Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 63
Offentligt
Skatteministeriet
J. nr. 16-1692470
Forslag
til
Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter
(Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering
af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.)
§1
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret ved § 6 i
lov nr. 1574 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 11 i lov nr. 652 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6, stk. 2, 8.-10. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør procenten 11,15. For indkomståret 2019 udgør procenten
12,18. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,19. For indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,20.«
2.
§ 6, stk. 2, 14.
og
15. pkt.,
der bliver 15. og 16. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør procenten 4,15. For indkomståret 2019 udgør procenten 4,18.
For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 4,19. For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 4,20.«
3.
I
§ 19, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »2.-4. pkt.« til: »2.-6. pkt.«
4.
§ 19, stk. 1, 3.-4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgør procenten
52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 52,06. For indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten 52,07.«
§2
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
2
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 944 af 5. august 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »2.-7. pkt.« til: »2.-16. pkt.«
2.
§ 1, stk. 1, 5.-7. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør beløbet 765 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 630 kr. For
indkomståret 2020 udgør beløbet 600 kr. For indkomståret 2021 udgør beløbet 595 kr. For
indkomståret 2022 udgør beløbet 550 kr. For indkomståret 2023 udgør beløbet 545 kr. For
indkomståret 2024 udgør beløbet 535 kr. For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør
beløbet 525 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
lov om social pension, eller modtager eller får forskud på førtidspension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., ydes
kompensation med det beløb, der er anført i 14.-16. pkt. For indkomståret 2018 udgør beløbet 930
kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 900 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 875 kr.«
3.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »2.-5. pkt.« til: »2.-13. pkt.«
4.
§ 1, stk. 2, 3.-5. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2017 udgør beløbet 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For indkomståret
2018 udgør beløbet 175 kr. pr. barn, dog maksimalt 350 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet
145 kr. pr. barn, dog maksimalt 290 kr. For indkomståret 2020 udgør beløbet 140 kr. pr. barn, dog
maksimalt 280 kr. For indkomståret 2021 udgør beløbet 135 kr. pr. barn, dog maksimalt 270 kr. For
indkomstårene 2022-2024 udgør beløbet 125 kr. pr. barn, dog maksimalt 250 kr. For indkomståret
2025 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. For
personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, eller modtager eller får forskud på førtidspension efter lov om social pension eller lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., ydes kompensation
med det beløb, der er anført i 11.-13. pkt. For indkomståret 2018 udgør beløbet 215 kr. pr. barn, dog
maksimalt 430 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 210 kr. pr. barn, dog maksimalt 420 kr. For
indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400
kr.«
5.
I
§ 1, stk. 3,
ændres »betingelsen i stk. 2, nr. 1,« til: »opholdsbetingelsen i stk. 2, 1. pkt.,«.
6.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »2.-7. pkt.« til: »2.-16. pkt.«
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
3
7.
§ 2, stk. 2, 5.-7. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør beløbet 10.200 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 8.400 kr.
For indkomståret 2020 udgør beløbet 8.000 kr. For indkomståret 2021 udgør beløbet 7.933 kr. For
indkomståret 2022 udgør beløbet 7.333 kr. For indkomståret 2023 udgør beløbet 7.267 kr. For
indkomståret 2024 udgør beløbet 7.133 kr. For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår
udgør beløbet 7.000 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf.
§ 1 a i lov om social pension, eller modtager eller får forskud på førtidspension efter lov om social
pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.,
udgør tillægget efter 1. pkt. det beløb, der er anført i 14.-16. pkt. For indkomståret 2018 udgør
beløbet 12.400 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 12.000 kr. For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 11.667 kr.«
§3
Loven træder i kraft den 1. marts 2017 og har virkning fra og med indkomståret 2018.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Reduktion af den grønne check
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
3.1.2. Reduktion af den grønne check
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
I Danmark støttes udbygningen med vedvarende energi via PSO (Public Service Obligation).
Ordningen indebærer, at der opkræves en såkaldt PSO-afgift, som er en betaling, der pålægges
elforbruget. Indtægterne fra PSO-afgiften er øremærkede og anvendes til at støtte miljøvenlig
elproduktion.
Det er en bunden opgave at finde en langsigtet løsning, der omlægger PSO-systemet og
sikrer holdbar finansiering af den grønne omstilling.
