SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 75
Offentligt

peNgeSpIl blANDT uNge

I DANMArk 2007-2016

en UnDeRSØgelSe AF 12-17-ÅRigeS SPil OM Penge Og RiSikAble

SPilleADFÆRD

16:35

TorbeN FrIDberg

JeSper FelS bIrkeluND

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

16:35

PENGESPIL BLANDT UNGE I

DANMARK 2007-2016

EN UNDERSØGELSE AF 12-17-ÅRIGES SPIL OM PENGE OG

RISIKABLE SPILLEADFÆRD

TORBEN FRIDBERG

JESPER FELS BIRKELUND

KØBENHAVN

2016

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

PENGESPIL BLANDT UNGE I DANMARK 2007-2016.

EN UNDERSØGELSE AF 12-17-ÅRIGES SPIL OM PENGE OG RISIKABLE

SPILLEADFÆRD

Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen

Afdelingen for socialpolitik og velfærd

ISSN: 1396-1810

ISBN: 978-87-7119-416-6

e-ISBN: 978-87-7119-417-3

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto:

Colourbox

Oplag: 300

Tryk: Rosendahls a/s

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

INDHOLD

FORORD

SAMMENFATNING

INDLEDNING

BAGGRUND

Regulering af spilmarkedet i Danmark

Unges adgang til at spille om penge

Spilleindtægter i Danmark 2007-2015

METODE OG DATA

Dataindsamling

Bortfald og vægtning

Analyser og test

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Måling af brugen af pengespil og risikabel spilleadfærd

Baggrundsforhold

DEL I: UDBREDELSE AF PENGESPIL OG RISIKABEL

SPILLEADFÆRD BLANDT UNGE I DANMARK 2007-2016

UDBREDELSE AF PENGESPIL BLANDT UNGE

Hvor mange har spillet pengespil?

Typer af pengespil

Hvorfor man spiller, og hvem man spiller med

Forbrug af tid og penge

Sammenfatning

UDBREDELSE AF RISIKABEL OG PROBLEMATISK

SPILLEADFÆRD BLANDT UNGE

Udbredelse af risikabel spilleadfærd, målt med NODS

Udbredelse af risikabel og problematisk spilleadfærd, målt

med DSM-IV-MR-J

Sammenligning med andre lande

Sammenfatning

HVAD KENDETEGNER UNGE MED EN RISIKABEL

SPILLEADFÆRD?

Typer af pengespil

Hvorfor man spiller, og hvem man spiller med

Forbrug af tid og penge

Sociale karakteristika

Sammenfatning

PENGESPIL PÅ INTERNETTET

Udbredelse af pengespil på internettet blandt unge

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Hvorfor man spiller pengespil på internettet, og hvem man

spiller med

Betalingsmidler

Risikabel spilleadfærd og pengespil på internettet

Sammenfatning

103

104

105

108

PÅVIRKNING FRA PENGESPILSREKLAMER

Risikabel spilleadfærd og påvirkning fra pengespilsreklamer

Sammenfatning

111

114

115

DEL II: HVORDAN ER DET GÅET DE UNGE, DER HAVDE

EN RISIKABEL SPILLEADFÆRD I 2007?

117

INDLEDNING

Data

Bortfald

Sammenligning af risikogruppen og kontrolgruppen

Analyser og test

119

120

123

124

UDVIKLINGEN I DE UNGES SPILLEKARRIERE 2007-2016

Typer af pengespil i 2007 og 2016

Forbrug af tid og penge i 2016

Hvorfor man spiller i 2016

Risikabel spilleadfærd i 2016

Spillegæld, udelukkelse fra spil og behandling

Sammenfatning

125

127

129

130

132

133

UDVIKLINGEN I SOCIALE FORHOLD OG HELBRED 2007-

2016

Demografiske og socioøkonomiske forhold

Helbred

135

139

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Social støtte

Misbrug

Sammenfatning

141

143

146

FAKTORER FORBUNDET MED FORTSAT RISIKABEL

SPILLEADFÆRD I 2016

Demografiske og socioøkonomiske faktorer

Fritid og familie

Helbred og risikoadfærd

Spillerelaterede faktorer

Personlighed

Multivariat analyse

Sammenfatning

149

152

153

156

158

160

163

BILAG

Bilag 1 Metodisk diskussion af forskelle i resultater mellem

danske undersøgelser

Bilag 2 Metodisk diskussion af spørgemåde i den danske

version af DSM-IV-MR-J

Bilag 3 Bilagstabeller og -figurer

165

166

168

169

LITTERATUR

173

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

177

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FORORD

I Danmark er der blevet gennemført en liberalisering af markedet for

pengespil som fx væddemål, kortspil og spilleautomater med virkning fra

1. januar 2012. Nye udbydere er blevet godkendt til at udbyde pengespil i

Danmark, og adgangen til internettet har gjort det nemmere at benytte

sig af mulighederne for at spille om penge. En omfattende markedsfø-

ring af pengespil har endvidere gjort mulighederne for at spille om penge

meget synlige. På denne baggrund har Skatteministeriet og Spillemyndig-

heden ønsket dels en ny undersøgelse af omfanget af pengespil og risika-

bel spilleadfærd blandt 12-17-årige unge, dels en undersøgelse af, hvorle-

des det er gået de unge, der i en tidligere undersøgelse i 2007 havde en

risikabel spilleadfærd. Det er resultaterne fra disse to undersøgelser, SFI

præsenterer i denne rapport.

Til undersøgelserne har der været tilknyttet en følgegruppe, be-

stående af Morten Thaning Thulstrup, Spillemyndigheden, Jan Madsen,

Spillemyndigheden, Martin Ipsen, Spillemyndigheden, Michael Bay Jørsel,

Center for Ludomani, Jakob Linnet, Forskningsklinikken for Ludomani,

Jens Bonke, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Ingrid Hornshøj Jen-

sen, Skatteministeriet og Anne Kathrine Clinton, Skatteministeriet, som

herved takkes for deres bidrag gennem drøftelser af oplæg og udkast til

rapporten. Rapporten er tillige blevet læst og kommenteret af professor,

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

MSO Søren Kristiansen, Aalborg Universitet, der ligeledes her takkes for

bidrag til rapporten.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Torben Fridberg og

videnskabelig assistent Jesper Fels Birkelund. Seniorforsker Stéphanie

Vincent Lyk-Jensen og videnskabelig assistent Lena Bech Larsen har del-

taget i undersøgelsens forberedelse. Skatteministeriet har finansieret un-

dersøgelsen.

København, december 2016

AGI CSONKA

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

SAMMENFATNING

I Danmark blev der gennemført en liberalisering af markedet for penge-

spil som fx væddemål, kortspil og spilleautomater med virkning fra 1.

januar 2012. Nye udbydere er blevet godkendt til at udbyde pengespil i

Danmark, og samtidig har adgangen til internettet gjort det nemmere at

benytte sig af mulighederne for at spille om penge. Udbuddet af penge-

spil og mulighederne for at spille er således vokset markant. En omfat-

tende markedsføring af pengespil har endvidere gjort mulighederne for at

spille om penge meget synlige. På denne baggrund har Skatteministeriet

og Spillemyndigheden ønsket dels en ny undersøgelse af omfanget af

pengespil og risikabel spilleadfærd blandt 12-17-årige unge, dels en un-

dersøgelse af, hvorledes det er gået de unge, der i en tidligere undersøgel-

se i 2007 havde en risikabel spilleadfærd (Nielsen & Heidemann, 2008).

Undersøgelsen blandt de 12-17-årige er udført i forlængelse af en

undersøgelse af udbredelsen af pengespil og spilleproblemer i den voks-

ne befolkning i alderen 18-74 år, gennemført tidligere i 2016 (Fridberg &

Birkelund, 2016).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

METODE OG DATA

For at kunne sammenligne med resultaterne fra 2007 har vi gennemført

den nye undersøgelse med samme metode til måling af risikabel spillead-

færd, som blev anvendt i den tidligere undersøgelse. Her blev der an-

vendt en reduceret version af det internationalt validerede screeningsred-

skab NODS, som består af fem spørgsmål om blandt andet øgede spille-

indsatser, eskapisme, tab af kontrol og løgne i forbindelse med pengespil.

I denne nye undersøgelse har vi, udover NODS, også anvendt

screeningsredskabet DSM-IV-MR-J, der er udviklet til en målgruppe af

børn og unge, og som blandt andet anvendes for at kunne sammenligne

de danske resultater med resultater fra nyere undersøgelser, gennemført i

andre lande. DSM-IV-MR-J består af ni spørgsmål, der dækker flere af

de samme dimensioner som NODS, men inkluderer også spørgsmål om

blandt andet pjækkeri, skænderier og kriminalitet i forbindelse med pen-

gespil.

Undersøgelsen af udbredelsen af pengespil og risikabel spillead-

færd blandt 12-17-årige baserer sig på interview med 3.810 personer i

2007 og 3.570 personer i 2016. Disse personer er udtrukket fra CPR-

registret som simple, tilfældige stikprøver af den danske befolkning af

12-17-årige. I de to undersøgelser fra 2007 og 2016 er der opnået svar-

procenter på hhv. 74,7 pct. og 59,5 pct. For at tage højde for bortfaldet

og for at gøre stikprøverne sammenlignelige over tid, så baserer rappor-

tens analyser sig på data, vægtet med hensyn til demografiske og socio-

økonomiske forhold.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

DEL I: UDBREDELSE AF PENGESPIL OG RISIKABEL SPILLEAD-

FÆRD BLANDT UNGE I DANMARK 2007-2016

•

Undersøgelsen af udbredelsen af pengespil og risikabel spilleadfærd

blandt 12-17-årige i 2016 viser, at der i dag er færre unge, der spiller

pengespil, sammenlignet med i 2007.

Samtidig har andelen af 12-17-årige med en risikabel spilleadfærd

ikke ændret sig siden den sidste undersøgelse i 2007.

Skrabelodder er det spil, som flest af de 12-17-årige har prøvet,

mens unge med en risikabel spilleadfærd hyppigst spiller væddemål

og sportsspil.

De færreste 12-17-årige spiller pengespil alene. Unge uden en risika-

bel spilleadfærd spiller oftest med forældre eller andre familiemed-

lemmer, mens unge med en risikabel spilleadfærd oftest spiller med

venner.

Det er langt overvejende drenge i de ældre aldersgrupper, der har en

risikabel spilleadfærd.

Andre kendetegn ved de unge med en risikabel spilleadfærd er, at de

har et mindre åbent forhold til deres forældre, en lavere livstilfreds-

hed, venner, der også spiller, og at de udviser andre former for risi-

koadfærd såsom rygning af tobak og hash.

De fleste unge med en risikabel spilleadfærd, og en stigende andel af

de unge generelt, spiller en del af deres pengespil online.

Det store flertal af de unge mener ikke, at reklamer har indflydelse

på, hvor meget de spiller, mens unge med en risikabel spilleadfærd

oplever at blive påvirket mere.

FÆRRE UNGE BRUGER PENGE PÅ SPIL

Pengespil, som reguleres af Lov om spil, omfatter spil som lotto og an-

dre lotterier (fx klasse-, vare- og landbrugslotterier samt foreningslotteri-

er), skrabelodder, væddemål og sportsspil (fx bookmakere, Oddset og

tips), spilleautomater, roulette, kortspil (fx poker og blackjack), heste- og

hundevæddeløb samt bingo/banko.

For de fleste spiltyper må spiludbydere ikke modtage indsatser

fra unge under 18 år (for lotto, andre lotterier og skrabelodder er alders-

grænsen 16 år). Alligevel har en ganske stor andel (40 pct.) af de unge i

alderen 12-17 år i 2016 på et tidspunkt prøvet at spille pengespil. En

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

fjerdedel har spillet inden for det seneste år, og 5 pct. har spillet inden

for den seneste måned.

Undersøgelsen viser imidlertid, at udbredelsen af pengespil

blandt unge er mindre, end den var i den seneste undersøgelse i 2007,

hvor 52 pct. oplyste, at de havde prøvet at spille pengespil nogensinde,

og 7 pct. oplyste, at de havde spillet inden for den seneste måned.

At udbredelsen af pengespil blandt unge er mindre i dag, er i

overensstemmelse med voksenundersøgelsen, der fandt, at andelen af

18-74-årige, der har spillet pengespil inden for det seneste år, er faldet fra

76 pct. i 2005 til 63 pct. i 2016 (Fridberg & Birkelund, 2016).

Skrabelodder er den mest populære spiltype blandt 12-17-årige i

2016, og 23 pct. har prøvet at købe et skrabelod på mindst ét tidspunkt i

deres liv. Herefter følger spilleautomater (13 pct.), væddemål og sports-

spil (12 pct.) og bingo/banko (10 pct.). Ser man alene på pengespil inden

for den seneste måned, er det væddemål og sportsspil, som er den mest

spillede spiltype.

Det er især blandt de ældre drenge, at man finder en del, der

hyppigt spiller pengespil. I alt 28 pct. af de 15-17-årige drenge, der har

spillet pengespil, oplyser, at de spiller mindst flere gange om måneden.

Betydeligt færre af pigerne og af de yngre drenge spiller pengespil så

hyppigt. De ældre drenge skiller sig også ud ved, at væddemål og sports-

spil er deres mest spillede spiltype.

Spørger man de unge, hvorfor de spiller om penge, så er den

hyppigst nævnte begrundelse, at det er for at hygge sammen med familie

og venner. Næsten lige så mange har angivet, at det er for at vinde penge,

og at det er, fordi det er underholdende. For mange af de 12-17-årige er

der således et socialt element i at spille om penge. Nogle spiller oftest

sammen med venner (38 pct.), andre med familie (34 pct.), mens 25 pct.

har svaret, at de oftest spiller alene.

INGEN UDVIKLING I UDBREDELSEN AF RISIKABEL SPILLEADFÆRD

Målt med screeningsredskabet DSM-IV-MR-J er det 0,3 pct. af de 12-17-

årige i Danmark i 2016, der har haft en problematisk spilleadfærd inden

for det seneste år. Yderligere 1,2 pct. har haft en risikabel spilleadfærd

inden for det seneste år. Det svarer til, at i alt ca. 6.300 12-17-årige har

haft en risikabel eller problematisk spilleadfærd i 2016.

Målt med det samme screeningsredskab, som blev anvendt i

2007 (den reducerede version af NODS), er det 7,8 pct. af de 12-17-årige

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

i Danmark i 2016, der har haft en risikabel spilleadfærd inden for det se-

neste år. Det svarer til ca. 31.600 12-17-årige, hvilket er fem gange så

mange, som vi finder med DSM-IV-MR-J. Det er vores vurdering, at

DSM-IV-MR-J må anses som det bedste screeningsredskab til at identifi-

cere unge med en egentlig risikabel eller problematisk spilleadfærd, da

det er specifikt udviklet til målgruppen og designet, så det udelukker un-

ge, der kun udviser en meget lille grad af risikabel adfærd.

Udbredelsen af risikabel spilleadfærd har ikke ændret sig signifi-

kant siden den sidste undersøgelse i 2007, hvor andelen af de 12-17-årige

med en risikabel spilleadfærd var 8,9 pct. (målt med den reducerede ver-

sion af NODS). At der ikke er kommet flere unge med en risikabel spil-

leadfærd står i kontrast til voksenundersøgelsen, der fandt, at andelen af

18-74-årige med en risikabel spilleadfærd (målt med det fulde NODS-

screeningsinstrument) er steget fra 2,5 pct. i 2005 til 3,2 pct. i 2016

(Fridberg & Birkelund, 2016).

Ved at sammenligne resultaterne fra vores undersøgelse med

undersøgelser fra andre lande finder vi, at udbredelsen af pengespil samt

risikabel og problematisk spilleadfærd blandt unge er lavere i Danmark,

sammenlignet med andre nordiske lande. Vi må dog tage det forbehold,

at undersøgelserne i nogle lande har anvendt et andet screeningsinstru-

ment, og at undersøgelserne i de fleste lande baserer sig på klasseværel-

ses-surveys, som muligvis giver højere estimater for udbredelsen af pen-

gespil end befolkningsstudier, som denne undersøgelse er.

UNGE MED EN RISIKABEL SPILLEADFÆRD

Vi har undersøgt, om der er forskel på de unge, som vi betegner som

havende en risikabel spilleadfærd, og andre unge uden en risikabel spille-

adfærd. Undersøgelsen viser, at unge med en risikabel spilleadfærd har

spillet flere forskellige typer af spil end andre unge, og at de særligt skiller

sig ud ved i højere grad at spille væddemål og sportsspil.

Blandt unge uden en risikabel spilleadfærd er hygge med familie

og venner den hyppigst nævnte begrundelse for at spille pengespil.

Blandt unge med en risikabel spilleadfærd er der også en del, der nævner

denne begrundelse, men at vinde penge og føle spænding er de hyppigst

nævnte begrundelser.

Unge med en risikabel spilleadfærd er først og fremmest karakte-

riseret ved at være ældre drenge. Andre kendetegn er, at de har venner,

der også jævnligt spiller pengespil, at de klarer sig dårligere i skolen, at

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

deres forældre i højere grad er uden for beskæftigelse, og at de har et

mindre åbent forhold til deres forældre. Derudover er en risikabel spille-

adfærd blandt unge forbundet med en generelt lavere livstilfredshed, fø-

lelser af ensomhed og udvisning af andre former for risikoadfærd såsom

kriminalitet og rygning af tobak og hash.

PENGESPIL PÅ INTERNETTET

I Lov om spil skelnes der mellem landbaserede spil og onlinespil. Land-

baserede spil er spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder eller

spiludbyderens forhandler mødes fysisk. I de senere år er mulighederne

for at spille om penge online imidlertid blevet større, og undersøgelsen

viser da også, at andelen af 12-17-årige, der har spillet om penge online,

er større i 2016 end den var i 2007. I 2016 har 23 pct. af de unge, der

nogensinde har spillet pengespil, spillet onlinepengespil på computer,

mobil, tablet eller lignende. I 2007 drejede det sig om 12 pct.

Der er betydelige forskelle på omfanget af onlinepengespil i

2016 mellem forskellige grupper af de 12-17-årige. For drengenes ved-

kommende stiger andelen hastigt med stigende alder, og blandt de 17-

årige drenge, der har spillet pengespil, er det 40 pct., der har spillet online.

Det er kun en mindre andel af pigerne, som har spillet pengespil online.

De største andele af unge onlinespillere findes ved kortspil, væddemål og

sportsspil samt roulette.

Lidt mere end halvdelen (57 pct.) af alle 12-17-årige, der har spil-

let onlinepengespil, oplyser, at de bruger eget betalingskort, når de spiller

online, på trods af at spiludbyderne har pligt til at håndhæve en alders-

grænse på 18 år. 25 pct. bruger forældres betalingskort, 10 pct. bruger

venners betalingskort, og 14 pct. bruger andre midler.

Ca. halvdelen af de unge med en risikabel spilleadfærd har prø-

vet at spille pengespil online, hvilket er betydeligt flere end blandt andre

unge. En betydelig del af de unge med en risikabel spilleadfærd, der har

spillet online, har endvidere prøvet at spille på mobil/tablet, har live-

bettet og har modtaget bonusser online. De fleste af dem, der udnytter

disse muligheder, er enige i, at de spiller mere, end de ellers ville have

gjort, hvis de ikke havde haft disse muligheder.

PÅVIRKNING FRA PENGESPILSREKLAMER

Der bliver reklameret ganske omfattende for pengespil i alle danske me-

dier, men flertallet af de 12-17-årige, der har spillet pengespil, mener

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

imidlertid ikke, at reklamerne har indflydelse på, hvor meget de spiller.

Det er mest blandt de 14-17-årige drenge, at nogle mener, at reklamer

har en indflydelse på omfanget af deres pengespil. Undersøgelsen peger

dog også på, at unge med en risikabel spilleadfærd oplever at blive påvir-

ket mere af reklamer for pengespil end andre unge.

DEL II: HVORDAN ER DET GÅET DE UNGE, DER HAVDE EN RISI-

KABEL SPILLEADFÆRD I 2007?

•

Den opfølgende undersøgelse i 2016 af de 12-17-årige unge, der

havde en risikabel spilleadfærd i 2007, viser, at de fleste fortsat spil-

ler pengespil i et eller andet omfang (72 pct.).

Til gengæld er det de færreste unge med en risikabel spilleadfærd i

2007, der også har en risikabel spilleadfærd i 2016 (19 pct.).

Meget få af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 har udeluk-

ket sig selv fra spil, og ingen har udviklet en spillegæld eller søgt

hjælp eller behandling vedrørende spilvaner.

Der er kun få forskelle i sociale forhold og helbred mellem unge

med en risikabel spilleadfærd og unge uden en risikabel spilleadfærd

i 2007 ved opfølgningen i 2016.

Blandt de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 er det primært

drenge med mindre veluddannede forældre, som fortsat har en risi-

kabel spilleadfærd i dag.

UDVIKLINGEN I DE UNGES SPILLEKARRIERE

Gruppen med en risikabel spilleadfærd (målt med den reducerede versi-

on af screeningsredskabet NODS) og en matchet kontrolgruppe af unge

uden en risikabel spilleadfærd i 2007 er blevet geninterviewet i 2016 til en

opfølgende undersøgelse. Undersøgelsen viser, at de fleste unge i begge

grupper spiller pengespil i 2016 i et eller andet omfang. I 2016 havde 72

pct. af gruppen med en risikabel spilleadfærd i 2007 spillet mindst ét

pengespil inden for det seneste år mod 67 pct. af gruppen, der ikke hav-

de en risikabel spilleadfærd i 2007.

Selvom der ikke længere er signifikant flere, der spiller pengespil,

i gruppen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, sammenlignet

med gruppen uden en risikabel spilleadfærd i 2007, så er der fortsat en

lidt større andel i førstnævnte gruppe, der spiller pengespil flere gange

om ugen i 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

En overvejende del (81 pct.) af de unge, der i 2007 havde en ri-

sikabel spilleadfærd, har i 2016 ikke haft en risikabel spilleadfærd inden

for det seneste år (målt med den fulde version af screeningsredskabet

NODS). At de unge havde en risikabel spilleadfærd i 12-17-års alderen i

2007, betyder således ikke, at de nødvendigvis også er i risiko eller har

problemer med pengespil ni år senere, i 2016.

Undersøgelsen viser dog, at næsten hver femte (19 pct.) af de

unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007, også i 2016 spiller om

penge i et omfang, hvor de bliver karakteriseret som havende en risikabel

spilleadfærd. 15 pct. af de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007,

er risikospillere i 2016, og 4 pct. er problemspillere eller ludomaner i

2016.

Der er praktisk talt ingen af de unge, hverken med eller uden en

risikabel spilleadfærd i 2007, der i dag har en spillegæld, eller som har

været i behandling for deres spilvaner. Enkelte har brugt muligheden for

at udelukke sig selv fra spil gennem ROFUS (Register Over Frivilligt

Udelukkede Spillere) eller andre tilbud.

UDVIKLINGEN I SOCIALE FORHOLD OG HELBRED

Der er få forskelle i sociale forhold og helbred i 2016 mellem grupperne

af unge med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007. Der er dog flere af

de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, som er i gang med eller har

afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse i 2016. Omvendt er der relativt

færre i denne gruppe, der har afsluttet eller er i gang med en mellemlang

videregående uddannelse i 2016.

Der er ikke forskel mellem de to grupper i vurderingen af deres

helbred og livstilfredshed i 2016. Der er dog flere af de unge med en risi-

kabel spilleadfærd i 2007, som ryger dagligt, og som har taget stoffer in-

den for det seneste år i 2016.

FAKTORER FORBUNDET MED FORTSAT RISIKABEL SPILLEADFÆRD

Blandt dem, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007, er det signifikant

flere af drengene end af pigerne, som fortsat har en risikabel spilleadfærd

i dag. 24 pct. af drengene med en risikabel spilleadfærd i 2007 har det

fortsat i 2016, sammenlignet med 2 pct. af pigerne. Uddannelse har end-

videre en signifikant betydning. Færre af de unge med en risikabel spille-

adfærd i 2007 har fortsat en risikabel spilleadfærd i 2016, hvis de i 2016

er i gang med eller har gennemført en mellemlang eller lang videregående

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

uddannelse. Også blandt de unge, hvis forældre har en mellemlang eller

lang videregående uddannelse, er det signikant færre, som fortsat har en

risikabel spilleadfærd i 2016.

Der er ingen væsentlige forskelle i andelene af unge, der fortsat

har en risikabel spilleadfærd i 2016, med hensyn til alder, etnicitet, civil-

stand, hjemmeboende børn og arbejdsmarkedstilknytning. Til gengæld er

høj livstilfredshed forbundet med en mindre sandsynlighed for fortsat at

have en risikabel spilleadfærd i 2016. Det skal dog bemærkes, at livstil-

fredshed er målt i 2016, og derfor kan en lav livstilfredshed lige så vel

være en konsekvens af, at den risikable spilleadfærd er fortsat, som den

kan være skyld i det. Det spørgsmål er det ikke muligt at besvare i denne

undersøgelse.

KAPITEL 1

INDLEDNING

Formålet med denne rapport er at belyse udviklingen i udbredelsen af

pengespil og risikabel spilleadfærd blandt 12-17-årige unge i perioden fra

2007 til 2016 samt at belyse, hvorledes det er gået de unge, der i en tidli-

gere undersøgelse i 2007 havde en risikabel spilleadfærd. Undersøgelsen

blandt de 12-17-årige er udført i forlængelse af en undersøgelse af udvik-

lingen i udbredelsen af pengespil og spilleproblemer i den voksne be-

folkning i alderen 18-74 år, som er gennemført tidligere i 2016 (Fridberg

& Birkelund, 2016).

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd gennemførte

i 2007 en undersøgelse for Spillemyndigheden i Danmark blandt 12-17-

årige unge for at belyse udbredelsen (prævalensen) og karakteren af pen-

gespil og for at give et grundlag for at skønne, hvor mange der kan risi-

kere at få problemer med pengespil senere hen (Nielsen & Heidemann,

2008). Som tidligere nævnt er der med virkning fra 1. januar 2012 gen-

nemført en liberalisering af spillemarkedet i Danmark. Der er kommet

nye udbydere af pengespil på markedet, og adgangen til internettet har

gjort det nemmere at benytte sig af mulighederne for at spille om penge.

Udbuddet af pengespil er således vokset markant. Dette er baggrunden

for, at Skatteministeriet og Spillemyndigheden har ønsket de nye under-

søgelser af omfanget af pengespil og spilleproblemer gennemført i 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

For at kunne sammenligne med resultaterne fra 2007 er den nye

prævalensundersøgelse blandt de 12-17-årige gennemført med samme

metode til måling af risikabel spilleadfærd, som blev anvendt i den tidli-

gere undersøgelse. Her blev der anvendt en reduceret version af den

danske udgave af det internationalt validerede screeningsredskab NODS

(NORC DMS Screen for Gambling Problems). Den fulde version af

NODS er anvendt i undersøgelserne blandt de voksne i 2005 (Bonke &

Borregaard, 2006) og 2016 (Fridberg & Birkelund, 2016). I den reduce-

rede version, anvendt til de 12-17-årige, bliver der skelnet mellem: ikke-

risikabel spilleadfærd / risikabel spilleadfærd.

Den reducerede version af screeningsredskabet NODS anvendes

primært for at kunne følge udviklingen blandt de 12-17-årige i perioden

fra 2007 til 2016. Herudover anvendes i denne nye undersøgelse scree-

ningsredskabet DSM-IV-MR-J, som er udviklet til en målgruppe af børn

og unge, og som blandt andet anvendes for at kunne sammenligne de

danske resultater med resultater fra nyere undersøgelser, gennemført i

andre lande. I DSM-IV-MR-J bliver der skelnet mellem: ikke-risikabel

spilleadfærd / risikabel spilleadfærd / problematisk spilleadfærd.

Rapporten omfatter to dele. I første del præsenterer vi resulta-

terne fra prævalensundersøgelsen af udbredelsen af pengespil og risikabel

spilleadfærd blandt 12-17-årige unge. I anden del præsenterer vi resulta-

terne fra den opfølgende undersøgelse af de 12-17-årige, der i 2007 hav-

de en risikabel spilleadfærd.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

KAPITEL 2

BAGGRUND

REGULERING AF SPILMARKEDET I DANMARK

Som i de fleste andre lande er spilmarkedet i Danmark reguleret. Ifølge

straffelovens § 203 er det strafbart at søge erhverv ved utilladt hasardspil

eller væddemål, og ifølge § 204 er det strafbart at yde husrum til eller for-

anstalte utilladt hasardspil, ligesom det er strafbart at deltage i utilladt

hasardspil på offentligt sted. I Lov om spil af 2010 (spilleloven) anføres

det, at udbud eller arrangering af spil i Danmark kræver tilladelse, som

kan gives af Spillemyndigheden under Skatteministeriet.

Spillemyndigheden overvåger det danske spilmarked for at sikre,

at der ikke bliver udbudt spil i strid med spillelovens regler. Det kræver

tilladelse at udbyde spil i Danmark, hvis:

•

deltagerne skal betale et indskud (penge eller andet, der har økono-

misk værdi)

deltagerne gennem indskuddet kan opnå en gevinstchance (alle slags

gevinster af økonomisk værdi)

spillet har et element af tilfældighed.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Spilleloven omfatter bestemmelser om tilladelse af lotteri, klasselotteri,

almennyttigt lotteri, væddemål, heste- og hundevæddemål, lokale pulje-

væddemål, landbaserede kasinoer, onlinekasinoer og gevinstgivende spil-

leautomater i spillehaller og restauranter.

Den nye spillelov, som trådte i kraft 1. januar 2012, medførte en

delvis liberalisering af det danske spilmarked, idet tilladelse herefter kan

gives til onlinekasino og væddemål, reguleret efter spilleloven. Pr. 1. maj

2016 er der givet tilladelser til i alt 26 udenlandske og danske udbydere af

onlinekasino, samt 16 tilladelser til udbydere af onlinevæddemål (fx

bookmakere). 13 udbydere har både tilladelse til onlinekasino og vædde-

mål. Der er således tale om i alt 29 spiludbydere, der har tilladelse til at

udbyde onlinekasino og/eller væddemål. Herudover er der givet syv ind-

tægtsbegrænsede tilladelser til onlinekasino og tre indtægtsbegrænsede

tilladelser til væddemål. En indtægtsbegrænset tilladelse gælder for en

periode af maksimalt ét år. Tilladelse til onlinekasino omfatter spillene

roulette, blackjack, baccarat, punto banco, poker og spil på gevinstgiven-

de spilleautomater. Herudover omfattes også alle andre spil, der har et

element af både færdighed og tilfældighed (såkaldte kombinationsspil)

som fx backgammon og whist. Tilladelse til væddemål omfatter spil,

hvor deltagerne gætter på udfaldet af en begivenhed. Spillemyndigheden

fører tilsyn med, at udbyderne overholder bestemmelserne vedrørende

udbydernes økonomiske og faglige drift, krav til spilsystemer, krav til

spilkonti, information til spillerne, krav til markedsføring, spillernes mu-

lighed for at begrænse spil, betaling af gebyrer mv. SKAT foretager lige-

ledes en registrering af tilladelsesindehaverne, idet SKAT står for op-

krævning, kontrol og inddrivelse af afgifter på blandt andet gevinster.

Herudover giver Spillemyndigheden tilladelse til spilleautomater

i spillehaller og restauranter, til arrangering af pokerturneringer samt til

p.t. syv landbaserede kasinoer i Danmark. Endvidere har nogle monopo-

ler tilladelse til at udbyde spil. Det drejer sig om Danske Lotteri Spil,

Klasselotteriet, Landbrugslotteriet og Varelotteriet.

Endelig udsteder Spillemyndigheden tilladelse til almennyttige

lotterier, som omfatter alt lige fra klassiske tombolaer og traditionelle

lodsedler til sms-lotterier i forbindelse med indsamlingsshows på lands-

dækkende radio eller tv.

Det er dog stadig Danske Spil A/S, der står for den største del af

Spilmarkedet i Danmark. Selskabet, der tidligere hed Dansk Tipstjeneste

A/S, blev oprettet i 1948. Det ejes for 80 pct.’s vedkommende af staten,

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

mens DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) og DIF (Dan-

marks Idrætsforbund) ejer resten. Siden den delvise liberalisering i 2012

trådte i kraft, har Danske Spil A/S haft to datterselskaber. Det er Danske

Lotteri Spil A/S, som har monopol på at udbyde lotteri og blandt andet

udbyder Lotto og skrabespil, og Danske Licens Spil A/S, der er i direkte

konkurrence med internationale og andre danske spilleselskaber og

blandt andet udbyder Oddset.

UNGES ADGANG TIL AT SPILLE OM PENGE

Ifølge spillelovens § 34 må tilladelsesindehavere ikke modtage indsatser

fra unge under 18 år. Det gælder dog ikke salg af lotteri og klasselotteri,

hvor tilladelsesindehaverne gerne må modtage indsatser fra personer på

16 år og derover. Der skelnes i spilleloven ikke her mellem landbaseret

og online udbud af spil. Aldersgrænsen håndhæves ved, at tilladelsesin-

dehaverne er forpligtede til at sikre, at deres spillere verificerer de oplys-

ninger, som de giver fx ved oprettelse af en spilkonto. Det kan blandt

andet ske ved brug af NemID. Tilladelsesindehaverne er forpligtede til at

bruge NemID ved login via en pc, mens der ikke er krav om NemID ved

konto via NemID, før det er muligt at udbetale en eventuel gevinst. Det

gælder også konti, oprettet via mobile enheder. Det er tilladelsesindeha-

verne, der selv definerer, hvilke betalingskort de ønsker at modtage, så

længe at betalingerne kommer fra et kort, der er udstedt af en udbyder af

betalingstjenester, der i henhold til betalingstjenesteloven udbydes lovligt

i Danmark. Selv om unge under 18 år kan få udstedt betalingskort, skal

kravene til verifikation af spilleroplysninger sikre, at aldersgrænsen bliver

overholdt. Som det fremgår af denne rapport, er der unge, der spiller

nogle spiltyper, selv om det i princippet ikke burde være muligt i deres

alder. Undersøgelsen kan ikke besvare, hvorledes dette alligevel kan lade

sig gøre.

SPILLEINDTÆGTER I DANMARK 2007-2015

Spillemyndigheden offentliggør i sin årsberetning den samlede bruttospil-

leindtægt (BSI) fra alle de regulerede spiltyper. Bruttospilleindtægten er

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

spillernes indskud, fratrukket gevinster, og er således et udtryk for, hvor

meget spillerne reelt bruger på spil og dermed deres tab.

I 2007 blev bruttospilleindtægten opgjort til 7,4 mia. kr., hvilket

fremgår af tabel 2.1. I 2015 udgjorde bruttospilleindtægten 8,4 mia. kr.

TABEL 2.1

Bruttospilleindtægt (BSI) – spillernes indskud, fratrukket gevinster – i Dan-

mark, fordelt på spiltyper. 2007-2015. Mio. kroner.

Spiltyper:

Lotterier

Spilleautomater

Væddemål

Onlinekasino

Landbaserede kasinoer

Hestevæddeløb

Alle regulerede spil

Alle regulerede spil (2015-priser)

2007

3.835

2.300

620

450

170

7.375

8.506

2011

3.545

1.785

750

320

145

6.545

6.818

2012

3.145

1.820

1.175

870

345

145

7.500

7.669

2013

3.100

1.630

1.385

990

335

135

7.575

7.683

2014

2.940

1.505

1.780

1.075

325

130

7.755

7.802

2015

3.015

1.555

2.030

1.325

340

120

8.385

Kilde: Spillemyndigheden, 2015: Årsberetning. Spillemyndigheden, 2016: Årsberetning.

I perioden fra 2007 til 2011 var der et fald i bruttospilleindtægten fra ca.

7,4 mia. kr. til ca. 6,5 mia. kr. I årsberetningen fra Spillemyndigheden

bliver det nævnt, at årsagen til faldet kan være den svage økonomiske

udvikling i perioden samt vedtagelsen af rygeloven i 2007, som betød, at

det ikke længere var muligt at ryge i de fleste spillehaller og restaurationer

med spilleautomater. Men det nævnes også, at en årsag kan være, at en

del af forbruget flyttede sig til uregulerede sider for onlinevæddemål og

onlinekasino, idet der på dette tidspunkt endnu ikke var et reguleret ud-

bud af onlinekasino og pokerspil.

Fra 1. januar 2012 har markedet for onlinekasino og onlinevæd-

demål imidlertid været delvist liberaliseret, hvilket gav en stigning i brut-

tospilleindtægten fra ca. 6,5 mia. kr. i 2011 til 7,5 mia. kr. i 2012. I perio-

den 2012 til 2014 er forbruget kun steget svagt og på niveau med stig-

ningen i privatforbruget generelt. Ser man på hele perioden fra 2007 til

2015, har væksten i forbrug på lovlige spil været mindre end væksten i

privatforbruget. Udvidelsen af spilmarkedet som følge af liberaliseringen

af væddemål og onlinekasino har således ikke haft mærkbar betydning

for det samlede spilforbrug (Spillemyndigheden, 2016).

I 2015 er der imidlertid tale om en vækst i spilforbruget på 8,1

pct. i forhold til forbruget i 2014. I 2015 svarer det til, at hver dansker

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

over 18 år i gennemsnit brugte ca. 1.870 kr. på lovlige pengespil. I årsbe-

retningen 2016 fra Spillemyndigheden bliver væksten i 2015 forklaret ved,

at de danske forbrugere generelt var meget optimistiske i 2015, som det

kan aflæses i de månedlige tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik.

I årsberetningen nævnes det, at der normalt er en meget stærk sammen-

hæng mellem forbrugertilliden og udviklingen i spilforbruget. Forbruger-

tilliden steg i 2015 til et niveau, som ikke var set siden 2006. I slutningen

af 2015 og i begyndelsen af 2016 er forbrugertilliden imidlertid faldet

igen til et niveau som i 2013.

Tager man hensyn til udviklingen i forbrugerpriser og indekserer

bruttospilleindtægten med det gennemsnitlige årlige forbrugerprisindeks

(2015=100), fremgår det, at bruttospilleindtægten faldt fra ca. 8,5 mia. kr.

i 2007 til ca. 6,8 mia. kr. i 2011 i 2015-priser. I 2012 steg bruttospilleind-

tægten til ca. 7,7 mia. kr. og i de to følgende år yderligere til ca. 7,8 mia.

kr. i 2014 og endelig til ca. 8,4 mia. kr. i 2015. Målt med de pristalsindek-

serede beløb har der således fundet et moderat fald sted i befolkningens

forbrug på pengespil frem til 2011, og fra 2012 en moderat stigning,

hvilket betyder, at bruttospilleindtægten i 2015 næsten er på niveau med

bruttospilleindtægten i 2007.

TABEL 2.2

Bruttospilleindtægt (BSI) – spillernes indskud, fratrukket gevinster – i Dan-

mark, fordelt på spiltyper. 2007-2015. Procent.

Spiltyper:

Lotterier

Spilleautomater

Væddemål

Onlinekasino

Landbaserede kasinoer

Hestevæddeløb

I alt

2007

100

2011

100

2012

100

2013

100

2014

100

2015

100

Kilde: Spillemyndigheden, 2015: Årsberetning. Spillemyndigheden, 2016: Årsberetning.

Liberaliseringen af spillemarkedet med virkning fra 1. januar 2012 har

medført en ændring i spilforbrugets fordeling på typer af spil, som tabel

2.2 viser. I 2015 udgjorde lotterier stadig den største andel af spilforbru-

get med 36 pct., men lotteriernes andel er faldet betydeligt efter liberali-

seringen. I 2007 og 2011 udgjorde lotterierne over halvdelen af det lovli-

ge spilforbrug i Danmark. Til gengæld er andelen af væddemål øget fra 8

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

pct. i 2007 til 24 pct. i 2015, og tilladelsen af onlinekasino har ført til, at

16 pct. af spilforbruget foregår på onlinekasinoerne i 2015. Den samlede

andel af spilforbruget på væddemål og onlinekasino udgør således 40 pct.

i 2015.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

KAPITEL 3

METODE OG DATA

I dette kapitel beskriver vi metode og data for undersøgelsen af udbre-

delsen af pengespil og risikabel spilleadfærd blandt 12-17-årige i Dan-

mark i 2016. Yderligere oplysninger om metode og data for den opføl-

gende undersøgelse i 2016 af unge, der i en tidligere undersøgelse i 2007

havde en risikabel spilleadfærd, findes i kapitel 9.

