SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 134
Offentligt

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS

A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

2016-rapport om grundlæggende

rettigheder

FRA’s udtalelser

Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater indførte og forfulgte

en lang række initiativer for at sikre og styrke grundlæggende rettigheder

i 2015. I FRA’s

rapport fra 2016 om grundlæggende rettigheder

sammenfattes

og analyseres de vigtigste tendenser inden for grundlæggende rettigheder,

herunder både de fremskridt, der er gjort, og vedvarende hindringer. Denne

publikation indeholder FRA’s udtalelser om de væsentligste aspekter af

udviklingen inden for de behandlede temaområder og et sammendrag

af dokumentationen til støtte for disse udtalelser. Hermed gives en

kompakt, men informativ oversigt over de største udfordringer i forhold til

grundlæggende rettigheder, som EU og dens medlemsstater står over for.

Indholdsfortegnelse

FOKUS

Asyl og indvandring i Den Europæiske Union i 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

1 EU’s charter om grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes anvendelse heraf . . . . . . . . . . . 5

2 Ligebehandling og ikke-forskelsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

3 Racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

4 Integration af romaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

5 Informationssamfund, retten til privatliv og databeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

6 Barnets rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

7 Adgang til domstolsprøvelse, herunder rettigheder for ofre for kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

8 Status for gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap . . . . . . . . 19

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

FOKUS

Asyl og indvandring i Den Europæiske

Union i 2015

I 2015 søgte over en million mennesker tilflugt i EU’s medlemsstater, hvilket

stillede EU over for en udfordring af hidtil usete dimensioner. Selv om dette

tal kun udgør omkring 0,2 % af den samlede befolkning, var det langt højere

end i tidligere år. Derudover må disse strømme forventes at fortsætte

nogen tid endnu med de ca. 60 millioner mennesker, der på verdensplan

er blevet fordrevet på grund af forfølgelse, konflikter, udbredt vold eller

krænkelser af menneskerettighederne. FRA kigger på effektiviteten af

de foranstaltninger, som EU og EU-medlemsstaterne har iværksat eller

stillet forslag om med henblik på at håndtere denne situation, navnlig

foranstaltningernes overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

FRA’s udtalelser

I 2015 ankom over en million flygtninge og ind-

vandrere til Europa ad søvejen — primært til Græ-

kenland og Italien — mod ca. 200 000 i 2014. Selv

om redningsindsatsen i forbindelse med forvalt-

ningen af søgrænserne blev skærpet, steg antallet

af dødsfald yderligere i 2015. Ifølge Den Internati-

onale Organisation for Migration (IOM) døde 3 771

personer, mens de var på vej over Middelhavet på

usødygtige og ofte overfyldte både stillet til rådig-

hed af menneskesmuglere.

rejsen derfor er unødigt risikofyldt, hvilket især gæl-

der for kvinder, børn og sårbare personer, som burde

beskyttes. Der foreligger klare beviser for, at disse

grupper bliver udnyttet og mishandlet af smuglerne.

FRA’s udtalelser

For at afhjælpe risiciene i forbindelse med ulov-

lig indvandring i EU mener FRA, at EU-medlems-

staterne bør overveje at tilbyde genbosættelse,

indrejse af humanitære årsager eller andre sik-

re ordninger med henblik på at lette lovlig ind-

rejse i EU for personer, der har behov for inter-

national beskyttelse. De bør have mulighed for

at deltage i sådanne ordninger på steder, der er

tilgængelige for dem. For at respektere retten

til familieliv i henhold til artikel 7 i Den Europæ-

iske Unions charter om grundlæggende rettig-

heder, men også for at forebygge risikoen for,

at mennesker, der ønsker at blive genforenet

med deres familie, rejser ulovligt ind i EU, er det

nødvendigt at overkomme en række praktiske

og lovbestemte hindringer, der umuliggør eller

i vid udstrækning forhaler familiesammenførin-

ger, og at undlade at indføre nye.

Det kræver effektive tiltag at bekæmpe menne-

skesmugling, men der er risiko for, at velmenende

enkeltpersoner, der hjælper indvandrere, bliver rets-

forfulgt. Når borgere forsøger at hjælpe flygtninge

med at nå frem til en nødbolig eller komme videre

til deres bestemmelsessted, f.eks. ved at købe tog-

billetter til dem eller køre dem i egne biler, skal

de opfattes som en del af løsningen og ikke som

en del af problemet. Foranstaltninger, der resulte-

rer i, at flygtningene selv bliver straffet, kan være

problematiske i henhold til bestemmelsen om fri-

tagelse for straf i artikel 31 i FN’s konvention om

flygtninges retsstilling.

FRA’s udtalelser

For at sikre menneskets værdighed samt retten

til livet og til respekt for menneskets integritet,

således som dette fastsættes i EU’s charter om

grundlæggende rettigheder, mener FRA, at EU

og EU-medlemsstaterne bør bekæmpe trusler-

ne mod livet på Europas dørtrin. For at sætte

en stopper for det store antal mennesker, der

mister livet til søs, kunne de overveje at arbej-

de i retning af en global tilgang med inddragel-

se af alle relevante stater og aktører og bygge

videre på konklusionerne fra det humanitære

verdenstopmøde, der afholdes i Istanbul den

23.-24. maj 2016. De kunne endvidere overve-

je FRA’s forslag fra agenturets 2013-rapport om

Europas sydlige søgrænser til, hvordan man kan

opretholde retten til livet i en maritim kontekst,

nemlig ved at sørge for, at patruljebåde fra alle

deltagende nationer er behørigt udstyret med

vand, tæpper og andet førstehjælpsudstyr.

EU giver fortsat kun personer, der har behov for

beskyttelse, begrænsede muligheder for at komme

ind på EU’s område på lovlig vis. Det indebærer, at

disse personer rejser til Europa uden tilladelse, og at

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

FRA’s udtalelser

For at tage de identificerede udfordringer op

mener FRA, at den relevante EU-lovgivning,

som varslet i EU’s handlingsplan for bekæmpel-

se af smugling af migranter, bør evalueres og

revideres med henblik på at afhjælpe risikoen

for utilsigtet at kriminalisere humanitær bistand

eller straffe velment hjælp til udokumenterede

indvandrere.

Det stigende indvandringspres på EU har afsted-

kommet nye foranstaltninger, herunder opførelsen

af hegn ved landegrænser, summariske afvisnin-

ger, fremskyndede procedurer og nationalitetsbe-

stemt profilering. Der er i EU generel enighed om,

at vi bør overholde forbuddet mod refoulement,

men lovgivningens udvikling på dette område ska-

ber retsusikkerhed, som nævnt på FRA’s konfe-

rence om grundlæggende rettigheder i Rom i 2014.

Enhver form for gruppeudsendelse og -afvisning

til søs kan sidestilles med kollektiv udvisning, hvis

ikke udsendelsen eller afvisningen er baseret på

en individuel vurdering, og hvis ikke det er muligt

at anfægte beslutningen via effektive retsmidler.

Sådanne fremgangsmåder er forbudt i henhold til

såvel artikel 19 i EU’s charter om grundlæggende

rettigheder som artikel 4 i protokol 4 til den euro-

pæiske menneskerettighedskonvention (EMRK),

og Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol (ECHR) har fastslået, at forbuddet også finder

anvendelse på åbent hav.

skal asylansøgere sikres en passende levestandard

under behandlingen af en ansøgning om interna-

tional beskyttelse. Selv om direktivet formelt kun

finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor en person

har indgivet en ansøgning om international beskyt-

telse, afspejler mange af dets bestemmelser de

internationale menneskerettigheds- og flygtninge-

standarder, der er bindende for EU-medlemsstater

fra det øjeblik, hvor en flygtning befinder sig på en

stats område.

I artikel 18, stk. 4, i direktivet fastsættes det, at

medlemsstaterne »træffer passende foranstalt-

ninger til at forhindre overfald og kønsspecifik

vold, herunder seksuelle overgreb og chikane,«

i de lokaler, asylansøgerne indkvarteres i. I 2015

blev der indgivet mange veldokumenterede rap-

porter om kvinder, der følte sig truet i transitom-

råder og lejre. For så vidt angår uledsagede børn,

fastsættes det i EU’s charter om grundlæggende

rettigheder, at børn har ret til den beskyttelse og

omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. Ikke

desto mindre forsvandt flere tusinde uledsagede

børn fra indkvarteringscentre i EU-medlemssta-

terne, mens andre blev frihedsberøvet, og endnu

andre blev adskilt fra deres familier under kaoti-

ske transitoperationer eller grænsepassager. Fejl

som disse skyldes det store antal flygtninge og det

nuværende sammensurium af uegnede asylmodta-

gelsessystemer. Det er ikke altid klart, hvilke insti-

tutioner i EU og medlemsstaterne der har ansvaret

for dette — en fejl, som Kommissionen i starten

af 2016 planlagde at tage fat på i en meddelelse

om status over gennemførelsen af de prioriterede

foranstaltninger i den europæiske dagsorden for

migration.

