SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Samlenotat vedrørende

rådsmødet (ECOFIN) 6. december 2016

24. november 2016

1) Investeringsplan for Europa – Forslag til forlængelse og styrkelse af den europæiske

investeringsfond (EFSI 2.0)

Generel indstilling

KOM(2016)597

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

2) Investeringsplan for Europa – Investeringsplanens tredje søjle

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatches (ATAD2)

Generel indstilling

KOM(2016)687

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013) 71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Styrkelse af bankunionen – En fælles indskydergaranti i bankunionen

Status

KOM(2015)586

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

6) Styrkelse af bankunionen – Pakke af lovgivningsforslag vedr. regulering af den finansiel-

le sektor

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

7) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

8) Status for opfølgningen på ØMU-rapporten

Orientering fra Kommissionen

KOM(2015)600

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

9) Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse mv.

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Statusorientering fra Kommissionen

KOM(2016)50

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

11) Rådskonklusioner om et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

12) Simplificering af gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten

Orientering

KOM-dokumenter foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

13) Præsentation vedr. arbejdet på toldområdet i Rådet de seneste 6 måneder

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet udarbejdes af Finansministeriet og Skatteministeriet

14) Forslag om udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men rådsholdning ven-

tes vedtaget på et snarligt rådsmøde uden forudgående drøftelse

KOM(2016)582 og KOM(2016)583

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

15) Forslag om revision af hvidvaskdirektivet

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2016)582 og KOM(2016)583

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet,

Justitsministeriet og Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 3:

Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hy-

bride mismatches (ATAD2)

KOM(2016)687

1. Resume

Kommissionen har 25. oktober 2016 fremlagt et forslag til direktiv om ændring af skatteundgå-

elsesdirektivet (vedtaget på ECOFIN 12. juli 2016), der generelt imødegår muligheder for

skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Forslaget til ændring vedrører hybride mismatch i

forhold til tredjelande, dvs. lande der ikke er medlem af EU. Hybride mismatches opstår bl.a.,

når der er uoverensstemmelse mellem to landes vurderinger af en selskabsenhed, hvilket fx kan

indebære dobbelt ikke-beskatning. Hybride mismatch anses for skadelige, idet de udhuler skatte-

indtægterne i EU-landene.

Skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser mod hybride mismatches dækker kun forhold mellem

EU-lande. Forslaget medfører en udvidelse af skatteundgåelsesdirektivets anvendelsesområde

vedrørende bekæmpelse af hybride mismatch til også at omfatte tredjelande. Desuden udvides

skatteundgåelsesdirektivet til også at omfatte nogle særlige former for mismatch, der ikke aktuelt

er omfattet af skatteundgåelsesdirektivet.

Regeringen ser positivt på forslaget. Der er tale om et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de

enkelte EU-lande selv kan have regler, der er strammere end direktivets regler.

2. Baggrund

Rådet vedtog 12. juli 2016 skatteundgåelsesdirektivet (direktiv 2016/1164/EU)

som indeholder fem konkrete tiltag til at imødegå skatteundgåelse i forbindelse

med aggressiv skatteplanlægning. Det drejer sig om fradragsbegrænsning for sel-

skabers rentebetalinger, exitbeskatning, en generel anti-misbrugsregel, kontrollere-

de udenlandske selskaber (CFC-regel) og hybride mismatch mellem EU-lande.

Der henvises til samlenotaterne af 10. maj 2016 og 7. juni 2016.

Som led i det endelige kompromis om skatteundgåelsesdirektivet har ECOFIN i

en erklæring anmodet Kommissionen om at fremlægge et forslag til at imødegå

hybride mismatch i forhold til tredjelande. Forslaget skal være i overensstemmelse

med, og mindst lige så effektivt som OECD’s BEPS

-anbefalinger.

Kommissionen har på den baggrund 25. oktober 2016 stillet forslag til en revision

af skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om hybride mismatches, så også hy-

bride mismatches i forhold til tredjelande omfattes. Endvidere foreslår Kommis-

sionen bestemmelser for visse typer hybride mismatches, som ikke var omfattet af

ATAD – både når de opstår mellem EU-lande, og mellem EU-lande og tredjelan-

Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD).

