SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 57
Offentligt

November 2016

J. nr. 16-01175278

Plannr 116-001

Skatteministeriets Koncernrevision

Serviceeftersyn – Momsområdet



Revision



Rådgivning



Rapportering

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Forord

Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) er af Skatteministeren blevet bedt om at

udarbejde et serviceeftersyn af momsområdet.

Serviceeftersynet af momsområdet skal udføres som led i en ”Styrket indsats mod

momssvindel”. Følgende fremgår af en pressemeddelelse fra Skatteministeriet af 29.

januar 2016:

”Regeringen ønsker for det første, at der gennemføres et grundlæggende service-

eftersyn af den samlede indsats på momsområdet. Derfor har skatteministeren bedt

Skatteministeriets Interne revision om at gennemføre en grundig undersøgelse af

SKATs kontrolindsats på momsområdet”.

Dette udgør kommissoriet for nærværende undersøgelse.

De øvrige tiltag i det samlede projekt ”Styrket indsats mod momssvindel” fremgår af

Skatteministeriets pressemeddelelse af 29. januar 2016.

Overordnet skal det fremhæves, at momsområdet er et omfangsrigt og komplekst

forretningsområde hos SKAT. Vi har planlagt og udført vores undersøgelse ud fra

væsentlighed og risiko. Dette har medført, at vi ikke har undersøgt og vurderet

samtlige processer og detaljer hos SKAT.

Vores vurdering af SKATs indsatsaktiviteter har ikke omfattet en vurdering af SKATs

aktiviteter vedrørende vejledning og oplysninger til virksomhederne mv.

Momsområdet er underlagt EU-regler. Momsreglerne beskriver, hvordan moms-

pligtige virksomheder skal opgøre, angive og afregne moms.

Momspligtige virksomheder skal løbende registrere momspligtige transaktioner i

deres økonomisystemer. På grundlag af de momspligtige transaktioner opgøres

momstilsvaret for en momsperiode. Momstilsvaret inkl. en række specifikationer

angives herefter i SKATs digitale selvbetjeningsløsninger. Momstilsvaret afregnes

månedligt, kvartalsvist eller halvårligt afhængigt af virksomhedens momspligtige

omsætning.

De angivne momsbeløb i SKATs digitale selvbetjeningsløsninger danner grundlaget

for SKATs datafangst og registrering af momsindtægter.

Nærværende undersøgelse omfatter en gennemgang og vurdering af SKATs egne

processer, det vil sige fra datafangst til finansiel rapportering. I SKATs egne processer

indgår en række kontrolaktiviteter, som er rettet mod virksomhedernes processer med

henblik på at nedbringe risikoen for såvel bevidste som ubevidste fejl i virksom-

hedernes momsangivelser. Disse kontrolaktiviteter er ligeledes gennemgået og vur-

deret i undersøgelsen.

_______________________________________________________________

Side 2 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Vi har ikke vurderet eventuelle administrative byrder for virksomhederne som

konsekvens af vores forslag, herunder foretaget konsekvensberegninger af

cost/benefit vedrørende de enkelte ændringsforslag. Vurdering heraf er dels politisk

bestemt og kræver dels en række yderligere undersøgelser, som har ligget uden for

formålet med nærværende serviceeftersyn.

Undersøgelsen har ikke været tilrettelagt med henblik på at afdække svig eller fejl i

regnskabstallene. På det foreliggende grundlag har Skatteministeriets Koncern-

revisions undersøgelse dog ikke givet anledning til at antage, at området er omfattet

af systematisk momssvindel af samme karakter og omfang, som eksempelvis på

området for refusion af udbytteskat. Med udgangspunkt i SKATs gennemførte

risikoproces og efterfølgende rapportering kan vi dog ikke afvise, at der forekommer

betydelige mangler i de samlede momsindtægter.

SKAT har hertil ønsket at oplyse, at der er foretaget 4 forskellige beregninger af

momsgabet i Danmark. Disse beregninger tyder ikke på, at der er særlige udfordringer

med hensyn til momsgabet i Danmark. Beregningerne af momsgabet er, ud over

SKATs egne complianceundersøgelser, beregnet ved hjælp af 3 top-down metoder,

som er udviklet af henholdsvis International Monetary Fund (IMF), Danmarks Statistik

og EU-Kommissionen.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at departementet og SKAT løbende har leveret det

af Skatteministeriets Koncernrevision rekvirerede materiale.

København, november 2016

Kurt Wagner

Koncernrevisionschef

_______________________________________________________________

Side 3 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Indholdsfortegnelse

Formål .............................................................................................................. 6

Omfang............................................................................................................. 7

Læsevejledning ............................................................................................... 8

Konklusion....................................................................................................... 9

Ledelsesresumé .............................................................................................14

Generelt om moms .........................................................................................23

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

7.1

7.2

7.3

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

10.1

10.2

10.3

10.4

10.5

Momsindtægters væsentlighed .................................................................23

Momssystemet ..........................................................................................23

Regelsættet...............................................................................................24

Momssvig ..................................................................................................26

Særlige svigstyper.....................................................................................31

Momskontrol – hjemmel - kontrolbestemmelser på momsområdet. ...........34

Delkonklusion ............................................................................................36

Væsentlige udviklingstræk og karakteristika ved moms.............................39

Analyse .....................................................................................................46

Delkonklusion ............................................................................................54

Indledende beskrivelse af virksomhedsregistreringen ...............................55

Processen vedrørende momsregistreringen ..............................................55

Registreringskontroller ..............................................................................57

Indsættelse af en direktør/stråmand ..........................................................60

Delkonklusion ............................................................................................61

Registreringsfaciliteter SKAT har stillet til rådighed for virksomhederne ....65

Udgående vare- og ydelsesstrømme (salg) ...............................................73

Indgående vare- og ydelsesstrømme (køb) ...............................................86

Samlet delkonklusion på kapitel 9 .............................................................93

Anbefaling om ny udformning af momsangivelsen ....................................94

Forslag om en ændret udformning af momsangivelsen .............................99

Proces for risikoidentifikation ...................................................................103

Proces for konsekvensberegning (risikovurdering) ..................................121

Proces for planlægning (risikostyring) .....................................................130

Proces for kontrolaktiviteter (eksekvering/udførelse) ...............................134

Proces for løbende rapportering ..............................................................161

Moms i tal........................................................................................................39

Virksomhedsregistrering ...............................................................................55

Virksomhedernes dataregistrering (datafangst) ..........................................63

10 Risikoproces .................................................................................................102

_______________________________________________________________

Side 4 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

10.6

11.1

11.2

11.3

11.4

12.1

12.2

12.3

13.1

Proces for evaluering og opfølgning ........................................................165

Formålet med finansiel rapportering ........................................................185

SKATs rapportering .................................................................................186

Overordnet forslag til finansiel rapportering .............................................187

Delkonklusion ..........................................................................................188

Datafangst...............................................................................................189

Risikostyring............................................................................................191

Finansiel rapportering .............................................................................193

Oversigt over momsfejltyper ....................................................................194

11 Finansiel rapportering..................................................................................185

12 Katalog over forbedringsforslag .................................................................189

13 Bilag ..............................................................................................................194

_______________________________________________________________

Side 5 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Formål

Formålet med serviceeftersynet er at gennemføre en grundig undersøgelse af SKATs

kontrolindsats på momsområdet.

Undersøgelsen skal give et samlet billede af SKATs instrumenter og indsatser mod

momssvindel og danne grundlag for at vurdere, hvordan indsatsen kan styrkes

yderligere.

Undersøgelsen skal endvidere tilvejebringe en analyse og vurdering af SKATs kontrol

af virksomhedernes angivelser af merværdiafgift (moms) samt anbefalinger om tiltag,

der kan medføre en mere effektiv kontrolindsats.

Undersøgelsen omfatter følgende hovedelementer:



En beskrivelse af regelgrundlaget

En beskrivelse af momssvig, herunder kendte svigstyper samt momslovens kon-

trolbestemmelser.

En analyse af den beløbsmæssige udvikling i moms i perioden 2012-2015,

herunder undersøgelser af væsentlige udsving i perioden.

En beskrivelse og vurdering af processerne i forbindelse med virksomheds-

registreringer.

En beskrivelse og vurdering af virksomhedernes dataregistrering (datafangst) i

forbindelse med angivelse af moms.

En beskrivelse og vurdering af SKATs risikostyring, herunder processer for

identifikation af risici, konsekvensberegninger, gennemførelse af kontrolaktiviteter

samt løbende rapportering og opfølgning.

En beskrivelse og vurdering af den finansielle rapportering vedrørende

momsindtægter.



_______________________________________________________________

Side 6 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Omfang

Skatteministeriets Koncernrevision har udført et serviceeftersyn af momsområdet hos

SKAT. Formålet med eftersynet er beskrevet i kapitel 1 ”Formål”. Eftersynet er udført

i perioden 1. marts – 26. august 2016.

Undersøgelsen har primært omfattet den nuværende tilrettelæggelse af SKATs

indsats på området. SKAT har igangsat eller forventer at igangsætte en række

initiativer på området. Vi har ikke vurderet i hvilket omfang disse initiativer flugter med

Skatteministeriets Koncernrevisions anbefalinger eller forventes at påvirke de risici,

der påpeges i rapporten.

Omfanget og arten af vores arbejde har været tilrettelagt med henblik på at vurdere

design og implementering af forretningsgange og interne kontroller i udvalgte

regnskabsprocesser, forretningsprocesser samt processer, som skal sikre over-

holdelse af regler, retningslinjer med videre på momsområdet. Vi har ikke efterprøvet

effektiviteten af de implementerede kontroller i de enkelte processer.

Vi har i forbindelse med vores arbejde interviewet medarbejdere i SKAT og departe-

mentet samt indhentet materiale og dokumentation fra SKAT.

Vi har udarbejdet en række analyser på grundlag af regnskabstal, som ligeledes er

oplyst fra SKAT.

De udførte arbejdshandlinger har ikke været planlagt og udført med henblik på at

afdække væsentlige fejl i regnskabstallene. Vi har ikke udført revision eller review i

overensstemmelse med internationale revisionsstandarder og udtrykker derfor ikke

nogen revisions- eller reviewmæssig sikkerhed om de samlede momsindtægter i

SKATs regnskaber i de analyserede perioder, ligesom vi ikke afgiver nogen revisions-

eller reviewmæssig sikkerhed om de anførte konklusioner.

_______________________________________________________________

Side 7 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Læsevejledning

Rapportens kapitel 1 indeholder en beskrivelse af formålet med Skatteministeriets

Koncernrevisions undersøgelse, således som denne er stillet af Skatteminister

Karsten Lauritzen som opdragsgiver.

I kapitel 2 har vi redegjort for undersøgelsens omfang. Det skal i den forbindelse

påpeges, at vi ikke har udført revision, hvorfor vi ikke udtrykker nogen grad af revi-

sions- eller reviewmæssig sikkerhed om de i besvarelsen anvendte regnskabstal og

oplysninger fra SKAT.

Kapitel 4 indeholder en konklusion på den udførte undersøgelse. I denne er der

redegjort for de væsentligste observationer og konklusioner. Vi har tillige udarbejdet

et katalog, der indeholder en række forslag til forbedringer i momsprocessen. Katalog

over forbedringsforslag er præsenteret i kapitel 12.

Kapitel 5 (Ledelsesresumé), indeholder en sammenfatning af undersøgelsens

væsentligste konklusioner. Desuden indeholder kapitlet et sammendrag af de

præsenterede forbedringsforslag. Kapitlet kan således læses uafhængigt af de øvrige

kapitler i undersøgelsen.

Kapitel 6 og 7 er at betragte som generelle kapitler, hvori der redegøres generelt for

karakteristika vedrørende momsreglerne og momssystemet. Kapitlerne indeholder

desuden overordnede analyser af udviklingstendenser vedrørende momsindtæg-

terne.

I kapitel 8 beskrives de forskelligartede procedurer, der er i forbindelse med virk-

somheders anmodning om momsregistrering hos det offentlige. I kapitlet redgøres

der desuden for de samarbejdsområder, der er mellem de offentlige instanser.

I kapitel 9 redegøres der for virksomhedernes angivelse af momstilsvaret. Der rede-

gøres for de registreringsfaciliteter, som SKAT har stillet til rådighed for virksom-

hederne ved momsregistreringen. Redegørelsen omfatter tillige angivelsen af moms

i forhold til vare- og ydelsesstrømme i virksomheden.

Kapitel 10 omfatter risikoprocessen. I kapitlet er der blandt andet en beskrivelse af

SKATs proces for risikoidentifikation og de processer, der tilgodeser prioritering og

planlægning af aktiviteter, der skal gennemføres med henblik på at mindske

momsgabet. Desuden indeholder kapitlet en beskrivelse af de kontrolaktiviteter, som

SKAT har igangsat med henblik på at reducere momsgabet.

Kapitel 11 omfatter en beskrivelse af den finansielle rapportering. Indledningsvist be-

skrives formålet med finansiel rapportering. Herefter vurderer vi SKATs rapportering

på området. Afslutningsvist skitseres et forslag til udformning af finansiel rapportering

på momsområdet.

Katalog over forbedringsforslag er præsenteret i kapitel 12.

_______________________________________________________________

Side 8 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Konklusion

Skatteministeriets Koncernrevision har gennemført et serviceeftersyn af momsom-

rådet. Undersøgelsen har ikke været tilrettelagt med henblik på at afdække svig eller

fejl i regnskabstallene. På det foreliggende grundlag har Skatteministeriets Koncern-

revisions undersøgelse dog ikke givet anledning til at antage, at området er omfattet

af systematisk momssvindel af samme karakter og omfang, som eksempelvis på

området for refusion af udbytteskat. Med udgangspunkt i SKATs gennemførte

risikoproces og efterfølgende rapportering kan vi dog ikke afvise, at der forekommer

betydelige mangler i de samlede momsindtægter.

I nærværende rapport har vi redegjort for de væsentligste observationer og

konklusioner. Vi har tillige udarbejdet et katalog, der indeholder en række forslag til

forbedringer i momsprocessen. Vi har ikke vurderet eventuelle administrative byrder

for virksomhederne som konsekvens af de forslag, der præsenteres i rapporten,

herunder foretaget konsekvensberegninger af cost/benefit vedrørende de enkelte

ændringsforslag. Vurdering heraf er dels politisk bestemt og kræver dels en række

yderligere undersøgelser, som har ligget uden for formålet med nærværende

serviceeftersyn.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Skatteministeriets Koncernrevision er

opmærksom på, at forslagene til en ændret momsangivelse ikke er ukomplicerede og

forudsætter betydelig systemudvikling.

Vores væsentligste observationer er rettet mod processerne omfattende:



Datafangst

Risikostyring

Finansiel rapportering

Datafangst

De momspligtige virksomheder skal udarbejde en momsangivelse og indberette

denne til SKAT. SKAT har etableret en digitaliseret momsangivelse, der er indeholdt

i den selvbetjeningsløsning, der er stillet til rådighed for virksomhedernes angivelser

af diverse skatteforhold. Den digitaliserede momsangivelse indeholder en række

rubrikker, hvori momsangivelsens enkelte tal skal indberettes. Eksempelvis

salgsmoms, købsmoms og salg til EU-lande med videre.

Momsreglerne indeholder en lang række krav til sammenhænge mellem de enkelte

talkomponenter i momsangivelsen. Eksempelvis skal der beregnes erhvervelses-

moms af importen fra tredjelande. Denne moms udgør 25 % af importværdien. Den

digitaliserede momsangivelse understøtter ikke en validering af, at samtlige regel-

baserede sammenhænge er opfyldt ved erhvervsvirksomhedernes indrapportering af

momstal.

_______________________________________________________________

Side 9 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Endvidere understøtter momsangivelsen ikke, at der er en entydig sammenhæng

mellem de enkelte rubrikker og de enkelte talkomponenter, der skal angives med

henblik på at beregne momstilsvaret.

Momsangivelsen er i al væsentlighed baseret på indrapportering af den beregnede

moms af ind- og udgående varestrømme. Momsangivelsen indeholder således

nettotal og ikke grundlaget for den angivne moms.

Momsangivelserne indeholder flere rubrikker for hvilke, der skal angives en

specifikation i et supplerende system (salg til EU- og tredjelande). Den digitaliserede

løsning understøtter ikke, at der er overensstemmelse mellem de detaljerede data fra

undersystemet og det pågældende hovedtal fra momsangivelsen.

Ved at indbygge logiske sammenhænge i den digitaliserede momsangivelse kan

sikkerheden ved indrapportering af momsdata således forbedres. En it-understøttet

sammenhæng mellem hovedtal i momsangivelsen og undersystemer vil tillige

forbedre sikkerheden ved indrapportering af momsdata.

Ved angivelse af bruttotal i stedet for nettotal gives der i langt højere grad mulighed

for at vurdere sammenhængen mellem den tilgrundliggende økonomi og den afledte

momsbetaling.

Skatteministeriets Koncernrevision har udarbejdet et forslag til en ændret digitaliseret

momsangivelse. Vi har redegjort for dette forslag i nærværende rapport. Forslaget vil

tilgodese følgende forhold:



Det vil ikke være muligt at indberette momstal via den digitaliserede moms-

angivelse uden, at de sammenhænge, som momsreglerne foreskriver, er

opretholdt.

Der etableres it-understøttet sammenhæng mellem hovedtallene i den

digitaliserede momsangivelse og diverse undersystemer.

Momsforhold skal kun indberettes én gang i den digitaliserede moms-

angivelse. Afledte momsmæssige konsekvenser beregnes automatisk.

Det samlede konsoliderede momsregnskab, på tværs af samtlige moms-

registrerede virksomheder, vil udvise en langt større gennemsigtighed.



Risikoproces

Formålet med SKATs etablering af en risikoproces på momsområdet er helt basalt at

reducere risikoen for, at der forekommer manglende momsindtægter i større omfang.

Vi har vurderet den etablerede risikoproces med udgangspunkt i en faseopdelt

risikoproces.

_______________________________________________________________

Side 10 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Vi har konstateret, at der, for så vidt angår mikrovirksomheder, små virksomheder og

mellemstore virksomheder, er gennemført en fagligt forankret og systematisk

risikoafdækning. SKAT har defineret en række fejl og mangler i den basale

momsproces og vurderet risikoen for, at disse fejl optræder. Der er således etableret

et effektivt værktøj for den videre risikoproces. Det skal dog bemærkes, at Skatte-

ministeriets Koncernrevision ikke fuldt ud kan tilslutte sig SKATs risikoidentifikationer.

Det skal tillige anføres, at den grundlæggende risikoafdækning kun omfatter en del af

virksomhedssegmenterne. Der foreligger således ikke en systematisk fejlregistrering

(og dermed risikoafdækning) af de øvrige virksomhedssegmenter. Det må formodes,

at de identificerede fejl for mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore

virksomheder ikke er repræsentative for de øvrige segmenter. I modsat fald er

forudsætningen for segmenteringen ikke til stede.

Risikoafdækningen (fejlafdækningen) er ikke systematisk henført til de enkelte

komponenter i det samlede momsregnskab. Det vil for den efterfølgende risikoproces

være særdeles nyttigt at kunne henføre risiciene til de forskellige komponenter

(hovedposter) i det samlede momsregnskab for derved at vurdere, hvorvidt eksem-

pelvis opgørelsen af udgående moms (salgsmoms) må antages at indeholde en

iboende risiko, der er signifikant forskellig fra eksempelvis opgørelsen af indgående

moms (købsmoms). Principielt bør risikoafdækningen af det samlede konsoliderede

momsregnskab, på tværs af samtlige momsregistrerede virksomheder, gennemføres

med udgangspunkt i de principper, der generelt er gældende for risikovurderingen af

virksomheders regnskaber.

Vi har konstateret, at den grundlæggende risikoidentifikation er baseret på en række

segmenter, 22 i alt. Vi har dog konstateret, at der efterfølgende i risikoprocessen

oprettes en række mere detaljerede segmenter. Disse segmenter oprettes i for-

bindelse med planlægningen af diverse indsats- og analyseprojekter. Det må

formodes, at virksomheder tilhørende disse segmenter har en forøget iboende risiko

for at begå fejl i momsprocessen. Sondringen mellem momsangivelser med negativt

og positivt tilsvar er et eksempel på en segmentering, der tillægges stor vægt i den

efterfølgende risikoproces, men ikke er en del af segmenteringen ved den grund-

læggende risikoafdækning.

SKAT har oplyst, at segmenterne udgør rammen, hvorunder viden om skattegabet,

adfærd og risici samles og analyseres. Alle indsatsaktiviteter er henført til et segment.

De enkelte indsatsaktiviteter målrettes afgrænsede målgrupper og udfordringer, som

det er muligt at identificere og håndtere inden for rammerne af den enkelte aktivitet.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at denne del af den grundlæg-

gende risikoidentifikation, der identificerer de mere detaljerede segmenter, ikke er

omfattet af en struktureret systematisk risikoafdækningsproces.

SKAT gennemfører en række aktiviteter dels for at nedbringe den iboende risiko i

momsprocessen og dels for at identificere og korrigere specifikke fejl i virksom-

hedernes momsangivelser. Det skal dog bemærkes, at indsatsprojekterne ikke

direkte er rettet mod de momsfejl, der er konstateret ved risikoidentifikationen. Ved

indsatsprojekterne er der således ikke etableret en direkte kobling til den

grundliggende risikoidentifikation.

_______________________________________________________________

Side 11 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

SKAT udarbejder en struktureret fejlstatistik indeholdende samtlige fejl og mangler,

der er identificeret via indsatsprojekterne. Fejlstatistikken indeholder en række

væsentlige oplysninger, men vi må konstatere, at fejlstatistikken bør udvides med en

række oplysninger med henblik på, at denne kan fungere som et effektivt værktøj i

den samlede risikoproces.

Med udgangspunkt i de konstaterede fejl og mangler bør SKAT søge at estimere

risikoen for manglende momsindtægter. Vi er opmærksomme på, at denne vurdering

er vanskelig at gennemføre, dels fordi den ikke kan gennemføres på et statistisk

grundlag, og dels fordi fejlstatistikken mangler en række oplysninger. SKAT bør dog

med udgangspunkt i de identificerede fejl og mangler udføre en række konsekvens-

beregninger for omfanget af manglende momsindtægter. Disse beregninger bør

udføres med udgangspunkt i forskellige forudsætninger med henblik på at kunne

vurdere, hvorvidt konsekvensberegningerne peger i samme retning.

Samlet set må vi konstatere, at den af SKAT etablerede risikoproces på moms-

området indeholder en række gode elementer, men der bør tilstræbes en større

sammenhæng mellem disse elementer, ligesom processen bør gennemføres mere

struktureret.

Med udgangspunkt i den af SKAT gennemførte risikoproces og efterfølgende rappor-

tering kan vi ikke afvise, at de samlede momsindtægter i betydeligt omfang ikke er

fuldstændige.

Finansiel rapportering

Indtægtsdannelsen vedrørende moms udgør 174 mia. kr. i 2015. Under hensyntagen

til indtægternes størrelse er det væsentligt for indtægtssikringen, at der er etableret

en effektiv finansiel rapportering og styring. Vi har konstateret, at SKAT ikke har

etableret en proces for finansiel rapportering og finansiel styring på momsområdet.

Den finansielle rapportering udgør et væsentligt værktøj i den løbende vurdering af

momsindtægterne. Med udgangspunkt i denne vurdering vil det ofte være muligt at

vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang de samlede momsindtægter udvikler sig ander-

ledes end forudsat (budgetteret), samt hvorvidt og i hvilket omfang den interne

sammenhæng i momstallene udvikler sig anderledes end forudsat. På basis af denne

vurdering vil det være muligt at vurdere behovet for kompenserende handlinger på de

områder, hvor SKAT kan påvirke regnskabstallene. Dette stiller dog store krav til den

finansielle rapportering og den forudgående budgettering.

Den finansielle rapporteringsstruktur skal etableres således, at de indbyrdes

afhængige talmæssige størrelser fremgår af rapporteringen. Eksempelvis er det ikke

tilstrækkeligt at budgettere de totale momsindtægter (momstilsvaret). Momstilsvaret

udgør residualen af en række grundlæggende størrelser såsom salgsmoms, ind-

gående moms, EU-moms med videre. Den finansielle rapportering kan udarbejdes i

overensstemmelse med strukturen i momsangivelsen.

_______________________________________________________________

Side 12 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Budgetteringen bør udføres i overensstemmelse med den interne struktur på moms-

området. Dette indebærer, at den samlede udgående moms (salgsmoms), indgående

moms (købsmoms) med videre budgetteres hver for sig. Der bør udarbejdes argu-

menterede budgetforudsætninger, der anvendes ved budgetlægningen.

Ved den løbende finansielle controlling bør det indledningsvist vurderes, om de grund-

læggende budgetforudsætninger stadig er gældende. Den interne sammenhæng i

momstallene samt udviklingen i disse bør vurderes i forhold til budgetforudsæt-

ningerne.

SKAT har ikke etableret hensigtsmæssige finansielle rapporteringsprocesser i over-

ensstemmelse med ovenstående. SKAT kan med stor fordel etablere en systematisk

finansiel rapportering på momsområdet. Den finansielle rapportering kan udnyttes

fuldt ud, såfremt den indeholder de finansielle effekter af de enkelte delprocesser i

momsprocessen. Ved delprocesser forstås processer for de enkelte delkomponenter

i det samlede momsregnskab.

_______________________________________________________________

Side 13 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Ledelsesresumé

Skatteministeriets Koncernrevision er af Skatteministeren blevet bedt om at udar-

bejde et serviceeftersyn af momsområdet. Serviceeftersynet af momsområdet skal

udføres som led i en ”Styrket indsats mod momssvindel”.

Dette kapitel indeholder et resume af de væsentligste delkonklusioner i rapporten,

jævnfør kapitel 6-11. Endvidere indeholder kapitlet en oversigt over Skatteministeriets

Koncernrevisions forbedringsforslag rettet mod momsprocessen. For en beskrivelse

af de enkelte forbedringsforslag henvises der til kapitel 12 ”Katalog over forbed-

ringsforslag”.

Kapitel 6 Generelt om moms

I kapitel 6 ”Generelt om moms” redegøres der for en række generelle forhold ved-

rørende momssystemets virkemåde og regelgrundlag.

I 2015 udgør momsindtægter 20 % af de samlede skatte-, afgifts- og toldindtægter i

finansloven, svarende til 191 mia. kr. (eksklusiv fradrag for energiafgift). Niveauet har

ligget nogenlunde stabilt i perioden 2012-2015. Momsindtægter udgør således en

væsentlig andel af de samlede indtægter i finansloven.

Moms er en generel forbrugsbeskatning, hvilket vil sige, at moms pålægges varer og

ydelser bredt. Moms er endvidere karakteriseret ved at være en indirekte skat, hvilket

vil sige, at momsen ikke opkræves hos den endelige forbruger, men opkræves hos

de virksomheder, som sælger til den endelige forbruger.

Ethvert salg af varer og ydelser er momspligtig, med mindre varen eller ydelsen er

specifikt fritaget for moms. En virksomhed, der udøver momspligtige aktiviteter, kan

som hovedregel fradrage den købsmoms, der relaterer sig til de momspligtige

aktiviteter. Virksomheden betaler herved kun moms af den værditilvækst, som skabes

i virksomheden.

I kapitlet redegøres der endvidere for en række generelle forhold vedrørende

besvigelser, herunder mulige metoder til at bekæmpe besvigelser samt eksempler på

besvigelser i forbindelse med momsangivelserne. Desuden redegøres der for en

række særlige svigstyper: Momskarruseller samt kædesvig.

SKAT har efter momslovens kontrolbestemmelser adgang til, hvis det skønnes

nødvendigt, uden retskendelse at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af

virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes regnskabsmateriale med videre.

SKAT har i en rapport fra 2010 (genfremsendt i 2014) til departementet om mulige

lovgivningsmæssige tiltag for at begrænse udbredelsen af kædesvig i Danmark

præsenteret en række forslag, hvoraf der pr. dags dato er gennemført et

lovgivningsmæssigt initiativ i forhold til begrænsning af mulighederne for at betale

ydelser kontant.

_______________________________________________________________

Side 14 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Kapitel 7 Moms i tal

I kapitel 7 ”Moms i tal” præsenteres en række forskellige opgørelser vedrørende

moms for at redegøre for væsentlige udviklingstræk og karakteristika ved

momstallene.

Overordnet set udviser det samlede momstilsvar en beskeden vækst i perioden 2012-

2015. Den beskedne vækst dækker dog over en større modsatrettet stigning i både

positivt og negativt momstilsvar. 2/3 af det negative momstilsvar i 2015 vedrører

virksomheder, der er omfattet af eksportmomsordningen. Det negative momstilsvar

hos disse virksomheder er i perioden steget med ca. 30 %.

Som følge af eksportmomsordningen og det forhold, at oplysninger vedrørende

beregnet moms af udenlandsk køb indgår i momsopgørelserne, er det nødvendigt at

korrigere disse, så der etableres en mere entydig sammenhæng til det momspligtige

køb og salg. Vi har i kapitlet præsenteret et forslag til en sådan opgørelsesmetode,

der kan danne baggrund for analyse af moms.

På baggrund af denne analyse, kan vi overordnet konkludere, at udviklingen i de

samlede momsindtægter (momstilsvaret) og de bagvedliggende momskomponenter

ikke indikerer væsentlige uforklarlige udsving i momstallene. Umiddelbart signalerer

tallene ikke systematiske fejl i stort omfang. Tallene er dog af en sådan størrelses-

orden, at urigtig moms kan forekomme i større omfang, uden at det i væsentlig grad

vil påvirke sammenligneligheden.

Vi kan dog ikke på et objektivt grundlag årsagsforklare udviklingen mellem årene, da

der ikke er etableret en detaljeret model, der kan forklare sammenhængene mellem

momskomponenterne og eksterne økonomiske nøgletal.

Konklusionen er derfor, og ikke overraskende, at en overordnet analyse ikke kan stå

alene. Der er således behov for, at SKAT forfiner analysemetoden og fortsætter med

at analysere data på detailniveau med henblik på at udvælge momsangivelser til

kontrol.

Kapitel 8 Virksomhedsregistrering

I kapitel 8 ”Virksomhedsregistrering” beskrives de procedurer, som Erhvervsstyrelsen

og SKAT, Kundeservice ”Erhvervsregistreringen” gennemfører i forbindelse med

virksomheders anmodning om momsregistrering.

Der er mellem SKAT og Erhvervsstyrelsen etableret et samarbejde vedrørende

kontrol af virksomheder, som ønsker at blive momsregistreret. Der foretages i den

forbindelse udveksling af oplysninger og data med henblik på at forebygge momssvig

inden virksomheden momsregistreres.

Ved vurderingen af, om processerne er effektive, kan Skatteministeriets Kon-

cernrevision konstatere, at såfremt der etableres et skraldespandsselskab, som

udelukkende har til hensigt at stifte gæld til offentlige eller private virksomheder for

_______________________________________________________________

Side 15 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

derefter at blive lukket, er der risiko for, at de beskrevne kontroller og processer hos

Erhvervsstyrelsen kan omgås.

De beskrevne procedurer hos Erhvervsregistreringen i SKAT vil i højere grad kunne

stoppe registreringen i ovennævnte tilfælde, idet de etablerede maskinelle og

manuelle kontroller, efter Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, i langt

højere grad øger muligheden for at afdække ovennævnte svig set up.

Kontrollerne, som SKAT har beskrevet, vurderes samlet til at være effektive med

henblik på at begrænse eller stoppe virksomheder, som forsøger at blive registreret

med det formål at udøve svig.

Ud fra de beskrevne procedurer hos SKAT er det vores vurdering, at der ikke

nødvendigvis bør eksistere en tostrenget registreringsproces, der er opdelt mellem

Erhvervsstyrelsen og SKAT. Eftersom langt størstedelen af kontrollerne udføres hos

SKAT, vil det være hensigtsmæssigt, hvis begge funktioner i fremtiden bliver

organiseret i SKAT med henblik på at indrette visiteringen og kontrollerne på grundlag

af den opsamlede viden hos SKAT.

Kapitel 9 Virksomhedernes dataregistrering (datafangst)

I kapitel 9 ”Virksomhedernes dataregistrering” redegøres der for virksomhedernes

angivelse af momstilsvaret. Der redegøres for de registreringsfaciliteter, som SKAT

har stillet til rådighed for virksomhederne ved registreringen af moms. Redegørelsen

omfatter tillige angivelsen af moms i forhold til de indgående og udgående vare- og

ydelsesstrømme i virksomheden.

På baggrund af vores gennemgang af SKATs inddatasystemer, som anvendes til

indberetning af momspligtige handler i både ind- og udland samt gennemgang af

vare- og ydelsesstrømme, har vi konkluderet følgende:



Momsangivelsen er ikke let anvendelig/forståelig. Uanset registreringsforhold

præsenteres

alle

momsregistrerede

virksomheder

for

samme

indberetningsbillede og -rubrikker.

Hjælpetekster og brugervejledninger, der stilles til rådighed for virksomhederne,

er ikke præcist og systematisk defineret. De informerer ikke i tilstrækkelig grad til

forståelse af reglerne eller hvilke data, der skal indberettes i de enkelte rubrikker

på momsangivelsen.

Der er ikke etableret inddatakontroller, der understøtter, at der er overensstem-

melse mellem rubrikkerne under de supplerende oplysninger på momsangivelsen

og de underliggende indberetningssystemer. Der er ligeledes ikke etableret

direkte sammenhæng mellem indberetningen i de forskellige rubrikker på moms-

angivelsen.

Der findes ikke et system i forbindelse med angivelse af moms, hvor danske

virksomheder indberetter samhandel med andre danske virksomheder.

Indberetning af salgs- og købsmoms registreres som et samlet beløb.



_______________________________________________________________

Side 16 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016



Momsregistrerede virksomheder skal indberette oplysninger om samhandel

manuelt i flere uafhængige systemer, da der ikke er systemsammenhænge.

Den finansielle rapportering på momsområdet kan i sagens natur kun tage afsæt i

den struktur, der er fastsat ved datafangsten. Datafangsten skal tilgodese den

løbende finansielle rapportering og skal blandt andet understøtte en vurdering af,

hvorvidt de finansielle data afspejler gældende regler på området. Der er i NTSE (Ny

TastSelv Erhverv) ikke etableret kontroller med henblik på at sikre overensstemmelse

mellem virksomheders registreringer, hverken i forhold til de indbyrdes

sammenhænge rubrikkerne imellem eller underliggende systemer, hvor samhandel

med udlandet registreres. Dette medfører en forøget risiko for fejlregistreringer.

Den værende datafangst/inddatastruktur bidrager ikke til, at SKAT nemt kan

gennemskue, om denne afspejler gældende regler på området. Det er Skattemini-

steriets Koncernrevisions vurdering, at rubrikkerne på momsangivelsen (data-

fangsten) fuldt ud bør afspejle de administrative sammenhænge, så der ikke sker

sammenblanding af flere forskellige forhold i samme indtastningsrubrik.

Det er vores vurdering, at SKAT har et større uudnyttet potentiale til at forbedre

kvaliteten af data, når disse indrapporteres fra virksomheder. Skatteministeriets

Koncernrevision har derfor sidst i kapitel 9 ”Virksomhedernes dataregistrering”

præsenteret et konkret forslag til en ændret momsangivelse, hvor vi har indarbejdet

forslag til forenkling og kvalitetssikring samt udnyttelse af afstemningsmuligheder.

Kapitel 10 Risikoproces

I kapitel 10 ”Risikoproces” redegøres der for risikoprocessen i SKAT. Der redegøres

for den generelle proces for afdækning af de af SKAT identificerede risici og

håndteringen heraf.

Redegørelsen er struktureret med udgangspunkt i en model for risikoprocessen, som

Skatteministeriets Koncernrevision har udarbejdet. Modellen er opdelt i 6 delproces-

ser, som er beskrevet og vurderet i separate afsnit:



Proces for risikoidentifikation

Proces for konsekvensberegning

Proces for planlægning

Proces for kontrolaktiviteter

Proces for løbende rapportering

Proces for evaluering og opfølgning

Proces for risikoidentifikation

Formålet med risikoidentifikation er at iværksætte en risikostyring, der skal udvælge,

hvilke uønskede hændelser, der skal igangsættes målrettede aktiviteter mod.

SKAT har oplyst, at risikoidentifikationen bygger på Complianceundersøgelserne,

som udarbejdes hvert andet år. Derudover er SKATs risikoidentifikation baseret på

blandt andet analyseprojekter og anden tilgængelig viden. SKATs samlede proces for

_______________________________________________________________

Side 17 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

risikoidentifikation bliver dermed kompleks med risiko for at være usammen-

hængende og fragmenteret. Dette kan resultere i en ufuldstændig risikoidentifikation.

Complianceundersøgelsen omfatter små og mellemstore virksomheder med under

250 ansatte. Complianceundersøgelser er et statistisk stærkt analyseredskab, der

identificerer en række momsfejltyper samt risikobetonede brancher.

Risikoidentifikationen er ligeledes baseret på segmentstrategier. Det er SKATs

vurdering, at segmentopdelingen omfatter alle skatte-, moms- og afgiftsarter.

Skatteministeriets Koncernrevision har konstateret, at de 22 segmenter imidlertid ikke

er kategoriseret herefter. Det vedrører eksempelvis afgiftsarten moms, der er

repræsenteret i størstedelen af alle segmenterne. Skatteministeriets Koncernrevision

er ikke i samme grad som SKAT overbevist om, hvordan segmentstrategierne

imødegår muligheden for at identificere risici i forhold til de tværgående områder som

skatte-, moms- og afgiftsarterne.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at der i forbindelse med

oprettelse af indsatsaktiviteter foretages en opdeling af de oprindelige 22 segmenter

i en række mere detaljerede segmenter. SKAT har oplyst, at segmenterne udgør

rammen, hvorunder viden om skattegabet, adfærd og risici samles og analyseres. Alle

indsatsaktiviteter er henført til et segment. De enkelte indsatsaktiviteter målrettes

afgrænsede målgrupper og udfordringer, som det er muligt at identificere og håndtere

inden for rammerne af den enkelte aktivitet.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at denne del af den

grundlæggende risikoidentifikation, der identificerer de mere detaljerede segmenter,

ikke er omfattet af en struktureret systematisk risikoafdækningsproces, da

segmenterne ikke fremgår eksplicit af segmentstrategierne.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions konklusion, at der ikke er etableret et

samlet konsolideret risikobillede for momsområdet. Der er etableret et godt grundlag

for risikoidentifikationen, men den tværgående sammenhæng i risikoidentifikationen

er svær identificerbar.

Proces for konsekvensberegning

Formålet med konsekvensberegning er at vurdere væsentligheden af de risici, der er

identificeret i foregående delproces. Væsentligheden anskues som den finansielle

effekt af de identificerede risici.

Vi har konstateret, at SKAT på en hensigtsmæssig måde gennemfører konsekvens-

beregninger af de identificerede risici. SKAT er således i stand til at beregne den

samlede finansielle effekt af de konstaterede risici samt at fordele den finansielle

effekt på de enkelte risici. Der er således etableret et godt grundlag for den videre

risikostyring. Det skal dog bemærkes, at flere af de identificerede risici ikke kan

henføres direkte til de enkelte komponenter (indgående moms, udgående moms med

mere) i momsangivelsen.

_______________________________________________________________

Side 18 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Vi anbefaler, at SKAT beregner den finansielle konsekvens af de enkelte iden-

tificerede risici i de enkelte komponenter i momsangivelsen. Herved skabes et

grundlag for at vurdere momsfejlene i forhold til de enkelte delelementer i moms-

opgørelsen.

Dette vil udgøre væsentlig information i den efterfølgende risikostyring. SKAT vil

herved opnå viden om, hvilke delprocesser i den samlede momsproces, der besidder

den største iboende risiko.

Proces for planlægning

Formålet med planlægningen er med udgangspunkt i risikovurderingen at udvælge

de uønskede hændelser, som efterfølgende skal omfattes af aktiviteter med henblik

på at nedbringe risiciene og konsekvenserne heraf. Det nærmere indhold i de enkelte

aktiviteter (kontrolaktiviteter og procesforbedringsaktiviteter) fastsættes i denne

delproces.

Det er vores vurdering, at SKAT har etableret processer, der tilgodeser prioritering og

planlægning af aktiviteter, der skal gennemføres med henblik på at mindske

momsgabet. Vi har konstateret, at planlægningen understøtter en gennemførelse af

de aktiviteter, der formodes at reducere momsgabet i størst muligt omfang. De

planlagte aktiviteter dokumenteres i en årlig kontrolaktivitetsplan. Gennemførelsen af

kompenserende aktiviteter planlægges således med udgangspunkt i

væsentlighedsvurderinger, der er dokumenterede i en godkendt plan.

I forbindelse med planlægningen af aktiviteterne i kontrolaktivitetsplanen anlægger

SKAT en overordnet risikovurdering. SKAT vurderer hvilke områder og

virksomhedstyper, der må formodes at tegne sig for en stor del af momsgabet i form

af begåede momsfejl. Planlægningen af aktiviteterne er, efter vores vurdering,

således ikke direkte gennemført med udgangspunkt i de identificerede fejl ved den

grundlæggende risikoidentifikation og de 22 oprindelige segmenter. Fejl er slet og ret

defineret som overordnede momsfejl og er ikke anskuet i overensstemmelse med den

specifikke fejlrapportering jævnfør complianceundersøgelsen, der er rettet mod små

og mellemstore virksomheder.

Der er således, efter vores vurdering, ikke i alle tilfælde etableret en direkte kobling

mellem

den

grundlæggende

risikoidentifikation

med

dertil

hørende

konsekvensberegninger og det planlagte indsatsarbejde.

Proces for kontrolaktiviteter

Formålet med kontrolaktivitetsplanerne er at fastsætte omfanget af de enkelte

aktiviteter, ansvarsplacere aktiviteterne samt følge op på gennemførelsen af disse.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at der ikke er en direkte sam-

menhæng mellem de identificerede risici og de kontrolaktiviteter, SKAT iværksætter.

Skatteministeriets Koncernrevision bemærker, at der ikke i SKATs proces for

visitation i udbetalingskontrollen indgår en efterprøvning af leder eller anden

medarbejder. 85-90 % af de negative angivelser frigives således på baggrund af én

_______________________________________________________________

Side 19 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

medarbejders vurdering. Eventuelle fejl begået i visitationen vil således ikke blive

identificeret og korrigeret. Det skal bemærkes, at der er etableret funktionsadskillelse

i forbindelse med udbetalingskontrol. Denne funktionsadskillelse er dog ikke rettet

mod en uafhængig faglig vurdering af udbetalingsgrundlaget, men alene rettet mod

en uafhængig godkendelse af udbetalingsgrundlaget.

Ud af den samlede mængde af negative anmodninger, overføres 10-15 % til kontrol-

listen. Disse angivelser er af en sagsbehandler vurderet som risikofyldte. Af

tidsmæssige årsager, er det dog ikke alle anmodninger på kontrollisten, som SKAT

gennemfører yderligere kontrol af. SKAT kan dog ikke redegøre for omfanget heraf. I

henhold til SKATs registreringer gennemføres der i projektet ”Udbetalingskontrol” en

egentlig kontrol af ca. 2 % af det samlede antal negative anmodninger. Herudover

gennemfører SKAT også en række øvrige kontrolhandlinger via ubetalingskontrollen,

eksempelvis telefonisk kontakt med videre. Disse fremgår dog ikke af SKATs

registreringer af kontrol.

Det er efter vores vurdering uhensigtsmæssigt, at SKATs proces for udsøgning af

negative anmodninger identificerer væsentlige og risikofyldte negative anmodninger,

og at ikke alle udsøgninger kontrolleres. SKAT har oplyst, at alle væsentlige

udsøgninger kontrolleres. Risikofyldte negative anmodninger, der ikke kontrolleres via

udbetalingskontrollen, har dog en sandsynlighed for at blive kontrolleret via nogle af

SKATs øvrige kontroller.

Skatteministeriets Koncernrevision kan konstatere, at SKAT i svigsprojekterne an-

gående momskarruseller og kædesvig har øget antallet af kontroller/afgørelser og det

samlede reguleringsprovenu, dog fra et lavt udgangspunkt. Skatteministeriets

Koncernrevision må konstatere, at der ikke er gennemført en kvalificeret risiko-

identifikation baseret på relevante data. Der er kun i yderst begrænset omfang

redegjort for risikovurderingen i projekterne. Af de stedfundne reguleringer kan der

efter Skatteministeriets Koncernrevisions opfattelse ikke udledes sikre antagelser om

de omhandlede områders iboende risici.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at kontrollen på

punktafgiftsområdet – som det også gør sig gældende på momsområdet – ikke i

tilstrækkelig grad finder sted på grundlag af en analyse og kortlægning af de

stedfundne transaktioner. Det er Skatteministeriets Koncernrevisions opfattelse, at

idet punktafgifter knytter sig til stedfundne transaktioner, er det meget væsentligt, at

transaktionskæden kortlægges – ikke mindst da der ofte er tale om internationale

transaktioner, og da der ofte er mange aktører involveret – med henblik på at

registrere indikationer på svig og andre uregelmæssigheder.

Proces for løbende rapportering

Formålet med den løbende rapportering er at kunne overvåge resultatet af de gen-

nemførte kontrol- og procesforbedringsaktiviteter.

Vi har konstateret, at SKAT har etableret en løbende rapportering vedrørende igang-

satte kontrolaktiviteter. Den løbende rapportering udgør grundlaget for at vurdere,

hvorvidt SKAT skal korrigere kontrolaktiviteterne.

_______________________________________________________________

Side 20 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Det er vores vurdering, at SKATs grundlag for at vurdere og korrigere kontrol-

aktiviteterne samt den løbende opfølgning ikke er tilstrækkelig.

SKATs opfølgning omfatter ikke en systematisk gennemgang af resultatet af de gen-

nemførte kontroller.

Det er endvidere vores vurdering, at SKAT ikke gør brug af et egentligt risikobillede,

samt at der ikke er en direkte sammenhæng mellem identificerede risici og SKATs

kontrolaktiviteter. SKATs mulighed for at følge systematisk op på, i hvilket omfang de

identificerede risici reelt er imødegået via kontrolaktiviteter, er dermed reduceret.

Proces for evaluering og opfølgning

Formålet med evaluering og opfølgning er at kunne vurdere om resultatet af de

gennemførte kontrol- og procesforbedringsaktiviteter giver anledning til dels at ændre

det grundlæggende risikobillede, dels at revurdere omfanget af fejl i momsindberet-

ningerne.

Det er vores vurdering, at SKAT på nuværende tidspunkt ikke gennemfører en sys-

tematisk og sammenhængende evaluering og opfølgning på et tilstrækkeligt detaljeret

risikoniveau.

Vi har konstateret, at SKAT ikke har fastsat mål for momsgabets maksimale størrelse

efter SKATs kontroller. Det er endvidere vores vurdering, at SKAT ikke følger op på,

om momsgabet reduceres som følge af SKATs kontroller.

SKAT er dog ved at implementere en Effektprioriteringsmodel, der kan bidrage med

forbedringer til SKATs proces for evaluering og opfølgning.

Vi har i afsnittet præsenteret eksempler på en række analyser og vurderinger, der kan

indgå som inspiration i SKATs videre arbejde. På baggrund af analyserne foreslår vi

blandt andet, at SKAT bør analysere og vurdere den del af momsangivelserne, som

ikke har været omfattet af SKATs kontroller (restpopulationen). En sådan analyse vil

bidrage til, at SKAT kan gennemføre en hensigtsmæssig evaluering og opfølgning.

Såfremt analyse af restpopulationen gennemføres, vil denne efter vores vurdering

reducere behovet for at gennemføre Complianceundersøgelserne, idet vurderingen

af restpopulationen vil bidrage med den nødvendige viden med hensyn til at revurdere

og opdatere risikobilledet.

Vi har foretaget en analyse af SKATs vægtning mellem kontrol af momsangivelser

med henholdsvis positivt og negativt fortegn. Det er vores umiddelbare vurdering, at

SKATs kontrol af momsangivelser med negativt fortegn har overvægt, hvilket der ikke

synes at være belæg for, idet disse ikke synes at udgøre en større risiko for fejl, end

det er tilfældet med momsangivelser med positivt fortegn.

Det er på den baggrund vores vurdering, at SKAT bør gennemføre en vurdering af,

hvorvidt der er belæg for at fastholde det nuværende kontroltryk på momsangivelser

med negativt momstilsvar i forhold til momsangivelser med positivt momstilsvar.

_______________________________________________________________

Side 21 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Kapitel 11 Finansiel rapportering

I kapitel 11 ”Finansiel rapportering” vurderer vi den etablerede finansielle rapportering

på momsområdet ud fra en række krav, som rapporteringen efter vores opfattelse bør

honorere. Den finansielle rapportering skal betragtes som en del af den samlede

risikoproces i videste forstand. Vi har i kapitlet tillige præsenteret et overordnet forslag

til en finansiel rapportering, der kan tilgodese de af os opstillede krav.

Det er vores vurdering, at SKAT ikke har etableret hensigtsmæssige finansielle

rapporteringsprocesser på momsområdet. SKAT kan som led i den overordnede

risikostyring med fordel etablere en systematisk finansiel rapportering på

momsområdet. Dette fordrer dog, at indtægtsbudgetteringen og dermed budget-

teringen af momsindtægterne er baseret på systematiske og detaljerede budget-

forudsætninger, der effektivt kan anvendes ved den finansielle opfølgning og effektivt

kan bidrage ved forklaringer på og vurderinger af udsving i de realiserede moms-

indtægter i forhold til budgettet.

Kapitel 12 Katalog over forbedringsforslag

Vi har i kapitlet beskrevet en række forbedringsforslag rettet mod momsprocessen.

Forslagene er baseret på Skatteministeriets Koncernrevisions vurderinger i forbind-

else med udarbejdelse af rapporten.

Forslagene omfatter i det væsentligste følgende områder:

Virksomhedernes dataregistrering (datafangst)



Virksomhedsregistrering – skærpede betingelser for momsregistrering



Fradragsloft



Datakvalitet



Ny udformning af momsangivelsen



Eksportmomsordningen



Kvalitetssikring via forventningsdannelse



Kvalitetssikring via automatisering eller krav til revision

Risikostyring



Complianceundersøgelsen



Udarbejdelse af et risikobillede for momsområdet



Kontrol af virksomhedernes momsangivelser



Registrering af kontroller



Vurdering af restpopulationen



Fejlstatistik

Finansiel rapportering



Etablering af en proces for finansiel rapportering

Der henvises til beskrivelserne i kapitel 12 for en nærmere redegørelse for de

enkelte forslag.

_______________________________________________________________

Side 22 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Generelt om moms

6.1 Momsindtægters væsentlighed

De samlede momsindtægter i perioden 2012 - 2015 kan specificeres således:

Tabel 6.1. De samlede momsindtægter 2012 - 2015

(Beløb i mia. kr.)

2012

Moms i alt, ekskl. energiafgifter (momstilsvar)

182,9

Samlede skatte-, afgifts- og toldindtægter

866,1

Momstilsvar i procent

21,1

2013

182,3

927,4

19,7

2014

186,6

943,5

19,8

2015

190,5

952,6

20,0

Kilder og anmærkninger: Oplysninger om Moms i alt (momstilsvar) er hentet fra SKATs datawarehouse

og består af virksomhedernes samlede indberetninger samt SKATs indberetninger, der er foretaget på

vegne af virksomhederne. De samlede skatte-, afgifts- og toldindtægter er beregnet på grundlag af

oplysninger i finanslovens § 7 og § 38 for 2015 og 2016. Der er mindre forskelle mellem oplysninger i

finanslovens § 38.21.01.10 Merværdiafgift og ovenstående oplysninger, Moms i alt. Forskellene er

vurderet uvæsentlige i forhold til formålet med nærværende rapport, og de er ikke undersøgt

nærmere.

Som det fremgår af ovenstående oversigt, udgør de samlede momsindtægter (Moms

i alt) 20,0 % af de samlede skatte-, afgifts- og toldindtægter i 2015. Niveauet har været

nogenlunde stabilt i perioden 2012 - 2015.

På grundlag af ovenstående oplysninger kan det konkluderes, at momsindtægter

udgør en væsentlig andel af de samlede skatte-, afgifts- og toldindtægter i finans-

loven.

6.2 Momssystemet

Moms er en forkortelse for meromsætningsafgift, som ofte betegnes merværdiafgift.

Momssystemet (merværdiafgiftssystemet) er opbygget således, at der ved ethvert

salg af momspligtige varer og ydelser skal betales moms af salgsprisen samtidig med,

at virksomheden har fradrag for moms på indkøb til at producere den momspligtige

vare eller til at levere den momspligtige ydelse, dvs. moms på råvarer, produktions-

omkostninger med videre. Virksomheden skal således kun betale moms af den

værditilvækst (avance), som skabes i virksomheden.

Generel forbrugsbeskatning

Moms er en generel forbrugsbeskatning.

En forbrugsbeskatning er en beskatning af udgifter til forbrug, der er afholdt af den

endelige forbruger, dvs. private personer, offentlige myndigheder med videre.

Beskatningen hos den endelige forbruger sker ved, at private personer, offentlige

myndigheder med videre ikke har fradrag for den moms, som betales ved køb af varer

og tjenesteydelser, for eksempel ved køb af varer i detailbutikker.

_______________________________________________________________

Side 23 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

En generel forbrugsskat adskiller sig fra en specifik forbrugsskat ved at omfatte varer

og ydelser bredt. En specifik forbrugsskat er eksempelvis punktafgifter på særskilte

varer, herunder afgifter på øl, spiritus, chokolade med videre.

Indirekte skat

Moms er karakteriseret ved at være en indirekte skat.

Ved en indirekte skat forstås, at momsen ikke opkræves hos den endelige forbruger.

SKAT opkræver momsen hos den virksomhed, som leverer varer og tjenesteydelser

til den endelige forbruger. Momsen overvæltes til den endelige forbruger gennem en

forhøjelse af prisen i de enkelte produktionsled, dvs., at der pålægges moms på

værditilvæksten i de enkelte produktionsled.

6.3 Regelsættet

Hvornår er en virksomhed momspligtig?

En virksomhed er momspligtig, såfremt den driver selvstændig økonomisk virksom-

hed med salg af momspligtige varer og ydelser.

En virksomhed er forpligtet til at lade sig momsregistrere, såfremt virksomhedens

samlede momspligtige salg overstiger 50.000 kr. for en 12-måneders periode.

Momspligtige aktiviteter

Ethvert salg af varer og ydelser er momspligtigt med mindre varen eller ydelsen er

specifikt fritaget for moms.

Momsfritagne aktiviteter

En række erhvervsmæssige aktiviteter er specifikt fritaget for momspligten. Dette

gælder i hovedtræk



Sundhedspleje og social omsorg



Undervisning



Visse foreninger og organisationers aktiviteter med videre



En række kulturelle aktiviteter, herunder museer, biblioteker med videre



Udlejning og salg af fast ejendom



En række finansielle aktiviteter, herunder lån, forsikring, transaktioner

vedrørende finansielle aktiver med videre



Postydelser og frimærker



Befordring

Derudover er en række leverancer af varer og ydelser momsfritagne, men med

fradragsret for købsmomsen.

Hovedparten af virksomheder, som har momsfritagne aktiviteter, skal som udgangs-

punkt betale lønsumsafgift.

For en nærmere beskrivelse af de enkelte momsfritagne aktiviteter henvises til momslovens § 13.

For en nærmere beskrivelse af de enkelte momsfritagne leverancer henvises til momslovens § 34.

For en nærmere beskrivelse af de virksomheder, som er omfattet af lønsumsafgift henvises til

lønsumsafgiftslovens § 1.

_______________________________________________________________

Side 24 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Momsfradrag

En virksomhed, der udøver momspligtige aktiviteter, kan som hovedregel fradrage

den købsmoms, der relaterer sig til disse aktiviteter. Det vil sige udgifter, der knytter

sig til virksomhedens momspligtige salg.

Delvist momsfradrag

En virksomhed kan både have momspligtige og momsfritagne aktiviteter. I disse

tilfælde vil virksomheden have fuldt fradrag for moms på indkøb, der udelukkende

anvendes til de momspligtige aktiviteter og intet fradrag for moms på indkøb, der

udelukkende anvendes til de momsfritagne aktiviteter. For de indkøb, som relaterer

sig til både de momspligtige og de momsfritagne aktiviteter, vil virksomheden have

ret til delvist momsfradrag efter nærmere bestemmelser herfor.

Investeringsgoder og reguleringsforpligtelser

Ved køb af en række investeringsgoder, som forventes anvendt til momspligtige

aktiviteter, kan moms fradrages i anskaffelsesåret. Ved at fratrække momsen i

anskaffelsesåret forpligter virksomheden sig i realiteten til fremover at anvende det

anskaffede investeringsgode til momspligtige formål i mindst samme omfang som på

anskaffelsestidspunktet.