FRA’s udtalelser

For at garantere at asylretten, som sikres i EU’s

charter om grundlæggende rettigheder, re-

spekteres fuldt ud, mener FRA, at EU og EU’s

medlemsstater bør sørge for, at deres politik for

grænseforvaltning og migrationsstyring ikke

krænker princippet om non-refoulement og

forbuddet mod kollektiv udvisning. Forbuddet

mod refoulement er et absolut forbud og skal

respekteres i såvel lovgivningsmæssige som

strategiske foranstaltninger og i forbindelse

med gennemførelsen heraf. FRA mener, at der

er behov for mere specifik vejledning i, hvordan

man kan mindske risikoen for overtrædelse af

princippet om non-refoulement, med henblik

på at tackle nye situationer som dem, der op-

står som følge af opførelsen af hegn, afvisnin-

ger til søs eller skærpet samarbejde med tred-

jelande om grænseforvaltning.

Det er i adskillige tilfælde og i en lang række med-

lemsstater blevet påvist, at flygtningene i 2015

levede under håbløse forhold, der blev stadig ringere.

Ifølge artikel 18 i direktivet om modtagelsesforhold

FRA’s udtalelser

For at afhjælpe de identificerede fejl og mang-

ler mener FRA, at EU kunne overveje fordele og

ulemper ved på lang sigt at erstatte den natio-

nale behandling af ansøgninger om internatio-

nal beskyttelse med behandling i et EU-organ.

Dette kunne med tiden give et system baseret

på fælles standarder. Et første skridt på vejen

kunne være ved effektiv anvendelse af tilgæn-

gelige EU-midler at gennemgå fremgangsmå-

der, der er fælles for EU og EU-medlemsstater-

ne, med henblik på at fremme fælles procedurer

og beskyttelsesstandarder, der er forankret

i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

En omfattende vurdering af de grundlæggende

rettigheder i risikoområderne i Grækenland og

Italien, som dækker alle faser fra ilandsætning,

modtagelse i modtagecentre, screening og om-

fordeling til asylcentre til tilbagesendelse, ville

være med til at lukke de huller i beskyttelsen,

der især rammer de mest sårbare.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

Erfaringerne viser, at der ikke altid tages hen-

syn til de nationale børnebeskyttelsesord-

ninger i de asyl- og indvandringsprocesser

og -procedurer, der vedrører børn. Der skal gø-

res mere for at lukke de deraf følgende huller

i beskyttelsen og opfordre alle relevante aktø-

rer til at arbejde sammen om at beskytte flygt-

ningebørn og især afhjælpe problemet med

forsvundne uledsagede børn.

Ifølge statistiske oplysninger forlod mindre end 40 %

af de udokumenterede indvandrere, der i 2014 blev

beordret til at forlade EU, rent faktisk det europæiske

område. Nogle personer, som ikke fik opholdsret,

kan ikke udsendes af praktiske eller andre årsager.

Hindringerne kan f.eks. være manglende samar-

bejde fra oprindelseslandets side (såsom afvis-

ning af at udstede identitets- og rejsedokumenter)

eller statsløshed. I de internationale og europæiske

menneskerettighedsbestemmelser kræves det, at

sådanne personer får adgang til basale ydelser, her-

under sundhedspleje. Det fremgår af FRA’s forsk-

ningsarbejde, at det at gøre sundhedspleje mere

tilgængelig for udokumenterede indvandrere er en

god investering på kort og mellemlang sigt, bl.a.

for at kontrollere overførbare sygdomme. Ulovlig

og vilkårlig frihedsberøvelse af indvandrere skal

undgås, og tilbagesendelsespotentialet udnyttes

endnu ikke fuldt ud. Respekten for de grundlæg-

gende rettigheder er ikke nogen hindring. Den kan

tværtimod være et centralt element i indførelsen

af tilbagesendelsespolitikker.

mindre indgribende alternativer til frihedsbe-

røvelse, og frivillig tilbagesendelse prioriteres

i forhold til tvangsmæssig tilbagesendelse.

Ved at tage fat på spørgsmålet om personer,

der ikke kan udsendes, kan de grundlæggen-

de rettigheder også gøre tilbagesendelsespro-

cedurerne mere forudsigelige. Med hensyn til

indvandrere, der har ulovligt ophold i EU, har

FRA i sine tidligere rapporter opfordret med-

lemsstaterne til fuldt ud at respektere de ret-

tigheder, indvandrerne tillægges i henhold til

international og europæisk menneskerettig-

hedslovgivning, både med hensyn til sund-

hedspleje og andre lovfæstede rettigheder.

En stor del af de indvandrere og flygtninge, der

er kommet til EU, vil sandsynligvis blive i EU, og

mange af dem vil nyde international beskyttelse.

Situationen i deres oprindelseslande gør, at de ikke

vil kunne sendes tilbage inden for den nærmeste

fremtid. Deres integration og deltagelse i samfun-

det gennem fredelige og konstruktive samfunds-

relationer er en stor udfordring for de europæiske

samfund. Vellykket integration af nyankomne ind-

vandrere og flygtninge kan forventes at styrke den

inklusive vækst og udvikling af EU’s menneskelige

kapital og fremmer de humanitære værdier, som

EU står for på verdensplan.

FRA’s udtalelser

For at sikre en smidig integration af indvandre-

re og flygtninge i deres værtssamfund mener

FRA, at EU-medlemsstaterne bør overveje at

revidere deres integrationsstrategier og -for-

anstaltninger med udgangspunkt i EU’s fælles

grundprincipper for politikken for integration

af indvandrere i Den Europæiske Union. De

bør tilbyde effektive og håndgribelige løsnin-

ger, navnlig på lokalt plan, med henblik på at

fremme ligebehandling og sameksistens under

overholdelse af de grundlæggende rettigheder.

FRA’s udtalelser

For at forhindre, at tvangsudsendte behandles

dårligt, mener FRA, at EU-medlemsstaterne

bør overveje at oprette effektive mekanismer

til overvågning af tilbagesendelsen af udoku-

menterede indvandrere. Beskyttelsen af de

grundlæggende rettigheder i tilbagesendel-

sesprocedurerne gør disse procedurer mere

effektive og menneskelige, idet der anvendes

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

FRA’s udtalelser

EU’s charter om grundlæggende

rettigheder og medlemsstaternes

anvendelse heraf

Siden udgangen af 2009 har EU haft sin egen juridisk bindende lov om

rettigheder i form af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, som supplerer nationale menneskerettighedsbestemmelser og

den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). Mens de nationale

menneskerettighedsbestemmelser og forpligtelserne i EMRK er bindende

for EU-medlemsstaterne i alle forhold, er chartret kun bindende, når de

handler inden for EU-lovgivningens anvendelsesområde. EU understreger, at

de nationale aktører spiller en afgørende rolle for chartrets gennemførelse,

men lægger også vægt på, at retsvæsenets aktører og de politiske

beslutningstagere skal have større viden herom for at udnytte chartrets

potentiale fuldt ud. Derfor ser FRA på chartrets anvendelse på nationalt plan.

FRA’s udtalelser

Ifølge EU-Domstolens retspraksis er EU’s charter om

grundlæggende rettigheder bindende for EU’s med-

lemsstater, når de handler inden for rammerne af

EU-lovgivningen. De nationale domstole fortsatte

i 2015 med at henvise til chartret uden nogen begrun-

delse for, hvorfor det fandt anvendelse på de speci-

fikke sagsforhold. Denne tendens bekræfter FRA’s

konklusioner fra tidligere år. Nogle gange påberåbte

domstolene sig chartrets bestemmelser i sager, der

lå uden for EU-lovgivningens anvendelsesområde.

Der var dog også enkelte sager, hvor domstolene

analyserede chartrets merværdi mere indgående.

Ifølge artikel 51 (Anvendelsesområde) i EU’s char-

ter om grundlæggende rettigheder skal al natio-

nal lovgivning, som gennemfører EU-retten, være

i overensstemmelse med chartret. Chartrets rolle var

dog fortsat begrænset i de nationale lovgivnings-

processer. Det indgår ikke udtrykkeligt og regel-

mæssigt i de procedurer, der anvendes til kontrol

af lovligheden eller vurdering af konsekvenserne

af fremtidig lovgivning, mens de nationale menne-

skerettighedsinstrumenter systematisk indlemmes

i sådanne procedurer.

FRA’s udtalelser

FRA mener, at de nationale domstole, når de

pådømmer en sag, og regeringerne og/eller

parlamenterne, når de vurderer lovgivningsfor-

slags konsekvenser og lovlighed, kunne over-

veje en mere konsekvent »kontrol i henhold til

artikel 51 (Anvendelsesområde)« for på et tid-

ligt tidspunkt at vurdere, om en retssag eller et

lovgivningsdokument er problematisk i forhold

til EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Udarbejdelsen af standardiserede håndbøger

med praktiske trin til kontrol af, hvorvidt char-

tret finder anvendelse — hvilket kun meget få

medlemsstater har gjort hidtil — kunne give

retsvæsenets aktører et værktøj til effektivt at

vurdere chartrets relevans i forbindelse med en

sag eller et lovgivningsdokument.

FRA’s udtalelser

For at øge anvendelsen af EU’s charter om

grundlæggende rettigheder i EU’s medlemssta-

ter og fremme en mere ensartet anvendelse

heraf på tværs af medlemsstaterne mener FRA,

at EU og EU-medlemsstaterne kunne opfordre

til mere omfattende udveksling af erfaringer

og tilgange mellem dommere og domstole

i medlemsstaterne, men også på tværs af lan-

degrænserne, så de får mest muligt ud af de

eksisterende finansieringsmuligheder under

f.eks. programmet for retlige anliggender. Dette

ville være med til at sikre en mere konsekvent

anvendelse af chartret.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

I henhold til artikel 51 i EU’s charter om grundlæg-

gende rettigheder er EU’s medlemsstater forplig-

tet til at respektere rettighederne og overholde

principperne i chartret samt til aktivt at »fremme«

anvendelsen af disse principper og rettigheder.

