SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

Sagsnr.

2015 - 9015

Doknr.

432061

Dato

19-01-2017

Redegørelse om særlig adressebeskyttelse

1. Indledning

Den 1. maj 2015 trådte lov nr. 545 af 29. april 2015 om ændring af lov om Det Centra-

le Personregister (Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter

m.v.) i kraft.

Loven indebærer, at bopælskommunen efter skriftlig meddelelse fra politiet i CPR skal

registrere en person, der udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æres-

relaterede eller samlivsrelaterede konflikter samt i visse tilfælde sådanne personers

børn, som værende uden fast bopæl i kommunen til trods for, at de pågældende har

en bopæl eller et fast opholdssted.

I bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag nr. L 145 (Folketingstidende 2014-15, 1.

samling, Tillæg A, side 12)) blev det i tilknytning til ikrafttrædelsesbestemmelsen i

lovforslagets § 2 tilkendegivet, at det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium et

år efter lovens ikrafttræden ville udarbejde en redegørelse over lovens virkning i prak-

sis. Følgende fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget:

”Ved lovforslaget foreslås indført en ny ordning for adressebeskyttelse af visse truede borgere. Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet vil derfor et år efter lovens ikrafttræden udarbejde en redegørelse over

lovens virkning i praksis med henblik på, at ordningen om nødvendigt kan tages op til revision. Der vil

i den forbindelse blive indhentet udtalelser fra politiet og KL med henblik på belysning af erfaringer

med den nye form for adressebeskyttelse. Redegørelsen vil blive tilsendt Folketingets Kommunalud-

valg.”

På den baggrund har det daværende Social- og Indenrigsministerium ved breve af 18.

maj 2016 anmodet KL henholdsvis Justitsministeriet om en udtalelse. KL er anmodet

om en udtalelse om kommunernes erfaringer med den særlige adressebeskyttelse det

første år efter lovens ikrafttræden. Justitsministeriet er anmodet om at indhente en

udtalelse fra Rigspolitiet om politiets erfaringer med den særlige adressebeskyttelse i

samme tidsrum.

Det første år efter lovens ikrafttræden er der i CPR registreret særlig adressebeskyt-

telse i 20 tilfælde.

Nedenfor er i afsnit 2 redegjort nærmere for reglerne om særlig adressebeskyttelse og

i afsnit 3 og 4 for kommunernes henholdsvis politiets erfaringer med den særlige

adressebeskyttelse det første år efter lovens ikrafttræden.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

2. Nærmere om reglerne om særlig adressebeskyttelse m.v.

2.1. Retsgrundlaget

CPR-lovens § 6, stk. 6, har følgende ordlyd:

»Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen skal efter skriftlig meddelelse fra politiet registrere en person, der

udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflik-

ter, som værende uden fast bopæl i kommunen uanset stk. 1 og 2. Flytter en truet person, som er

omfattet af 1. pkt., til en ny kommune, skal kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen registrere

personen som værende uden fast bopæl i tilflytningskommunen. Ændres personens bopæl eller faste

opholdssted, mens personen er registreret som værende uden fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen

underrette politiet herom. Giver politiet eller personen selv kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse

om, at registreringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, folkeregistreres personen efter

stk. 1, 2, 4 eller 5. Er registreringen ophævet efter anmodning fra personen selv, skal kommunalbe-

styrelsen underrette politiet herom. Et barn af en forælder omfattet af 1. eller 2. pkt., som har eller får

samme bopæl som forælderen, registreres ligeledes som værende uden fast bopæl, og registrerin-

gen af barnets bopæl følger forælderen, så længe barnet bor sammen med forælderen.«

Bemærkningerne til lovforslag nr. L 145 om ændring af lov om Det Centrale Personre-

gister indeholder nærmere retningslinjer for administrationen af reglerne om særlig

adressebeskyttelse. Der henvises nærmere til lovforslag nr. L 145 (Folketingstidende

2014-15, 1. samling, Tillæg A, side 2-12).

Det daværende Social- og Indenrigsministerium har desuden den 30. april 2015 ud-

sendt et orienteringsbrev til alle landets kommuner om reglerne om særlig adressebe-

skyttelse.

Derudover har Rigspolitiet udarbejdet en vejledning til landets politikredse vedrørende

behandling af sager om særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trus-

ler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflik-

ter. Vejledningen blev udsendt til politikredsene i juni 2015.

2.1. Nærmere om politiets afgørelse om iværksættelse af særlig adressebeskyt-

telse

Det er politiet, der træffer afgørelse om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse på

baggrund af en samlet vurdering af trusselsbilledet for den enkelte. Det er en betingel-

se for iværksættelse af beskyttelsen, at der er tale om persontrusler i forbindelse med

æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter.

Sager, hvor den særlige adressebeskyttelse kan være relevant, vil f.eks. være situati-

oner, der kan udvikle sig meget alvorligt for offeret, og hvor offeret ikke ser sig i stand

til eller har mulighed for at sikre sig imod, at situationen forværres. Der vil altså være

tale om situationer, hvor der foreligger et særligt beskyttelsesbehov i forhold til at kun-

ne sikre offeret.

