SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 90
Offentligt

Notat

J.nr. 16-1710814

Inddrivelse

Offentlige restancer – status pr. september 2016 – samt

særlig orientering om aktiviteter til genopretning af

inddrivelsen

Kvartalsredegørelsen for tredje kvartal 2016 indeholder den faste rapportering om de of-

fentlige restancer, som de fremgår af SKATs restancestatistik pr. ultimo september 2016.

Det har siden andet kvartal 2016 igen været muligt at opgøre restancerne i inddrivelig og

ikke inddrivelig gæld.

Herudover indeholder redegørelsen en særlig orientering om status på aktiviteterne på

inddrivelsesområdet i forlængelse af regeringens handleplan ”SKAT ud af krisen”, som

blev sendt til Skatteudvalget og Finansudvalget den 25. september 2015 samt aftalen om

en fælles ”Et nyt skattevæsen”, der blev indgået med forståelseskredsen bag ”SKAT ud af

krisen” den 18. november 2016.

1. Aktiviteter på inddrivelsesområdet

Suspenderingen af al automatisk inddrivelse og beslutningen om at nedlukke de fejlslagne

it-systemer EFI/DMI medførte i efteråret 2015 et behov for hurtigt at etablere et organi-

satorisk set-up, som kunne håndtere manuel inddrivelse, oprydning i datagrundlaget, ud-

vikling af en ny inddrivelsesorganisation og et nyt it-system samt forenkling af lovgivnin-

gen. Varetagelsen af disse opgaver er fordelt mellem:



Implementeringscenter for inddrivelse (ICI), som er placeret i Skatteministeriets

departement, og som bl.a. har ansvaret for udvikling af en ny organisation, ny it-

understøttelse og lovændringer.

SKATs midlertidige inddrivelse (SMI), som er placeret i SKAT, og som varetager

driftssiden af inddrivelsen og oprydningsaktiviteterne.



Opdelingen i inddrivelige og ikke inddrivelige restancer er nødvendig for at kunne sondre mellem restancemassens nomi-

nelle værdi og værdien af de reelt inddrivelige restancer. Dvs. hvor stor en andel af restancernes pålydende værdi, det aktu-

elt vurderes muligt at få inddrevet. Forskellige elementer, dels i forhold til skyldneren, fx betalingsevne, dels i forhold til

den pågældende gældspost, fx fordringer med særlige inddrivelsesmuligheder, er afgørende for, om restancerne på opgø-

relsestidspunktet (ultimo måneden) kategoriseres som inddrivelige eller ikke inddrivelige.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Der er indgået en bred politisk ”Aftale om et nyt skattevæsen” af 18. november 2016 om

en fælles forståelse om nødvendigheden af at opbygge et nyt skattevæsen samt rammerne

herfor.

Aftalen indebærer en styrkelse af kerneforretningsområderne og herunder inddrivelse, der

bl.a. gennem en række lovgivningsmæssige forenklingstiltag skal gøres mere enkel og gen-

nemskuelig for både skattemyndighederne, borgere og virksomheder.

Frem mod 2020 gennemføres en række organisatoriske ændringer, der har til formål at re-

etablere og styrke inddrivelsen fremadrettet:



Inddrivelsesopgaven placeres i en ny og specialiseret styrelse for at sikre selvstændigt

ledelsesmæssigt fokus, hvor organisation og processer mv. redesignes og tilrettelægges

i sammenhæng med det kommende it-inddrivelsessystem.



Der lægges op til at investere ca. 1,8 mia. kr. i inddrivelsesområdet frem mod 2020.

Ressourcerne vil først og fremmest gå til ansættelse af flere medarbejdere (til at fore-

tage oprydningsopgaver og på sigt løse inddrivelsesopgaven i takt med at det nye ind-

drivelsessystem udvikles) samt til udviklingen af det nye inddrivelsessystem.



Der gennemføres en forenkling af inddrivelseslovgivningen med henblik på at støtte

op omkring udviklingen og en succesfuld implementering af et nyt inddrivelsessystem.