I lyset heraf kunne man forvente flere politikker

til fremme af chartret og dets rettigheder på nati-

onalt plan. Sådanne politikker og charterrelaterede

uddannelsesaktiviteter er begrænsede i mængde

og omfang, hvilket fremgår af FRA’s konklusioner

fra 2015. Eftersom under halvdelen af uddannelses-

aktiviteterne er henvendt til akademikere, er der et

behov for at gøre dem bedre kendt med chartret.

FRA’s udtalelser

For at skærpe respekten for de grundlæggen-

de rettigheder, der sikres ved EU’s charter om

grundlæggende rettigheder, mener FRA, at

EU-medlemsstaterne bør supplere deres ind-

sats med mere proaktive politiske initiativer,

hvilket kunne indebære, at der i højere grad

lægges vægt på at indlemme chartrets forplig-

telser i EU-relevante lovgivningsdokumenter.

Det kunne endvidere indebære specifik politisk

beslutningstagning til fremme af målgrupper-

nes viden om chartrets rettigheder, hvilket bør

omfatte målrettede uddannelsesmoduler i de

relevante læseplaner for nationale dommere

og andre af retsvæsenets aktører. Som det blev

understreget i 2014, er det tilrådeligt at indlem-

me charterrelateret uddannelse i de bredere

rammer for grundlæggende rettigheder, herun-

der i EMRK og Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols retspraksis.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

FRA’s udtalelser

Ligebehandling og

ikke-forskelsbehandling

EU’s dedikerede indsats for at bekæmpe forskelsbehandling og fremme

ligebehandling og social inklusion kommer til udtryk i den udvikling

af retsvæsenet samt de politiske foranstaltninger og tiltag, som EU’s

institutioner og medlemsstater har iværksat i 2015. Forslaget til direktiv

om ligebehandling var dog endnu ikke blevet vedtaget ved årets udgang.

Det betød, at den beskyttelse, som EU-lovgivningen ydede, fortsat

var uensartet og afhængig af, hvilket af livets aspekter og hvilket

karakteristikum der skulle beskyttes, hvorved der blev fastholdt et

årsagshierarki i forbindelse med beskyttelse mod forskelsbehandling.

FRA’s udtalelser

EU har et solidt retsgrundlag for bekæmpelse af

forskelsbehandling, men opererer stadig med et

årsagshierarki i forbindelse med beskyttelse mod

forskelsbehandling. Direktiverne om ligebehand-

ling uanset køn og race yder omfattende beskyt-

telse mod forskelsbehandling på grund af køn, race

eller etnisk oprindelse i EU. Forskelsbehandling på

grund af religion eller tro, handicap, alder eller sek-

suel orientering er til gengæld kun forbudt inden for

områderne beskæftigelse, erhverv og erhvervsud-

dannelse i henhold til direktivet om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Forhand-

lingerne om forslaget til Rådets direktiv om gen-

nemførelse af princippet om ligebehandling af alle

uanset religion eller tro, handicap, alder eller sek-

suel orientering — direktivet om ligebehandling —

havde i 2015 varet syv år. Ved årets udgang var

man endnu ikke nået frem til den enstemmighed

i forhandlingerne, der er nødvendig i Rådet, for at

et direktiv kan vedtages.

FRA’s udtalelser

For at sikre en mere lige beskyttelse mod

forskelsbehandling inden for livets forskelli-

ge aspekter mener FRA, at EU’s lovgivere bør

overveje alle muligheder for at få vedtaget

direktivet om ligebehandling uden yderligere

forsinkelser. Vedtagelsen af dette direktiv ville

sikre omfattende beskyttelse mod forskelsbe-

handling på grund af køn, race eller etnisk op-

rindelse, religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering på lige vilkår.

disse karakteristika er beskyttet i henhold til direk-

tiverne om ligestilling og direktivet om ligebehand-

ling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, med

undtagelse af kønsidentitet og kønsskifte. Selv om

kønsidentitet ikke udtrykkeligt er et beskyttet karak-

teristikum i EU-lovgivningen, er forskelsbehandling

som følge af en persons kønsskifte forbudt i hen-

hold til direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af

princippet om lige muligheder for og ligebehand-

ling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæf-

tigelse og erhverv (omarbejdning). I to medlems-

stater blev registrerede partnerskaber mellem par

af samme køn i vid udstrækning sidestillet med

ægteskab, undtagen med hensyn til adoption, mens

ægteskab mellem par af samme køn blev legalise-

ret i en medlemsstat. I andre medlemsstater blev

der gennemført reformer vedrørende forskelsbe-

handling på grund af kønsidentitet. Nogle medlems-

stater iværksatte foranstaltninger til afhjælpning af

den kønsbestemte lønforskel. Der blev for første

gang indgivet præjudicielle spørgsmål om forskels-

behandling på grund af religion og tro til EU-Dom-

stolen. I nogle medlemsstater blev der indført kvo-

ter for beskæftigelse af handicappede.

FRA’s udtalelser

For at sikre en mere lige beskyttelse mod

forskelsbehandling mener FRA, at samtlige

EU-medlemsstater bør overveje at udvide be-

skyttelsen mod forskelsbehandling til forskelli-

ge aspekter af det sociale liv, f.eks. de aspekter,

der er omfattet af direktivet om ligebehandling.

Dette ville betyde, at medlemsstaterne vil gå et

skridt videre end de minimumsstandarder, der

er opstillet i den eksisterende EU-lovgivning på

ligebehandlingsområdet, f.eks. i direktiverne

om ligestilling, direktivet om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv og di-

rektivet om ligebehandling uanset race.

Der blev i årets løb gjort en række fremskridt med

hensyn til beskyttelse mod forskelsbehandling på

grund af køn, herunder kønsskifte, religion eller tro,

handicap, seksuel orientering og kønsidentitet. Alle

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

Ved fortsat at iværksætte foranstaltninger, der tager

fat på den aldrende befolknings sociale konsekven-

ser, var EU-medlemsstaterne med til at gøre ret-

ten til ligebehandling i henhold til EU-lovgivningen

mere effektiv. Kommissionens landespecifikke anbe-

falinger til medlemsstaterne under det europæi-

ske semester i 2015 afspejler EU-institutionernes

opmærksomhed på de sociale konsekvenser, der

er forbundet med en aldrende befolkning. De rele-

vante landespecifikke anbefalinger vedrørte ung-

domsarbejdsløshed, ældres deltagelse på arbejds-

markedet og sårbarhed over for forskelsbehandling

af flere årsager, hvilket kan henføres til artikel 23

om ældre personers ret til social beskyttelse i hen-

hold til den europæiske socialpagt (revideret) samt

til en række bestemmelser i EU’s charter om grund-

læggende rettigheder, herunder artikel 15 om ret til

at arbejde, artikel 21 om ikke-forskelsbehandling,

artikel 29 om ret til arbejdsformidling, artikel 31 om

retfærdige og rimelige arbejdsforhold, artikel 32 om

beskyttelse af unge på arbejdspladsen og artikel 34

om social sikring og social bistand.

FRA’s udtalelser

For at sørge for, at retten til ikke-forskelsbe-

handling, der sikres i EU’s charter om grund-

læggende rettigheder, gennemføres effektivt,

mener FRA, at EU-institutionerne bør overveje

at henvise til den grundlæggende ret til ik-

ke-forskelsbehandling, når de stiller forslag til

strukturreformer i de landespecifikke anbefa-

linger inden for rammerne af det europæiske

semester, navnlig i forbindelse med fremme

af ligestilling og ikke-forskelsbehandling samt

barnets rettigheder. FRA mener, at en sådan

tilgang ville underbygge de fremsatte påstan-

de og øge opmærksomheden omkring den di-

mension, som de grundlæggende rettigheder

indtager i forbindelse med fremme af social

inklusion.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

FRA’s udtalelser

Racisme, fremmedhad og intolerance

i forbindelse hermed

Ethvert udtryk for racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed

og alle hadforbrydelser udgør en krænkelse af de grundlæggende rettigheder.

I 2015 vældede de fremmedhadske følelser frem i flere medlemsstater, hvilket

i vid udstrækning skyldtes de mange asylansøgere og indvandrere, der kom

til Europa, samt terrorangrebene i Paris og København og de angreb, der var

blevet forpurret i flere medlemsstater. Mens mange udviste solidaritet med

de ankomne flygtninge, fandt der også offentlige protester og voldsomme

angreb sted. Overalt fortsatte EU’s medlemsstater og institutioner deres

indsats for at bekæmpe hadforbrydelser, racisme og forskelsbehandling på

grund af etnisk oprindelse, samtidig med at de arbejdede for at forhindre

sådanne fænomener i at bryde ud, bl.a. gennem oplysningskampagner.