V-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 17. november 2016 indgået aftale
om at afskaffe PSO-afgiften og afholde udgifterne til vedvarende energi over finansloven.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
5
Det følger således af ”Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften” af 17. november 2016, at PSO-
udgifterne gradvist flyttes til finansloven fra 2017, og at udgifterne er fuldt indfaset på finansloven i
2022. PSO-afgiften afskaffes tilsvarende gradvist fra 2017 med fuld udfasning i 2022.
Det fremgår bl.a. af aftalen, at partierne er enige om at reducere grøn check fra 2018 og frem mod
2025. Supplerende grøn check nedsættes forholdsmæssigt. Folkepensionister og førtidspensionister
friholdes fra reduktionen i grøn check, mens tillægget til grøn check for personer med lave
indkomster fastholdes uændret.
Endvidere fremgår det bl.a. af aftalen, at partierne er enige om at forhøje bundskattesatsen med 0,05
pct.-point i 2018 stigende til 0,09 pct.-point i 2022 og frem. Det skrå skatteloft for personlig
indkomst forhøjes parallelt.
Herudover indgår det i aftalen bl.a. at finansiere administrative merudgifter til et nyt
ejendomsvurderingssystem.
Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører forhøjelse af bundskatten og det skrå
skatteloft samt reduktion af grøn check.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
2.1.1. Gældende ret
Bundskatten betales af alle skattepligtige personer, der har en indkomst, der er større end
personfradraget.
Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv
nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige
fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle
positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang,
at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget.
Bundskatten beregnes for indkomståret 2017 med 10,08 pct. Som led i 2009-skattereformen,
Forårspakke 2.0, sker der fra indkomståret 2012 til 2019 gradvist en sammenlægning af
sundhedsbidraget og bundskatten, så beskatningsgrundlaget for de to skatter fra og med
indkomståret 2019 udgøres af grundlaget for bundskatten, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009.
Sammenlægningen sker ved, at sundhedsbidraget reduceres, og bundskatten forhøjes med 1 pct.-
point årligt i årene 2012 til 2019. Fra og med indkomståret 2019 er sundhedsbidraget således
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
1700483_0006.png
6
ophævet.
Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø), som
ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat. De pågældende indbyggere er derfor
undtaget for den gradvise forhøjelse af bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. For
indbyggerne på Christiansø m.v. udgør bundskatten 4,08 pct. for indkomståret 2017.
I 2014 blev der gennemført en tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v., jf. lov nr. 1174
af 5. november 2014. Finansieringen af tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. skete
ved bl.a. at forhøje bundskattesatsen og det skrå skatteloft. Forhøjelsen foretages gradvist fra og
med indkomståret 2015 og er fuldt indfaset i indkomståret 2020 med en forhøjelse på 0,28 pct.-
point.
Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af
sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Det skrå skatteloft er todelt. Der gælder ét loft
for beskatningen af personlig indkomst og et andet loft for beskatningen af positiv
nettokapitalindkomst.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til
staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen
tilsammen for indkomståret 2017 overstiger 51,95 pct., så reduceres topskatten af den personlige
indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 51,95 pct.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at forhøje satsen for bundskatten og det skrå skatteloft for personlig indkomst med 0,05
pct.-point for indkomståret 2018, 0,08 pct.-point for indkomstårene 2019-2021 og 0,09 pct.-point
fra og med indkomståret 2022.
Tabel 1. Nye satser for bundskat og det skrå skatteloft
Pct.
2017
2018
Gældende regler
Bundskattesats
10,08
11,10
Bundskattesats (Ertholmene)
4,08
4,10
Skråt skatteloft
51,95
51,97
Lovforslag
Bundskattesats
10,08
11,15
Bundskattesats (Ertholmene)
4,08
4,15
Skråt skatteloft
51,95
52,02
2019
12,10
4,10
51,97
12,18
4,18
52,05
2020
12,11
4,11
51,98
12,19
4,19
52,06
2021
12,11
4,11
51,98
12,19
4,19
52,06
2022
12,11
4,11
51,98
12,20
4,20
52,07
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
7
2.2. Reduktion af den grønne check
2.2.1. Gældende ret
Som led i 2009-skattereformen, Forårspakke 2.0, blev der ved lov nr. 472 af 12. juni 2009 indført en
skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (den grønne check).
Den grønne check ydes til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler.
I 2014 blev der gennemført en tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v., jf. lov nr. 1174
af 5. november 2014. Finansieringen af tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. skete
bl.a. ved at nedsætte den grønne check og den supplerende grønne check. Nedsættelsen sker
gradvist fra 2015 til og med 2020. Den grønne check er således på 940 kr. i 2017, 930 kr. i 2018,
900 kr. i 2019 og 875 kr. i 2020 og frem.