Tanken er at ophæve særregler, hvor det er muligt, da særreglerne komplicerer it-syste-

met. Lovforenklingerne sigter også på, at inddrivelsen af gæld bliver simplere og mere

gennemsigtig for både skattemyndighederne, borgere og virksomheder.

Systemudvikling og fordringshaveranalyse

Med henblik på at få etableret et nyt inddrivelsessystem som erstatning for EFI og DMI

blev der i september 2016 indgået kontrakt med Netcompany og udviklingen af den før-

ste version af det nye inddrivelsessystem er i fuld gang. Systemet planlægges udviklet i tre

udviklingsfaser (releases), og efterfølgende løbende videreudviklet med henblik på for-

bedringer og effektiviseringer. Første release er på nuværende tidspunkt halvvejs gennem-

ført og er forløbet som planlagt, således at første udgave af systemet forventes idriftsat

som planlagt primo april 2017.

Frem mod ibrugtagningen af 1. release af systemet gennemføres en fordringshaverana-

lyse, som skal kortlægge datakvaliteten i de fordringer, som indsendes til inddrivelse. Ana-

lysen skal bl.a. afdække behovene for krav til datakvalitet fremadrettet og mulige løsnin-

ger til ændringer, der bør gennemføres dels hos fordringshaverne og dels hos SKAT Ind-

drivelse, så det sikres, at fordringshaverne kun sender fordringer der er inddrivelsesklare

(fordringer der er retskraftige og i ordentlig datakvalitet) til det nye system.

Til at forestå videreudviklingen af systemets release 2 og 3, samt efterfølgende mindre vi-

dereudvikling, blev der i november 2017 udbudt en rammeaftale, der forventes indgået

med tre leverandører for at mindske afhængigheden af én enkelt udviklingsleverandør.

Folketingets Finansudvalg forventes i foråret 2017 at få forelagt et aktstykke, hvor der

nærmere redegøres for it-projektet og de nævnte efterfølgende udviklingsfaser.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

Lovgivning

Der gennemføres som nævnt en forenkling af inddrivelseslovgivningen med henblik på at

støtte op om udviklingen og en succesfuld implementering af et nyt inddrivelsessystem. I

”Aftale

om et nyt skattevæsen”

af 18. november 2016 fremgår bl.a., at aftalepartierne bakker

op om en række tiltag, der forenkler inddrivelseslovgivningen. Der er tale om at fjerne en

række særregler og forenkle og harmonisere inddrivelsesreglerne, så flest mulige fordringer

kan underkastes samme behandling. Disse forslag er vigtige i forhold til at udvikle et mere

enkelt it-system til understøttelse af inddrivelsen og sikrer, at inddrivelsesopgaven fremad-

rettet kan håndteres mere effektivt og gennemsigtigt.

Lovforslag om regelforenklingerne forventes fremsat Feb. II. 2017 og er sendt i høring.

Aftale mellem regeringen og KL

Den 12. april 2016 indgik regeringen og KL en fælles forståelse om at sætte fokus på tiltag

vedrørende inddrivelse af kommunale restancer. Dette som konsekvens af, at nedlukningen

af EFI/DMI har medført en nedsat og aktuelt begrænset inddrivelsesaktivitet med deraf

følgende konsekvenser for kommunerne, idet de krav, som kommunerne har til gode hos

borgere og virksomheder, som er sendt til inddrivelse hos SKAT, kun i begrænset omfang

inddrives.

Som led aftalen er der den 14. december 2016 fremsat et lovforslag, hvorefter kommu-

nerne overtager inddrivelsen af ejendomsskatter mv. Lovændringen forventes gennemført

med henblik på, at kommunerne overtager inddrivelsesopgaven fra 1. februar 2017. Der-

udover analyseres der på mulighederne for forbedring af inddrivelsen af civilretslige krav.