Om et sådant behov foreligger i den enkelte sag, vil bero på en konkret politifaglig

vurdering, herunder navnlig i forhold til det konkrete trusselsniveau for offeret. Trus-

selsvurderingen vil bl.a. skulle foretages på baggrund af forholdet mellem gernings-

mand og offeret, offerets personlige forhold og sagens øvrige omstændigheder.

Det vil bl.a. indgå i politiets vurdering af, om den særlige adressebeskyttelse er et

egnet redskab, hvorvidt borgeren kan efterleve de krav, der må stilles til den enkelte

borger om hemmeligholdelse af den faktiske bopælsadresse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

En politikreds´ beslutning vedrørende iværksættelse af den særlige adressebeskyttel-

se er en afgørelse, som efter de almindelige forvaltningsretlige regler vil kunne påkla-

ges til Rigspolitiet.

Der henvises nærmere til afsnit 3.1.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 145 (Folketingstidende 2014-15, 1. samling, Tillæg A, side 4).

2.2. Nærmere om kommunens bopælsregistrering i CPR af personer under sær-

lig adressebeskyttelse

Når politiet har besluttet at iværksætte særlig adressebeskyttelse for en borger, giver

politiet skriftligt borgerens bopælskommune meddelelse herom. Bopælskommunen

skal herefter registrere vedkommende som værende uden fast bopæl i kommunen,

selvom borgeren har en bopæl eller et fast opholdssted i kommunen.

Det er en forudsætning, at initiativet iværksættes i forbindelse med en flytning. Bag-

grunden herfor er navnlig, at borgerens bopæl eller faste opholdssted på det tids-

punkt, hvor det besluttes at iværksætte den særlige adressebeskyttelse, i modsat fald

vil være den adresse, som i CPR er registreret som borgerens bopælsadresse. Op-

lysning herom vil således allerede være tilgået andre offentlige it-systemer, som mod-

tager data fra CPR. Baggrunden er endvidere, at historiske adresser ikke slettes af

CPR. Oplysning om adressen vil derfor blive bevaret i CPR som en del af de histori-

ske adresser, der er registreret om den pågældende borger i CPR, og vil derfor være

tilgængelig for offentlige myndigheder i forbindelse med opslag i CPR.

Den bedste beskyttelse opnås i almindelighed, hvis den særlige adressebeskyttelse

iværksættes i forbindelse med en flytning til en anden kommune, men beskyttelsen

kan også iværksættes i forbindelse med en flytning til en anden adresse inden for

kommunen. Det vil være op til politiet i det enkelte tilfælde at vurdere, om den særlige

adressebeskyttelse kan anses for et egnet redskab.

Den særlige adressebeskyttelse vil – for at yde en reel beskyttelse – skulle kombine-

res med den almindelige navne- og adressebeskyttelse i medfør af CPR-lovens § 28,

stk. 1, som i særlige tilfælde kan tildeles for længere tid end ét år. Herved opnås, at

private, der modtager oplysninger fra CPR, i almindelighed kun får oplyst, at personen

har navne- og adressebeskyttelse. Såfremt borgeren ikke allerede har almindelig nav-

ne- og adressebeskyttelse, skal kommunen derfor gøre borgeren opmærksom på, at

denne beskyttelse er nødvendig for at opnå en reel beskyttelse af borgerens adresse.

Ved bekendtgørelse nr. 502 af 20. april 2015 om ændring af bekendtgørelse om folke-

registrering m.v. er det fastsat, at personer under særlig adressebeskyttelse skal regi-

streres under vejkode 9962. Det sker med henblik på at gøre det muligt for offentlige

myndigheder, der har brug for det i deres myndighedsudøvelse, at identificere, at den

pågældende borger er undergivet særlig adressebeskyttelse, f.eks. i forbindelse med

en ansøgning om boligstøtte.

Der henvises nærmere til afsnit 3.1.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 145 (Folketingstidende 2014-15, 1. samling, Tillæg A, side 4).

2.3. Særligt om registrering af børn under særlig adressebeskyttelse

2.3.1.

Et barn eller en ung, mindreårig person kan være udsat for trusler mod sin per-

son i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, og politiet kan

på den baggrund beslutte at iværksætte særlig adressebeskyttelse. I disse tilfælde

giver politiet meddelelse til kommunen om iværksættelse af den særlige adressebe-

skyttelse for barnet eller den unge mindreårige.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kommunen skal herefter registrere barnet eller den unge mindreårige med særlig

adressebeskyttelse i CPR.

Når der iværksættes særlig adressebeskyttelse for et barn eller en ung mindreårig på

baggrund af politiets afgørelse herom, kan den efterfølgende registrering i CPR ikke

anses for en afgørelse efter CPR-loven. Der skal derfor ikke forud for en registrering i

CPR i denne situation ske partshøring m.v.

Dette gælder både i den situation, hvor en ung mindreårig person undergives særlig

adressebeskyttelse, og hvor iværksættelse af særlig adressebeskyttelse omfatter bå-

de en voksen forælder og dennes børn, hvor den anden forælder har del i forældre-

myndigheden.

2.3.2.