FRA’s udtalelser

Med hensyn til tilkendegivelser af racisme og frem-

medhad var 2015 præget af efterdønningerne af de

terrorangreb, der blev tillagt Islamisk Stat, og det

store antal asylansøgere og indvandrere, der kom

fra muslimske lande. Erfaringsmæssigt vil de med-

lemsstater, der har modtaget flest asylansøgere og

indvandrere, også være dem, hvor der kan forventes

at opstå flest racistiske og fremmedfjendske hæn-

delser. Dette skal de retshåndhævende myndighe-

der, de strafferetlige systemer og de politiske beslut-

ningstagere være opmærksomme på. Dette gælder

især gennemførelsen af artikel 1 i EU’s rammeafgø-

relse om racisme og fremmedhad, som omhandler

foranstaltninger, medlemsstaterne skal træffe for at

sikre, at forsætlig racistisk og fremmedfjendsk adfærd

er strafbar. Denne forpligtelse fremgår ligeledes af

artikel 4, litra a), i den internationale konvention om

afskaffelse af alle former for racediskrimination, i hvil-

ken det fastsættes, at deltagerstaterne skal krimi-

nalisere tilskyndelse til racediskrimination samt alle

voldshandlinger imod enhver race eller persongruppe.

Systematisk indsamlede og disaggregerede data

om tilfælde af forskelsbehandling på grund af etnisk

oprindelse, hadforbrydelser og hadefuld tale kan

bidrage til en bedre gennemførelse af direktivet om

ligebehandling uanset race og rammeafgørelsen om

bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser

af racisme og fremmedhad. Sådanne data gør det

endvidere muligt at udvikle målrettede politikker

til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af

etnisk oprindelse og hadforbrydelser. Menneske-

rettighedsdomstolens og de nationale domstoles

retspraksis fra 2015 viser endvidere, at sådanne

data kan fungere som bevis for forskelsbehandling

på grund af etnisk oprindelse og racistiske moti-

ver og stille gerningsmændene til ansvar for deres

handlinger. I henhold til artikel 6 i den internatio-

nale konvention om afskaffelse af alle former for

racediskrimination har EU-medlemsstaterne påta-

get sig at sikre ofre effektiv beskyttelse og effek-

tive retsmidler. Der er dog stadig stor forskel på,

hvordan EU-medlemsstaterne registrerer tilfælde

af forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse

og racistiske forbrydelser.

FRA’s udtalelser

For at afhjælpe fænomenet med racisme og frem-

medhad mener FRA, at EU-medlemsstaterne bør

sørge for, at alle tilfælde af påståede hadforbry-

delser eller hadefuld tale undersøges, retsforføl-

ges og afgøres i retten i henhold til gældende na-

tionale bestemmelser og i påkommende tilfælde

i overensstemmelse med bestemmelserne i ram-

meafgørelsen om bekæmpelse af visse former for

og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad,

europæiske og internationale menneskerettig-

hedsforpligtelser og Menneskerettighedsdomsto-

lens relevante retspraksis om hadefuld tale.

FRA’s udtalelser

For at opstille effektive, evidensbaserede juridi-

ske og politiske foranstaltninger mener FRA, at

EU-medlemsstaterne bør gøre en indsats for at

indsamle data om forskelsbehandling på grund

af etnisk oprindelse og hadforbrydelser på en

måde, der gør dem sammenlignelige på tværs

af landegrænserne. FRA vil fortsat arbejde

sammen med medlemsstaterne om at forbedre

rapporteringen og registreringen af tilfælde af

forskelsbehandling på grund af etnisk oprindel-

se og hadforbrydelser. De indsamlede data bør

omfatte forskellige grunde til fordomme samt

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

andre kendetegn såsom de steder, hvor hæn-

delserne indtræffer, og anonymiserede oplys-

ninger om ofre og gerningsmænd. Disse syste-

mers effektivitet kunne revideres og skærpes

regelmæssigt for at forbedre ofrenes klage-

muligheder. Aggregerede statistiske data fra

undersøgelses- til domsafsigelsesfasen i det

strafferetlige system kunne registreres og gø-

res offentligt tilgængelige.

Selv om rammeafgørelsen om bekæmpelse af visse

former for og tilkendegivelser af racisme og frem-

medhad og direktivet om ligebehandling uanset race

er trådt i kraft i samtlige EU-medlemsstater, blev

medlemmerne af mindretalsgrupper og indvandrere

og flygtninge i 2015 udsat for racisme og forskels-

behandling på grund af etnisk oprindelse inden for

uddannelse, beskæftigelse og adgang til tjenesteydel-

ser, herunder bolig. Medlemmerne af etniske min-

dretalsgrupper blev også udsat for diskriminerende

etnisk profilering i 2015, på trods af at denne prak-

sis er i modstrid med den internationale konvention

om afskaffelse af alle former for racediskrimination

og ulovlig i henhold til den europæiske menneske-

rettighedskonvention (artikel 14) og det generelle

princip om ikke-forskelsbehandling i Menneskeret-

tighedsdomstolens retspraksis. Artikel 7 i den inter-

nationale konvention om afskaffelse af alle former

for racediskrimination forpligter endvidere EU-med-

lemsstaterne til at gennemføre effektive foranstalt-

ninger inden for uddannelse med henblik på bekæm-

pelse af fordomme, der fører til racediskrimination.

ikke henvist til lovgivningen om forskelsbehandling

på grund af etnisk oprindelse så ofte, som der burde.

FRA’s udtalelser

For at hæve det fortsat lave videnniveau om

ligebehandlingsorganer og relevant lovgivning

mener FRA, at EU-medlemsstaterne kunne in-

tensivere oplysningsaktiviteterne om europæ-

isk og national lovgivning til bekæmpelse af ra-

cisme og forskelsbehandling på grund af etnisk

oprindelse. Sådanne aktiviteter bør involvere

lovbestemte og ikkelovbestemte organer så-

som ligebehandlingsorganer, nationale menne-

skerettighedsinstitutioner, ikkestatslige organi-

sationer (NGO’er), fagforeninger, arbejdsgivere

og andre grupper af fagfolk.

Det har i 2015 vist sig, at retsmidlerne ikke i tilstræk-

kelig grad er tilgængelige i praksis, og at sanktio-

nerne i tilfælde af forskelsbehandling og hadfor-

brydelser ofte er for milde til at være effektive

og afskrækkende. De lever således ikke op til kra-

vene i hverken direktivet om ligebehandling uan-

set race eller rammeafgørelsen om bekæmpelse af

visse former for og tilkendegivelser af racisme og

fremmedhad, som understøttes af artikel 6 i den

internationale konvention om afskaffelse af alle

former for racediskrimination. Derudover er ligebe-

handlingsorganerne kun i få medlemsstater kom-

petente til at udstede sanktioner og anbefalinger

i tilfælde af forskelsbehandling på grund af etnisk

oprindelse. Om klageprocedurerne opfylder deres

rolle med hensyn til erstatning for den lidte skade

og har en afskrækkende virkning på gerningsmæn-

dene, afhænger af, om tvistbilæggelsesorganerne

er i stand til at udstede sanktioner, som er effek-

tive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og

har afskrækkende virkning.

FRA’s udtalelser

For at indsatsen for at bekæmpe forskelsbe-

handling skal blive mere effektiv, mener FRA, at

EU-medlemsstaterne f.eks. kunne overveje at

øge bevidstheden herom og tilbyde uddannel-

sesmuligheder til offentligt ansatte og fagfolk,

navnlig embedsmænd inden for de retshånd-

hævende myndigheder, strafferetligt personale

og lærere, sundhedspersonale og boligmyn-

dighedernes personale samt til arbejdsgivere

og personale på arbejdsformidlingskontorer.

Sådanne uddannelsesaktiviteter skal sikre, at

de er velinformerede om rettigheder og lovgiv-

ning i forbindelse med ikke-forskelsbehandling.

Ligebehandlingsorganerne i flere EU-medlemsstater

udarbejdede i 2015 oplysninger og vejledninger med

henblik på at øge offentlighedens viden om lovgiv-

ningen vedrørende bekæmpelse af forskelsbehand-

ling på grund af etnisk oprindelse. Det har vist sig, at

trods den juridiske forpligtelse til at formidle oplysnin-

ger i artikel 10 i direktivet om ligebehandling uanset

race er offentlighedens viden for lille, og der bliver

FRA’s udtalelser

For at forbedre adgangen til domstolsprøvelse

mener FRA, at EU-medlemsstaterne bør indføre

sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og har afskrækkende

virkning, i tilfælde af brud på de nationale be-

stemmelser, der gennemfører direktivet om li-

gebehandling uanset race og rammeafgørelsen

om bekæmpelse af alle former for og tilkende-

givelser af racisme og fremmedhad. Medlems-

staterne kunne endvidere overveje at udvide

beføjelserne for ligebehandlingsorganer, som

for øjeblikket ikke har kvasiretlig kompetence,

ved at bemyndige dem til at udstede bindende

afgørelser. Derudover kunne ligebehandlings-

organerne overvåge håndhævelsen af sankti-

oner afsagt af almindelige og særlige domstole.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

FRA’s udtalelser

Integration af romaer

Forskelsbehandling og sigøjnerfjendtlighed præger stadig livet for mange af

EU’s ca. 6 millioner romaer. Krænkelser af de grundlæggende rettigheder, som

forhindrer romaernes integration, var forsidestof i 2015. Flere EU-medlemsstater

styrkede derfor gennemførelsen af deres nationale strategier for integration af

romaer ved at fokusere på lokale tiltag og udvikle overvågningsmekanismer.