DATAINDSAMLING

Undersøgelsen af udbredelsen af pengespil og risikabel spilleadfærd

blandt 12-17-årige baserer sig på interview med 3.570 personer. Disse

personer er udtrukket fra CPR-registret som en simpel, tilfældig stikprø-

ve af den danske befolkning af 12-17-årige.

Interviewene er blevet gennemført pr. telefon, og indsamlingen

blev foretaget i februar/april 2016 af interviewerkorpset hos Danmarks

Statistiks surveyafdeling, DST-Survey. Forud for hvert enkelt interview

blev der udsendt en introduktionsbeskrivelse med oplysninger om for-

mål og udvælgelse. For respondenter på 12-14 år blev der rettet henven-

delse til forældrene med information om undersøgelsen og om, at deres

barn var blevet udtrukket til at deltage. Det er ligeledes forældrenes tele-

fonnummer, der blev ringet op til for at foretage interview med barnet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

De respondenter, som ikke kunne kontaktes via telefon, har fået tilsendt

to rykkerbreve med et link til et webskema samt et rykkerbrev til deres e-

boks-postkasse. For respondenter på 15-17 år blev der sendt et oriente-

ringsbrev til forældrene med information om undersøgelsen og om, at

deres barn var blevet udtrukket til at deltage. De unge fik også selv et

brev med samme informationer, og det er den unges eget mobiltelefon-

nummer, der blev ringet op til. De respondenter, som ikke kunne kon-

taktes via telefon, har fået tilsendt to rykkerbreve med et link til et webs-

kema. I alt 2.971 (83 pct.) af besvarelserne er indhentet via telefon og

599 (17 pct.) via web.

Surveyen for de 12-17-årige i 2016 er koblet med data fra en til-

svarende survey i 2007, der også havde til formål at undersøge udbredel-

sen af pengespil og spilleproblemer. Dette var en repræsentativ survey af

3.810 12-17-årige. Vi undersøger udviklingen i udbredelsen af pengespil

og spilleproblemer over tid ved at koble data fra de to undersøgelser. I

enkelte analyser anvender vi også data fra to surveys af udbredelsen af

pengespil og spilleproblemer i den voksne danske befolkning fra hhv.

2005 og 2016. Fra disse surveys har vi anvendt oplysninger om 18-29-

årige som et sammenligningsgrundlag for de 12-17-årige unge.

BORTFALD OG VÆGTNING

Af en bruttostikprøve på 6.138 personer blev 138 personer i udvælgel-

sesprocessen sorteret fra pga. adressebeskyttelse og lignende. Ud af net-

tostikprøven på 6.000 personer blev der gennemført interview med 3.570

personer, hvilket giver en opnåelsesprocent på 59,5 pct. Det er noget

lavere end undersøgelsen fra 2007, der havde en opnåelsesprocent på

74,7 pct. Faldet i opnåelsesprocent er en generel trend i spørgeskemaun-

dersøgelser de seneste 10 år og skyldes dels, at der er flere nægtere, dels

en ændring i dataindsamlingsmetoden.

Som det fremgår af tabel 3.1, var der i 2016 20,2 pct. nægtere,

hvilket er flere end i 2007, hvor andelen af nægtere var 11,5 pct. Samtidig

er andelen, der ikke kunne træffes (herunder tilfælde, hvor telefonnum-

mer ikke kunne findes), steget fra 8,8 pct. i 2007 til 16,5 pct. i 2016.

Denne stigning i bortfaldet skyldes blandt andet, at dataindsamlingsme-

toden er skiftet fra at være pr. telefon med besøgsopfølgning i 2007 til at

være pr. telefon med webopfølgning i 2016. I de tilfælde, hvor telefon-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

nummeret ikke kunne findes i 2007, blev respondenten således forsøgt

kontaktet på adressen, hvorfor kategorien ”telefonnummer ikke fundet”

ikke indgår. Stigningen i bortfaldet kan også skyldes, at det generelt er

blevet sværere at opnå telefonisk kontakt til folk i takt med, at fastnette-

lefoner er blevet langt mindre udbredte.

TABEL 3.1

Stikprøver til undersøgelserne i 2007 og 2016, fordelt efter besvarelser og

bortfaldskategorier. Procent og antal.

2007

Procent

Antal

3.796

3.810

585

449

256

1.290

5.100

Procent

58,6

1,0

59,5

20,2

8,0

8,5

3,8

40,5

100,0

2016

Antal

3.513

3.570

1213

478

510

229

2.430

6.000

Besvarelser

Interview gennemført

Interview delvist gennemført

I alt

74,4

0,3

74,7

11,5

8,8

5,0

25,3

100,0

Bortfald

Nægtede at deltage

Kunne ikke træffes

Telefonnummer ikke fundet

Andet bortfald

I alt

Stikprøve i alt

Kilde: Surveydokumentation fra Danmarks Statistik.

Tabel 3.2 viser, at der er visse skævheder i, hvem der har deltaget i un-

dersøgelserne, i både 2007 og 2016. Skævhederne i de to undersøgelser

ligner hinanden meget, men er med hensyn til køn og alder mere udtalte

for 2007 og med hensyn til etnicitet og socioøkonomisk baggrund mere

udtalte for 2016. I 2007 var der lidt flere piger end drenge, der deltog,

mens der ingen forskel er med hensyn til køn i 2016. I begge år er der

flere af de yngre unge, der har deltaget, hvilket er særlig tydeligt i 2007,

hvor svarprocenten er 83,3 pct. blandt de 12-14-årige og 65,6 pct. blandt

de 15-17-årige. Skævhederne i bortfaldet er også tydelige med hensyn til

etnicitet, hvor svarprocenten i 2016 er 61,1 pct. for unge med dansk her-

komst og 47,8 pct. for unge indvandrere og efterkommere. Med hensyn

til mors uddannelse, forældres beskæftigelse og familieindkomst er der i

begge år skævheder i undersøgelsernes bortfald på den måde, at svarpro-

centen er højest blandt unge, hvis mødre har højere uddannelser, og hvis

forældre er i beskæftigelse og har en høj indkomst.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 3.2

Stikprøve, antal svar og svarprocent ved undersøgelserne i 2007 og 2016, for-

delt efter udvalgte baggrundsforhold. Antal og procent.

2007

Antal i

stik-

prøven

I alt

5.100

2.608

2.492

2.623

2.477

4.847

253

884

2.396

1.820

3.948

1.152

606

1.313

2.332

849

Antal

svar

3.810

1.904

1.906

2.185

1.625

3.649

161

615

1.753

1.442

3.012

798

431

932

1.788

659

Svar-

procent

74,7

73,0

76,5 *

83,3

65,6 *

75,3

63,6 *

69,6

73,2 *

79,2 *

76,3

69,3 *

71,1

71,0

76,7 *

77,6 *

Antal i

stik-

prøven

6.000

3.043

2.957

3.063

2.937

5.293

707

1.145

2.773

2.082

4.195

1.805

1.160

1.193

1.919

1.728

Antal

svar

3.570

1.822

1.748

1.871

1.699

3.232

338

520

1.627

1.423

2.705

865

507

625

1.220

1.218

2016

Svar-

procent

59,5

59,9

59,1

61,1

57,8 *

61,1

47,8 *

45,4

58,7 *

68,3 *

64,5

47,9 *

43,7

52,4 *

63,6 *

70,5 *

Køn

Dreng

Pige

Alder

12-14 år

15-17 år

Etnicitet

Dansk herkomst

Indvandrer eller efterkommer

Moderens højest fuldførte udd.

Grundskole/Uoplyst

Gymnasial/Erhvervsfaglig/KVU

MVU/LVU

Begge forældre i beskæftigelse

Nej

Familieindkomst

0-249.999 kr.

250.000-399.999 kr.

400.000-599.999 kr.

600.000+ kr.

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante bortfaldsskævheder (p < 0,05) i hhv. 2007 og 2016, hvor den første

underkategori altid er referencekategorien.

Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik samt surveyoplysninger.

Rapportens analyser baserer sig på data, vægtet for de bortfaldsskævhe-

der, der er angivet i tabel 3.2. Vægtningen af data er vigtig, dels for at få

de mest retvisende estimater for omfanget af pengespil og spilleproble-

mer i de to år, og dels for at gøre de to undersøgelser sammenlignelige,

så vi kan analysere udviklingen over tid.

Da der er en tendens til en større udbredelse af pengespil og ri-

sikabel spilleadfærd blandt de grupper af unge, hvor svarprocenten er

lavere (særligt de 15-17-årige), betyder det, at den vægtede udbredelse af

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

pengespil og risikabel spilleadfærd er lidt højere end den uvægtede ud-

bredelse. Et eksempel på forskellen gælder andelen, der har en risikabel

spilleadfærd, målt med den reducerede version af screeningsredskabet

NODS. Den uvægtede andel med en risikabel spilleadfærd i 2016 er 7,53

pct., mens den vægtede andel er 7,77 pct. En større forskel ses for 2007-

undersøgelsen, hvor bortfaldsskævhederne med hensyn til alder er større.

Den uvægtede andel med en risikabel spilleadfærd i 2007 er 7,97 pct.,

mens den vægtede andel er 8,88 pct. Da afrapporteringen af resultaterne

fra 2007 (Nielsen & Heidemann, 2008) ikke anvendte vægtede data, skal

det bemærkes, at resultaterne for 2007 i denne rapport kan afvige margi-

nalt fra dem i den tidligere rapport.

ANALYSER OG TEST

Hovedparten af rapportens analyser består af deskriptive fordelinger af

udbredelsen af pengespil samt risikabel og problematisk spilleadfærd

blandt de 12-17-årige, baseret på vægtede data. Vægtningen korrigerer

for den lavere svarprocent i bestemte grupper.

I tabellerne i rapporten er opgjort det uvægtede antal af respon-

denter (n) for hvert spørgsmål. Antallet af respondenter kan variere, da

nogle spørgsmål kun er stillet til personer, der har spillet pengespil no-

gensinde, inden for seneste år eller inden for seneste måned.

I de tilfælde, hvor vi har tilsvarende oplysninger om spilleadfærd

for både 2007 og 2016, er der foretaget signifikansberegninger for æn-

dringer over tid, og signifikante forskelle på 5-procent-niveau er marke-

ret med en stjerne (*). Tilsvarende er der foretaget signifikansberegninger

for forskelle i spilleadfærd med hensyn til forskellige sociale karakteristi-

ka.

I kapitel 6 har vi foretaget en vægtet multivariat regressionsana-

lyse af, hvilke faktorer der hænger sammen med risikabel og problema-

tisk spilleadfærd. Vi har anvendt en såkaldt log-binomial-model, da den

kan udregne værdier for den relative risiko (RR) for de uafhængige vari-

able med en binær afhængig variabel (risikabel eller problematisk spille-

adfærd/ikke risikabel eller problematisk spilleadfærd).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

MÅLING AF BRUGEN AF PENGESPIL OG RISIKABEL

SPILLEADFÆRD

Spørgeskemaet fra 2016 indeholder en række spørgsmål om brugen af

pengespil, baggrunden for at spille pengespil, spil på internettet, påvirk-

ning fra pengespilsreklamer og risikabel eller problematisk adfærd i for-

hold til pengespil. Disse spørgsmål bruges til at analysere omfanget og

karakteren af pengespil samt risikabel eller problematisk spilleadfærd

blandt 12-17-årige unge i Danmark.

FORBRUG AF PENGESPIL

I samarbejde med Spillemyndigheden udarbejdede vi en liste over aktuel-

le spil, der er tilgængelige i Danmark:

•

Lotto (fx onsdags-, fredags- og lørdagslotto, Keno, Eurojackpot)

Andre lotterier (fx almennyttigt lotteri, foreningslotteri, eller klasse-,

vare- og landbrugslotteri)

Skrabelodder

Væddemål og sportsspil (fx live-betting, Oddset, tips og lignende)

Spilleautomater

Roulette

Kortspil (fx poker, blackjack og lignende)

Heste- og hundevæddeløb

Bingo/banko

Andet: skriv hvilket

Disse kategorier svarer ikke i alle tilfælde til dem, der blev anvendt i un-

dersøgelsen fra 2007. Fx var væddemål og sportsspil i 2007 opdelt i tre

separate spiltyper: ”Tips”, ”odds-spil” og ”udenlandske bookmakerspil”.

Kortspil var opdelt i to separate spiltyper: ”Poker” og andre kort-

spil/blackjack/backgammon”, hvoraf sidstnævnte kategori inkluderer

backgammon, som ikke er et kortspil. Endelig blev kategorien heste- og

hundevæddeløb kaldet ”væddeløb/totalisator” i 2007-undersøgelsen. Når

vi analyserer udviklingen over tid, er kategorierne fra 2007 slået sammen

for at skabe sammenlignelige mål. I de tilfælde, hvor respondenten har

angivet ”andet” pengespil, og det beskrevne spil er dækket ind under en

af de ni spiltyper, har vi overført besvarelsen til at være pågældende spil-

type.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

For hvert spil har respondenterne angivet, om de har spillet det

nogensinde, seneste år

seneste måned.

Hvis respondenterne har spillet pen-

gespil den seneste måned, skulle de desuden angive, hvor mange penge

de har spillet for på hver enkelt spiltype, og hvor ofte de har spillet i lø-

bet af den seneste måned: ca. hver dag, flere gange om ugen, flere gange i

løbet af måneden eller højst en gang om måneden.

BAGGRUNDEN FOR AT SPILLE PENGESPIL

Vi har desuden stillet en række uddybende spørgsmål om baggrunden for,

at man spiller pengespil. Vi har spurgt, hvorfor respondenterne spiller

pengespil, hvor de blandt andet kunne vælge imellem, om det er, fordi

det er underholdende, fordi det er hyggeligt, eller om det er for at vinde

penge. Vi har også spurgt respondenterne, hvem de oftest spiller med,

når de spiller om penge, og om der er nogen i deres omgangskreds, der

jævnligt spiller. Vi har endvidere spurgt respondenterne, hvornår de før-

ste gang spillede pengespil, og hvor store beløb de har oplevet at tabe

eller vinde på én dag.

PENGESPIL PÅ INTERNETTET

Som en følge af internettets udvikling og liberaliseringen af spillemarke-

det er udbuddet af onlinepengespil steget markant de seneste år. For at

undersøge, hvor mange unge der spiller på nettet, og hvilken betydning

det øgede udbud af spil på nettet har haft på omfanget af pengespil gene-

relt, har vi, i forhold til undersøgelsen i 2007, inkluderet et mere omfat-

tende batteri af spørgsmål om brugen af onlinepengespil. Til hver enkelt

spiltype, som respondenterne har spillet, skulle det angives, om spillet er

foregået online, enten udelukkende, delvist eller slet ikke. Vi har også

spurgt, om respondenterne har prøvet at spille pengespil på mobiltele-

fon/tablet, om de har prøvet live-betting, og om de har modtaget for-

skellige former for bonus på onlinespillesteder. Respondenterne blev

desuden bedt om at vurdere, hvorvidt eksistensen af disse former for

onlinepengespil gør, at de spiller mere, end de ellers ville have gjort.

I forhold til baggrunden for at spille pengespil har vi også spurgt,

hvorfor respondenterne spiller onlinepengespil, for at undersøge om be-

grundelserne er de samme som begrundelserne for at spille pengespil

generelt. Vi har også spurgt respondenterne, hvem de oftest spiller med,

når de spiller om penge online, for at undersøge om mønstret er det

samme som for pengespil generelt.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Endelig har vi spurgt de respondenter, der spiller onlinepenge-

spil, hvordan de betaler for deres spil. Respondenterne er alle i alders-

gruppen 12-17 år og kan dermed ikke lovligt spille onlinepengespil, så

det er interessant, om de formår at bruge deres eget betalingskort eller

må bruge andres betalingskort til at betale for deres onlinepengespil.

PÅVIRKNING FRA PENGESPILSREKLAMER

Nyt i forhold til 2007-undersøgelsen er også inklusionen af en række

spørgsmål om påvirkningen fra reklamer for pengespil. Spørgsmålene

kommer fra The Effects of Gambling Advertising Questionnaire

(EGAQ). EGAQ indeholder fire subskalaer, der på hver deres måde må-

ler betydningen af reklamer for pengespil og er specifikt udviklet til unge

(Derevensky m.fl., 2007). Vi anvender den subskala, der måler påvirk-

ningen af reklamer for pengespil, og som består af fire spørgsmål. Vi in-

kluderede yderligere to spørgsmål, inspireret af en norsk undersøgelse,

som også har anvendt EGAQ (Pallesen m.fl., 2016). Et eksempel på et

spørgsmål er: ”Reklamer for pengespil gør, at jeg spiller med højere risi-

ko og bruger flere penge.” Svarkategorierne på alle spørgsmålene er: me-

get uenig, uenig, enig og meget enig.

RISIKABEL OG PROBLEMATISK SPILLEADFÆRD

I denne undersøgelse anvendes to screeningsredskaber til at undersøge

udbredelsen af risikabel og problematisk spilleadfærd blandt 12-17-årige

unge: en reduceret version af NODS, som blev anvendt i prævalensun-

dersøgelsen fra 2007 (Nielsen & Heidemann, 2008), og DSM-IV-MR-J,

der er et screeningsredskab, udviklet specifikt til at undersøge risikabel

og problematisk spilleadfærd blandt unge, og som er blevet anvendt i

flere nyere internationale undersøgelser.

I 1977 blev ludomani optaget i 9. udgave af International Classi-

fication of Diseases (ICD-9), og umiddelbart efter blev ludomani optaget

i Diagnostic and Statistical Manual of the American Psychiatric Associa-

tion (DSM-III) som en impulskontrolforstyrrelse. Ludomani optræder

stadig i nyere versioner af klassifikationssystemerne, fx DSM-5 (2013),

men nu som en ikke-stoflig, adfærdsmæssig afhængighed. DSM-5 inde-

holder ni diagnostiske kriterier for ludomani. Hvert kriterium kan enten

være opfyldt eller ikke opfyldt (ja/nej), og fire positive svar udløser den

mildeste ludomani-diagnose.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Det er nødvendigt med stadig større indsatser for at opnå den øn-

skede spænding.

Der opleves irritabilitet og rastløshed ved forsøg på at ophøre med

spil.

Spilleren har gentagne gange forsøgt at stoppe eller reducere sit spil

uden held.

Spilleren er ofte optaget af spil (genoplevelser af tidligere spil, be-

kymringer om at skaffe penge til næste spil, planlægning af næste

spil).

Der tyes ofte til spil ved oplevelser af stress og ubehagelige følelser

(angst, skyld, hjælpeløshed, depression/nedsat stemningsleje).

Der vendes ofte tilbage til spillet i forsøg på at genvinde tabte beløb.

Spilleren lyver for at undgå, at andre får et indblik i omfanget af

vedkommendes spil.

Betydningsfulde personlige relationer, arbejdsforhold eller karriere-

muligheder bringes i fare på grund af spilleadfærden.

Spilleren er afhængig af andres hjælp til at komme ud af økonomiske

problemer, forårsaget af spil.

Strukturerede kliniske screeningsredskaber, baseret på de diagnostiske

kriterier, kan anvendes til at identificere problematisk spilleadfærd hos

enkeltpersoner. Et af de mest anvendte screeningsredskaber er NORC

DSM Screen for Gambling Problems (NODS), udviklet af National Re-

search Center at the University of Chicago (NORC) (Gerstein m.fl.,

1999). NODS er blandt andet blevet anvendt i de danske prævalensun-

dersøgelser blandt voksne i både 2005 (Bonke & Borregaard, 2006) og

2016 (Fridberg & Birkelund, 2016).

I prævalensundersøgelsen blandt unge fra 2007 blev der anvendt

en reduceret version af NODS. NODS består normalt af 17 spørgsmål,

der tilsammen dækker de ni dimensioner i DSM, og i prævalensundersø-

gelsen fra 2007 blev fem af disse spørgsmål udvalgt. De øvrige spørgsmål

blev udeladt i en vurdering af, at de kan virke voldsomme på aldersgrup-

pen, og fordi nogle af spørgsmålene er mindre relevante, idet de fx for-

udsætter, at respondenten har arbejde (Nielsen & Heidemann, 2008). De

fem udvalgte spørgsmål dækker risikoadfærd i forhold til spil inden for

det seneste år:

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Nu vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål om dit spil det seneste år.

•

Har der været perioder, hvor du har måttet spille for mere og mere -

for at få den samme følelse af spænding?

Nej,

Har du uden held prøvet at holde op med at spille, prøvet at skære

ned på dit spil, eller prøvet at styre din spillelyst?

Nej,

Har du spillet for at glemme personlige problemer?

Nej,

Har der været en periode, hvor du efter at have mistet penge på spil

senere er vendt tilbage for at vinde pengene tilbage?

Nej,

Har du løjet over for familie, venner eller andre om, hvor meget du

spiller eller hvor mange penge du har tabt på spil?

Nej,

De fem spørgsmål har svarkategorierne ”ja” og ”nej”, og hvis den unge

svarer bekræftende på blot ét af spørgsmålene, så karakteriseres den unge

som havende en risikabel spilleadfærd (i 2007 kaldet en risikoadfærd i

forhold til spil).

I denne undersøgelse anvender vi også screeningsredskabet

DSM-IV-MR-J. En forløber for dette screeningsredskab blev udviklet af

Sue Fisher i 1992 som en tilpasning af DSM-IV-kriterierne for voksne, så

de passer til en målgruppe af 11-16-årige børn og unge (Fisher, 1992). I

2000 videreudviklede Sue Fisher screeningsredskabet til det endelige

DSM-IV-MR-J ved at simplificere nogle af spørgsmålene yderligere og

ved at give de fleste spørgsmål fire svarmuligheder fremfor simple ”ja”-

og ”nej”-svarmuligheder (Fisher, 2000). Oversat til dansk lyder spørgs-

mål og svarkategorier således:

•

Hvor ofte har du tænkt på at spille om penge eller planlagt at spille

om penge i løbet af det seneste år?

Aldrig, et par gange, sommetider,

ofte

Har du i løbet af det seneste år følt behov for at spille med større og

større pengebeløb for at opnå den følelse af spænding, du ønsker?

Nej,

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

•

Har du på noget tidspunkt i løbet af det seneste år brugt mange flere

penge, end du havde planlagt, på pengespil?

Aldrig, et par gange, sommetider,

ofte

Har du i løbet af det seneste år haft det dårligt eller følt, at du ikke

kunne holde det ud, når du har forsøgt at spille mindre eller helt at

holde op med at spille om penge?

Aldrig, et par gange,

sommetider, ofte,

har aldrig forsøgt at spille min-

dre

Hvor ofte har du i løbet af det seneste år spillet om penge som en

hjælp til at flygte fra problemer, eller når du havde det dårligt?

Aldrig, et par gange,

sommetider, ofte

Er du i løbet af det seneste år, efter at have tabt penge på spil, vendt

tilbage til spillestedet senere for at forsøge at vinde de tabte penge

tilbage?

Aldrig, mindre end halvdelen af gangene,

mere end halvdelen af gangene,

hver gang

Har din spilleadfærd i løbet af det seneste år været årsag til: løgne

over for din familie?

Aldrig,

et par gange, sommetider, ofte

Har du i løbet af det seneste år på noget tidspunkt uden tilladelse

taget penge fra følgende for at bruge dem på spil: penge beregnet til

skolemad eller transport? Penge fra din familie? Penge fra personer

uden for din familie?

Aldrig,

et par gange, sommetider, ofte

Har din spilleadfærd i løbet af det seneste år været årsag til: skænde-

rier med familie, venner eller andre? At du er blevet væk fra skole?

Aldrig,

et par gange, sommetider, ofte

Det fremgår, at svarkategorierne varierer over spørgsmålene. Ved alle

spørgsmålene er der flere svarmuligheder på nær ved andet spørgsmål,

hvor svarmulighederne blot er ”ja” og ”nej”. Hvert kursiveret svar giver

ét point, og man kan således samlet score mellem 0 og 9 point på DSM-

IV-MR-J. En score på 4+ point gør, at man bliver klassificeret som ha-

vende en problematisk spilleadfærd. En score på 2-3 point gør, at man

bliver klassificeret som havende en risikabel spilleadfærd, hvor egentlige

problemer dog ikke nødvendigvis manifesteres (se fx Castrén m.fl., 2015;

Ipsos MORI, 2015; Olason m.fl., 2011). Med en score på 0-1 point reg-

nes man for ikke at have problemer med pengespil.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Vores danske version af DSM-IV-MR-J adskiller sig lidt fra den

originale version, da vi har stillet næstsidste spørgsmål som ét samlet

spørgsmål i stedet for som tre separate spørgsmål, og vi har stillet sidste

spørgsmål som ét samlet spørgsmål i stedet for som to separate spørgs-

mål. Ved at stille disse spørgsmål som separate spørgsmål er det muligt,

at man får lidt flere positive svar, da respondenterne får mulighed for at

forholde sig til de enkelte forhold enkeltvist. Det kan betyde, at vi un-

dervurderer omfanget af unge med risikabel eller problematisk spillead-

færd. Omfanget af denne eventuelle undervurdering vurderer vi imidler-

tid til at være meget begrænset. Se bilag 2 for en uddybende metodisk

diskussion.

I denne undersøgelse anvender vi både de udvalgte NODS-

spørgsmål fra 2007-undersøgelsen samt DSM-IV-MR-J til at undersøge

udbredelsen af risikabel og problematisk spilleadfærd blandt 12-17-årige

unge i Danmark. NODS-spørgsmålene anvendes primært til at undersø-

ge udviklingen i risikabel spilleadfærd siden 2007, mens DSM-IV-MR-J

gør, at vi lettere kan sammenligne de danske resultater med resultater fra

internationale undersøgelser.

BAGGRUNDSFORHOLD

Ud over spørgsmål om spilleadfærd indeholder spørgeskemaet også

grundlæggende demografiske og socioøkonomiske spørgsmål, samt mere

uddybende spørgsmål om respondentens fritid, familie, psykiske helbred,

risikoadfærd og personlighed. Vi bruger disse variable i analyserne til at

undersøge, hvilke karakteristika ved de unge der hænger sammen med en

højere sandsynlighed for at spille pengespil og for at have en risikabel

eller problematisk spilleadfærd.

Demografisk og socioøkonomisk baggrund:

Dette inkluderer oplysnin-

ger om respondentens køn, alder, etnicitet, antal søskende, og om re-

spondenten bor sammen med begge sine forældre. Vi spørger også, om

respondenten går i skole, er under uddannelse eller har et arbejde, hvor-

dan respondenten vurderer at klare sig/have klaret sig i skolen rent fag-

ligt, hvor mange penge respondenten månedligt har til rådighed, samt

hvad forældrenes højest gennemførte uddannelse og hovedbeskæftigelse

er.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Fritid og familie:

Vi spørger, hvor meget tid respondenten bruger

ugentligt på faste fritidsaktiviteter, lektier samt på at hjælpe til derhjemme.

Derudover spørger vi, hvem respondenten går til, hvis vedkommende

oplever personlige problemer, og hvor meget respondenten synes, at

forældrene følger med i vedkommendes hverdag og liv.

Psykisk helbred og risikoadfærd:

Vi spørger, om respondenten inden

for den seneste måned har prøvet at blive mobbet, føle sig ensom, ned-

trykt eller deprimeret, manglet selvtillid eller haft svært ved at koncentre-

re sig. Vi beder desuden respondenten om at vurdere tilfredsheden med

sit liv på en skala fra nul til ti. Derudover spørger vi respondenten om

vedkommendes erfaring med rygning, alkohol, hash og kriminalitet den

seneste måned. Vi har også undersøgt respondentens grad af risikoaver-

sion ved at spørge, hvorvidt vedkommende ville vælge at slå plat og kro-

ne i et scenarie, hvor plat giver et tab på 250 kr. og krone en gevinst på

500 kr. Endelig har vi undersøgt respondentens forståelse for sandsyn-

ligheder ved at spørge, hvad det mest sandsynlige udfald er ved at kaste

en mønt, når man på forhånd har kastet mønten ti gange og alle ti gange

fået plat.

Personlighed:

Vi har anvendt et redskab, bestående af ti spørgsmål,

kendt som Big Five, til at måle forskellige aspekter af respondentens per-

sonlighed (Rammstedt & John, 2007). Disse aspekter er udadvendthed,

venlighed, samvittighedsfuldhed, neuroticisme og åbenhed.

DEL I: UDBREDELSE AF

PENGESPIL OG RISIKABEL

SPILLEADFÆRD BLANDT UNGE

I DANMARK 2007-2016

KAPITEL 4

UDBREDELSE AF PENGESPIL

BLANDT UNGE

I dette kapitel undersøger vi udbredelsen af pengespil blandt 12-17-årige

i Danmark i 2016 og sammenligner med udbredelsen i 2007. Pengespil

dækker over alle former for spil om penge med det formål at vinde pen-

ge, og det gælder, uanset om spillet foregår landbaseret (ikke online) eller

online. I kapitel 7 fokuserer vi på den del af spillet, der foregår online.

HVOR MANGE HAR SPILLET PENGESPIL?

Undersøgelsen af de 12-17-åriges pengespil viser, at en ganske stor del af

denne samlede gruppe af unge på et tidspunkt har prøvet at spille penge-

spil. I 2016 har 40 pct. oplyst, at de har prøvet det mindst én gang no-

gensinde. 24 pct. har spillet pengespil inden for det seneste år, og 5 pct.

af de 12-17-årige har spillet inden for den seneste måned.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 4.1

Andelen af 12-17-årige, der har spillet pengespil. Særskilt for tidsrum. 2007

og 2016. Procent.

2007 (n = 3.810)

Har spillet pengespil nogensinde

Har spillet pengespil inden for seneste år

Har spillet pengespil inden for seneste måned

2016 (n = 3.570)

40 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2007

og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Tabel 4.1 viser også, at udbredelsen af pengespil blandt unge er mindre,

end den var i den seneste undersøgelse i 2007, hvor 52 pct. af de 12-17-

årige oplyste, at de havde prøvet at spille pengespil nogensinde, og 7 pct.

oplyste, at de havde spillet inden for den seneste måned. I 2007 blev der

ikke spurgt til pengespil inden for seneste år.

Blandt de yngste i 12-års alderen er det i 2016 kun 22 pct., der

har spillet pengespil, men denne andel stiger hastigt med stigende alder.

Blandt de 17-årige er det 57 pct., der har prøvet at spille pengespil no-

gensinde, som det fremgår af figur 4.1. Denne andel vokser yderligere

med stigende alder til 74 pct. af de 18-årige og herefter langsomt til 86

pct. af de 28-årige. Oplysningerne i figuren om pengespil i de enkelte

aldersgrupper fra 18 til 29 år stammer fra undersøgelserne af pengespil i

den voksne befolkning.

Det fremgår også af figur 4.1, at nedgangen i udbredelsen af

pengespil har fundet sted i alle de enkelte aldersgrupper fra 12 til 17 år,

ligesom det er tilfældet i aldersgrupperne fra 18 til 29 år. I 2007 var det

35 pct. af de 12-årige og 65 pct. af de 17-årige, der nogensinde havde

prøvet at spille pengespil.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FIGUR 4.1

Andelen af 12-29-årige, der har spillet pengespil nogensinde. Særskilt for

alder. 2005/07 og 2016. Procent.

100

Procent

12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29

År

2005/07

2016

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal. n = 3.810 for 12-17-årige i 2007 og n = 3.570 for 12-17-årige i 2016. Data for

18-29-årige stammer fra de to voksenundersøgelser (Fridberg & Birkelund, 2016; Bonke & Borregaard, 2006).

n = 1.258 for 18-29-årige i 2005 og n = 1.059 for 18-29-årige i 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Som det fremgår af tabel 4.2, har nedgangen i andelen, der nogensinde

har prøvet at spille pengespil, fundet sted både for drenge og piger. For

de 15-17-årige drenges vedkommende er det 59 pct., der nogensinde har

prøvet at spille pengespil i 2016, sammenlignet med 70 pct. i 2007. Til-

svarende er det i 2016 43 pct. af de 15-17-årige piger, der nogensinde har

spillet pengespil, sammenlignet med 51 pct. i 2007.

Andelen af drenge, der har spillet pengespil inden for den sene-

ste måned, er til gengæld ikke signifikant mindre i 2016 end den var i

2007. I 2016 er det fx 15 pct. af de 15-17-årige drenge, der har spillet in-

den for den seneste måned. I 2007 var det 16 pct. Tabel 4.2 viser også, at

andelen af drenge i aldersgruppen 18-20 år, der har spillet inden for den

seneste måned, er lidt større i 2016, end den var i 2007. Forskellen er dog

ikke signifikant.

For de yngste pigers vedkommende er det i 2016, ligesom i 2007,

kun meget få (1 pct.), der har spillet pengespil inden for den seneste må-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

ned. Blandt pigerne i de ældre aldersgrupper er andelene, der har spillet

inden for den seneste måned, mindre i 2016 end de var i 2007. I 2007

havde 5 pct. af de 15-17-årige piger spillet inden for seneste måned. I

2016 er det 1 pct. Det er således kun en meget lille andel af de 12-17-

årige piger, der i 2016 har spillet pengespil inden for den seneste måned.

Først i 18-20-års alderen er andelen større, idet 15 pct. af de 18-20-årige

piger i 2016 har spillet inden for den seneste måned.

Tabel 4.2 viser også, at det i alle aldersgrupper er en del flere af

drengene end af pigerne, der spiller pengespil. I 2016 er det blandt de

12-14-årige 30 pct. af drengene og 25 pct. af pigerne, der nogensinde har

prøvet at spille pengespil. Blandt de 15-17-årige drejer det sig om 59 pct.

af drengene og 43 pct. af pigerne. Ligeledes er det 15 pct. af de 15-17-

årige drenge mod kun 1 pct. af pigerne, der har spillet inden for den se-

neste måned.

TABEL 4.2

Andelen af 12-20-årige, der har spillet pengespil. Særskilt for tidsrum og for

køn og aldersgrupper. 2005/07 og 2016. Procent

Nogensinde

2005/07

2016

30 *

59 *

78 *

25 *

43 *

66 *

2005/07

Seneste år

2016

42 *

Seneste måned

2005/07

2016

Drenge

12-14 år

15-17 år

18-20 år

Piger

12-14 år

15-17 år

18-20 år

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem

2005/07 og 2016. 2007: n = 1.018 for 12-14-årige drenge, n = 886 for 15-17-årige drenge, n = 1.018 for 12-14-

årige piger og n = 888 for 15-17-årige piger. 2016: n = 922 for 12-14-årige drenge, n = 900 for 15-17-årige

drenge, n = 889 for 12-14-årige piger og n = 859 for 15-17-årige piger. Data for 18-20-årige stammer fra de to

voksenundersøgelser (Fridberg & Birkelund, 2016; Bonke & Borregaard, 2006). 2005: n = 180 for 18-20-årige

drenge og n = 147 for 18-20-årige piger. 2016: n = 159 for 18-20-årige drenge og n = 149 for 18-20-årige piger.

Kilde: Surveyoplysninger.

TYPER AF PENGESPIL

Det er skrabelodder, som flest af de 12-17-årige nogensinde har prøvet at

spille. 23 pct. har prøvet at købe et skrabelod i 2016 (se tabel 4.3). Heref-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

ter følger spilleautomater (13 pct.), væddemål og sportsspil (12 pct.) og

bingo/banko (10 pct.). I den voksne befolkning er det lotto, som flest

har prøvet at spille (Fridberg & Birkelund, 2016). Blandt unge i 12-17-

årsalderen er det imidlertid kun 4 pct., der nogensinde har spillet lotto.

Få 12-17-årige har i øvrigt spillet andre lotterier (5 pct.), kortspil (3 pct.),

heste- og hundevæddeløb (2 pct.) samt roulette (2 pct.).

TABEL 4.3

Andelen af 12-17-årige, der har spillet forskellige typer af pengespil. Særskilt

for tidsrum. 2007 og 2016. Procent.

Nogensinde

Spiltyper:

Skrabelodder

Spilleautomater

Væddemål og

sportsspil

Bingo/banko

Lotto

Andre lotterier

Kortspil

Heste- og hunde-

væddeløb

Roulette

Mindst ét spil

2007

(n = 3.810)

2016

(n = 3.570)

23 *

13 *

12 *

40 *

2007

(n = 3.810)

Seneste år

2016

(n = 3.570)

Seneste måned

2007

(n = 3.810)

2016

(n = 3.570)

<1 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2007

og 2016.

Væddemål og sportsspil blev i 2007 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er aggregeret: ”tips”, ”odds-

spil”, ”udenlandske bookmakerspil”.

Kortspil blev i 2007 opgjort som to separate spørgsmål, der her er aggregeret: ”poker”, ”andre kort-

spil/blackjack/backgammon”, hvoraf sidstnævnte kategori inkluderer backgammon, som ikke er et kortspil.

Kilde: Surveyoplysninger.

Ser man på pengespil inden for seneste år, er det også skrabelodder, som

flest har prøvet (12 pct.), men herefter kommer væddemål og sportsspil,

som 9 pct. af de 12-17-årige har spillet inden for det seneste år. Ser man

alene på pengespil inden for den seneste måned, er det væddemål og

sportsspil, som er den mest spillede spiltype. I alt 4 pct. af de 12-17-årige

har spillet væddemål og sportsspil inden for den seneste måned.

Af tabel 4.3 fremgår det endvidere, at den generelle nedgang fra

2007 til 2016 i andelen af unge, der spiller pengespil, genfindes i alle an-

delene, der har spillet de forskellige typer af pengespil. I 2007 var det

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

således 40 pct. af de 12-17-årige, der nogensinde havde købt et skrabelod,

og i 2016 er denne andel 23 pct. Kun andelen af unge, der har spillet

væddemål og sportsspil inden for den seneste måned, er lidt større i 2016,

end den var i 2007. Denne ændring er ikke statistisk signifikant, men re-

sultatet her viser, at omfanget af spil på væddemål og sportsspil ikke er

mindre i 2016 end i 2007.

De foretrukne spiltyper blandt unge, særskilt for alder og køn,

fremgår af tabel 4.4 og tabel 4.5. Tabellerne viser, at for både drenge og

piger stiger andelene, der nogensinde har spillet et pengespil, med stigen-

de alder.

For drenge sker der et skift i 15-17-årsalderen, hvor flere prøver

at spille pengespil for første gang, og det er særligt væddemål og sports-

spil, som drenge i den alder begynder at spille. 9 pct. af 14-årige drenge

har således prøvet at spille væddemål og sportsspil, sammenlignet med

24 pct. af 15-årige drenge og 46 pct. af 17-årige drenge. Så mens det for

de yngste drenge er skrabelodder, som er mest udbredt, så er det i al-

dersgrupperne fra 15 til 17 år væddemål og sportsspil, som er mest ud-

bredt. Blandt de ældre drenge er andre populære spil spilleautomater,

bingo/banko og kortspil, som hhv. 16, 13 og 11 pct. af de 17-årige dren-

ge har prøvet at spille.

For piger ser vi ikke det samme markante skift i 15-17-årsalderen.

Der er flere piger, der begynder at spille i den alder, men skiftet er min-

dre markant. Samtidig er det ikke væddemål og sportsspil, som de ældre

piger begynder at spille, og ganske få piger har generelt prøvet at spille

væddemål og sportsspil. I stedet spiller piger mere tilfældighedsprægede

spil, og for pigernes vedkommende er det i alle aldersgrupper skrabelod-

der, der er det foretrukne pengespil. Blandt de ældre piger er andre popu-

lære spil bingo/banko, spilleautomater og andre lotterier, som hhv. 19,

15 og 9 pct. af de 17-årige piger har prøvet at spille.

