SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme), fra skaltteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 61
Offentligt

Skatteministeriet

J. nr. 16-1729722

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner

(Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme)

§1

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1887 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 179 af 1. marts 2016, foretages

følgende ændring:

§ 1, stk. 3,

indsættes som

5. pkt.:

”For alle afgiftspligtige ejendomme, jf. vurderingslovens § 1, udgør reguleringsprocenten 0 pct. i

2017.”

§2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr.

798 af 24. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 179 af 1. marts 2016 og senest ved lov nr.

649 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 24, stk. 7,

indsættes som

4. pkt.:

”Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2017

fastsættes det endelige beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som en

reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 5,5 pct. i 2017 efter

Skatteministeriets skøn ville have medført.”

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

En nedsættelse af grundskylden for en ejendom for skatteåret 2017, der er en følge af

denne lovs § 1, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskat, der forfalder

til betaling den 1. juli 2017 eller senere. Er der tale om mere end én rate, fordeles nedsættelsen

ligeligt på alle raterne. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud ske ved afkortning, udbetales den

overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 2017 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov

om kommunal ejendomsskat. Udbetales den overskydende del af nedsættelsen ikke senest den 1.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 61: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme), fra skaltteministeren

oktober 2017, har den skattepligtige fra denne dato krav på en rente i henhold til § 29, stk. 4, i lov

om kommunal ejendomsskat.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finansloven for 2017 indgået den 18. november 2016

mellem V-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der

vedrører fastfrysning af beskatningsgrundlaget for grundskylden for alle landets ejendomme fra

2016 til 2017.

Aftalen indebærer en forlængelse af den fastfrysning af beskatningsgrundlaget for grundskylden for

boligejere, som blev aftalt som led i aftale om finansloven for 2016, til 2017. Herudover indebærer

aftalen, at fastfrysningen udvides til også at omfatte erhvervsejendomme m.v. i 2017. Boligejere vil

dermed som udgangspunkt skulle betale det samme i grundskyld i 2017 i kroner og øre, som i 2015

og 2016. Ejere af andre ejendomme vil i 2017 som udgangspunkt skulle betale det samme i kroner

og øre, som i 2016.

Det fremgår af regeringsgrundlaget ’For et friere, rigere og mere trygt Danmark’, at regeringen i

starten af det nye år vil fremlægge et justeret forslag til ny boligbeskatning med afsæt i udspillet

’Tryghed for boligejerne’.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Som led i skattestoppet blev der fra og med 2003 indført en stigningsbegrænsning for den

afgiftspligtige grundværdi, dvs. en reguleringsprocent, som danner grundlag for opgørelsen af den

enkelte ejendomsejers betaling af grundskyld. Derved sættes et loft over stigninger i

grundskyldsbetalingerne, der for 2017 indebærer, at stigningen maksimalt kan udgøre 5,5 pct.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 blev den afgiftspligtige grundværdi for ejerboliger

fastfrosset fra 2015 til 2016, dvs. at den såkaldte reguleringsprocent blev nedsat fra 6,6 pct. til 0 pct.

for disse ejendomme.

Formålet med dette lovforslag er at fastfryse grundskylden for alle landets ejendomme i 2017. Det

foreslås således med lovforslaget, at den afgiftspligtige grundværdi for alle ejendomme ikke skal

stige fra 2016 til 2017, dvs. at reguleringsprocenten i 2017 nedsættes fra 5,5 pct. til 0 pct. for alle

ejendomme. For ejerboliger er der tale om en videreførelse i 2017 af den tilsvarende ordning fra

2016. Det betyder, at alle ejendomsejere som udgangspunkt skal betale det samme eller mindre i

grundskyld i kroner og øre end året før. Hvis der sker væsentlige ændringer i ejendommens forhold,

eller grundskyldspromillen forhøjes, kan det dog betyde, at skattebetalingen samlet set stiger. Ingen

kommuner har truffet beslutning om at hæve grundskyldspromillen i 2017. Fire kommuner har

besluttet at nedsætte grundskyldspromillen i 2017.