Såfremt virksomheden senere anvender investeringsgodet anderledes, skal virk-

somheden regulere det momsfradrag, som den opnåede ved anskaffelsen. Dette

betegnes som virksomhedens reguleringsforpligtelse.

Køb og salg af varer og ydelser med andre lande

Der gælder en række særlige regler i forbindelse med køb og salg af varer og ydelser

inden for EU og uden for EU, herunder særlige regler om, hvordan moms skal angives

og afregnes afhængigt af, om der er tale om varer eller ydelser, samt hvor varen eller

ydelsen leveres. Relevante bestemmelser herom gennemgås senere i rapporten.

Afregning af moms (momsangivelsen og momstilsvar)

I forbindelse med afregning af moms anvendes der en række forskellige benævnelser:

Udgående moms:

Afregning af moms på salg af varer og ydelser benævnes ”afregning af udgående

moms”.

Indgående moms:

Afregning af moms på indkøb af varer og ydelser benævnes ”afregning af indgående

moms”.

Der henvises til bestemmelserne i momslovens § 38.

Investeringsgoder omfatter blandt andet maskiner, inventar og andre driftsmidler med en anskaf-

felsespris på over 100.000 kr. pr. enhed ekskl. moms, hvor reguleringsperioden udløber efter 5 år.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til momslovens § 43.

_______________________________________________________________

Side 25 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Momstilsvar:

Udgående moms, der er fratrukket indgående moms benævnes ”virksomhedens

momstilsvar”. Såfremt udgående moms overstiger indgående moms i en

momsperiode benævnes dette, ”at virksomheden har et positivt momstilsvar”, hvilket

vil sige, at virksomheden skal afregne moms til SKAT. Såfremt indgående moms

overstiger udgående moms i en momsperiode, benævnes dette, ”at virksomheden

har et negativt momstilsvar”, hvilket vil sige, at virksomheden skal have moms

refunderet fra SKAT.

Momsangivelse

Fristen for angivelse og afregning af moms afhænger af virksomhedens årlige

momspligtige omsætning. SKAT meddeler virksomheden, hvilken momsperiode den

skal anvende. Der gælder følgende sammenhænge mellem virksomhedens årlige

momspligtige omsætning og tidsfrist for angivelse og afregning.

Tabel 6.2. Momsangivelser og tidsfrister

Virksomhedens

årlige moms-

pligtige

omsætning

Under 5 mio. kr.

Momsangivelse

og afregning

Tidsfrister

Halvårligt

Senest den 1. i den 3. måned efter moms

periodens udløb.

Eksempel: For momsperioden 1/7-31/12 2015

skal moms angives og afregnes senest den 1/3

2016.

Senest den 1. i den 3. måned efter moms

periodens udløb.

Eksempel: For momsperioden 1/10-31/12 2015

skal moms angives og afregnes senest den 1/3

2016.

Senest den 25. i måneden efter moms

periodens udløb.

Eksempel: For momsperioden 1/12-31/12 2015

skal moms angives og afregnes senest den 25/1

2016.

Mellem 5 og 50

mio. kr.

Kvartalsvist

Over 50 mio. kr.

Månedligt

6.4 Momssvig

I dette afsnit beskrives en række generelle forhold vedrørende besvigelser, herunder

momssvig. Endvidere beskrives forskellige eksempler på momssvig i praksis.

Der ses her bort fra, at der på en virksomheds momsangivelse ligeledes angives andre afgiftsarter,

for eksempel el-afgift, olieafgift med videre, som påvirker periodens samlede afgiftstilsvar.

_______________________________________________________________

Side 26 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

I forbindelse med vurderingen af besvigelser anvendes følgende definitioner:



Besvigelser – en bevidst handling udført af én eller flere personer blandt den

daglige ledelse, den øverste ledelse, medarbejdere eller tredjeparter, der

benytter vildledning til at opnå en uberettiget eller ulovlig fordel

Besvigelsesrisikofaktorer – begivenheder eller forhold, som peger i retning af et

incitament eller et pres til at begå besvigelser eller giver mulighed herfor.



I forbindelse med vurderingen af risici for besvigelser fokuseres der ofte på

besvigelser, der er begået internt i en virksomhed, dvs. af ledelsen eller med-

arbejdere, eller besvigelser, der er begået i et samarbejde mellem ledelsen eller

medarbejdere og en tredjepart uden for virksomheden. I nærværende rapport

fokuseres der udelukkende på besvigelser, der er begået af en tredjepart uden for

virksomheden, dvs. uden involvering af ledelsen eller medarbejdere i virksomheden.

Tredjepart benævnes herefter som skatteyderen.

Ledelsen i en virksomhed har et selvstændigt ansvar for at vurdere besvigelses-

risikofaktorer, herunder at designe og implementere effektive kontroller til at forhindre,

at besvigelser kan gennemføres mod virksomheden.

Besvigelser opdeles i følgende hovedkategorier:

1) Misbrug af aktiver

2) Regnskabsmanipulation

Set fra SKATs side er der tale om misbrug af SKATs aktiver. SKATs ledelse har i den

forbindelse en forpligtelse til at sikre, at SKATs aktiver ikke bliver misbrugt. Misbrug

af SKATs aktiver kan foretages ved, at skatteyderen afgiver urigtige momsoplysninger

og uberettiget tilegner sig aktiver fra SKAT i form af kontanter.

I forbindelse med vurderingen af, hvilke kontroller, som skal designes og implemen-

teres med henblik på at forhindre besvigelser med moms fra en skatteyder, skal der

foretages en besvigelsesrisikovurdering.

Til brug herfor anvendes besvigelsestrekanten, som er en almindelig anerkendt model

til vurdering af besvigelsesrisici.

Den internationale revisionsstandard om besvigelser, ISA 240. pkt. 11

Jævnfør den internationale revisionsstandard ISA 240, bilag 1.

_______________________________________________________________

Side 27 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Figur 6.3. Besvigelsestrekanten

Figuren viser tre faktorer, som har indflydelse på besvigelser: 1) Incitamenter, 2)

Muligheder og 3) Retfærdiggørelse.

I forbindelse med vurderingen af en skatteyders incitamenter, muligheder og

retfærdiggørelse af momsbesvigelser skal følgende forhold fremdrages:

1) Incitamenter/pres



Skatteyderen kan få udbetalt kontanter ved at indberette forkerte moms-

oplysninger. I forbindelse med udøvelse af besvigelsen skal skatteyderen således

ikke realisere aktiver, men får kontante beløb overført til skatteyderens bankkonto.

Dette forøger incitamentet.

1. Skatteyderen kan være presset på likviditeten, for eksempel i økonomiske

nedgangskonjunkturer både i virksomheden og i økonomien generelt. I den

forbindelse er afgivelse af en urigtig momsangivelse en hurtig måde at skaffe

likviditet på.

2. Skatteydere, der lever over evne, vil have et højere pres til at begå

besvigelser.



Hvis opdagelsesrisikoen set med skatteyderens øjne er lav, forøges incitamentet.

Opdagelsesrisikoen er sandsynligheden for at blive opdaget.



Sandsynligheden for at blive opdaget vil alt andet lige være lavere, såfremt

virksomheden har fravalgt revision med videre af regnskabet.

2) Muligheder



Mulighederne for at en skatteyder kan begå besvigelser mod SKAT er som

udgangspunkt reducerede, da skatteyderen ikke har adgang til SKATs aktiver og

it-systemer.



Svage interne kontroller og forretningsgange hos SKAT, såvel manuelle som

systemmæssige, kan dog forøge mulighederne for, at skatteyderen kan begå

besvigelser, uden at dette bliver opdaget. Såfremt SKATs kontroller med

momsangivelser er utilstrækkelige, kan det være forholdsvist nemt at udøve

besvigelsen.

_______________________________________________________________

Side 28 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016



SKATs kontrolindsats mod virksomhederne er utilstrækkelig eller ineffektiv.

Planlægning og udførelsen af kontrolindsatsen tager ikke udgangspunkt i en

systematisk kortlægning af risici hos virksomhederne, processer med videre.

SKATs kompetencer matcher ikke virksomhedernes kompetencer

SKAT mangler samarbejde og/eller lovgivningsmæssig mulighed for at sam-

arbejde/udføre fælles kontrolindsats med andre landes skattemyndigheder med

henblik på forebyggelse af virksomhedernes grænseoverskridende momssvig.

Manglende fokus på forebyggende kontroller hos SKAT, dvs. manglende tilstræk-

kelig risikovurdering af virksomheder eller risikoklassificering af virksomhederne

og personkredsen omkring virksomhederne i forbindelse med virksomhedernes

anmodning om momsregistrering.

3) Retfærdiggørelse

- Lav moral/lav skattemoral hos skatteyderen.

- Skatteyderens manglende erkendelse af at have gjort noget forkert – andre

gør det også.

- Skatteyderen vurderer, at vedkommende betaler for meget i skat.

- Såfremt skatteyderen føler sig dårligt behandlet af offentlige myndigheder,

herunder specielt SKAT, kan besvigelser i skatteyderens øjne retfærdiggøre

dette.

- Konsekvenserne af at begå besvigelser er begrænsede i tilfælde af

opdagelse. Det vil sige, at bøde og strafferammen, omdømmerisiko med

videre efter skatteyderens vurdering er mindre end det forventede udbytte af

besvigelsen.

De tre komponenter skal vurderes både enkeltvist og samlet.

I forbindelse med vurderingen af risici for besvigelser foretages der ligeledes en

vurdering af, hvilke persontyper/virksomhedstyper, som oftest begår besvigelser.

Dette område behandles senere i rapporten ved at vurdere, hvilke virksomhedstyper

(segmenter), der oftest begår momsfejl, såvel bevidste som ubevidste.

Såfremt besvigelser skal bekæmpes, viser ovenstående vurderinger af skatteyderens

incitamenter, muligheder og retfærdiggørelse, at SKAT skal sikre, at:

A) det gøres vanskeligt/vanskeligere at udføre besvigelsen.

B) kontrollen skal gøres mere effektiv.

C) skrappere sanktioner.

Dette medfører, at såfremt en komponent lempes, skal en eller begge af de øvrige

komponenter skærpes.

A) og C) er underlagt politiske beslutninger i form af regler i momsloven og

straffeloven.

B) er delvist underlagt politiske beslutninger, men vurderes at være den komponent,

som SKAT kan påvirke mest med henblik på at sikre sig mod besvigelser.

_______________________________________________________________

Side 29 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Eksempel på besvigelse i forbindelse med momsangivelsen

Følgende eksempel viser en virksomheds afregning af moms:

En virksomheds momspligtige salg udgør i en momsperiode 1.250.000 kr. inkl. moms.

Ved en momssats på 25 % udgør den udgående moms 250.000 kr. af beløbet.

Virksomheden har i samme periode indkøbt materialer med videre relateret til det

momspligtige salg for 375.000 kr. inkl. moms.

Ved en momssats på 25 % udgør den indgående moms 75.000 kr. af beløbet.

I dette enkle eksempel udgør virksomhedens momstilsvar for momsperioden således

175.000 kr. (250.000 kr. – 75.000 kr.).

Hvis en virksomheds momstilsvar er negativt, kan virksomheden forlange at få

beløbet udbetalt.

Udbetalingskontrol – negativt momstilsvar

Hvis momstilsvaret er negativt, kan virksomheden efter særlige regler få dette beløb

udbetalt fra SKAT:

Hvis en virksomheds momstilsvar er negativt, kan virksomheden forlange beløbet udbetalt

efter opkrævningslovens § 12, hvilket som hovedregel skal ske senest 3 uger efter

angivelsen er modtaget hos SKAT.

Hvis SKAT på grund af virksomhedens forhold ikke kan foretage kontrol af angivelsen,

afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol.

Hvis SKAT skønner, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en

nærliggende risiko for afgiftstab, kan SKAT afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om

sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt.

Det meget simple angivelsessystem medfører, at udøvelse af svig vedrørende moms

er tilsvarende simpelt.

Eksempler:

Hvis virksomheden i det ovennævnte eksempel (i modstrid med sandheden) angiver

købsmoms med 220.000 kr., udgør momstilsvaret kun 30.000 kr., hvorved

unddragelsen andrager 145.000 kr.

Hvis virksomheden i det ovennævnte eksempel (i modstrid med sandheden) angiver

købsmoms med 420.000 kr., er momstilsvaret negativt med 170.000 kr., som

virksomheden (svigagtigt) kan ”forlange” udbetalt, hvorved unddragelsen omfatter

345.000 kr. (170.000 kr. + 175.000 kr.).

_______________________________________________________________

Side 30 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

De to eksempler illustrerer et momssvigsforhold, som ofte overses i forbindelse med

vurderingen af risici vedrørende momssvig. Fokus er ofte på svig i forbindelse med

udbetaling af negativ moms (negativt tilsvar). Der gælder som nævnt særlige regler

for udbetaling af negativ moms, og SKAT har en særlig kontrolprocedure herfor. Svig

kan lige så vel udføres således, at ”slutresultatet” ikke er et negativt momstilsvar, men

derimod et for lille positivt tilsvar. Sidstnævnte tilfælde omfattes ikke af de særlige

regler om udbetaling af negativ moms og vil principielt ikke indgå i SKATs særlige

procedure for udbetalingskontrol.

6.5 Særlige svigstyper

Momskarruseller

Ved momskarruseller forstås normalt, at flere formelt momsregistrerede virksomheder

i en transaktionskæde udfører en kæde af grænseoverskridende og indenlandske

transaktioner med varer.

Momskarruselsvindel forekommer ved transaktioner mellem virksomheder i mindst to

EU-lande, og hvor mindst én af de involverede virksomheder, den såkaldte ”missing

trader” (også kaldet skraldespandsselskabet), ikke afregner moms.

Svindlen er mulig, fordi sælger ved salg til en købervirksomhed i et andet EU-land

ikke skal beregne moms på betingelse af, at købervirksomheden (erhververen)

afregner moms til eget land (forbrugslandet). Disse regler om erhvervelsesmoms

(omvendt betalingspligt) er indført for at lette handelen mellem momsregistrerede

virksomheder inden for EU. Momsen til den danske stat betales i stedet af den danske

købervirksomhed. En ”missing trader” er således en virksomhed, som ikke afregner

den moms, som den skal.

En del af den skyldige, ikke-afregnede moms anvendes typisk til at underfakturere

varerne, og resten af momsen giver plads til fortjeneste til svindlerne samt eventuelle

transportudgifter og andre udgifter. De efterfølgende købere får en gevinst i form af

lavere priser og hermed en konkurrencefordel.

Taberen er statskassen i det land, hvor skraldespandsvirksomheden er hjemme-

hørende, men en omfattende karruselhandel kan også – i kraft af den nævnte

konkurrencefordel - påvirke de lovmedholdelige virksomheder, der udsættes for unfair

konkurrence.

Da der således er tale om grænseoverskridende svigskoncepter, er det vigtigt, at der

i kontrolarbejdet indgår internationalt kontrolsamarbejde.

Internationalt kontrolsamarbejde.

Kontrolsamarbejdet på momsområdet mellem EU-medlemsstaterne er reguleret ved

rådsforordning 904/2010, der blandt andet omhandler udveksling af momsoplysninger

om leverancer af varer og ydelser (EU-salg uden moms), bistand efter anmodning i

_______________________________________________________________

Side 31 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

konkrete sager, automatisk udveksling af kontroloplysninger og spontan videregivelse

af oplysninger. Forordningen er tillige grundlaget for den systematiske elektroniske

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne via systemet "EU-salg uden

moms" (tidligere Listesystemet) med oplysninger om leverancer af varer eller ydelser

til registrerede købere i andre EU-lande.

Momskarruseller etableres typisk således:

En virksomhed A i et andet EU-land, Tyskland, leverer et antal varer til et såkaldt

skraldespandsselskab B i en anden medlemsstat, Danmark.

Denne virksomhed B køber varerne uden at betale moms og leverer dernæst varerne

til en tredje virksomhed C i samme medlemsland. Virksomhed B tillægger moms på

fakturaen til C, men indbetaler ikke momsen, og skraldspandsselskabet går efter-

følgende konkurs / tvangsopløses. Virksomhed C fratrækker momsen eller får

momsen helt eller delvist udbetalt som negativ moms. Statens tab svarer således til

den moms, som C har betalt til B. Virksomhed C kan herefter angive en momsfri

levering til A, og virksomhed A kan foretage endnu et momsfrit salg, så mønsteret

gentager sig, heraf betegnelsen ”momskarrusel”.

Momslovens regler om solidarisk hæftelse i forbindelse med momskarruseller.

I 2006 ændredes momsloven, hvorved nye bestemmelser blev indsat som stk. 8 og 9

(nu stk. 10 og 11) i momslovens § 46, hvorefter SKAT kan pålægge virksomheder,

som har indgået i en momskarrusel, solidarisk hæftelse for den moms, som påhviler

en anden virksomhed.

Den solidariske hæftelse forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

1/ SKAT skal have konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har deltaget

i en momskarrusel, hvor afgiften ikke er blevet afregnet af en betalingspligtig missing

trader (skraldespandsselskabet). Subjektive forhold er uden betydning i denne

forbindelse. Afgørende er en objektiv konstatering af, at virksomheden har deltaget i

en momskarrusel.

2/ Virksomheden skal have modtaget en såkaldt notifikation fra SKAT. SKAT kan

udstede en notifikation, hvis det vurderes, at en virksomhed har deltaget i en

momskarrusel. Ved notifikationen pålægges virksomheden at udvise større

agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen gives både til virksomheden og til den

personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt. (Fysisk eller

juridisk person, som ejer virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af

virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden).

3/ Virksomheden har groft uagtsomt eller forsætligt ikke overholdt påbuddene i en

gældende notifikation. Har virksomheden ignoreret påbuddene i notifikationen, vil der

være en formodning for, at virksomheden ikke har været i god tro, da den indgik i den

pågældende transaktion.

_______________________________________________________________

Side 32 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Er de tre betingelser opfyldt, vil virksomheden hæfte solidarisk for moms, som den

betalingspligtige missing trader skulle have afregnet.

Den solidariske hæftelse gælder kun for den moms, som den betalingspligtige missing

trader burde have afregnet. Såfremt en virksomhed i kæden ikke afregner moms, fordi

den eksempelvis har likviditetsproblemer, så vil der ikke være solidarisk hæftelse for

de notificerede virksomheder for dette momsbeløb.

Figur 6.4. Eksempel på momskarrusel

Salg uden

moms

EU-virksomhed

(a)

Salg uden

moms

DK-virksomhed

(c)

Momsbelagt

salg

Momsfradrag

Skraldespands-

selskab (b)

Ingen

momsindbetaling

For at sløre karrusellen vil der ofte blive indskudt flere ”buffer”-virksomheder.

Kædesvig

Kædesvig, som også betegnes svig med underleverandører, er ofte forekommende i

Danmark og det øvrige Europa. Der skelnes mellem kæde- og karruselsvig. I kæde-

svigskoncepter i Danmark indgår kun danske virksomheder. Ved karruselsvig indgår

som ovenfor beskrevet også udenlandske virksomheder.

Svigstypen er i grundsubstansen simpel. Kædesvig foreligger, hvis et eller flere led i

en kæde af afgiftspligtige personer/virksomheder, der leverer ydelser mod vederlag

undlader at angive og betale moms og skat, hvorved staten får et tab.

_______________________________________________________________

Side 33 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Hvis SKATs kontroller i det almindelige kontrolarbejde (altså ikke de deciderede

svigsprojekter) kun omfatter enkeltstående virksomheder – og ikke involverer en

undersøgelse af hele koncepter og transaktionskomplekser - kan det være vanskeligt

at se, at der er tale om et sammensat svigskoncept.

6.6 Momskontrol – hjemmel - kontrolbestemmelser på momsom-

rådet.

I henhold til momslovens § 74, stk. 1 har SKAT hjemmel til, hvis det skønnes

nødvendigt, uden retskendelse at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af

virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretnings-

bøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance med videre. Denne hjemmel

gælder også eftersyn i forbindelse med afgiftspligtige erhvervelser. Virksomhedernes

indehavere og ansatte skal være told- og skatteforvaltningen behjælpelige ved

kontrollen.

Det nævnte materiale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til SKAT.

I henhold til momslovens § 75, stk. 1 og stk. 2 skal leverandører på begæring meddele

SKAT oplysninger om deres leverancer, ligesom virksomheder på begæring skal

meddele SKAT oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

SKAT har hjemmel til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber også

hos disse virksomheder samt til at gennemse kontrakter med videre hos virk-

somheder, der finansierer registrerede virksomheder, jævnfør momslovens § 75, stk.

Efter § 75, stk. 3. skal pengeinstitutter og advokater mfl. på begæring give told- og

skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med

konkrete virksomheder.

SKAT kan, jævnfør momslovens § 75, stk. 5, med Skatterådets tilladelse pålægge

udbydere af betalingstjenester at levere oplysninger om betalinger til brug for kontrol

af fjernsalg og elektronisk leverede ydelser til privatkunder.

I henhold til momslovens § 75, stk. 8 skal den, der har indkøbt ydelser eller varer

sammen med ydelser for et beløb, der overstiger en fastsat beløbsgrænse inklusiv

afgift, på begæring meddele SKAT oplysninger om indkøbet og betalingen heraf,

herunder oplysning om elektronisk betaling.

Ved anvendelsen af kontrolbeføjelserne skal SKAT iagttage bestemmelserne i

retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-

indgreb og oplysningspligter):

I loven er blandt andet fastsat, jævnfør lovens § 5, stk. 1, at forud for gennemførelsen

af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb skal personen / virksomheden

som hovedregel underrettes herom. Dette kan efter bestemmelsens stk. 4 blandt

andet fraviges, hvis formålet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes,

hvis forudgående underretning skulle gives.

Tvangsindgreb må kun foretages mod forevisning af legitimation, jævnfør lovens § 6.

Dette kan kun fraviges undtagelsesvis, hvis afgørende hensyn taler for det.

_______________________________________________________________

Side 34 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Efter lovens § 9 gælder, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund

mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over

for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,

som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om straf-

feretsplejen. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik

på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end

fastsættelse af straf.

Internationalt kontrolsamarbejde

Det internationale kontrolsamarbejde på momsområdet mellem EU-medlemsstaterne

er baseret på Rådets forordning 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæm-

pelse af svig vedrørende merværdiafgift samt Kommissionens gennemførelses-

forordning 79/2012.

Forordningerne giver skatte- og afgiftsmyndighederne i EU grundlag for at gennem-

føre bistandssamarbejde vedrørende moms:



Bistand efter anmodning i konkrete sager,

Automatisk udveksling af kontroloplysninger,

Spontan videregivelse af oplysninger,

Udveksling af momsoplysninger om leverancer af varer og ydelser (EU-salg uden

moms),

Samtidige kontroller,

Tilstedeværelse og deltagelse i administrative kontroller af embedsmænd fra

andre EU-lande.

SKATs forslag til skærpelse af kontrolbestemmelserne

Skatteministeriets Koncernrevision har forespurgt, om SKAT har reformforslag,

eksempelvis i form af forslag til lovændringer således, at risikoen for

uregelmæssigheder / svig formindskes. Der er imidlertid ikke i svaret fra SKAT

fremsat konkrete forslag om skærpelse af kontrolbestemmelserne.

Skatteministeriets Koncernrevision bemærker, at SKAT i 2010 i en rapport til

departementet om mulige lovgivningsmæssige tiltag for at begrænse udbredelsen af

kædesvig i Danmark præsenterede en række forslag til bedre kontrol, hvoraf der er

gennemført et lovgivningsmæssigt initiativ i forhold til begrænsning af mulighederne

for at betale ydelser kontant, jævnfør ovenfor.

SKAT har endvidere foreslået indførelse af regler om betalingssikring således, at

SKAT i lighed med skattemyndighederne i Sverige får mulighed for sikring af aktiver i

forbindelse med verserende skatte- og afgiftssager.

Skatteministeriets Koncernrevision bemærker, at selvom ovennævnte forslag er rettet

mod kædesvig og momskarruselsvig, vil visse elementer i forslagene også kunne

være relevante for momsområdet generelt.

Skatteministeriets Koncernrevision bemærker, at der i forslagskataloget, kapitel 12

”Katalog over forbedringsforslag”, er beskrevet diverse forslag om tiltag, der efter

_______________________________________________________________

Side 35 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering ville kunne gøre kontrolindsatsen mere

effektiv.

6.7 Delkonklusion

I dette afsnit opsummeres de væsentligste forhold og anbefalinger i kapitlet.

Væsentligheden af momsindtægter

I 2015 udgør momsindtægter 20 % af de samlede skatte-, afgifts- og toldindtægter

i finansloven. Niveauet har ligget nogenlunde stabilt i perioden 2012 - 2015.

Momsindtægter udgør således en væsentlig andel af de samlede indtægter i

finansloven.

Momssystemet

Moms er en generel forbrugsbeskatning, hvilket vil sige, at moms pålægges varer

og ydelser bredt. Moms er endvidere karakteriseret ved at være en indirekte skat,

hvilket vil sige, at momsen ikke opkræves hos den endelige forbruger, men

opkræves hos de virksomheder, som sælger til den endelige forbruger.

Regelsættet

Ethvert salg af varer og ydelser er momspligtigt med mindre varen eller ydelsen er

specifikt fritaget for moms. En virksomhed, der udøver momspligtige aktiviteter, kan

som hovedregel fradrage den købsmoms, der relaterer sig til de momspligtige

aktiviteter. Virksomheden betaler herved kun moms af den værditilvækst, som

skabes i virksomheden.

Momssvig

I afsnittet er redegjort for en række generelle forhold vedrørende besvigelser,

herunder at for at forebygge momssvig skal det tilstræbes, at:

A) det gøres vanskeligt/vanskeligere at udføre besvigelsen.

B) kontrollen skal gøres mere effektiv

C) skrappere sanktioner

Såfremt en komponent lempes, skal en eller begge af de øvrige komponenter

skærpes.

A) og C) er underlagt politiske beslutninger i form af regler i momsloven og

straffeloven.

B) er delvist underlagt politiske beslutninger, men vurderes at være den kom-

ponent, som SKAT kan påvirke mest med henblik på at sikre sig mod besvigelser.

Der henvises til Skatteministeriets Koncernrevisions forslag til forbedringer af

SKATs kontrolmuligheder som beskrevet i kapitel 12 ”Katalog over

forbedringsforslag”.

_______________________________________________________________

Side 36 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Det skal bemærkes, at Skatteministeriets Koncernrevision ikke er fremkommet

med forslag om skærpelse af sanktioner ved momsunddragelser, da Skatte-

ministeriets Koncernrevision finder, at overvejelser af generalpræventiv karakter

falder uden for denne undersøgelses rammer.

Momskarruseller

Ved momskarruseller forstås normalt, at flere formelt momsregistrerede virk-

somheder i en transaktionskæde udfører en kæde af grænseoverskridende og

indenlandske transaktioner med varer.

Momskarruselsvindel forekommer ved transaktioner mellem virksomheder i mindst

to EU-lande, og hvor mindst én af de involverede virksomheder, den såkaldte

”missing trader” (også kaldet skraldespandsselskabet), ikke afregner moms.

Svindlen er mulig, fordi sælger ved salg til en købervirksomhed i et andet EU-land

ikke skal beregne moms på betingelse af, at købervirksomheden (erhververen)

afregner moms til eget land (forbrugslandet). Disse regler om erhvervelsesmoms

(omvendt betalingspligt) er indført for at lette handelen mellem momsregistrerede

virksomheder inden for EU.

Kædesvig

Kædesvig, som også betegnes svig via underleverandører, er ofte forekommende

i Danmark og det øvrige Europa. I kædesvigskoncepter i Danmark indgår kun

danske virksomheder.

Kædesvig foreligger, hvis ydelser handles gennem flere virksomheder, og hvor en

eller flere af virksomhederne ikke afregner moms (og eventuelt heller ikke afregner

A-skat).

Hvis SKATs kontroller i det almindelige kontrolarbejde (altså ikke de deciderede

svigsprojekter) kun omfatter enkeltstående virksomheder – og ikke involverer en

undersøgelse af hele koncepter og transaktionskomplekser - kan det være

vanskeligt at se, at der er tale om et sammensat svigskoncept.

Momslovens kontrolbestemmelser

SKAT har efter disse bestemmelser adgang til, hvis det skønnes nødvendigt, uden

retskendelse at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at

efterse virksomhedernes regnskabsmateriale med videre, jævnfør ovenfor.

Skatteministeriets Koncernrevision har som nævnt forespurgt, om SKAT har

reformforslag, eksempelvis i form af forslag til lovændringer således, at risikoen for

uregelmæssigheder / svig formindskes. Der er imidlertid ikke i svaret fra SKAT

fremsat konkrete forslag om skærpelse af kontrolbestemmelserne.

_______________________________________________________________

Side 37 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

SKAT har i en rapport fra 2010 (genfremsendt i 2014) til departementet om mulige

lovgivningsmæssige tiltag for at begrænse udbredelsen af kædesvig i Danmark

præsenteret en række forslag, hvoraf der pr. dags dato er gennemført et

lovgivningsmæssigt initiativ i forhold til begrænsning af mulighederne for at betale

ydelser kontant.

_______________________________________________________________

Side 38 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Moms i tal

I afsnit 7.1 præsenteres forskellige opgørelser vedrørende moms. Formålet er at

redegøre for væsentlige udviklingstræk og karakteristika ved momstallene.

I afsnit 7.2 præsenteres som inspiration et forslag til en opgørelsesmetode, der kan

anvendes til analyse af moms, og på det foreliggende grundlag, vurderes den

overordnede udvikling i momstallene.

7.1 Væsentlige udviklingstræk og karakteristika ved moms

Baggrund for opgørelserne

Indledningsvist redegøres for datagrundlaget bag de opgørelser, der præsenteres i

dette afsnit.

De momsdata, som SKAT modtager via de momspligtige virksomheders indberetning

til Nyt Tast Selv Erhverv (NTSE), overføres løbende til et datawarehouse i SKAT

(benævnt BusinessIntelligence). Herfra har Skatteministeriets Koncernrevision

rekvireret udvalgte data på baggrund af en udtræksskabelon, som SKAT har

verificeret. Skatteministeriets Koncernrevision har efterfølgende bearbejdet data via

diverse analyseværktøjer. Vi har ikke nærmere efterprøvet, om data i datawarehouse

er korrekt, men vi har dog konstateret, at Skatteministeriets Koncernrevisions data i

al væsentlighed er i overensstemmelse med diverse opgørelser, som SKAT har

leveret i forskellige sammenhænge.

Det skal bemærkes, at data hidrørende fra tidligere momsindberetninger løbende kan

undergå ændringer dels som følge af SKATs kontrol og korrektion af moms-

angivelserne og dels som følge af efterangivelser fra virksomhederne.

For at undgå at sammenholde år, der ikke er umiddelbart sammenlignelige, har vi

valgt at inddrage en forholdsvis begrænset tidsrække, der omfatter årene 2012 - 2015.

Formålet med gennemgangen er ikke at årsagsforklare udviklingen mellem de enkelte

år. Det vil være en særdeles kompleks opgave at årsagsforklare udviklingen på et

objektivt grundlag, idet mange faktorer påvirker momstilsvaret.

Datagrundlag

Data er tilvejebragt på et detaljeringsniveau, der svarer til det enkelte SE-nummers

momsangivelse i hver periode (det være sig for en måned, for et kvartal eller for et

halvår) for årene 2012 - 2015. For hver periode er data specificeret på en række

momskomponenter i henhold til momsangivelsen. Der redegøres nærmere for moms-

komponenterne i forbindelse med nedenstående gennemgang.

Det skal præciseres, at ”momsangivelse” i denne forbindelse skal forstås som den

opgjorte moms for en periode, hvilket kan være en summering af virksomhedens

oprindelige momsangivelse, SKATs korrektioner og en efterfølgende efterangivelse

fra virksomheden. Antallet af momsangivelser i de efterfølgende opgørelser er derfor

udtryk for antallet af perioder, der indeholder momsdata for et givent SE-nummer.

_______________________________________________________________

Side 39 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Eksempelvis vil antal momsangivelser for et SE-nummer, der indberetter moms

kvartalsvist, således udgøre 4, uanset at SE-nummeret eksempelvis har indberettet

moms 4 gange, at SKAT har korrigeret 1 gang og at SE-nummeret har foretaget 2

efterkorrektioner.

Endvidere skal det præciseres, at antallet af virksomheder er opgjort med

udgangspunkt i antallet af SE-numre. SE-nummeret er virksomhedens identifikations-

nummer, der anvendes ved indberetningerne til SKAT. Et CVR-nummer kan omfatte

flere SE-numre, for eksempel hvis virksomheden er tilsluttet eksportmomsordningen.

Vi har valgt at præsentere opgørelserne på SE-nummerniveau, eftersom momsop-

gørelserne indberettes og afregnes på dette niveau.

Beskrivelse af udviklingen i moms

I nedenstående tabel 7.1 er det samlede momstilsvar opgjort for hvert år i perioden

2012 – 2015. Der er tillige beregnet et indeks med henblik på at belyse udviklingen.

Det fremgår, at der i perioden har været en beskeden vækst i det samlede

momstilsvar uden væsentlige udsving.

Tabel 7.1. Samlet momstilsvar 2012-2015

(Beløb i mio. kr.)

2012

2013

2014

Samlet tilsvar

168.032 167.048 170.231

Indeks (2012=100)

100

101

2015

173.909

103

I nedenstående tabel 7.2 er antallet af virksomheder, der har angivet moms, opgjort

for hvert år i perioden 2012 – 2015. Der er tillige beregnet et indeks med henblik på

at illustrere udviklingen. I lighed med udviklingen i det samlede momstilsvar, udviser

antallet af virksomheder en stabil og beskeden vækst i perioden.

Tabel 7.2. Antal virksomheder, der indberetter moms 2012-2015

(Beløb i mio. kr.)

2012

2013

2014

2015

Antal virksomheder

465.082 469.037 476.238 480.625

Indeks (2012=100)

100

101

102

103

Som tidligere omtalt skal virksomhederne angive moms i en række rubrikker (moms-

komponenter). I nedenstående tabel 7.3 har vi specificeret disse rubrikker. Det

fremgår, at den relativt beskedne stigning i det samlede tilsvar dækker over større

modsatrettede stigninger i de enkelte momskomponenter.

_______________________________________________________________

Side 40 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 7.3. Momskomponenter

(Beløb i mio. kr.)

2012

Udgående afgift

723.795

+ Moms udl. varekøb

153.587

+ Moms udl. ydelseskøb

42.114

- Indgående afgift

736.958

- Samlet energiafgift

14.853

= Momstilsvar

168.032

Indeks (2012=100):

Udgående afgift

+ Moms udl. varekøb

+ Moms udl. ydelseskøb

- Indgående afgift

- Samlet energiafgift

= Momstilsvar

100

2013

743.684

154.800

45.264

761.883

15.204

167.048

103

101

107

103

102

2014

759.010

162.089

42.780

777.821

16.383

170.231

105

106

102

106

110

101

2015

779.711

170.855

48.692

809.943

16.564

173.909

108

111

116

110

112

103

Hvis en dansk virksomhed køber varer og tjenesteydelser i udlandet, skal virk-

somheden beregne 25 % moms af købet og anføre beløbet i rubrikkerne ”Moms udl.

varekøb” og ”Moms udl. ydelseskøb. I det omfang købet anvendes til virksomhedens

momspligtige aktiviteter, skal den beregnede moms tillige indgå i den indgående afgift

(men ikke specificeret i separate rubrikker). Som hovedregel vil vare- og ydelseskøb

i udlandet derfor ikke påvirke det samlede momstilsvar; med mindre der er tale om

virksomheder med delvis fradragsret. Der er i denne sammenhæng valgt at se bort

fra denne påvirkning, idet det vurderes, at der er tale om et mindre omfang.

Rubrikkerne ”Moms udl. varekøb” og ”Moms udl. ydelseskøb” er specificeret i

momsopgørelsen med henblik på at kunne fremdrage supplerende oplysninger.

Endvidere skal det bemærkes, at det samlede momstilsvar (værdien i rubrikken

”Momstilsvar”) ikke kan beregnes ud fra de enkelte momskomponenter, der er anført

i ovenstående tabel. SKAT har oplyst, at differencen skyldes, at SKAT ved angivelse

af foreløbige fastsættelser (FF’ere) indtaster et beløb direkte i rubrikken ”Momstilsvar”

uden at angive beløb i de øvrige rubrikker.

Intervaller for moms

Vi har opgjort det samlede årlige momstilsvar for hver virksomhed i årene 2012 - 2015.

Hver virksomhed er efterfølgende indplaceret i et interval efter størrelsen af

momstilsvaret. I nedenstående tabel 7.4 har vi for hvert interval anført det samlede

momstilsvar samt antallet af virksomheder, der er indplaceret i det pågældende

interval. Øverst i tabellen fremgår virksomheder med samlet negativt momstilsvar,

mens virksomheder med samlet positivt momstilsvar fremgår nederst i tabellen.

Opgørelsen omfatter af pladsmæssige hensyn kun 2012 og 2015. Det skal

bemærkes, at intervallerne vedrører det samlede netto momstilsvar pr. virksomhed

pr. år.

_______________________________________________________________

Side 41 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 7.4. Intervaller for virksomhedernes samlede momstilsvar 2012 og 2015

(Beløb i mio. kr.)

2012

2015

Antal

Samlet

Antal

Samlet

Interval

virksomheder

tilsvar virksomheder

tilsvar

Negativ: over 1 mia.

-72.605

-105.773

Negativ: 1 mia. - 500 mio.

-9.728

-11.678

Negativ: 500 mio. - 1 mio.

4.380

-77.847

4.841

-84.193

Negativ: 1 mio. - 100.000

10.852

-3.297

12.200

-3.776

Negativ: 100.000 - 10.000

35.095

-1.162

35.238

-1.190

Negativ: 10.000 - 1.000

36.952

-161

36.949

-161

Negativ: 1.000-100

9.287

-5

9.500

-5

Negativ: 100-0

1.287

1.465

Positiv: 0 - 100

Positiv: 100 - 1.000

Positiv: 1.000 - 10.000

Positiv: 10.000 - 100.000

Positiv: 100.000 - 1 mio.

Positiv: 1 mio. - 500 mio.

Positiv: 500 mio. - 1 mia.

Positiv: over 1 mia.

I alt

65.229

8.581

45.019

125.531

99.675

23.100

465.082

223

5.539

30.604

191.102

20.905

84.460

168.032

65.768

9.156

48.052

132.773

100.055

24.523

480.625

239

5.729

30.597

203.994

27.307

112.814

173.909

Det fremgår af tabellen, at det momstilsvar, der kan henføres til de øverste og

nederste intervaller, er steget markant fra 2012 til 2015. Det er udtryk for, at der er

større spredning i de enkelte virksomheders momstilsvar inden for det samlede

momstilsvar, der ikke er steget væsentligt i perioden.

Tabellen siger ikke noget om tilsvarets størrelse i de enkelte perioder og dermed om

omfanget af positivt / negativt momstilsvar. For at opgøre det årlige omfang af positivt

/ negativt momstilsvar er det nødvendigt at opgøre momstilsvaret pr. virksomhed i

hver periode og summere henholdsvis de positive og de negative momsangivelser

hver for sig. For at anskueliggøre forskellen har vi anført nedenstående eksempel for

en virksomhed:

Momstilsvar 1. halvår 2015

Momstilsvar 2. halvår 2015

Samlet momstilsvar 2015

5 mio. kr.

-2 mio. kr.

3 mio. kr.

Virksomhedens samlede netto momstilsvar udgør 3 mio. kr. i 2015 og vil derfor være

placeret i intervallet ”Positiv 1 mio. – 500 mio.” i ovenstående tabel 7.4.

Virksomhedens positive momstilsvar andrager imidlertid 5 mio. kr., og det negative

momstilsvar andrager 2 mio. kr.

Virksomhedernes positive og negative momstilsvar fremgår af nedenstående tabel

7.5 og 7.6.

Vi har i nedenstående tabel 7.5 specificeret det samlede momstilsvar i henholdsvis

negativt og positivt momstilsvar.

_______________________________________________________________

Side 42 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 7.5. Negativt og positivt momstilsvar pr. år

(Beløb i mio. kr.)

2012

2013

Negativt momstilsvar

-184.577

-208.660

Positivt momstilsvar

352.609

375.708

I alt

168.032

167.048

2014

-214.181

384.412

170.231

2015

-225.974

399.882

173.909

Det fremgår af tabellen, at det negative momstilsvar er steget væsentligt i perioden,

men da det positive momstilsvar i absolutte tal er steget næsten tilsvarende, er den

samlede stigning i momstilsvaret beskeden. Udviklingen i moms, herunder positivt og

negativt momstilsvar, analyseres nærmere i afsnit 7.2.

I nedenstående tabel 7.6 har vi specificeret momsangivelserne for 2012 og 2015. For

hver virksomhed har vi opgjort hver periodes momstilsvar. Hver periodes momstilsvar

er efterfølgende indplaceret i et interval. I nedenstående tabel er antal

momsangivelser og det samlede momstilsvar anført for hvert interval. I modsætning

til tabel 7.4, der angiver intervaller for det samlede momstilsvar pr. virksomhed pr. år,

så angiver tabel 7.6 intervaller for de enkelte momsangivelser (månedsvise,

kvartalsvise eller halvårlige). En virksomhed, der angiver moms kvartalsvist, kan

derfor principielt være placeret i 4 forskellige intervaller i nedenstående tabel og vil

tælle med som 4 momsangivelser. I eksemplet ovenfor vil virksomheden være

placeret i intervallet ”Negativ: 500 mio. – 1 mio.” (-2 mio. kr. i negativt momstilsvar for

2. halvår) og ”Positiv: 1 mio. – 500 mio.” (5 mio. kr. positivt momstilsvar for 1. halvår).

Tabellen giver et billede af mængden og den beløbsmæssige størrelse af de

momsangivelser, der årligt indgår i SKAT.

Tabel 7.6. Momsangivelser fordelt på intervaller 2012 og 2015

(Beløb i mio. kr.)

2012

2015

Antal Momstilsvar

Negativ: over 1 mia.

-21.980

-56.604

Negativ: 1 mia. - 500 mio.

-11.849

-10.427

Negativ: 500 mio. - 1 mio.

16.030

-130.170

17.279

-140.067

Negativ: 1 mio. - 100.000

50.866

-16.048

46.295

-15.304

Negativ: 100.000 - 10.000

113.073

-4.023

88.353

-3.127

Negativ: 10.000 - 1.000

114.907

-487

101.859

-425

Negativ: 1.000-100

37.819

-19

36.564

-18

Negativ: 100-0

5.725

6.467

Negativt momstilsvar

338.450

-184.577

296.859

-225.974

Positiv: 0 – 100

Positiv: 100 - 1.000

Positiv: 1.000 - 10.000

Positiv: 10.000 - 100.000

Positiv: 100.000 - 1 mio.

Positiv: 1 mio. - 500 mio.

Positiv: 500 mio. - 1 mia.

Positiv: over 1 mia.

Positivt momstilsvar

Samlet momstilsvar

231.567

33.431

178.535

454.524

246.037

36.894

1.181.020

1.519.470

888

18.756

71.617

227.253

11.644

22.434

352.609

168.032

234.958

33.058

187.417

341.643

207.755

47.110

1.051.978

1.348.837

981

13.541

65.808

253.758

8.522

57.255

399.882

173.909

_______________________________________________________________

Side 43 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Afregningsfrekvens

Det faldende antal momsangivelser (fra 1,5 mio. stk. i 2012 til 1,3 mio. stk. i 2015) i

ovenstående tabel 7.6 kan forklares ud fra udviklingen i virksomhedernes angivelses-

frekvens. I nedenstående figur 7.7 har vi vist den relative fordeling af antal virksom-

heder inden for de enkelte angivelsesfrekvenser for 2012 sammenholdt med 2015.

Figur 7.7. Andel virksomheder opdelt på afregningsfrekvens 2012 og 2015

2012

Måneds-

afregning

1/2 års

afregning

47%

2015

Måneds-

afregning

Kvartals-

afregning

48%

1/2 års

afregning

62%

Kvartals-

afregning

35%

Det fremgår, at virksomhederne generelt angiver moms mindre hyppigt end i 2012,

idet andelen, der afregner �½ årligt, er steget fra 47 % i 2012 til 62 % i 2015.

Baggrunden herfor er blandt andet, at der ved lov nr. lov nr. 903 af 4. juli 2013 gen-

nemførtes følgende ændringer:



Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms (med virkning for

afgiftsperioder, som begyndte den 1. januar 2014 eller senere).



Ændring af angivelsesfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis

(med virkning for afgiftsperioder, som begyndte den 1. januar 2014 eller

senere).



Forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms (med virkning for

afgiftsperioder, som begyndte den 1. januar 2015 eller senere).

Som en konsekvens af de forskellige afregningsfrekvenser, jævnfør figur 7.7 ovenfor,

varierer tilgangen af momsangivelser hen over året. Dette er illustreret i figur 7.8

nedenfor, hvor antal angivelser og det samlede momstilsvar er opgjort pr. måned i

2015. Momstilsvaret fremgår af søjlerne og skal aflæses på venstre akse, mens antal

momsangivelser fremgår af kurven og skal aflæses på højre akse. Det fremgår, at

momstilsvaret er størst for angivelsesperioderne juni og december, hvor alle

virksomhederne angiver moms. Udsvingene i momstilsvar hen over årets måneder er

dog mindre end antallet af angivelser tilsiger, hvilket skyldes, at mange små virksom-

heder, der ikke bidrager med stort momstilsvar, angiver moms i juni og december i

forbindelse med halvårlige momsangivelser.

_______________________________________________________________

Side 44 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Figur 7.8. Antal angivelser og momstilsvar pr. måned i 2015

Momstilsvar

Antal angivelser

500.000

450.000

400.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

350.000

Momstilsvar i mia. kr.

jan

feb mar apr maj jun

jul

aug sep okt nov dec

Øvrige karakteristika

Der er i SKATs registreringer knyttet en 6 cifret branchekode til hver virksomhed. Ud

fra Danmarks Statistiks branchestruktur har vi opgjort hvilken overordnet sektor, den

enkelte virksomhed kan henføres til. I nedenstående figur 7.9 er de 5 største sektorer

målt på henholdsvis momstilsvar og antal angivelser for 2015 illustreret. Det fremgår

af figuren, at Engros- og detailhandel er langt den største sektor målt på størrelsen af

momstilsvaret, hvorimod der målt på antal angivelser ses en mere jævn fordeling på

sektorer. Det skal bemærkes, at der samlet set er negativt momstilsvar for sektoren

Fremstillingsvirksomhed, hvorfor denne er markeret med rød farve i nedenstående

figur.

Figur 7.9. Top 5 sektorer målt på henholdsvis momstilsvar og antal angivelser i

2015

Afgiftstilsvar

Bygge- og

anlægsvirksomhed

Information og

kommunikation

Liberale,

videnskabelige og

tekniske

tjenesteydelser

Fremstillings-

virksomhed

Antal angivelser

Information og

kommunikation

Engroshandel og

detailhandel;

reparation af

motorkøretøjer

og motorcykler

Bygge- og

anlægsvirksom

hed

Engroshandel og

detailhandel;

reparation af

motorkøretøjer

og motorcykler

Øvrige

Landbrug, jagt,

skovbrug og

fiskeri

Liberale,

videnskabelige

og tekniske

tjenesteydelse

_______________________________________________________________

Side 45 af 199

Antal angivelser

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

SKAT har for hver virksomhed registreret hvilken driftsform, den pågældende

virksomhed er underlagt. I nedenstående figur 7.10 er de 5 største driftsformer målt

på henholdsvis momstilsvar og antal angivelser for 2015 illustreret. Det fremgår af

figuren, at den væsentligste driftsform målt på momstilsvar udgøres af ”aktie-

selskaber”, hvorimod driftsformen ”enkeltmandsfirmaer” tegner sig for den største

andel, hvis der måles på antallet af angivelser.

Figur 7.10. Top 5 driftsformer målt på henholdsvis momstilsvar og antal an-

givelser i 2015

Filial af udenlandsk

aktieselskab

Udenlandsk, anden

virksomhed

Afgiftstilsvar

Øvrige

Antal angivelser

Interessentskab

Øvrige

Forening

Enkeltmandsfirma

Aktieselskab

Enkeltmandsfirma

Anpartsselskab

Aktieselskab

Anpartsselskab

7.2 Analyse

I ovenstående afsnit 7.1 har vi beskrevet en række karakteristika og udviklingstræk

ved populationen af momsangivelser. Vi har imidlertid ikke forholdt os til, om ud-

viklingen forekommer rimelig.

I nærværende afsnit vil vi på overordnet niveau fremdrage en række forhold vedr.

momsindtægterne. Opmærksomheden skal henledes på, at analysen ikke er udtøm-

mende og således ikke omfatter samtlige aspekter, der med fordel kan inddrages ved

systematiske analyser af udviklingen i momsindtægterne.

Korrektion af momsopgørelsen

Inden data kan analyseres, er det nødvendigt at identificere den indbyrdes

sammenhæng mellem tallene i momsangivelserne, for derved at forstå hvorledes

momskomponenterne skal korrigeres, så der etableres en entydig sammenhæng

mellem momskomponenterne og det eksterne momspligtige køb og salg. Hermed

menes, at beløbene i momskomponenterne ”Udgående afgift” og ”Indgående afgift”

afspejler den moms, der vedrører henholdsvis eksternt momspligtigt salg og eksternt

momspligtigt køb og ikke er påvirket af ”støj” fra andre faktorer.

_______________________________________________________________

Side 46 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Som tidligere anført er momsdata struktureret i følgende momskomponenter:

Tabel 7.11. Momskomponenter

2012

(Beløb i mio. kr.)

A) Udgående afgift

723.795

B) + Moms udl. Varekøb

153.587

C) + Moms udl. ydelseskøb

42.114

D) - Indgående afgift

736.958

E) - Samlet energiafgift

14.853

F) = Tilsvar

168.032

2013

743.684

154.800

45.264

761.883

15.204

167.048

2014

759.010

162.089

42.780

777.821

16.383

170.231

2015

779.711

170.855

48.692

809.943

16.564

173.909

Ovenstående opgørelse er imidlertid ikke hensigtsmæssig i forhold til at årsags-

forklare udviklingen ud fra bagvedliggende faktorer. Dette skyldes, at moms-

komponenterne påvirkes af mange forskellige forhold som følge af, at to forhold

skaber ”støj” i opgørelsen:

1. Moms af udenlandsk vare- og ydelseskøb

2. Eksportmomsordningen

Ad 1) Den beregnede moms af udenlandsk vare- og ydelseskøb indgår i række B)

Moms udenlandsk varekøb og C) Moms udenlandsk ydelseskøb. Den beregnede

moms af udenlandsk køb (B+C) er tillige lagt til række D) Indgående afgift. Som

tidligere nævnt påvirker udenlandsk vare- og ydelseskøb ikke det samlede

momstilsvar, med mindre der er tale om virksomheder med delvis fradragsret. Såfremt

virksomheden er delvist momsregistreret, er det kun den delvise moms, der skal

tillægges række D, mens det fulde beregnede momsbeløb skal fremgå af række B

eller C. Som også tidligere nævnt, ses der her bort denne – formodet mindre –

påvirkning. De ovenstående supplerende oplysninger vedrørende udenlandsk vare-

og ydelseskøb medfører, at det beløb, der er anført i D) Indgående afgift ikke alene

afspejler momspligtigt køb, men også beregnet moms af køb fra udlandet.

Ad 2) Eksportmomsordningen har reelt set intet med moms at gøre, da der ikke skal

svares dansk moms af salg til udlandet. Eksportmomsordningen kan derimod

betragtes som en midlertidig kredit til virksomheder, der eksporterer. Hver

eksportvirksomhed er registreret på samme overordnede CVR-nummer, men opdelt

på et sælgende SE-nummer og et købende SE-nummer, der handler internt. Kreditten

opstår ved, at det købende SE-nummer - på det tidligst mulige angivelsestidspunkt -

fradrager momsen som indgående afgift, hvorved det købende SE-nummer modtager

negativt momstilsvar. Efterfølgende - på det senest mulige angivelsestidspunkt -

afregner det sælgende SE-nummer moms af salget og betaler et momsbeløb

svarende til det, som det andet SE-nummer tidligere modtog som negativt

momstilsvar. I ovenstående tabel angives beløbet først i række D) ”Indgående afgift”

og efterfølgende i række A) ”Udgående afgift”, hvorved række F) ”Tilsvar” ikke

påvirkes, såfremt der ses på den samlede virksomhed (CVR-nummeret). Eksport-

momsordningen medfører således, at både den indgående og den udgående afgift er

forøget med et beløb svarende til en beregnet moms af eksportværdien for

virksomheder, der er omfattet af eksportmomsordningen.

_______________________________________________________________

Side 47 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Disse momskomponenter er derfor også påvirket af eksporten og virksomhedernes

grad af udnyttelse af eksportmomsordningen.

Såfremt der korrigeres for ovenstående punkt 1 og 2, etableres der en mere entydig

sammenhæng mellem momskomponenterne og det momspligtige køb og salg.

Hermed bliver det i højere grad muligt at identificere, hvilke faktorer, der påvirker

momsen. Korrektionen af opgørelsen muliggør tillige, at analysen kan tage

udgangspunkt i de risici, der er forbundet med afregning af moms. På det helt

overordnede niveau kan der opstilles to typer af risici, som er forbundet med den

nuværende momsordning:

1. Angivelsesrisiko:

Betegner risikoen for, at virksomhederne ikke angiver den moms, de skal i

henhold til regelgrundlaget.

2. Kreditrisiko:

Betegner risikoen for, at virksomhederne under eksportmomsordningen ikke

tilbagebetaler den kredit, de har opnået, dvs. at det sælgende SE-nummer

ikke angiver og betaler den moms, som det købende SE-nummer har

modtaget i negativt momstilsvar. Det skal bemærkes, at der tillige er en risiko

for, at eksportvirksomhederne angiver for store beløb, og dermed at der

udbetales for meget negativ moms. Beløbet betales imidlertid tilbage, når det

sælgende SE-nummer afregner momsen. Den økonomiske effekt af denne

risiko vil derfor udelukkende bestå i, at der midlertidigt er ydet for meget kredit

til virksomheden. Såfremt virksomheden fejlagtigt har angivet almindelig

moms som eksportmoms, vil der naturligvis være afregnet for lidt moms,

hvilket dog relaterer sig til angivelsesrisikoen.

Såfremt der etableres systemer eller detailkontroller, der sikrer, at eksportvirk-

somhederne tilbagebetaler den via eksportmomsordningen ydede kredit, vil

kreditrisikoen kunne reduceres betragteligt. Angivelsesrisikoen kan ikke elimineres,

hvorfor der skal rettes stor opmærksomhed mod denne risiko.

Udarbejdelse af korrigerede opgørelser

Vi har i tabel 7.12 indledningsvist estimeret den moms, der er forbundet med eksport-

momsordningen ved at opgøre den negative moms for virksomheder i de perioder,

hvor de har været godkendt under eksportmomsordningen. Vi har ligeledes opgjort

antallet af momsangivelser.

I tabellen har vi tillige anført den positive moms, der formodes at være afledt af

eksportmomsordningen, svarende til det sælgende SE-nummers positive moms.

Denne antages i opgørelsen at modsvares af eksportvirksomhedernes negative

moms. På tilsvarende vis har vi opgjort antallet af momsangivelser, der kan relateres

til eksportmomsordningen. Der er imidlertid en række usikkerheder forbundet med at

opgøre eksportmomsen ud fra det etablerede datagrundlag. Dette skyldes, at en

virksomheds momsangivelse for en periode (for eksempel et kvartal) kun delvist vil

være omfattet af eksportmomsordningen, såfremt virksomheden er tilmeldt eksport-

momsordningen i løbet af perioden.

_______________________________________________________________

Side 48 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Samlet set forekommer der dog ikke væsentlige uoverensstemmelser i forhold til de

opgørelser, som SKAT har forelagt vedrørende eksportmomsordningen.

Tabel 7.12. Momstilsvar specificeret på eksportvirksomheder / øvrige virksom-

heder

2012

2013

2014

2015

(Beløb i mio. kr.)

Negativt momstilsvar

-184.577

-208.660

-214.181

-225.974

heraf eksportvirksomheder

-123.204

-146.464

-155.807

-159.660

heraf øvrige virksomheder

-61.373

-62.196

-58.373

-66.313

Positivt momstilsvar

heraf afledt af eksportvirks.

heraf øvrige virksomheder

Momstilsvar

(Antal momsangivelser)

Negative momsangivelser

heraf eksportvirksomheder

heraf øvrige virksomheder

Positive momsangivelser

heraf afledt af eksportvirks.

heraf øvrige virksomheder

I alt

352.609

123.204

229.405

168.032

2012

338.450

14.784

323.666

1.181.020

14.784

1.166.236

1.519.470

375.708

146.464

229.244

167.048

2013

342.337

15.020

327.317

1.195.451

15.020

1.180.431

1.537.788

384.412

155.807

228.605

170.231

2014

297.421

15.285

282.136

1.058.101

15.285

1.042.816

1.355.522

399.882

159.660

240.222

173.909

2015

296.859

15.379

281.480

1.051.978

15.379

1.036.599

1.348.837

Den negative momsangivelse vedrørende eksportvirksomheder fratrækkes i ud-

gående afgift og indgående afgift for derved at korrigere for eksportmomsordningen

(beskrevet i punkt 2 ovenfor).