Ved sammenligning af tabel 4.4 og 4.5 fremgår det, at det i al-

dersgrupperne fra 15 til 17 år er noget større andele af drengene end af

pigerne, der har prøvet mindst ét pengespil. 67 pct. af de 17-årige drenge

har spillet mindst ét pengespil mod 46 pct. af de 17-årige piger. Resulta-

terne fra voksenundersøgelsen viser imidlertid, at pigerne næsten har

indhentet drengene i 18-20-årsalderen. 77 pct. af de 18-20-årige drenge

og 70 pct. af de 18-20-årige piger har spillet mindst ét pengespil. Det er

således en noget større andel af pigerne end af drengene, der først har

prøvet at spille om penge, efter at de er blevet 18 år gamle.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 4.4

Andelen af 12-20-årige drenge, der har spillet forskellige typer af pengespil.

Særskilt for alder. 2016. Procent.

Spiltyper:

Skrabelodder

Spilleautomater

Væddemål og

sportsspil

Bingo/banko

Lotto

Andre lotterier

Kortspil

Heste- og hunde-

væddeløb

Roulette

Mindst ét spil

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år 18-20 år

(n = 266) (n = 327) (n = 329) (n = 308) (n = 295) (n = 297) (n = 159)

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Data for 18-20-årige stammer fra voksenundersøgelsen (Fridberg &

Birkelund, 2016).

Kilde: Surveyoplysninger.

TABEL 4.5

Andelen af 12-20-årige piger, der har spillet forskellige typer af pengespil.

Særskilt for alder. 2016. Procent.

Spiltyper:

Skrabelodder

Spilleautomater

Væddemål og

sportsspil

Bingo/banko

Lotto

Andre lotterier

Kortspil

Heste- og hunde-

væddeløb

Roulette

Mindst ét spil

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år 18-20 år

(n = 292) (n = 285) (n = 312) (n = 291) (n = 295) (n = 273) (n = 149)

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Data for 18-20-årige stammer fra voksenundersøgelsen (Fridberg &

Birkelund, 2016).

Kilde: Surveyoplysninger.

Den mindre andel i 2016 end i 2007 af unge, der har prøvet at spille om

penge, betyder også, at det er noget mindre andele, der har prøvet flere

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

forskellige typer af pengespil (se figur 4.2). I 2016 har i alt 9 pct. af de 12-

17-årige prøvet mindst tre forskellige typer af pengespil. I 2007 var det

21 pct. af de 12-17-årige. Kun få af de 12-17-årige havde prøvet fem eller

flere forskellige typer af pengespil i 2007 (4 pct.), og andelen er endnu

mindre i 2016 (1 pct.).

FIGUR 4.2

12-17-årige, fordelt efter antal spiltyper, der er spillet nogensinde. 2016. Pro-

cent.

Procent

5 eller flere

Antal spiltyper

2007 (n = 3.810)

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

2016 (n = 3.570)

HVORFOR MAN SPILLER, OG HVEM MAN SPILLER MED

De unge, der har prøvet at spille pengespil, er både i 2007-undersøgelsen

og i 2016-undersøgelsen blevet stillet et spørgsmål om, hvorfor de spiller

om penge. De unge har haft mulighed for at vælge flere forskellige svar. I

2016 har der været lidt flere svarmuligheder end i 2007, hvilket har be-

tydning for svarenes fordeling, som det fremgår af tabel 4.6. I 2016 er

den mest hyppigt nævnte begrundelse for at spille om penge, at det er for

at hygge sammen med familie og venner. 40 pct. af 12-17-årige, der har

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

prøvet at spille om penge, har angivet denne begrundelse. Næsten lige så

mange har angivet, at det er for at vinde penge (38 pct.), og at det er for-

di, det er underholdende (37 pct.). 33 pct. har oplyst, at det er, fordi det

giver spænding. I 2007 var svarkategorien ”For at hygge sammen med

familie og venner” ikke med. I stedet faldt svarene på ”Fordi det er un-

derholdende” (79 pct.), ”Fordi det giver spænding” (68 pct.) og ”For at

vinde penge” (59 pct.). I 2007 var det også muligt at sætte kryds

ved ”Fordi dine venner spiller det”, hvilket 21 pct. af de 12-17-årige

gjorde i 2007.

Ændringerne i svarenes fordeling fra 2007 til 2016 afspejler såle-

des først og fremmest, at svarkategorierne er blevet ændret, men tabel

4.6 viser også, at både i 2007 og 2016 begrunder mange af de 12-17-årige

deres pengespil med muligheden for at vinde penge, og at det er for un-

derholdningens og spændingens skyld. Men for mange er der også et so-

cialt element i at spille om penge. I 2016 er den hyppigst nævnte begrun-

delse, at det er for at hygge sammen med venner og familie. I 2007 sva-

rede hver femte, at de spillede, fordi deres venner gjorde det.

TABEL 4.6

Andelen af 12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, som har udvalg-

te begrundelser for at spille pengespil. 2007 og 2016. Procent.

Begrundelser:

For at vinde penge

Fordi det er underholdende

Fordi det giver spænding

Fordi det giver status hos venner

Andre årsager

For at hygge sammen med familie eller venner

For at få tiden til at gå

For at slappe af

For at glemme problemer i hverdagen

Fordi dine venner spiller det

For at stresse af

Fordi din kæreste spiller det

2007 (n = 1.933)

2016 (n = 1.405)

38 *

37 *

33 *

Anm.: Flere begrundelser pr. person kan forekomme. Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret stati-

stisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2007 og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Ser man på begrundelserne særskilt for køn og alder i 2016 (se tabel 4.7),

fremgår det, at hygge sammen med familie eller venner bliver anført i

nogenlunde samme omfang af drenge og piger. Det er imidlertid flere af

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

drengene end af pigerne, der begrunder deres pengespil med muligheden

for at vinde penge og med, at det er for underholdningens og spændin-

gens skyld. 46 pct. af de 15-17-årige drenge og 30 pct. af de 15-17-årige

piger angiver, at de spiller pengespil for at vinde. 44 pct. af de 15-17-årige

drenge og 20 pct. af de 15-17-årige piger angiver, at det er for spændin-

gens skyld.

TABEL 4.7

Andelen af 12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, som har udvalg-

te begrundelser for at spille pengespil. Særskilt for køn og aldersgrupper.

2016. Procent.

Drenge

Begrundelser:

For at hygge sammen med familie

eller venner

For at vinde penge

Fordi det er underholdende

Fordi det giver spænding

For at få tiden til at gå

For at slappe af

Fordi det giver status hos venner

For at glemme problemer i hverdagen

Andre årsager

12-14 år

(n = 280)

15-17 år

(n = 529)

12-14 år

(n = 224)

Piger

15-17 år

(n = 372)

32 *

20 *

Anm.: Flere begrundelser pr. person kan forekomme. Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret stati-

stisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 12-14-årige og 15-17-årige.

Kilde: Surveyoplysninger.

Unge, der har prøvet at spille pengespil, er også blevet spurgt om, hvem

de oftest spiller pengespil med (se tabel 4.8). 38 pct. af 12-17-årige spiller

oftest pengespil sammen med venner, 26 pct. spiller sammen med foræl-

dre, 3 pct. med bedsteforældre og 5 pct. med søskende. Kun 25 pct. har

svaret, at de oftest spiller alene.

Som det fremgår af tabel 4.9, er der en alderstendens, der siger,

at flere 15-17-årige end 12-14-årige spiller sammen med deres venner,

hvilket i høj grad er på bekostning af at spille sammen med deres foræl-

dre. Blandt drenge er det fx 31 pct. af de 12-14-årige, sammenlignet med

56 pct. af de 15-17-årige, der oftest spiller sammen med venner, og 28

pct. af de 12-14-årige, sammenlignet med 14 pct. af de 15-17-årige, der

oftest spiller sammen med forældre.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Der er også kønsforskelle i, hvem man spiller med. Drengene

nævner mest hyppigt, at de oftest spiller sammen med venner, mens pi-

gerne mest hyppigt nævner, at de oftest spiller pengespil sammen med

forældre.

TABEL 4.8

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter, hvem de of-

test spiller pengespil med (n = 1.369). 2016. Procent.

Spiller oftest med:

Alene

Venner

Forældre

Bedsteforældre

Søskende

Andre

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Procent

100

TABEL 4.9

12-17-årige fordelt efter, hvem de oftest spiller pengespil med. Særskilt for

køn og aldersgrupper. 2016. Procent.

Drenge

Spiller oftest med:

Alene

Venner

Forældre

Bedsteforældre

Søskende

Andre

I alt

12-14 år

(n = 268)

100

15-17 år

(n = 520)

56 *

14 *

100

12-14 år

(n = 216)

100

Piger

15-17 år

(n = 365)

32 *

100

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 12-

14-årige og 15-17-årige.

Kilde: Surveyoplysninger.

Når man sammenligner unge, der har spillet forskellige typer af pengespil,

er der en del forskelle i, hvem de oftest spiller med (se tabel 4.10). 12-17-

årige, der har spillet væddemål og sportsspil, kortspil eller roulette, spiller

oftest sammen med venner og ikke så meget med deres forældre. Det er

således 61 pct. af 12-17-årige, der har spillet væddemål og sportsspil, som

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

oplyser, at de oftest spiller pengespil sammen med venner, og kun 15 pct.

oplyser, at de oftest spiller med deres forældre. For unge, der har spillet

de øvrige spiltyper, er det næsten lige så ofte forældre som venner, som

de oftest spiller pengespil med.

TABEL 4.10

12-17-årige, fordelt efter, hvem de oftest spiller pengespil med. Særskilt for

spiltype spillet nogensinde. 2016. Procent.

Skrabe-

lodder

(n = 800)

100

Andre

lotterier

(n = 182)

100

Væddemål

Spille-

automater og sportsspil

(n = 440)

(n = 426)

100

Heste- og

hunde-

væddeløb

(n = 75)

100

Bingo/

banko

(n = 320)

100

Lotto

(n = 118)

100

Spiller oftest med:

Alene

Venner

Forældre

Bedsteforældre

Søskende

Andre

I alt

Spiller oftest med:

Alene

Venner

Forældre

Bedsteforældre

Søskende

Andre

I alt

Kortspil

(n = 97)

100

Roulette

(n = 58)

100

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Kategorierne for spiltype er ikke gensidigt udelukkende. Dvs. at en person,

der eksempelvis både har købt et skrabelod og spillet lotto optræder under begge spiltyper.

Kilde: Surveyoplysninger.

FORBRUG AF TID OG PENGE

Blandt de 12-17-årige, der har prøvet at spille pengespil, spiller nogle

pengespil relativt hyppigt (se tabel 4.11). I 2016 er det 9 pct. af de unge,

der i det hele taget har prøvet at spille pengespil, der oplyser, at de spiller

flere gange om måneden. Yderligere 4 pct. oplyser, at de spiller flere gan-

ge om ugen, og 1 pct. oplyser, at de spiller hver dag. Det er således i alt

14 pct. af de 12-17-årige pengespillere, der spiller mindst flere gange om

måneden. Det er lidt flere i 2016 end det var i 2007, der spiller mindst

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

flere gange om ugen, men det er ikke flere, der spiller mindst flere gange

om måneden.

TABEL 4.11

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter spillehyppig-

hed. 2007 og 2016. Procent.

Spillehyppighed:

Ca. hver dag

Flere gange om ugen

Flere gange om måneden

Højest én gang om måneden

I alt

2007 (n = 1.353)

100

2016 (n = 1.332)

100

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2007

og 2016. Spillehyppighed er ikke målt helt ens i 2007 og 2016. I 2016 er spurgt ”Hvor ofte spiller du penge-

spil?”. I 2007 er spurgt ”Hvor ofte spiller du spil andre steder end på internettet for at vinde penge?” og ”Hvor

ofte spiller du spil på internettet for at vinde penge?”. For at gøre målene nogenlunde sammenlignelige har vi

for 2007 slået de to mål sammen og anvendt den højeste værdi som den overordnede spillehyppighed.

Kilde: Surveyoplysninger.

TABEL 4.12

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter spillehyppig-

hed. Særskilt for køn og aldersgrupper. 2016. Procent.

Drenge

Spillehyppighed:

Ca. hver dag

Flere gange om ugen

Flere gange om måneden

Højst én gang om måneden

I alt

12-14 år

(n = 261)

100

15-17 år

(n = 515)

18 *

72 *

100

12-14 år

(n = 207)

100

Piger

15-17 år

(n = 349)

100

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 12-

14-årige og 15-17-årige.

Kilde: Surveyoplysninger.

Det er især blandt drengene i den ældste aldersgruppe, at man finder en

del, der hyppigt spiller pengespil (se tabel 4.12). I alt 28 pct. af de 15-17-

årige drenge, der nogensinde har spillet pengespil, oplyser, at de spiller

pengespil mindst flere gange om måneden. Heraf har de 8 pct. spillet

mindst flere gange om ugen og de 2 pct. ca. hver dag. Blandt de 12-14-

årige drenge er andelene betydeligt mindre, og blandt pigerne er det i

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

begge aldersgrupper kun 2 pct. af dem, der nogensinde har spillet penge-

spil, der oplyser, at de spiller mindst flere gange om måneden.

TABEL 4.13

12-17-årige, der har spillet pengespil inden for den seneste måned, fordelt

efter beløb, de har brugt på pengespil den seneste måned. 2007 og 2016. Pro-

cent.

Beløb:

0-99 kr.

100-199 kr.

200-499 kr.

500 kr. eller mere

I alt

2007 (n = 247)

100

2016 (n = 183)

36 *

22 *

19 *

100

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Beløbene er reguleret i forhold til forbrugerprisindekset i marts 2016. Med

* er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2007 og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

TABEL 4.14

12-20-årige, der har spillet pengespil inden for den seneste måned, fordelt

efter beløb, de har brugt på pengespil den seneste måned. Særskilt for al-

dersgrupper. 2016. Procent.

12-14 år

(n = 39)

0-99 kr.

100-199 kr.

200-499 kr.

500 kr. eller mere

I alt

100

15-17 år

(n = 144)

32 *

23 *

100

18-20 år

(n = 79)

27 *

24 *

100

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Beløbene er reguleret i forhold til forbrugerprisindekset i marts 2016. Med

* er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 12-14-årige og hhv. 15-17-årige og 18-20-

årige. Data for 18-20-årige stammer fra voksenundersøgelsen (Fridberg & Birkelund, 2016).

Kilde: Surveyoplysninger.

De unge, der hyppigt spiller pengespil, bruger i 2016 lidt flere penge på

at spille, end de unge gjorde i 2007 (se tabel 4.13). 19 pct. af de 12-17-

årige, der har spillet inden for den seneste måned, har spillet for 500 kr.

eller mere. I 2007 var tallet 10 pct. I 2007 havde unge, der havde spillet

den seneste måned, i gennemsnit brugt 194 kr. på pengespil. I 2016 er

tallet 368 kr. De højeste beløb, der er nævnt, er i både 2007 og 2016 om-

kring 7.000 kr. (ikke vist).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Det er især blandt de 15-17-årige, at man finder pengespillere,

der har brugt 500 kr. eller mere på pengespil den seneste måned (se tabel

4.14). Og dette er overvejende 15-17-årige drenge, da kun få 15-17-årige

piger spiller pengespil hver måned, som det fremgik ovenfor af tabel 4.12.

Tabel 4.14 viser, at 23 pct. af de 15-17-årige, der har spillet den seneste

måned, har brugt 500 kr. eller mere på pengespil. Denne andel er på ni-

veau med, hvad voksenundersøgelsen har vist blandt de 18-20-årige, der

har spillet pengespil den seneste måned.

TABEL 4.15

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter største beløb

nogensinde, tabt/vundet på én dag. 2007 og 2016. Procent.

2007 (n = 1.825)

2016 (n = 1.362)

72 *

100

Nogensinde tabt

0-99 kr.

100-499 kr.

500-999 kr.

1.000 kr. eller mere

I alt

100

Nogensinde vundet

0-99 kr.

100-499 kr.

500-999 kr.

1.000 kr. eller mere

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Beløbene er reguleret i forhold til forbrugerprisindekset i marts 2016. Med

* er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2007 og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Nogle af de unge, der har prøvet at spille pengespil, har også prøvet at

tabe en del penge (se tabel 4.15). I 2016 har 3 pct. af 12-17-årige, der har

prøvet at spille pengespil, prøvet at tabe 1.000 kr. eller mere på én dag.

Det er signifikant flere end i 2007, hvor det var 1 pct. Tabel 4.15 viser

endvidere, at en hel del af de unge pengespillere har prøvet at vinde rela-

tivt store beløb. 12 pct. af de 12-17-årige, der nogensinde har spillet pen-

gespil, har i 2016 oplyst, at de har prøvet at vinde 1.000 kr. eller mere på

én dag. Her kan vi ikke sammenligne med 2007, da spørgsmålet om

vundne beløb ikke indgik i 2007-undersøgelsen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 4.16

12-20-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter største beløb

nogensinde, tabt/vundet på én dag. Særskilt for køn og aldersgrupper. 2016.

Procent.

Drenge

12-14 år

(n = 272)

15-17 år

(n = 518)

53 *

34 *

100

30 *

18 *

23 *

100

18-20 år

(n = 119)

28 *

43 *

14 *

15 *

100

26 *

12 *

17 *

45 *

100

12-14 år

(n = 213)

100

15-17 år

(n = 359)

100

62 *

100

Piger

18-20 år

(n = 97)

100

Nogensinde tabt

0-99 kr.

100-499 kr.

500-999 kr.

1000 kr. eller mere

I alt

100

Nogensinde vundet

0-99 kr.

100-499 kr.

500-999 kr.

1000 kr. eller mere

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Beløbene er reguleret i forhold til forbrugerprisindekset i marts 2016. Med

* er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 12-14-årige og hhv. 15-17-årige og 18-20-

årige. Data for 18-20-årige stammer fra voksenundersøgelsen (Fridberg & Birkelund, 2016).

Kilde: Surveyoplysninger.

Det er blandt drengene, og især blandt de 15-17-årige drenge, at man

finder flest, der enten har prøvet at tabe eller vinde større beløb (se tabel

4.16). 7 pct. af de 15-17-årige drenge, der nogensinde har spillet penge-

spil, har prøvet at tabe 1.000 kr. eller mere på én dag, og 23 pct. oplyser,

at de har prøvet at vinde 1.000 kr. eller mere på én dag. Blandt de 15-17-

årige piger, der nogensinde har spillet pengespil, drejer det sig kun om

hhv. 1 pct., der har prøvet at tabe mindst 1.000 kr., og 5 pct., der har

prøvet at vinde mindst 1.000 kr. på én dag.

Selv om en del af de 15-17-årige pengespillere blandt drengene

har prøvet at tabe eller vinde større beløb, så er der stadig et spring op til

andelene blandt de 18-20-årige drenge, der nogensinde har spillet om

penge. I denne gruppe har 15 pct. således prøvet at tabe mindst 1.000 kr.,

og 45 pct. har prøvet at vinde mindst 1.000 kr. på én dag.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

SAMMENFATNING

Undersøgelsen af de 12-17-åriges pengespil viser, at en ganske stor del af

denne samlede gruppe af unge på et tidspunkt har prøvet at spille penge-

spil. I 2016 har 40 pct. oplyst, at de har prøvet det mindst én gang no-

gensinde. 24 pct. har spillet pengespil inden for det seneste år, og 7 pct.

af de 12-17-årige har spillet inden for den seneste måned.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at udbredelsen af pengespil

blandt unge er mindre, end den var i den seneste undersøgelse i 2007,

hvor 52 pct. af 12-17-årige oplyste, at de havde prøvet at spille pengespil

nogensinde, og 5 pct. oplyste, at de havde spillet inden for den seneste

måned.

Blandt de yngste i 12-års alderen er det i 2016 kun 22 pct., der

har spillet pengespil, men denne andel vokser hastigt i takt med stigende

alder. Blandt de 17-årige er det 57 pct., der har prøvet at spille pengespil.

Denne andel stiger yderligere med alderen til 74 pct. af de 18-årige og

vokser herefter langsomt til 86 pct. af de 28-årige.

Nedgangen i udbredelsen af pengespil har fundet sted i alle de

enkelte aldersgrupper fra 12 til 17 år, ligesom det er tilfældet i alders-

grupperne fra 18 til 29 år. Nedgangen har ligeledes fundet sted både for

drenge og piger, bortset fra, at andelen af drenge, der har spillet penge-

spil inden for den seneste måned, ikke er signifikant mindre i 2016, end

den var i 2007.

I alle aldersgrupper er det en del flere af drengene end af pigerne,

der spiller pengespil. I 2016 er det blandt de 12-14-årige 30 pct. af dren-

gene og 25 pct. af pigerne, der nogensinde har prøvet at spille pengespil.

Blandt de 15-17-årige drejer det sig om 59 pct. af drengene og 43 pct. af

pigerne. Ligeledes er det 15 pct. af de 15-17-årige drenge mod kun 1 pct.

af pigerne, der har spillet inden for den seneste måned.

Det er skrabelodder, som flest af de 12-17-årige har prøvet at

spille. 23 pct. har prøvet at købe et skrabelod i 2016. Herefter følger spil-

leautomater (13 pct.), væddemål og sportsspil (12 pct.) og bingo/banko

(10 pct.). Ser man alene på pengespil inden for den seneste måned, er det

væddemål og sportsspil, som er den mest spillede spiltype. I alt 4 pct. af

de 12-17-årige har spillet væddemål og sportsspil inden for den seneste

måned.

Den generelle nedgang fra 2007 til 2016 genfindes i andelene,

der har spillet forskellige typer af pengespil. I 2007 var det fx 40 pct. af

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

de 12-17-årige, der nogensinde havde købt et skrabelod. I 2016 er det 23

pct. Kun andelen af unge, der har spillet væddemål og sportsspil inden

for den seneste måned, er ikke blevet mindre i 2016, end den var i 2007.

For de yngste drenge er det skrabelodder, som er mest udbredt,

mens det i aldersgrupperne fra 15 til 17 år er væddemål og sportsspil,

som er mest udbredt. For pigernes vedkommende er det i alle alders-

grupper skrabelodder, der er det foretrukne pengespil, og kun få af pi-

gerne spiller væddemål og sportsspil. Blandt pigerne er det spilleautoma-

ter og bingo/banko, der følger efter skrabelodderne som de mest fore-

trukne pengespil.

I 2016 er den mest hyppigt nævnte begrundelse for at spille om

penge, at det er for at hygge sammen med familie og venner. 40 pct. af

de 12-17-årige, der har prøvet at spille om penge, har angivet denne be-

grundelse. Næsten lige så mange har angivet, at det er for at vinde penge

(38 pct.), og at det er, fordi det er underholdende (37 pct.).

For mange af de 12-17-årige er der et socialt element i at spille

om penge. 38 pct. af de 12-17-årige spiller oftest pengespil sammen med

venner, 26 pct. spiller sammen med forældre, 3 pct. med bedsteforældre

og 5 pct. med søskende. 25 pct. har svaret, at de oftest spiller alene.

Det er især blandt drengene i den ældste aldersgruppe, at man

finder en del, der hyppigt spiller pengespil. I alt 28 pct. af de 15-17-årige

drenge, der nogensinde har spillet, har oplyst, at de spiller pengespil

mindst flere gange om måneden. Blandt 12-14-årige drenge er andelen

betydeligt mindre, og blandt pigerne er det i begge aldersgrupper kun 2

pct. af dem, der nogensinde har spillet pengespil, som spiller mindst flere

gange om måneden.

Nogle af de unge, der har prøvet at spille pengespil, har også

prøvet at tabe eller vinde en del penge. Det er blandt drengene, og især

blandt de 15-17-årige drenge, at man finder flest, der enten har prøvet at

tabe eller vinde større beløb.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

KAPITEL 5

UDBREDELSE AF RISIKABEL OG

PROBLEMATISK

SPILLEADFÆRD BLANDT UNGE

I denne undersøgelse anvender vi to screeningsredskaber til at undersøge

udbredelsen af risikabel og problematisk spilleadfærd blandt 12-17-årige

unge: en reduceret version af NODS, som blev anvendt i prævalensun-

dersøgelsen fra 2007 (Nielsen & Heidemann, 2008), og DSM-IV-MR-J,

der er et screeningsredskab, udviklet specifikt til at undersøge risikabel

og problematisk spilleadfærd blandt unge, og som er blevet anvendt i

flere nyere internationale undersøgelser. Metoden i de to redskaber er

gennemgået i kapitel 3. Vi anvender i denne undersøgelse NODS for at

kunne undersøge udviklingen i omfanget af risikabel spilleadfærd siden

2007, mens DSM-IV-MR-J anvendes for at kunne sammenligne de dan-

ske resultater med resultater fra andre lande.

UDBREDELSE AF RISIKABEL SPILLEADFÆRD, MÅLT MED

NODS

Screeningsredskabet NODS (NORC DSM Screen for Gambling Pro-

blems) er udviklet af National Research Center at the University of Chi-

cago (NORC) (Gerstein m.fl., 1999). NODS er baseret på de diagnosti-

ske kriterier for spilleafhængighed fra DSM-IV og indeholder normalt 17

spørgsmål. I prævalensundersøgelsen fra 2007 blev fem af disse spørgs-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

mål udvalgt, mens de øvrige spørgsmål blev udeladt i en vurdering af, at

de kan virke voldsomme på aldersgruppen, og fordi nogle af spørgsmå-

lene er mindre relevante, idet de fx forudsætter, at respondenten har ar-

bejde (Nielsen & Heidemann, 2008). De fem spørgsmål har svarkatego-

rierne ”ja” og ”nej”, og hvis den unge opfylder blot ét af de enkelte krite-

rier (dvs. svarer ”ja” til mindst ét spørgsmål), så karakteriseres den unge

som havende en risikabel spilleadfærd. Ordlyden af de fem spørgsmål

fremgår af tabel 5.2.

Denne undersøgelse viser, at 7,8 pct. af 12-17-årige i Danmark i

2016 har haft en risikabel spilleadfærd inden for det seneste år, målt med

den reducerede version af NODS (se tabel 5.1). Det svarer til, at ca.

31.600 12-17-årige har haft en risikabel spilleadfærd i 2016.

Udbredelsen af risikabel spilleadfærd har ikke ændret sig signifi-

kant siden den sidste undersøgelse i 2007, hvor andelen af 12-17-årige

med en risikabel spilleadfærd inden for det seneste år blev målt til 8,9 pct.

Det svarer til, at ca. 36.600 12-17-årige har haft en risikabel spilleadfærd i

2007.

At der ikke er kommet flere unge med en risikabel spilleadfærd,

står i kontrast til voksenundersøgelsen, der fandt, at andelen af 18-74-

årige med en risikabel spilleadfærd, målt med det fulde NODS-

screeningsinstrument, er steget fra 2,5 pct. i 2005 til 3,2 pct. i 2016 (Frid-

berg & Birkelund, 2016).

TABEL 5.1

Andelen af 12-17-årige, der har en risikabel spilleadfærd inden for det sene-

ste år, målt med NODS (reduceret). 2007 og 2016. Procent og antal i befolk-

ningen.

2007 (n = 3.778)

Procent

Antal

8,88

[7,84;9,93]

36.580

[32.296;40.905]

2016 (n = 3.546)

7,77

[6,86;8,68]

31.606

[27.904;35.307]

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. 95 pct.-konfidensinterval i klammer. Med * er markeret statistisk signifi-

kante forskelle (p < 0,05) mellem 2007 og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Figur 5.1 viser andelen med en risikabel spilleadfærd inden for det sene-

ste år, målt med den reducerede version af NODS, særskilt for køn og

alder. Ud over de 12-17-årige inkluderer figuren til sammenligning også

de 18-20-årige fra de to voksenundersøgelser i 2005 og 2016.

For pigernes vedkommende er der ikke stor forskel i andelen

med en risikabel spilleadfærd i de forskellige aldersgrupper. Andelen med

en risikabel spilleadfærd ligger meget stabilt på 2-5 pct., uanset alder, i

både 2005/07 og 2016.

For drengenes vedkommende er der derimod en tendens til, at

andelen med en risikabel spilleadfærd er højere, jo ældre drengene er. I

2016 er det fx 3 pct. af de 12-årige drenge, der har en risikabel spillead-

færd, sammenlignet med 12 pct. af de 15-årige drenge og hele 26 pct. af

de 17-årige drenge. Der er ingen signifikante forskelle på andelen af

drenge med en risikabel spilleadfærd, når vi sammenligner 12-16-årige

drenge i 2007 og 2016. Til gengæld er andelen af 17-årige samt 18-20-

årige drenge med en risikabel spilleadfærd signifikant højere i 2016 end i

hhv. 2007 og 2005.

Overordnet set er der således ikke kommet flere unge med risi-

kabel spilleadfærd, målt med den reducerede version af NODS, når vi

sammenligner 2007 og 2016. Blandt de ældre drenge er der dog en ten-

dens til, at flere i dag har en risikabel spilleadfærd, sammenlignet med for

ti år siden.

Tabel 5.2 viser fordelingen af svar på de fem spørgsmål i den re-

ducerede version af NODS, både i 2007 og 2016. Ligesom der ikke

overordnet har været den store udvikling i andelen med risikabel spille-

adfærd, er der heller ikke de store forskelle i andelen, der har svaret ”ja”

til de enkelte indikatorspørgsmål, når vi sammenligner 2007 og 2016.

Kun for spørgsmålet ”Har der været perioder, hvor du har måttet spille

for mere og mere – for at få den samme følelse af spænding?” er der en

signifikant forskel, idet lidt færre i 2016 (2,1 pct.) har angivet dette, sam-

menlignet med i 2007 (2,9 pct.).

Det spørgsmål, som flest har svaret ”ja” til, er ”Har der været

en periode, hvor du efter at have mistet penge på spil senere er vendt

tilbage for at vinde pengene tilbage?” (4,8 pct. i 2016), mens færrest har

angivet at have ”spillet for at glemme personlige problemer” (0,8 pct. i

2016).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FIGUR 5.1

Andelen af 12-20-årige, der har en risikabel spilleadfærd inden for det sene-

ste år, målt med NODS (reduceret). Særskilt for køn og alder. 2005/07 og

2016. Procent.

Drenge:

Procent

12 år

(n = 297/

265)

13 år

(n = 354/

326)

14 år

(n = 354/

327)

15 år

(n = 321/

302)

16 år

(n = 276/

294)

2016

17 år

(n = 285/

293)

18-20 år

(n = 180/

154)

2005/07

Piger:

Procent

12 år

(n = 321/

290)

13 år

(n = 382/

284)

14 år

(n = 304/

310)

15 år

(n = 299/

290)

16 år

(n = 286/

295)

2016

17 år

(n = 299/

270)

18-20 år

(n = 147/

149)

2005/07

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal. Data for 18-20-årige stammer fra de to voksenundersøgelser (Fridberg &

Birkelund, 2016; Bonke & Borregaard, 2006).

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 5.2

Andelen af 12-17-årige, der har svaret ”ja” til de fem NODS-spørgsmål om

risikabel spilleadfærd inden for det seneste år. 2007 og 2016. Procent.

Spilleadfærd det seneste år:

Har der været perioder, hvor du har måttet

spille for mere og mere - for at få den

samme følelse af spænding?

Har du uden held prøvet at holde op med at

spille, prøvet at skære ned på dit spil, el-

ler prøvet at styre din spillelyst?

Har du spillet for at glemme personlige

problemer?

Har der været en periode, hvor du, efter at

have mistet penge på spil, senere er

vendt tilbage for at vinde pengene tilba-

ge?

Har du løjet over for familie, venner eller

andre om, hvor meget du spiller eller

hvor mange penge, du har tabt på spil?

2007

(n = 3.765-3.775)

2016

(n = 3.547-3.551)

2,9

2,1 *

2,6

1,2

2,7

0,8

4,5

4,8

1,5

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem

2005/07 og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

UDBREDELSE AF RISIKABEL OG PROBLEMATISK

SPILLEADFÆRD, MÅLT MED DSM-IV-MR-J

En forløber til screeningsredskabet DSM-IV-MR-J blev udviklet af Sue

Fisher i 1992 som en tilpasning af DSM-IV-kriterierne for voksne, så de

passer til en målgruppe af 11-16-årige børn og unge (Fisher, 1992). I

2000 videreudviklede Sue Fisher screeningsredskabet til det endelige

DSM-IV-MR-J ved at simplificere nogle af spørgsmålene yderligere og

ved at give de fleste af de ni spørgsmål fire svarmuligheder fremfor sim-

ple ”ja”- og ”nej”-svarmuligheder (Fisher, 2000). Spørgsmålene og de

pointgivende svar er fremhævet i tabel 5.4. Man kan samlet score mellem

0 og 9 point på DSM-IV-MR-J. En score på 4+ point gør, at man bliver

klassificeret som havende en problematisk spilleadfærd, mens en score

på 2-3 point gør, at man bliver klassificeret som havende en risikabel

spilleadfærd, hvor egentlige problemer dog ikke nødvendigvis manifeste-

res. Med en score på 0-1 point regnes man for ikke at have problemer

med pengespil.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 5.3

Andelen af 12-17-årige, der har en risikabel eller problematisk spilleadfærd

inden for det seneste år, målt med DSM-IV-MR-J (n = 3.534). 2016. Procent og

antal i befolkningen.

Problematisk spilleadfærd

(score 2-3)

Procent

Antal

0,34

[0,14;0,54]

1.383

[569;2.197]

Risikabel

spilleadfærd (score 4+)

I alt

(score 2+)

1,22

1,56

[0,85;1,60]

[1,14;1,99]

4.963

6.346

[3.458;6.508] [4.637;8.095]

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. 95 pct.-konfidensinterval i klammer.

Kilde: Surveyoplysninger.

Målt med screeningsredskabet DSM-IV-MR-J er det 0,34 pct. af de 12-

17-årige i Danmark i 2016, der har haft en problematisk spilleadfærd in-

den for det seneste år (se tabel 5.3). Yderligere 1,22 pct. af 12-17-årige i

Danmark i 2016 har haft en risikabel spilleadfærd inden for det seneste

år. Det svarer til, at i alt ca. 6.300 12-17-årige har haft enten en risikabel

eller problematisk spilleadfærd i 2016, hvilket blot er en femtedel af de ca.

31.600, som vi finder med den reducerede version af NODS.

Der er således stor forskel på, hvor mange unge der kategorise-

res som havende en risikabel spilleadfærd, afhængigt af hvilket scree-

ningsinstrument man anvender. Det skyldes, at DSM-IV-MR-J har et

design, der er mere restriktivt end NODS. Undersøgelser har vist, at når

børn og unge misforstår spørgsmål på screeningsinstrumenter for risika-

bel spilleadfærd med kun to svarmuligheder, så har de en tendens til at

svare ”ja”, selvom det korrekte svar er ”nej” (Ladouceur m.fl., 2000). Det

vil sige, at screeningsinstrumenter med ja-/nej-spørgsmål såsom NODS

risikerer at overvurdere udbredelsen af risikabel spilleadfærd blandt børn

og unge. Da DSM-IV-MR-J anvender flere svarkategorier og i flere til-

fælde kun lader de mest positive svar tælle point, begrænses antallet af

falskt positive svar. Samtidig udelader DSM-IV-MR-J (modsat NODS)

alle dem, som kun scorer ét point, fra at blive kategoriseret som havende

en risikabel spilleadfærd. Dette betyder, at DSM-IV-MR-J må anses som

det bedste instrument til at identificere unge med en egentlig risikabel

eller problematisk spilleadfærd. Med NODS identificerer vi en yderligere

subgruppe af unge med en risikabel spilleadfærd, der er lige niveauet un-

der, og hvor denne subgruppe med al sandsynlighed også inkluderer en-

kelte falskt positive.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FIGUR 5.2

Andelen af 12-17-årige, der har en risikabel eller problematisk spilleadfærd

(score 2+) inden for det seneste år, målt med DSM-IV-MR-J. Særskilt for køn

og alder. 2016. Procent.

Procent

12 år

(n = 265/

290)

13 år

(n = 324/

284)

Drenge

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

14 år

(n = 327/

311)

15 år

(n = 302/

288)

16 år

(n = 294/

293)

Piger

17 år

(n = 288/

268)

Figur 5.2 viser andelen med en risikabel eller problematisk spilleadfærd

inden for det seneste år (DSM-IV-MR-J 2+), særskilt for køn og alder.

Tendenserne i figuren er meget tilsvarende dem, vi så i figur 5.1 for den

reducerede version af NODS.

For pigernes vedkommende er der ikke den store forskel i ande-

len med en risikabel eller problematisk spilleadfærd i de forskellige al-

dersgrupper. Andelene ligger konstant på omkring �½ pct. og i alle tilfæl-

de under 1 pct. For drengenes vedkommende er tendensen, at andelen

med en risikabel eller problematisk spilleadfærd bliver højere, jo ældre

drengene er. Blandt de 12-13-årige er det ca. 1 pct., der har en risikabel

eller problematisk spilleadfærd, blandt de 14-15-årige er det ca. 2 pct.,

blandt de 16-årige er det ca. 4 pct., og blandt de 17-årige er det ca. 6 pct.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 5.4

12-17-årige, fordelt efter svar på DSM-IV-MR-J-spørgsmålene om risikabel

og problematisk spilleadfærd (n = 3.534-3.545). Procent.

Hvor ofte har du tænkt på at spille om

penge eller planlagt at spille om pen-

ge i løbet af det seneste år?

Har du i løbet af det seneste år følt

behov for at spille med større og stør-

re pengebeløb for at opnå den følelse

af spænding, du ønsker?

Har du på noget tidspunkt i løbet af det

seneste år brugt

mange

flere penge,

end du havde planlagt, på pengespil?

Har du i løbet af det seneste år haft det

dårligt eller følt, at du ikke kunne hol-

de det ud, når du har forsøgt at spille

mindre eller helt at holde op med at

spille om penge?

Hvor ofte har du i løbet af det seneste

år spillet om penge som en hjælp til

at flygte fra problemer, eller når du

havde det dårligt?

Er du i løbet af det seneste år, efter at

have tabt penge på spil, vendt tilbage

til spillestedet senere for at forsøge at

vinde de tabte penge tilbage?

Har din spilleadfærd i løbet af det sene-

ste år været årsag til: løgne over for

din familie?

Har du i løbet af det seneste år på noget

tidspunkt

uden tilladelse

taget penge

fra følgende for at bruge dem på spil:

penge beregnet til skolemad eller

transport? Penge fra din familie?

Penge fra personer uden for din fami-

lie?

Har din spilleadfærd i løbet af det sene-

ste år været årsag til: skænderier

med familie, venner eller andre? At du

er blevet væk fra skole?

Aldrig Et par gange Sommetider

(83,8 pct.)

(10,3 pct.)

(4,1 pct.)

Ofte

(1,9 pct.)

Nej

(96,8 pct.)

(3,2 pct.)

Aldrig Et par gange Sommetider

Ofte

(95,6 pct.)

(3,1 pct.)

(1,1 pct.) (0,3 pct.)

Aldrig/har

aldrig for-

søgt at spil-

le mindre Et par gange Sommetider

Ofte

(98,7 pct.)

(0,8 pct.)

(0,5 pct.) (0,1 pct.)

Aldrig Et par gange Sommetider

Ofte

(99,0 pct.)

(0,7 pct.)

(0,2 pct.) (0,2 pct.)

Mindre end

Mere end

halvdelen af

halvdelen

Aldrig

gangene af gangene Hver gang

(96,1 pct.)

(2,8 pct.)

(1,0 pct.) (0,1 pct.)

Aldrig Et par gange Sommetider

Ofte

(98,8 pct.)

(1,1 pct.)

(0,1 pct.) (0,1 pct.)

Aldrig Et par gange Sommetider

Ofte

(98,9 pct.)

(0,9 pct.)

(0,1 pct.) (0,1 pct.)

Aldrig Et par gange Sommetider

Ofte

(99,1 pct.)

(0,7 pct.)

(0,2 pct.) (<0,1 pct.)