Lovforslaget indebærer, at grundskylden fastfryses for alle ejendomme i 2017, dvs. både ejerboliger

(parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhuse m.v.), og andre ejendomme, dvs. erhvervsejendomme

m.v., herunder bl.a. beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger, private udlejere og almene

boligselskaber.

Nedsættelsen af reguleringsprocenten kan af tidsmæssige årsager ikke nå at blive indregnet i

betalingen af grundskyldens første rate i 2017, men vil i stedet ske i forbindelse med opkrævningen

af ejendomsskat i 2. halvår 2017. Hvis nedsættelsen ikke bliver indregnet i forbindelse med

opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2017 eller udbetalt senest den 1. oktober 2017, vil beløbet

blive forrentet fra den dato efter de gældende regler om forrentning af krav på tilbagebetaling af

ejendomsskat.

Det foreslås endvidere, at efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2017

skal ske på baggrund af det beskatningsgrundlag, som en reguleringsprocent på 5,5 pct. i 2017

skønnes at ville have medført, således at virkningen af nedsættelsen af reguleringsprocenten, for så

vidt angår de kommunale tilskuds- og udligningsbeløb, neutraliseres i forbindelse med

efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017.

Lovforslaget har ikke betydning for betaling af dækningsafgift i henhold til lov om kommunal

ejendomsskat.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Det følger af lov om kommunal ejendomsskat, at grundskyld betales med en af

kommunalbestyrelsen fastsat promillesats af det laveste beløb af henholdsvis den aktuelle

grundværdi med eventuelle fradrag og grundskatteloftsværdien, jf. lovens § 1, stk. 2. Den enkelte

ejendomsejers grundskyldsbetaling fremkommer som grundskyldspromillen (skattesatsen) ganget

med den afgiftspligtige grundværdi (skattegrundlaget).

Grundskylden opkræves af kommunerne i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens

nærmere bestemmelse, jf. § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat. Hvis der sker en ændring

af skatteberegningen m.v., som medfører, at ejeren af ejendommen skal have tilbagebetalt

ejendomsskat, har ejeren efter § 29, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat krav på rente i

henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned,

indtil betaling sker. Sker godtgørelsen i form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved

førstkommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til sidste rettidige betalingsdag ved denne

opkrævning.

Fra og med 2003 blev der indført en stigningsbegrænsning for grundskylden. Grundskatteloftet

fastsættes på baggrund af den værdi, som lå til grund for det foregående års betaling af grundskyld,

forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten fastsættes af finansministeren med

tilslutning af Folketingets Finansudvalg som den skønnede stigning i det samlede kommunale

udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct., jf. § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat.

Reguleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct. Derved sættes altså et loft over stigninger i

grundskyldsbetalingerne.

I tilfælde af væsentlige ændringer for den konkrete ejendom, dvs. hvor der er sket ændring af

ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, vil der skulle foretages en ny vurdering af

ejendommen baseret på disse forhold, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17 og 18.

Reguleringsprocenten vil dog skulle indregnes, når grundskatteloftet for disse ejendomme skal

fastsættes. Dette sker ud fra en vurdering af, hvad ejendommens værdi baseret på de ændrede

forhold ville have været i det såkaldte basisår. Værdien i basisåret fremskrives derefter til det

aktuelle år med reguleringsprocenterne i de mellemliggende år, når loftet skal fastsættes. Der sker

også en genberegning af loftet ved bortfald af fradrag for forbedringer, jf. § 1, stk. 5, i lov om

kommunal ejendomsskat, og når der er sket ændring af fritagelser for grundskyld, jf. § 1, stk. 6, i

lov om kommunal ejendomsskat.

Et flertal i Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 23. juni 2016 aktstykke nr. 133 (2015-16) fra

Finansministeriet, hvorved der ved beregning af loftet for grundskyld for 2017 skulle anvendes en

skønnet stigning i det kommunale udskrivningsgrundlag for 2016-2017 på 2,5 pct.

Reguleringsprocenten for 2017 udgør herefter 5,5 pct.

