Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 82
Offentligt
1707718_0001.png
Af Chr. Jarby og Søren Dyck-Madsen
3. januar 2017
Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder
– potentialer, barrierer og anbefalinger
Indledning
Mange erhvervsvirksomheder har overskudsvarme, som de sender direkte ud til
omgivelserne. Det kan fx være overskudsvarme fra industrielle processer, varme fra
køleanlæg i supermarkeder og spildvarme fra serverrum m.m.
På baggrund af en større kortlægning
1
blev der i 2013 opstillet en samlet vurdering af
potentialer for at udnytte overskudsvarme i erhvervslivet med de daværende
rammevilkår.
Det blev således i 2013 vurderet, at der, med en simpel tilbagebetalingstid op til fire år, er
et potentiale for at udnytte overskudsvarme svarende til 9 PJ/år eller svarende til 8 % af
erhvervslivets brændsels- og fjernvarmeforbrug (fraregnet råstofindvinding, raffinaderier
og bygge- og anlægssektoren)
Heraf vurderes de 5 PJ/år at kunne anvendes internt til rumvarmeformål og opvarmning
af varmt brugsvand. Resten
4 PJ/år - ville kunne afsættes til fjernvarmenettet, hvor
overskudsvarmen kan dække 70.000 parcelhuses varmebehov.
Af det samlede potentiale vil langt størstedelen (7 PJ/år) skulle udnyttes via
varmepumper, da denne del i dag forefindes ved relativt lave temperaturer.
Erfaringer og misforståelser
I forbindelse med udnyttelsen af denne overskudsvarme hersker der en udbredt opfattelse
i mange virksomheder om,
at ”afgifter ødelægger mulighederne for at udnytte
overskudsvarme”.
Men langt de fleste virksomheder, der udnytter varmen internt i forbindelse med
processer, betaler faktisk færre afgifter, hvis de udnytter overskudsvarmen.
Denne ”vildfarelse”
er kritisk. Dels fordi intern udnyttelse af overskudsvarme rent
økonomisk ikke påvirkes negativt af afgiftslovgivningen. Og dels fordi traditionelle
varmegenvindingsprojekter mellem processer under tiden sammenblandes med projekter,
”Analyse
af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien”,
Viegand Maagøe, august
2013
1
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme
1707718_0002.png
hvor overskudsvarmeafgiften er i spil (udnyttelse af overskudsvarme fra proces til
rumvarmeformål eller fjernvarme).
Afgift på udnyttelse af overskudsvarme
Afgiften på udnyttelse af overskudsvarme er til for at undgå en skævvridning af
incitamenter i energiafgifterne.
Afgiftsfri udnyttelse af overskudsvarme kunne nemlig gøre det økonomisk attraktivt at
bruge energi med lave afgifter til ineffektive processer, som herved producerer gratis eller
i hvert fald billig overskudsvarme, der kan bruges til fortrængning af afgiftsbelagt
rumvarme eller proces eller sælges videre til f.eks. fjernvarme.
Besparelsen ved enten at optimere processen eller at udnytte overskudsvarme er derfor
sidestillet i den eksisterende afgiftslovgivning.
En yderligere barriere er, at virksomhedernes rådgivere erfaringsmæssigt ikke har den
nødvendige viden om disse afgiftsforhold i forbindelse med udnyttelse af
overskudsvarme. Desuden opfattes reglerne som forholdsvis komplicerede og svære at
forstå
også for de teknikere, der passer den daglige drift eller rådgiver virksomhederne.
Endelig er det ofte billigere for fjernvarmeselskabet at investere i en biobrændsel kedel
som følge af, at biobrændsel ikke er pålagt afgifter, i forhold til at udnytte
overskudsvarmen i fjernvarmesystemet.
Nylige ændringer i reglerne om beskatning af overskudsvarme
Hvis overskudsvarmen sælges som fjernvarme til et forsyningsselskab, opgøres
overskudsvarmeafgiften på baggrund af det vederlag, som forsyningsselskabet skal betale
for varmen. Dette vederlag blev nedsat i 2015 som følge af SR-regeringens vækstplan og er
i dag 50,00 kr. pr. GJ i 2015 eller højst 33 % af vederlaget.
