Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 135
Offentligt
Hej
Efter aftale med udvalgssekretariatet fremsender jeg hermed henvendelse til udvalget
Jeg har klippet nogle oplysninger fra de afgørelsespapirer, som vi har modtaget vedr. vores
merudgifter til vores datter. Det nye er som nævnt, at Ankestyrelsen vurderer at sektoransvaret
ligger i sundhedsloven og hos Regionerne jf. principafgørelse 77-16 vedr. Servicelovens § 100 som
er voksen-paragraffen. Vores datter er omfattet af § 41 i samme lov.
Vi har nu fået afslag på dækning af de betydelige og helt åbenlyse merudgifter, der er forbundet
med Fies sonderemedier. Hvis denne praksis er korrekt vil det betyde, at kommunerne skubber en
meget stor økonomisk byrde over på Regionerne. Min bekymring er, at et meget stort antal
handicappede borgere kommer økonomisk i klemme, ligesom vi nu bliver udfordret økonomisk,
med mindre regionerne kan kompensere os, eller dækker den fuld udgift.
Jeg vil være meget glad for en tilbagemelding på, om der er taget højde for denne problematik?
Blot til orientering, så har jeg henvendt mig til Danske Regioner og til Sundhedsministeriet med
samme spørgsmål.
I er selvfølgelig velkomne til at kontakte mig, hvis jeg kan være behjælpelig med flere oplysninger.
Mvh
Chr. Bo Christiansen