Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 77
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J. nr. 16-1644685
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige
andre love
(Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.)
Skatteministeriet
§1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar
2015, som ændret ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, § 1 i lov nr. 298 af 22. marts 2016, § 1 i
lov nr. 428 af 18. maj 2016 og § 1 i lov nr. xx, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Opkrævningen og inddrivelsen af de i 1. pkt. nævnte krav sker efter de regler, der gælder for
opkrævningen og inddrivelsen af de øvrige fordringer omfattet af denne lov, medmindre andet føl-
ger af det pågældende hjemmelsgrundlag.«
2.
§ 1, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Regler i anden lovgivning om opkrævning af fordringer, der omfattes af denne lov, fin-
der fortsat anvendelse.«
3.
I
§ 1
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Fordringer omfattet af denne lov kan inddrives ved afdragsordninger, lønindeholdelse,
modregning, udpantning og anden form for inddrivelse, medmindre andet følger af bilag 1.«
4.
§ 2, stk. 3, 4. pkt.,
ophæves.
5.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
»Dækker beløb, der af restanceinddrivelsesmyndigheden inddrives hos skyldner ved en afdrags-
ordning, lønindeholdelse, et udlæg eller en erindringsskrivelse eller modtages ved en frivillig beta-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
2
ling, ikke alle fordringer omfattet af denne inddrivelse eller frivillige betaling, dækkes fordringerne
i denne rækkefølge:
1) Bøder.
2) Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, idet private krav dog
dækkes forud for offentlige krav.
3) Andre fordringer.«
6.
I
§ 4
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ved nedskrivning af en allerede helt eller delvist dækket fordring og ved indbetalinger
med virkning fra skyldnerens betalingstidspunkt anvendes et dermed opstået overskydende beløb til
dækning af skyldnerens øvrige fordringer under inddrivelse. Er dækningen sket som led i en inddri-
velsesindsats, er det en betingelse, at de fordringer, der dækkes, var eller senere er blevet tilføjet den
inddrivelsesindsats, som medførte dækningen. Dækningen af fordringer sker i henhold til dæknings-
rækkefølgen efter stk. 1 og 2 på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden anvender det
overskydende beløb.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
7.
I
§ 4, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.
8.
§ 4 a
ophæves.
9.
I
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
ændres », der overdrages til« til: »under«.
10.
I
§ 5, stk. 1,
tilføjes som
3. pkt.:
»For fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, tilskrives renten fra den 1. i må-
neden efter den måned, hvori fordringen er stiftet.«
11.
Efter
§ 5
indsættes:
Ȥ 5 a.
Forældelsesfristen for renter af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden, regnes fra den første dag i måneden efter den måned, hvori renten er stiftet.
Stk. 2.
Forældelse af renter af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden, indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Forældelseslovens § 27, stk. 2, finder ikke anvendelse ved beregning af forældelsesfristen
for renter af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.«
12.
I
§ 7, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Det Centrale Fordringsregister,« til: »restanceinddrivelsesmyndig-
hedens fordringsregister,«.
13.
§ 8
affattes således:
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
3
Ȥ 8.
For forfaldne fordringer omfattet af denne lov indtræder fordringshaveren i retten til udbe-
talinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling.
Stk. 2.
For forfaldne private fordringer på underholdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og an-
dre omkostninger omfattet af denne lov indtræder det offentlige på vegne af den bidragsberettigede
i retten til udbetalinger fra det offentlige for et beløb, der svarer til den skyldige betaling.«
14.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»Fordringer omfattet af denne lov kan med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger ind-
drives ved lønindeholdelse, medmindre andet følger af bilag 1.«
15.
I
§ 10, stk. 6,
ændres »73 A« til: »73 A,«.
16.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a.
Der kan ske særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af biblioteksgebyrer med til-
læg af renter, gebyrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre
omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirk-
somhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber samt af beløb til dækning af medielicens og radio-
licens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirk-
somhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for denne lønindeholdelse.«
17.
§ 11
affattes således:
Ȥ 11.
Fordringer omfattet af denne lov kan med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger
inddrives ved udpantning, medmindre andet følger af bilag 1.«
18.
I
§ 18 b
indsættes efter »§ 4,«: »om udbetaling af overskydende beløb frem for anvendelse til
dækning af fordringer«.
19.
Efter § 18 b indsættes før overskriften før § 19:
»Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til
og med den 19. november 2015
§ 18 c.
Skatteministeren kan fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med
at afklare, om fordringer, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med den 19.
november 2015, er retskraftige.«
20.
Bilag 1
affattes således:
I. Fordringer, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse:
1) Civilretlige fordringer. Lønindeholdelse kan dog ske for:
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
4
a. Bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som skyldner har beskadiget eller ikke har
afleveret efter sit hjemlån. Det er dog en betingelse, at skyldner skriftligt har anerkendt kravet,
medmindre kravet vedrører erstatning for udlånsmateriale, der ikke er afleveret af skyldner, og det
pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af lånte materialer.
b. Fordringer, der udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for en boligtagers kon-
traktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
c. Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, § 1 a, stk. 2, i lov om erstat-
ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og § 17 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbry-
delser, i det omfang statens regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelo-
vens § 478.
II. Fordringer, der ikke kan inddrives ved udpantning:
1) Civilretlige fordringer. Udpantning kan dog ske for:
a. Bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som skyldner har beskadiget eller ikke har
afleveret efter sit hjemlån. Det er dog en betingelse, at skyldner skriftligt har anerkendt kravet,
medmindre kravet vedrører erstatning for udlånsmateriale, der ikke er afleveret af skyldner, og det
pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af lånte materialer.
b. Fordringer, der udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for en boligtagers kon-
traktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
c. Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, § 1 a, stk. 2, i lov om erstat-
ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og § 17 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbry-
delser, i det omfang statens regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelo-
vens § 478.
III. Fordringer, der ikke kan inddrives ved afdragsordninger:
1) Tvangsbøder.
§2
I lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, som ændret ved § 120 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 16 g, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »1/60« til: »1/48«.
§3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 3 i lov
nr. 1884 af 29. december 2015, § 2 i lov nr. 428 af 18. maj 2016 og § 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
5
1.
I overskriften til afsnit VII ændres »Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser« til: »Hæftelsesbe-
stemmelser m.v.«
2.
§ 72
ophæves.
Beskæftigelsesministeriet
§4
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret bl.a.
ved § 30 i lov nr. 155 af 20. februar 2013 og senest ved § 37 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, foretages
følgende ændring:
1.
§ 74, stk. 7, 2. pkt.,
ophæves.
§5
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændring:
1.
§ 10 a, stk. 5, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
§6
I lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 284 af
14. marts 2013, som ændret § 3 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændring:
1.
§ 1 a, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
§7
I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af
3. marts 2009, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1565 af 15. december 2015, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 14, stk. 2,
udgår »og kan inddrives ved udpantning«.
Erhvervsministeriet
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
6
§8
I lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1191 af 23. december 1994, som ændret ved § 65 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 76
i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 158 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 9 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 1,
udgår », herunder nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med løninde-
holdelse«.
§9
I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9. september 2016, foretages følgende æn-
dring:
1.
§ 42, stk. 2,
affattes således:
»Tvangsbøderne tilfalder statskassen.«
2.
I
§ 42, stk. 3,
ændres »opkrævningsloven« til: »lov om inddrivelse af gæld til det offentlige«.
§ 10
I lov om skibsmåling, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2014, foretages følgende
ændring:
1.
§ 10, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 11
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. au-
gust 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:
1.
§ 42
ophæves.
Justitsministeriet
§ 12
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
7
I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18.
november 2014, foretages følgende ændring:
1.
§ 17, stk. 2,
ophæves.
§ 13
I lov om lenskontrollen, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 9. september 1986, foretages føl-
gende ændring:
1.
§ 3, stk. 3, 3. pkt.,
ophæves.
Sundhedsministeriet
§ 14
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1113 af 7. november 2011, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 656 af 8. juni 2016, foretages føl-
gende ændring:
1.
§ 30, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
§ 15
I vævsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. august 2014, som ændret ved lov nr. 542 af
29. april 2015, foretages følgende ændring:
1.
§ 20, stk. 2,
ophæves.
§ 16
I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013, som ændret ved § 1 i
lov nr. 518 af 26. maj 2014, § 2 i lov nr. 542 af 29. april 2015, § 38 i lov nr. 620 af 8. juni 2016 og §
36 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, foretages følgende ændring:
1.
§ 103, stk. 3,
ophæves.
§ 17
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
8
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, som ændret ved § 33
i lov nr. 618 af 8. juni 2016 og § 39 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 228, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.« til: »i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.«
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
§ 18
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret senest ved
lov nr. 660 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1.
§ 123, stk. 2, 4. pkt.,
ophæves.
§ 19
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
1.
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
§ 20
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, som ændret bl.a. ved lov
nr. 1114 af 29. december 1997 og senest ved lov nr. 602 af 4. april 2016, foretages følgende æn-
dring:
1.
§ 71, stk. 5,
ophæves.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 21
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521
af 26. maj 2014, § 1 i lov nr. 633 af 12. maj 2015 og § 42 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 58, stk. 4,
ophæves.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
9
2.
Overskriften før § 61 ophæves.
3.
§ 61
ophæves.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 22
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006, som æn-
dret ved § 5 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 5 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og § 20 i lov nr.
521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
1.
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
»Bøderne tilfalder statskassen.«
§ 23
I lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark fore-
tages følgende ændring:
1.
§ 15, stk. 3,
ophæves.
§ 24
I lov om Udbetaling Danmark, lov nr. 324 af 11. april 2012, som ændret ved § 1 i lov nr.
494 af 21. maj 2013, § 12 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, § 1 i lov nr. 523 af 29. april 2015, § 36 i lov
nr. 994 af 30. august 2015 og § 1 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1.
Overskriften før § 31 ophæves.
2.
§ 31
ophæves.
§ 25
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2017.
Stk. 2.
Loven har virkning for renter af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden, og hvor renten stiftes den 21. november 2018 eller senere.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forenkling af lovgivningen om inddrivelse af gæld til det offentlige
2.1.1. Fordringer skal kunne inddrives med alle tilgængelige inddrivelsesmidler, medmindre der
gælder en undtagelse
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Lovforslaget
2.1.2. Ophævelse af særregler i anden lovgivning
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Lovforslaget
2.1.3. Ophævelse af adgang til at overdrage fordringer, der ikke er inddrivelsesparate
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Lovforslaget
2.1.4. Enklere regler for anvendelse af nedskrivningsbeløb (gennemført inddrivelse fastholdes)
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Lovforslaget
2.1.5. Færre forældelsesdatoer for renter af fordringer under inddrivelse
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Lovforslaget
2.1.6. Ingen særskilt dækningsrækkefølge ved særskilt lønindeholdelse
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Lovforslaget
2.1.7. Håndtering af paralleldrift i to inddrivelsessystemer
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Lovforslaget
2.2. Præciseringer og klarere retsgrundlag
2.2.1. Præcisering af dækningsrækkefølgen ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Lovforslaget
2.2.2. Præcisering af, at der beregnes renter af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsesom-
kostninger
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Lovforslaget
2.2.3. Præcisering af indtrædelsesret
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
11
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Lovforslaget
2.2.4. Restanceinddrivelsesmyndighedens retskraftvurderinger af fordringer med tvivlsom retskraft
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Lovforslaget
2.3. Andre ændringer og præciseringer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
12
1. Indledning
Det er vigtigt for regeringen og aftalepartierne bag »Aftale om et nyt skattevæsen« at få skabt en
effektiv inddrivelse. Det er hverken ret eller rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke
betaler deres gæld til det offentlige. Regeringen har derfor sammen med aftalepartierne iværksat en
række initiativer, med henblik på at inddrivelsen af gæld til det offentlige kommer på fode igen,
efter at SKAT den 8. september 2015 besluttede at stoppe al automatisk inddrivelse af gæld til det
offentlige, på baggrund af at en række analyser af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og Debitor-
MotorInddrivelse (DMI) havde påvist fejl af funktionel, teknisk og datamæssig karakter. Som følge
af den ekstraordinære situation, som SKATs restanceinddrivelse aktuelt befinder sig i efter beslut-
ningen om at suspendere den automatiske inddrivelse i EFI og DMI, er inddrivelsesaktiviteterne i
øjeblikket væsentligt nedsat, og de samlede restancer stigende.
Med udgangspunkt i handlingsplanen »Aftale om et nyt skattevæsen« fra den 25. september 2015
har V-regeringen i fælles forståelse med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti igangsat et omfattende arbejde med bl.a. at udvik-
le et nyt it-system for inddrivelse.
En af grundene til, at EFI ikke kunne fungere, var, at systemet skulle tage højde for en lang række
særregler og et indviklet regelgrundlag. For at sikre udviklingen og etableringen af en effektiv it-
understøttelse af inddrivelsesopgaven er det derfor fundet nødvendigt at ophæve en række særregler
og forenkle reglerne på inddrivelsesområdet. Forenklingerne er helt afgørende for udviklingen af et
nyt it-system for inddrivelse, og nærværende lovforslag understøtter de to første faser af udviklin-
gen af det nye it-system.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Som opfølgning på handlingsplanen »Aftale om et nyt skattevæsen« har V-regeringen, Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
indgået »Aftale om et nyt skattevæsen« af 18. november 2016 om en fælles forståelse om nødven-
digheden af at opbygge et nyt skattevæsen samt rammerne herfor. Nærværende lovforslag er en
udmøntning af denne aftale.
Af aftaleteksten fremgår bl.a.:
»Inddrivelsesområdet
Aftalepartierne bakker op om det fortsatte arbejde med at udvikle et nyt it-inddrivelsessystem og
om den manuelt baserede inddrivelse, der er iværksat oven på nedlukningen af EFI. Aftalepartierne
noterer sig samtidig, at det som led i at reetablere og styrke inddrivelsen også er nødvendigt at gen-
nemføre en omfattende forenkling af inddrivelseslovgivningen. Aftalepartierne er enige om, at ind-
drivelsen af gæld skal være mere enkel og gennemskuelig for både skattemyndighederne, borgere
og virksomheder, og at lovgivningen skal understøtte, at hovedparten af inddrivelsesindsatsen frem-
adrettet kan it-understøttes.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
13
Derfor bakker aftalepartierne op om en række tiltag, der forenkler inddrivelseslovgivningen. Der er
tale om at fjerne en række særregler og forenkle og harmonisere inddrivelsesreglerne, så flest muli-
ge fordringer kan underkastes samme behandling. Disse forslag er vigtige i forhold til at udvikle et
mere enkelt it-system til understøttelse af inddrivelsen og sikrer, at inddrivelsesopgaven fremadret-
tet kan håndteres mere effektivt.«
Aftalepartierne er blevet præsenteret for følgende forenklingstiltag:
Inddrivelsesskridt:
Alle inddrivelsesskridt skal anvendes over for flest mulige fordringer.
Afvigende rentespor:
Inddrivelsesrenten skal anvendes over for flest mulige fordringer.
Særskilt lønindeholdelse:
Særregel om beløbsgrænse på 50 kr. ved særskilt lønindeholdelse op-
hæves.
Afdragsordninger:
Særregel om hårde inddrivelsesskridt for kioskbøder fjernes.
Antal forældelsesfrister for renter reduceres:
12 i stedet for op til 365 årlige forældelsesfrister
pr. fordring.
Gennemført inddrivelse fastholdes:
Minimering af ”tilbagerulning” af samtlige indbetalinger på
en fordring ved fordringens senere nedskrivning.
Klarere processer:
Fordringer oversendes først til SKAT, når de er inddrivelsesparate
Tre
af de tiltag, der er præsenteret for aftalepartierne – afvigende rentespor, særskilt lønindeholdelse
og afdragsordninger – forudsætter ikke ændring af lovgivning, men kan gennemføres ved ændring
af bekendtgørelser eller et styresignal.
Et af disse tiltag – afvigende rentespor – der vedrører harmonisering af inddrivelsesrenten, er en del
af »Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften«, der er indgået af V-regeringen og et bredt flertal af Fol-
ketingets partier den 17. november 2016. Et element i aftalen er således følgende:
»Harmonisering af inddrivelsesrenten
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det
Konservative Folkeparti er enige om at harmonisere inddrivelsesrenten, så flest mulige typer af
gæld årligt forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente (aktuelt 0,05 pct.) tillagt 8 pct.-
point. Harmoniseringen skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb på ca. 0,1 mia. kr. årligt
fra 2017.«
Forslagene om afvigende rentespor og særskilt lønindeholdelse kan gennemføres bl.a. ved ændring
af bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det er
tanken, at ændringen af bekendtgørelsen, der også vil indeholde en række andre forenklinger og
præciseringer, vil skulle træde i kraft samtidig med nærværende lovforslag. Forslaget om afdrags-
ordninger kan gennemføres ved udsendelse af et styresignal.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
14
Lovforslaget er det fjerde i rækken af lovgivningstiltag på inddrivelsesområdet, der er fremsat i for-
længelse af SKATs suspension af al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige via EFI i sep-
tember 2015 og det efterfølgende igangsatte arbejde med genetablering af en effektiv restanceind-
drivelse.
Skatteministeriet har siden december 2015 arbejdet på udviklingen af et nyt inddrivelsessystem. Det
er besluttet, at det nye it-system skal være baseret på et standardsystem, som trinvist bliver videre-
udviklet, så det ved udgangen af 2018 vil kunne håndtere de fleste inddrivelsesskridt og skyldner-
grupper. Parallelt er der igangsat et arbejde med at forenkle lovgivningen på området, så systemet
bliver mindre komplekst end EFI/DMI. Denne forenkling er hovedformålet med nærværende lov-
forslag.
Systemet skal udvikles gradvist og med fokus på de funktionaliteter, der vurderes at være de vigtig-
ste for ibrugtagningen af systemet til den fastsatte deadline for 1. release primo april 2017.
Udviklingen af release 1 er planmæssigt gået ind i tredje og sidste fase, hvor systemet færdigudvik-
les og parallelt testes af sagsbehandlere. En væsentlig del af testen består i at afprøve en række for-
skellige processer for at validere, at systemet fungerer korrekt og er brugervenligt. Når 1. release af
systemet tages i brug, hvilket forventes at ske primo april 2017, vil fordringshaverne løbende blive
tilsluttet det nye system og derefter kunne begynde at sende nye fordringer til inddrivelse i syste-
met. Frem mod medio 2018 forventes alle fordringshavere at blive tilsluttet systemet, i takt med at
de får justeret i deres interne processer og systemer, så de kan sende retskraftige fordringer med en
god datakvalitet, der sikrer, at der kan inddrives på fordringerne. Parallelt med tilslutningen af for-
dringshaverne konverteres fordringer fra EFI/DMI til det nye system. EFI/DMI kan herefter ned-
lukkes, når alle fordringer er konverteret, og alle fordringshavere er tilsluttet systemet.
For at undgå utilsigtet forældelse i perioden med ingen eller meget begrænset systemunderstøttelse
blev der i november 2015 gennemført det første lovgivningstiltag om standsning af forældelsen for
fordringer under inddrivelse, jf. lov nr. 1253 af 17. november 2015.
I marts 2016 blev det andet lovgivningstiltag gennemført i form af regler, der er nødvendige for
etableringen af det nye it-system og for en hensigtsmæssig behandling af klager på inddrivelsesom-
rådet. Der blev desuden gennemført en række justeringer og præciseringer med henblik på at sikre
et klart og entydigt hjemmelsgrundlag, jf. lov nr. 298 af 22. marts 2016.
Den 14. december 2016 er som det tredje lovgivningstiltag fremsat lovforslag nr. L 102 om over-
dragelse af inddrivelsen af fortrinsberettigede kommunale krav til kommunerne.
Nærværende lovforslag indeholder yderligere lovgivningstiltag, der navnlig skal sikre enklere regler
på inddrivelsesområdet, hvilket er helt afgørende for udviklingen og etableringen af en effektiv it-
understøttelse af inddrivelsesopgaven. Endvidere indeholder lovforslaget en række øvrige præcise-
ringer af regelgrundlaget på inddrivelsesområdet.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
15
Det foreslås derfor for det
første,
at fordringer, der modtages til inddrivelse, i videst muligt omfang
skal kunne inddrives med alle tilgængelige inddrivelsesskridt, dvs. afdragsordninger, lønindeholdel-
se, modregning, udpantning (udlæg) m.v., så antallet af særspor i systemet minimeres.
Som led heri foreslås, at en række særregler uden for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
ophæves. Det kendetegner de fleste af disse regler, at de i dag ikke har nogen selvstændig betydning
efter den harmonisering af inddrivelsesreglerne, der blev gennemført i forbindelse med indførelsen
af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der trådte i kraft den 1. januar 2009. Flere sådanne
særregler blev dengang overset.
Derudover foreslås for det
andet
en ophævelse af den eksisterende særregel om mulighed for at
overdrage ikke-inddrivelsesparate fordringer til SKAT med henblik på at opnå en samlet afvik-
lingsordning, der både omfatter gæld under opkrævning og gæld under inddrivelse. Fremover skal
fordringer således først kunne overdrages til SKAT, når de er inddrivelsesparate, dvs. at betalings-
fristen er overskredet. Dette vil reducere kompleksiteten i det kommende inddrivelsessystem.
For det
tredje
foreslås at forenkle reglerne for restanceinddrivelsesmyndighedens anvendelse af
overskydende beløb fra nedskrivning af fordringer og indbetaling med virkning fra skyldnerens
betalingstidspunkt.
Der kan være tale om beløb fra nedskrivninger, som opstår, fordi en fordringshaver har tilbageført
et beløb til restanceinddrivelsesmyndigheden, efter at der er gennemført inddrivelse og dækning af
den fordring, som det tilbageførte beløb vedrører. Nedskrivningen kan skyldes fejl i opgørelsen af
fordringen, eller at der er sket dobbeltdækning, fordi skyldneren selv har betalt direkte til fordrings-
haver.
Endvidere kan der være tale om indbetalinger, der skal tillægges virkning fra tidspunktet skyldne-
rens betaling, fordi skyldners indbetaling til restanceinddrivelsesmyndigheden i overensstemmelse
med gældende praksis for indbetalinger til SKAT tillægges virkning allerede fra det tidspunkt, hvor
skyldner indbetaler beløbet i bank eller på posthus, eller hvor det overføres fra skyldners konto, selv
om beløbet først er til rådighed for restanceinddrivelsesmyndigheden et par dage senere. I den situa-
tion kan der ske en dobbeltdækning af en fordring, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden i dette
tidsinterval har modtaget dækning på fordringen fra anden side.
Forslaget går ud på, at overskydende beløb, der opstår ved nedskrivninger og indbetalinger med
virkning fra skyldnerens betalingstidspunkt, skal kunne anvendes til dækning af alle de fordringer,
der er under inddrivelse hos skyldneren på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden
anvender det opståede overskydende beløb. Hvor det overskydende beløb stammer fra en tidligere
gennemført inddrivelsesindsats, er det en betingelse, at der alene sker dækning med det oversky-
dende beløb på fordringer, der var omfattet af den tidligere gennemførte inddrivelsesindsats, eller
på fordringer, der senere er blevet tilføjet den pågældende inddrivelsesindsats. Herved reduceres
kravene til systemunderstøttelse.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
16
For det
fjerde
foreslås det at reducere antallet af årlige forældelsesfrister for inddrivelsesrenter fra
365 til 12. Renten af fordringer under inddrivelse hos SKAT påløber og forfalder dagligt til beta-
ling. Dermed opstår der hver dag en ny forældelsesfrist for den enkelte rente. Det vil reducere sy-
stemkompleksiteten væsentligt, hvis forældelsesfristen for alle renter i stedet løber fra den 1. i må-
neden efter den måned, hvor renten forfalder til betaling. Herved opnås, at der årligt alene vil være
12 forældelsesfrister for renter.
For det
femte
foreslås det at ophæve den særlige dækningsrækkefølge, der gælder for særskilt løn-
indeholdelse, og som afviger fra den generelle bestemmelse om dækningsrækkefølgen i § 4 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Særreglen foreslås ophævet for at undgå systemkompleksitet
for det nye it-system.
For det
sjette
foreslås, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om, at et overskydende beløb
fra indbetaling til enten EFI/DMI eller det nye inddrivelsessystem, der er under udvikling, skal kun-
ne udbetales til skyldner frem for at søge at dække skyldige fordringer placeret i det andet system i
forhold til det system, der modtog beløbet. Skatteministeriet håber at kunne udvikle en løsning, der
muliggør en overførsel af beløb mellem de to systemer, men det er ikke givet, at dette lykkes, og da
der ofte vil være tale om små overskydende beløb, vil det kunne være mere hensigtsmæssigt for
restanceinddrivelsesmyndigheden at udbetale beløbet til skyldner frem for at søge at dække fordrin-
ger i det andet system.
Som et andet hovedelement i lovforslaget foreslås der en række præciseringer af inddrivelsesregler-
ne med henblik på at sikre et klarere retsgrundlag. Som led i arbejdet med udviklingen af det nye it-
system til inddrivelse har der ud over egentlige lovforenklingstiltag også vist sig behov for at præci-
sere enkelte bestemmelser i inddrivelseslovgivningen for at opnå så klart et retsgrundlag som muligt
af hensyn til det nye it-system og sagsbehandlingen.
Det gælder for det første en præcisering af regler om dækningsrækkefølgen for beløb, som SKAT
inddriver som led i en særlig inddrivelsesindsats. For det andet foreslås en præcisering af regler om
forrentning af inddrivelsesomkostninger for restanceinddrivelsesmyndigheden. Endelig præciseres
regler om indtrædelsesret, således at samtlige fordringer omfattet af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige kan modregnes i udbetalinger fra staten.
SKAT skal som restanceinddrivelsesmyndighed søge at inddrive alle fordringer, der er under ind-
drivelse, og en tvivl om retskraften af en fordring skal derfor afklares, inden der kan ske inddrivelse
af fordringen, forudsat at den ved retskraftvurderingen viser sig at være retskraftig. Der foreslås
derfor også en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om restanceinddrivel-
sesmyndighedens arbejde med sådanne retskraftvurderinger.
Endelig foreslås enkelte mindre præciseringer og justeringer af regler med betydning for inddrivel-
sesområdet.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forenkling af lovgivningen om inddrivelse af gæld til det offentlige
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
17
2.1.1. Fordringer skal kunne inddrives med alle tilgængelige inddrivelsesmidler, medmindre der
gælder en undtagelse
2.1.1.1. Gældende ret
Omfattet af anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er fordringer med
tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. §
1, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Private krav på underholdsbidrag,
som Udbetaling Danmark efter anmodning opkræver hos den bidragspligtige, jf. § 2, 1. pkt., i lov
om opkrævning af underholdsbidrag, er således også omfattet af loven. Renter, gebyrer og andre
omkostninger er i princippet selvstændige fordringer, men i loven er anvendt den systematik at ud-
sondre disse fordringer, der kendetegnes ved at vedrøre den fordring, der er under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. SKAT.
I § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er skatteministeren givet en be-
myndigelse til at fastsætte regler om, at loven desuden finder anvendelse på fordringer, der er fast-
sat ved lov eller i henhold til lov. Bemyndigelsen er udnyttet i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1513
af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvor det anføres, at loven bl.a. finder
anvendelse på private og udenlandske fordringer på underholdsbidrag, tilbagebetalingskrav fra A-
kasser, fordringer på kontrolafgifter fra trafikselskaber, fordringer på gebyrer fra private klagenævn
og krav fra Landsbyggefonden og Byggeskadefonden på pligtige indbetalinger og bidrag efter lov
om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger, krav fra Byggeskadefonden vedrørende byg-
ningsfornyelse på ekstraordinære bidrag efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, krav fra
Grundejernes Investeringsfond på pligtige indbetalinger efter lov om midlertidig regulering af bo-
ligforholdene, krav fra administrator på indbetalinger fra ejeren efter lov om tvungen administration
af udlejningsejendomme, krav på licens og kontrolafgift fra Danmarks Radio og krav fra godkendte
undervisningsinstitutioner samt krav vedrørende bilsyn.
I § 1, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at loven også finder anven-
delse på opkrævning og inddrivelse af udenlandske, færøske og grønlandske skattekrav i skattesa-
ger, som ikke er straffesager, samt på inddrivelse af andre krav fra det offentlige, som efter anmod-
ning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat, på Færøerne eller i Grønland opkræves
eller inddrives her i landet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt
indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.
Fordringer, der omfattes af anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan
af restanceinddrivelsesmyndigheden inddrives ved lønindeholdelse og udpantning (udlæg), hvis de
omfattes af den positive oplistning af fordringstyper i lovens bilag 1, jf. henholdsvis §§ 10 og 11 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
18
Bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige oplister i nr. 1-35 en række fordringstyper.
Flere af bestemmelserne er affattet med brede formuleringer, der beskriver de omfattede fordrings-
typers karakteristika, hvilket i princippet kræver, at man for hver enkelt fordring må vurdere, om
den svarer til beskrivelsen af fordringstyperne i bilag 1.
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige viderefører den udpantningsret, der tidligere for en
lang række fordringstyper var hjemlet i lov om udpantning og i en række bestemmelser i særlovgiv-
ningen. Både lov om udpantning og særlovgivningens bestemmelser om udpantningsret blev ophæ-
vet den 1. januar 2009, da lov om inddrivelse af gæld til det offentlige trådte i kraft.
Det anføres i lovforslaget til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – lovforslag nr. L 20, Fol-
ketingstidende 2008-09, tillæg A, side 278, i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 10 – at
det var hensigten at opnå sammenfald mellem fordringer, der kan inddrives ved udpantning og ved
lønindeholdelse, hvilket ikke fuldt ud var tilfældet før den 1. januar 2009.
Der er flere gange foretaget en udvidelse af de fordringstyper, der skal kunne inddrives ved lønin-
deholdelse og udpantning, senest ved lov nr. 1500 af 23. december 2014, der i bilag 1 til lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige bl.a. indføjede nr. 34 om bibliotekers erstatningskrav for bort-
kommet eller ødelagt udlånsmateriale og nr. 35 om krav vedrørende fraflytningsgarantier. For bibli-
otekernes erstatningskrav er lønindeholdelses- og udpantningsretten betinget af, at skyldner skrift-
ligt har anerkendt kravet, medmindre kravet vedrører erstatning for udlånsmateriale, der ikke er
afleveret af skyldner, og det pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af lånte ma-
terialer. Kommuner m.v. har ifølge lovgivningen, jf. bl.a. lov om almene boliger m.v., i flere tilfæl-
de en garantiforpligtelse for opfyldelsen af kontraktmæssige forpligtelser, som en boligtager har
over for udlejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. Hvis en fraflytningsgaranti tiltrædes af
udlejer, fordi boligtageren ikke har opfyldt sin kontraktmæssige forpligtelse til selv at istandsætte
boligen ved sin fraflytning, får garanten (kommunen m.v.) et regreskrav mod boligtageren. En tvist
mellem udlejer og boligtager om istandsættelsesudgifterne skal være afklaret, inden udlejers krav
kan sendes til kommunen m.v., med henblik på at udlejer tiltræder fraflytningsgarantien. Når re-
stanceinddrivelsesmyndigheden fra kommunen m.v. modtager de regreskrav, der herefter opstår, til
inddrivelse, vil der derfor være tale om endelige krav, der ikke længere kan være omfattet af en
tvist. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til lov nr. 1500 af 23. december 2014, jf. lov-
forslag nr. L 42, Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 42 som fremsat, side 19.
De betingelser, der fremgår af bilag 1, nr. 34 og 35, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
skyldes, at der er tale om civilretlige fordringer, og sådanne kendetegnes ved, at en uenighed mel-
lem fordringshaver og skyldner om fordringens berettigelse typisk vil være et domstolsanliggende,
fordi der ikke i det administrative klagesystem er mulighed for at få afklaring.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
19
Ved civilretlige fordringer forstås pengekrav, der har deres udspring i civilretten, der er en samlebe-
tegnelse for de retsregler, der ikke har deres baggrund i de offentligretlige regler, men i stedet regu-
lerer forholdet mellem fysiske og juridiske personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på
navnlig aftaleretlige, ejendomsretlige og formueretlige regler. Afgrænsningen mellem civilretten og
den offentlige ret er somme tider flydende. En myndighed kan indgå en aftale, der vil være civilret-
lig, men myndighedens mulighed for at indgå aftalen kan være reguleret i den offentligretlige lov-
givning. Blandt civilretlige fordringer kan nævnes erstatningskrav og andre krav, der skyldes mis-
ligholdelse af en kontrakt, erstatningskrav uden for en kontrakt, f.eks. som følge af hærværk mod
det offentliges ejendom, samt visse tilbagesøgningskrav, der skyldes en betaling i vildfarelse.
Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring og § 1 a, stk. 1, i lov om erstat-
ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., i begge tilfælde mod ansvarlige skadevoldere i forbin-
delse med terrorhandlinger, jf. straffelovens §§ 114 og 114 a, kan inddrives ved lønindeholdelse og
udpantning, i det omfang statens regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsple-
jelovens § 478, jf. § 10 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring og § 1 a, stk. 2, i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl. Samme adgang til inddrivelse gælder for statens regreskrav efter
§ 17, stk. 1, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. stk. 2.
For alle fordringstyper, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er der som
udgangspunkt mulighed for inddrivelse ved erindringsskrivelser, afdragsordninger og modregning.
Det gælder også civilretlige fordringer.
Højesteret har i sin dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1955, side 13, afgjort, at det ikke afskæ-
rer modregning, at hovedmanden, dvs. den, der modregnes over for, bestrider modregnerens for-
dring, der kaldes modfordringen. Hovedmanden må i sådanne tilfælde udnytte sine retsmidler, f.eks.
en rekursadgang eller muligheden for sagsanlæg ved domstolene.
Hvis en skyldner over for restanceinddrivelsesmyndigheden fremsætter indsigelse mod fordringens
eksistens eller størrelse, vil skyldners indsigelse mod fordringen ikke blive tillagt opsættende virk-
ning på inddrivelsen, jf. § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, men re-
stanceinddrivelsesmyndigheden kan dog vælge at tillægge indsigelsen opsættende virkning, hvis der
er en begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. I øvrigt gæl-
der, at indsigelsen om fordringens eksistens eller størrelse skal afklares af fordringshaver, jf. § 2,
stk. 2, 2. pkt., medmindre der er tale om en indsigelse om, at fordringen er ophørt helt eller delvist
som følge af restanceinddrivelsesmyndighedens administration, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., hvorefter
Skatteankestyrelsen tager stilling til indsigelsen, eller en indsigelse over for berettigelsen af en kon-
trolafgift for overtrædelse af bestemmelserne i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksom-
hed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber, i hvilket tilfælde fogedretten skal behandle indsigel-
sen, jf. § 18, stk. 1. Hvis fordringshaver ikke søger skyldners indsigelser om kravets eksistens eller
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
20
størrelse afklaret inden rimelig tid, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagesende kravet til
fordringshaver, jf. § 2, stk. 2, 4. pkt.
For udlægsforretninger, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, finder
retsplejelovens kapitel 45-47 (§§ 478-526) anvendelse, medmindre andet er bestemt i loven, jf. § 5,
stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
I § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. er bestemt, at fo-
gedretten træffer afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pantefogeder. Afgø-
relsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503. Pantefogeder kan henskyde tvivlsspørgs-
mål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser. I § 6, stk. 3, i lov om frem-
gangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. er det bestemt, at indsigelser under forret-
ningen kan fremsættes over for pantefogeden, som underretter fogedretten om indsigelserne. Efter
forretningen kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Fristen for fremsættelse af indsigelser
er 4 uger fra forretningens foretagelse.
Lovgivningen indeholder flere bestemmelser om tvangsbøder, der pålægges for at få nogen til at
opfylde en forpligtelse over for det offentlige. I retsplejelovens § 997, stk. 3, 1. pkt., bestemmes
eksempelvis, at der i domme, hvorved nogen forpligtes til at opfylde en forpligtelse mod det offent-
lige, som tvangsmiddel kan fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen. I opkrævnings-
lovens § 18 a fastslås, at SKAT kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige
ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter lovens § 4 a
(om pligt til at indsende angivelse eller indberetning af skatter og afgifter) og § 11, stk. 11, (om
pligten for ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af en virksomhed til ikke at fortsætte eller
indlede driften af virksomheden, hvis virksomhedens registrering er ophørt, inddraget eller nægtet)
og at de daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
Tvangsbøder kan ikke afvikles gennem indgåelsen af en afdragsordning. For politiets tvangsbøder
fremgår dette af § 4, stk. 2, nr. 1, i bødebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 409 af 9. april 2015.
Tvangsbødeskyldnerens eventuelt manglende betalingsevne skal ikke kunne føre til, at tvangsbøden
afvikles gennem indgåelsen af en afdragsordning. Skyldneren kan blot opfylde sin forpligtelse. Der
er derfor intet beskyttelsesværdigt behov for at yde skyldneren den imødekommelse, som en af-
dragsordning er udtryk for.
2.1.1.2. Lovforslaget
Det vil indebære en væsentlig forenkling af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og dermed
en væsentlig del af det regelgrundlag, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal administrere ud
fra, hvis alle fordringer, der modtages til inddrivelse, som udgangspunkt kan inddrives med alle de
inddrivelsesmidler, som gældende ret – lovgivning og retssædvane – stiller til rådighed for restance-
inddrivelsesmyndigheden. Det foreslås derfor, at den eksisterende positive afgrænsning af, for hvil-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
21
ke fordringstyper der kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse og udpantning (udlæg), jf. bilag 1 til
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ændres til en negativ afgrænsning, således at der for
alle fordringstyper, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal forestå inddrivelsen af, kan ske ind-
drivelse med samtlige tilgængelige inddrivelsesmidler, jf. ovenfor, medmindre der i bilag 1, der
foreslås nyaffattet, er gjort en undtagelse for den enkelte fordringstype.
Som nævnt ovenfor kendetegner det den nuværende beskrivelse af fordringstyperne, at der er an-
vendt brede formuleringer med angivelse af fordringstypernes karakteristika, og netop denne om-
stændighed bidrager til at skabe tvivl om muligheden for at inddrive fordringen ved lønindeholdelse
eller udlæg.
Det foreslås derfor, at det i § 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastslås, at alle fordrin-
ger omfattet af loven kan inddrives ved afdragsordninger, lønindeholdelse, modregning, udpantning
(udlæg) og anden form for inddrivelse, medmindre andet følger af bilag 1, der foreslås at skulle
indeholde en angivelse af fordringstyper, for hvilke der gælder en undtagelse med hensyn til anven-
delsen af de enkelte inddrivelsesmidler. Derved reduceres kompleksiteten i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige til gavn for det kommende it-system, der derved slipper for at skulle kunne
understøtte særregler for en lang række fordringstyper, ligesom fordringshavere og skyldnere også
opnår et mere præcist billede af, hvorledes inddrivelsen for de enkelte fordringstyper kan foregå.
De inddrivelsesbegrænsninger, der er indlagt i de enkelte inddrivelsesskridt, vil fortsat være gæl-
dende. Ved udlæg indeholder retsplejeloven eksempelvis en række begrænsninger, jf. f.eks. § 509
om trangsbeneficiet og § 512, stk. 3, om forbud mod udlæg i bl.a. krav på pension eller i krav på
understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige, dvs. udbetalinger, der har forsørgelseskarakter. Et
udlægsforbud vedrørende en udbetaling vil som regel indebære, at der heller ikke kan modregnes i
den pågældende udbetaling til skyldneren. Det foreslås ikke at ændre på dette. Lov om en børne- og
ungeydelse tillader eksempelvis i § 11, stk. 2, trods det retsforfølgningsforbud, der er i stk. 1, mod-
regning i børne- og ungeydelse med restancer vedrørende brug af daginstitution og skolefritidsord-
ning samt med tilbagebetalingskrav efter lov om en børne- og ungeydelse. Et andet eksempel er lov
om individuel boligstøtte, der i § 49, stk. 2, bestemmer, at krav på boligstøtte ikke kan gøres til gen-
stand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Dog tillades ifølge § 49, stk. 1, modregning
med krav på tilbagebetaling af boligstøtte i fremtidig boligsikring (dvs. boligstøtte til ansøgere, der
ikke er pensionister, jf. lovens § 3, stk. 1) eller boligydelse (dvs. – som udgangspunkt – boligstøtte
til pensionister, jf. lovens § 4, stk. 1). Endelig kan for meget udbetalt social pension ifølge § 49, stk.
3, modregnes i boligydelse og boligsikring. Også disse begrænsninger i adgangen til retsforfølgning
og modregning vil fortsat være gældende.
Det foreslås, at der i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foretages en negativ af-
grænsning, således at fordringstyper, for hvilke der gælder begrænsninger med hensyn til anvendel-
sen af de inddrivelsesmidler, som restanceinddrivelsesmyndigheden kan anvende i sin restanceind-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
22
drivelse, anføres med angivelse af den begrænsning, der skal være gældende for den pågældende
fordringstype.
Hvis anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremover tilføres nye for-
dringstyper gennem ændret lovgivning, vil der i den forbindelse hos det pågældende ministerium
skulle tages stilling til, om der i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal indsæt-
tes en begrænsning i anvendelsen af inddrivelsesmidlerne på den gældende fordringstype, fordi det
vurderes, at der foreligger tungtvejende grunde, der taler for en sådan begrænsning. Det samme vil
kunne være tilfældet, hvis det eksisterende regelgrundlag om fordringstyperne ændres.
Det foreslås, at der for civilretlige fordringer, hvor en uenighed om fordringens berettigelse normalt
vil normalt være et domstolsanliggende, jf. ovenfor, skal gøres den undtagelse, at disse fordringer
ikke kan inddrives ved lønindeholdelse og udpantning, men at den eksisterende adgang til at inddri-
ve bibliotekers erstatningskrav vedrørende ødelagt eller bortkommet udlånsmateriale ved løninde-
holdelse og udpantning, jf. bilag 1, nr. 34, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, fortsat skal
bestå. Det samme foreslås for den eksisterende adgang til at inddrive fraflytningsgarantier ved løn-
indeholdelse og udpantning, jf. bilag 1, nr. 35.
Det foreslås også, at statens regreskrav mod ansvarlige skadevoldere i forbindelse med terrorhand-
linger efter § 10 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, statens regreskrav mod ansvarlige skade-
voldere i forbindelse med terrorhandlinger efter § 1 a, stk. 1, i lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl. og statens regreskrav efter § 17, stk. 1, i lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser fortsat skal kunne inddrives ved lønindeholdelse og udpantning, i det omfang statens
regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478.
Skyldneren vil ikke miste sin adgang til at fremsætte indsigelse mod den civilretlige fordrings eksi-
stens eller størrelse i forbindelse med inddrivelsen. En sådan indsigelse vil skulle behandles efter de
gældende regler, dvs. af fordringshaver, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, eller af Skatteankestyrelsen, hvis indsigelsen drejer sig om restanceinddrivelsesmyndig-
hedens administration af fordringen, f.eks. undladt forældelsesafbrydelse, mens fordringen var un-
der inddrivelse, jf. § 17, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. En indsigelse mod
fordringens eksistens eller størrelse vil som udgangspunkt ikke blive tillagt opsættende virkning på
inddrivelsen, men hvis indsigelsen skaber en begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort
korrekt eller ikke eksisterer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden dog tillægge indsigelsen opsæt-
tende virkning på inddrivelsen, således at denne stilles i bero, jf. § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Det foreslås, at tvangsbøder også fortsat skal undtages fra adgangen til at blive afviklet gennem en
afdragsordning, da skyldneren blot kan opfylde sin pligt til handling eller undladelse. Der er derfor
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
23
intet beskyttelsesværdigt behov for at yde skyldneren den imødekommelse, som en afdragsordning
er udtryk for, da en afdragsordning vil virke stik imod hensigten med tvangsbøden.
2.1.2. Ophævelse af særregler i anden lovgivning
2.1.2.1. Gældende ret
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes i § 1, stk. 3, 1. pkt., at reglerne i anden
lovgivning om opkrævning og inddrivelse af de fordringer, der er omfattet af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, finder anvendelse. Som eksempel nævnes i bestemmelsen regler om udpant-
ningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, renter, gebyrer og
afgifter, eftergivelse og henstand m.v. I 2. pkt. bestemmes, at reglen i 1. pkt. også finder anvendelse
på fordringer som nævnt i § 1, stk. 2, medmindre andet følger af det pågældende retlige hjemmels-
grundlag. Bestemmelsen i § 1, stk. 2, bestemmer, at lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
også gælder for opkrævning og inddrivelse af udenlandske, færøske og grønlandske skattekrav i
skattesager, som ikke er straffesager, samt for inddrivelse af andre krav fra det offentlige, som efter
anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat, på Færøerne eller i Grønland
opkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en admi-
nistrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.
Reglen i § 1, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan føres tilbage til § 1,
stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, der trådte i kraft den 1. november
2005. Reglerne i §§ 1-4 i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer blev ophævet med
virkning fra den 1. januar 2009, jf. § 112, nr. 1, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvens-
ændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), som følge af at bestemmelser-
ne skulle videreføres i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Henvisningen til regler i anden lovgivning om udpantning, lønindeholdelse, eftergivelse og hen-
stand har dog siden den 1. januar 2009 ikke haft nogen relevans, fordi man med lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, der trådte i kraft den 1. januar 2009, netop ønskede at harmonisere disse
regler, således at de blev samlet i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget til lov nr. 1336 af 19. december 2008 – lovforslag nr. 21, Folketingsti-
dende 2008-09, tillæg A, side 303 – anføres således, at reglerne om lønindeholdelse i kildeskattelo-
ven, om udpantning i udpantningsloven og i særlove og om eftergivelse i opkrævningsloven fore-
slås ophævet, idet tilsvarende regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til
det offentlige foreslås samlet i én lov. Endvidere anføres, at en lang række henvisningsregler i sær-
love tilsvarende foreslås ophævet, idet disse regler bliver overflødige, når reglerne om udpantning,
lønindeholdelse og eftergivelse findes i én lov.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
24
Ved lov nr. 1336 af 19. december 2008 blev bestemmelser i anden lovgivning om udpantning, løn-
indeholdelse, eftergivelse og henstand derfor ophævet. Enkelte sådanne bestemmelser overlevede
dog ved en fejl denne harmonisering.
Andre bestemmelser har også mistet deres betydning. Det gælder f.eks. kildeskattelovens § 72, 1.
pkt., hvorefter skattebeløb, som ikke betales rettidigt, tillige med tillæg, renter og gebyrer inddrives
efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Efter 2. pkt. fastsætter skatteministeren
nærmere regler om opkrævningen. Bestemmelsen i § 72 fik sin nuværende affattelse ved § 2, nr. 2, i
lov nr. 823 af 19. december 1989 (Kommuneaftalen). I de specielle bemærkninger til § 2, nr. 2, i
lovforslaget til ændringsloven – lovforslag nr. L 7, Folketingstidende 1989-90, tillæg A, side 296 –
anføres, at det af den kommuneaftale, der lå til grund for lovforslaget, fremgår, at inddrivelse af A-
skatter og selskabsskatter, der dengang blev udført af de kommunale pantefogeder, skal overføres til
staten, hvor de regionale told- og skatteforvaltninger skal varetage opgaven. Det fremgår også, at
henvisningen gælder lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., hvorfor
lovtitlen ved en fejl ikke er gengivet korrekt i bestemmelsen. Af de specielle bemærkninger fremgår
endvidere, at skatteministeren ved bekendtgørelse kan fastlægge, hvem der skal foretage inddrivel-
sen af de forskellige typer skattekrav. Desuden fremgår, at det ved bekendtgørelsen vil blive fastsat,
at A-skatterestancer og selskabsskatter fremover skal inddrives af statslige myndigheder. Ved affat-
telsen af bemyndigelsen til skatteministeren er bestemmelsen kommet til at fremstå som en be-
stemmelse, der vedrører opkrævning og ikke inddrivelse.
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder ikke regler, der nærmere regulerer, hvilke
betingelser der skal være opfyldt, for at modregning kan ske. Loven indeholder regler om dæk-
ningsrækkefølgen ved modregning (§ 7), om indtrædelsesret (§ 8), om adgang til modregning trods
tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betalingen (§ 9) og om fritagelse fra pligt til
partshøring og vurdering af skyldnerens økonomiske forhold ved SKATs modregninger som enten
restanceinddrivelsesmyndighed eller fordringshaver (§ 9 a).
Da §§ 4-7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige trådte i kraft den 1. august 2013, forsvandt
samtidig behovet for i anden lovgivning at søge afklaret, hvilken dækningsrækkefølge der skal an-
vendes, når restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordele de beløb, der er inddrevet, på de fordrin-
ger, som den pågældende inddrivelsesindsats omfattede, samt behovet for at kunne opkræve renter
og gebyrer med hjemmel i anden lovgivning.
Bestemmelsen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmer således, hvilken dæk-
ningsrækkefølge der skal anvendes for beløb, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,
mens § 7 indeholder en særlig dækningsrækkefølgeregel om modregning, hvorefter den udbetalende
myndighed skal dækkes først med sin fordring, hvis denne myndighed træffer afgørelse om mod-
regning. Dernæst dækkes fordringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
25
modregning for, mens andre fordringer under opkrævning dækkes sidst, hvis der træffes afgørelse
om modregning med disse.
Beløb, der inddrives ved udlæg, kan alene anvendes til dækning af de fordringer, for hvilke udlæg-
get er foretaget, jf. forudsætningsvist retsplejelovens § 507, stk. 1, hvorefter udlæg foretages i så
stor en del af skyldners formue, som er nødvendig til dækning af kravet samt af omkostninger ved
forretningen og det udlagtes opbevaring indtil auktionen. Viser det sig, at det provenu, som realisa-
tionen af det udlagte indbringer, ikke er tilstrækkeligt til at dække alle fordringer, som udlægget
blev foretaget for, anvendes dækningsrækkefølgen i § 4, når udlægget er foretaget af restanceind-
drivelsesmyndighedens pantefogeder.
Beløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med såkaldt universalfor-
følgning, dvs. navnlig konkurs, rekonstruktion og gældssanering, omfattes ikke af dækningsrække-
følgen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Endelig indeholder § 5 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige en bestemmelse om inddrivel-
sesrenten, der påløber fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, mens § 6
indeholder en bestemmelse om gebyrer.
2.1.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at § 1, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres, således at henvis-
ningen til regler i anden lovgivning om inddrivelse udgår af bestemmelsen, der herefter alene be-
stemmer, at regler i anden lovgivning om opkrævning af fordringer fortsat finder anvendelse. Op-
krævningen er således alene i beskedent omfang reguleret af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, jf. navnlig denne lovs § 2.
Som det fremgår ovenfor, har henvisningen til regler i anden lovgivning om dækningsrækkefølge,
lønindeholdelse m.v. ikke længere nogen særlig funktion, ligesom bestemmelsen med sit nuværen-
de indhold strider mod det forenklingshensyn, som er bærende for dette lovforslag. Om begrebet
dækningsrækkefølgen gælder, at det i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke omfatter
universalforfølgning, jf. ovenfor. Den ændrede affattelse af § 1, stk. 3, ændrer ikke herpå.
Det foreslås samtidig, at den eksisterende regel i § 1, stk. 3, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, hvorefter regler som nævnt i 1. pkt. desuden finder anvendelse på fordringer som
nævnt i § 1, stk. 2, dvs. visse udenlandske fordringer, jf. ovenfor, medmindre andet fremgår af det
pågældende retlige hjemmelsgrundlag, flyttes til § 1, stk. 2, som et nyt 2. pkt., der fastslår, at op-
krævningen og inddrivelsen af de i § 1, stk. 2, 1. pkt., nævnte krav sker efter de regler, der gælder
for opkrævningen og inddrivelsen af de øvrige fordringer omfattet af denne lov, medmindre andet
følger af det pågældende hjemmelsgrundlag. Det foreslås således, at ordet »retlige« udgår som væ-
rende overflødigt.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
26
Det foreslås samtidig, at en række bestemmelser i anden lovgivning, hvis funktion er overtaget af
tilsvarende bestemmelser i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ophæves, da de reelt er
overflødige, eller flyttes til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det drejer sig bl.a. om henvisninger til ikke længere aktuelle regler i kildeskatteloven. Disse hen-
visninger er ved en fejl ikke blevet fjernet. Reglen om lønindeholdelse for skatter, der opkræves
efter kildeskatteloven, var førhen placeret i kildeskattelovens § 73, men denne bestemmelse blev
ophævet ved lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige). Det foreslås derfor at fjerne disse overflødige henvisninger til kilde-
skatteloven.
Herudover er der fortsat steder i særlovgivningen, hvor det fremgår, at en given fordring til det of-
fentlige kan inddrives ved udpantning, f.eks. i § 20, stk. 2, i lov om kvalitet og sikkerhed ved hånd-
tering af humane væv og celler (vævsloven), hvor det fremgår, at Sundhedsstyrelsens krav på geby-
rer, som der er fastsat bestemmelser om i medfør af § 20, stk. 1, kan inddrives ved udpantning.
Denne hjemmel til udpantning burde være ophævet ved lov nr. 1336 af 19. december 2008. Inddri-
velsesadgangen reguleres af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og i nærværende lov-
forslag foreslås, at al gæld til det offentlige som hovedregel kan inddrives med alle tilgængelige
inddrivelsesmidler, medmindre fordringen optræder som en af undtagelserne i det nyaffattede bilag
1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Disse udpantningsbestemmelser foreslås ophævet
som værende overflødige.
Bestemmelsen i kildeskattelovens § 72 er også i dag overflødig, jf. ovenfor, hvorfor den foreslås
ophævet. Det foreslås samtidig, at overskriften til kildeskattelovens afsnit VII, der i dag er »Hæftel-
ses- og inddrivelsesbestemmelser«, ændres til »Hæftelsesbestemmelser m.v.« Tidligere indeholdt
afsnit VII inddrivelsesbestemmelser i § 72, stk. 2 og 3, om henholdsvis subsidiært ægtefælleudlæg
for skatterestancer og modregning med skatterestancer i ægtefællens overskydende skat samt i § 73
om lønindeholdelse, men bestemmelserne er ophævet, fordi de i dag findes i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige i henholdsvis §§ 12 og 10. Kildeskattelovens §§ 73 B, 73 C og 73 D inde-
holdt tidligere bestemmelser om eftergivelse, der traditionelt henføres til inddrivelsesområdet, men
§§ 73 B og 73 er ophævet, mens § 73 D alene indeholder en bestemmelse om henstand, der alene
har selvstændig betydning for opkrævningen. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indehol-
der i §§ 13-15 bestemmelser om eftergivelse, mens § 3, stk. 3, giver restanceinddrivelsesmyndighe-
den mulighed for at yde henstand med betalingen af fordringer, der er under inddrivelse. Overskrif-
ten i kildeskattelovens afsnit VII er derfor i dag misvisende.
Endelig optræder i særlovgivningen bestemmelser, hvor der henvises til, at pålæg om f.eks. lønin-
deholdelse gives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Da restanceinddrivelsesmyndigheden er den
eneste myndighed, der kan give et pålæg om lønindeholdelse, foreslås disse bestemmelser ophævet.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
27
2.1.3. Ophævelse af adgang til at overdrage fordringer, der ikke er inddrivelsesparate
2.1.3.1. Gældende ret
Fordringer overdrages fra fordringshaver til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen
er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Såfremt forholdene i særlig grad taler for det, kan fordrin-
ger dog overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden på et tidligere tidspunkt, jf. § 2, stk. 3, 4.
pkt.
Bestemmelsen kan uændret føres tilbage til § 2, stk. 3, 3. pkt., i lov om opkrævning og inddrivelse
af visse fordringer. I lovforslaget til denne lov – lovforslag nr. L 112, Folketingstidende 2004-05 (2.
samling), tillæg A – anføres i de almindelige bemærkninger på side 4636, at bestemmelsen bl.a.
skal kunne anvendes, hvis der er krav til opkrævning vedrørende f.eks. underholdsbidrag og dagin-
stitutionsbetaling, samtidig med at en eller flere andre fordringer er overgået til inddrivelse hos re-
stanceinddrivelsesmyndigheden. Skyldneren vil i en sådan situation kunne være interesseret i en
samlet afviklingsordning, hvor også fremtidige rater omfattes af betalingsaftalen, således at afvik-
lingsordningen omfatter hele gældsforholdet.
Reglen om tidligere overdragelse er således baseret på hensynet til skyldner. Dette kan samtidig – i
fordringshavers interesse – sikre en samlet inddrivelse, idet også fremtidige rater vil blive omfattet,
således at afviklingsordningen omfatter hele gældsforholdet.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i disse situationer både håndtere fordringer, der er inddri-
velsesparate, og fordringer, der ikke er inddrivelsesparate (men alene er i opkrævningsfasen). Dette
medfører en høj grad af kompleksitet i it-systemet.
I § 10 i bekendtgørelse nr. 309 af 30. marts 2016 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalings-
krav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats anføres det, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsord-
ning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Det anføres endvidere, at
kommunen træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal
kommunen skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.
En tilsvarende bestemmelse findes i § 10 i bekendtgørelse nr. 1368 af 5. december 2013 om kom-
munalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social
service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
28
Det bestemmes i § 11, stk. 1, i de to førnævnte bekendtgørelser, at hvis skyldneren anmoder herom,
f.eks. fordi skyldneren allerede har andre tilbagebetalingskrav, der er overdraget til restanceinddri-
velsesmyndigheden, skal kommunen overdrage fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden på
et tidligere tidspunkt end nævnt i § 10. Disse regler svarer således indholdsmæssigt til § 2, stk. 3, 4.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Hensynet til en skyldner, der både har en afdragsordning med f.eks. en kommune og samtidig har
gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, varetages efter gældende ret også på
anden vis, idet skyldner når som helst kan anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om en beta-
lingsevnevurdering efter kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af
gæld til det offentlige, jf. § 5, stk. 6, i bekendtgørelsen.
Kapitel 6 i ovennævnte bekendtgørelse anviser, hvorledes den maksimale indeholdelsesprocent ved
brug af betalingsevnevurdering fastsættes. Det er således fastsat i § 13, stk. 2, i bekendtgørelsen, at
det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige
nettoindkomst med fradrag af en række specifikke udgifter.
De udgifter, som kan fradrages, omfatter bl.a. efter § 13, stk. 2, nr. 7, et rådighedsbeløb, jf. § 21, og
efter § 13, stk. 2, nr. 9, ydelser på anden gæld, jf. § 23. Af § 23 fremgår det, at bl.a. ydelser på stu-
diegæld, tilbagebetalingspligtige sociale ydelser og ydelser, der betales på afdragsordninger omfat-
tet af § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og afdragsordninger omfattet af § 5,
eller som inddrives ved lønindeholdelse efter § 8, kan fradrages. Afdragsordninger efter § 2, stk. 3,
er afdragsordninger, som fordringshaver – f.eks. en kommune – har fastsat. Herved kan der ved
fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent tages højde for eventuel gæld til kommunen,
fordi denne netop fradrages som udgift ved beregningen af betalingsevnen.
2.1.3.2. Lovforslaget
En af grundene til, at inddrivelsessystemet EFI ikke kunne fungere, var, at systemet skulle tage hen-
syn til mange særregler for forskellige typer af gæld.
Det er derfor målsætningen, at det system, som skal it-understøtte den fremtidige inddrivelse af
gæld til det offentlige, skal være mindre komplekst end EFI. Som et led heri er det tanken, at for-
dringer, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, så vidt muligt skal kunne udsættes for
alle inddrivelsesskridt, dvs. afdragsordninger, lønindeholdelse, modregning, udpantning (udlæg)
m.v., så antallet af særspor i systemet minimeres.
De gældende regler om adgangen til at overdrage ikke-inddrivelsesparate fordringer til restanceind-
drivelsesmyndigheden medfører kompleksitet i it-systemet, idet de nævnte fordringer ikke er ind-
drivelsesparate. De kan derfor alene indgå i en afdragsordning, men kan ikke omfattes af andre ind-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
29
drivelsesskridt. Det foreslås på den baggrund at ophæve adgangen til at overdrage ikke-
inddrivelsesparate fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Adgangen til at anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om en betalingsevnevurdering efter kapi-
tel 6 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
bekendtgørelsens § 5, stk. 6, berøres ikke af forslaget, hvorfor hensynet til en skyldner, der både har
en afdragsordning med f.eks. en kommune og samtidig har gæld under inddrivelse hos restanceind-
drivelsesmyndigheden, fortsat kan varetages, fordi de beløb, som skyldner betaler til kommunen
ved afdragsordningen, ved en betalingsevnevurdering vedrørende de fordringer, der er under ind-
drivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil blive fradraget, ligesom det er tilfældet med det
rådighedsbeløb, som skyldner skal sikres, jf. ovenfor.
2.1.4. Enklere regler for anvendelse af nedskrivningsbeløb (gennemført inddrivelse fastholdes)
2.1.4.1. Gældende ret
I visse tilfælde vil der efter en allerede gennemført inddrivelse og dækning af en fordring i inddri-
velsessystemet ske en såkaldt nedskrivning af den pågældende fordrings størrelse. Nedskrivningen
kan f.eks. skyldes fejl i opgørelsen af fordringen hos fordringshaver, eller at der er sket en dobbelt-
dækning, dvs. at fordringshaver allerede har modtaget betaling direkte fra skyldneren, uden at re-
stanceinddrivelsesmyndigheden er blevet informeret herom. Nedskrivningen kan omfatte både dele
af en fordring og hele fordringen. I sidstnævnte tilfælde tales ofte om en tilbagekaldelse af fordrin-
gen. Ved nedskrivningen skal der ske en regulering af fordringen, og eventuelt allerede afregnede
beløb tilbageføres fra fordringshaver til restanceinddrivelsesmyndigheden. Renter vedrørende den
nedskrevne del af fordringen tilbageføres også.
Indbetalinger med virkning fra skyldnerens betalingstidspunkt opstår, fordi skyldners indbetaling til
restanceinddrivelsesmyndigheden i overensstemmelse med gældende praksis for indbetalinger til
SKAT tillægges virkning allerede fra det tidspunkt, hvor skyldner ikke længere har rådighed over
beløbet. Det er eksempelvis tilfældet, hvis en skyldner foretager en indbetaling til restanceinddrivel-
sesmyndigheden via en bank eller et posthus, eller hvis indbetalingen sker ved en overførsel fra
skyldners konto til restanceinddrivelsesmyndigheden, og beløbet først er til rådighed for restance-
inddrivelsesmyndigheden et par dage senere. I dette tidsinterval kan restanceinddrivelsesmyndighe-
den have modtaget andre indbetalinger med en senere datering, og der kan derved på fordringen
opstå en dobbelt dækning, som skal korrigeres. Dette kan ske, fordi restanceinddrivelsesmyndighe-
den har iværksat flere inddrivelsesindsatser mod den samme fordring – eksempelvis hvor skyldne-
ren indbetaler på en afdragsordning, og restanceinddrivelsesmyndigheden gennemfører en modreg-
ning, inden skyldnerens betaling modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Både i den situation, hvor der sker nedskrivning af en fordring, og i den situation, hvor der kommer
indbetalinger, der skal tillægges virkning fra skyldnerens betalingstidspunkt, kan der opstå et over-
skydende beløb. Det overskydende beløb inklusive renter anvendes i første omgang til dækning af
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
30
eventuel resterende gæld på den nedskrevne fordring. Er der ikke yderligere gæld på denne for-
dring, skal restanceinddrivelsesmyndigheden tage stilling til anvendelsen af det overskydende be-
løb. Beløbet kan under visse betingelser anvendes til dækning af skyldnerens eventuelle øvrige for-
dringer, der er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, eller det kan udbetales til
skyldner, hvis der ikke er yderligere gæld til inddrivelse.
Efter de gældende regler sker fordelingen af det overskydende beløb mellem skyldnerens eventuelle
øvrige fordringer under inddrivelse i henhold til reglerne om dækningsrækkefølgen, som disse er
fastsat i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Reglerne betyder, at eventuelle bøder dækkes først, dernæst dækkes eventuelle underholdsbidrag,
og til sidst dækkes andre fordringer. Kan der kun ske delvis dækning af fordringer inden for samme
kategori, dækkes fordringer i den rækkefølge, de er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den, dvs. det såkaldte FIFO-princip. Renter dækkes endvidere før hovedkrav. Dækningsrækkeføl-
gen anvendes indsatsspecifikt, således at inddrevne beløb kun anvendes til dækning af de fordrin-
ger, der var omfattet at den konkrete inddrivelsesafgørelse eller indsats (f.eks. betalingspåkrav, af-
dragsordning, lønindeholdelse eller udlæg).