Herudover fratrækkes moms af udenlandsk vare- og ydelseskøb i den indgående

afgift for at korrigere for disse supplerende oplysninger (beskrevet i punkt 1 ovenfor).

Den korrigerede udgående afgift er beregnet som:

(Beløb i mio. kr.)

Udgående afgift

-negativ eksportmoms

= Korrigeret udgående afgift

2012

723.795

123.204

600.591

2013

743.684

146.464

597.220

2014

759.010

155.807

603.203

2015

779.711

159.660

620.051

Den korrigerede indgående afgift er beregnet som:

(Beløb i mio. kr.)

Indgående afgift

- moms udenlandsk varekøb

- moms udenlandsk ydelseskøb

- negativ eksportmoms

= Korrigeret indgående afgift

2012

736.958

153.587

42.114

123.204

418.052

2013

761.883

154.800

45.264

146.464

415.355

2014

777.821

162.089

42.780

155.807

417.145

2015

809.943

170.855

48.692

159.660

430.736

Ud fra ovenstående korrektioner, har vi i nedenstående tabel 7.13 udarbejdet en

korrigeret momsopgørelse.

_______________________________________________________________

Side 49 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 7.13. Korrigeret for eksportmomsordning og supplerende oplysninger

vedrørende udenlandsk køb

(Beløb i mio. kr.)

2012

2013

2014

2015

A) Udgående afgift

600.591

597.220

603.203

620.051

D) Indgående afgift

418.052

415.355

417.145

430.736

E) Samlet energiafgift

14.853

15.204

16.383

16.564

F) Momstilsvar

168.032

167.048

170.231

173.909

Analyse af korrigerede opgørelser

Den korrigerede opgørelse viser de reelle økonomiske effekter af momsordningen,

hvor ”støj” fra eksportmomsordningen og beregnet moms af køb i udlandet er fjernet.

Opgørelsen adresserer derfor den rene angivelsesrisiko. I kombination med

specifikationen af eksportvirksomhederne i tabel 7.12 udgør opgørelsen grundlaget

for analyse. Såfremt kreditrisikoen var elimineret, som følge af andre kontroller, ville

det ikke være relevant at inddrage tabel 7.12 i analysen.

I nedenstående tabel 7.14 har vi tilføjet indeks til den korrigerede momsopgørelse

samt opgjort ændringer mellem årene med henblik på at vurdere udviklingen.

Tabel 7.14. Korrigeret momsopgørelse med indeks

(Beløb i mio. kr.)

A) Udgående afgift

D) Indgående afgift

E) Samlet energiafgift

Momstilsvar

Indeks:

A) Udgående afgift

D) Indgående afgift

E) Samlet energiafgift

Momstilsvar

100

102

100

110

101

103

112

103

2012 ændring

600.591

418.052

14.853

168.032

2013 ændring

2014 ændring

2015

-3.371 597.220

-2.696 415.355

352

15.204

-984 167.048

5.983 603.203

1.790 417.145

1.179

16.383

3.183 170.231

16.848 620.051

13.591 430.736

180

16.564

3.677 173.909

Den udgående og indgående afgift viser en behersket stigning, der svarer til

udviklingen i det samlede momstilsvar. Hvorvidt udviklingen forekommer rimelig skal

sammenholdes med udviklingen i de bagvedliggende faktorer og de indbyrdes

sammenhænge. Mange forhold kan have betydning: Udviklingen i BNP, forskydninger

mellem sektorer med forskellige ”momsprofil”, forskydning mellem eksport og salg til

hjemmemarkedet, omfanget af investeringer, forbrug af energi med videre.

For at vurdere udviklingen i eksportmomsen har vi udarbejdet nedenstående tabel

7.15, hvor der i det grå felt er beregnet hvor stor en eksportomsætning, som eksport-

momsen svarer til, ved at multiplicere eksportvirksomhedernes negative momstilsvar

med 4. Den beregnede eksportomsætning sammenholdes med den faktiske eksport-

omsætning (ekskl. turistindtægter) i henhold til Danmarks Statistik. I den nederste del

af tabellen er der tillige beregnet et indeks med henblik på at vurdere udviklingen.

_______________________________________________________________

Side 50 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 7.15. Eksportmoms med indeks

(Beløb i mio. kr.)

negativ moms SE

heraf eksportvirks.

heraf øvrige virks.

Beregnet eksport

Faktisk eksport

Indeks:

negativ moms SE

heraf eksportvirks.

heraf øvrige virks.

Beregnet eksport

Faktisk eksport

2012 ændring

-184.577 -24.083

-123.204 -23.260

-61.373

-823

492.817

969.716

100

93.039

15.693

2013 ændring

-208.660

-5.521

-146.464

-9.343

-62.196

3.822

585.856

985.408

113

119

101

119

102

37.374

7.752

2014 ændring

-214.181 -11.793

-155.807

-3.853

-58.373

-7.940

623.230

993.160

116

126

102

2015

-225.974

-159.660

-66.313

15.412

638.641

18.430 1.011.589

122

130

108

130

104

Udviklingen i det negative momstilsvar forekommer umiddelbart at stige markant fra

185 mia. kr. i 2012 til 226 mia. kr. i 2015 svarende til en stigning på 41 mia. kr. (22

%), når der ses på den øverste række i tabel 7.15, der viser negativt momstilsvar for

samtlige virksomheder. Langt hovedparten af det negative momstilsvar kan imidlertid

tilskrives eksportmomsordningen, hvor det tilhørende negative momstilsvar er steget

36 mia. kr. i perioden (svarende til 30 %), mens det reelle negative momstilsvar er

steget mere behersket med 5 mia. kr. (svarende til 8 %). Som tidligere nævnt udgør

den negative moms vedrørende eksportmomsordningen blot en kreditrisiko, idet

beløbet som udgangspunkt betales tilbage af virksomheden. Det skal bemærkes, at

eksportmomsordningens effekt på negativt momstilsvar ikke kan aflæses entydigt af

ovenstående tabel: Såfremt en virksomheds negative momstilsvar før overgangen til

eksportmomsordningen udgjorde -10 mio. kr., og efter overgangen til eksport-

momsordningen udgør -90 mio. kr., så har eksportmomsordningen forøget det nega-

tive momstilsvar med 80 mio. kr., og ikke de 90 mio. kr. som er eksportvirksomhedens

negative momstilsvar.

Det fremgår af tabel 7.15, at den beregnede omsætning vedrørende eksportmomsen

(639 mia. kr. i 2015) kan ”rummes” inden for den samlede eksport (1.012 mia. kr. i

2015). Hertil skal dog lægges en ikke kendt eksportomsætning for de virksomheder,

der ikke er omfattet af eksportmomsordningen. Der er således ikke umiddelbart noget,

der indikerer, at der angives for meget eksportmoms.

Udviklingen i eksportmomsen er imidlertid steget i et omfang (30 %), der langt over-

stiger udviklingen i den faktiske eksportomsætning (4 %). Alt andet lige burde

udviklingen i eksportmomsen følge udviklingen i eksportomsætningen. Ifølge det

oplyste, medførte en lovændring i 2012, at el og gas kunne medtages under

eksportmomsordningen. Denne ændring har blandt andet medført, at der fra 2013

indgår en enkelt virksomhed med beløb, der i al væsentlighed kan forklare stigningen

på 23 mia. kr. fra 2012 til 2013 i eksportmoms.

Supplerende analyse af momsfri omsætning

Vi har i nedenstående tabel 7.16 og 7.17 præsenteret to opgørelser, der kan an-

vendes til supplerende analyse og vurdering af den momsfri omsætning i forhold til

den momspligtige omsætning.

_______________________________________________________________

Side 51 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Som udgangspunkt bør dette forhold være nogenlunde konstant, medmindre der

forekommer væsentlige ændringer i de bagvedliggende faktorer, og den overordnede

udvikling bør således kunne årsagsforklares ud fra disse.

I tabel 7.16 har vi præsenteret data fra Datawarehouse for de supplerende

oplysninger, der fremgår af momsangivelsens rubrik A-C. Det skal bemærkes, at

navnene i tabellen er feltnavnene i henhold til Datawarehouse, der ikke er helt

præcise i forhold til det faktiske indhold. Vi har derfor i parentes angivet, hvilken rubrik

i momsangivelsen, data vedrører. Ligeledes bemærkes, at rubrik B ”EU-Varesalg, i

alt” ikke er lig summen af ”EU-varesalg DK-VIES” og ”EU-Varesalg ej DK-VIES”.

SKAT har oplyst, at forskellen skyldes, at data stammer fra to forskellige systemer

(hhv. DR og TastSelv). Opdelingen i DK-VIES / ej DK-VIES er ikke implementeret i

DR og frem til 2015 var det ikke muligt at rette i TastSelv, hvorfor rettelser i denne

periode ikke indgår i rubrikkerne ”EU-varesalg DK-VIES” og ”EU-Varesalg ej DK-

VIES”, men alene er tastet i rubrikken ”EU-Varesalg, i alt” fra DR.

Tabel 7.16. Supplerende oplysninger i momsangivelsens rubrik A-C

(Beløb i mio. kr.)

(A) EU-Varekøb

(A) EU ydelseskøb

(B) EU ydelsesalg

(B) EU-Varesalg DK-Vies

(B) EU-Varesalg ej DK-Vies

(B) EU-Varesalg, i alt

Indeks:

(A) EU-Varekøb

(A) EU ydelseskøb

(B) EU ydelsesalg

(B) EU-Varesalg

(B) EU-Varesalg DK-Vies

(B) EU-Varesalg ej DK-Vies

2012 ændring

377.913

960

96.800

4.788

67.399

306.286

4.971

372.648

828.886

100

12.507

59.670

-1.042

-791

13.719

2013 ændring

378.873

12.326

101.588

11.395

79.906

365.956

3.928

371.857

842.605

100

105

119

100

102

113

3.551

795

4.994

35.585

2014 ændring

391.199

32.619

112.983

22.869

80.018

369.507

4.723

376.851

878.190

104

117

119

121

101

106

15.331

-9.217

185

-11.700

71.261

2015

423.818

135.852

95.350

360.290

4.908

365.151

949.451

112

140

141

118

115

Det er ud fra oplysningerne i rubrikkerne A-C ikke muligt at opgøre eksportom-

sætningen. Det skyldes, at rubrik C (der i Datawarehouse er benævnt ’Eksport-

omsætning’) indeholder visse indenlandske momsfrie salg (for eksempel salg af

aviser og salg til skibsfart og luftfart), salg til lande uden for EU og visse salg til EU-

lande (jævnfør momsbekendtgørelens § 77, stk. 7, jævnfør § 74, stk. 10). Det er dog

muligt at opgøre den samlede momsfri omsætning som salg til udlandet + det momsfri

indenlandske salg. I tabellen svarer dette til en summering af rubrikkerne B (EU-

ydelsessalg og EU-varesalg) og C (Eksportomsætning). Den momsfri omsætning er i

nedenstående tabel 7.17 sammenholdt med den momspligtige omsætning (beregnet

som ”Udgående afgift” multipliceret med 4 i tabel 7.14).

_______________________________________________________________

Side 52 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 7.17. Beregning af momspligtig og momsfri omsætning

(Beløb i mio. kr.)

Momspligtig omsætning

Momsfri omsætning

Samlet omsætning

2012 ændring

2013

2.402.362 -13.484 2.388.878

1.268.932

25.435 1.294.367

3.671.294

11.951 3.683.245

53%

54%

ændring

23.934

40.692

64.626

2014

2.412.812

1.335.059

3.747.871

55%

ændring

67.391

74.892

142.283

2015

2.480.203

1.409.951

3.890.154

57%

Momsfri / momspligtig oms.

Indeks:

Momspligtig omsætning

Momsfri omsætning

Samlet omsætning

100

102

100

105

102

103

111

106

Det fremgår af tabellen, at den momsfrie omsætnings andel af den samlede

omsætning er steget jævnt i løbet af perioden. Ligeledes bemærkes, at den momsfrie

omsætning udgør 1.410 mia. kr. i 2015, mens eksporten udgør 1.012 mia. kr. (jævnfør

tabel 7.15). Dette svarer til, at ”visse indenlandske momsfrie salg”, jævnfør moms-

bekendtgørelens § 77, stk. 7, jævnfør § 74, stk. 10, jævnfør ovenfor, skulle udgøre

398 mia. kr., hvilket umiddelbart forekommer meget højt. Efter vores vurdering bør

disse forhold undersøges nærmere med henblik på at identificere de bagvedliggende

årsagsforklaringer.

Alternativ metode til vurdering af negativt momstilsvar ved eksportmoms-

ordningen

”Støj” fra eksportmomsordningen kan alternativt fjernes ved at opgøre den negative

moms på CVR-nummer niveau i stedet for SE-nummer niveau. Ved at anskue den

negative moms på CVR niveau elimineres effekten af, at to SE-numre inden for

samme CVR-nummer angiver henholdsvis negativt og positivt momstilsvar som følge

af eksportmomsordningen. Andre virksomheder, der ikke er omfattet af eksport-

momsordningen, men som har flere SE-numre inden for samme CVR-nummer, vil

dog også ved denne opgørelsesmetode indgå med CVR-nummerets nettomoms.

I nedenstående tabel 7.18 har vi opgjort den negative moms på CVR-nummer niveau.

Det skal bemærkes, at vi har korrigeret opgørelsen for 2015. Dette skyldes, at en

enkelt stor virksomhed for 2015 – i forbindelse med flytning af eksportmomsordningen

fra et SE-nummer til et andet - tilsyneladende har oprettet det nye SE nummer under

et andet CVR-nummer end det CVR-nummer, som den positive moms angives på. Vi

har korrigeret opgørelsen ved at betragte SE-numrene som tilhørende det samme

CVR-nummer. Efter denne korrektion fremgår det af opgørelsen, at udviklingen i

negativt momstilsvar på CVR-nummer niveau i store træk følger udviklingen i negativt

momstilsvar for øvrige virksomheder i tabel 7.15.

_______________________________________________________________

Side 53 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 7.18. Negativt og positivt momstilsvar pr. år på CVR niveau

(Beløb i mio. kr.)

Negativ moms

Positiv moms

I alt

Indeks:

Negativ moms

Positiv moms

2012 Ændring

2013 Ændring

2014

-83.887

-2.815 -86.701

3.765 -82.936

251.919

1.831 253.749

-582 253.167

168.032

-984 167.048

3.183 170.231

Ændring

2015

korr.

2015 korrigeret

-6.517

-110.694

-89.453

10.194

284.603

263.362

3.677

173.909

100

103

101

100

132

113

107

105

7.3 Delkonklusion

Vi har præsenteret en række opgørelser vedr. momstallene. Overordnet set udviser

det samlede momstilsvar en beskeden vækst i perioden 2012 - 2015. Den

beskedne vækst dækker dog over en større modsatrettet stigning i både positivt og

negativt momstilsvar. 2/3 af det negative momstilsvar i 2015 vedrører

virksomheder, der er omfattet af eksportmomsordningen. Det negative momstilsvar

hos disse virksomheder er i perioden steget med ca. 30 %.

Som følge af eksportmomsordningen og det forhold, at oplysninger vedr. beregnet

moms af udenlandsk køb indgår i momsopgørelserne, er det nødvendigt at

korrigere disse, så der etableres en mere entydig sammenhæng til det

momspligtige køb og salg. Vi har i afsnittet præsenteret et forslag til en sådan op-

gørelsesmetode, der kan danne baggrund for analyse af moms.

På baggrund af denne analyse, kan vi overordnet konkludere, at udviklingen i de

samlede momsindtægter (momstilsvaret) og de bagvedliggende momskom-

ponenter ikke indikerer væsentlige uforklarlige udsving i momstallene. Umiddelbart

signalerer tallene ikke systematiske fejl i stort omfang. Tallene er dog af en sådan

størrelsesorden, at uretmæssig moms kan forekomme i større omfang, uden at det

i væsentlig grad vil påvirke sammenligningstallene.

Vi kan dog ikke på et objektivt grundlag årsagsforklare udviklingen mellem årene,

da der ikke er etableret en detaljeret model, der kan forklare sammenhængene

mellem momskomponenterne og eksterne økonomiske nøgletal.

Konklusionen er derfor, og ikke overraskende, at en overordnet analyse ikke kan

stå alene. Der er således behov for, at SKAT forfiner analysemetoden og fortsætter

med at analysere data på detailniveau med henblik på at udvælge momsangivelser

til kontrol. Ved etablering af en egentlig finansiel rapportering på momsområdet (se

kapitel 11 ”Finansiel rapportering”) kan opgørelserne i dette kapitel anvendes som

inspiration.

_______________________________________________________________

Side 54 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Virksomhedsregistrering

Dette kapitel beskriver de procedurer, som Erhvervsstyrelsen og SKAT,

(forretningsområdet Kundeservice) ”Erhvervsregistreringen” gennemfører i

forbindelse med virksomheders anmodning om momsregistrering.

8.1 Indledende beskrivelse af virksomhedsregistreringen

Alle virksomheder, uanset virksomhedstype, skal i forbindelse med anmodning om

momsregistrering ansøge herom via Erhvervsstyrelsen og Virk.dk.

Erhvervsstyrelsen foretager

registreringskontrol.

dataregistreringen

udøver

den

formelle

Samtlige anmodninger om momsregistrering oversendes herefter til SKAT, der

foretager den materielle registreringskontrol samt iagttager bestemmelserne i

opkrævningsloven og særlovgivningen på skatte- og afgiftsområdet. SKAT

kvalitetssikrer således alle anmodninger om momsregistrering og udøver

forebyggende restance- og svigsarbejde samtidigt.

SKAT har den fulde kompetence til at godkende en momsregistrering samt til at

nægte en momsregistrering. Opgaven er placeret i Kundeservice, Erhverv hos

”Erhvervsregistreringen”.

Registrering af momspligtig virksomhed

Virksomheder, som leverer momspligtige varer og ydelser, skal momsregistreres.

Anmodning om momsregistrering kan foretages hos Erhvervsstyrelsen, men har

først virkning, når SKAT efter en konkret vurdering har godkendt registreringen.

Selvom en dansk virksomhed udelukkende har momspligtige leverancer i udlandet,

kan virksomheden vælge at lade sig momsregistrere i Danmark.

Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. inden for en 12-

måneders periode, skal der ikke ske registrering eller betales moms, men

virksomheden kan dog vælge at lade sig registrere og betale moms.

8.2

Processen vedrørende momsregistreringen

Registreringsprocessen hos Erhvervsstyrelsen

På Virk.dk anmoder virksomheden eller selskabet om momsregistrering online ved at

registrere de nødvendige oplysninger og dokumenter.

_______________________________________________________________

Side 55 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Virk.dk

Virk.dk er en offentlig webportal, som fungerer som en digital indgang for

virksomhederne til det offentlige og giver adgang til en række indberetninger.

Driften af Virk.dk varetages af Erhvervsstyrelsen.

Processen vedrørende momsregistrering af en virksomhed foregår ved, at alle nye

registreringsanmodninger modtages hos Erhvervsstyrelsen, hvoraf 90 % af anmod-

ningerne i dag modtages digitalt via Enhedsregistreringsløsningen (registreringsløs-

ning på Virk.dk).

Selskaber, som i forvejen er stiftet og har fået CVR-nr af Erhvervsstyrelsen, ansøger

om momsregistrering på samme måde som personligt drevne virksomheder via

Virk.dk. De personligt drevne virksomheder får først tildelt et CVR-nr, når deres

momsregistrering er godkendt af SKAT.

Erhvervsstyrelsen videresender disse oplysninger (anmodninger) til SKAT, men

træffer ikke nogen afgørelse herom.

Registreringsprocessen hos SKAT

Alle virksomheders oprettelsesregistreringer i Virk.dk oversendes elektronisk til

SKAT. Registreringerne fremkommer hos SKAT i ”Sagslisten” og gennemgås af

SKAT-medarbejdere. Overførslen fra Virk.dk til ”Sagslisten” foregår i realtid.

Efter at SKAT har godkendt momsregistreringen, modtager alle virksomheder et regi-

streringsbevis fra SKAT.

Af registreringsbeviset fremgår det, hvad virksomheden er registreret for, samt hvilken

afregningsperiode (månedlig/kvartalsvis/halvårlig) virksomheden er registreret med.

Herefter skal virksomheden opkræve, angive og afregne en række skatter og afgifter

til SKAT, herunder A-skat med videre (som arbejdsgiver), moms, lønsumsafgift og

afgifter.

Såfremt en virksomhed har et CVR-nummer, kan CVR-nummeret anvendes overfor

alle offentlige instanser. Såfremt virksomheden er momsregistreret kan det samtidig

anvendes til at fakturere kunder med moms eller til at foretage indkøb hos

leverandører.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er i dag på ca. 6 dage, men i de ukom-

plicerede sager er sagsbehandlingstiden nede på ca. 1 dag.

Tidligere kunne en registrering foretages på få minutter, såfremt registrerings-

anmodningen blev godkendt af de maskinelle kontroller. I dag gennemløber alle

registreringsanmodninger tillige en manuel kontrol, og derfor er sagsbehandlingstiden

længere.

_______________________________________________________________

Side 56 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

8.3 Registreringskontroller

Kompetencefordeling

Erhvervsstyrelsen har den fulde kompetence på selskabsområdet ved stiftelse af

selskaber, ind- og udtræden af ledelsen og fremsendelse til tvangsopløsning med

videre.

SKAT har ingen kompetencer på selskabsområdet, hvis der tales om den juridiske

enhed og dispositioner, der er isoleret i forhold til objektet den juridiske enhed.

SKAT har den fulde kompetence i forhold til alle virksomheder, både selskaber og

personligt hæftende driftsformer, i forbindelse med at disse skal registreres for en

skatte- eller afgiftspligt, typisk moms, A-skat, lønsum, punktafgift og så videre.

Registreringskontroller hos Erhvervsstyrelsen

I forbindelse med registreringen og oprettelsen af en virksomhed i Virk.dk

gennemføres en række kontroller mod andre registre.

Ved anmodning om momsregistrering sammenholdes validiteten af de registrerede

data med data ifølge CPR-registeret og det officielle vejregister. I begrænset omfang

finder der også en manuel kontrol sted hos Erhvervsstyrelsen – typisk rettet mod, om

det er sager, som skal have en dybere skatte- og afgiftsmæssig sagsbehandling hos

SKAT, for eksempel hvis der er tvivl om pligter (moms, lønsum med videre). Disse

sager påføres en sagsstopkode, som indikerer, at problemstillingen skal iagttages af

SKAT.

Erhvervsstyrelsen lægger vægt på kort sagsbehandlingstid.

Ved stiftelse af selskaber foretager Erhvervsstyrelsen kun en form for delvis kontrol

af direktører og stråmænd. Dette foretages ikke, når der ansøges om

momsregistrering. Her er det kun SKAT, der foretager en dybere manuel kontrol af

mulig stråmandsvirksomhed.

Registreringskontroller hos SKAT

Registreringsanmodningerne omfattes af en maskinel kontrol samt en manuel kontrol

hos SKATs medarbejdere. De maskinelle kontroller er såvel risikoparametre som

parametre sat op i forhold til kvalitetssikring.

Alle virksomheder bliver af SKAT vurderet og behandlet i forhold til opkrævnings-

lovens § 11, stk. 2 om sikkerhedsstillelse. Subsidiært momslovens § 62, stk. 4 om

kreditbegrænsning samt momslovens § 63 om tilbageholdelse af negativ moms.

I medfør af opkrævningslovens § 11, stk. 2 og stk. 3 kan SKAT i forbindelse med

registreringen stille krav om sikkerhedsstillelse, hvor ejer eller et medlem af ledelsen

har været ejer eller medlem af ledelsen i en anden virksomhed med et restanceforhold

til SKAT, og hvor SKAT skønner, at der en nærliggende risiko for tab for staten.

_______________________________________________________________

Side 57 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Virksomhederne bliver maskinelt og manuelt restancekontrolleret – dvs. personerne

bag virksomheden (ejer, direktør, bestyrelsesmedlemmer med flere) kontrolleres for

deltagelse i andre virksomheder, hvor der findes aktuel gæld, eller hvor staten har lidt

et tab, eksempelvis ved tidligere konkurser.

Virksomheder, hvor ejer og ledelse har restanceforhold fra andre virksomheder, eller

hvor der har været tab ved konkurser, bliver alle individuelt sagsbehandlet.

Ud over kontrol for restanceforhold og personkreds kontrolleres ligeledes såvel

maskinelt som manuelt: Branche, dækadresser, herunder kontorhoteladresser,

fængselsadresser med videre.

SKAT foretager endvidere en vurdering af økonomisk virksomhed, selvstændig virk-

somhed kontra lønmodtagerforhold, momspligt kontra lønsumspligt, registreringspligt,

hæftelse, erhvervsmæssig virksomhed kontra hobbyvirksomhed med videre.

Endvidere foretages der en vurdering af den registreringsmæssige sammenhæng –

mangler der registrering for ansatte, for punktafgifter med videre.

Ifølge SKAT modtages der ca. 40.000 nyregistreringer hvert år, som bliver

kvalitetssikret, sagsbehandlet og færdigregistreret af Erhvervsregistreringen i SKAT.

I den forbindelse træffes der årligt ca. 3.000 afgørelser på det forebyggende

restancearbejde i henhold til opkrævningslovens §11, stk. 2 med videre

(sikkerhedsstillelser med videre) og mellem 3.000 – 4.000 afgørelser på det

almindelige registreringsområde, herunder tilladelser, bevillinger med videre.

Der etableret en proces, hvorefter potentielle svigsager skal oversendes til indsats-

projektet ”Bekæmpelse af fiktive virksomheder”, som er beskrevet i afsnit 10.4. Det er

i indsatsprojektet et krav, at sagsbehandlingen skal være igangsat senest 10 dage

efter modtagelse fra Erhvervsregistreringen. Samtlige 40.000 nye virksomheder bliver

visiteret for svig hos Erhvervsregistreringen, før momsregistreringen gennemføres.

Som det fremgår af ovenstående, fungerer registreringsprocessen og kontrollerne

hos Erhvervsstyrelsen og hos SKAT, Kundeservice ”Erhvervsregistreringen” som en

to-strenget proces, hvor både maskinelle og manuelle processer er opsat med henblik

på at forhindre registrering af virksomheder, som skønnes at have til formål at begå

svig.

Samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og SKAT ”Erhvervsregistreringen”

I Kundeservice, ”Erhvervsregistreringen”, risikovurderes virksomhederne før de til-

deles momsregistrering, af A-skatteregistrering, punktafgiftsregistrering med videre.

Ved oversendelsen af sager/data fra Erhvervsstyrelsen til SKAT, gennemfører

Erhvervsregistreringen hos SKAT en række maskinelle kontroller op imod flere

systemer, herunder CPR-registret, vejregistret, dækadresseregistret, KINFO med

videre.

_______________________________________________________________

Side 58 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

KINFO

SKAT har med hjemmel i skattekontrollovens § 6 F mulighed for at registrere

selskaber med videre i SKATs kontrolinformationsregister, også kaldet KINFO.

Formålet med registret er at skabe et modspil til selskabstømmere, konkursryttere,

udbydere af uholdbare skattearrangementer og lignende. SKAT får således bedre

mulighed for at tilrettelægge behandlingen af sager, hvori sådanne personer eller

selskaber er involverede og for at opdage tilfælde, hvor lovgivningen er overtrådt eller

forsøgt overtrådt.

Endvidere kontrolleres modtagne oplysninger med SKATs egne oplysninger,

eksempelvis branchekode, startdato, pligtmønster, restanceoplysninger iflg. EFI med

videre.

EFI

EFI står for ”Et Fælles Inddrivelsessystem” og har til hensigt at skulle samle al

inddrivelse af offentlig gæld i et system. EFI er under udfasning samtidig med, at der

opbygges et nyt inddrivelsessystem.

Der afholdes løbende møder mellem Erhvervsstyrelsen og SKAT, hvor tværgående

samarbejdsprojekter drøftes. De tværgående samarbejdsprojekter har på forskellige

områder fokus på blandt andet svig.

Brancheregistrering

Der er på nuværende tidspunkt ikke krav om, at et selskab skal oplyse sin

branchetilknytning, når det stiftes hos Erhvervsstyrelsen.

Ifølge SKAT vil det være muligt på et tidligere tidspunkt at vurdere, om en virksomhed

burde være anmeldt til registrering hos SKAT, såfremt der indføres et krav om, at der

skal oplyses om branche ved stiftelse af en virksomhed, selvom virksomheden ikke

samtidig ifølge loven skal registreres hos SKAT.

I dag bliver sådanne typer af virksomheder/selskaber (A/S, ApS med videre) typisk

registreret med branchekoden: ”Uoplyst”.

SKAT oplyser, at SKAT benytter brancheoplysninger til blandt andet følgende:



Ved registrering (risikovurdering og vurdering af korrekt registrering)

Ved information, kommunikation og vejledning

Ved indsatsaktiviteter

Ved inddrivelse

Ved vurdering af administrative konsekvenser ved lovforslag med videre.

_______________________________________________________________

Side 59 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Ifølge SKAT har det dermed betydning, at virksomheder, der registreres i henhold til

en konkret skatte- og afgiftspligt (moms, ansatte, lønsum, punktafgifter), får opsat en

korrekt branchekode, idet det ellers ikke er muligt at vurdere, om der er tale om en

risikofyldt branche.

Det er endvidere vigtigt, at selskaber uden skatte- og afgiftspligter bliver registreret

med den korrekte branchekode samtidig med stiftelsen - eller hurtigst muligt

efterfølgende - af hensyn til at kunne foretage en mere præcis udsøgning i forbindelse

med indsatsprojekter. I mange indsatsaktiviteter bruger SKAT, Indsats branchekoden

som udsøgningskriterium (enten som primært eller som sekundært udsøgnings-

kriterium).

Ud over udsøgninger til kontrol og vejledningsformål er der et tilsvarende og relativt

stort behov for opdaterede og præcise brancheoplysninger til analyseformål.

8.4 Indsættelse af en direktør/stråmand

Anvendelsen af stråmænd er ifølge SKAT stigende. Det drejer sig både om stråmænd

med familiemæssige relationer til bagmanden og stråmænd købt for små beløb for at

stille sig til rådighed med identitet, samt uvidende stråmænd, hvis identitet er blevet

udnyttet og misbrugt af bagmænd. SKAT kan konstatere, at anvendelsen af

stråmænd i dag er et faresignal, hvis vi taler om svigvirksomheder.

Der foretages overvågning af relevante personer via primært BIQ, som er et

erhvervsopslagsværk med informationer om mere end 950.000 personer og deres

ledelsesposter i mere end 1.500.000 danske firmaer gennem de seneste 30 år.

Såfremt en af disse personer indtræder i et selskab som direktør, får SKAT et advis

herom.

Med BIQ kan mulige svigvirksomheder identificeres og herefter indgå i en mere

målrettet kontrolindsats. Udfordringen er dog, at de relevante personer dækker sig

bag stråmænd, der som regel er ukendte for SKAT.

Over for Skatteministeriets Koncernrevision har SKAT oplyst, at der foretages bag-

grundstjek af indsatte direktører, eksempelvis indkomstforhold, adresse, familie-

mæssige forhold, hvilket er effektivt i forhold til at identificere mulige stråmænd. Ifølge

SKAT har Erhvervsstyrelsen delvist indført kontroller af direktørers identitet ved

stiftelse af selskaber og ved løbende udskiftning via mailbekræftelse.

_______________________________________________________________

Side 60 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

8.5 Delkonklusion

Der er mellem SKAT og Erhvervsstyrelsen etableret et samarbejde vedrørende

kontrol af virksomheder, som ønsker at blive momsregistreret. Der foretages i den

forbindelse udveksling af oplysninger og data med henblik på at forebygge

momssvig inden virksomheden momsregistreres.

Processen omfatter både maskinelle og manuelle kontroller, der er rettet mod

oplysninger om svig og restancer samt øvrige væsentlige økonomiske- og

registreringsmæssige oplysninger om virksomheden og virksomhedens ejere.

Ved vurderingen af, om processerne er effektive, kan Skatteministeriets

Koncernrevision konstatere, at såfremt der etableres et skraldespandsselskab,

som udelukkende har til hensigt at stifte gæld til offentlige eller private

virksomheder for derefter at blive lukket, er der risiko for, at de beskrevne kontroller

og processer kan omgås ved at vælge et set up, for eksempel ved:



At vælge en person som passiv direktør (stråmand), der ikke er registreret hos

SKAT (og som har påført SKAT tab tidligere).

At vælge en branche, der virker troværdig.

At vælge en adresse, der ikke tidligere har indgået i svindel.

At ved valg af virksomhedsform, kan det nye ”1 kr.” iværksætterselskab (IVS)

vælges.

Såfremt virksomheden og dens stifter ikke umiddelbart kan finde en ”stråmand”, er

der desværre set eksempler på CPR-numre, som har været ”tilgængelige” på

internettet, og som kan anvendes ved registreringen.

Dette er blot eksempler på mulige risici for omgåelser. Andre konstruktioner kan

naturligvis tænkes at forekomme.

De beskrevne procedurer hos Erhvervsstyrelsen vil sandsynligvis ikke stoppe

registreringen i ovennævnte tilfælde, idet de etablerede maskinelle kontroller hos

Erhvervsstyrelsen ikke vil identificere og rapportere ovenstående risici samtidig

med, at der kun udføres begrænsede og manuelle kontroller hos Erhvervs-

styrelsen.

De beskrevne procedurer hos Erhvervsregistreringen i SKAT vil i højere grad

kunne stoppe registreringen i ovennævnte tilfælde, idet de etablerede maskinelle

og manuelle kontroller, efter Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, i langt

højere grad øger muligheden for at afdække ovennævnte svig set up.

Kontrollerne, som SKAT har beskrevet, vurderes samlet til at være effektive med

henblik på at begrænse eller stoppe virksomheder, som forsøger at blive registreret

med det formål at udøve svig.

_______________________________________________________________

Side 61 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Dette skyldes, at der i de beskrevne procedurer hos SKAT - ud over at være

implementeret en række maskinelle kontroller - ligeledes udføres en række

manuelle kontroller, hvor der inddrages en række vurderinger i form af erfaring og

kendskab til forskellige muligheder for omgåelse i forbindelse med virksomheds-

registreringer.

Ud fra de beskrevne procedurer hos SKAT er det vores vurdering, at der ikke

nødvendigvis bør eksistere en to-strenget registreringsproces, der er opdelt mellem

Erhvervsstyrelsen og SKAT. Eftersom langt størstedelen af kontrollerne udføres

hos SKAT, ville det være hensigtsmæssigt, hvis begge funktioner i fremtiden blev

organiseret i SKAT med henblik på at indrette visiteringen og kontrollerne på

grundlag af den opsamlede viden hos SKAT.

SKAT har oplyst, at der løbende foretages overvågning af ændringer i moms-

registrerede virksomheders oplysninger, herunder udveksles oplysninger med

Erhvervsstyrelsen om faresignaler. Ifølge SKAT overvåges virksomheder, som er i

drift, på samme på som virksomheder, der anmoder om nyregistrering.

_______________________________________________________________

Side 62 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Virksomhedernes dataregistrering

(datafangst)

I dette kapitel redegøres der for virksomhedernes angivelse af momstilsvaret. Der

redegøres for de registreringsfaciliteter, som SKAT har stillet til rådighed for virk-

somhederne ved registreringen af moms (afsnit 9.1).

Redegørelsen omfatter tillige angivelsen af moms i forhold til de indgående og

udgående vare- og ydelsesstrømme i virksomheden (afsnittene 9.2 og 9.3).

Virksomheder, som sælger / køber momspligtige varer og ydelser, skal moms-

registreres. Registreringen varetages via Erhvervsstyrelsen med virkning fra det

tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må

anses for at have påbegyndt sin virksomhed.

Ved registreringen afgiver virksomhederne oplysninger om samhandelsforhold med

mere. Registreringen har indflydelse på virksomhedens mulighed for fradrag og

betydning for, hvorvidt virksomheden har mulighed for at sælge uden moms til

udlandet. Vi har nedenfor skitseret de samhandelsmuligheder, der er for

virksomhederne, herunder hvilke rubrikker, der skal indberettes i på momsangivelsen.

Desuden er det belyst, hvilke underliggende systemer virksomhederne tillige skal

indberette i.

Figur 9.1. Matrix for danske virksomheders samhandel, indberetningssystemer

og -rubrikker

Virksomheder registreret i Danmark

Salgsmoms

Underliggende

Salg til

Segment

Art

Rubrikker i NTSE

systemer

B2B

Salgsmoms (C § 34)

Varer/

Indland

ydelser

B2C

Salgsmoms (C § 34)

B2B

B2C

Varer

Ydelser

Varer

Ydelser

Varer

Ydelser

Varer/

ydelser

B (C § 34)

Salgsmoms

DK-VIES

One-Stop-Moms

e-Export

B2B

Tredjelande

B2C

_______________________________________________________________

Side 63 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Virksomheder registreret i Danmark

Købsmoms

Køb fra

Indland

Segment

B2B

Art

Varer/

ydelser

Rubrikker i NTSE

Købsmoms

A, Moms af varekøb i

udlandet (EU og

tredjelande og købsmoms

A, Moms af ydelseskøb i

udlandet med omvendt

betalingspligt og

købsmoms

Moms af varekøb i

udlandet (både EU og

tredjelande) og

købsmoms

Moms af ydelseskøb i

udlandet med omvendt

betalingspligt og

købsmoms

DK moms

EU uden moms

Tredjelande uden moms

Ingen underliggende systemer

B2B

B2C

Business-to-business

Business-to-consumer

Underliggende

systemer

Varer

B2B

Ydelser

EU-VIES

Varer

Tredjelande

B2B

Ydelser

Import

Virksomhedernes køb og salg i Danmark betragtes som almindeligt momspligtigt salg

og køb, det vil sige 25 % salgsmoms både ved salg til virksomheder (B2B) og til

forbrugere (B2C) samt fradrag for den indgående moms. Momsen skal registreres via

NTSE (Ny Tast Selv Erhverv).

Virksomhederne har desuden mulighed for, at sælge momsfrit til andre lande. Dette

fordrer, i visse tilfælde, at virksomheden er registeret for salg til udlandet. Virk-

somheden skal, ud over at være registreret, dokumentere hvem salget er sket til, at

varen har forladt Danmark og/eller at ydelsen er forbrugt uden for Danmark. Salg uden

moms skal angives på momsangivelsen og registreres for visse vare- og ydelsessalg,

i DK-VIES og/eller e-Export. Følgende systemer anvendes til indberetning:

_______________________________________________________________

Side 64 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 9.2. Oversigt over systemer, der anvendes til indberetning

System

NTSE

DK-VIES

One-Stop-Moms

e-Export

Import

Indberetning af moms o

g fradragsberettigede energiafgifter

Indberetning af EU salg uden moms (EU-VIES køb uden moms)

Indberetning af salg af særlige ydelser til andre EU-lande

Indberetning af salg til lande uden for EU (tredjelande)

Ind

beretning af køb fra tredjelande

Nedenfor gives en uddybelse af ovenstående systemer, dels for at beskrive system-

erne og dels for at uddybe, hvilke data SKAT har til rådighed via disse systemer.

9.1 Registreringsfaciliteter SKAT har stillet til rådighed for

virksomhederne

I dette afsnit behandles de registreringsfaciliteter, som SKAT har stillet til rådighed for

virksomhederne ved registreringen af moms.

Ny TastSelv Erhverv (NTSE) – Dansk moms

Alle virksomheder med dansk momsregistrering skal indberette udgående moms til

SKAT. Danske virksomheder indberetter i NTSE, såfremt virksomheden har moms-

pligtige aktiviteter i Danmark. Dette sker via momsangivelsen.

Hovedregel

Moms skal indberettes halvårligt, kvartalsvist eller månedligt afhængigt af virksom-

hedens omsætning.

Tabel 9.3. Kriterier for virksomhedens indberetningsperioder og -frister

Årlig

Afregning

Øvrige kriterier

omsætning

Små

Krav at virksomheden indberetter

0-5 mio. kr.

Halvårlig

virksomheder

og indbetaler til tiden

Mellemstore

Krav at nystartede virksomheder

5-50 mio. kr.

Kvartalsvis

virksomheder

afregner kvartalsvist

Store

Øvrige virksomheder kan søge

Over 50 mio. kr. Månedsvis

virksomheder

om månedlig afregning

Angivelsesmuligheder

En momsregistreret virksomhed skal indberette deres momsangivelser i NTSE.

Under punktet ”Indberet moms” bliver virksomhederne præsenteret for følgende

indberetningsbillede:

_______________________________________________________________

Side 65 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Figur 9.4. Momsindberetningsbillede fra Ny TastSelv Erhverv

Alle momsregistrerede virksomheder bliver, uanset registreringsforhold, præsenteret

for samme indberetningsbillede og dermed samme momsangivelse, og alle virksom-

heder har således mulighed for at foretage indberetning i alle rubrikker på

momsangivelsen.

Virksomhederne skal indberette deres momspligtige aktiviteter i NTSE. Hvis der ikke

har været momspligtige aktiviteter, indberettes en nulangivelse.

Virksomhederne skal på momsangivelsen registrere:



Salgsmoms (udgående moms) *



Moms af varekøb i udlandet (både EU- og tredjelande)



Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt



Købsmoms (indgående moms) *



Momstilsvar (beregnes automatisk)

_______________________________________________________________

Side 66 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

* obligatoriske rubrikker, det ikke muligt at afslutte indberetningen, hvis der ikke er

sket indtastning i disse rubrikker.

Der er på momsangivelsen en række supplerende oplysninger, som anvendes til at

registrere samhandel mellem danske og udenlandske virksomheder.

Køb fra udenlandske virksomheder angives således enten i;

1. rubrik A – ”Varer” - Værdien uden moms af varekøb i andre EU-lande (EU-

erhvervelser),

2. rubrik A – ”Ydelser” - Værdien uden moms af ydelseskøb i andre EU-lande.

Salg til udenlandske virksomheder angives således enten i;

3. rubrik B – ”Varer” - indberettes til ”EU-salg” uden moms. Værdien af varesalg

uden moms til andre EU-lande,

4. rubrik B – ”Varer” - indberettes ikke til ”EU-salg” uden moms. Værdien af for

eksempel installation og montage, fjernsalg og nye transportmidler til ikke

momsregistrerede kunder uden moms til andre EU-lande,

5. rubrik B – ”Ydelser”, værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-

lande eller

6. rubrik C - Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i

landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU.

Rubrik A og B anvendes alene til handel med EU

Vejledning og hjælpetekster

SKAT udfærdiger vejledninger til brugeren og hjælpetekster til hver indberetnings-

rubrik, der beskriver, hvad der skal indberettes i hvilke rubrikker.

På SKATs hjemmeside under menupunktet ”Moms”, er der en vejledning ”Indberet

din handel med Udlandet”. I denne vejledning er der i teksten til rubrikken ”Købs-

moms” anført; ”Hvis

du har købt varer eller ydelser i udlandet, som du anvender i din

momspligtige virksomhed, kan du trække denne moms fra sammen med momsen af

dine danske køb”.

Dette forekommer at være uklart formuleret, da teksten (også) kan

forstås sådan, at der sigtes til køb, der konkret er foretaget i udlandet, hvor der ikke

er dansk moms på varer og ydelser. Der kan imidlertid være pålagt udenlandsk moms,

som kan søges refunderet. Det, der i ovenstående vejledning hentydes til med ordet

”denne”, er en henvisning til, at den beregnede danske købsmoms, som er angivet i

rubrikkerne ”Moms af varekøb i udlandet (både EU- og tredjelande)” og ”Moms af

ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt” kan fratrækkes i rubrikken

”Købsmoms” såfremt virksomheden har fuld fradragsret.

Data, der er tilgængelige for SKAT

SKAT har adgang til virksomhedernes indberetninger NTSE. Det vil sige, at SKAT har

adgang til den af virksomheden indberettede udgående moms på sumniveau for

angivelsesperioden.

Virksomhederne skal ved indberetning af moms foretage manuel indtastning i de

rubrikker, der vedrører deres momspligtige aktiviteter, dog bortset fra momstilsvaret,

som beregnes på baggrund af virksomhedens indtastninger i de øverste rubrikker.

_______________________________________________________________

Side 67 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

I forbindelse med, at virksomheden indtaster sin momsangivelse, er der indbygget to

kontroller i momsangivelsen:



Ved indberetning af EU-erhvervelsesmoms er det ikke muligt at afslutte

indberetningen, hvis der ikke er sket indtastning i både rubrik A og i rubrikkerne

”Moms af varekøb i udlandet” og/eller ”Moms af ydelseskøb i udlandet”. Der

sker ikke automatisk kontrol af og sammenholdelse mellem beløbene i de to

rubrikker, blot kontrol af, at begge rubrikker er udfyldt.

Ved negative angivelser fremkommer en forklaringsboks, der indeholder

eksempler på, hvorfor afregningen medfører en negativ angivelse. Manglende

udfyldelse af forklaringsfeltet er ikke en hindrende for, at virksomheden kan

indsende den negative angivelse, og udfyldelse af forklaringsfeltet er blot en

mulighed.



VIES (Vat Information Exchange System) – Indberetning af ”EU salg uden

moms”

Ved salg af varer og ydelser uden moms til andre EU-lande skal der indberettes til

VIES. Dette er gældende i alle EU-medlemslande.

VIES er et system, som giver EU-medlemslandene mulighed for at kontrollere, at der

bliver betalt moms i det land, hvor varen/ydelsen bliver brugt. Danske virksomheder

indberetter i DK-VIES. Andre EU-virksomheders salg til danske virksomheder skal

indberettes i de øvrige EU-landes nationale VIES-system.

Hovedregel

Der skal indberettes månedligt til VIES (EU-salg uden moms). Det vil sige, at

virksomheder, som indberetter moms hver måned, skal indberette EU-salg uden

moms hver måned. Virksomheder på kvartalsmoms eller med halvårlig moms-

afregning kan anmode om at indberette kvartalsvist.

Angivelsesmuligheder

Alle momsregistrerede virksomheder har adgang til at indberette i DK-VIES. Indberet-

ningen sker ved at logge på NTSE under menupunktet ”Moms” og vælge fanen ” EU-

salg uden moms”.

Under punktet ”Indberetninger” bliver virksomhederne præsenteret for følgende

indberetningsbillede:

_______________________________________________________________

Side 68 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Figur 9.5. Indberetningsbillede fra DK-VIES

Virksomhederne har to indberetningsmuligheder til indberetning af EU-salg uden

moms, virksomhederne kan enten manuelt registrere direkte i systemet alternativt

foretage filoverførsel direkte til systemet.

Virksomhederne skal registrere:



Land. Hvilket EU-land er varen/ydelsen solgt til



Moms nr. EU-virksomhedens momsnummer



Samlet værdi af salg pr. EU-momsnummer fordelt på:

a) Varer,

b) Tjenesteydelser

c) Trekantshandel.

I VIES indberettes salgsaktiviteten pr. momsnummer, således at angivelsen af salg

er på sumniveau for angivelsesperioden pr. momsnummer.

Trekantshandel

En trekantshandel opstår, når varer sendes direkte fra en leverandør i ét EU-land til

den endelige køber i et andet EU-land - efter instruktion af en mellemhandler, som

bor i et tredje EU-land. Der skal altid være tre EU-lande involveret i handlen. Hvis én

af parterne er beliggende i et land uden for EU, så er det

ikke

en trekantshandel.

Data, der er tilgængelige for SKAT

SKAT har adgang til både danske og andre EU-virksomheders indberetninger i VIES.

Det vil sige, at SKAT både har adgang til den i Danmark registrerede virksomheds

EU-salg uden moms, som indberettes i VIES af både den danske virksomhed og af

EU-virksomheder der sælger til den danske virksomhed. Dermed har SKAT data for

de danske virksomheders køb uden moms i EU, idet dette er angivet af den

samhandlende EU-part, som angiver sin salgsaktivitet til den danske virksomhed i

EU-VIES, hvorved EU-virksomheden registrerer landkode (Danmark) og virksom-

hedernes momsnummer.

SKAT kan dermed udsøge det danske momsnummer i EU-VIES og få oplysninger om

salg og dermed oplysninger om de danske virksomheders køb i EU.

One-Stop-Shop

Fra 1. januar 2015 gælder der nye momsregler for salg af tele- og elektroniske ydelser

og radio- og tv-spredningstjenester, der sælges til private forbrugere i EU. Ord-

ningen hedder One-Stop-Moms.

_______________________________________________________________

Side 69 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Såfremt virksomheden ikke er omfattet af ordningen, skal virksomheden ved salg af

ovenstående ydelser til private være registreret samt angive og betale moms i alle de

EU-lande, hvor de sælger ydelserne. Virksomheden har ved anvendelse af ordningen

i stedet mulighed for, at registrere virksomheden i ét EU-land og angive og betale

ydelseslandets moms i registreringslandet. Det vil sige, at en dansk virksomhed, som

er registreret for One-Stop-Moms i Danmark, skal fakturere med belgisk moms ved

salg af ydelser til den private forbruger i Belgien. Momsen indberettes som One-stop-

moms og afregnes til SKAT, som efterfølgende administrerer og afregner den

belgiske moms til Belgien.

Danske virksomheder skal være registeret hos SKAT for One-Stop-Moms for at få

mulighed for at indberette til systemet via NTSE.

Hovedregel

Virksomheden indberetter via NTSE, under menuen ”moms” i fanen One-Stop-Moms

(systemet M1SS). Her skal der indberettes salg og den opkrævede moms for salg til

private i andre EU-lande. Virksomheden skal ikke indberette moms til hvert enkelt EU-

land, men kan gøre det samlet til deres sædvanlige skattevæsen (SKAT i Danmark).

Angivelsesmuligheder

Virksomhederne skal være registreret for at have adgang til at indberette i M1SS.

Indberetningen sker ved at logge på NTSE under menupunktet ”Moms” og vælge

fanen One-Stop-Moms.

Under punktet ”EU-salg med moms” bliver virksomhederne præsenteret for følgende

indberetningsbillede (forinden dette indberetningsbillede skal virksomheden vælge

perioden samt hvilket lands moms, der skal anvendes):

_______________________________________________________________

Side 70 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Figur 9.6. Indberetningsbillede One-Stop-Moms

Virksomhederne har to indberetningsmuligheder i One-Stop-Moms. Virksomhederne

kan enten indberette ved filupload eller via XSD-format, ZIP-fil, som indlæses i

systemet.

De ydelser, der indberettes til One-Stop-Moms, skal medtages i rubrik C på virksom-

hedens almindelige momsangivelse. One-Stop-Moms skal indberettes kvartalsvist.

Virksomhederne skal registrere:



Hvilket EU-land ydelsen forbruges i



Individuelt referencenummer



Momssats i forbrugslandet



Afgiftspligtigt beløb



Momsbeløb



Momsperiode



Samlet momsbeløb til betaling.

Data, der er tilgængelige for SKAT

SKAT har mulighed for at få oplysninger om, hvilke virksomheder, der er registreret

for One-Stop-Moms i de andre medlemslande, virksomhederne er registreret med

samme individuelle momsregistreringsnummer, som de er identificeret ved i deres

indenlandske momsangivelser.

Salgsaktiviteten indberettes pr. momsnummer, således at angivelsen af salg er på

sumniveau for angivelsesperioden pr. momsnummer. SKAT har adgang til One-Stop-

Moms, hvor det er muligt at se om danske virksomheder har svaret moms af salg af

ydelser til andre EU-lande.

e-Export

En dansk virksomhed skal ved handel med lande uden for EU (tredjelande)

registreres som eksportør hos Erhvervsstyrelsen og SKAT. Virksomheden tildeles et

EORI-nummer. EORI er et register over alle EU-virksomheder, der handler med lande

uden for EU. En dansk virksomhed har dermed mulighed for at sælge varer uden

moms til tredjelande.

_______________________________________________________________

Side 71 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Hovedregel

Virksomheden skal indberette sit salg til e-Export. Virksomheden skal kunne

dokumentere, at varerne har forladt EU, ved for eksempel:

1 Udførselsangivelse med udpassageattest i e-Export

2 Skriftlig ordre

3 Korrespondance med køberen

Ved salg af ydelser til en virksomhed i tredjelande skal den danske virksomhed ikke

opkræve dansk moms. Ved salg af ydelser til tredjelande skal den danske

virksomhed:

4 dokumentere, at køberen er en virksomhed og

5 kontrollere og dokumentere køberens identitet og oplysninger.

Kan det ikke dokumenteres, at køberen er en virksomhed, skal salget behandles som

salg til en privatperson uden for EU.

Angivelsesmuligheder

Virksomhederne skal være registreret for at indberette i e-Export. Indberetningen sker

ved at logge på NTSE under menupunktet ”Told” og vælge fanen ”e-Export”.

Hvis en virksomhed udfører varen til et land uden for EU, tildeles varen et

ekspeditionsnummer fra SKATs eksportsystem.

Virksomhederne skal registrere:



Land. Hvilket tredjeland varen er solgt til



EORI-nummer – identifikation af modtagerne



Samlet værdi af faktura DKK



Antal vareposter

Det vil sige, at for varer, der eksporteres til tredjelande, har SKAT detaljeret viden helt

ned på transaktionsniveau.

Data, der er tilgængelige for SKAT

SKAT har via e-Export adgang til danske virksomheders indberetning af salg af varer

uden moms til tredjelande. SKAT har ikke, i lighed med VIES systemet, registreringer

fra de sælgende virksomheder i tredjelande. I Importsystemet er det de danske

virksomheder, der selv angiver købte varer.

Importsystemet

Danske virksomheder skal ved handel med lande uden for EU (tredjelande)

registreres som importør hos Erhvervsstyrelsen, og virksomheden får dermed et

EORI-nummer. EORI er et register over alle EU-virksomheder, der handler med lande

uden for EU.

Hovedregel

Virksomheden skal indberette sit køb af varer fra tredjeland til Importsystemet. Ved

køb af varer fra tredjelande, skal der beregnes dansk moms, som er 25 % af

fakturaværdien. Virksomheden har samtidig ret til at fradrage samme beløb i

købsmomsen (i det omfang virksomheden har fuld fradragsret).

_______________________________________________________________

Side 72 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Angivelsesmuligheder

Virksomhederne skal være importørregistreret for at have adgang til at indberette i

Importsystemet. Indberetningen sker ved at logge på NTSE under menupunktet ”Told”

og vælge fanen ”Import”.

Køber en virksomhed en vare fra et tredjeland, skal varen fortoldes ved udfyldelse af

et EF-enhedsdokument. Virksomheden skal medsende kopi af faktura, fragtbrev,

eventuel oprindelsesdokumentation til SKATs toldekspeditionscenter.

Virksomhederne skal registrere:



Land. I hvilket tredjeland varen er købt



Afsender. Identifikation af afsender, ekspeditionssted



Moms nr. Modtagende virksomheds CVR-nummer



Samlet fakturabeløb



Antal vareposter

Det vil sige, at varer, der importeres fra tredjelande, har SKAT viden på transaktions-

niveau.

Data, der er tilgængelige for SKAT

SKAT har via Importsystemet adgang til danske virksomheders indberetning af køb

af varer uden moms til tredjelande. I Importsystemet indberettes købsaktiviteten,

således at angivelsen af køb er på vare/fakturaniveau og på CVR-nummer.

Virksomheden modtager en gang om måneden en opkrævning fra SKAT på den told,

der skal betales. SKAT er i den forbindelse i besiddelse af oplysninger om

købsaktivteten pr. CVR-nummer, således at angivelsen af køb er på sumniveau pr.

måned pr. CVR-nummer.

9.2 Udgående vare- og ydelsesstrømme (salg)

Formålet med dette afsnit er at redegøre for angivelsen af moms i forhold til de

udgående vare- og ydelsesstrømme i virksomheden samt at give læseren en

anvendelig vejledning om den momsmæssige behandling ved salg i indland og ved

grænseoverskridende handel.

For en virksomhed som handler med udlandet, afhænger de momsmæssige

virkninger blandt andet af, om virksomheden handler med varer eller ydelser, med

virksomheder eller private, og om handlen er med andre EU-lande eller lande uden

for EU.

Dette afsnit redegør for momsreglerne for udvalgte salgssituationer og er beskrevet

nærmere nedenfor. Det gælder:



Momsmæssig behandling af salg med indland

Momsmæssig behandling af salg med EU

Momsmæssig behandling af slag uden for EU

_______________________________________________________________

Side 73 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Momsmæssig behandling af salg indland

Figur 9.7. Danske virksomheders salg i Danmark

DK CVR

Momsangivelse

Salgsmoms

Dansk

moms

Rubrik C – Værdien af andre varer og

ydelser,

der leveres uden afgift her i

landet,

i andre EU-lande og i lande

uden for EU

Uden

moms

Ved salg af varer eller ydelser til en dansk kunde, uanset om kunden er en virksomhed

eller privatperson, skal salget som hovedregel pålægges dansk moms.