Et barn af en forælder, som er undergivet særlig adressebeskyttelse, men hvor

der ikke for barnet ved politiets foranstaltning er iværksat særlig adressebeskyttelse,

skal af bopælskommunen registreres med særlig adressebeskyttelse, hvis barnet har

eller får samme bopæl som forælderen, der er under særlig adressebeskyttelse. Det

følger af CPR-lovens § 6, stk. 6, 6. pkt.

I en sådan situation har politiet ikke taget stilling til iværksættelse af særlig adressebe-

skyttelse for barnet, og selve registreringen af barnet som værende uden fast bopæl i

CPR må anses for en afgørelse efter CPR-loven. Der vil derfor skulle ske partshøring

m.v. efter CPR-loven af en ikke medflyttende forælder.

I en sådan situation, hvor et barn i forbindelse med en flytning undergives særlig

adressebeskyttelse ved kommunens foranstaltning, skal en ikke medflyttende forælder

partshøres og have meddelt afgørelsen efter CPR-lovens § 13, stk. 3, såfremt barnet

fraflytter vedkommendes adresse. Efter CPR-lovens § 3, stk. 3, må den anmeldte

tilflytningsadresse og tilflytningskommune ikke oplyses til den ikke medflyttende foræl-

der under sagens behandling, herunder i den endelige afgørelse.

2.3.3.

Under hensyn til målgruppen for den særlige adressebeskyttelse er det i afsnit

3.1.3.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 145 tilkendegivet, at et fast-

sat samvær mellem et barn og den forælder, barnet ikke bor hos, ifølge § 21 i foræl-

dreansvarsloven kan ophæves, hvis det er bedst for barnet. På samme måde kan en

ansøgning om fastsættelse af samvær afslås. Det vil eksempelvis være nødvendigt at

afskære et barns kontakt til en forælder, hvis forælderen udsætter barnet for overgreb,

ligesom også overgreb fra en forælder mod den forælder, som barnet opholder sig

hos, kan begrunde en sådan beslutning. De samme hensyn gør sig gældende i for-

hold til en vurdering af, om den fælles forældremyndighed kan ophæves efter foræl-

dreansvarslovens § 11. Der vil kunne træffes afgørelse om suspension af samvær

straks, hvis hensynet til barnet gør det nødvendigt, ligesom det er muligt for Statsfor-

valtningen at tillægge en forælder eneforældremyndighed eller barnets bopæl midler-

tidigt, hvis hensynet til barnets bedste tilsiger det.

Efter retsplejelovens § 536 kan bl.a. afgørelser om samvær tvangsfuldbyrdes. Fuld-

byrdelsen kan dog ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved

udsættes for alvorlig fare. Fogedretten kan i tvivlstilfælde udsætte fuldbyrdelsen på

indhentelse af en børnesagkyndig erklæring.

Det er samme sted i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 145 tilkendegi-

vet, at i situationer, hvor det skønnes, at det er relevant at iværksætte den særlige

adressebeskyttelse, bør eventuelle samværs- og forældremyndighedsproblemstillinger

således i udgangspunktet ikke være hindrende i forhold til at yde den fornødne beskyt-

telse af den pågældende forælder.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

Der henvises nærmere til afsnit 3.1.3.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 145 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5 (Folketingstidende 2014-

15, 1. samling, Tillæg A, side 7 og 11).

2.4. Særligt om kommunens håndtering af den faktiske adresse for personer

under særlig adressebeskyttelse

2.4.1.

Ved bestemmelsen i § 6, stk. 6, i CPR-loven reguleres alene, hvorledes perso-

ner, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller

samlivsrelaterede konflikter, samt i visse tilfælde sådanne personers børn, skal regi-

streres med adresse i CPR.

Det reguleres derimod ikke, hvordan oplysning om borgerens faktiske adresse skal

håndteres af myndighederne, herunder den pågældendes borgers bopælskommune,

idet spørgsmål, der opstår i den forbindelse, i vidt omfang er reguleret af anden lov-

givning, herunder persondataloven.

Politiet skal i forbindelse med meddelelsen til bopælskommunen om iværksættelse af

særlig adressebeskyttelse give kommunalbestyrelsen oplysning om borgerens fakti-

ske bopæl eller faste opholdssted. Det sker med henblik på, at kommunen kan hånd-

tere sine myndighedsforpligtelser over for borgere under særlig adressebeskyttelse.

Det er væsentligt, at de organisatoriske rammer omkring håndteringen af borgere

under særlig adressebeskyttelse og ansvarsfordelingen i den forbindelse hviler på et

godt og veltilrettelagt fundament i kommunen. Det er afgørende for, at beskyttelsen af

sådanne udsatte borgere bliver reel.

Bopælskommunen kan udpege et særligt team til at håndtere sager om særlig adres-

sebeskyttelse eller – som det mindre – udpege en ledende medarbejder i kommunens

forvaltning, f.eks. kommunens borgerservicechef, med ansvar for at håndtere disse

sager, herunder kontakten til politiet henholdsvis borgere, der er undergivet særlig

adressebeskyttelse.