Derudover ydes der en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er
fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn,
der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Den supplerende grønne check er på 215 kr. pr. barn i 2017 og 2018, 210 kr. i 2019 og 200 kr. i
2020 og frem. Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn pr. person, dvs. maksimalt med 430 kr. i
2017.
Både den grønne check på 940 kr. og den supplerende grønne check på 215 kr. aftrappes med 7,5
pct. af grundlaget for topskatten, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på
388.200 kr. (2017). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
For så vidt angår den supplerende grønne check på 215 kr. pr. barn gælder, at den aftrappes, hvis
topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 388.200 kr. (2017) med tillæg af et fast beløb, der
er på 12.533 kr. i 2017. Tillægget på 12.533 kr. (2017) betyder, at aftrapningen først indtræder, når
den grønne check på 940 kr. for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet kan maksimalt
udgøre et beløb svarende til den supplerende grønne check.
Fra indkomståret 2013 er der indført et tillæg til den grønne check, der er målrettet personer med
lave indkomster. Tillægget udgør et fast beløb på 280 kr. årligt og tildeles personer med en
indkomst, der ikke overstiger 226.900 kr. (2017). Bundfradraget reguleres årligt efter
personskattelovens § 20. Det betyder, at den samlede grønne check til voksne uden børn med lave
indkomster udgør i alt 1.220 kr. pr. person i 2017.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
1700483_0008.png
8
2.2.2. Lovforslaget
Med lovforslaget foreslås det, at den grønne check reduceres med 165 kr. i 2018 stigende til 350 kr.
i 2025, jf. tabel 2. I 2025 vil den grønne check således udgøre 525 kr. Den supplerende grønne
check reduceres forholdsmæssigt, så den udgør 120 kr. pr. barn i 2025. Som konsekvens af
nedsættelsen af den grønne check nedsættes tillægget til bundfradraget ved aftrapning af den
supplerende grønne check.
Den grønne check og den supplerende grønne check reduceres ikke for folkepensionister og
førtidspensionister og er således uændret i forhold til gældende regler. Det betyder, at pensionister
vil få en større grøn check end ikke-pensionister.
I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget er beregningerne konsolideret, hvilket har medført, at
det forudsatte provenu tilvejebringes ved en i forhold til aftalen reduceret nedsættelse af satserne for
den grønne check.
Tabel 2. Nye satser for den grønne check
Kr.
2017
2018
Gældende regler
Grøn check
940
930
Supplerende grøn check
215
215
Maks. supplerende
430
430
Tillæg til bundfradrag ved
aftrapning af den supplerende
grønne check
12.533 12.400
Lovforslag, ikke-
pensionister
Grøn check
940
765
Supplerende grøn check
215
175
Maks. supplerende
430
350
Tillæg til bundfradrag ved
aftrapning af den supplerende
grønne check
12.533 10.200
2019
900
210
420
2020
875
200
400
2021
875
200
400
2022
875
200
400
2023
875
200
400
2024
875
200
400
2025
875
200
400
12.000
11.667
11.667
11.667
11.667
11.667
11.667
630
145
290
600
140
280
595
135
270
550
125
250
545
125
250
535
125
250
525
120
240
8.400
8.000
7.933
7.333
7.267
7.133
7.000
Tillægget til den grønne check på 280 kr. årligt for personer med lave indkomster, herunder også
pensionister, fastholdes uændret.
Med lovforslaget foreslås ikke ændring af de almindelige betingelser for at modtage grøn check.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Samlet skønnes lovforslaget at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 800 mio.
kr. i 2018 stigende til ca. 1.400 mio. kr. i 2025. Den varige virkning skønnes til ca. 930 mio. kr.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
1700483_0009.png
9
årligt. Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til knap 400 personer i 2025.
Tabel 3. Samlet provenuvirkning af lovforslaget
Mio. kr. (2017-niveau)
Umiddelbar virkning
Forhøjelse af bundskat og det skrå skatteloft
Reduktion af den grønne check
I alt, umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Forhøjelse af bundskat og det skrå skatteloft
Reduktion af den grønne check
I alt, efter tilbageløb og adfærd
2017
0
0
0
0
0
0
2018
550
425
975
400
400
800
2019
900
675
1.575
650
625
1.250
2020-
2021
900
675
1.575
625
625
1.250
2022-
2025
1.000
750
1.750
700
700
1.400
690
240
930
Varigt
Forslaget har ingen virkning i finansåret 2017. I finansåret 2018 skønnes et merprovenu på ca. 975
mio. kr. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.