Det fremgår af aftale om kommunernes økonomi for 2017, at den daværende V-regering

og KL gennemfører en analyse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne af den

nedsatte inddrivelse i SKAT, samt muligheden for at kompensere kommunerne herfor

eventuelt ved et afkøb. Analysen færdiggøres primo 2017.

Oprydning efter EFI/DMI

Oprydningsarbejdet efter nedlukningen af den automatiserede inddrivelse i EFI/DMI vi-

ser, at der for en stor mængde gældsposter (fordringer) er tvivl om gyldigheden, da de fx

ikke er registreret med korrekte data. Det er for en stor del af gældsposterne dermed ikke

muligt at se, om gældsposterne er forældede uden en manuel gennemgang.

En delmængde af fordringerne formodes at have været omfattet af ulovlig inddrivelse,

hvor SKAT som udgangspunkt er forpligtet til at genoptage sagerne. Genoptagelsessa-

gerne er en delmængde af de ca. 13 mio. fordringer i EFI/DMI, hvor der er tvivl om gyl-

digheden, men hvor der gennem udsøgninger og analyser er særlig mistanke om, at der er

foregået ulovlig inddrivelse. Skatteministeriet arbejder på en genoptagelsesmodel med

henblik på at forenkle sagsbehandlingen af genoptagelsessagerne og sikre en passende ba-

lance mellem ressourceforbruget til bagudrettet oprydning efter EFI/DMI og den frem-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

adrettede inddrivelse af nye fordringer. Genoptagelsesmodellen vil primo 2017 blive præ-

senteret for og drøftet med Folketingets partier forud for fremsættelse af lovforslag i for-

året 2017.

Dataoprydningsopgaven med validering af gældsposter, hvor der er tvivl om gyldigheden,

er intensiveret i den forløbne periode, og der pågår fortsat et omfattende arbejde med at

analysere fordringsmassen og – i det omfang det er muligt – at validere fordringernes gyl-

dighed, så det sikres, at der ikke inddrives på et ulovligt grundlag. Gennemgangen af gyl-

dighed (retskraft) sker hovedsageligt

maskinelt

gennem opstilling af kriterier via avance-

rede datafiltre, som be- eller afkræfter gyldighed. Dataanalyserne vil fortsætte i første

halvdel af 2017 med henblik på at validere flest mulige fordringer, hvor der er tvivl om

gyldigheden. Mulighederne for en maskinel validering af fordringerne begrænses imidler-

tid jo ældre fordringerne er. I de tilfælde, hvor gældsposterne ikke kan valideres via data-

analyser, skal der enten foregå en ressourcekrævende

manuel

gennemgang – eller alterna-

tivt en

ekstraordinær afskrivning.

Driftsopgaver

SKATs inddrivelse er fortsat stærkt præget af suspenderingen af den automatiserede ind-

drivelse i EFI og DMI i september 2015. Hovedparten af driftsopgaverne omfatter data-

oprydningsopgaver, håndtering af frivillige indbetalinger, modregning i tilgodehavender

som skyldneren har hos det offentlige samt initiativer over for virksomhedsrestancer,

hvor risikoen for tab vurderes høj. SKAT prioriterer også nye krav, der sendes til inddri-

velse i SKAT, og i øvrigt udvalgte restancer baseret på væsentlighed og risiko, i det om-

fang, der er ressourcer til rådighed. Det drejer sig bl.a. om fortrinsberettigede krav og pri-

vatretlige underholdsbidrag.