Før 2015 skulle der derimod betales 38 % af vederlaget. Hvis der har være anvendt en
varmepumpe til overskudsvarmen, betales den nedsatte afgift (pt. 38,3 øre/kWh) på el til
varme
2
. Dermed skal der maksimalt betales overskudsvarmeafgift for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen
3
.
Det er derfor nu
mere attraktivt at udnytte overskudsvarme internt eller at sælge den som fjernvarme.
Revisionsfirmaet
Price Waterhouse Cooper vurderer situationen således: ”Afgiften på
overskudsvarme er i 2015 faldet og er fortsat mindre end afgiften på alternative fossile
Hvis f.eks. varmepumpen er en del af virksomhedens processer, dvs. den producerer køling og elafgiften
godtgøres ned til minimumssatsen fra EU på 0,4 øre/kWh, betales overskudsvarmeafgift af hele
overskudsvarmemængden
3
SKAT E.A.4.6.10.3 Beregning og betaling af overskudsvarmeafgift
2
-
2
-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme
1707718_0003.png
brændsler. Det skal den være
det er lovens hensigt med overskudsvarmeafgiften. Det vil
derfor ofte være en fordel at udnytte overskudsvarmen, dog afhængig af
anlægsinvesteringen og alternative investeringer. Det viser et nærstudie af afgiftsreglerne i
forhold til de konkrete overskudsvarmeprojekter”
4
.
Det er endnu for tidligt at vurdere, om denne nylige nedsættelse af
overskudsvarmeafgiften er tilstrækkelig stor til, at den påvirker investeringslysten til
rentabelt at udnytte mere overskudsvarme i praksis.
Afgifter, når der gøres brug af varmepumper
De fleste virksomheder indsætter en varmepumpe i forbindelse med nyttiggørelsen af
overskudsvarmen, fordi overskudsvarmen har en for lav temperatur i forhold til
fremløbstemperaturen i deres varmeanlæg og også i forhold til fjernvarmeværkernes krav
(hvis overskudsvarmen skal sælges). Det gælder både, hvis overskudsvarmen nyttiggøres
i egen virksomhed, og hvis den ledes over i fjernvarmesystemet.
Ved genvinding med en varmepumpe betaler man jf. ovenfor kun afgift af den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Den nyttiggjorte
varme måles ved udgangen fra varmepumpen
5
. Det er her forudsat, at 1 kWh brugt til en
varmepumpe gennemsnitligt genererer omkring 3 kWh energi. Da der er betalt fulde
afgifter på el, skal der således ikke betales overskudsvarmeafgift på den del af varmen, der
kan henføres til elforbruget
for at undgå dobbeltbeskatning. De mest energieffektive
varmepumper kan dog levere en varmeydelse, der ligger noget højere, afhængig af
temperaturforholdene.
Det giver den ulempe, at virksomheder, som køber energieffektive varmepumper kommer
til at betale større afgift end virksomheder, der køber mindre energieffektive
varmepumper. Dette svækker incitamentet til, at virksomhederne investerer i de mest
energieffektive varmepumper.
Dette bør ændres så der tages højde for varmepumpens faktiske virkningsgrad. Hvis den
pågældende varmepumpe er testet med en årlig gennemsnitlig COP faktor over 4 eller 5,
skal der kun betales overskudsvarmeafgift af den varmemængde, der ligger ud over 4
eller 5 gange elforbruget til varmepumpen.
4
5
http://www.pwc.dk/da/nyt/skat/afgift/overskudsvarmeafgift-myter-og-misforstaaelser.jhtml
Jf. SKATs punktafgiftsvejledning F.6.9.2.
-
3
-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme
1707718_0004.png
Endelig karakteriseres varmepumper som energibesparelser, hvilket muliggør tilskud i
forbindelse med energiselskabernes energispareordning.
Virksomhedernes rentabilitetskrav
Skatteministeriet m.fl. argumenterer for, at virksomhederne allerede i dag opnår en
økonomisk gevinst ved at udnytte overskudsvarmen, fordi der under alle
omstændigheder skulle betales fulde afgifter af energien til en alternativ
opvarmningsform, uanset valg af opvarmningsløsning. Samtidig sparer virksomheden
udgiften til brændsel til opvarmning.