En effektiv beskyttelse af den faktiske adresse forudsætter, at bopælskommunen dra-

ger omsorg for, at oplysning om borgerens faktiske adresse ikke fremgår af it-

systemer, som mange brugere har adgang til.

I mange tilfælde vil kendskab til borgerens faktiske adresse ikke være nødvendig i

forbindelse med almindelig sagsbehandling i kommunen. Med virkning fra den 1. no-

vember 2014 sendes afgørelser, partshøringer m.v. i vidt omfang til borgerens digitale

postkasse, og det vil derfor i sådanne tilfælde ikke være nødvendigt i forbindelse med

forsendelser og almindelig sagsbehandling at kende til borgerens faktiske adresse.

Kendskab til borgerens faktiske adresse kan være nødvendigt i forbindelse med en

afgørelse, som kommunen skal træffe, f.eks. en afgørelse om, hvorvidt borgeren er

berettiget til en bestemt ydelse. Det kan også være nødvendigt i forbindelse med, at

eventuelle børn er optaget i kommunale daginstitutioner. Der kan endvidere være tale

om, at bestemte kommunale foranstaltninger kun kan komme på tale, hvis kommunen

har kendskab til og adgang til borgerens faktiske adresse, f.eks. hvis kommunen skal

iværksætte særlige handicapforanstaltninger i hjemmet.

I afsnit 3.1.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslag L nr. 145 er det på den

baggrund anført, at kommunalbestyrelsen bør forholde sig til og eventuelt fastsætte

nærmere retningslinjer for, hvorledes sådant nødvendigt adressekendskab håndteres i

kommunen. Det kan f.eks. være nærmere instrukser om, at det i almindelighed over-

lades til et særligt kommunalt team med det formål at håndtere den særlige adresse-

beskyttelse at formidle afgørelser m.v. i forhold til den enkelte borger, foretage rele-

vante hjemmebesøg hos borgeren m.v. henholdsvis instrukser om, at kun relevante

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

institutionsledere i kommunale daginstitutioner samt disses stedfortrædere må få

kendskab til den faktiske adresse.

Der er samme sted i de almindelige bemærkninger til lovforslaget henvist til, at kom-

munerne har mulighed for at rette henvendelse til VISO (Den nationale Videns- og

Specialrådgivningsorganisation under Socialstyrelsen), som tilbyder gratis rådgivning

til fagpersoner på det sociale område, når børn, unge eller voksne udsættes for æres-

relaterede konflikter. VISO´s rådgivning til kommunerne kan bl.a. omfatte tilrettelæg-

gelse af indsatsen, herunder om etablering af tværsektorielle teams eller netværk til

håndtering af æresrelaterede konflikter. I rådgivningen kan også indgå information om

iværksættelse af særlig adressebeskyttelse.

2.4.2.

Kommunernes adgang til at videregive særligt beskyttede adresser vil være

begrænset af de regler, der følger af persondataloven, og – i de situationer, hvor vide-

regivelsen ikke er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde – reglerne om

tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f samt forvaltningslovens § 27.

I de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 145 er der i punkt 3.1.3.3. redegjort

nærmere herfor.

I forhold til persondatalovens regler er det bemærket, at det må vurderes konkret i det

enkelte tilfælde, om der efter behandlingsreglerne i lovens kapitel 4 kan ske videregi-

velse af oplysninger om en særligt beskyttet adresse. Det må ved vurderingen heraf

indgå, at der er tale om fortrolige oplysninger, som den registrerede har en tungtve-

jende interesse i ikke bliver videregivet.

I forhold til forvaltningsloven er det bemærket, at det følger af lovens § 27, stk. 1, nr. 1,

at hensynet til bl.a. enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om deres pri-

vate forhold kan begrunde tavshedspligt i forhold til de pågældende oplysninger. Om

en oplysning er undergivet tavshedspligt efter bestemmelsen beror på dels en vurde-

ring af oplysningens karakter, dels en vurdering af den sammenhæng, hvori oplysnin-

gen indgår. Afgørende er bl.a., om oplysningen er af en sådan art, at den efter den

almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens

kendskab. Oplysninger om en persons særligt beskyttede adresse må antages at

vedrøre et privat forhold, som dermed er undergivet tavshedspligt.

Efter forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 1, kan også hensynet til bl.a. forebyggelse,

efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af vidner eller andre i

sager om strafferetlig forfølgning begrunde tavshedspligt.

Det er samme sted i lovforslagets almindelige bemærkninger tilkendegivet, at det ikke

i almindelighed vil kunne komme på tale at videregive oplysninger om en særligt be-

skyttet adresse til andre offentlige myndigheder, medmindre der er særligt grundlag

herfor. Særligt grundlag kan f.eks. foreligge, såfremt borgeren har ansøgt Udbetaling

Danmark om boligstøtte. I en sådan situation kan Udbetaling Danmark ikke tage stil-

ling til borgerens anmodning uden at have et vist kendskab til adressen, f.eks. boli-

gens størrelse. Oplysninger herom vil kommunen derfor – i nødvendigt omfang – kun-

ne videregive til Udbetaling Danmark.

