SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Grund- nærhedsnotat vedrørende Europa- EU-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union, COM(2016) 686

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Notat

5. december 2016

J.nr. 16-1665813

Proces og Administration

ABL

Grund- og nærhedsnotat

EU-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om mekanismer til bilæggelse af tvister om

dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union, COM(2016) 686

1. Resume

Kommissionen fremsatte den 7. november 2016 den danske sprogversion af et forslag til Rådets direktiv

om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union.

Forslaget vil medføre, at medlemsstaterne vil skulle indføre regler dels for klage i forbindelse med dobbelt-

beskatning, hvor to eller flere medlemsstater er involveret, dels for løsning af tvister om dobbeltbeskatning

mellem medlemsstaternes skattemyndigheder ved gensidig aftale og dels for løsning af sådanne tvister, som

medlemsstaterne ikke kan løse indbyrdes, ved voldgift, hvor sagen behandles af et såkaldt rådgivende

udvalg. Forslaget bygger på den eksisterende EU-voldgiftskonvention, men udvider anvendelsesområdet til

områder, der ikke i øjeblikket er omfattet, og tilføjer målrettede håndhævelsesmidler til sikring af, at

dobbeltbeskatningssituationerne faktisk løses.

Forslaget vil skulle gennemføres i dansk lovgivning enten gennem en lovændring eller en ny selvstændig lov.

Forslaget skønnes samlet set ikke at have nævneværdige statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det styrker virksomhedernes muligheder for at klage og få

afgjort tvister i forbindelse med dobbeltbeskatning, hvor to eller flere medlemsstater er involveret. Forslaget

vil desuden have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det bidrage til at sikre gode retslige

rammevilkår for virksomheder, der operer i flere EU-lande.

Forslaget indebærer, at sager, der hidtil har været afgjort af de nationale domstole, skal afgøres ved vold-

gift. Der er ikke tale om afgivelse af beføjelser i grundlovens § 20’s forstand. Da der imidlertid er tale

om, at sager, der hidtil har været behandlet ved de danske domstole, ligeledes vil kunne behandles ved

international voldgift, er det værd at overveje et sådant forslag nøje. Regeringen er åben over for at drøfte

udvidede voldgiftsprocedurer. Det er i denne forbindelse væsentligt at sikre, at der er processuelle garantier

svarende til garantierne ved de danske domstole, at medlemmerne af de rådgivende udvalg er uafhængige,

og at afgørelserne offentliggøres.

2. Baggrund

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Grund- nærhedsnotat vedrørende Europa- EU-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union, COM(2016) 686

For at sikre retfærdige skattesystemer er der i EU i de senere år blevet vedtaget en række

tiltag til bekæmpelse af skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Der kan i denne forbindelse peges på følgende vedtagne direktiver:



Indførelsen af indberetning og automatisk udveksling af oplysninger om finansielle

konti ved ændringer i direktivet om administrativt samarbejde ved DAC2 i 2014.



Indførelsen af automatisk udveksling af skatteafgørelser ved DAC3 i 2015.



Indførelsen af indberetning og automatisk udveksling mellem skattemyndighederne af

land for land-rapporter ved DAC4 i 2016.



Indførelsen af regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvir-

ker det indre markeds funktionsmåde ved skatteundgåelsesdirektivet, ATAD, i 2016.

Endvidere kan der peges på det endnu verserende direktivforslag om skattemyndigheder-

nes adgang til visse anti-hvidvask oplysninger ved DAC5.

Kommissionen har således haft fokus på at opbygge et solidt forsvar mod skatteunddra-

gelse og skattesvig i EU for derigennem at skabe retfærdige skattesystemer i EU. Et an-

den led i arbejdet med at sikre retfærdige skattesystemer i EU er at sikre, at skattesyste-

merne også er effektive, så de kan understøtte en stærkere og mere konkurrencedygtig

økonomi. Dette kan ske ved at skabe et skattemiljø for virksomheder, som reducerer

udgifterne til efterlevelse af skattereglerne og de administrative byrder, og som sikrer

skattemæssig forudsigelighed.

Et af de problemer, som virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter står over for,

er dobbeltbeskatning. Der er allerede mekanismer, der håndterer løsning af tvister

vedrø-

rende dobbeltbeskatning. Det drejer sig om de gensidige aftaleprocedurer, som er om-

handlet i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indgået af medlemsstaterne samt i Unio-

nens konvention om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af

forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen). Kommissionen overvå-

ger antallet af sager, som behandles af medlemsstaterne, og de respektive resultater på

årsbasis. Kommissionen er i den forbindelse kommet frem til, at der både er sager, der er

forhindret i at komme ind de eksisterende mekanismer, sager, som ikke er omfattet af

anvendelsesområdet for EU-voldgiftskonventionen eller dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster, sager som der ikke er fremdrift i, uden at skatteyderne bliver informeret om årsager-

ne hertil, og sager, som ikke løses i det hele taget.