I medfør af vedtagelsen af lov nr. 179 af 1. marts 2016 er reguleringsprocenten for ejerboliger for

2016 fastsat til 0 pct. Lovforslaget var en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2016

indgået mellem V-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Hvorvidt den enkelte ejendomsejers skattebetaling stiger mere eller mindre end stigningen i den

afgiftspligtige grundværdi, afhænger endvidere af, om grundskyldspromillen ændres. Det er

kommunerne, der fastlægger grundskyldspromillen. Grundskyldspromillen skal udgøre mindst 16

og højst 34.

Kommunerne har senest den 15. oktober 2016 vedtaget deres budgetter for 2017 ud fra gældende

regler. I forbindelse med fastlæggelsen af budgetterne for 2017 har kommunerne samlet set

budgetteret med et diskretionært fald i grundskylden på ca. 35 mio. kr. Det skyldes nedsættelser i

grundskyldspromillen i fire kommuner.

De afgiftspligtige grundværdier indgår i den kommunale udligningsordning. Ved den foreløbige

opgørelse af udligningen for et tilskudsår indgår et skøn for de afgiftspligtige grundværdier for

tilskudsåret opgjort i maj i året forud for tilskudsåret.

For de kommuner, der vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og dertil

hørende statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb, sker der ikke efterfølgende reguleringer

heraf. For de kommuner, der vælger selvbudgettering, foretages der i året 2 år efter tilskudsåret en

efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløbene på grundlag af en endelig opgørelse af

udskrivningsgrundlaget og de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret.

3.2. Lovforslaget

Det foreslås at gennemføre en fastfrysning af den afgiftspligtige grundværdi i 2017 for alle

ejendomme. Dette indebærer, at reguleringsprocenten for grundskatteloftet for 2017 for alle

ejendomme nedsættes fra 5,5 pct. til 0 pct., således at den afgiftspligtige grundværdi for 2016

videreføres til 2017.

Nedsættelsen af reguleringsprocenten til 0 pct. betyder, at alle ejendomsejere som udgangspunkt

skal betale det samme eller mindre i grundskyld i kroner og øre som året før, medmindre der sker

væsentlige ændringer i ejendommens forhold eller at grundskyldspromillen forhøjes. Der er i 2017

ingen kommuner, der har truffet beslutning om at hæve grundskyldspromillen, mens fire kommuner

har besluttet at nedsætte grundskyldspromillen.

Nedsættelsen omfatter alle ejendomme, jf. vurderingslovens § 1, dvs. både ejerboliger (parcelhuse,

ejerlejligheder og sommerhuse m.v.) og andre ejendomme, dvs. erhvervsejendomme m.v., herunder

bl.a. beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger, private udlejere og almene boligselskaber.

Det er af tidsmæssige grunde ikke praktisk muligt at indregne nedsættelsen af reguleringsprocenten

for 2017 i opkrævningen af grundskyldens første rate i 2017. Opkrævningen af første rate vil derfor

basere sig på en grundskyld, hvor stigningen i loftet på 5,5 pct. er indregnet. Det foreslås derfor, at

den fulde nedsættelse i stedet indregnes i forbindelse med opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår

2017.

Hvis nedsættelsen ikke bliver indregnet i forbindelse med opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår

2017 eller udbetalt senest den 1. oktober 2017, foreslås det, at beløbet forrentes fra denne dato efter

de gældende regler om forrentning af krav på tilbagebetaling af ejendomsskat, jf. § 29, stk. 4, i lov

om kommunal ejendomsskat. Det vil sige med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2,

med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra og med 1. oktober 2017 og indtil

betaling sker.

For de kommuner, der har valgt selvbudgettering i 2017, foreslås det, at virkningen af forslaget

vedrørende tilskuds- og udligningsbeløbene neutraliseres i forbindelse med efterreguleringen af

tilskuds- og udligningsbeløb for 2017.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Grundskyld af alle ejendomme skønnes i 2016 at medføre et provenu på ca. 25,1 mia. kr. Efter

gældende regler skønnes et provenu i 2017 på ca. 25,9 mia. kr. ved en regulering af

beregningsgrundlaget for den kommunale grundskyld på 5,5 pct.