Den danske virksomhed opkræver dansk moms for salget. Dette opgøres og afregnes

til SKAT via rubrikken ”Salgsmoms” på momsangivelsen i NTSE.

Ved virksomhedens salg til tredjelande, visse salg til andre EU-lande og visse

indenlandske momsfrie salg (for eksempel salg af aviser og salg til skibsfart og

luftfart), jævnføre momsbekendtgørelsens § 77, stk. 7, jævnfør § 74, stk. 10, skal

angives i momsangivelsens rubrik C.

_______________________________________________________________

Side 74 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Momsmæssig behandling af salg til eget SE-nummer som følge af

eksportmomsordningen.

Virksomheden har mulighed for at anvende eksportmomsordningen, ved salg af varer

og ydelser uden for Danmark. Se nedenfor.

Eksportmomsordning

Figur 9.8. Momsmæssig behandling ved salg til eksportmomsregistrering

DK CVR

Videresalg til

virksomhedens

eget SE- nr.

Moms-

angivelse

Momsangivelse

Salgsmoms

Købsmoms

Dansk

moms

Virksomheder med eksportomsætning har mulighed for at blive omfattet af en særlig

eksportmomsordning, der kan tilføre virksomhedens likviditetsmæssige fordele.

Ved tilmelding til eksportmomsordningen tildeles virksomheden et ”ekstra” moms-

nummer (SE-nummer).

Først fakturerer virksomhedens oprindelige momsnummer (hovednummeret/CVR-

nummeret) til SE-nummeret for salget af varen/ydelsen. Denne fakturering tillægges

dansk moms. Herefter fakturerer SE-nummeret den udenlandske kunde for varen /

ydelsen uden dansk moms.

Med et ”ekstra” momsnummer følger en ”ekstra” momsangivelse, og det er her

muligheden for en løbende likviditetsfordel opstår. Momsangivelsen for SE-nummeret

vil udvise et negativt tilsvar, som efterfølgende vil medføre en udbetaling fra SKAT.

Den udbetalte / fradragne moms skal betales fra SE-nummeret til CVR-nummeret,

som efterfølgende indberetter denne til SKAT ved indsendelse af momsangivelse.

_______________________________________________________________

Side 75 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Ordningen kan illustreres som følger:

Figur 9.9. Indberetningsflow ved eksportmomsregistreringen

Salg fra CVR. nr. til

eksportregisteret SE. nr.

DK CVR

Eksportvirksomhed

SE nr.

Virksomhed

Indbetaling

SKAT

udbetaler

Moms-

angivelse

Salg smoms

Moms-

angivelse

Købsmoms

Momsangivelse

vedr. salg til SE nr.

Negativ

Momsangivelse

salg udland

Der sælges varer/ydelser fra CVR-nummeret til SE-nummeret, som alene indberetter

købsmoms, dette medfører en negativ momsangivelse ved SE-nummeret. SE-

nummeret får udbetalt denne, og har rådighed over denne likviditet, indtil CVR-

nummeret skal indberette og betale moms. CVR-nummeret vil således skulle

tilbagebetale det negative momstilsvar, som modsvarer salgsmomsen opstået ved

salg til SE-nummeret.

Fordelen ved denne model afhænger af, hvor ofte virksomheden afregner moms.

Virksomheder på månedsafregning opnår en lille fordel. Virksomheder på kvartals-

afregning opnår en større fordel, mens virksomheder på halvårsafregning opnår den

største fordel.

Eksportmomsordning/-registrering

Ordningen giver virksomheden mulighed for at splitte sin momsangivelse i to separate

momsangivelser, hvorved den første indberetning medfører en negativ

momsangivelse. Dette tilfører virksomheden likviditet, som efterfølgende opkræves

ved den anden momsangivelse

_______________________________________________________________

Side 76 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Delkonklusion

Indholdet i de enkelte rubrikker i momsangivelsen og sammenhængen mellem

disse

Der er ikke en entydig sammenhæng mellem indholdet i rubrik C og de bag-

vedliggende varestrømme. Rubrik C indeholder værdien af andre varer og ydelser,

der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU. Summen

i rubrik C bør specificeres således det tydeligt fremgår, hvilken del af indberetningen

der vedrører salg af varer og ydelser solgt i Danmark uden moms jævnfør

momsbekendtgørelsens § 77, stk. 7, jævnfør § 74, stk. 10.

Kravene til specificering af momsfrit salg i Danmark indebærer, at følgende rubrik skal

etableres: ”Momsfrit salg DK”.

Sammenhænge mellem undersystemer og sumtallene i rubrikkerne i moms-

angivelsen

Ved eksportmomsordningen sker der i forbindelse med indberetning af moms ikke

automatisk sammenholdelse mellem momsangivelserne fra hovedvirksomheden og

momsangivelsen fra dennes eksportmomsregistrering. Det fradragsberettigede køb,

som er registeret på eksportmomsregistreringens momsangivelse bør sammenholdes

med hovedvirksomhedens angivne salg.

For at opnå direkte gennemsigtighed på momsangivelsen mellem hovedvirksom-

hedens registrering af salgsmoms og eksportmomsregistreringens fradragne

købsmoms skal følgende rubrik etableres: ”Salg til eksportmomsregistrering”, således

kan det fradragne køb i eksportmomsregistreringen direkte sammenholdes med salg

medtaget i hovedvirksomheden.

Momsmæssig behandling af salg i EU

Ved handel med udlandet, afhænger momsreglerne blandt andet af, om

virksomheden handler med varer eller ydelser, med andre virksomheder eller private,

og om handlen er med andre EU-lande eller lande uden for EU.

Nedenfor er momsreglerne for udvalgte handelssituationer beskrevet nærmere. Det

gælder:



Salg virksomhed til virksomhed (B2B)

Salg virksomhed til forbruger (B2C)

_______________________________________________________________

Side 77 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Salg - virksomhed til virksomhed (B2B)

Figur 9.10. Danske virksomheders salg til andre EU-virksomheder

DK CVR

Salg af

varer

Visse

ydelser

Salg af

ydelser

Indberetning

til DK-VIES

Momsangivelse

Salgsmoms

Dansk

moms

DK-VIES

Rubrik B –

varer,

værdien af varesalg

til andre EU-lande uden moms

Rubrik B –

varer,

værdien af

installation og montage, fjernsalg mv.

Uden

moms

It-systemer

Rubrik B –

ydelser,

værdien uden

moms af ydelsessalg til andre EU-lande

uden moms

Rubrik C – Værdien af andre varer og

ydelser, der leveres uden afgift her i

landet, i andre EU-lande og i lande

uden for EU

Uden

moms

Momsfritagelsesattest

og spec. undtagelser

uden moms

Salg af varer og ydelser til virksomheder i lande inden for EU er som hovedregel ikke

momsbelagt.

Betingelser for at kunne sælge momsfrit er følgende:



Dokumentationskrav ved varesalg, varen er sendt eller transporteret til et andet

EU-land.

Dokumentation for købers identitet, herunder verifikation af momsnummer.

Undtagelser fra hovedreglen

For visse ydelser skal der altid opkræves dansk moms:



Ydelser vedrørende fast ejendom, som ligger i Danmark, herunder overnatning

på hoteller i Danmark.



Personbefordring, som foregår i Danmark (turistbuskørsel).



Adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning,

underholdning og lignende (messer, udstillinger, seminarer og kurser med

videre), som foregår i Danmark.



Restaurations- og cateringydelser, som udføres i Danmark.



Korttidsudlejning af transportmidler, som bliver stillet til rådighed for kunden i

Danmark.

_______________________________________________________________

Side 78 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Såfremt ydelserne vedrører køberens momspligtige virksomhed, kan køberen søge

om at få momsen tilbage via myndighederne i sit eget EU-land, der herefter sender

ansøgningen videre til SKAT.

Momsangivelsen

Som hovedregel er salg af varer og ydelser til virksomheder i lande inden for EU ikke

momsbelagt. Virksomheden skal oplyse det samlede salg for perioden. Der er på

momsangivelsen en række supplerende oplysninger (rubrikker), som anvendes til at

registrere samhandel mellem danske og udenlandske virksomheder.

Såfremt der er tale om ydelser, hvor den danske virksomhed opkræver dansk moms

for salget, skal dette opgøres og afregnes til SKAT i rubrikken ”Salgsmoms” på moms-

angivelsen i NTSE.

Ved salg af varer til virksomheder i andre EU-lande faktureres der uden moms og

salget skal angives på momsangivelsen i rubrik B - "Varer”.

Der er to rubrikker vedrørende B – ”Varer”. Dette skyldes, at der sondres mellem

”indberettes til” og ”indberettes ikke til” systemet ”EU-salg uden moms”.

Ved salg af ydelser til virksomheder i andre EU-lande faktureres der uden moms og

salget skal angives på momsangivelsen i rubrik B – ”Ydelser”.

Herudover er der specielt for ydelser yderligere tilfælde, hvor rubrik C anvendes i

stedet for rubrik B. Dette gælder:

Ydelser vedrørende fast ejendom, som ligger i andre EU-lande (for eksempel

byggeydelser).

Personbefordring, der foregår i andre EU-lande.

Restaurations- og cateringydelser, som udføres i andre EU-lande.

Korttidsudlejning af transportmidler, som bliver stillet til rådighed for kunden i

et andet EU-land.

Øvrig registrering

Ud over momsindberetning skal virksomheden registrere salget til EU i et særskilt

foretages via NTSE.

Delkonklusion

Indholdet i de enkelte rubrikker i momsangivelsen og sammenhængen mellem

disse

Der er ikke en entydig sammenhæng mellem indholdet i rubrik C og de

bagvedliggende varestrømme. Der bør etableres bedre specificering af samhandel

uanset det er virksomheder eller forbrugere. Kravene til specificering af indberetning

af varer og ydelser solgt til andre EU-lande uden moms jævnføre momsbekendt-

gørelsens § 77, stk. 7, jævnfør § 74, stk. 10, vil kræve registreres i en rubrik for sig

”Momsfrit salg til EU”

_______________________________________________________________

Side 79 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Sammenhænge mellem undersystemer og sumtallene i rubrikkerne i moms-

angivelsen

Danske virksomheder specificerer summerne af de tre B rubrikker i DK-VIES. Der bør

etableres datamæssig sammenhæng mellem registreringerne i delsystemet og de

samlede summer på B rubrikkerne i momsangivelsen. Kravene til sammenhæng

mellem momsangivelsen og de underliggende systemer indebærer, at følgende

rubrikker skal etableres: ”Momspligtig salg til EU” i denne rubrik skal registreres salg

til EU pålagt dansk salgsmoms. Salg til EU uden moms skal automatisk registreres i

rubrikken ”Salg uden moms til EU” på baggrund af virksomhedens indberetning i DK-

VIES.

Salg - virksomhed til forbruger (B2C)

Figur 9.11. Danske virksomheders salg til forbrugere i andre EU-lande

DK CVR

Salg af

varer

Salg af

ydelser

Salg af særlig

ydelser

Momsangivelse

Salgsmoms

Indberetning til

One stop moms

Dansk

moms

One stop

Moms

M1SS

It-systemer

SKAT

opkræver og afregner

Rubrik C – Værdien af andre varer og

ydelser, der leveres uden afgift her i

landet, i andre EU-lande og i lande

uden for EU

Forbrugslandets

momssats

Salg af varer og ydelser til privatpersoner og andre, som ikke er momsregistrerede i

EU, faktureres og opkræves som hovedregel med dansk moms. Der gælder særlige

regler for telespredningstjenester (særlige ydelser).

Salg til virksomheder, der ikke kan forevise gyldigt momsnummer, betragtes som salg

til privatperson, hvorfor fakturaen skal påføres dansk moms.

Undtagelser fra hovedreglen

Virksomheden har ved salg af særlige ydelser til en privatperson i EU mulighed for

via erhvervsstyrelsen, at tilmelde sig en ordning, hvor den danske virksomhed

fakturerer med forbrugslandets momssats. Ordningen hedder One-Stop-Moms

(beskrevet ovenfor) og er et fælles EU-system.

_______________________________________________________________

Side 80 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Momsangivelsen

Den danske virksomhed opkræver dansk moms for salget. Dette opgøres og afregnes

til SKAT i rubrikken ”Salgsmoms” på momsangivelsen i NTSE.

De ydelser, der indberettes til One-Stop-Moms, skal medtages i rubrik C på den

almindelige momsangivelse.

Øvrig registrering

Ud over momsindberetning skal virksomheden registrere salget til One-Stop-Moms.

Dette angives via et selvstændigt system under menupunktet moms i NTSE.

Delkonklusion

Indholdet i de enkelte rubrikker i momsangivelsen og sammenhængen mellem

disse

Det er ikke en entydig specificeret, hvilken moms der vedrører hvilket salg. Det er

vores anbefaling at rubrikkerne på momsangivelsen udelukkende skal være udtryk

for data vedrørende en vare- og/eller ydelsesstrøm. Kravene til en mere specifik

momsangivelse stiller krav til antal rubrikker på momsangivelsen. Derfor bør salg til

forbrugere i EU, som er pålagt dansk salgsmoms, registreres i en ny rubrik,

”Momspligtig salg til EU”.

Særlige ydelser solgt til forbrugere i andre EU-lande uden moms jævnfør

momsbekendtgørelsens § 77, stk. 7, jævnfør § 74, stk. 10 registreres i en rubrik for

sig rubrikken ”Momsfrit salg til EU inkl. § 77” herunder også ydelser solgt i forbindelse

med One-Stop-Moms.

Momsmæssig behandling af salg uden for EU

Såfremt den danske virksomhed eksporterer varer ud af EU (til tredjelande), skal den

ikke opkræve dansk moms af salget. For visse ydelser skal virksomheden dog

opkræve moms. Virksomheden skal kunne dokumentere, at betingelserne for det

momsfrie salg er opfyldt.

Nedenfor er momsreglerne for udvalgte handelssituationer beskrevet nærmere. Dette

gælder:



Salg - virksomhed til virksomhed (B2B)

Salg - virksomhed til forbruger (B2C)

_______________________________________________________________

Side 81 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Salg - virksomhed til virksomhed (B2B)

Figur 9.12. Danske virksomheders salg til virksomheder i tredjelande

DK CVR

Visse

ydelser

Salg af

ydelser

Salg af varer

Indberetning til

e-Export

Udenfor EU

Momsangivelse

Salgsmoms

Med

udnyttelses-

kriterium

Uden

udnyttelses-

kriterium

Udenfor EU

It-systemer

Dansk

moms

Benyttes/udnyttes

i DK

Udenfor EU

Benyttes/udnyttes

i 3. land

Rubrik C – Værdien af andre varer og

ydelser, der leveres uden afgift her i

landet, i andre EU-lande og i lande

uden for EU

Uden

moms

Salg af varer til lande uden for EU er fritaget for moms, uanset om køberen er en

virksomhed eller en privatperson.

Den danske virksomhed kan derfor udstede en faktura uden dansk moms, hvis

varerne forlader EU. Virksomheden skal kunne dokumentere, at varerne har forladt

EU. Ved eksport af varer til lande uden for EU skal der udfærdiges en udførsels-

angivelse.

Salg af ydelser til virksomheder uden for EU kan ligeledes, som hovedregel, sælges

uden dansk moms.

For ydelser, der ikke har et udnyttelseskriterium (reglerne herfor beskrives nedenfor),

skal den danske sælger kunne dokumentere, at køber er en virksomhed i et land uden

for EU.

Ydelser med udnyttelseskriterium

Der findes dog visse ydelser, hvor momsbeskatningsstedet er afhængigt af, hvor

ydelsen udnyttes/benyttes. Dette gælder for disse ydelser:



Reklameydelser



Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder,

advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og

meddelelse af oplysninger



Levering af arbejdskraft



Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler.

_______________________________________________________________

Side 82 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016



Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder,

licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre

lignende rettigheder

Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvist at undlade udøvelse af en

erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de rettigheder, der er nævnt i dette

stykke

Bank- finansierings- og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse

Adgang til et naturgassystem på EUs område eller til ethvert net, der er forbundet

med et sådant system, til elektricitetssystemer eller til varme eller kuldenet,

transmission gennem disse systemer eller net og andre dermed direkte forbundne

ydelser

Teleydelser

Radio- og tv-spredningsydelser.

Hvis disse ydelser benyttes/udnyttes i Danmark, skal salget pålægges dansk moms.

Dette gælder også, selvom ydelsen leveres til en udenlandsk kunde.

Udnyttes ydelsen derimod uden for Danmark, skal salget ikke pålægges dansk moms,

uanset om kunden er en virksomhed eller privatperson. Dette gælder, selvom ydelsen

leveres til en dansk kunde.

Ud over udnyttelseskriterier er der visse ydelsessalg, hvor der altid skal opkræve

dansk moms, selv om køberen bor uden for EU. Det gælder:



Ydelser vedrørende fast ejendom, som ligger i Danmark (for

eksempel byggeydelser).



Personbefordring, som foregår i Danmark (turistbuskørsel).



Adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab,

undervisning, underholdning og lignende (for eksempel messer, udstillinger,

seminarer og kurser), som foregår i Danmark.



Restaurations- og cateringydelser, som udføres i Danmark.



Korttidsudlejning af transportmidler, som bliver stillet til rådighed for kunden i

Danmark.

Momsangivelsen

Salget uden moms for varer og ydelser uden for EU skal medtages på moms-

angivelsens rubrik C. Sælges der med dansk moms medtages det på

momsangivelsens rubrik ”Salgsmoms”.

Delkonklusion

Indholdet i de enkelte rubrikker i momsangivelsen og sammenhængen mellem

disse

Der er ikke entydig sammenhæng mellem momsgrundlaget og den moms, der er

beregnet med udgangspunkt i momsgrundlaget, samt sammenhæng til den fradragne

moms på momsangivelsen. Således bør indholdet i rubrik ”Salgsmoms” og rubrik C

specificeres.

_______________________________________________________________

Side 83 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Kravene til specificering på momsangivelsen vil indebære, at følgende rubrikker skal

etableres: ”Salg uden moms til tredjelande - varer”, ”Salg uden moms til tredjelande

– ydelser” og ”Momspligtigt salg til tredjelande” her skal indberettes salg af varer og

ydelser til tredjelande afhængig af om salget er momsbelagt eller ej. Desuden bør

rubrik C opdeles, således at varer og ydelser solgt til tredjelande uden moms jævnfør

momsbekendtgørelsens § 77, stk. 7, jævnfør § 74, stk. 10 registreres i en særlig

rubrik, ”Momsfrit salg til tredjelande”.

Sammenhænge mellem undersystemer og sumtallene i rubrikkerne i moms-

angivelsen

Summen i rubrik ”Salg uden moms til tredjelande - varer” specificeres i SKATs

eksportsystem e-Export. Der bør etableres datamæssig sammenhæng mellem

registreringerne i delsystemet og sumrubrikken i momsangivelsen.

Salg - virksomhed til forbruger (B2C)

Figur 9.13. Danske virksomheders salg til forbrugere i tredjelande

DK CVR

Visse

ydelser

Salg af ydelser

Salg af varer

Indberetning til

e-Export

Uden

udnyttelses-

kriterium

e-Export

Med

udnyttelses-

kriterium

Momsangivelse

Salgsmoms

Udenfor

Dansk

moms

Udenfor

It-systemer

Benyttes/udnyttes

i DK

Udenfor

Benyttes/udnyttes

i 3. land

Rubrik C – Værdien af andre varer og

ydelser, der leveres uden afgift her i

landet, i andre EU-lande og i lande

uden for EU

Salg af varer til lande uden for EU er fritaget for moms, uanset om køberen er en

virksomhed eller en privatperson.

Den danske virksomhed skal være registreret som eksportør, og den skal have tildelt

et EORI-nummer for at kunne sælge varer uden for EU. EORI er et register over alle

EU-virksomheder, der handler med lande uden for EU. Virksomhedens salg af varer

skal indberettes i SKATs eksportsystem (e-Export). De fleste vælger at gøre dette via

en speditør.

_______________________________________________________________

Side 84 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Den danske virksomhed udsteder en faktura uden dansk moms, hvis varerne forlader

EU. Virksomheden skal kunne dokumentere, at varerne har forladt EU.

Hvis den dansk virksomhed sælger ydelser til private i lande uden for EU, skal der

normalt ikke opkræves dansk moms. For følgende typer ydelser, i lighed med salg til

virksomheder, skal der dog altid opkræve dansk moms:



Formidling af salg eller køb, som foregår i Danmark.

Ydelser vedrørende fast ejendom, som ligger i Danmark (for eksempel

byggeydelser).

Personbefordring, som foregår i Danmark (turistbuskørsel).

Adgang til arrangementer og øvrige ydelser inden for kultur, kunst, sport,

videnskab, undervisning, underholdning og lignende (eksempelvis udstillinger,

ballet, teater, koncerter, sportskampe, messer, seminarer, konferencer og kurser),

som foregår i Danmark.

Restaurant- og cateringydelser, som udføres i Danmark.

Korttidsudlejning af transportmidler, hvis transportmidlet bliver stillet til rådighed

for kunden i Danmark.

Langtidsudlejning af fartøjer (for eksempel både), der bliver stillet til rådighed for

kunden i Danmark.

Transport af varer, som foregår i Danmark.

Transport af varer mellem to EU-lande, når transporten påbegyndes i Danmark.

Aktiviteter i tilknytning til transport (for eksempel lastning, losning, omladning og

pakning), som udføres i Danmark.

Vurdering af og arbejde på løsøregenstande, som udføres i Danmark.



Ydelser med udnyttelseskriterium

Tillige er der også regler ved salg til private om udnyttelseskriterium, sammenligneligt

med ydelsessalg til virksomheder. Den dansk virksomhed skal opkræve dansk moms,

selv om den private køber er bosiddende uden for EU, hvis køberen udnytter ydelsen

i Danmark. Det gælder:

1. Salg af rettigheder.

2. Reklame.

3. Rådgivning.

4. Forpligtelse til undladelse (eksempelvis konkurrenceklausuler).

5. Bank-, finansierings- og forsikringsydelser (dog ikke boksleje).

6. Udlejning af arbejdskraft.

7. Udlejning af løsøregenstande.

8. Transport og transmission af gas, elektricitet, varme og kulde.

9. Teleydelser.

10. Radio- og tv-spredningsydelser.

Momsangivelsen

Salget uden moms for varer og ydelser uden for EU skal medtages på

momsangivelsens rubrik C.

Hvis der sælges med dansk moms, medtages det på momsangivelsens rubrik

”Salgsmoms”.

_______________________________________________________________

Side 85 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Delkonklusion

Indholdet i de enkelte rubrikker i momsangivelsen og sammenhængen mellem

disse

Der er ikke entydigt sammenhængen mellem momsgrundlaget og den moms, der er

beregnet med udgangspunkt i momsgrundlaget, samt sammenhæng til den fradragne

moms på momsangivelsen. Således bør indholdet i rubrik ”Salgsmoms” og rubrik C

specificeres.

Kravene til specificering på momsangivelsen vil indebære, at følgende rubrikker skal

etableres: ”Salg uden moms til tredjelande - varer”, ”Salg uden moms til tredjelande

– ydelser” og ”Momspligtig salg til tredjelande”. Her skal indberettes salg af varer og

ydelser til tredjelande, afhængigt af om salget er momsbelagt eller ej. Desuden bør

rubrik C opdeles, således at varer og ydelser solgt til tredjelande uden moms jævnfør

momsbekendtgørelsens § 77, stk. 7, jævnfør § 74, stk. 10 registreres i en rubrik for

sig ”Momsfrit salg til tredjelande”.

9.3 Indgående vare- og ydelsesstrømme (køb)

Formålet med dette afsnit er at redegøre for angivelsen af moms i forhold til de

indgående vare- og ydelsesstrømme i virksomheden, samt at beskrive den

momsmæssige behandling ved handel i indland og ved grænseoverskridende handel

Dette afsnit redegør for momsreglerne for udvalgte handelssituationer, hvilket er

beskrevet nærmere nedenfor. Det gælder:



Momsmæssig behandling af køb med indland



Momsmæssig behandling af køb med EU



Momsmæssig behandling af køb uden for EU

_______________________________________________________________

Side 86 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Momsmæssig behandling af indenlandske køb

Figur 9.14. Danske virksomheders køb i Danmark

DK virksomhed

Køb af

varer eller ydelser

Momsangivelse

DK CVR

Købsmoms

Dansk

moms

I de tilfælde, hvor en dansk virksomhed køber varer og/eller ydelser fra en dansk

virksomhed, skal købet pålægges dansk moms.

Den danske virksomhed betaler dansk moms for købet. Dette opgøres og indgår i

rubrikken ”Købsmoms” på momsangivelsen i NTSE.

Fradragsret for moms

En momsregistreret virksomhed kan som hovedregel, trække momsen fra, hvis den

køber varer eller ydelser, som virksomheden videresælger eller bruger til driften af

virksomhed.

Fuldt momsfradrag - Virksomheden har ret til fuldt momsfradrag for køb af varer, som

den videresælger eller bruger i sin produktion. Varen må ikke anvendes til private

formål.

Virksomheden har

ikke

fradrag for:



Varer, som benyttes privat eller til andre formål, for eksempel momsfri virksomhed.

Betingelser for at få fuldt fradrag:



Varen skal være købt hos en anden momsregistreret virksomhed.



Virksomheden skal kunne dokumentere dens indkøb med for eksempel en faktura

eller kassebon.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøb med videre udelukkende benyttes til

virksomhedens momspligtige leverancer. Hvis indkøb med videre også benyttes til

_______________________________________________________________

Side 87 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

andre formål, for eksempel til brug for aktiviteter, der er fritaget for moms, er der kun

delvis fradragsret.

Delvis fradragsret

Momsregistrerede virksomheder kan fradrage købsmoms, der forholdsmæssigt

svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.

For varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål og til

virksomhedens uvedkommende formål, kan der fradrages den del af købsmomsen,

der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede

brug i den registreringspligtige virksomhed.

Delkonklusion

Indholdet i de enkelte rubrikker i momsangivelsen og sammenhængen mellem

disse

Der er ikke entydig sammenhæng mellem momsgrundlaget og den moms, der er

beregnet med udgangspunkt i momsgrundlaget, samt sammenhæng til den fradragne

moms på momsangivelsen. Således bør indholdet i rubrik ”Købsmoms” specificeres,

så virksomhedens fradagsberettigede køb tydeligt fremgår. Desuden bør det fremgå,

hvilken fradragsprocent virksomheden anvender i forbindelse med delvis fradragsret.

Kravene til specificering på momsangivelsen vil, indebære, at følgende rubrikker skal

etableres: ”Fradragsberettiget DK køb”, ”Delvis fradragsprocent” her skal oplyses og

reduceres med den fradragsprocent, som virksomheden har anvendt i foregående

periode. Derudover bør der være en rubrik omfattende ”Køb til brug for udelukkende

momspligtig anvendelse” som automatisk foretager en modstående korrektion i det

indberettede fradragsberettigede køb.

Momsmæssig behandling af ved køb i EU

Ved handel med udlandet, afhænger den momsmæssige virkning blandt andet af, om

virksomheden handler med varer eller ydelser, med andre virksomheder eller private,

og om handlen er med andre EU-lande eller lande uden for EU.

_______________________________________________________________

Side 88 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Figur 9.15. Danske virksomheders køb fra virksomheder i andre EU-lande

DK CVR

Køb af

varer og ydelser

EU-virksomhed

Indberetning

til EU-VIES

Momsangivelse

EU VIES

Moms af

varekøb

udlandet

(både EU og Tredjeland)

Moms af

ydelseskøb

udlandet med omvendt

betalingspligt

Beregning af

DK moms (25%)

Beregning af

DK moms (25%)

It-systemer

Fradragsret

Erhvervelses-

momsen

fratrækkes

Købsmoms

Rubrik A –

varer,

værdien af

varekøb til andre EU-lande uden

moms

Rubrik A –

ydelser,

værdien uden

moms af ydelseskøb til andre EU-

lande uden moms

Fakturaværdi

varekøb

(uden moms)

Fakturaværdi

ydelseskøb

(uden moms)

Ved køb af varer og ydelser vil den danske virksomhed som udgangspunkt, modtage

fakturaer uden moms, hvis sælger er i besiddelse af virksomhedens danske

momsnummer.

Momsangivelsen

Ved køb af ydelser, skal fakturaværdien medtages i rubrik A ”Ydelser” på moms-

angivelsen.

Køber skal selv beregne 25 % dansk moms af købet, som medtages på moms-

angivelsens rubrik ”Moms af

køb af ydelser

fra udlandet med omvendt betalingspligt”.

Fakturaværdien af køb af varer skal medtages på momsangivelsens rubrik A ”Varer”.

Køber skal selv beregne 25 % dansk moms af købet, som medtages på moms-

angivelsens rubrik ”Moms af

varekøb

fra udlandet”.

I det omfang købet anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter, kan

erhvervelsesmomsen fratrækkes i rubrikken ”Købsmoms”. Fuld fradragsret medfører

et ”0 kr.” i momstilsvar.

Det vil sige, at virksomhederne, i forbindelse med indberetning af moms, foretager

flere manuelle beregninger, alt efter hvem og hvad virksomheden handler med.

_______________________________________________________________

Side 89 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

De supplerende oplysninger, i momsangivelsens rubrik A, danner grundlag for be-

regningen af:



Moms af varekøb i udlandet (både EU- og tredjelande)

Moms af ydelseskøb i udlandet omvendt betalingspligt

Den danske momsregistrerede virksomhed skal beregne og indberette erhvervelses-

moms, som er 25 % af værdien af varer og ydelser købt i udlandet, som er indberettet

i rubrik A, Udover at indberette i rubrik A skal virksomheden også indberette i de to

ovennævnte rubrikker. Virksomheden kan, i det omfang den har fradrag for moms,

fradrage (helt eller delvist) den beregnede moms i købsmomsen.

Herudover skal virksomheder i andre EU-lande registrere salget til Danmark i et

særskilt register benævnt ”Vat Information Exchange System” (EU-VIES).

Alle medlemslande i EU skal ved samhandel i EU indberette til VIES. Der skal

indberettes til systemet, hvis en virksomhed i ét EU-land sælger varer/ydelser uden

moms til en virksomhed i et andet EU-land. Dette betyder, at EU-virksomheder skal

indberette deres salg til danske momsregistrerede virksomheder via EU-VIES

indberetningssystem.

Delkonklusion

Indholdet i de enkelte rubrikker i momsangivelsen og sammenhængen mellem

disse

Der er ikke en entydig sammenhæng mellem indholdet i rubrikken ”Købsmoms”,

rubrikkerne A og den moms, der kan henføres til de bagvedliggende varestrømme

ved køb i udlandet, samt den erhvervelsesmoms, der skal afregnes og fradrages.

Indholdet i rubrikkerne ”Moms af varekøb udlandet (både EU- og tredjeland)”, ”Moms

af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt”, omfatter data (moms) fra flere

forskellige delprocesser. Moms i disse rubrikker er en sammenblanding af både køb

i EU- og tredjelande. Køb i EU specificeres i A-rubrikkerne, hvorimod køb i tredjelande

ikke specificeres særskilt i de supplerende rubrikker. Der kan derfor ikke etableres

automatiske sammenhænge rubrikkerne i mellem. Data er manuelt beregnet på

baggrund af rubrikkerne A og virksomhedens køb i tredjelande, der ikke skal

indberettes på momsangivelsen.

Fradragsretten for køb i EU skal, i den nuværende momsangivelse, fratrækkes

manuelt i købsmomsen, idet der kan være afvigelser i totalsummen grundet fradrags-

retten. Erhvervelsesmomsen bør specificeres på både salgs- og købssiden således,

at erhvervelsesmomsen kan beregnes direkte på momsangivelsen.

Sammenhænge mellem undersystemer og sumtallene i rubrikkerne i moms-

angivelsen

Summen i begge A rubrikkerne skal specificeres i EU-VIES. Der bør etableres

datamæssig sammenhæng mellem registreringerne i delsystemet og den samlede

sum i A rubrikkerne i momsangivelsen. Derudover bør køb uden moms i EU

specificeres på både salgs- og købssiden, således at erhvervelsesmomsen tydeligt

fremgår.

_______________________________________________________________

Side 90 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Specificering og den direkte beregning af erhvervelsesmomsen på momsangivelsen

vil, indebære, at følgende rubrikker skal etableres: ”Køb uden moms i EU” som kan

udfyldes automatisk på baggrund af EU-virksomheders indberetning i EU-VIES.

Derudover skal der etableres en rubrik, ”Pligtig erhvervelsesmoms” til automatisk

beregning af pligtig erhvervelsesmoms, som beregnes på baggrund af indberet-

ningerne i ”Køb uden moms i EU” og ”Køb uden moms i tredjelande”.

Ligeledes skal erhvervelsesmomsen fremgå som fradrag på momsangivelsen, derfor

skal beløbet i rubrikken ”Køb uden moms i EU” også fremgå af fradragsdelen på

momsangivelsen, så summen i rubrikken ”Fradragsberettiget erhvervelsesmoms” kan

beregnes på baggrund deraf.

Momsmæssig behandling af køb uden for EU

Figur 9.16. Danske virksomheders køb fra virksomheder i tredjelande / lande

udenfor EU

DK CVR

Køb af

varer og ydelser

Import

It-systemer

Udenfor EU

Momsangivelse

Moms af

varekøb

udlandet

(både EU og Tredjeland)

Fakturaværdi

varekøb

(uden moms)

Beregning af

DK moms (25%)

Beregning af

DK moms (25%)

Fradragsret

Erhvervelses-

momsen

fratrækkes

Moms af

ydelseskøb

udlandet med omvendt

betalingspligt

Fakturaværdi

ydelseskøb

(uden moms)

Købsmoms

Køb af varer og ydelser fra leverandører uden for EU vil som hovedregel ligeledes

være uden moms.

Hvis der købes varer i lande uden for EU, skal den danske virksomhed betale

importmoms ved indførsel af varer. Der kan endvidere være told på varerne. SKAT

_______________________________________________________________

Side 91 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

orienterer virksomheden om importmomsens størrelse, når varerne er angivet til

fortoldning. Den danske virksomhed skal være registeret hos Erhvervsstyrelsen for at

kunne importere varer. Virksomheden skal indberette sit køb af varer fra tredjeland til

Importsystemet. For yderligere detaljer se afsnittet om Importsystemet. Import-

systemet anvendes kun til varer.

Momsangivelsen

Køb af varer og ydelser fra lande uden for EU skal ikke medtages i rubrikkerne A-C.

Køber skal selv beregne 25 % dansk moms af fakturaværdien ved køb af

ydelser,

som medtages i rubrikken ”Moms af køb af ydelser fra udlandet med omvendt

betalingspligt”.

Varernes

Importmoms betales via momsangivelsen i rubrikken ”Moms af varekøb fra

udlandet” og kan tillige ses under menupunktet Told i NTSE.

Delkonklusion

Indholdet i de enkelte rubrikker i momsangivelsen og sammenhængen mellem

disse

Der er ikke en entydig sammenhæng mellem indholdet i rubrikken ”Købsmoms”,

”Moms af varekøb udlandet (både EU- og tredjeland)” og ”Moms af ydelseskøb i

udlandet med omvendt betalingspligt”, rubrikkerne omfatter data (moms) fra flere

forskellige delprocesser, og er manuelt beregnet på baggrund af A-rubrikkerne og

virksomhedens køb i tredjelande. Rubrikkerne er udtryk for nettotal. Det bør være

muligt at se sammenhængen mellem momsgrundlaget og den moms, der er beregnet

med udgangspunkt i momsgrundlaget. Derudover bør erhvervelsesmomsen

specificeres, således at den kan beregnes direkte på momsangivelsen.

Sammenhænge mellem undersystemer og sumtallene i rubrikkerne i moms-

angivelsen

Virksomhedens køb i tredjelande er ikke specificeret på momsangivelsen, så det

tydeligt fremgår, på hvilket grundlag erhvervelsesmomsen ved køb i tredjelande er

beregnet. Summen af danske virksomheders køb fremgår af Importsystemet. Der bør

etableres datamæssig sammenhæng mellem registreringerne i Importsystemet og

momsangivelsen.

Kravene til specificering og direkte beregning af erhvervelsesmomsen vil indebære,

at følgende rubrik skal etableres: ”Køb uden moms i tredjelande” som kan udfyldes

automatisk på baggrund af den danske virksomheds indberetning i Importsystemet.

Derudover skal der etableres en rubrik, ”Pligtig erhvervelsesmoms” til automatisk

beregning af pligtig erhvervelsesmoms, som beregnes på baggrund af

indberetningerne i ”Køb uden moms i EU” og ”Køb uden moms i tredjelande”.

Ligeledes skal erhvervelsesmomsen fremgå som fradrag på momsangivelsen, derfor

skal rubrikken ”Køb uden moms i tredjelande” også fremgå af fradragsdelen på

momsangivelsen, så rubrikken ”Fradragsberettigede erhvervelsesmoms” kan

beregnes på baggrund deraf.

_______________________________________________________________

Side 92 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

9.4 Samlet delkonklusion på kapitel 9

På baggrund af vores gennemgang af SKATs inddatasystemer, som anvendes til

indberetning af momspligtige handler i både ind- og udland, samt gennemgang af

vare- og ydelsesstrømme, kan vi konkludere følgende:



Momsangivelsen (indberetningsbilledet i NTSE) er ikke let anvendelig /

forståelig. Uanset registreringsforhold præsenteres alle momsregistrerede

virksomheder for samme indberetningsbillede og -rubrikker.

Hjælpetekster og brugervejledninger, der stilles til rådighed for virksomhederne,

er ikke præcist og systematisk defineret. De informerer ikke i tilstrækkelig grad

til forståelse af reglerne eller hvilke data, der skal indberettes i de enkelte

rubrikker på momsangivelsen.

Der er ikke etableret inddatakontroller, der understøtter, at der er overens-

stemmelse mellem rubrikkerne under de supplerende oplysninger på

momsangivelsen og de underliggende indberetningssystemer. Der er ligeledes

ikke etableret direkte sammenhæng mellem indberetningen i de forskellige

rubrikker på momsangivelsen, således at for eksempel erhvervelsesmomsen

beregnes på baggrund af indberetningen i rubrik A.

Der findes ikke et system i forbindelse med angivelse af moms, hvor danske

virksomheder indberetter samhandel med andre danske virksomheder.

Indberetning af salgs- og købsmoms registreres som et samlet beløb.

Momsregistrerede virksomheder skal indberette oplysninger om samhandel

manuelt i flere uafhængige systemer, da der ikke er systemsammenhænge.



Den finansielle rapportering på momsområdet kan i sagens natur kun tage afsæt i

den struktur, der er fastsat ved datafangsten. Datafangsten skal tilgodese den

løbende finansielle rapportering og skal blandt andet understøtte en vurdering af,

hvorvidt de finansielle data afspejler gældende regler på området. Der er i NTSE

ikke etableret kontroller med henblik på at sikre overensstemmelse mellem

virksomheders registreringer, hverken i forhold til de indbyrdes sammenhænge

rubrikkerne imellem eller underliggende systemer hvor samhandel med udlandet

registreres. Dette medfører en forøget risiko for fejlregistreringer.

Den værende datafangst/inddatastruktur bidrager ikke til, at SKAT nemt kan

gennemskue, om denne afspejler gældende regler på området. Det er Skatte-

ministeriets Koncernrevisions vurdering, at rubrikkerne på momsangivelsen

(datafangsten) fuldt ud bør afspejle de administrative sammenhænge, så der ikke

sker sammenblanding af flere forskellige forhold i samme indtastningsrubrik.

_______________________________________________________________

Side 93 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

9.5 Anbefaling om ny udformning af momsangivelsen

Det er vores vurdering, at SKAT har et større uudnyttet potentiale til at forbedre

kvaliteten af data, når disse indrapporteres fra virksomheder. Skatteministeriets

Koncernrevision har nedenfor anført en række forslag, der vedrører forenkling og

kvalitetssikring samt udnyttelse af afstemningsmuligheder.

Skatteministeriets Koncernrevision vil, på baggrund af de foregående afsnit om

systemer og varestrømme, anbefale en ny udformning af momsangivelsen, hvilket vil

minimere muligheden for fejl og svig i forbindelse med angivelse af moms.

Skatteministeriets Koncernrevision anbefaler følgende:



For opnåelse af bedre gennemsigtighed og bedre mulighed for kontrol, skal

virksomhedens salgs- og købsbeløb specificeres på momsangivelsen, og

momsen skal beregnes automatisk på baggrund heraf.



Momsangivelsen skal udfyldes automatisk i de tilfælde, hvor oplysninger om

virksomhedens omsætning er tilgængelige i underliggende systemer.



Virksomheden skal udelukkende have adgang til at indtaste i rubrikker, som

vedrører virksomhedens registreringsforhold.



Der skal være sammenhæng mellem indberetningsrubrikker i momsangivelsen og

det bagvedliggende regelgrundlag.



SKAT bør, i forbindelse med indberetning af moms, stille mere præcise bruger-

vejledninger til rådighed for virksomhederne, således at omfanget af fejl reduceres

allerede ved indberetningen.

På denne baggrund anbefaler vi følgende design af momsangivelsen. Forslaget til en

ændret momsangivelse og anbefalinger er illustreret og nærmere beskrevet nedenfor.

_______________________________________________________________

Side 94 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Figur 9.17. Ny udformning af momsangivelsen

Momsangivelse

Netto

Momsfrit salg DK inkl. § 77

Momspligtigt salg DK

Momspligtigt salg til EU

Momspligtigt salg til tredjelande

Salg uden moms EU

Momsfrit salg EU inkl. § 77

Salg uden moms tredjelande – Varer (e-Export)

Salg uden moms tredjelande – Ydelser

Momsfrit salg tredjelande inkl. § 77

Pligtig erhvervelsesmoms

Køb uden moms EU (EU-VIES)

Køb uden moms tredjelande (Importsystem)

Moms

beregnet

Salg til Eksportmomsregistrering

Salgsmoms i alt

Fradragsberettiget DK køb

Fradragsberettiget erhvervelsesmoms

Køb uden moms EU (EU-VIES)

Køb uden moms tredjelande (Importsystem)

Delvis fradragsprocent

Køb til brug for udelukkende momspligtig anvendelse

Købsmoms i alt

Momstilsvar

_______________________________________________________________

Side 95 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Rubrikkerne, der er markeret med hængelås illustrerer, hvor SKAT har mulighed for

at få oplysninger fra underliggende systemer. Dette betyder, at rubrikkerne kan

udfyldes automatisk på baggrund af oplysninger i bagvedliggende systemer. Det

betyder, at virksomheden udelukkende kan/skal rettes i de angivne beløb i de

bagvedliggende systemer VIES, e-Export og Importsystemet.

Gennemsigtighed

For at sikre større sammenlignelighed og bedre gennemsigtighed på moms-

angivelsen, anbefaler Skatteministeriets Koncernrevision, at momsangivelsen

udformes, så virksomheden skal oplyse omsætning til ind- og udland samt beløb

vedrørende fradragsberettigede køb, fradragsprocent med mere. Virksomhedens

momstilsvar skal herefter beregnes på baggrund heraf. Det vil sige, at

momsangivelsen skal specificeres på nedenstående måde:

Den pligtige del af momsangivelsen skal indeholde følgende rubrikker:



Momsfrit salg DK inkl. § 77



Momspligtig salg DK



Momspligtigt salg til EU



Momspligtigt salg til tredjelande



Salg uden moms EU (DK-VIES)



Momsfrit salg EU inkl. § 77



Salg uden moms tredjelande – varer (e-Export)



Salg uden moms tredjelande – ydelser



Momsfrit salg tredjelande inkl. § 77



Pligtig erhvervelsesmoms



Køb uden moms EU (EU-VIES)



Køb uden moms tredjelande (Importsystemet)



Salg til eksportmomsregistrering

Den fradragsberettigede del af angivelsen følgende rubrikker:



Fradragsberettiget DK køb



Fradragsberettiget erhvervelsesmoms



Køb uden moms EU (EU-VIES)



Køb uden moms tredjelande (Importsystemet)



Delvis fradragsret i pct. (baseret på foregående periode)



Køb til brug for udelukkende momspligtig aktivitet.

Momsen skal beregnes på momsangivelsen på baggrund af virksomhedens ind-

berettede salg og køb. Desuden vil erhvervelsesmomsen for EU- og tredjelande på

både købs- og salgssiden kunne beregnes på baggrund af rubrikkerne ”Køb uden

moms EU” og ”Køb uden moms tredjelande”. Omsætning, som vedrører hoved-

virksomheders eksportregistrering, vil ligeledes være synliggjort og entydigt fremgå

af momsangivelsen. Det bliver dermed specificeret, hvilket salg og køb momsen

afregnes på baggrund af, samt hvilke varestrømme, der påvirker virksomhedens

momstilsvar. Momsangivelsen vil således afspejle virksomhedens regnskab.

Der skal på momsangivelsen desuden være en rubrik til anvendelse ved delvis-

fradragsret (”Delvis fradragsprocent”). Her skal oplyses og reduceres med den

fradragsprocent, som virksomheden har anvendt i foregående periode. Derudover

_______________________________________________________________

Side 96 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

skal suppleres med en rubrik, hvor virksomheden kan oplyse og fradrage køb, som

udelukkende bruges til momspligtig aktivitet. Denne indberetning skal så automatisk

generere en modstående korrektion i det indberettede fradragsberettigede køb.

Den nye udformning af momsangivelsen som vist ovenfor, indeholder både bruttotal

og den beregnede moms heraf, bevirker at det vil være muligt at udarbejde et

momsregnskabet, som afspejler angivelsen. Momsregnskabet kan opstilles således:

Figur 9.18. Ny udformning af momsregnskabet

Momsregnskab

Momspligtig salg DK

Momspligtig salg EU

Momspligtig salg tredjelande

Momsfri salg DK inkl. § 77

Salg uden moms EU

Momsfrit salg EU inkl. § 77

Salg uden moms vare tredjelande

Salg uden moms ydelser tredjelande

Momsfrit salg tredjelande inkl. § 77

Pligtig erhvervelsesmoms EU

Pligtig erhvervelsesmoms tredjelande

Pligtig erhvervelsesmoms i alt

Omsætning til eksportordning

Salgsmoms i alt

Køb DK

Fradragsberettiget erhvervelsesmoms EU

Fradragsberettiget erhvervelsesmoms tredjelande

Fradragsberettiget erhvervelsesmoms i alt

Købsmoms i alt

Momstilsvar

En sådan udformning af momsangivelsen figur 9.17. og momsregnskabet figur 9.18.

vil medføre bedre gennemsigtighed og give SKAT mulighed for at foretage

sandsynlighedskontrol, regnskabsanalyse samt følge revisionssporet fra moms-

tilsvaret til omsætning og fradragsberettiget køb.

Systemsammenhænge

Som beskrevet i afsnittet om registreringsfaciliteter, har SKAT adgang til de

underliggende systemer, hvori virksomhederne indberetter samhandel med udlandet

(VIES, e-Export og Importsystemet). Skatteministeriets Koncernrevision anbefaler på

den baggrund, at virksomhedernes indberetninger i disse systemer overføres direkte

til momsangivelsen. Ved direkte overførsel af data fra underliggende systemer til

momsangivelsen, vil det være muligt at minimere fejl i forbindelse med indberetninger

og beregning. Eksempelvis vil data fra EU-VIES direkte kunne anvendes, således at

virksomhedens erhvervelsesmoms automatisk beregnes og registreres direkte på

_______________________________________________________________

Side 97 af 199

2016

Bruttotal

Moms heraf

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

momsangivelsen. Dermed vil rubrikken ”EU-erhvervelse” være låst, og det vil kun

være muligt for virksomheden at ændre i rubrikken ved at gå tilbage til det

underliggende system og rette i indberetningen der. Ændringen i system-

understøttelsen af momsangivelsen kan betyde ændringer i angivelsesfristerne i de

underliggende systemer, men det vil sikre, at momsangivelsens supplerende

oplysninger, erhvervelsesmoms og salgsmoms ved salg i forbindelse med eksport-

momsordningen automatisk bliver genereret.

Ved eksportmomsordningen vil SKAT desuden have fordel af at foretage automatisk

registrering af samhandlen mellem hovedvirksomhedens og eksportregistreringen, så

momsangivelsen automatisk udfyldes med ”Omsætning til eksportmomsregistrering”

hos hovedvirksomheden i forbindelse med, at eksportregistreringen oplyser

”Fradragsberettiget køb”. Der vil fortsat være den likviditetsfordel, som eksport-

momsordningen giver mulighed for, men SKAT vil have sikkerhed for, at den

fradragne moms også efterfølgende indberettes som salgsmoms.

Indberetningsbillede

Skatteministeriets Koncernrevision anbefaler, at momsangivelsen opbygges således,

at en virksomhed udelukkende præsenteres for de indberetningsmuligheder og får

adgang til at registrere i de rubrikker, som virksomheden skal anvende på baggrund

af virksomhedens registreringsforhold. Dette bevirker, at en virksomhed, som

udelukkende har handel i Danmark, kun skal præsenteres for et angivelsesbillede

med mulighed for at angive og betale dansk moms. Ligeledes skal en virksomhed,

der er registreret for handel med virksomheder i andre EU-lande og/eller tredjelande

kun have mulighed for at indberette i de systemer, der er tilknyttet de

samhandelsforhold, som virksomheden er registeret for.

Regelsammenhænge

Momsangivelsen skal specificeres, så det er muligt at se den direkte sammenhæng

mellem regelgrundlaget og indberetningsrubrikkerne. Eksempelvis ved indberetning

og beregning af virksomhedens EU-erhvervelsesmoms og erhvervelsesmoms for

samhandel med tredjelande. Det vil dermed være muligt at sammenholde de

omsætningstal, som virksomheden angiver som pligtig erhvervelsesmoms, med

omsætningstallet for fradragsberettiget erhvervelsesmoms.

Anbefaling om nyt /justeret it-system til indberetning af dansk moms

Der findes i dag ikke et indberetningssystem, hvor danske virksomheder skal

registrere, hvilke danske virksomheder, de har samhandel med, og hvor meget de har

haft samhandel for. Hver virksomhed fører eget momsregnskab og indberetter

efterfølgende momsen via NTSE til SKAT. SKATs mulighed for at kontrollere, om

momsen er korrekt indberettet, og om virksomhederne faktisk har haft samhandel,

aktualiseres først efter, at momstransaktionen har fundet sted og momsfradrag er

genereret.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions anbefaling, at SKAT indfører et nyt it-

system, som, på samme måde som VIES, anvendes til registrering af samhandel

imellem danske virksomheder. Dette vil betyde, at den danske salgs- og købsmoms

_______________________________________________________________

Side 98 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

også vil kunne udfyldes automatisk på momsangivelsen på baggrund af

virksomhedens indberetninger om samhandel. Således vil det kun være muligt for en

virksomhed at fradrage købsmomsen i det omfang, der fra den sælgende virksomhed

er indberettet salg til den pågældende virksomhed (CVR/SE Nr.). Desuden vil den

sælgende virksomheds salgsmoms blive automatisk beregnet og indberettet på

momsangivelsen på baggrund af virksomhedens egne indberetninger om salg.

Et nyt it-system vil betyde, at det vil være nødvendigt med ekstra indberetningsrubrik

vedrørende købsmoms på momsangivelsen, en rubrik til dansk købsmoms, angivet

af sælgervirksomheden (automatisk beregnet), og en rubrik til indberetning af

købsmoms ved køb af fradragsberettigede ”småfornødenheder”, der er købt i en

detailhandel. Købsmomsen skal dog, i de tilfælde, hvor virksomheden har delvis

fradragsret, reduceres med den fradragsprocent, som virksomheden har anvendt i

foregående periode.

9.6 Forslag om en ændret udformning af momsangivelsen

I tilknytning til forslaget i nærværende kapitel om ny udformning af momsangivelsen

(nye rubrikker, krav til talmæssige sammenhænge (blandt andet vedrørende handel

med udenlandske leverandører og kunder), virksomhedernes indrapportering af

yderligere data (transaktionsbaseret) med videre) har Skatteministeriets Koncernre-

vision undersøgt følgende spørgsmål:



Er forslagenes indhold i overensstemmelse med EU-reglerne på området?

Kræver forslagene til udformning/ændring af momsangivelsen ændringer i dansk

lovgivning, herunder også ændring i momsbekendtgørelsen?

I henhold til artikel 261 i momssystemsdirektivet (Rådets direktiv 112 / 2006, herefter

kaldet momssystemdirektivet) kan medlemsstaterne kræve, at virksomhederne

indgiver en angivelse indeholdende alle de i artikel 250 og 251 omhandlede

oplysninger vedrørende samtlige transaktioner foretaget i det foregående år. Denne

angivelse skal ligeledes indeholde alle nødvendige oplysninger til brug for eventuelle

reguleringer.

I artikel 250 artikel 251 er fastsat, at virksomhederne skal indgive en momsangivelse,

som indeholder alle nødvendige oplysninger til fastsættelse af den skyldige moms og

de fradrag, der skal foretages, herunder, såfremt det er nødvendigt for fastsættelsen

af beregningsgrundlaget, det samlede beløb for momspligtige transaktioner og

fradrag, samt oplysninger om de samlede beløb for leverancer og erhvervelser i

overensstemmelse med momssystemdirektivets regler om fritagelser og

leveringssted.

For så vidt angår regnskabsførelsen foreskriver momssystemdirektivets artikel 242,

at virksomhederne skal føre regnskaber, der er tilstrækkeligt detaljerede til at

muliggøre skattemyndighedernes kontrol.

_______________________________________________________________

Side 99 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Momssystemdirektivets regler om momsangivelse er implementeret ved momslovens

§ 56 og 57.I henhold til momslovens § 56, stk. 1 skal virksomheder for hver

afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den

udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Om momsangivelsen bestemmer momslovens § 57, stk. 1, at virksomhederne skal

angive størrelsen af udgående og indgående afgift samt værdien af de leverancer,

der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift.

I henhold til momslovens § 57, stk. 1, sidste punktum kan Skatteministeren fastsætte

nærmere regler for angivelsen. Denne bemyndigelse er udnyttet ved udstedelse af

den såkaldte momsbekendtgørelse (seneste version er bekendtgørelse nr. 808 af 30.

juni 2015 (ændret ved bekendtgørelse 1909/2015)). I momsbekendtgørelsen er

fastsat detaljerede regler om de oplysninger, som virksomhederne skal angive til

SKAT.

Artikel 242 om regnskabsførelsen er implementeret i den danske momslov ved

momslovens § 55, ifølge hvilken bestemmelse virksomhederne skal føre et regnskab,

der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for

kontrollen med afgiftens berigtigelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

for regnskabsføringen. Denne bemyndigelse er udnyttet ved momsbekendtgørelsens

§§ 73 - 76, som indeholder kravene til virksomhedernes regnskabsførelse.

For så vidt angår momssystemdirektivets bestemmelser bemærkes dels, at

medlemsstaterne har pligt til at indføre regler, som lever op til kravene i direktivet,

men den enkelte medlemsstat bestemmer selv, om dette sker i form af egentlige

lovbestemmelser eller i form af regler i en bekendtgørelse givet i henhold til en

bemyndigelse i en lov, dels at direktivet ikke er til hinder for, at det enkelte land går

videre end direktivet, altså i dette tilfælde pålægger virksomhederne at indsende

oplysninger ud over de i direktivet påkrævede, hvorved bemærkes, at de stillede

forslag efter Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering netop vil kunne tjene til

yderligere at virkeliggøre indholdet i og formålet med momssystemdirektivets artikel

250.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at de i forslaget indeholdte krav

om yderligere oplysninger ligger inden for rammerne af de i § 57, stk. 1 sidste punktum

og § 55 givne bemyndigelser, hvorfor lovændringer efter Skatteministeriets

Koncernrevisions vurdering ikke er nødvendige. Det kan her ”en passant” nævnes, at

momsbekendtgørelsen i tidens løb er blevet ændret en del gange med grundlag i den

samme bemyndigelse i momslovens § 57, stk. 1, herunder også med regler om

indgivelse af yderligere og nye oplysningstyper. Som eksempler kan nævnes

ændringsbekendtgørelserne 825/2014 og 745/2012.

Det er herefter Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at forslagene vil

medføre, at momsbekendtgørelsen skal ændres i overensstemmelse med de i

forslagene indeholdte krav om indsendelse af mere specifikke oplysninger, men at

lovændringer ikke er nødvendige, ligesom det er Skatteministeriets Koncernrevisions

_______________________________________________________________

Side 100 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

vurdering, at EU-regler ikke er til hinder herfor, men det bør overvejes ex tuto at

foretage notificering over for EU ift. de omhandlede ændringer.

