Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 127
Offentligt
1714581_0001.png
Uffe Thorndahl
[email protected]
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
Vedrørende din henvendelse til det daværende Social- og Indenrigsministerium
Sagsnr.
2016 - 7752
Doknr.
434773
Dato
15-12-2016
Det daværende Social- og Indenrigsministerium har modtaget din fornyede henven-
delse af 1. november 2016 om kommuners og regioners udgifter i forbindelse med
tjenesterejser mv. Henvendelsen ligger i forlængelse af din tidligere henvendelse af
10. oktober 2016, som Social- og Indenrigsministeriet besvarede ved brev af 31. okto-
ber 2016.
Din fornyede henvendelse af 1. november 2016 besvares af Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet, da kongelig resolution af 28. november 2016 indebærer, at det overordne-
de ansvar for tilsynet med kommunerne er overført fra det tidligere Social- og Inden-
rigsministerium til det nyoprettede Økonomi- og Indenrigsministerium.
Det fremgår af din fornyede henvendelse, at Moderniseringsstyrelsen ved e-mail af 1.
november 2016, for så vidt angår ansatte i staten, har henvist til cirkulære om Tjene-
sterejseaftalen (cirkulærenr. 12212 af 30. juni 2000).
Du giver udtryk for, at du mener Tjenesterejseaftalens regler er hensigtsmæssige. Du
spørger i forlængelse heraf, hvorfor der ikke fastsættes tilsvarende regler for kommu-
ner og regioner, da du mener kommunernes og regionernes praksis på området ikke
er ansvarlig.
Som oplyst ved brev af 31. oktober 2016 varetages tilsynet med kommunerne af
Statsforvaltningen med Økonomi- og Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndig-
hed.
Reglerne om Statsforvaltningens tilsyn står i §§ 47-48 a i lov om kommunernes styrel-
se (lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015). Se
www.retsinformation.dk.
Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen fører således tilsyn
med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder.
Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige
eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skønnet ud-
øves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Statsforvaltningen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndighe-
der, kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag.
Det er Statsforvaltningen selv, der beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at
rejse en tilsynssag.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Henvendelse af 23/1-17 fra Uffe Thorndal om hvorfor kommuner og regioner ikke skal overholde de økonomiske rammer, der er fastsat i tjenesteaftalen og andre regler
1714581_0002.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan endvidere generelt oplyse, at Tjenesterejseafta-
len, som Moderniseringsstyrelsen har henvist til, indeholder regler, som staten har
fastsat i sin egenskab af arbejdsgiver.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at der for kommu-
ners og regioners vedkommende ikke er fastsat generelle regler, der regulerer samme
forhold som Tjenesterejseaftalen. Det skyldes bl.a., at det er den enkelte kommune og
region, der som arbejdsgiver kan regulere disse forhold.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan desuden oplyse, at kommuner og regioner efter
almindelige grundsætninger har en pligt til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispo-
sitioner. Dette omfatter eksempelvis kommuners og regioners afholdelse af udgifter i
forbindelse med tjenesterejser mv.
Grundsætningen om økonomisk forsvarlighed fastlægger ikke præcise grænser for,
hvornår en kommune eller en region handler økonomisk forsvarligt. Det beror på den
konkrete situation, hvad der må anses for økonomisk forsvarligt, og der må som ud-
gangspunkt gives kommuner og regioner et bredt spillerum med hensyn til anvendel-
sen af midler.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at enhver kommune og
region skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revi-
sor. Kommunens og regionens revision skal være sagkyndig og uafhængig.
Revisionen skal bl.a. påse, at den økonomiske forvaltning er i overensstemmelse med
lovgivningen, herunder også de uskrevne retsgrundsætninger som gælder for kom-
muners og regioners virksomhed. Dette omfatter f.eks. grundsætningen om økono-
misk forsvarlig forvaltning.
Der henvises til § 42, stk. 1, 1.- 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse, § 28, stk. 1, 1.-
2. pkt. i regionsloven (lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015) og Lov om kommu-
nernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbun-
dets forlag, 2. udgave, 2010, side 343.
Økonomi- og Indenrigsministeriet foretager herefter ikke yderligere i anledning af din
henvendelse.
Med venlig hilsen
Claus Bergelius Hvii
2