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. De pointgivende svar til udregning af den samlede score er markeret med

fed skrift.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Tabel 5.4 viser fordelingen af svar på de enkelte spørgsmål i DSM-IV-

MR-J, hvor de pointgivende svar er markeret med fed skrift. Det fremgår

her, at det spørgsmål, hvor flest har scoret point, er det eneste ja-/nej-

spørgsmål: ”Har du i løbet af det seneste år følt behov for at spille med

større og større pengebeløb for at opnå den følelse af spænding, du øn-

sker?” I alt 3,2 pct. af de unge har svaret ”ja” til dette. Det spørgsmål,

hvor færrest har scoret point, er: ”Har du på noget tidspunkt i løbet af

det seneste år brugt

mange

flere penge, end du havde planlagt, på penge-

spil?” Ved dette spørgsmål er det kun svarmuligheden ”ofte”, der er po-

intgivende, og det har 0,3 pct. svaret.

Tabel 5.5 viser andelen, der har svaret pointgivende på de enkel-

te spørgsmål, særskilt for køn og aldersgrupper. For pigerne er det på

spørgsmålet ”Har du i løbet af det seneste år følt behov for at spille med

større og større pengebeløb for at opnå den følelse af spænding, du øn-

sker?”, at klart flest har svaret pointgivende. Der er i øvrigt ingen signifi-

kante forskelle på andelen, der har svaret pointgivende på de enkelte

spørgsmål, når vi sammenligner 12-14-årige piger med 15-17-årige piger.

For drengene er der større variation i, hvilke spørgsmål de svarer

pointgivende på. Derudover er der en klar tendens til, at flere 15-17-årige

drenge svarer pointgivende på de enkelte spørgsmål end de 12-14-årige

drenge, og for seks ud af ni spørgsmål er forskellen signifikant. Den stør-

ste forskel er i det første spørgsmål: ”Hvor ofte har du tænkt på at spille

om penge eller planlagt at spille om penge i løbet af det seneste år?”,

hvor 0,9 pct. af de 12-14-årige drenge har svaret pointgivende, sammen-

lignet med 5,6 pct. af de 15-17-årige drenge.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 5.5

Andelen af 12-17-årige, der har scoret point på hvert af DSM-IV-MR-J-

spørgsmålene om risikabel og problematisk spilleadfærd. Særskilt for køn og

aldersgrupper. 2016. Procent.

Drenge

Piger

12-14 år 15-17 år 12-14 år 15-17 år

(n = 918) (n = 886) (n = 885) (n = 855)

Hvor ofte har du tænkt på at spille om penge eller

planlagt at spille om penge i løbet af det seneste

år?

Har du i løbet af det seneste år følt behov for at

spille med større og større pengebeløb for at

opnå den følelse af spænding, du ønsker?

Har du på noget tidspunkt i løbet af det seneste år

brugt

mange

flere penge, end du havde planlagt,

på pengespil?

Har du i løbet af det seneste år haft det dårligt

eller følt, at du ikke kunne holde det ud, når du

har forsøgt at spille mindre eller helt at holde op

med at spille om penge?

Hvor ofte har du i løbet af det seneste år spillet

om penge som en hjælp til at flygte fra proble-

mer, eller når du havde det dårligt?

Er du i løbet af det seneste år, efter at have tabt

penge på spil, vendt tilbage til spillestedet sene-

re for at forsøge at vinde de tabte penge tilbage?

Har din spilleadfærd i løbet af det seneste år væ-

ret årsag til: løgne over for din familie?

Har du i løbet af det seneste år på noget tidspunkt

uden tilladelse taget penge fra følgende for at

bruge dem på spil: penge beregnet til skolemad

eller transport? Penge fra din familie? Penge fra

personer uden for din familie?

Har din spilleadfærd i løbet af det seneste år væ-

ret årsag til: skænderier med familie, venner el-

ler andre? At du er blevet væk fra skole?

0,9

5,6 *

0,1

0,6

2,2

4,5 *

2,5

3,3

0,2

0,8

0,0

0,6

1,2

0,1

0,3

0,6

0,5

0,1

0,0

0,9

1,2

2,9 *

3,0 *

0,4

0,5

0,1

1,1

2,6 *

0,5

0,1

0,7

2,1 *

0,4

0,3

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 12-

14-årige og 15-17-årige.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 5.6

12-17-årige fordelt efter kategorisering efter DSM-IV-MR-J og NODS (reduce-

ret). Antal.

DSM-IV-MR-J

NODS (reduceret)

Ikke-risikabel spilleadfærd

Risikabel spilleadfærd

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på uvægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Ikke-risikabel

spilleadfærd

3.263

213

3.476

Risikabel

spilleadfærd

Problematisk

spilleadfærd

I alt

3.270

259

3.529

Tabel 5.6 viser overlappet mellem scoringen på den reducerede version

af NODS og DSM-IV-MR-J. De fleste af de 53 unge, som har haft en

risikabel eller problematisk spilleadfærd inden for det seneste år, målt

med DSM-IV-MR-J, er også blevet kategoriseret som havende haft en

risikabel spilleadfærd, målt med NODS. 7 ud af de 53 unge har ikke haft

en risikabel spilleadfærd, målt med NODS. Omvendt er det kun en min-

dre del af dem, der har haft en risikabel spilleadfærd, målt med NODS,

som også har haft en risikabel eller problematisk spilleadfærd, målt med

DSM-IV-MR-J. Det er tilfældet for 46 ud af i alt 259 unge, hvilket svarer

til 18 pct. af dem, der har haft en risikabel spilleadfærd, målt med NODS.

De følgende analyser, hvor vi skal beskrive gruppen af 12-17-

årige med risikabel eller problematisk spilleadfærd, vil primært basere sig

på DSM-IV-MR-J, da det er et internationalt anvendt instrument og er

mere restriktivt og derfor med større sikkerhed identificerer en gruppe af

unge med risikabel eller problematisk spilleadfærd. I tillæg til de 53 unge,

som identificeres af DSM-IV-MR-J, vil disse analyser dog også inkludere

de 213 unge, der identificeres af NODS og ikke allerede er identificeret

af DSM-IV-MR-J. Disse 213 unge vil i analyserne fungere som en mel-

lemgruppe til sammenligning.

SAMMENLIGNING MED ANDRE LANDE

I tabel 5.7 sammenlignes de danske resultater med resultater fra andre

nordiske lande, hvor der er gennemført tilsvarende undersøgelser, samt

England. Tabellen sammenligner undersøgelserne med hensyn til ande-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

len, der har spillet pengespil inden for det seneste år, og andelen, der har

haft hhv. problematisk og risikabel spilleadfærd inden for det seneste år.

TABEL 5.7

Andelen af unge i forskellige lande, der har spillet pengespil inden for seneste

år og har haft problematisk eller risikabel spilleadfærd. Procent.

Danmark

2016

Har spillet pengespil

inden for seneste år

Problematisk spille-

adfærd

Risikabel spille-

adfærd

Instrument

0,3

1,2

DSM-IV-

MR-J

3.570

12-17 år

Befolkning

Danmark

2008

70*

1,3*

4,5*

SOGS-RA

2.223

11-17 år

Skole

Norge

2010

64*

1,0*

3,5*

SOGS-RA

8.490

12-17 år

Skole

Island

2008

57*

2,2*

2,7*

DSM-IV-

MR-J

1.537

13-18 år

Region

Finland

2013

52*

3,0*

4,9*

DSM-IV-

MR-J

988

12-15 år

Skole

England

2015

0,6

1,2

DSM-IV-

MR-J

2.275

11-15 år

Skole

Om studiet

Aldersgruppe

Sampletype

Svarprocent

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem Dan-

mark 2016 og de øvrige undersøgelser.

Svarprocent blandt eleverne på de skoler, der valgte at deltage i undersøgelserne.

Kilde: Surveyoplysninger samt Kristiansen & Jensen, 2014 (Danmark 2008), Frøyland m.fl., 2010 (Norge 2010), Ola-

son m.fl., 2011 (Island 2008), Castrén m.fl., 2015 (Finland 2013), Ipsos MORI, 2015 (England 2015).

UDBREDELSE AF PENGESPIL BLANDT UNGE I ANDRE LANDE

Det fremgår, at udbredelsen af pengespil blandt unge er lavest i Dan-

mark, når vi sammenligner resultaterne fra denne undersøgelse med re-

sultater fra Norge, Island og Finland. I disse lande er andelen af unge,

der har spillet pengespil inden for det seneste år, 52-64 pct., mens vi fin-

der, at tallet blandt 12-17-årige danskere er 24 pct.

Lidt bemærkelsesværdigt er den nyere nordiske undersøgelse,

der har fundet den højeste andel af unge, der spiller pengespil, imidlertid

også fra Danmark. I 2008 lavede forskere fra Aalborg Universitet en

klasseværelses-survey af 2.223 11-17-årige grundskoleelever og fandt, at

70 pct. havde spillet pengespil inden for det seneste år, og 84 pct. havde

spillet pengespil nogensinde (Kristiansen & Jensen, 2014). Dette er en

betydeligt højere andel end i SFI’s tidligere undersøgelse af udbredelsen

af pengespil blandt unge fra 2007, der fandt, at 52 pct. af 12-17-årige un-

ge havde spillet pengespil nogensinde (her undersøgte man ikke udbre-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

delsen af pengespil inden for seneste år) (Nielsen & Heidemann, 2008).

Der er således ikke blot tale om et fald i udbredelsen af pengespil i

Danmark i den mellemliggende periode; en stor del af den fundne for-

skel i udbredelsen af pengespil må skyldes forskelle i undersøgelsernes

designs.

Præcis hvorfor der er så stor forskel i estimatet af udbredelsen af

pengespil blandt unge i SFI’s undersøgelser og i undersøgelsen fra Aal-

borg Universitet, er imidlertid svært at fastslå. I bilag 1 diskuterer vi tre

forhold ved undersøgelsernes designs, som kan have betydning for esti-

matets størrelse. Fordelen ved vores undersøgelse er, at den baserer sig

på en repræsentativ stikprøve af hele populationen af 12-17-årige, og at

vores analyser baserer sig på data, vægtet for bortfaldsskævheder med

hensyn til demografiske og socioøkonomiske forhold. At klasseværelses-

surveys muligvis giver højere estimater for udbredelsen af pengespil end

befolkningsstudier, er et forbehold, vi skal tage med, når vi sammenlig-

ner resultaterne fra denne undersøgelse med resultaterne fra de andre

lande, som bortset fra Islands tilfælde er baseret på klasseværelses-

surveys.

UDBREDELSE AF RISIKABEL OG PROBLEMATISK

SPILLEADFÆRD BLANDT UNGE I ANDRE LANDE

Ligesom med hensyn til udbredelsen af pengespil, så finder vi også, at

udbredelsen af risikabel og problematisk spilleadfærd er lavest i Danmark,

når vi sammenligner resultaterne fra denne undersøgelse med resultater

fra Norge, Island og Finland. Kun de engelske resultater er ikke signifi-

kant forskellige fra de danske. Dog baserer de engelske resultater sig på

en yngre aldersgruppe af 11-15-årige, og man må formode, at udbredel-

sen af risikabel og problematisk spilleadfærd havde været højere, hvis

undersøgelsen havde inkluderet 16-17-årige. I Norge, Island og Finland

er andelen af unge, der har en problematisk spilleadfærd, 1,0-3,0 pct.,

sammenlignet med 0,3 pct. i vores undersøgelse, og andelen af unge, der

har en risikabel spilleadfærd, er 2,7-4,9 pct., sammenlignet med 1,3 pct. i

vores undersøgelse.

Også den danske undersøgelse fra 2008 finder højere andele af

unge med en problematisk spilleadfærd (4,5 pct.) og med en risikabel

spilleadfærd (1,3 pct.), sammenlignet med vores undersøgelse. Igen kan

denne forskel skyldes, at klasseværelses-surveys muligvis overvurderer

udbredelsen af risikoadfærd blandt unge. En del af forskellen skyldes dog

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

formentlig også, at den danske undersøgelse fra 2008 anvendte et andet

screeningsinstrument.

Det er et generelt forbehold for sammenligningen af resultaterne

fra forskellige lande, at de har anvendt forskellige screeningsinstrumenter

til at estimere udbredelsen af risikabel og problematisk spilleadfærd

blandt unge. Undersøgelserne fra Island 2008, Finland 2013 og England

2015 har anvendt DSM-IV-MR-J, mens undersøgelserne fra Danmark

2008 og Norge 2010 har anvendt SOGS-RA. SOGS-RA er en revideret

version af voksen-screeningsinstrumentet SOGS, tilpasset en målgruppe

af unge (Winters, Stinchfield & Fulkerson, 1993). Selvom DSM-IV-MR-J

og SOGS-RA er udviklet til at måle det samme fænomen, er det blevet

vist, at SOGS-RA generelt finder noget højere estimater af udbredelsen

af risikabel og problematisk spilleadfærd (Derevensky & Gupta, 2000;

Olason, Sigurdardottir & Smari 2005). Derfor skal man være varsom

med at sammenligne resultater fra undersøgelser, der har anvendt for-

skellige screeningsinstrumenter.

Overordnet set finder vi, at udbredelsen af pengespil samt risi-

kabel og problematisk spilleadfærd blandt unge er lavere i Danmark,

sammenlignet med andre nordiske lande. Vi må dog tage det forbehold,

at undersøgelserne i nogle lande har anvendt et andet screeningsinstru-

ment, og at undersøgelserne i de fleste lande baserer sig på klasseværel-

ses-surveys, som muligvis giver højere estimater for udbredelsen af pen-

gespil end befolkningsstudier.

SAMMENFATNING

Denne undersøgelse viser, at udbredelsen af risikabel spilleadfærd blandt

12-17-årige unge i 2016 ikke har ændret sig betydeligt siden den sidste

undersøgelse i 2007. Ved anvendelse af en reduceret version af scree-

ningsredskabet NODS, som også blev anvendt i 2007-undersøgelsen,

viser det sig, at den samlede andel af unge med en risikabel spilleadfærd

inden for det seneste år er 7,8 pct. i 2016, sammenlignet med 8,9 pct. i

2007. Denne forskel er ikke signifikant. Resultaterne svarer til, at antallet

af 12-17-årige i den danske befolkning, der har en risikabel spilleadfærd,

målt med den reducerede version af NODS, var ca. 36.600 personer i

2007 og ca. 31.600 personer i 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Ved at måle med screeningsredskabet DSM-IV-MR-J får man

noget lavere andele af 12-17-årige med en risikabel spilleadfærd. Ifølge

DSM-IV-MR-J er det 0,3 pct. af 12-17-årige i 2016, der har haft en pro-

blematisk spilleadfærd inden for det seneste år, og yderligere 1,2 pct. har

haft en risikabel spilleadfærd. Det svarer til, at i alt ca. 6.300 12-17-årige

har haft en risikabel eller problematisk spilleadfærd i 2016, hvilket blot er

en femtedel af, hvad vi finder med den reducerede version af NODS.

Der er således stor forskel på, hvor mange unge der kategorise-

res som havende en risikabel spilleadfærd, afhængigt af hvilket scree-

ningsinstrument man anvender. Det skyldes, at DSM-IV-MR-J har et

design, der er mere restriktivt end NODS.

Uanset hvilket screeningsredskab man anvender, så finder vi, at

andelen af piger med en risikabel spilleadfærd ligger på et konstant lavt

niveau uanset alder, mens tendensen blandt drenge er, at andelen med en

risikabel spilleadfærd er højere, desto ældre de bliver. Målt med DSM-

IV-MR-J ligger andelen med en risikabel eller problematisk spilleadfærd

blandt piger i alle aldre på omkring �½ pct. og i alle tilfælde under 1 pct.

For drenge er det blandt de 12-13-årige ca. 1 pct., der har en risikabel

eller problematisk spilleadfærd, blandt de 14-15-årige ca. 2 pct., blandt de

16-årige ca. 4 pct. og blandt de 17-årige ca. 6 pct.

Ved at sammenligne resultaterne fra vores undersøgelse med

undersøgelser fra andre lande finder vi, at udbredelsen af pengespil samt

risikabel og problematisk spilleadfærd blandt unge er lavere i Danmark,

sammenlignet med andre nordiske lande. Vi må dog tage det forbehold,

at undersøgelserne i nogle lande har anvendt et andet screeningsinstru-

ment. Derudover baserer undersøgelserne i de fleste lande sig på klasse-

værelses-surveys, som muligvis giver højere estimater for udbredelsen af

pengespil end befolkningsstudier som indeværende undersøgelse.

KAPITEL 6

HVAD KENDETEGNER UNGE

MED EN RISIKABEL

SPILLEADFÆRD?

I dette kapitel beskriver vi gruppen af unge med en risikabel spilleadfærd.

I kapitel 5 identificerede vi en gruppe af unge, som har enten en risikabel

eller problematisk spilleadfærd, målt med screeningsinstrumentet DSM-

IV-MR-J. Dem sammenligner vi her med gruppen af unge, som har prø-

vet at spille pengespil, men uden at have en risikabel spilleadfærd. Som

en mellemgruppe inkluderer vi desuden den gruppe af unge, som blev

identificeret som havende en risikabel spilleadfærd med det andet scree-

ningsinstrument, NODS, men ikke med DSM-IV-MR-J

. Se boks 6.1.

Først sammenligner vi grupperne med hensyn til typer af spil,

begrundelser for at spille, hvem de spiller med og forbrug af tid og penge

på spil. Derefter undersøger vi, om der er forskel på gruppernes demo-

grafiske og socioøkonomiske forhold, fritid og familie, psykiske helbred

og risikoadfærd samt personlighed.

Fordi DSM-IV-MR-J er et mere restriktivt screeningsinstrument end NODS, så kan gruppen af

unge identificeret af NODS ses som en mellemgruppe med en mindre risikabel spilleadfærd

sammenlignet med gruppen af unge identificeret af DSM-IV-MR-J.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

BOKS 6.1

Definition af grupperne uden en risikabel spilleadfærd, med en mindre risika-

bel spilleadfærd og med en risikabel/problematisk spilleadfærd.

Kategori:

Ikke-risikabel

spilleadfærd

Mindre risikabel

spilleadfærd

Risikabel/problematisk

spilleadfærd

Definition:

Antal personer:

Ikke-risikabel

spille-adfærd efter Risikabel spilleadfærd Risikabel eller problema-

hverken DSM-IV-MR-J efter NODS, men ikke

tisk spilleadfærd efter

eller NODS

efter DSM-IV-MR-J

DSM-IV-MR-J

1.098

213

Kilde: Surveyoplysninger.

TYPER AF PENGESPIL

Som det fremgår af tabel 6.1, er der visse typer af pengespil, som unge

med en risikabel spilleadfærd i betydeligt højere grad har prøvet end unge,

der har prøvet at spille pengespil, men uden at have en risikabel spillead-

færd. Særligt væddemål og sportsspil, lotto, kortspil og roulette er der

flere unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd, der har spillet.

Henholdsvis 71, 20, 24 og 14 pct. af denne gruppe har spillet hvert af

disse spil, sammenlignet med hhv. 24, 8, 6 og 3 pct. af gruppen uden en

risikabel spilleadfærd.

De øvrige spiltyper er der imidlertid ikke flere af de unge med en

risikabel spilleadfærd, der har prøvet, sammenlignet med de unge uden

en risikabel spilleadfærd. Blandt unge med en risikabel spilleadfærd er der

således ikke flere, der har spillet skrabelodder, spilleautomater, bin-

go/banko, andre lotterier og heste- og hundevæddeløb.

Mens skrabelodder er det mest udbredte spil blandt unge uden

en risikabel spilleadfærd, så er væddemål og sportsspil den mest udbredte

spiltype blandt unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd.

Tabel 6.1 viser også, at unge med en risikabel spilleadfærd har

spillet flere forskellige typer af spil. Unge med risikabel/problematisk

spilleadfærd har i gennemsnit spillet 2,5 forskellige typer af spil, mens

unge uden risikabel spilleadfærd i gennemsnit har spillet 1,7 forskellige

typer af spil.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 6.1

Andelen af 12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, som har spillet

specifikke spiltyper. Særskilt for omfang af risikabel spilleadfærd. 2016. Pro-

cent.

Ikke-risikabel

spilleadfærd

(n = 1.098)

1,7

Mindre risikabel

spilleadfærd

(n = 213)

54 *

11 *

2,2 *

Risikabel/problematisk

spilleadfærd

(n = 53)

71 *

20 *

24 *

14 *

2,5 *

Spiltyper:

Skrabelodder

Spilleautomater

Væddemål og sportsspil

Bingo/banko

Lotto

Andre lotterier

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Roulette

Gns. antal spiltyper

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

Kilde: Surveyoplysninger.

HVORFOR MAN SPILLER, OG HVEM MAN SPILLER MED

Som det fremgår af tabel 6.2, er der ganske store forskelle på begrundel-

serne for at spille pengespil, når vi sammenligner unge med en risikabel

spilleadfærd med unge, der har prøvet at spille pengespil, men uden at

have en risikabel spilleadfærd.

Blandt unge uden en risikabel spilleadfærd er hygge med familie

og venner den hyppigst nævnte begrundelse for at spille pengespil (42

pct.). Blandt unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd er der også

en del, der nævner denne begrundelse (32 pct.), men at vinde penge og

føle spænding er de hyppigst nævnte begrundelser i denne gruppe.

Blandt unge uden en risikabel spilleadfærd er det 32 pct., der spiller for at

vinde penge, og 29 pct., der spiller for spændingens skyld, sammenlignet

med hhv. 73 pct. og 61 pct. blandt unge med en risikabel/problematisk

spilleadfærd.

Det kan desuden bemærkes, at unge med en risikabel spillead-

færd gennemsnitligt har flere begrundelser for at spille pengespil. Mens

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

unge, der har prøvet at spille pengespil, men uden at have en risikabel

spilleadfærd, typisk angiver én eller to begrundelser for at spille, så angi-

ver unge med en risikabel spilleadfærd typisk to eller flere begrundelser.

TABEL 6.2

Andelen af 12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, som har udvalg-

te begrundelser for at spille pengespil. Særskilt for omfang af risikabel spil-

leadfærd. 2016. Procent

Ikke-risikabel Mindre risikabel Risikabel problema-

spilleadfærd

tisk spilleadfærd

(n = 1.098)

(n = 213)

(n = 53)

For at hygge sammen med familie eller

venner

For at vinde penge

Fordi det er underholdende

Fordi det giver spænding

For at få tiden til at gå

For at slappe af

Fordi det giver status hos venner

For at glemme problemer i hverdagen

Andre årsager

Gns. antal begrundelser

1,5

58 *

48 *

2,1 *

73 *

61 *

2,4 *

Anm.: Flere begrundelser pr. person kan forekomme. Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret stati-

stisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem gruppen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risika-

bel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spilleadfærd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd:

NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1 point.

Kilde: Surveyoplysninger.

Selvom unge med en risikabel spilleadfærd ikke primært spiller pengespil

for at hygge med familie og venner, så betyder det imidlertid ikke, at de

oftere spiller alene, som det fremgår af tabel 6.3. Ca. halvdelen (52 pct.)

af unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd spiller oftest penge-

spil sammen med venner, sammenlignet med 35 pct. af unge uden en

risikabel spilleadfærd. Til gengæld er andelen, der oftest spiller sammen

med deres forældre, lavere blandt unge med en risikabel/problematisk

spilleadfærd (13 pct.) end blandt unge uden en risikabel spilleadfærd (28

pct.). Der er ikke signifikant forskel på grupperne med hensyn til andelen,

der oftest spiller pengespil alene.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 6.3

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter, hvem de of-

test spiller pengespil med. Særskilt for omfang af risikabel spilleadfærd.

2016. Procent.

Ikke-risikabel

spilleadfærd

(n = 1.078)

Alene

Med venner

Med forældre

Med bedsteforældre

Med søskende

Med andre

I alt

100

Mindre risikabel

spilleadfærd

(n = 211)

50 *

17 *

100

Risikabel/problematisk

spilleadfærd

(n = 52)

52 *

13 *

100

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

Kilde: Surveyoplysninger.

FORBRUG AF TID OG PENGE

Det er ikke overraskende, at unge med en risikabel spilleadfærd mere

hyppigt spiller pengespil end unge uden en risikabel spilleadfærd. Som

det fremgår af tabel 6.4, oplyser 10 pct. af unge med en risika-

bel/problematisk spilleadfærd, at de spiller ca. hver dag, 23 pct. spiller

flere gange om ugen, og yderligere 23 pct. spiller flere gange om måne-

den. Blandt unge uden en risikabel spilleadfærd er det kun 8 pct., der

spiller mindst flere gange om måneden.

Det er måske mere overraskende, at unge med en risikabel spil-

leadfærd tilsyneladende ikke bruger større beløb på pengespil end unge

uden en risikabel spilleadfærd. Som det fremgår af tabel 6.5 har unge

med en risikabel/problematisk spilleadfærd, der har spillet pengespil in-

den for den seneste måned, i gennemsnit brugt 441 kr. på pengespil den

seneste måned, hvilket ikke er signifikant flere penge end de 352 kr., som

unge uden en risikabel spilleadfærd, der har spillet pengespil inden for

den seneste måned, har brugt. Da det imidlertid kun er unge, der har

spillet pengespil inden for den seneste måned, der er blevet stillet dette

spørgsmål, baserer sammenligningen sig således på et meget lille data-

grundlag og på en ret selekteret gruppe af unge uden spilleproblemer.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 6.4

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter spillehyppig-

hed. Særskilt for omfang af risikabel spilleadfærd. 2016. Procent.

Ikke-risikabel

spilleadfærd

(n = 1.043)

Ca. hver dag

Flere gange om ugen

Flere gange om måneden

Højest én gang om måneden

I alt

100

Mindre risikabel

spilleadfærd

(n = 203)

21 *

72 *

100

Risikabel/problematisk

spilleadfærd

(n = 53)

10 *

23 *

44 *

100

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

Kilde: Surveyoplysninger.

TABEL 6.5

Beløb, der bruges på pengespil på en måned af 12-17-årige, som har spillet

pengespil inden for den seneste måned. Særskilt for omfang af risikabel spil-

leadfærd. 2016. Procent.

Ikke-risikabel

spilleadfærd

(n = 93)

Gennemsnitligt beløb

seneste måned, kr.

Medianbeløb seneste

måned, kr.

Maksbeløb seneste

måned, kr.

352

[176;528]

100

5.500

Mindre risikabel Risikabel/problematisk spil-

spilleadfærd

leadfærd

(n = 58)

(n = 23)

378

[123;634]

190

7.250

441

[236;645]

250

1.800

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. 95 pct.-konfidensinterval i klammer. Med * er markeret statistisk signifi-

kante forskelle (p < 0,05) i gennemsnitligt beløb seneste måned mellem gruppen uden risikabel spilleadfærd

og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spilleadfærd: DSM-IV-MR-J 2+ point.

Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1 point.

Kilde: Surveyoplysninger.

Det er karakteristisk, at en del unge med en risikabel spilleadfærd har

oplevet at have store tab, og mange har oplevet at få store gevinster, som

det fremgår af tabel 6.6. I alt 32 pct. af unge med en risika-

bel/problematisk spilleadfærd har prøvet at tabe mindst 500 kr. på én

dag på pengespil, og 15 pct. har tabt mindst 1.000 kr. Blandt unge uden

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

en risikabel spilleadfærd er det i alt 3 pct., der har prøvet at tabe mindst

500 kr. på én dag på pengespil, og 1 pct. har tabt mindst 1.000 kr.

På gevinstsiden er det halvdelen (49 pct.) af unge med en risika-

bel/problematisk spilleadfærd, der har prøvet at vinde mindst 1.000 kr.

på én dag på pengespil, sammenlignet med 7 pct. af unge uden en risika-

bel spilleadfærd.

TABEL 6.6

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter største beløb

nogensinde tabt/vundet på én dag. Særskilt for omfang af risikabel spillead-

færd. 2016. Procent.

Ikke-risikabel spille-

adfærd

(n = 1.063-1.066)

Mindre risikabel Risikabel/problematisk spil-

spilleadfærd

leadfærd

(n = 207-208)

(n = 53)

45 *

41 *

100

25 *

34 *

16 *

25 *

100

22 *

46 *

17 *

15 *

100

17 *

49 *

100

Nogensinde tabt

0-99 kr.

100-499 kr.

500-999 kr.

1000 kr. eller mere

I alt

100

Nogensinde vundet

0-99 kr.

100-499 kr.

500-999 kr.

1000 kr. eller mere

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

Kilde: Surveyoplysninger.

SOCIALE KARAKTERISTIKA

Unge med en risikabel spilleadfærd adskiller sig fra unge, der har prøvet

at spille pengespil, men uden at have en risikabel spilleadfærd med hen-

syn til en række sociale karakteristika. Det fremgår af de følgende tabeller

6.7-6.10.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

DEMOGRAFISKE OG SOCIOØKONOMISKE FORHOLD

Som det fremgår af tabel 6.7, er det første, der adskiller unge med en ri-

sikabel spilleadfærd fra unge uden en risikabel spilleadfærd, at de i høj

grad er drenge. Blandt unge, der har prøvet at spille pengespil, men uden

at have en risikabel spilleadfærd, er 53 pct. drenge, sammenlignet med 73

pct. af unge med en mindre risikabel spilleadfærd, målt med NODS (re-

duceret) og 90 pct. af unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd,

målt med DSM-IV-MR-J. Lidt flere unge med en mindre risikabel spille-

adfærd (72 pct.) og en risikabel/problematisk spilleadfærd (70 pct.) er

store børn på 15-17 år, sammenlignet med 64 pct. af unge uden en risi-

kabel spilleadfærd. Også lidt flere unge med en mindre risikabel spillead-

færd (12 pct.) og en risikabel/problematisk spilleadfærd (14 pct.) er ind-

vandrere eller efterkommere, sammenlignet med 7 pct. af unge uden en

risikabel spilleadfærd. Der er ingen regionale forskelle i udbredelsen af

unge med spilleproblemer.

Lidt færre unge med en mindre risikabel spilleadfærd (62 pct.) og

en risikabel/problematisk spilleadfærd (59 pct.) bor med begge forældre,

sammenlignet med 70 pct. af unge uden en risikabel spilleadfærd. Lidt

færre unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd (67 pct.) end unge

uden en risikabel spilleadfærd (82 pct.) bor sammen med én eller flere

søskende.

Langt de fleste unge går i skole eller er under uddannelse (96-99

pct.), uanset om de har en risikabel spilleadfærd eller ej. Til gengæld er

der en større andel af unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd

(31 pct.), der synes, at de kun klarer sig nogenlunde eller ikke godt i sko-

len, sammenlignet med 16 pct. af unge uden en risikabel spilleadfærd.

Der er ikke store forskelle på de unges rådighedsbeløb fra fx

lommepenge og arbejde. Dog har lidt færre unge med en risika-

bel/problematisk spilleadfærd end unge uden en risikabel spilleadfærd

mindre end 500 kr. til rådighed om måneden.

Der er heller ikke væsentlige forskelle på de unges sociale bag-

grund. Fordelingen af forældres højest fuldførte uddannelse er nogen-

lunde ens i de tre grupper, og der er ikke større forskelle med hensyn til

familieindkomst. Dog er der flere unge med en risikabel/problematisk

spilleadfærd (35 pct.) end unge uden en risikabel spilleadfærd (21 pct.),

som har mindst én forælder, der er uden for beskæftigelse.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 6.7

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter demografiske

og socioøkonomiske forhold. Særskilt for omfang af risikabel spilleadfærd.

2016. Procent.

Ikke-risikabel

spilleadfærd

(n = 1.064-1.098)

Dreng

15-17 år

Indvandrer/efterkommer

100

Mindre risikabel Risikabel/problematisk

spilleadfærd

(n = 208-213)

(n = 51-53)

73 *

72 *

12 *

100

62 *

100

90 *

100

67 *

31 *

29 *

100

35 *

100

Region

Hovedstaden

Sjælland

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

I alt

Bor med begge forældre

Bor med søskende

Går i skole/under uddannelse

Klarer sig nogenlunde/ikke godt i skolen

Penge til rådighed om måneden

0-499 kr.

500-999 kr.

1000-1999 kr.

2000+ kr.

I alt

Forældres højest fuldførte udd.

Grundskole

Gymnasial/Erhvervsfaglig/KVU

MVU/LVU

I alt

Mindst én forælder uden for beskæftigelse

Ækvivaleret familieindkomst

0-149.999 kr.

150.000-249.999 kr.

250.000-349.999 kr.

350.000+ kr.

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

Etnicitet, region, forældres uddannelse og ækvivaleret familieindkomst er registeroplysninger fra Danmarks

Statistik.

Kilde: Surveyoplysninger, samt registeroplysninger fra Danmarks Statistik.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FRITID OG FAMILIE

Som det fremgår af tabel 6.8, er der ikke signifikant færre unge med en

risikabel spilleadfærd, som går til ugentlige fritidsaktiviteter og dyrker

motion regelmæssigt, når vi sammenligner med unge uden en risikabel

spilleadfærd. Om noget så lader det til, at unge med en risikabel spillead-

færd i lidt højere grad dyrker fritidsinteresser og bruger mere tid på dem.

Der er heller ingen markante forskelle på, hvor mange der laver

lektier ugentligt og hjælper til derhjemme ugentligt, når vi sammenligner

unge med en risikabel spilleadfærd og unge uden.

Mens der ikke er flere unge med en risikabel spilleadfærd, der

angiver, at nogle i deres familie spiller pengespil jævnligt, så er der flere,

der angiver, at nogle af deres venner spiller jævnligt. Blandt unge, der har

prøvet at spille pengespil, men uden at have en risikabel spilleadfærd, er

det 37 pct., der har venner, som spiller jævnligt, sammenlignet med 58

pct. af unge med en mindre risikabel spilleadfærd og 78 pct. af unge med

en risikabel/problematisk spilleadfærd.

Unge med en risikabel spilleadfærd angiver i betydeligt mindre

grad end unge uden en risikabel spilleadfærd at have et nært og åbent

forhold til deres forældre. Blandt andet oplever flere med en risikabel

spilleadfærd, at deres forældre ikke følger med i, hvad de laver, ikke ved,

hvor de er, og hvem de er sammen med lørdag aften, ikke kender de fle-

ste af deres venner og ikke stoler på dem. I forlængelse af dette angiver

færre unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd (54 pct.) end unge

uden en risikabel spilleadfærd (72 pct.), at de går til deres forældre med

personlige problemer.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 6.8

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter forhold vedrø-

rende fritid og familie. Særskilt for omfang af risikabel spilleadfærd. 2016.

Procent.

Ikke-risikabel

spilleadfærd

(n = 1.081-

1.097)

Går til fast fritidsaktivitet ugentligt

Dyrker motion regelmæssigt

Bruger mindst fem timer på fritidsak-

tiviteter eller motion ugentligt

Laver ikke lektier ugentligt

Hjælper ikke til derhjemme ugentligt

Nogle i familien spiller jævnligt

Nogle venner spiller jævnligt

Mindre risikabel

spilleadfærd

(n = 210-213)

69 *

19 *

58 *

11 *

12 *

19 *

23 *

47 *

64 *

Risika-

bel/problematisk

spilleadfærd

(n = 49-52)

78 *

15 *

19 *

27 *

46 *

54 *

Er det sådan, at dine forældre…

Følger med i, hvad du laver? Nej

Ved, hvor du er lørdag aften? Nej

Ved, hvem du er sammen med lørdag

aften? Nej

Kender de fleste af dine ven-

ner/veninder? Nej

Stoler på dig? Nej

Hører om dine personlige problemer,

fordi du fortæller om dem? Nej

Mindst én af ovenstående

Ingen

Forældre

Søskende

Venner

Kæreste

Andre (fx lærer, pædagog, læge,

psykolog)

Hvem går du til, hvis du har personlige problemer?

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

Flere besvarelser pr. person kan forekomme.

Kilde: Surveyoplysninger.

PSYKISK HELBRED OG RISIKOADFÆRD

Som det fremgår af tabel 6.9, er der flere unge, der har en lav livstilfreds-

hed på en skala fra 0 til 10, blandt unge med en risikabel/problematisk

spilleadfærd, sammenlignet med unge, der har prøvet at spille pengespil,

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

men uden at have en risikabel spilleadfærd. Særligt er der flere unge med

en risikabel/problematisk spilleadfærd (23 pct.), der har en livstilfredshed

på 0-6, sammenlignet med unge uden en risikabel spilleadfærd (9 pct.).

Tilsvarende er der færre unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd

(27 pct.), der har en høj livstilfredshed på 9-10, sammenlignet med unge

uden en risikabel spilleadfærd (48 pct.).

På en række risikoindikatorer angiver flere unge med en risika-

bel/problematisk spilleadfærd, at de inden for den seneste måned har

prøvet at føle sig ensomme (42 pct.), prøvet at ryge (33 pct.), prøvet at

ryge hash (14 pct.), prøvet at mobbe andre (13 pct.) og prøvet at begå

kriminalitet (10 pct.). Blandt unge uden en risikabel spilleadfærd er disse

andele hhv. 24, 19, 2, 2 og 1 pct.

Blandt unge med en mindre risikabel spilleadfærd er der tilmed

flere, der inden for den seneste måned har haft svært ved at koncentrere

sig og har prøvet at drikke alkohol, sammenlignet med unge uden en ri-

sikabel spilleadfærd. Derimod er der ingen signifikante forskelle mellem

unge med en risikabel spilleadfærd og unge uden en risikabel spilleadfærd

med hensyn til andelen, der inden for den seneste måned har følt sig

nedtrykte eller deprimerede, har manglet selvtillid og har prøvet at blive

mobbet.

De unge er blevet stillet følgende spørgsmål om risikoaversion:

Nu kommer der et spørgsmål, som du bedes svare på, som om

der var tale om en virkelig situation. Der er ingen rigtige eller

forkerte svar.

Du kan vælge at slå plat og krone, hvor plat giver et tab på 250

kr. og krone en gevinst på 500 kr., eller du kan lade være at slå

plat og krone. Hvad ville du vælge?

Som det fremgår af tabel 6.9, er der betydeligt flere blandt de unge med

en risikabel/problematisk spilleadfærd (70 pct.), der i denne situation

ville vælge at slå plat og krone, sammenlignet med de unge uden en risi-

kabel spilleadfærd (23 pct.). Der er således en klar sammenhæng mellem

risikabel spilleadfærd og graden af risikoaversion.

Et andet hypotetisk spørgsmål, de unge er blevet stillet, handler

om forståelse af sandsynligheder:

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Dette spørgsmål handler om sandsynligheder for at få bestemte

resultater, når man spiller.

En mønt har to sider – plat og krone. Forestil dig, at du har ka-

stet en almindelig mønt ti gange og har fået plat alle ti gange.

Hvad er mest sandsynligt, at du får næste gang, du kaster møn-

ten?

Krone/Plat/Begge dele er lige sandsynligt.

Det korrekte svar er, at begge udfald er lige sandsynligt. Blandt unge med

en risikabel/problematisk spilleadfærd er det 39 pct., der svarer forkert

på dette spørgsmål, sammenlignet med 20 pct. af unge uden en risikabel

spilleadfærd.

Endelig har vi spurgt de unge, hvor gamle de var, da de begynd-

te at spille om penge. Her finder vi måske lidt overraskende, at unge med

en risikabel/problematisk spilleadfærd i gennemsnit var et helt år ældre

end unge uden en risikabel spilleadfærd, da de havde spilledebut (hhv.

13,8 år og 12,8 år). I undersøgelsen fra 2007 fandt man et tilsvarende

resultat (Nielsen & Heidemann, 2008). En del af forklaringen på dette

fund kan være, at grupperne har forskellige forståelser af, hvad der me-

nes med spilledebut. Det kan eksempelvis tænkes, at unge med en risika-

bel spilleadfærd i højere grad tænker på, hvornår de begyndte at spille

regelmæssigt, når de bliver spurgt om, hvornår de begyndte at spille om

penge.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 6.9

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter forhold vedrø-

rende psykisk helbred og risikoadfærd. Særskilt for omfang af risikabel spil-

leadfærd. 2016. Procent.

