SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 113: Redegørelse vedr. børnehandicapområdet fra Jammerbugt Kommune, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 113
Offentligt

Børne- og Socialministeriet

Att. Minister Mai Mercado

[email protected]

Jammerbugt kommune

Toftevej 43, 9440 Aabybro

Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888

[email protected]

Mogens Gade

Direkte 7257 7001

12-01-2017

Sagsnr.: 00.01.00-G01-1-17

Kære Mai Mercado

Tak for dit brev dateret den 19. december 2016 vedrørende en henvendelse fra en

række forældre til børn med handicap i Jammerbugt Kommune.

Vi anerkender, at der er et antal familier, der er frustrerede over sagsbehandlingen

på det specialiserede område. Da vi blev opmærksom på denne frustration, indbød

vi til dialogmøde med denne gruppe af forældre. Der har været to dialogmøder in-

den for det sidste halve år. Det er aftalt med forældregruppen, at disse møder vil

blive afholdt med ca. tre måneders mellemrum. Vores mål med møderne er at lytte

til frustrationerne og ændre sagsgangen der, hvor det kan lade sig gøre. Desuden

bruger vi møderne til at skabe indblik i, hvad vi lovgivningsmæssigt skal have be-

lyst for at kunne bevillige en ydelse. På baggrund af dialogmøderne har vi bl.a.

ændret følgende i sagsbehandlingen:



Ankestyrelsen. Når vi som myndighed har behandlet en klage fra forældre-

ne og foretaget en revurdering af vores afgørelse, vil vi fremover sende sa-

gens akter både til Ankestyrelsen og til forældrene. Hidtil har vi som hoved-

regel kun sendt revurderingen til forældrene og henvist til, at revurderingen

er videresendt sammen med sagens akter til Ankestyrelsen til videre be-

handling. Dette for at skabe gennemsigtighed i sagsbehandlingen.



Forældrene kontaktes hurtigt i de tilfælde, hvor der sker et sagsbehandler-

skift, fx ved barsel.



Der er besluttet at udvide rådgivernes telefontid, så den strækker sig over

hele arbejdsdagen. Dette skulle gerne forbedre tilgængeligheden endnu

mere.

Vi vil fortsat arbejde kontinuerligt med nye tiltag i sagsbehandlingen sammen med

og i dialog med borgerne i Jammerbugt Kommune.

På de kommende sider vil vi adressere de spørgsmål du har stillet i dit brev.

Manglende dialog med kommunen

Forvaltningen er uforstående overfor, at der ikke føles, at der er en dialog. Når der

laves påtænkte afgørelser, tages der altid hensyn til de indkommende bemærknin-

ger fra familien, men det er jo ikke det samme, som at vi ændrer afgørelsen. Vi

laver altid en individuel konkret vurdering; inddrager forældrenes synspunkter og

forholder os til gældende lovgivning. Når vi sender den endelige afgørelse, inddra-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 113: Redegørelse vedr. børnehandicapområdet fra Jammerbugt Kommune, fra børne- og socialministeren

ger vi forældrenes bemærkninger, som også er indskrevet i den endelige afgørel-

se. Det er ikke usædvanligt, at der ændres i en afgørelse på baggrund af de ind-

kommende bemærkninger. I langt de fleste tilfælde gøres den påtænkte afgørelse

dog til den endelige afgørelse.

Lange sagsbehandlingstider

Vi anerkender, at der er lange sagsbehandlingstider. For at man kan vurdere en

sag korrekt, skal den belyses helhedsorienteret. Det er også et krav fra Ankestyrel-

sen, der ellers vil hjemsende sagen, så vi kan indhente de oplysninger, de mang-

ler, hvilket igen forlænger sagsbehandlingen. Det betyder, at vi skal have oplysnin-

ger fra forældrene, barnet (hvis vi kan), netværket omkring, dvs. fx skole, SFO mv.,

og de helbredsmæssige oplysninger. Vi oplever ofte, at der kan gå op til et par må-

neder, før vi får oplysningerne fra andre, selv om vi rykker og er aktive i sagen.

Som hovedregel har vi en løbende dialog med forældrene, så de ved, hvor vi er i

sagsbehandlingen.

I enkelte tilfælde oplever vi også forældre, der forhaler processen ved ikke give

samtykke til at indhente oplysninger, som vurderes relevant for sagen.