Der er afsat ressourcer til SKAT som en del af aftalen om ”SKAT ud af krisen” til at

kunne varetage driftsopgaverne mv., herunder udarbejdelse af vejledninger til nye proces-

ser til at erstatte den automatiserede inddrivelse i EFI. Der er bl.a. udarbejdet vejledninger

til retskraftvurdering af gældsposter, placering af indbetalinger, modregning, rykning, tele-

foninkasso, screening og udlægshåndtering af visse virksomheder og særlig udlægshåndte-

ring af civilretlige underholdsbidrag. Med aftalen om ”Et nyt skattevæsen” afsættes yderli-

gere ca. 350 årsværk til inddrivelsesområdet, som efter planen som udgangspunkt skal

indgå i oprydningsarbejdet (behandling af genoptagelsessager og validering af de gældspo-

ster, hvor der er tvivl om gyldighed) og siden til løsning af inddrivelsesopgaven. Den kon-

krete prioritering og fordeling mellem eksisterende og nye medarbejdere til aktiviteterne

på inddrivelsesområdet, vil blive foretaget i driften, hvor hensyn til den bedste varetagelse

af oprydnings- og inddrivelsesopgaverne, herunder opbygningen af en ny organisation i

en selvstændig inddrivelsesstyrelse, vil indgå.

Af særligt aktuelle driftsområder kan nævnes:



Håndtering af frivillige indbetalinger

I forlængelse af nedlukningen af de automatiserede processer i EFI/DMI pr. 8. sep-

tember 2015 har det været nødvendigt at placere alle indbetalinger foretaget efter

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

denne dato via en manuel behandling. En forudsætning for indplacering er samtidig, at

gældsposterne, som indbetalingerne skal placeres på, er dækningsparate og dermed

retskraftige. Dette har i markant grad gjort opgaven tidsmæssigt tungere at løfte i for-

hold til tiden før 8. september 2015. Ultimo november er der placeret 2,5 mia. kr.,

mens der fortsat udestår ca. 300 mio. kr. som ikke er placeret på retskraftige fordrin-

ger.

SKAT prioriterer ressourcerne således, at bunken af ikke placerede indbetalinger kan

være afviklet ved årsskiftet 2016/2017, og opgaven derefter kan fortsætte i et mere

normalt driftsscenarie. Der er et mindre antal indbetalinger, som ikke vil kunne hånd-

teres på kort sigt, fordi de kræver en særlig manuel sagsbehandling.



Inddrivelse af fortrinsberettigede kommunale fordringer

Der er som nævnt fremsat lovforslag den 14. december 2016 om inddrivelse af for-

trinsberettigede kommunale fordringer (kommunale ejendomsskatter mv). Efter for-

slaget overgår inddrivelsen af disse fordringer den 1. februar 2017 til kommu-

nerne. Lovforslaget forudsætter, at SKAT afslutter sagsbehandlingen af de fordringer,

der er oversendt til SKAT indtil 1. februar 2017. SKAT intensiverer inddrivelsen af de

fortrinsberettigede kommunale fordringer, som er sendt til inddrivelse, og det forven-

tes derfor, at antallet af tvangsauktioner i 2017 vil stige som følge heraf.



Genoptagelse af modregning i børne- og ungeydelsen mv.

Som følge af nedlukningen af al automatiseret inddrivelse via EFI/DMI i september

2015 har SKAT ikke kunnet gennemføre modregninger i børne- og ungeydelsen. I

oktober 2016 er det lykkedes SKAT at genetablere den tekniske modregningsløsning.

Samtidig er det sikret, at modregning kun sker i gyldige daginstitutionsrestancer, hvil-

ket bl.a. har betydet, at kravene er blevet gennemgået manuelt.

Der blev ved udbetalingen for oktober kvartal modregnet for ca. 72 mio. kr. daginsti-

tutionsrestancer overfor ca. 20.000 borgere. De pågældende skyldnere er i forbindelse

med modregningen orienteret herom.

I november er der modregnet for ca. 744.000 kr. daginstitutionsrestancer over for

knap 900 personer i den månedlige udbetaling af ungeydelsen. Modregningen i børne

og ungeydelsen er i drift, og der vil fremadrettet hver måned være en automatisk

modregningskørsel hos SKAT i den månedsvise ungeydelse. De store modregnings-

kørsler vil finde sted i månederne januar, april, juli og oktober, hvor der også udbeta-

les den kvartalsvise børneydelse.