Et overskydende beløb opstået som følge af nedskrivning på en fordring, hvor der allerede er gen-
nemført dækning, kan kun anvendes til dækning af fordringer, der var omfattet af den pågældende
inddrivelsesindsats på tidspunktet for den oprindelige dækning. For overskydende beløb, som opstår
ved indbetalinger, der skal tillægges virkning fra skyldners betalingstidspunkt, kan det overskyden-
de beløb også kun anvendes til dækning af fordringer, der var omfattet af den pågældende inddri-
velsesindsats på tidspunktet for den oprindelige dækning. Der kan eksempelvis kun dækkes på for-
dringer, som på tidspunktet for indbetalingen på et posthus af et afdrag på en afdragsordning var
omfattet af den afdragsordning, der resulterede i den oprindelige dækning. Stammer det oversky-
dende beløb fra en nedskrivning på en fordring, der var dækket af en frivillig indbetaling til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af alle skyldnerens
fordringer.
Ved nedskrivninger og indbetalinger med virkning fra skyldners betalingstidspunkt skal der ske en
korrektion af de dækninger, der ændres som følge af nedskrivningen eller indbetalingen. Korrektio-
nen er nødvendig, fordi de frigjorte midler ændrer på, hvornår de efterfølgende dækninger er sket.
Korrektionen sker på dækningen af den fordring, der nedskrives, og på dækningen af den eller de
fordringer, der opnår dækning som følge af det opståede overskydende beløb. For fordringer, der er
fuldt ud dækket på tidspunktet for nedskrivningen eller indbetalingen, sker der ingen korrektion.
Korrektionen af dækningerne nødvendiggør en rentekorrektion af de fordringer, hvor dækningen
ændres, fordi renten er beregnet ud fra tidspunktet for de oprindelige dækninger. Rentekorrektionen
sikrer, at den beregnede rente afspejler de faktiske dækninger. Herved kompenseres skyldner for, at
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
31
der er tilskrevet for mange renter i perioden fra den oprindelige dækning og til tidspunktet for hen-
holdsvis nedskrivningen eller registreringen af indbetalingen med virkning fra skyldners betalings-
tidspunkt. Ved genberegningen sikres det, at skyldner alene betaler rente i den tid, hvor gælden har
bestået, og med den rentesats, som gjaldt for den enkelte fordring i det tidsrum, hvor gælden bestod.
Overskydende beløb behandles i dag i en proces, hvor der sker automatisk udbetaling, hvis beløbet
er under 50 kr., og der oprettes en manuel sag, hvor en sagsbehandler vurderer, hvordan beløbet kan
anvendes, hvis beløbet er 50 kr. eller derover.
2.1.4.2. Lovforslaget
En af grundene til, at inddrivelsessystemet EFI ikke kunne fungere, var, at systemet skulle tage hen-
syn til et betydeligt antal indviklede regler på inddrivelsesområdet. Det er derfor målsætningen, at
det nye system, som skal it-understøtte den fremtidige inddrivelse af gæld til det offentlige, skal
være mindre komplekst end EFI.
Det foreslås derfor, at overskydende beløb opstået som følge af nedskrivninger eller indbetalinger
med virkning fra skyldners betalingstidspunkt anvendes til dækning af de fordringer, der er omfattet
af den pågældende inddrivelsesindsats på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden an-
vender det overskydende beløb til nye dækninger i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen
efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det vil således ikke længere
være det oprindelige dækningstidspunkt, der er afgørende for, hvordan der skal dækkes.
Forslaget indebærer, at der kan ske dækning af en fordring, der enten var eller senere ved en tilfø-
jelse er blevet omfattet af den inddrivelsesindsats, der resulterede i den oprindelige dækning på den
nu nedskrevne fordring. Fordringer, som er kommet til inddrivelse senere og løbende er blevet om-
fattet af den pågældende inddrivelsesindsats, vil således nu også kunne dækkes. Dækning af en gi-
ven fordring med et overskydende beløb forudsætter således, at restanceinddrivelsesmyndigheden
har sendt afgørelse til skyldner om inddrivelse af de pågældende fordringer.
Det vil lette systemunderstøttelsen, at det overskydende beløb nu kan anvendes til dækning af de
fordringer, der er under inddrivelse på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden anven-
der det overskydende beløb i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 4 i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, herunder med respekt for, at der alene dækkes på fordringer, der var
eller senere ved en tilføjelse er blevet omfattet af den specifikke inddrivelsesindsats. Lettelsen for
it-systemet består i, at der ikke skal skelnes mellem, hvornår en indsats er oprettet første gang, og
senere oprettede tilføjelser, men systemet kan anvende samme regel på alle fordringer, der på tids-
punktet for nedskrivningen er omfattet af inddrivelsesindsatsen.
Forslaget betyder, at flere af skyldnerens fordringer kan blive omfattet af en automatiseret proces i
forbindelse med anvendelse af overskydende beløb. Det vil især gælde fordringer, der er omfattet af
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
32
inddrivelsesindsatserne betalingsordning og lønindeholdelse, hvor det er muligt at tilføje nye for-
dringer til en igangværende inddrivelsesindsats. For disse fordringer vil der fremover ikke længere
være behov for at anvende modregning for at gennemføre dækninger af senere tilkomne fordringer.
Dermed undgås en ekstra inddrivelsesindsats – modregning – i processen vedrørende anvendelse af
overskydende beløb fra nedskrivning.
Med forslaget respekteres de gældende begrænsninger for, hvilke fordringer der kan omfattes af en
given inddrivelsesindsats, og det sikres, at overskydende beløb kun anvendes til dækning af for-
dringer, der konkret er omfattet af samme type inddrivelsesindsats som den, der medførte dækning
på den nedskrevne fordring. Der tages således fortsat hensyn til, at der eksempelvis gælder særlige
regler for særskilt lønindeholdelse, modregning i f.eks. børne- og ungeydelse samt udlæg.
Efter § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan beløb, som inddrives ved særskilt løn-
indeholdelse, kun anvendes til dækning af visse kravtyper, herunder biblioteksbøder, licensrestan-
cer, parkeringsbøder, togbøder og busbøder. Hvis der opstår et overskydende beløb som følge af
nedskrivning af en fordring, der tidligere er dækket ved særskilt lønindeholdelse, vil det ifølge de
nuværende regler i § 9, stk. 12, i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af
gæld til det offentlige kun være muligt at anvende det overskydende beløb til dækning af andre for-
dringer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Nærværende for-
enklingsforslag vil således ikke betyde, at der sker ændringer, i forhold til hvad et overskydende
beløb fra nedskrivninger, som vedrører fordringer omfattet af en tidligere inddrivelsesindsats med
særskilt lønindeholdelse, må anvendes til.
I tilfælde, hvor der nedskrives på en fordring vedrørende betaling for daginstitution, som tidligere er
dækket ved modregning i en udbetaling af børne- og ungeydelse, vil det nu opståede overskydende
beløb alene kunne anvendes til dækning af andre daginstitutionsrestancer, jf. de gældende regler i §
11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse. Sker der efter den gennemførte modregning af dagin-
stitutionsrestance i børne- og ungeydelse en nedskrivning af daginstitutionsfordringen, vil det der-
med opståede overskydende beløb ikke direkte kunne anvendes til dækning af en senere opstået
restance på dagsinstitutionsbetaling. Dette vil forudsætte, at der først gennemføres en ny modreg-
ning, hvor modregningserklæringen omfatter den nye restance på daginstitutionsbetaling. Nærvæ-
rende forenklingsforslag vil ikke betyde, at der sker ændringer, i forhold til hvad overskydende be-
løb fra nedskrivninger af daginstitutionsrestancer, som tidligere er modregnet i børne- og ungeydel-
se, må anvendes til.
I tilfælde, hvor den tidligere inddrivelse og dækning på den nu nedskrevne restance er sket ved en
udlægsforretning for krav omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil det efter gæl-
dende ret alene være muligt at anvende det overskydende beløb til dækning af de af skyldnerens
øvrige restancer, som var omfattet af udlægget. Nærværende forenklingsforslag vil ikke betyde, at
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
33
der sker ændringer, i forhold til hvad overskydende beløb opstået som følge af nedskrivning af for-
dringer, der var omfattet af et udlæg, kan anvendes til.
Særskilt underretning af skyldner om de nye dækninger af fordringer, der er omfattet af den konkre-
te inddrivelsesindsats, der medførte dækning på den nedskrevne fordring, eller senere er tilføjet
denne, vil ikke være nødvendig, idet skyldner allerede har fået en afgørelse fra restanceinddrivel-
sesmyndigheden om, at den pågældende fordring er undergivet den konkrete inddrivelsesindsats.
Medfører en nedskrivning, at der opstår et overskydende beløb, som ikke kan anvendes inden for
den konkrete inddrivelsesindsats, fordi der ikke er flere udækkede fordringer omfattet af denne ind-
sats, går beløbet til modregning eller udbetaling efter gældende regler og praksis.
En korrektion af dækninger og renter som følge af nedskrivning eller indbetaling med virkning fra
skyldnerens betalingstidspunkt, som beskrevet i afsnit 2.1.4.1, kan medføre en ændret fordeling af
dækning på renter og afdrag inden for en tidligere gennemført modregning. Selv om der sker æn-
dring af dækningens sammensætning i forhold til renter og afdrag, bevirker dette ikke, at der ændres
på størrelsen af dækningen og på modregningsbeløbets anvendelse. En modregningserklæring
rummer et løfte til skyldneren om, at dennes gæld til modregneren er ophørt, i det omfang modfor-
dringen og hovedfordringen overlapper hinanden. Et løfte kan undergives en begrænsning, i det
omfang der tages et forbehold herfor. På modregningserklæringer fra restanceinddrivelsesmyndig-
heden vil det fremover fremgå, at der i tilfælde af en senere nedskrivning m.v. inden for dækningen
af fordringen og de tilhørende inddrivelsesrenter vil kunne opstå korrektioner, der indebærer en
omfordeling mellem de af modregningserklæringen omfattede renter og hovedstole. Med et forbe-
hold på modregningserklæringer om, at der efterfølgende kan ske en omfordeling mellem renter og
hovedstol, vil der således ikke være behov for at fremsende en ny modregningserklæring til skyld-
ner om den ændrede fordeling.
2.1.5. Færre forældelsesdatoer for renter af fordringer under inddrivelse
2.1.5.1. Gældende ret
Efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forrentes fordringer, der overdrages
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med en årlig rente svarende til renten i hen-
hold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Tilskrivningen af renten starter fra den 1. i måneden efter mod-
tagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Renten er en simpel rente, som beregnes på bag-
grund af det antal dage, der er gået, siden renteberegningen begyndte. Det indebærer, at der hver
dag stiftes et nyt rentekrav, som forfalder til betaling ved stiftelsen.
Forældelsesfristen regnes efter forældelseslovens § 2, stk. 1, fra det tidligste tidspunkt, hvor for-
dringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Det betyder, at forældelsesfristen i forhold til
inddrivelsesrenten regnes fra forfaldstidspunktet. Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er forældelses-
fristen for rentefordringer 3 år. Forældelse indtræder dog senest 10 år efter, at forældelsesfristen
efter lovens § 2 er begyndt at løbe, medmindre der forinden er sket afbrydelse. Forældelsen afbry-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
34
des bl.a. ved fordringshaverens iværksættelse af visse inddrivelsesskridt over for skyldneren. End-
videre følger det af forældelseslovens § 23, stk. 2, at et rentekrav bortfalder, når den hovedfordring,
som renten beregnes af, forældes.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 1, beregnes forældelsesfristen således, at forældelse indtræder
dagen efter den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra forældelsesfristen regnes. Det vil sige,
hvis en fordring med 3-årig forældelse forfalder den sidste dag i en måned, hvor der er 31 dage, vil
fordringen være retskraftig indtil den 31. i måneden 3 år senere og være forældet den 1. i den efter-
følgende måned. En rentefordring, der eksempelvis forfalder den 31. marts 2019, vil være retskraf-
tig indtil den 31. marts 2022 og være forældet den 1. april 2022.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag,
hvis forældelsesfristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller den
31. december.
2.1.5.2. Lovforslaget
Da nye rentekrav forfalder til betaling på daglig basis, sker der en selvstændig forældelse af rente-
krav på daglig basis. De gældende regler om, at renten forældes på daglig basis, udgør en væsentlig
systemkompleksitet for det nye it-system for inddrivelse, fordi der skal registreres mange forældel-
sesdage af hensyn til at kunne administrere rentens selvstændige forældelse. Tilsvarende er der
mange rentefordringer at administrere i relation til den accessoriske forældelse af rentefordringer
ved hovedfordringens forældelse. Det skyldes, at det nye it-system skal være i stand til dag for dag
at kunne identificere, hvilken rente der er påløbet en given fordring, af hensyn til at der ikke inddri-
ves på forældede renter.
Det foreslås, at forældelsen af renter, der tilskrives fordringer under inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, regnes fra den første dag i måneden efter tilskrivningen af renten. Som en kon-
sekvens heraf skal den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4,
tilsvarende regnes fra den 1. dag i måneden efter den måned, hvori renten er stiftet. Herved reduce-
res antallet af årlige forældelsesdatoer for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden fra 365 til 12, hvilket indebærer en væsentlig lettelse for udviklingen af det nye it-
system for inddrivelsen.
Forfaldstidspunktet for en fordring er det tidspunkt, hvor skyldner har pligt til at betale fordringen,
medmindre der er givet en yderligere frist, inden for hvilken betalingen anses for rettidig. Forældel-
sesfristen for fordringer regnes efter forældelsesloven tilsvarende fra forfaldstidspunktet. Dette ge-
nerelle begyndelsestidspunkt for beregningen af forældelsen bliver med forslaget fraveget for så
vidt angår renter af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
35
Begrebet forfald er centralt i inddrivelseslovgivningen og bruges både i forhold til iværksættelse af
inddrivelsesskridt, og i forhold til hvilke fordringer der kan dækkes med et inddrevet inddrivelses-
provenu. Et inddrivelsesskridt kan således kun iværksættes over for forfaldne fordringer, fordi
skyldneren ikke har pligt til at betale beløbet, før det er forfaldent, og grundlaget for at kunne frem-
sætte betalingspåkrav eller iværksætte tvangsinddrivelse er, at gælden er forfalden til betaling.
En af grundpillerne for samlingen af inddrivelsen af offentlig gæld hos én restanceinddrivelsesmyn-
dighed var således, at alle fordringer, der er overdraget til inddrivelse, skal samles på en konto for
den enkelte skyldner, og at de inddrivelsesskridt, der iværksættes, foretages med udgangspunkt i
den samlede saldo på kontoen, jf. lovforslag nr. L 209, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
6750. Det er derfor vigtigt, at mest muligt af skyldnerens gæld kan omfattes af et iværksat inddri-
velsesskridt af hensyn til at kunne opnå de effektiviseringer, der er forudsat i forbindelse med sam-
lingen af inddrivelsen af al offentlig gæld.
Lønindeholdelse, der er et effektivt inddrivelsesskridt for restanceinddrivelsesmyndigheden, kan
alene omfatte forfaldne fordringer, idet lønindeholdelse udelukkende kan omfatte fordringer, for
hvilke udlæg kan begæres. Udlæg kan kun begæres for forfaldne fordringer, idet sidste rettidige
betalingsfrist normalt skal være overskredet. Det vil derfor svække effektiviteten af restanceinddri-
velsesmyndighedens arbejde, hvis forfaldstiden for inddrivelsesrenter udskydes, idet uforfaldne
renter ikke kan omfattes ved iværksættelse af lønindeholdelse.
Forfaldstidspunktet for renter er også centralt, i forhold til hvordan dækning af fordringshavernes
krav gennemføres, idet alene forfaldne renter kan dækkes, og renter ifølge dækningsrækkefølgen
skal dækkes før hovedkravet. En udskydelse af forfaldstidspunktet for renter af fordringer, der er
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, til den første dag i måneden, efter renten er
stiftet, vil betyde, at hvis der f.eks. sker indfrielse af fordringshaverens gæld midt i måneden, vil der
være et (ofte mindre) rentebeløb, der ikke kan dækkes, fordi rentebeløbet endnu ikke er forfaldent.
Det kan det virke både uforståeligt og urimeligt over for skyldneren, at der ikke er sket fuldstændig
indfrielse af gælden. Herudover bliver opgørelsen af skyldnernes gæld uoverskuelig og uforståelig,
fordi der kan optræde en række mindre rentefordringer fra indfrielser af gæld, der ikke er sket den
1. i en given måned.
En række love indeholder hjemmel til at nægte eller fratage erhvervstilladelser, hvis indehaveren af
en autorisation eller bevilling har betydelig gæld til det offentlige. SKAT modtager som følge heraf
årligt et stort antal anmodninger om restanceattester, hvor det er vigtigt, at SKAT kan give en retvi-
sende opgørelse af den forfaldne gæld inklusive renter, uanset hvilket tidspunkt i en måned restan-
ceattesten udstedes. På baggrund heraf findes det ligeledes uhensigtsmæssigt, hvis forfaldstidspunk-
tet for renter ændres, så renter ikke forfalder dagligt.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
36
Da forfaldstidspunktets indtræden er afgørende for, at der kan inddrives og dækkes på en fordring,
er det ikke hensigtsmæssigt at reducere antallet af starttidspunkter for forældelsesberegningen for
rente af fordringer under inddrivelse ved en samtidig udskydelse af forfaldstidspunktet, idet det som
ovenfor beskrevet bl.a. vil betyde, at uforfaldne inddrivelsesrenter ikke vil kunne omfattes af de
inddrivelsesskridt, som iværksættes, og at uforfaldne rentebeløb ikke vil kunne dækkes af betalinger
fra skyldner, hvis indbetalingen sker på et andet tidspunkt end den 1. dag i hver enkelt måned.
Endelig vil en udskydelse af forfaldstidspunktet betyde, at it-systemet skal kunne håndtere uforfald-
ne og dermed ikke-inddrivelsesparate krav, hvilket indebærer en systemkompleksitet, der netop
søges undgået med forslaget om at ophæve adgangen til at overdrage fordringer, der ikke er inddri-
velsesparate, se afsnit 2.1.3. En udskydelse af forfaldstidspunktet til den 1. i måneden efter rentens
stiftelse af hensyn til at opnå færre startdatoer for forældelsen af renten vil således give en lang
række uhensigtsmæssigheder i det nye it-system og stride mod væsentlige formål med samlingen af
inddrivelsen hos én inddrivelsesmyndighed.
Det har været overvejet at udskyde forfaldstidspunktet med henblik på derved at udskyde forældel-
sen til den 1. dag i en måned, således at forfaldstidspunktet og forældelsesfristens begyndelsestids-
punkt følges ad i overensstemmelse med hovedreglen i forældelsesloven.
Imidlertid vil inddrivelsen i en periode foregå både i de eksisterende it-systemer for inddrivelse og
det nye system for inddrivelse.
SKAT besluttede den 8. september 2015 at stoppe den automatiske inddrivelse i EFI/DMI på grund
af en række alvorlige fejl. Uanset at den automatiske inddrivelse er stoppet, beregner systemet fort-
sat renter af fordringerne, og der foretages visse dækninger i systemet. Det nye system for inddri-
velse forventes sat i drift den 1. april 2017 og gradvist at få overdraget fordringer fra EFI/DMI. Det
kommende it-system for inddrivelse vil i den første fase kun have enkelte funktionaliteter, og i en
periode vil der således være samtidig drift i EFI/DMI og det kommende it-system for inddrivelse.
Efter § 4, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal renter dækkes forud for hoved-
krav. En udskydelse af forfaldstidspunktet med henblik på at regulere begyndelsestidspunktet for
forældelsen af renter af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden vil der-
for betyde, at der i højere grad vil ske dækning af hovedstol frem for inddrivelsesrente. For en
skyldner vil dette betyde, at gælden vil blive afviklet hurtigere under en given afdragsprofil end
efter gældende regler med dagligt forfald. Tilsvarende vil fordringshaverne få tillagt færre renter i
gældsperioden. Hermed bliver der forskel på retsvirkningerne for skyldnere og fordringshavere,
afhængig af i hvilket it-system deres fordring er placeret.
Da EFI/DMI er programmeret til, at der sker dagligt forfald af renter af fordringer under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, ville der i paralleldriftsperioden ske en forskelsbehandling af
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
37
skyldnerne, afhængig af i hvilket it-system gælden er placeret. En tilretning af EFI/DMI, så renten
af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden forfalder den 1. dag i måne-
den efter den måned, hvori renten er stiftet, vil være omfattende og tage lang tid. Denne løsning er
derfor fravalgt.
Alternativt har Skatteministeriet overvejet en overgangsregel, hvorefter Skatteministeriet af hensyn
til gennemførelsen af den gradvise implementering af det nye it-system – uanset forskelsbehandling
– bemyndiges til at flytte skyldnere og deres fordringer frem og tilbage mellem det eksisterende it-
system og det nye it-system i paralleldriftsperioden. Dette vil som udgangspunkt kræve, at restance-
inddragelsesmyndigheden træffer en afgørelse om flytning af fordringen mellem systemerne over
for både skyldner og fordringshaver. Dette vil skulle systemunderstøttes og besværliggøre konverte-
ringen af fordringer mellem de to systemer. For at undgå dette kunne man lovgive om, at flytning af
fordringer mellem systemerne skulle kunne foregå, uden at dette skal behandles som en afgørelse i
relation til de omfattede skyldnere og fordringshavere. Dette vil både indebære forskelsbehandling
mellem skyldnere og fordringshavere og kræve fravigelse af væsentlige forvaltningsretlige regler
for fremgangsmåden for, hvordan myndigheder træffer afgørelser, og gøre det svært for skyldnere
og fordringshavere at kende deres retsstilling. Denne løsning er derfor også fravalgt. Det er på den
baggrund fundet nødvendigt, at en reduktion af antallet af forældelsesdatoer for inddrivelsesrenter
mest hensigtsmæssig kan ske ved at fravige forældelseslovens almindelige udgangspunkt om, at
forældelsen regnes fra rentens forfald.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, sker der udskydelse af forældelsen, hvor en forældelsesfrist
udløber på en dag, hvor det ikke er muligt at iværksætte afbrydelse af forældelsen ved at iværksætte
et retsligt skridt over for skyldneren. Dette sikrer fordringshaver mulighed for at få afbrudt foræl-
delsen helt frem til den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig.
Samlingen af inddrivelsen af al offentlig gæld hos én restanceinddrivelsesmyndighed, der forestår
inddrivelsen ved brug af automatiserede processer, betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden
ikke har brug for at kunne iværksætte afbrydelse af forældelsen ved at iværksætte et retsligt skridt
over for skyldnere på den sidste dag, hvor en fordring er retskraftig, idet systemet vil give sagsbe-
handlerne varsel om, at en forældelsesfrist snart udløber. Restanceinddrivelsesmyndigheden har
derfor ikke samme behov som en privat kreditor for at få udskudt forældelsen, hvis forældelsesfri-
sten udløber på en dag, hvor det ikke er muligt at iværksætte retslige skridt over for skyldneren,
fordi fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller den 31. decem-
ber.
Den gældende bestemmelse om udskydelse af forældelsen betyder, at der skal foretages program-
mering af kalenderoplysninger af hensyn til at kunne understøtte udskydelse som følge af lørdage,
søndage og helligdage, hvilket komplicerer programmeringsopgaven for det nye it-system for ind-
drivelse. På den baggrund foreslås det, at forældelseslovens § 27, stk. 2, ikke skal finde anvendelse
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
38
ved beregning af forældelsesfristens udløb for rente af fordringer, der er under inddrivelse hos re-
stanceinddrivelsesmyndigheden. Forslaget indebærer en fordel for skyldner, idet forældelsesfristen
bliver kortere, hvor fristen udløber på en dag, hvor det ikke er muligt at iværksætte retslige skridt
over for skyldneren.
2.1.6. Ingen særskilt dækningsrækkefølge ved særskilt lønindeholdelse
2.1.6.1. Gældende ret
Ved lov nr. 252 af 30. marts 2011 (Effektivisering af inddrivelsen af gæld til det offentlige) blev der
indført en adgang til særskilt lønindeholdelse. Bestemmelsen, der findes i § 4 a i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, fastslår i 1. pkt., at der uanset reglen i § 4, stk. 1, om dækningsrækkeføl-
gen for beløb, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, kan ske særskilt lønindeholdelse
af beløb til dækning af biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, kon-
trolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i
færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber samt
af beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkost-
ninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1500 af 23. december
2014 (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkeføl-
gen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret
inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.) blev bestemmelsen udvidet med biblioteksgebyrer.
Efter 2. pkt. bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for denne lønindeholdelse,
hvilket er sket med § 9 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til
det offentlige. I 3. pkt. bestemmes, at fordringer efter 1. pkt. dækkes i den rækkefølge, i hvilken
restanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene.
Af § 9, stk. 2, i den ovenfor nævnte bekendtgørelse følger, at særskilt lønindeholdelse højst må føre
til indeholdelse af et månedligt beløb på 400 kr. I § 9, stk. 13, er bestemt, at reglerne i bekendtgørel-
sens § 5, § 6, § 8, § 12 og kapitel 6 ikke finder anvendelse ved særskilt lønindeholdelse. Det betyder
bl.a., at der ved særskilt lønindeholdelse ikke er adgang for skyldneren til at få en betalingsevnevur-
dering efter reglerne i kapitel 6, ligesom de mod almindelig lønindeholdelse beskyttede A-
indkomsttyper, der fremgår af bekendtgørelsens § 12, f.eks. kontanthjælp, kan gøres til genstand for
særskilt lønindeholdelse.
2.1.6.2. Lovforslaget
Den særlige dækningsrækkefølge for beløb, der inddrives ved særskilt lønindeholdelse, afviger fra
reglen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og indebærer således en undtagelse, der vil
skulle kunne håndteres af det it-system, der er under udvikling med henblik på at understøtte restan-
ceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse. Forenklingstiltagene i nærværende lovforslag har
bl.a. til formål at understøtte udviklingen af dette it-system, så der for flest mulige fordringer gælder
samme inddrivelsesmuligheder og regler om dækningsrækkefølge m.v. Derfor foreslås, at også be-
løb, der inddrives ved særskilt lønindeholdelse, anvendes til dækning af fordringer i overensstem-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
39
melse med reglen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dvs. at FIFO-princippet, hvor-
efter den fordring, der først er modtaget til inddrivelse, dækkes først, anvendes. Denne bestemmel-
ses stk. 1 foreslås samtidig nyaffattet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, så det præciseres, at dækningen af
fordringer sker indsatsspecifikt, så alene fordringer, der var omfattet af den indsats, der førte til
modtagelsen af et beløb fra skyldner, kommer i betragtning til en dækning. Den foreslåede ændring
vedrørende § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er derfor i tråd med den foreslåede
nyaffattelse af lovens § 4, jf. herom afsnit 2.2.1. Det foreslås, at § 4 a ophæves, men at bestemmel-
sens indhold efter den foreslåede ændring med hensyn til dækningsrækkefølgen indsættes i en ny
bestemmelse, § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der dermed vil være placeret i
afsnittet med overskriften »Lønindeholdelse«.
2.1.7. Håndtering af paralleldrift i to inddrivelsessystemer
2.1.7.1. Gældende ret
Restanceinddrivelsesmyndigheden har siden den 1. november 2005 varetaget inddrivelsesopgaven
vedrørende gæld til det offentlige. I lovforslag nr. L 112, Folketingstidende 2004-05 (2. samling),
tillæg A, der er lovforslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, der trådte i
kraft 1. november 2005, anføres i de almindelige bemærkninger på side 4637, at restanceinddrivel-
sesmyndigheden skal søge at få en restance afviklet på den mest hensigtsmæssige måde ved anven-
delse af færrest mulige ressourcer. Beløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden, skal –
medmindre beløbet hidrører fra universalforfølgning (konkurs, rekonstruktion med tvangsakkord,
gældssanering m.v.) – dække fordringer under inddrivelse ud fra rækkefølgen i § 4, stk. 1 og 2, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. nedenfor i afsnit 2.2.1 om den foreslåede præcisering af
denne regel om dækningsrækkefølgen.
Ved lov nr. 298 af 22. marts 2016 (Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og
med 2019, gennemførelse af modregning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden
partshøring m.v.) blev der med § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indført en be-
myndigelse for skatteministeren til at fastsætte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for
krav under inddrivelse, jf. § 4, og om inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med den
1. april 2016 til og med den 31. december 2019. I lovforslaget til ændringsloven – lovforslag nr. L
122, Folketingstidende 2015-16, A, L 122 som fremsat – anføres på side 8 i de almindelige be-
mærkninger, afsnit 3.1.2, at bestemmelsen skal sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med
udviklingen af et nyt it-baseret inddrivelsessystem, herunder at it-understøttelsen gradvist kan ud-
bygges, samt den manuelle inddrivelse, der skal foretages i samme periode. Det fremgår endvidere,
at det er tanken, at interimssystemet i sin første udgave skal stå for inddrivelsen af ca. 25 udvalgte
fordringstyper i forhold til nye skyldnere, dvs. skyldnere, der ikke i forvejen har gæld, der er over-
draget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse via EFI/DMI, idet nye skyldnere, der
hæfter solidarisk for fordringen sammen med en anden skyldner, der i forvejen er registreret i
EFI/DMI med anden gæld, dog ikke forventes at ville indgå i inddrivelsen via interimssystemet i
den begrænsede periode. Endelig anføres, at det forventes, at inddrivelsesindsatsen indledningsvist
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
40
vil bestå af rykkere, afdragsordninger og udlæg, og at det er tanken, at interimssystemet gradvist
tilføres yderligere funktionalitet, så inddrivelsen kan udvides i forhold til inddrivelsesmidler, for-
dringstyper og skyldnere.
Denne strategi for den ønskede udvikling af et nyt it-system til understøttelse af restanceinddrivel-
sesmyndighedens inddrivelse er blevet ændret.
Som anført i afsnit 1.1 har Skatteministeriet siden december 2015 arbejdet på udviklingen af et nyt
inddrivelsessystem, og det er besluttet, at det skal være baseret på et standardsystem, som trinvist
bliver videreudviklet.
Når 1. release af systemet tages i brug, hvilket forventes at ske primo april 2017, vil fordringsha-
verne løbende blive tilsluttet det nye system og derefter kunne begynde at sende nye fordringer til
inddrivelse i systemet. Frem mod medio 2018 forventes alle fordringshavere at blive tilsluttet sy-
stemet, i takt med at de får justeret i deres interne processer og systemer, så de kan sende retskrafti-
ge fordringer med en god datakvalitet. Parallelt med tilslutningen af fordringshaverne konverteres
fordringer fra EFI/DMI til det nye system, hvorefter EFI/DMI kan nedlukkes, når alle fordringer og
fordringshavere er lagt ind i systemet.
§ 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige giver mulighed for, at skatteministeren kan
fastsætte regler, der muliggør, at de eksisterende regler om dækningsrækkefølge i § 4 fraviges, i det
omfang det er nødvendigt for at sikre udviklingen af det nye inddrivelsessystem, herunder at der i
en periode vil være en paralleldrift, jf. ovenfor.
En paralleldrift vil indebære, at fordringer placeret i de to forskellige systemer – EFI/DMI og det
nye inddrivelsessystem – vil blive inddrevet særskilt via de indsatser, der udgår fra det enkelte sy-
stem, og dette vil indebære en fravigelse af dækningsrækkefølgen i § 4, fordi det ikke har været
tanken, at der skulle være flere systemer, der hver især skulle forestå inddrivelsen af visse fordrin-
ger, jf. ovenfor om bemærkningerne i L 122. Der vil derfor med hjemmel i § 18 b i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige kunne fastsættes regler, der muliggør en sådan paralleldrift i en peri-
ode. Det vil f.eks. være muligt at bestemme, at der skal kunne fastsættes en afdragsordning, der
alene omfatter fordringer i det nye inddrivelsessystem, men ikke tillige fordringer placeret i
EFI/DMI.