Ikke-risikabel

spilleadfærd Mindre risikabel

spilleadfærd

(n = 1.016-

1.096)

(n = 205-213)

Risika-

bel/problematisk

spilleadfærd

(n = 51-53)

19 *

27 *

100

Livstilfredshed

0-4

5-6

7-8

9-10

I alt

100

Sker det ofte, at du er alene, selvom

du egentlig havde mest lyst til at væ-

re sammen med andre?

Ja, ofte

Ja, en gang imellem

Ja, men sjældent

Nej

I alt

100

28 *

100

56 *

32 *

63 *

45 *

100

42 *

13 *

33 *

14 *

10 *

Har du inden for den seneste måned…

Følt dig nedtrykt eller deprimeret?

Manglet selvtillid?

Haft svært ved at koncentrere dig?

Prøvet at føle dig ensom?

Prøvet at blive mobbet?

Prøvet at mobbe andre?

Prøvet at ryge?

Prøvet at drikke alkohol?

Prøvet at drikke mere end fem gen-

stande på en dag/aften?

Prøvet at ryge hash?

Prøvet at begå kriminalitet?

(Fortsættes)

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 6.9 FORTSAT

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter forhold vedrø-

rende psykisk helbred og risikoadfærd. Særskilt for omfang af risikabel spil-

leadfærd. 2016. Procent.

Ikke-risikabel

spilleadfærd Mindre risikabel

spilleadfærd

(n = 1.016-

1.096)

(n = 205-213)

Vælger at slå plat og krone i en hypote-

tisk situation, hvor plat giver et tab på

250 kr. og krone en gevinst på 500 kr.

Forstår ikke sandsynlighedsregning

Gennemsnitlig alder ved debut for

pengespil

Risika-

bel/problematisk

spilleadfærd

(n = 51-53)

12,8

36 *

13,3 *

70 *

39 *

13,8 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

På baggrund af spørgsmålet: ”En mønt har to sider – plat og krone. Forestil dig, at du har kastet en almindelig

mønt ti gange og har fået plat alle ti gange. Hvad er mest sandsynligt, at du får næste gang, du kaster mønten?

Krone/Plat/Begge dele er lige sandsynligt.” De, der svarer enten krone eller plat, kategoriseres som ikke

havende forstået sandsynlighedsregning.

Kilde: Surveyoplysninger.

PERSONLIGHED

Tabel 6.10 sammenligner unge med en risikabel spilleadfærd og unge

uden en risikabel spilleadfærd med hensyn til aspekter af deres person-

lighed. Vi har anvendt et redskab, bestående af ti spørgsmål, kendt som

Big Five, til at måle fem aspekter af de unges personlighed. Ved tre ud af

fem personlighedstræk finder vi ingen signifikante forskelle mellem unge

med en risikabel spilleadfærd og unge uden en risikabel spilleadfærd. Det

er tilfældet for udadvendthed (reserveret/udadvendt), neuroticisme (af-

slappethed og håndtering af stress/nervøsitet og usikkerhed) og åbenhed

(kunstneriske interesser/fantasi).

Til gengæld er der forskel på unges venlighed, afhængigt af om

de har en risikabel spilleadfærd eller ej. Det skyldes, at unge med en risi-

kabel/problematisk spilleadfærd (72 pct.) i mindre grad end unge uden

en risikabel spilleadfærd (86 pct.) ser sig selv som personer, der alminde-

ligvis stoler på folk, og at unge med en risikabel/problematisk spillead-

færd (39 pct.) i højere grad end unge uden en risikabel spilleadfærd (23

pct.) ser sig selv som personer, der har en tendens til at fokusere på an-

dres fejl.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Der er også forskel på unges samvittighedsfuldhed, afhængigt af

om de har en risikabel spilleadfærd eller ej. Det skyldes især, at unge med

en risikabel/problematisk spilleadfærd (57 pct.) i mindre grad end unge

uden en risikabel spilleadfærd (81 pct.) ser sig selv som personer, der ud-

fører et grundigt stykke arbejde.

TABEL 6.10

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter personlig-

hedsmæssige forhold. Særskilt for omfang af risikabel spilleadfærd. 2016.

Procent.

Ikke-risikabel

spilleadfærd Mindre risikabel

spilleadfærd

(n = 1.087-

1.091)

(n = 212-213)

47 *

Risika-

bel/problematisk

spilleadfærd

(n = 51)

72 *

39 *

57 *

Du ser dig selv som en person, der…

Udadvendthed

Er reserveret

Er udadvendt

Venlighed

Almindeligvis stoler på folk

Har en tendens til at fokusere på

andres fejl

Samvittighedsfuldhed

Har tendens til at være doven

Udfører et grundigt stykke arbejde

Neuroticisme

Er afslappet og håndterer stress godt

Bliver let nervøs og usikker

Åbenhed

Har få kunstneriske interesser

Har en god fantasi

Anm.: Tabellen angiver andelen, der har svaret meget enig eller enig til de enkelte spørgsmål (alternative svarmu-

ligheder er hverken enig eller uenig, uenig og meget uenig). Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er

markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem gruppen uden risikabel spilleadfærd og de to

grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spilleadfærd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre

risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1 point.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

MULTIVARIAT ANALYSE

Afslutningsvist udfører vi en multivariat statistisk analyse af sammen-

hængen mellem forskellige sociale karakteristika og sandsynligheden for

at have en risikabel spilleadfærd. I denne analyse begrænser vi os til at

sammenligne gruppen af unge med en risikabel/problematisk spillead-

færd, målt med DSM-IV-MR-J (n = 51) med den samlede gruppe af un-

ge, der har prøvet at spille pengespil, men uden at have en risika-

bel/problematisk spilleadfærd, målt med DSM-IV-MR-J (n = 1.295).

Proceduren i analysen har været at inkludere alle signifikante forskelle

mellem unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd og unge uden

en risikabel spilleadfærd, fundet i tabellerne 6.7-6.10 i en samlet model.

En baglæns modelsøgning, hvor den mest insignifikante variabel efter tur

fjernes fra modellen, har ført til slutmodellen, fremstillet i tabel 6.11.

TABEL 6.11

Resultater fra regressionsanalyse, der estimerer den relative risiko (RR) for

at have en risikabel/problematisk spilleadfærd, målt med DSM-IV-MR-J for

signifikante baggrundsforhold blandt 12-17-årige, der har spillet pengespil

nogensinde.

Baggrundsforhold:

Dreng

Nogle venner spiller jævnligt

Har inden for den seneste måned prøvet at føle sig ensom

Har inden for den seneste måned prøvet at mobbe andre

Vælger at slå plat og krone i en hypotetisk situation, hvor

plat giver et tab på 250 kr. og krone en gevinst på 500 kr.

Forstår ikke sandsynlighedsregning

Relativ risiko

4,94

(2,33)

2,74

(0,93)

2,27

(0,59)

3,07

(0,99)

4,12

(1,19)

2,67

(0,68)

1.346

***

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Standardfejl i parentes. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.

På baggrund af spørgsmålet: ”En mønt har to sider – plat og krone. Forestil dig, at du har kastet en almindelig

mønt ti gange og har fået plat alle ti gange. Hvad er mest sandsynligt, at du får næste gang, du kaster mønten?

Krone/Plat/Begge dele er lige sandsynligt.” De, der svarer enten krone eller plat, kategoriseres som ikke

havende forstået sandsynlighedsregning.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Vi ser, at den mest markante forskel på grupperne med og uden spille-

problemer fortsat findes i kønsfordelingen. Sandsynligheden for at have

en risikabel/problematisk spilleadfærd er således fem gange så høj for

drenge som for piger, efter at der er kontrolleret for andre forhold. No-

get andet, der kendetegner gruppen med en risikabel/problematisk spil-

leadfærd, er, at de i høj grad har venner, som også jævnligt spiller penge-

spil. Sandsynligheden for at have en risikabel/problematisk spilleadfærd

er således næsten tre gange så høj for unge, der har venner, som spiller,

sammenlignet med unge, hvis venner ikke spiller. Dette kan betyde, at

unge, der har venner, som spiller, bliver påvirket til selv at få en risikabel

spilleadfærd, men det kan også tænkes, at unge, der i forvejen har en risi-

kabel spilleadfærd, vælger venner til, som ligner dem selv.

I de foregående afsnit har vi vist, at unge med en risikabel spille-

adfærd også udviser andre former for risikoadfærd og er kendetegnet ved

blandt andet mere ensomhed og mindre livstilfredshed. Når disse for-

hold inkluderes i en samlet regressionsmodel, er det imidlertid kun nogle

enkelte forhold, der forbliver signifikante. Vi finder således en signifikant

højere sandsynlighed for at have en risikabel/problematisk spilleadfærd

forbundet med følelser af ensomhed og mobning af andre. Efter kontrol

for andre forhold er der således ikke længere en højere sandsynlighed for

at have en risikabel/problematisk spilleadfærd forbundet med kriminali-

tet og rygning af tobak og hash. Samtidig kan det bemærkes, at der ikke

længere er en højere sandsynlighed for at have en risikabel/problematisk

spilleadfærd forbundet med familiemæssige forhold såsom, hvorvidt for-

ældrene følger med i, hvad den unge laver, og hvorvidt den unge går til

forældrene med personlige problemer.

Endelig viser regressionsanalysen, at en mindre grad af risiko-

aversion og en dårligere forståelse for sandsynlighedsregning er forbun-

det med en større sandsynlighed for at have en risikabel/problematisk

spilleadfærd blandt unge.

SAMMENFATNING

I dette kapitel har vi beskrevet gruppen af unge med en risikabel eller

problematisk spilleadfærd, målt med DSM-IV-MR-J og sammenlignet

med hhv. gruppen af unge med en risikabel spilleadfærd, målt med den

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

reducerede version af NODS, og gruppen af unge, der har prøvet at spil-

le pengespil, men uden at have en risikabel spilleadfærd.

Væddemål og sportsspil, lotto, kortspil og roulette er mere ud-

bredt blandt unge med en risikabel spilleadfærd, sammenlignet med unge

uden en risikabel spilleadfærd. De øvrige spiltyper er der imidlertid ikke

flere med en risikabel spilleadfærd, der har prøvet.

Mens skrabelodder er det mest udbredte spil blandt unge uden

en risikabel spilleadfærd, så er væddemål og sportsspil den mest udbredte

spiltype blandt andre unge. Undersøgelsen viser også, at unge med en

risikabel spilleadfærd generelt har spillet flere forskellige typer af spil end

andre unge.

Blandt unge uden en risikabel spilleadfærd er hygge med familie

og venner den hyppigst nævnte begrundelse for at spille pengespil.

Blandt unge med en risikabel spilleadfærd er der også en del, der nævner

denne begrundelse, men at vinde penge og føle spænding er her de hyp-

pigst nævnte begrundelser.

Selvom unge med en risikabel spilleadfærd ikke primært spiller

pengespil for at hygge med familie og venner, så betyder det imidlertid

ikke, at de oftere spiller alene. Ca. halvdelen af unge med en risika-

bel/problematisk spilleadfærd spiller oftest pengespil sammen med ven-

ner, sammenlignet med ca. en tredjedel af unge uden en risikabel spille-

adfærd. Til gengæld er andelen, der oftest spiller sammen med deres for-

ældre, lavere blandt unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd end

blandt unge uden en risikabel spilleadfærd.

Unge med en risikabel spilleadfærd spiller mere hyppigt penge-

spil end andre unge. 56 pct. af unge med en risikabel/problematisk spil-

leadfærd spiller mindst flere gange om måneden, sammenlignet med 8

pct. af unge uden en risikabel spilleadfærd.

Mere overraskende er det, at unge med en risikabel spilleadfærd

tilsyneladende ikke bruger større beløb på pengespil end unge uden en

risikabel spilleadfærd. Til gengæld har en del unge med en risikabel spil-

leadfærd oplevet at have store tab, og mange har oplevet at få store ge-

vinster. 15 pct. af unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd har

således prøvet at tabe mindst 1.000 kr. på én dag på pengespil, og 49 pct.

har prøvet at vinde mindst 1.000 kr. på én dag.

Unge med en risikabel spilleadfærd adskiller sig umiddelbart fra

den øvrige gruppe af 12-17-årige unge uden en risikabel spilleadfærd ved

en række forskellige baggrundsforhold. Der er blandt unge med en risi-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

kabel spilleadfærd en stor overrepræsentation af drenge og en lille over-

repræsentation af de ældste unge på 15-17 år samt af indvandrere og ef-

terkommere. Langt de fleste unge går i skole eller er under uddannelse,

uanset om de har en risikabel spilleadfærd eller ej, men til gengæld er der

en større andel af unge med en risikabel spilleadfærd, der synes, at de

kun klarer sig nogenlunde eller ikke godt i skolen. Der er ikke væsentlige

forskelle på de unges sociale baggrund. Dog er der flere unge med en

risikabel spilleadfærd end unge uden en risikabel spilleadfærd, som har

mindst én forælder, der er uden for beskæftigelse.

Der er ikke færre unge med en risikabel spilleadfærd, der går til

ugentlige fritidsaktiviteter og dyrker motion regelmæssigt, når vi sam-

menligner med andre unge. Der er heller ingen markante forskelle på,

hvor mange der ikke laver lektier ugentligt eller hjælper til derhjemme

ugentligt. Mens der ikke er flere unge med en risikabel spilleadfærd, der

angiver, at nogle i deres familie spiller pengespil jævnligt, så er der flere,

der angiver, at nogle af deres venner spiller jævnligt. Unge med en risika-

bel spilleadfærd angiver desuden i betydeligt mindre grad end andre unge

at have et nært og åbent forhold til deres forældre, og færre går til deres

forældre med personlige problemer.

Der er flere unge, der har en lav livstilfredshed på en skala fra 0

til 10, blandt unge med en risikabel spilleadfærd, sammenlignet med unge

uden en risikabel spilleadfærd. På en række risikoindikatorer angiver flere

unge med en risikabel spilleadfærd, at de inden for den seneste måned

har haft svært ved at koncentrere sig, har prøvet at føle sig ensomme, har

prøvet at ryge, har prøvet at drikke alkohol, har prøvet at ryge hash, har

prøvet at mobbe andre og har prøvet at begå kriminalitet. Blandt unge

uden en risikabel spilleadfærd er disse andele lavere. Unge med en risika-

bel spilleadfærd udviser en lavere grad af risikoaversion end unge uden

en risikabel spilleadfærd på den måde, at flere ville slå plat og krone i en

hypotetisk situation, hvor plat giver et tab på 250 kr. og krone en gevinst

på 500 kr. Samtidig er der færre unge med en risikabel spilleadfærd, der

kan svare rigtigt på et spørgsmål om sandsynligheder i forbindelse med

et spil plat og krone. Endelig finder vi, måske lidt overraskende, at unge

med en risikabel spilleadfærd i gennemsnit var ældre end unge uden en

risikabel spilleadfærd, da de begyndte at spille om penge.

Til sidst har vi sammenlignet unge med og uden en risikabel spil-

leadfærd med hensyn til personlighedstræk. Ved tre ud af fem person-

lighedstræk finder vi ingen forskelle. Det er tilfældet for udadvendthed,

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

neuroticisme og åbenhed. Til gengæld er der forskel på unges venlighed,

afhængigt af om de har en risikabel spilleadfærd eller ej. Det skyldes, at

unge med en risikabel spilleadfærd i mindre grad ser sig selv som perso-

ner, der almindeligvis stoler på folk, og i højere grad ser sig selv som per-

soner, der har en tendens til at fokusere på andres fejl. Der er også for-

skel på unges samvittighedsfuldhed, afhængigt af om de har en risikabel

spilleadfærd eller ej. Det skyldes især, at unge med en risikabel spillead-

færd i mindre grad ser sig selv som personer, der udfører et grundigt

stykke arbejde.

KAPITEL 7

PENGESPIL PÅ INTERNETTET

UDBREDELSE AF PENGESPIL PÅ INTERNETTET BLANDT

UNGE

Udbuddet af muligheder for at spille om penge online er blevet meget

større i de senere år, og befolkningens adgang til internettet er blevet

praktisk taget universel. Samtidig giver udbredelsen af mobiltelefoner og

tablets nye muligheder for at spille om penge online når som helst og

hvor som helst. Undersøgelsen viser da også, at andelene af 12-17-årige,

der har spillet om penge nogensinde, som har spillet online og på mo-

bil/tablet, er betydeligt større i 2016, end de var i 2007 (se tabel 7.1). I

2016 har 23 pct. af dem, der har spillet nogensinde, spillet online på

computer, mobil, tablet eller lignende. I 2007 drejede det sig om 12 pct. I

alt 9 pct. af pengespillerne nogensinde havde i 2016 spillet online på mo-

bil/tablet nogensinde. I 2007 var det 2 pct.

12-17-årige spiller således en større andel af deres pengespil on-

line i 2016, sammenlignet med i 2007. Det skal dog bemærkes, at andelen,

der har spillet pengespil online, blandt

alle

12-17-årige, ikke er steget lige

så markant, da der generelt er blevet færre 12-17-årige, som overhovedet

har prøvet at spille pengespil i 2016. Andelen af

alle

12-17-årige, som har

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

spillet pengespil online nogensinde, var 6 pct. i 2007, og den andel er

steget til 9 pct. i 2016 (ikke vist).

TABEL 7.1

Andelen af 12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, som har spillet

pengespil online og på mobil/tablet. 2007 og 2016. Procent.

2007 (1.932)

Har spillet online nogensinde

Har spillet online på mobil/tablet

2016 (n = 1.401)

23 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2007

og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Der er betydelige forskelle på omfanget af online pengespil i 2016 mel-

lem forskellige grupper af de 12-17-årige, der nogensinde har prøvet at

spille pengespil. For drengenes vedkommende stiger andelen hastigt, jo

ældre drengene bliver, som det fremgår af figur 7.1. Blandt de 12-årige

drenge, der nogensinde har spillet pengespil, er det 12 pct., der har spillet

online. Blandt de 17-årige drenge, der nogensinde har spillet om penge,

drejer det sig om 40 pct. Fra 13-årsalderen er disse andele signifikant

større i 2016, end de var i 2007. Figuren viser også, at der er et spring op

fra andelen af de 17-årige drenge, der har spillet online, til andelen blandt

de 18-20-årige drenge. I 2016 er det 61 pct. af de 18-20-årige, der nogen-

sinde har spillet, som har spillet online. Dette spring afspejler formodent-

lig, at de 17-årige ikke har samme mulighed for at spille online på grund

af kravene til de godkendte spiludbydere om at sikre sig, at de ikke sælger

pengespil til personer under 18 år eller, for lotteriernes vedkommende, til

personer under 16 år.

I modsætning til drengene er det kun en mindre andel af de pi-

ger, der nogensinde har spillet pengespil, som spiller pengespil online, og

andelen stiger heller ikke, jo ældre pigerne bliver. Endvidere fremgår det

af figur 7.1, at andelen af pigerne, som spiller pengespil online, ikke er

blevet signifikant større i 2016, end den var i 2007. I 2016 er det 8 pct. af

de 17-årige piger, der nogensinde har spillet pengespil, som har spillet

online. I 2007 var det 6 pct.

100

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FIGUR 7.1

Andelen af 12-20-årige, der har spillet pengespil nogensinde, som har spillet

pengespil online. Særskilt for køn og alder. 2005/07 og 2016. Procent.

Drenge:

Procent

12 år

(n = 112/

68)

13 år

(n = 167/

100)

14 år

(n = 202/

111)

15 år

(n = 217/

148)

16 år

(n = 190/

178)

17 år

(n = 217/

201)

18-20 år

(n = 161/

126)

2005/07

2016

Piger:

Procent

12 år

13 år

(n = 99/ 57) (n = 143/

84)

14 år

(n = 136/

82)

15 år

(n = 129/

110)

16 år

(n = 151/

135)

17 år

(n = 169/

127)

18-20 år

(n = 117/

100)

2005/07

2016

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal. Data for 18-20-årige stammer fra de to voksenundersøgelser (Fridberg &

Birkelund, 2016; Bonke & Borregaard, 2006).

Kilde: Surveyoplysninger.

101

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FIGUR 7.2

Andelen af 12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, som har spillet

pengespil hhv. online eller online og landbaseret. Særskilt for type af penge-

spil. 2016. Procent.

Procent

Har udelukkende spillet online

Kilde: Surveyoplysninger.

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal.

Har spillet både online og landbaseret

Omfanget af de 12-17-åriges pengespil, der finder sted online, varierer

betydeligt mellem forskellige spiltyper, som det fremgår af figur 7.2. Kun

få af de unge, der har spillet på skrabelodder, har gjort dette online. Også

spil på spilleautomater, bingo/banko, andre lotterier samt heste- og hun-

devæddeløb finder helt overvejende sted landbaseret (ikke online) blandt

12-17-årige. 29 pct. af dem, der har spillet lotto, har gjort det online.

Heraf har de 20 pct. udelukkende spillet online, og de 9 pct. har spillet

både online og landbaseret. 36 pct. af dem, der har spillet kortspil, har

gjort det online. Heraf har de 28 pct. udelukkende spillet online. 49 pct.

af dem, der har spillet væddemål og sportsspil, har gjort det online. Heraf

har de 29 pct. udelukkende spillet online. Roulette bliver helt overvejen-

de spillet online. 74 pct. af dem, der har spillet roulette, har gjort det on-

line. Heraf har de 71 pct. udelukkende spillet online. Online spil udgør

således især en stor del af pengespillet på de spiltyper, som mest bliver

spillet blandt de ældre unge og særligt blandt drenge (se kapitel 4, tabel

102

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

4.4 og 4.5). Når drenge spiller mere online end piger, hænger det således

sammen med, at drenge i højere grad end piger spiller pengespil, som er

populære online, såsom væddemål og sportsspil.

HVORFOR MAN SPILLER PENGESPIL PÅ INTERNETTET, OG

HVEM MAN SPILLER MED

De hyppigst nævnte begrundelser for at spille pengespil online er, at det

er underholdende, og at det er for at vinde penge (se tabel 7.2). Halvde-

len af de 12-17-årige, der har spillet onlinepengespil, angiver hver en af

disse grunde til at spille. Mange oplyser også, at de spiller pengespil onli-

ne for at hygge sammen med familie eller venner (39 pct.), og 18 pct. har

anført, at de spiller online, fordi det er nemt. Endelig oplyser 9 pct., at de

spiller online, fordi man kan se, om man har vundet med det samme.

TABEL 7.2

Andelen af 12-17-årige, der har spillet onlinepengespil nogensinde, som har

udvalgte begrundelser for at spille onlinepengespil (n = 312). 2016. Procent.

Begrundelser:

Fordi det er underholdende

For at vinde penge

For at hygge sammen med familie eller venner

Fordi det er nemt

Fordi man kan se, om man har vundet med det samme

Fordi man kan spille alene

Fordi man er anonym og ikke bliver set

Andre årsager

Anm.: Flere begrundelser pr. person kan forekomme. Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Procent

Som det fremgår af kapitel 4 (tabel 4.6), er de mest hyppige begrundelser

for at spille pengespil online de samme som de mest hyppige begrundel-

ser for at spille pengespil i det hele taget. Af kapitel 4 fremgår det, at 40

pct. af de 12-17-årige, der nogensinde har spillet pengespil, oplyser, at de

spiller for at hygge sammen med familie og venner. Pengespil online er

således en social aktivitet for 12-17-årige i lige så høj grad, som pengespil

generelt er det.

103

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Det fremgår ligeledes af kapitel 4 (tabel 4.9), at det især er den

ældre gruppe af de 15-17-årige drenge, der spiller pengespil sammen med

venner, i modsætning til pigerne, som mere spiller sammen med forældre

eller andre familiemedlemmer. Tabel 7.3 viser, at godt halvdelen (51 pct.)

af de 12-17-årige, der har spillet onlinepengespil nogensinde, oplyser, at

de oftest spiller dette sammen med venner, hvilket kan ses i sammen-

hæng med, at pengespil bliver spillet online en del mere af drenge end af

piger.

TABEL 7.3

12-17-årige, der har spillet onlinepengespil nogensinde, fordelt efter, hvem

de oftest spiller onlinepengespil med (n = 304). 2016. Procent.

Spiller oftest med:

Alene

Venner

Forældre

Bedsteforældre

Søskende

Andre

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Procent

100

BETALINGSMIDLER

Ifølge spilleloven må godkendte udbydere af pengespil ikke modtage

indsatser fra unge under 18 år, som det fremgår af kapitel 2. Det gælder

dog ikke salg af lotteri og klasselotteri, hvor grænsen er 16 år. Det gælder

både for landbaseret og online udbud af spil. Aldersgrænsen håndhæves

ved, at udbyderen er forpligtet til at sikre, at vedkommendes spillere veri-

ficerer de oplysninger, som de giver, fx ved oprettelse af en spilkonto.

Det kan blandt andet ske ved brug af NemID. Der skal anvendes Ne-

mID ved login via en pc, mens der ikke er krav om NemID ved login på

mobile enheder. En spiller skal dog have verificeret sin spillerkonto via

Nem-ID, før det er muligt at udbetale en eventuel gevinst. Det gælder

også konti, oprettet via mobile enheder.

Som det fremgår af tabel 7.4, har godt halvdelen af alle 12-17-

årige, der nogensinde har spillet onlinepengespil, oplyst, at de bruger eget

104

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

betalingskort, når de spiller onlinepengespil. 25 pct. har svaret, at det er

forældres betalingskort, der er blevet anvendt, 10 pct. har svaret, at det er

venners betalingskort, og 14 pct. har svaret andet. Andelen, der har betalt

med eget betalingskort, er noget større blandt de ældre børn på 16-17-år

(67 pct.) end blandt de 12-15-årige (45 pct.) (ikke vist).

TABEL 7.4

Andelen af 12-17-årige, der har spillet onlinepengespil nogensinde, som an-

vender forskellige betalingsmidler online (n = 302). 2016. Procent.

Betalingsmiddel:

Eget betalingskort

Forældres betalingskort

Venners betalingskort

Andet

Anm.: Flere betalingsmidler pr. person kan forekomme. Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Procent

RISIKABEL SPILLEADFÆRD OG PENGESPIL PÅ INTERNETTET

I grupperne af unge med en risikabel spilleadfærd er der betydeligt flere,

der har spillet pengespil online, end i gruppen af 12-17-årige, der har spil-

let pengespil uden at have en risikabel spilleadfærd (se tabel 7.5). I grup-

pen af unge uden en risikabel spilleadfærd er det 5 pct., der udelukkende

har spillet pengespil online. I gruppen med en mindre risikabel spillead-

færd er det 11 pct., og i gruppen med en risikabel/problematisk spillead-

færd er det 14 pct., der udelukkende har spillet pengespil online. Hertil

kommer, at nogle både har spillet online og landbaseret. Det er således i

alt 16 pct. i gruppen uden en risikabel spilleadfærd, der har prøvet at spil-

le online. I gruppen med en mindre risikabel spilleadfærd er det i alt 46

pct., og i gruppen med en risikabel/problematisk spilleadfærd er det i alt

61 pct., der har prøvet at spille pengespil online.

De unge, der har spillet onlinepengespil, er blevet spurgt, om

muligheden for at spille online gør, at de spiller mere, end de ellers ville

have gjort. Det har en stor andel af dem, der har spillet onlinepengespil,

svaret ja til, også i gruppen af onlinepengespillere uden en risikabel spil-

leadfærd. 66 pct. af denne gruppe mener, at muligheden for onlinepenge-

spil får dem til at spille mere, end de ellers ville have gjort. 76 pct. af on-

105

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

linepengespillere i gruppen med en mindre risikabel spilleadfærd mener,

at muligheden for onlinepengespil får dem til at spille mere, og i gruppen

med en risikabel/problematisk spilleadfærd drejer det sig om 82 pct.

TABEL 7.5

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter, om de har

spillet online og/eller landbaseret samt betydningen af onlinepengespil for

omfanget af spil. Særskilt for omfang af risikabel spilleadfærd. 2016. Procent.

Ikke-risikabel Mindre risikabel

spilleadfærd

Har udelukkende spillet online

Har spillet både online og landbaseret

Har udelukkende spillet landbaseret

I alt

Muligheden for at spille online gør, at

jeg spiller mere, end jeg ellers ville

have gjort (enig/meget enig)

100

(n = 1.095)

11 *

35 *

55 *

100

(n = 212)

Risika-

bel/problematisk

spilleadfærd

47 *

39 *

100

(n = 53)

(n = 168)

(n = 97)

82 *

(n = 33)

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

Kilde: Surveyoplysninger.

En hel del af de 12-17-årige, der har spillet pengespil online, har spillet

på mobil/tablet, som det fremgår af tabel 7.6. Det gælder især for onli-

nepengespillerne i gruppen med en risikabel/problematisk adfærd, hvor

70 pct. har spillet pengespil på mobil/tablet. Blandt onlinepengespillerne

i gruppen uden en risikabel spilleadfærd er det 34 pct., der har spillet på

mobil/tablet.

En meget stor del af de 12-17-årige, der har spillet onlinepenge-

spil på mobil/tablet, er enige i, at muligheden for at spille på mo-

bil/tablet gør, at de spiller mere, end de ellers ville have gjort. Det er og-

så tilfældet blandt onlinepengespillere på mobil/tablet uden en risikabel

spilleadfærd. 68 pct. i denne gruppe er enige i, at muligheden får dem til

at spille mere, end de ellers ville have gjort. Blandt onlinepengespillere på

mobil/tablet med en risikabel/problematisk spilleadfærd er tallet 79 pct.

106

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 7.6

12-17-årige, der har spillet onlinepengespil nogensinde, fordelt efter spil på

mobil/tablet, online live-betting og online-bonus samt betydningen af disse

for omfanget af spil. Særskilt for omfang af risikabel spilleadfærd. 2016. Pro-

cent.

Ikke-risikabel Mindre risikabel

spilleadfærd

Risika-

bel/problematisk

spilleadfærd

70 *

(n = 33)

Mobil/tablet

Har spillet online på mobil/tablet

Muligheden for at spille på mobil/tablet

gør, at jeg spiller mere, end jeg ellers

ville have gjort (enig/meget enig)

(n = 168)

(n = 97)

(n = 57)

(n = 168)

(n = 47)

59 *

(n = 97)

(n = 23)

66 *

(n = 33)

Live-betting

Har live-bettet online

Muligheden for at live-bette gør, at jeg

spiller mere, end jeg ellers ville have

gjort (enig/meget enig)

(n = 76)

(n = 168)

(n = 59)

37 *

21 *

42 *

(n = 97)

(n = 22)

51 *

27 *

60 *

(n = 33)

Bonus

Har modtaget velkomstbonus online

Har modtaget bonus for eksisterende

spillere online

Bonus i alt

Tilbud om bonus gør, at jeg spiller

mere, end jeg ellers ville have gjort

(enig/meget enig)

Tilbud om startbonus er en af årsager-

ne til, at jeg begyndte at spille online

(enig/meget enig)

(n = 40)

(n = 41)

(n = 20)

(n = 35)

(n = 37)

(n = 17)

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

Kilde: Surveyoplysninger.

Det fremgår endvidere af tabel 7.6, at en stor andel af de 12-17-årige on-

linepengespillere har live-bettet online. 66 pct. af onlinepengespillerne

med en risikabel/problematisk spilleadfærd har live-bettet online, og en

107

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

stor andel af disse (68 pct.) er enige i, at muligheden for at live-bette gør,

at de spiller mere, end de ellers ville have gjort. Men også i gruppen af

onlinepengespillere uden en risikabel spilleadfærd er der en stor del, som

har live-bettet online. Det drejer sig om 46 pct. af denne gruppe, og

mange af disse (59 pct.) er ligeledes enige i, at muligheden for at live-

bette betyder, at de spiller mere, end de ellers ville have gjort.

Endelig fremgår det af tabel 7.6, at mange af de 12-17-årige on-

linepengespillere har modtaget en bonus online. Især i gruppen med en

risikabel/problematisk spilleadfærd har mange modtaget en bonus. 51

pct. af onlinepengespillerne med risikabel/problematisk spilleadfærd har

modtaget en velkomstbonus, og 27 pct. har modtaget bonus for eksiste-

rende spillere online. I alt 60 pct. af onlinepengespillerne med en risika-

bel/problematisk spilleadfærd har modtaget bonus. En stor del af disse

(61 pct.) er enige i, at tilbud om bonus gør, at de spiller mere, end de el-

lers ville have gjort, og 37 pct. af dem har svaret, at tilbud om startbonus

er en af årsagerne til, at de begyndte at spille online.

Det er også en del af onlinepengespillerne uden en risikabel spil-

leadfærd, der har modtaget en bonus. Det gælder for i alt 24 pct., der

enten har modtaget en velkomstbonus eller en bonus for eksisterende

spillere online. 36 pct. af onlinepengespillerne uden en risikabel spillead-

færd, der har modtaget en bonus, mener, at tilbud om bonus gør, at de

spiller mere, end de ellers ville have gjort, og 29 pct. er enige i, at tilbud

om startbonus er en af årsagerne til, at de begyndte at spille pengespil

online.

SAMMENFATNING

Mulighederne for at spille om penge online er blevet meget større i de

senere år, og andelene af 12-17-årige, som har spillet online og på mo-

bil/tablet, er blevet større i 2016, end de var i 2007. I 2016 har 23 pct. af

dem, der har spillet nogensinde, spillet online på computer, mobil, tablet

eller lignende. I 2007 drejede det sig om 12 pct. I alt 9 pct. af pengespil-

lerne har i 2016 spillet online på mobil/tablet nogensinde. I 2007 var det

kun 2 pct.

Udbredelsen af onlinepengespil blandt

alle

12-17-årige er ikke

steget lige så markant, da der generelt er blevet færre unge, som overho-

vedet har prøvet at spille pengespil i 2016. Andelen af alle 12-17-årige,

108

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

som har spillet pengespil online nogensinde, var 6 pct. i 2007, og den

andel er steget til 9 pct. i 2016.

Der er betydelige forskelle på omfanget af onlinepengespil mel-

lem forskellige grupper af de 12-17-årige. For drengenes vedkommende

stiger andelen hastigt, jo ældre drengene bliver. Blandt de 17-årige drenge,

der nogensinde har spillet om penge, er det 40 pct., der har spillet penge-

spil online. Blandt pigerne er det derimod kun en mindre andel af dem,

der har prøvet at spille pengespil, som spiller pengespil online, og ande-

len stiger ikke, jo ældre pigerne bliver.

Omfanget af de 12-17-åriges pengespil, der finder sted online,

varierer betydeligt mellem forskellige spiltyper. De største andele af onli-

nespillere findes ved kortspil, væddemål og sportsspil samt roulette. 49

pct. af dem, der har spillet væddemål og sportsspil, har prøvet at spille

det online. Heraf har de 29 pct. udelukkende spillet det online. Online-

spil udgør således især en stor del af pengespillet på de spiltyper, som

mest bliver spillet blandt de ældre unge og særligt blandt drenge.

De hyppigst nævnte begrundelser for at spille pengespil online er,

at det er underholdende, og at det er for at vinde penge. Halvdelen af de

12-17-årige, der har spillet onlinepengespil, angiver hver en af disse

grunde til at spille. Mange oplyser også, at de spiller pengespil online for

at hygge sammen med familie eller venner (39 pct.), og 18 pct. har anført,

at de spiller online, fordi det er nemt.

Halvdelen af de 12-17-årige, der har spillet onlinepengespil no-

gensinde, oplyser, at de oftest spiller dette sammen med venner, hvilket

kan ses i sammenhæng med, at pengespil bliver spillet online en del mere

af drenge end af piger.

Lidt mere end halvdelen (57 pct.) af alle 12-17-årige, der nogen-

sinde har spillet onlinepengespil, oplyser, at de bruger eget betalingskort,

når de spiller onlinepengespil. 25 pct. bruger forældres betalingskort, 10

pct. bruger venners betalingskort, og 14 pct. bruger andre midler.

I grupperne af unge med en risikabel spilleadfærd er der betyde-

ligt flere, der har spillet pengespil online (45-61 pct.), end i gruppen af

unge, der har spillet pengespil, men som ikke har en risikabel spillead-

færd (16 pct.).

En stor del af de unge, der har spillet onlinepengespil, er enige i,

at muligheden for at spille online gør, at de spiller mere, end de ellers

ville have gjort. Det gælder også for gruppen af onlinepengespillere, der

ikke har en risikabel spilleadfærd.

109

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

De fleste af de unge med en risikabel/problematisk spilleadfærd,

der har prøvet at spille pengespil online, har også prøvet at spille online-

pengespil på mobil/tablet, har prøvet at live-bette og har prøvet at mod-

tage en bonus online. Blandt de unge med en risikabel/problematisk spil-

leadfærd, der har prøvet disse muligheder, er de fleste endvidere enige i,

at mulighederne for at spille på mobil/tablet, for at live-bette og for at

modtage bonusser gør, at de spiller mere, end de ellers ville have gjort.

110

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

KAPITEL 8

PÅVIRKNING FRA

PENGESPILSREKLAMER

Der bliver reklameret ganske omfattende for pengespil i alle danske me-

dier af både de danske og de udenlandske udbydere af pengespil. Langt

de fleste 12-17-årige, der har prøvet at spille pengespil, mener imidlertid

ikke, at reklamerne har indflydelse på, hvor meget de spiller, men der er

også en del, der mener, at de bliver påvirket af reklamerne. 71 pct. af de

unge er meget uenige eller uenige i, at ”der er større sandsynlighed for, at

[de] deltager i pengespil, efter [de] har set en reklame for pengespil”, som

det fremgår af tabel 8.1. Det er således omvendt 29 pct. af alle de 12-17-

årige, der nogensinde har spillet pengespil, der mener, at der er større

sandsynlighed for, at de spiller efter at have set reklamer for pengespil.

I alt 27 pct. af alle unge, der nogensinde har spillet, er meget eni-

ge eller enige i, at ”reklamer for pengespil gør [dem] mere interesseret i

pengespil”. I alt 73 pct. er således meget uenige eller uenige i dette. 70

pct. siger, at de ”ikke er så opmærksomme på reklamer for pengespil”,

men i alt 70 pct. er meget enige eller enige i, at ”reklamer for pengespil

gør, at [de] kender til flere former for pengespil eller selskaber, som ud-

byder pengespil”. 10 pct. er meget enige eller enige i, at ”reklamer for

pengespil gør, at [de] spiller med højere risiko og bruger flere penge”, og

18 pct. er meget enige eller enige i, at ”reklamer for pengespil gør [dem]

mere positivt indstillet over for pengespil”.

111

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 8.1

12-17-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter oplevede typer

af påvirkning fra pengespilsreklamer (n = 1.365). 2016. Procent.

Påvirkning fra pengespilsreklamer:

Der er større sandsynlighed for, at jeg

deltager i pengespil, efter at jeg har

set en reklame for pengespil

Reklamer for pengespil gør mig mere

interesseret i pengespil

Jeg er ikke så opmærksom på rekla-

mer for pengespil

Reklamer for pengespil gør, at jeg ken-

der til flere former for pengespil eller

selskaber, som udbyder pengespil

Reklamer for pengespil gør, at jeg spil-

ler med højere risiko og bruger flere

penge

Reklamer for pengespil gør mig mere

positivt indstillet over for pengespil

I alt

Meget

uenig

Uenig

Enig

Meget

enig

I alt

Gns.

score

100

2,0

2,1

100

2,7

100

1,7

1,9

2,1

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Den gennemsnitlige score er udregnet som: Meget uenig (1 point), Uenig

(2 point), Enig (3 point), Meget enig (4 point). For spørgsmålet ”Jeg er ikke så opmærksom på reklamer for

pengespil” er scoren omvendt.

Kilde: Surveyoplysninger.

Det store flertal af de 12-17-årige, der har spillet pengespil, mener således

ikke, at reklamer har indflydelse på, om de spiller, eller at reklamer får

dem til at være mere positive over for pengespil og får dem til at spille

med højere risiko og bruge flere penge.