Det er positivt, at det har været muligt igen at ibrugtage inddrivelsesskridtet modreg-

ning både i forbindelse med overskydende skatter og i børne- og ungeydelsen, men

det er væsentligt at bemærke, at fordringshaverprovenuet ved at gennemføre modreg-

ning også fremadrettet vil være afhængig af, at fordringerne er valideret som værende

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

gyldige og dermed dækningsparate. Dette betyder, at der særskilt skal ske retskraft-

vurdering efter behov af den del af fordringsmassen, hvor der er tvivl om gyldighe-

den.

I december 2016 genoptages modregning i beløb, som udbetales af Natur- og Er-

hvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om EU landbrugsstøtte og fiskeristøtte. Modreg-

ningsprovenuet er endnu ikke opgjort.

Retskraftvurderingen af disse fordringer vil blive prioriteret i sammenhæng med de

øvrige inddrivelsesopgaver. Modregningsprovenuet vil derfor delvist afhænge af den

samlede prioritering mellem opgaver og ressourcer i SKAT.

2. Måltal på finansloven - Inddrivelsesprocent

På finansloven fremgår måltal om inddrivelsesprocent for restanceinddrivelsesopgaven.

Måltallet for 2016 udgør 110 i inddrivelsesprocent for øvrige restancer beregnet som et

simpelt gennemsnit for årets måneder. Måltallet omfatter inddrivelige restancer fra andre

fordringshavere end SKAT, som defineret i finansloven for 2016, jf. § 09.21.01. SKAT.

I Kammeradvokatens legalitetsanalyse fra september 2015 er det bl.a. konkluderet, at

SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om for-

sørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne som grundlag for opde-

ling af restancer i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. Uden disse data har det

ikke været muligt at opgøre en inddrivelsesprocent for inddrivelige restancer.

Ved lov nr. 298 af 22. marts 2016 er der etableret hjemmel til at indsamle og anvende op-

lysninger til brug ved beregning af personers nettoindkomst og betalingsevne. SKATs sta-

tistikdatabase og beregninger er under tilpasning hertil. Det har således været muligt fra

april måned at beregne en inddrivelsesprocent. Inddrivelsesprocenten for april til septem-

ber er beregnet til 31,4 pct. Måltallet for 2016 forventes, som anført i finansloven for

2016, ikke at blive realiseret.

Der arbejdes som led i hele genopbygningen af inddrivelsessystemet på et bedre og mere

retvisende finanslovsmål, der fokuserer på de samlede offentlige restancer, som i praksis

er inddrivelige, og som SKAT derfor har mulighed for at påvirke gennem en optimering

af inddrivelsen, når forholdene på inddrivelsesområdet er normaliseret. Et sådant nyt ind-

drivelsesmål forventes at kunne indgå på FFL 18 eller FFL 19.

3. Samlede offentlige restancer

De samlede offentlige restancer er ved udgangen af september 2016 opgjort til 95,4 mia.

kr., jf.

tabel 1

nedenfor. De reelt inddrivelige restancer er dog markant lavere. Det vurde-

res, at ca. 1/3 af de samlede restancer er aktuelt inddrivelige, når der tages højde for

skyldnerens betalingsevne. De reelt inddrivelige restancer er ifølge SKATs restancestati-

stik vurderet til at udgøre ca. 31,2 mia. kr., jf. tabel 2 i afsnit 4.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

Tabel 1. Samlede offentlige restancer

Mio. kr. (PL-2016)

Skatte- og afgiftsrestancer

Kommunale restancer

Statslige restancer inkl. underholdsbidrag

Andre offentlige restancer

Samlede offentlige restancer

dec-15

55.224

3.540

22.463

2.028

83.255

mar-16

58.112

3.705

23.141

2.240

87.198

jun-16

61.350

3.800

24.250

2.338

91.738

sep-16

64.133

3.855

24.986

2.408

95.382

Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. For så vidt angår restancer

for tidligere år henvises til tidligere fremsendte redegørelser. Det bemærkes, at restanceopgørelser for før 2013 er opgjort efter en

anden opgørelsesmetode og kan derfor ikke direkte sammenlignes med opgørelserne fra 2013 og senere.