Problemet er, at det er sjældent, at overskudsvarmen kan udnyttes direkte til opvarmning
pga. relativt lave temperaturer. Derfor kræver en nyttiggørelse som hovedregel en
investering (til fx varmevekslere, varmepumpe, rørinstallationer mm).
I praksis kommer investeringen i en udnyttelse af overskudsvarme således til at
konkurrere med investeringer, der måske er mere centrale for kernevirksomheden. Og det
betyder, at forrentningen ved at investere i udnyttelse af overskudsvarme skal leve op til
de samme forrentningskrav, som gælder for andre investeringer. Dette gælder også
selvom energitiltag ofte har en lidt længere levetid end andre investeringer.
Når det drejer sig om energitiltag vil virksomhedens krav til tilbagebetaling stort set altid
være under 5 år og meget ofte på 3 år. Det er ikke givet, at den lange levetid ved
investering i udnyttelse af overskudsvarme altid påskønnes, når der sammenlignes med
mere kortsigtede investeringer.
Hvis de sparede omkostninger til brændsel (uden afgifter) ikke kan forrente denne
investering med det rentekrav, som virksomheden nu engang opererer med, vil de fleste
virksomheder foretrække at prioritere investeringer af mere vital betydning for
kernevirksomheden og lede overskudsvarmen væk frem for at bruge kapital på at
nyttiggøre denne. Og hvis virksomheden på forhånd afviser, at investeringer i udnyttelse
af overskudsvarme kan betale sig, bliver beregningen og sammenligningen ikke engang
foretaget.
Tiltag der kan øge anvendelsen af overskudsvarme
Det økologiske Råd anbefaler, at der igangsættes flere initiativer til udnyttelse af
overskudsvarme. Vi peger særligt på følgende punkter:
-
4
-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme
1707718_0005.png
1. Italesættelse af økonomiske fordele ved udnyttelse af overskudsvarme, herunder
information om regler og afgifter på området.
2. Indførelse af mulighed for nedsættelse af afgift af overskudsvarme, hvis man
indgår en energispareaftale med Energistyrelsen
3. For energieffektive varmepumper skal der kun betales overskudsvarmeafgift af den
varmemængde, der ligger ud over 4 eller 5 gange elforbruget.
4. Klargøring af at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift, hvis en virksomhed
leverer overskudsvarme uden beregning til et fjernvarmenet
5. Nedsættelse af afgiften til den el som bruges i varmepumper, der leverer
overskudsvarme til fjernvarme.
6. Mulighed for finansiering af de nødvendige anlægsinvesteringer til udnyttelse af
overskudsvarme, f.eks. via initiativer som Danmarks Grønne Investeringsfond.
7. Forbedring af mulighederne for at udnytte den køling, som skabes af
varmepumpen ved opgraderingen af den lunkne spildvarme til brugbare
temperaturer
Ad 1.)
Det er vigtigt, at virksomhederne forstår, at det faktisk kan betale sig at udnytte
overskudsvarme. Her er behov for at dokumentere og fremvise en række af de mange
eksempler på økonomisk fornuftig udnyttelse af overskudsvarme enten internt eller ved
eksport til fjernvarmen, som faktisk findes.
Her spiller rådgiverne af virksomhederne (fx kommunernes embedsmænd,
energirådgivere, leverandører m.m.) en central rolle. Rådgiverne skal forstå de
økonomiske og afgiftsmæssige realiteter, og skal desuden kunne bistå virksomhederne
med at søge tilskud fra energiselskaberne.
Det foreslås, at der udarbejdes informationsmaterialer med gode gennemførte eksempler
og om reglerne og afgifterne på området. Disse informationsmaterialer bør distribueres
gennem de relevante brancheorganisationer til virksomheder og rådgivere. Samtidig bør
SKAT udarbejde den lovede udførlige vejledning, som dækker alle tilfælde, frem for at
afgive bindende svar fra sag til sag.
-
5
-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme
1707718_0006.png
Ad 2.)