Direktivforslaget er en del af en selskabsskattepakke, som ud over dette forslag indehol-

der to direktivforslag om dels en fælles selskabsskattebase (CCTB) og dels konsolidering

af selskabsskattebasen (CCCTB) samt et direktivforslag som opfølgning på skatteundgåel-

sesdirektivet (ATAD2).

3. Formål og indhold

Formål

En tvist er en uenighed – i dette tilfælde mellem skattemyndigheder

Side 2 af 8

Kommissionen begrunder forslaget med, at det skal forbedre de eksisterende mekanismer

for bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i EU for derigennem at designe et retfær-

digt og effektivt skattesystem og øge retssikkerheden. Dette skal bidrage til, at det indre

marked i EU forbliver et attraktivt område for investeringer.

Direktivforslaget fokuserer på erhvervslivet og virksomhederne, som er de vigtigste aktø-

rer, der berøres af dobbeltbeskatningssituationer. Det bygger på den eksisterende EU-

voldgiftskonvention, der allerede indeholder en obligatorisk bindende voldgiftsmekanis-

me, men udvider anvendelsesområdet til områder, der ikke i øjeblikket er omfattet, og

tilføjer målrettede håndhævelsesmidler for at imødegå de vigtigste identificerede mangler,

for så vidt angår håndhævelsen og effektiviteten af denne mekanisme.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115. Det betyder, at forslaget

skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg.

Indhold

Direktivforslaget indeholder regler dels for klage i forbindelse med dobbeltbeskatning,

dels for løsning af tvister om dobbeltbeskatning mellem medlemsstaternes skattemyndig-

heder ved gensidig aftale og dels for løsning af sådanne tvister, som medlemsstaterne ikke

kan løse indbyrdes, ved voldgift.

Forslaget omhandler alene tvister om dobbeltbeskatning i forhold til indkomst ved er-

hvervsvirksomhed, og ikke i forhold til dobbeltbeskatning af enkeltpersoner.

Direktivets system går ud på følgende:

En skatteyder, som mener at være udsat for dobbeltbeskatning omfattet af direktivforsla-

get, kan

klage

herover inden for en frist på 3 år fra den første notifikation af den handling,

der har ført til dobbeltbeskatning. Klagen kan indsendes til skattemyndighederne i enhver

af de medlemsstater, der er berørt.

Skattemyndighederne har herefter en frist på to måneder til at anmode om yderligere

oplysninger, og de skal inden for seks måneder tage stilling til, om klagen kan accepteres,

så den kan tages under behandling. Afvisning af klagen kan ske, hvis klagen ikke opfylder

nogle nærmere krav i direktivet til klager, hvis skattemyndighederne vurderer, at der ikke

har fundet nogen dobbeltbeskatning sted, eller hvis klagen er indgivet for sent. Hvis sa-

gen afvises, kan skatteyderen efter omstændighederne stadig få sagen prøvet ved de nati-

onale domstole.

Accepterer de berørte skattemyndigheder, at klagen tages under behandling, skal de for-

søge at nå til enighed om fjernelse af dobbeltbeskatningen inden for to år ved en

gensidig

aftaleprocedure.

Fristen på to år kan forlænges med op til seks måneder ved enighed herom

mellem de berørte skattemyndigheder og skatteyderen.

Side 3 af 8

Opnås der enighed mellem skattemyndighederne om en aftale, skal skattemyndighederne

sende aftalen til skatteyderen som en afgørelse, der er bindende for skattemyndighederne

og kan håndhæves af skatteyderen, forudsat at vedkommende frasiger sig retten til få

sagen prøvet yderligere gennem nationale retsmidler.

I følgende tilfælde skal sagen afgøres ved

voldgift:

a) Hvis kun én af de berørte skattemyndigheder afviser klagen.

b) Hvis de berørte medlemsstaters skattemyndigheder har accepteret klagen, men ikke

har kunnet opnå enighed under den gensidige aftaleprocedure inden for fristen her-

for.

Afviser en af de berørte skattemyndigheder klagen, skal et rådgivende udvalg nedsættes

inden for 50 dage, og inden for seks måneder skal det rådgivende udvalg herefter tage

stilling til, om klagen skal afvises eller accepteres. Accepterer det rådgivende udvalg kla-

gen, begynder den gensidige aftaleprocedure, jf. ovenfor, på anmodning fra en af de be-

rørte medlemsstaters skattemyndigheder. Afviser det rådgivende udvalg klagen, vil den

være at betragte som afvist.

Opnår de berørte medlemsstaters skattemyndigheder ikke en aftale om fjernelse af dob-

beltbeskatningen efter den gensidige aftaleprocedure inden for fristen, skal et rådgivende

udvalg nedsættes inden for 50 dage efter udløbet af denne frist.