December 2015 tallene er ændret i forhold til redegørelserne afgivet for første og andet kvartal 2016, idet omregningsfaktoren fra

PL-2015 til PL 2016 er ændret fra 1,01 til 1,007.

Det fremgår af

tabel 1,

at restancerne er steget med ca. 12,1 mia. kr. (2016 priser) siden ul-

timo 2015. Stigningen er fordelt bredt over de forskellige restancearter, jf. tabellerne 3-6,

men kan især henføres til skatte- og afgiftsrestancer samt inddrivelsesrenter, som alene

tegner sig for en stigning på ca. 3 mia. kr. fra ultimo december 2015 til ultimo september

2016.

Skatteudvalget er tidligere orienteret om, at den aktuelle situation betyder, at inddrivelses-

provenuet er reduceret i forhold til de gennemsnitligt ca. 450-500 mio. kr., som månedligt

blev inddrevet, før automatiseret inddrivelse via EFI blev standset (SAU alm. del, bilag

243). I månederne januar 2016 til september 2016 er inddrivelsesprovenuet opgjort til ca.

3,6 mia. kr. svarende til 398 mio. kr. i gennemsnit pr. måned.

Inddrivelsesprovenuet nærmer sig det niveau, som provenuet lå på før nedlukningen af de

automatiske inddrivelsesindsatser i EFI/DMI i september 2015. Det er der især to hoved-

årsager til. Den ene er, at SKAT har fået genetableret den automatiske modregning i

overskydende skatter. Den anden hovedårsag er mange skyldnere indbetaler beløb til ned-

bringelse af gælden af egen vilje. Disse indbetalinger skal placeres og fordeles manuelt, så

der er sikkerhed for, at beløbene dækker retskraftige fordringer, og der har derfor i løbet

af året været en ophobning af indbetalinger, som skulle placeres manuelt på indbetalerens

fordringer. SKAT har arbejdet ihærdigt på at nedbringe denne ophobning, og det er som

nævnt foran ambitionen, at ophobningen er nedbragt ved årets udgang, således at tilgan-

gen af indbetalinger kan håndteres løbende. Ultimo november 2016 henstod modtagne

frivillige betalinger på 0,3 mia. kr. og ikke opgjorte indbetalinger vedrørende andre for-

hold, som ikke var fordelt som betalinger på retskraftige fordringer i systemet. Det poten-

tielle inddrivelsesprovenu herfra indgår således ikke i opgørelsen af restancerne ved ud-

gangen af september 2016. Der vil fortsat være et antal indbetalinger, som kræver en sær-

lig sagsbehandling.

I oktober kvartal er modregning af daginstitutionsrestancer i børne- og ungeydelse og fra

december modregning i landbrugsstøtte mv. genetableret, hvilket vil påvirke provenuet i

fjerde kvartal.

Det bemærkes endelig, at det igangværende oprydningsarbejde i inddrivelsesdata og ud-

fordringer med blandt andre SKATs egne opkrævningssystemer, hvor data skabes inden

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

oversendelse til inddrivelsen, vil påvirke restanceopgørelserne i tabel 1 og de efterføl-

gende tabeller, herunder fordi der som i tidligere år må forventes identificeret et potentielt

betydeligt antal fordringer, der er forældet utilsigtet.

SKAT er i gang med at afdække antal og størrelsen af de utilsigtet forældede fordringer,

samt – i samarbejde med ICI – i gang med at sikre, at opkrævningssystemerne fremadret-

tet har funktionalitet, herunder til renteberegning, og indeholder tilstrækkelige og korrekte

data, som lever op til nødvendige standarder og datakvalitet for at kunne modtages og

inddrives via det nye it-inddrivelsessystem. Skatteministeriet vil redegøre nærmere herfor

over for Folketinget, når der foreligger et grundlag herfor.

4. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer

Af hjemmelsmæssige årsager har det som nævnt i perioden september 2015 til andet kvar-

tal 2016 ikke været muligt at opgøre restancerne i inddrivelige restancer og ikke inddrive-

lige restancer. De nødvendige hjemler er etableret, og tabellerne 2-6 indeholder derfor

igen denne opdeling. 1/3 af totalrestancen er opgjort som aktuelt inddrivelig, hvilket er

opgjort på baggrund af skyldnerens betalingsevne og status i øvrigt. De inddrivelige re-

stancer er opgjort til 31,2 mia. kr. og de ikke inddrivelige restancer til 64,2 mia. kr. Som

følge af den igangværende vurdering af gældsposternes retskraft kan denne vurdering æn-

dres.

Tabel 2

viser restancerne opgjort på hovedgrupper i lighed med tabel 1, mens tabel 3-6 er

opgjort på restancearter.

Tabel 2. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer

dec-15

Mio. kr. (PL-2016)

Skatte- og afgiftsrestancer

Kommunale restancer

Statslige restancer

Andre offentlige restancer

Samlede offentlige restancer

Inddrivelige

N/A

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

55.224

3.540

22.463

2.028

83.255

Inddrivelige

23.444

1.360

4.956

1.419

31.178

sep-16

Ikke inddri-

velige

40.690

2.495

20.030

989

64.204

Total

64.133

3.855

24.986

2.408

95.382

Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. For en nærmere redegørelse

om baggrunden for, at SKAT siden september 2015 ikke har kunnet opgøre og afrapportere om inddrivelige og ikke inddrivelige

restancer, henvises til den seneste kvartalsredegørelse om offentlige restancer for fjerde kvartal 2015, jf. SAU alm. del – bilag 163

Det er fra andet kvartal 2016 igen muligt at opdele restancer i inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.

December 2015 tallene er ændret i forhold til redegørelserne afgivet for første og andet kvartal 2016, idet omregningsfaktoren fra

PL-2015 til PL 2016 er ændret fra 1,01 til 1,007.

SKATs krav

Tabel 3

viser, at de samlede skatte- og afgiftsrestancer er steget med knap 9 mia. kr. fra de-

cember 2015 til september 2016 og udgør ca. 64,1 mia. kr. Stigningen knytter sig især til

virksomheders restancer. Dels er virksomhedsrestancerne steget med ca. 4,9 mia. kr. til

ca. 26,6 mia. kr., dels er B-skatterestancerne steget med ca. 600 mio. kr. til ca. 4,4 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

Herudover er inddrivelsesrenterne steget med ca. 2,2 mia. kr. til ca. 7,2 mia. kr. Vægtaf-

giftsrestancer er mere end fordoblet, hvilket skyldes stor tilgang af ophobede krav i

SKATs opkrævningssystem, som manuelt er sendt til inddrivelse i første halvår af 2016.

Tabel 3. SKATs krav

dec-15

Mio. kr. (PL-2016)

Personskat

Personskat - restskat mv.

Personskat - b-skat

AM-bidrag - restbidrag mv.

AM bidrag – aconto

I alt

Virksomhedsskatter

Moms

A-skat

Selskabsskat- og fondsskat

Punktafgifter

AM-bidrag

Lønsum

Told

Øvrige skatte- og afgiftskrav

I alt

Vægtafgift

Vægtafgift mv.