BEPS – Base Erosion and Profits Shifting. OECD og G20 har som led i BEPS-arbejdet i november 2015 offentliggjort

en omfangsrig rapport (Action point 2 – Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangement). Rapporten indehol-

der anbefalinger vedrørende selskabsenheder og finansielle instrumenter, der eliminerer effekterne af alle identificerede

hybride mismatch.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

de. Nærværende direktivforslag er således endnu et tiltag mod skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning.

Forslaget er fremlagt med hjemmel i TEUF art. 115 og kan vedtages af Rådet med

enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Skatteundgåelsesdirektivet indeholder aktuelt minimumsregler om hybride mis-

match som omfatter nogle af de mest udbredte mismatches, der opstår som følge

af to EU-landes forskellige retlige kategorisering (”kvalificering”) af en

selskabsen-

hed

eller et

finansielt instrument.

Ændringsforslaget indeholder minimumsregler for

disse typer af mismatches, når de opstår mellem et EU-land og et tredjeland.

Ændringsforslaget indeholder endvidere minimumsregler for visse andre typer af

hybride mismatches, som ikke er omfattet af det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv,

hverken for situationen, hvor de opstår mellem EU-lande eller mellem EU-lande

og tredjelande. Det drejer sig om hybride mismatches ifm.

faste driftssteder

(som er

selskabers skattepligtige aktiviteter i et andet land end hjemlandet, fx i form af en

filial), mismatch ved

overførsler

af finansielle instrumenter,

importerede mismatches

mismatch vedr.

selskaber hjemmehørende i både et EU-land og et tredjeland.

Forslaget

indeholder regler for disse mismatches, både når de opstår mellem EU-lande og

mellem EU-lande og tredjelande.

Hybride mismatches kan give anledning til skatteundgåelse og dermed udhuling af

selskabsskattegrundlaget. Selskabsskattegrundlaget er virksomheders indkomst,

som beregnes som deres indtægter (fx ved salg af varer) minus erhvervsrelaterede

udgifter (fx ved køb af varer). Man skal altså fradrage visse udgifter, når man be-

regner den skattepligtige indkomst. Med et mismatch kan der generelt opstå tre

typer af problematiske situationer, hvor:

1. Et selskabs betaling, fx en renteudgift, kan udløse et fradrag i beregningen

af den skattepligtige indkomst i begge lande (dobbelt fradrag).

2. Et selskabs betaling udløser et fradrag i ét land, men hvor betalingen ikke

bliver tilsvarende beskattet i det andet land (fradrag uden korresponderen-

de beskatning).

3. Et selskabs indkomst ikke bliver beskattet i nogle af landene (dobbelt ik-

ke-beskatning).

De foreslåede regler er transaktionsbaserede, dvs. mismatches løses på den enkelte

transaktion ved enten at nægte fradrag for en betaling eller ved at kræve beskat-

ning af betalingen.Værnsreglerne er begrænset således, at de alene finder anven-

delse på hybride mismatch mellem såkaldt associerede selskaber, hvor risikoen for

skatteundgåelse er størst. To selskaber er associerede, hvis det ene selskab direkte

eller indirekte ejer mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i det andet selskab,

eller hvis mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i begge selskaber ejes af det

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

samme tredje selskab eller den samme person. Ejerskabsgrænsen er dog 50 pct.

fsva. hybride selskabsenheder, jf. nedenfor.

De mest udbredte hybride mismatches

Hybride selskabsenheder

Hybride mismatch med selskabsenheder opstår, når en jurisdiktion anser en sel-

skabsenhed som transparent, mens en anden jurisdiktion anser samme selskabs-

enhed for ikke-transparent. Ved en transparent enhed forstås en enhed, der ikke

er et selvstændigt skattesubjekt. Derved er det enhedens ejere, og ikke enheden

selv, der betaler skat. Når et selskab er ikke-transparent, er det i stedet selskabet

selv, der beskattes. Et eksempel er et datterselskab, der ejes af et moderselskab.

