
lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, og hvis tilbagebetalingen
skyldes, at der ikke forud for
refusionsbetalingen har været betalt refusion
efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, skal
den kommune, der modtager tilbagebetalingen,
samtidig betale et beløb svarende til det beløb,
der er tilbagebetalt til den kommune, der
oprindelig har modtaget refusionen.
Stk. 4.
Hvis en kommune inden lovens
ikrafttræden har modtaget tilbagebetaling som
anført i stk. 3, skal kommunen inden 1. oktober
2017 betale et tilsvarende beløb til den
kommune, der oprindelig har modtaget
refusionen.
Stk. 5.
Hvis en ung indtil det fyldte 18. år har
været anbragt uden for hjemmet i en anden
kommune end den kommune, der har truffet
afgørelse om anbringelsen, skal sidstnævnte
kommune inden den 1. oktober 2017 betale et
beløb til den kommune, hvor foranstaltningen
efter § 76, stk. 3, i lov om social service finder
sted. Der skal alene ske betaling efter 1. pkt.,
hvis den kommune, hvor foranstaltningen finder
sted, for en periode inden lovens ikrafttræden
ikke har modtaget mellemkommunal refusion
efter § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, og hvis
baggrunden herfor er, at der ikke indtil den
unges fyldte 18. år har været betalt refusion
efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Beløbet efter 1. pkt. opgøres til samme beløb
som den mellemkommunale refusion ville
udgøre for den i 2. pkt. nævnte periode beregnet
efter § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed på det
sociale område som affattet ved denne lovs § 1,
jf. § 9 c, stk. 1 og 9, i lov om retssikkerhed og
16
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn), fra børne- og socialministeren
1720160_0017.png
administration på det sociale område.
17