For fordringerne i EFI/DMI vil inddrivelse alene kunne ske ved modregning og udlæg, hvorimod
det nye inddrivelsessystem på sigt vil kunne understøtte alle de inddrivelsesskridt, som restanceind-
drivelsesmyndigheden kan benytte sig af. Inddrivelsen vil dog stadig skulle ske indsatsspecifikt for
de inddrivelsesindsatser, der kan udgå fra det enkelte system. Med § 18 b i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige kan den fornødne hjemmel til paralleldrift indføres, jf. ovenfor, og som det
fremgår af bemærkningerne nedenfor i afsnit 2.2.1 om dækningsrækkefølgen, anvendes inddrevne
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
41
beløb til en indsatsspecifik dækning, dvs. at alene fordringer, der er omfattet af den system- og
dermed indsatsspecifikke indsats, som en udnyttelse af bemyndigelsen i § 18 b kan give mulighed
for, kan dækkes. Hvis en via det ene system iværksat inddrivelsesindsats fører til et overskydende
beløb, fordi de fordringer, der er omfattet af indsatsen – f.eks. en lønindeholdelse, hvis sidste inde-
holdelsesbeløb er større end den resterende gæld omfattet af lønindeholdelsen – alle dækkes, vil en
dækning af fordringer placeret i det andet system ikke kunne ske som følge af den indsatsspecifikke
dækning.
Restanceinddrivelsesmyndighedens overordnede forpligtelse til at søge at inddrive flest mulige for-
dringer under anvendelse af færrest mulige ressourcer indebærer, at et sådant overskydende beløb
skal søges anvendt til modregning med en fordring placeret i det andet system.
Betalinger, der ikke kan henføres til en specifik indsats, betegnes som frivillige betalinger, der –
som det fremgår nedenfor i afsnit 2.2.1 om den foreslåede præcisering af dækningsrækkefølgen
efter § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – også skal anvendes efter dækningsrække-
følgereglen i § 4. Da sådanne frivillige betalinger netop ikke er indsatsspecifikke, kan de heller ikke
kobles til noget bestemt system, hvorfor der efter omstændighederne skal ske dækning af fordringer
placeret i begge systemer, dvs. EFI/DMI og det nye inddrivelsessystem, idet det skal undersøges,
hvilke fordringer – bøder, underholdsbidrag og andre fordringer – der er placeret i de to systemer,
og hvornår de blev modtaget, hvilket skyldes dækningen ud fra FIFO-princippet, hvis der ikke er
dækning til alle fordringer inden for samme kategori.
Også for sådanne frivillige betalinger indebærer restanceinddrivelsesmyndighedens overordnede
forpligtelse til at søge at inddrive flest mulige fordringer under anvendelse af færrest mulige res-
sourcer, at en frivillig betaling skal søges anvendt fuldt ud til dækning af alle fordringer, som i hen-
hold til § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal dækkes, uanset om de fordringer, der
skal dækkes i henhold til dækningsrækkefølgen efter § 4, er fordelt på både EFI/DMI og det nye
inddrivelsessystem, dvs. i en paralleldrift.
2.1.7.2. Lovforslaget
Hvis et overskydende beløb vedrørende en indsats iværksat fra f.eks. det nye inddrivelsessystem
skal anvendes til dækning af fordringer i EFI/DMI, vil det som følge af den indsatsspecifikke dæk-
ning kræve en modregning, jf. ovenfor. En sådan vil skulle foregå manuelt. Tilsvarende vil en frivil-
lig betaling kunne kræve dækning af fordringer i både EFI/DMI og det nye inddrivelsessystem.
Skatteministeriet arbejder på at finde en teknisk løsning, som muliggør en overførsel af beløb fra
det system, der modtog beløbet, til det andet, hvis der er modtaget et større beløb, end hvad der er af
fordringer i det modtagende system. Det er dog ikke givet, at en sådan løsning kan findes. En ma-
nuel overførsel kan vise sig vanskelig og dermed uhensigtsmæssig, hvis der er tale om små beløb,
hvilket ofte vil kunne være tilfældet.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
42
Der er derfor påpeget et behov for, at et overskydende beløb fra enten en inddrivelsesmæssig dæk-
ning eller frivillig betaling, der har dækket alle fordringer i det ene system i paralleldriften, skal
kunne udbetales til skyldneren frem for at søge at placere beløbet på fordringer i det andet system.
Dette vil dog umiddelbart stride mod restanceinddrivelsesmyndighedens overordnede forpligtelse til
at inddrive gæld til det offentlige, hvorfor det foreslås, at der i § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige indsættes en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at sådanne over-
skydende beløb skal kunne udbetales til skyldneren frem for at blive anvendt til dækning af fordrin-
ger placeret i det andet system i forhold til det system, der modtog betalingen.
2.2. Præciseringer og klarere retsgrundlag
2.2.1. Præcisering af dækningsrækkefølgen ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse
2.2.1.1. Gældende ret
Kan et beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver hos skyldner, ikke dække alle for-
dringer, der er modtaget til inddrivelse, dækkes først bøder, dernæst underholdsbidrag omfattet af
lov om opkrævning af underholdsbidrag, idet private krav dog dækkes forud for offentlige krav, og
endelig andre fordringer under inddrivelse. Er der ikke dækning til alle fordringer inden for samme
kategori, dækkes fordringerne i den rækkefølge, hvori de er modtaget hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden til inddrivelse, idet renter dog dækkes forud for hovedfordringen. Denne dækningsrække-
følge fremgår af § 4, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Bestemmelsen kan føres tilbage til § 1, nr. 1, i lov nr. 516 af 7. juni 2006 (Ét fælles inddrivelsessy-
stem m.v.), der indsatte bestemmelsen som § 3 a i lov om opkrævning og inddrivelse af visse for-
dringer. Ved § 112, nr. 1, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 blev §§ 1-4 i lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer ophævet med virkning fra den 1. januar 2009, hvor lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, der med § 4 ordret videreførte bestemmelsen i § 3 a i lov om opkræv-
ning og inddrivelse af visse fordringer, trådte i kraft. Ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1500 af 23. december
2014 (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkeføl-
gen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder, forbedret
inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.) fik § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
sin nugældende affattelse, idet § 4, stk. 1, nr. 2, om underholdsbidrag blev ændret, så de private
krav skal dækkes forud for offentlige.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget til lov nr. 516 af 7. juni 2006 – lovforslag nr. L
209, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6752 – fremgår i afsnit 3.2.1, at formålet med be-
stemmelsen er at harmonisere og objektivere dækningsrækkefølgen samt skabe gennemsigtighed
herom for såvel skyldner som fordringshaver. Det såkaldte øremærkningsprincip, der omhandler
skyldners adgang til at anvise, hvilken eller hvilke fordringer en betaling skal anvendes på, er med
denne dækningsrækkefølgeregel fraveget, hvilket bl.a. begrundes med, at dækningsrækkefølgen
netop tager højde for tilfælde, hvor enten skyldner eller fordringshaver har en særlig interesse i, at
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
43
bestemte fordringer dækkes forud for andre. Fortrinsstillingen for bøder begrundes således med dels
bøders byrdefulde karakter for skyldner, der risikerer en forvandlingsstraf, dels den særlige foræl-
delsesregel i straffelovens § 97 a om bøder. For underholdsbidrag er disse fordringers fortrinsstil-
ling begrundet med, at der er tale om, at restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver privatretlige
krav hos den bidragspligtige på vegne af den bidragsberettigede. Hvis et inddrevet beløb alene kan
føre til delvis dækning af fordringer inden for samme kategori, dækkes fordringerne efter FIFO-
princippet, dvs. at den fordring, der først er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dæk-
kes først. Dog dækkes rente forud for hovedkravet, hvilket i de specielle bemærkninger til § 3 a i
om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, jf. lovforslag nr. L 209, Folketingstidende 2005-
06, tillæg A, side 6760, begrundes med, at skyldners mulighed for at opnå fradrag for renter kan
være betinget af, at renter for tidligere indkomstår er betalt, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.
Af bemærkningerne til det nævnte lovforslag, L 209, fremgår ligeledes, at dækningsrækkefølgen
alene gælder individuelle inddrivelsesskridt mod skyldner (dvs. individualforfølgning), hvorfor ud-
lodninger hidrørende fra en konkurs, gældssanering m.v. (dvs. universalforfølgning) ikke vil være
omfattet af dækningsrækkefølgen. Ved konkurs udbetales dividende således alene for de fordringer,
der er omfattet af konkursen, dvs. de fordringer, der var stiftet på konkursdekrettidspunktet, jf. kon-
kurslovens § 38. Tilsvarende gælder ved rekonstruktion med en tvangsakkord, at akkorddividende
udbetales til de fordringer, der bestod, da rekonstruktionsforslaget blev indleveret til skifteretten,
idet fordringer, der har fortrin frem for almindelige fordringer i tilfælde af konkurs, ikke omfattes,
og det samme gælder pantesikrede fordringer, i det omfang pantet strækker til, jf. konkurslovens §
10 a, stk. 2. En gældssanering omfatter alene de fordringer, der bestod, da gældssaneringssagen blev
indledt af skifteretten, idet det dog også for gældssanering gælder, at pantesikrede fordringer ikke
omfattes, i det omfang pantet strækker til, jf. konkurslovens § 199.
For udlæg, der foretages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, bestemmer § 5, stk. 1,
i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., at udlæg foretages efter rets-
plejelovens kapitel 45-47, medmindre andet er bestemt i loven. Beløb, der inddrives ved udlæg, går
herefter alene til dækning af de fordringer, for hvilke udlægget blev foretaget, hvilket bl.a. er en
følge af retsplejelovens § 507, stk. 1, hvorefter udlæg foretages for kravet samt for omkostninger
ved forretningen og det udlagtes opbevaring indtil auktionen. Fører udlægget ikke til dækning af
samtlige fordringer omfattet af udlægget, dækkes efter dækningsrækkefølgen i § 4 i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Dækningsrækkefølgen anvendes indsatsspecifikt. Herved forstås, at beløb, der inddrives ved af-
dragsordningen, lønindeholdelsen, udlægget eller erindringsskrivelsen, alene anvendes til dækning
af fordringer omfattet af denne indsats.
Ved modregning bestemmes dækningsrækkefølgen af § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige. Efter stk. 1 dækkes først fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende myndighed
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
44
er fordringshaver, i det omfang denne myndighed træffer afgørelse om modregning. Dernæst dæk-
kes de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Endelig dækkes
andre fordringer under opkrævning. Hvor kun delvis dækning inden for samme kategori er mulig,
anvendes dækningsrækkefølgen efter § 4 ved restanceinddrivelsesmyndighedens modregning og en
dækning ud fra tidspunktet for indberetning til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister,
for så vidt angår modregning under opkrævning. Hvis det som følge af størrelsen på den kommende
udbetaling fra det offentlige til en skyldner ligger klart, at der ikke vil være dækning til alle de for-
dringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal inddrive hos den pågældende skyldner, indebæ-
rer anvendelsen af dækningsrækkefølgen efter § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
således, at der til modregningen sker en udvælgelse af de fordringer, der ifølge § 4 skal dækkes
først, og som beløbsmæssigt kan rummes inden for udbetalingsbeløbet.
Ved en lønindeholdelse udvælges til afgørelsen om lønindeholdelse de fordringer, der ifølge § 10,
stk. 1, jf. bilag 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan inddrives på denne måde. De
beløb, der herefter modtages fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver, anvendes herefter til en
dækning, der følger dækningsrækkefølgen i lovens § 4. Ønskes fordringer, der er modtaget til ind-
drivelse, efter at afgørelsen om lønindeholdelse blev truffet, også inddrevet ved lønindeholdelse,
skal restanceinddrivelsesmyndigheden træffe en ny afgørelse om lønindeholdelse, der også inklude-
rer denne nye fordring, men denne afgørelse kan træffes, uden at der forinden er givet skyldneren
det ellers foreskrevne varsel, jf. § 8, stk. 8, sammenholdt med § 8, stk. 4, 2. pkt., i bekendtgørelse
nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Denne nye fordring vil her-
efter i forhold til de beløb, der indeholdes som følge af denne afgørelse, indgå i dækningsrækkeføl-
gen efter § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Tilsvarende gælder for en afdragsordning, at de månedlige afdrag anvendes til dækning af de af
afdragsordningen omfattede fordringer, således at dækningen sker efter dækningsrækkefølgen efter
§ 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Efter § 4, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restanceinddrivelsesmyndigheden
uanset stk. 1 og 2 efter anmodning fra skyldner tillade, at beløb, der inddrives fra skyldner, går til
dækning af bestemte fordringer. Tilladelse til en fravigelse af dækningsrækkefølgen kan f.eks. gi-
ves, for at skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde, f.eks. spiritusafgift, hvis manglende
betaling af et sådant krav vil kunne føre til en fratagelse af bevilling til salg af spiritus, jf. lovforslag
nr. L 209, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6760 f.
Endelig har skatteministeren i § 4, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige en bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om gennemførelsen af reglerne i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen kan ifølge
de specielle bemærkninger til § 3 a i lovforslag nr. L 209, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
6761, anvendes til at fastlægge regler for dækningsrækkefølgen i tilfælde, hvor reglerne fører til, at
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
45
to eller flere fordringer sidestilles, herunder tidspunktet for modtagelsen af fordringer hos restance-
inddrivelsesmyndigheden.
Ved særskilt lønindeholdelse efter § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder, at
beløb, der inddrives efter denne bestemmelse, anvendes til dækning af fordringerne i den rækkeføl-
ge, hvori restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om særskilt lønindeholdelse for krave-
ne, jf. ovenfor i afsnit 2.1.6.1.
2.2.1.2. Lovforslaget
Som led i de forenklinger, der er sigtet med nærværende lovforslag, er der fundet behov for en præ-
cisering af dækningsrækkefølgereglen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, så det af
bestemmelsen klart fremgår, hvilken dækningsrækkefølge der skal anvendes på de beløb, der mod-
tages af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås derfor, at § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gives en ny affattel-
se, så det præciseres, at dækningsrækkefølgen anvendes på beløb, der inddrives hos skyldner ved en
afdragsordning, lønindeholdelse, et udlæg eller en erindringsskrivelse, dvs. at dækningen sker ind-
satsspecifikt. Ved lønindeholdelse forstås også særskilt lønindeholdelse efter § 4 a i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, hvilket skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 8 og
16, foreslåede ændring vedrørende den nævnte lovs § 4 a, jf. ovenfor i afsnit 2.1.6.2.
Det foreslås, at det af nyaffattelsen af § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige tillige
skal fremgå, at beløb modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden ved frivillige betalinger ligele-
des skal anvendes på fordringer i den rækkefølge, hvori de skal dækkes efter § 4, stk. 1 og 2. En
frivillig betaling kendetegnes ved, at den ikke med sikkerhed kan henføres til en inddrivelsesind-
sats, som restanceinddrivelsesmyndigheden har iværksat, f.eks. en erindringsskrivelse, en afdrags-
ordning eller en lønindeholdelse.
En frivillig betaling vil f.eks. kunne bestå af et ekstraordinært beløb, som skyldner er blevet i stand
til at betale ud over de beløb, der månedligt inddrives hos skyldner gennem en afdragsordning eller
lønindeholdelse.
En skyldner, der er blevet tilsagt til en udlægsforretning, vil indtil foretagelsen af udlægget kunne
betale den fordring, som udlægsforretningen vedrører, jf. herved retsplejelovens § 496, stk. 1, om
fogedrettens opfordring til skyldner om frivilligt at betale fordringen. Denne bestemmelse anvendes
også for pantefogedens udlægsforretninger, jf. henvisningen til retsplejelovens kapitel 45-47 i § 5,
stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. En betaling fra skyldne-
ren under udlægsforretningen til dækning af en fordring omfattet af udlægsforretningen vil ikke
være frivillig i relation til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Det samme gælder, hvis betalingen til dækning af en fordring omfattet af udlægsfor-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
46
retningen er sket efter tilsigelsen, men inden udlægsforretningen. En sådan betaling skal anvendes
til dækning af de fordringer, som udlægsforretningen vedrører, i overensstemmelse med dæknings-
rækkefølgen efter § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. En betaling i de nævnte situati-
oner til dækning af en fordring, der ikke er omfattet af tilsigelsen til udlægsforretning, vil derimod
skulle opfattes som en frivillig betaling.
Ønsker skyldner i forbindelse med en frivillig betaling til restanceinddrivelsesmyndigheden en fra-
vigelse af denne dækningsrækkefølge, kræver det derfor en anmodning fra skyldner, jf. § 4, stk. 3.
Det vil fortsat være således, at § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke skal anvendes
på beløb modtaget i forbindelse med såkaldt universalforfølgning, dvs. konkurs, rekonstruktion,
gældssanering m.v. Bestemmelsen anvendes alene på individualforfølgning iværksat af restance-
inddrivelsesmyndigheden gennem egentlige afgørelser om inddrivelse (afdragsordninger og lønin-
deholdelse, herunder særskilt lønindeholdelse), ved foretagelse af udlæg og udsendelse af
erindringsskrivelser, ligesom den anvendes på frivillige betalinger foretaget af skyldner, jf. ovenfor.
Ligeledes vil det fortsat være således, at dækningsrækkefølgen efter § 4 anvendes på modregninger,
som restanceinddrivelsesmyndigheden gennemfører, således at der til afgørelsen om modregning –
modregningserklæringen – udvælges de fordringer, der ifølge § 4 skal dækkes først, og som be-
løbsmæssigt kan rummes i udbetalingsbeløbet, jf. ovenfor i afsnit 2.2.1.1 om bestemmelsen i § 7 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
2.2.2. Præcisering af, at der beregnes renter af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsesom-
kostninger
2.2.2.1. Gældende ret
Ifølge § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bliver fordringer, der overdrages til
restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentet med en årlig rente svarende til renten i § 5, stk. 1 og 2, i
renteloven. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen af fordringen hos restanceind-
drivelsesmyndigheden.
Reglen finder anvendelse for fordringer, som overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden fra
fordringshavere, og for de inddrivelsesomkostninger, der pålægges af restanceinddrivelsesmyndig-
heden, dvs. navnlig gebyrer, jf. § 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og § 28 i bekendt-
gørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, da restanceinddri-
velsesmyndigheden er en selvstændig fordringshaver i relation til inddrivelsesomkostningerne.
Uanset at bestemmelsens ordlyd omhandler fordringer, der overdrages til restanceinddrivelsesmyn-
digheden, fremgår det af forarbejderne, at bestemmelsen finder anvendelse på alle krav, der inddri-
ves af restanceinddrivelsesmyndigheden.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
47
Det fremgår således af de specielle bemærkninger til § 5 i lovforslaget til lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige – lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2007-2008, tillæg A, side 275 – at
bestemmelsen fastsætter, at alle krav, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, med und-
tagelse af bødekrav, forrentes med en rente svarende til renten ifølge rentelovens § 5, stk. 1 og 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har i overensstemmelse med de nævnte forarbejder forrentet sine
inddrivelsesomkostninger fra den 1. i måneden efter den måned, hvori de er stiftet, dvs. i lighed
med, at renten for fordringer, der er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden fra en for-
dringshaver, tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen.
2.2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at præcisere § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, så det klart frem-
går, at også de omkostninger, der pålægges af restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes efter
bestemmelsen.
Efter bestemmelsens nuværende formulering kan der efter en ordlydsfortolkning opstå tvivl om,
hvorvidt der er adgang til at forrente inddrivelsesomkostningerne, da de ikke er overdraget til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder for overdra-
gelsen af de fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovens § 2,
stk. 3 og 4. I stedet stiftes de af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvorfor en sådan overdragelse
ikke giver mening. Præciseringen vil udrydde denne tvivl.
Endvidere foreslås det at præcisere, at fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden,
dvs. inddrivelsesomkostningerne, efter gældende ret og i overensstemmelse med praksis hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden tilskrives rente fra den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen
er stiftet af restanceinddrivelsesmyndigheden. Præciseringen foreslås, fordi den nuværende ordlyd,
hvorefter renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden, kan give anledning til tvivl om, fra hvilket tidspunkt inddrivelsesomkostningerne forrentes.
2.2.3. Præcisering af indtrædelsesret
2.2.3.1. Gældende ret
Efter § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indtræder kommuner og regioner i
retten til udbetalinger fra staten til dækning af deres ikke rettidigt betalte fordringer. Efter § 8, stk.
2, indtræder det offentlige desuden på vegne af en privat bidragsberettiget person i retten til udbeta-
linger fra det offentlige til dækning af ikke rettidigt betalte private krav på underholdsbidrag. Lo-
vens § 9, stk. 1, fastslår, at en tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betalingen ikke
afskærer det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige, ligesom
det i § 9, stk. 2, fastslås, at en kommunalt fastsat betalingsaftale ikke afskærer kommunen fra at
indtræde i retten til udbetalinger fra staten, jf. § 8.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
48
Udbetaling Danmark blev oprettet ved lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling
Danmark, der trådte i kraft den 23. december 2010. Først den 1. oktober 2012, hvor lov om Udbeta-
ling Danmark trådte i kraft, overgik de første ydelsesområder til Udbetaling Danmark. Udbetaling
Danmark er oprettet som en offentligt reguleret selvejende institution, der har en egen bestyrelse og
egen formue. Kommunerne og staten dækker udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver inden for
de sagsområder, som er overført til Udbetaling Danmark. I de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget til lov om Udbetaling Danmark – lovforslag nr. L 86, Folketingstidende 2011-12, A, L 86
som fremsat – anføres i afsnit 2.16.2 på side 39, at Udbetaling Danmark vil blive betragtet som en
offentlig myndighed, som er omfattet af reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, men
at det dog er nødvendigt med en lovændring, hvis Udbetaling Danmark skal være omfattet af §§ 8
og 9 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet bestemmelserne specifikt nævner de myn-
digheder, der er omfattet af bestemmelserne, dvs. kommuner og regioner. Lov om Udbetaling
Danmark bestemmer derfor i § 31, at §§ 8 og 9 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder
tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmark. Private underholdsbidrag opkræves af Udbetaling
Danmark, hvis den bidragsberettigede anmoder herom, jf. § 2, 1. pkt., i lov om opkrævning af un-
derholdsbidrag, og disse fordringer vil i lighed med andre fordringer, som Udbetaling Danmark
opkræver, derfor kunne modregnes ved udnyttelse af indtrædelsesretten.
De almindelige modregningsbetingelser hviler på retssædvane og forudsætter, at der består gensi-
dighed, dvs. at modregneren A har et krav mod hovedmanden B, der tilsvarende har et krav mod A.
Derudover kræves, at fordringerne er afviklingsmodne, dvs. at modregnerens fordring, der kaldes
modfordringen, skal være forfalden til betaling, mens frigørelsestiden for hovedmandens fordring,
der kaldes hovedfordringen, skal være indtrådt. Har hovedmanden fået indrømmet løbedage til beta-
lingen, kan modregneren først gennemføre modregning på sidste rettidige betalingsdag, jf. Højeste-
rets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1963, side 126. Modregning kan således tidligst gennemføres på
den sidste dag, hvor betalingen stadig vil være rettidig. Modfordringen og hovedfordringen skal
også være udjævnelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Modfordringen skal desuden være
retskraftig, dvs. ikke ophørt ved forældelse, præklusion m.v.
Modregningen gennemføres ved afgivelse af en modregningserklæring, der får virkning ved sin
fremkomst til hovedmanden. Modregningserklæringen er en afgørelse, der vil kunne påklages efter
de sædvanlige regler, f.eks. til Skatteankestyrelsen, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden gennem-
fører modregningen, jf. § 17 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet det dog er fogedret-
ten, der tager stilling til en indsigelse mod modregning med kontrolafgifter for overtrædelse af be-
stemmelserne i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om tra-
fikselskaber, jf. § 18 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Indtrædelsesretten er udtryk for en modregning, der ikke ville have været mulig efter de almindelige
modregningsbetingelser, men som er gjort mulig, fordi gensidighedsbetingelsen er fraveget ved lov.
Formålet med § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er således alene at fastslå, at den
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
49
modregningsmæssige gensidighedsbetingelse ikke skal være opfyldt, når der modregnes med for-
dringer tilhørende en region eller en kommune eller med private underholdsbidrag. Derimod skal de
øvrige modregningsbetingelser – jf. ovenfor – fortsat være opfyldt, for at modregning kan ske.
Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders fordringer omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. bl.a. lovens § 2, stk. 5 og 6, og SKATs styresignal SKM2010.86.SKAT. Retten i Vi-
borg har i sin dom gengivet i SKM2015.55.BR lagt til grund, at også kommunalt ejede forsynings-
virksomheder er omfattet af indtrædelsesretten.
Højesteret har i sin dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1955, side 13, afgjort, at staten i mod-
regningsretlig henseende anses som en enhed, hvorfor gensidighedsbetingelsen er opfyldt, hvis en
statslig institution m.v. skal udbetale et beløb til en person, mod hvem en anden statslig institution
m.v. har en forfalden fordring. Det har dog i flere tilfælde givet anledning til tvivl, om bl.a. visse
selvejende institutioner skal anses som en del af staten. I en dom offentliggjort i
SKM2014.160.ØLR har Østre Landsret f.eks. afgjort, at et universitet i relation til et spørgsmål om
registreringsafgiftspligt vedrørende et af universitetet ejet motorkøretøj skulle anses som en statslig
institution, selv om universiteter ved universitetsloven fra 2003, jf. lov nr. 403 af 28. maj 2003,
overgik til at være selvejende institutioner, der ikke længere skulle optræde i statsregnskabet, lige-
som formuen skulle være adskilt fra statens formue i øvrigt.
2.2.3.2. Lovforslaget
For at undgå tvivl om rækkevidden af indtrædelsesretten efter lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige foreslås det at ændre bestemmelsen i lovens § 8 om indtrædelsesret, så bestemmelsen i
stedet fastslår, at fordringshaveren med sine forfaldne fordringer omfattet af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige indtræder i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den
skyldige betaling, og at dette tilsvarende gælder for private underholdsbidrag i forhold til udbetalin-
ger fra det offentlige.
Der er tale om en præcisering af reglerne om indtrædelsesret, idet der dog foreslås den ændring, at
det bestemmes, at indtrædelsen kan ske for forfaldne fordringer. I den gældende bestemmelse i § 8 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kræver indtrædelsen, at fordringen ikke rettidigt er be-
talt. Modregning kan dog ifølge de almindelige modregningsbetingelser ske på sidste dag, hvor be-
taling stadig vil være rettidig. Dette vil ikke have nogen betydning for fordringer, der er overdraget
til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, idet det er en forudsætning for denne overdra-
gelse, at betalingsfristen er overskredet uden betaling, ligesom sædvanlig rykkerprocedure forgæves
skal være gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I lov-
forslagets § 1, nr. 4, foreslås at ophæve bestemmelsen i § 2, stk. 3, 4. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige om overdragelse før betalingsfristen er udløbet. Derimod vil ændringen have
betydning for den modregning, som en fordringshaver selv gennemfører, fordi fordringen enten
ikke har været overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse eller er blevet tilbage-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
50
kaldt fra restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på modregning, jf. § 2, stk. 8, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige. Ændringen indebærer, at fordringshaveren kan gennemføre mod-
regningen ét døgn tidligere end ifølge den gældende ordlyd i § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, hvorefter betalingsfristen skal være udløbet. Med ændringen vil bestemmelsen om ind-
trædelsesret være en bestemmelse, der alene fraviger de almindelige modregningsbetingelsers krav
om gensidighed, men derimod ikke fraviger de øvrige modregningsbetingelser, herunder kravet om
fordringernes afviklingsmodenhed, som bestemmelsen efter sin nyaffattelse bringes i overensstem-
melse med.
Det foreslås samtidig, at § 31 i lov om Udbetaling Danmark ophæves, fordi den som følge af nyaf-
fattelsen af § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil være overflødig.
2.2.4. Restanceinddrivelsesmyndighedens retskraftvurderinger af fordringer med tvivlsom retskraft
2.2.4.1. Gældende ret
Begrebet retskraftvurdering har fået aktualitet i forbindelse med de problemer, som funktionalitets-
manglerne i EFI/DMI har bidraget til, og den oprydningsopgave, som restanceinddrivelsesmyndig-
heden vil skulle igennem. Restanceinddrivelsesmyndigheden har pligt til at søge at inddrive alle
fordringer, der er overdraget til inddrivelse, eller som restanceinddrivelsesmyndigheden selv skaber
som led i inddrivelsesarbejdet, f.eks. gebyrer og inddrivelsesrenter. Opgaven skal dog varetages
inden for de rammer af navnlig ressourcemæssig karakter, som er stillet til rådighed. Desuden er der
givet en lang række regler, der beskytter skyldnere med få midler til at sørge for sig selv og deres
familie. Har skyldner ingen betalingsevne, vil inddrivelse som udgangspunkt også være udelukket,
medmindre der f.eks. opstår en mulighed for at modregne i skyldners eventuelle overskydende skat.
En overskydende skat har således ikke forsørgelseskarakter. I lovforslag nr. L 112, Folketingstiden-
de 2004-05 (2. samling), tillæg A, der er lovforslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer, der trådte i kraft 1. november 2005 og samlede inddrivelsen af gæld til det offentlige i
staten hos restanceinddrivelsesmyndigheden, anføres i de almindelige bemærkninger på side 4637,
at grundtanken i indsatsstrategien på Skatteministeriets område vil være en differentieret indsats
over for henholdsvis medspillere og modspillere, og at denne segmentering også vil afspejle sig i
restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse. Restanceinddrivelsesmyndighedens udfor-
dring vil dermed være at få en restance afviklet på den mest hensigtsmæssige måde ved anvendelse
af færrest mulige ressourcer.
En fordring vil ikke lovligt kunne inddrives, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden er klar over, at
der er tvivl om fordringens retskraft, dvs. hvorvidt fordringen stadig består, eller om den er ophørt
som følge af navnlig forældelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil dog stadig være forpligtet til
at søge at inddrive fordringen, men for at inddrivelse kommer på tale, vil tvivlen om fordringens
retskraft forinden skulle afklares. Der skal med andre ord foretages en retskraftvurdering af fordrin-
gen. Det kendetegner fordringerne i EFI/DMI, at langt størstedelen har en tvivlsom retskraft. De
kaldes med et udtryk, der anvendes i oprydningsarbejdet, for ”grå” fordringer.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
51
Der findes ingen lovregler, der direkte regulerer, i hvilken rækkefølge restanceinddrivelsesmyndig-
heden vil skulle foretage retskraftvurderinger af disse ”grå” fordringer. Et vist fingerpeg kan findes
i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om dækningsrækkefølgen for beløb, der inddri-
ves, men mange af de hensyn, der begrunder dækningsrækkefølgen, foreligger ikke aktuelt.
Det gælder bl.a. begrundelsen for FIFO-princippet i § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, hvorefter der, hvis der inden for samme kategori ikke er dækning til samtlige krav,
sker dækning ud fra tidspunktet for de enkelte fordringers modtagelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, således at det krav, der blev modtaget først, dækkes først. FIFO-princippet skyldes
navnlig en betragtning om, at de først modtagne fordringer typisk er de mest forældelsestruede.
Med § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige har alle fordringer, der er under inddrivel-
se hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, dog fået udskudt
starttidspunktet for deres forældelsesfrist, således at forældelsen tidligst regnes fra den 20. novem-
ber 2018.
Det gælder også bøder, der ifølge § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
skal dækkes først. Dette begrundes med dels et skyldnerhensyn, dels et fordringshaverhensyn.
Skyldnerhensynet er risikoen for forvandlingsstraf, mens fordringshaverhensynet er de særlige for-
ældelsesregler efter straffelovens § 97 a, stk. 1. Bøder med tvivlsom retskraft kan dog ikke inddri-
ves, jf. ovenfor om betydningen af en retskrafttvivl, hvorfor en forvandlingsstraf ikke aktuelt kom-
mer på tale, jf. om betingelserne herfor § 36 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om
inddrivelse af gæld til det offentlige, hvortil kommer, at også bøder er omfattet af forældelsesud-
skydelsen i § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det gælder dog ikke forvandlings-
straffen, om hvilken straffelovens § 97 a, stk. 2, bestemmer, at forvandlingsstraf for bøde bortfalder
efter 3 år, medmindre dens fuldbyrdelse er påbegyndt forinden. For bøde på over 10.000 kr. er fri-
sten dog 5 år. Da truslen om mulig forvandlingsstraf skal tilskynde bødeskyldneren til frivillig beta-
ling, er det for inddrivelsesudsigten vigtigt, at muligheden for forvandlingsstraf ikke forspildes.
Efter bøder dækkes ifølge § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige under-
holdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, idet private krav dog dækkes in-
den de offentlige krav. Prioriteringen af de private underholdsbidrag skyldes et fordringshaverhen-
syn, idet den bidragsberettigede person skal kunne disponere over bidragsbetalingen til sit under-
hold m.v.