Forslaget om en fastfrysning af grundskylden skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på

ca. 835 mio. kr. i 2017. Efter tilbageløb skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 590 mio. kr.

En fastfrysning af grundskylden i 2017 har afledte, men aftagende provenumæssige konsekvenser

de efterfølgende år som følge af reglerne om stigningsbegrænsning for grundskylden. De

provenumæssige konsekvenser er beregnet i forlængelse af lovforslag nr. L 92 (Videreførelse af

vurderingerne med ét år, fremrykning af beskatningsgrundlaget, bestemmelser om indsamling og

registrering af data m.v.), der er fremsat i Folketinget den 22. november 2016. De provenumæssige

konsekvenser er endvidere beregnet i forhold til videreførelse af gældende skatteregler med et nyt

ejendomsvurderingssystem i hhv. 2018 og 2019.

Regeringen vil i starten af 2017 fremlægge et justeret forslag til ny boligbeskatning med afsæt i

udspillet ’Tryghed for boligejerne’. Som følge heraf forventes lovforslagets provenumæssige

konsekvenser efter 2018 for boligejere og efter 2019 for øvrige ejendomme ikke at blive fuldt

realiseret.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget

Mio. kr. (2017-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Heraf ejerboliger

Heraf øvrige ejendomme

Mindreprovenu efter tilbageløb

Heraf ejerboliger

Heraf øvrige ejendomme

2017

-835

-620

-210

-590

-470

-120

2018

-725

-550

-175

-515

-415

-100

2019

-660

-515

-145

-470

-390

-85

2020

-660

-520

-140

-475

-395

-80

Anm.: De provenumæssige konsekvenser er konsolideret i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget.

Fastfrysning af grundskylden ventes i vidt omfang kapitaliseret i grund- og ejendomspriser. Den

lavere grundskyld er til fordel for nuværende grundejere. Nye grundejere får isoleret set også en

fordel af lavere grundskyld, men det opvejes af, at de skal betale mere for grunden/ejendomme og

må derfor evt. optage mere gæld for at købe de pågældende ejendomme. Det er vurderingen, at

fastfrysningen af grundskylden ikke påvirker arbejdsudbuddet.

Grundskylden er en kommunal skat, dvs. at mindreprovenuet som udgangspunkt er kommunalt.

Kommunerne vil i 2017 blive kompenseret for mindreprovenuet efter samme model som for 2016,

hvor den enkelte kommune blev kompenseret for dens tab som følge af fastfrysningen af

beskatningsgrundlaget for grundskylden.

De foreslåede ændringer har ingen økonomiske konsekvenser for regioner.

4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

En fastfrysning af grundskylden vil medføre, at der skal foretages en genberegning af grundskylden,

hvor reguleringsprocenten på 5,5 pct. i 2017 er nedsat til 0 pct., og at effekten heraf skal indregnes i

forbindelse med opkrævningen af ejendomsskatter i 2. halvår 2017.

For kommunerne skønnes der at være administrative engangsomkostninger til systemtilretninger,

genberegning af grundskyld, udsendelse af nye ejendomsskattebilletter m.v. på ca. 8,4 mio. kr.

Derudover skønnes der at være administrative engangsomkostninger til betjening af borgere m.v. på

2,5 mio. kr. De kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive konsolideret i forbindelse med

drøftelser med Kommunernes Landsforening og kompenseret i henhold til gældende DUT-regler.

Derudover skønnes lovforslaget at medføre engangsomkostninger til systemtilretninger i SKAT på

ca. 0,3 mio. kr.

De foreslåede ændringer har ingen administrative konsekvenser for regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for ejere af erhvervsejendomme.

De konkrete effekter er usikre, da en del af erhvervsejendommene er beboelsesejendomme, hvor

skattebesparelsen helt eller delvist kommer lejere til gode i form af lavere husleje.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er den 8. december 2016 sendt i høring med frist den 9. januar 2017 hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk

Skovforening, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Ejendomsprojektudbyderes

Brancheforening, Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, DI, Domstolsstyrelsen,

Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen – Team

Effektiv Regulering, Finansrådet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske

Revisorer, FSR - danske revisorer, Grundejernes Landsforening, KL, Kraka, Landbrug &

Fødevarer, Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Parcelhusejernes

Landsorganisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF

Skattefaglig Forening, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældreboligrådet og Ældresagen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Forslaget om en fastfrysning

af grundskylden for

ejerboliger skønnes at

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 835

mio. kr. i 2017. Efter

tilbageløb og adfærd skønnes

mindreprovenuet at udgøre ca.