Medlemsstaterne anerkendte også i stigende grad de særlige udfordringer,

romakvinder står over for. I 2015 var der endvidere fokus på romaer fra central-

og østeuropæiske lande, som bor i vestlige EU-medlemsstater, idet det blev

drøftet, hvordan man kunne forbedre den lokale integration af forskellige

romagrupper med udgangspunkt i retten til fri bevægelighed og

det overnationale samarbejde om integrationsforanstaltninger.

FRA’s udtalelser

Etnisk oprindelse opfattes som den mest fremtræ-

dende grund til forskelsbehandling ifølge 2015-data.

Ikke-forskelsbehandling er en af rettighederne i EU’s

charter om grundlæggende rettigheder samt i flere

generelle og specifikke europæiske og internatio-

nale menneskerettighedsinstrumenter. Navnlig i arti-

kel 2, stk. 1, litra e), i den internationale konvention

om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

som alle 28 EU-medlemsstater har tiltrådt, fremhæ-

ves forpligtelsen til »ved alle egnede midler og uop-

holdeligt« at »fjern[e] skranker mellem racerne og

at modvirke alt, hvad der tager sigte på at styrke

raceadskillelse«. I 2015 henledte de europæiske insti-

tutioner, herunder Europa-Parlamentet, opmærksom-

heden på problemer med tværgående forskelsbe-

handling, og de opfordrede EU-medlemsstaterne til

at iværksætte yderligere foranstaltninger til bekæm-

pelse af sigøjnerfjendtlighed og tværgående for-

skelsbehandling, også med hensyn til den særlige

situation, romakvinder og -piger befinder sig i.

nationale strategier for integration af romaer

eller i de politiske foranstaltninger til effektiv

bekæmpelse af tværgående forskelsbehand-

ling. Medlemsstaterne bør udtrykkeligt indtage

en ikke-forskelsbehandlingstilgang ved gen-

nemførelsen af deres nationale strategier.

Levevilkårene for romaer, som er EU-borgere og

bor i en anden medlemsstat, og deres integration

var også en udfordring i 2015. FRA’s undersøgelser

har vist, at de respektive medlemsstaters nationale

strategier for integration af romaer eller bredere

politiske foranstaltninger ikke udtrykkeligt er rettet

mod disse befolkningsgrupper. Det betyder, at kun

få lokale strategier eller handlingsplaner tilgodeser

disse EU-borgeres specifikke behov.

FRA’s udtalelser

For at tage fat på de udfordringer, som romaer,

der er EU-borgere og bor i en anden medlems-

stat, står over for, mener FRA, at fortsat støtte

fra EU’s Regionsudvalg og Kommissionen ville

være fremmende for udvekslingen af lovende

praksis mellem regioner og kommuner i bo-

pælsmedlemsstater og oprindelsesmedlems-

stater.

Oprindelses- og bestemmelsesmedlemssta-

terne kunne overveje at indarbejde specifikke

integrationsforanstaltninger for romaer, som

er EU-borgere, og som rejser til og tager op-

hold i en anden medlemsstat, i deres nationale

strategier for integration af romaer eller poli-

tiske foranstaltninger. Sådanne foranstaltnin-

ger bør omfatte samarbejde og samordning

mellem de lokale forvaltninger i bopæls- og

oprindelsesmedlemsstaten.

FRA’s udtalelser

For at tackle den fortsatte forskelsbehandling

af romaer og sigøjnerfjendtlighed mener FRA,

at EU-medlemsstaterne bør iværksætte spe-

cifikke foranstaltninger til bekæmpelse af for-

skelsbehandling af romaer på grund af etnisk

oprindelse i henhold til bestemmelserne i di-

rektivet om ligebehandling uanset race og si-

gøjnerfjendtlighed i henhold til bestemmelser-

ne i rammeafgørelsen om bekæmpelse af alle

former for og tilkendegivelser af racisme og

fremmedhad. For at tage fat på de udfordrin-

ger, som romakvinder og -piger står over for,

kunne medlemsstaterne indlemme specifikke

foranstaltninger for romakvinder og -piger i de

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

Deltagelse er et af de centrale principper i menne-

skerettighedstilgangen til strategierne for fattig-

domsbekæmpelse, som fastslået af FN’s Menneske-

rettighedskontor (OHCHR) og knæsat i de ti fælles

grundlæggende principper for romaernes integra-

tion. FRA’s forskning viser, at der i 2015 blev gjort

en indsats for aktivt at inddrage de lokale indbyg-

gere, romaer og ikkeromaer i fælles lokale aktivite-

ter sammen med lokale og regionale myndigheder.

Der findes dog ikke nogen systematisk tilgang til

inddragelse af romaer i medlemsstaterne. Samar-

bejdsstrukturerne er vidt forskellige, navnlig med

hensyn til overvågningen af de nationale strate-

gier for integration af romaer og anvendelsen af

EU-midler.

Praksis med hensyn til overvågning af de lokale hand-

lingsplaner eller lokale politiske foranstaltninger vari-

erer internt i de enkelte medlemsstater samt på tværs

af EU. I nogle medlemsstater påhviler ansvaret for

overvågning af disse lokale politikkers gennemførelse

de centrale myndigheder, mens det i andre medlems-

stater påhviler de lokale aktører, som ofte mangler

menneskelig kapacitet og økonomiske ressourcer.

Der er også forskel på, i hvor høj grad romaerne selv

og civilsamfundsorganisationerne deltager i overvåg-

ningsprocessen, og det samme gælder kvaliteten af

de opstillede indikatorer.

FRA’s udtalelser

For at tage fat på udfordringerne med overvåg-

ning af gennemførelsen af lokale handlingspla-

ner eller lokale politiske foranstaltninger mener

FRA, at EU-medlemsstaterne bør gennemføre de

anbefalinger om effektiv integration af romaer

i medlemsstaterne, som Rådet (beskæftigelse,

socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) ved-

tog den 9.-10. december 2013. De nationale stra-

tegier for integration af romaer og politiske for-

anstaltninger i denne henseende bør suppleres

med selvevaluering gennem uafhængig over-

vågning og evaluering med aktiv deltagelse af

civilsamfundsorganisationer og romarepræsen-

tanter. De lokale interessenter ville have gavn af

praktisk orienteret uddannelse i overvågnings-

metoder og indikatorer med henblik på at regi-

strere fremskridt i de berørte samfund.

FRA’s udtalelser

For at fremme romaernes aktive deltagelse og

inddragelse mener FRA, at de offentlige myn-

digheder, især på lokalt plan, bør iværksætte

foranstaltninger til forbedring af samhørighe-

den og tilliden i samfundet med inddragelse af

de lokale indbyggere — og civilsamfundet —

gennem en systematisk inddragelsesindsats.

Sådanne foranstaltninger kan medvirke til at

forbedre romaernes deltagelse i den lokale in-

tegrationsproces, især med hensyn til at identi-

ficere deres egne behov, opstille tiltag og mobi-

lisere ressourcer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

FRA’s udtalelser

Informationssamfund, retten til privatliv

og databeskyttelse

Terrorangrebene på avisen

Charlie Hebdo,

et Thalys-tog og flere steder

i Paris i november 2015 førte til øgede krav om, at sikkerhedsmyndighederne

skal være bedre udrustet. Dette udmøntede sig i forslag til forbedring

af efterretningstjenesternes teknologiske kapacitet, hvilket igen

udløste drøftelser om, hvordan man kunne beskytte retten til privatliv

og personoplysninger og samtidig opfylde de nye sikkerhedskrav.

EU-medlemsstaterne tog fat på denne udfordring i forhandlinger om

lovgivningsreformer, navnlig vedrørende datalagring. EU’s lovgivere gjorde

store fremskridt med EU’s databeskyttelsespakke, men enedes også om

at vedtage direktivet om passagerlisteoplysninger (PNR), som har klare

konsekvenser for retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.

På samme tid understregede EU-Domstolen endnu en gang vigtigheden af

databeskyttelse i EU i en skelsættende afgørelse om dataoverførsler til

tredjelande.

FRA’s udtalelser

En række EU-medlemsstater er i færd med at

reformere deres lovgivningsramme for efterret-

ningsvirksomhed, hvilket fremgår af FRA’s forsk-

ning, som tager udgangspunkt i en forespørgsel fra

Europa-Parlamentet om at foretage en analyse af

de grundlæggende rettigheder på dette område.

Sådanne reformer udløses ofte, når sikkerheds- og

efterretningstjenester får udvidede beføjelser og

større teknologisk kapacitet. Reformerne kan dog

øge tjenesternes indgribende beføjelser, navnlig

med hensyn til de grundlæggende rettigheder til

respekt for privatliv og beskyttelse af personoplys-

ninger, som sikres i artikel 7 og 8 i EU’s charter om

grundlæggende rettigheder, artikel 8 i den europæ-

iske menneskerettighedskonvention (EMRK), arti-

kel 17 i den internationale konvention om borgerlige

og politiske rettigheder (ICCPR) og artikel 12 i ver-

denserklæringen om menneskerettigheder, samt

adgangen til effektive retsmidler, som fastsættes

i artikel 47 i EU’s charter og artikel 13 i EMRK.

EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol kræver omfattende retlige beskyt-

telsesforanstaltninger, når efterretningstjenesterne

behandler personoplysninger i offentligt øjemed,

f.eks. til beskyttelse af den nationale sikkerhed.