Renter dækkes ifølge § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige dog før deres
rentebærende hovedfordring. Reglen skyldes bl.a., at skyldners mulighed for at opnå fradrag for
renter kan være betinget af, at renter for tidligere indkomstår er betalt, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
52
Efter § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan en fordring bl.a. afskrives, hvis
det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. For renter må
derfor i relation til en retskraftvurdering gælde, at en rente, der ofte vil have en beskeden størrelse,
ikke kan kræves retskraftvurderet, hvis omkostningerne hertil vil overstige rentestørrelsen. En rets-
kraftvurdering er en forudsætning for at kunne fortsætte inddrivelsen.
Renter og gebyrer er undergivet accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2. Hvis
den rentebærende hovedfordring eller den fordring, som gebyret vedrører, er forældet, er også ren-
ten eller gebyret forældet, selv om rentens eller gebyrets forældelsesfrist ikke er udløbet. Renter og
gebyrer kan derfor ikke retskraftvurderes, før den fordring, som renten eller gebyret vedrører, er
retskraftvurderet og fundet retskraftig.
Den objektiverede dækningsrækkefølge efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige har ifølge forarbejderne bl.a. til formål at skabe gennemsigtighed for såvel skyldner som
fordringshaver. Hensynet til fordringshaver bør dog ikke overvurderes, fordi fordringshaver som
udgangspunkt ikke ved, hvilke andre fordringer der er til inddrivelse hos skyldneren, og derfor ikke
kan have nogen beskyttet forventning om tidspunktet for modtagelsen af beløbet, hvilket tidspunkt
desuden afhænger af, om restanceinddrivelsesmyndigheden er lykkedes med sin inddrivelse.
Tilsidesættelsen af øremærkningsprincippet, der også er en konsekvens af den objektiverede dæk-
ningsrækkefølge efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er desuden
ifølge forarbejderne begrundet med, at en øremærkning ikke er forenelig med en automatise-
ret/maskinel behandling af inddrevne beløb, hvorfor en tilsidesættelse af øremærkningsprincippet er
en betingelse for de effektiviseringer og forenklinger, der er forudsat at kunne opnås med en sy-
stembaseret inddrivelse. Retskraftvurderingerne foregår dog manuelt, hvorfor også dette hensyn må
vige.
Hensynet til en effektiv inddrivelse – flest mulige kroner i forhold til de anvendte ressourcer – må i
forbindelse med retskraftvurderingerne veje tungere end en strikt overholdelse af FIFO-princippet,
idet det bærende argument for dette princip er antagelsen om størst forældelsestrussel for de først
modtagne fordringer, jf. ovenfor. Der er dog stadig særlige hensyn til bøder og private underholds-
bidrag, jf. ovenfor.
2.2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de retskraftvurde-
ringer, der skal foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden som led i oprydningsarbejdet efter de
problemer, som den fejlbehæftede systemunderstøttelse fra EFI/DMI har bidraget til, og som inde-
bærer, at størstedelen af de fordringer, der er modtaget til inddrivelse inden den 8. september 2015,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden suspenderede systemunderstøttelsen fra EFI/DMI, har tvivl-
som retskraft. Der kan dog også i perioden til og med den 19. november 2015 være indtrådt foræl-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
53
delse, hvilket skyldes, at § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige har udskudt forældel-
sen for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015
eller senere, således at forældelsesfristen for disse fordringer tidligst løber fra den 20. november
2018. For fordringer, der var under inddrivelse den 19. november 2015, forudsætter forældelsesud-
skydelsen for disse fordringer, at de var retskraftige denne dag. Den foreslåede bemyndigelse vil
derfor vedrøre fordringer, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med den 19.
november 2015.
Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om rækkefølgen for retskraftvurderingerne i overensstemmelse
med de ovenfor beskrevne hensyn. Det vil navnlig indebære, at FIFO-princippet ikke finder anven-
delse på rækkefølgen for retskraftvurderinger, og at hensynet til effektiv inddrivelse kommer til
udtryk, ved at store fordringer kan prioriteres i retskraftvurderingerne.
2.3. Andre ændringer og præciseringer
2.3.1. Gældende ret
I § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes dækningsrækkefølgen for modreg-
ning med fordringer omfattet af loven. Ifølge § 7, stk. 1, nr. 3, dækkes på tredjepladsen – hvis udbe-
talingsbeløbet efter dækningen af fordringerne i nr. 1 (den udbetalende myndigheds egne fordrin-
ger) og nr. 2 (restanceinddrivelsesmyndighedens fordringer, der er under inddrivelse) stadig mulig-
gør yderligere modregning – andre fordringer under opkrævning. Hvis der ikke er fuld dækning til
alle disse, dækkes de i den rækkefølge, hvori de er registreret i Det Centrale fordringsregister, jf. §
7, stk. 2, 2. pkt.
Efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, der findes i kildeskattelovens afsnit VIII om strafbestem-
melser m.v., ifalder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at opfylde sin pligt til at
foretage indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat m.v., royaltyskat, renteskat eller
skat som nævnt i § 65 B, stk. 1, straf i form af bøde. Efter stk. 2 kan, medmindre højere straf er for-
skyldt efter straffelovens § 289, straffen stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis forholdet er
begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller hvis der i øvrigt foreligger skærpende
omstændigheder. Ifølge § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder reglerne i
kildeskattelovens §§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70, 72 og 73 A, i afsnit VIII, i §§ 83-86 og
i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og
straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat tilsvarende anvendelse for beløb, der er indeholdt eller
opkrævet i henhold til bestemmelserne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ved en
fejl er der ikke med et komma foretaget den nødvendige adskillelse af kildeskattelovens § 73 A og
samme lovs afsnit VIII. Bestemmelsen i § 73 A befinder sig i lovens afsnit VII.
På baggrund af at en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet (SFI) viste,
at gæld til det offentlige for de svageste kontanthjælpsmodtagere kunne være en barriere for at
komme i beskæftigelse, fordi en eventuel økonomisk fremgang (som følge af beskæftigelse) ville
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
54
blive mødt med krav om afdrag på gælden til det offentlige, blev et forsøg med eftergivelse af gæld
til det offentlige for socialt udsatte grupper iværksat. En årsag var tillige, at kontanthjælpsmodtage-
re normalt ikke kunne opnå gældssanering efter de almindelige regler i konkursloven, da det er en
forudsætning, at skyldners økonomiske forhold er afklarede. Da kontanthjælp er en midlertidig
ydelse, kan de økonomiske forhold ikke anses for afklarede.
Af den oprindelige lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grup-
per (lov nr. 510 af 7. juni 2006) fremgik det, at eftergivelse skulle ske med et fast beløb pr. måned i
5 år. Beløbet, som skulle eftergives pr. måned, udgjorde 1/60 af skyldners samlede gæld til det of-
fentlige, som er omfattet af eftergivelsen. Ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 120, var det
hensigten at lempe ordningen, således at eftergivelse skulle ske med et fast beløb pr. måned i 4 år.
Beløbet, som skulle eftergives pr. måned, udgjorde 1/48 af skyldners samlede gæld til det offentli-
ge, som er omfattet af eftergivelsen. Imidlertid var der en fejl i ændringsloven, hvorfor de 5 år blev
ændret til 4 år, jf. lovens § 16 g, stk. 1, 1. pkt., men 1/60 blev ikke ændret til 1/48. Det fremgik af
ændringsloven, at man i § 16 g stk. 2, 2. pkt., skulle ændre 1/60 til 1/48. Imidlertid indeholder stk.
2, 2. pkt., ikke en sådan angivelse af, hvad beløbet, som eftergives pr. måned, udgør. Der er derfor
tale om en åbenlys fejl. Der er således efter gældende ret ikke sammenhæng mellem angivelsen i år
og beløbet, som eftergives pr. måned.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har siden ændringslovens ikrafttræden 1. januar 2009 i praksis
eftergivet gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper i overensstemmelse med hensigten i æn-
dringsloven, sådan at der er eftergivet gæld over en 4-årig periode (som der er hjemmel til) og med
1/48 pr. måned (som en konsekvens af angivelsen i år, men som der ikke er udtrykkelig hjemmel
til).
Da ordningen trådte i kraft den 1. februar 2007, var det som et 4-årigt forsøg, jf. lov nr. 510 af 7.
juni 2006, § 1, nr. 10, hvormed blandt andet § 16 j, stk. 3 og 4, blev indsat, og de almindelige be-
mærkninger til det bagvedliggende lovforslag nr. L 174, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
5898. Den oprindelige lov indeholdt en revisionsbestemmelse, hvoraf det fremgik, at Skatteministe-
riet i samarbejde med Socialministeriet et år efter ordningens ikrafttræden skulle foretage en vurde-
ring af afgrænsningen af ordningen. Loven indeholdt desuden en evalueringsbestemmelse, hvorefter
Skatteministeriet i samarbejde med Socialministeriet skulle evaluere forsøgsordningen 3 år efter
ordningens ikrafttræden.
Efter en vurdering af ordningens afgrænsning blev ordningen lempet. Baggrunden var, at ordningen
blev anvendt i meget begrænset omfang.
Efter den planlagte evaluering blev det konstateret, at ordningen – også efter lempelsen – fortsat
blev anvendt i meget begrænset omfang. Således blev der i årene 2007-09 anvendt under 2 mio. kr.
til kompensation af fordringshavere, hvis tilgodehavender var berørt af en relevant gældseftergivel-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
55
se. Der var afsat 25 mio. kr. i hvert af de tre år. Der blev i den nævnte periode alene indgivet 461
ansøgninger om eftergivelse af gæld. Heraf blev 169 ansøgninger godkendt.
På den baggrund blev det besluttet ikke at forlænge ordningen. Da der er overførselsadgang på kon-
toen i finansloven, kan ordningen dog bruges, indtil den nedlægges ved lov.
2.3.2. Lovforslaget
Det Centrale Fordringsregister findes ikke længere. Det blev hos SKAT erstattet af systemet DMI
(DebitorMotorInddrivelse). Det foreslås, at bestemmelsen i § 7, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige ændres, således at der henvises til den rækkefølge, hvori fordringer under
opkrævning er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, hvormed menes det
register eller system, som SKAT anvender til opbevaringen af disse oplysninger.
I § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er der ved en fejl ikke blevet indsat et
komma foran henvisningen til kildeskattelovens afsnit VIII, der indeholder strafbestemmelser m.v.
Dermed fremstår bl.a. kildeskattelovens § 73 A som en bestemmelse, der findes i lovens afsnit VIII.
Som nævnt ovenfor befinder den sig dog i afsnit VII, og det foreslås derfor at indsætte et komma.
Formålet med henvisningen til afsnit VIII er således at inkludere alle bestemmelser i afsnit VIII.
Det foreslås, at § 16 g, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for
socialt udsatte grupper ændres således, at der fremadrettet er hjemmel til at eftergive gæld til det
offentlige for socialt udsatte grupper med et beløb pr. måned, der udgør 1/48 af den samlede gæld
til det offentlige og ikke 1/60.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for det offentli-
ge. Lovforslaget kan dog som følge af midlertidig paralleldrift medføre behov for justering af eksi-
sterende it-systemer mv. Dette vurderes i givet fald at være af mindre omfang.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Efter forslagets § 1, nr. 11, skal forældelsesfristen af de renter, der tilskrives en fordring under ind-
drivelse i en given måned, regnes fra den første dag i den efterfølgende måned. Med forslaget vil
der ske månedlig forældelse af renter, der tilskrives fordringer under inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden. Herved udskydes starttidspunktet for forældelsen af de enkelte daglige rente-
fordringer med mellem 1 og 31 dage. Virksomheder vil i tilfælde, hvor deres fordringer under ind-
drivelse forældes, opleve en mindre udskydelse af forældelsen.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
1706470_0056.png
56
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2016 til den 17. januar 2017 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3 F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og rets-
sikkerhedschefen i SKAT, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børnerådet, Børsmæglerfor-
eningen, Cepos, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, DANVA, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, DI, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, FDM, Finansrådet, Finansforbundet,
Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Foreningen af Danske Skat-
teankenævn, Forsikring & Pension, Grundejernes Landsforening, HORESTA, Håndværksrådet,
Investeringsfondsbranchen, ISOBRO, IT-branchen, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LO, Nationalbanken, Realkredit-
foreningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skatte-
faglig Forening, Udbetaling Danmark, Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Ingen.
Ingen.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
1706470_0057.png
57
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ X
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
58
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I § 1, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at loven også gælder for op-
krævning og inddrivelse af udenlandske, færøske og grønlandske skattekrav i skattesager, som ikke
er straffesager, samt for inddrivelse af andre krav fra det offentlige, som efter anmodning fra den
kompetente myndighed i den pågældende stat, på Færøerne eller i Grønland opkræves eller inddri-
ves her i landet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået afta-
le om administrativ bistand i skattesager.
Bestemmelsen indebærer, at restanceinddrivelsesmyndigheden til sin inddrivelse af disse krav kan
anvende samme inddrivelsesmidler, som vil kunne anvendes ved inddrivelsen af tilsvarende danske
krav.
Som følge af den regelforenkling der er hovedformålet med nærværende lovforslag, foreslås i lov-
forslagets § 1, nr. 2, at § 1, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gives en ny affattel-
se, hvilket indebærer, at den eksisterende bestemmelse i § 1, stk. 3, 2. pkt., hvorefter regler som
nævnt i 1. pkt. – dvs. regler i anden lovgivning om udpantningsret, lønindeholdelse, modregning,
indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, renter, gebyrer og afgifter, eftergivelse og henstand m.v. –
desuden finder anvendelse på fordringer som nævnt i § 1, stk. 2, medmindre andet følger af det på-
gældende retsgrundlag, får en ny affattelse. I den nyaffattede bestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
2, bestemmes, at regler i anden lovgivning om opkrævning af fordringer fortsat finder anvendelse.
Det foreslås derfor, at der i
§ 1, stk. 2,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes et
2.
pkt.,
der fastslår, at opkrævningen og inddrivelsen af de i 1. pkt. nævnte fordringer vil ske efter de
regler, der gælder for opkrævningen og inddrivelsen af de øvrige fordringer, der omfattes af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, medmindre andet følger af det pågældende hjemmelsgrundlag
for den udenlandske fordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Til nr. 2
I § 1, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at reglerne i anden
lovgivning om opkrævning og inddrivelse af fordringer som nævnt i § 1, stk. 1, herunder om ud-
pantningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, renter, gebyrer og
afgifter, eftergivelse og henstand m.v., finder anvendelse. I 2. pkt. bestemmes, at regler som nævnt i
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
59
1. pkt. desuden finder anvendelse på fordringer som nævnt i § 1, stk. 2, medmindre andet følger af
det pågældende retlige hjemmelsgrundlag. Reglen i § 1, stk. 3, 1. pkt., kan føres tilbage til § 1, stk.
2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, som trådte i kraft den 1. november 2005.
Reglerne i §§ 1-4 i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer blev ophævet med virk-
ning fra den 1. januar 2009, jf. § 112, nr. 1, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensæn-
dringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), som følge af at bestemmelserne
skulle videreføres i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Henvisningen til regler i anden lovgivning om udpantning, lønindeholdelse, eftergivelse og hen-
stand har dog siden den 1. januar 2009 ikke haft nogen relevans, fordi man med lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige ønskede at harmonisere disse regler, således at de blev samlet i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, der netop trådte i kraft denne dato.
Efter at §§ 4-7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov nr. 1333 af 19. december 2008,
trådte i kraft den 1. august 2013, forsvandt samtidig behovet for i anden lovgivning at søge afklaret,
hvilken dækningsrækkefølge der skal anvendes, når restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordele
de beløb, der er inddrevet, på de fordringer, som den pågældende inddrivelsesindsats omfattede,
samt behovet for at kunne opkræve renter og gebyrer med hjemmel i anden lovgivning. Med be-
stemmelsen i § 5 findes således regler om inddrivelsesrenten, der påløber fordringer under inddri-
velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, mens § 6 indeholder en bestemmelse om gebyrer.
Med henblik på at regelgrundlaget forenkles, således at reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige ikke skal vige for regler om inddrivelse i anden lovgivning, foreslås i nr. 2, at
§ 1, stk. 3,
i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige nyaffattes, så det af bestemmelsen alene vil fremgå, at
regler i anden lovgivning om opkrævning af fordringer fortsat finder anvendelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til nr. 3
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer
med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige,
jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Efter § 1, stk. 1, 2. pkt., kan
skatteministeren fastsætte regler om, at loven desuden finder anvendelse på fordringer, der er fastsat
ved lov eller i henhold til lov. Det er sket i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december
2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvor det anføres, at loven bl.a. finder anvendelse på
private og udenlandske fordringer på underholdsbidrag, tilbagebetalingskrav fra A-kasser, fordrin-
ger på kontrolafgifter fra trafikselskaber, fordringer på gebyrer fra private klagenævn og krav fra
Landsbyggefonden og Byggeskadefonden på pligtige indbetalinger og bidrag efter lov om almene
boliger m.v. og lov om friplejeboliger, krav fra Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse
på ekstraordinære bidrag efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, krav fra Grundejernes Inve-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
60
steringsfond på pligtige indbetalinger efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene, krav
fra administrator på indbetalinger fra ejeren efter lov om tvungen administration af udlejningsejen-
domme, krav på licens og kontrolafgift fra Danmarks Radio og krav fra godkendte undervisningsin-
stitutioner samt krav vedrørende bilsyn. Endelig bestemmes i § 1, stk. 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, at loven også finder anvendelse på opkrævning og inddrivelse af udenland-
ske, færøske og grønlandske skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager, samt på inddrivelse
af andre krav fra det offentlige, som efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågæl-
dende stat, på Færøerne eller i Grønland opkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse
med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international over-
enskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesa-
ger.
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder i bilag 1 en oplistning af en række for-
dringstyper, for hvilke restanceinddrivelsesmyndigheden har mulighed for at anvende lønindehol-
delse, jf. lovens § 10, eller udpantning (dvs. udlæg foretaget af restanceinddrivelsesmyndighedens
pantefogeder), jf. lovens § 11, i sit inddrivelsesarbejde. Fordringstyperne er oplistet i bilag 1, nr. 1-
35, og flere af bestemmelserne er affattet med brede formuleringer med en beskrivelse af de omfat-
tede fordringstypers karakteristika. Det kræver i princippet, at man for hver enkelt fordringstype må
vurdere, om den svarer til beskrivelsen af fordringstyperne i bilag 1.
Civilretlige fordringer er som udgangspunkt ikke omfattet af bilag 1, fordi de kendetegnes ved, at
en uenighed mellem fordringshaver og skyldner om fordringens berettigelse typisk vil være et dom-
stolsanliggende, da det administrative klagesystem ikke giver mulighed for at få en afklaring.
Blandt de civilretlige fordringer kan nævnes krav, der skyldes misligholdelse af en kontrakt, krav på
erstatning for ødelæggelse af offentlig ejendom samt visse tilbagesøgningskrav, der skyldes en beta-
ling i vildfarelse.
Efter nr. 34 består der dog adgang til lønindeholdelse og udpantning for bibliotekers erstatningskrav
for bortkommet eller ødelagt udlånsmateriale, idet det dog er en forudsætning, at skyldner skriftligt
har anerkendt kravet, medmindre kravet vedrører erstatning for udlånsmateriale, der ikke er afleve-
ret af skyldner, og det pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af lånte materialer.
Efter nr. 35 er der desuden adgang til lønindeholdelse og udpantning for fordringer, der udspringer
af en garanti, som fordringshaver har stillet for en boligtagers kontraktmæssige forpligtelser over
for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. Kommuner m.v. har således ifølge
lovgivningen, jf. bl.a. lov om almene boliger m.v., i flere tilfælde en garantiforpligtelse for opfyl-
delsen af sådanne kontraktmæssige forpligtelser. Hvis en fraflytningsgaranti tiltrædes af udlejer,
fordi boligtageren ikke har opfyldt sin kontraktmæssige forpligtelse til selv at istandsætte boligen
ved sin fraflytning, får garanten (kommunen m.v.) et regreskrav mod boligtageren. En tvist mellem
udlejer og boligtager om istandsættelsesudgifterne skal være afklaret, inden udlejers krav kan sen-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
61
des til kommunen m.v., med henblik på at udlejer tiltræder fraflytningsgarantien. Når restanceind-
drivelsesmyndigheden fra kommunen m.v. modtager de regreskrav, der herefter opstår, til inddri-
velse, vil der derfor være tale om endelige krav, der ikke længere kan være omfattet af en tvist.
Alle fordringer omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan som udgangspunkt ind-
drives ved erindringsskrivelser, afdragsordninger og modregning.
Det udelukker ikke modregning, at skyldner – der ved modregning betegnes hovedmanden – bestri-
der den modfordring, som modregnes i udbetalingen til skyldner, jf. Højesterets dom gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 1955, side 13. Hovedmanden må i sådanne tilfælde udnytte sine retsmidler,
f.eks. en klageadgang inden for det administrative klagesystem eller muligheden for sagsanlæg ved
domstolene. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan vælge at tillægge en indsigelse fra skyldner
opsættende virkning på inddrivelsen, hvis indsigelsen skaber en begrundet formodning om, at for-
dringen ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer, jf. § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
I øvrigt gælder, at indsigelsen om fordringens eksistens eller størrelse skal afklares af fordringsha-
ver, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, medmindre der er tale om
en indsigelse om, at fordringen er ophørt helt eller delvist som følge af restanceinddrivelsesmyndig-
hedens administration, jf. § 17, stk. 1, 1. pkt., hvorefter Skatteankestyrelsen behandler indsigelsen,
eller en indsigelse over for berettigelsen af en kontrolafgift for overtrædelse af bestemmelserne i
færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber, i
hvilket tilfælde fogedretten skal behandle indsigelsen, jf. § 18, stk. 1.
For udlægsforretninger, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, finder
retsplejelovens kapitel 45-47 anvendelse, medmindre andet er bestemt i lov om fremgangsmåden
ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. § 5, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse
af skatter og afgifter m.v.
Ifølge § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. træffer foged-
retten afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pantefogeder. Afgørelsen træf-
fes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503. Pantefogeder kan henskyde tvivlsspørgsmål til fo-
gedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser. I stk. 3 er bestemt, at indsigelser un-
der forretningen kan fremsættes over for pantefogeden, som underretter fogedretten om indsigelser-
ne. Efter forretningen kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Fristen for fremsættelse
af indsigelser er 4 uger fra forretningens foretagelse.
Der gælder enkelte andre begrænsninger i adgangen til at anvende alle tilgængelige inddrivelses-
midler på en fordring. Det gælder f.eks. tvangsbøder, der pålægges for at få nogen til at opfylde en
forpligtelse over for det offentlige, jf. f.eks. retsplejelovens § 997, stk. 3, 1. pkt., eller opkrævnings-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
62
lovens § 18 a. For tvangsbøder gælder, at disse ikke kan afvikles gennem indgåelsen af en afdrags-
ordning. For politiets tvangsbøder fremgår dette af § 4, stk. 2, nr. 1, i bødebekendtgørelsen, be-
kendtgørelse nr. 409 af 9. april 2015. Tvangsbøder antages at bortfalde, når den pågældende forplig-
telse er opfyldt, uanset om forpligtelsen først opfyldes efter den fastsatte frist.
I nr. 3 foreslås, at det i
§ 1, stk. 4,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at alle
fordringer omfattet af denne lov kan inddrives ved afdragsordninger, lønindeholdelse, modregning,
udpantning (udlæg) og anden form for inddrivelse, medmindre andet fremgår af bilag 1, der samti-
dig foreslås nyaffattet, så den eksisterende positive oplistning af fordringstyper, for hvilke restance-
inddrivelsesmyndighedens inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse eller udpantning, jf. lovens §§
10 og 11, ændres til en negativ afgrænsning, hvorefter alene fordringstyper, for hvilke der gælder
begrænsninger med hensyn til anvendelsen af de inddrivelsesmidler, som restanceinddrivelsesmyn-
digheden råder over, anføres med angivelse af den begrænsning, der gælder, jf. lovforslagets § 1, nr.
20.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Til nr. 4
Efter gældende ret er hovedreglen, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden,
når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. § 2,
stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der er dog efter § 2, stk. 3, 4. pkt., ad-
gang til tidligere overdragelse, men alene såfremt forholdene i særlig grad taler for det. Undtagelsen
er baseret på hensynet til skyldner, idet en skyldner, der har en afdragsordning med f.eks. en kom-
mune og samtidig har gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan være inte-
resseret i en samlet afviklingsordning, der både omfatter den gæld, som er under opkrævning hos
kommunen, og den gæld, som er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Der kan
i disse tilfælde overdrages fordringer, som ikke er inddrivelsesparate.
Det foreslås i nr. 4 at ophæve denne adgang til at overdrage ikke-inddrivelsesparate fordringer til
restanceinddrivelsesmyndigheden, idet adgangen bidrager til kompleksitet i det it-system, som
fremadrettet skal understøtte inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fordringer, som ikke er inddrivelsesparate, kan alene omfattes af en afdragsordning, hvorimod for-
dringer, som er inddrivelsesparate, i udgangspunktet fremadrettet vil kunne udsættes for alle inddri-
velsesskridt, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Skyldner kan når som helst anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om en betalingsevnevurde-
ring efter kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Herved kan der ved fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent i forbindelse
med betalingsevnevurdering tages højde for eventuel gæld til kommunen. Skyldners interesse vil
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
63
dermed fortsat kunne varetages. I bekendtgørelsens § 13, stk. 2, er bestemt, at det månedlige afdrag
til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst med
fradrag af en række specifikke udgifter. De udgifter, som kan fradrages, omfatter bl.a. efter § 13,
stk. 2, nr. 7, et rådighedsbeløb, jf. § 21, og efter § 13, stk. 2, nr. 9, ydelser på anden gæld, jf. § 23.
Bestemmelsen i § 23 fastslår, at bl.a. ydelser på studiegæld, tilbagebetalingspligtige sociale ydelser
og ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige og afdragsordninger omfattet af § 5, eller som inddrives ved lønindeholdelse efter § 8,
kan fradrages. Afdragsordninger efter § 2, stk. 3, er afdragsordninger, som fordringshaver – f.eks.
en kommune – har fastsat.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.
Til nr. 5
Med § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er der fastsat en objektiveret dækningsrække-
følge for anvendelsen af beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver. Kan et beløb, som
inddrives hos skyldner, ikke dække alle fordringer, der er modtaget til inddrivelse, dækkes først
bøder, dernæst underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, idet private
krav dog dækkes forud for offentlige krav, og endelig andre fordringer under inddrivelse. Er der
ikke dækning til alle fordringer inden for samme kategori, dækkes fordringerne i den rækkefølge,
hvori de er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, idet renter dog dækkes
forud for hovedfordringen. Denne dækningsrækkefølge fremgår af § 4, stk. 1 og 2, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Det såkaldte øremærkningsprincip, der omhandler skyldners adgang til at anvise, hvilken eller hvil-
ke fordringer en betaling skal anvendes på, er med denne dækningsrækkefølgeregel fraveget, da
dækningsrækkefølgen netop tager højde for tilfælde, hvor enten skyldner eller fordringshaver har en
særlig interesse i, at bestemte fordringer dækkes forud for andre. Hvis et inddrevet beløb alene kan
føre til delvis dækning af fordringer inden for samme kategori, dækkes fordringerne efter FIFO-
princippet, dvs. at den fordring, der først er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dæk-
kes først. Dog dækkes rente forud for hovedkravet, hvilket i de specielle bemærkninger til § 3 a, jf.
lovforslag nr. L 209, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6760, begrundes med, at skyldners
mulighed for at opnå fradrag for renter kan være betinget af, at renter for tidligere indkomstår er
betalt, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.
I bemærkningerne til det nævnte lovforslag anføres ligeledes, at dækningsrækkefølgen kun gælder
individuelle inddrivelsesskridt mod skyldner, hvorfor udlodninger hidrørende fra en konkurs,
gældssanering m.v. ikke vil være omfattet af dækningsrækkefølgen.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
64
Dækningsrækkefølgen anvendes indsatsspecifikt. Herved forstås, at beløb, der inddrives ved af-
dragsordningen, lønindeholdelsen, udlægget eller erindringsskrivelsen, alene anvendes til dækning
af fordringer omfattet af denne indsats.
Ved modregning bestemmes dækningsrækkefølgen af § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige. Efter stk. 1 dækkes først fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende myndighed
er fordringshaver, i det omfang denne myndighed træffer afgørelse om modregning. Dernæst dæk-
kes de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Endelig dækkes
andre fordringer under opkrævning. Hvor kun delvis dækning inden for samme kategori er mulig,
anvendes dækningsrækkefølgen efter § 4 ved restanceinddrivelsesmyndighedens modregning og en
dækning ud fra tidspunktet for indberetning til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister,
for så vidt angår modregning under opkrævning.
Ved en lønindeholdelse udvælges til afgørelsen om lønindeholdelse de fordringer, der ifølge § 10,
stk. 1, jf. bilag 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan inddrives på denne måde. De
beløb, der herefter modtages fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver, anvendes herefter til en
dækning, der følger dækningsrækkefølgen i lovens § 4. Ønskes fordringer, der er modtaget til ind-
drivelse, efter at afgørelsen om lønindeholdelse blev truffet, også inddrevet ved lønindeholdelse,
skal restanceinddrivelsesmyndigheden træffe en ny afgørelse om lønindeholdelse, der også inklude-
rer denne nye fordring, men denne afgørelse kan træffes, uden at der forinden er givet skyldneren
det ellers foreskrevne varsel, jf. § 8, stk. 8, sammenholdt med § 8, stk. 4, 2. pkt., i bekendtgørelse
nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
For en afdragsordning gælder tilsvarende, at de månedlige afdrag anvendes til dækning af de af af-
dragsordningen omfattede fordringer, således at dækningen sker efter dækningsrækkefølgen efter §
4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Efter § 4, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restanceinddrivelsesmyndigheden
uanset stk. 1 og 2 efter anmodning fra skyldner tillade, at beløb, der inddrives fra skyldner, går til
dækning af bestemte fordringer. Tilladelse kan f.eks. gives, for at skyldner kan afvikle krav, der er
særligt byrdefulde, f.eks. spiritusafgift, hvis manglende betaling af et sådant krav vil kunne føre til
en fratagelse af bevilling til salg af spiritus.
Endelig har skatteministeren i § 4, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige en bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om gennemførelsen af reglerne i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen kan ifølge
de specielle bemærkninger til § 3 a i lovforslag nr. L 209, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
6761, anvendes til at fastlægge regler for dækningsrækkefølgen i tilfælde, hvor reglerne fører til, at
to eller flere fordringer sidestilles, herunder tidspunktet for modtagelsen af fordringer hos restance-
inddrivelsesmyndigheden.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
65
Ved særskilt lønindeholdelse efter § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder, at
beløb, der inddrives efter denne bestemmelse, anvendes til dækning af fordringerne i den rækkeføl-
ge, hvori restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om særskilt lønindeholdelse for krave-
ne, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.6.1.
I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås en nyaffattelse af
§ 4, stk. 1,
i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, således at det i bestemmelsen vil blive præciseret, at de beløb, der modtages af restance-
inddrivelsesmyndigheden i forbindelse med sin inddrivelse, dækkes indsatsspecifikt, således at ale-
ne fordringer, der er omfattet af den pågældende indsats, dvs. afdragsordning, lønindeholdelse, ud-
læg eller erindringsskrivelse, dækkes, og at denne dækning sker efter den i stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2,
anviste rækkefølge.
Det foreslås samtidig, at det i § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes,
at samme dækningsrækkefølge vil skulle anvendes på frivillige betalinger fra skyldner.
Det kendetegner en frivillig betaling, at den ikke med sikkerhed kan henføres til en inddrivelsesind-
sats, som restanceinddrivelsesmyndigheden har iværksat, f.eks. en erindringsskrivelse, en afdrags-
ordning eller en lønindeholdelse. En frivillig betaling vil f.eks. kunne bestå af et ekstraordinært be-
løb, som skyldner er blevet i stand til at betale ud over de beløb, der månedligt inddrives hos skyld-
ner gennem en afdragsordning eller lønindeholdelse.