_______________________________________________________________

Side 101 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Risikoproces

I dette kapitel redegøres der for risikoprocessen i SKAT. Der redegøres for den

generelle proces for afdækning af de af SKAT identificerede risici og håndteringen

heraf.

Redegørelsen er struktureret med udgangspunkt i nedenstående figur, der er ud-

arbejdet af Skatteministeriets Koncernrevision:

Figur 10.1. Risikoprocessen

Risikoidentifikation

Evaluering og

opfølgning

Konsekvensberegning

Risikoproces

Løbende rapportering

Planlægning

Kontrolaktiviteter

1) Proces for risikoidentifikation

SKAT identificerer uønskede hændelser i den proces, der skal omfattes af den

efterfølgende risikovurdering.

2) Proces for konsekvensberegning (risikovurdering)

SKAT estimerer (konsekvensberegner) den finansielle effekt af de identificerede risici.

Risiciene rangordnes i forhold til den finansielle effekt.

3) Proces for planlægning (risikostyring)

Med udgangspunkt i risikovurderingen udvælges de uønskede hændelser, som

efterfølgende skal omfattes af aktiviteter med henblik på at nedbringe risiciene og

dermed den negative finansielle effekt. Det nærmere indhold i de enkelte aktiviteter

(kontrolaktiviteter og procesforbedringsaktiviteter) fastsættes.

4) Proces for kontrolaktiviteter (eksekvering/udførelse)

SKAT fastsætter omfanget af de enkelte aktiviteter, ansvarsplacerer aktiviteterne

samt følger op på gennemførelsen af disse.

_______________________________________________________________

Side 102 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

5) Proces for løbende rapportering

SKAT rapporterer løbende om resultatet af de gennemførte kontrol- og proces-

forbedringsaktiviteter.

6) Proces for evaluering og opfølgning

Med udgangspunkt i resultatet af de gennemførte kontrol- og procesforbedrings-

aktiviteter vurderer SKAT, om resultaterne giver anledning til dels at ændre det

grundlæggende risikobillede, dels at revurdere omfanget af fejl i momsindberet-

ningerne.

10.1 Proces for risikoidentifikation

I dette afsnit redegøres der for SKATs processer for identifikation af uønskede

hændelser i forbindelse med momsangivelserne. I afsnittet redegøres der for de

overordnede metoder og processer, der er implementeret med henblik på at

identificere og vurdere uønskede hændelser (SKATs risikoidentifikation). Desuden

beskrives det datagrundlag, SKAT har tilgængeligt i forbindelse med risiko-

identifikationen.

Risiciene i momsprocessen identificeres, jævnfør vores opfattelse, på baggrund af 4

overordnede tilgange / metoder i SKAT jævnfør nedenstående figur 10.2:

Figur 10.2. SKATs overordnede metoder til strategisk risikoidentifikation

I det følgende vil processerne for identifikation af risici i hver af de 4 overordnede

metoder kortfattet blive beskrevet med fokus på SKATs identificering af risici:



Complianceundersøgelserne er baseret på en stikprøvepopulation, der

afdækker regelefterlevelsen blandt små og mellemstore virksomheder.

Segmentstrategier identificerer hovedudfordringer på baggrund af

identificerede risici og analyseret adfærd.

Analyseprojekter dækker over en bred vifte af aktiviteter, der har til formål at

opnå ny viden.

Kontrolaktiviteter er primært etableret med henblik på at reducere momsgabet,

men i tilknytning hertil foregår der tillige en risikoidentifikation.

_______________________________________________________________

Side 103 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Complianceundersøgelserne

Formålet med Complianceundersøgelser er at risikoidentificere små og mellemstore

virksomheders regelefterlevelse inden for alle skatte- og afgiftsarter. SKAT

identificerer formodede risici på momsområdet blandt andet baseret på Compliance-

undersøgelserne. Undersøgelsen foretages hvert andet år. Den første Compliance-

undersøgelse afdækkede indkomståret 2006 og den seneste undersøgelse

indkomståret 2012. Complianceundersøgelserne udføres efter en ensartet metode,

så resultaterne er sammenlignelige. Complianceundersøgelsen for indkomståret

2014 forventes offentliggjort i 2017.

Complianceundersøgelsen udføres som en repræsentativ stikprøve af alle

skattepligtige små og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte. Compliance-

undersøgelserne opgøres

ikke

i forhold til virksomhedens omsætning.

Complianceundersøgelsen for 2012 omfatter 2.998 virksomheder, heraf er de 1.877

virksomheder momsregistreret. De momsregistrerede 1.877 virksomheder er blevet

kontrolleret for moms, hvoraf 877 havde angivet urigtige momsoplysninger.

Figur 10.3. Overordnet procesflow for Complianceundersøgelsen 2012

Data, der er tilgængelige for SKAT

De virksomheder der indgår i complianceundersøgelsen er følgende:



Mikrovirksomheder

omfattede i 2014, 510.000 virksomheder uden ansatte

med en omsætning op til 500.000 kr. Definitionen af mikrovirksomheder

omfatter tillige alle nyregistrerede virksomheder i deres to første indkomstår

enten med en omsætning over 500.000 kr. eller virksomheder med ansatte.

Uden SE-nummer

Alder < 2år og med SE-nummer

Alder ≥ 2år og med SE-nummer

Små virksomheder

omfattede i indkomståret 2012 ca. 140.000 virks-

omheder, med en årlig omsætning i størrelsesordenen 0,5 - 14 mio. kr. og/eller

som havde ansatte med en lønafregning op til 4 mio. kr.

Med ansatte

Uden ansatte



_______________________________________________________________

Side 104 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016



Mellemstore og store virksomheder

omfatter i 2016 ca. 120.000

virksomheder fordelt på virksomheder med en momspligtig årlig omsætning i

størrelsesordenen 14 mio. kr. og 500 mio. kr., eller med en samlet lønsum på

over 4 mio. kr. pr. år. Segmentet omfatter ikke nystartede selskaber (levetid <

2 år). Sambeskattede selskaber er dog omfattet af segmentet uanset størrelse

og alder.

Det skal bemærkes, at det kun er en del af de mellemstore og store

virksomheder, der indgår i Complianceundersøgelser, idet målgruppen for

Complianceundersøgelser er små og mellemstore virksomheder med op til

250 ansatte.



Virksomheder kan derudover opdeles i:



Selskaber



Selvstændig erhvervsdrivende

Yderligere er det på baggrund af datagrundlaget i Complianceundersøgelsen muligt

at opgøre følgende karakteristika for de små og mellemstore virksomheders regel-

efterlevelse:



Fejlprocenten

(den procentvise andel af virksomhederne, der har én eller

flere fejl i momsangivelsen).

Compliancegraden

(de små og mellemstore virksomheders samlede

regel-efterlevelse i ét tal på en skala fra 0 til 6, hvor 0 modsvarer ingen

”regelefterlevelse” og 6 modsvarer, at ”alle regler er fulgt til punkt og

prikke”). Compliancegraden vurderes ikke særskilt for momsområdet.

Momsgabet

(forskellen mellem det, virksomhederne burde angive i moms,

hvis alle regler var overholdt, og det virksomhederne angiver). I afsnit 10.2

”Proces for konsekvensberegning” er der redegjort for konse-

kvensberegningen af momsgabet.



Overordnet vurdering af Complianceundersøgelsen

Skatteministeriets Koncernrevision har ikke revideret SKATs metode for fejliden-

tifikation i Complianceundersøgelserne, men forudsætter, at Complianceundersøg-

elserne kan anvendes til fejlidentifikation og dermed til risikoidentifikation i SKAT. Vi

antager, at SKATs statistiske metode er korrekt, herunder beregningen af konfidens

intervaller.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at Complianceundersøgelser er

et effektivt redskab til identifikationen af SKATs risici inden for små og mellemstore

virksomheder. Med afsæt i Complianceundersøgelsen er det muligt for SKAT at

kunne opdele de små og mellemstore virksomheder i finmaskede og strukturerede

data dels vedrørende virksomhedsstrukturer, dels aggregeret i forhold til de små og

mellemstore virksomheders regelefterlevelse. Regelefterlevelsen kan nedbrydes i

yderligere datainformationer (de små og mellemstore virksomheders fejlprocent,

compliancegrad samt skatte- og momsgab).

_______________________________________________________________

Side 105 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Det er desuden Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at SKAT ikke har fore-

taget en overordnet risikoidentifikation af moms risici forud for Complianceunder-

søgelsen. Det er derfor usikkert, om SKAT på baggrund af Complianceundersøgelsen

identificerer alle uønskede hændelser. I det omfang, at Complianceundersøgelsen

ikke afdækker alle SKATs uønskede hændelser, vil det medføre, at SKATs

risikostyring foregår på et ufuldstændigt grundlag. Dette imødekommer SKAT ved, at

den strategiske risikoidentifikation også baseres på andre modeller.

Kategoriseringer fra Complianceundersøgelsen

På baggrund af gennemgangen af de udvalgte 2.998 virksomheder i Compliance-

undersøgelsen har vi kategoriseret fejltyperne i nedenstående 3 grupper:

1. Momsfejltyper.

2. Bevidste og ubevidste fejl. (Omfatter måde skat- og momsforhold)

3. Momsfejlene i forhold til brancher.

Figur 10.4. Kategorisering af fejltyper på baggrund af Complianceundersøgel-

sen 2012

Kategorisering efter momsfejltyper

Med udgangspunkt i Complianceundersøgelsen identificeres i hvilke dele af moms-

angivelsen, de små- og mellemstore virksomheder typisk begår momsfejl. De enkelte

fejltyper er overordnet defineret i SKAT. Registreringen af samtlige momsfejltyper er

oplistet i bilag 1.

_______________________________________________________________

Side 106 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

I nedenstående figur 10.5 er de 25 væsentligste momsfejltyper anført:

Figur 10.5. Momsgab fordelt på hovedkategorier af fejl 2012. Sorteret efter

momsgab (faldende)

Skatteministeriets Koncernrevision har konstateret, at SKAT har etableret en omfat-

tende fejlregistrering. SKAT har oplyst, at fejlregistreringen gennemløber omfattende

kvalitetssikringsprocedure.

_______________________________________________________________

Side 107 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Kategorisering efter ubevidste eller bevidste fejl

Som led i stikprøvegennemgangen af de udvalgte 2.998 små og mellemstore

virksomheder i Complianceundersøgelsen vurderer den enkelte sagsbehandler, hvor-

vidt virksomhedernes fejl skyldes bevidste eller ubevidste handlinger. Dette udtrykkes

ved Compliancegraden.

Compliancegraden vurderes efter en skala fra 0 - 6 og er sagsbehandlernes ind-

ividuelle vurdering af gennemgangen af den enkelte kontrollerede virksomhed. Sags-

behandlerne vurderer hver kontrolleret virksomhed efter et fast procesdiagram.

Af Complianceundersøgelsen 2012 fremgår det, at 10 % af de små og mellemstore

virksomheder bevidst begår fejl. (Den procentvise andel af virksomheder, der bevidst

begår fejl er uændret i forhold til Complianceundersøgelserne for 2008 og 2010).

Tabel 10.6. Fejlprocent vedrørende moms samt andelen, der bevidst omgår

regler, fordel efter virksomhedens alder. 2012

Andel, der

Andel (uvægtede

bevidst omgår

observationer)

reglerne pct.

0-2 år

42,5

13,0

254

3-5 år

49,0

10,8

296

6-9 år

46,2

14,8

325

10-19 år

50,9

14,4

493

20+ år

41,7

10,8

489

Uoplyst alder

55,0

25,0

I alt

46,3

12,9

1.877

Kilde: Svarark fra SKAT, med særskilt udtræk fra Complianceundersøgelsen 2012

Fejlprocent vedr.

moms, pct.

Sammenholdes den andel med fejlprocenten vedrørende moms og virksomhedernes

alder kan ovenstående tabel opstilles. (Tabellen er baseret på indkomståret 2012).

Tabellen viser, at fejlprocenten stiger med virksomhedens alder, indtil virksomheden

er 20 år og opefter. Der er ikke sammenhæng mellem virksomhedernes alder og

andelen af bevidste fejl. Efter virksomheden har opnået en alder på 20+ år, falder

fejlprocenten og andelen, der bevidst omgår reglerne. SKAT har ikke umiddelbart en

forklaring på dette forhold.

Nedenstående tabel 10.7 viser fejlprocenten vedrørende moms samt andelen, der

bevidst omgås reglerne, der er opgjort efter virksomhedernes angivelsesperiode. Der

er klart højere fejlprocenter blandt virksomheder, som afregner månedligt og

virksomheder med forskellige angivelsesperioder.

SKAT har oplyst, at virksomheder med en årlig omsætning på over 15 mio. kr. i 2012

skulle angive moms månedligt. (Skatteministeriets Koncernrevision er opmærksom

på, at beløbsstørrelsen for månedlig indberetning af moms pr. 1. januar 2014 er

ændret til 50 mio. kr.). SKAT har desuden oplyst, at fejlprocenten vedrørende moms

øges med virksomhedens omsætning. SKAT har uddybet, at dette er en følge af, at

_______________________________________________________________

Side 108 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

der er sammenhæng mellem størrelse på virksomhedens omsætning, antallet af tran-

saktioner og kompleksiteten i momslovgivningen. Derved er der større risiko for at

angive forkerte momsoplysninger.

Tabel 10.7. Fejlprocent vedrørende moms samt andelen, der bevidst omgår

reglerne, fordelt efter virksomhedens angivelsesperiode vedrørende moms.

2012

Fejltprocent vedr.

moms, pct.

Andel, der

bevidst omgår

reglerne, pct.

14,3

14,6

10,7

Antal (uvægtede

observationer)

829

862

102

1.877

Månedlig

41,8

Kvartalsvis

47,0

Halvårligt

42,3

Forskellige

66,7

16,7

angivelsesperioder

I alt

46,3

12,9

Kilde: Svarark fra SKAT, med særskilt udtræk fra Complianceundersøgelsen 2012

Det er SKATs vurdering, at det i højere grad er den omsætningsmæssige størrelse

på virksomhederne, der fører til den relativt høje fejlprocent end det faktum, at der

indberettes moms månedligt. Skatteministeriets Koncernrevision har ikke nogen for-

klaring på fordelingen af fejlprocenten sammenholdt med angivelsesperioden jævnfør

tabel 10.7.

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering

Vurderingen af Compliancegraden (vurderingen af bevidste og ubevidste fejl) fore-

tages af den enkelte sagsbehandler baseret på en individuel vurdering af sagerne

efter et procesdiagram. Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at der

ikke er en entydig og præcis definition af de parametre, som sagsbehandleren skal

vurdere de enkelte sager efter. Eksempelvis beror det på sagsbehandlerens skøns-

mæssige vurdering at skelne mellem, hvorvidt en fejltype er resultatet af en bevidst

eller ubevidst adfærd.

SKAT har oplyst, at compliancegrad og fejltyperegistering gennemgår en

kvalitetssikringsproces.

Risikobetonede brancher for små- og mellemstore virksomheder

Som led i Complianceundersøgelsen risikoidentificeres ligeledes efter brancher.

Nedenfor er det illustreret, hvordan momsgabet er fordelt på brancher jævnfør

Complianceundersøgelsen 2012. Top 5-listen er gentagelser fra 2010.

_______________________________________________________________

Side 109 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Figur 10.8. Opgørelse af procentdel af det totale momsgab, der er baseret på

Complianceundersøgelsen 2012

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering

Skatteministeriets Koncernrevision har bemærket, at top-5 over de risikofyldte

brancher er gengangere fra Complianceundersøgelsen i 2010. De 5 mest risikofyldte

brancher repræsenterer 64 % af det samlede momsgab. Det vil derfor være

hensigtsmæssigt at tilrettelægge SKATs kontrolaktiviteter rettet mod en kontrol af de

5 brancher.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at trods SKATs kontrolindsatser

på brancherne, så har de ikke haft væsentlig indvirkning på fejlprocenten.

SKATs segmentstrategier

SKAT har nedbrudt skattegabet i 22 segmenter. Segmenterne er indbyrdes afgræn-

sede og omfatter det samlede skattegab. SKATs segmentering og udvikling af

segmentstrategierne blev igangsat i 2013 og er fortsat en igangværende proces.

Formålet med at foretage en segmentering er at opdele skattegabet i segmenter, hvor

det enkelte segment er homogent for de forhold, der segmenteres efter. Segmenterne

analyserer SKATs viden på området med henblik på at kunne udpege de rette valg af

indsatsaktiviteter, strukturelle tiltag med videre i forhold til de borgere og virksom-

heder, som segmentet omfatter. Segmenterne er udgangspunkt for udvikling af

egentlige segmentstrategier, der i et længere perspektiv skal angive, hvilke metoder

og værktøjer, der mest omkostningseffektivt kan anvendes for at opnå effekt på risici

og adfærd. Skatteministeriets Koncernrevision antager, at SKAT har efterlevet de

gængse principper i forbindelse med deres opdeling og klassificering i 22 segmenter.

SKATs 22 segmenter er en kombination af mandtals-, tema- og de øvrige segmenter,

og fremgår af nedenstående tabel 10.9.

_______________________________________________________________

Side 110 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tværgående

Borger

aktiviteter

Tabel 10.9. er udarbejdet på baggrund af SKATs kontrolaktivitetsplan 2016

samt svarark modtaget fra SKAT.

Opgjort på baggrund af Indeholder

Område

Segment

moms

Complianceundersøgelsen

Personselvangivelsen

Tredjepartsdata

Globalisering

Værdipapirer

Biler

Ejendomme

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store

virksomheder

De største virksomheder

Offentlige virksomheder og

Institutioner

Fonde og foreninger

Transfer pricing

Endnu ikke opgjort

Delvist opgjort

Complianceundersøgelsen

Endnu ikke opgjort

Complianceundersøgelsen

Delvist opgjort

Rockwool Fonden

Endnu ikke opgjort

Skatteministeriets rapport

”Status over grænsehandel

– hovedrapport 2012”

Complianceundersøgelsen

Endnu ikke opgjort

Sort økonomi

Afgifter

Samfunds-

beskyttende

Told

Virksomheder

Sort økonomi – borger

Sort økonomi - virksomheder

*Uregistrerede virksomheder

Straffelovsovertrædelser

Mindre afgiftsvirksomheder

Illegal indførsel

Finansiel told

Afgifts- og toldbevilling og

Selvforvaltning

Samfundsbeskyttende

aktiviteter

Endnu ikke opgjort

* SKAT har oplyst, at segmentet ”Uregistrerede virksomheder” er langt ind under segmentet

”Sort økonomi – borger". Skat anvender således p.t. 21 segmenter, men anvendte på

tidspunktet for revisionen 22 segmenter.

Mandtalssegmenterne (vist med rød farve) sikrer, at hele det kendte mandtal af

borgere og virksomheder afdækkes.

_______________________________________________________________

Side 111 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Temasegmenterne (vist med blå farve) er tværgående og er overlappende i forhold til

mandtals-segmenterne. Temasegmenterne omhandler særlige, fagligt definerede og

kendte problemstillinger, som bedst ses på tværs af mandtallet og i sammenhæng,

eksempelvis værdipapirer, biler og ejendomme.

Det tredje segment (vist med hvid farve) er det øvrige-segment, som omhandler ”det

ukendte”. Dette er problemstillinger, hvor der ikke kan tilknyttes et registreret mandtal.

Ifølge SKAT (forretningsområdet Indsats) dækker segmenterne pr. definition alle

risikoområder og er indbyrdes afgrænset. Det er SKATs vurdering, at segment-

opdelingen omfatter det komplette skatte-, moms- og afgiftsgab, men segmenterne er

ikke kategoriseret herefter. SKAT (forretningsområdet Indsats) forklarer, at den

samlede risikoidentifikation foregår i Complianceundersøgelsen og i hvert segment.

SKAT har oplyst, at 15 ud af de 22 segmenter indeholder afgiftsarten moms jævnfør

ovenstående figur. I hvert af de 15 segmenter er der nedsat styre- og arbejdsgrupper,

som beskriver problemstillinger i segmentet. Herunder også de væsentligste

momsrisici.

Efter vores vurdering identificeres hovedudfordringer samt risici for hvert segment.

Risici kan være defineret inden for moms. Hvert segment imødekommer sine

hovedudfordringer og risici ved at beskrive mulige indsatsaktiviteter

. Segmenternes

forslag til indsatsaktiviteter indgår i prioriteringen af SKATs samlede kontrolkapacitet,

som gennemføres på tværs af segmenterne.

Figur 10.10. Risikoidentifikation på baggrund af segmentstrategier

Eksempelvis er risikoidentifikationen (identifikation af hovedudfordringer og risici) for

segmentet ”Små virksomheder”.

Hovedudfordringerne

for segmentet ”Små virksomheder” er:

1. ”Oplevelse af mange og svært forståelige regler”,

2. ”Manglende prioritering af forpligtelser” og

3. ”Lav oplevet opdagelsesrisiko”.

Indsatsaktiviteterne omfatter vejledningsaktiviteter, analyseprojekter og kontrolaktiviteter.

_______________________________________________________________

Side 112 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Risici

for segmentet ”Små virksomheder” er:

Der er identificeret tre væsentlige momsrisici, som udgør ca. 2/3 af momsgabet:

- For lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringen (38 %)

- Manglende dokumentation for købsmoms (19 %)

- Ikke selvangivet salgsmoms (13 %)

De 22 segmenter er udarbejdet på forskellige detaljeringsniveauer i segment-

strategierne. Segmentstrategierne er på forskellige udviklingsniveauer. Derudover er

udfordringerne af forskellig karakter i de enkelte segmenter. Eksempelvis har SKAT

vedrørende segmentet ”Sort Økonomi” et begrænset kendskab til hovedudfordringer

og risici.

SKAT (forretningsområdet Indsats) har oplyst, at der afholdes momstemadage for at

sikre mod overlap og for at koordinere mellem segmenterne samt for at højne

effektiviseringen med vidensdeling.

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering

Da Complianceundersøgelsen på nuværende tidspunkt omhandler små og

mellemstore virksomheder med under 250 ansatte, er det Skatteministeriets

Koncernrevisions vurdering, at andre understøttende aktiviteter er af afgørende

betydning for SKATs risikoidentifikation.

Det er SKATs vurdering, at segmentopdelingen omfatter alle skatte-, moms- og

afgiftsarter. Skatteministeriets Koncernrevision har konstateret, at de 22 segmenter

imidlertid ikke er kategoriseret herefter. Det vedrører eksempelvis afgiftsarten moms,

der er repræsenteret i størstedelen af alle segmenterne. Det er Skatteministeriets

Koncernrevisions vurdering, at segmentopdelingen ikke skal betragtes som en

ufravigelige opdeling.

Skatteministeriets Koncernrevision er ikke i samme grad som SKAT (forretnings-

området Indsats) overbevidst om, i hvilket omfang segmentstrategierne imødegår

muligheden for at identificere risici i forhold til de tværgående områder som skatte-,

moms- og afgiftsarterne. Den nuværende usikre risikoidentifikation kan medføre, at

risikoidentifikationen er mangelfuld.

Skatteministeriets Koncernrevision har bemærket, at SKAT - med det datagrundlag

de er i besiddelse af på baggrund af Complianceundersøgelsen – ikke opstiller en

mere skarp segment inddeling og eksempelvis indfører et momssegment. Dette er

specielt i betragtning af, at momstilsvaret for 2015 udgør 174 mia. kr. jævnfør det

beskrevne i kapitel 7, ”Moms i tal”.

Risikoidentifikationen i segmenterne foregår først efter hovedudfordringer, der

efterfølgende opdeles i risici jævnfør figur 10.10. Det er Skatteministeriets

Koncernrevisions opfattelse, at hovedudfordringer for segmenterne ikke har

karakteristik af at være risici, men nærmere kan defineres som værende forklarende

variable/årsagsforklarende til, hvorfor fejlene optræder. Den operationelle anvendelse

_______________________________________________________________

Side 113 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

af de konstaterede risici i segmentstrategierne behandles i forbindelse med udførelse

af kontrolaktiviteter (beskrives i afsnit 10.4 ”Proces for kontrolaktiviteter”).

SKAT har oplyst, at skattegabet er nedbrudt i segmenter, der har hver deres

karakteristika, og som gør det muligt at udpege afgrænsede målgrupper for

indsatsaktiviteterne. Der søges opnået størst mulig effekt af indsatsaktiviteterne ved

at have fokus på de årsager, og den adfærd, der er årsag til skattegabet. SKAT har

desuden oplyst, at kontrolindsatsen gennemføres så vidt muligt samordnet for de

skatte- og afgiftsarter, der er omfattet af den udfordring, som kontrollen skal imødegå.

Analyseprojekter

Analyseprojekterne er ligeledes en del af risikoidentificering jævnfør figur 10.11.

SKAT opnår viden og efterprøver teser på et givent risikoområde ved hjælp af

analyseprojekterne. Formålet med analyseprojekter er endvidere at udvikle og

afprøve nye værktøjer, som effektiviserer kontrolarbejdet.

Figur 10.11. SKATs overordnede metoder til strategisk risikoidentifikation

Analyseprojekterne vil normalt resultere i et antal kontroller, men kontrolproduktionen

er ikke i sig selv et mål for projektet. I afsnit 10.4 ”Proces for kontrolaktiviteter” er der

redegjort for, hvilke kontrolaktiviteter SKAT udfører målrettet moms.

Kontrolaktivitetsplanen for 2016 omfatter 19 analyseprojekter, heraf er der blandt

andet følgende 3 analyseprojekter, der er målrettet momsområdet.

_______________________________________________________________

Side 114 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Figur 10.12. De 3 momsanalyseprojekter, der er igangsat.

SKAT gennemfører på nuværende tidspunkt blandt andet 3 momsanalyseprojekter

jævnfør ovenstående figur. I projekterne efterprøves og identificeres risici inden for et

givent momsområde. Derudover vurderes det, om der er udsøgningsparametre, som

kan identificere de risikovæsentlige virksomheder / momsangivelser.

I nedenstående er der en kortfattet præsentation af de 3 projekter, herunder en

beskrivelse af IT-udsøgningsparametrene.

Projekt 1: IT-udsøgte momskontroller

Projektet har til formål at udvikle og afprøve IT-udsøgninger, som skal identificere de

virksomheder, som ikke afregner den moms, som de skal ifølge deres regnskaber.

Projektet skaber ny viden om virksomhedernes momsafregning, som kan medvirke

til at formindske momsgabet. Projektet stiller viden og resultater til rådighed for

segmentstrategiarbejdet samt udvikling af andre udsøgnings- og scoringsmodeller.

Projektet skal identificere i hvilket omfang, SKAT kan udsøge risikovæsentlige virk-

somheder, der afregner ukorrekt moms efter følgende IT-udsøgningsparametre:



Difference mellem omsætning skat og moms

Difference mellem virksomhedens udbetalte A-indkomst og værditilvæksten

ifølge momsen

Runde tal (moms angivet i runde tal)

Foreløbige fastsættelser (FF)

IVS (IVærksætterSelskab)

SKAT har oplyst at udsøgningskriterierne er opstillet af projektet på grundlag af:



Tilgængelig viden om momsgab for momsafregnende virksomheder fra

Complianceundersøgelser, herunder brancher, fejltyper mv.



Erfaringer fra pilotprojektet – krympning af moms



Momsfaglig samt regnskabsmæssig viden i øvrigt.

I projektet sammenholdes virksomhedens omsætning med den indberettede moms.

I projektet sammenholdes lønomkostninger med værditilvæksten på den indberettede moms.

_______________________________________________________________

Side 115 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Afsættet for projekt ”IT-udsøgte momskontroller” er Complianceundersøgelsen fra

2008. Denne viste, at 40 % af virksomhederne havde fejl i regnskaberne.

På baggrund af medarbejdernes erfaringer fremgår det, at virksomheder, der har

angivet én ukorrekt negativ momsangivelse, ofte også har angivet fejl i andre

momsangivelser.

Projekt 2: Datamining, positive momsangivelser

Analyseprojektet ”Datamining, positive momsangivelser” har til formål at undersøge

og afprøve, om og i hvilket omfang den eksisterende dataminingmodel

(Scoringsmodel) på negative momsangivelser kan anvendes ved udvælgelsen af

risikofyldte positive momsangivelser.

Målgruppen i projektet er virksomheder, der, på udsøgningstidspunktet, har ind-

berettet en eller flere positive momsangivelser, som er større end en fastsat

beløbsgrænse.

SKAT oplyser, at den fastsatte beløbsgrænse er baseret på en væsentlighedsvur-

dering.

Projekt 3: Afregning af SKAT ved handel med udlandet

Formålet med analyseprojektet ”Afregning af SKAT ved handel med udlandet” er at

skaffe viden om risikoen for, i hvor stort omfang, der ikke afregnes korrekt skat, moms,

afgifter og lønsumsafgift af varer og ydelser købt i udlandet, herunder EU-landene.

Derudover skal projektet bidrage med, hvordan den potentielle kontrol målrettes

bedst.

Projektet skal forsøge at afdække forskellige relevante risikoområder. Nedenstående

er der omtalt nogle eksempler på risikoområder:



Ydelseskøb i udlandet af ikke momsregistrerede virksomheder (der selv skal

afregne moms af de købte ydelser)

Virksomheders køb i udlandet (enten i EU eller uden for EU), hvor købet

ikke modsvares af indenlandsk salg

Kan der udsøges udenlandske virksomheder, som er danskejede, og som har

misbrugt det udenlandske momsnummer til at købe momsfrit i Danmark?

Danmark ”VIES køb i udlandet” sammenholdes med virksomhedernes moms-

angivelser

SKAT har ikke foretaget den nødvendige kontrol i forhold til EU-købssvig eller anden

form for svig med moms for EU-samhandlen som følge af manglende dataoverførsler

til Datawarehouse. SKAT har således været delvist afskåret fra at overvåge

samhandlen mellem EU-landene (blandt andet via VIES-systemet). SKAT har haft

mulighed for at søge på enkeltvirksomheders transaktioner.

I projektet sammenholdes rubrik A i momsangivelsen med tredje parts data (sælgende virksomhed

EU).

_______________________________________________________________

Side 116 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at der i momsanalysepro-

jekterne i et vist omfang identificeres en række generelle risici, der ikke er tilvejebragt

på et systematisk grundlag i lighed med Complianceundersøgelsen, der er baseret

på statistiske udsøgningskriterier.

Skatteministeriets Koncernrevision kan ikke i alle tilfælde etablere en sammenhæng

mellem Complianceundersøgelsen eller segmentstrategierne i forhold til analysepro-

jekterne.

Kontrolaktiviteter

Som tidligere omtalt identificeres der også risici i kontrolaktiviteterne jævnfør figur

10.13 der er gengivet nedenfor.

Figur 10.13. SKATs overordnede metoder til strategisk risikoidentifikation

I punktet ”4. Kontrolaktiviteter” som fremgår af figur 10.13, har vi lagt til grund, at SKAT

identificerer risici via kontrolaktiviteterne, idet vi via de direkte indsatsaktiviteter, der

er rettet mod moms kan udlede en række risikoområder, der ikke fremgår af

segmentstrategierne. Det kan således reelt ikke identificere via hvilken

proces/metode disse risikoområder er identificeret. Dette forhold er beskrevet i

nærværende afsnit.

SKAT har oplyst, at der i 2016 er 10 kontrolaktiviteter og 1 vejledningsprojekt der er

målrettet moms. Disse 11 indsatsaktiviteter er nævnt i afsnit 10.4 ”Proces for

kontrolaktiviteter”. SKAT har endvidere oplyst, at der også gennemføres en række

øvrige kontrolaktiviteter, der ikke direkte er målrettet mod momsforhold, men som har

mulighed for afledt at identificere og korrigere for momsfejl.

Nedenfor er der redegjort for de risici, som de 11 indsatsaktiviteter retter sig mod. En

gennemgang af de bagvedliggende projektbeskrivelser viser at indsatsaktiviteterne

retter sig mod følgende 18 risikoområder:



De største virksomheder/koncerner

Udbetaling af negativ moms

_______________________________________________________________

Side 117 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016



Udenlandske registrerede virksomheder uden herboende repræsentant

Punktafgifter

Energiafgift

Ejendomsbranchen

Gazelle-virksomheder

Køb i udlandet

Uoverensstemmelser mellem momsangivelser og øvrige indberetninger

Rejsebureauvirksomhed

Hvad der ellers rører sig på momsområdet

Grænseoverskridende transaktioner mellem de enkelte EU-lande

Risiko ved allerede kontrollerede virksomheder

Organiseret svig med negativ moms

Fiktive virksomheder

Momskarruseller

Organiseret EU-købssvig

Kædesvig (fiktivfakturering)

Skatteministeriets Koncernrevision betragter ovenstående risikoområder som særlig

risikofyldte, da SKAT har iværksat aktiviteter målrettet disse. Ovenstående

risikoområder fremgår dog ikke af segmentstrategierne. Skatteministeriets Koncern-

revision har ikke kunne identificere baggrunden for eller omfanget af ovennævnte

risikoområder, dog har SKAT oplyst, at det i projektsakbelonen er angivet, hvilket

segment projektet hører under. I beskrivelsen af forslag til nye indsatsaktiviteter skal

der endvidere redegøres for, hvilken hovedudfordring aktiviteten vil bidrage til at løse.

Ovennævnte indsats- og kontrolaktiviteter kan for eksempel være iværksat på

baggrund af specifikke sager eller tidligere erfaringer. SKAT har oplyst, at

kontrolaktiviteten ”Organiseret

svig med negativ moms”

er iværksat under SKATs

tidligere risikomodel, og altså inden den nuværende segmenttilgang. Kontrolak-

tiviteten ”Fiktive

virksomheder”

er iværksat på baggrund af anbefalinger fra et ana-

lyseprojekt.

Som omtalt i afsnittet ”SKATs segmentstrategier” er formålet med en segmentering

at opdele skattegabet i segmenter, hvor det enkelte segment er homogent for de

forhold der segmenteres efter.

Det er vores vurdering, at når SKAT, jævnfør ovenstående oversigt, retter en række

aktiviteter mod specfikke risikoområder, eksempelvis ejendomsbranchen, rejse-

bureaubranchen med videre, opdeler SKAT de oprindelige 22 segmenter i en række

mere detaljerede segmenter.

Ligeledes er sondringen mellem momsangivelser med negativt og positivt tilsvar et

eksempel på en segmentering, der tillægges stor vægt i den efterfølgende

risikoproces, jævnfør eksempelvis risikoområdet ’udbetaling af negativ moms’, men

er ikke en del af segmenteringen ved den grundlæggende risikoafdækning. De

oprindelige 22 segmenter kan således ikke siges, at være homogene inden for det

enkelte segment mht. risici, idet SKAT via de efterfølgende aktiviteter opretter en

række delsegmenter med særlige risici.

_______________________________________________________________

Side 118 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Det må formodes, at virksomheder tilhørende disse mere detaljerede segmenter har

en forøget iboende risiko for at begå fejl i momsprocessen. Det er Skatteministeriets

Koncernrevisions vurdering, at denne del af den grundlæggende risikoidentifikation,

der identificerer de mere detaljerede segmenter, ikke er omfattet af en struktureret

systematisk risikoafdækningsproces, da segmenterne ikke fremgår eksplicit af

segmentstrategierne.

Skatteministeriets Koncernrevision har konstateret, at kontrolaktiviteterne er

iværksæt på baggrund af tidligere identificerede risici. Disse risici er identificeret via

Complianceundersøgelsen, segmentstrategierne eller analyseprojekterne.

SKAT har oplyst, at skattegabet er nedbrudt i 22 segmenter. Disse segmenter udgør

den faste ramme inden for hvilken, viden om skattegabet, adfærd og risici samles og

analyseres. SKAT har desuden oplyst, at segmenterne anviser de indsatsaktiviteter,

der mest omkostningseffektivt skal anvendes for at opnå effekt på segmentets

skattegab. Segmenterne beskriver således konkrete projektforslag, der angiver,

hvilke afgrænsede forhold projektet skal adressere, målgruppen, metode og

ressourceanvendelse. Projektforslagene indgår i prioriteringen af SKATs samlede

kontrolkapacitet, og i det omfang forslagene opnår prioritering, udarbejdes en

projektbeskrivelser. SKAT fremhæver, at det normalt ikke er muligt direkte at udsøge

virksomheder, der har begået specifikke fejl. Derfor er det nødvendigt at definere

afgrænsede målgrupper og problemstillinger, som repræsenterer en særlig risiko for

fejl, og som det er muligt at identificere/udsøge ved den praktiske gennemførelse af

indsatsaktiviteten.

_______________________________________________________________

Side 119 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Delkonklusion

Formålet med at identificere en række uønskede hændelser (risikoidentifikation)

er, at der kan iværksættes en risikostyring, der skal udvælge hvilke uønskede

hændelser, der skal igangsættes målrettede aktiviteter mod.

SKAT oplyser, at risikoidentifikationen bygger på Complianceundersøgelserne,

som udarbejdes hvert andet år. Derudover er SKATs risikoidentifikation baseret på

blandt andet analyseprojekter og anden tilgængelig viden. Segmenterne udgør den

ramme, hvor viden om skattegabet, adfærd, risici samles, analyseres og udmøntes

i strategier. SKAT har oplyst, at der sker en opdeling af skattegabet i 22 segmenter.

Med udgangspunkt i segmenterne udpeges de konkrete målgrupper og forhold,

som indsatsaktiviteterne rettes mod.

SKATs samlede proces for risikoidentifikation bliver dermed kompleks med risiko

for at være usammenhængende og fragmenteret. Dette kan resultere i en

ufuldstændig risikoidentifikation.

Complianceundersøgelsen omfatter små og mellemstore virksomheder med under

250 ansatte. Complianceundersøgelser er et statistisk stærkt analyseredskab, der

identificerer en række momsfejltyper samt risikobetonede brancher.

Risikoidentifikationen er ligeledes baseret på segmentstrategier. Det er SKATs

vurdering, at segmentopdelingen omfatter alle skatte-, moms- og afgiftsarter.

Skatteministeriets Koncernrevision har konstateret, at de 22 segmenter imidlertid

ikke er kategoriseret herefter. Det vedrører eksempelvis afgiftsarten moms, der er

repræsenteret i størstedelen af alle segmenterne. Skatteministeriets Koncern-

revision er ikke i samme grad som SKAT overbevidst om, hvordan

segmentstrategierne imødegår muligheden for at identificere risici i forhold til de

tværgående områder som skatte-, moms- og afgiftsarterne.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at der i forbindelse med

oprettelse af indsatsaktiviteter foretages en opdeling af de oprindelige 22

segmenter i en række mere detaljerede segmenter. Det er Skatteministeriets

Koncernrevisions vurdering, at denne del af den grundlæggende

risikoidentifikation, der identificerer de mere detaljerede segmenter, ikke er

omfattet af en struktureret systematisk risikoafdækningsproces, da segmenterne

ikke fremgår eksplicit af segmentstrategierne.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions konklusion, at der ikke er etableret et

samlet konsolideret risikobillede for momsområdet. Der er etableret et godt

grundlag for risikoidentifikationen, men den tværgående sammenhæng i

risikoidentifikationen er svær identificerbar.

_______________________________________________________________

Side 120 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

10.2 Proces for konsekvensberegning (risikovurdering)

Figur 10.14. Risikoprocessen

Formålet med processen for konsekvensberegning er at vurdere væsentligheden af

de i afsnit 10.1 ”Proces for risikoidentifikation” identificerede risici. Væsentligheden

anskues som den finansielle effekt af de identificerede risici.

En opgørelse af den finansielle effekt udgør udgangspunktet for en planlægning af

aktiviteter rettet mod de dele af de identificerede risici, der bidrager mest til det

samlede væsentlighedsbeløb (læs: momsgabet).

I dette afsnit redegør vi indledningsvist for den af SKAT etablerede proces for konse-

kvensberegning, hvorefter vi vurderer denne.

Metode

Vi har lagt følgende forhold til grund for vores vurdering:

Konsekvensberegning

For at vurdere væsentligheden af de identificerede risici beregnes den finansielle

effekt af de enkelte risici. Det er herefter muligt at vurdere hvilke risici, der enkeltvis

udøver den største indflydelse på det samlede momsgab. Disse vurderinger skal

anvendes ved vurderingen af, hvilke aktiviteter/indsatser, der skal gennemføres med

henblik på at reducere risiciene og de afledte finansielle effekter.

Momsregnskab

Konsekvensen af de identificerede risici bør præsenteres i sammenhæng med det

samlede momsregnskab. De vurderede væsentlighedsbeløb hidrørende fra de

enkelte identificerede risici henføres til de enkelte komponenter i den samlede

konsoliderede momsangivelse for samtlige virksomheder. Dette kan medvirke til, at

SKAT kan målrette risikostyringen mod de komponenter i momsangivelsen, der

tegner sig for den største del af det samlede momsgab.

_______________________________________________________________

Side 121 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

SKATs konsekvensberegning

I det følgende redegør vi for de aktiviteter, som SKAT har iværksat med henblik på at

opgøre de finansielle effekter af de enkelte identificerede risici.

SKAT har opgjort skatte- og momsgabets størrelse på baggrund af opgørelsen af

regelefterlevelsen i Complianceundersøgelsen.

Skatte- og momsgabet

Forskellen mellem det, der burde angives i henholdsvis skat og moms, hvis alle regler

var overholdt, og det, der rent faktisk angives.

Kilde: Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne, indkomståret 2012, SKAT. (complianceunder-

søgelse - virksomheder)

SKAT har fastsat 22 segmenter (uddybet i afsnit 10.1 ”Proces for risikoidentifikation”,

der pr. definition til sammen er dækkende for hele den danske økonomi. I tabellen

nedenfor er det opgjorte momsgab specificeret på segmenter.

Tabel 10.15. Momsgab opgjort segmenter

SEGMENT

I alt

Segment: 1, 2, 3, 11, 12, 13, 16 og 17 vedrører 2012.

Segment 5 er et gennemsnit af reguleringer i årene 2007-2014, som er sendt til Folketingets Skatteudvalg.

Skattegab

1,9

2,3

Momsgab

0,6

1,3

0,8

I alt

2,5

3,6

3,1

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store virksomheder

De største virksomheder

Transfer pricing

Offentlige virksomheder og institutioner

Fonde og foreninger

Samfundsbeskyttende aktiviteter

Uregistrerede virksomheder

Sort økonomi – virksomheder

Sort økonomi – borgere**

Personselvangivelsen

Værdipapirer

Globalisering

Tredjepartsdata

Biler***

Ejendomme***

Toldbevilling og selvforvaltning

Mindre afgiftsvirksomheder

Illegal indførsel****

Finansiel told

Straffelovsovertrædelser

2,8

0,2

6,8

0,6

6,8

0,6

0,4

1,5

0,06

0,05

0,4

1,5

0,2

0,1

0,2

0,1

20,1

2,8

22,8

_______________________________________________________________

Side 122 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Segment 7 og 20 vedrører 2013.

Segment 21 vedrører angivelser i perioden 2011-2012.

Noter:

Ej opgjort

Segmentet indeholder ikke moms

* Momsgab med nul er, hvor momsgabet er fastsat under 0.01 mia.

** Opgjort på baggrund af undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

*** Delvist opgjort. Yderligere afdækning planlagt.

**** Opgjort på baggrund af Skatteministeriets rapport: ”Status over grænsehandel – Hovedrapport 2012”.

Tabel 1 - Opgjort skatte- og momsgab (mia. kr.) SKAT har opgjort momsgab for 8 af de 15 segmenter

der indeholder moms.

Complianceundersøgelsen bygger på undersøgelsesmetoden randomiserede audits

Randomiserede audits

Kilde: ”Turnusanalyse af SKAT Indsatsplanlægning og Analyse”, Implement.

Randomiserede audits er den metode, som SKAT vurderer som den mest

hensigtsmæssige, da den er baseret på kontrol af tilfældigt udvalgte virksomheder.

SKAT anvender metoden i de tilfælde, hvor den er vurderet til at være praktisk

anvendelig i forhold til opgørelse af momsgabet. Resultatet af Compliance-

undersøgelsen kan direkte anvendes til at vurdere den finansielle effekt i forhold til en

række fejltyper, der er defineret af SKAT.

Den seneste Complianceundersøgelse for virksomheder er gennemført i 2013/14 og

vedrører indkomståret 2012.

For momsens vedkommende er fejltypeanalysen og beregningen af momsgabet

baseret på en gennemgang af momstilsvaret for 1.877 virksomheder, hvor der blev

konstateret fejl i 877 virksomheder. Stikprøven er udvalgt, så den udgør et repræ-

sentativt udsnit af alle de små og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte.

I Complianceundersøgelsen 2012 er der i alt foretaget kontrol af 2.998 virksomheder. Det er kun

den delmængde af virksomhederne, der er momsregistreret, der er kontrolleret for moms, svarende

til 1.877 virksomheder. Resterende virksomheder er ikke momsregistrerede virksomheder, idet

compliancevirksomheder også anser privatpersoner med forældrekøbt bolig eller solceller som

værende virksomheder.

_______________________________________________________________

Side 123 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

SKAT har på nuværende tidspunkt ikke en fuldstændig opgørelse af momsgabet,

jævnfør tabel 10.15 og tabel 10.16.

Tabel 10.16. Momsgab

Momsgab

Kendt økonomi: Virksomheder < 250 ansatte

Kendt økonomi: Virksomheder > 250 ansatte

Kendt økonomi: Told og afgift

Ukendt økonomi: eksempelvis sort økonomi, uregistrerede virksomheder mv.

Gab i mia.

2,8

? - ej opgjort

Estimat

Metode

CPL

I Complianceundersøgelsen (CPL) er den finansielle effekt af mangelfulde/fejl-

behæftede momsangivelser for små og mellemstore virksomheder (benævnt ”kendt

økonomi (compliance)”) opgjort. Der er påbegyndt Complianceundersøgelser på

både ”told og afgifter” samt for ”virksomheder > 250 ansatte”. Disse er dog endnu ikke

offentliggjort (i tabellen benævnt ”Kendt økonomi: … ? - ej opgjort”). Endelig fremgår

den ukendte økonomi, såsom sort arbejde, uregistrerede virksomheder med videre,

der omfatter den økonomi, som SKAT som udgangspunkt ikke har kendskab til eller

ikke har selvangivne data på. For den ukendte økonomi har SKAT vurderet, at det

ikke er muligt at konsekvensberegne på baggrund af randomiseret audit. For den

ukendte økonomi anvendes derfor andre metoder til fastsættelse af skatte- og

momsgabet. Disse metoder bygger i langt højere grad på kendt viden, og til

beregningerne er knyttet skønsmæssige vurderinger.

Det er i Complianceundersøgelsen muligt at henføre provenutabet til hver af de

forskellige fejltyper. Der er for de konstaterede fejl gennemført en detaljeret

registrering af fejltyper, idet alle fejl er identificeret efter art og beløb.

Momsgabet

Momsgabet er i complianceundersøgelsen for virksomheder for indkomståret 2012

opgjort til i alt 2,8 mia. kr.

Momsgabet er størst for de selvstændigt erhvervsdrivende med godt 1,7 mio. kr.,

mens momsgabet for selskaber i 2012 er på godt 1 mia. kr. med et konfidensinterval

på 95 pct. Spændet for momsgabet i 2012 ligger mellem 2,1 og 3,5 mia. kr.

Kilde: Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne, indkomståret 2012, SKAT. (Complianceunder-

søgelse - virksomheder)

_______________________________________________________________

Side 124 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Momsgabet er opgjort til i alt 2,8 mia. kr. i 2012.

Tabel 10.17. Momsgabet inkl. konfidensgrænser og momsgabets andel af

momstilsvaret 2012.

Momsregnskab

Vi har i kapitel 7 ”Moms i tal” præsenteret konsoliderede momsangivelser. De kon-

soliderede momsangivelser er udtryk for det momsregnskab, som det på nuværende

tidspunkt er muligt at opstille med udgangspunkt i de data, der indrapporteres til SKAT

via den digitaliserede momsangivelse.

I det efterfølgende afsnit præsenterer vi en model for præsentation af de finansielle

effekter, der er en konsekvens af de identificerede risici. Modellen kan eventuelt

anvendes af SKAT til at udvikle præsentationsformen for fejl og afledte konsekvenser.

Forslag til præsentation af risici og afledte finansielle effekter

Momsregnskabet

I Complianceundersøgelsen præsenteres en detaljeret konsekvensberegning fordelt

på fejltyper. Denne oversigt er vist nedenstående.

_______________________________________________________________

Side 125 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 10.18. Konsekvensberegning opgjort på fejltyper

Vi foreslår, at data i ovenstående oversigt præsenteres i overensstemmelse med

strukturen i det samlede momsregnskab (de konsoliderede momsangivelser på tværs

af samtlige virksomheder).

Det skal dog bemærkes, at ikke alle risici i ovenstående oversigt kan henføres til de

enkelte delkomponenter i momsregnskabet. Eksempelvis kan fejltypen ”For lidt

angivet momstilsvar iht. Bogføring” (fejltype 499) henføres til samtlige komponenter i

momsregnskabet.

_______________________________________________________________

Side 126 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Vi har søgt at fordele fejltyperne på de enkelte komponenter i momsopgørelsen:



Udgående afgift (Salgsmoms)



Moms udenlandsk vare- og ydelseskøb (indgår som hovedregel også i

indgående afgift, nedenfor vises alene den finansielle effekt i rubrik ”Moms

udenlandsk vare- og ydelseskøb”)



Indgående afgift (Købsmoms)



Energiafgifter



De fejltyper, der ikke kan fordeles 1:1 mellem de fire ovenstående

momskomponenter er henført til kategorien ’Kan ikke specificeres’

I nedenstående tabel 10.19 er det specificeret, hvorledes fejltyperne fordeler sig på

de enkelte momskomponenter:

Tabel 10.19. Fejltyper opgjort på de enkelte momskomponenter

Top

Mio.

nr.

Nr. Fejltyper

kr.

Pct.

Udgående afgift (salgsmoms)

12 Ikke selvangivet salgsmoms

13 Skønsmæssig ansat salgsmoms

136 Periodefejl - salgsmoms

337

216

211

764

7,7

7,5

27,2

0,7

Antal

116

194

Pct.

5,8

2,4

1,4

9,6

0,8

Moms udl. varekøb og ydelseskøb

95 Moms af erhvervelser købt i EU

Indgående afgift (købsmoms)

540 Manglende dokumentation for

købsmomsen

161 Div. private udgifter

164 Ikke fradragsberettiget køb

526 Kontoen for købsmoms skal

indeholde de fradragsberettigede

beløb, som er faktureret til

virksomheden

308 Privat andel

307 Delvis fradragsret

389 Anskaffelse og drift af

personmotorkøretøj

141 Periodefejl – købsmoms

387 Udgifter til gaver og

repræsentation

386 Naturalaflønning – virksomhedens

personale

388 Udgifter til restaurationsbesøg

162 Fradragsberettiget køb

10 Hobbyvirksomhed

509

177

104

18,2

6,3

3,7

145 7,2

316 15,8

3,5

2,1

1,2

0,8

129 6,4

209 10,4

50 2,5

1,9

1,6

1,5

-111

-106

879

0,4

0,1

-4

-3,8

31,3

33 1,6

98 4,9

16 0,8

1160 57,6

_______________________________________________________________

Side 127 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Energiafgift

701 Ændring af afgiftsgrundlag

607 Elafgift – ikke fradragsberettiget

602 Elafgift – ikke fratrukket

Kan ikke specificeres

499 For lidt angivet momstilsvar ift.

bogføring

460 Opgørelse af afgiftstilsvaret –

bogføringsfejl

59 Forbrug af egne varer

500 For meget angivet momstilsvar ift.

bogføringen

Øvrige (<15 fejl pr. fejltype)

-29

0,6

0,5

-1

0,1

2,2

0,8

721

154

-92

340

1140

2.798

25,8

5,5

0,6

-3,3

12,1

40,7

100

126

134

6,3

6,7

1,5

63 3,1

198 9,9

552 27,5

2.004

100

I nedenstående tabel 10.20 har vi sammenholdt det opgjorte momsgab pr. moms-

komponent med det realiserede momsregnskab for 2012.

Tabel 10.20. Momsgab opgjort på momskomponenter

Momsregnskab

Rubrikker

2012

Udgående afgift (salgsmoms)

723.795

Moms udl. varekøb og ydelseskøb

195.701

Indgående afgift (købsmoms)

736.959

Beregnet energiafgift

14.851

"Kan ikke specificeres"

Afgiftstilsvar

*Grundet korrektioner direkte i afgiftstilsvaret er der

difference i sammentællingen.

Momsgab

2012

781

999

1.003

2.802

168.032*

Momsregnskabstallene bygger på samtlige momsangivelser angivet af moms-

registrerede virksomheder i 2012. Momsgabet omfattet kun virksomheder < 250

ansatte, hvilket medfører, at momsgabet på nuværende tidspunkt kun vedrører en

delmængde af det samlede momsregnskab.

En kobling mellem momsregnskabet og fejltyperne kan skabe et overblik over, hvilke

delkomponenter i momsangivelsen, der er mest risikofyldte. Dette overblik kan

bidrage med viden om, hvilke af rubrikkerne i momsangivelsen, der er mest

problematiske for virksomhederne.

Ved udførelsen af kontrolaktiviteterne kan SKAT søge at afdække årsagen hertil: er

det rubrikkens kompleksitet, momsangivelsens sammenhænge, tastefejl, svindel, etc.

der er årsagen til fejlbeløbene?

_______________________________________________________________

Side 128 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Øvrige oplysninger fra Complianceundersøgelsen

Complianceundersøgelsen bygger på en lang række oplysninger om virksomheden,

såsom:



Virksomhedens alder



Virksomhedens branche



Virksomhedens målt på antal satte



Virksomhedens fejltyper



Afregningsperioder

På baggrund af Complianceundersøgelsen, har SKAT en lang række muligheder for

at kategorisere, vurdere og konsekvensberegne på de fejl, som virksomhederne

forårsager. Dette vil give SKAT et endnu mere detaljeret risikobillede. På baggrund

heraf har SKAT mulighed for, på den kendte økonomi, målrettet at gribe ind over for

de risici, der identificeres.

Det er tillige en mulighed at opgøre compliance, ud fra hvorvidt de konstaterede fejl

vedrører et positivt eller negativt momstilsvar, og for at se om der er belæg for at

vurdere, hvorvidt det negative tilsvar er mere risikofyldt end det positive tilsvar.

Delkonklusion

Vi har konstateret, at SKAT på en hensigtsmæssig måde gennemfører konse-

kvensberegninger af de identificerede risici. SKAT er således i stand til at beregne

den samlede finansielle effekt af de konstaterede risici og fordele den finansielle

effekt på de enkelte risici. Der er således etableret et godt grundlag for den videre

risikostyring. Det skal dog bemærkes, at flere af de identificerede risici ikke kan

henføres direkte til de enkelte komponenter (indgående moms, udgående moms

med mere) i momsangivelsen.

Vi anbefaler, at SKAT beregner den finansielle konsekvens af de enkelte iden-

tificerede risici i de enkelte komponenter i momsangivelsen. Herved skabes et

grundlag for at vurdere momsfejlene i forhold til de enkelte delelementer i

momsopgørelsen. Dette vil udgøre væsentlig information i den efterfølgende

risikostyring. SKAT vil derved opnå viden om hvilke delprocesser i den samlede

momsproces, der besidder den største iboende risiko.

_______________________________________________________________

Side 129 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

10.3 Proces for planlægning (risikostyring)

Figur 10.21. Risikoprocessen

Indledning

Ovenstående figur illustrerer den risikoproces, som Skatteministeriets Koncernre-

vision har valgt at anvende ved vurderingen af SKATs risikoproces.

I dette afsnit redegør vi kort for en række væsentlige elementer i SKATs planlægning

af aktiviteter, der skal målrettes de risici og konsekvenserne heraf, der er identificeret

i fase 1 ”Risikoidentifikation” og i fase 2 ”Konsekvensberegning”.

De under fase 1 identificerede risici med efterfølgende konsekvensberegninger i fase

2 giver SKAT et godt udgangspunkt for den efterfølgende planlægning af aktiviteter,

der er rettet mod de identificerede risici. Det skal dog bemærkes, at risikoidentifikation

og konsekvensberegninger jævnfør faserne 1 og 2 kun omfatter en del af de

registrerede erhvervsvirksomheder i Danmark: Mikrovirksomheder, små virk-

somheder samt mellemstore virksomheder.

I dette afsnit vurderer vi ligeledes SKATs planlægning af handlinger rettet mod den

grundlæggende identifikation af risici samt konsekvenserne heraf.

SKAT har oplyst, at der både i segmentarbejdet og i det løbende indsatsarbejde er

fokus på mulige strukturelle tiltag, der varigt kan forbedre de rammer, som skatte-

yderne skal udføre deres skatte- og afgiftsmæssige pligter inden for – for eksempel

ændret lovgivning og forbedrede systemer. SKAT her herudover oplyst, at det er en

bred vifte af forskelligartede aktiviteter fra SKATs forretningsområder, der samlet har

bidraget til at påvirke regelefterlevelsen.

