Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 122
Offentligt
1714051_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2015 - 8699
Doknr.
436930
Dato
23-01-2017
Best practice undersøgelse af kommunernes sagsbehandlingstider i bilstøtte-
sager
Ankestyrelsens bilstatistik viser, at der er stor forskel på kommunernes gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i sager om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114. Den da-
værende social- og indenrigsminister skrev i sit svar af 5. november 2015 på alm. del
spørgsmål nr. 6, at ministeriet ville undersøge mulighederne for at udbrede best prac-
tice, så de kommuner, der har en lang sagsbehandlingstid, kan effektivisere ved at
lære af de kommuner, som har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 3 må-
neder.
På den baggrund har Ankestyrelsen foretaget en best practice undersøgelse af kom-
munernes sagsbehandlingstider i bilstøttesager. Undersøgelsens resultater fremgår af
en rapport, som i dag er offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside.
For at undersøgelsens resultater kan udbredes, holder Ankestyrelsen i løbet af foråret
et oplæg for Socialstyrelsens bilnetværk om resultaterne, ligesom jeg vil sørge for, at
KL bliver gjort særskilt opmærksom på resultaterne, så de i relevante sammenhænge
kan udbrede dem, og vi forhåbentlig kan få bugt med de lange sagsbehandlingstider i
denne type sager.
Med venlig hilsen
Mai Mercado