Disse beskyttelsesforanstaltninger omfatter materi-

elle og proceduremæssige garantier for foranstalt-

ningernes nødvendighed og forholdsmæssighed,

uafhængigt tilsyn og garanti for effektiv klagead-

gang samt regler om forelæggelse af dokumenta-

tion for, hvorvidt en person er under overvågning.

FRA’s udtalelser

For at tage fat på de identificerede udfordringer

med hensyn til retten til privatliv og beskyttelse

af personoplysninger mener FRA, at EU-med-

lemsstaterne i forbindelse med reformer af de

lovgivningsmæssige rammer for efterretnings-

virksomhed bør tilse, at beskyttelsen af de

grundlæggende rettigheder indarbejdes i nati-

onal lovgivning. En sådan beskyttelse omfatter

passende garantier mod misbrug, hvilket inde-

bærer klare og tilgængelige regler, bevis for, at

de midler, der skal gøre det muligt at nå målet,

er strengt nødvendige og står i et rimeligt for-

hold dertil, effektiv overvågning via uafhængi-

ge tilsynsorganer og effektiv klageadgang.

EU’s institutioner og medlemsstater har siden

januar 2012 drøftet EU’s databeskyttelsespakke.

Den politiske aftale, man nåede frem til i decem-

ber 2015, vil forbedre beskyttelsen af den grund-

læggende rettighed til beskyttelse af personoplys-

ninger, som fremgår af artikel 8 i EU’s charter om

grundlæggende rettigheder. Databeskyttelsespak-

ken forventes at træde i kraft i 2018. Derefter vil

databeskyttelsesmyndighederne spille en endnu

større rolle i forbindelse med beskyttelsen af ret-

ten til databeskyttelse. Potentielle ofre for over-

trædelser af bestemmelserne om databeskyttelse

er ifølge FRA’s forskning ofte ikke bekendt med

deres rettigheder og de eksisterende retsmidler.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

FRA’s udtalelser

For at gøre beskyttelsen af retten til privatliv og

personoplysninger mere effektiv mener FRA, at

EU-medlemsstaterne bør sørge for, at uafhæn-

gige databeskyttelsesmyndigheder får tildelt

tilstrækkelige økonomiske, tekniske og men-

neskelige ressourcer, som giver dem mulighed

for at udfylde deres særdeles vigtige rolle i for-

bindelse med beskyttelsen af personoplysnin-

ger og øge ofrenes viden om deres rettigheder

og tilgængelige retsmidler. Dette vigtiggøres

yderligere af, at den nye EU-forordning om da-

tabeskyttelse vil udvide databeskyttelsesmyn-

dighedernes beføjelser.

Mens der i 2014 blev fokuseret på spørgsmålet om,

hvorvidt data skulle lagres eller ej, er den fremher-

skende opfattelse blandt EU-medlemsstaterne i 2015,

at datalagring er den mest effektive foranstaltning til

beskyttelse af den nationale og den offentlige sik-

kerhed og til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet.

På baggrund af EU-Domstolens seneste retspraksis

er der på ny indledt drøftelser om vigtigheden af

datalagring for de retshåndhævende myndigheder.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige

og Indre Anliggender i Europa-Parlamentet for-

kastede forslaget til et europæisk PNR-direktiv

i april 2013 som reaktion på en række spørgs-

mål om forholdsmæssighed og nødvendighed,

manglende databeskyttelsesforanstaltninger og

gennemsigtighed over for passagererne. I kam-

pen mod terrorisme og alvorlig kriminalitet blev

EU’s lovgivere imidlertid enige om at vedtage et

europæisk PNR-direktiv i 2015. Kompromisteksten

indeholder skærpede beskyttelsesforanstaltnin-

ger, hvilket FRA også stillede forslag om i sin udta-

lelse fra 2011 om EU’s system til indsamling af

PNR-oplysninger. Disse foranstaltninger omfat-

ter skærpede krav om forudsigelighed, tilgæn-

gelighed og forholdsmæssighed, og der indføres

yderligere foranstaltninger vedrørende databe-

skyttelse. Direktivet skal gennemføres i national

lovgivning senest to år efter dets ikrafttræden.

FRA’s udtalelser

FRA mener, at EU-medlemsstaterne i deres

forberedende arbejde med henblik på at gen-

nemføre det fremtidige direktiv om passager-

listeoplysninger (PNR-direktivet) kunne benyt-

te lejligheden til at forbedre databeskyttelsen

for at sikre, at det er de højeste standarder

for grundlæggende rettigheder, der finder an-

vendelse. I lyset af EU-Domstolens seneste

retspraksis bør beskyttelsesforanstaltningerne

især forbedres, for så vidt angår effektive rets-

midler og uafhængigt tilsyn.

FRA’s udtalelser

Uanset drøftelserne på EU-plan vedrørende

hensigtsmæssigheden af datalagring mener

FRA, at EU-medlemsstaterne inden for deres

nationale rammer for datalagring skal tage de

standarder for grundlæggende rettigheder til

følge, som EU-Domstolen har opstillet i sin se-

neste retspraksis. Disse standarder bør omfatte

streng kontrol af forholdsmæssigheden og pas-

sende retssikkerhedsgarantier for at sikre selve

essensen af retten til privatliv og beskyttelsen

af personoplysninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

FRA’s udtalelser

Barnets rettigheder

De flere tusinde flygtningebørn, der kom til EU i 2015, stillede store krav

til bl.a. børnebeskyttelse. Kommissionens indsats for at vejlede om

integrerede børnebeskyttelsesordninger var et passende tiltag. 27,8 %

af alle børn var udsat for fattigdom eller social udstødelse i 2014, så

opfyldelsen af EU’s 2020-mål for fattigdomsbekæmpelse er fortsat en

stor udfordring. Børns brug af internet og sociale medier stod også højt

på den politiske dagsorden med særligt fokus på de tilknyttede risici og

ungdomsradikaliseringen. Medlemsstaterne fremsatte fortsat initiativer

til bekæmpelse af cybermisbrug og til uddannelse i internetkendskab,

og der kommer yderligere beskyttelsesforanstaltninger i den

kommende EU-databeskyttelsespakke.

FRA’s udtalelser

Fem år før den frist, der er fastsat i EU’s 2020-stra-

tegi for bekæmpelse af fattigdom, ligger børnefat-

tigdommen fortsat stabilt på omkring det samme

niveau som i 2010. Børn er fortsat mere udsat for

fattigdom end voksne. I henhold til artikel 24 i EU’s

charter om grundlæggende rettigheder har børn »ret

til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for

deres trivsel«. Det europæiske semester blev kriti-

seret for ikke at være tilstrækkeligt opmærksomt

på den vedvarende børnefattigdom. Kommissionens

varsling af udviklingen af en europæisk søjle for

sociale rettigheder i 2015 har dog fået forventnin-

gerne til at stige en smule, da den henviser til even-

tuel udarbejdelse af EU-lovgivning om forskellige

»sociale rettigheder«, herunder retten til adgang til

bestemmelser om børnepasning og ydelser.

bryder den onde cirkel for de socialt udsatte«.

Disse foranstaltninger kunne navnlig øge effek-

tiviteten, mængden og omfanget af den sociale

bistand til børn og forældre, navnlig dem, der er

udsat for fattigdom og social udstødelse.

Internettet og de sociale medier får større og større

betydning i børns liv, viser forskning fra 2015. Denne

såkaldte digitale revolution giver en lang række nye

muligheder, såsom initiativer vedrørende børns del-

tagelse, men indebærer også risici såsom seksuel

vold, hadefuld tale online, udspredelse af billeder

af børn, der misbruges seksuelt, og cybermobning.

EU’s databeskyttelsesforordning, der blev opnået

politisk enighed om i slutningen af 2015, kræver, at

EU-medlemsstaterne og den private sektor arbej-

der for at få gennemført forordningens foranstalt-

ninger vedrørende børnebeskyttelse.

FRA’s udtalelser

Med hensyn til børnefattigdom mener FRA, at

EU og EU-medlemsstaterne skal intensivere

deres indsats for at bekæmpe børnefattigdom

og fremme børns trivsel. De kunne overveje at

lade denne indsats indgå i alle politikområder

til fordel for alle børn, mens der kunne indføres

specifikke foranstaltninger til fordel for børn

i sårbare situationer, herunder børn med an-

den etnisk baggrund, marginaliserede romaer,

handicappede børn, børn, der bor på institution,

børn i eneforsørgerfamilier og børn i husstande

med lav arbejdsintensitet.

EU og EU-medlemsstaterne bør huske på, at for-

anstaltninger iværksat under det europæiske

semester er med til at forbedre den beskyttelse

og omsorg, der er nødvendig for børns trivsel,

og er i overensstemmelse med Kommissionens

henstilling: »Investering i børn: Hvordan man

FRA’s udtalelser

For at tage fat på de udfordringer, der er forbun-

det med internettet, mener FRA, at EU kunne

overveje sammen med medlemsstaterne at ud-

arbejde en vejledning i, hvordan man bedst gen-

nemfører foranstaltningerne vedrørende bør-

nebeskyttelse, herunder den bestemmelse om

forældresamtykke, der fremgår af databeskyt-

telsesforordningen. Disse beskyttelsesforan-

staltninger skal være i overensstemmelse med

bestemmelserne i EU’s charter om grundlæg-

gende rettigheder vedrørende børns ret til frit at

udtrykke deres synspunkter (artikel 24, stk. 1).