Oplysninger undergivet tavshedspligt vil endvidere som det klare udgangspunkt uden

videre kunne undtages fra retten til aktindsigt. Oplysninger om en persons særlig be-

skyttede adresse vil således kunne undtages fra aktindsigt efter reglerne i offentlig-

hedslovens § 30, nr. 1, og § 33, nr. 1, og fra partsaktindsigt efter forvaltningslovens §

15 b, stk. 1, nr. 1 og 5, samt efter retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 4 og 5, og § 41 d,

stk. 5, nr. 5 og 6.

Der henvises nærmere til afsnit 3.1.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 145 (Folketingstidende 2014-15, 1. samling, Tillæg A, side 6).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.5. Særligt om håndtering af flytning for borgere undergivet særlig adressebe-

skyttelse henholdsvis ophævelse af beskyttelsen

2.5.1.

Flytter en person under særlig adressebeskyttelse til en ny kommune, skal flyt-

ningen anmeldes til tilflytningskommunen.

Ved CPR-lovens § 12, stk. 2, 3. pkt., er det bestemt, at personer under særlig adres-

sebeskyttelse skal anmelde flytningen uden brug af kommunens digitale selvbetje-

ningsløsning. Er der ikke udpeget en særlig kommunal kontaktperson for borgeren, vil

flytning kunne anmeldes ved kontakt til f.eks. kommunens borgerservicechef eller

anden tilsvarende ledende medarbejder i kommunens forvaltning. Den pågældende

skal i forbindelse med flytteanmeldelsen oplyse, at den pågældende er registreret med

særlig adressebeskyttelse i CPR og tillige oplyse den pågældendes fremtidige faktiske

bopæl eller faste opholdssted i kommunen, jf. CPR-lovens § 12, stk. 2, nr. 4. Tilflyt-

ningskommunen skal herefter registrere den pågældende med særlig adressebeskyt-

telse i CPR. Det opnås herved, at den pågældende person forbliver registreret med

den særlige beskyttelse i CPR ved en flytning, der finder sted efter iværksættelsen af

den særlige adressebeskyttelse.

Bliver tilflytningskommunen opmærksom på, at en borger, som tilflytter kommunen, er

under særlig adressebeskyttelse, f.eks. som følge af, at den pågældende er registreret

under vejkode 9962 i CPR, uden at borgeren har givet tilflytningskommunen medde-

lelse herom, må kommunen ikke ophæve denne registrering, men skal undersøge

sagen for at få klarlagt, om der er tale om en forglemmelse, eller der er tale om, at

borgeren ønsker beskyttelsen ophævet.

Flytter en borger omfattet af den særlige adressebeskyttelse til en anden faktisk

adresse i kommunen, skal flytningen også anmeldes til bopælskommunen, jf. CPR-

lovens § 12, stk. 1, men borgerens bopælsregistrering ændres ikke i den forbindelse.

I alle tilfælde, hvor borgeren flytter til en anden faktisk adresse, skal bopælskommu-

nen underrette politiet om den fremtidige bopæl eller det fremtidige faste opholdssted.

2.5.2.

Såfremt politiet eller den pågældende selv efterfølgende giver bopælskommu-

nen skriftlig meddelelse om, at registreringen som værende uden fast bopæl skal op-

hæves, bopælsregistreres vedkommende efter de almindelige regler i CPR-lovens §

Det er fundet hensigtsmæssigt, at ophævelse af den særlige adressebeskyttelse kan

ske på initiativ fra politiet eller borgeren selv. En borger, som oplever, at adressebe-

skyttelsen ikke længere er relevant, må således formodes ikke at medvirke til adres-

sens hemmeligholdelse i det fornødne omfang. Det er derfor fundet rigtigst, at beskyt-

telsen også kan ophæves på baggrund af et ønske herom fra borgeren selv.

Forinden en ophævelse af den særlige adressebeskyttelse på initiativ fra borgeren

selv finder sted, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at en henvendelse herom hidrø-

rer fra den rette person.

En ophævelse af beskyttelsen vil typisk komme på tale, fordi trusselsbilledet har æn-

dret sig over tid i en sådan grad, at det må lægges til grund, at borgeren ikke længere

har behov for beskyttelse.

Ophæves registreringen af den pågældende som værende uden fast bopæl i CPR

efter anmodning fra borgeren selv, skal bopælskommunen underrette politiet herom.

Der henvises nærmere til afsnit 3.1.3.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 145 (Folketingstidende 2014-15, 1. samling, Tillæg A, side 6).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

3. Kommunernes erfaringer med at håndtere den særlige adressebeskyttelse i

praksis det første år efter lovens ikrafttræden

3.1.

Det daværende Social- og Indenrigsministerium har ved brev af 18. maj 2016

anmodet KL om en redegørelse for kommunernes erfaringer med at håndtere den

særlige adressebeskyttelse senest mandag den 20. juni 2016, idet ministeriet har

spurgt om følgende:



Har kommunerne fastsat retningslinjer for håndtering af særlig adressebeskyt-

telse?

Har kommunerne udpeget et team/en kontaktperson til at forestå den nød-

vendige kontakt til borgeren og politiet?

Hvordan håndterer kommunerne oplysning om borgerens faktiske adresse?