3.1.1. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
Efter forslaget foreslås det at forhøje bundskattesatsen og det skrå skatteloft for personlig indkomst
med 0,05 pct.-point i 2018, 0,08 pct.-point i 2019-2021 og 0,09 pct.-point fra og med 2022. Det
skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 550 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 1.000 mio.
kr., når den fulde forhøjelse får virkning.
Det skønnes, at ændringerne, når de er fuldt indfasede, vil reducere arbejdsudbuddet svarende til en
svækkelse af de offentlige finanser med ca. 60 mio. kr. årligt. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et
merprovenu på ca. 700 mio. kr. Den varige virkning skønnes at svare til et årligt merprovenu på ca.
690 mio. kr.
3.1.2. Reduktion af den grønne check
Efter forslaget sker der en gradvis reduktion af den grønne check og den supplerende grønne check
til op til to børn pr. familie, indtil ændringerne er fuldt indfaset i 2025. Der sker ingen ændring for
personer, der har nået folkepensionsalderen (alderspensionister) og førtidspensionister. Tillægget til
den grønne check på 280 kr. årligt for personer med lave indkomster, herunder også pensionister,
fastholdes uændret.
Reduktionen af den grønne check m.v. skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 425
mio. kr. i 2018 og ca. 750 mio. kr. i 2025.
Det skønnes, at ændringerne, når de er fuldt indfasede, vil forøge arbejdsudbuddet svarende til en
styrkelse af de offentlige finanser med ca. 150 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et
merprovenu på ca. 700 mio. kr. i 2025. Den varige virkning skønnes at svare til et årligt
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
10
merprovenu på ca. 240 mio. kr.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører reduktion af den grønne check, skønnes at medføre
engangsomkostninger på 1,0 mio. kr. til it-tilretninger. Lovforslaget vurderes ikke herudover at
medføre nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne, da de foreslåede ændringer
automatisk indgår i den maskinelle beregning af borgernes indkomstskatter.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 9. december 2016 til den 9. januar 2017 sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, AMCham Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Business Denmark, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, DTL,
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, FTF, HK-kommunal, HK-Privat,
HORESTA, Håndværksrådet, KL, KRAKA, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landbrug &
Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Parcelhusejernes Landsorganisation, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening,
Ældremobiliseringen og Ældresagen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
1700483_0011.png
11
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Forslaget skønnes at medføre et
merprovenu på ca. 800 mio. kr.
i 2018 stigende til ca. 1.400
mio. kr. i 2025. Den varige
virkning skønnes til et årligt
merprovenu på ca. 930 mio. kr.
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen EU-retlige konsekvenser
JA
Forslaget skønnes at medføre
engangsomkostninger på 1,0
mio. kr. til it-tilretninger.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter personskattelovens § 6, stk. 2, er bundskattesatsen 9,08 pct. for indkomståret 2016.
Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist for indkomstårene 2017-2020. For
indkomståret 2017 er bundskattesatsen 10,08 pct. For indkomståret 2018 er bundskattesatsen 11,10
pct. For indkomståret 2019 er bundskattesatsen 12,10 pct. For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår er bundskattesatsen 12,11 pct.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
12
Det foreslås at forhøje satsen for bundskatten og det skrå skatteloft for personlig indkomst med 0,05
pct.-point for indkomståret 2018, 0,08 pct.-point for indkomstårene 2019-2021 og 0,09 pct.-point
fra og med indkomståret 2022.
Med lovforslaget foreslås det således at forhøje bundskattesatsen for indkomståret 2018 til 11,15
pct., for indkomståret 2019 til 12,18 pct., for indkomstårene 2020 og 2021 til 12,19 pct. og for
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår til 12,20 pct. Forhøjelsen sker for at finansiere
udfasningen af PSO-afgiften og administrative merudgifter til et nyt ejendomsvurderingssystem, jf.
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse omfatter beboere på Ertholmene (Christiansø og Frederiksø). Efter
personskattelovens § 6, stk. 2, er bundskattesatsen for disse beboere 4,08 pct. for indkomstårene
2016 og 2017. For indkomstårene 2018 og 2019 er bundskattesatsen 4,10 pct. For indkomståret
2020 og efterfølgende indkomstår er bundskattesatsen 4,11 pct.
Det foreslås ligeledes at forhøje denne bundskattesats med 0,05 pct.-point for indkomståret 2018,
0,08 pct.-point for indkomstårene 2019-2021 og 0,09 pct.-point fra og med indkomståret 2022.
Herefter udgør satsen for indkomståret 2018 4,15 pct. For indkomståret 2019 udgør satsen 4,18 pct.
