Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 76
Offentligt
1706364_0001.png
Notat
13. december 2016
J.nr. 15-3006256
Selskab, Aktionær og
Erhverv
TSO
Status for arbejdet i den tværministerielle arbejds-
gruppe om udbytteskat
Som led i handlingsplanen ”SKAT ud af krisen”, der blev fremlagt af regeringen (Lars
Løkke Rasmussen II) i efteråret 2015, er der nedsat en tværfaglig og tværministeriel ar-
bejdsgruppe, der skal sikre en robust og tidssvarende lovgivning på udbytteområdet.
Arbejdsgruppen skal tilvejebringe et overblik over de regler, der gælder på området. Det
gælder dels de skattemæssige regler, dels de regler, der findes i den finansielle lovgivning,
herunder reglerne for registrering af aktiehandler i et registreringsinstitut.
Arbejdsgruppen skal desuden skaffe et overblik over SKATs datagrundlag samt de data,
som findes i de kontoførende institutter og i registreringsinstituttet, med henblik på at
vurdere, om disse data kan benyttes i refusions-, kontrol- og overvågningsøjemed.
På basis heraf skal arbejdsgruppen komme med administrerbare forslag til, hvordan ud-
bytterefusion kan håndteres fremadrettet, så svindel undgås.
I juni 2016 forelagde den tværministerielle arbejdsgruppe sin første afrapportering til
regeringen og Folketinget. Den første afrapportering omfattede blandt andet en status på
arbejdsgruppens arbejde, herunder i forhold til dialogen med VP Securities (VP) og Fi-
nansrådet. Derudover indeholdt afrapporteringen en beskrivelse af en række kriterier for
en fremtidig model for udbyttebeskatning af udenlandske investorer samt en kort skitse-
ring af tre overordnede modeller for udbytteadministration, som arbejdsgruppen ville
arbejde videre med. Endvidere blev udfordringer i forhold til håndteringen af aktielån
beskrevet.
Status for arbejdsgruppens arbejde
På nuværende tidspunkt har arbejdsgruppen som omtalt i den første afrapportering af-
dækket de gældende civilretlige og skatteretlige regler for registrering og indberetning af
udbyttemodtagende aktionærer.
Derudover har arbejdsgruppen afdækket, hvilket datagrundlag der er tilgængelig for
SKAT på baggrund af oplysninger fra blandt andet VP. Der pågår fortsat dialog med
Finansrådet i forhold til, hvilke oplysninger der er (eller kan blive) tilgængelige i de konto-
førende institutter og depotbanker.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Statusnotat for arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe om udbytteskat
1706364_0002.png
Arbejdsgruppen har siden juni arbejdet videre med de tre overordnede modeller for ud-
byttebeskatning af udenlandske investorer samt Finansrådets forslag til løsningsmodel,
som er omtalt i det første statusnotat, og som Finansrådet har konkretiseret yderligere.
Der pågår fortsat et arbejde i arbejdsgruppen med at afdække modellerne.
Arbejdsgruppens tre modeller samt Finansrådets model fremgår af
boks 1.
Boks 1. Modeller for udbyttebeskatning af udenlandske investorer
Model I:
Nettoindeholdelse baseret på den skattemæssigt retmæssige ejerregistrering af den
enkelte aktionær. Ingen mulighed for refusion.
Model II:
Nettoindeholdelse baseret på bankernes rubricering af aktionærtyper i forhold til
den skattemæssigt retmæssige ejer. Ingen mulighed for refusion.
Model III:
Nettoindeholdelse baseret på den skattemæssigt retmæssige ejerregistrering af
den enkelte aktionær. Mulighed for refusion.
Finansrådets model:
Nettoindeholdelse baseret på oplysninger om den enkelte aktionær el-
ler aktionærgruppe registreret i VP. Mulighed for refusion af udbytteskat via en voucher -
ordning.
Derudover er arbejdsgruppen fortsat i gang med at afdække udfordringerne med håndte-
ringen af aktielån. Det sker blandt andet i dialog med Finansrådet og flere banker.
Den videre proces
I forbindelse med arbejdsgruppens første afrapportering er det stillet i udsigt, at arbejds-
gruppen ville foretage en endelig afrapportering ved udgangen af 2016, herunder at der vil
blive fremlagt en mere detaljeret beskrivelse af, hvilke løsningsmodeller der foreslås for
den fremtidige håndtering af nettoindeholdelse og refusion af udbytteskat. Derudover
ville arbejdsgruppen søge at afdække hvilke data, oplysninger mv., der skal foreligge og i
hvilken form, for at sikre SKAT det bedst mulige kontrolmæssige udgangspunkt for at
minimere risikoen for svindel.
På nuværende tidspunkt vurderer arbejdsgruppen dog, at det ikke er muligt at foretage en
endelig afrapportering inden udgangen af 2016. Det afspejler blandt andet, at der fortsat
er en række udeståender i forhold til især datagrundlaget i de kontoførende institutter og
håndteringen af aktielån.
På den baggrund vurderer arbejdsgruppen, at det vil være muligt at færdiggøre den ende-
lige afrapportering i februar 2017.
Side 2 af 2