I alt

Renter

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

I alt

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

SKAT i alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.

sep-16

Total

Inddrivelige

Ikke inddri-

velige

Total

Inddrivelige

Ikke inddri-

velige

N/A

13.412

3.754

1.273

350

18.789

3.179

2.180

158

5.572

10.898

2.168

1.090

288

14.444

14.077

4.348

1.248

343

20.016

N/A

11.607

5.023

1.721

611

1.135

442

1.129

21.731

7.345

3.454

1.117

362

862

347

13.625

7.330

2.914

538

393

610

360

832

12.997

14.675

6.368

1.655

755

1.472

438

1.179

26.622

N/A

183

192

203

395

N/A

8.939

5.045

13.984

2.011

1.769

3.780

7.283

5.435

12.717

9.294

7.203

16.497

N/A

529

537

55.224

269

274

23.444

326

329

40.690

595

603

64.133

Kommunale krav

Tabel 4

viser, at de kommunale restancer er steget fra december 2015 til september 2016

med ca. 300 mio. kr. til knap 3,9 mia. kr. Stigningen i restancerne kan især henføres til en

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

stigning i daginstitutionsrestancerne, der er steget med 41 mio. kr. til 250 mio. kr., og stig-

ning i inddrivelsesrenter, der er steget med 140 mio. kr. til 491 mio. kr. Derimod er ejen-

domsskatterestancerne reduceret med 72 mio. kr. til 294 mio. kr.

Tabel 4. Kommunale krav

dec-15

Inddrive-

lige restan-

cer

N/A

Ikke ind-

drivelige

restancer

N/A

Total

680

208

366

713

106

598

149

351

150

220

3.541

Inddrive-

lige restan-

cer

178

254

202

208

152

1.360

sep-16

Ikke ind-

drivelige

restancer

521

164

571

453

112

339

105

143

2.495

Total

699

250

294

773

124

661

155

491

170

238

3.855

Mio. kr. (PL-2016)

Boligstøtte

Daginstitution mv.

Ejendomsskat mv.

Kontanthjælp mv.

Parkeringsafgift

Øvrige kommunale krav

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.

Statslige krav

Tabel 5

viser, at de statslige restancer er steget fra december 2015 til september 2016 med

ca. 2,5 mia. kr. til ca. 25 mia. kr. Stigningen kan især henføres til politibøder mv., der er

steget med 675 mio. kr. til ca. 8,1 mia. kr., misligholdte studielån eller for meget udbetalt

studiestøtte, der er steget med 578 mio. kr. til ca. 4,5 mia. kr., og inddrivelsesrenter, der er

steget med 581 mio. kr. til ca. 2,2 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. september 2016, fra skatteministeren

Tabel 5. Statslige krav

dec-15

Inddrive-

lige

N/A

Ikke ind-

drivelige

N/A

Total

7.713

7.442

3.912

343

117

343

769

1.641

110

22.463

Inddrive-

lige

1.199

1.493

1.365

102

151

211

350

4.956

sep-16

Ikke ind-

drivelige

7.009

6.625

3.125

284

103

257

615

1.872

20.030

Total

8.208

8.117

4.490

386

114

408

826

2.222

139

24.986

Mio. kr. (PL-2016)

Underholdsbidrag

Politibøder mv.

Statsgaranteret studielån og for me-

get udbetalt studiestøtte

Statslån/garanti fra erhverv

Gæld til fiskeribanken

Parkeringsafgift

Øvrige statslige krav

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrenter

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.

Andre offentlige virksomheder

Tabel 6

viser, at restancer vedrørende krav fra andre offentlige virksomheder mv. er steget

fra december 2015 til september 2016 med 381 mio. kr. og udgør ca. 2,4 mia. kr. Stignin-

gen kan især henføres til gæld til DR licens, der er steget med 213 mio. kr. til 919 mio. kr.,

og inddrivelsesrenter, der er steget med 89 mio. kr. til 306 mio. kr.

Tabel 6. Krav fra andre offentlige virksomheder mv.

dec-15

Mio. kr. (PL-2015)

Inddrive-

lige

N/A

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

706

258

324

224

117

217

116

2.027

Inddrive-

lige

757

131

121

170

117

1.419

sep-16

Ikke inddri-

velige

162

163

209

111

136

989

Total

919

231

341

233

125

306

175

2.408

Licensgæld fra DR

Gæld til A-kassen

Kontrolafgifter personbefordring

Gæld til regioner

Forsyningsselskaber

Øvrige offentlige krav

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.