Hvordan håndterer kommunerne nødvendigt kendskab i kommunen til borge-

rens faktiske adresse – og har kommunerne fastsat retningslinjer herfor?

Har kommunerne erfaringer i forhold til videregivelse af særligt beskyttede

adresser?

Har kommunerne erfaringer med at håndtere flytning for borgere omfattet af

den særlige adressebeskyttelse henholdsvis ophævelse af den særlige

adressebeskyttelse?

Har kommunerne erfaringer med at håndtere den særlige adressebeskyttelse

i forhold til fællesbørn, herunder erfaringer med høring af en ikke medflyttende

forælder?

Oplever kommunen eller borgeren selv problemer forbundet med, at borge-

rens faktiske adresse ikke fremgår af CPR?

Det er endvidere bemærket, at øvrige forhold, som af KL skønnes relevante for den

særlige adressebeskyttelses virkning i praksis, bedes indgå i redegørelsen.

KL har ved e-mail af 15. og 24. juni 2016 oplyst, at KL i forbindelse med besvarelsen

af ministeriets spørgsmål har rettet henvendelse til Borgerservice Danmark, som er

chefforeningen for borgerservicechefer. Henvendelsen har været drøftet i chefforenin-

gens bestyrelse, som har medlemmer fra Vejen, Gladsaxe, Varde, Norddjurs, Glos-

trup, Mariagerfjord og Lejre Kommuner. Desuden har KL rettet henvendelse til Aarhus

og Københavns Kommuner.

Fra samtlige adspurgte kommuner har KL fået oplyst, at kommunerne har procedurer

for, hvordan borgere og deres adresse skal håndteres, når der er tale om den særlige

adressebeskyttelse. I nogle kommuner er der nedskrevne retningslinjer, og andre

steder er der indgået aftale om håndteringen af denne type af sager.

KL har oplyst, at de kommunale erfaringer generelt er meget beskedne i denne type af

sager, men at landsforeningen er forvisset om, at kommunerne kender til ordningen

og har etableret sagsgange for denne type af sager.

KL har oplyst, at alle de adspurgte kommuner har oplyst, at det er borgerserviceche-

fen eller chefen for folkeregisteret, som er kontaktperson i sager om særlig adresse-

beskyttelse.

KL har oplyst, at de adspurgte kommuner har indrettet manuelle processer for håndte-

ring af den faktiske adresse.

KL har oplyst, at de adspurgte kommuner har oplyst, at det kun er borgerserviceche-

fen eller chefen for folkeregisteret samt en medarbejder eller stedfortræder, der har

kendskab til den faktiske adresse. KL har oplyst, at kommunerne ikke har haft erfarin-

ger med at videregive oplysninger om den faktiske adresse inden for egen kommune,

f.eks. til en børnehave. KL anser dog denne videregivelse for at være uproblematisk,

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

idet sagerne altid håndteres af den relevante fagchef. Derfor vil videregivelse foregå

på samme vis som håndteringen i øvrigt, altså håndbåren fra chef til chef.

KL har oplyst, at de adspurgte kommuner ikke har haft erfaringer med at skulle vide-

regive oplysninger om den faktiske adresse til andre myndigheder.

KL har oplyst, at kommunerne har peget på, at der kan opstå problemstillinger, f.eks. i

forhold til BBR, hvor en bolig vil fremgå som ledig, men hvor et forbrug indikerer, at

der er beboere på adressen. KL har også peget på, at kommunerne kan have behov

for at indgå i en dialog med Udbetaling Danmark, f.eks. i forbindelse med ansøgning

om boligstøtte, hvor kommunen skal indestå for, at boligen opfylder betingelserne for,

at borgeren kan få boligstøtte. KL har oplyst, at kommunerne i praksis ingen videre

erfaring har med disse områder, men oplyser, at det altid vil være den relevante fag-

chef, som vil stå for denne type af kontakt.

KL har oplyst, at de adspurgte kommuner ikke har erfaring med sager om flytning eller

ophævelse af den særlige adressebeskyttelse.

For så vidt angår problemer forbundet med håndtering af særlig adressebeskyttelse

har KL udover ovennævnte forhold peget på, at det kan være problematisk at håndte-

re sager, hvor der er fællesbørn, som skal være omfattet af adressebeskyttelsen. KL

har oplyst, at kommunerne heller ikke på dette område har erfaringer, men at kommu-

nerne er usikre på sagsgangen på dette område, for så vidt angår spørgsmål om ret til

samvær og oplysning om barnets bopæl ved fælles forældremyndighed.

3.2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet skal bemærke, at spørgsmål om videregivelse

af oplysninger vedrørende den faktiske adresse til andre offentlige myndigheder, her-

under Udbetaling Danmark, og spørgsmål om samvær og videregivelse af oplysninger

om den faktiske adresse, herunder til en forælder, som har del i forældremyndighe-

den, er behandlet i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 145 afsnit 3.1.3.3.

om kommunens håndtering af oplysninger om den faktiske bopæl eller det faste op-

holdssted og afsnit 3.1.3.5. særligt om fællesbørn. Der henvises herom til redegørel-

sens afsnit 2.3.3. og 2.4.2.