Desuden oplever vi ofte en modstand specielt fra børnespeciallæger, når vi beder

om journaloplysninger, som vi har vurderet er nødvendige for at kunne få sagen

fremstillet så korrekt og objektivt som muligt og hermed behandle forældrenes an-

søgninger. Selvom vi tager udgangspunkt i KLs samarbejdsaftale (Socialt-lægeligt

samarbejde) med lægeforeningen og benytter de blanketter, som er anvist til at

indhente journaloplysningerne fra speciallæger, nemlig LÆ 111/115, afvises vores

anmodning indimellem.

Dette til trods for, at vi har retsgrundlaget i orden, idet vi skriver, hvad borgeren har

søgt om, hvad vi skal bruge journaloplysningerne til, og fra hvilken periode vi behø-

ver oplysningerne. Dertil kommer, at vi har samtykke fra borgeren til at indhente

oplysningerne. Vi har kontaktet lægekonsulenter i disse sager, hvor det ikke er lyk-

kes for os at få de nødvendige journaloplysninger, og har fået bekræftet herfra, at

oplysningerne, som vi beder om, er nødvendige for, at vi kan foretage en korrekt

og objektiv vurdering af helbredsoplysningerne, sammen med de andre oplysnin-

ger vi har vedrørende barnet.

Et typisk eksempel på et sagsbehandlingsforløb kan ses nedenfor, som er et helt

konkret eksempel, beskrevet af en af vores sagsbehandlere:

Vedrørende konkret, anonymiseret sagsforløb - ansøgning om tabt arbejdsfortjene-

ste.

Første henvendelse pr. mail fra mor d. 19/10., hvorefter hun bliver vejledt

omkring ansøgningsproceduren for at søge tabt arbejdsfortjeneste via bor-

ger.dk.

Mor giver samtykke til indhentning af lægeakter.

Mor indgiver ansøgning via borger.dk d. 24/10 2016.

Der anmodes om udtalelse fra ASF klassen på XX skole d. 26/10

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 113: Redegørelse vedr. børnehandicapområdet fra Jammerbugt Kommune, fra børne- og socialministeren

Der modtages statusudtalelse fra skolen den 17/11.

Lægeakter indhentes via netforvaltning - Sundhed, hvor der anmodes om

statusattest fra egen læge d. 26/10 2016. Der modtages statusattest fra

egen læge d. 14/12 2016.

Der anmodes om status fra psykiatrien d. 17/11 2016, denne er ikke modta-

get endnu.

Da det trækker ud med at få de anmodede lægeoplysninger, træffes der ef-

ter aftale med afdelingsleder og gruppeleder afgørelse om fuld frikøb med

tabt arbejdsfortjeneste fra ansøgningstidspunktet. Afgørelsen træffes d.

6/12.

Moderen orienteres pr. mail, og der forsøges opkald. Der sendes afgørelse

til mor på e-Boks d. 16/12 2016. På grund af en systemfejl i DUBU modta-

ges den ikke, men gensendes d. 20/12 2016.

Endvidere har der været afholdt netværksmøde med ASF klassen på XX

skole og forældrene d. 17/11 2016.

Sagsbehandler har flere gange om ugen været i kontakt med familien. Kom-

munens sagsbehandlingstid på 8 uger er overholdt, da ansøgning er indgi-

vet d. 24/10 2016 og mor har modtaget afgørelsen i e-Boks d. 20/12 2016.

Der er ventetider fra andre (myndigheder) i forhold til at få den information,

der er nødvendigt for at kunne behandle ansøgningen på et korrekt fagligt

grundlag.

Ankestyrelsen

Jammerbugt Kommune sender

aldrig

sager til Ankestyrelsen for at trække tiden.

Det har vi ingen interesse i. Vores sagsbehandling tager udgangspunkt i, hvad vi

vurderer familiens behov er, og hvad der er bedst for barnets udvikling. Dette med

afsæt i den lovgivning, der er på området. Bl.a. er det en betingelse, at merudgif-

terne er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne/lidelse, og at udgiften

ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Samtidigt skal udgifterne sandsynliggø-

res, og i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste er der et højt dokumentationskrav

i forhold til, om det er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsev-

ne/lidelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at barnet passes i hjemmet af en af

sine forældre. Hertil kommer, at forældrene skal kunne dokumentere et løntab.

Dette skyldes bl.a., at vi får refunderet en del af udgifterne efterfølgende af staten.