En skyldner, der er blevet tilsagt til en udlægsforretning, vil indtil foretagelsen af udlægget kunne
betale den fordring, som udlægsforretningen vedrører, jf. herved retsplejelovens § 496, stk. 1, om
fogedrettens opfordring til skyldner om frivilligt at betale fordringen. Denne bestemmelse anvendes
også for pantefogedens udlægsforretninger, jf. henvisningen til retsplejelovens kapitel 45-47 i § 5,
stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Foretager skyldneren
under udlægsforretningen betaling, vil den ikke være frivillig i relation til den foreslåede bestem-
melse i § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det samme er tilfældet, hvis beta-
lingen er sket efter tilsigelsen, men inden udlægsforretningen. Betalingen vil i disse tilfælde skulle
anvendes til dækning af de fordringer, som udlægsforretningen vedrører, i overensstemmelse med
dækningsrækkefølgen efter § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Skal dækningsrækkefølgen fraviges for en frivillig betaling til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil
det kræve en tilladelse fra restanceinddrivelsesmyndigheden efter § 4, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.
Til nr. 6
Efter gældende regler kan et overskydende beløb opstået som følge af nedskrivning på en fordring
under inddrivelse, hvor der allerede er gennemført dækning, eller som følge af en indbetaling med
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
66
virkning fra skyldners betalingstidspunkt kun anvendes til dækning af fordringer, der på tidspunktet
for den oprindelige dækning var omfattet af den inddrivelsesindsats, som resulterede i dækningen.
Dette følger af de gældende regler om dækningsrækkefølge i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Stammer det overskydende beløb fra nedskrivning af en fordring, der var dækket af en frivillig ind-
betaling til restanceinddrivelsesmyndigheden, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af
alle skyldnerens fordringer under inddrivelse.
Det foreslås i nr. 6, at overskydende beløb opstået som følge af en nedskrivning fra fordringshave-
ren eller modtagelse af en indbetaling fra skyldner med virkning fra skyldnerens betalingstidspunkt
skal kunne anvendes til dækning af alle de fordringer, der er under inddrivelse på det tidspunkt,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden anvender det overskydende beløb til ny dækning. Dæknin-
gen vil ske i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, herunder med respekt for, at der alene dækkes på fordringer, der enten allerede var om-
fattet af den inddrivelsesindsats, der førte til den oprindelige dækning, eller senere er blevet tilføjet
denne inddrivelsesindsats ved en ny afgørelse. Det vil således ikke længere være det oprindelige
dækningstidspunkt, der er afgørende for, hvilke fordringer der skal dækkes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.
Til nr. 7
Efter § 4, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan skatteministeren fastsætte nærme-
re regler om gennemførelse af reglerne i stk. 1 og 2.
Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastlægge regler for dækningsrækkefølgen i tilfælde, hvor regler-
ne fører til, at to eller flere krav sidestilles, herunder tidspunktet for modtagelsen af fordringer hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås i nr. 7, at bemyndigelsen i stk. 4, der bliver stk. 5, udvides til også at muliggøre fastsæt-
telse af nærmere regler om håndteringen af nedskrivninger og dækningen af fordringer i overens-
stemmelse med den regel, der foreslås i nr. 6, jf. ovenfor.
Til nr. 8
Bestemmelsen i § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmer, at der uanset reglen
i § 4, stk. 1, om dækningsrækkefølgen for beløb, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,
kan ske særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af biblioteksgebyrer med tillæg af renter, ge-
byrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger
for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbane-
loven og lov om trafikselskaber samt af beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
67
af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Skattemini-
steren er i 2. pkt. bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for denne lønindeholdelse, hvilket er
sket med § 9 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge. I 3. pkt. bestemmes, at fordringer efter 1. pkt. dækkes i den rækkefølge, i hvilken restanceind-
drivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene.
Af § 9, stk. 2, i den ovenfor nævnte bekendtgørelse følger, at særskilt lønindeholdelse højst må føre
til indeholdelse af et månedligt beløb på 400 kr. I § 9, stk. 13, er bestemt, at reglerne i bekendtgørel-
sens §§ 5, 6, 8 og 12 og kapitel 6 ikke finder anvendelse ved særskilt lønindeholdelse. Ved særskilt
lønindeholdelse er der derfor ikke er adgang for skyldneren til at forlange en betalingsevnevurde-
ring efter reglerne i kapitel 6, ligesom de mod almindelig lønindeholdelse beskyttede A-
indkomsttyper, der fremgår af bekendtgørelsens § 12, f.eks. kontanthjælp, kan gøres til genstand for
særskilt lønindeholdelse.
Den særlige dækningsrækkefølge for beløb, der inddrives ved særskilt lønindeholdelse, afviger fra
reglen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og indebærer således en undtagelse, der vil
skulle kunne håndteres af det it-system, der er under udvikling med henblik på at understøtte restan-
ceinddrivelsesmyndighedens fremtidige restanceinddrivelse.
Med bestemmelsen i nr. 8 foreslås derfor, at
§ 4 a
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige op-
hæves, idet hjemlen til særskilt lønindeholdelse i stedet indsættes som § 10 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, jf. nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 16. Det foreslås, at indholdet af § 10 a
ændres i forhold til den gældende ordlyd i § 4 a, således at det ikke af § 10 a vil fremgå, at beløb,
der inddrives ved særskilt lønindeholdelse, anvendes til dækning af fordringer i overensstemmelse
med den rækkefølge, i hvilken restanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om løninde-
holdelse for kravene. I stedet vil dækningsrækkefølgen skulle følge reglen i § 4 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Ændringen vedrørende § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
er derfor i tråd med nyaffattelsen af lovens § 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Flytningen til § 10 a
skyldes, at reglen efter ændringen ikke længere vil fremstå som en undtagelse fra den almindelige
dækningsrækkefølge, men som en undtagelse fra bestemmelsen om almindelig lønindeholdelse i §
10, der er placeret under overskriften »Lønindeholdelse«.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.6.
Til nr. 9
Efter den gældende regel i § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forrentes for-
dringer, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, med en årlig rente svarende til renten i
rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Bestemmelsen omfatter alle krav, der inddrives af restanceinddrivel-
sesmyndigheden, dvs. både krav, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, og krav, der
stiftes af restanceinddrivelsesmyndigheden, såsom rykkergebyrer m.v., jf. § 6 i lov om inddrivelse
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
68
af gæld til det offentlige og § 28 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Det foreslås i nr. 9 at præcisere, at bestemmelsen i
§ 5, stk. 1,
i lov om inddrivelse af gæld til det
finder anvendelse for alle fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs.
også restanceinddrivelsesmyndighedens egne inddrivelsesomkostninger, herunder gebyrer, der så-
ledes forrentes med inddrivelsesrenten, som det også er tilfældet med gebyrer, der er pålagt af for-
dringshaver under opkrævningen af den fordring, som gebyret vedrører.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.
Til nr. 10
Det følger af den gældende regel i § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
at renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen af hovedfordringen hos restanceinddri-
velsesmyndigheden. Bestemmelsen har baggrund i, at fordringshaver typisk selv beregner opkræv-
ningsrente for hele den måned, hvor fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Reglen sikrer således en klar snitflade mellem opkrævningsrente og inddrivelsesrente. Inddrivelses-
omkostninger bliver i henhold til bestemmelsen i § 5, stk. 1, 2. pkt., forrentet fra den 1. i måneden
efter den måned, hvori de er stiftet, dvs. i lighed med øvrige fordringer, der omfattes af lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden har således i sin praksis side-
stillet stiftelsestidspunktet for sine inddrivelsesomkostninger med overdragelsestidspunktet for for-
dringer, der er modtaget til inddrivelse.
Det foreslås i nr. 10, at det præciseres, at fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden,
dvs. inddrivelsesomkostninger, der er stiftet af restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes fra den
1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.
Til nr. 11
Efter gældende regler forfalder renter af fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndighe-
den, dagligt. Forældelsen regnes efter forældelseslovens § 2, stk. 1, fra det tidligste tidspunkt, på
hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre
bestemmelser. Forældelsesfristen for renter er 3 år. Efter forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 4, indtræ-
der forældelse af renter senest 10 år efter begyndelsestidspunktet for forældelsen, jf. forældelseslo-
vens § 2, medmindre fristen forinden er afbrudt.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., medregnes til frister efter forældelsesloven den må-
nedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. Det vil sige, hvis en fordring med 3-årig for-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
69
ældelse forfalder den sidste dag i en måned, hvor der er 31 dage, vil fordringen være retskraftig den
31. i måneden 3 år senere og være forældet den 1. i den efterfølgende måned.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hverdag,
hvis forældelsesfristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller den
31. december.
Det foreslås, at forældelsen af renter, der tilskrives fordringer under inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, skal regnes fra den 1. i måneden efter, at renten er tilskrevet. Det vil sige, at
forældelsen af en rente, som tilskrives for marts måned 2019, regnes fra den 1. april 2019, og for-
dringen vil således være retskraftig den 1. april 2022 og forældes den 2. april 2022.
Som en konsekvens regnes den absolutte forældelsesfrist for renter på 10 år, jf. forældelseslovens §
3, stk. 3, nr. 4, også fra den 1. i måneden efter tilskrivningen af renten. Det vil sige, at forældelsen
senest indtræder 10 år efter det foreslåede begyndelsestidspunkt for den selvstændige forældelse af
renten. Herved vil en rente for maj måned 2019 senest forældes den 2. juni 2029, medmindre foræl-
delsen forinden afbrydes.
Forældelseslovens § 27, stk. 2, betyder, at der skal foretages programmering af kalenderoplysninger
af hensyn til at kunne understøtte udskydelse som følge af weekender, helligdage, grundlovsdag,
den 24. og den 31. december, hvilket øger programmeringsopgaven. Da restanceinddrivelsesmyn-
digheden ikke har et behov for at få udskudt udløbet af forældelsesfristen, hvis fristen udløber på en
dag, hvor det ikke er muligt at iværksætte retslige inddrivelsesskridt over for skyldneren, foreslås
det, at reglen om udskydelse af forældelsesfristen ikke skal finde anvendelse på fordringer, der er
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette indebærer en kortere forældelsesfrist
for skyldner.
Det foreslås, at forældelseslovens § 27, stk. 2, ikke skal finde anvendelse ved beregning af forældel-
sesfristens udløb for rente af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden.
Fordringer, hvor forældelsen er reguleret i en EU-retsakt, er ikke omfattet af forslaget, jf. princippet
om EU-rettens forrang.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 12
I § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige reguleres dækningsrækkefølgen for modregning.
Efter stk. 1, nr. 1, dækkes først fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende myndighed
er fordringshaver, i det omfang denne myndighed træffer afgørelse om modregning. Dernæst dæk-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
70
kes ifølge stk. 1, nr. 2, de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Endelig dækkes efter stk. 1, nr. 3, andre fordringer under opkrævning. Hvor kun delvis dækning
inden for samme kategori er mulig, anvendes dækningsrækkefølgen efter § 4 ved restanceinddrivel-
sesmyndighedens modregning og en dækning ud fra tidspunktet for indberetning til Det Centrale
Fordringsregister, for så vidt angår modregning under opkrævning.
Det Centrale Fordringsregister findes ikke længere, men den funktion, som registeret har udøvet –
at være en slags opslagstavle for fordringshavere til at tilkendegive et ønske om modregning i sta-
tens udbetalinger til deres skyldnere – er videreført af et andet system.
Det foreslås derfor i nr. 12, at bestemmelsen i
§ 7, stk. 2, 2. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige ændres, så der i stedet for Det Centrale Fordringsregister vil blive henvist til restanceind-
drivelsesmyndighedens fordringsregister. Derved gøres henvisningen uafhængig af det for registeret
valgte navn, idet registerets funktion i stedet fremhæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 13
I § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at kommuner og regioner
indtræder i retten til udbetalinger fra staten til dækning af deres ikke rettidigt betalte fordringer.
Efter § 8, stk. 2, indtræder det offentlige desuden på vegne af en privat bidragsberettiget person i
retten til udbetalinger fra det offentlige til dækning af ikke rettidigt betalte private krav på under-
holdsbidrag. I lovens § 9, stk. 1, fastslås, at en tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med
betalingen ikke afskærer det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det
offentlige, og i § 9, stk. 2, fastslås, at en kommunalt fastsat betalingsaftale ikke afskærer kommunen
fra at indtræde i retten til udbetalinger fra staten, jf. § 8.
Indtrædelsesretten er udtryk for en modregning, der ikke ville have været mulig efter de almindelige
modregningsbetingelser, men som er gjort mulig, fordi den gensidighedsbetingelse, der kræves op-
fyldt efter de almindelige betingelser, dvs. at A har et krav mod B, der tilsvarende har et krav mod
A, er fraveget ved lov. § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige har således alene til formål
at fastslå, at den modregningsmæssige gensidighedsbetingelse ikke skal være opfyldt, når der mod-
regnes med fordringer tilhørende en region eller en kommune eller med private underholdsbidrag.
Derimod skal de øvrige modregningsbetingelser – krav om afviklingsmodenhed, udjævnelighed
m.v. – fortsat være opfyldt, for at modregning kan ske.
Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders fordringer omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. bl.a. lovens § 2, stk. 5 og 6, og SKATs styresignal SKM2010.86.SKAT. Retten i Vi-
borg har i sin dom gengivet i SKM2015.55.BR lagt til grund, at også kommunalt ejede forsynings-
virksomheder er omfattet af indtrædelsesretten.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
71
Højesteret har i sin dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1955, side 13, afgjort, at staten i mod-
regningsretlig henseende anses som en enhed, hvorfor gensidighedsbetingelsen er opfyldt, hvis en
statslig institution m.v. skal udbetale et beløb til en person, mod hvem en anden statslig institution
m.v. har en forfalden fordring. I flere tilfælde har det dog givet anledning til tvivl, om bl.a. visse
selvejende institutioner skal anses som en del af staten. I en dom offentliggjort i
SKM2014.160.ØLR fandt Østre Landsret således, at et universitet i relation til et spørgsmål om
registreringsafgiftspligt vedrørende et af universitetet ejet motorkøretøj skulle anses som en statslig
institution, selv om universiteter ved universitetsloven fra 2003 overgik til at være selvejende insti-
tutioner, der ikke længere skulle optræde i statsregnskabet, ligesom formuen skulle være adskilt fra
statens formue i øvrigt.
I nr. 13 foreslås derfor, at
§ 8, stk. 1,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige nyaffattes, så det
af bestemmelsen fremgår, at fordringshaveren med sine forfaldne fordringer efter lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige vil indtræde i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til
den skyldige betaling. Nyaffattelsen vil indebære, at forfaldne fordringer kan modregnes efter be-
stemmelsen, hvorimod den eksisterende bestemmelse efter sin ordlyd forudsætter, at fordringen
ikke er rettidigt betalt. Imidlertid kræves efter de almindelige modregningsbetingelser alene, at
modfordringen er forfalden til betaling, hvorfor modregning kan gennemføres på sidste dag, hvor
betaling stadig vil være rettidig. Modregning forudsætter ikke, at betalingsfristen er overskredet.
Ændringen vil indebære, at modregning – indtrædelse – kan ske én dag tidligere end efter den eksi-
sterende ordlyd, der på dette punkt ikke helt er i overensstemmelse med de almindelige modreg-
ningsbetingelser.
Som konsekvens af den ændrede ordlyd i stk. 1 foreslås, at også
§ 8, stk. 2,
nyaffattes, så det for
private fordringer på underholdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger tilsva-
rende vil være tilstrækkeligt til at kunne indtræde i retten til udbetalinger fra det offentlige, at for-
dringen er forfalden til betaling. Ifølge den eksisterende ordlyd forudsætter indtrædelsesretten, at
fordringen ikke er betalt rettidigt.
Med nyaffattelsen af § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil der således ikke
kunne opstå tvivl om indtrædelsesrettens rækkevidde, idet det for samtlige fordringer, der omfattes
af anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke vil hindre modregning i
udbetalinger fra staten, at fordringshaver ikke er statslig.
Med den foreslåede præcisering vil der ikke længere være behov for bestemmelsen i § 31 i lov om
Udbetaling Danmark, ifølge hvilken bestemmelse §§ 8 og 9 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige finder anvendelse for Udbetaling Danmark. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet som
overflødig, jf. lovforslagets § 24.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
72
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3.
Til nr. 14
I § 10, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at fordringer som nævnt i
bilag 1 til loven med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger kan inddrives ved lønindehol-
delse. I stk. 2 er bestemt, at hvis skyldner ikke inden det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres, har
betalt fordringen, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skal ske inde-
holdelse i skyldnerens beregnede eller godskrevne A-indkomst af et beløb, der anvendes til dækning
af fordringen med påløbne renter, gebyrer, tillæg og andre omkostninger. Der kan dog ikke ske in-
deholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E om den såkaldte for-
skerbeskatning. Efter stk. 3 kan indeholdelse efter stk. 1 ske, selv om udbetalingen eller godskriv-
ningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49.
Indeholdelsen sker med indeholdelsesprocenten af den beregnede eller godskrevne A-indkomst og
meddeles til SKAT, der anvender den i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 4.
Der skal ved afgørelse om lønindeholdelse overlades skyldneren det nødvendige til eget og famili-
ens underhold, og skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herun-
der rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del af A-indkomsten, der maksimalt kan indeholdes, lige-
som skatteministeren også er bemyndiget til at fastsætte regler om, at visse ydelser er fritaget for
lønindeholdelse. Ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent
efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, ikke overstige 100.
Regler om betalingsevnevurdering er fastsat i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december
2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, mens bekendtgørelsens § 12 undtager en række ydel-
ser, bl.a. kontanthjælp, fra adgangen til lønindeholdelse.
Bilag 1 indeholder en oplistning af en lang række fordringstyper, for hvilke inddrivelsen kan finde
sted ved lønindeholdelse eller udpantning (udlæg).
I nr. 14 foreslås som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter fordringer omfattet af lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige kan inddrives ved afdragsordninger, lønindeholdelse, modregning,
udpantning og anden form for inddrivelse, medmindre andet følger af bilag 1, en konsekvensæn-
dring af
§ 10, stk. 1,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, så det af bestemmelsen vil frem-
gå, at fordringer omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige med tillæg af renter, geby-
rer og andre omkostninger kan inddrives ved lønindeholdelse, medmindre andet følger af bilag 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Til nr. 15
I bestemmelsen i § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige anføres, at reglerne i
kildeskattelovens §§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70, 72 og 73 A i afsnit VIII, i §§ 83-86 og i
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
73
opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og
straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse for beløb, der er inde-
holdt eller opkrævet i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, dvs. § 10 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 68-70, 72 og 73 A befinder sig i lovens afsnit VII om bl.a.
hæftelsesbestemmelser, men formålet med henvisningen til afsnit VIII er at inkludere alle bestem-
melser i afsnit VIII, der indeholder strafbestemmelser m.v.
Med forslaget i nr. 15 foreslås det manglende komma mellem »73 A« og »afsnit VIII« indsat.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 16
Bestemmelsen i § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmer, at der uanset reglen
i § 4, stk. 1, om dækningsrækkefølgen for beløb, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,
kan ske særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af biblioteksgebyrer med tillæg af renter, ge-
byrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger
for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbane-
loven og lov om trafikselskaber samt af beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Skattemini-
steren er i 2. pkt. bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for denne lønindeholdelse, hvilket er
sket med § 9 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge. I 3. pkt. bestemmes, at fordringer efter 1. pkt. dækkes i den rækkefølge, i hvilken restanceind-
drivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås bestemmelsen i § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige ophævet, idet det med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås, at hjemlen til særskilt lønindehol-
delse i stedet indsættes som en ny bestemmelse i
§ 10 a
i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, og at bestemmelsens indhold ændres, således at den særlige dækningsrækkefølge for anvendel-
sen af de indeholdte beløb – dækning ud fra tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens be-
stemmelse om lønindeholdelse for kravene – ikke længere vil skulle anvendes. I stedet vil dæk-
ningsrækkefølgen efter § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige også skulle anvendes på
beløb, der inddrives ved særskilt lønindeholdelse, dvs. at de først modtagne fordringer dækkes først,
hvis der ikke er dækning til alle fordringer omfattet af en afgørelse om særskilt lønindeholdelse.
Hjemlen til særskilt lønindeholdelse vil efter ændringen fremstå som en undtagelse til reglen i § 10 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om almindelig lønindeholdelse, der er anført under
overskriften »Lønindeholdelse«.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
74
Der henvises til bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 8, og de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.6.
Til nr. 17
I § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at fordringer som nævnt i bilag 1 til
loven med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger kan inddrives ved udpantning.
Som det er tilfældet med § 10, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 14, foreslås med lovforslagets § 1, nr. 17, tillige § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige nyaffattet som følge af forslaget om at ændre bilag 1 fra en positiv oplistning af for-
dringstyper, for hvilke inddrivelsen kan ske ved lønindeholdelse eller udpantning, til en negativ
afgrænsning, så alene undtagelserne til hovedreglen om, at alle fordringer omfattet af loven skal
kunne inddrives med alle inddrivelsesmidler, som restanceinddrivelsesmyndigheden kan betjene sig
af, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil fremgå af bilag 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Til nr. 18
Beløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden, skal – medmindre beløbet hidrører fra
universalforfølgning (konkurs, rekonstruktion med tvangsakkord, gældssanering m.v.) – dække
fordringer under inddrivelse ud fra rækkefølgen i § 4, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om den foreslåede præcisering af denne regel om dæknings-
rækkefølgen.
Ved lov nr. 298 af 22. marts 2016 (Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og
med 2019, gennemførelse af modregning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden
partshøring m.v.) blev der med § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indført en be-
myndigelse for skatteministeren til at fastsætte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for
krav under inddrivelse, jf. § 4, og om inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med den
1. april 2016 til og med den 31. december 2019.
§ 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder hjemmel til, at skatteministeren kan
fastsætte regler, der muliggør, at de eksisterende regler om dækningsrækkefølge i § 4 fraviges, i det
omfang det er nødvendigt for at sikre udviklingen af det nye inddrivelsessystem, der forventes taget
i brug primo april 2017, herunder at der i en periode vil være en paralleldrift. En paralleldrift vil
indebære, at fordringer placeret i de to forskellige systemer – EFI/DMI og det nye inddrivelsessy-
stem – vil blive inddrevet særskilt via de indsatser, der gennemføres via det enkelte system. Paral-
leldriften vil indebære en fravigelse af dækningsrækkefølgen i § 4, fordi restanceinddrivelsesmyn-
digheden i sin inddrivelsesindsats skal søge at inkludere de fordringer, der er under inddrivelse, og
følge dækningsrækkefølgen i § 4 ved anvendelsen af de beløb, der inddrives via indsatsen. Der vil
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
75
derfor med hjemmel i § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kunne fastsættes regler,
der muliggør en sådan paralleldrift i en periode. Det vil f.eks. være muligt at bestemme, at der skal
kunne fastsættes en afdragsordning, der alene omfatter fordringer i det nye inddrivelsessystem, men
ikke tillige fordringer placeret i EFI/DMI.
Hvis en via det ene system iværksat inddrivelsesindsats fører til et overskydende beløb, fordi de
fordringer, der er omfattet af indsatsen – f.eks. en lønindeholdelse, hvis sidste indeholdelsesbeløb er
større end den resterende gæld omfattet af lønindeholdelsen – alle dækkes, vil en dækning af for-
dringer placeret i det andet system ikke kunne ske som følge af den indsatsspecifikke dækning, jf.
nærmere lovforslagets § 1, nr. 5, om den foreslåede præcisering af § 4 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
Betalinger, der ikke kan henføres til en specifik indsats, betegnes som frivillige betalinger, der også
skal anvendes efter dækningsrækkefølgereglen i § 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Da sådanne frivilli-
ge betalinger netop ikke er indsatsspecifikke, kan de heller ikke kobles til noget bestemt system,
hvorfor der efter omstændighederne skal ske dækning af fordringer placeret i begge systemer, dvs.
EFI/DMI og det nye inddrivelsessystem, idet det skal undersøges, hvilke fordringer – bøder, under-
holdsbidrag og andre fordringer – der er placeret i de to systemer, og hvornår de blev modtaget, jf.
anvendelsen af FIFO-princippet, hvis der ikke er dækning til alle fordringer inden for samme kate-
gori.
Også for sådanne frivillige betalinger indebærer restanceinddrivelsesmyndighedens overordnede
forpligtelse til at søge at inddrive flest mulige fordringer under anvendelse af færrest mulige res-
sourcer, at en frivillig betaling skal søges anvendt fuldt ud til dækning af alle fordringer, som i hen-
hold til § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal dækkes, uanset om fordringerne er
fordelt på både EFI/DMI og det nye inddrivelsessystem, dvs. i en paralleldrift.
Der er påpeget et behov for, at et overskydende beløb fra en inddrivelsesmæssig dækning eller fri-
villig betaling, der har dækket alle fordringer i det ene system, skal kunne udbetales til skyldneren
frem for at søge at placere beløbet på fordringer i det andet system. Dette vil dog umiddelbart stride
mod restanceinddrivelsesmyndighedens overordnede forpligtelse til at inddrive gæld til det offentli-
ge, hvorfor det foreslås, at der i
§ 18 b
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes en
hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at sådanne overskydende beløb skal kunne
udbetales til skyldneren frem for at blive anvendt til dækning af fordringer placeret i det andet sy-
stem i forhold til det system, der modtog betalingen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.7.
Til nr. 19
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
76
Restanceinddrivelsesmyndigheden har pligt til at søge at inddrive alle fordringer, der er overdraget
til inddrivelse, eller som restanceinddrivelsesmyndigheden selv skaber som led i inddrivelsesarbej-
det, f.eks. gebyrer og inddrivelsesrenter. En fordring vil ikke lovligt kunne inddrives, hvis restance-
inddrivelsesmyndigheden er klar over, at der er tvivl om fordringens retskraft, dvs. hvorvidt for-
dringen stadig består, eller om den er ophørt som følge af navnlig forældelse. Restanceinddrivel-
sesmyndigheden vil dog stadig være forpligtet til at søge at inddrive fordringen. Det vil dog kræve,
at tvivlen om fordringens retskraft forinden skal afklares. Der skal således foretages en retskraftvur-
dering af fordringen, men da langt størstedelen af fordringerne i EFI/DMI er ramt af retskrafttvivl –
og derfor med et udtryk betegnes som ”grå” fordringer – opstår spørgsmålet, om restanceinddrivel-
sesmyndigheden vil skulle foretage retskraftvurderingerne i en bestemt rækkefølge.
Reglen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om dækningsrækkefølgen for beløb, der
inddrives, giver et vist fingerpeg, men mange af de hensyn, der begrunder dækningsrækkefølgen,
foreligger ikke aktuelt.
Det gælder navnlig begrundelsen for FIFO-princippet i § 4, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der, hvis der
inden for samme kategori ikke er dækning til samtlige krav, sker dækning ud fra tidspunktet for de
enkelte fordringers modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at det krav, der blev
modtaget først, dækkes først. FIFO-princippet skyldes navnlig en betragtning om, at de først mod-
tagne fordringer typisk er de mest forældelsestruede. Med § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige har alle fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19.
november 2015 eller senere, dog fået udskudt starttidspunktet for deres forældelsesfrist, således at
forældelsen tidligst regnes fra den 20. november 2018.
Det gælder også bøder, der ifølge § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
skal dækkes først. Dette begrundes med dels et skyldnerhensyn, dels et fordringshaverhensyn.
Skyldnerhensynet er risikoen for forvandlingsstraf, mens fordringshaverhensynet er de særlige for-
ældelsesregler efter straffelovens § 97 a, stk. 1. Bøder med tvivlsom retskraft kan dog ikke inddri-
ves, hvorfor en forvandlingsstraf ikke aktuelt kommer på tale. Dertil kommer, at også bøder er om-
fattet af forældelsesudskydelsen i § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det gælder
dog ikke forvandlingsstraffen. Forvandlingsstraf for bøde bortfalder efter 3 år, medmindre dens
fuldbyrdelse er påbegyndt forinden, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2. For bøde på over 10.000 kr. er
fristen dog 5 år. Truslen om mulig forvandlingsstraf skal tilskynde bødeskyldneren til frivillig beta-
ling, hvorfor det for inddrivelsesudsigten er vigtigt, at muligheden for forvandlingsstraf ikke for-
spildes.
Efter bøder dækkes ifølge § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige under-
holdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, idet private krav dog dækkes in-
den de offentlige krav. Prioriteringen af de private underholdsbidrag skyldes et fordringshaverhen-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
77
syn, idet den bidragsberettigede person skal kunne disponere over bidragsbetalingen til sit under-
hold m.v.
Ifølge § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige dækkes renter dog før deres
rentebærende hovedfordring. Reglen skyldes bl.a., at skyldners mulighed for at opnå fradrag for
renter kan være betinget af, at renter for tidligere indkomstår er betalt, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.
Efter § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan en fordring bl.a. afskrives, hvis
det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. For renter må
derfor i relation til en retskraftvurdering gælde, at en rente, der ofte vil have en beskeden størrelse,
ikke kan kræves retskraftvurderet, hvis omkostningerne hertil vil overstige rentestørrelsen. En rets-
kraftvurdering er en forudsætning for at kunne fortsætte inddrivelsen. Dertil kommer, at renter er
undergivet accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2. Hvis den rentebærende ho-
vedfordring er forældet, er også renten forældet, selv om rentens forældelsesfrist ikke er udløbet. En
rente kan derfor ikke retskraftvurderes, før dens rentebærende hovedfordring er retskraftvurderet og
fundet retskraftig. Det samme gælder gebyrer, der vedrører en fordring.
Hensynet til en effektiv inddrivelse må i forbindelse med retskraftvurderingerne veje tungere end en
strikt overholdelse af FIFO-princippet, idet det bærende argument for dette princip er antagelsen om
størst forældelsestrussel for de først modtagne fordringer. Der er dog stadig særlige hensyn til bøder
og private underholdsbidrag.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 19, at der med bestemmelsen i
§ 18 c
i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige indsættes en bestemmelse, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for håndteringen af restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at
gennemføre retskraftvurderinger af fordringer med tvivlsom retskraft, herunder regler om rækkeføl-
gen for retskraftvurderingerne af de enkelte fordringer, således at de regler, der kan fastsættes, vil
afspejle de hensyn, der beskrives ovenfor. Det foreslås tillige, at § 18 c indsættes i et nyt afsnit med
overskriften
»Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden til og med den 19. november 2015.«
Periodeafgrænsningen i denne overskrift og i den foreslåede bestemmelse i § 18 c i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige skyldes lovens § 18 a, hvorefter forældelsesfristen for fordringer un-
der inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere tidligst
løber fra den 20. november 2018, idet det for fordringer, der den 19. november 2015 var under ind-
drivelse, er en forudsætning for forældelsesudskydelsen efter § 18 a, at disse fordringer var retskraf-
tige denne dag. Selv om EFI/DMI den 8. september 2015 blev taget ud af drift som grundlag for den
it-baserede styring af inddrivelsesprocesserne hos restanceinddrivelsesmyndigheden, ophørte pro-
blemerne med utilsigtet forældelse først fra og med den 20. november 2015.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
78
Til nr. 20
Bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige oplister i nr. 1-35 en række fordringstyper,
for hvilke inddrivelsen kan ske ved lønindeholdelse eller udpantning (udlæg), jf. lovens §§ 10 og
11. Fordringstyperne er i de fleste tilfælde beskrevet med brede formuleringer med angivelse af de
enkelte fordringstypers karakteristika. Det betyder, at man for hver enkelt fordring må vurdere, om
den svarer til beskrivelsen af fordringstyperne i bilag 1.
Civilretlige fordringer er som udgangspunkt ikke omfattet af bilag 1. Civilretlige fordringer er pen-
gekrav, der har deres udspring i civilretten, der indeholder regler om forholdet mellem fysiske og
juridiske personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på navnlig aftaleretlige, ejendomsretlige
og formueretlige regler.
For bibliotekers erstatningskrav for bortkommet eller ødelagt udlånsmateriale er der dog gjort en
undtagelse, jf. bilag 1, nr. 34, men for disse krav er lønindeholdelses- og udpantningsretten betinget
af, at skyldner skriftligt har anerkendt kravet, medmindre kravet vedrører erstatning for udlånsmate-
riale, der ikke er afleveret af skyldner, og det pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved afle-
vering af lånte materialer.