Grundlag for prioritering

Det skal indledningsvist bemærkes, at SKAT har oplyst, at den samlede

kontrolkapacitet prioriteres med udgangspunkt i de principper, der er anvist i

finanslovens § 09.21.01. Det betyder, at indsatsen prioriteres efter risiko og adfærd

med henblik på at give størst effekt. SKAT har oplyst, at definitionen af effekt, som

udgangspunkt omfatter den adfærdspåvirkning, der har fremadrettet effekt for

skattegabet.

_______________________________________________________________

Side 130 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

SKAT har oplyst, at der i den prioriteringsmodel, som tages i anvendelse fra 2017, er

opstillet nedenstående kriterier for prioriteringen af den samlede kontrolkapacitet.

SKAT har desuden oplyst, at tilsvarende prioriteringskriterier har været anvendt de

forudgående år:

Bindinger:

SKAT kan ikke fuldstændigt frit disponere kontrolkapaciteten.

Nogle opgaver og ressourcer er bundet af lovbestemmelser, finanslov, aftale-

mæssige forpligtelser og/eller besluttet af SKATs direktion.

Analyse:

Analyse af (nye) risikoområder, skattegabsmålinger, effektstudier

og afprøvning af nye indsatsmetoder/-områder. Analyseprojekter gennem-

føres for at erhverve viden og bedre forudsætninger for at kunne udføre

målrettede og effektive kontroller. I år 2016 er 12 % af ressourcerne eksem-

pelvis afsat til analyse, dette omfatter gennemførelse af Compliance-

undersøgelserne.

Effekt:



Direkte effekt:

Den direkte effekt er indsatsaktivitetens umiddelbare

virkning på skattegabet. For kontrolindsatser svarer dette til

nettoprovenueffekten.



Strukturel effekt:

Den strukturelle effekt er den flerårige strukturelle

indvirkning på skattegabet af en indsataktivitet over en afgrænset periode.

En indsatsaktivitet har strukturel skattegabseffekt, hvis aktiviteter, der er

gennemført i år også reducerer skattegabet (de) næste år.

Synlighed:

Der vil være aktiviteter, som ikke prioriteres efter opnåelse af høj

skattegabsvirkning eller andre af de ovenfor anførte årsager. Det kan være ud

fra et argument om synlighed og ønsker til den oplevede opdagelsesrisiko.

Kontrolaktivitetsplanen

SKAT udarbejder for hvert kalenderår en kontrolaktivitetsplan. Planen indeholder en

beskrivelse af, hvilke aktiviteter SKAT planlægger at gennemføre med henblik på dels

at styrke regelefterlevelsen og dels at reducere skattegabet via SKATs kontrol-

aktiviteter (i dette tilfælde momsgabet).

Kontrolaktivitetsplanen for 2016 omfatter 106 aktiviteter (2015: 122 aktiviteter), hvoraf

87 er målrettet kontrolprojekter og 19 er analyseprojekter. Heraf er 12 momskontrol-

projekter og 3 er momsanalyseprojekter. SKAT (forretningsområdet Indsats) arbejder

med udgangspunkt i tre projektformer:



Indsatsprojekter.

Driftsopgaver, der sidestilles med indsatsprojekter men dog med den forskel,

at driftsopgaver ikke har en slutdato. (løbende aktiviteter, uden slutdato).

Analyseprojekter gennemføres for at opnå viden eller afprøve hypoteser på et

givent område. Analyseprojekterne vil normalt indeholde et antal kontroller,

men kontrolproduktionen er ikke i sig selv et mål for projektet.

_______________________________________________________________

Side 131 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Indsatsprojekter og driftsopgaver omtales samlet under ét som indsatsaktiviteter.

SKAT har oplyst, at kontrolaktiviteter prioriteres efter risiko og adfærd med henblik på

at give størst effekt.Alle tre projektformer indgår i SKATs prioritering af indsatser.

Med henblik på at reducere omfanget af de ubevidste momsfejl gennemfører SKAT

en række vejledningsaktiviteter, der er rettet mod virksomhederne. Den primære

vejledningsindsats foregår i forretningsområdet Kundeservice. Derudover

samarbejder SKAT med 45 forskellige erhvervs- og brancheorganisationer samt 44

andre myndigheder (tal fra 2015). SKAT har oplyst, at samarbejdet og dialogen med

organisationerne er udbytterigt i form af vidensdeling.

Forretningsområdet Kundeservice skal i samarbejde med forretningsområdet Indsats

fremkomme med ideer og forslag til aktiviteter og/eller strukturelle responsforslag.

Disse forslag/tiltag skal imødekomme de usikkerheder, som virksomhederne oplever

i forhold til reglerne eller reducere omfanget af virksomhedernes typiske fejl.

I modsætning til kontrolaktiviteter skal strukturel respons betragtes som system-

ændringer i videste forstand, herunder vejledning af virksomhederne med videre

Strukturel respons kan omfatte ændringer af:



Lovgivningsmæssige forhold

Vejledning og kommunikation til virksomhederne (understøtter lovgivningen)

Systemændringer (skattemappen med videre)

Processuelle ændringer (eksempelvis tredjeparts data)

Organisatoriske tilpasninger

Andet.

Strukturel respons kan eksempelvis omfatte forenkling af regelsættet på et givent

område eller forbedring af hjælpetekster i de selvbetjeningsløsninger, som SKAT har

stillet til rådighed for virksomhederne.

SKATs prioritering og planlægning

SKAT har oplyst, at Complianceundersøgelserne sammen med SKATs øvrige viden

og erfaring er udgangspunkt for at udpege målgrupper for kontrolaktiviteter, der

erfaringsmæssigt medfører størst effekt på målgruppen.

SKAT oplyser endvidere, at som udgangspunkt prioriteres de kontrolaktiviteter, der

med de tildelte ressourcer estimeres at opnå størst mulig effekt på skattegabet.

Prioriteringen tager således udgangspunkt i omkostningseffektiviteten, der forsimplet

kan udtrykkes som skattegabseffekt pr. anvendt lønkrone. Inden for den enkelte

kontrolaktivitet udsøges og udvælges virksomheder til kontrol efter væsentlighed og

risiko. I henhold til SKATs vurdering er det sjældent muligt at udsøge fejltyper for en

målgruppe, som er identificeret ved Complianceundersøgelserne, direkte. Derfor er

det nødvendigt at målrette indsatsen mod de målgrupper, hvor fejl vurderes at udgøre

særlige udfordringer.

_______________________________________________________________

Side 132 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering

I forbindelse med planlægningen af aktiviteterne i kontrolaktivitetsplanen anlægger

SKAT en overordnet risikovurdering. SKAT vurderer hvilke områder og virksomheds-

typer, der må formodes at tegne sig for en stor del af momsgabet i form af begåede

momsfejl. Planlægningen af aktiviteterne er efter vores vurdering således ikke direkte

gennemført med udgangspunkt i de identificerede fejl ved den grundlæggende

risikoidentifikation og de 22 oprindelige segmenter. Fejl er slet og ret defineret som

overordnede momsfejl og er ikke anskuet i overensstemmelse med den specifikke

fejlrapportering jævnfør complianceundersøgelsen, der er rettet mod små og

mellemstore virksomheder.

Delkonklusion

SKAT har etableret processer, der tilgodeser prioritering og planlægning af

aktiviteter, der skal gennemføres med henblik på at mindske momsgabet. Vi har

konstateret, at planlægningen understøtter en gennemførelse af de aktiviteter, der

formodes at reducere momsgabet i størst muligt omfang. De planlagte aktiviteter

dokumenteres i en årlig kontrolaktivitetsplan. Gennemførelsen af kompenserende

aktiviteter planlægges således med udgangspunkt i væsentlighedsvurderinger, der

er dokumenterede i en godkendt plan.

I forbindelse med planlægningen af aktiviteterne i kontrolaktivitetsplanen anlægger

SKAT en overordnet risikovurdering. SKAT vurderer hvilke områder og

virksomhedstyper, der må formodes at tegne sig for en stor del af momsgabet i

form af begåede momsfejl. Planlægningen af aktiviteterne er efter vores vurdering

således ikke direkte gennemført med udgangspunkt i de identificerede fejl ved den

grundlæggende risikoidentifikation og de 22 oprindelige segmenter. Fejl er slet og

ret defineret som overordnede momsfejl og er ikke anskuet i overensstemmelse

med den specifikke fejlrapportering jævnfør complianceundersøgelsen, der er

rettet mod små og mellemstore virksomheder

Der er således efter vores vurdering, ikke i alle tilfælde etableret en direkte kobling

mellem den grundlæggende risikoidentifikation med dertil hørende konsekvens-

beregninger og det planlagte indsatsarbejde.

_______________________________________________________________

Side 133 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

10.4 Proces for kontrolaktiviteter (eksekvering/udførelse)

Figur 10.22. Risikoprocessen

Ovenstående figurer illustrerer den risikoproces, som Skatteministeriets Koncern-

revision har valgt at anvende ved vurderingen af SKATs risikoproces.

I nærværende afsnit redegør vi for en række væsentlige elementer i SKATs

gennemførelse af aktiviteter, der skal målrettes de risici og konsekvenserne heraf, der

er identificeret i fase 1. Risikoidentifikation og i fase 2. Konsekvensberegning.

De under fase 1. identificerede risici med efterfølgende konsekvensberegninger i fase

2. giver SKAT et godt udgangspunkt for den efterfølgende planlægning af aktiviteter

rettet mod de identificerede risici. Det skal dog bemærkes, at risikoidentifikation og

konsekvensberegninger jævnfør faserne 1. og 2. kun omfatter en del af de

registrerede erhvervsvirksomheder i Danmark: Mikrovirksomheder, små virksom-

heder samt mellemstore virksomheder.

I nærværende afsnit vurderer vi SKATs gennemførelse af kontrolaktiviteter rettet mod

SKATs planlægning af handlinger rettet mod den grundlæggende identifikation af

risici samt konsekvenserne/momsgabet heraf. For at reducere omfanget af

momsgabet er SKAT (forretningsområdet Indsats) organiseret i kontrolaktiviteter.

Dette omfatter enten tidsmæssigt afgrænsede projekter eller permanente drifts-

opgaver.

SKAT har organiseret kontrolprojekterne i forebyggende og efterfølgende

kontrolaktiviteter. SKAT har etableret 4 forebyggende momskontrolaktiviteter, som

udføres før det negative tilsvar udbetales, samt 6 efterfølgende momskontrol-

aktiviteter der udføres efter det negative momstilsvar er udbetalt/modregnet.

De forebyggende kontrolaktiviteter skal reducere risikoen for fejludbetalinger. Efter

udbetalingerne er gennemført, udfører SKAT 6 efterfølgende kontrolaktiviteter der

ligeledes er målrettet moms. Af disse efterfølgende aktiviteter er 4 kontrolaktiviteter

rettet mod svig.

_______________________________________________________________

Side 134 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Dette afsnit omhandler de direkte momskontrolaktiviteter, som SKAT (forretnings-

området Indsats) udfører for at reducere omfanget af momsgabet. Afsnittet er opdelt

som nedenstående figur illustrerer. Derudover er der i afsnit 2 en kort beskrivelse og

vurdering af SKATs indirekte kontrolaktiviteter.

Figur 10.23. SKATs kontrolaktiviteter

Definition af kontroller

SKAT har defineret, at der udføres en ”kontrol”, når der foretages en gennemgang

af:

• En enkelt juridisk enhed (CVR-nr./CPR-nr.), hvilket kan være både en borger

og en virksomhed

•En skatte- eller afgiftsart

•Et indkomstår

Hvis kontrollen eksempelvis omfatter flere skatte- og afgiftsarter eller flere år,

registreres dette som flere kontroller. Hvis eksempelvis én virksomhed bliver

kontrolleret for både moms og skat for to år, resulterer det i 1 x 2 x 2 = 4 kontroller.

Derudover indebærer en kontrol at SKAT indkalder materiale fra virksomheden eller

foretager et udgående kontrolbesøg. Såfremt SKAT ”kun” har været i telefonisk

kontakt med virksomheden uden at anmode om materiale, indgår denne kontakt

ikke i kontrolstatistikken. Ligeledes indgår visitering og breve fra SKAT ikke i

kontrolstatistikken.

_______________________________________________________________

Side 135 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Forebyggende aktiviteter vedrørende negative angivelser

Figur 10.24. SKATs forebyggende aktiviteter vedrørende negative angivelser

SKATs forebyggende aktiviteter

Udbetalingskontrol

Organiseret svig

med negativ moms

Forebyggende kontroller

Direkte & indirekte

momskontroller

Kontroller målrettet svig

Tax governance

Kontroller målrettet

punktafgifter

Udbetalingskontrol i udenlandske

virksomheder uden herboende

repræsentant

Udbetalingskontrol

punktafgifter

For at reducere omfanget af momsgabet har SKAT (forretningsområdet Indsats)

organiseret kontrollerne i forebyggende og opdagende kontroller. De forebyggende

kontroller udføres, før det negative tilsvar udbetales, mens de efterfølgende kontroller

foretages efter registreringen af momsangivelserne.

Definition af visitering i forbindelse med udbetalingskontrol

En visitering er defineret ved, at en sagsbehandler vurderer, om der er

uregelmæssigheder ved den seneste momsangivelse. Sagsbehandlerne

sammenligner den seneste momsangivelse med tidligere perioders/års

momsangivelser. I forbindelse hermed vurderer sagsbehandleren om der er

potentielle faresignaler forbundet med virksomheden eksempelvis branche eller

restanceforhold.

Ud fra den samlede gennemgang vurderer sagsbehandleren, om momsangivelsen

skal udtages til kontrol. Visiteringen kan foretages uden virksomheden er bekendt

med det og omfanget af visitering/breve/telefonkontakt registreres af

sagsbehandleren.

Projekt ”Udbetalingskontrol”

Formålet med projektet ”Udbetalingskontrol” er at sikre, at negative momsangivelser

udbetales på et korrekt grundlag. Udbetalingskontrollen er en forebyggende kontrol,

der udføres før udbetalingen af det negative momstilsvar.

I projektet behandles ca. 300.000 negative angivelser årligt med en samlet sum på

226 mia. kr. i 2015.

_______________________________________________________________

Side 136 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Udbetalingskontrolprocessen afvikles i følgende faser:



Fase 1: Visitering i forhold til udbetalingslisten omfatter alle negative

angivelser over en fastsat beløbsgrænse. Denne visitering resulterer i

frigivelse eller overførsel til en kontrolliste, som således omfatter angivelser,

som skal undersøges nærmere.

Fase 2: Undersøgelse og vurdering af angivelser på kontrollisten.



Alle anmodninger på udbetalingslisten bliver vurderet af sagsbehandleren, der tager

stilling til, om anmodningen skal undersøges nærmere (overføres til kontrollisten) eller

frigives til udbetaling.

På udbetalingslisten vil der være angivelser, som er markeret for at fremhæve, at de

er omfattet af interne fastlagte risikokriterier.

For hver enkelt udbetalingsanmodning på udbetalingslisten gennemføres en indivi-

duel vurdering af den konkrete udbetalingsanmodning ved hjælp af et skærmbillede

(kontrolnotat) med disse risikokriterier:



Tidligere kontakt til virksomheden

Virksomhedens angivelsesmønstre i 8 tidligere perioder. Hermed kan mønstre

og afvigelser vurderes

Supplerende oplysninger fra den databaserede scoringsmodel. Modellen

gennemgås nærmere i nedenstående afsnit

Hvilket risikoniveau virksomheden placeres på

Virksomhedens bemærkning til den negative angivelse

I flere tilfælde (ca. 1.800 i 2015) kontaktes virksomhederne telefonisk for at spørge

ind til det negative tilsvar. (Hvis ikke der indkaldes materiale fra virksomheden, anses

det ikke for en kontrol ifølge SKAT.)

På baggrund af dette kontrolnotat gennemgår sagsbehandleren hver enkelt

udbetalingsanmodning større end en fastsat beløbsgrænse med hertil hørende

bemærkninger, som noteres. Det vurderes, om den enkelte angivelse skal overføres

til enten kontrol (sidstnævnte sættes på en kontrolliste) eller til udbetaling. SKAT har

oplyst, at der udtages 10 - 15 % angivelser til kontrollisten.

Vurderingen udføres som en kombination af en manuel vurdering (ud fra sagsbehand-

lerens viden og erfaring), og en systembaseret vurdering vha. Scoringsmodellen.

Scoringsmodellen genererer for hver momsangivelse et kontrolnotat, som ud over et

scoringstal, der indikere hvor risikofyldt angivelsen vurderes at være, indeholder

oplysninger om blandt andet:



Branche

Virksomhedsnavn og adresse

De seneste 8 momsangivelser inklusive den aktuelle negative angivelse

_______________________________________________________________

Side 137 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016



Oplysninger om, hvorvidt virksomheden mangler, at indsende tidligere

momsangivelser (og derfor er foreløbigt fastsat med et positivt momstilsvar)

Oplysninger om, hvorvidt der inden for de seneste to år har været foretaget

udbetalingskontrol

Oplysning om, hvorvidt virksomheden er nyregistreret

Oplysning om evt. manglende frivillig registrering for udlejning af fast ejendom

efter momslovens § 51, stk. 1

Oplysning om, hvorvidt der er tale om et holdingselskab, et IVS eller et SMBA

Oplysning om evt. differencer i eksportomsætning angivet på moms-

angivelsens rubrik C og SKATs eksportsystem

Advisering om evt. ekstraordinært store udsving i momstilsvaret på den

aktuelle negative momsangivelse i forhold til tidligere angivelser. I tillæg hertil

fremgår virksomhedens værditilvækst, det vil sige forholdet mellem køb og

salg. Værditilvæksten giver en idé om virksomhedens økonomiske situation,

for eksempel om der genereres så stort et overskud, at der kan betales

lønninger med videre. En længerevarende negativ værditilvækst kan derfor

indikere, at der er fejl i momsangivelsen.

SKAT betragter Scoringsmodellen som et støtteværktøj. Det er op til sagsbehand-

leren at afgøre, hvilke anmodninger der skal udtages til kontrol. Modellen udtager p.t.

en række observationer, hvor sagsbehandleren ikke altid kan identificere årsagen til,

at de er udsøgt. SKAT har oplyst, at der arbejdes på en ny version af udsøgnings-

modellen, hvor det bl.a. vil blive mere klart, hvorfor modellen har udsøgt angivelserne.

Fase 2: Undersøgelse og vurdering af angivelser på af kontrollisten.

Sagsbehandlerne har under fase 1 vurderet, hvilke angivelser, der skal undersøges

nærmere (kontrollisten). Disse angivelser vurderes herefter af en ny sagsbehandler.

Den nye sagsbehandler visiterer, prioriterer og undersøger angivelserne fra

kontrollisten og udvælger angivelser til egentlig kontrol. Angivelser, der endnu ikke er

udtaget til egentlig kontrol eller endnu ikke er frigivet, forbliver på kontrollisten. Disse

angivelser frigives, hvis yderligere gennemgang ikke – af hensyn til udbetalingsfristen

- kan nå at finde sted.

Skatteministeriets Koncernrevision kan således konstatere, at den gennemførte

risikovurdering ikke efterleves, såfremt angivelser, som af en sagsbehandler er anset

som risikofyldte, uden yderligere kontrol frigives af tidsmæssige grunde. SKAT har

oplyst, at alle væsentlige udsøgninger kontrolleres.

Det er kun ca. 2 % af de samlede negative momsangivelser, der udtages til egentlig

kontrol, se tabel 10.27 længere fremme.

En fastsat beløbsgrænse

Ud fra en væsentlighedsvurdering har SKAT valgt ikke at gennemføre kontrol af

negative angivelser på under en fastsat beløbsgrænse. SKAT har oplyst, at antallet

af negative momsangivelser over og under den fastsatte beløbsgrænse er ca. det

_______________________________________________________________

Side 138 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

samme, men at andelen under den fastsatte beløbsgrænse kun udgør ca. 0,2 % af

det samlede udbetalte beløb.

Den fastsatte beløbsgrænse blev juni 2010 forøget. Baggrunden herfor var en ændret

indsatsstrategi, hvor fokus ændredes til mere kontrol af ”modspillervirksomheder”

efter væsentlighed og risiko. SKAT har i 2010 via projektet ”Udbetalingskontrol”

udtaget en stikprøve omfattende 100 momsangivelser med tilsvar i et mindre

beløbsinterval. Resultatet var, at der blev fundet fejl i ca. 20 % af angivelserne, og at

det samlede regulerede beløb efter SKATs vurdering var ubetydeligt – opgjort til ca.

72.000 kr.

Skatteministeriets Koncernrevision har forespurgt SKAT, om der er kendskab til

virksomheder, som har udnyttet grænsen op til den fastsatte beløbsgrænse til at

foretage svig. SKAT har svaret benægtende herpå.

SKAT frigiver som udgangspunkt negative angivelser under den fastsatte

beløbsgrænse uden vurdering. Men der bliver i løbet af 2016 foretaget stikprøvevis

kontrol af 250 negative angivelser under beløbsgrænse for at vurdere væsentlighed

og risici i denne gruppe. Supplerende bliver der i løbet af 2016 foretaget en

stikprøvevis kontrol på 250 tilfældigt udvalgte angivelser i et lidt højere beløbsinterval

med henblik på at få et opdateret risikobillede af fejlprocenten for angivelser i dette

interval.

Skatteministeriets Koncernrevision har på det foreliggende grundlag ingen

bemærkninger til den væsentlighedsvurdering, der ligger til grund for den førnævnte

fastsatte beløbsgrænse.

Interne kontroller

Der foretages ikke nogen kontrol af de handlinger, som sagsbehandleren udfører ved

visitationen og udtagningen til kontrollisten. Sagsbehandleren foretager dermed en

række handlinger i form af vurderinger, som ikke efterprøves af en leder eller kollega.

Der ses endvidere ikke at være indført en særlig proces for anmodninger på

væsentlige beløb. Eksempelvis at der ved anmodninger om udbetaling af beløb over

en fastsat grænse skal indkaldes underliggende dokumentation. SKAT har oplyst, at

der vil blive etableret en proces for markering af negative angivelser over 10 mio. kr.

Fejludbetaling af 53 mio. kr. i negativ moms

Skatteministeriets Koncernrevision har bedt SKAT om en redegørelse vedrørende en

sag, der er omtalt i dagspressen den 22. maj 2016 omhandlende en fejludbetaling af

53 mio. kr.

Ifølge SKAT havde virksomheden været afmeldt fra momsregistrering siden 3. kvartal

2011. Herefter havde virksomheden den 9. april 2016 i løbet af 7 min. indberettet 6

forskellige negative angivelser i TastSelv Erhverv vedrørende perioden 1. januar - 31.

marts 2016. Den sidste angivelse udviste et negativt tilsvar på godt 53 mio. kr.

Modspillervirksomhed er virksomheder der ikke har intention om at følge reglerne.

_______________________________________________________________

Side 139 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Ifølge SKAT blev angivelsen visiteret af en sagsbehandler efter de gældende

processer på området og godkendt den 12. april 2016.

SKAT har indhentet en udtalelse fra den pågældende sagsbehandler, som har

beklaget, at angivelsen ikke blev overført til kontrollisten, hvilket skyldtes en

mangelfuld visitering / vurdering den pågældende dag. Sagsbehandleren har

endvidere oplyst, at virksomheden var registreret med branchekode ”Fremstilling af

metalkonstruktioner og dele heraf” og at denne branchetype ofte har store negative

tilsvar i opstartsperioder.

SKAT har over for Skatteministeriets Koncernrevision tilkendegivet, at den negative

angivelse burde have været udtaget til nærmere kontrol, idet angivelsen var helt

atypisk i forhold til virksomhedens angivelsesmønster.

Skatteministeriets Koncernrevision finder, at sagen underbygger Skatteministeriets

Koncernrevisions vurdering af SKATs udbetalingskontrol. Der er efter Skatte-

ministeriets Koncernrevisions vurdering risiko for fejl, når processen for udbetaling af

negative angivelser i overvejende grad er baseret på visitation, uden at denne

summariske gennemgang underkastes en efterprøvelse fra eksempelvis en leder

eller kollega.

Eksportmomsordningen

For at minimere risikoen for fejludbetalinger ved eksportmomsordningen udarbejder

SKAT hvert kvartal en sammenligningstabel, hvor momsangivelserne i henholdsvis

eksportdelen og hoveddelen sammenlignes. Gennem denne overvågning

kontrolleres det, om eksportdelens negative momstilsvar kan rummes i hoveddelens

salgsmoms.

Skatteministeriets Koncernrevision vurderer denne kontrol som en overordnet, men

ikke særlig præcis kontrol.

Overvågning af de største negative angivelser

De tilbagebetalinger på ca. 160 mia. kr., som Danmarks eksportvirksomheder årligt

modtager, svarer til ca. 70 % af den samlede sum på 226 mia. kr.

Ifølge SKAT vil de virksomheder, der som følge af negativt tilsvar modtager de 50

største udbetalinger, blive overvåget i 2016. Overvågningen skal bl.a. sikre, at SKAT

får klarhed over pludselige udsving i angivelserne fra disse virksomheder med

mulighed for at reagere så tidligt som muligt.

Et tilsvarende koncept anvendes i projektet ”Udbetalingskontrol i udenlandske

virksomheder uden en herboende repræsentant”.

Kontrolintensitet

Nedenstående tabel viser antallet af udbetalingsanmodninger vedrørende moms og

antallet af virksomheder med negative momsangivelser for årene 2009-2015:

_______________________________________________________________

Side 140 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 10.25. Antal negative momsangivelser

År

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: SKAT

Antal virksomheder

Antal negative

med minimum én

momsangivelser

udbetalingsanmodning

Mangler

193.265

192.074

188.132

187.700

177.223

176.186

386.440

370.317

363.268

359.627

364.712

323.522

317.643

Gns. antal

angivelser pr.

virksomhed

1,92

1,89

1,91

1,94

1,83

1,80

Af tabel 10.25 fremgår, at antallet af virksomheder, der har fremsendt minimum én

udbetalingsanmodning fra 2010 til 2015 er reduceret med ca. 9 %. Antallet af negative

momsangivelser er reduceret med ca. 14 % i samme periode. Det skal bemærkes, at

der i 2014 blev gennemført ændringer af reglerne om, hvornår virksomheder skal

indsende momsangivelser, således at eksempelvis flere virksomheder blev

kvartalsafregnende i stedet for månedsafregnende.

Dette kan i tabel 10.25 ses ved, at det gennemsnitlige antal angivelser fra 2013 –

2014 er reduceret fra 1,94 angivelser til 1,83 anmeldelser pr. virksomhed.

Nedenstående tabel 10.26 viser sammenhængen mellem det årlige antal negative

momsangivelser og det årlige antal udbetalingskontroller:

Tabel 10.26. Kontrolintensitet

Selvangivelses-

periode

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: SKAT

Årligt antal

negative moms-

angivelse

370.317

363.268

359.627

364.712

323.522

317.643

Årligt antal

udbetalings-

kontroller

5.873

5.491

6.486

6.420

6.393

5.727

Den årlige

direkte kontrol-

intensitet i %

1,6

1,5

1,8

2,0

1,8

Af tabellen fremgår det, at kontroltrykket har været forholdsvist stabilt og svagt

stigende i forhold til antallet af negative momsangivelser mellem 2010 – 2015.

SKAT har i januar 2014 fastsat nye forretningsregler for registrering af kontrolproduk-

tionen. En kontrol er defineret som en kontrol af én enkelt juridisk enhed for ét enkelt

_______________________________________________________________

Side 141 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

år og for én enkelt skatte- eller afgiftsart. Optællingen af kontrolproduktionen for

tidligere år afviger fra disse principper.

De efterfølgende kontrolprojekter gennemfører også kontroller af momsangivelser.

SKAT kontrollerer årligt ca. 60.000 momsangivelser. De 60.000 momsangivelser kan

dog ikke direkte afstemmes med registreringen af kontroller (it-systemet Dipsy), idet

de er opgjort som enkeltangivelser. Af disse er ca. 20 % negative angivelser og der

blev i 2015 gennemført kontrol af ca. 14.000 negative angivelser, som ifølge SKAT

dog kan variere fra 10.000 til 15.000 kontroller på årsbasis. SKATs samlede årlige

antal kontroller af negative momstilsvar for 2015 udgør dermed knap 20.000

kontroller.

Nedenstående tabel 10.27 viser sammenhængen mellem det årligt antal kontroller

som projektet ”Udbetalingskontrol” udfører og antal med fejl / fejlprocent:

Tabel 10.27. Fejlprocent:

Produktionsår

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: SKAT

Antal

udbetalings-

kontroller

5.085

5.873

5.461

6.454

6.413

6.393

5.727

Antal med fejl /

fejlprocent

2.352 / 46,25

2.909 / 49,53

2.822 / 51,68

3.131 / 48,51

2.974 / 46,30

3.098 / 48,46

3.128 / 54,62

Fejlprocenten viser, i hvor stort et omfang kontrollerne resulterer i en regulering.

Nedenstående tabel 10.30 illustrerer resultatet af reguleringer i projekt ”Udbe-

talingskontrol”:

Tabel 10.28 Reguleringer

År

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: SKAT

Antal kontroller

5.085

5.873

5.491

6.486

6.420

6.393

5.727

Samlet regulering

1.886.039.097

1.343.713.819

2.513.239.374

1.797.860.767

1.475.338.663

1.658.703.521

1.850.710.291

Regulering pr.

Control

370.902

228.795

457.702

277.191

229.804

259.456

323.155

På baggrund af disse kontroller er der i perioden 2009 – 2015 foretaget reguleringer

af de modtagne momsangivelser pr. år på 1,5 – 2,5 mia. kr. Den gennemsnitslige

regulering pr. år kan opgøres til 230.000 – 460.000 kr. Det skal dog bemærkes, at

enkelte kontroller/reguleringer kan andrage atypisk store beløb. Det er derfor

_______________________________________________________________

Side 142 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

forbundet med stor usikkerhed at vurdere effekten af udbetalingskontrollen på

baggrund af de gennemsnitslige årlige reguleringer.

Projekt ”Organiseret svig med negativ moms”

Projektets formål er at identificere og stoppe momsregistrerede virksomheder og

personer, der forsøger at få udbetalt negativt momstilsvar på svigagtigt grundlag.

Projektet modtager sager fra udbetalingskontrollen, såfremt det vurderes, at

potentialet for regulering er større end 100.000 kr. samlet for et år, og hvor der er

konkret mistanke eller formodning om svig. Supplerende foretager projektet egne

udsøgninger, som er fastsat ud fra diverse risikoparametre.

I projektet er der særlig fokus på nystartede virksomheder, som i sig selv anses for at

være en risikoparameter. Projektet har ingen nedre grænse, hvorfor virksomheder

uanset beløbsmæssig tilsvar indgår i projektets udsøgninger. Dette sammenholdt

med atypiske forhold, såsom runde tal, eller hvor de tre sidste cifre i ind- og udgående

moms er ens.

Resultater:

Projektet har opnået følgende resultater ultimo 2014 og ultimo 2015:

Tabel 10.29. Afgørelser

31/12 2014

Årsværk inkl. Særlig Kontrol-afd.

Antal kontrollerede negative angivelser

Antal afsluttede kontroller

Antal sager med træf

Træfprocent

Antal sager sendt til ansvar

Antal sager sendt til Særlig Kontrol-afd.

Afmeldelse/konkurs

Antal 0-stillede negative angivelser

Reguleringer i alt

Ikke udbetalt negativ moms

427

213*

176

82,60 %

188

109.981.171 kr.

30.141.197 kr.

31/12 2015

292

246

192

78,90 %

55.574.430 kr.

25.292.359 kr.

Kilde: SKAT.

*Heraf

er 67 sager afsluttet i Særlig Kontrol-afdelingen.

Af tabellen fremgår, at reguleringerne beløbsmæssigt falder fra 109.981.171 kr. i 2014

til 55.574.430 kr. i 2015, et fald på 49,5 %.

Af tabellen fremgår dernæst, at antal kontrollerede negative angivelser i projektet

falder fra 427 kontroller i 2014 til 292 kontroller i 2015, et fald på 31,6 %.

Tabellen viser, der er sket et markant fald i både antallet af kontrollerede angivelser

og i reguleringer fra 2014 til 2015.

_______________________________________________________________

Side 143 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Det er påfaldende, at der af de udtagne sager på kontrollisten fra projektet

Udbetalingskontrol kun udtages et meget begrænset antal til egentlig kontrol. Der er

dermed en stor pulje af kontrolsager, der kunne visiteres til blandt andet dette projekt.

Dette skal sammenholdes med, at processen i udbetalingskontrollen – som ovenfor

beskrevet – kan medføre, at angivelser, som af en medarbejder er anset som

risikofyldte, uden yderligere undersøgelse frigives af tidsmæssige grunde.

Projekt ”Udbetalingskontrol i udenlandske virksomheder uden herboende repræsentant”

Projektet indgår sammen med bl.a. udbetalingskontrollen som en del af de

forebyggende aktiviteter.

Der ses ikke umiddelbart at være nogen sammenhæng mellem SKATs

risikoidentifikation og dette projekts iværksættelse. Projektet henviser til momsgabet

der igen henviser til kontrolaktivitetsplanen, hvor momsgabet opgøres til 2,7 mia. kr.

SKAT oplyser i projektet, at det er vanskeligt at beregne skattegabet udelukkende for

projektets målgruppe. Men årene 2011-2015, omfatter ret store reguleringer.

Det fremgår ikke af projektbeskrivelsen eller i SKATs interne instrukser, hvordan risici

er defineret eller hvordan risici identificeres i dette projekt. Det oplyses under

projektets formål, at kontrollen gennemføres i virksomheder med negative

momsangivelser for at sikre, at der ikke sker uretmæssige udbetalinger.

Tabel 10.30. Fejlprocent - reguleringer

År

Antal

gennemførte

kontroller

Træfprocent

Regulering

Regulering pr.

kontrol

310.230

1.744.497

4.360.901

914.764

1.009.556

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: SKAT

35,0

59,0

63,5

49,0

70,0

25.128.656

151.771.198

340.150.296

46.652.956

80.764.472

Af tabel 10.30 fremgår, at træfprocenten er inkonsistent og starter i 2011 på 35 % og

ligge derefter mellem 50 % - 70 %. Dette kan være udtryk for en bedre udsøgning af

relevante kontroller.

Af tabel 10.30 fremgår, at antallet af kontroller årligt udgør ca. 80. I januar 2013 var

1.969 udenlandske virksomheder uden herboende repræsentant i Danmark. I

december 2013 var antallet steget til 2.137 og pr. 1. januar 2016 var der 3.365

udenlandske virksomheder uden herboende repræsentant, hvoraf absolut

størstedelen er virksomheder fra EU-lande. Der har således været en vækst i antallet

af projektrelevante virksomheder fra 2013 til 2016 på 70,1 %, mens antallet af

kontroller i samme periode har været uændret. Antallet af kontroller modsvarer

således ikke udviklingen i antallet af virksomheder, som projektets er rettet mod.

_______________________________________________________________

Side 144 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Projekt ”Udbetalingskontrol punktafgifter”

Projektet omhandler udbetalingskontrol af punktafgifter. Projektet er rettet mod

virksomheder, der på svigagtigt/fejlagtigt grundlag forsøger at få udbetalt negativ

moms/uretmæssig udbetaling af punktafgifter.

Projektet

omhandler

udbetalinger

til

virksomheder,

der

via

deres

punktafgiftsregistrering indsender en negativ angivelse eller anmodning om

godtgørelse af energiafgifter, der godtgøres via momsangivelsen.

Processen i projektet omfatter en gennemgang af dagens negative angivelser, som

efter en faglig, afgiftsmæssig vurdering anvises til kontrol eller til udbetaling.

Processens udgangspunkt er en elektronisk (automatisk) udvælgelse blandt negative

angivelser, efterfulgt af en manuel vurdering af de udsøgte angivelser.

En del af de vurderede angivelser bliver udvalgt til kontrol, inden de godkendes til

udbetaling. For positive momsangivelser foretages den samme udvælgelse.

Projektet omfatter sager, hvor tilbagebetalingen/godtgørelsen overstiger en fastsat

beløbsgrænse.

De angivelser, som anses som de mest risikofyldte angivelser – og som derfor

udtages, er:



Punktafgifter fra moms-angivelser (olie-, el-, gas-, kul-, co2- og vandafgift)

Punktafgifter fra punktafgiftsangivelser og godtgørelser vedrørende

energiafgifter og relaterede miljøafgifter

Punktafgifter fra punktafgiftsangivelser og godtgørelser vedrørende alle andre

afgifter end energiafgifter og relaterede miljøafgifter

Det fremgår ikke af projektbeskrivelsen eller af SKATs interne instrukser, hvordan

risici defineres og identificeres. I henhold til ovenstående beskrivelse af risici, oplyser

SKAT, at disse angivelser anses for de mest risikofyldte, men dette kan ikke

umiddelbart udledes af projektbeskrivelsen.

Det vurderes, at der ikke umiddelbart er en sammenhæng mellem SKATs

risikoidentifikation og de fejl og risici, som projektet afdækker. Det oplyses kun, hvilke

angivelser, der udtages til kontrol, herunder de beløbsmæssige kriterier.

Projektet har de seneste to år realiseret følgende:

Tabel 10.31. Kontroller - årsværk

Kon-

troller

2014

829

2015

1254

Kilde: SKAT

Træf

I alt

Pr. træf

Anvendte

årsværk

11,56

12,24

Budget-

terede

årsværk

11,72

11,38

For

meget

leveret

-0,16

0,86

Kontroller

pr.

ressourcer

71,71

102

463

651

58.042.797

78.059.148

125.362

119.907

_______________________________________________________________

Side 145 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Af tabellen fremgår, at reguleringerne beløbsmæssigt stiger fra 58.042.797 kr. i 2014

til 78.059.148 kr. i 2015, en stigning på 34,5 %.

Af de samlede reguleringer i 2015 på 78.059.148 kr., vedrører afgifter fra

momsangivelser de 23.399.131 kr. (opgjort til 30 %). Dette svare til at der er

gennemført 424 momskontroller, hvoraf 359 kontroller har givet anledning til en

regulering, svarende til en træfprocent på 85.

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering af de forebyggende kontroller

At SKAT anvender forbyggende kontroller øger efter Skatteministeriets

Koncernrevisions vurdering, sandsynligheden for, at der ikke gennemføres ube-

rettigede udbetalinger.

Skatteministeriets Koncernrevision kan ikke se en direkte sammenhæng mellem

risikoidentifikationen fra afsnit 10.1 samt konsekvensberegningen afsnit 10.2 og

processen for kontrolaktiviteterne (eksekvering/udførelse).

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering af projektet ”Udbetalingskon-

trol”

Udbetalingskontrollen er opdelt i 2 faser:



Fase 1: Visitation, hvor risikofyldte negativt angivelser over en fastsat

beløbsgrænse visiteres og overføres til en kontrolliste.



Fase 2: Kontrol, hvor negative anmodninger på kontrollisten gennemgås.

Skatteministeriets Koncernrevision bemærker, at der ikke i SKATs proces i fase 1,

indgår en efterprøvning af leder eller anden medarbejder. 85-90 % af de negative

angivelser frigives således på baggrund af én medarbejders vurdering (fase 1).

Eventuelle fejl begået i fase 1, vil således ikke blive identificeret og korrigeret i

udbetalingskontrollen.

Det er hensigten i fase 1, at der udtages flere sager til kontrollisten (bruttoliste) end

det er realistisk at gennemføre.

Ud af den samlede mængde af negative anmodninger, overføres (fase 1) 10-15 % til

kontrollisten. Disse angivelser er af en sagsbehandler vurderet som risikofyldte. Af

tidsmæssige årsager, er det dog ikke alle anmodninger på kontrollisten, som SKAT

gennemfører yderligere kontrol af (fase 2). SKAT kan dog ikke redegøre for omfanget

heraf. Jævnfør SKATs registreringer, gennemføres der i projektet ”Udbetalings-

kontrol”, en egentlig kontrol af ca. 2 % af det samlede antal negative anmodninger.

Herudover gennemfører SKAT også en række øvrige kontrolhandlinger via

udbetalingskontrollen, ekspempelvis telefonisk kontakt mv. Disse fremgår dog ikke af

SKATs registreringer af kontrol.

Det er efter vores vurdering uhensigtsmæssigt, at SKATs proces for udsøgning af

negative anmodninger identificerer væsentlige og risikofyldte negative anmodninger,

og at ikke alle udsøgninger kontrolleres. SKAT har oplyst, at alle væsentlige

udsøgninger kontrolleres. Risikofyldte negative anmodninger, der ikke kontrolleres via

_______________________________________________________________

Side 146 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

udbetalingskontrollen, har dog en sandsynlighed for at blive kontrolleret via nogle af

SKATs øvrige kontroller.

Det er vores samlede vurdering af udbetalingskontrollen, at der er en risiko for, at

risikofyldte negative momsanmodninger frigives uden kontrol. Det skal bemærkes, at

der

etableret

funktionsadskillelse

udbetalingskontrollen.

Denne

funktionsadskillelse er dog ikke rettet mod en uafhængig faglig vurdering af

udbetalingsgrundlaget, men alene rettet mod en uafhængig godkendelse af

udbetalingsgrundlaget.

Efter Skatteministeriets Koncernrevisions opfattelse vil det endvidere være

hensigtsmæssigt at indføre procedurer i forbindelse med anmodninger på væsentlige

beløb. Således ses der ikke at være etableret procedurer, hvor virksomheden – i

forbindelse med anmodninger om udbetaling af negativt tilsvar over en fastsat

beløbsgrænse - skal anmodes om at indsende dokumentation.

For så vidt angår risikostyringen, konstaterer Skatteministeriets Koncernrevision, at

der ikke foreligger en risikoanalyse, herunder en valid risikoidentifikation, på

udbetalingsområdet. De opstillede kriterier for risikovurderingen hviler ikke på en

analyse af kvalificerede data.

Dog skal Skatteministeriets Koncernrevision bemærke, at de risikokriterier, som

udbetalingskontrollen baseres på, efter Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering

er relevante, idet de så vidt ses udspringer af erfaringer fra kontrolarbejdet.

Opdagende kontroller-

Indsatser rettet mod identificerede fejl

SKAT gennemfører i 2016, 106 indsatsaktiviteter, hvoraf de 14 er momsprojekter og

92 er projekter, hvor moms indgår indirekte.

Tabel 10.32. SKATs direkte og indirekte momskontroller

Indirekte momsaktiviteter kan omfatte bindinger som samfundsorienterede projekter

som menneskehandel og bandekriminalitet. Eller mere virksomhedsorienterede

områder som eksempelvis aktionærer, afgifter, specifikke brancher eller

virksomhedsstørrelser og konstruktioner.

SKAT har defineret en række direkte indsatsaktiviteter rettet mod det grundlæggende

moms-risikobillede og derved rettet mod momsgabet.

_______________________________________________________________

Side 147 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

De direkte momskontroller omfatter følgende:

Vejledningsprojekt



Styrket samarbejde med store koncerner (Tax Governance)

Forebyggende kontroller



Udbetalingskontrol

Organiseret svig med negativ moms

Udbetalingskontrol i udenlandske virksomheder uden herboende repræsen-

tant

Udbetalingskontrol punktafgifter

Direkte momskontroller



Tilbagebetaling af energiafgift



Moms i mellemstore og store virksomheder (specifikke områder)



Moms-verifikationsanmodninger fra udlandet

Svigskontroller



Fiktive virksomheder



Kædesvig



Momskarruselsvig. Organiseret EU-købssvig

Skatteministeriets Koncernrevision har vurderet indholdet i projekterne og må konsta-

tere, at projekterne generelt ikke er rettet mod de fejl og mangler, der er konstateret

ved den indledende risikoidentifikation med tilhørende konsekvensberegning (se

afsnit 10.1. og afsnit 10.2).

Svigsbekæmpelsesindsatsen

SKATs organisering af svigsbekæmpelsen

SKAT har valgt at samle indsatsen mod momssvindel i afdelingerne ”Særlig Kontrol”

og i de nyligt oprettede enheder ”Antisvindelenheden” og ”Monitoreringsenheden”.

Den primære håndtering af momssvigssager er placeret i afdelingen ”Særlig Kontrol”,

som er en del af SKATs forretningsområde Indsats.

Denne afdeling sagsbehandler komplekse kontrolsager med fokus på strafbare eller

formodet strafbare overtrædelse, hvori der indgår specielle forretningsmodeller eller

sager, som involverer en større kreds af skattesubjekter, komplekse juridiske

ejerforhold eller hvor der indgår specielle grænseoverskridende aktiviteter.

I forbindelse med handlingsplanen ”SKAT ud af krisen”, som Skatteminister Karsten

Lauritzen præsenterede den 25. september 2015, og som skulle adressere både

SKATs aktuelle problemer og samtidig tegne linjerne op for fremtidens skattevæsen,

blev enhederne ”Antisvindelenheden” og ”Monitoreringsenheden” etableret med det

formål at standse svindel og kriminalitet, som indebærer angreb på skattebasen.

Antisvindelenheden er forankret i SKAT (forretningsområdet Indsats), og skal til brug

for arbejdet i hele SKAT analysere og dokumentere internationale og nationale trends

_______________________________________________________________

Side 148 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

og risici vedrørende skatte- og afgiftsunddragelse, herunder ved overvågning af nettet

og ved samarbejde med relevante myndigheder og organisationer i ind- og udland.

SKAT har over for Skatteministeriets Koncernrevision oplyst, at enheden senest

ultimo 2016 forventes at være i stand til at levere resultater af de første analyser.

Monitoreringsenheden er placeret i SKAT (forretningsområdet Økonomi) og skal

overvåge alle typer af udbetalinger fra alle dele af SKAT på baggrund af analyser af

udbetalingsgrundlaget.

Kontrolprojekter rettet mod svig

Skatteministeriets Koncernrevision har til belysning af denne kontrolindsats gennem-

gået SKATs direkte momsprojekter målrettet svig:



”Momskarruselsvig, organiseret EU-købssvig”

”Kædesvig”

”Bekæmpelse af fiktive virksomheder”

Tabel 10.33. SKATs svigprojekter

”Momskarruselsvig, organiseret EU-købssvig”

Momskarruseller

Ved momskarruseller forstås, at flere formelt momsregistrerede virksomheder i en

transaktionskæde udfører en kæde af grænseoverskridende og indenlandske

transaktioner med varer. Momskarruselsvindel forekommer ved transaktioner

mellem virksomheder i mindst to EU-lande, og hvor mindst én af de involverede

virksomheder, den såkaldte ”missing trader” (også kaldet skraldespandsselskabet),

ikke afregner moms.

Svigsområdet

momskarruselsvig

håndteres

SKAT

driftsopgaven

”Momskarruselsvig, organiseret EU-købsmomssvig med videre”, som er rettet mod

nye svigstrends. SKAT (forretningsområdet Indsats) har forankret den primære

_______________________________________________________________

Side 149 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

håndtering af momssvigssager, herunder momskarruselsvig, i afdelingen for ”Særlig

Kontrol”.

Projektet omfatter analyse af alle led i handelskæden med henblik på at afdække

kædernes struktur og vurdere, hvor i kæden, der skal kontrolmæssigt skal fokuseres.

Kontroltiltag over for momskarruselsvig

Hovedtal vedrørende momskarruselsvig / EU-købssvig med videre 2011-2015:

Tabel 10.34. Kontroller og reguleringer

Kontroller

Beløbsmæs-

sige

reguleringer

Sum af

regulering

Øvrige reguleringer

Estimeret

effekt

Antal

nægtelse

ringer

Præventiv

effect mio.

kr.

År

Antal

verifik

ation-

195

106

562

2011

2012

2013

2014

2015

I alt

Antal

Early

war-

ning

sager

141

Antal

karruse

l kon-

troller

107

124

150

139

244

764

Træf-

pro-

cent

57.156.598

172.342.906

136.089.732

149.228.313

233.451.235

748.268.784

Antal ind-

dragelse

ring

264

Antal sik-

kerheds-

stillelse

444

612

768

744

1.596

4.164

Kilde: SKAT

Af tabellen fremgår ikke, hvor mange virksomheder, som er kontrolleret. Men lægges

det til grund, at der indgår 1 virksomhed ved hver momskarruselkontrol, vil

kontrolintensiteten vedrørende momskarruselsvig ud fra antallet af kontrollerede

virksomheder i forhold til antallet af momsregistrerede virksomheder (483.410

virksomheder (2015)) kunne estimeres til væsentligt mindre end 1 %.

Den præventive effekt

I vurderingen af effekten af kontroller rettet mod momskarruseller bør der efter Skatte-

ministeriets Koncernrevisions opfattelse tillige indgå en opgørelse af det provenutab,

som ville være indtrådt, hvis der var iværksat sanktioner i form af

registreringsnægtelse eller krav sikkerhedsstillelse med videre.

Skatteministeriets Koncernrevision har anmodet SKAT om at estimere den præven-

tive

effekt

kontrollerne.

SKAT

estimerer,

unddragelser

”skraldespandsselskaber” er på 12 mio. kr. i moms om året, og opgør på dette

grundlag et provenu på 12 mio. kr. gange antallet af sager, der har begrænset

mulighederne for svig i Danmark.

For underretninger/verifikationer fra kontrolsamarbejdet med

myndigheder, beregnes tilsvarende et provenu for hver verifikation.

udenlandske

SKAT har over for Skatteministeriets Koncernrevision oplyst, at der i 2015 er

registreret 133 sager med præventiv effekt svarende til en samlet præventiv effekt på

1,6 mia. kr. ved en gennemsnitlig effekt på 12 mio. kr.

_______________________________________________________________

Side 150 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Den præventive effekt beregnes som antal sager, hvor der er rejst krav om

sikkerhedsstillelse, nægtelse af registrering eller inddragelse af registrering. Ved

opgørelsen af antal sager med præventiv effekt tages der ifølge SKAT højde for, at

en virksomhed kun medregnes en gang, selvom indsatsen omfatter to handlinger,

typisk eksempelvis ved at der først er rejst krav om sikkerhedsstillelse og at der

derefter er sket inddragelse af registrering.

Den samlede præventive effekt kan derfor ikke umiddelbart afstemmes ved

sammenlægning af antal sager under handlingerne i tabellen.

Skatteministeriets Koncernrevision bemærker til opgørelsen af den præventive effekt,

dels at estimatet på 12 mio. kr. er meget usikkert, dels at den omstændighed, at en

virksomhed bliver afmeldt eller nægtet registrering ikke hindrer, at initiativtagerne bag

virksomheden i stedet søger at udøve svigen i andet regi. Fra den omstændighed, at

en virksomhed bliver afmeldt / nægtes registrering kan efter Skatteministeriets

Koncernrevisions opfattelse ikke sluttes, at den påtænkte svig dermed i alle tilfælde

er forhindret.

_______________________________________________________________

Side 151 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Driftsopgaven i relation til momslovens § 46

Momslovens regler om solidarisk hæftelse i forbindelse med momskarru-

seller.

I 2006 ændredes momsloven, hvorved nye bestemmelser blev indsat som stk. 8 og

9 (nu stk. 10 og 11) i momslovens § 46, hvorefter SKAT kan pålægge virksomheder,

som har indgået i en momskarrusel solidarisk hæftelse for den moms, som påhviler

en anden virksomhed:

Den solidariske hæftelse forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

1/ SKAT skal have konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har

deltaget i en momskarrusel, hvor afgiften ikke er blevet afregnet af en

betalingspligtig missing trader (skraldespandsselskabet). Subjektive forhold er uden

betydning i denne forbindelse. Afgørende er en objektiv konstatering af, at

virksomheden har deltaget i en momskarrusel.

2/ Virksomheden skal have modtaget en såkaldt notifikation fra SKAT. SKAT kan

udstede en notifikation, hvis det vurderes, at en virksomhed har deltaget i en

momskarrusel. Ved notifikationen pålægges virksomheden at udvise større

agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen gives både til virksomheden og til

den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt. (Fysisk

eller juridisk person, som ejer virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem

af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden).

3/ Virksomheden har groft uagtsomt eller forsætligt ikke overholdt påbuddene i en

gældende notifikation. Har virksomheden ignoreret påbuddene i notifikationen, vil

der være en formodning for, at virksomheden ikke har været i god tro, da den indgik

i den pågældende transaktion.

Er de tre betingelser opfyldt, vil virksomheden hæfte solidarisk for moms, som den

betalingspligtige missing trader skulle have afregnet.

Den solidariske hæftelse gælder kun for den moms, som den betalingspligtige

missing trader burde have afregnet. Såfremt en virksomhed i kæden ikke afregner

moms, fordi den eksempelvis har likviditetsproblemer, så vil der ikke være solidarisk

hæftelse for de notificerede virksomheder for dette momsbeløb.

Skatteministeriets Koncernrevision har forespurgt, om SKAT har oplysninger om

anvendelse af momslovens § 46, stk. 10 og 11.

I forbindelse med Intern Skatteministeriets Koncernrevisions forespørgsel vedrørende

brugen af reglerne i momslovens § 46, stk. 10 og 11 oplyser SKAT, at der ikke føres

statistik over anvendelsen af reglerne i momslovens § 46, stk. 10 og 11.

_______________________________________________________________

Side 152 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Det er ifølge SKAT meget sjældent, at der sker anvendelse af reglerne i momslovens

§ 46, stk. 10 og 11, da dette kræver, at SKAT kan dokumentere hele handelskæden,

herunder også udenlandske køb.

Svaret er efter Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering udtryk for, at SKAT ikke

i tilstrækkeligt omfang inddrager hele transaktionssporet, når SKAT foretager

udsøgning og kontrol af sager.

Moms er en transaktionsbaseret afgift, hvorfor det i princippet ved hver enkelt

transaktion skal vurderes, om transaktionen er afgiftspligtig. Derfor bør SKAT efter

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering ved udsøgninger og kontroller anskue

hele kæden for at kunne afdække indikationer på svig i stedet for kun at vurdere et

enkelt afsnit af kæden, som ikke nødvendigvis er problemfyldt.

Efter Skatteministeriets Koncernrevisions opfattelse er det således væsentligt at

fokusere på hele transaktionskæden i alle sager og ikke kun i sager, hvor der er klare

indikationer på svig. I de sager, som svigsprojekterne modtager fra andre

indsatsenheder i SKAT, eksempelvis fra udbetalingskontrollen, vil der ofte, allerede

ved oversendelsen til projekterne være indikationer på svig. Men det er Skatte-

ministeriets Koncernrevisions opfattelse, at der i langt større omfang bør

gennemføres transaktionsanalyser også på områder, hvor der ikke erfaringsmæssigt

ofte udøves svig, således at det herved efterprøves, om der udøves svig i brancher /

på områder, som ikke i forvejen er kendte som ”problembrancher/områder” i

svigsmæssig henseende.

Det er således efter Skatteministeriets Koncernrevisions opfattelse ikke tilstrækkeligt,

at transaktionsanalyser gennemføres i de egentlige svigsprojekter.

”Kædesvig”

Kædesvig

Kædesvig, som også betegnes svig via underentreprenør, foreligger, når

ydelser handles gennem flere virksomheder, og hvor en eller flere af

virksomhederne ikke afregner moms (og eventuelt heller ikke afregner A-skat).

Svigsområdet kædesvig håndteres i SKAT af driftsopgaven ”Kædesvig”, med det

overordnede formål at begrænse statens tab, når nye svigstrends opstår. SKAT

(forretningsområdet Indsats) har forankret den primære håndtering af

momssvigssager i afdelingen for ”Særlig Kontrol”, herunder kædesvig.

Indsatsen har til formål at bekæmpe udbredelsen af kædesvig i Danmark og

begrænse SKATs tab på kædesvig.

Svigsformen iværksættes ifølge SKAT af danske og internationale bagmænd, ofte fra

internationale organisationer, som ikke påvirkes af vejledende indsatser. Svigen

_______________________________________________________________

Side 153 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

vurderes at være i vækst på grund af mulighederne for et stort udbytte af en relativ

simpel form for kriminalitet.

Svigen kan forekomme i alle brancher, der benytter sig af underleverandører til

levering af ydelser, men SKAT oplyser, at indsatsen har været koncentreret om

rengøringsbranchen, byggebranchen samt distributionsbranchen, men problemet er

tilsvarende stort i andre brancher med et stort forbrug af arbejdskraft.

Der er ud over de direkte opgjorte skatte- og afgiftsreguleringer i kædesvigssagerne,

også andre svigsformer bl.a. i form af svindel med personskatter, sociale ydelser,

handel med identiteter og benyttelse/udnyttelse af ulovlig arbejdskraft.

Anvendelsen af vekselbureauer og pengeoverførsler til udlandet gør det vanskeligt at

følge pengestrømmene til de endelige modtagere af pengestrømmene.

Risikovurdering

Risikoen for forekomst af kædesvig vurderes af SKAT som værende høj, da der er

tale om en simpel svigsform med stor fortjeneste og lav opdagelsesrisiko.