Traktatbrudsprocedurerne mod syv EU-medlems-

stater vedrørende overholdelse af direktiv 2011/93/

EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og sek-

suel udnyttelse af børn og børnepornografi fortsatte

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

i 2015. FRA-forskning fra 2015 viser, at nogle af de

retssikkerhedsgarantier for børneofre, der fastsæt-

tes i artikel 23 og 24 i direktivet om ofre, allerede

var indført i nogle medlemsstater, men at de ikke

fandt udbredt anvendelse. Man nåede i slutningen

af 2015 til politisk enighed om et nyt direktiv om

retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt

eller tiltalt i straffesager, som forventes at blive

vedtaget i starten af 2016.

FRA’s udtalelser

For at supplere den seneste børnerelaterede

EU-lovgivning mener FRA, at EU kunne overve-

je sammen med medlemsstaterne at udarbejde

en vejledning i, hvordan man bedst gennem-

fører disse nye forpligtelser, samtidig med at

der tages højde for Europarådets retningslinjer

om børnevenlig retspleje. En sådan vejledning

kunne tage fat på specifikke beskyttelsesfor-

anstaltninger for børn i sårbare situationer,

såsom børn på farten, børn med anden etnisk

baggrund, herunder romaer, og handicappede

børn. Medlemsstaterne bør tilse, at de rent fak-

tisk gennemfører direktivet om ofre, navnlig

artikel 23 og 24, ved at afsætte tilstrækkelige

ressourcer til aspekter såsom uddannelse (ar-

tikel 25), professionel rådgivning og materielle

behov (f.eks. kommunikationsteknologi, arti-

kel 23), alt dette under overholdelse af børns

ret til beskyttelse i henhold til artikel 24 i EU’s

charter om grundlæggende rettigheder.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

FRA’s udtalelser

Adgang til domstolsprøvelse, herunder

rettigheder for ofre for kriminalitet

Mens udviklingen i nogle EU-medlemsstater vakte bekymring, fortsatte FN,

Europarådet og EU deres bestræbelser på at styrke retsstatsprincipperne,

herunder retsvæsenets uafhængighed og retssystemernes stabilitet.

Flere medlemsstater styrkede rettighederne for tiltalte og mistænkte

personer med henblik på at gennemføre den relevante afledte EU-ret.

2015 var også sidste frist for medlemsstaternes gennemførelse af

direktivet om ofres rettigheder, men arbejdet skal fortsættes for at opnå

egentlige forbedringer for ofre for kriminalitet. I mellemtiden iværksatte

medlemsstaterne vigtige foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod

kvinder, og Kommissionen offentliggjorde sine planer om EU’s eventuelle

tiltrædelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af

vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen).

FRA’s udtalelser

Retsstatsprincipperne er et led i og en forudsæt-

ning for beskyttelsen af alle grundlæggende vær-

dier, der fremgår af artikel 2 i TEU, samt et krav for

opretholdelsen af de grundlæggende rettigheder,

der er afledt af EU-traktater og forpligtelser i hen-

hold til folkeretten. FN, Europarådet og EU fortsatte

deres bestræbelser på at styrke retsstatsprincip-

perne og understregede vigtigheden af et uafhæn-

gigt retsvæsen og stabile retssystemer i EU. Udvik-

lingen i nogle EU-medlemsstater rejste imidlertid

flere spørgsmål om retsstatsprincipperne i lighed

med dem, man har set i de senere år.

Ved gennemførelsen af EU’s direktiver om retten til

oversættelse og tolkning og retten til information

i straffesager besluttede de fleste EU-medlemssta-

ter sig for at stille forslag om lovgivningsmæssige

ændringer, hvilket fremgår af FRA’s konklusioner

fra 2015. Dette gjorde de for yderligere at klarlægge

visse mekanismer, der blev indført ved den oprin-

delige gennemførelseslovgivning, for at afhjælpe

udeladelser eller problemer, der skyldtes den prak-

tiske gennemførelse af denne lovgivning, eller for

at omdefinere dens anvendelsesområde. Det har

imidlertid vist sig, at der fortsat er mangler, når det

gælder vedtagelsen af politiske foranstaltninger.

FRA’s udtalelser

For at tage fat på de spørgsmål om retsstats-

principperne, der blev rejst vedrørende nogle

EU-medlemsstater i 2015, og for at forebygge

flere kriser af denne art generelt mener FRA, at

alle relevante aktører på nationalt plan, herun-

der regeringer, parlamenter og domstole, skal

skærpe indsatsen for at opretholde og styrke

retsstatsprincipperne. De bør i denne forbin-

delse overveje at handle samvittighedsfuldt

efter råd fra europæiske og internationale me-

kanismer til overvågning af menneskerettighe-

derne. Regelmæssige udvekslinger med EU og

medlemsstaterne imellem baseret på objektive

sammenlignelige kriterier (såsom indikatorer)

og kontekstbaserede vurderinger kunne være

et vigtigt element med henblik på at mindske

eller forebygge problemer med retsstatsprin-

cipperne i fremtiden.

FRA’s udtalelser

For at sikre, at de proceduremæssige rettig-

heder som f.eks. retten til oversættelse eller

tolkning rent faktisk bliver gennemført i praksis

overalt i Europa, mener FRA, at Kommissionen

og andre relevante EU-organer bør arbejde tæt

sammen med medlemsstaterne med henblik

på at rådgive om lovgivningsmæssige og poli-

tiske tiltag på dette område, herunder udveks-

ling af nationale fremgangsmåder medlems-

staterne imellem. Ud over at revidere deres

lovgivningsmæssige rammer for EU’s direktiv

om retten til oversættelse og tolkning og di-

rektivet om retten til information i straffesager

mener FRA, at EU-medlemsstaterne i de kom-

mende år skal sætte farten op og supplere de-

res lovgivningsarbejde med konkrete politiske

tiltag, såsom retningslinjer og uddannelseskur-

ser for de strafferetlige aktører vedrørende de

to direktiver.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

Med fristen for gennemførelse af direktivet om ofres

rettigheder (2012/29/EU) i november 2015 tog nogle

medlemsstater et vigtigt skridt i retning af over-

holdelse af de i direktivet fastsatte minimumsret-

tigheder og -standarder. Resultater af FRA’s forsk-

ning viser imidlertid, at der fortsat er store mangler,

herunder den praktiske anvendelse af information,

der tilbydes ofre (artikel 4), etablering af og tilbud

om vederlagsfrie støttetjenester (artikel 8 og 9) og

politiets individuelle vurdering af ofre (artikel 22).

De fleste medlemsstater skal fortsat vedtage rele-

vante foranstaltninger for at gennemføre direkti-

vet i national lovgivning.

FRA’s udtalelser

For at give ofre for kriminalitet mulighed for at

gøre deres rettigheder gældende mener FRA,

at medlemsstaterne omgående bør lukke de

huller, der fortsat er i deres retlige og institu-

tionelle rammer. De bør i overensstemmelse

med deres forpligtelser i henhold til direktivet

om ofres rettigheder styrke kapaciteten og fi-

nansieringen af omfattende støttetjenester for

ofre, som alle ofre for kriminalitet kan få veder-

lagsfri adgang til.

Anerkendelsen af vold mod kvinder som en kræn-

kelse af de grundlæggende rettigheder, hvilket

afspejler princippet om ligestilling mellem kvinder

og mænd, den menneskelige værdighed og retten

til livet, vandt større indpas i 2015, da fire EU-med-

lemsstater ratificerede Istanbulkonventionen, og

Kommissionen varslede en køreplan for EU’s even-

tuelle tiltrædelse af konventionen. Der er dog stadig

behov for yderligere retlige og politiske foranstalt-

ninger til bekæmpelse af vold mod kvinder. Kom-

missionen og individuelle medlemsstater anvendte

data fra FRA’s EU-undersøgelse om udbredelsen

og arten af forskellige former for vold mod kvin-

der til at argumentere for retlige og politiske for-

anstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder.

FRA’s udtalelser

For at forbedre de retlige og politiske foran-

staltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder

mener FRA, at Den Europæiske Union bør til-

træde Europarådets konvention til forebyggel-

se og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold

i hjemmet (Istanbulkonventionen), som nævnt

i Kommissionens køreplan. EU-medlemsstater-

ne bør ratificere og gennemføre konventionen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

FRA’s udtalelser

Status for gennemførelsen af

konventionen om rettigheder for

personer med handicap

Fem år efter EU’s tiltrædelse af konventionen om rettigheder for personer

med handicap (CRPD) kontrollerede et af FN’s traktatorganer, nemlig komitéen

for rettigheder for mennesker med handicap (CRPD-komitéen), i 2015 for

første gang EU’s opfyldelse af sine menneskerettighedsforpligtelser. I sine

afsluttende bemærkninger skitserede CRPD-komitéen de supplerende tiltag, der

er nødvendige, for at EU opfylder sine forpligtelser i henhold til konventionen.

På nationalt plan har CRPD sat gang i vidtrækkende ændringsprocesser,

da medlemsstaterne forsøger at harmonisere deres retlige rammer med

konventionens standarder. Disse processer forventes at fortsætte, da

overvågningsstrukturer opstillet i henhold til konventionens artikel 33, stk. 2,

yderligere kontrollerer lovgivningens forenelighed med CRPD.