Dette giver en del utilfredse borgere. Det har vi stor forståelse for, men vi har en

revision, der efterfølgende tjekker sagerne. Hvis vi har udbetalt til tabt arbejds-

fortjeneste, uden at have den nødvendige dokumentation i orden, kommer Jam-

merbugt Kommune selv til at stå med udgiften; den kan så ikke refunderes. Det

samme gør sig gældende for hjælp til merudgifter, hvor det altid skal undersøges,

om udgiften kan dækkes efter anden lovgivning eller anden hjælp efter Service-

loven. Der skal også lægges vægt på, at familien selv afholder den del af udgifter-

ne, som svarer til de udgifter, familien normalt ville have afholdt, hvis barnet ikke

havde en nedsat funktionsevne/lidelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 113: Redegørelse vedr. børnehandicapområdet fra Jammerbugt Kommune, fra børne- og socialministeren

Forældrene skriver, at Jammerbugt Kommune underkendes af Ankestyrelsen. I bi-

lag A, er der vedlagt statistik fra Ankestyrelsen. Påstanden fra forældrene kan ikke

aflæses af statistikken.

Sagsbehandlingspraksis

Kommunens sagsbehandlingspraksis på børnehandicapområdet:

Første henvendelse:

Sager på børn under 18 år, som ikke er kendt i Specialafsnittet, eller hvor sagen

har været passivført, og hvor der primært søges om handicaprelaterede ydelser,

går til vores målgruppeteam i Specialafsnittet. Herunder tabt arbejdsfortjeneste,

merudgifter, hjemmetræning, aflastning og ledsagerordning. Desuden behandles

også henvendelser vedrørende ansøgning om støtte fra specialkonsulent i forhold

til at modtage redskaber til at håndtere de problemstillinger i hjem og fritid, der kan

opstå på baggrund af barnets handicap. Hvis det er antaget, at et barn trænger til

særlig støtte efter servicelovens bestemmelser, foretager målgruppeteamet også

en målgruppevurdering.

Nye ansøgninger:

Målgruppeteamet foretager en målgruppevurdering, hvilket betyder, at der foreta-

ges en vurdering af, om barnet har en betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk

funktionsnedsættelse, eller om det har en indgribende kronisk eller langvarig lidel-

se, jf. Servicelovens § 41.

Målgruppeteamet sørger for at orientere forældrene om, at der skal foreligge en

konkret ansøgning fra forældrene med underskrevet samtykkeerklæring og erklæ-

ring om oplysningspligt, at vi nu tager stilling til, om barnet er i målgruppen, før der

kan træffes beslutning om, at sagen videregives til en rådgiver i Specialafsnittets

handicaprådgivning, som kan tage stilling til hvilke udgifter der kan dækkes. Vi ori-

enterer også forældrene om, at der kan være forskellig praksis i kommunerne,

samt at den nærmere vurdering af hvilke udgifter, der kan dækkes, foretages på

teammøder af handicaprådgivningens rådgivere og faglig leder.

Vi beder forældrene oplyse om barnets lidelse og funktionsniveau, fx ved at beskri-

ve, hvordan en typisk uge forløber i hjemmet og i fritiden for barnet. Derudover for-

hører vi os om, hvem forældrene mener har oplysninger om barnets lidelse og

funktionsniveau – det vil typisk være barnets læge, sygehuse/hospitaler, herunder

børnepsykiatrisk afdeling, PPR, daginstitution, skole og lignende.

Herefter foretages en målgruppevurdering, og hvis barnet er i målgruppen, går sa-

gen videre til behandling af forældrenes ansøgning i vores handicapafsnit.

Rådgiveren i handicapafsnittet kontakter forældrene og fortæller om den forvente-

de sagsgang og sikrer, at familien har indgivet de ansøgninger, som de ønsker at

få behandlet. Efterfølgende er der dialog mellem forældrene og rådgiveren løben-

de, mens ansøgningerne bliver behandlet. Der udarbejdes en skriftlig afgørelse

med klagevejledning. Hvis forældrene ikke er enig i afgørelsen og klager, behand-

les klagen, hvor forældrenes synspunkter inddrages, og vi udarbejder en revurde-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 113: Redegørelse vedr. børnehandicapområdet fra Jammerbugt Kommune, fra børne- og socialministeren

ring. Denne revurdering sendes sammen med sagens akter til Ankestyrelsen til vi-

dere behandling.