Resultater, indsatsen mod kædesvig

Projektet ”Kædesvig” har fra 1. januar 2009 opnået følgende resultater:

Tabel 10.35. Afgørelser

Hovedtal vedrørende kædesvig

År

Antal

afgørelser

Forhøjelser

provenu kr.

Antal

Antal Fængsel

kontrollerede domme, måneder

virksomheder

straf

(mdr.)

Bøder kr.

Igangvæ-

rende sager

antal

2009

121

194.622.852

2010

113

236.416.166

2011

181

259.977.046

2012

145

401.639.759

2013

209

396.869.646

413

2014

296

494.415.385

440

2015

301

518.522.439

465

I alt

1.366 2.502.463.293

*Resultat af domme, straf, registreres ikke fra og med 2014.

Kilde: SKAT

298 56.464.000

151 54.144.000

243 69.154.190

594 232.442.939

427

Vurderes kontrolintensiteten mod kædesvig ud fra antallet af kontrollerede

virksomheder, som jævnfør tabellen udgør ca. 450 virksomheder pr. år.

Sammenlignes dette med antallet af momsregistrerede virksomheder i Danmark på

483.410 virksomheder (2015), udgør kontrolintensiteten et begrænset niveau,

svarende til 0,09 %.

”Bekæmpelse af fiktive virksomheder”

Kontrol vedrørende fiktive virksomheder håndteres i SKAT af projektet ”Bekæmpelse

af fiktive virksomheder”.

_______________________________________________________________

Side 154 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Opgaven varetages af SKAT, afdelingen Person og Datakontrol, med det formål at

forhindre registrering af virksomheder, som alene eller primært lader sig registrere

med det formål at udøve svig.

Projektet opererer på tværs af SKAT med henblik på at opdage/afdække mulige

svigsvirksomheder, allerede inden den materielle registrering er gennemført,

alternativt ved krav om sikkerhedsstillelse med videre.

Projektet er af forebyggende karakter, idet potentielle svigsvirksomheder søges

stoppet, inden de opnår en momsregistrering, og derved inden de kan misbruge

denne registrering til svig.

Erhvervsregistreringen udsøger via maskinelle og manuelle kontroller potentielle

svigsvirksomheder i forbindelse med, at disse ansøger om en momsregistrering med

videre. Såfremt der er indikatorer på svig, foretager projektet ”Bekæmpelse af fiktive

virksomheder” yderligere undersøgelser/kontroller af virksomhederne, og svigsvirk-

somheder bliver administrativt nægtet registrering.

Der foretages i projektet en materiel registreringskontrol for at afdække virksom-

hedens realitet.

Risikovurdering

Der foreligger en beskrivelse og risikoanalyse af målgruppen, men så vidt ses der

ingen risikoidentifikation på grundlag af relevante data samt risikovurdering i forhold

hertil.

Projektets resultater

Ifølge projektet viser erfaringstal, at svigsvigsvirksomheder der har opnået registre-

ring i gennemsnit, påfører staten et tab på ca. en mio. kr. Dette beløb vil være vok-

sende afhængigt af svigsvirksomhedens levetid.

I 2015 er der oversendt 435 virksomheder fra Erhvervsregistreringen til indsatspro-

jektet. Ca. 40.000 virksomheder er forud visiteret med henblik på vurdering for

potentiel svigsvirksomhed. Heraf er ca. 3.000 udsøgt til dyberegående visitering.

Denne dyberegående visitering har afstedkommet identificering af de førnævnte 435

virksomheder, hvoraf 245 efterfølgende blev nægtet registrering. Herudover er 165

virksomheder blevet registreret, men holdes under overvågning. 117 virksomheder

blev registreret normalt, idet de ikke blev vurderet at være potentielle svigsvirk-

somheder.

I 2016 er der i perioden 1.1.2016 – 31.7.2016 oversendt 482 virksomheder, hvoraf

foreløbig 299 virksomheder er nægtet registrering. Herudover er 83 virksomheder

blevet registreret, men holdes under overvågning. 100 virksomheder er blevet

registreret normalt, idet de ikke blev vurderet at være potentielle svigsvirksomheder.

Projektet har haft en træfprocenten på over 50 %.

_______________________________________________________________

Side 155 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Særligt vedrørende punktafgifter

Kontrol vedrørende punktafgifter



Generelt



Svigstyper med videre



SKATs kontrol vedrørende punktafgifter

Tabel 10.36. SKATs kontrolaktiviteter

Generelt

Punktafgifter har to formål



At give en indtægt til staten



At påvirke adfærden i relation til forbruget inden for det pågældende vareområde.

Punktafgifter er afgifter på specifikke varer eller ydelser (i modsætning til moms, som

er en generel afgift). Punktafgifter er en indirekte skat, idet skatten opkræves hos den,

der leverer til den endelige forbruger, hvorved afgiften via prissætningen overføres på

slutforbrugeren, som således endeligt betaler skatten.

Punktafgifter er en enkeltledsafgift (hvor moms er en flerledsafgift), idet afgiftspligt

kun påhviler ét led i handelskæden.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for fremstilling, indførsel eller modtagelse i

Danmark. Som udgangspunkt skal afgiften betales, når varen eller ydelsen overføres

til forbrug, det vil sige ved udlevering fra eller forbrug hos producent/importør.

Moms

Som hovedregel beregnes momsen på grundlag af varens eller ydelsens pris inklusiv

punktafgiften, således at der betales moms (også) af punktafgiften.

_______________________________________________________________

Side 156 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Punktafgiftslov-eksempel:

Chokoladeafgiftsloven (lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.-

lovbekendtgørelse nr. 752 af 10. juni 2013 med senere ændringer).

Lovens § 1, stk. 1 beskriver og definerer de afgiftspligtige varetyper (chokoladevarer

og slik med videre).

Erhvervsmæssig fremstilling af chokolade- og sukkervarer må kun ske i registrerede

virksomheder, som er registreret som oplagshaver, jævnfør lovens § 3, stk. 1.

Virksomheder, der driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, og virksomheder,

der afsætter afgiftspligtige varer fra 6 eller flere detailudsalg, som ejes af

virksomheden, kan anmelde virksomheden til registrering, jævnfør lovens § 4, stk. 1.

Registrerede virksomheder kan fra udlandet eller fra registrerede virksomheder

modtage ubeskattede varer til fremstilling af andre afgiftspligtige varer til videresalg

en gros eller salg fra seks eller flere detailudsalg, der ejes af virksomheden, jævnfør

lovens § 5, stk. 1.

En virksomhed, der ikke er registreret som varemodtager, og som modtager

afgiftspligtige varer, skal registreres som midlertidigt registreret varemodtager og

anmelde varetransporten til SKAT og indbetale afgiften, jævnfør lovens § 10a, stk. 5.

Fremstillingsvirksomheder skal opgøre og angive den afgiftspligtige mængde, der er

udleveret fra virksomhedens oplag, jævnfør lovens § 6, stk. 1 og § 14.

Mellemhandlere skal opgøre og angive den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode

på grundlag af tilgangen til virksomheden i perioden af varer, som er tilført

virksomheden uden at afgiften er berigtiget, jævnfør lovens § 7, stk. 1 og § 15, stk. 2.

Registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive

mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, jævnfør lovens §

10a, stk. 3.

Svigstyper

Svig med punktafgifter kan for eksempel finde sted ved, at varer omsættes således,

at forhandlere køber varer, som ikke afgiftsberigtiges og sælger disse videre i ikke-

afgiftsberigtiget stand.

Eksempler:

- En grossist kører til udlandet og køber varer, indfører varerne til Danmark og

sælger varerne i ikke-afgiftsberigtiget stand til detailbutikker.

SKAT har oplyst, at det er en metode, som SKAT er bekendt med.

- En slikforhandler har i en tv-udsendelsen ”Sådan svindles Danmark” oplyst, at

det er muligt at lave en aftale med en udenlandsk leverandør om at købe og

fakturere eksempelvis 2 ton slik, men at der skal leveres 4 ton. De 2 sidste ton

registreres og faktureres ikke.

_______________________________________________________________

Side 157 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

SKAT har oplyst, at dette en for SKAT kendt metode, og at SKAT udfører kontroller

rettet mod disse svigstyper.

I SKATs redegørelse/notat af 14. marts 2016 om

SKATs indsats mod illegal indførsel

og handel med chokolade- og sukkervarer

konkluderes bl.a., at der i 2015 er sket en

stigning i antallet af gennemførte kontroller rettet mod illegal handel med chokolade-

og sukkervarer, og at der samtidig er sket en stigning i gennemførte reguleringsbeløb,

men at antallet af butikker, som sælger illegale punktafgiftspligtige chokolade- og

sukkervarer er stigende trods det øgede kontroltryk.

SKATs kontrol vedrørende punktafgifter

Skatteministeriets Koncernrevision bemærker, at udgangspunktet er, at oplysninger

og vurderinger med videre vedrørende momskontrollen også er gældende for så vidt

angår punktafgiftskontrollen.

Om de særlige forhold vedrørende SKATs kontrol af punktafgifter bemærkes dog

følgende:

Med hensyn til spørgsmålet, om der på punktafgiftsområdet foretages

erfaringsindsamling og analyse heraf på transaktionsbasis i forbindelse med de

konkrete kontroller, har SKAT oplyst, at dette kun sker i mindre omfang i

punktafgiftsprojekterne. Skatteministeriets Koncernrevision har forespurgt SKAT, om

der er foretaget erfaringsindsamling og analyse heraf på transaktionsbasis i

forbindelse med de konkrete kontroller vedrørende punktafgifter. Herudover har

Skatteministeriets Koncernrevision anmodet SKAT om i givet fald at dokumentere,

hvordan og på hvilket grundlag disse analyser er foretaget. Det fremgår af SKATs

svar, at der kun i mindre omfang er foretaget erfaringsindsamling og analyse heraf på

transaktionsbasis i punktafgiftsprojekterne (primært i Compliance Punktafgifts-

projektet, som blev gennemført i perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015) og SKAT har

heller ikke dokumenteret, at der er foretaget sådanne analyser.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at kontrollen på

punktafgiftsområdet – som det også gør sig gældende på momsområdet – ikke i

tilstrækkelig grad finder sted på grundlag af en analyse og kortlægning af de

stedfundne transaktioner. Det er Skatteministeriets Koncernrevisions opfattelse, at da

punktafgifter knytter sig til stedfundne transaktioner, er det meget væsentligt, at

transaktionskæden kortlægges – ikke mindst da der ofte er tale om internationale

transaktioner, og da der ofte er mange aktører involveret – med henblik på at

registrere indikationer på svig og andre uregelmæssigheder.

SKATs har endvidere oplyst, at der som udgangspunkt ikke foretages

sammenholdelse med regnskabs- og skattemæssige resultater i de kontrollerede

virksomheder. Skatteministeriets Koncernrevision finder, at undladelse heraf

medfører risiko for, at indikationer på svig og uregelmæssigheder, beroende på

manglende sammenhæng mellem relevante regnskabstal og afgiftstilsvaret, ikke

registreres ved kontrollen.

_______________________________________________________________

Side 158 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Delkonklusion

Risikoidentifikation/risikostyring

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering at der ikke er en

sammenhæng

mellem

risikoidentifikationen

afsnit

10.1

samt

konsekvensberegningen i afsnit 10.2 og den risikoafdækning som udføres via

kontrolaktiviteterne i dette afsnit.

Udbetalingskontrollen

Udbetalingskontrollen er opdelt i 2 faser:

Fase 1: Visitation, hvor risikofyldte negativt angivelser over

en fastsat

beløbsgrænse

visiteres og overføres til en kontrolliste.

Fase 2: Kontrol, hvor negative anmodninger på kontrollisten gennemgås.

Skatteministeriets Koncernrevision bemærker, at der ikke i SKATs proces i fase 1,

indgår en efterprøvning af leder eller anden medarbejder. 85-90 % af de negative

angivelser frigives således på baggrund af én medarbejders vurdering (fase 1).

Eventuelle fejl begået i fase 1, vil således ikke blive identificeret og korrigeret. Det

skal bemærkes, at der er etableret funktionsadskillelse i udbetalingskontrollen.

Denne funktionsadskillelse er dog ikke rettet mod en uafhængig faglig vurdering af

udbetalingsgrundlaget, men alene rettet mod en uafhængig godkendelse af

udbetalingsgrundlaget.

Ud af den samlede mængde af negative anmodninger, overføres (fase 1) 10-15 %

til kontrollisten. Disse angivelser er af en sagsbehandler vurderet som risikofyldte.

Af tidsmæssige årsager, er det dog ikke alle anmodninger på kontrollisten, som

SKAT gennemfører yderligere kontrol af (fase 2). SKAT kan dog ikke redegøre for

omfanget heraf. Jævnfør SKATs registreringer, gennemføres der i projektet

”Udbetalingskontrol”, en egentlig kontrol af ca. 2 % af det samlede antal negative

anmodninger. Herudover gennemfører SKAT også en række øvrige

kontrolhandlinger via udbetalingskontrollen, eksempelvis telefonisk kontakt mv.

Disse fremgår dog ikke af SKATs registreringer af kontrol.

Det er efter vores vurdering uhensigtsmæssigt, at SKATs proces for udsøgning af

negative anmodninger identificerer væsentlige og risikofyldte negative

anmodninger, og at ikke alle udsøgninger kontrolleres. SKAT har oplyst, at alle

væsentlige udsøgninger kontrolleres. Risikofyldte negative anmodninger, der ikke

kontrolleres via udbetalingskontrollen, har dog en sandsynlighed for at blive

kontrolleret via nogle af SKATs øvrige kontroller.

Svigsbekæmpelse

Skatteministeriets Koncernrevision kan konstatere, at SKAT i svigprojekterne

angående momskarruseller og kædesvig har øget antallet af kontroller/afgørelser

og det samlede reguleringsprovenu, dog fra et lavt udgangspunkt.

_______________________________________________________________

Side 159 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Skatteministeriets Koncernrevision må konstatere, at der ikke er gennemført en

kvalificeret risikoidentifikation baseret på relevante data. Der er kun i yderst

begrænset omfang redegjort for risikovurderingen i projekterne.

Af de stedfundne reguleringer kan der efter Skatteministeriets Koncernrevisions

opfattelse ikke udledes sikre antagelser om de omhandlede områders iboende

risici.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at kontrollen på

punktafgiftsområdet – som det også gør sig gældende på momsområdet – ikke i

tilstrækkelig grad finder sted på grundlag af en analyse og kortlægning af de

stedfundne transaktioner. Det er Skatteministeriets Koncernrevisions opfattelse, at

da punktafgifter knytter sig til stedfundne transaktioner, er det meget væsentligt, at

transaktionskæden kortlægges – ikke mindst da der ofte er tale om internationale

transaktioner, og da der ofte er mange aktører involveret – med henblik på at

registrere indikationer på svig og andre uregelmæssigheder.

_______________________________________________________________

Side 160 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

10.5 Proces for løbende rapportering

Figur 10.37. Risikoprocessen

Formålet med dette afsnit er at vurdere SKATs løbende rapportering samt den

løbende overvågning af kontrolaktiviteterne.

Metode

Følgende forhold bør efter vores opfattelse lægges til grund for den løbende rap-

portering:

For at der kan udarbejdes en informativ og relevant løbende rapportering om SKATs

kontrolaktiviteter, er det en forudsætning, at der udarbejdes en række relevante mål

for kontrolaktiviteternes gennemførelse, samt at der løbende kan foretages

opfølgning herpå. Den løbende rapportering kan herved anvendes som et styrings-

redskab, dels til opfølgning på de enkelte projekter og dels som grundlag for at

tilpasse aktiviteter og ressourcer.

Det er en forudsætning, at der på grundlag af den løbende rapportering samles op på

resultatet af de gennemførte kontroller, herunder også de kontroller, hvor der ikke er

konstateret fejl.

Resultatet af de gennemførte kontroller udgør grundlaget for at vurdere, hvorvidt de

gennemførte kontroller afviger i forhold til forventningerne, samt hvorvidt de

risikoafdækkende aktiviteter er effektive og tilstrækkelige.

Gennemgangen af resultatet af kontrolaktiviteterne bør ligeledes udgøre grundlaget

for at opdatere SKATs risikobillede. Konstateres eksempelvis væsentlige flere eller

færre fejl på et kontrolområde i forhold til forventet, eller konstateres der nye risici, bør

risikobilledet og kontrolindsatsen tilpasses i overensstemmelse hermed.

SKATs løbende opfølgning

Som beskrevet i afsnit 10.3 ”Proces for planlægning” gennemføres kontrol-

aktiviteterne i projekter og driftsopgaver. De kontrolrettede projekter og driftsopgaver

er beskrevet i den årlige plan for SKATs kontrolaktiviteter. Ved planlægningen af

_______________________________________________________________

Side 161 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

projekterne foretages der for det enkelte projekt igen en risiko- og væsent-

lighedsvurdering. Dette dokumenteres i faste skabeloner.

For samtlige projekter og driftsopgaver skal der blandt andet registreres følgende:

Projektets formål, effektmål, segment, fokusområde, omfang, afgrænsning og

tidsforløb. Derudover skal projektbeskrivelsen samt de opstillede mål registreres i

IPlan (som er SKATs integrerede planlægnings- og styringsværktøj for

kontrolaktiviteter).

På workshops foretages der løbende evaluering af igangværende aktiviteter. SKAT

gennemfører endvidere en årlig evaluering af alle igangværende aktiviteter.

Der foretages månedlig opfølgning på fremdriften og ressourceanvendelsen i

projekter og driftsopgaver, herunder om de planlagte kontrolaktiviteter er realiseret,

og om ressourceforbruget svarer til det planlagte.

Projekterne er ledelsesmæssigt forankrede, ligesom de faste opfølgningsprocedurer

sikrer projekternes ledelsesmæssige bevågenhed.

Projekterne kan løbende korrigeres, ligesom projekterne selv, inden for rammerne af

projektbeskrivelserne, kan foretage justeringer i takt med indhøstede erfaringer – for

eksempel optimering af udsøgninger og anvendelse af nye input/idéer med videre.

Ændringer i projektbeskrivelsen, projektets mål og ressourcetildeling kræver

ledelsesmæssig godkendelse.

Den månedlige opfølgning på projekterne dokumenteres ved en statusmarkering i

projektbeskrivelsen i IPlan. Statusangivelsen overføres automatisk til SKATs data-

warehouse, hvorfra data udtrækkes til KPI’er (Key Performance Indicators) og anden

ledelsesinformation.

Statusmarkeringen er i 2015 blevet udbygget således, at denne nu er specificeret på

fem overordnede vurderingsparametre:



Samlet status

Status på Produktionsmål

Status på Effektindikatorer

Status på Ressourceanvendelse

Status på tidsplan, milepæle og delleverancer

En ledende medarbejder (projektejer) modtager månedligt rapporter på de enkelte

projekter til brug for opfølgning på ressourceanvendelsen.

I 2015 er projektbeskrivelsen blevet udbygget med en ny tabel, hvori de månedlige

produktionsmål oprettes, og hvor den realiserede produktion indberettes i forbindelse

med den månedlige opfølgning.

Data fra den månedlige opfølgning opsamles af enheden Økonomi og Virksomheds-

styring, som også påser, at fastsatte milepæle er realiseret inden for den fastsatte

_______________________________________________________________

Side 162 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

tidsfrist. Opsamlingen indgår i ledelsesinformation, der er udgangspunkt for en

månedlig driftsopfølgning mellem indsatsdirektøren og den enkelte underdirektør.

Fremgangsmåden for indsatsledelsens driftsopfølgning er under udvikling.

Ud over ledelsesinformationen udarbejder enheden Økonomi og Virksomhedsstyring

en månedlig projektoversigt til den enkelte underdirektør. Underdirektøren er

ansvarlig for, at der er fastsat milepæle for det enkelte projekt. Ved den månedlige

opfølgning konstateres, om milepælene er realiseret som forudsat.

SKAT har endvidere etableret en række opfølgningsaktiviteter, som gennemføres

årligt. Disse aktiviteter udspringer blandt andet af den løbende opfølgning. Disse

forhold er beskrevet under afsnit 10.6 ”Proces for evaluering og opfølgning”.

Vurdering af SKATs løbende opfølgning

Vores vurdering af SKATs løbende opfølgning omfatter følgende punkter:



Vurdering af målfastsættelse

Vurdering af risikobilledet

Vurdering af målfastsættelse

I forbindelse med vores gennemgang af SKATs aktiviteter vedrørende den løbende

opfølgning på de igangsatte kontrolaktiviteter har vi konstateret, at SKAT primært

gennemfører opfølgningen med udgangspunkt i en række fastsatte mål, herunder

antal gennemførte kontroller, samlet reguleret beløb, gennemsnitsligt reguleret beløb,

fejlrate samt anvendt ressourceforbrug.

De af SKAT fastsatte indikatorer udtrykker SKATs forventning til eksempelvis, hvor

store gennemsnitlige reguleringer, der forventes at kunne gennemføres på baggrund

af de gennemførte kontrolaktiviteter.

SKAT oplyser, at målene er fastsat med henblik på at være løbende konstaterbare og

styringsrelevante på driftsniveau. Målene understøtter den løbende opfølgning på

indsatsaktiviteternes fremdrift og produktivitet. SKATs kontrolkapacitet er prioriteret

med henblik på at opnå størst effekt på skattegabet. Derfor fastsættes der

effektindikatorer, som løbende sikrer, at projektets kontrolproduktion har et indhold og

skaber de resultater, der kan forventes at lede til den effekt, som var udgangspunkt

da aktiviteten blev prioriteret.

Efter vores vurdering er det væsentligt, at de opstillede mål inddrager andre forhold

end primært finansielle og procesmæssige mål.

Vurdering af risikobilledet

Som vi tidligere har anført, er det vores vurdering, at SKAT ikke gør brug af et egentligt

risikobillede, samt at der ikke er en direkte sammenhæng mellem identificerede risici

og SKATs kontrolaktiviteter. SKATs mulighed for at følge systematisk op på i hvilket

omfang de identificerede risici reelt er imødegået via kontrolaktiviteter, er dermed

reduceret.

_______________________________________________________________

Side 163 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Reguleringer afledt af gennemførte kontroller opsamles systematisk i en fejlstatistik.

Efter vores vurdering bør SKAT løbende analysere fejlstatistikken med henblik på at

vurdere, hvorvidt fejlstatistikken giver anledning til at justere risikobilledet. Mulig-

hederne for at anvende fejlstatistikken er nærmere beskrevet i afsnit 10.6 ”Proces for

evaluering og opfølgning”.

Øvrige muligheder for at bidrage til den løbende opfølgning

Opfølgningen på de finansielle data (momsindtægterne), herunder identifikation af

afvigelser i forhold til budget/forventninger, bør, efter vores vurdering, afspejle sig i et

ændret risikobillede og tilpasning af kontrolaktiviteter, såfremt afvigelserne er

væsentlige og ikke kan forklares via den løbende økonomiske opfølgning/controlling.

I kapitel 11 ”Finansiel rapportering” har vi uddybet mulighederne for at anvende finan-

sielle data i den løbende opfølgning, herunder i forbindelse med SKATs kontrol-

aktiviteter på momsområdet.

Delkonklusion

Vi har konstateret, at SKAT har etableret en løbende rapportering vedrørende

igangsatte kontrolaktiviteter. Den løbende rapportering udgør grundlaget for at

vurdere, hvorvidt SKAT skal korrigere kontrolaktiviteterne.

Det er vores vurdering, at SKATs grundlag for at vurdere og korrigere

kontrolaktiviteterne samt den løbende opfølgning ikke er tilstrækkelig.

SKATs opfølgning omfatter ikke en systematisk gennemgang af resultatet af de

gennemførte kontroller.

Det er endvidere vores vurdering, at SKAT ikke gør brug af et egentligt risikobillede,

samt at der ikke er en direkte sammenhæng mellem identificerede risici og SKATs

kontrolaktiviteter. SKATs mulighed for at følge systematisk op på, i hvilket omfang

de identificerede risici reelt er imødegået via kontrolaktiviteter, er dermed redu-

ceret.

_______________________________________________________________

Side 164 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

10.6 Proces for evaluering og opfølgning

Figur 10.38. Risikoprocessen

Risikoidentifikation

Evaluering og

opfølgning

Konsekvensberegning

Risikoproces

Løbende rapportering

Planlægning

Kontrolaktiviteter

Delproces evaluering og opfølgning

Procesdelen evaluering og opfølgning omfatter en revurdering af risikobilledet, og skal

bidrage med nye input til risikoidentifikationen. Evaluering og opfølgning omfatter

tillige en vurdering af, i hvilket omfang SKATs kontroller har reduceret momsgabet.

Formålet med nærværende afsnit er at vurdere SKATs evaluering og opfølgning af

risikobilledet samt momsgabet. Vi har i nærværende afsnit tillige gennemført en

række analyser, der kan bidrage til SKATs evaluering og opfølgning heraf.

I nærværende kapitel opstilles først en metode for den opfølgning der efter vores

opfattelse bør gennemføres, herefter beskriver vi SKATs håndtering heraf.

Efterfølgende sammenholder vi den af Skatteministeriets Koncernrevision opstillede

metode, med SKATs håndtering heraf.

Metode

Følgende forhold bør efter vores opfattelse ligge til grund for evaluering og opfølgning:



Risikobillede

SKAT bør vurdere, hvorvidt SKATs kontrolaktiviteter har afdækket fejl i et

omfang, der er væsentlig forskellig fra de forudsætninger, SKAT lagde til grund

for de valgte kontrolaktiviteter. SKAT bør med andre ord gennemføre en

revurdering af risikobilledet,

på bagrund af de gennemførte kontrol-

aktiviteter.

I forbindelse med revurdering af risikobilledet bør SKAT herudover

vurdere/samle op på, hvorvidt der er identificeret nye risici, der skal bidrage til

opdatering af risikobilledet.

Momsgab

SKAT bør analysere og vurdere, hvorvidt momsgabet er reduceret i et

tilstrækkeligt omfang. Dette omfatter, at der gennemføres en analyse /



_______________________________________________________________

Side 165 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

vurdering af, i hvilket omfang de

identificerede risici er imødegået

via

SKATs gennemførte kontrolaktiviteter.



Evalueringen og opfølgningen bør endvidere omfatte en vurdering af

udviklingen i graden af regelefterlevelse på væsentlige områder med henblik

på at tilpasse indsatsstrategien. Dette omfatter en vurdering af, hvorvidt de

forskellige indsatsaktiviteter (direkte kontrolaktiviteter, strukturel respons,

vejledningsaktiviteter), har den ønskede

effekt

med hensyn til at reducere

væsentlige fejl over tid.

Det skal bemærkes, at det i praksis er forbundet med en række væsentlige

udfordringer at opgøre indsatsaktiviteters effekt over for momsgabet, da dette blandt

andet omfatter eksempelvis effekt af oplevet opdagelsesrisiko, kaskadeeffekt

med

videre. Vi har i nærværende afsnit valgt ikke at gå i dybden med, hvordan forskellige

indsatsaktiviteters skattegabseffekter skal opgøres/måles.

SKATs evaluering og opfølgning

Risikobillede

SKATs 22 segmenter er omdrejningspunkt for opsamling af viden fra projekter-

faringer. Projekterfaringer dokumenteres blandt andet ved, at de forskellige

indsatsprojekter løbende udarbejder såkaldt del- og slutevalueringer.

I SKATs segmentstrategier indgår en række overordnede risikovurderinger, der af

SKAT er benævnt hovedudfordringer. Disse ligger bag udarbejdelse af kontrol-

aktivitetsplanen, der igen, sammen med medarbejdernes viden og erfaring, ligger bag

prioritering af de forskellige indsatsprojekter. I forbindelse med indsamling af viden og

prioritering af de forskellige indsatsprojekter afholder SKAT endvidere en række

møder, hvor deltagerne udveksler erfaring. Disse aktiviteter er nærmere beskrevet

under punkt 9.3. Planlægning.

SKAT har endvidere oplyst, at der er igangsat udvikling af en Effektprioriteringsmodel,

der skal bidrage til at forbedre grundlaget for SKATs prioritering mellem projekter,

samt tydeliggøre indsatsaktiviteternes effekt på skattegabet, herunder momsgabet.

Arbejdet er iværksat på baggrund af en ekstern konsulentrapport af Indsats-

planlægningen og Analyse i SKAT fra 2016. SKAT har oplyst, at Effektprioriterings-

modellen forventes løbende implementeret og udviklet gennem 2016 og 2017.

Momsgab

SKAT opgør løbende skattegabet, herunder momsgabet, via Compliance-

undersøgelserne, der gennemføres hvert andet år. Complianceundersøgelsen for

2014 er under udarbejdelse og forventes offentliggjort 2017.

SKAT har oplyst, at der jævnfør finansloven, er fastsat krav om skattegabets

maksimale størrelse. SKAT oplyser, at skattegabet bliver forsøgt fastholdt under det

Et kontrolbesøg ved for eksempel en virksomhed, kan få andre virksomheder i området/branchen

til at forøge regelefterlevelsen.

_______________________________________________________________

Side 166 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

i finansloven maksimalt anførte niveau. Skattegabet er en samlet størrelse, hvori

momsgabet, så vel som alle øvrige skatte- og afgiftsgab, indgår.

Vurdering af SKATs evaluering af opfølgning vedrørende momsrisici

I dette afsnit sammenholder vi det anførte under afsnittet ”Metode” jævnfør oven-

stående med SKATs kontrolaktiviteter, som vi har anført i afsnittet oven for.

Vi foretager endvidere en vurdering af hensigtsmæssigheden af kravet til SKAT

jævnfør finansloven.

Vurdering af SKATs evaluering og opfølgning risici

Som vi har anført tidligere i nærværende rapport, har vi ud fra en risiko-synsvinkel

ikke kunnet identificere en direkte sammenhæng mellem risikoidentifikation og de

kontrolaktiviteter, SKAT iværksætter. Dette er kort uddybet nedenfor:



SKAT udarbejder ikke et risikobillede af identificerede risici. SKATs 22

segmenter er opdelt på emner og virksomhedsstørrelser med videre og altså

ikke på enkeltrisici. Det er således meget svært at sammenkæde SKATs

risikovurdering med kontrolaktiviteter rettet mod momsrisici isoleret set.

Ud af de 22 segmenter, hvoraf 15 segmenter omfatter momsforhold, skal vi

endvidere bemærke, at segmenterne efter vores vurdering er overlappende

med hensyn til de relevante risici som SKATs kontrolhandlinger skal imødegå.

Der er eksempelvis risiko for, at der er indberettet for lidt salgsmoms ved

mellemstore og store virksomheder, såvel som ved små virksomheder og

mikrovirksomheder. Men disse er inddelt i forskellige segmenter, hvilket gør

det svært at efterprøve, om SKAT via del- og slutevaluering på projektniveau

formår at gennemføre en samlet opfølgning.



Det er på den baggrund Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at SKAT på

nuværende tidspunkt ikke gennemfører en systematisk og sammenhængende

evaluering og opfølgning på et tilstrækkeligt detaljeret risikoniveau.

På baggrund af interview med SKAT vedrørende Effektprioriteringsmodellen er det

endvidere vores vurdering, at implementering af modellen kan bidrage til en

forbedring af SKATs evaluering og opfølgning over for risici, herunder momsrisici.

Effektprioriteringsmodellen kan endvidere forbedre viden om indsatsaktiviteters effekt

over for skattegabet. Det skal dog understreges, at Effektprioritetsmodellen er i en

udviklings- og implementeringsfase, og denne vurdering derfor er meget foreløbig.

Vurdering af SKATs evaluering og opfølgning på skattegab jævnfør finansloven

I nedenstående tabel er skattegabet for 2013 – 2015 sammenholdt med det af SKAT

opgjort skattegab. Beløb er opgjort i procent af skattepotentialet.

_______________________________________________________________

Side 167 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 10.39. Skattegab

Tal i % af skattepotentialet

Måltal fra finansloven

Skattegab

2013

1,2

1,17

2014

2,0

1,75

2015

2,0

2,7

Måltal er baseret på Complianceundersøgelsen fra 2012. Den næste Compliance-

undersøgelsen, der omfatter 2014, offentliggøres 2016.

Ovenstående tabel viser, at SKAT ikke har levet op til finanslovens krav i 2015, idet

skattegabet overstiger måltallet i finansloven med 0,7 mia. kr. Skattegabet er dog kun

opgjort af SKAT for 7 ud af de 22 segmenter og der udestår således fastlæggelse af

mål med hensyn til de 15 segmenter, hvor skattegabet ikke er opgjort. Finanslovens

krav udgør efter vores vurdering, ikke et hensigtsmæssigt grundlag for evaluering og

opfølgning, da SKAT ikke opnår viden om, hvor der skal sættes ind med henblik på

at opnå et lavere skattegab.

Complianceundersøgelserne gennemføres som nævnt hvert andet år. Under-

søgelserne tager udgangspunkt i et nyt skatteår/datasæt. Kravet i finansloven giver

efter vores vurdering SKAT incitament til, på blandt andet momsområdet, at påvirke

virksomheder til at indberette korrekte data. Dette kan indirekte påvirkes via SKATs

kontroller. Det er dog vores vurdering, at SKATs opfølgning på kravet i finansloven

ikke kan stå alene som mål for vurdering af, hvorvidt SKAT i tilstrækkelig grad formår

at reducere skattegabet år for år. Denne vurdering er dels baseret på, at

skattegabet/momsgabet ikke er opgjort for alle segmenter, dels at Compliance-

undersøgelserne opgør skatte- og momsgabet før SKATs kontroller og ikke efter

SKATs kontroller.

Vurdering af SKATs evaluering og opfølgning over for momsgabet

Vi har bedt SKAT redegøre for det grundlag, der anvendes til at vurdere, om det

opgjorte momsgab er reduceret i tilstrækkeligt omfang år for år via SKATs kontrol.

SKAT har oplyst, at finansloven omfatter krav til skattegabets størrelse, og at

skattegabet er opgjort via Complianceundersøgelserne, der ligger til grund for

opfølgning i forhold til finanslovskravet.

SKAT har endvidere oplyst, at der ikke er fastsat et mål for momsgabets maksimale

størrelse efter SKATs kontroller, samt at SKATs fokus er at opnå den maksimale

kontroleffekt, med udgangspunkt i de ressourcer der er til rådighed. SKAT har således

ikke et grundlag for at vurdere hvorvidt momsgabet, er reduceret i et tilstrækkelig

omfang, som følge af SKATs kontroller.

SKATs opfølgning i forhold til kravet i finansloven vedrørende skattegabet, omfatter

så vidt ses ikke en måling af, hvorvidt momsgabet reduceres som følge af SKATs

kontrolaktiviteter.

Det kan dog oplyses, at SKAT følger udviklingen i momsgabet ved hjælp af 3 top-

down metoder, som er udviklet af henholdsvis International Monetary Fund (IMF),

Danmarks Statistik og EU-Kommissionen. SKAT har oplyst, at resultatet af SKATs

_______________________________________________________________

Side 168 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Complianceundersøgelse samt resultatet af undersøgelserne fra IMF, Danmarks

Statistik og EU-Kommissionen, alle peger i samme retning. Momsgabet har været

faldende fra 2008 – 2012. Helt nye tal fra EU-Kommissionen tyder på et fortsat svagt

fald fra 2012-2014.

I det efterfølgende afsnit ”Forslag til analyse” præsenterer vi en række forskellige

ideer til evaluering og opfølgning vedrørende momsrisici, som SKAT kan lade sig

inspirere af. Nogle af forslagene omfatter metoder til at vurdere, om SKATs kontroller

er egnede til at reducere momsgabet i et tilstrækkeligt omfang.

Forslag til analyse

De forskellige ideer, der er præsenteret under nærværende afsnit, er rettet mod

vurdering af henholdsvis skattegabet/momsgabet og risikovurdering.

Analyserne omfatter følgende punkter:

Analyse 1: Opgørelse af skattegab efter SKATs kontrolindsats.

Analyse 2: Overvejelser vedrørende revurdering af risikostyring.

Analyse 3: Er momsgabet reduceret i et tilstrækkeligt omfang?

Analyse 4: Effekt af SKATs kontroller på regelefterlevelse.

Analyse 5: Analyse af fejlstatistik.

Analyse 1. Opgørelse af skattegab efter SKATs kontrolindsats

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions opfattelse, at SKAT bør foretage en

vurdering af, i hvilket omfang der fortsat er fejl i de informationer der er

modtaget/indsamlet ved SKAT, efter at SKATs kontrolhandlinger er gennemført, da

der herved kan tilvejebringes data, der kan belyse, om de af SKAT gennemførte

kontrolhandlinger i et tilstrækkelige omfang reducerer momsgabet.

En mulig metode til at vurdere omfanget af fejl efter SKATs kontroller er gennemført

er at gennemføre en analyse af ”restpopulationen”. Restpopulationen er illustreret i

nedenstående figur.

Figur 10.40. Restpopulationen

Datamængden bestående af

informationer modtaget/indsamlet i

SKAT for et skatteår, som udgør

grundlaget for at opgøre den enkelte

virksomheds skatter og afgifter med

videre

Restpopulation

Datamængden der er

kontrolleret via SKATs kontroller

Figurens blå område, der ligger uden om det røde område, har ikke været omfattet af

SKATs kontroller. I det følgende henvises der til det blå område, der på figuren ligger

_______________________________________________________________

Side 169 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

rundt om det røde område, som ”restpopulationen”. Hermed menes altså de data, der

ikke har været omfattet af SKATs kontroller.

Én analyse af ”restpopulationen” vil kunne bidrage til at opgøre skattegabet, herunder

momsgabet,

efter

at SKATs kontroller er gennemført, hvilket således adskiller sig fra

Complianceundersøgelsen, der opgør skattegabet, herunder momsgabet,

før

SKATs

kontroller er gennemført.

Såfremt der gennemføres en undersøgelse af ”restpopulationen” via en tilfældig

stikprøve, eksempelvis på niveau med Complianceundersøgelsen for virksomheder,

vil denne efter vores vurdering kunne identificere:



hvorvidt det opgjorte skattegab for det enkelte indkomstår er reduceret i et

tilstrækkeligt omfang,



hvorvidt der er risici, der ikke er reduceret i et tilstrækkeligt omfang via SKATs

kontroller.



hvorvidt der kan konstateres nye risici.

Såfremt der er risici, der ikke er reduceret i et tilstrækkeligt omfang, vil disse risici

kunne nedbrydes/henføres til bestemte brancher, virksomhedstyper med videre, og

dermed kunne bibringe SKAT viden om, hvor kontrolaktiviteterne bør styrkes.

En analyse af restpopulationen vil således udgøre en hensigtsmæssig opfølgning og

evaluering over for momsgabet samt udgøre et grundlag for at revurdere og opdatere

risikobilledet.

Såfremt en analyse af restpopulationen gennemføres, vil denne efter vores vurdering

reducere behovet for at gennemføre Complianceundersøgelser. Idet vurderingen af

restpopulationen vil bidrage med den nødvendige viden med hensyn til at revurdere

og opdatere risikobilledet.

SKAT har oplyst, at man ikke vurderer, at der er behov for en undersøgelse af

”restpopulationen”, da SKAT er af den overbevisning, at kontroller netop er rettet mod

de mest risikofulde områder, og at der således allerede er viden om ”rest-

populationen” via SKATs risikoidentifikation, analyser med videre.

Som tidligere nævnt, har vi dog ikke kunnet identificere en direkte sammenhæng

mellem risikoidentifikation og indsatsaktiviteter. Vi er således ikke overbevist om, at

alle væsentlige risici reelt bliver reduceret/imødegået via SKATs kontrolhandlinger.

Det er derfor relevant at foretage en vurdering/test af omfanget af fejl i ”rest-

populationen”, for netop at afprøve, hvorvidt SKAT reelt har afdækket de væsentligste

risici.

Det skal dog bemærkes, at SKAT umiddelbart har vurderet, at der ikke er lovhjemmel

til at gennemføre en tilfældig stikprøve af restpopulationen. Da de omfattede

afgiftsperioder ligger noget tilbage i tid, kan der efter omstændighederne være et

problem i relation til fristreglerne i skatteforvaltningsloven.

_______________________________________________________________

Side 170 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Analyse 2. Overvejelser vedrørende revurdering af risikostyringen

Nedenstående analysebeskrivelse anviser en mulig metode til at revurdere

risikoidentifikation og risikoafdækning på baggrund af resultaterne af SKATs

kontroller.

Vores beregninger indikerer, at SKAT har overvægt af kontrol vedrørende

momsangivelser med negativt tilsvar i forhold til momsangivelser med positivt

momstilsvar. Uden at dette synes begrundet i SKATs risikovurdering.

Analyseparadigmet er behæftet med stor usikkerhed, grundet usikre grunddata.

Blandt andet har omfanget af kontroller rettet mod hhv. positivt og negativt

momstilsvar ikke kunnet opgøres præcist. Endvidere kan reguleringer, som er lagt til

grund for beregningerne, andrage store enkeltfejl, hvilket kan påvirke beregningerne.

Beregningerne viser dog en retning/en hypotese vedrørende risici ved

momsangivelser med et positivt tilsvar, som bør undersøges nærmere.

Analyse

SKAT gennemfører Complianceundersøgelsen blandt små og mellemstore

virksomheder. Complianceundersøgelsen omfatter en stikprøve på ca. 3.000

virksomheder. De 3.000 virksomheder udvælges via en stratificeret stikprøvemodel.

Samtlige skatteforhold inden for det aktuelle indkomstår undersøges for de

virksomheder, der er omfattet af stikprøven.

For de udvalgte virksomheder undersøges det, hvorvidt virksomheden har opgjort og

angivet de forskellige skattearter i overensstemmelse med de gældende regelsæt.

Momsmæssige forhold er ikke omfattet af hele stikprøven, men udgør ca. 1.800

virksomheder ud af den samlede stikprøve på i alt 3.000 virksomheder.

Med udgangspunkt i stikprøven har SKAT estimeret, at der mangler momsindtægter

i størrelsesordenen 2,8 mia. kr. som følge af manglende overholdelse af det

gældende regelsæt. Hertil har SKAT opgjort et konfidensinterval. Denne opgørelse

viser, at der er en sandsynlighed på 95 % for at den rigtige værdi for manglende

momsindtægter er omfattet af intervallet [2,1 mia. kr. – 3,5 mia. kr.], hvor 2,8 mia. kr.

antager den mest sandsynlige værdi. Det skal bemærkes, at størrelsen 2,8 mia. kr.

ikke omfatter de samlede manglende momsindtægter, da Complianceundersøgelsen

kun omfatter virksomheder med under 250 ansatte.

Skatteministeriets Koncernrevision er ikke blevet præsenteret for analyser, statistiske

test eller anden form for risikoidentifikation, der påviser en stærk sammenhæng

mellem momsfejl i momsangivelsen og fortegnet på momsangivelsens tilsvar. Der er

således ingen indikationer for, at momsangivelser med negativt tilsvar skulle

indeholde færre eller flere fejl end angivelser med positivt tilsvar. Der er således ikke

belæg for at antage, at fejlniveauet er asymmetrisk således at forstå, at fejlniveauet

er væsentligt forskelligt alt efter om de enkelte momskomponenter er omfattet af en

angivelse med negativt tilsvar eller en angivelse med positivt tilsvar.

_______________________________________________________________

Side 171 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Det er vores vurdering, at angivelser med negativt tilsvar er omfattet af et større

kontroltryk end angivelser med positivt tilsvar, hvilket der på baggrund af ovenstående

ikke er belæg for.

Udbetalinger jævnfør angivelser med negativt tilsvar er omfattet af den løbende

udbetalingskontrol. En del af angivelserne med negativt tilsvar er tillige omfattet af

øvrige indsatsprojekter. Herudover gennemføres i et vist omfang en række

kontrolhandlinger rettet mod angivelser med negativt tilsvar, der ikke i

kontrolstatistikken (DIPSY) er registreret som kontroller. SKAT er i øvrigt, i forbindelse

med ”SKAT ud af krisen”, ved at etablerer en Moniteringsenhed, der skal overvåge

alle SKATs udbetalinger. Etableringen af Moniteringsenheden må formodes

yderligere at styrke SKATs indsats over for blandt andet negative momstilsvar.

Antallet af kontroller der er afsluttet i 2015, som er rettet mod angivelser med negativt

tilsvar andrager, jævnfør kontrolstatistikken (DIPSY), i alt 6.576. Heri er indregnet

projekterne ”Udbetalingskontrol”, ”Udbetalingskontrol punktafgifter”, ”Udbetalings-

kontrol i udenlandske virksomheder” samt ”Organiseret svig med negativ moms”.

SKAT gennemfører også kontrol af moms med negativt tilsvar i øvrige projekter, men

disse har vi af forsigtighedshensyn ikke indregnet her. Reelt er registreringer af

kontroller anført i DIPSY rettet mod angivelser med negativt tilsvar, større end

ovenstående tal giver udtryk for.

Efterreguleringerne rettet mod ovenstående angivelser med negativt tilsvar andrager

i alt ca. 2,0 mia. kr. Bemærk, at reguleringsbeløbet omfatter kontroller med afslut-

ningsår 2015. En del af disse kontroller omfatter angivelser fra 2014 og tidligere år.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at dette tal vil udgøre et rimeligt

godt estimat for antallet af fejl i 2015.

I 2015 andrager antallet af indberetninger med negativt momstilsvar 296.859

angivelser svarende til et samlet negativt tilsvar på 226 mia. kr. Dette svarer til, at

efterreguleringerne andrager 0,9 % af det samlede negative tilsvar.

Ved beregningen er der dog forudsat, at risikoen for momsfejl er nogenlunde ens for

samtlige angivelser med negativt tilsvar. Denne forudsætning er næppe holdbar. Ca.

2/3 af angivelserne med negativt tilsvar kan henføres til det forhold, at

eksportvirksomheder har mulighed for at registrere salget til udlandet på et særskilt

SE-nummer. Dette medfører, at momsangivelser omfattende eksportsalg vil udvise et

negativt tilsvar.

Skatteministeriets Koncernrevision finder ikke belæg for at antage, at angivelser med

negativt tilsvar hidrørende fra eksportvirksomhedernes særskilte angivelser er

omfattet af en risikoprofil, der er på niveau med risikoprofilen for øvrige angivelser

med negativt tilsvar. Tværtimod er der ingen grund til at antage, at der er en forøget

risiko for momsfejl i en angivelse med negativt tilsvar hidrørende fra eksportvirk-

somhedernes særskilte registrering af eksportsalget. Momsfejl i en eksportvirksom-

heds konsoliderede momsangivelse medfører ikke en risiko for forøgede fejl i den

særskilte angivelse omfattende eksportdelen.

_______________________________________________________________

Side 172 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Vi har for 2015 opgjort det samlede negative tilsvar for angivelser hidrørende fra

eksportsalgsordningen. Dette andrager ca. 159,7 mia. kr. For øvrige virksomheder

(dvs. ikke eksportvirksomheder) andrager den samlede værdi for de negative

angivelser således ca. 66.3 mia. kr. Efterreguleringerne (ca. 2,0 mia. kr.) udgør

således ca. 2,99 % af de samlede negative angivelser for øvrige virksomheder.

Forudsættes det jævnfør ovenstående, at risikoen for fejl i de enkelte moms-

komponenter ikke er afhængig af angivelsens positive eller negative tilsvar vil dette

indebære, at 2,99 % af det samlede positive tilsvar vil være fejlbehæftet i størrelses-

orden 7,2 mia. kr. svarende til 2,99 % af ca. 240,2 mia. kr. (399,9 - 159,7 mia. kr.)

Tabel 10.41. Beregning af momsgab

Antal

kontrol-

ler

Negativ

momstilsvar

Positiv

momstilsvar

Regule-

ringer

i mia.

kr.

2,0

1,4

Moms-

tilsvar

i mia. kr.

Momstilsvar i

mia. kr.

Eksport Øvrig

Fejlandel

U/eksport

M/eksport

6.576

13.272

-226,0

399,9

-159,7

159,7

-66,3

2,99 %

0,88 %

Ovenstående beregning af momsgabet på 7,2 mia. kr. kan endvidere sammenholdes

med reguleringen i 2015 for momskontroller med et positivt momstilsvar. Dette

andrager ca. 1,4 mia. kr. Dermed kan momsgabet for momsangivelser med et positivt

momstilsvar opgøres til 5,8 mia. kr. (7,2 - 1,4) efter SKATs kontroller.

Holder forudsætningen ikke med hensyn til, at det negative momstilsvar der kan

henføres til eksportmomsordningen, er mindre risikofyldt, i forhold til de øvrige

momsangivelser med negativt momstilsvar, kan andelen af efterreguleringen ved

negativt momstilsvar opgøres til 0,88 % i stedet for 2,99 %. Dermed kan fejlandelen

af momsangivelser med et positivt momstilsvar opgøres til 3,5 mia. kr. i stedet for 7,2

mia. kr.

Momsgabet for momsangivelser med et positivt tilsvar kan dermed opgøres til 2,1

mia. kr. (3,5 - 1,4) efter SKATs kontroller.

SKAT bør efter vores opfattelse gennemføre en vurdering af, hvorvidt der er belæg

for at fastholde det nuværende kontroltryk på momsangivelser med negativt moms-

tilsvar i forhold til momsangivelser med positivt momstilsvar med en heraf følgende

overvægt af ressourcetræk til brug for kontrol af angivelser med et negativt

momstilsvar på bekostning af kontrol af angivelser med et positivt momstilsvar. Denne

revurdering kan tage udgangspunkt i en test af, hvorvidt der ved risikoidentifikation

kan påvises en stærk korrelation mellem momsmæssige fejl og det forhold, at et

momstilsvar er negativt.

Alternativt kan SKAT foretage en gennemgang og analyse af ”restpopulationen”

jævnfør tidligere anførte definition herfor. Dette ville give grundlag for at opgøre

omfanget af momsmæssige fejl og mangler i restpopulationen, samt grundlag for at

opgøre, i hvilket omfang disse fejl kan henføres til det forhold, at en momsangivelse

udviser et positivt momstilsvar.

_______________________________________________________________

Side 173 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Analyse 3. Er momsgabet reduceret i et tilstrækkeligt omfang?

Ved analyse nr. 3 har vi, på et overordnet niveau, forsøgt at sammenholde det

opgjorte momsgab med de reguleringer, der er gennemført af SKAT.

Metoden kan ses som et alternativ til at vurdere omfanget af fejl ved restpopulationen.

Der er dog følgende væsentlige begrænsninger ved denne metode, der ikke i fuldt

omfang kan tages højde for:



Skattegabet bliver ikke opgjort for hvert år. Vi har forsøgt at sammenholde

SKATs reguleringer for 2014 samt for 2015, med det seneste opgjorte

skattegab fra Complianceundersøgelsen 2012.

SKATs kontroller/reguleringer for henholdsvis 2014 og 2015 udtrykker,

hvornår kontrollerne er afsluttet. De kontroller, der er afsluttet i 2014, er kun

for en dels vedkommende påbegyndt i 2014, hovedparten af kontroller der er

afsluttet i 2014 er påbegyndt i 2012 og 2013, og hovedparten af kontroller, der

er påbegyndt i 2014, bliver først afsluttet i 2015 og 2016.

SKATs registrering af reguleringer på baggrund af kontroller kan ikke i alle

tilfælde isoleres på de områder, der er omfattet af Complianceundersøgelsen.



Sammenholdelsen af momsgabet med SKATs reguleringer er således behæftet med

en ikke ubetydelig unøjagtighed.

Det skal i øvrigt bemærkes, at metoden naturligvis kun kan gennemføres på de

områder, hvor skattegabet er opgjort. Sammenholdelsen kan således p.t. kun udføres

for de områder, der er omfattet af Complianceundersøgelsen. Metoden giver således

ikke mulighed for at vurdere det fulde omfang af SKATs kontrolindsats over for moms-

gabet.

Vi har valgt at sammenholde momsgabet for 2014 og 2015 med de reguleringer, der

er gennemført i disse år for momskontroller.

Da disse momskontroller skal sammenholdes med momsgabet, der er opgjort via

Complianceundersøgelsen, har vi bedt SKAT om at opgøre de reguleringer, der er

gennemført på momsområdet for de samme områder, som omfattes af Compliance-

undersøgelsen. Derved vil vi i videst mulige omfang kunne sammenholde det opgjorte

momsgab med de kontroller, der rettet mod at reducere dette momsgab. Vi ønsker

for eksempel ikke at indregne momsreguleringer fra de største virksomheder, da de

største virksomheder ikke er omfattet af Complianceundersøgelsen.

Skattegabet på momsområdet for de virksomheder, der er omfattet af Compliance-

undersøgelsen, dvs. virksomheder med under 250 ansatte, er i 2012 opgjort til ca. 2,8

mia. kr., med en nedre grænse på 2,1 mia. kr. og en øvre grænse på 3,5 mia. kr.

Usikkerheden skyldes den statistiske usikkerhed ved opgørelsen.

Ifølge SKATs registreringer af kontroller gennemført for 2014, er der vedrørende

momskontroller for virksomheder med under 250 medarbejdere gennemført

_______________________________________________________________

Side 174 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

reguleringer for netto ca. 1,9 mia. kr. i SKATs favør. SKATs reguleringer for 2015

andrager ca. 2,0 mia. kr. Disse reguleringer omfatter dog også i et vist, og ikke

nærmere specificerbart omfang, virksomheder med over 250 ansatte, altså de største

virksomheder. De regulerede beløb omfatter således lidt for mange reguleringer i

forhold til at kunne sammenholdes direkte med skattegabet opgjort på baggrund af

Complianceundersøgelsen.

Reguleringen på 1,9 – 2,0 mia. kr., er, alt andel lige, sammenholdt med skattegabet

opgjort for 2012. Jævnfør SKAT er momsgabet således reduceret til 0,8 mia. kr. i 2014

og til 0,9 i 2015 mia. kr., i forhold til det opgjorte momsgab jævnfør Compliance-

undersøgelsen.

Tabel 10.42. Momsgab og kontrol

Virksomheder

under 250 ansatte

Momsgabs

potentiale for

kontrol

(middelværdi)

2,8 mia. kr.

Reguleringer via

kontrol i SKAT

Momsgabs

potentiale efter

SKATs kontroller

(middelværdi)

0,9 mia. kr.

0,8 mia. kr.

2014

2015

1,9 mia. kr.

2,0 mia. kr.

Pga. statistisk usikkerhed andrager intervallerne for momsgabet efter SKATs

kontroller 0,1 - 1,5 hhv. 0,2 - 1,6 mia. kr.

Ovenstående beregning kan udgøre et delvist grundlag for at vurdere, hvorvidt SKAT,

på et overordnet niveau, formår at reducere omfanget af fejl og mangler vedrørende

momsgabet i et tilstrækkeligt omfang. Men det skal understreges at der er en række

usikkerheder, blandt andet ved at der er indregnet reguleringer for de største

virksomheder.

Såfremt SKAT gennemfører en analyse af ”restpopulationen” ville det være muligt og

relevant at undersøge, hvorvidt omfanget af fejl og mangler for virksomheder med

under 250 ansatte kan henføres til specifikke områder, hvormed SKAT således kan

tilpasse kontrolindsatsen i overensstemmelse hermed.

Fejlstatistikken kan på helt overordnet niveau anvendes til en meget grov vurdering

af, om SKAT afdækker fejl i momsangivelserne i tilstrækkeligt omfang. I henhold til

fejlstatistikken er der i 2015 afsluttet knapt 20.000 kontroller, hvilket har resulteret i

knapt 10.000 reguleringer. En nærmere analyse viser, at disse reguleringer vedrører

ca. 6.000 unikke SE-numre. Samtidig ved vi, at ca. 480.000 SE-numre har indberettet

moms vedrørende 2015 (se tabel 7.2). Såfremt det forudsættes, at SKAT i

momskontrollen har identificeret de væsentligste fejl, skulle det betyde, at

momsangivelserne for mere end 470.000 SE-numre ikke indeholder væsentlige fejl.

Denne simple beregning viser, at der stilles meget høje krav til, at SKAT kan udvælge

de væsentligste og mest risikobehæftede momsangivelser til kontrol.

Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om SKAT kan honorere sidstnævnte krav til

udvælgelse, idet det fremgår, at træfprocenten i SKATs kontroller samlet set udgør

ca. 50 %. Det skal bemærkes, at træfprocenten er et gennemsnit, der dækker over

store variationer på tværs af projekterne, eksempelvis har bindingsprojekter og

_______________________________________________________________

Side 175 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

analyseprojekter lav træfprocent. Den samlede træfprocent svarer til den fejlandel,

der er i populationen som helhed i henhold til Complianceundersøgelsen (bemærk

dog at Complianceundersøgelsen ikke omfatter de 8.600 største virksomheder).

SKATs udvælgelse af angivelser til kontrol, er rettet mod de fejlbeløb, hvor

væsentligheden af fejl er størst. Dette betyder, at SKAT sandsynligvis afdækker en

forholdsvis større andel af fejlene opgjort i kr.