Figur 8.1 viser den samlede gennemsnitlige score på de seks

spørgsmål om reklamer, der indgår i tabel 8.1. Svarkategorierne i første

spørgsmål, ”meget uenig, uenig, enig og meget enig”, er sat til værdierne

1, 2, 3 og 4. Dette er gjort tilsvarende i de øvrige spørgsmål, bortset fra i

tredje spørgsmål, hvor værdierne er vendt om. En høj score er således

udtryk for, at de unge mener, at reklamer har betydning for deres forbrug

af pengespil. Af figuren fremgår det, at de yngste aldersgrupper bliver

mindre påvirket af reklamer end de ældre aldersgrupper blandt både

drenge og piger. For drengenes vedkommende topper den gennemsnitli-

ge score blandt de 17-årige og for pigernes vedkommende blandt de 16-

årige. Pigerne påvirkes mindre end drengene inden for hver aldersgruppe.

Det er således blandt de 17-årige drenge, at man finder flest, der giver

udtryk for, at reklamer har indflydelse på omfanget af deres pengespil.

112

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Resultaterne fra voksenundersøgelsen viser, at andelene, der mener, at de

bliver påvirket af reklamerne, er mindre blandt de 18-20-årige drenge og

piger end blandt de 14-17-årige.

FIGUR 8.1

Samlet score for påvirkning fra pengespilsreklamer blandt 12-17-årige, der

har spillet pengespil nogensinde. Særskilt for køn og alder. 2016. Score på

skala fra 1 til 4.

2,2

2,1

Samlet score

2,0

1,9

1,8

12 år

(n = 66/

55)

13 år

(n = 97/

80)

14 år

(n = 107/

79)

15 år

(n = 145/

108)

16 år

(n = 173/

134)

17 år

(n = 197/

124)

18-20 år

(n = 121/

99)

Drenge

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Piger

En sammenligning med resultaterne fra voksenundersøgelsen viser i øv-

rigt, at unge i større udstrækning end de voksne mener, at reklamer har

indflydelse på omfanget af deres pengespil. Hvor den gennemsnitlige

score på alle seks spørgsmål i tabel 8.1 er 2,1 for de 12-17-årige, der no-

gensinde har spillet pengespil, er den 1,8 blandt de 18-74-årige, der har

spillet pengespil inden for det seneste år (Fridberg og Birkelund, 2016, se

tabel 7.1).

113

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

RISIKABEL SPILLEADFÆRD OG PÅVIRKNING FRA

PENGESPILSREKLAMER

Unge med en risikabel spilleadfærd giver udtryk for, at de påvirkes mere

af reklamer for pengespil end unge, der ikke har en risikabel spilleadfærd.

TABEL 8.2

Samlet score for typer af påvirkning fra pengespilsreklamer blandt 12-17-

årige, der har spillet pengespil nogensinde. Særskilt for omfang af risikabel

spilleadfærd. 2016. Score på skala fra 1 til 4.

Ikke-risikabel Mindre risikabel

spilleadfærd

(n = 1.083)

(n = 209)

Der er større sandsynlighed for, at jeg

deltager i pengespil, efter at jeg har

set en reklame for pengespil

Reklamer for pengespil gør mig mere

interesseret i pengespil

Jeg er ikke så opmærksom på rekla-

mer for pengespil

Reklamer for pengespil gør, at jeg ken-

der til flere former for pengespil eller

selskaber, som udbyder pengespil

Reklamer for pengespil gør, at jeg spil-

ler med højere risiko og bruger flere

penge

Reklamer for pengespil gør mig mere

positivt indstillet over for pengespil

I alt

Risika-

bel/problematisk

spilleadfærd

(n = 51)

1,9

2,1

2,1 *

2,2 *

2,2

2,3 *

2,5 *

2,7

2,9 *

3,0 *

1,6

1,8

2,0

1,9 *

2,1 *

2,2 *

2,0 *

2,3 *

2,4 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden risikabel spilleadfærd og de to grupper med risikabel spilleadfærd. Risikabel/problematisk spillead-

færd: DSM-IV-MR-J 2+ point. Mindre risikabel spilleadfærd: NODS (reduceret) 1+ point og DSM-IV-MR-J 0-1

point.

Kilde: Surveyoplysninger.

Tabel 8.2 viser, at de 12-17-årige, der har en mindre risikabel spilleadfærd,

i større udstrækning giver udtryk for, at de bliver påvirket af reklamer for

pengespil, end de 12-17-årige, der har spillet pengespil, men ikke har en

risikabel spilleadfærd. De 12-17-årige med en risikabel/problematisk spil-

leadfærd mener i endnu højere grad, at reklamer for pengespil har betyd-

ning for omfanget af deres pengespil. Det gør sig gældende både for den

samlede gennemsnitlige score og for svarene på hvert af de seks spørgs-

mål om reklamer for pengespil.

114

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Dette resultat svarer helt til, hvad der er blevet påvist i undersø-

gelsen af den voksne befolkning. Voksne personer med spilleproblemer

vurderer, at de påvirkes mere af reklamer for pengespil end voksne per-

soner uden spilleproblemer.

SAMMENFATNING

Der bliver reklameret ganske omfattende for pengespil i alle danske me-

dier, men flertallet af de 12-17-årige, der har prøvet at spille pengespil,

mener imidlertid ikke, at reklamerne har indflydelse på, hvor meget de

spiller. Det er mest de 14-17-årige drenge, der mener, at reklamer har en

indflydelse på omfanget af deres pengespil. Piger påvirkes mindre end

drenge inden for alle aldersgrupper.

En sammenligning med resultaterne fra voksenundersøgelsen vi-

ser i øvrigt, at unge i større udstrækning end de voksne mener, at rekla-

mer har indflydelse på omfanget af deres pengespil.

Unge med en risikabel spilleadfærd giver udtryk for, at de påvir-

kes mere af reklamer for pengespil end unge, der ikke har en risikabel

spilleadfærd.

115

DEL II: HVORDAN ER DET GÅET

DE UNGE, DER HAVDE EN

RISIKABEL SPILLEADFÆRD I

2007?

117

KAPITEL 9

INDLEDNING

I 2007 gennemførte SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

den første store kortlægning af udbredelsen af pengespil og risikabel spil-

leadfærd blandt unge i Danmark. I alt 3.810 unge i alderen 12-17 år del-

tog i undersøgelsen, der havde en svarprocent på 75. På baggrund af en

reduceret version af det internationalt anerkendte screeningsredskab

NODS anslog undersøgelsen, at 8 pct. af de 12-17-årige i Danmark hav-

de en risikabel spilleadfærd.

I 2016 har vi geninterviewet gruppen af unge med en risikabel

spilleadfærd i 2007 samt en matchet kontrolgruppe af unge uden en risi-

kabel spilleadfærd i 2007. Formålet med denne opfølgende undersøgelse

er at undersøge, hvordan det er gået personer, som allerede tidligt i livet

havde en risikabel spilleadfærd. Undersøgelsens analyser forsøger at be-

svare tre spørgsmål:

•

I hvilket omfang spiller unge, der havde en risikabel spilleadfærd,

stadig pengespil, og har de fortsat en risikabel spilleadfærd?

Hvordan har sociale forhold og helbred udviklet sig blandt unge, der

havde en risikabel spilleadfærd, sammenlignet med kontrolgruppen

af unge, der ikke havde en risikabel spilleadfærd?

Hvad adskiller unge, der havde en risikabel spilleadfærd, og som

ikke længere har det, fra unge, der havde en risikabel spilleadfærd,

og som fortsat har det?

119

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

DATA

Den opfølgende undersøgelse tager udgangspunkt i de 301 unge, der

blev identificeret som havende en risikabel spilleadfærd i undersøgelsen

af udbredelsen af pengespil blandt unge i Danmark i 2007 (Nielsen &

Heidemann, 2008). I denne undersøgelse blev risikabel spilleadfærd målt

med en reduceret version af NORC DSM Screen for Gambling Pro-

blems (NODS) (se kapitel 3). Af de 301 unge med en risikabel spillead-

færd var 14 ikke længere tilgængelige for interview i 2016, idet de enten

havde fået adressebeskyttelse eller var døde eller udvandret, hvilket giver

os en nettostikprøve på 287 unge. På baggrund af denne risikogruppe

har vi dannet en kontrolgruppe af 289 unge, der også deltog i undersø-

gelsen i 2007. Kontrolgruppen adskiller sig fra risikogruppen ved ikke at

have en risikabel spilleadfærd i 2007, men er derudover matchet med

hensyn til køn, alder og forældres højest gennemførte uddannelse.

Interviewene blev gennemført som webskema med telefonop-

følgning for dem, der ikke i første gang udfyldte webskemaet. I alt er 50

pct. af besvarelserne indhentet via web og 50 pct. via telefon. Flere af

interviewene i risikogruppen (59 pct.) end i kontrolgruppen (42 pct.) er

indhentet via telefon, hvilket betyder, at flere i risikogruppen måtte min-

des om at besvare spørgeskemaet.

I en delanalyse af de unges uddannelses- og beskæftigelsesforløb

anvender vi i tillæg til surveyoplysningerne også registeroplysninger fra

Danmarks Statistik. Dette inkluderer oplysninger om igangværende ud-

dannelse og beskæftigelse i årene fra 2007 til 2013.

BORTFALD

Vi har opnået en næsten lige så høj svarprocent i risikogruppen (56 pct.)

som i kontrolgruppen (60 pct.), som det fremgår af tabel 9.1. Årsagerne

til bortfaldet er også meget ens i de to grupper. Bortfaldet skyldes 10-11

pct. nægtere, 10 pct., der ikke kunne træffes, 17-20 pct., hvis telefon-

nummer ikke kunne findes, og 2-3 pct., der af andre grunde ikke kunne

interviewes.

120

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 9.1

Stikprøve til den opfølgende undersøgelse i 2016, fordelt efter besvarelser og

bortfaldskategorier. Særskilt for risikabel spilleadfærd (risikogruppen) og

ikke-risikabel spilleadfærd (kontrolgruppen). Procent og antal.

Risikabel spilleadfærd

2007

Procent

Antal

Ikke-risikabel spilleadfærd

2007

Procent

Antal

59,2

0,3

59,5

10,4

16,6

3,1

40,5

100,0

171

172

117

289

Besvarelser 2016

Interview gennemført

Interview delvist gennemført

I alt

56,4

0,0

56,4

11,1

9,8

20,2

2,4

43,6

100,0

162

125

287

Bortfald 2016

Nægtede at deltage

Kunne ikke træffes

Telefonnummer ikke fundet

Andet bortfald

I alt

Stikprøve i alt 2016

Kilde: Surveydokumentation fra Danmarks Statistik.

Tabel 9.2 viser, at der hverken i risikogruppen eller i kontrolgruppen er

markante skævheder i, hvem der har deltaget i den opfølgende undersø-

gelse. Der findes således ingen signifikante skævheder i bortfaldet med

hensyn til køn, alder og en række udvalgte forhold vedrørende risikoad-

færd og psykisk helbred fra 2007-undersøgelsen. Derimod er der for

kontrolgruppens vedkommende skævheder i bortfaldet med hensyn til

forældres højest fuldførte uddannelse på den måde, at svarprocenten er

lavere blandt unge, hvis forældre ikke har videre uddannelse end grund-

skole. Gruppen af unge, hvis forældre ikke har videre uddannelse end

grundskole, er imidlertid lille, hvilket gør skævheden mindre alvorlig. Der

er også skævheder i bortfaldet med hensyn til de unges arbejdsmarkeds-

tilknytning i 2016. I både risikogruppen og kontrolgruppen er svarpro-

centen lavere blandt dem, der står uden for arbejdsstyrken, end blandt

dem, der er studerende. For kontrolgruppens vedkommende er svarpro-

centen også lavere blandt dem, der er i beskæftigelse, end blandt dem,

der er studerende.

121

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 9.2

Stikprøve, antal svar og svarprocent i den opfølgende undersøgelse i 2016,

fordelt efter udvalgte baggrundsforhold. Særskilt for risikabel spilleadfærd

(risikogruppen) og ikke-risikabel spilleadfærd (kontrolgruppen). Antal og pro-

cent

Risikabel spilleadfærd

2007

Antal i

stik-

prøven

Antal

svar

162

120

113

102

Svar-

procent

41 *

Ikke-risikabel spilleadfærd

2007

Antal i

stik-

prøven

289

211

109

133

121

228

157

132

218

196

153

103

Antal

svar

172

127

140

133

122

105

Svar-

procent

61 *

64 *

51 *

42 *

I alt

Køn

Mand

Kvinde

287

211

107

131

121

115

169

197

118

166

140

144

121

127

Alder 2016

20-22 år

23-24 år

25-26 år

Forældres højest fuldførte udd. 2007

Grundskole

Gymnasial/Erhvervsfaglig/KVU

MVU/LVU

Nej

Rygning inden for den seneste måned 2007

Alkohol inden for den seneste måned 2007

Nedtrykt/deprimeret inden for den seneste måned 2007

Går til forældre med personlige problemer 2007

Arbejdsmarkedstilknytning 2016

Studerende

I beskæftigelse

Uden for arbejdsstyrken

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante bortfaldsskævheder (p < 0,05) blandt unge med hhv. en risikabel

spilleadfærd og ikke-risikabel spilleadfærd, hvor den første underkategori altid er referencekategorien.

Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik, samt surveyoplysninger.

122

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Skævhederne i bortfaldet kan betyde, at vi ikke får undersøgt dem, der

klarer sig dårligst i 2016, hvilket kan skævvride undersøgelsens resultater.

På baggrund af bortfaldsskævhederne med hensyn til arbejdsmarkedstil-

knytning har vi forsøgt os med en vægtning af data, der tager højde for

dette. Det viser sig imidlertid, at vægtningen af data kun flytter resulta-

terne i analysen marginalt og inden for rammerne af den statistiske stik-

prøveusikkerhed. Derfor er alle analyser baseret på uvægtede data.

SAMMENLIGNING AF RISIKOGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN

Tabel 9.3 sammenligner de 162 unge i risikogruppen med de 172 unge i

kontrolgruppen, som har deltaget i den opfølgende undersøgelse. De to

grupper sammenlignes med hensyn til køn, alder og forældres højest

gennemførte uddannelse, som er de tre dimensioner, som kontrolgrup-

pen er matchet i forhold til.

TABEL 9.3

Unge hhv. med og uden risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter baggrunds-

forhold anvendt i matchingen af grupperne. Procent.

Risikabel spilleadfærd

2007 (n = 162)

Ikke-risikabel spillead-

færd 2007 (n = 172)

100

Køn

Mand

Kvinde

I alt

100

Alder 2016

20-22 år

23-24 år

25-26 år

I alt

Forældres højest fuldførte udd. 2007

Grundskole

Gymnasial/Erhvervsfaglig/KVU

MVU/LVU

I alt

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik, samt surveyoplysninger.

123

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

På ingen af de tre dimensioner finder vi signifikante forskelle på de to

grupper, hvilket vil sige, at de to grupper, på trods af bortfald, fortsat

ligner hinanden. Grupperne adskiller sig således primært med hensyn til

risikabel spilleadfærd i 2007, hvorfor de udgør et godt sammenlignings-

grundlag for at studere konsekvenserne af at have en risikabel spillead-

færd.

Det skal dog bemærkes, at risikogruppen og kontrolgruppen kan

adskille sig med hensyn til andre forhold end dem, de er matchet i for-

hold til. Som det kommer til at fremgå af analyserne i kapitel 11, så var

der i 2007 flere i risikogruppen end i kontrolgruppen, som følte sig ned-

trykte eller deprimerede, manglede selvtillid og havde svært ved at kon-

centrere sig. Endvidere havde flere i risikogruppen end i kontrolgruppen

prøvet at drikke alkohol, og flere havde prøvet at ryge tobak og hash.

Når vi sammenligner risikogruppen og kontrolgruppen, er det således et

forbehold, at vi ikke udelukkende sammenligner to grupper, der adskiller

sig med hensyn til risikabel spilleadfærd i 2007, men også med hensyn til

andre forhold, der i 2007 var associeret med en risikabel spilleadfærd.

ANALYSER OG TEST

Hovedparten af analyserne består af deskriptive fordelinger af spillead-

færd samt demografiske, sociale og helbredsmæssige forhold i 2007og

2016 i risikogruppen og kontrolgruppen. Der er foretaget signifikansbe-

regninger på forskelle mellem risikogruppen og kontrolgruppen i de en-

kelte år, og signifikante forskelle på 5-procentniveau er markeret med en

stjerne (*). Afslutningsvist tester vi, om der er faktorer, der er forbundet

med en større sandsynlighed for fortsat at have en risikabel spilleadfærd i

2016 blandt unge med en risikabel spilleadfærd i 2007. Vi anvender en

multivariat regressionsmodel til at undersøge den relative betydning af

udvalgte faktorer for sandsynligheden for fortsat at have en risikabel spil-

leadfærd i 2016.

124

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

KAPITEL 10

UDVIKLINGEN I DE UNGES

SPILLEKARRIERE 2007-2016

TYPER AF PENGESPIL I 2007 OG 2016

I 2007 havde de 12-17-årige, der blev karakteriseret som havende en risi-

kabel spilleadfærd, i gennemsnit prøvet at spille på 3,2 forskellige spilty-

per nogensinde (se tabel 10.1). I gruppen, der ikke havde en risikabel

spilleadfærd, var det kun halvdelen, der nogensinde havde spillet penge-

spil, og de havde i gennemsnit spillet 2,2 forskellige typer af pengespil.

Især havde mange unge med en risikabel spilleadfærd spillet skrabespil

(83 pct.), spilleautomater (56 pct.), væddemål og sportsspil (52 pct.) samt

kortspil (51 pct.). Disse spiltyper var også de mest spillede blandt unge,

der ikke havde en risikabel spilleadfærd, men andelene, der havde spillet

hver af spiltyperne, var meget mindre.

125

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 10.1

Andelen af unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, der har

spillet på forskellige typer af pengespil nogensinde i 2007 og inden for det

seneste år i 2016. Procent.

2007 (spiltyper nogensinde)

Risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 162)

100

3,2

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 172)

37 *

17 *

24 *

12 *

51 *

2,2 *

2016 (spiltyper seneste år)

Risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 162)

2,4

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 172)

11 *

2,0 *

Spiltyper:

Skrabelodder

Spilleautomater

Væddemål og sportsspil

Bingo/banko

Lotto

Andre lotterier

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Roulette

Mindst ét spil

Gns. antal spil blandt dem,

der har spillet

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Væddemål og sportsspil blev i 2007 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er aggregeret: ”tips”, ”odds-

spil”, ”udenlandske bookmakerspil”.

Kortspil blev i 2007 opgjort som to separate spørgsmål, der her er aggregeret: ”poker”, ”andre kort-

spil/blackjack/backgammon”, hvoraf sidstnævnte kategori inkluderer backgammon som ikke er et kortspil.

Kilde: Surveyoplysninger.

I 2016 er forskellene mellem de to grupper i omfanget af pengespil ble-

vet meget mindre. I 2016 har 72 pct. af gruppen med en risikabel spille-

adfærd i 2007 spillet mindst ét pengespil inden for det seneste år mod 67

pct. af gruppen, der ikke havde en risikabel spilleadfærd i 2007. Forskel-

len er ikke statistisk signifikant. I gennemsnit har de unge, der i 2007

havde en risikabel spilleadfærd, i 2016 spillet 2,4 forskellige spiltyper in-

den for det seneste år mod 2,0 forskellige spiltyper i gruppen, der ikke

havde en risikabel spilleadfærd i 2007. Denne forskel er dog signifikant.

I 2016 er der heller ikke længere en signifikant forskel på andelen,

der har spillet de enkelte spiltyper, når vi sammenligner grupperne med

og uden risikabel spilleadfærd i 2007. Kun med hensyn til andelen, der

spiller kortspil, er der fortsat en signifikant forskel på de to grupper i

2016.

126

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FORBRUG AF TID OG PENGE I 2016

Selvom der ikke længere er signifikant flere, der spiller pengespil, i grup-

pen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, sammenlignet med i

gruppen uden en risikabel spilleadfærd i 2007, så er der fortsat en lidt

større andel i førstnævnte gruppe, der spiller pengespil hyppigt i 2016 (se

tabel 10.2). I alt 10 pct. af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

spiller i dag mindst flere gange om ugen. I gruppen uden en risikabel

spilleadfærd i 2007 drejer det sig om 5 pct.

TABEL 10.2

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter spille-

hyppighed. 2016. Procent.

Spillehyppighed i 2016:

Ca. hver dag

Flere gange om ugen

Flere gange om måneden

Højst én gang om måneden

Har aldrig spillet pengespil

I alt

Risikabel spilleadfærd

2007 (n = 162)

100

Ikke-risikabel spillead-

færd 2007 (n = 170)

100

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

Af tabel 10.2 fremgår det endvidere, at 19 pct. af de unge, der i 2007

havde en risikabel spilleadfærd, i 2016 har oplyst, at de aldrig har spillet

pengespil. Det er næsten samme andel som blandt de unge, der ikke

havde en risikabel spilleadfærd i 2007. Det er selvfølgelig besynderligt, at

næsten hver femte af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 svarer,

at de aldrig har spillet pengespil, men det må tages som et udtryk for, at

deres spil ligger så langt tilbage i tiden, at de ikke længere anser sig selv

som havende spillet pengespil.

De, der har spillet pengespil inden for den seneste måned i 2016,

er blevet spurgt, hvor mange penge de har spillet for i løbet af den må-

ned. Der er ingen signifikante forskelle i brugt beløb mellem unge med

en risikabel spilleadfærd og unge uden en risikabel spilleadfærd i 2007 (se

tabel 10.3). Der er umiddelbart lidt flere unge med en risikabel spillead-

færd i 2007 (22 pct.) end unge uden en risikabel spilleadfærd i 2007 (14

127

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

pct.), som har spillet for 1000 kr. eller mere inden for den seneste måned

i 2016, men forskellen er altså ikke signifikant.

TABEL 10.3

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, der har spillet pen-

gespil inden for den seneste måned, fordelt efter beløb, de har brugt på at

spille pengespil den seneste måned. 2016. Procent.

Beløb i 2016:

0-99 kr.

100-499 kr.

500-999 kr.

1.000 kr. eller mere

I alt

Risikabel spilleadfærd 2007

(n = 55)

100

Ikke-risikabel spilleadfærd

2007 (n = 43)

100

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

Det er noget større andele af de unge med en risikabel spilleadfærd i

2007, der har prøvet at tabe eller vinde større beløb på én dag, som det

fremgår af tabel 10.4. I alt 17 pct. af de unge, der havde en risikabel spil-

leadfærd i 2007, har prøvet at tabe 2.000 kr. eller mere på én dag. Heraf

har de 2 pct. tabt 10.000 kr. eller mere på én dag. Blandt unge, der no-

gensinde har spillet pengespil og ikke havde en risikabel spilleadfærd i

2007, er det også 2 pct., der har oplyst, at de har tabt 10.000 kr. på én dag.

I alt 9 pct. af denne gruppe har prøvet at tabe 2.000 kr. eller mere på én

dag.

I alt 39 pct. af de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007,

har prøvet at vinde 2.000 kr. eller mere på én dag. Heraf har de 12 pct.

vundet 10.000 kr. eller mere på én dag. Blandt unge, der nogensinde har

spillet pengespil og ikke havde en risikabel spilleadfærd i 2007, er det i alt

23 pct., der i 2016 har oplyst, at de har vundet 2.000 kr. eller mere på én

dag. 6 pct. af denne gruppe har prøvet at vinde 10.000 kr. eller mere på

én dag.

128

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 10.4

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, der har spillet pen-

gespil nogensinde, fordelt efter det største beløb de nogensinde har

tabt/vundet på én dag. 2016. Procent.

2016

0-99 kr.

100-499 kr.

500-1.999 kr.

2.000-9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

Risikabel spilleadfærd

2007 (n = 131)

100

Ikke-risikabel spilleadfærd

2007 (n = 132)

100

22 *

17 *

100

Største beløb nogensinde tabt på én dag

Største beløb nogensinde vundet på én dag

0-99 kr.

100-499 kr.

500-1.999 kr.

2.000-9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

HVORFOR MAN SPILLER I 2016

Der er ikke så store forskelle i begrundelserne for at spille pengespil i

2016 mellem de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007 og de

unge, der ikke havde en risikabel spilleadfærd i 2007 (se tabel 10.5). I

begge grupper er den hyppigst nævnte begrundelse, at de spiller for at

vinde penge (59-67 pct.). I begge grupper er det ca. halvdelen, der har

svaret, at de spiller, fordi det giver spænding, og ca. hver tredje har svaret,

at de spiller for at hygge sig sammen med familie eller venner.

129

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 10.5

Andelen af unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, der har

spillet pengespil nogensinde, som har udvalgte begrundelser for at spille

pengespil. 2016. Procent.

Årsager i 2016:

For at hygge sammen med familie

eller venner

For at vinde penge

Fordi det er underholdende

Fordi det giver spænding

For at få tiden til at gå

For at slappe af

Fordi det giver status hos venner

For at glemme problemer i hver-

dagen

Andre årsager

Risikabel spilleadfærd

2007 (n = 131)

Ikke-risikabel spilleadfærd

2007 (n = 133)

Anm.: Flere begrundelser pr. person kan forekomme. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05)

mellem unge med og uden en risikabel spilleadfærd.

Kilde: Surveyoplysninger.

RISIKABEL SPILLEADFÆRD I 2016

Tabel 10.1 viser, at de fleste unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

fortsat spiller pengespil, om end der ikke længere er en forskel i andelen,

der spiller, når vi sammenligner med gruppen af unge uden en risikabel

spilleadfærd i 2007. Betyder det også, at de unge med en risikabel spille-

adfærd i 2007 fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016? Til at undersø-

ge dette har vi i 2016 anvendt den fulde version af screeningsredskabet

NODS i stedet for den reducerede version, der blev anvendt i 2007, da

vores respondenter nu alle er over 18 år og derfor er i målgruppen for

den fulde version (Fridberg & Birkelund, 2016; Gerstein m.fl., 1999).

En overvejende del af de unge, der i 2007 havde en risikabel

spilleadfærd (81 pct.), har i 2016 ikke en risikabel spilleadfærd inden for

det seneste år, som det fremgår af tabel 10.6. At de unge havde en risika-

bel spilleadfærd i 12-17-årsalderen i 2007, betyder således ikke, at de

nødvendigvis også er i risiko eller har problemer med pengespil ni år se-

nere i 2016. Et tilsvarende resultat viste sig i undersøgelsen af den voks-

ne befolkning, hvor kun 15 pct. af de voksne, der var risikospillere eller

130

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

problemspillere i 2005, også var i risiko eller havde problemer med pen-

gespil i 2016 (Fridberg & Birkelund, 2016).

Resultatet stemmer også overens med resultater fra den interna-

tionale forskning, som peger på, at spilleproblemer ofte er transitoriske

eller episodiske. I 2010 identificerede norske forskere en gruppe af 12-

17-årige unge med en risikabel spilleadfærd, målt med screeningsinstru-

mentet SOGS-RA, og geninterviewede dem i 2012, hvor kun 7 pct. fort-

sat havde en risikabel spilleadfærd (Brunborg, Hansen & Frøyland, 2013).

En amerikansk seksårsopfølgning, der også anvendte SOGS-RA, finder

en lidt højere persistens i risikabel spilleadfærd. Ud af en gruppe af 15-

18-årige unge med en risikabel spilleadfærd i 1992 havde 24 pct. fortsat

en risikabel spilleadfærd ved opfølgningen i 1997/1998 (Winters m.fl.,

2005).

Da vores undersøgelse kun undersøger spilleadfærd på to tids-

punkter, kan vi ikke sige, hvorvidt unge med en risikabel spilleadfærd i

2007 har haft en risikabel spilleadfærd i en periode, hvorefter adfærden

er ophørt igen, eller om adfærden dukker op og ophører igen flere gange

over tid.

TABEL 10.6

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter omfang

af spilleproblemer inden for det seneste år, målt med screeningsredskabet

NODS. 2016. Procent.

Ikke-risikabel

Risikabel spille-

adfærd 2007 spilleadfærd 2007

(n = 162)

(n = 172)

100

95 *

100

Spilleproblemer i 2016:

Ikke-risikabel spilleadfærd seneste år 2016 (NODS 0)

Risikospiller seneste år 2016 (NODS 1-2)

Problemspiller/ludoman seneste år 2016 (NODS 3-4)

I alt

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

Det er vigtigt at fremhæve, at tabel 10.6 imidlertid også viser, at nogle af

de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007, også spiller om penge

i 2016 i et omfang, hvor de bliver karakteriseret som risikospiller (har

scoret ét eller to point på NODS seneste år i 2016) eller bliver karakteri-

seret som problemspiller/ludoman (har scoret mindst tre point på

131

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

NODS seneste år i 2016). 15 pct. af de unge, der havde en risikabel spil-

leadfærd i 2007, er risikospillere i 2016, og 4 pct. er problemspille-

re/ludomaner i 2016. Disse andele er signifikant større end blandt de

unge, der ikke havde en risikabel spilleadfærd i 2007, hvor 5 pct. er risi-

kospillere, og 1 pct. er problemspillere/ludomaner i 2016.

SPILLEGÆLD, UDELUKKELSE FRA SPIL OG BEHANDLING

Kun meget få af de unge har spillegæld i 2016. I undersøgelsen er der

ikke nogen af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der har spil-

legæld i 2016. Blandt de unge uden en risikabel spilleadfærd i 2007, der

nogensinde har spillet pengespil, er det 1 pct., der oplyser, at de har spil-

legæld (se tabel 10.7).

TABEL 10.7

Andelen af unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, der har

spillet pengespil nogensinde, som har spillegæld og erfaringer med udeluk-

kelse fra spil samt med hjælp og behandling vedrørende spillevaner. 2016.

Procent.

Risikabel spille-

adfærd 2007

(n = 131)

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007

(n = 133)

2016

Har spillegæld

Har kendskab til muligheden for at udelukke sig selv

fra spil, fx ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede

Spillere) eller direkte hos en spiludbyder

Har anvendt muligheden for at udelukke sig selv fra spil

Har kendskab til muligheden for at få hjælp eller be-

handling vedrørende spillevaner

Har søgt hjælp eller behandling vedrørende spillevaner

61 *

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

Pengespillere kan benytte sig af et tilbud om at udelukke sig selv fra spil.

I Danmark fører Spillemyndigheden ROFUS (Register Over Frivilligt

Udelukkede Spillere), som er et register, hvor spillere kan udelukke sig

132

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

midlertidigt eller permanent fra at kunne spille onlinespil i Danmark.

Nogle kasinoer og onlinespiludbydere har tilsvarende tilbud om frivillig

udelukkelse fra spil. Tabel 10.7 viser, at ca. hver fjerde af de unge penge-

spillere har kendskab til muligheden for at udelukke sig selv fra spil, fx

ROFUS eller direkte hos en spiludbyder. Det gælder for alle de unge

pengespillere, uanset om de havde en risikabel spilleadfærd i 2007 eller ej.

Det er dog umiddelbart lidt flere af de unge, der havde en risikabel spil-

leadfærd i 2007, der har benyttet sig af muligheden for at udelukke sig

selv fra spil, nemlig 5 pct. mod 2 pct. af de unge, der ikke havde en risi-

kabel spilleadfærd. Forskellen er dog ikke signifikant.

Endvidere fremgår det af tabel 10.7, at det er signifikant færre af

de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007 (49 pct.), end blandt

dem, der ikke havde en risikabel spilleadfærd (61 pct.), der har kendskab

til muligheden for at få hjælp eller behandling vedrørende spilvaner. Der

er praktisk talt ingen, der har anvendt muligheden for at få hjælp eller

behandling vedrørende spilvaner.

SAMMENFATNING

Denne opfølgende undersøgelse af unge, der havde en risikabel spillead-

færd i 2007, samt en matchet kontrolgruppe af unge, der ikke havde en

risikabel spilleadfærd i 2007, viser, at de fleste unge i begge grupper spil-

ler pengespil i 2016 i et eller andet omfang. I 2016 havde 72 pct. af grup-

pen med en risikabel spilleadfærd i 2007 spillet mindst ét pengespil inden

for det seneste år mod 67 pct. af gruppen, der ikke havde en risikabel

spilleadfærd i 2007. I gruppen, der ikke havde en risikabel spilleadfærd i

2007, var det kun 51 pct., der i 2007 nogensinde havde prøvet at spille

pengespil. Vi ser altså en del flere i gruppen af unge uden risikabel spille-

adfærd i 2007, der ni år senere har prøvet at spille pengespil, således at

forskellen mellem de to grupper i andelen, der spiller i et eller andet om-

fang, er blevet mindre.

Selvom der ikke længere er signifikant flere, der spiller pengespil,

i gruppen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, sammenlignet

med gruppen uden en risikabel spilleadfærd i 2007, så er der fortsat en

lidt større andel i førstnævnte gruppe, der spiller pengespil hyppigt i 2016.

I alt 10 pct. af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 spiller i dag

133

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

mindst flere gange om ugen. I gruppen uden en risikabel spilleadfærd i

2007 drejer det sig om 5 pct.

Gruppen med en risikabel spilleadfærd i 2007 spiller ikke for

større beløb i 2016, sammenlignet med gruppen, der ikke havde en risi-

kabel spilleadfærd i 2007. Til gengæld er det større andele af de unge med

en risikabel spilleadfærd i 2007, der har prøvet at tabe eller vinde større

beløb på én dag.

Der er ikke så store forskelle i begrundelserne for at spille pen-

gespil i 2016 mellem de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007,

og de unge, der ikke havde en risikabel spilleadfærd i 2007. I begge grup-

per er den hyppigst nævnte begrundelse, at de spiller for at vinde penge

(59-67 pct.). I begge grupper er det ca. halvdelen, der har svaret, at de

spiller, fordi det giver spænding, og ca. hver tredje har svaret, at de spiller

for at hygge sig sammen med familie eller venner.

En overvejende del af de unge, der i 2007 havde en risikabel

spilleadfærd (81 pct.), har i 2016 ikke haft en risikabel spilleadfærd inden

for det seneste år, målt med NODS. At de unge havde en risikabel spille-

adfærd i 12-17-års alderen i 2007, betyder således ikke, at de nødvendig-

vis også er i risiko eller har problemer med pengespil ni år senere, i 2016.

Undersøgelsen viser dog, at næsten hver femte af de unge, der

havde en risikabel spilleadfærd i 2007, også i 2016 spiller om penge i et

omfang, hvor de bliver karakteriseret som risikospillere eller bliver karak-

teriseret som problemspillere/ludomaner. 15 pct. af de unge, der havde

en risikabel spilleadfærd i 2007, er risikospillere i 2016, og 4 pct. er pro-

blemspillere/ludomaner i 2016. Disse andele er signifikant større end

blandt de unge, der ikke havde en risikabel spilleadfærd i 2007, hvor 5

pct. er risikospillere og 1 pct. er problemspillere/ludomaner i 2016.

Der er praktisk talt ingen af de unge, hverken med eller uden en

risikabel spilleadfærd i 2007, der i dag har en spillegæld, eller som har

været i behandling for deres spilvaner. Enkelte har brugt muligheden for

at udelukke sig selv fra spil gennem ROFUS eller andre tilbud.

134

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

KAPITEL 11

UDVIKLINGEN I SOCIALE

FORHOLD OG HELBRED 2007-

2016

I dette kapitel sammenligner vi de unge, der i 2007 havde en risikabel

spilleadfærd, med de unge, der i 2007 ikke havde en risikabel spilleadfærd,

for først og fremmest at belyse forskelle i de to gruppers sociale forhold

og helbred ved opfølgningen i 2016, men også for at belyse nogle af æn-

dringerne i de to gruppers forhold fra 2007 til 2016.

DEMOGRAFISKE OG SOCIOØKONOMISKE FORHOLD

Tabel 11.1 viser civilstand og socioøkonomiske forhold i 2016 for de

unge med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007. Lidt flere af de unge

med en risikabel spilleadfærd end af de unge uden en risikabel spillead-

færd har i 2016 en partner (46 vs. 39 pct.) og har børn (9 vs. 5 pct.). Dis-

se forskelle er dog ikke signifikante.

135

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 11.1

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter demo-

grafiske og socioøkonomiske forhold. 2016. Procent.

2016

Risikabel spilleadfærd

2007 (n = 162)

100

Ikke-risikabel spillead-

færd 2007 (n = 172)

100

13 *

100

13 *

35 *

100

58 *

100

Civilstand

Enlig

Partner

I alt

Har børn

Nej

I alt

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial udd.

Erhvervsfaglig udd.

Kort videregående udd.

Mellemlang videregående udd.

Lang videregående udd.

I alt

Uddannelsesniveau (inkl. igangværende udd.)

Grundskole

Gymnasial udd.

Erhvervsfaglig udd.

Kort videregående udd.

Mellemlang videregående udd.

Lang videregående udd.

I alt

Arbejdsmarkedstilknytning

Studerende

I beskæftigelse

Uden for beskæftigelse

I alt

Månedlig indkomst

0-9.999 kr.

10.000-19.999 kr.

20.000-29.999 kr.

30.000+ kr.

I alt

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

136

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Der er forskelle på de to gruppers uddannelsesniveau i 2016. Det er rela-

tivt flere af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der har afsluttet

en erhvervsfaglig uddannelse i 2016. Også når man ser på andelene, der

enten har afsluttet eller stadig er i gang med uddannelsen, er det flere af

de unge, der havde en risikabel spilleadfærd, der er i gang med eller har

afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse i 2016. Omvendt er det relativt

færre i denne gruppe, der har afsluttet eller er i gang med en mellemlang

videregående uddannelse i 2016.

Efter hovedbeskæftigelse er det relativt færre af de unge med ri-

sikabel spilleadfærd i 2007, der er studerende i 2016. Der er ingen signi-

fikante forskelle i månedlig indkomst i 2016 mellem de to grupper.

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESFORLØB – EN

REGISTERANALYSE

Ved at anvende registerdata er det muligt at studere uddannelses- og be-

skæftigelsesforløb nærmere. Registerdata tillader os at analysere igangvæ-

rende uddannelse og beskæftigelse hvert år i perioden fra 2007 til 2013.

Dertil har vi mulighed for at studere de oprindelige komplette grupper af

unge med og uden en risikabel spilleadfærd (576 personer) i stedet for at

nøjes med dem, som har besvaret den opfølgende survey (334 personer).

I denne analyse deles grupperne op i tre aldersgrupper af 12-13-årige, 14-

15-årige og 16-17-årige i 2007 for at kunne studere aldersmæssigt sam-

menlignelige uddannelses- og beskæftigelsesforløb.

Figur 11.1 sammenligner uddannelses- og beskæftigelsesforløb

for de 16-17-årige unge med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007 og

underbygger i store træk billedet fra tabel 11.1. I de sene teenageår er lidt

flere af de 16-17-årige uden en risikabel spilleadfærd i 2007 således i gang

med en gymnasial uddannelse, mens lidt flere af de 16-17-årige med en

risikabel spilleadfærd i 2007 i stedet er i gang med en erhvervsfaglig ud-

dannelse. I 22-23-årsalderen er flere af de 16-17-årige uden en risikabel

spilleadfærd i 2007 gået i gang med en mellemlang eller lang videregåen-

de uddannelse, mens flere af de 16-17-årige med en risikabel spilleadfærd

i 2007 er færdige i uddannelsessystemet og i stedet er i beskæftigelse. Der

er ingen væsentlige forskelle i andelen, der står uden for både uddannelse

og beskæftigelse i 22-23-årsalderen, når vi sammenligner de 16-17-årige

med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007.

137

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FIGUR 11.1

16-17-årige unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt

efter uddannelses- og beskæftigelsesforløb. 2007 til 2013. Procent.

16-17-årige med en risikabel spilleadfærd i 2007 (n = 120):

100

Procent

2007

16-17 år

2008

17-18 år

Grundskole

MVU/LVU

Uoplyst

2009

18-19 år

2010

19-20 år

2011

20-21 år

2012

21-22 år

2013

22-23 år

Gymnasial

I beskæftigelse

Erhvervsfaglig/KVU

Udenfor

16-17-årige uden en risikabel spilleadfærd i 2007 (n = 121):

100

Procent

2007

16-17 år

2008

17-18 år

Grundskole

MVU/LVU

Uoplyst

Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik samt surveyoplysninger.

2009

18-19 år

2010

19-20 år

2011

20-21 år

2012

21-22 år

2013

22-23 år

Gymnasial

I beskæftigelse

Erhvervsfaglig/KVU

Udenfor

138

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Uddannelses- og beskæftigelsesforløb for de 13-14-årige og 15-16-årige

med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007 er gengivet i bilagsfigurer

B3.1 og B3.2. Figurerne viser de samme tendenser med, at flere af de

unge uden en risikabel spilleadfærd tager en gymnasial uddannelse, mens

flere af de unge med en risikabel spilleadfærd tager en erhvervsfaglig ud-

dannelse.

HELBRED

Der er ingen statistisk signifikante forskelle på de unges vurdering af de-

res helbred i 2016, når vi sammenligner de unge med og uden en risika-

bel spilleadfærd i 2007. Det fremgår af tabel 11.2. Kun få af de unge i

begge grupper oplyser i 2016, at deres helbred alt i alt er dårligt eller me-

get dårligt, hvilket må ses i sammenhæng med, at de unge er fra 21 år til

26 år gamle i 2016. I begge grupper er det dog ca. 10 pct., der har svaret,

at de har et længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap.

Det fremgår endelig af tabel 11.2, at de unges gennemsnitlige

score på livstilfredshedsmålet fordeler sig på samme måde i de to grup-

per af unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007. Livstil-

fredshed er målt ved spørgsmålet om ”hvor tilfreds er du med dit liv på

nuværende tidspunkt?” med svarmuligheder på en skala fra 0 til 10, hvor

0 svarer til ”meget utilfreds” og 10 svarer til ”meget tilfreds”.

139

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 11.2

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter helbred

og livstilfredshed. 2016. Procent og score på skala fra 0 til 10.

2016

Virkelig godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Meget dårligt

I alt

Nej

I alt

Risikabel spilleadfærd

2007 (n = 162)

100

Ikke-risikabel spillead-

færd 2007 (n = 172)

100

Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?

Har et længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap

Livstilfredshed

0-4

5-6

7-8

9-10

I alt

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

Som indikatorer for psykisk helbred er de unge både i 2007 og 2016 ble-

vet spurgt, om de inden for den seneste måned har prøvet at føle sig en-

somme, har følt sig nedtrykte eller deprimerede, har manglet selvtillid og

har haft svært ved at koncentrere sig. I 2007 var det noget større andele

af de unge med en risikabel spilleadfærd end af de unge uden en risikabel

spilleadfærd, der havde svaret bekræftende på alle fire spørgsmål (se tabel

11.3). Det var fx 56 pct. af de unge med risikabel spilleadfærd, der i 2007

havde haft svært ved at koncentrere sig inden for den seneste måned,

mod 30 pct. af de unge, der ikke havde en risikabel spilleadfærd. I 2016

er andelene med psykiske problemer inden for den seneste måned imid-

lertid betydeligt mindre blandt de unge, der havde risikabel spilleadfærd i

2007. Andelene med problemer er til gengæld blevet lidt større i 2016

blandt de unge, der ikke havde en risikabel spilleadfærd i 2007. I 2016 er

der således ikke længere nogle signifikante forskelle på indikatorerne for

psykisk helbred mellem de to grupper.

140

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 11.3

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter psykisk

helbred. 2007 og 2016. Procent.

2007

Risikabel

spilleadfærd

2007

(n = 161)

100

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007

(n = 172)

100

22 *

78 *

100

16 *

84 *

100

30 *

70 *

100

Risikabel

spilleadfærd

2007

(n = 162)

100

2016

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007

(n = 172)

100

Har du inden for den

seneste måned ...

Prøvet at føle dig ensom?

Nej

I alt

Følt dig nedtrykt eller deprimeret?

Nej

I alt

Manglet selvtillid?

Nej

I alt

Haft svært ved at koncentrere dig?

Nej

I alt

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

SOCIAL STØTTE

Der er ingen forskel mellem unge hhv. med og uden en risikabel spillead-

færd i 2007 med hensyn til, om de i 2016 føler, at de kan regne med

hjælp fra andre, hvis de bliver syge og har brug for hjælp til praktiske

problemer (se tabel 11.4).

Tabel 11.4 viser endvidere, at det er færre af de unge med en ri-

sikabel spilleadfærd end unge uden en risikabel spilleadfærd i 2007, der i

2016 oplyser, at de en gang imellem er alene, selvom de egentlig havde

mest lyst til at være sammen med andre. Til gengæld er der næsten ingen

forskel mellem de to grupper i forhold til, om de har nogen at tale med,

hvis de har problemer eller har brug for støtte. I alt 91 pct. af de unge

141

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

med en risikabel spilleadfærd i 2007 og 94 pct. af de unge uden en risika-

bel spilleadfærd har i 2016 svaret, at de altid eller for det meste har nogen

at tale med.

TABEL 11.4

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter social

støtte. 2016. Procent.

2016

Risikabel spilleadfærd

2007 (n = 162)

Ikke-risikabel spillead-

færd 2007 (n = 170)

Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske

problemer, kan du da regne med hjælp fra andre?

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

I alt

100

Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig

havde mest lyst til at være sammen med andre?

Ja, ofte

Ja, en gang imellem

Ja, men sjældent

Nej

I alt

100

29 *

100

Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller

har brug for støtte?

Ja, altid

Ja, for det meste

Ja, nogle gange

Nej, aldrig eller næsten aldrig

I alt

100

19 *

100

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

De unge er både i 2007 og i 2016 blevet spurgt om, hvem de går til, hvis

de har personlige problemer. Som det fremgår af tabel 11.5, var det i

2007 halvdelen af de unge med en risikabel spilleadfærd, der svarede, at

de gik til deres forældre, og lidt flere (57 pct.) svarede, at de gik til deres

venner, hvis de havde personlige problemer. Blandt de unge uden en

risikabel spilleadfærd i 2007 var det derimod langt flest (71 pct.), der op-

lyste, at de gik til deres forældre, men også 57 pct. af denne gruppe sva-

rede, at de gik til deres venner. I 2016 er der i begge grupper af unge fle-

re, der nævner både forældre og venner, som dem de går til, hvis de har

142

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

personlige problemer. Hertil kommer i 2016 i begge grupper, at omkring

halvdelen af de unge svarer, at de går til deres kæreste, hvis de har per-

sonlige problemer. Der er ingen signifikante forskelle mellem de to

grupper i 2016.

TABEL 11.5

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter hvem de

går til, hvis de har personlige problemer. 2007 og 2016. Procent.

2007

Risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 161)

Ingen

Forældre

Søskende

Venner

Kæreste

Andre (fx lærer, pædagog,

læge, psykolog)

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 171)

71 *

Risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 161)

2016

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 171)

Hvem går du til, hvis du har personlige problemer?

Anm.: Flere besvarelser pr. person kan forekomme.. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05)

mellem unge med og uden en risikabel spilleadfærd.

Kilde: Surveyoplysninger.

MISBRUG

I tabel 11.6 bliver de to grupper af unge hhv. med og uden en risikabel

spilleadfærd i 2007 sammenlignet med hensyn til deres forbrug af alkohol

og tobak i 2007 og 2016. Der er ikke spurgt helt på samme måde de to år,

idet der i 2007 blev spurgt, om de unge hhv. havde drukket alkohol og

havde røget inden for den seneste måned. I 2016 er der spurgt til, hvor

ofte de unge drikker alkohol og ryger tobak. I 2007 var det en del flere af

de unge med en risikabel spilleadfærd, der havde drukket alkohol inden

for den seneste måned, sammenlignet med de unge uden en risikabel

spilleadfærd. 70 pct. af de unge med risikabel spilleadfærd havde drukket

alkohol inden for den seneste måned, og i gruppen uden en risikabel spil-

leadfærd var det 53 pct. I 2016 er der imidlertid stort set ingen forskel i

alkoholforbrug mellem de to grupper. Dog er der lidt flere af de unge

med en risikabel spilleadfærd i 2007, der aldrig drikker alkohol (9 pct.),

143

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

end det er i gruppen, der ikke havde en risikabel spilleadfærd i 2007 (3

pct.).

Også andelen af rygere var i 2007 større i gruppen med en risi-

kabel spilleadfærd (39 pct.) end i gruppen uden en risikabel spilleadfærd

(19 pct.). Denne forskel mellem de to grupper findes stadig ni år efter, i

2016, idet 33 pct. af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 svarer,

at de ryger hver dag i 2016. I gruppen af unge uden en risikabel spillead-

færd i 2007 er det 24 pct., der ryger hver dag.

Med hensyn til brug af hash er der næsten ingen forskel mellem

de to grupper af unge i 2016. 9-10 pct. af de unge har røget hash inden

for den seneste måned, og 20-22 pct. har røget hash inden for de seneste

12 måneder i begge grupper af unge (se tabel 11.7). I 2007 var det en no-

get større andel af de unge med en risikabel spilleadfærd, der havde røget

hash inden for den seneste måned (9 pct.) end blandt de unge uden en

risikabel spilleadfærd (1 pct.).

Det er lidt flere af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007,

der i 2016 har taget andre stoffer inden for de seneste 12 måneder. Det

er hhv. 12 pct. og 6 pct. af de unge med og uden en risikabel spilleadfærd

i 2007, der har taget andre stoffer (primært kokain, amfetamin og ecstasy)

inden for de seneste 12 måneder i 2016.

144

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 11.6

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter forbrug

af alkohol og tobak. 2007 og 2016. Procent.

2007

Risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 161)

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 171)

Risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 161)

2016

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 171)

Alkohol

Har drukket alkohol inden for den seneste måned

Nej

I alt

100

53 *

47 *

100

7,0

100

5,8

Forbrug af alkohol

Dagligt eller næsten dagligt

Ugentligt

Sjældnere

Drikker aldrig alkohol

I alt

Gns. ugentlige genstande

blandt dem, der drikker

Tobak

Har røget inden for den seneste måned

Nej

I alt

100

19 *

81 *

100

24 *

100

Forbrug af tobak

Ryger hver dag

Har røget inden for de

seneste 12 måneder

Har ikke røget inden for de

seneste 12 måneder

I alt

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

145

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 11.7

Unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt efter forbrug

af hash og andre stoffer. 2007 og 2016. Procent.

2007

Risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 161)

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 171)

Risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 161)

2016

Ikke-risikabel

spilleadfærd

2007 (n = 171)

Hash

Har røget hash inden for den seneste måned

Nej

I alt

100

99 *

100

Forbrug af hash

Har røget hash inden for de

seneste 12 måneder

Har røget hash, men ikke

inden for de seneste 12

måneder

Har aldrig røget hash

I alt

100

Andre stoffer

Forbrug af andre stoffer

Har taget andre stoffer

inden for de seneste 12

måneder

Har taget andre stoffer,

men ikke inden for de se-

neste 12 måneder

Har aldrig taget andre stof-

fer

I alt

100

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem unge med og uden en risikabel spillead-

færd.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAMMENFATNING

I dette kapitel har vi sammenlignet gruppen af unge med en risikabel

spilleadfærd i 2007 med gruppen af unge uden en risikabel spilleadfærd i

2007 med hensyn til de to gruppers sociale forhold og helbred ved op-

følgningen i 2016. Analyserne viser, at der ikke er store forskelle på de to

grupper ved opfølgningen.

146

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Der er ikke store forskelle på de to grupper med hensyn til ande-

len, der har en partner og har børn i 2016. Det er flere af de unge, der

havde en risikabel spilleadfærd i 2007, der er i gang med eller har afsluttet

en erhvervsfaglig uddannelse i 2016. Omvendt er det relativt færre i den-

ne gruppe, der har afsluttet eller er i gang med en mellemlang videregå-

ende uddannelse i 2016. Efter hovedbeskæftigelse er det relativt færre af

de unge med risikabel spilleadfærd i 2007, der er studerende i 2016. Der

er ingen signifikante forskelle i månedlig indkomst i 2016 mellem de to

grupper.

Der er ikke forskel mellem de to grupper i vurderingen af deres

helbred og livstilfredshed i 2016. Kun få af de unge i begge grupper op-

lyser i 2016, at deres helbred alt i alt er dårligt eller meget dårligt, hvilket

må ses i sammenhæng med, at de unge er fra 21 år til 26 år gamle i 2016.

I 2007 var det noget større andele af de unge med en risikabel

spilleadfærd end af de unge uden en risikabel spilleadfærd, der inden for

den seneste måned havde prøvet at føle sig ensomme, havde følt sig ned-

trykte eller deprimerede, havde manglet selvtillid og havde haft svært ved

at koncentrere sig. I 2016 er der ikke længere signifikante forskelle i indi-

katorerne på psykisk helbred mellem de to grupper.

Der er ingen forskel mellem unge hhv. med og uden en risikabel

spilleadfærd i 2007 med hensyn til, om de i 2016 føler, at de kan få hjælp

fra andre, hvis de bliver syge og har brug for hjælp til praktiske proble-

mer, eller om de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller har

brug for støtte. Lidt færre af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

oplyser i 2016, at de en gang imellem er alene, selvom de egentlig havde

mest lyst til at være sammen med andre. I 2007 var der færre af de unge

med en risikabel spilleadfærd end unge med en ikke-risikabel spilleadfærd,

der gik til deres forældre med personlige problemer. I 2016 er denne for-

skel ikke længere signifikant.

I 2007 var det en del flere af de unge med en risikabel spillead-

færd, der havde drukket alkohol, havde røget cigaretter og røget hash

inden for den seneste måned, sammenlignet med de unge uden en risika-

bel spilleadfærd. I 2016 er det kun med hensyn til at være daglig ryger, at

unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 skiller sig negativt ud. Til gen-

gæld er der i 2016 også flere unge med en risikabel spilleadfærd i 2007,

som har taget andre stoffer (primært kokain, amfetamin og ecstasy) in-

den for de seneste 12 måneder, sammenlignet med gruppen af unge uden

en risikabel spilleadfærd i 2007.

147

KAPITEL 12

FAKTORER FORBUNDET MED

FORTSAT RISIKABEL

SPILLEADFÆRD I 2016

I dette kapitel belyser vi, hvilke faktorer der hænger sammen med fortsat

eller ophørt risikabel spilleadfærd i 2016 blandt de unge, der i 2007 blev

karakteriseret som havende en risikabel spilleadfærd.

DEMOGRAFISKE OG SOCIOØKONOMISKE FAKTORER

I tabel 12.1 indgår de 162 unge, der i 2007 havde en risikabel spilleadfærd.

Som det fremgår af tabel 10.6 i kapitel 10 er det i alt 19 pct. af disse unge,

der også i 2016 har en risikabel spilleadfærd. Tabel 12.1 opdeler de unge

med en risikabel spilleadfærd efter demografiske og socioøkonomiske

forhold for at se, om andelen med fortsat risikabel spilleadfærd er større i

nogle grupper end i andre.

Der er en stor forskel mellem drenge og piger i andelen, der

fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016. 24 pct. af drengene med en

risikabel spilleadfærd i 2007 har det fortsat i 2016. Blandt pigerne er det

kun 2 pct. Stjernen i tabellen markerer, at forskellen mellem mænd og

kvinder er statistisk signifikant.

149

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 12.1

Andelen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der fortsat har en risi-

kabel spilleadfærd (NODS 1+) seneste år i 2016. Særskilt for udvalgte demo-

grafiske og socioøkonomiske faktorer. Procent og antal.

Risikabel spille-

adfærd 2016, pct.

Alle unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

18,5

24,2

2,4 *

20,3

12,7

22,9

17,8

30,0

19,5

17,3

13,3

19,1

20,2

22,9

6,7

24,4

25,4

8,1 *

15,8

22,9

12,5

13,3

16,7

31,4 *

16,7

n, antal

162

120

152

147

Køn

Mand

Kvinde

Alder 2016

20-22 år (ref.)

23-24 år

25-26 år

Etnicitet

Dansk herkomst

Indvandrer eller efterkommer

Civilstand 2016

Enlig

Partner

Hjemmeboende børn 2016

Nej

Uddannelsesniveau 2016

Grundskole/Gymnasial (ref.)

Erhvervsfaglig/KVU

MVU/LVU

Uddannelsesniveau 2016 (inkl. igangværende udd.)

Grundskole/Gymnasial (ref.)

Erhvervsfaglig/KVU

MVU/LVU

Arbejdsmarkedstilknytning 2016

Studerende (ref.)

I beskæftigelse

Uden for beskæftigelse

Månedlig indkomst 2016

0-9.999 kr. (ref.)

10.000-19.999 kr.

20.000-29.999 kr.

30.000+ kr.

(Fortsættes)

150

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 12.1 FORTSAT

Andelen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der fortsat har en risi-

kabel spilleadfærd (NODS 1+) seneste år i 2016. Særskilt for udvalgte demo-

grafiske og socioøkonomiske faktorer. Procent og antal.

Risikabel spille-

adfærd 2016, pct.

Alle unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

18,5

16,8

20,9

19,0

17,1

22,2

26,8 *

9,6

20,0

18,2

n, antal

162

121

132

Hvordan man klarede sig i skolen 2007

Godt

Nogenlunde/Dårligt

Boede med begge forældre i 2007

Nej

Forældres højest fuldførte udd. i 2007

Grundskole

Gymnasial/Erhvervsfaglig/KVU

MVU/LVU (ref.)

Mindst én forælder uden for beskæftigelse i 2007

Nej

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05), hvor den første underkategori er referencekate-

gorien, med mindre andet er angivet.

Kilde: Surveyoplysninger.

Der er endvidere signifikant færre af de unge med en risikabel spillead-

færd i 2007, som fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016, blandt dem,

der er i gang med eller har gennemført en mellemlang eller lang videregå-

ende uddannelse. Der er også færre af de unge med en risikabel spillead-

færd i 2007, som fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016, hvis deres

forældre har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddan-

nelse. Endelig er der umiddelbart flere af de unge med en risikabel spille-

adfærd i 2007, som fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016, hvis de

har en månedlig indkomst på 20.000-29.999 kr. i 2016.

Der er ingen signifikante forskelle i fortsat risikabel spilleadfærd

blandt de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 med hensyn til alder,

etnicitet, civilstand, hjemmeboende børn og arbejdsmarkedstilknytning i

2016. Der er heller ingen forskelle med hensyn til, hvordan man klarede

sig i skolen, hvorvidt man boede med begge forældre, og om man havde

mindst én forælder uden for beskæftigelse i 2007.

151

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

FRITID OG FAMILIE

Tabel 12.2 viser sammenhænge mellem forhold vedrørende fritidsaktivi-

teter og forældre og fortsat risikabel spilleadfærd i 2016 blandt de unge,

der havde en risikabel spilleadfærd i 2007.

TABEL 12.2

Andelen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der fortsat har en risi-

kabel spilleadfærd (NODS 1+) seneste år i 2016. Særskilt for udvalgte faktorer

vedrørende fritid og familie. Procent og antal.

Risikabel spille-

adfærd 2016, pct.

Alle unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

18,5

19,8

15,2

18,8

18,2

n, antal

162

116

128

Gik til fast fritidsaktivitet ugentligt i 2007

Nej

Dyrkede motion regelmæssigt i 2007

Nej

Brugte mindst 5 timer på fritidsaktiviteter eller

motion ugentligt i 2007

Nej

16,0

20,7

20,8

17,4

14,5

21,0

13,5

23,6

13,6

22,5

100

109

100

Nogle i familien spillede jævnligt i 2007

Nej

Nogle venner spillede jævnligt i 2007

Nej

Forældre fulgte med i liv i 2007

Nej

Gik til forældre med personlige problemer i 2007

Nej

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05), hvor den første underkategori altid er reference-

kategorien.

Baseret på seks spørgsmål, fx ”Dine forældre følger med i, hvad du laver?” og ”Dine forældre stoler på dig?”.

Se tabel 6.8 i kapitel 6.

Kilde: Surveyoplysninger.

152

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Der er ingen signifikante forskelle i fortsat risikabel spilleadfærd med

hensyn til de medtagne forhold i tabel 12.2. Fx er det 14 pct. af gruppen

af unge, der i 2007 oplyste, at forældrene fulgte med i deres liv, der fort-

sat har en risikabel spilleadfærd i 2016, sammenlignet med 24 pct. i grup-

pen af unge, der i 2007 oplyste, at forældrene ikke fulgte med i deres liv.

Men forskellen er ikke signifikant. Der er således ingen signifikante for-

skelle i andelene af unge, der fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016

med hensyn til, om de i 2007 gik til en fast fritidsaktivitet, om de dyrkede

motion regelmæssigt, om nogen i familien eller blandt venner jævnligt

spillede pengespil, om forældre fulgte med i deres liv, og om de gik til

deres forældre med personlige problemer.

HELBRED OG RISIKOADFÆRD

Tabel 12.3 viser sammenhænge mellem risikabel spilleadfærd i 2016 og

helbredsforhold samt livstilfredshed blandt de unge, der havde en risika-

bel spilleadfærd i 2007. Det fremgår, at det er lidt færre af de unge, der

vurderer deres helbred til at være virkelig godt, som fortsat har en risika-

bel spilleadfærd i 2016, og det er flere af de unge, der har et længereva-

rende fysisk helbredsproblem eller handicap, som fortsat har en risikabel

spilleadfærd i 2016. Disse forskelle er dog ikke signifikante.

Til gengæld er det signifikant færre af de unge med en høj score

på livtilfredsmålet, der har spilleproblemer i 2016. Det er kun 6 pct. af de

unge, der har markeret en tilfredshed på 9 eller 10 på skalaen fra 0 til 10,

som fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016. Blandt unge med en la-

vere livstilfredshed er det 24 pct., der fortsat har en risikabel spilleadfærd

i 2016. Det skal bemærkes, at spørgsmålet om livstilfredshed er stillet i

2016, så man kan ikke sige noget om retningen i denne sammenhæng.

Det kan således lige så vel tænkes, at fortsat risikabel spilleadfærd medfø-

rer en lavere livstilfredshed, som at en lavere livstilfredshed er skyld i, at

den risikable spilleadfærd er fortsat.

153

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 12.3

Andelen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der fortsat har en risi-

kabel spilleadfærd (NODS 1+) seneste år i 2016. Særskilt for udvalgte faktorer

vedrørende helbred og livstilfredshed. Procent og antal.

Risikabel spille-

adfærd 2016, pct.

Alle unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

18,5

15,2

21,9

21,1

n, antal

162

Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt i 2016

Virkelig godt (ref.)

Godt

Nogenlunde/Dårligt/Meget dårligt

Har længerevarende fysisk helbredsproblem eller

handicap i 2016

Nej

23,5

17,9

24,1

23,8

6,1 *

145

Livstilfredshed i 2016

0-6 (ref.)

7-8

9-10

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05), hvor den første underkategori altid er reference-

kategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

Tabel 12.4 viser sammenhænge mellem risikabel spilleadfærd i 2016 og

faktorer vedrørende psykisk helbred og risikoadfærd blandt de unge, der

havde en risikabel spilleadfærd i 2007. Det fremgår, at det er signifikant

færre af de unge, der havde prøvet at føle sig ensomme inden for den

seneste måned i 2007, som fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016.

For de øvrige faktorer vedrørende psykisk helbred er der mindre

forskelle, men ingen af disse er signifikante. Der er således ingen signifi-

kante forskelle i andelene af unge, der fortsat har en risikabel spilleadfærd

i 2016 med hensyn til, om de unge i 2007 inden for den seneste måned

havde følt sig nedtrykte eller deprimerede, havde manglet selvtillid, hav-

de haft svært ved at koncentrere sig, havde prøvet at blive mobbet og

havde prøvet at mobbe andre.

Der er heller ingen signifikante forskelle i andelene af unge, der

fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016 med hensyn til, om de i 2007

inden for den seneste måned havde andre risikofaktorer som at have

prøvet at ryge, prøvet at drikke alkohol, prøvet at ryge hash eller prøvet

at begå kriminalitet.

154

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 12.4

Andelen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der fortsat har en risi-

kabel spilleadfærd (NODS 1+) seneste år i 2016. Særskilt for udvalgte faktorer

vedrørende psykisk helbred og risikoadfærd. Procent og antal.

Risikabel spille-

adfærd 2016, pct.

Alle unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

18,5

n, antal

162

Har du inden for den seneste måned ...

Prøvet at føle dig ensom, 2007

Nej

7,8

22,7 *

17,0

18,6

12,8

20,4

18,0

18,3

12,5

18,8

12,5

18,9

12,9

21,2

16,8

20,8

13,3

18,5

20,0

17,9

110

102

113

144

143

113

149

151

Følt dig nedtrykt eller deprimere,t 2007

Nej

Manglet selvtillid, 2007

Nej

Haft svært ved at koncentrere dig, 2007

Nej

Prøvet at blive mobbet, 2007

Nej

Prøvet at mobbe andre, 2007

Nej

Prøvet at ryge, 2007

Nej

Prøvet at drikke alkohol, 2007

Nej

Prøvet at ryge hash, 2007

Nej

Prøvet at begå kriminalitet, 2007

Nej

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05), hvor den første underkategori altid er reference-

kategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

155

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

SPILLERELATEREDE FAKTORER

Tabel 12.5 viser, at der ikke er en markant sammenhæng mellem de un-

ges spillerelaterede erfaringer i 2007 og om de fortsat har en risikabel

spilleadfærd i 2016. Om de unge fortsat har en risikabel spilleadfærd i

2016 hænger således ikke umiddelbart sammen med, om de unge i 2007

havde spillet pengespil inden for den seneste måned, havde prøvet at

spille online, eller om de unge havde prøvet at spille på spilleautomater,

kortspil og væddemål og sportspil. Dog er der en sammenhæng mellem

antallet af forskellige spiltyper, de unge havde prøvet i 2007, og om de

fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016. Der er således signifikant flere

af de unge, der havde prøvet at spille mindst fem forskellige typer af

pengespil i 2007, som fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016.

Der er også en klar signifikant sammenhæng mellem opfattelsen

af, at gambling er en måde at tjene penge på, hvis man er dygtig, i 2016,

og fortsat risikabel spilleadfærd i 2016. 28 pct. af de unge, der er enige

eller lidt enige i denne påstand, har fortsat risikabel spilleadfærd i 2016.

Blandt de uenige unge er det 9 pct., der fortsat har en risikabel spillead-

færd i 2016.

Der er endvidere en umiddelbar sammenhæng mellem fortsat ri-

sikabel spilleadfærd i 2016 og svar på spørgsmålet:

Hvor enig er du i følgende:

Efter at have spillet mange gange i træk uden at vinde er chancen for at vinde større?

Spørgsmålet kan opfattes som et udtryk for, om respondenten forstår

sandsynlighedsregning. Der er ét korrekt svar, nemlig helt uenig. Det er

lidt flere af de unge, der ikke forstår sandsynlighedsregning i 2016, der

fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016. Forskellen er dog ikke signifi-

kant.

156

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 12.5

Andelen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der fortsat har en risi-

kabel spilleadfærd (NODS 1+) seneste år i 2016. Særskilt for udvalgte spille-

relaterede faktorer. Procent og antal.

Risikabel spille-

adfærd 2016, pct. n, antal

Alle unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

18,5

22,0

17,0

21,3

17,4

17,8

19,4

22,6

14,1

19,5

17,5

15,1

30,6 *

27,7

8,9 *

162

112

115

126

Har spillet inden for seneste måned, 2007

Nej

Har prøvet at spille online, 2007

Nej

Har prøvet at spille på spilleautomater, 2007

Nej

Har prøvet at spille væddemål og sportsspil, 2007

Nej

Har prøvet at spille kortspil, 2007

Nej

Antal spiltyper nogensinde, 2007

1-4

5 eller flere

Gambling er en måde at tjene penge på, hvis man er dygtig, 2016

Helt enig/Lidt enig

Helt uenig/Lidt uenig/Hverken enig eller uenig

Efter at have spillet mange gange i træk uden at vinde er chan-

cen for at vinde større, 2016

Ikke helt uenig

Helt uenig

23,1

16,4

110

Du kan vælge at slå plat og krone, hvor plat giver et tab på 750

kr. og krone en gevinst på 1.500 kr., 2016

Vælger at slå plat og krone

Vælger ikke at slå plat og krone

32,6

13,5 *

119

Maksimal pris for at deltage i et lotteri med ti deltagere og én

præmie på 20.000 kr., 2016

0-50 kr. (ref.)

100-700 kr.

1.000 kr. eller mere

14,8

20,7

21,4

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05), hvor den første underkategori altid er reference-

kategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

157

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Der er en klar signifikant sammenhæng mellem fortsat risikabel spillead-

færd i 2016 og de unges risikoaversion. Graden af risikoaversion er målt

ved to spørgsmål i 2016. Det ene spørgsmål lyder således:

Du kan vælge at

slå plat og krone, hvor plat giver et tab på 750 kr. og krone en gevinst på 1.500 kr.,

eller du kan lade være at slå plat og krone. Hvad ville du vælge?

33 pct. af de un-

ge, der vælger at slå plat og krone, har fortsat en risikabel spilleadfærd i

2016. Blandt de unge, der vælger ikke at slå plat og krone, er det 14 pct.,

der fortsat har en risikabel spilleadfærd.

Det andet spørgsmål om graden af risikoaversion lyder således:

Du får mulighed for at købe en lodseddel til et lotteri. Der er 10 personer med i lotte-

riet. Præmien er på 20.000 kr. Vinderen af lotteriet bliver fundet ved lodtrækning,

dvs. at alle har lige stor chance for at vinde. Hvilken pris vil du maksimalt betale for

en lodseddel til dette lotteri?

Som det fremgår af tabel 12.5, så stiger andelen

af unge med en fortsat risikabel spilleadfærd umiddelbart med beløbet,

som de er villige til at betale for en lodseddel, men forskellene er ikke

signifikante for dette spørgsmål.

PERSONLIGHED

Tabel 12.6 viser sammenhængen mellem risikabel spilleadfærd i 2016 og

forskellige personlighedsmål i 2016 blandt de unge, der i 2007 havde en

risikabel spilleadfærd. Ligesom i undersøgelsen af den voksne befolkning

har vi anvendt et redskab, bestående af ti spørgsmål, kendt som Big Five,

til at måle forskellige dimensioner af de unges personlighed. Tabellen

viser, at der kun for et enkelt spørgsmål er en signifikant sammenhæng

med fortsat risikabel spilleadfærd i 2016. Det gælder spørgsmålet vedrø-

rende dimensionen venlighed:

Du ser dig selv som en person, der almindeligvis

stoler på folk.

33 pct. af de unge, der ikke er meget enige eller enige i dette

udsagn, har fortsat en risikabel spilleadfærd i 2016. 14 pct. af de unge,

der er meget enige eller enige i udsagnet, har en fortsat risikabel spillead-

færd i 2016. Blandt de øvrige spørgsmål viser det sig, at det umiddelbart

er flere af de unge, der fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016, hvis de

ser sig selv som en person, der er reserveret, har en tendens til at fokuse-

re på andres fejl, har en tendens til at være doven, ikke udfører et grun-

digt stykke arbejde samt ikke er afslappet og håndterer stress godt. Ingen

af disse sammenhænge er dog signifikante.

158

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 12.6

Andelen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der fortsat har en risi-

kabel spilleadfærd (NODS 1+) seneste år i 2016. Særskilt for udvalgte faktorer

vedrørende personlighed. Procent og antal.

Risikabel spille-

adfærd 2016, pct.

Alle unge med en risikabel spilleadfærd i 2007

18,5

26,3

16,1

17,7

21,1

14,3

33,3 *

25,0

16,4

25,0

16,4

16,7

29,2

15,7

24,1

17,7

18,8

15,3

21,1

20,2

14,0

25,5

13,8

17,0

n, antal

162

124

126

122

138

108

128

119

Udadvendthed: Er reserveret, 2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

Udadvendthed: Er udadvendt, 2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

Venlighed: Stoler almindeligvis på folk, 2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

Venlighed: Har tendens til at fokusere på andres fejl, 2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

Samvittighedsfuldhed: Har tendens til at være doven, 2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

Samvittighedsfuldhed: Udfører et grundigt stykke arbejde, 2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

Neuroticisme: Er afslappet og håndterer stress godt, 2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

Neuroticisme: Bliver let nervøs og usikker ,2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

Åbenhed: Har få kunstneriske interesser, 2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

Åbenhed: Har en god fantasi, 2016

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig/Hverken enig eller uenig

0-2 point (ref.)

3 point

4 point

Samlet score på fire spørgsmål om følelse af kontrol over eget liv, 2016

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05), hvor den første underkategori altid er reference-

kategorien.

Se bilagsboks B3.1.

Kilde: Surveyoplysninger.

159

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Endelig omfatter undersøgelsen fire spørgsmål om, hvor meget kontrol

man oplever at have over de ting, der sker i ens liv (se bilagsboks B3.1).

Svarene fra de fire spørgsmål sammenlægges til et overordnet mål for

kontrol med værdier fra 0 (mindst kontrol) til 4 (mest kontrol). Blandt de

unge med mindst kontrol er det 26 pct., der fortsat har en risikabel spil-

leadfærd i 2016, mens andelen er noget mindre i grupperne, der i højere

grad oplever at have kontrol over de ting, der sker i deres liv. Forskellen

er dog ikke signifikant.

MULTIVARIAT ANALYSE

I de foregående afsnit har vi set, at nogle faktorer enkeltvist har en signi-

fikant sammenhæng med fortsat risikabel spilleadfærd i 2016 blandt unge

med en risikabel spilleadfærd i 2007. I dette afsnit ser vi på, hvad der

hænger sammen med fortsat risikabel spilleadfærd, når vi kontrollerer for

flere af disse faktorer samtidigt.

Tabel 12.7 viser resultaterne fra to forskellige regressionsanalyser

af sandsynligheden for at have en risikabel spilleadfærd inden for det se-

neste år i 2016 blandt unge med en risikabel spilleadfærd i 2007. Model 2

inkluderer alle variable, som vi har fundet har en individuel signifikant

sammenhæng med sandsynligheden for fortsat at have en risikabel spille-

adfærd, mens model 1 kun inkluderer den del af disse variable, som er fra

2007. I model 2 inkluderer vi således også variable fra 2016, så resulta-

terne skal tolkes med varsomhed, da kausaliteten mellem de uafhængige

variable og den afhængige variabel i denne model kan gå begge veje.

160

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

TABEL 12.7

Resultater fra lineære regressionsanalyser (OLS) af sandsynligheden for at

have en risikabel spilleadfærd (NODS 1+) seneste år i 2016 blandt unge med

en risikabel spilleadfærd i 2007.

Model 1

Koeffi- Standard-

cient

fejl

Pige

-0,17 *

0,12

0,17 **

-0,09

0,13

(0,07)

(0,10)

(0,06)

(0,07)

Model 2

Koeffi- Standard-

cient

fejl

-0,11

0,08

0,14 *

-0,07

0,11

(0,07)

(0,10)

(0,07)

Forældres højest fuldførte udd. 2007 (MVU/LVU)

Grundskole

Gymnasial/Erhvervsfaglig/KVU

Har prøvet at føle sig ensom inden for den sene-

ste måned 2007

Mindst 5 spiltyper nogensinde 2007

Uddannelsesniveau 2016 inkl. igangværende udd.

(Grundskole/Gymnasial)

Erhvervsfaglig/KVU

MVU/LVU

-0,01

-0,05

0,05

0,14

0,03

-0,05

-0,20 *

0,10

0,11

-0,18 *

0,26 *

157

0,29

(0,07)

(0,08)

(0,07)

(0,08)

(0,10)

(0,08)

(0,09)

(0,06)

(0,07)

(0,11)

Månedlig indkomst 2016 (0-9.999 kr.)

10.000-19.999 kr.

20.000-29.999 kr.

30.000+ kr.

Livstilfredshed 2016 (0-6)

7-8

9-10

Gambling er en måde at tjene penge på, hvis man

er dygtig 2016

Vælger at slå plat og krone, hvor plat giver et tab

på 750 kr. og krone en gevinst på 1.500 kr. 2016

Stoler almindeligvis på folk 2016

Konstant

0,14 **

157

0,14

(0,05)

Anm.: I parenteserne ud for baggrundsvariablerne er angivet referencekategorien for variable med mere end to

kategorier. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.

Kilde: Surveyoplysninger.

I model 1 ser vi, at piger fortsat har en signifikant (17 procentpoint) lave-

re sandsynlighed end drenge for fortsat at have en risikabel spilleadfærd i

2016, når vi kontrollerer for forældres højest fuldførte uddannelse i 2007,

følelser af ensomhed i 2007, og for at have spillet mindst fem spiltyper

nogensinde i 2007. Samtidig er der fortsat en signifikant sammenhæng

mellem forældres højeste uddannelse i 2007 og risikabel spilleadfærd i

161

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

2016 på den måde, at færre af de unge med en risikabel spilleadfærd i

2007, hvis forældre har gennemført en mellemlang eller lang videregåen-

de uddannelse, fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016. Endelig kan vi,

på baggrund af model 1, konkludere, at følelser af ensomhed i 2007 og at

have spillet mindst fem spiltyper nogensinde i 2007 ikke længere har en

signifikant sammenhæng med sandsynligheden for fortsat at have en risi-

kabel spilleadfærd i 2016, når vi kontrollerer for de øvrige forhold.

Når vi i model 2 kontrollerer for variable fra 2016, mindskes

forskellen mellem drenge og piger og bliver insignifikant. I model 2 er

der fortsat en signifikant sammenhæng mellem forældres højeste uddan-

nelse i 2007 og risikabel spilleadfærd i 2016.

Med hensyn til variablerne fra 2016, så ser vi, at sandsynligheden

for fortsat at have en risikabel spilleadfærd i 2016 ikke længere afhænger

af socioøkonomisk status i 2016, målt som uddannelsesniveau og måned-

lig indkomst. Det skyldes blandt andet, at vi har kontrolleret for foræl-

dres højeste uddannelse i 2007. Når unge med en risikabel spilleadfærd,

der får en høj uddannelse, ikke længere har en risikabel spilleadfærd i

2016, kan det muligvis skyldes, at de har en stærkere social baggrund i

form af veluddannede forældre snarere end at det skyldes den høje ud-

dannelse i sig selv. Variablerne for risikoaversion og forestillingen om

gambling som en måde at tjene penge på bliver også insignifikante, når vi

kontrollerer for de øvrige faktorer i model 2.

Til gengæld er der en markant og signifikant sammenhæng mel-

lem livstilfredshed i 2016 og sandsynligheden for fortsat at have en risi-

kabel spilleadfærd i 2016, selv når vi kontrollerer for de øvrige faktorer.

Sandsynligheden for fortsat at have en risikabel spilleadfærd er således 21

procentpoint mindre, hvis man har en livstilfredshed på 9-10, sammen-

lignet med en livstilfredshed på 0-6. Også unge, der angiver, at de almin-

deligvis stoler på folk i 2016, har en mindre sandsynlighed for fortsat at

have en risikabel spilleadfærd. Det skal dog igen bemærkes, at variablerne

for personlighed og livstilfredshed er målt i 2016 og derfor lige så vel kan

være konsekvenser af den fortsat risikable spilleadfærd, som de kan være

skyld i den.

162

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

SAMMENFATNING

I dette kapitel har vi belyst, hvilke faktorer der hænger sammen med, om

de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007, også har en risikabel

spilleadfærd i 2016.

Undersøgelsen viser, at der er en stor forskel mellem drenge og

piger i andelen, der fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016. 24 pct. af

drengene med en risikabel spilleadfærd i 2007 har det fortsat i 2016.

Blandt pigerne er det kun 2 pct.

Der er endvidere en signifikant sammenhæng med uddannelse.

Det er færre af de unge, der fortsat har en risikabel spilleadfærd, hvis de i

2016 er i gang med eller har gennemført en mellemlang eller lang videre-

gående uddannelse. Også blandt de unge, hvor forældrene har en mel-

lemlang eller lang videregående uddannelse, er det signifikant færre, der

fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016.

Endelig hænger de unges egen indkomst sammen med spillead-

færden i 2016. Der er signifikant flere med en fortsat risikabel spillead-

færd i 2016 i den næsthøjeste indkomstgruppe med en månedlig ind-

komst på 20.000-29.999 kr. end i de øvrige indkomstgrupper.