Udpeges et rådgivende udvalg ikke inden for fristen på 50 dage, kan skatteyderen gå til de

nationale domstole for at få et udpeget.

Et rådgivende udvalg består af en uafhængig formand, en eller to repræsentanter for hver

af de berørte skattemyndigheder og en eller to uafhængige personer udpeget af de berørte

medlemsstaters skattemyndigheder.

De uafhængige personer udpeges fra en liste, som Kommissionen fører, og som hver

medlemsstat nominerer 5 personer til. De skal være uafhængige af såvel de berørte skat-

temyndigheder som skatteyderen og skal i øvrigt give tilstrækkelig garanti for objektivitet i

forhold til bilæggelse af tvisten. De udpegede repræsentanter for de berørte skattemyn-

digheder og de udpegede uafhængige personer udpeger formanden fra den samme liste,

som de uafhængige personer er udpeget fra.

De berørte skattemyndigheder kan aftale, at der nedsættes et udvalg til alternativ tvistbi-

læggelse, der kan afvige fra et rådgivende udvalg med hensyn til sammensætning og form

og kan benytte sig af andre procedurer eller metoder til bilæggelse af tvisten. Det er de

berørte skattemyndigheder, der fastsætter reglerne for udvalg til alternativ tvistbilæggelse.

Det rådgivende udvalg eller udvalget til alternativ tvistbilæggelse har seks måneder til at

afgive en udtalelse i sagen.

Side 4 af 8

De berørte landes skattemyndigheder har seks måneder efter, at det rådgivende udvalg

eller udvalget til alternativ tvistbilæggelse har afgivet sin udtalelse, til at opnå enighed om

en afgørelse. Skattemyndighederne kan i denne forbindelse godt nå til et resultat, som

afviger fra tilkendegivelsen fra det rådgivende udvalg eller udvalget til alternativ tvistbi-

læggelse, men hvis de ikke når til enighed inden for de seks måneder, vil de være bundet

af tilkendegivelsen.

Afgørelsen er bindende for skattemyndighederne og kan håndhæves af skatteyderen, for-

udsat at vedkommende frasiger sig retten til få sagen prøvet yderligere gennem nationale

retsmidler.

De afgørelser, som de berørte skattemyndigheder således træffer, skal offentliggøres, hvis

hver af de berørte skatteydere giver samtykke til det. Gives et samtykke ikke, offentliggør

skattemyndighederne et kort sammendrag af afgørelsen. Sammendraget sendes forud for

offentliggørelsen til skatteyderen, og hvis skatteyderen i denne forbindelse anmoder om

det, vil skattemyndighederne være afskåret fra at offentliggøre oplysninger, der vedrører

handels-, forretnings- eller industrihemmeligheder, eller som er underlagt tjenstlig tavs-

hedspligt eller strider mod almindelige retsprincipper.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres om direktivforslaget i overensstemmelse med TEUF arti-

kel 113 og 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har udtalt følgende:

”Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Områdets særlige karakter

kræver et fælles tiltag i hele det indre marked. Reglerne i dette direktiv har til formål at

forbedre effektiviteten og nyttevirkningen af mekanismer til bilæggelse af tvister om

dobbeltbeskatning, da disse tvister skaber alvorlige hindringer for et velfungerende indre

marked. Mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning består pr. definition i

bi- eller multilaterale procedurer, der kræver koordineret handling mellem medlems-

staterne. Medlemsstaterne er indbyrdes afhængige, når de anvender mekanismer til bi-

læggelse af tvister om dobbeltbeskatning. Selv hvis der findes relevante mekanismer til

bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning, kan de påpegede mangler såsom manglende

adgang til procedurerne eller varigheden heraf kun løses effektivt, hvis medlemsstaterne

håndterer og træffer aftale om dem i enighed.

For at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for skattesubjekterne er det nødvendigt at

indføre fælles bestemmelser, der giver en klar resultatforpligtelse, fastsætter betingelserne

og vilkårene for effektiv ophævelse af dobbeltbeskatning og sikrer, at afgørelser truffet

ved hjælp af mekanismen til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning gennemføres

konsekvent i hele EU. Desuden ville et EU-initiativ tilføje værdi sammenlignet med de

eksisterende nationale regler eller bilaterale aftaler ved at tilbyde koordinerede og fleksible

rammer.

Side 5 af 8

En sådan tilgang er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, som det er

fastlagt i artikel 5 i TEUF.”

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Der er tale om en løsning af problemstilling (dobbeltbeskatning), der opstår ved grænse-

overskridende aktiviteter. Problemstillingen kan alene løses internationalt, og en løsning

gennem et fælles tiltag vil være mere effektiv og sikre højere grad af ensartethed og forud-

sigelighed end en samling af bilaterale løsninger.