Analyse 4. Effekten af SKATs kontroller på regelefterlevelsen

Under analyse 4 har vi bedt SKAT om at opgøre fejlprocenten på tværs af virk-

somhedernes alder, og opgjort fejlprocenten jævnfør Complianceopgørelsen 2012.

Analysen kan anvendes som inspiration til at vurdere SKATs effekt på regel-

efterlevelsen over tid.

Forudsætningen bag undersøgelsen er, at nye virksomheder skal sætte sig ind i

momsreglerne, herunder skal de sætte sig ind i hvordan moms skal indberettes osv.

De virksomheder, der begår fejl, forventer vi vil blive konfronteret hermed via SKATs

kontroller og/eller vejledninger, hvorved antallet af gennemgående fejl bør falde.

SKAT arbejder endvidere via strukturel respons på eksempelvis at eliminere hyppige

fejltyper med videre.

Ved denne undersøgelse har vi således en forventning om, at virksomheder bliver

mere regelefterlevende (compliant) over tid pga. SKATs forskellige indsatsaktiviteter.

Udviklingen i fejlprocenten vedrørende moms med hensyn til virksomhedernes alder

er opgjort i nedenstående tabel. Fejlprocenterne er endvidere opdelt på bevidste og

ubevidste fejl.

Tabel 10.43. Fejlprocent og virksomhedens alder

Fejlprocent

Andel, der Antal

vedr. moms,

bevidst omgår (uvægtede)

pct.

reglerne, pct. observationer

0-2 år

42,5

13,0

254

3-5 år

49,0

10,8

296

6-9 år

46,2

14,8

325

10-19 år

50,9

14,4

493

20+ år

41,7

10,8

489

Uoplyst alder

55,0

25,0

I alt

46,3

12,9

1.877

Kilde: SKAT

Udviklingen i fejlraten i forhold til virksomheders alder ses ikke at være entydig. Det

fremgår af tabellen, at graden af regelefterlevelse ikke er faldende, førend virk-

somhederne er ca. 20 år. Dette ses at være gældende for både bevidste og ubevidste

fejl.

Det er dog efter vores vurdering interessant, at helt nye virksomheder (0 - 2 år) ses

at have en højere grad af regelefterlevelse i forhold til virksomheder, der er lidt ældre

_______________________________________________________________

Side 176 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

(3 - 5 år) med hensyn til ubevidste fejl, mens det er omvendt for bevidste fejl.

Virksomheder, der har eksisteret i 6-19 år, udviser dog - både for så vidt angår

bevidste og ubevidste fejl - en lavere grad af regelefterlevelse sammenlignet med nye

virksomheder.

Resultatet indikerer, at virksomheder ikke bliver påvirket til at indberette korrekte

momsangivelser på baggrund af SKATs arbejder på området – set over de seneste

20 år. Dette er dog en lidt unuanceret konklusion, idet undersøgelsen eksempelvis

ikke tager højde for ændringer i momsreglerne i perioden, eller andre forhold, der kan

påvirke regelefterlevelsen på momsområdet. Alt andet lige indikerer resultatet dog, at

SKAT bør iværksætte en analyse af de nuværende indsatsaktiviteters effekt i forhold

til regelefterlevelsen.

Analyse 5 Analyse af fejlstatistik

En systematisk registrering af de gennemførte kontroller muliggør, at resultatet af

kontrollerne kan sammenholdes med det risikobillede, der er etableret i forbindelse

med planlægningen. En tilhørende fejlstatistik kan dermed indgå som inspiration til at

gennemføre evaluering og opfølgning.

SKAT registrerer løbende resultatet af de gennemførte momskontroller i et it-systemet

DIPSY. I systemet registreres hver enkelt kontrol sammen med en lang række

karakteristika, herunder hvilken periode kontrollen vedrører, hvornår kontrollen er

afsluttet, hvilken fejltype der er tale om, hvilket projekt, der har gennemført kontrollen,

reguleringsbeløb med videre.

I dette afsnit præsenterer vi indledningsvist en række fejlstatistikker, der stammer fra

DIPSY for at illustrere eksempler på opgørelser. Efterfølgende vurderer vi, om

registreringerne i DIPSY udgør et hensigtsmæssigt grundlag for evaluering og

opfølgning.

Eksempler på analyser

Vi har rekvireret data fra DIPSY via datawarehouse på baggrund af en udtræks-

skabelon, som SKAT har verificeret. Vi har efterfølgende bearbejdet data via diverse

analyseværktøjer, herunder sammenkørt oplysninger om de kontrollerede

virksomheder med de pågældende virksomheders momsangivelser.

I nedenstående tabel 10.44 har vi opgjort antal kontroller, der er afsluttet i 2015 for de

projekter, hvor provenuet udgør mere end 10 mio. kr. Det skal bemærkes, at provenu

er opgjort brutto (dvs. eksklusiv fortegn). Vi har tillige anført antal træf, dvs. antallet af

kontroller, der har resulteret i en regulering.

_______________________________________________________________

Side 177 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 10.44. Kontroller afsluttet i 2015 fordelt på projekter

Projekt

Udbetalingskontrol

Store selskabers moms og lønsumsafgift

Organiseret kædesvig

Momskarruseller / organiseret EU-købssvig

Udb.kontrol i udl. virks. u. herboende repr.

Anmeldelser og kontroloplysninger m.m.

Organiseret svig med negativ moms

Fælles myndighedsindsats

Revisorforbehold

Internethandel

Oprydning fra sager før 2014

Illegal import af punktafgiftspligtige varer

Offentlige virksomheders regelefterlevelse

IT-udsøgte momskontroller

Udbetalingskontrol punktafgifter

Interne kontroloplysninger

Bandekriminalitet

Social dumping - Nyt finanslovsprojekt i

2014

Tilbagebetaling af energiafgifter

Enkeltsager modtaget fra Indsats …

Momsanalyse - specifikke områder

Øvrige projekter

I alt

Antal

kontroller

5.613

376

547

379

1.085

413

1.153

1.148

181

119

658

467

130

659

377

147

6.097

19.848

Antal

træf

3.051

226

458

113

834

300

253

310

473

380

107

181

290

2.254

9.675

Træf

Provenu

54 1.757.431.495

270.916.951

225.444.602

212.183.939

107.119.766

82.747.747

78.182.281

61.780.895

51.718.881

41.939.439

100

41.827.209

41.024.100

36.926.666

36.739.438

33.395.336

32.938.695

30.676.959

29.189.351

23.047.581

19.396.759

14.655.002

125.689.861

49 3.354.972.953

Det fremgår af tabellen, at ca. halvdelen af det samlede provenu vedrører ud-

betalingskontrollen, som har udført ca. ¼ af antallet af afsluttede kontroller i 2015. Det

fremgår endvidere, at projekterne udviser store forskelle med hensyn til andelen af

kontroller, der resulterer i en regulering og også udviser store forskelle målt på

provenu.

Det skal understreges, at størrelsen af det opnåede provenu ikke nødvendigvis er

udtryk for projektets succes. Endvidere skal bemærkes, at der forekommer få, meget

store enkeltreguleringer, hvilket bevirker, at konklusioner på baggrund af indhentet

provenu skal drages med stor forsigtighed.

I nedenstående tabel 10.45 har vi specificeret de 9.675 reguleringer på de fejltyper,

hvor provenuet udgør mere end 10 mio. kr. Der har i alt været anvendt 64 fejltyper på

momsområdet i 2015.

_______________________________________________________________

Side 178 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 10.45. Konstaterede fejl vedr. kontroller afsluttet i 2015 fordelt på fejltyper

Fejltype

Udeholdt omsætning

Bogførings-, konterings- og systemfejl samt fejlkodning

Manglende fradragsret

Ingen fradragsret efter § 37 henførbar til § 13

Delvis fradragsret

Tilskud – momspligt

Fiktiv handel

Energiafgifter - let /tung proces

Leveringsstedet/beskatningsstedet for ydelser

Overdragelse/afmeldelse/udtagning til andre formål

EU-moms - manglende beregning og angivelse heraf

Skyldig moms - moms af efterposteringer

Indberetningsfejl - on-line…

Periodeforskydning – periodiseringsfejl

FF'ere

Manglende afregning af del-registreret moms

Forkert opgørelse af kontaktlinsesalg

Momsfritagne virksomheder

Køb i udlandet

Tab på debitorer

Øvrige fejltyper (*)

I alt

Antal

træf

1.621

2.352

1.331

531

570

107

882

136

119

457

153

418

659

9.675

Provenu

1.208.078.635

769.966.032

224.165.144

129.716.310

114.439.497

87.217.897

81.089.105

79.532.252

77.891.625

77.169.613

73.961.986

73.868.263

72.848.305

67.878.579

39.729.352

38.860.960

21.470.861

17.052.436

14.375.268

12.435.253

73.225.580

3.354.972.953

(*) Øvrige fejltyper omfatter tillige fejl, hvor der af tekniske årsager ikke kan knyttes en fejltype til

pågældende fejl

Det fremgår af ovenstående tabel 10.45, at over halvdelen af provenuet vedrører to

fejltyper ’Udeholdt omsætning’ og ’Bogførings-, konterings- og systemfejl samt

fejlkodning’. Der er ikke oprettet et specifik felt i DIPSY, hvor det registreres, i hvilke

dele af momsopgørelsen (momskomponenter), SKAT har konstateret fejl. Dog kan

der i mange tilfælde, ud fra de anvendte fejltyper, udledes hvilken momskomponent,

der er tale om. I andre tilfælde er anvendt en meget generel fejltype, eksempelvis

’Bogførings-, konterings- og systemfejl samt fejlkodning’, hvor det ikke er muligt at

udlede, hvilken momskomponent, der er tale om.

SKAT registrerer, hvilken paragraf i momsloven, fejlen vedrører. Vi har i neden-

stående tabel 10.46 præsenteret, hvilke paragraffer, de konstaterede fejl vedrører.

_______________________________________________________________

Side 179 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Tabel 10.46. Konstaterede fejl vedr. kontroller afsluttet i 2015 fordelt på para-

graffer

§ 04

§ 56

§ 37

§ 57

§ 55

§ 27

§ 42

§ 38

§ 00

§ 11

§ 08

§ 15

§ 52

§ 34

§ 23

Paragraf

Leverancer mod vederlag

Opgørelse af afgiftstilsvar

Fuld fradragsret

Afregning af afgift

Regnskabsbestemmelser

Afgiftsgrundlaget –lev. mod betaling i penge

Ingen eller begrænset fradragsret

Delvis fradragsret - varer og ydelser

Ingen lovkode

Erhvervelser

Salg og udtagning af aktiver

Ydelser

Faktureringsbestemmelser

Momsfritagelser – leverancer

Afgiftspligtens indtræden – leverancer

Øvrige paragraffer (*)

I alt

Antal

træf

1.600

2.448

1.756

657

442

145

428

469

903

119

142

416

9.675

Provenu

1.335.720.617

767.663.518

264.416.993

156.951.078

149.385.156

126.263.028

121.849.211

106.204.936

86.681.029

73.961.986

59.103.203

26.190.990

14.667.813

13.723.215

12.414.122

39.776.058

3.354.972.953

De ovenstående tabeller repræsenterer et lille udpluk at de fejlstatistikker, det er

muligt at generere via de oprettede felter i DIPSY.

Eksempler på analyser via sammenkædning af data

Ved at sammenkæde yderligere oplysninger via SE-nummeret vil det være muligt at

generere en lang række opgørelser, hvor der inddrages karakteristika, der knytter sig

til det enkelte SE-nummer, eksempelvis branche, ejerform, momsangivelser med

videre. Dette er dog ikke en facilitet, som er etableret i fejlstatistikken.

Skatteministeriets Koncernrevision har derfor gennemført en analyse, hvori indgår

diverse karakteristika via SE-nummeret. Et eksempel herpå fremgår af tabel 10.49,

hvor vi har opgjort intervaller for SE-nummerets (virksomhedens) samlede

momstilsvar for det år, som kontrollen vedrører, og for hvert interval har vi opgjort,

hvor mange kontroller, der kan henføres til de enkelte intervaller. Intervaller startende

med ’-’ angiver, at der er tale om et samlet årligt negativt momstilsvar, mens ’+’

angiver, at der er tale om et samlet årligt positivt momstilsvar. I kolonnerne yderst til

højre har vi anført antallet af virksomheder, der kan henføres til pågældende interval

i angivelsesåret 2015.

Det skal bemærkes, at det ikke umiddelbart er muligt at udarbejde en præcis

opgørelse, da det ikke i DIPSY er registreret præcist, hvilke angivelser, der er

kontrolleret og reguleret. Hver kontrol er i stedet registreret med den periode, som

kontrollen og reguleringen vedrører, der kan omfatte fra 1 til 12 momsangivelser.

Tabellens intervaller for momstilsvar vedrører derfor de kontrollerede virksomheders

årlige momstilsvar for angivelserne i det år, som kontrollen vedrører. Yderligere skal

bemærkes, at det ikke i alle tilfælde har været muligt at knytte momsdata til det SE-

_______________________________________________________________

Side 180 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

nummer, der er registreret i DIPSY. Det drejer sig om 2.835 kontroller, jævnfør

nederste række i tabellen.

Tabellen omhandler, i lighed med de ovenstående tabeller, kontroller, som er afsluttet

i 2015.

Tabel 10.47. Fejlstatistik på intervaller for virksomhedens samlede momstilsvar

Interval

- : over 1 mia

- : 1 mia - 500 mio.

- : 500 mio - 1 mio.

- : 1 mio. - 100.000

- : 100.000 - 10.000

- : 10.000 - 1.000

- : 1.000-100

- : 100-0

+ : 0 – 100

+ : 100 - 1.000

+ : 1.000 - 10.000

+ : 10.000 - 100.000

+ : 100.000 - 1 mio.

+ : 1 mio - 500 mio.

+ : 500 mio. - 1 mia.

+ : over 1 mia.

Ej momsreg. i pgl. år

I alt

Antal

kontroller

936

1.542

2.072

635

113

785

117

961

3.847

4.000

1.934

2.835

19.848

Antal

træf

350

551

977

345

503

485

1.884

1.739

1.074

1.618

9.675

Træf

Provenu

9.319.233

383.333.560

65.147.823

58.288.527

38.958.346

3.637.138

264.526

74.497.956

8.944.152

23.652.724

212.364.741

346.601.349

1.103.434.585

3.708.091

726.478.837

296.341.365

3.354.972.953

Antal

SE i

2015*

4.841

12.200

35.238

36.949

9.500

1.465

65.768

9.156

48.052

132.773

100.055

24.523

480.625

Samlet tilsvar*

-105.772.657.445

-11.678.449.080

-84.192.943.357

-3.775.935.362

-1.189.530.192

-161.082.381

-5.044.837

-75.284

61.367

4.731.908

238.921.752

5.729.173.054

30.596.590.903

203.993.807.763

27.306.953.024

112.814.109.745

173.908.631.578

*) Jævnfør opgørelse i tabel 7.4

Tabellen viser eksempelvis, at der er afsluttet 1.542 kontroller for virksomheder, der

hver især har et samlet momstilsvar på mellem -100.000 kr. og -1 mio. kr. (intervallet

’- : 1 mio. – 100.000’) i det år, kontrollen vedrører. Heraf er der foretaget reguleringer

i 551 sager med et samlet bruttoprovenu på 65 mio. kr. Endvidere fremgår, at der i

angivelsesåret 2015 var 12.200 virksomheder, hvis momstilsvar udgjorde mellem -

100.000 kr. og -1 mio. kr. Det samlede momstilsvar for disse virksomheder androg -

3,8 mia. kr. i 2015.

Selv om der ikke kan sættes lighedstegn mellem antal kontroller og antal

virksomheder (en virksomhed kan være omfattet af flere kontroller), giver tabellen et

indtryk af fordelingen af SKATs kontroltryk i forhold til virksomhedernes momstilsvar.

Ligeledes vil opgørelsen kunne udarbejdes for et enkelt projekt, og dermed give mere

præcis information for det pågældende projekt.

Som nævnt vedrører ovenstående tabel intervaller for virksomhedernes samlede

momstilsvar i de år, som kontrollerne vedrører. Vi har som supplement søgt at opgøre,

i hvilket omfang kontrollerne retter sig mod hhv. negative og positive momsangivelser.

Det skal bemærkes, at det ikke i DIPSY er registreret, hvilke specifikke angivelser,

kontrollen vedrører, men blot en periode. Vi har derfor opgjort antallet af

momsangivelser (jævnfør definition af angivelser i afsnit 7.1) svarende til det antal

angivelser, som de kontrollerede virksomheder har indberettet i de år, som

_______________________________________________________________

Side 181 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

kontrollerne vedrører. Hermed indgår også angivelser, der ikke vedrører den periode,

virksomheden har være kontrolleret for (inden for det enkelte år). Formålet med

analysen er, med udgangspunkt i det nuværende datagrundlag, at tjene som

inspiration til en vurdering af kontroltrykket. SKAT kan med fordel videreudvikle og

præcisere opgørelsen.

Tabel 10.48. Kontroller rettet mod positive / negative momsangivelser

Antal

angivelser

vedr. 2015*

296.859

1.051.978

1.348.837

Antal angivelser hos

kontrollerede

virksomheder

21.924

48.749

70.673

Negative momsangivelser

Positive momsangivelser

I alt

(*) Jævnfør opgørelse i tabel 7.6

100

Det fremgår af ovenstående tabel, at antallet af negative momsangivelser i 2015

udgjorde 22 % af momsangivelserne. Andelen af negative momsangivelser hos de

virksomheder, som blev kontrolleret i 2015, udgjorde derimod 31 %. Denne meget

grove opgørelse viser, at kontroltrykket er væsentligt større for de negative

momsangivelser. SKAT har således implicit vurderet, at der er større risiko forbundet

med negative momsangivelser end med positive momsangivelser.

Vurdering af grundlaget for evaluering og opfølgning

Som nævnt i indledningen bør fejlstatistikken kunne danne grundlag for at revurdere

det risikobillede, der indledningsvist er fastlagt. Eksempelvis at vurdere antagelsen

om, at negative momsangivelser er behæftet med større risiko. Eller at vurdere,

hvorvidt de fejl der kan relateres til de enkelte segmenter, er i overensstemmelse med

Complianceundersøgelsens risikobillede.

Det er vores vurdering, at der via DIPSY er etableret en systematisk registrering af

SKATs kontroller og resultaterne heraf. Det er dog samtidig vores vurdering, at den

anvendte registreringsmetodik kan præciseres med henblik på at udgøre et mere

hensigtsmæssigt grundlag for evaluerings- og opfølgningsprocessen. Det begrunder

vi med følgende:



Kontrollerne og de tilhørende reguleringer registreres ikke direkte i forhold til

hvilke enkeltangivelser, de er rettet mod, men derimod en periode, der kan

omfatte op til 12 angivelser. Det er dermed ikke muligt at tilknytte karakteristika

ved den enkelte momsangivelse (for eksempel hvorvidt der er tale om en

positiv eller negativ momsangivelse) på fejlstatistikken.

Endvidere registreres det ikke, hvilken momskomponent reguleringerne

vedrører. Det er dermed ikke muligt at opgøre, om de konstaterede fejl

primært vedrører eksempelvis salgsmoms eller købsmoms, og dermed

vurdere, om der er forskellige risici knyttet til de enkelte momskomponenter.



_______________________________________________________________

Side 182 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016



Det er vanskeligt at sammenholde reguleringerne med de fejltyper, der er

fastlagt i forbindelse med Complianceundersøgelserne. Det skyldes for det

første, at der ikke er fuldstændigt sammenfald mellem de anvendte fejltyper i

DIPSY og Complianceundersøgelserne. For det andet fremgår det ikke

umiddelbart af fejlstatistikken, hvilket segment virksomhederne tilhører. Det er

dermed ikke muligt at be- eller afkræfte diverse hypoteser vedrørende risici

hidrørende fra Complianceundersøgelserne ud fra de efterfølgende kon-

staterede fejl.

Delkonklusion

Vi har vurderet SKATs evaluering og opfølgning. Dels i forhold til risikobilledet og

dels i forhold til SKATs opgørelse af momsgabet.

Det er vores vurdering, at SKAT på nuværende tidspunkt ikke gennemfører en

systematisk og sammenhængende evaluering og opfølgning på et tilstrækkeligt

detaljeret risikoniveau.

Vi har konstateret, at SKAT ikke har fastsat mål for momsgabets maksimale

størrelse efter SKATs kontroller. Det er endvidere vores vurdering, at SKAT ikke

følger op på, om momsgabet reduceres som følge af SKATs kontroller.

SKAT er dog ved at implementere en Effektprioriteringsmodel, der kan bidrage med

forbedringer til SKATs proces for evaluering og opfølgning.

Vi har i afsnittet præsenteret eksempler på en række analyser og vurderinger, der

kan indgå som inspiration i SKATs videre arbejde. På baggrund af analyserne

foreslår vi blandt andet, at:



SKAT bør analysere og vurdere den del af momsangivelserne, som ikke har

været omfattet af SKATs kontroller (restpopulationen) En sådan analyse vil

bidrage til, at SKAT kan gennemføre en hensigtsmæssig evaluering og

opfølgning, herunder:

opdatere og revurdere risikobilledet, og

opgøre omfanget af fejl i restpopulationen, og dermed opgøre i, hvilket

omfang momsgabet er reduceret som følge af SKATs kontroller. Dette kan

endvidere bidrage med input til prioritering af kontrolindsatsen.



Såfremt analyse af restpopulationen gennemføres, vil denne efter vores

vurdering reducere behovet for at gennemføre Complianceundersøgelserne,

idet vurderingen af restpopulationen vil bidrage med den nødvendige viden med

hensyn til at revurdere og opdatere risikobilledet. Complianceundersøgelserne

for 2012 vurderes ikke at bidrage med væsentlig viden med hensyn til

risikobilledet i forhold til det kendskab, som SKAT allerede havde inden analysen

blev gennemført.

_______________________________________________________________

Side 183 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

En analyse af restpopulationen vurderes derimod at kunne bidrage med

væsentlig ny viden. SKAT kan overveje at gennemføre Compliance-

undersøgelserne hver 4. år og undersøge restpopulationen hvert 4. år, med 2

års forskydelse. Forslaget vil hermed ikke forøge ressourceforbruget til analyse.



Vi har foretaget en analyse af SKATs vægtning mellem kontrol af moms-

angivelser med hhv. positivt og negativt fortegn. Det er vores umiddelbare

vurdering, at SKATs kontrol af momsangivelser med negativt fortegn har

overvægt, hvilket der ikke synes at være belæg for, idet disse ikke synes at

udgøre en større risiko for fejl, end det er tilfældet med momsangivelser med

positivt fortegn. Det er på den baggrund vores vurdering, at SKAT bør

gennemføre en vurdering af, hvorvidt der er belæg for at fastholde det

nuværende kontroltryk på momsangivelser med negativt momstilsvar i forhold

til momsangivelser med positivt momstilsvar.

_______________________________________________________________

Side 184 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Finansiel rapportering

Vi har tidligere i nærværende rapport redegjort for SKATs processer for risiko-

afdækning, kontrol og opfølgning på momsområdet. I dette afsnit vil vi vurdere den

etablerede finansielle rapportering på momsområdet. Den finansielle rapportering

skal betragtes som en del af den samlede risikoproces i videste forstand.

Indledningsvist beskriver vi formålet med finansiel rapportering, herunder hvilke krav,

der efter vores vurdering bør kunne stilles til rapporteringen. Herefter vurderer vi

SKATs rapportering på området. Afslutningsvist skitserer vi et forslag til udformning

af finansiel rapportering på momsområdet.

11.1 Formålet med finansiel rapportering

Ved finansiel rapportering forstås en løbende rapportering til ledelsen, hvor der

redegøres for de finansielle effekter af SKATs processer på momsområdet. Den

finansielle rapportering skal ses som et supplement til risikostyringen på området, og

den skal via opgørelser, nøgletal med videre redegøre for, om processerne fungerer

som forudsat og kan inspirere til at iværksætte korrigerende handlinger.

Såfremt de relevante risici ikke er identificeret i SKATs risikoafdækning, eller der

opstår nye risici, efter at planlægningen er tilendebragt, er der risiko for, at SKATs

processer for kontrol ikke identificerer fejl i momsangivelserne i tilstrækkeligt omfang.

En løbende finansiel rapportering kan bidrage til - på et tidligt tidspunkt - at synliggøre

en bestemt udvikling. Hvis der ikke er etableret en løbende finansiel rapportering, er

det først, når den efterfølgende risikoafdækning afsluttes, at der i givet fald vil blive

igangsat korrigerende handlinger.

Tilsvarende gælder, hvis de etablerede processer for indberetning og kontrol af moms

ikke fungerer som forudsat, og momstilsvaret ikke udvikler sig som forudsat. Hvis der

ikke er etableret en løbende finansiel rapportering, er der risiko for, at der ikke

iværksættes korrigerende handlinger på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Det skal bemærkes, at budgetteringsprocessens kvalitet øver væsentlig indflydelse

på nytteværdien af den finansielle rapportering. Budgetteringen af momsindtægterne

skal udføres med udgangspunkt i detaljerede budgetforudsætninger, der er nedbrudt

på de enkelte elementer i opgørelsen af momsindtægterne (momstilsvaret). Budget-

forudsætningerne skal således udgøre grundlaget for budgetteringen af de enkelte

delelementer (salgsmoms, købsmoms, med videre) i momsangivelsen.

Ved den løbende finansielle opfølgning sammenholdes udsving i momstilsvaret og de

underliggende momskomponenter med de grundlæggende budgetforudsætninger.

Herunder vurderes det, om udsving i indtægtstallene kan forklares ved ændrede

budgetforudsætninger.

_______________________________________________________________

Side 185 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

En løbende finansiel rapportering vil således kunne give indikationer på, om der er

behov for justeringer af processen for momskontrol og dermed behov for at

iværksætte korrigerende handlinger på et tidligt tidspunkt.

Det skal bemærkes, at kun meget væsentlige fejl og generelle udviklingstræk vil blive

synliggjort i den finansielle rapportering.

En hensigtsmæssig tilrettelagt finansiel rapportering vil løbende kunne identificere de

dele af momsprocessen, der ikke har genereret finansielle tal som forudsat i de

specifikke budgetforudsætninger. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for fejl og mangler

i indtægtsdannelsen, men det kan give værdifuld information om forhold, der bør

undersøges nærmere.

For at den finansielle rapportering kan opfylde dette mål, er det vores vurdering, at

der bør stilles følgende krav til rapporteringen:

Aktuel: Rapporteringen bør udarbejdes løbende og vedrøre et aktuelt datagrundlag.

Dette muliggør, at en given udvikling identificeres på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Præcis: Rapporteringen bør være specificeret på et niveau, der bidrager med info-

rmation om de tilknyttede processer. Endvidere bør opgørelsen være så præcis, at

der er en rimelig entydig sammenhæng mellem de enkelte elementer i opgørelsen og

de bagvedliggende processer i SKAT eller eksterne faktorer, der påvirker kom-

ponenten. Dette muliggør en mere præcis identifikation af problemområder.

Handlingsorienteret: Rapporteringen og den tilknyttede analyse bør sigte mod at

udgøre beslutningsgrundlaget for fremadrettede handlinger i relevante ledelseslag.

Hermed bidrager den finansielle rapportering til, at der iværksættes korrigerende

handlinger, så afvigelser ikke gentages.

11.2 SKATs rapportering

I det følgende gennemgår vi kort den finansielle rapportering, der er etableret på

momsområdet.



I forbindelse med aflæggelse af perioderegnskaber på § 38-området

udarbejdes der måneds- og kvartalsvise regnskabsgodkendelser, hvori der

fremgår en samlet konklusion på, om regnskabet er korrekt. I den forbindelse

vurderes det, om udgifter og indtægter forekommer rimelige i forhold til en

specifik sandsynlighedskontrol. Momsområdet indgår med et delafsnit i

regnskabsgodkendelserne, hvor det samlede netto momstilsvar, fordelt på

måneds-, kvartalsvise og halvårlige angivelser, fremgår. Endvidere kan

specifikke regnskabsmæssige problemstillinger vurderes, eksempelvis af-

regning af One-Stop-Moms. Regnskabsgodkendelserne sendes til departe-

mentet og forelægges Direktionen i i SKAT.

_______________________________________________________________

Side 186 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016



Månedsvist udarbejder Skatteministeriet indtægtslister, hvor der fremgår

”positiv og negativ moms”. Momstilsvaret på indtægtslisterne er ikke opgjort

efter de samme principper, som de momsangivelser virksomhederne

indrapporterer til SKAT. Blandt andet indgår godtgørelse af energiafgifter ikke

og begrebet ”negativ moms” er udtryk for negative konteringer, hvilket ikke er

det samme som negativt momstilsvar i virksomhedernes momsangivelser.

Departementet forholder sig til oplysningerne, der er tilgængelige på indtægts-

listen, herunder de opgjorte størrelser af ”negativ moms”. I tilfælde af

uforklarlige udsving tager departementet kontakt til SKAT, med henblik på at

afdække årsagen.

Momsrestancer rapporteres som specifikt område i forbindelse med den

månedlige restancestatistik.

Herudover rapporteres der på ad hoc vis i forbindelse med specifikke

forespørgsler med videre, eksempelvis redegørelser til SAU (Skatte- og

Afgiftsudvalget).



På baggrund af ovenstående er det Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at

der er etableret en løbende overvågning af momsområdet. Den løbende overvågning

rapporteres dog på et overordnet niveau og har primært fokus på controlling

(identifikation af afvigelser). Herudover foretages der en mere ad hoc præget og

fragmenteret rapportering på forskellige dele af momsområdet. Det er således vores

overordnede vurdering, at rapporteringen på momsområdet ikke varetages i

overensstemmelse med de krav, som vi har opstillet ovenfor.

11.3 Overordnet forslag til finansiel rapportering

Vi har i kapitel 9, ”Virksomhedernes dataregistrering (datafangst)”, foreslået en ny og

mere logisk struktur i de momsdata, der indberettes via Ny TastSelv Erhvervs

indberetningen. Den nye datastruktur vil i højere grad understøtte de krav, der gælder

for en hensigtsmæssig finansiel rapportering af momsindtægterne.

Vi har tillige i kapitel 7, afsnit 7.2, ”Analyse”, præsenteret forslag til en række moms-

opgørelser, der er korrigeret, så der er en mere entydig sammenhæng til det

bagvedliggende momspligtige køb og salg. De korrigerede opgørelser, kan i

kombination med en mere logisk datastruktur, i højere grad danne grundlag for en

identifikation af årsagerne til den konstaterede udvikling i momsgrundlaget.

Opgørelserne er tillige baseret på en risikobaseret tilgang, hvor risikoen, der er

relateret til processerne i forbindelse med eksportmomsordningen, er adskilt fra den

risiko, der vedrører selve angivelsen.

Udviklingen i momstallene i henhold til de korrigerede opgørelser, skal årsags-

forklares ud fra kendskab til hvorledes bagvedliggende makroøkonomiske faktorer

påvirker de enkelte momskomponenter.

Opgørelserne i kapitel 7, afsnit 7.2 er præsenteret på overordnet niveau. Der vil kunne

opnås en større grad af præcision, såfremt opgørelserne specificeres på udvalgte

brancher, virksomhedstyper, med videre.

_______________________________________________________________

Side 187 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Som supplement til opgørelserne anbefaler vi, at der tillige præsenteres en periodisk

fejlstatistik, der omfatter de fejl, som SKAT konstaterer i momsopgørelserne. I

forbindelse med denne rapportering er det vigtigt at sikre, at det fremgår hvilke

processer og risici, som de konstaterede fejl relaterer sig til.

For at sikre en aktuel og handlingsorienteret rapportering, anbefaler vi, at rap-

porteringen udarbejdes månedsvist og forelægges på relevant ledelsesniveau.

11.4 Delkonklusion

SKAT har ikke etableret hensigtsmæssige finansielle rapporteringsprocesser på

momsområdet. SKAT kan som led i den overordnede risikostyring med fordel

etablere en systematisk finansiel rapportering på momsområdet. Dette fordrer dog,

at indtægtsbudgetteringen og dermed budgetteringen af momsindtægterne er

baseret på systematiske og detaljerede budgetforudsætninger, der effektivt kan

anvendes ved den finansielle opfølgning og effektivt kan bidrage ved forklaringer

på og vurderinger af udsving i de realiserede momsindtægter i forhold til budgettet.

_______________________________________________________________

Side 188 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Katalog over forbedringsforslag

Nærværende afsnit beskriver en række forbedringsforslag rettet mod moms-

processen. Forslagene er baseret på Skatteministeriets Koncernrevisions vurderinger

i forbindelse med udarbejdelse af rapporten.

12.1 Datafangst

Virksomhedsregistrering – skærpede betingelser for momsregistrering

Skatteministeriets Koncernrevision foreslår, at der indføres en autorisationsordning.

Det skal være en betingelse for at blive momsregistreret, at en virksomhed udarbejder

en forretningsplan, en åbningsbalance og et budget, attesteret af en registreret eller

statsautoriseret revisor. Herved påføres virksomhederne i et vist omfang

administrative byrder, men Skatteministeriets Koncernrevision vurderer, at denne

ulempe for virksomhederne er af begrænset omfang. Ulempen kan eventuelt opvejes

af mindre kontrol af de virksomheder, som dokumenterer, at de efterlever reglerne.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at forslaget ikke vil have nogen

nævneværdig effekt i forhold til den organiserede svig, men Skatteministeriets

Koncernrevision vurderer, at forslaget i et vist omfang kan forebygge uregelmæs-

sigheder.

Fradragsloft

Skatteministeriets Koncernrevision anbefaler at der indføres et dynamisk fradragsloft

således, at der kun kan fradrages op til et fastsat maksimum som købsmoms.

Fradragsloftet skal være gældende indtil den købende virksomhed i forbindelse med

indberetning af moms indsender / overfører dokumentation for, at den sælgende

virksomhed både har angivet og afregnet den omhandlede moms. Forslaget skal ses

i sammenhæng med den nugældende mulighed for at nægte fradrag ved svig hos

tidligere led i transaktionskæden.

Datakvalitet

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at SKAT har et stort uudnyttet

potentiale med hensyn til at forbedre datakvaliteten af de data, som indrapporteres

fra virksomhederne. Skatteministeriets Koncernrevision har nedenfor anført en række

forslag, der vedrører forenkling, kvalitetssikring og afstemningsmuligheder.

Ny udformning af momsangivelsen

Skatteministeriets Koncernrevision foreslår en ny udformning af momsangivelsen,

herunder skal der etablereres en automatisk overførsel af momsoplysninger mellem

enkelte rubrikker i momsangivelsen. Dette vil minimere muligheden for fejl og svig i

forbindelse med angivelse af moms: Forslaget er nærmere beskrevet i kapitel 9.

_______________________________________________________________

Side 189 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016



For opnåelse af bedre gennemsigtighed og bedre mulighed for kontrol, skal

virksomhedens salgs- og købsbeløb specificeres på momsangivelsen, og

momsen skal beregnes automatisk på baggrund heraf.

Momsangivelsen skal udfyldes automatisk i de tilfælde, hvor oplysninger om

virksomhedens omsætning er tilgængelige i underliggende systemer.

Virksomheden skal udelukkende have adgang til at indtaste i rubrikker, som

vedrører virksomhedens registreringsforhold.

Der skal være sammenhæng mellem indberetningsrubrikker i momsangivelsen og

det bagvedliggende regelgrundlag.

SKAT bør, i forbindelse med indberetning af moms, stille mere præcise bruger-

vejledninger til rådighed for virksomhederne, således at omfanget af fejl reduceres

allerede ved indberetningen.

Denne udformning af momsangivelsen vil medføre bedre gennemsigtighed og give

SKAT mulighed for at foretage sandsynlighedskontrol, regnskabsanalyse samt regne

baglæns fra momstilsvaret til omsætning og fradragsberettiget køb. Forslaget er

nærmere beskrevet i kapitel 9.

Eksportmomsordningen

Hovedvirksomhedens salgsmoms skal udfyldes automatisk på grundlag af den i

eksportmomsordningen angivne købsmoms. De nye oplysninger i momsangivelsen

ændrer ikke ved eksportmomsordningens likviditetsfordel for virksomhederne. SKAT

vil med de yderligere oplysninger have sikkerhed for, at den fradragne moms også

efterfølgende indbetales.

Kvalitetssikring via forventningsdannelse

I forbindelse med, at en virksomhed anmelder en momsregistrering, er der endvidere

en række muligheder for at gennemføre kvalitetssikring af de modtagne oplysninger.

Kvalitetssikringen kan gennemføres ved, at SKAT udarbejder forventninger til beløb i

den enkelte virksomheds momsangivelse.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at SKAT kan anvende

oplysninger og historik fra eksisterende virksomheder til at udarbejde en

forventningsdannelse om beløb i nye virksomheders momsangivelser.

De virksomheder, hvis momsangivelser afviger fra SKATs forventninger, eller på

anden måde afviger i forhold til SKATs øvrige oplysninger, anmodes herefter om at

uploade alle købs- og salgsfakturaer for angivelsesperioden.

Såfremt SKAT ikke har tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde en sikker

forventningsdannelse, kan SKAT anmode virksomheden om, at alle købs- og

salgsfakturaer uploades til SKAT. Kravet herom bør ses i forhold til beløbsstørrelserne

i momsangivelsen. Upload af købs- og salgsfakturaer kan gøres permanent, indtil

SKAT får opbygget en tilstrækkelig historik til at kunne udarbejde en forventnings-

dannelse for den enkelte virksomhed.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med indførelsen af en autorisationsordning,

hvor det er en betingelse for at blive momsregistreret, at der er udarbejdet en

forretningsplan, en åbningsbalance og et budget, der er attesteret af en registreret

_______________________________________________________________

Side 190 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

eller statsautoriseret revisor. Disse informationer kan ligge til grund for forventnings-

dannelsen.

SKAT foretager med mellemrum korrektioner på flere hundrede mio. kr. pga. tastefejl

med videre. For få måneder siden blev der ved en fejl udbetalt ca. 53 mio. kr. til en

mindre virksomhed, hvor beløbet skulle have været 53.000 kr. Sådanne fejl vil efter

vores vurdering kunne undgås og/eller meget let kunne identificeres, hvis der

etableres en forventningsdannelse om de enkelte virksomheders beløbsmæssige

momsangivelser. I forbindelse med fejlangivelser i det angivne størrelsesomfang vil

der ikke ske udbetaling, før virksomheden har uploadet købs- og salgsfakturaer og

SKAT har godkendt disse.

Kvalitetssikring via automatisering eller krav til revision

SKAT har en række muligheder for at forbedre systemer samt at kvalitetssikre

foreliggende data. Endvidere kan udsøgningsmuligheder forbedres, således, at der

udføres mere målrettede kontroller.

Kontrol af momstilsvar med det nuværende indberetningssystem af moms er en

ressourcetung opgave.

Såfremt SKAT skal effektivisere indberetningssystemet på momsområdet, skal

kontrollerne i højere grad automatiseres. Dette forudsætter, at de relevante

transaktionsdata pr. automatik indberettes til SKAT pr. virksomhed. Alternativt kan der

indføres krav til revision, således at momsangivelser kvalitetssikres forinden

indberetning til SKAT. Enten ved, at revisor udarbejder en sandsynliggørelse af den

enkelte momsangivelse, eller at momsangivelser kun kan indberettes af en revisor.

12.2 Risikostyring

Proces for risikoidentifikation

Complianceundersøgelsen

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions anbefaling, at datagrundlaget fra

Complianceundersøgelsen udvides således, at grundlaget for at skabe en relation fra

risikoidentifikationen til kontrolhåndteringen tilvejebringes. SKATs kontrolmuligheder

forbedres, såfremt registreringerne tilrettelægges således, at momsfejlene kan

henføres til:

Negativt tilsvar eller til angivelser med positivt tilsvar.

Såfremt data fra Complianceundersøgelsen er tilstrækkelige, vil dette kunne reducere

behovet for, at projektet ”Udbetalingskontrol” foretager kontrol af momstilsvar, der

overstiger en fastsat beløbsgrænse.

Momsangivelsen kan registreres under de enkelte momsangivelsesfelter som

beskrevet i kapitel 9 ”Virksomhedernes dataregistrering (Datafangst)”. Dette vil med-

føre, at kontrolindsatsen kan rettes mod specifikke felter i momsangivelsen, og at

kontrolaktiviteterne derved kan optimeres.

_______________________________________________________________

Side 191 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

En udvidelse af datagrundlaget vil medføre, at SKAT med højere grad af sikkerhed

kan identificere risici, herunder fastlægge sammenhængen mellem fejl i moms-

angivelsen og fortegnet på momsangivelsens tilsvar.

Udarbejdelse af et risikobillede for momsområdet

SKAT bør udarbejde et samlet risikobillede for momsområdet, således at der i højere

grad etableres en rød tråd mellem risikoidentifikation (Complianceundersøgelserne,

analyseprojekterne og segmentstrategierne) og kontrolaktiviteterne i form af

indsatsprojekterne. Udarbejdelse af et samlet risikobillede vil styrke risikoprocessen.

Skatteministeriets Koncernrevision anbefaler, at SKAT adskiller analyse af

risikoområderne fra kontrolaktiviteterne. En adskillelse mellem analyse og kontroller

vil øge præcisionen og fuldstændigheden i risikoidentifikationen, idet risikoidenti-

fikationen herved bliver mere struktureret.

Skatteministeriets Koncernrevision anbefaler, at det tværgående samarbejde mellem

segmenterne i forbindelse med risikoidentificeringen forbedres. Den nuværende

konstruktion er ikke optimal i forhold til videndeling.

Såfremt der udarbejdes et samlet og fuldstændigt risikobillede for momsområdet, vil

dette forbedre mulighederne for at styre risici på momsområdet.

Proces for kontrolaktiviteter (eksekvering/udførelse)

Kontrol af virksomhedernes momsangivelser

I analyseprojektet ”IT-udsøgte momskontroller” blev det konstateret, at såfremt en

virksomhed har fejl i en momsangivelse, så har virksomheden ofte også fejl i tidligere

momsangivelser.

På grundlag af analysen skal Skatteministeriets Koncernrevision anbefale, at såfremt

der i projekterne konstateres fejl i en momsangivelse, da bør projekterne i større

omfang kontrollere flere momsangivelser for den samme virksomhed. Det er

Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at dette ikke er almindelig praksis for

projekterne i dag. Såfremt dette tiltag implementeres, vil antallet af fejl i

momsangivelserne kunne reduceres.

Registrering af kontroller

På nuværende tidspunkt registrerer SKAT ikke alle aktiviteter i forhold til virk-

somhederne. Eksempelvis registreres visiteringer, telefonkontakt og brevkorrespon-

dance med virksomhederne ikke, idet disse aktiviteter ikke defineres som

kontrolaktiviteter. Skatteministeriets Koncernrevision anbefaler, at SKAT registrerer

alle former for kontakt til virksomhederne samt niveauet/dybden heraf. Der bør i den

forbindelse foretages opfølgning på, hvorvidt virksomhederne efterleder den

vejledning, som SKAT har givet de pågældende virksomheder, herunder ved

gennemførelse af efterfølgende kontrol/servicebesøg.

Disse tiltag vil øge SKATs kendskab til gruppen af virksomheder, som potentielt begår

fejl og vil dermed styrke risikoidentifikationen og risikobilledet.

_______________________________________________________________

Side 192 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Proces for evaluering og opfølgning

Complianceundersøgelser viser momsgabet, før SKATs kontroller er gennemført.

Derudover bør der foretages en vurdering af restpopulationen jævnfør figur 10.42, der

er præsenteret i afsnit 10.6 ”Proces for evaluering og opfølgning”.

Såfremt der gennemføres en undersøgelse af ”restpopulationen” via en tilfældig

stikprøve, eksempelvis på niveau med Complianceundersøgelsen for virksomheder,

ville denne efter vores vurdering, kunne identificere:



Hvorvidt det opgjorte momsgab for det enkelte indkomstår er reduceret i et

tilstrækkeligt omfang.

Hvorvidt der er risici, der ikke i et tilstrækkeligt omfang er reduceret via

SKATs kontroller.

Hvorvidt der kan konstateres nye risici.

På baggrund af tilsvarende opgørelser, der er opgjort på baggrund af gennemførte

kontrolaktiviteter og/eller ”restpopulationen”, kan der dannes et løbende grundlag for

at revurdere, hvorvidt SKATs kontrolaktiviteter har den ønskede effekt over tid.

Fejlstatistik

Skatteministeriets Koncernrevision anbefaler, at der etableres bedre muligheder for

at sammenholde de konstaterede momsfejl med det risikobillede, der er fastlagt i

forbindelse med planlægningen. Dette vil skabe bedre muligheder for at inddrage

viden fra fejlstatistikken forud for planlægning af momskontrol. Skatteministeriets

Koncernrevision foreslår, at registrering af fejl i it-systemet DIPSY foretages på de

enkelte momsangivelser i stedet for at angive en samlet periode, der kan omfatte flere

momsangivelser. Endvidere bør det registreres, hvilken momskomponent

(salgsmoms og købsmoms med videre) fejlen vedrører. Dette betyder, at de

konstaterede fejl kan relateres til karakteristika, som vedrører den enkelte

momsangivelse. Eksempelvis i hvilket omfang de konstaterede fejl vedrører

momsangivelser med henholdsvis positivt og negativt fortegn, og hvilke rubrikker i

momsangivelsen

fejlene

vedrører.

Anvendelse

ens

fejltyper

Complianceundersøgelserne og fejlstatistikken vil yderligere kunne forøge

anvendeligheden af fejlstatistikken.

12.3 Finansiel rapportering

Skatteministeriets Koncernrevision anbefaler SKAT, at der etableres en proces med

finansiel rapportering, hvor der på basis af finansielle nøgletal løbende udarbejdes

analyser, som kan belyse, om der er indikationer på væsentlige ubalancer eller

uregelmæssigheder. Derved kan der iværksættes en målrettet indsats på de områder,

som formodes at være årsagen til ubalancen.

Det er Skatteministeriets Koncernrevisions vurdering, at etablering af ovenstående

tiltag kan forbedre risikostyringen, herunder risikoidentifikationsprocessen.

_______________________________________________________________

Side 193 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Nr.

Bilag

Fejltype (Overskrift +

Beskrivelse)

Hobbyvirksomhed

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for moms, da virksomhedens

aktiviteter ikke er erhvervsmæssige

Ikke selvangivet salgsmoms

(tredje største fejltype)

Fejltypen omfatter ikke angivet salgsmoms fastsat på baggrund af konkrete

fakturaer. Endvidere omfatter fejltypen momspligtig omsætning, hvor

salgsmomsen fejlagtigt ikke er opkrævet og angivet

Skønsmæssig ansat salgsmoms

(fjerde største fejltype)

Fejltypen omfatter momspligtigt salg, der er ansat skønsmæssigt på baggrund

af vareforbrug, bruttoavance, negativt privatforbrug med videre

Udtagning til privat benyttelse

Fejltypen omfatter ikke angivet moms i forbindelse med overførsel af aktiver fra

erhverv til privat benyttelse

Forbrug af egne varer.

Fejltypen omfatter ikke angivet moms af forbrug af egne varer

Momspligt af byggeri for egen regning (værdi af eget arbejde)

Fejltypen omfatter momspligt af byggeri med videre for egen regning. Arbejdet

skal vedrøre bygninger til salg eller udlejning, bygninger til virksomhedens brug

eller bygninger til privat brug for virksomhedens indehaver med henblik på salg

som led i næring eller erhvervsmæssig udlejning

Byggeri for egen regning til virksomhedens brug

Fejltypen omfatter fejl vedrørende byggeri for egen regning til virksomhedens

brug

Salg af aktiver

Fejltypen omfatter salgsmoms ved salg af aktiver, hvor der fejlagtigt ikke er

beregnet salgsmoms

Moms af erhvervelser købt i EU

Fejltypen omfatter erhvervelsesmoms ved køb fra andre EU-lande, hvor

erhvervelsesmomsen fejlagtigt ikke er beregnet

Moms ved indførsel af varer uden for EU

Fejltypen omfatter importmoms ved køb fra lande uden for EU, hvor

importmomsen fejlagtigt ikke er beregnet

Momsfri levering af varer

Fejltypen omfatter forskellige varer og ydelser, der er fritaget for moms, men

som ved en fejl ikke er blevet solgt momsfrit

Leveringsstedet for varen

Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende

salg og køb, hvor virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til varens

leveringssted

13.1 Oversigt over momsfejltyper

108

110

126

_______________________________________________________________

Side 194 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

127

136

141

142

143

153

155

161

162

163

164

307

308

309

Leveringsstedet for ydelser

Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende

salg og køb, hvor virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til ydelsens

leveringssted

Periodefejl – salgsmoms

(femte største fejltype)

Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende salgsmoms

Periodefejl – købsmoms

Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende købsmoms

Tab på debitor

Fejltypen omfatter fradrag for moms vedrørende tab på debitorer, hvor

momsen er fratrukket førend tabet er endeligt konstateret

Momsgrundlaget

Fejltypen omfatter levering af varer og ydelser, hvor momsen fejlagtigt ikke er

beregnet af det fulde momsgrundlag

Salg af biler der har været anvendt til udlejning eller køreskole

Fejltypen omfatter fejl vedrørende beregnet salgsmoms ved salg af biler, der

har været anvendt til køreskole med videre

Momssatsen

Fejltypen omfatter en forkert momssats som følge af fejl vedrørende

opsætningen af bogføringssystemet

Div. private udgifter

Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for købsmomsen af udgifter til varer og

ydelser, der rimelig åbenbart er indkøbt med henblik på udelukkende privat

brug for virksomhedens ejer

Fradragsberettiget køb

Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms, som virksomheden fejlagtigt ikke har

afløftet

Husleje

Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt er afløftet,

idet der ikke har været en frivillig registrering. Endvidere omfatter fejltypen

fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt ikke er afløftet på trods af frivillig

registrering

Ikke fradragsberettiget køb

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter, der korrekt er

faktureret med moms, men hvor momsen ikke kan afløftes, idet udgifterne ikke

er anvendt til virksomhedens momspligtige aktiviteter

Delvis fradragsret

Fejltypen omfatter en fejlagtig afgrænsning af momsfrie aktiviteter overfor

momspligtige aktiviteter, hvorved det forholdsmæssige fradrag for købsmoms

er opgjort forkert

Privat andel

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem

privat og erhverv, hvor fradrag for købsmoms er nægtet

Delvis fradrag – for lidt fratrukket

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem

momsfrie og momspligtige aktiviteter, hvor yderligere fradrag for købsmoms er

godkendt

_______________________________________________________________

Side 195 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

365

368

367

375

376

377

385

386

387

388

389

390

391

392

393

394

Delvis fradrag – bygninger

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af udgifter vedrørende

bygninger, der tjener et blandet formål

2/3 fradrag vedligeholdelse veje landbrug

Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til vedligeholdelse af veje til

landbrugsejendomme – 2/3 fradrag for købsmoms

Medarbejdertelefon

Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til anskaffelse og drift af

medarbejdertelefoner generelt

Leasing af varebiler

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af leasingudgifter

vedrørende varebil, der tjener et blandet formål

Køb af varebil – blandet anvendelse

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af købsudgiften

vedrørende varebil, der tjener et blandet formål

Driftsudgifter på varebil

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter

vedrørende varebil, der tjener et blandet formål

Moms af sponsoraftaler

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til

sponsoraftaler

Naturalaflønning - virksomhedens personale

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af naturalaflønning til

virksomhedens personale

Udgifter til gaver og repræsentation

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til gaver og

repræsentation generelt

Udgifter til restaurationsbesøg

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til

restaurationsydelser generelt

Anskaffelse og drift af personmotorkøretøj

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift

af bil på hvide plader

Kursusudgifter

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af kursusudgifter generelt

Autoleasing personbil

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til leje af

personbil generelt

Anskaffelse og drift af bolig for indehaver og personale

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift

af bolig for indehaver og personale generelt

Reguleringsforpligtelse – investeringsgoder

Fejltype omfatter fejl vedrørende regulering af investeringsgoder, jævnfør

momsloven § 43, stk. 1

Moms af køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt

Fejltypen omfatter køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt

betalingspligt, hvor ej beregnet moms

_______________________________________________________________

Side 196 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

436

Frivillig registrering for udlejning af fast ejendom

Fejltypen omfatter fejl vedrørende frivillig registrering for udlejning af fast

ejendom, jævnfør momslovens § 51

437 52 Fejlagtig fratrukket købsmoms – fakturakrav

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmomsen af udgifter, hvor de

almindelige fakturakrav ikke er opfyldt, hvorfor fradrag for købsmomsen er

nægtet

460 56 Opgørelse af afgiftstilsvaret – Bogføringsfejl

Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af afgiftstilsvaret som følge af

konkrete bogføringsfejl

499 57 For lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

(største fejltype)

Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms,

som virksomheden dog (på trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms)

har undladt at afregne

500

For meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter for meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

522 69 Brugtmomsordningen

Fejltypen omfatter en forkert behandling af moms, der er omfattet af

Brugtmomsordningen

MOMSBEKENDTGØRELSEN

526

Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb, som er

faktureret til virksomheden

Fejltypen omfatter udgifter, der korrekt ikke er faktureret med moms, men hvor

den købende virksomhed alligevel har beregnet og afløftet en købsmoms.

Endvidere omfatter fejltypen udgifter, hvor den købende virksomhed ikke er

rette omkostningsbærer og derfor allerede af den grund ikke har fradrag for

momsen af de omhandlede udgifter

Manglende dokumentation for købsmomsen

(anden største fejltype)

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af

manglende dokumentation for udgiften

540

Elafgift

600

602

Elafgift – rumopvarmning

Fejltypen omfatter fejlagtig fratrukket elafgift til rumopvarmning generelt

Elafgift – ikke fratrukket

Fejltypen omfatter yderligere fradrag for el-afgift, som virksomheden fejlagtig

ikke har fratrukket

Elafgift – privat andel

Fejltypen omfatter privat andel af elafgift, der fejlagtigt ikke er beregnet

Elafgift – manglende dokumentation

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af manglende

dokumentation for udgiften

Eldistributionsbidrag

Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for eldistributionsbidrag generelt

Elafgift – for meget angivet i forhold til bogføringen

603

604

605

606

_______________________________________________________________

Side 197 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

607

608

609

610

Olieafgift

611

Fejltypen omfatter for meget fratrukket elafgift i forhold til virksomhedens

bogføring.

Elafgift – ikke fradragsberettiget.

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af, at elafgiften

ikke er forbrugt i virksomheden eller hvor virksomhedens aktiviteter ikke

berettiger til fradrag for elafgift.

Elafgift – delvis fradrag

Fejltypen omfatter delvis fradrag for elafgift som følge af at virksomheden både

har momspligtige og momsfrie aktiviteter

Elafgift – bogføringsfejl

Fejltypen omfatter bogføringsfejl vedrørende elafgifter

Elafgift – for lidt angivet i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter for lidt angivet elafgift i forhold til bogføringen

612

613

615

616

Vandafgift

621

Farvet dieselolie

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter til farvet dieselolie som

følge af, at dieselolien ikke er anvendt til fradragsberettiget formål

Elafgift – godtgørelse af el-afgift1

Fejltypen omfatter refundering af el-afgift, for eksempel som følge af ophør af

lejemål

Olieafgift – opvarmning

Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er

anvendt til opvarmning (ikke godtgørelsesberettiget formål)

Olieafgift – ikke godtgørelsesberettiget

Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er

anvendt til øvrige ikke godtgørelsesberettigede formål

Olieafgift – godtgørelsesberettiget

Fejltypen omfatter yderligere fradrag for olieafgift

622

Vandafgift – ikke fradragsberettiget

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for vandafgift som følge af, at

vandafgiften ikke er forbrugt i virksomheden

Vandafgift – fradragsberettiget

Fejltypen omfatter fradrag for vandafgift, som virksomheden fejlagtigt ikke har

taget fradrag for

CO2-afgift

637

638

Gasafgift – rumopvarmning

Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for gasafgift generelt

Råstofafgift

Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for råstofafgift generelt

_______________________________________________________________

Side 198 af 199

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 57: Skatteministeriets Koncernrevision, Serviceeftersyn – Momsområdet, november 2016

Lønsumsafgift

Fejltypen omfatter momsfri omsætning, som virksomheden fejlagtigt ikke har

anset for lønsumsafgiftspligtig

701

Ændring af afgiftsgrundlag

Fejltypen omfatter tilbagebetaling af lønsumsafgift som følge af, at

virksomhedens afgiftsgrundlag er ændret

702

For lidt angivet lønsumsafgift i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig

lønsumsafgift, som virksomheden dog (på trods af korrekt opgørelse af den

skyldige lønsumsafgift) har undladt at afregne

705

Privatbenyttelsesafgift

Fejltypen omfatter fejl vedrørende privatbenyttelsesafgift

707

Punktafgifter

Fejltypen omfatter ej afregnede punktafgifter

Kilde: Baseret på Complianceundersøgelsen 2012

700

_______________________________________________________________

Side 199 af 199