Det vil således afhænge af de nærmere omstændigheder i det enkelte tilfælde, efter

hvilke af de i redegørelsens afsnit 2.4.2. nævnte regler et spørgsmål om videregivelse

af den faktiske adresse skal behandles. Det gælder også spørgsmål om videregivelse

af et barns særligt beskyttede adresse til en forælder, som har del i forældremyndig-

heden over barnet. Det bemærkes i den forbindelse, at Økonomi- og Indenrigsministe-

riet kan bistå kommunerne med generel vejledning om reglerne, hvis der opstår tvivls-

spørgsmål vedrørende videregivelse af en særligt beskyttet adresse.

For så vidt angår eventuelle samværsproblemstillinger bemærkes, at sådanne pro-

blemstillinger i udgangspunktet ikke bør være hindrende i forhold til at iværksætte den

fornødne beskyttelse af en forælder. Reglerne har således afsæt i, at et behov for

særlig adressebeskyttelse vejer tungere end eventuelle spørgsmål om samvær i situa-

tioner, hvor samværsforælderen er årsag til, at særlig adressebeskyttelse iværksæt-

tes. Der henvises til redegørelsens afsnit 2.3.3. om mulighederne for at ophæve et

fastsat samvær m.v.

4. Rigspolitiets erfaringer med at håndtere den særlige adressebeskyttelse i

praksis det første år efter lovens ikrafttræden

4.1.

Det daværende Social- og Indenrigsministerium har ved brev af 18. maj 2016

anmodet Justitsministeriet om at indhente en redegørelse fra Rigspolitiet om politiets

erfaringer med den særlige adressebeskyttelse det første år efter lovens ikrafttræden.

Ministeriet har anmodet om, at redegørelsen var ministeriet i hænde senest mandag

den 20. juni 2016, idet ministeriet har spurgt om følgende:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren



Har Rigspolitiet udarbejdet særlige retningslinjer for politikredsenes håndte-

ring af iværksættelse af særlig adressebeskyttelse? I givet fald bedes ret-

ningslinjerne fremsendt sammen med Rigspolitiets udtalelse.

Hvor mange anmodninger om særlig adressebeskyttelse har politikredsene

modtaget? I hvor mange tilfælde har politiet meddelt afslag på særlig adres-

sebeskyttelse?

Hvorledes håndterer politikredsene anmodninger fra borgere om særlig

adressebeskyttelse?

Har politikredsene udpeget en kontaktperson til at forestå kontakten til borge-

ren henholdsvis kommunen i sager om særlig adressebeskyttelse?

Vurderes den særlige adressebeskyttelse at være et egnet redskab i forbin-

delse med politiets opgaver med at yde personbeskyttelse i æresrelaterede

eller samlivsrelaterede konflikter?

Har politiet erfaringer med at håndtere den særlige adressebeskyttelse i for-

hold til fællesbørn?

Har politiet erfaringer med at håndtere ophævelse af særlig adressebeskyttel-

se for personer, for hvem beskyttelsen er iværksat?

Det er endvidere bemærket, at øvrige forhold, som af Rigspolitiet skønnes relevante

for den særlige adressebeskyttelses virkning i praksis, bedes indgå i udtalelsen.

Til brug for redegørelsen har Justitsministeriet anmodet Rigspolitiet om et bidrag.

Rigspolitiet har anmodet politikredsene om en udtalelse.

Ministeriet har fra Justitsministeriet den 24. juni 2016 modtaget Rigspolitiets brev af

24. juni 2016, hvori er redegjort for politiets erfaringer med den særlige adressebe-

skyttelse det første år efter lovens ikrafttræden. Ved brev af 21. december 2016 har

Justitsministeriet oplyst, at det efterfølgende har vist sig, at de oplysninger, som politi-

et har trukket i politiets sagsstyringssystem om antallet af personer, der henholdsvis

har ansøgt og er blevet tildelt særlig adressebeskyttelse i perioden fra 1. maj 2015 til

1. maj 2016, ikke er valide. Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Økonomi-

og Indenrigsministeriet om at se bort fra de dele af Rigspolitiets oprindelige bidrag af

24. juni 2016, der omhandler antallet af anmodninger om særlig adressebeskyttelse i

perioden fra 1. maj 2015 til 1. maj 2016 samt politiets erfaringer med at håndtere sær-

lig adressebeskyttelse i forhold til fællesbørn. Justitsministeriet har i den forbindelse

henvist til en vedlagt berigtigelse af 23. november 2016 fra Rigspolitiet.

Rigspolitiet har ved brev af 24. juni 2016 oplyst, at Rigspolitiet i tilknytning til vedtagel-

sen af reglerne om særlig adressebeskyttelse har udarbejdet en vejledning vedrøren-

de behandling af sager om særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for

trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede

konflikter til landets politikredse.

Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiets vejledning indeholder retningslinjer for, hvordan

politiet skal håndtere anmodninger fra borgere om tildeling af særlig adressebeskyttel-

se, herunder:



hvem der er i målgruppen for tildeling af den særlige adressebeskyttelse,

hvilke betingelser, der i øvrigt skal være opfyldt for anvendelse af ordningen,

samt

hvordan vurderingen om tildeling af særlig adressebeskyttelse skal foretages.

