Notat III
12. januar 2017
J.nr. 16-1784570
Moms, Afgifter og Told
Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens
forslag til Rådets gennemførselsforordning om moder-
nisering af momsreglerne for e-handel mellem virk-
somheder og forbrugere på tværs af grænser
Europa-Kommissionens forslag til Rådets gennemførselsforordning om ændring af gen-
nemførselsforordning (EU) nr. 282/2011 om foranstaltninger til gennemførsel af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdisystem, KOM(2016)756.
1. Resumé
Dette forslag indgår i lovpakken om modernisering af momsreglerne i forbindelse med e-handel mellem
virksomheder og forbrugere (B2C) på tværs af grænserne.
Nærværende forslag udgør en administrativ lettelse for virksomheder. Når en virksomhed leverer teleydel-
ser, radio- og tv-sprednings-tjenester og elektroniske ydelser på tværs af landegrænserne, skal der betales
moms i det EU-medlemsland, hvortil ydelsen leveres. For at bestemme hvor leveringsstedet er, skal virk-
somheden indgive to separate beviser til at fastslå kundens etableringssted. Dette er særligt byrdefuldt for
små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og microvirksomheder.
Det foreslås, at virksomheder, der sælger og leverer teleydelser, radio- og tv-sprednings-tjenester og elektro-
niske ydelser for op til 100.000 EUR på tværs af landegrænserne inden for EU, kun skal indgive ét
bevis for, hvor leveringsstedet for ydelsen er.
2. Baggrund
Baggrunden for, at Kommissionen fremlægger lovpakken er nøje anført i begrundelsen til
forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv
2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtigelser i forbindelse med levering af
ydelser og fjernsalg af varer.
Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af lovpakken foretaget en lovgiv-
ningsmæssig kvalitetskontrol af det nuværende elektroniske angivelsessystem (MOSS),
som anvendes for B2C-levering af teleydelser, radio- og tv-sprednings-tjenester og elek-
troniske ydelser, samt ændringerne i 2015 af leveringsstedsreglerne til forbrugslandet for
sådanne ydelser. I den forbindelse blev det konstateret, at det krav, der blev indført i 2015
om at anvende to separate beviser til at fastslå kundens etableringssted udgør en admini-
strativ byrde, som særligt rammer små og mellemstore virksomheder og microvirksom-
heder. Det skyldes, at disse virksomheders forretningsprocesser og omsætning ikke er
tilstrækkelig til at begrunde investering i dyre IT-løsninger, der kan sætte dem i stand til at
indhente to særskilte beviser for kundens placering.
LLJ, KER