For indkomstårene 2020 og 2021 udgør satsen 4,19 pct. For indkomståret 2022 og frem udgør
satsen 4,20. Forhøjelsen sker for at finansiere udfasningen af PSO-afgiften og administrative
merudgifter til et nyt ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter
personskattelovens § 19, stk. 1, 3. og 4. pkt. ophæves, og der i stedet indsættes nye regler i § 19, stk.
1, 3.-6. pkt.
Til nr. 4
Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af
sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Det skrå skatteloft er todelt. Der gælder ét loft
for beskatningen af personlig indkomst og et andet loft for beskatningen af positiv
nettokapitalindkomst.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
13
Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til
staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen
tilsammen for indkomståret 2017 overstiger 51,95 pct., så reduceres topskatten af den personlige
indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 51,95 pct.
Efter personskattelovens § 19, stk. 1, er det skrå skatteloft for personlig indkomst 51,95 pct. for
indkomstårene 2015-2017. For indkomstårene 2018 og 2019 er det skrå skatteloft 51,97 pct., og for
indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår er det skrå skatteloft 51,98 pct.
Det foreslås at forhøje det skrå skatteloft parallelt med den foreslåede forhøjelse af bundskatten.
Derved vil effekten af det skrå skatteloft være uændret i forhold til gældende regler, når bundskatten
forhøjes.
Det foreslås således at forhøje satsen for indkomståret 2018 til 52,02 pct. For indkomståret 2019
forhøjes satsen til 52,05 pct. For indkomstårene 2020 og 2021 forhøjes satsen til 52,06 pct. For
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår foreslås det at forhøje satsen til 52,07 pct.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter
kompensationslovens (grøn check) § 1, stk. 1, 5.-7. pkt., ophæves, og der i stedet indsættes nye
regler i § 1, stk. 1, 5.-16. pkt.
Til nr. 2
Den grønne check ydes til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, jf. § 1, stk. 1, i lov om
skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. En person er grænsegænger, når
vedkommende er begrænset skattepligtig til Danmark eller fuldt skattepligtig til Danmark og
hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst og samtidig tjener mindst 75
pct. af sin erhvervsmæssige indtægt i Danmark.
Den grønne check udgør et beløb på 940 kr. årligt (2017). Efter gældende regler reduceres den
grønne check årligt frem mod 2020.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
14
Den grønne check foreslås reduceret med yderligere 165 kr. for indkomståret 2018, således at den
grønne check udgør 765 kr. årligt. For indkomståret 2019 foreslås en reduktion med 270 kr., således
at den grønne check udgør 630 kr. årligt. For indkomståret 2020 foreslås en reduktion med 275 kr.,
således at den grønne check udgør 600 kr. årligt. For indkomståret 2021 foreslås en reduktion med
280 kr., således at den grønne check udgør 595 kr. årligt. For indkomståret 2022 foreslås en
reduktion med 325 kr., således at den grønne check udgør 550 kr. årligt. For indkomståret 2023
foreslås en reduktion med 330 kr., således at den grønne check udgør 545 kr. årligt. For
indkomståret 2024 foreslås en reduktion med 340 kr., således at den grønne check udgør 535 kr.
årligt. For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår foreslås en reduktion med 350 kr.,
således at den grønne check udgør 525 kr. årligt.
Med lovforslaget reduceres den grønne check ikke for personer, der har nået folkepensionsalderen,
og personer, der modtager eller får forskud på førtidspension. Det betyder, at disse to grupper vil få
en større grøn check end ikke-pensionister.
Med de foreslåede § 1, stk. 1, 13.-16. pkt., foreslås det således, at den grønne check til personer, der
ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller efter
lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig
førtidspension m.v. modtager eller får forskud på førtidspension, og som er fuldt skattepligtige til
Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, jf. § 1, stk. 1, i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, udgør de samme årlige beløb som efter
gældende regler. Det vil sige, at den grønne check for disse personer udgør 930 kr. i 2018, 900 kr. i
2019 og 875 kr. i 2020 og efterfølgende indkomstår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter
kompensationslovens (grøn check) § 1, stk. 2, 3.-5. pkt., ophæves, og der i stedet indsættes nye
regler i § 1, stk. 2, 3.-13. pkt.
Til nr. 4
Der ydes en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, jf. § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
15
Den supplerende grønne check udgør et beløb på 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. (2017).
Efter gældende regler reduceres den supplerende grønne check årligt frem mod 2020.