Rådgiveren beregner selv merudgiftsydelserne, som er en økonomisk kompensa-

tion, der udbetales med faste månedlige beløb på baggrund af en udregning over

årets forventede merudgifter. Vi udbetaler ydelsen i rater. Hver rate består af et

beregnet månedlig beløb afrundet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med

100. For at kunne få udbetalt merudgifter, skal der være tale om udgifter på mini-

mum kr. 4.656 pr. år (2016 niveau). Beløbet reguleres hvert år af Socialministeriet.

Der følges løbende op på merudgifterne mindst hver 12. måned for at sikre, at

ydelsen fortsat opfylder sit formål.

Vedrørende tabt arbejdsfortjeneste:

Vi har i sidste halvår af 2015 haft statsrevision på vores bevillinger på tabt arbejds-

fortjeneste. Denne gennemgang viste, at beregningerne ikke var korrekte i 7 sager.

Derfor har vi ændret på vores sagsgang, idet selve beregningsdelen af tabt ar-

bejdsfortjeneste er flyttet til at blive varetaget af en økonomisk administrativ sags-

behandler.

Det betyder, at rådgiver foretager den socialfaglige vurdering om berettigelsen til

tabt arbejdsfortjeneste, og den økonomiske sagsbehandler foretager beregningen

af den tabte arbejdsfortjeneste. Den ændrede arbejdsgang har betydet, at der har

været længere sagsbehandlingstid, men har også betydet, at beregningerne er

blevet korrekte. Der er således sket en opkvalificering af både rådgiverne og øko-

nomiske sagsbehandlere af statsrevisionen BDO. Derudover har vi i bedt BDO

revidere og sideoplære vores økonomiske sagsbehandlere på 60 sager.

I hvert kvartal foretager faglig leder sagsgennemgang med hver rådgiver for at sik-

re, at bevillingerne er givet på et korrekt grundlag, og for at sikre, at sagerne løben-

de bliver fulgt op.

Der laves en status efter sagsgennemgangen, og den enkelte sagsbehandler sør-

ger for at få foretaget de sagstiltag, der har vist sig ved sagsgennemgangen ikke at

være i orden.

Vedrørende skift af sagsbehandlere:

I en organisation som vores sker et naturligt flow i forhold til skift af sagsbehandle-

re. Der kan være mange forskellige årsager til, at sagsbehandlerne ønsker at skifte

job og finde nye udfordringer. Helt konkret har vi mange unge kvinder ansat, og det

betyder, at vi ofte har barselsvikarer ansat til at varetage arbejdet i vikariaterne.

Disse barselsvikarer får så af og til tilbud om et andet arbejde i andre kommuner

eller organisationer, og vælger ansættelsen i et vikariat fra i forhold til at et mere

fast job.

Vi bestræber os på, at der er så få skift som muligt af sagsbehandlere for de enkel-

te familier, men må sande, at det er et vilkår, som ikke kan styres i en organisation,

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 113: Redegørelse vedr. børnehandicapområdet fra Jammerbugt Kommune, fra børne- og socialministeren

hvor vi inddrager nye friske kræfter til at varetage kerneopgaven i vores afdeling,

nemlig at servicere vores borgere på bedst mulig måde.

Vi står uforstående overfor, at vi er vanskelige at få fat i, men vil naturligvis arbejde

med at være mere tilgængelige, hvis vi opleves som det modsatte. Fremadrettet

arbejdes der imod en øget tilgængelighed for borgerne, helt konkret er det beslut-

tet, at telefontiden for rådgiverne udvides.

Vi håber, at ovenstående svar er fyldestgørende i forhold til din henvendelse.

Venlig hilsen

Mogens Gade

Borgmester

Jammerbugt Kommune

Jan Lund-Andersen

Børne- og Familiedirektør

Jammerbugt Kommune

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 113: Redegørelse vedr. børnehandicapområdet fra Jammerbugt Kommune, fra børne- og socialministeren

Bilag A – Statistik fra Ankestyrelsen

Afgjorte sager i alt = antal sager sendt til ankestyrelsen i det pågældende kvartal.

Stadfæstelse = Ankestyrelsen stadfæster kommunens afgørelse.

Ændringer = Ankestyrelsen beder kommunen om at ændre deres afgørelse.

Hjemvisning = Ankestyrelsen vurdere, der er behov for flere informationer i sagen, før de kan tage stilling.

Afvisning/henvisning = Ankestyrelsen har vurderes at sagen er forældet.

Adresse ved personlig henvendelse: Toftevej 43, 9440 Aabybro