590 mio. kr.

Provenuet fra grundskylden

tilfalder kommunerne.

For de kommuner, der har

valgt selvbudgettering i 2017,

vil virkningen af forslaget

vedrørende tilskud- og

udligningsbeløbene blive

neutraliseret i forbindelse med

efterreguleringen af tilskuds-

og udligningsbeløb i 2017.

For kommunerne skønnes der

at være administrative

engangsomkostninger til

systemtilretninger,

genberegning af grundskyld,

udsendelse af nye

ejendomsskattebilletter m.v.

på ca. 8,4 mio. kr. Derudover

skønnes der at være

administrative

engangsomkostninger til

betjening af borgere m.v. på

2,5 mio. kr. De

kommunaløkonomiske

konsekvenser vil blive

konsolideret i forbindelse med

drøftelser med Kommunernes

Landsforening og

kompenseret i henhold til

gældende DUT-regler.

Derudover skønnes

lovforslaget at medføre

engangsomkostninger til

systemtilretninger i SKAT på

ca. 0,3 mio. kr.

Ingen.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for

Lovforslaget vurderes at have

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

positive økonomiske

konsekvenser for ejere af

erhvervsejendomme. De

konkrete effekter er usikre, da

en del af erhvervsejendommene

er beboelsesejendomme, hvor

skattebesparelsen helt eller

delvist kommer lejere til gode i

form af lavere husleje.

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Grundskatteloftet fastsættes på baggrund af den værdi, som lå til grund for det foregående års

betaling af grundskyld, forhøjet med en reguleringsprocent, jf. § 1, stk. 3, i lov om kommunal

ejendomsskat. Reguleringsprocenten for 2016 udgør 0 pct. for ejerboliger, jf. § 1, stk. 3, 4. pkt., i

lov om kommunal ejendomsskat. For andre ejendomme end ejerboliger udgør reguleringsprocenten

for 2016 6,6 pct. I 2017 udgør reguleringsprocenten 5,5 for både ejerboliger og andre ejendomme,

jf. aktstykke nr. 133 (2015-16) fra Finansministeriet.

Det foreslås, at reguleringsprocenten i 2017 sættes til 0 pct. for alle ejendomme, således at den

afgiftspligtige grundværdi for 2016 videreføres til 2017 for alle ejendomme. Forslaget indebærer

således en nominel fastfrysning af den afgiftspligtige grundværdi i 2017 for alle ejendomme.

For ejerboliger vil den afgiftspligtige grundværdi for 2015 udgøre den afgiftspligtige grundværdi

for 2016 som følge af fastfrysningen af grundskylden for ejerboliger fra 2015 til 2016, som var en

del af finanslovsaftalen for 2016 indgået mellem V-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti.

Fastfrysningen af den afgiftspligtige grundværdi vil gælde for alle ejendomme, jf. vurderingslovens

§ 1. De omfattede ejendomme er således ejerboliger og andre ejendomme, dvs. erhvervsejendomme

m.v., herunder bl.a. beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger og almene boligselskaber.

Det er alene reguleringen af grundskatteloftet på 5,5 pct. i 2017, der aflyses, og grundskatteloftet for

ejerboliger på 0 pct. for 2016, der videreføres. Grundskyldspromillen fastfryses ikke.

Derudover vil ejendomsejerne kunne opleve en stigning i den faktiske grundskyldsbetaling i 2017,

hvis der bliver tale om en højere afgiftspligtig grundværdi på grund af væsentlige ændringer for den

konkrete ejendom, jf. § 1, stk. 4-6, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det drejer sig bl.a. om nye grunde og grunde, hvor der – som følge af ændringer af ejendommens

areal, anvendelse eller planforhold – foretages en ansættelse efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18,

jf. stk. 4, grunde, hvor fradrag for grundforbedringer bortfalder, jf. stk. 5, og grunde, hvor der sker

en ændring i en fritagelse for grundskyld, jf. stk. 6. Nedsættelsen af reguleringen af

grundskatteloftet fra 5,5 pct. til 0 pct. vil dog også skulle indregnes, når grundskatteloftet for disse

ejendomme skal fastsættes.