Der foreslås en yderligere reduktion frem mod 2025. Den supplerende grønne check for børn under
18 år foreslås reduceret med 40 kr. for indkomståret 2018, således at den supplerende grønne check
udgør 175 kr. årligt. For indkomståret 2019 foreslås en reduktion med 65 kr., således at den
supplerende grønne check udgør 145 kr. årligt. For indkomståret 2020 foreslås en reduktion med 60
kr., således at den supplerende grønne check udgør 140 kr. årligt. For indkomståret 2021 foreslås en
reduktion med 65 kr., således at den supplerende grønne check udgør 135 kr. årligt. For
indkomstårene 2022-2024 foreslås en reduktion med 75 kr., således at den supplerende grønne
check udgør 125 kr. årligt. For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår foreslås en
reduktion med 80 kr., således at den supplerende grønne check udgør 120 kr. årligt. Det vil stadig
kun være muligt at få den supplerende grønne check for maksimalt 2 børn pr. år.
Med lovforslaget reduceres den supplerende grønne check ikke for personer, der har nået
folkepensionsalderen, og personer, der modtager eller får forskud på førtidspension. Det betyder, at
disse to grupper vil få en større supplerende grøn check end ikke-pensionister.
I de foreslåede § 1, stk. 2, 10.-13. pkt. foreslås det således, at den supplerende grønne check til
personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, eller efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller
almindelig førtidspension m.v. modtager eller får forskud på førtidspension, og som er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, jf. § 1, stk. 1, i lov om
skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, udgør de samme årlige beløb som
efter gældende regler. Det vil sige, at den supplerende grønne check for disse personer udgør 215
kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. i 2018, 210 kr. pr. barn, dog maksimalt 420 kr. i 2019 og 200 kr.
pr. barn, dog maksimalt 400 kr. i 2020 og efterfølgende indkomstår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 5
Der er alene tale om rettelse af en henvisningsfejl, da der ikke blev foretaget konsekvensændring i
forbindelse med en tidligere ændring af stk. 2. Ved ændringen blev bl.a. betingelsen vedrørende
barnets ophold her i landet flyttet fra § 2, stk. 1, nr. 1, til § 2, stk. 1, 1. pkt. Den gældende
formulering henviser således til nr. 1, som ikke længere findes. Med den foreslåede rettelse
henvises til § 2, stk. 1, 1. pkt., hvoraf den relevante betingelse nu fremgår. Samtidig tydeliggøres, at
det er betingelsen om ophold, der henvises til.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
16
Til nr. 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 7, hvorefter
kompensationslovens (grøn check) § 2, stk. 2, 5.-7. pkt., ophæves, og der i stedet indsættes nye
regler i § 2, stk. 2, 5.-16. pkt.
Til nr. 7
Den supplerende grønne check aftrappes efter § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, hvis topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 388.200 kr.
(2017) med tillæg af et fast beløb. Efter gældende regler justeres tillægget til bundfradraget årligt
frem mod 2020. Tillægget, der i 2017 udgør 12.553 kr., betyder, at aftrapningen først indtræder, når
den grønne check på 940 kr. for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet kan maksimalt
udgøre et beløb svarende til den supplerende grønne check.
Efter forslaget reduceres tillægget for indkomståret 2018 med 2.200 kr., således at tillægget udgør
10.200 kr. For indkomståret 2019 reduceres tillægget med 3.600 kr., således at tillægget udgør
8.400 kr. For indkomståret 2020 reduceres tillægget med 3.667 kr., således at tillægget udgør 8.000
kr. For indkomståret 2021 reduceres tillægget med 3.734 kr., således at tillægget udgør 7.933 kr.
For indkomståret 2022 reduceres tillægget med 4.334 kr., således at tillægget udgør 7.333 kr. For
indkomståret 2023 reduceres tillægget med 4.400 kr., således at tillægget udgør 7.267 kr. For
indkomståret 2024 reduceres tillægget med 4.534 kr., således at tillægget udgør 7.133 kr. For
indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår reduceres tillægget med 4.667 kr., således at
tillægget udgør 7.000 kr. Reduktionen af tillægget indebærer, at aftrapningen af den supplerende
grønne check indtræder, når den (almindelige) grønne check – efter de foreslåede reduktioner – er
fuldt aftrappet.
Som konsekvens af, at den grønne check ikke foreslås reduceret for alderspensionister og personer,
der modtager eller får forskud på førtidspension, skal tillægget til bundfradraget ved aftrapningen af
den supplerende grønne check for disse personer udgøre de samme årlige beløb som efter gældende
regler. Herved sikres, at aftrapningen af den supplerende grønne check efter § 2, stk. 2, i lov om
skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter først indtræder, når den grønne check
for personen er aftrappet fuldt ud. Dette svarer til gældende regler.