Tilsvarende gælder ifølge bilag 1, nr. 35, at der er adgang til lønindeholdelse og udpantning for for-
dringer, der udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for en boligtagers kontraktmæs-
sige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. Kommuner
m.v. har ifølge lovgivningen, jf. bl.a. lov om almene boliger m.v., i flere tilfælde en sådan garanti-
forpligtelse. Tiltrædes en fraflytningsgaranti af udlejer, fordi boligtageren ikke har opfyldt sin kon-
traktmæssige forpligtelse til selv at istandsætte boligen ved sin fraflytning, får garanten (kommunen
m.v.) et regreskrav mod boligtageren. En tvist mellem udlejer og boligtager om istandsættelsesud-
gifterne skal være afklaret, inden udlejers krav kan sendes til kommunen m.v., med henblik på at
udlejer tiltræder fraflytningsgarantien. Når restanceinddrivelsesmyndigheden fra kommunen m.v.
modtager de regreskrav, der herefter opstår, til inddrivelse, vil der derfor være tale om endelige
krav, der ikke længere kan være omfattet af en tvist.
Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring og § 1 a, stk. 1, i lov om erstat-
ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., i begge tilfælde mod ansvarlige skadevoldere i forbin-
delse med terrorhandlinger, jf. straffelovens §§ 114 og 114 a, kan inddrives ved lønindeholdelse og
udpantning, i det omfang statens regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsple-
jelovens § 478, jf. § 10 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring og § 1 a, stk. 2, i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl. Det samme gælder statens regreskrav efter § 17, stk. 1, i lov om
erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. stk. 2.
Alle fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan som udgangspunkt
inddrives ved erindringsskrivelser, afdragsordninger og modregning.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
79
For civilretlige fordringer kan restanceinddrivelsesmyndigheden anvende reglerne om betalingspå-
krav i retsplejelovens kapitel 44 a, der finder anvendelse for forfaldne pengekrav på højst 100.000
kr., når fordringshaveren ikke forventer, at skyldneren har indsigelser mod kravet eller vil gøre
modkrav gældende, jf. retsplejelovens § 477 a, stk. 1, 1. pkt. Har skyldneren indsigelser mod kravet,
skal skyldneren skriftligt give fogedretten meddelelse herom inden 14 dage fra forkyndelsen af be-
talingspåkravet, jf. § 477 e, stk. 1, 1. pkt. Fremkommer der ikke rettidigt indsigelser mod kravet,
giver fogedretten betalingspåkravet påtegning herom og underretter parterne, jf. § 477 e, stk. 2, 1.
pkt. Er der opnået et betalingspåkrav med påtegning efter § 477 e, stk. 2, kan fogedretten foretage
udlæg for kravet, jf. nedenfor.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også anvende udenretlige forlig, der sendes til skyldneren
med henblik på dennes tiltrædelse af forliget og dets eksigibilitet, dvs. at forliget skal kunne anven-
des til tvangsfuldbyrdelse via fogedretten, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4.
Skal der foretages udlæg for civilretlige krav, skal en begæring herom indgives til fogedretten, der
vil kunne foretage udlæg for kravet, hvis der for kravet foreligger en dom eller kendelse afsagt af
domstole eller af andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes, et
betalingspåkrav med påtegning efter retsplejelovens § 477 e, stk. 2, ligesom beslutninger om sags-
omkostninger truffet af de nævnte myndigheder også vil kunne tvangsfuldbyrdes gennem udlæg
foretaget af fogedretten, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1. Derudover vil tvangsfuldbyrdelse af
pengekrav via fogedretten kunne opnås på baggrund af bl.a. udenretlige skriftlige forlig om forfal-
den gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
jf. § 478, stk. 1, nr. 4.
For udlægsforretninger, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, finder
retsplejelovens kapitel 45-47 anvendelse, medmindre andet er bestemt i lov om fremgangsmåden
ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. § 5, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse
af skatter og afgifter m.v.
Ifølge § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. træffer foged-
retten efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503 afgørelse om indsigelser mod udlæg, som frem-
sættes over for pantefogeder. Pantefogeder kan henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse,
selv om der ikke fremsættes indsigelser. I 6, stk. 3, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v. er bestemt, at indsigelser under forretningen kan fremsættes over for pante-
fogeden, som underretter fogedretten om indsigelserne. Efter forretningen kan indsigelser fremsæt-
tes over for fogedretten. Fristen for fremsættelse af indsigelser er 4 uger fra forretningens foretagel-
se.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
80
Tvangsbøder kan ikke afvikles gennem indgåelsen af en afdragsordning. For politiets tvangsbøder
fremgår dette af § 4, stk. 2, nr. 1, i bødebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 409 af 9. april 2015.
Tvangsbøder antages at bortfalde, når den pågældende forpligtelse er opfyldt, uanset om forpligtel-
sen først opfyldes efter den fastsatte frist.
En væsentlig forenkling af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og dermed det regelgrund-
lag, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal administrere ud fra, opnås, hvis alle fordringer, der
modtages til inddrivelse, som udgangspunkt kan inddrives med alle de inddrivelsesmidler, som
gældende ret – lovgivning og retssædvane – stiller til rådighed for restanceinddrivelsesmyndighe-
den.
Det foreslås derfor i nr. 20, at den eksisterende positive afgrænsning af, for hvilke fordringstyper
der kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse og udlæg, jf.
bilag 1
til lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, ændres til en negativ afgrænsning, hvorefter der for alle fordringstyper, som restance-
inddrivelsesmyndigheden skal forestå inddrivelsen af, kan ske inddrivelse med samtlige tilgængeli-
ge inddrivelsesmidler, medmindre der udtrykkeligt er gjort en undtagelse for den enkelte fordrings-
type.
De i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige anvendte brede formuleringer med angi-
velse af fordringstypernes karakteristika bidrager til at skabe tvivl om muligheden for at inddrive de
enkelte fordringer ved lønindeholdelse eller udlæg. Det foreslås derfor, at der i bilag 1 foretages en
negativ afgrænsning, således at fordringstyper, for hvilke der vil gælde begrænsninger med hensyn
til anvendelsen af de inddrivelsesmidler, som restanceinddrivelsesmyndigheden kan anvende i sin
restanceinddrivelse, anføres med angivelse af den begrænsning, der skal være gældende for den
pågældende fordringstype. Det foreslås, at bilagets afsnit I skal indeholde en angivelse af fordrings-
typer, for hvilke der ikke kan ske lønindeholdelse, mens afsnit II skal indeholde en tilsvarende an-
givelse for udpantning (udlæg). Afsnit III foreslås at indeholde en angivelse af fordringstyper, for
hvilke der ikke skal kunne anvendes afdragsordninger. Bilaget vil senere kunne udvides med yder-
ligere begrænsninger, der som følge af lovændring m.v. vil skulle gælde for de enkelte inddrivel-
sesmidler.
Det foreslås, at civilretlige fordringer undtages fra adgangen til inddrivelse ved lønindeholdelse og
udpantning, idet der dog foreslås enkelte undtagelser herfra.
For bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som skyldner ikke har afleveret efter sit
hjemlån, foreslås det således, at sådanne krav fortsat skal kunne inddrives ved lønindeholdelse og
udpantning, hvis skyldner enten skriftligt har anerkendt erstatningskravet, eller hvis det pågældende
bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af lånte materialer, jf. afsnit I, nr. 1, litra a, og afsnit
II, nr. 1, litra a. Dermed vil den eksisterende regel i bilag 1, nr. 34, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige blive videreført.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
81
Det foreslås også, at den i bilag 1, nr. 35, eksisterende adgang til lønindeholdelse og udpantning for
fordringer, der udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for en boligtagers kontrakt-
mæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning, viderefø-
res, jf. forslaget til afsnit I, nr. 1, litra b, og afsnit II, nr. 1, litra b, i den foreslåede nyaffattelse af
bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås også, at statens regreskrav efter § 10 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring mod an-
svarlige skadevoldere i forbindelse med terrorhandlinger, statens regreskrav efter § 1 a, stk. 1, i lov
om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. mod ansvarlige skadevoldere i forbindelse med
terrorhandlinger og statens regreskrav efter § 17, stk. 1, i lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser fortsat skal kunne inddrives ved lønindeholdelse og udpantning, i det omfang statens
regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, jf. forslaget til af-
snit I, nr. 1, litra c, og afsnit II, nr. 1, litra c, i den foreslåede nyaffattelse af bilag 1.
Endelig foreslås, at tvangsbøder også fortsat skal undtages fra adgangen til at blive afviklet gennem
en afdragsordning, da skyldneren blot kan opfylde sin pligt til handling eller undladelse, jf. forslaget
til afsnit III, nr. 1, i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der er derfor intet be-
skyttelsesværdigt behov for at yde skyldneren den imødekommelse, som en afdragsordning er ud-
tryk for.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Til § 2
I lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper er det i § 16 g,
stk. 1, anført, at eftergivelsen sker med et fast beløb pr. måned i 5 år. Beløbet, som eftergives pr.
måned, udgør 1/60 af den samlede offentlige gæld, som er omfattet af eftergivelsen, jf. § 16 f.
Af stk. 2 fremgår det, at når der er truffet afgørelse om eftergivelse, overdrager de offentlige for-
dringshavere den gæld, der er omfattet af eftergivelsen, til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis
gælden ikke allerede er overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden. Der sker ikke forrentning af
den eftergivne gæld.
Ved § 120, nr. 5 og 6, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 blev der i § 16 g, stk. 1, 1. pkt., foretaget
den ændring, at 5 år blev ændret til 4 år, mens der i § 16 g, stk. 2. 2. pkt., skulle foretages den æn-
dring, at 1/60 blev ændret til 1/48. Sidstnævnte ændring skulle dog være foretaget i § 16 g, stk. 1, 2.
pkt.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
82
Med bestemmelsen i lovforslagets § 2 foreslås en rettelse af den fejlagtige henvisning til § 16 g, stk.
2, 2. pkt., i lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper,
hvorefter der bliver hjemmel til, at det beløb, der eftergives pr. måned, udgør 1/48 af skyldners sam-
lede gæld til det offentlige.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til § 3
Til nr. 1
Kildeskattelovens afsnit VII har i dag overskriften »Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser«. Tid-
ligere indeholdt afsnit VII inddrivelsesbestemmelser i § 72, stk. 2, om subsidiært ægtefælleudlæg
og i § 73 om lønindeholdelse, men bestemmelserne er ophævet, fordi de i dag findes i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige i henholdsvis §§ 12 og 10. Kildeskattelovens §§ 73 B, 73 C og 73
D indeholdt tidligere bestemmelser om eftergivelse, men §§ 73 B og 73 er ophævet, mens § 73 D
alene indeholder en bestemmelse om henstand, der kun har selvstændig betydning for opkrævnin-
gen. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder i §§ 13-15 bestemmelser om eftergi-
velse, mens § 3, stk. 3, giver restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at give henstand med
betalingen af fordringer, der er under inddrivelse. Overskriften i kildeskattelovens afsnit VII er der-
for i dag misvisende og stridende mod ønsket om at fjerne særregler om inddrivelse, hvorfor det
med bestemmelsen i nr. 1 foreslås, at overskriften ændres til »Hæftelsesbestemmelser m.v.«
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 72, 1. pkt., kan skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige
med tillæg, renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. I 2. pkt.
er skatteministeren givet en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opkrævningen. Be-
stemmelsen, der fik sin nuværende affattelse ved § 2, nr. 2, i lov nr. 823 af 19. december 1989
(Kommuneaftalen), har i dag intet reelt indhold. Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 2,
nr. 2, i lovforslaget til ændringsloven – lovforslag nr. L 7, Folketingstidende 1989-90, tillæg A, side
296 – at det af den kommuneaftale, der begrundede lovforslaget, fremgik, at inddrivelse af A-
skatter og selskabsskatter, der på daværende tidspunkt blev udført af de kommunale pantefogeder,
skulle overføres til staten, hvor de regionale told- og skatteforvaltninger skulle varetage opgaven.
Det fremgår også, at henvisningen gælder lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og
afgifter m.v. Lovtitlen er derfor ved en fejl ikke gengivet korrekt i bestemmelsen. Endelig fremgår
det af de specielle bemærkninger, at skatteministeren ved bekendtgørelse kan fastlægge, hvem der
skal foretage inddrivelsen af de forskellige typer skattekrav. Det anføres, at det ved bekendtgørelsen
vil blive fastsat, at A-skatterestancer og selskabsskatter fremover skal inddrives af statslige myn-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
83
digheder. Ved affattelsen af bemyndigelsen til skatteministeren er bestemmelsen kommet til at
fremstå som en bestemmelse, der vedrører opkrævning og ikke inddrivelse.
Med bestemmelsen i nr. 2 foreslås det derfor at ophæve bestemmelsen som værende overflødig.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til § 4
Den gældende regel i lov om arbejdsmiljø indeholder i § 74, stk. 7, 2. pkt., hjemmel til udpantning
for en række gebyrer, som Arbejdstilsynet kan opkræve i henhold til loven. En sådan hjemmel er
overflødig, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle fordringstyper, der er omfattet af lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantningsret, medmindre der for særlige for-
dringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. En sådan
undtagelse foreslås ikke gjort for de nævnte gebyrer. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til § 5
Det fremgår af den gældende regel i § 10 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at statens
regreskrav efter stk. 2 mod ansvarlige skadevoldere i forbindelse med terrorhandlinger, jf. straffelo-
vens §§ 114 og 114 a, kan inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v. og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne for inddri-
velse af personlige skatter i kildeskatteloven, i det omfang kravet kan tvangsfuldbyrdes efter rets-
plejelovens § 478. Herudover bestemmes det i 3. pkt., at et sådant pålæg om indeholdelse gives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås, at bestemmelserne i
§ 10 a, stk. 5, 2.
og
3. pkt.,
i lov om arbejdsskadesikring ophæves,
idet der med nærværende lovforslags § 1, nr. 20, foreslås en nyaffattelse af bilag 1 til lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, hvorefter civilretlige krav, der kan tvangsfuldbyrdes efter retsple-
jelovens § 478, skal kunne inddrives ved lønindeholdelse og udpantning.
Herudover bemærkes det, at henvisningen til kildeskatteloven er forældet, da de pågældende regler
om lønindeholdelse nu findes i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1 og 2.1.2.
Til § 6
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
84
I § 1 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige er bestemt, at statens re-
greskrav, jf. stk. 1, mod ansvarlige skadevoldere i forbindelse med terrorhandlinger, jf. straffelovens
§§ 114 og 114 a, kan inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter
og afgifter m.v. og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven. i det omfang kravet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens
§ 478. Herudover bestemmes det i 3. pkt., at et sådant pålæg om indeholdelse gives af restanceind-
drivelsesmyndigheden.
Det foreslås, at bestemmelserne i
§ 1 a, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
i lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige ophæves, idet der med nærværende lovforslags § 1, nr. 20, foreslås en nyaffattelse af
bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter civilretlige krav, der kan tvangs-
fuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, skal kunne inddrives ved lønindeholdelse og udpantning.
Herudover bemærkes det, at henvisningen til kildeskatteloven er forældet, da de pågældende regler
om lønindeholdelse nu findes i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1 og 2.1.2.
Til § 7
Den gældende regel i § 14, stk. 2, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer in-
deholder en hjemmel til udpantning for udgifter til mægling, som det offentlige har udlagt for-
skudsvis.
En sådan hjemmel er overflødig, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle fordringstyper,
der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantningsret, medmindre
der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for de ovenfor nævnte krav fra det offentlige. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, således at henvisningen til udpantningsretten udgår som
værende overflødig.
Til § 8
Den gældende regel i § 7, stk. 1, i lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre
virksomheder indeholder en hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
lånebetingelser og lovens administration, herunder nærmere regler for fremgangsmåden i forbindel-
se med lønindeholdelse.
Bemyndigelsen for erhvervsministeren til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved lønindehol-
delse er forældet, idet reglerne om lønindeholdelse siden ikrafttrædelsen den 1. januar 2009 af lov
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
85
om inddrivelse af gæld til det offentlige har været i denne lov. Det foreslås derfor at ophæve denne
del af bestemmelsen i ovennævnte § 7, stk. 1.
Til § 9
Til nr. 1
Den gældende regel i revisorlovens § 42, stk. 2, indeholder en udpantningshjemmel til inddrivelse
af tvangsbøder, som Erhvervsstyrelsen i visse tilfælde kan pålægge medlemmer af en revisionsvirk-
somheds bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ og revisorer samt medlemmer af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden.
En sådan henvisning er overflødig, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle fordringstyper,
der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantningsret, medmindre
der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for tvangsbøder.
Bestemmelsen i § 42, stk. 2, indeholder også en henvisning til reglerne om lønindeholdelse efter
reglerne i kildeskatteloven. Henvisningen har mistet sin betydning, da reglerne om lønindeholdelse
nu findes i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og da der i nærværende lovforslag ikke fo-
reslås en undtagelse for tvangsbøder i relation til inddrivelse ved lønindeholdelse, foreslås i nr. 1, at
bestemmelsen i
§ 42, stk. 2,
ændres, så det alene bestemmes, som det allerede er tilfældet i den eksi-
sterende bestemmelse, at tvangsbøderne tilfalder statskassen.
Til nr. 2
Efter bestemmelsen i revisorlovens § 42, stk. 3, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive
krav efter stk. 1 og 2, dvs. tvangsbøder, efter reglerne i opkrævningsloven. Opkrævningsloven inde-
holder ikke længere bestemmelser om eftergivelse. De findes i dag i §§ 13-15 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Det foreslås derfor i nr. 2, at
§ 42, stk. 3,
ændres, så henvisningen i stedet
gælder lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Til § 10
Den gældende regel i § 10, stk. 3, i lov om skibsmåling indeholder en udpantningshjemmel for ge-
byrer, der i henhold til lov om skibsmåling opkræves af Søfartsstyrelsen hos rederen for udførelse af
målingsforretninger samt udstedelse af målebrev.
En sådan henvisning er overflødig, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle fordringstyper,
der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantningsret, medmindre
der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
86
offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for de nævnte gebyrer. Udpantningshjemlen fore-
slås derfor ophævet.
Til § 11
Den gældende regel i § 42, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indeholder
en udpantningshjemmel for statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 28 c i lov om
realkreditinstitutter ydet statsgaranti. Udpantningshjemlen er overflødig, idet det i lovforslagets § 1,
nr. 3, foreslås, at alle fordringstyper, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
er tillagt udpantningsret, medmindre der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for disse tilgo-
dehavender.
§ 42, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. giver hjemmel til, at kravene kan
inddrives af Finansstyrelsen ved indeholdelse i løn efter reglerne i kildeskatteloven. Bestemmelsen
har mistet sin betydning, fordi reglerne om lønindeholdelse nu findes i § 10 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, ligesom Finansstyrelsen ikke findes længere.
Herudover indeholder § 42, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. hjemmel til,
at fødevareministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.
Også denne bestemmelse har mistet sin betydning.
Endelig indeholder bestemmelsen § 42, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
hjemmel til indhentelse af oplysninger til brug for inddrivelsen, ligesom stk. 5 bestemmer, at Fi-
nansstyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan indbringes for finansministeren. Også disse bestemmel-
ser har mistet deres betydning.
§ 42
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. foreslås derfor ophævet.
Til § 12
Den gældende regel i § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser be-
stemmer, at statens regreskrav, jf. stk. 1, mod skadevolderen efter loven kan inddrives efter reglerne
i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved indeholdelse i den på-
gældendes indtægter efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, i det om-
fang kravet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478. Herudover bestemmes det i 2. pkt., at
et sådant pålæg om indeholdelse gives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås, at bestemmelsen i
§ 17, stk. 2,
i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
ophæves, idet der med nærværende lovforslags § 1, nr. 20, foreslås en nyaffattelse af bilag 1 til lov
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
87
om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter civilretlige krav, der kan tvangsfuldbyrdes efter
retsplejelovens § 478, skal kunne inddrives ved lønindeholdelse og udpantning.
Herudover bemærkes det, at henvisningen til kildeskatteloven er forældet, da de pågældende regler
om lønindeholdelse nu findes i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1 og 2.1.2.
Til § 13
Den gældende regel i § 3, stk. 3, 3. pkt., i lov om lenskontrollen indeholder en hjemmel til udpant-
ning for Justitsministeriets udgifter ved udførelsen af kontrollen med pengefideikommisser og suc-
cessorfonds. Udpantningshjemlen er overflødig, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle
fordringstyper, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantnings-
ret, medmindre der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for disse krav. Det foreslås derfor,
at
§ 3, stk. 3, 3. pkt.,
i lov om lenskontrollen ophæves.
Til § 14
Den gældende regel i § 30, stk. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
indeholder en hjemmel til udpantning for præmier for forsikringer i henhold til loven og en henvis-
ning til reglerne for indeholdelse i løn i reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskattelo-
ven.
Hjemlen til udpantning er overflødig, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle fordringsty-
per, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantningsret, med-
mindre der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 1 til lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for de nævnte præmier. Henvisningen til
kildeskattelovens regler om lønindeholdelse har mistet sin betydning, da reglerne om lønindeholdel-
se nu findes i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det foreslås derfor, at
§ 30, stk. 7,
i
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ophæves.
Til § 15
Den gældende regel i vævslovens § 20, stk. 2, indeholder en hjemmel til udpantning for Sundheds-
styrelsens krav på gebyrer efter stk. 1. Det foreslås at ophæve
§ 20, stk. 2,
idet det i lovforslagets §
1, nr. 3, foreslås, at alle fordringstyper, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, er tillagt udpantningsret, medmindre der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
88
1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for disse
gebyrer.
Til § 16
Den gældende regel i § 103, stk. 3, i lov om lægemidler indeholder en hjemmel til udpantning for
Sundhedsstyrelsens krav på gebyrer efter stk. 1 fra virksomheder til hel eller delvis dækning af
Sundhedsstyrelsens virksomhed efter bl.a. denne lov. Bestemmelsen i
§ 103, stk. 3,
foreslås ophæ-
vet, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle fordringstyper, der er omfattet af lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantningsret, medmindre der for særlige fordringsty-
per er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. En sådan undta-
gelse foreslås ikke gjort for disse gebyrer.
Til § 17
Den gældende regel i sundhedslovens § 228, stk. 3, bestemmer i 1. pkt., at der i tilskud, som regi-
onsrådet udbetaler til sundhedspersoner i henhold til stk. 1, kan foretages indeholdelse med henblik
på inddrivelse af offentlige fordringer efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskat-
teloven. Tilsvarende kan der ifølge 2. pkt. foretages indeholdelse i tilskud til lægemidler, som regi-
onsrådet i henhold til aftale mellem det offentlige og apotekernes organisation udbetaler direkte til
apotekerne. Bestemmelsen i 1. pkt. henviser til reglerne om lønindeholdelse efter den tidligere regel
i kildeskatteloven herom. Reglen, der fandtes i § 73, blev ophævet med virkning fra den 1. januar
2009, da lov om inddrivelse af gæld til det offentlige trådte i kraft og i § 10 videreførte hjemlen til
lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i sundhedslovens
§ 228, stk. 3, 1. pkt.,
æn-
dres, således at der henvises til reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Til § 18
Den gældende regel i færdselslovens § 123, stk. 2, pkt. 4, indeholder en udpantningshjemmel for
politiets krav på dækning af afholdte udgifter til transport og opbevaring af bl.a. ulovligt parkerede
køretøjer. Udpantningshjemlen er overflødig, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle for-
dringstyper, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantningsret,
medmindre der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for disse krav. Det foreslås derfor, at
færdselslovens
§ 123, stk. 2, 4. pkt.,
ophæves.
Til § 19
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
89
Den gældende regel i jernbanelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., giver hjemmel til, at restanceinddrivel-
sesmyndigheden kan inddrive skyldige kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer ved modregning i
overskydende skat.
Fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil dog kunne modregnes i
udbetalinger fra staten, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, om nyaffattelsen af § 8, stk. 1, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige om indtrædelsesret. Det foreslås derfor, at jernbanelovens
§ 14, stk.
2, 2. pkt.,
ophæves som værende overflødig.
Til § 20
Den gældende regel i § 71, stk. 5, i lov om luftart indeholder en hjemmel til udpantning for krav på
betaling efter stk. 1 og 2 samt EU-forordninger på luftfartsområdet. Stk. 1 omhandler krav på beta-
ling for benyttelsen af en offentlig flyveplads, herunder betaling for ground handling, mens stk. 2
bl.a. omhandler betaling for benyttelsen af anlæg og drift af andre hjælpemidler i luftfartens tjene-
ste. Bestemmelsen i
§ 71, stk. 5.
foreslås ophævet, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle
fordringstyper, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantnings-
ret, medmindre der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for de nævnte krav.
Til § 21
Til nr. 1
Denne gældende bestemmelse i SU-lovens § 58, stk. 4, indeholder hjemmel til lønindeholdelse efter
lovens afsnit I og III for stipendierater, som en ph.d.-studerende skal tilbagebetale, hvis den stude-
rende har tilsidesat oplysningspligten efter lovens § 53, stk. 1, eller i øvrigt har modtaget stipendie-
rater mod bedre vidende. Bestemmelserne om lønindeholdelse i afsnit I og III blev ophævet ved §
136 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige). Bestemmelsen i
§ 58, stk. 4,
foreslås derfor ophævet.
Til nr. 2 og 3
§ 61 i lov om statens uddannelsesstøtte giver ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser hjemmel til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelser af regler fastsat om
inddrivelse af misligholdt gæld. Bestemmelsen i § 61 findes i lovens afsnit III, der har overskriften
»Strafbestemmelse vedrørende overtrædelse af bestemmelserne om lønindeholdelse«. Bemyndigel-
sen i § 61 til at fastsætte regler om straf er aldrig blevet udnyttet.
Lønindeholdelse reguleres i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det følger af § 10,
stk. 6, at en lang række bestemmelser i kildeskatteloven, herunder § 74, finder tilsvarende anvendel-
se for beløb, der er indeholdt eller opkrævet efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
90
§ 74 i kildeskatteloven giver hjemmel til med bøde at straffe den, der forsætligt eller ved grov uagt-
somhed undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat m.v.
Det foreslås derfor, at overskriften til afsnit III ophæves, ligesom det tillige foreslås at ophæve
§ 61
i lov om statens uddannelsesstøtte, da § 61 har mistet sin betydning.
Til § 22
Den gældende regel i § 13, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal indkomstskat indeholder hjemmel til
udpantning for tvangsbøder pålagt for manglende opfyldelse af oplysningspligter, der foreskrives i
loven til brug for fordelingen af skatter. I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle fordringstyper, der
er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantningsret, medmindre der
for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for tvangsbøder. Det foreslås, at
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om kommunal indkomstskat får en ændret affattelse, så det alene bestemmes, at tvangsbøderne
tilfalder statskassen, hvilket allerede fremgår af den eksisterende bestemmelse.
Til § 23
Den gældende regel i § 15, stk. 3, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark
indeholder en hjemmel til udpantning for tvangsbøder, som tilsynsmyndigeden kan pålægge med-
lemmer af foreningens bestyrelse og direktion for manglende opfyldelse af forpligtelser efter loven.
En udpantningshjemmel er overflødig, idet det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at alle fordringsty-
per, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er tillagt udpantningsret, med-
mindre der for særlige fordringstyper er gjort en undtagelse i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. En sådan undtagelse foreslås ikke gjort for tvangsbøder. Det foreslås derfor, at
§
15, stk. 3,
i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark ophæves.
Til § 24
Til nr. 1 og 2
Udbetaling Danmark er oprettet som en offentligt reguleret selvejende institution, der har en egen
bestyrelse og egen formue. Kommunerne og staten dækker udgifterne til Udbetaling Danmarks op-
gaver inden for de sagsområder, som efter lov om Udbetaling Danmark varetages af Udbetaling
Danmark. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget til lov om Udbetaling Danmark – lov-
forslag nr. L 86, Folketingstidende 2011-12, A, L 86 som fremsat – anføres i afsnit 2.16.2 på side
39, at Udbetaling Danmark vil blive betragtet som en offentlig myndighed, som er omfattet af reg-
lerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, men at det dog er nødvendigt med en lovæn-
dring, hvis Udbetaling Danmark skal være omfattet af §§ 8 og 9 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige om retten til at indtræde i udbetalinger fra det offentlige (§ 8) og modregningsadgang
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
91
trods en meddelt henstand (§ 9), idet bestemmelserne specifikt nævner de myndigheder, der er om-
fattet af bestemmelserne, dvs. kommuner og regioner.
Lov om Udbetaling Danmark bestemmer derfor i § 31, at §§ 8 og 9 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmark. Private underholdsbidrag op-
kræves af Udbetaling Danmark, hvis den bidragsberettigede anmoder herom, jf. § 2, 1. pkt., i lov
om opkrævning af underholdsbidrag, og disse fordringer vil i lighed med andre fordringer, som Ud-
betaling Danmark opkræver, derfor kunne modregnes ved udnyttelse af indtrædelsesretten.
I nr. 1 foreslås det at ophæve overskriften,
»Indtræden i udbetalinger fra staten«,
før § 31 i lov om
Udbetaling Danmark, fordi det samtidig i nr. 2 foreslås at ophæve bestemmelsen om indtrædelsesret
i
§ 31,
der vil blive overflødig som følge af forslaget om at ændre affattelsen af § 8 i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3.
Til § 25
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. april 2017. Hermed gælder de nye regler fra idrift-
sættelsen af den første udgave af det nye inddrivelsessystem, der forventes taget i brug primo april
2017.
Efter § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er forældelsen af fordringer inklusive ren-
ter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden
den 19. november 2015 eller senere, udskudt således, at forældelsesfristen tidligst regnes fra den 20.
november 2018. Udskydelsen af forældelsesfristen gælder for alle krav, der er under inddrivelse den
19. november 2015 eller senere, og inddrivelsesrenter vil således være omfattet af udskydelsen af
forældelsen efter § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, uanset i hvilket it-system
renterne er placeret.
For renter, der tilskrives fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
er forældelsesfristen 3 år. Det betyder, at forældelsesfristen for alle inddrivelsesrenter, der er under
inddrivelse den 20. november 2018, begynder at løbe den 20. november 2018 og – medmindre af-
brydelse sker – forældes den 21. november 2021, idet det foreslås, at forældelseslovens § 27, stk. 2,
ikke skal finde anvendelse på renter af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven skal have virkning for renter af fordringer, der stiftes den 21. novem-
ber 2018 eller senere og er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det indebærer,
at forældelsesfristen for renter, som stiftes fra og med den 21. november 2018 til og med den 30.
november 2018, regnes fra den 1. december 2018.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
92
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
93
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
§ 1. ---
Stk. 2.
Loven gælder desuden
for opkrævning og inddrivelse af uden-
landske, færøske eller grønlandske
skattekrav i skattesager, som ikke er
straffesager, samt for inddrivelse af
andre krav fra det offentlige, som efter
anmodning fra den kompetente myn-
dighed i den pågældende stat, på Fæ-
røerne eller i Grønland opkræves eller
inddrives her i landet i overensstem-
melse med Danmarks forpligtelser
efter en dobbeltbeskatningsoverens-
komst, en anden international overens-
komst eller konvention eller en admi-
nistrativt indgået aftale om administra-
tiv bistand i skattesager.
Stk. 3.
Reglerne i anden lov-
givning om opkrævning og inddrivelse
af fordringer som nævnt i stk. 1, her-
under om udpantningsret, lønindehol-
delse, modregning, indtrædelsesret,
dækningsrækkefølge, renter, gebyrer
og afgifter, eftergivelse og henstand
m.v., finder anvendelse. Regler som
nævnt i 1. pkt. finder desuden anven-
delse på fordringer som nævnt i stk. 2,
medmindre andet følger af det pågæl-
I lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr.
29 af 12. januar 2015, som ændret ved
lov nr. 1253 af 17. november 2015, § 1
i lov nr. 298 af 22. marts 2016, § 1 i
lov nr. 428 af 18. maj 2016 og § 1 i lov
nr. xx, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Opkrævningen og inddrivelsen af
de i 1. pkt. nævnte krav sker efter de
regler, der gælder for opkrævningen
og inddrivelsen af de øvrige fordringer
omfattet af denne lov, medmindre an-
det følger af det pågældende hjem-
melsgrundlag.«
2.
§ 1, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Regler i anden lovgivning
om opkrævning af fordringer, der om-
fattes af denne lov, finder fortsat an-
vendelse.«
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
94
dende retlige hjemmelsgrundlag.
3.
