Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 114
Offentligt
1712598_0001.png
Notat til foretræde for Folketingets
socialudvalg
Torsdag den 19. januar 2017
Indledning
Tak for muligheden for foretræde.
Præsentation af:
Landsformand Susanne Olsen
Afdelingschef Jeppe S. Kerckhoffs
Dansk Handicap Forbund repræsenterer mennesker med fysiske handicap. Vi
har mange medlemmer med meget indgribende handicap, som i mange tilfælde
kompliceres af, at man har sammensatte funktionsnedsættelser, som gør, at
man har et særligt behov for hjælp. Netop nu oplever vi, at en særlig gruppe –
nemlig mennesker, som modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3 falder
imellem to stole og derfor står uden hjælp til livsnødvendig overvågning. Det er
denne gruppe vi gerne vil tale med jer om i dag.
Vi er bekendt med, at Epilepsiforeningen netop har skitseret baggrunden for
problemets opståen. Derfor går vi direkte til en eksemplificering af, hvornår
mennesker med bevægelseshandicap kan have et overvågningsbehov.
Baggrund
Lovgivningsmæssig problemstilling:
I forhold til den nævnte gruppe står vi lige nu med en lovgivningsmæssig
problemstilling, som betyder, at de ikke kan bevilges den hjælp, de har behov
for.
Problemstillingen tager sit udgangspunkt i en dom fra Vestre Landsret og
senere en principafgørelse fra Ankestyrelsen nr:163-15 – se link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174766.
Med afgørelsen er det slået fast, at BPA(borgerstyret personlig assistance (§ 95
og 96)) efter § 95 (i modsætning til § 96) IKKE kan bruges til overvågning.
Det hænger sammen med, at ordningen ’udspringer af’ hjemmeplejereglerne (§
83), som kun er til personlig og praktisk hjælp. Det vil sige, at man kun kan få
udmålt hjælpe til det praktiske, så som toiletbesøg, bad, af- og påklædning,
spisning m.v.
Blekinge Boulevard 2
DK-2630 Taastrup
Telefon +45 39 29 35 55
E-mail [email protected]
www.danskhandicapforbund.dk
CVR 55 26 98 15
Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Notat fra Dansk Handicap Forbund til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 19. januar 2017
1712598_0002.png
Stop for tidligere praksis
Før dommen og afgørelsen fra Ankestyrelsen var praksis rundt i landet, hvor
man naturligvis udmålte til overvågning, fordi det åbenlyst er et behov hos
mange af disse borgere, men efter dommen og afgørelsen mener kommunerne,
at de må skære alle overvågningstimer væk fra disse ordninger. Det betyder, at
en væsentlig del af borgerens hjælpepakke skæres væk og mest bekymrende,
at man står uden overvågning.
En lille gruppe mennesker, som rammes hårdt
Mennesker med sammensatte behov falder imellem to stole
For vores målgruppe – mennesker med bevægelseshandicap – er der tale om
mennesker med et særligt behov for overvågning, som ligger ud over den
respirationsovervågning, der kan dækkes efter sundhedsloven.
Der er tale om få borgere, med komplekse og sammensatte behov, som ikke
kan være arbejdsledere på grund af kognitive problemer og dermed ikke kan få
BPA efter § 96.
Eksempler kan være:
- Bevægelseshandicap kombineret med svær epilepsi
- Fejlsynkning med risiko for kvælningsfare
- Voldsom spasticitet og muskelkramper kombineret med manglende sprog
- Risiko for hyppige besvimelser
- Indgribende bevægelseshandicap kombineret med risiko for opkast med risiko
for kvælningsfare
- Indgribende bevægelseshandicap og manglende sprog – kombineret med
behov for akutmedicin i særlige situationer
Mindre gruppe, som rammes hårdt
Der er her tale om en meget lille gruppe, som falder imellem to stole og
potentielt bringes i livsfare. I alt findes der få hundrede personer, som modtager
hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, og heraf er det en meget lille andel, som
har så komplekse og sammensatte funktionsnedsættelser, som dem vi har
skitseret ovenfor.
I Dansk Handicap Forbund har vi haft fem sager. Antallet er begrænset, men til
gengæld er der tale om en situation, som rammer umenneskeligt hårdt, idet
gruppen bliver 100 % afhængige af deres nærtstående og private netværk,
mens det eneste alternativ er at sige farvel til sit eget hjem, blive placeret på et
botilbud, hvor man vel og mærke IKKE kan være sikker på at få den
nødvendige overvågning.
I et konkret eksempel har vi set, at en borger har fået reduceret sin ordning fra
130 timer om ugen til kun 30 timer om ugen.
Side
2
af
3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Notat fra Dansk Handicap Forbund til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 19. januar 2017
1712598_0003.png
Løsningsforslag
Der er behov for, at der skabes en lovhjemmel i § 95, så kommunerne får et
værktøj, som kan hjælpe denne hårdt trængte gruppe.
Konkret mener vi, det skal være muligt at udmåle overvågning til borgere, som
modtager hjælp efter § 95, stk. 3, og som har helt særligt komplekse og
sammensatte behov.
Det vil ikke være en udvidelse af målgruppen, men derimod en tilbagevenden til
tidligere gældende praksis, hvor kommunerne anvendte denne bestemmelse til
at løse borgernes behov.
Det skal bemærkes, at tidligere social- og indenrigsminister Karen Ellemann
havde stillet os i udsigt, at man vil finde en løsning i forbindelse med aftalen om
revision af serviceloven, men dette er ikke sket.
Susanne Olsen
landsformand
Side
3
af
3