Forslaget har ikke betydning for betaling af dækningsafgift i henhold til lov om kommunal

ejendomsskat.

Til § 2

Kommunerne har senest den 15. oktober 2016 vedtaget deres budgetter for 2017. Til brug for

kommunernes budgetlægning har det daværende Social- og Indenrigsministerium i juni 2016

udmeldt de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb til kommunerne. En af forudsætningerne

for beregning af de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 var et skøn for de

afgiftspligtige grundværdier, der blev beregnet med en fremskrivningsprocent på 5,5. Denne

forudsætning har indgået i den enkelte kommunes grundlag for at vælge mellem statsgaranti og

selvbudgettering for 2017.

Efterreguleringen af tilskud og udligning for de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2017,

opgøres i juni 2019 og afregnes med kommunerne i de første tre måneder af 2020. I henhold til § 30

i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fastsætter økonomi- og

indenrigsministeren regler om opgørelse af kommunernes beskatningsniveauer,

beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter.

Vedtagelsen af dette lovforslag indebærer, at reguleringsprocenten for 2017 ændres fra 5,5 til 0 pct.

for alle ejendomme. Reguleringsprocenten på 0 pct. vil som udgangspunkt indgå i grundlaget for

efterreguleringen i 2019 af tilskud og udligning for de kommuner, der har valgt selvbudgettering for

2017.

Det foreslås, at efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2017 i stedet skal

ske på baggrund af det beskatningsgrundlag, som en reguleringsprocent på 5,5 pct. i 2017 efter

Skatteministeriets skøn ville have medført.

Forslaget indebærer, at virkningerne af fastfrysningen af grundskylden for efterreguleringen af

tilskud og udligning til de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2017, neutraliseres.

Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 vil således for alle kommuner blive baseret på

en reguleringsprocent på 5,5 pct., uanset om den enkelte kommune har valgt selvbudgettering eller

ej.

Neutraliseringen vil ske på baggrund af et skøn foretaget af Skatteministeriet, da det ikke uden

videre systemmæssigt er muligt at opgøre det præcise skattegrundlag baseret på en fiktiv

reguleringsprocent på 5,5 sammenholdt med de faktiske oplysninger, der foreligger i 2019. Skønnet

vil blive foretaget umiddelbart inden opgørelsen af efterregulering af tilskud og udligning i juni

2019.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det er således

foreslået, at loven skal træde i kraft på dette tidspunkt for at sikre, at kommunerne og SKAT

hurtigst muligt kan administrere efter de foreslåede regler om fastfrysning af grundskylden og

indregning heraf i 2. halvår 2017.

Det foreslås i

stk. 2,

at fastfrysningen af grundskylden for alle ejendomme har virkning fra og med

skatteåret 2017. Det indebærer, at fastfrysningen får fuld effekt for 2017, og at der derfor skal ske

genberegning af grundskylden for hele 2017.

Det er af tidsmæssige grunde ikke praktisk muligt at indregne nedsættelsen af reguleringsprocenten

for 2017 i opkrævningen af grundskyldens første rate i 2017. Opkrævningen af første rate vil derfor

basere sig på en grundskyld, hvor stigningen i loftet på 5,5 pct. er indregnet.

Bestemmelsen indebærer, at de ejendomsejere, som har betalt en for høj første rate, skal have

indregnet differencen. Det foreslås, at differencen indregnes som en nedsættelse af de efterfølgende

opkrævninger af ejendomsskatter for 2. halvår 2017.

Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den grundskyld, der er betalt af den enkelte

ejendomsejer i 1. halvår 2017, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet ejendommen i 1.

halvår 2017 med en reguleringsprocent på 0 pct. Den foreslåede nedsættelse skal fordeles ligeligt på

de efterfølgende opkrævninger af ejendomsskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2017 eller

senere, og der skal ikke ske forrentning af nedsættelsen.