Rigspolitiet har ligeledes ved brev af 24. juni 2016 afgivet oplysninger om antallet af

modtagne anmodninger om særlig adressebeskyttelse henholdsvis antal tilsagn, af-

slag og henlæggelser. Rigspolitiet har ved berigtigelsen af 23. november 2016 oplyst,

at Rigspolitiet efter fremsendelsen af Rigspolitiets bidrag af 24. juni 2016 har konstate-

ret, at det ikke på baggrund af det datagrundlag, der foreligger i politiets sagsstyrings-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

system (POLSAS), er muligt at validere oplysningerne om, hvor mange personer, der

henholdsvis har ansøgt om og er blevet tildelt særlig adressebeskyttelse siden lovens

ikrafttræden den 1. maj 2015, hvorfor Rigspolitiet har anmodet om, at der ses bort fra

den opgørelse heraf, som fremgår af Rigspolitiets brev af 24. juni 2016.

Rigspolitiet har ved brev af 24. juni 2016 oplyst, at det typisk vil være den polititjene-

stemand, der behandler den samlivsrelaterede eller æresrelaterede sag, der tager

stilling til behovet for iværksættelse af en særlig adressebeskyttelse. Tildeling af sær-

lig adressebeskyttelse er ét blandt flere initiativer, som politiet efter en konkret vurde-

ring kan iværksætte som led i beskyttelsen af en truet person.

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at det fremgår af Rigspolitiets vejledning, at politiets

meddelelser til kommunen om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse skal sen-

des skriftligt til den pågældende persons bopælskommune eller tilflytningskommune,

såfremt personen flytter til en ny kommune. Det vil typisk være den sagsbehandlende

polititjenestemand, der vil sørge for underretningen til kommunen i henhold til de ret-

ningslinjer, som vejledningen foreskriver herom.

Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet vurderer, at den særlige adressebeskyttelse –

uagtet ordningens sparsomme anvendelse i det første år efter ikrafttrædelsen – er et

egnet redskab som led i politiets indsats for at yde personbeskyttelse i æres- og sam-

livsrelaterede konflikter.

Rigspolitiet har ved brev af 24. juni 2016 oplyst, at politiet endnu ikke har erfaringer

med håndteringen af særlig adressebeskyttelse i forhold til fællesbørn. Rigspolitiet har

ved berigtigelsen af 23. november 2016 oplyst, at Rigspolitiet efterfølgende har fået

kendskab til to sager, i hvilke politikredsene har truffet afgørelse om tildeling af særlig

adressebeskyttelse til fællesbørn.

Rigspolitiet har ved brev af 24. juni 2016 endvidere oplyst, at politiet endnu ikke har

erfaringer med håndtering af ophævelse af særlig adressebeskyttelse for personer, for

hvem beskyttelsen er iværksat efter CPR-lovens regler.

5. Økonomi- og Indenrigsministeriets afsluttende bemærkninger

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke i forbindelse med op-

lysningerne fra Rigspolitiet indhentet gennem Justitsministeriet og oplysningerne fra

KL er identificeret problemstillinger i forhold til virkningen i praksis af reglerne om sær-

lig adressebeskyttelse for personer, der udsættes for persontrusler i forbindelse med

æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, som indebærer behov for at tage

reglerne op til revision.

Det bemærkes, at det daværende Social- og Indenrigsministerium henholdsvis Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet har foretaget en løbende validering af oplysningerne om

særlig adressebeskyttelse i CPR, og i enkelte tilfælde har ministeriet haft en dialog

med Justitsministeriet om grundlaget for den iværksatte beskyttelse. Dette har i enkel-

te tilfælde ført til, at beskyttelsen efterfølgende er fjernet ved politiets foranstaltning.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse noteret sig, at Rigspolitiet ved

berigtigelsen af 23. november 2016 bl.a. har oplyst, at Rigspolitiet på baggrund af den

nævnte problemstilling vedrørende det ufuldstændige datagrundlag i politiets sagssty-

ringssystem ved skrivelse af 11. november 2016 til politikredsene har genfremsendt

vejledningen vedrørende behandling af sager om særlig adressebeskyttelse til politi-

kredsene. Rigspolitiet har i den forbindelse indskærpet over for politikredsene, at

ovennævnte vejledning skal følges ved enhver stillingtagen til spørgsmålet om, hvor-

vidt der skal tildeles en person særlig adressebeskyttelse. Rigspolitiet har endvidere

ved berigtigelsen af 23. november 2016 oplyst, at politikredsene i den forbindelse

særligt er blevet gjort opmærksomme på, at der skal oprettes en selvstændig sag i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Redegørelse om særlig adressebeskyttelse, fra økonomi- og indenrigsministeren

politiets sagsstyringssystem vedrørende spørgsmålet om tildeling af særlig adresse-

beskyttelse, uanset om borgeren meddeles tilsagn eller afslag på anmodningen om

særlig adressebeskyttelse, og at den særlige adressebeskyttelse alene kan anvendes

som led i beskyttelsen af personer, som udsættes for trusler mod deres person i for-

bindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll