Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 72
Offentligt
1705106_0001.png
16. december 2016
J.nr. 16-1729726
Resumé af forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven
og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveaf-
giften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder)
Lovforslaget udmønter aftalen om nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generations-
skifte indgået af V-regeringen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti som led i aftalen om finansloven for 2016.
Forslaget indebærer, at bo- og gaveafgiften nedsættes gradvist fra 15 pct. til 5 pct.
frem mod 2020 ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Herved sikres en
markant forbedring af vilkårene ved generationsskifte af familieejede virksomheder.
Det vil bidrage til at sikre de ca. 300.000 arbejdspladser i familieejede virksomheder,
der bliver berørt af de kommende generationsskifter i danske virksomheder. Frem mod
2025 er det regeringens ambition at tage det sidste skridt, så der ved overdragelse af en
virksomhed slet ikke skal betales bo- og gaveafgift eller overdragelsesafgift.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
Nedsættelse af bo- og gaveafgiften
ved generationsskifte af familieejede virksom-
heder (personligt ejede virksomheder og selskaber).
Afgiftsnedsættelsen omfatter
overdragelse til nære familiemedlemmer.
Er over-
drageren barnløs, omfattes også overdragelser til søskende og søskendes børn.
Betingelserne for overdragelse med
skattemæssig succession
skal være opfyldt.
Ejertid og aktiv deltagelse.
Overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1
år forud for overdragelsen. Erhververen skal opretholde ejerskabet til virksomhe-
den i mindst 3 år efter overdragelsen. Desuden skal overdrageren eller dennes
nærtstående, fx forældre, forud for overdragelsen have deltaget aktivt i virksom-
heden.
Pengetankreglen justeres,
så ubebyggede grunde mv. anses for passiv kapitalan-
bringelse, og fritagelsen for selskaber, der driver næring med køb og salg af ak-
tier mv., forbeholdes selskaber underlagt offentligt tilsyn.
Fristen for
behandling af gaveanmeldelser
præciseres, så den faktiske sagsbe-
handlingstid i SKAT maksimalt kan udgøre 6 måneder.
For at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til
værdiansættelsen ved generationsskifte vil det endvidere i Den juridiske vejledning
blive tydeliggjort, at det er SKAT, der skal godtgøre, at aktie- og goodwillcirkulærer-
ne ikke vil give et retvisende udtryk for handelsværdien.
Nedsættelsen af bo- og gaveafgiften foreslås tillagt virkning fra 1. januar 2016. De
øvrige elementer foreslås at træde i kraft 1. april 2017. Forslaget skønnes at medføre et
mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 200 mio. kr. i 2016 stigende til ca.
1.000 mio. kr.