Der er desuden nogle mindre sammenhænge med en række an-

dre faktorer, men ingen af disse sammenhænge er signifikante. Der er

således ingen signifikante forskelle i andelene af unge, der fortsat har en

risikabel spilleadfærd i 2016, med hensyn til alder, etnicitet, civilstand,

om de har hjemmeboende børn, arbejdsmarkedstilknytning, egen vurde-

ring af, hvordan de klarede sig i skolen i 2007, om de boede sammen

med forældre i 2007, og om mindst én forælder var uden for beskæftigel-

se i 2007.

Der er heller ingen signifikante forskelle i andelene af unge, der

fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016 med hensyn til, om de i 2007

gik til en fast fritidsaktivitet, om de dyrkede motion regelmæssigt, om

nogen i familien eller blandt venner jævnligt spillede pengespil, om for-

ældre fulgte med i deres liv, og om de gik til deres forældre med person-

lige problemer.

Til gengæld er der klar sammenhæng mellem, hvor tilfredse de

unge er med deres liv i almindelighed, og om de har spilleproblemer i

2016. Det er kun 6 pct. af de unge, der har markeret en tilfredshed på 9

eller 10 på skalaen fra 0 til 10, som fortsat har en risikabel spilleadfærd i

2016. Blandt de unge med en lavere livstilfredshed er det 24 pct., der

163

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016. Det skal bemærkes, at

spørgsmålet om livstilfredshed er stillet i 2016, så man kan ikke sige no-

get om retningen i denne sammenhæng.

Det er signifikant færre af de unge, der havde prøvet at føle sig

ensomme inden for den seneste måned i 2007, som fortsat har en risika-

bel spilleadfærd i 2016, mens der ikke er signifikante sammenhænge med

de andre faktorer vedrørende psykisk helbred. Der er heller ingen signi-

fikante forskelle i andelene af unge, der fortsat har en risikabel spillead-

færd i 2016, med hensyn til om de i 2007 inden for den seneste måned

havde andre risikofaktorer som at have prøvet at ryge, prøvet at drikke

alkohol, prøvet at ryge hash eller prøvet at begå kriminalitet.

Til gengæld er der en klar signifikant sammenhæng mellem fort-

sat risikabel spilleadfærd i 2016 og opfattelsen af, at gambling er en måde

at tjene penge på, hvis man er dygtig. Der er ligeledes en sammenhæng

mellem fortsat risikabel spilleadfærd i 2016 og de unges grad af risiko-

aversion i 2016, målt ved to forskellige spørgsmål. Det skal også her be-

mærkes, at spørgsmålene om risikoaversion er stillet i 2016, så man kan

ikke sige noget om retningen i denne sammenhæng.

For et enkelt spørgsmål vedrørende personlighedstræk er der en

signifikant sammenhæng med fortsat risikabel spilleadfærd i 2016. Det

gælder spørgsmålet om, hvorvidt man ser sig selv som en person, der

almindeligvis stoler på folk. Unge med høj tillid til andre har i mindre

udstrækning fortsat risikabel spilleadfærd i 2016.

En multivariat analyse viser, at når man kontrollerer for alle de

forskellige faktorer, så er de primære faktorer, der står tilbage, køn og

forældres uddannelse. Når unge med en risikabel spilleadfærd, der får en

høj uddannelse, ikke længere har en risikabel spilleadfærd i 2016, så skyl-

des det således muligvis, at de har en stærkere social baggrund i form af

veluddannede forældre, snarere end at det skyldes den unges høje ud-

dannelse i sig selv.

Den multivariate analyse viser endvidere, at der er en signifikant

sammenhæng mellem livstilfredshed i 2016 og sandsynligheden for fort-

sat at have en risikabel spilleadfærd i 2016, selv når vi kontrollerer for de

øvrige faktorer. Det skal dog igen bemærkes, at livstilfredshed er målt i

2016 og derfor lige så vel kan være en konsekvens af, at den risikable

spilleadfærd er fortsat, som den kan være skyld i det.

164

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

BILAG

165

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

BILAG 1

METODISK DISKUSSION AF FORSKELLE I

RESULTATER MELLEM DANSKE UNDERSØGELSER

Der kan være i hvert fald tre årsager til den store forskel på estimatet af

udbredelsen af pengespil blandt unge i SFI’s undersøgelser og i undersø-

gelsen fra Aalborg Universitet (Kristiansen & Jensen, 2014), som frem-

stillet i tabel 5.7, kapitel 5.

Den første mulighed er, at forskellen skyldes forskellige definiti-

oner på pengespil, hvilket der imidlertid er få tegn på. I begge undersø-

gelser bliver pengespil helt kort beskrevet for de unge som spil, man kan

spille på for at vinde penge. Undersøgelserne har ikke helt de samme

navne for forskellige spiltyper, men dækker overordnet de samme spilty-

per. Den største forskel er med hensyn til svarkategorierne på spørgsmål,

om man har spillet de enkelte spiltyper. Hvor vi anvender simple nej-/ja-

svarkategorier, så anvender undersøgelsen fra Aalborg Universitet al-

drig/har prøvet mindst 1 gang, hvilket dog ikke burde give anledning til

store forskelle.

Den anden mulighed er, at forskellen i estimatet af udbredelsen

af pengespil blandt unge skyldes forskelle i interviewsetting. Hvor vores

besvarelser er indhentet via telefon og web, er spørgeskemaerne i Aal-

borg Universitets undersøgelse uddelt til skoleklasser i skoletiden. Dette

kan have en vis betydning for, hvordan de unge svarer, men det er svært

at forestille sig, at det kan rykke tallene så markant, da der i begge under-

søgelser er tale om individuelle og anonyme besvarelser. Inden for vores

egen undersøgelses rammer kan vi sammenligne telefonbesvarelserne

med webbesvarelserne, og her finder vi ikke store forskelle. I førstnævn-

te gruppe har 23 pct. spillet pengespil inden for seneste år og i sidst-

nævnte gruppe er det 28 pct. Dette er kun en mindre forskel, som endda

blot kan skyldes, at webbesvarelserne er fra den gruppe, som har været

svære at opnå telefonisk kontakt til, og hvor omfanget af risikoadfærd

sandsynligvis vil være højere. Det lader derfor ikke til, at interviewsetting

(i hvert fald ikke telefon vs. web) kan forklare den store forskel i estima-

tet af udbredelsen af pengespil blandt unge.

Den tredje mulighed er, at forskellen skyldes bortfald i forbin-

delse med udvælgelsen af skoler. I undersøgelsen fra Aalborg Universitet

har 24 skoler fra forskellige kommuner deltaget, men hvor mange skoler

der har takket nej, og hvilke skoler der har takket ja, er ikke klart. Hvis

det eksempelvis primært er skoler, der oplever problemer med elevernes

166

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

risikoadfærd, der har valgt at deltage, vil det være et problem for validite-

ten af undersøgelsens resultater. Omvendt kan man dog indvende, at der

ligeledes er et bortfald i vores datamateriale. Der er en del af vores op-

rindelige stikprøve, som vi ikke har kunnet opnå kontakt til, og en del

har nægtet at deltage i undersøgelsen (se kapitel 3). Disse nægtere skyldes

til dels forældre, som ikke har ønsket, at deres børn skulle deltage i un-

dersøgelsen. Såfremt det primært er forældre og respondenter, der ikke

har erfaringer med pengespil, som har ønsket at deltage i undersøgelsen,

så kan det betyde, at vi til en vis grad undervurderer udbredelsen af pen-

gespil.

Præcis hvorfor der er så stor forskel i estimatet af udbredelsen af

pengespil blandt unge i SFI’s undersøgelser og i undersøgelsen fra Aal-

borg Universitet er svært at fastslå, men kan blandt andet skyldes oven-

stående forhold. Vi mener, at vores undersøgelse giver det mest korrekte

billede af udbredelsen af pengespil blandt unge i Danmark. Det baserer

vi primært på, at vi arbejder med en repræsentativ sample af hele popula-

tionen af 12-17-årige, og at vores analyser baserer sig på data, vægtet for

bortfaldsskævheder med hensyn til demografiske og socioøkonomiske

forhold.

167

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

BILAG 2

METODISK DISKUSSION AF SPØRGEMÅDE I DEN

DANSKE VERSION AF DSM-IV-MR-J

Som det er fremgået af rapportens kapitel 3, så adskiller vores danske

version af DSM-IV-MR-J sig lidt fra den originale version (Fisher, 2000),

da vi har stillet næstsidste spørgsmål som ét samlet spørgsmål i stedet for

som tre separate spørgsmål, og vi har stillet sidste spørgsmål som ét sam-

let spørgsmål i stedet for som to separate spørgsmål. Ved at stille disse

spørgsmål som separate spørgsmål er det muligt, at man får lidt flere po-

sitive svar, da respondenterne får mulighed for at forholde sig til de en-

kelte forhold enkeltvist. Det kan betyde, at vi undervurderer omfanget af

unge med risikabel eller problematisk spilleadfærd.

Vi vurderer imidlertid ikke, at denne forskel i spørgemåde har

haft betydning for det overordnede estimat af andelen af unge med risi-

kabel og problematisk spilleadfærd. Til grund for det lægger vi blandt

andet en sammenligning med en engelsk undersøgelse fra 2015, som er

den undersøgelse med DSM-IV-MR-J, der ligner vores undersøgelse

mest med hensyn til andelen af unge, der har risikabel og problematisk

spilleadfærd. Andelen af unge, som scorer point på hvert af DSM-IV-

MR-J-spørgsmålene, er også meget tilsvarende i de to lande (se bilagsta-

bel B3.1). Det gælder også i de to sidste spørgsmål, hvor den engelske

undersøgelse finder hhv. 1,6 pct. og 0,8 pct., der scorer point, mens vi

finder hhv. 1,1 pct. og 0,9 pct. Der er således ingen nævneværdig forskel

på andelene, der scorer point, selvom den engelske undersøgelse har stil-

let flere separate spørgsmål, mens vi har stillet to samlede spørgsmål.

Skulle forskellen i spørgemåde imidlertid betyde en underrap-

portering på de to sidste spørgsmål, så har det ingen stor betydning for

det overordnede estimat af andelen af unge med risikabel og problema-

tisk spilleadfærd. Selv hvis vi forestiller os, at det samlede bidrag for de

to sidste spørgsmål skal være dobbelt så stort som tilfældet er, så vil det

blot betyde, at antallet af unge med risikabel og problematisk spillead-

færd er hhv. 1,55 pct. og 0,50 pct., hvilket kun er lidt større andele end

de 1,22 pct. og 0,34 pct., som vi finder. Disse tal er fundet ved at udreg-

ne andelen med risikabel og problematisk spilleadfærd hhv. med og uden

inklusion af de to sidste spørgsmål. Forskellen på disse to udregninger

svarer til bidraget fra de to sidste spørgsmål, som så er fordoblet og lagt

til udregningen uden inklusion af de to sidste spørgsmål.

168

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

BILAG 3

BILAGSTABELLER OG -FIGURER

BILAGSTABEL B3.1

Andelen af 12-17-årige (Danmark) og 12-15-årige (England), der har scoret

point på hvert af DSM-IV-MR-J-spørgsmålene om risikabel og problematisk

spilleadfærd. Procent.

Danmark

2016

(n = 3.544)

Hvor ofte har du tænkt på at spille om penge eller planlagt at

spille om penge i løbet af det seneste år?

Har du i løbet af det seneste år følt behov for at spille med større

og større pengebeløb for at opnå den følelse af spænding, du

ønsker?

Har du på noget tidspunkt i løbet af det seneste år brugt

mange

flere penge, end du havde planlagt, på pengespil?

Har du i løbet af det seneste år haft det dårligt eller følt, at du ikke

kunne holde det ud, når du har forsøgt at spille mindre eller helt

at holde op med at spille om penge?

Hvor ofte har du i løbet af det seneste år spillet om penge som en

hjælp til at flygte fra problemer, eller når du havde det dårligt?

Er du i løbet af det seneste år, efter at have tabt penge på spil,

vendt tilbage til spillestedet senere for at forsøge at vinde de

tabte penge tilbage?

Har din spilleadfærd i løbet af det seneste år været årsag til: løgne

over for din familie?

Har du i løbet af det seneste år på noget tidspunkt

uden tilladelse

taget penge fra følgende for at bruge dem på spil: penge bereg-

net til skolemad eller transport? Penge fra din familie? Penge

fra personer uden for din familie?

Har din spilleadfærd i løbet af det seneste år været årsag til:

skænderier med familie, venner eller andre? At du er blevet væk

fra skole?

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger samt Ipsos MORI, 2015.

England

2015

(n = 2.273)

1,2

1,9

3,2

0,3

1,1

0,5

0,6

0,3

0,8

1,1

1,2

0,5

1,1

1,6

0,9

0,8

169

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

BILAGSFIGUR B3.1

12-13-årige unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt

efter uddannelses- og beskæftigelsesforløb. 2007 til 2013. Procent.

12-13-årige med en risikabel spilleadfærd i 2007 (n = 62):

100

Procent

2007

12-13 år

2008

13-14 år

Grundskole

MVU/LVU

Uoplyst

2009

14-15 år

2010

15-16 år

2011

16-17 år

2012

17-18 år

2013

18-19 år

Gymnasial

I beskæftigelse

Erhvervsfaglig/KVU

Udenfor

12-13-årige uden en risikabel spilleadfærd i 2007 (n = 66):

100

Procent

2007

12-13 år

2008

13-14 år

Grundskole

MVU/LVU

Uoplyst

Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik samt surveyoplysninger.

2009

14-15 år

2010

15-16 år

2011

16-17 år

2012

17-18 år

2013

18-19 år

Gymnasial

I beskæftigelse

Erhvervsfaglig/KVU

Udenfor

170

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

BILAGSFIGUR B3.2

14-15-årige unge hhv. med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007, fordelt

efter uddannelses- og beskæftigelsesforløb. 2007 til 2013. Procent.

14-15-årige med en risikabel spilleadfærd i 2007 (n = 105):

100

Procent

2007

14-15 år

2008

15-16 år

Grundskole

MVU/LVU

Uoplyst

2009

16-17 år

2010

17-18 år

2011

18-19 år

2012

19-20 år

2013

20-21 år

Gymnasial

I beskæftigelse

Erhvervsfaglig/KVU

Udenfor

14-15-årige uden en risikabel spilleadfærd i 2007 (n = 102):

100

Procent

2007

14-15 år

2008

15-16 år

Grundskole

MVU/LVU

Uoplyst

Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik samt surveyoplysninger.

2009

16-17 år

2010

17-18 år

2011

18-19 år

2012

19-20 år

2013

20-21 år

Gymnasial

I beskæftigelse

Erhvervsfaglig/KVU

Udenfor

171

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

BILAGSBOKS B3.1

Spørgsmål om kontrol over de ting, der sker i ens liv.

Nu kommer der en række udsagn om, hvor meget kontrol man har over de ting, der sker i

ens liv. Du bedes vælge det udsagn, som du er mest enig i. Der er ikke nogen rigtige eller

forkerte svar. Er du i tvivl om, hvilket af de to udsagn du skal vælge, så vælg det, du er

mest overbevist om er sandt.

Spørgsmål 1: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

•

Hvad der sker dig, er du selv skyld i (1 point).

Nogle gange føler du, at du ikke har nogen kontrol over, i hvilken retning dit liv går (0

point).

Når du laver planer, er du næsten altid sikker på, at du kan få dem til at virke (1 point).

Det er ikke altid klogt at planlægge langt frem, fordi mange ting viser sig at være et

spørgsmål om held (0 point).

I dit tilfælde har det at få, hvad du vil have, lidt eller intet at gøre med held (1 point).

I mange tilfælde kan man lige så godt beslutte sig for, hvad man skal gøre, ved at slå

plat og krone (0 point).

Du føler mange gange, at du kun har lidt indflydelse på de ting, der sker dig (0 point).

Det er umuligt for dig at tro, at chance eller held spiller en vigtig rolle i dit liv (1 point).

Spørgsmål 2: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

•

Spørgsmål 3: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

•

Spørgsmål 4: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

•

172

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

LITTERATUR

Bonke, J. & K. Borregaard (2006):

Ludomani i Danmark. Udbredelsen af pen-

gespil og problemspillere.

København: Socialforskningsinstituttet.

Brunborg, G.S., M.B. Hansen & L.R. Frøyland (2013):

Pengespill og data-

spill. Endringer over to år blant ungdommer i Norge.

Oslo: NOVA –

Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring.

Castrén, S., M. Grainger, T. Lahti, H. Alho & A. Salonen (2015): “At-risk

and problem gambling among adolescents: a convenience sam-

ple of first-year junior high school students in Finland”.

Substance

Abuse Treatment, Prevention, and Policy,

10(1).

Derevensky, J.L., A. Sklar, R. Gupta, C. Messerlian, M. Laroche, & S.

Mansour (2007): “The effects of gambling advertisements on

child and adolescent gambling attitudes and behaviors”.

Report

prepared for the Fonds de recherche en santé du Québec (FRSQ), Quebec.

Derevensky, J. L., & R. Gupta (2000): “Prevalence estimates of adoles-

cent gambling: A comparison of the SOGS-RA, DSM-IV-J, and

the GA 20 questions”.

Journal of gambling studies,

16(2-3), s. 227-

251.

Fisher, S. (2000): “Developing the DSM-IV-DSM-IV criteria to identify

adolescent problem gambling in non-clinical populations”.

Jour-

nal of gambling studies,

16(2-3), s. 253-273.

173

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Fisher, S. (1992): “Measuring pathological gambling in children: The case

of fruit machines in the UK”.

Journal of gambling studies,

8(3), s.

263-285.

Fridberg, T. & J.F. Birkelund (2016):

Pengespil og spilleproblemer i Danmark

2005-2016.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Frøyland, L.R., M.B. Hansen, M.A. Sletten, L. Torgersen & T. von Soest

(2010):

Uskyldig moro? Pengespill og dataspill blant norske ungdommer.

Oslo: NOVA – Norsk institutt for forskning om oppvekst, vel-

ferd og aldring.

Gerstein, D., J. Hoffmann, C. Larison, L. Engleman, A. Murphy, A.

Palmer, L. Chuchro, M. Toce, R. Johnson, T. Buie & M.A. Hill

(1999):

Gambling impact and behavior study. Report to the National

Gambling Impact Study Commission.

Chicago: National Opinion Re-

search Center at the University of Chicago.

Ipsos MORI (2015):

The Prevalence of Underage Gambling. A research study

among 11-15 year olds on behalf of the gambling commission.

London:

Ipsos MORI.

Kristiansen, S.G. & S.M. Jensen (2014): "Prevalence and correlates of

problematic gambling among Danish adolescents."

International

Journal of Social Welfare,

23(1), s. 89-99.

Ladouceur, R., C. Bouchard, N. Rhéaume, C. Jacques, F. Ferland, J. Le-

blond & M. Walker (2000): “Is the SOGS an accurate measure

of pathological gambling among children, adolescents and

adults?”

Journal of gambling studies,

16(1), s. 1-24.

Nielsen C. & J. Heidemann (2008):

Pengespil blandt unge. En rapport om unge

12-17-åriges spillevaner.

København: SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd.

Olason, D.T., E. Kristjansdottir, H. Einarsdottir, H. Haraldsson, G.

Bjarnason & J.L. Derevensky (2011): “Internet gambling and

problem gambling among 13 to 18 year old adolescents in Ice-

land.”

International Journal of Mental Health and Addiction,

9(3), s.

257-263.

Olason, D.T., K. Sigurdardottir & J. Smari (2005): “Prevalence Estimates

of Gambling Participation and Problem Gambling among 16–

18-year-old Students in Iceland: A Comparison of the SOGS-

RA and DSM-IV-MR-J”.

Journal of Gambling Studies,

22(1), s. 23-

39.

174

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Pallesen, S., H. Molde, R.A. Mentzoni, D. Hanss & A.M. Morken (2016):

Omfang av penge- og dataspillproblemer i Norge 2015.

Bergen: Univer-

sitetet i Bergen, Institutt for samfunnspsykologi.

Rammstedt, B. & O.P. John (2007): "Measuring personality in one mi-

nute or less: A 10-item short version of the Big Five Inventory

in English and German."

Journal of research in Personality,

41(1), s.

203-212.

Spillemyndigheden (2016):

Årsberetning 2015.

Spillemyndigheden (2015):

Årsberetning 2014.

Winters, K.C., R.D. Stinchfield, A. Botzet & W.S. Slutske (2005): "Path-

ways of youth gambling problem severity”.

Psychology of Addictive

Behaviors,

19(1), s. 104-107.

Winters, K.C., R.D. Stinchfield & J. Fulkerson (1993): “Toward the de-

velopment of an adolescent gambling problem severity scale.”

Journal of gambling studies,

9(1), s. 63-84.

175

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Nogle

rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af

listen nedenfor.

15:01

Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. Andersen:

An-

bragte børn og unges trivsel 2014.

122 sider. ISBN: 978-87-7119-276-

6. e-ISBN: 978-87-7119-277-3. Pris: 120,00 kr.

Benjaminsen, L., T. Dyrvig & T. Gliese:

Livet på hjemløseboformer.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-278-0. e-ISBN: 978-87-7119- 279-

7. Pris: 140,00 kr.

Gorinas, C. & V. Jakobsen:

Indvandreres og efterkommeres placering på

det danske arbejdsmarked.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-280-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 281-0. Pris: 170,00 kr.

Niss, N.K., A. Kierkgaard, A.-K. Højen-Sørensen & A.Aa. Han-

sen:

Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. En

analyse af barrierer for frontpersonalet.

145 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-282-7. Netpublikation

15:02

15:03

15:04

177

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

Bengtsson, S., A.L. Rasmussen & S. Gregersen:

Metoder i botilbud.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-283-4. e-ISBN: 978-87-7119- 284-

1. Pris: 200,00 kr.

15:06 Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse. Udviklingen

mellem 2002 og 2014.

240 sider. ISBN: 978-87-7119-285-8. e-

ISBN: 978-87-7119- 286-5. Pris: 240,00 kr.

15:07 Dietrichson, J., M. Bøg, T. Filges & A.-M.K. Jørgensen.

Skoleret-

tede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund.

144 sider.

ISBN: 978-87-7119-287-2. e-ISBN: 978-87-7119-288-9. Pris:

140,00 kr.

15:08 Østergaard, S.V., A.B. Steensgaard, A.T. Hansen, S. Henze-

Pedersen & J. Østergaard:

På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke

faktorer i barndommen gør en forskel?

100 sider. e-ISBN: 978-87-

7119- 289-6. Netpublikation.

15:09 Keilow, M. & A. Holm:

Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og

-holdninger. Baselinedata fra evaluering af folkeskolereformen.

56 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-290-2. Netpublikation.

15:10 Albæk, K., H.B. Bach, R. Bille, B.K. Graversen, H. Holt, S. Jen-

sen & A.B. Jonassen:

Evaluering af mentorordningen.

144 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-291-9. Netpublikation.

15:12 Christensen, E. & S. Baviskar:

Unge i Grønland. Med fokus på sek-

sualitet og seksuelle overgreb.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-293-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 294-0. Pris: 120,00 kr.

15:13 Christensen, E. & S. Baviskar:

Kalaallit nunaanni inuusuttut.

Kinguaassiuutinut tunngasut kinguaasiuutitigullu innarliisarnerit

qitiunneqarlutik.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-295-7. e-ISBN:

978-87-7119-296-4. Pris: 140,00 kr.

15:14 Rangvid, B.S., V.M. Jensen & S.S. Nielsen.

Forberedende tilbud og

overgang til ungdomsuddannelse.

99 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 297-

1. Netpublikation.

15:15 Amilon, A. (red.): Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller.

288 sider. ISBN: 978-87-7119-304-6. e-ISBN: 978-87-7119- 300-

8. Pris: 280,00 kr.

15:16 Amilon, A.:

Evaluering af lokale initiativer for førtidspensionister.

sider. e-ISBN: 978-87-7119- 301-5. Netpublikation

15:17: Jakobsen, V.:

Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grund-

skolen. En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

15:05

178

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

15:18

15:19

15:20

15:21

15:22

15:23

15:24

15:25

15:26

15:27

15:28

lande og etniske danskere.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-305-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 306-0. Pris: 140,00 kr.

Christensen, G., A.G. Jeppesen, A.A. Kjær & K. Markwardt:

Udsættelser af lejere – Udvikling og benchmarking. Lejere berørt af foged-

sager og udsættelser i perioden 2007-13.

178 sider, e-ISBN: 978-87-

7119-307-7. Netpublikation

Christensen, C.P. & C. Scavenius:

Et felteksperiment med Kærlighed i

Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-

lignende vanskeligheder.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-308-4. e-ISBN:

978-87-7119- 309-1. Pris: 90,00 kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse i 2014. Regi-

onale forskelle.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-310-7. e-ISBN: 978-

87-7119- 311-4. Pris: 90,00 kr.

Nielsen, C.P., M.D. Munk, M.T. Jensen, K. Karmsteen & A.-

M.K. Jørgensen:

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser.

En forskningskortlægning.

168 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 312-1.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H. & C.J. de Montgomery:

Børn i lavindkomstfamilier.

105 sider. e-ISBN: 978-87-7119-313-8. Netpublikation.

Wendt, R.E. & A.-M.K. Jørgensen:

Forskningskortlægning, kvalitets-

vurdering og analyse af udviklingen i skandinavisk dagtilbudsforskning for

0-6-årige i året 2013.

98 sider. E-ISBN:978-87-7119-314-5. Net-

publikation.

Termansen, T., T. Dyrvig, N.K. Niss & J.H. Pejtersen:

Unge i

misbrugsbehandling.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-315-2. e-ISBN:

978-87-7119- 316-9. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E.:

Det har vi lært af NAKUUSA.

56 sider. e-ISBN:

978-87-7119-317-6. Netpublikation.

Christensen, E.:

Nakuusamit makku ilikkarpavut. NAKuusap

meeqqanut isummersorfiani ilaasortanik apersuineq.

62 sider. e-ISBN:

978-87-7119-318-3. Netpublikation.

Keilow, M. & A. Holm:

Skalaer til måling af elevtrivsel på erhvervsud-

dannelserne. En analyse af data fra tidligere trivselsmålinger. Bidrag til

Undervisningsministeriets udvikling af elevtrivselsmålinger på erhvervsud-

dannelserne.

92 sider. e-ISBN: 978-87-7119-319-0. Netpublikation.

Andersen, D. & B.S. Rangvid:

Skoleudvikling med fokus på sprog i al

undervisning. Implementering og elevresultater af udviklingsprogram til

179

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

15:29

15:30

styrkelse af tosprogede elevers faglighed i de 2 første år.

116 sider. e-ISBN:

978-87-7119- 320-6. Netpublikation.

Baviskar, S:

Grønlændere i Danmark. En registerbaseret kortlægning.

102 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 321-3. Netpublikation.

Siren, A., R.N. Brunner & R.C.H. Jørgensen:

”Øvelse gør mester”

15:31

15:32

15:33

15:34

15:35

15:36

15:37

15:38

15:39

322-0. Netpublikation.

Holt, H., M. Larsen, H.B. Bach & S. Jensen:

Borgere I fleksjob efter

reformen.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-323-7. e-ISBN: 978-87-

7119- 324-4. Pris: 200,00 kr.

Keilow, M., M. Friis-Hansen, R.M. Kristensen & A. Holm:

Ef-

fekter af klasseledelse på elevers læring og trivsel.

176 sider. ISBN: 978-

87-7119-325-1. e-ISBN: 978-87-7119-326-8. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E:

3-5 år efter ophold i Mælkebøtten – en opfølgning af 26

børn og unge.

64 sider. ISBN: 978-87-7119-327-5. e-ISBN: 978-87-

7119-328-2. Pris: 60,00 kr.

Christensen, E:

Meeqqanik inuusuttunillu 26-nik malinnaaqqinneq -

Mælkebøttenimit nuunnerinit ukiut 3-5 kingorna.

64 sider. ISBN: 978-

87-7119-329-9. e-ISBN: 978-87-7119- 330-5. Pris: 60,00 kr.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:

Hjemløshed i Danmark 2015.

National kortlægning.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-333-6. e-ISBN:

978-87-7119-334-3. Pris: 200,00 kr.

Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt:

Folke-

skolereformen. Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.

137 sider.

E-ISBN: 978-87-7119-335-0. Netpublikation.

Jensen, M.T., K. Karmsteen, A.-M.K. Jørgensen & S.B. Rayce:

Psychosocial Function and Health in Veteran Families - A Gap Map of

Publications within the Field.

220 sider. e-ISBN: 978-87-7119-336-7.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H:

En god start – betydningen af alder ved skolestart for

barnets udvikling.

83 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 337-4. Netpubli-

kation.

Mehlsen, L., H. Holt, H.B. Bach & C. Törnfeldt:

Ressourceforløb.

Koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer.

108 sider. ISBN:

978-87-7119-338-1. Pris: 200,00 kr.

i Næstved Kommune. Evaluering af livskvalitet i forbindelse med et

rehabiliteringsforløb på plejecentre

. 71 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

180

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

15:40

15:41

15:42

15:43

15:44

15:45

15:46

16:01

16:02

16:03

Kjer, M.G., S. Baviskar & S.C. Winter:

Skoleledelse I folkeskolere-

formens første år. En kortlægning.

140 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

340-4. Netpublikation.

Benjaminsen, L., S.B. Andrade, D. Andersen, M.H. Enemark &

J.F. Birkelund:

Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark.

En registerbaseret kortlægning.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-341-1.

e-ISBN: 978-87-7119- 342-8. Pris: 330,00 kr.

Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen & T.T.

Bengtsson:

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – del II. Rap-

port fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i

1995.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-343-5. e-ISBN: 978-87-

7119- 344-2. Pris: 120,00 kr.

Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge.

129 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-345-9. Netpublikation.

Jakobsen, V., M. Larsen & S. Jensen:

Virksomheders sociale engage-

ment. Årbog 2015.

272 sider. ISBN: 978-87-7119-346-6. e-ISBN:

978-87-7119- 347-3. Pris: 270,00 kr.

Christensen, G., R.C.H. Jørgensen & M.R. Larsen:

Erfaringer med

at ændre socialt mix i udsatte boligområder. Evaluering af brugen af anvis-

nings- og udlejningsredskaber som led i Landsbyggefondens 2006-10-midler.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-348-0. e-ISBN: 978-87-7119- 349-

7. Pris: 200,00 kr.

Mehlsen, L., M.T. Jensen, A.-M.K. Jørgensen, R.E. Wendt & G.

Christensen:

Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kri-

minalitet. En systematisk forskningsoversigt, nr. 1 af 4.

112 sider. ISBN:

978-87-7119-350-3. e-ISBN: 978-87-7119- 351-0. Pris: 110,00 kr.

Skårhøj, A., A.-K. Højen-Sørensen, K. Karmsteen, H. Oldrup &

J.H. Pejtersen:

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire

efterværnsinitiativer under efterværnspakken.

160 sider. ISBN: 978-87-

7119-352-7. e-ISBN: 978-87-7119-

353-4.

Pris: 160,00 kr.

Andersen, D., M.B. Holtet, L. Weisbjerg & L.L. Eriksen:

Alko-

holbehandling til socialt udsatte borgere. Systemets tilbud i borgerperspektiv.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-354-1. e-ISBN: 978-87-7119-355-

8. Pris: 170,00 kr.

Baviskar, S., M.N. Christoffersen, K. Karmsteen, H. Hansen, M.

Leth-Espensen, A. Christensen & J. Brauner:

Kontinuitet i anbrin-

181

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

16:04

16:05

16:06

16:07

16:08

16:09

16:10

16:11

16:12

16:13

gelser. Evaluering af lovændringer under Barnets reform, delrapport 1.

128

sider. e-ISBN: 978-87-7119-356-5. Netpublikation.

Niss, N.K., K.I. Dannesboe, C.P. Nielsen & C.P. Christensen:

Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune.

132 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-357-2. Netpublikation.

Benjaminsen, L., M.H. Holm & J.F. Birkelund:

Fattigdom og afsavn.

Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-358-9. e-ISBN: 978-87-7119-359-

6. Pris: 320 kr.

Keilow; M., M. Friis-Hansen, S. Henze-Pedersen & S. Ravn:

In-

klusionsindsatser i folkeskolen. Resultater fra to lodtrækningsforsøg.

128

sider. ISBN: 978-87-7119-361-9. e-ISBN: 978-87-7119-362-6.

Pris: 130 kr.

Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen ”Forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge”. Projekt ”Øget udbytte” på Jule-

mærkehjemmene.

130 sider. e-ISBN: 978-87-7119-363-3. Netpubli-

kation.

Andersen, D, K. Markwardt, L.B. Larsen & M.A. Svendsen:

Vel-

færdsteknologi i plejeboliger. Borger, medarbejder og økonomisk perspektiv.

200 sider. e-ISBN: 978-87-7119-364-0. Netpublikation.

Amilon, A & A.G. Jeppesen:

Økonomisk udsatte pensionister. Levevil-

kår blandt økonomisk dårligt stillede pensionister.

98 sider. ISBN: 978-

87-7119-365-7. e-ISBN: 978-87-7119-366-4. Pris: 100 kr.

Bille, R.:

Implementering af beskæftigelsespolitik i Danmark.

102 sider.

e-ISBN: 978-87-7119-369-5. Netpublikation.

Bach, H.B., L. Mehlsen & J. Høgelund.:

Evidens om effekten af ind-

satser for ledige seniorer.

62 sider. e-ISBN: 978-87-7119-370-1. Net-

publikation.

Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at forbedre børns skolegang og uddannelse

og voksnes arbejdsmarkedsparathed. En systematisk forskningsoversigt, nr.

2 og 3 af 4.

172 sider. ISBN: 978-87-7119-371-8. e-ISBN: 978-87-

7119-372-5. Pris 170 kr.

Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at øge børns trivsel og forbedre forældres

kompetencer. En systematisk forskningsoversigt, nr. 4 af 4.

134 sider.

ISBN: 978-87-7119-373-2. e-ISBN: 978-87-7119-374-9. Pris: 130

kr.

182

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

16:14

16:15

16:16

16:17

16:18

16:19

16:20

16:21

16:23

16:25

16:26

Højen-Sørensen, A.-K., L. J. Kristiansen, A.-M.K. Jørgensen &

R.E. Wendt:

Kortlægning, kvalitetsvurdering og analyse af udviklingen i

skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2014.

107 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-375-6. Netpublikation.

Larsen, M., H. Holt, M.R. Larsen:

Et kønsopdelt arbejdsmarked.

Udviklingstræk, konsekvenser og forklaringer.

170 sider. ISBN: 978-

87-7119-376-3. e-ISBN: 978-87-7119-377-0. Pris: 170 kr.

Oldrup, H., M.N. Christoffersen, I.L. Kristiansen, S.V. Øster-

gaard:

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.

256 sider. ISBN: 978-87-7119-378-7. e-ISBN: 978-87-7119-379-

4. Pris: 250,00 kr.

Oldrup, H., S. Frederiksen, S. Henze-Pedersen & R.F. Olsen:

Indsat far udsat barn. Hverdagsliv og trivsel blandt børn af fængslede.

140

sider. e-ISBN: 978-87-7119-380-0. Netpublikation.

Thomsen, J.-P. (red):

Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.

Årgang 95 – Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.

288 sider. ISBN:

978-87-7119-383-1. e-ISBN: 978-87-7119-384-8. Pris: 290,00 kr.

Hansen, H, C.P. Christensen & T. Termansen:

Evaluering af Feed-

back-Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter.

77 si-

der. e-ISBN: 978-87-7119-385-5. Netpublikation.

Højen-Sørensen, A.-K., K.S. Kohl, K.M.V. Dahl, H. Oldrup &

J.H. Pejtersen:

Lige Muligheder – Udsatte børn og unge. Afsluttende eva-

luering.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-386-2. e-ISBN: 978-87-

7119-387-9. Pris: 180,00 kr.

Bagger, S., K.S. Kohl, M.T. Strande & K. Karmsteen:

Anbragte

børns skolegang på intern skole.

89 sider. e-ISBN: 978-87-7119-388-6.

Netpublikation.

Fridberg, T & J.F. Birkeund:

Pengespil og spilleproblemer i Danmark

2005-2016.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-390-9. e-ISBN: 978-

87-7119-391-6. Pris: 180,00 kr.

Karmsteen, K., C.J.de Montegomery & J.H. Pejtersen:

Anbragte

unges overgang til voksenlivet II. Kvantitativ evaluering af to efterværnsiniti-

ativer under efterværnspakken.

80 sider. ISBN: 978-87-7119-393-0.

e-ISBN: 978-87-7119-394-7. Pris 80,00 kr.

Jensen, D.C., M.J. Pedersen, J.H. Pejtersen & A. Amilon:

Ind-

kredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde.

128 sider.

ISBN: 978-87-7119-395-4. e-ISBN: 978-87-7119-396-1. Pris:

130,00 kr.

183

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 75: SFI´s (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) rapport om Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016, fra skatteministeren

16:27

16:28

16:29

16:30

16:31

16:33

16:35

Jakobsen, V. & M.R. Larsen:

Boligsociale indsatser og huslejestøtte. En

effektevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje.

172 sider.

ISBN: 978-87-7119-397-8. e-ISBN: 978-87-7119-398-5. Pris:

170,00 kr.

Henze-Pedersen, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund & C.P. Niel-

sen: Inklusion – set i et elevperspektiv. En kvalitativ analyse. 144

sider. e-ISBN: 978-87-7119-403-6. Netpublikation.

Nielsen, C.P. & B.S. Rangvid:

Inklusion i folkeskolen. Sammenfatning

af resultaterne fra Inklusionspanelet.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-

404-3. e-ISBN: 978-87-7119-405-0. Pris 130,00 kr.

Siren, A., M. Bjerre, H.B. Nørregård, N.K. Niss & H.H. Laurit-

zen:

Forebyggelse på ældrerådet. Evaluering af forebyggelse af fysisk, social

og psykisk mistrivsel blandt ældre borgere.

160 sider. ISBN: 978-87-

7119-406-7. e-ISBN: 978-87-7119-407-4. 160,00 kr.

Olsen, R.F., K.M.V. Dahl & M.H. Poulsen:

På vej mod ungdoms-

kriminalitet. Hvilke faktorer gør en forskel i ungdommen?

116 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-408-1. Netpublikation.

Henze-Pedersen, S., K.S. Kohl, H. Oldrup & J.H. Pejtersen:

Im-

plementering af Multifunc. Et behandlingsprogram til unge med svære ad-

færdsvanskeligheder.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-413-5. e-ISBN:

978-87-7119-414-2. Pris 180,00 kr.

Fridberg, T. & J.F. Birkelund:

Pengespil blandt unge i Danmark

2007-2016. En undersøgelse af 12-17-åriges spil om penge og risikable

spilleadfærd.

192 sider. ISBN: 978-87-7119-416-6. e-ISBN: 978-

87-7119-417-3. Pris 190,00 kr.

184

peNgeSpIl blANDT uNge I DANMArk

2007-2016

en UnDeRSØgelSe AF 12-17-ÅRigeS SPil OM Penge Og RiSikAble SPilleADFÆRD

Det danske spillemarked har ændret sig kraftigt i de seneste år. Reglerne for pengespil, som fx væddemål,

onlinekasino og kortspil, blev liberaliseret i 2012, der er kommet mange flere udbydere på markedet, og ad-

gangen til internettet har gjort det nemmere at benytte sig af de mange muligheder for at spille om penge.

Denne rapport belyser udviklingen i unges spilleadfærd fra 2007 til 2016. Rapporten analyserer både den

generelle udbredelse af pengespil blandt 12-17-årige, og beskriver udviklingen for unge, der har risikabel spil-

leadfærd. Rapporten indeholder også en analyse af, hvordan det er gået unge, der i 2007 havde en risikabel

spilleadfærd.

Undersøgelsen viser, at selv om udbuddet af pengespil er blevet større, så spiller færre unge om penge i

2016 end i 2007. Den viser desuden, at der ikke er flere unge, der er i risiko for at få problemer med pengespil.

Undersøgelsen er finansieret af Skatteministeriet.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

16:35

ISSN: 1396-1810