Det foreslås derfor i de foreslåede § 2, stk. 2, 13.-16. pkt., at tillægget til bundfradraget for personer,
der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller
efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig
førtidspension m.v., modtager eller får forskud på førtidspension, og som er fuldt skattepligtige til
Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, jf. § 1, stk. 1, i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, udgør de samme årlige beløb som efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
17
gældende regler. Det vil sige, at tillægget for disse personer udgør 12.400 kr. i 2018, 12.000 kr. i
2019 og 11.667 kr. for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2017 og har virkning fra og med indkomståret
2018.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, som ændret ved § 6
i lov nr. 1574 af 15. december 2015, § 10 i
lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 11 i
lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2.
For indkomståret 2011 udgør
procenten 3,64. For indkomståret 2012 udgør
procenten 4,64. For indkomståret 2013 udgør
procenten 5,83. For indkomståret 2014 udgør
procenten 6,83. For indkomståret 2015 udgør
procenten 8,08. For indkomståret 2016 udgør
procenten 9,08. For indkomståret 2017 udgør
procenten 10,08. For indkomståret 2018
udgør procenten 11,10. For indkomståret
2019 udgør procenten 12,10. For
indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 12,11. For
personer, der ikke har pligt til at betale
indkomstskat efter § 8 c eller kommunal
indkomstskat efter lov om kommunal
indkomstskat, udgør procenten for
indkomståret 2011 og indkomståret 2012
3,64. For indkomstårene 2013 og 2014 udgør
procenten 3,83. For indkomstårene 2015-
2017 udgør procenten 4,08. For indkomståret
2018 og indkomståret 2019 udgør procenten
4,10. For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 4,11.
1.
§ 6, stk. 2, 8.-10. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør procenten
11,15. For indkomståret 2019 udgør
procenten 12,18. For indkomstårene 2020 og
2021 udgør procenten 12,19. For
indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 12,20.«
2.
§ 6, stk. 2, 14.
og
15. pkt.,
der bliver 15. og
16. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør procenten
4,15. For indkomståret 2019 udgør procenten
4,18. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør
procenten 4,19. For indkomståret 2022 og
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
19
Stk. 3-7.---
efterfølgende indkomstår udgør procenten
4,20.«
§ 19.
Hvis summen af skatteprocenterne efter
§§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges
kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c
overstiger den procent, der er anført i 2.-4.
pkt., beregnes et nedslag i statsskatten
svarende til, at skatteprocenten ved
beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7,
blev nedsat med de overskydende procenter.
For indkomstårene 2015-2017 udgør
procenten 51,95. For indkomstårene 2018 og
2019 udgør procenten 51,97. For
indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 51,98.
Stk. 2.
---
3.
I
§ 19, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »2.-4. pkt.«
til: »2.-6. pkt.«
4.
§
19, stk. 1, 3.
og
4. pkt.,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør procenten
52,02. For indkomståret 2019 udgør
procenten 52,05. For indkomstårene 2020 og
2021 udgør procenten 52,06. For
indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 52,07.«
§2
I lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 1.
Der ydes en skattefri kompensation på
det beløb, der er anført i 2.-7. pkt., til
personer, der ved indkomstårets udløb er
fyldt 18 år, og som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A den første dag i
indkomståret. For indkomståret 2015 udgør
beløbet 955 kr. For indkomståret 2016 udgør
beløbet 950 kr. For indkomståret 2017 udgør
beløbet 940 kr. For indkomståret 2018 udgør
beløbet 930 kr. For indkomståret 2019 udgør
beløbet 900 kr. For indkomståret 2020 og
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »2.-7. pkt.« til:
»2.-16. pkt.«
2.
§ 1, stk. 1, 5.-7. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør beløbet 765
kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 630
kr. For indkomståret 2020 udgør beløbet 600
kr. For indkomståret 2021 udgør beløbet 595
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
20
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 875
kr.
Stk. 2.
Til personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A den første dag i
indkomståret, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år,
ydes i overensstemmelse med de
bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6, en
supplerende skattefri kompensation på det
beløb, der er anført i 2.-5. pkt., hvis barnet
den første dag i indkomståret faktisk
opholder sig her i landet, ikke har indgået
ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet
efter lov om social service, ikke sammen
med en indehaver af forældremyndigheden
er optaget i en døgnforanstaltning efter lov
om social service eller i øvrigt forsørges af
offentlige midler. For indkomstårene 2015
og 2016 udgør beløbet 220 kr. pr. barn, dog
maksimalt 440 kr. For indkomstårene 2017
og 2018 udgør beløbet 215 kr. pr. barn, dog
maksimalt 430 kr. For indkomståret 2019
udgør beløbet 210 kr. pr. barn, dog
maksimalt 420 kr. For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 200
kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.