FRA’s udtalelser

Da et FN-traktatorgan, CRPD-komitéen, for første

gang kontrollerede EU’s opfyldelse af sine interna-

tionale menneskerettighedsforpligtelser, er komi-

téens afsluttende bemærkninger om EU’s gennem-

førelse af konventionen om rettigheder for personer

med handicap, der blev offentliggjort i 2015, en vig-

tig milepæl for EU’s arbejde for ligebehandling og

respekt for menneskerettighederne. De vidtræk-

kende anbefalinger udgør en rettesnor for lovgiv-

ningsmæssige og politiske tiltag inden for hele EU’s

kompetenceområde.

10-årsdagen for konventionen om rettigheder for

personer med handicaps ikrafttræden i 2016 nær-

mer sig, og det har vist sig, at den har fungeret som

en effektiv drivkraft for retlige og politiske refor-

mer på europæisk og nationalt plan. Ikke desto min-

dre afspejles den menneskerettighedsbaserede til-

gang til handicap, der stilles krav om i konventionen,

endnu ikke fuldt ud i hverken EU’s eller den natio-

nale lovgivning eller politiske beslutningstagning.

FRA’s udtalelser

For at tage fat på det forhold, at der endnu ikke

foreligger nogen fuldgyldig menneskerettig-

hedsbaseret tilgang til handicap, mener FRA,

at EU og EU-medlemsstaterne bør overveje at

intensivere bestræbelserne på at harmonisere

deres retlige rammer med CRPD-kravene. Som

CRPD-komitéen anbefaler, kunne dette arbejde

omfatte en gennemgribende revision af deres

lovgivning for at sikre fuldstændig harmoni-

sering med konventionens bestemmelser. En

sådan revision på europæisk og nationalt plan

kunne udmønte sig i klare mål og tidsfrister for

reformer og identificere de ansvarlige aktører.

CRPD-komitéens revision af EU, Den Tjekkiske Repu-

blik, Kroatien og Tyskland i 2015 viser, at overvåg-

ningsorganers revisionsprocesser giver værdifuld

input fra civilsamfundsorganisationer, herunder

organisationer for personer med handicap. Oprethol-

delsen af dette niveau for inddragelse og høring gen-

nem hele opfølgningen på de afsluttende bemærk-

ninger udgør imidlertid en større udfordring, da

komitéens anbefalinger er meget vidtrækkende.

FRA’s udtalelser

For at sikre, at konventionen om rettigheder

for personer med handicap bliver gennemført

fuldt ud, mener FRA, at EU-institutionerne bør

udnytte CRPD-komitéens afsluttende bemærk-

ninger til at sætte et positivt eksempel ved at

sikre hurtig gennemførelse af komitéens an-

befalinger. Som EU’s repræsentant i henhold til

konventionen skal Kommissionen arbejde tæt

sammen med de øvrige EU-institutioner, -orga-

ner og -agenturer samt med medlemsstaterne

for at koordinere en effektiv og systematisk

opfølgning på de afsluttende bemærkninger.

Bestemmelserne omkring dette samarbejde

kunne opstilles i en strategi for gennemførelse

af konventionen om rettigheder for personer

med handicap i henhold til CRPD-komitéens

anbefalinger samt i den ajourførte europæiske

handicapstrategi 2010-2020.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

2016-rapport om grundlæggende rettigheder

FRA’s udtalelser

For at opretholde det niveau for inddragelse,

som CRPD’s revisionsproces hidtil har oplevet,

mener FRA, at både EU og medlemsstaterne

i forbindelse med deres gennemførelse af CR-

PD-komitéens afsluttende bemærkninger bør

overveje struktureret og systematisk høring og

inddragelse af personer med handicap. Denne

høring bør være fuldt ud tilgængelig, og alle

personer med handicap bør have mulighed for

at deltage, uanset deres handicap.

Ved udgangen af 2015 manglede kun Finland, Irland

og Nederlandene at ratificere CRPD, men de tog alle

store skridt i retning af at afslutte de reformer, der

er nødvendige for at ratificere konventionen. Yder-

ligere fire medlemsstater og EU mangler fortsat at

ratificere den valgfrie protokol til CRPD, som giver

enkeltpersoner mulighed for at indgive klager til

CRPD-komitéen, på trods af at de alle ratificerede

selve konventionen i 2012.

Ved udgangen af 2015 havde fire af de 25 EU-med-

lemsstater, der har ratificeret CRPD, endnu ikke

oprettet eller udpeget et organ til gennemførelse

og overvågning af konventionen, som fastsat i arti-

kel 33, ifølge en komparativ analyse foretaget af

FRA. Det har vist sig, at utilstrækkelige økonomiske

og menneskelige ressourcer og et manglende solidt

retsgrundlag for organernes udpegelse besværlig-

gør de allerede oprettede organers arbejde, navnlig

de overvågningsstrukturer, der er etableret i hen-

hold til artikel 33, stk. 2.

FRA’s udtalelser

For at forbedre overvågningen af CRPD-forplig-

telser mener FRA, at EU og samtlige medlems-

stater bør overveje at afsætte tilstrækkelige

og stabile økonomiske og menneskelige res-

sourcer til de overvågningsstrukturer, der er

etableret i henhold til artikel 33, stk. 2, så de

kan varetage deres opgaver. De bør endvide-

re overveje at sikre overvågningsstrukturernes

uafhængighed ved at sørge for, at de i deres

sammensætning og funktion overholder Pa-

ris-principperne vedrørende nationale menne-

skerettighedsinstitutioners status, jf. artikel 33,

stk. 2. Etableringen af et formelt retsgrundlag

for overvågningsstrukturerne på europæisk og

nationalt plan med klar angivelse af struktu-

rernes rolle og funktion ville understøtte deres

uafhængighed. De medlemsstater, der endnu

ikke har udpeget artikel 33-organer, bør få det

gjort hurtigst muligt og tildele dem de ressour-

cer og beføjelser, der er nødvendige, for at de

kan gennemføre og varetage deres forpligtel-

ser i henhold til CRPD.

FRA’s udtalelser

For at opnå fuld ratificering af CRPD mener FRA,

at de EU-medlemsstater, der endnu ikke har

ratificeret konventionen, bør overveje at tage

hurtige skridt i retning af at afslutte de sidste

reformer, der står i vejen for konventionens ra-

tificering. EU og de medlemsstater, der endnu

ikke har suppleret deres ratificering af CRPD med

vedtagelsen af den valgfrie protokol, bør over-

veje hurtigt at få afsluttet de nødvendige retlige

tiltag og få den valgfrie protokol ratificeret.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Rapport: 2016-rapport om grundlæggende rettigheder FRA’s udtalelser

Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater indførte og forfulgte en lang

række initiativer for at sikre og styrke grundlæggende rettigheder i 2015. FRA’s

rapport fra 2016 om grundlæggende rettigheder

indeholder en sammenfatning

og analyse af de vigtigste tendenser samt udtalelser fra FRA inden for grund-

læggende rettigheder i EU fra januar til december 2015. Den giver indsigt i de

hovedemner, der danner grundlag for debatten om grundlæggende rettigheder

i hele EU, herunder både de fremskridt, der er gjort, og vedvarende hindringer.

Dette års fokusafsnit ser nærmere på spørgsmål om asyl og indvandring. De

resterende kapitler omhandler EU’s charter om grundlæggende rettigheder og

medlemsstaternes anvendelse heraf, ligebehandling og ikke-forskelsbehand-

ling, racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed, integration af

romaer, informationssamfund, retten til privatliv og databeskyttelse, barnets

rettigheder, adgang til domstolsprøvelse, herunder rettigheder for ofre for kri-

minalitet, og status for gennemførelsen af konventionen om rettigheder for

personer med handicap.

FRA

Fundamental Rights Report 2016

Fundamental Rights

Report 2016

Yderligere oplysninger:

Hele FRA’s rapport fra 2016 om grundlæggende rettigheder

(Fundamental Rights Report 2016)

kan ses på

http://fra.europa.eu/en/publication/2016/fundamental-rights-report-2016

Se også relaterede FRA-publikationer:

•

FRA (2016),

Rapport fra 2016 om grundlæggende rettigheder — FRA’s udtalelser,

Luxembourg, Publikationskontoret,

http://fra.europa.eu/en/publication/2016/fundamental-rights-report-2016-fra-opinions (tilgængelig på alle 24 officielle

EU-sprog)

FRA (2016),

Asylum and migration into the EU in 2015

(Asyl og indvandring i Den Europæiske Union i 2015), Luxembourg,

Publikationskontoret, http://fra.europa.eu/en/publication/2016/asylum-and-migration-european-union-2015

(tilgængelig på engelsk og fransk).

•

Tidligere FRA-årsrapporter om udfordringer og resultater i forhold til grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union

i et bestemt år kan ses på: http://fra.europa.eu/en/publications-and-resources/publications/annual-reports (tilgængelig på

engelsk, fransk og tysk).

TK-AM-16-001-DA-C (print); TK-AM-16-001-DA-N (PDF)

FRA – DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

Schwarzenbergplatz 11 – 1040 Wien – Østrig

Tlf. +43 158030-0 – Fax +43 158030-699

fra.europa.eu – [email protected]

facebook.com/fundamentalrights

linkedin.com/company/eu-fundamental-rights-agency

twitter.com/EURightsAgency

OSCE (Milan Obradovic)

Grundlæggende Rettigheder, 2016

Print: ISBN 978-92-9491-300-5, doi:10.2811/939148

PDF: ISBN 978-92-9491-291-6, doi:10.2811/30643