Vi har gode erfaringer på energiområdet med tilskudsordninger i kombination med
aftaler om energieffektivisering i Danmark. Et eksempel på dette er tilskudsordningen til
elintensive virksomheder, hvor elintensive virksomheder kan opnå statstilskud til
lempelse af deres PSO-betaling. Tilskudsordningen er kombineret med en aftaleordning,
der indebærer, at de tilskudsberettigede virksomheder gennem aftaler med
Energistyrelsen forpligter sig til at gennemføre energieffektiviseringer.
Det foreslås, at der udvikles en tilsvarende aftaleordning for udnyttelse af
overskudsvarme, hvor man kan opnå tilskud til lempelse af afgiften af overskudsvarmen
mod, at der indgås en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Det bør dog
overvejes at forenkle kravene ift. de der gælder for elintensive virksomheder, herunder at
droppe krav om ISO-certificering, så det bliver nemmere for små- og mellemstore
virksomheder at udnytte eventuel spildvarme. Alternativt kunne der indgås aftale om, at
der ikke betales afgift af overskudsvarmen de første 3-5 år, som typisk er virksomhedernes
afskrivningsperiode.
Ad 3.)
Hvis virksomheden vælger en energieffektiv varmepumpe (hvis virksomheden skal
investere i en varmepumpe for at kunne udnytte overskudsvarmen), skal der kun betales
overskudsvarmeafgift af den varmemængde, der ligger ud over 4 eller 5 gange elforbruget
til varmepumpen. Dermed gives, modsat i dag, et incitament til at vælge de mest
energieffektive varmepumper.
Ad 4.)
Der har hersket uklarhed om tolkning af reglerne, bl.a. i forbindelse med overskudsvarme
fra det kommende Apple-datacenter ved Viborg. Derfor bør reglerne præciseres.
Ad 5.)
Det foreslås, at der udvikles en tilskudsordning i kombination med en aftaleordning, hvor
virksomheden kan få tilskud til lempelse af afgiften på el til varmepumper, der leverer
overskudsvarme til fjernvarme. Denne aftaleordning kan eventuelt integreres i den under
punkt 2. nævnte ordning for at lette den samlede administration af aftaleordningen.
Ad 6.)
For at undgå, at investeringer i forbindelse med udnyttelsen af overskudsvarmen
konkurrerer direkte med investeringer i kernevirksomheden, bør det undersøges, om der
kan etableres en alternativ finansiering af de nødvendige anlægsinvesteringer til
udnyttelse af overskudsvarme via Danmarks Grønne Investeringsfond. Formålet er at få
-
6
-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme
1707718_0007.png
investeringer i udnyttelse af overskudsvarme
til at ”ligne” investeringer i bygninger, som
oftest tillægges en længere tilbagebetalingstid.
Danmarks Grønne Investeringsfond kan medfinansiere investeringer og tiltag, som er
holdbare både økonomisk og miljømæssigt. I samarbejde med øvrige finansieringskilder
(eksempelvis virksomhedens bank) medfinansierer Danmarks Grønne Investeringsfond
projekter inden for følgende områder:
Energibesparelser
Vedvarende energi
Større ressourceeffektivitet
Det er muligt at låne op til 60 procent af den samlede projektsum hos Danmarks Grønne
Investeringsfond. Lånebeløbet er maksimum 100 mio. kr. og minimum 2 mio. kr., og
løbetiden kan være på op til 30 år.
Ad 7.)
Når den oftest lunkne overskudsvarme skal udnyttes til opvarmningsformål enten internt
eller via fjernvarmenettet, så skal temperaturen løftes ved brug af en varmepumpe. Denne
varmepumpe ”splitter” så at sige den lunkne overskudsvarme i en brugbar varm side, og
en kold side (fx hvor der er tale om nedkølet afkastluft eller spildevand).
I mange tilfælde udnyttes denne kolde side ikke, men dette bør tilstræbes. Der bør i den
sammenhæng ses på økonomi og afgiftsstruktur ved en forstærket udnyttelse af
kuldesiden i varmepumpen.
Vi er klar over, at der politisk kan være en frygt for et provenutab, hvis den eksisterende
varme er frembragt på basis af naturgas. Men som det også fremføres af Dansk
Fjernvarme i bl.a. Politiken-artikel af 2. januar 2017, vil dette provenutab ofte alligevel ske,
fordi varmeselskaberne overgår til biomasse, som er fritaget for afgift.
-
7
-