Stk. 3.
Opholder barnet sig den første dag i
indkomståret i udlandet, skal betingelsen i
stk. 2, nr. 1, anses for opfyldt, hvis der er tale
om et kortvarigt ophold, eller hvis der er tale
om et midlertidigt ophold som led i et
uddannelsesforløb med henblik på at
forbedre barnets muligheder for at klare sig
under fortsat ophold her i landet.
Stk. 4
og
5.
---
kr. For indkomståret 2022 udgør beløbet 550
kr. For indkomståret 2023 udgør beløbet 545
kr. For indkomståret 2024 udgør beløbet 535
kr. For indkomståret 2025 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 525 kr. For
personer, der ved indkomstårets udløb har
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension, eller modtager eller får
forskud på førtidspension efter lov om social
pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig eller almindelig
førtidspension m.v., ydes kompensation med
det beløb, der er anført i 14.-16. pkt. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 930 kr. For
indkomståret 2019 udgør beløbet 900 kr. For
indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 875 kr.«
3.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »2.-5. pkt.« til:
»2.-13. pkt.«
4.
§ 1, stk. 2, 3.-5. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»For indkomståret 2017 udgør beløbet 215
kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 175 kr. pr.
barn, dog maksimalt 350 kr. For
indkomståret 2019 udgør beløbet 145 kr. pr.
barn, dog maksimalt 290 kr. For
indkomståret 2020 udgør beløbet 140 kr. pr.
barn, dog maksimalt 280 kr. For
indkomståret 2021 udgør beløbet 135 kr. pr.
barn, dog maksimalt 270 kr. For
indkomstårene 2022-2024 udgør beløbet 125
kr. pr. barn, dog maksimalt 250 kr. For
indkomståret 2025 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn,
dog maksimalt 240 kr. For personer, der ved
indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, eller modtager eller får forskud på
førtidspension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig eller almindelig førtidspension
m.v., ydes kompensation med det beløb, der
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
21
er anført i 11.-13. pkt. For indkomståret 2018
udgør beløbet 215 kr. pr. barn, dog
maksimalt 430 kr. For indkomståret 2019
udgør beløbet 210 kr. pr. barn, dog
maksimalt 420 kr. For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 200
kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.«
5.
I
§ 1, stk. 3,
ændres »betingelsen i stk. 2,
nr. 1,« til: »opholdsbetingelsen i stk. 2, 1.
pkt.,«.
§ 2.
---
Stk. 2.
Den supplerende kompensation, som
er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct.
af grundlaget for topskat efter
personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger
bundfradraget efter stk. 1 med tillæg af det
beløb, der er anført i 2.-7. pkt. For
indkomståret 2015 udgør beløbet 12.733 kr.
For indkomståret 2016 udgør beløbet 12.667
kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet
12.533 kr. For indkomståret 2018 udgør
beløbet 12.400 kr. For indkomståret 2019
udgør beløbet 12.000 kr. For indkomståret
2020 og efterfølgende indkomstår udgør
beløbet 11.667 kr.
Stk. 3-5.
---
6.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »2.-7. pkt.« til:
»2.-16. pkt.«
7.
§ 2, stk. 2, 5.-7. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»For indkomståret 2018 udgør beløbet
10.200 kr. For indkomståret 2019 udgør
beløbet 8.400 kr. For indkomståret 2020
udgør beløbet 8.000 kr. For indkomståret
2021 udgør beløbet 7.933. For indkomståret
2022 udgør beløbet 7.333 kr. For
indkomståret 2023 udgør beløbet 7.267 kr.
For indkomståret 2024 udgør beløbet 7.133
kr. For indkomståret 2025 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 7.000 kr. For
personer, der ved indkomstårets udløb har
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension, eller modtager eller får
forskud på førtidspension efter lov om social
pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig eller almindelig
førtidspension m.v., udgør tillægget efter 1.
pkt. det beløb, der er anført i 14.-16. pkt. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 12.400 kr.
For indkomståret 2019 udgør beløbet 12.000
kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 11.667 kr.«
§3
Loven træder i kraft den 1. marts 2017 og har
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft samt reduktion af den grønne check til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften m.v.) samt resumé
22
virkning fra og med indkomståret 2018.