For at sikre mod den situation, hvor nedsættelsen overstiger ejendomsskatterne for 2. halvår 2017,

foreslås det, at den overskydende del af nedsættelsen skal udbetales den 1. oktober 2017 til

ejendommens ejer på dette tidspunkt.

Udbetales den overskydende del af nedsættelsen ikke senest den 1. oktober 2017, foreslås det, at

beløbet fra denne dato forrentes i henhold til reglerne om forrentning af krav på tilbagebetaling af

ejendomsskatter, jf. § 29, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil sige med renten i

henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned

fra og med 1. oktober 2017 og indtil betaling sker.

Den foreslåede løsning svarer til den fremgangsmåde, der har været anvendt i forbindelse med

indførelsen af grundskatteloftet fra skatteåret 2003, nedsættelserne af den amtskommunale

grundskyldspromille for landbrugsejendomme m.v. for skatteårene 2005, 2006 og 2007 samt i

forbindelse med nedsættelsen af reguleringsprocenten for grundskyld til 0 pct. for skatteåret 2016

for ejerboliger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om kommunal ejendomsskat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august

2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1887 af

29. december 2015 og § 1 i lov nr. 179 af 1.

marts 2016, foretages følgende ændring:

§ 1. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2,

opgøres som den skønnede stigning i det

samlede kommunale udskrivningsgrundlag

for skatteåret tillagt 3 pct. Den skønnede

stigning for udskrivningsgrundlaget

fastsættes af finansministeren med tilslutning

fra Folketingets Finansudvalg.

Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct.

For ejerboliger, jf. vurderingslovens § 1,

udgør reguleringsprocenten 0 pct. i 2016.

Stk. 4.

---

§ 1, stk. 3,

indsættes som

5. pkt.:

”For alle afgiftspligtige ejendomme, jf.

vurderingslovens § 1, udgør

reguleringsprocenten 0 pct. i 2017.”

§2

I lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse

nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret senest

ved § 1 i lov nr. 649 af 8. juni 2016,

foretages følgende ændring:

§ 24. ---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

I året to år efter tilskudsåret foretages

en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter

denne lov for de kommuner, der

§ 24, stk. 7,

indsættes som

4. pkt.:

”Ved opgørelsen af efterreguleringen af

tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret

2017 fastsættes det endelige

har valgt at budgettere med deres eget skøn

over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3.

Efterreguleringsbeløbene beregnes

som forskellen mellem de tilskud eller bidrag

efter §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22, der er afregnet

i tilskudsåret, og de

tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på

grundlag af de endeligt opgjorte

beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og

indbyggertal for tilskudsåret. Ved opgørelsen

af efterreguleringen af tilskuds- og

udligningsbeløb for tilskudsåret 2016

fastsættes det endelige beskatningsgrundlag

på baggrund af de afgiftspligtige

grundværdier, som en reguleringsprocent i

henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal

ejendomsskat på 6,6 pct. i 2016 efter

Skatteministeriets skøn ville have

medført.

beskatningsgrundlag på baggrund af de

afgiftspligtige grundværdier, som en

reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i

lov om kommunal ejendomsskat på 5,5 pct. i

2017 efter Skatteministeriets skøn ville have

medført.”

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

En nedsættelse af grundskylden for en

ejendom for skatteåret 2017, der er en følge

af denne lovs § 1, nr. 1, foretages ved

afkortning af den eller de opkrævninger af

ejendomsskat, der forfalder til betaling den 1.

juli 2017 eller senere. Er der tale om mere

end én rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på

alle raterne. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud

ske ved afkortning, udbetales den

overskydende del af nedsættelsen den 1.

oktober 2017 til ejendommens ejer, jf. § 29,

stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.

Udbetales den overskydende del af

nedsættelsen ikke senest den 1. oktober

2017, har den skattepligtige fra denne dato

krav på en rente i henhold til § 29, stk. 4, i

lov om kommunal ejendomsskat.