NOTAT
12. januar 2017
Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3
Notatets afgrænsning
Nærværende notat fokuserer primært på delanalysens del om partikelforurening fra brændefyring.
Nogle af notatets principielle indvendinger mod delanalysens anvendte metode er mere generelle.
Delanalysens øvrige dele vil Det Økologiske Råd kommentere i andre sammenhænge.
Sammenfatning
Afgifts- og tilskudsanalysen, del 3, konkluderer, at en partikelforureningsafgift er en god ide, og at
afgifter på brændefyring med al sandsynlighed er en samfundsøkonomisk optimal løsning. Dette
konkluderes på trods af, at delanalysen undervurderer sundhedseffekterne af brænderøg med en faktor
5, fordi delanalysen ikke inddrager den nyeste viden om helbredsskader fra brændefyring. Også
partikelafgiftssatserne undervurderes derved med en faktor 5. Delanalysen ser på forskellige metoder
til at opkræve afgifter på brændefyring, og konkluderer – ligesom de økonomiske vismænd - at det
forslag, som Det Økologiske Råd fremsatte i 2014, er den mest optimale løsning.
Forslaget
(temperaturmåler-modellen)
bygger på en plomberet temperaturmåler i skorstensrøret
koblet til en måler, der tæller det antal timer, hvor der er ild i fyringsenheden (uddybet nedenfor).
Dermed omfatter afgiften alt brændsel, hvorfor man ikke kan omgå afgiften ved at fyre med affald i
stedet rent træ, selv sanke brænde eller ved at bestille brænde i udlandet. Derved løser afgiften de
udfordringer, der har været med tidligere afgiftsforslag. Afgiften skal være højest i byer med kollektiv
varmeforsyning og højst på de mest forurenende fyringsenheder (inkl. halmfyr), så afgiften afspejler
helbredsskaderne helt i overensstemmelse med
forureneren-betaler
princippet.
Delanalysen tager ikke højde for den nye værdisætning af tabte liv som følge af luftforurening.
Ligeledes er flere væsentlige eksternaliteter slet ikke inkluderet i delanalysen. Endelig ses helt bort
fra alle de helbredsskader, som forurening fra Danmark forårsager i udlandet, hvilket er en yderst
tvivlsom metode, der strider mod de grundlæggende samfundsøkonomiske principper, der bl.a.
anbefales af OECD. Medtages skader i udlandet fastsættes afgifterne (med delanalysens egne tal) en
faktor 3-8 for lavt for de enkelte forureningskomponenter (partikler, NOx, SO
2
, m.v.). Rettes disse
fejl, vil partikelafgifter på brændefyring fremstå meget mere favorabelt og afgifterne på andre
forureningskomponenter skal ligeledes øges markant.
Hvis partikelforureningsafgiften indføres via
temperaturmåler-modellen,
som både delanalysen, Det
Økologiske Råd og de økonomiske vismænd anbefaler, er det også muligt at indføre
energiafgift
på
biomasse generelt (både ved privat fyring, industri og i de centrale værker), da der så også opnås et
godt estimat af, hvor meget brændsel (i GJ), der indfyres i private fyringsenheder. Derved lappes det
hastigt voksende hul i statskassen samtidig med, at de centrale værker motiveres til at anvende
centrale varmepumper, der kan udnytte den fluktuerende vindmøllestrøm endnu bedre.