I
§ 1
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Fordringer omfattet af den-
ne lov kan inddrives ved afdragsord-
ninger, lønindeholdelse, modregning,
udpantning og anden form for inddri-
velse, medmindre andet følger af bilag
1.«
§ 2. ---
Stk. 3.
Fordringer overdrages
4.
§ 2, stk. 3, 4. pkt.,
ophæves.
til restanceinddrivelsesmyndigheden,
når betalingsfristen er overskredet og
sædvanlig rykkerprocedure forgæves
er gennemført. Fordringshaveren eller
den, der på vegne af fordringshaveren
opkræver fordringen, kan dog på
skyldnerens anmodning tillade af-
dragsvis betaling eller henstand med
betalingen. Afgørelser om afdragsvis
betaling eller henstand med betalingen
kan ikke indbringes for højere admini-
strativ myndighed. Såfremt forholdene
i særlig grad taler derfor, kan fordrin-
ger overdrages til restanceinddrivel-
sesmyndigheden på et tidligere tids-
punkt end nævnt i 1. pkt.
5.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
§ 4.
Dækker beløb, der inddrives fra
»Dækker beløb, der af restanceind-
skyldner, kun delvis fordringer under drivelsesmyndigheden inddrives hos
inddrivelse hos restanceinddrivelses- skyldner ved en afdragsordning, lønin-
myndigheden vedrørende skyldneren, deholdelse, et udlæg eller en
dækkes fordringerne i denne række- erindringsskrivelse eller modtages ved
følge:
en frivillig betaling, ikke alle fordrin-
1) Bøder.
ger omfattet af denne inddrivelse eller
2) Underholdsbidrag omfattet af lov frivillige betaling, dækkes fordringer-
om opkrævning af underholdsbidrag, ne i denne rækkefølge:
idet private krav dog dækkes forud for 4) Bøder.
offentlige krav.
5) Underholdsbidrag omfattet af lov
3) Andre fordringer.
om opkrævning af underholdsbi-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
95
Stk. 2.
Dækker beløb, der ind-
drives fra skyldner, kun delvis fordrin-
ger inden for samme kategori, jf. stk.
1, dækkes fordringerne i den række-
følge, de modtages hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, således at den
fordring, der først modtages, dækkes
først. Krav på rente dækkes dog forud
for hovedkravet.
Stk. 3.
Restanceinddrivelses-
myndigheden kan uanset stk. 1 og 2
efter anmodning fra skyldner tillade, at
beløb, der inddrives fra skyldner, går
til dækning af bestemte fordringer.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte
regler om gennemførelse af reglerne i
stk. 1 og 2.
drag, idet private krav dog dækkes
forud for offentlige krav.
6) Andre fordringer.«
6.
I
§ 4
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Ved nedskrivning af en
allerede helt eller delvist dækket for-
dring og ved indbetalinger med virk-
ning fra skyldnerens betalingstids-
punkt anvendes et dermed opstået
overskydende beløb til dækning af
skyldnerens øvrige fordringer under
inddrivelse. Er dækningen sket som
led i en inddrivelsesindsats, er det en
betingelse, at de fordringer, der dæk-
kes, var eller senere er blevet tilføjet
den inddrivelsesindsats, som medførte
dækningen. Dækningen af fordringer
sker i henhold til dækningsrækkeføl-
gen efter stk. 1 og 2 på det tidspunkt,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden
anvender det overskydende beløb.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
7.
I
§ 4, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.
§ 4 a.
Der kan uanset § 4, stk. 1, ske
8.
§ 4 a
ophæves.
særskilt lønindeholdelse af beløb til
dækning af biblioteksgebyrer med
tillæg af renter, gebyrer og andre om-
kostninger, kontrolafgifter med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostnin-
ger for overtrædelse af bestemmelser i
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
96
færdselsloven, lov om radio- og fjern-
synsvirksomhed, jernbaneloven og lov
om trafikselskaber samt af beløb til
dækning af medielicens og radiolicens
med tillæg af renter, gebyrer og andre
omkostninger efter lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. Skatteministeren
fastsætter nærmere regler for denne
lønindeholdelse. Fordringer efter 1.
pkt. dækkes i den rækkefølge, i hvil-
ken restanceinddrivelsesmyndigheden
træffer bestemmelse om lønindehol-
delse for kravene.
§ 5.
Fordringer, der overdrages til ind-
drivelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden, jf. § 1, stk. 1, med undtagel-
se af bøder, forrentes med en årlig
rente svarende til renten i henhold til §
5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved for-
sinket betaling m.v. Renten tilskrives
fra den 1. i måneden efter modtagelsen
hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2.---
9.
I
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
ændres », der
overdrages til« til: »under«.
10.
I
§ 5, stk. 1,
tilføjes som
3. pkt.:
»For fordringer, der tilhører restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, tilskrives
renten fra den 1. i måneden efter den
måned, hvori fordringen er stiftet.«
11.
Efter
§ 5
indsættes:
Ȥ 5 a.
Forældelsesfristen for renter
af fordringer, der er under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
regnes fra den første dag i måneden
efter den måned, hvori renten er stiftet.
Stk. 2.
Forældelse af renter af for-
dringer, der er under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden,
indtræder senest 10 år efter begyndel-
sestidspunktet i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Forældelseslovens § 27, stk.
2, finder ikke anvendelse ved bereg-
ning af forældelsesfristen for renter af
fordringer, der er under inddrivelse
hos
restanceinddrivelsesmyndighe-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
97
den.«
§ 7. ---
Stk. 2.
Dækker en udbetaling
kun delvis fordringer omfattet af stk.
1, nr. 2, dækkes fordringerne efter
dækningsrækkefølgen i § 4. Dækker
en udbetaling kun delvis fordringer
omfattet af stk. 1, nr. 3, dækkes for-
dringerne i den rækkefølge, de er regi-
streret i Det Centrale Fordringsregi-
ster, således at den fordring, der først
registreres, dækkes først.
Stk. 3. ---
§ 8.
Er en fordring omfattet af denne
lov, for hvilken en kommune eller re-
gion er fordringshaver, ikke betalt ret-
tidigt, indtræder kommunen henholds-
vis regionen i retten til udbetalinger fra
staten for et beløb, der svarer til den
skyldige betaling.
Stk. 2.
Er et privat krav på un-
derholdsbidrag med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger omfat-
tet af denne lov ikke betalt rettidigt,
indtræder det offentlige på vegne af
den bidragsberettigede i retten til ud-
betalinger fra det offentlige for et be-
løb, der svarer til den skyldige beta-
ling.
§ 10.
Fordringer som nævnt i bilag 1
til denne lov kan med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger inddri-
ves ved lønindeholdelse.
Stk. 2-5.---
Stk. 6.
Reglerne i kildeskatte-
lovens §§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56,
57, 68-70, 72 og 73 A i afsnit VIII, i
§§ 83-86 og i opkrævningsloven om
12.
I
§ 7, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Det
Centrale Fordringsregister,« til: »re-
stanceinddrivelsesmyndighedens for-
dringsregister,«.
13.
§ 8
affattes således:
Ȥ 8.
For forfaldne fordringer om-
fattet af denne lov indtræder for-
dringshaveren i retten til udbetalinger
fra staten for et beløb, der svarer til
den skyldige betaling.
Stk. 2.
For forfaldne private for-
dringer på underholdsbidrag med til-
læg af renter, gebyrer og andre om-
kostninger omfattet af denne lov ind-
træder det offentlige på vegne af den
bidragsberettigede i retten til udbeta-
linger fra det offentlige for et beløb,
der svarer til den skyldige betaling.«
14.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»Fordringer omfattet af denne lov
kan med tillæg af renter, gebyrer og
andre omkostninger inddrives ved løn-
indeholdelse, medmindre andet følger
af bilag 1.«
15.
I
§ 10, stk. 6,
ændres »73 A« til:
»73 A,«.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
98
indeholdelse, opkrævning, betaling,
rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og
straf m.v. vedrørende indeholdelse af
A-skat finder tilsvarende anvendelse
for beløb, der er indeholdt eller op-
krævet i henhold til bestemmelserne i
denne paragraf.
Stk. 7-8. ---
16.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a.
Der kan ske særskilt lønin-
deholdelse af beløb til dækning af bib-
lioteksgebyrer med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger, kon-
trolafgifter med tillæg af renter, geby-
rer og andre omkostninger for over-
trædelse af bestemmelser i færdselslo-
ven, lov om radio- og fjernsynsvirk-
somhed, jernbaneloven og lov om tra-
fikselskaber samt af beløb til dækning
af medielicens og radiolicens med til-
læg af renter, gebyrer og andre om-
kostninger efter lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. Skatteministeren
fastsætter nærmere regler for denne
lønindeholdelse.«
§ 11.
Fordringer som nævnt i bilag 1
17.
§ 11
affattes således:
til denne lov kan med tillæg af renter,
Ȥ 11.
Fordringer omfattet af denne
gebyrer og andre omkostninger inddri- lov kan med tillæg af renter, gebyrer
ves ved udpantning.
og andre omkostninger inddrives ved
udpantning, medmindre andet følger af
bilag 1.«
§ 18 b.
Skatteministeren kan fastsætte
regler om fravigelse af dækningsræk-
kefølgen for krav under inddrivelse, jf.
§ 4, og om inddrivelse af udvalgte
fordringer for perioden fra og med den
1. april 2016 til og med den 31. de-
cember 2019.
18.
I
§ 18 b
indsættes efter »§ 4,«: »om
udbetaling af overskydende beløb frem
for anvendelse til dækning af fordrin-
ger«.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
99
19.
Efter § 18 b indsættes før over-
skriften før § 19:
»Særlige regler om tiltag vedrørende
fordringer overdraget til restanceind-
drivelsesmyndigheden til og med den
19. november 2015
§ 18 c.
Skatteministeren kan fast-
sætte regler om restanceinddrivelses-
myndighedens opgave med at afklare,
om fordringer, der er overdraget til
restanceinddrivelsesmyndigheden til
og med den 19. november 2015, er
retskraftige.«
Bilag 1
Fordringer, der kan inddrives ved løn-
indeholdelse, jf. § 10, og fordringer,
der kan inddrives ved udpantning, jf. §
11:
1) Stats- og kommuneskatter samt af-
gifter og ydelser, som ifølge lov til-
kommer stat, kommune, kirker, aner-
kendte trossamfund, offentlige stiftel-
ser eller embeder og bestillinger, her-
under skattebeløb, som en indeholdel-
sespligtig har været forpligtet til at
indeholde eller opkræve, samt parafi-
skale udgifter.
2) Enhver på en fast ejendom hvilende,
stadig tilbagevendende eller af en be-
stemt begivenhed afhængig pengeaf-
gift, som uden særlig vedtagelse går
over fra ejer til ejer, og tilkommer stat,
kommune, kirker, anerkendte trossam-
fund, offentlige stiftelser eller embeder
og bestillinger, når afgiftens størrelse
fastsættes efter faste regler.
3) Krav, der er tillagt fortrinsret i fast
20.
Bilag 1
affattes således:
I. Fordringer, der ikke kan inddri-
ves ved lønindeholdelse:
1) Civilretlige fordringer. Lønindehol-
delse kan dog ske for:
a. Bibliotekers krav på erstatning for
udlånsmateriale, som skyldner har
beskadiget eller ikke har afleveret efter
sit hjemlån. Det er dog en betingelse,
at skyldner skriftligt har anerkendt
kravet, medmindre kravet vedrører
erstatning for udlånsmateriale, der ikke
er afleveret af skyldner, og det pågæl-
dende bibliotek tilbyder en kvittering
ved aflevering af lånte materialer.
b. Fordringer, der udspringer af en
garanti, som fordringshaver har stillet
for en boligtagers kontraktmæssige
forpligtelser over for ejendommens
ejer til at istandsætte boligen ved fra-
flytning.
c. Statens regreskrav efter § 10 a, stk.
5, i lov om arbejdsskadesikring, § 1 a,
stk. 2, i lov om erstatning til tilskade-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
100
ejendom.
4) Arbejdsmarkedsbidrag, herunder
arbejdsmarkedsbidrag, som nogen har
været forpligtet til at indeholde eller
opkræve.
5) Told.
6) Krav vedrørende retsafgift, tinglys-
ningsafgift, registreringsafgift, skades-
forsikringsafgift, bo- og gaveafgifter,
vægtafgift og lignende afgifter.
7) Underholdsbidrag.
8) Betaling fastsat af en offentlig
myndighed for benyttelse af indretnin-
ger, der tjener et almennyttigt formål,
og hvor der er almindelig offentlig
adgang.
9) Krav på erstatning.
10) Krav på betaling for løsøre købt på
offentlig auktion.
11) Tilbagebetalingskrav vedrørende
tilskud, støtteordninger, uberettiget
modtagne ydelser, ydelser, som er for
meget udbetalt, og som tilkommer det
offentlige, samt administrative sankti-
oner, der vedrører disse krav.
12) Betaling for hjælp ydet af det of-
fentlige.
13) Beløb, som en offentlig myndig-
hed har udlagt.
14) Udgifter til foranstaltninger og
arbejder, som det offentlige har foreta-
get på den forpligtedes vegne eller for
den forpligtedes regning.
15) Bøder, tvangsbøder, administrative
bøder, offerbidrag, konfiskationer og
kontrolafgifter, herunder parkeringsaf-
gifter.
16) Misligholdte statslån og kommu-
nale lån.
17) Statskassens eller kommuners til-
komne værnepligtige m.fl. og § 17 i
lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser, i det omfang statens re-
greskrav mod skadevolderen kan
tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens
§ 478.
II. Fordringer, der ikke kan inddri-
ves ved udpantning:
1) Civilretlige fordringer. Udpantning
kan dog ske for:
a. Bibliotekers krav på erstatning for
udlånsmateriale, som skyldner har
beskadiget eller ikke har afleveret efter
sit hjemlån. Det er dog en betingelse,
at skyldner skriftligt har anerkendt
kravet, medmindre kravet vedrører
erstatning for udlånsmateriale, der ikke
er afleveret af skyldner, og det pågæl-
dende bibliotek tilbyder en kvittering
ved aflevering af lånte materialer.
b. Fordringer, der udspringer af en
garanti, som fordringshaver har stillet
for en boligtagers kontraktmæssige
forpligtelser over for ejendommens
ejer til at istandsætte boligen ved fra-
flytning.
c. Statens regreskrav efter § 10 a, stk.
5, i lov om arbejdsskadesikring, § 1 a,
stk. 2, i lov om erstatning til tilskade-
komne værnepligtige m.fl. og § 17 i
lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser, i det omfang statens re-
greskrav mod skadevolderen kan
tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens
§ 478.
III. Fordringer, der ikke kan ind-
drives ved afdragsordninger:
1) Tvangsbøder.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
101
godehavender efter indfrielse af en
ydet garanti eller kaution.
18) Kongeriget Danmarks Fiskeri-
banks tilgodehavender og Byggeska-
defondens tilgodehavender, som ikke
er tillagt fortrinsret i fast ejendom.
19) Medielicens.
20) Betalingsforpligtelser for ydelser,
der leveres af det offentlige.
21) Krav, der modtages til inddrivelse
fra udlandet.
22) Krav vedrørende ubetalt præmie
og refusionskrav efter lov om arbejds-
skadesikring.
23) Præmiebetaling og refusion fra
arbejdsgiver på forskudsvis udbetalte
beløb efter lov om sygedagpenge.
24) Krav vedrørende arbejdsgiverbi-
drag.
25) Krav mod arbejdsgiveren om beta-
ling af dagpengegodtgørelse, når kra-
vet er fastslået af Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
26) Tilbagebetalingskrav efter lov om
arbejdsløshedsforsikring vedrørende
uberettiget modtaget dagpenge eller
andre ydelser fra en A-kasse og ydel-
ser, der skal betales tilbage som følge
af, at et medlem senere modtager løn,
pension eller andre indtægter, der
dækker samme tidsrum som ydelserne
fra kassen, hvis kassen har ret til refu-
sion fra statskassen, og når kravet er
fastslået i en afgørelse truffet af en
kasse, Arbejdsdirektoratet eller Ar-
bejdsmarkedets Ankenævn eller er
sikret ved dom eller et eksigibelt for-
lig.
27) Fordringer, staten har overtaget
vedrørende ikke rettidigt betalt leje og
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
102
lignende ydelser.
28) Beløb, som vedrører tvungen ad-
ministration af udlejningsejendomme.
29) Sagsomkostninger vedrørende
civilretlige sager og straffesager.
30) Udgifter til en sags behandling ved
et privat ankenævn, der er etableret
ved lov, og ved nævn, der nedsættes af
en minister, samt gebyr til finansiering
af disciplinærnævnet, som opkræves
hos registrerede ejendomsmæglere.
31) Afgifter, gebyrer, drifts- og etable-
ringsudgifter, administrationsomkost-
ninger og omkostninger til tilsyn og
kontrol, som en myndighed har krav
på at få dækket.
32) Krav på tilbagebetaling af omkost-
ningsgodtgørelse efter skatteforvalt-
ningslovens kapitel 19.
33) Biblioteksgebyrer.
34) Bibliotekers krav på erstatning for
udlånsmateriale, som skyldner har
beskadiget eller ikke har afleveret efter
sit hjemlån. Det er dog en betingelse,
at skyldner skriftligt har anerkendt
kravet, medmindre kravet vedrører
erstatning for udlånsmateriale, der ikke
er afleveret af skyldner, og det pågæl-
dende bibliotek tilbyder en kvittering
ved aflevering af lånte materialer.
35) Fordringer, der udspringer af en
garanti, som fordringshaver har stillet
for en boligtagers kontraktmæssige
forpligtelser over for ejendommens
ejer til at istandsætte boligen ved fra-
flytning.
§2
I lov om forsøg med eftergivel-
se af gæld til det offentlige for socialt
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
103
udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1063 af 25. oktober 2006, som æn-
dret ved § 120 i lov nr. 1336 af 19.
december 2008, foretages følgende
ændring:
§ 16 g.
Eftergivelsen sker med et fast
1.
I
§ 16 g, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
beløb pr. måned i 4 år. Beløbet, som »1/60« til: »1/48«.
eftergives pr. måned, udgør 1/48 af
den samlede offentlige gæld, som er
omfattet af eftergivelsen, jf. § 16 f.
Stk. 2. ---
§3
I kildeskatteloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 117 af 29. januar
2016, som ændret ved § 3 i lov nr.
1884 af 29. december 2015, § 2 i lov
nr. 428 af 18. maj 2016 og § 8 i lov nr.
652 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
Afsnit VII
Hæftelses- og inddrivelsesbestem-
melser
---
§ 72.
Skattebeløb, som ikke betales
rettidigt, inddrives tillige med tillæg,
renter og gebyrer efter reglerne i lov
om inddrivelse af skatter og afgifter
m.v. Skatteministeren fastsætter nær-
mere regler om opkrævningen.
1.
I overskriften til afsnit VII ændres
»Hæftelses- og inddrivelsesbestem-
melser« til: »Hæftelsesbestemmelser
m.v.«
2.
§ 72
ophæves.
Beskæftigelsesministeriet
§4
I lov om arbejdsmiljø, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1072 af 7. septem-
ber 2010, som ændret bl.a. ved § 30 i
lov nr. 155 af 20. februar 2013 og se-
nest ved § 37 i lov nr. 426 af 18. maj
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
104
2016, foretages følgende ændring:
1.
§ 74, stk. 7, 2. pkt.,
ophæves.
§ 74. ---
Stk. 7.
Gebyrer til Arbejdstilsynet efter
stk. 6, der ikke betales rettidigt, forren-
tes med 1,5 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdag. Gebyrerne til-
lægges udpantningsret.
Stk. 8-9. ---
§5
I lov om arbejdsskadesikring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14.
marts 2013, som ændret senest ved § 1
i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
§ 10. ---
Stk. 5.
Staten har regres mod ansvarli-
1.
§ 10 a, stk. 5, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
ge skadevoldere for udgifter, der ikke
kan kræves betalt af et forsikringssel-
skab m.fl. efter stk. 3 og 4. I det om-
fang statens regreskrav mod skadevol-
deren kan tvangsfuldbyrdes efter rets-
plejelovens § 478, kan kravet inddri-
ves efter reglerne i lov om frem-
gangsmåden ved inddrivelse af skatter
og afgifter m.v. og ved indeholdelse i
den pågældendes indtægter efter reg-
lerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven. Pålæg om
indeholdelse gives af restanceinddri-
velsesmyndigheden.
§6
I lov om erstatning til tilskade-
komne værnepligtige m.fl., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 284 af 14. marts 2013,
som ændret § 3 i lov nr. 395 af 2. maj
2016, foretages følgende ændring:
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
105
§ 1 a. ---
Stk. 2.
Staten har regres mod ansvarli-
1.
§ 1 a, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
ge skadevoldere for udgifter efter stk.
1. I det omfang statens regreskrav mod
skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes
efter retsplejelovens § 478, kan kravet
inddrives efter reglerne i lov om frem-
gangsmåden ved inddrivelse af skatter
og afgifter m.v. og ved indeholdelse i
den pågældendes indtægter efter reg-
lerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven. Pålæg om
indeholdelse gives af restanceinddri-
velsesmyndigheden.
§7
I lov om retsforholdet mellem
arbejdsgivere og funktionærer, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 81 af 3. marts 2009,
som ændret senest ved § 14 i lov nr.
1565 af 15. december 2015, foretages
følgende ændring:
§ 14. ---
Stk. 2.
De med mæglingen forbundne
1.
I
§ 14, stk. 2,
udgår »og kan inddri-
udgifter udredes forskudsvis af det ves ved udpantning«.
offentlige, men betales med halvdelen
af hver af parterne og kan inddrives
ved udpantning.
Erhvervsministeriet
§8
I lov om en garantiordning for
udlån til nye aktiviteter i mindre virk-
somheder, jf. lovbekendtgørelse nr.
1191 af 23. december 1994, som æn-
dret ved § 65 i lov nr. 430 af 6. juni
2005, § 76 i lov nr. 431 af 6. juni
2005, § 158 i lov nr. 1336 af 19. de-
cember 2008 og § 9 i lov nr. 628 af 8.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
106
juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om lånebetingelser og
1.
I
§ 7, stk. 1,
udgår », herunder nær-
lovens administration, herunder nær- mere regler for fremgangsmåden i for-
mere regler for fremgangsmåden i for- bindelse med lønindeholdelse«.
bindelse med lønindeholdelse.
Stk. 2. ---
§9
I revisorloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1167 af 9. september 2016,
foretages følgende ændring:
§ 42. ---
Stk. 2.
Tvangsbøderne, der tilfalder
1.
§ 42, stk. 2,
affattes således:
statskassen, kan inddrives ved udpant-
»Tvangsbøderne tilfalder statskas-
ning og ved indeholdelse i løn m.v. sen.«
efter reglerne for inddrivelse af per-
sonlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndighe-
den kan eftergive krav efter stk. 1 og 2
efter reglerne i opkrævningsloven.
2.
I
§ 42, stk. 3,
ændres »opkrævnings-
loven« til: »lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige«.
§ 10
I lov om skibsmåling, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 71 af 17. januar
2014, foretages følgende ændring:
§ 10. ---
Stk. 3.
Gebyret, der tilfalder statskas-
sen, kan inddrives ved udpantning.
1.
§ 10, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4. ---
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 11
I lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 959 af 21. august
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
107
2015, som ændret ved § 8 i lov nr.
1563 af 15. december 2015, foretages
følgende ændring:
§ 42.
Statskassens tilgodehavende efter
1.
§ 42
ophæves.
indfrielse af en ifølge § 28 c i lov om
realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 571 af 15. august 1989, ydet
statsgaranti kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved udpant-
ning.
Stk. 2.
Finansstyrelsen kan inddrive de
i stk. 1 nævnte beløb ved indeholdelse
i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Fødevareministeren kan fast-
sætte nærmere regler om fremgangs-
måden i forbindelse med lønindehol-
delsen.
Stk. 4.
Finansstyrelsen kan indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder og
andre offentlige myndigheder om den
pågældende, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1
nævnte beløb, herunder oplysninger
om indkomst- og formueforhold.
Stk. 5.
Finansstyrelsens afgørelser efter
stk. 1-4 kan indbringes for finansmini-
steren.
Justitsministeriet
§ 12
I lov om erstatning fra staten til
ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1209 af 18. november 2014,
foretages følgende ændring:
§ 17. ---
Stk. 2.
I det omfang statens regreskrav
1.
§ 17, stk. 2,
ophæves.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
108
mod skadevolderen kan tvangsfuld-
byrdes efter retsplejelovens § 478, kan
kravet inddrives efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v. og ved inde-
holdelse i den pågældendes indtægter
efter reglerne for inddrivelse af per-
sonlige skatter i kildeskatteloven. På-
læg om indeholdelse gives af restance-
inddrivelsesmyndigheden.
§ 13
I lov om lenskontrollen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 9. sep-
tember 1986, foretages følgende æn-
dring:
§ 3. ---
Stk. 3.
Opkrævningen af afgiften sker
i første halvdel af april måned. Undla-
1.
§ 3, stk. 3, 3. pkt.,
ophæves.
der en besidder (nyder) at betale det
ham påhvilende afgiftsbeløb inden den
påfølgende 1. maj, bliver han pligtig at
forrente beløbet med 5 pct. p. a. fra
denne dag at regne. Afgiftsbeløbene
kan inddrives ved udpantning. Finder
succession sted med hensyn til et fide-
ikommis (fond), går betalingspligten
over til successor, også for så vidt an-
går restancer.
Sundhedsministeriet
§ 14
I lov om klage- og erstatnings-
adgang inden for sundhedsvæsenet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. no-
vember 2011, som ændret senest ved §
3 i lov nr. 656 af 8. juni 2016, foreta-
ges følgende ændring:
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
109
1.
§ 30, stk. 7,
ophæves.
§ 30. ---
Stk. 7.
Præmier for forsikringerne til-
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
lægges udpantningsret og kan inddri-
ves ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 8. ---
§ 15
I vævsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 955 af 21. august 2014, som
ændret ved lov nr. 542 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
§ 20. ---
Stk. 2.
Betaling i medfør af regler fast-
1.
§ 20, stk. 2,
ophæves.
sat i medfør af stk. 1 kan inddrives ved
udpantning.
§ 16
I lov om lægemidler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013,
som ændret ved § 1 i lov nr. 518 af 26.
maj 2014, § 2 i lov nr. 542 af 29. april
2015, § 38 i lov nr. 620 af 8. juni 2016
og § 36 i lov nr. 426 af 18. maj 2016,
foretages følgende ændring:
§ 103. ---
Stk. 3.
Betaling i medfør af regler fast-
1.
§ 103, stk. 3,
ophæves.
sat efter stk. 1 kan inddrives ved ud-
pantning.
§ 17
I sundhedsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1188 af 24. september
2016, som ændret ved § 33 i lov nr.
618 af 8. juni 2016 og § 39 i lov nr.
620 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
110
§ 228. ---
Stk. 3.
I tilskud, som regionsrådet ud-
betaler til sundhedspersoner i henhold
til stk. 1, kan der foretages indeholdel-
se med henblik på inddrivelse af of-
fentlige fordringer efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kil-
deskatteloven. Tilsvarende kan der
foretages indeholdelse i tilskud til læ-
gemidler, som regionsrådet i henhold
til aftale mellem det offentlige og apo-
tekernes organisation udbetaler direkte
til apotekerne.
1.
I
§ 228, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »om
inddrivelse af personlige skatter i kil-
deskatteloven.« til: »i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.«
Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet
§ 18
I færdselsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1386 af 11. december 2013,
som ændret senest ved lov nr. 660 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 123. ---
Stk. 2.
Køretøjet bringes til den af poli-
1.
§ 123, stk. 2, 4. pkt.,
ophæves.
tiet anviste opbevaringsplads, med-
mindre føreren eller ejeren (brugeren)
er til stede og straks fjerner køretøjet
eller anviser anden opbevaringsplads.
De af politiet afholdte udgifter til
transport og opbevaring påhviler føre-
ren. Er føreren ukendt, eller betaler
han ikke efter påkrav, hæfter tillige
ejeren (brugeren) for betalingen,
medmindre det godtgøres, at føreren
uberettiget var i besiddelse af køretø-
jet. Beløbet kan inddrives ved udpant-
ning.
Stk. 3-5. ---
§ 19
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
111
I jernbaneloven, lov nr. 686 af
27. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov
nr. 658 af 8. juni 2016, foretages føl-
gende ændring:
§ 14. ---
Stk. 2. Kontrolafgifter og ekspediti-
1.
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
onsgebyrer som nævnt i stk. 1 inddri-
ves efter lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Restanceinddrivelses-
myndigheden kan inddrive skyldige
beløb ved modregning i overskydende
skat.
Stk. 3-4. ---
§ 20
I lov om luftfart, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1036 af 28. august
2013, som ændret bl.a. ved lov nr.
1114 af 29. december 1997 og senest
ved lov nr. 602 af 4. april 2016, fore-
tages følgende ændring:
1.
§ 71, stk. 5,
ophæves.
§ 71. ---
Stk. 5.
Hvis betalingen efter stk. 1 og 2
samt EU-forordninger på luftfartsom-
rådet ikke erlægges rettidigt, kan belø-
bene med påløbne renter inddrives ved
udpantning.
Uddannelses- og Forskningsministeri-
et
§ 21
I SU-loven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 39 af 15. januar 2014, som
ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj
2014, § 1 i lov nr. 633 af 12. maj 2015
og § 42 i lov nr. 628 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
112
1.
§ 58, stk. 4,
ophæves.
§ 58. ---
Stk. 4.
Inddrivelse kan ske efter be-
stemmelserne om lønindeholdelse i
afsnit I og III i denne lov.
2.
Overskriften før § 61 ophæves.
Afsnit III
Strafbestemmelse vedrørende over-
trædelse af bestemmelserne om løn-
indeholdelse
§ 61.
Ministeren for forskning, innova-
3.
§ 61
ophæves.
tion og videregående uddannelser kan
fastsætte regler om straf af bøde for
overtrædelse af regler fastsat om ind-
drivelse af misligholdt gæld.
Stk. 2.
Er en overtrædelse begået af et
selskab, en forening, en selvejende
institution eller lignende, kan der på-
lægges den juridiske person som sådan
bødeansvar. Er overtrædelsen begået
af staten, en kommune eller et kom-
munalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålæg-
ges staten, kommunen eller det kom-
munale fællesskab bødeansvar.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 22
I lov om kommunal indkomst-
skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af
26. juni 2006, som ændret ved § 5 i lov
nr. 1577 af 20. december 2006, § 5 i
lov nr. 459 af 12. juni 2009 og § 20 i
lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændring:
§ 13.
Bestyrelser for selskaber, for-
1.
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
eninger mv. er pligtige på forlangende
»Bøderne tilfalder statskassen.«
at give kommunalbestyrelsen i den
kommune, der foretager fordelingen,
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
113
og fordelingsnævnet de oplysninger,
der er nødvendige for fordelingens
foretagelse. Vægrer nogen sig ved at
efterkomme et sådant forlangende, kan
indenrigs- og sundhedsministeren om
fornødent fremtvinge pligtens efter-
kommelse ved pålæg af en daglig bø-
de. Bøderne, der tilfalder statskassen,
kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. ---
§ 23
I lov nr. 383 af 3. maj 2006 om
kreditforeningen af kommuner og re-
gioner i Danmark foretages følgende
ændring:
§ 15. ---
Stk. 3.
Tvangsbøder efter stk. 2 kan
1.
§ 15, stk. 3,
ophæves.
inddrives ved udpantning.
§ 24
I lov om Udbetaling Danmark,
lov nr. 324 af 11. april 2012, som æn-
dret ved § 1 i lov nr. 494 af 21. maj
2013, § 12 i lov nr. 552 af 2. juni
2014, § 1 i lov nr. 523 af 29. april
2015, § 36 i lov nr. 994 af 30. august
2015 og § 1 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
Indtræden i udbetalinger fra staten
1.
Overskriften før § 31 ophæves.
§ 31.
§§ 8 og 9 i lov om inddrivelse af
2.
§ 31
ophæves.
gæld til det offentlige finder tilsvaren-
de anvendelse for Udbetaling Dan-
mark.
§ 25
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
april 2017.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) samt resumé
114
Stk. 2.
Loven har virkning for renter
af fordringer, der er under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
og hvor renten stiftes den 21. novem-
ber 2018 eller senere.