6. Gældende dansk ret

Den gældende EU-voldgiftskonvention er gennemført i dansk ret ved lov om ophævelse

af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud

(EF-voldgiftskonventionen).

Ingen af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med andre EU-

lande, indeholder bestemmelser om voldgift.

I perioden fra 2008 og fremefter har der været afsluttet 113 sager inden for voldgiftkon-

ventionens områder, hvor SKAT har været involveret. Ingen af sagerne er endt ved vold-

gift. Dog har mange af dem taget mere end to år at løse. Der er 64 sager, som er igangvæ-

rende. Heraf har 22 sager overskredet direktivforslagets to-års frist. Herudover er der 20

sager, hvor der ikke er modtaget den nødvendige information til at vurdere, om sagerne

kan behandles inden for seks måneder, og som derfor efter direktivforslaget må anses for

afvist, og som derfor – hvis den anden medlemsstats skattemyndigheder har accepteret

klagen – også kan gå til voldgift.

Uden for voldgiftkonventionens område har der i perioden fra 2011 og fremefter været

igangsat 75 sager om gensidig aftaleprocedure. 57 af sagerne er afsluttet. På området for

erhvervsmæssig virksomhed har der i perioden været fire sager med mere end to års sags-

behandlingstid. Der verserer tre sager vedrørende erhvervsvirksomhed, hvor to-års fristen

ikke er overskredet.

Direktivforslaget kan føre til, at der vil være større fokus hos skattemyndighederne for at

få afsluttet sagerne inden for to år. Tallene er dermed ikke nødvendigvis udtryk for, hvor

mange sager, der efter direktivforslagets regler vil ende i voldgift.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Uanset direktivforslaget vil EU-voldgiftkonventionen fortsat være gældende. Lov om

ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders

overskud (EF-voldgiftskonventionen) vil således ikke kunne ophæves. Til gengæld vil

direktivet skulle gennemføres i dansk lovgivning enten ved en ændring af denne lov eller

ved en ny selvstændig lov.

Side 6 af 8

Uden muligheden for voldgift ville sagerne skulle afgøres ved domstolene. Her er der

garantier for uafhængighed og gennemsigtighed, hvilket er væsentligt for at sikre korrekte

afgørelser.

Direktivforslaget indeholder regler om uafhængighed, men rækkevidden heraf er usikker.

Tilsvarende indeholder forslaget regler om offentliggørelse af afgørelser, men der er visse

undtagelser, hvor der er usikkerhed med hensyn til rækkevidden af undtagelserne, og med

hensyn til hvorledes de skal anvendes i praksis. Disse forhold vil der skulle være opmærk-

somhed på i forbindelse med behandlingen af direktivforslaget og implementeringen

heraf.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil medføre begrænsede procesudgifter i forbindelse med de sager, der fremad-

rettet afgøres ved voldgift. Til gengæld vil forslaget medføre en begrænset reduktion af

procesudgifter i forbindelse med domstolssager, som følge af at sagerne i stedet afgøres

ved voldgift. Forslaget skønnes samlet set ikke at have nævneværdige statsfinansielle kon-

sekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget styrker virksomhedernes muligheder for at klage og få afgjort tvister i forbindel-

se med dobbeltbeskatning, hvor to eller flere medlemsstater er involveret. Forslaget vil

derfor bidrage til at sikre gode retslige rammevilkår for virksomheder, der operer i flere

EU-lande.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget bidrager til at sikre gode retslige rammevilkår for virksomheder, der operer i

flere EU-lande, og har derfor positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Direktivforslaget er den 8. november 2016 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Dan-

marks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske

Advokater, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrådet, For-

eningen Danske revisorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, IBIS, Kraka,

Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skat-

teankestyrelsen og SRF Skattefaglig forening. Der er anmodet om bemærkninger senest

den 7. december 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituation.

På nuværende tidspunkt har drøftelsen i Rådet alene været af overordnet karakter.

Generelt er medlemsstaterne positivt stemt overfor forslaget. Det forventes dog, at der vil

være nogle tekniske detaljer, som vil skulle drøftes.

Side 7 af 8

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Forslaget indebærer, at sager, der hidtil har været afgjort af de nationale domstole, skal

afgøres ved voldgift. Der er ikke tale om afgivelse af beføjelser i grundlovens § 20’s for-

stand. Da der imidlertid er tale om, at sager, der hidtil har været behandlet ved de danske

domstole, ligeledes vil kunne behandles ved international voldgift, er det værd at overveje

et sådant forslag nøje. Regeringen er åben over for at drøfte udvidede voldgiftsprocedu-

rer. Det er i denne forbindelse væsentligt at sikre, at der er processuelle garantier svarende

til garantierne ved de danske domstole, at medlemmerne af de rådgivende udvalg er uaf-

hængige, og at afgørelserne offentliggøres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8 af 8