Vurderes datterselskabet til at være ikke-transparent, betaler det på almindelig vis

selskabsskat af dets indkomst. Vurderes datterselskabet at være transparent, vil

dets indkomst blive henregnet til og beskattet i moderselskabet.

Konkret kan der opstå et mismatch, når en selskabsenhed i den jurisdiktion, hvor

den er oprettet (A), behandles som en ikke-transparent selskabsenhed, samtidig

med at den jurisdiktion, hvor den ikke-transparente selskabsenheds ejere er

hjemmehørende (B), behandler selskabsenheden som transparent. Dette kan med-

føre dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende beskatning.

Dobbelt fradrag ved hybride selskabsenheder

En rentebetaling eller en anden fradragsberettiget udgift fra selskabsenheden til en

uafhængig tredjemand kan medføre, at der både i jurisdiktion (A) og (B) kan op-

nås fradrag for betalingen,

jf. boks 1.

Boks 1

Eksempel 1: Dobbelt fradrag pga. hybrid selskabsenhed

Et eksempel på en situation, hvor der kan opstå dobbelt fradrag, vedrører

rentebetaling fra et datterselskab i ét land (land A) til en uafhængig

tredjemand, når datterselskabet ejes af et moderselskab i et andet land (land

B). Da der er tale om en erhvervsmæssig udgift for koncernen, bør det ideelt

føre til et skattefradrag, men kun i ét land.

Her vil der kunne opstå dobbelt fradrag, hvis datterselskabet kvalificeres som

en ikke-transparent enhed i land A (hvor datterselskabet hører hjemme),

samtidig med at datterselskabet kvalificeres som en transparent enhed i land

B (hvor moderselskabet hører hjemme).

Da datterselskabet vurderes som ikke-transparent i land A, vil land A anse

datterselskabet for værende skattepligtigt i land A. Derfor vil land A også

give fradrag for datterselskabets udgifter.

Fordi datterselskabet vurderes som transparent i land B, vil land B beskatte

datterselskabets indkomst via dets ejere i land B, i dette tilfælde via

beskatning af moderselskabet. Ligeledes vil land B give fradrag for

datterselskabets udgifter. I dette tilfælde opnår koncernen derfor fradrag for

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

betalingen i begge lande. Figur 1 og 2 illustrerer problemstillingen med et

hypotetisk eksempel.

Figur 1 – Ikke noget hybridt mismatch:

Kun fradrag i ét land (A)

Land A

100 i rente

20 i skat

Samme koncern

Moderselskab

100 i rente

20 i skat

Samme koncern

Land B

Figur 2 – Problemet – Hybridt mismatch

Fradrag i begge lande

Land A

Land B

Datterselskab

Fradrag, – 20 i skat

Moderselskab

Fradrag, -20 i skat

Samlet for–landi A = 0 i skat

Fradrag, 20 skat

Ikke fradrag, 0 i skat

Samlet for land B = 0 i skat Samlet for land A = 0 i skat

Samlet for koncernen = - 20 i skat

Samlet for land B = -20 i skat

Samlet for koncernen = - 40 i skat

Anm.: Betaling på 100 fra et datterselskab til tredjemand. Betalingen kommer fra land A, som derfor er kildelandet.

Eksempel med skattesats på 20 pct. i begge lande. En forudsætning for at dette mismatch kan opstå er at

land A vurderer datterselskabet som et ikke-transparent selskab, og derved beskatter det og giver fradrag for

dets udgifter. Hvis land B har samme vurdering af datterselskabet, vil det hverken beskatte det eller give det

fradrag for udgifter, og der opstår derved ikke noget mismatch-problem. Denne situation er illustreret i figur

1. Hvis land B omvendt betragter datterselskabet som transparent, vil det antage at det ikke bliver beskattet i

land A, og derfor beskatte datterselskabet og give det fradrag, via moderselskabet i land B. Her kan altså ske

at begge lande giver fradrag for udgifter. Denne situation er illustreret i figur 2.

Efter skatteundgåelsesdirektivet løses et sådan mismatch mellem to EU-lande ved,

at det er kildelandet (A), der gives fradragsretten, hvilket betyder, at (B) skal nægte

adgangen til fradraget. Dvs. at kun kildelandet skal give fradrag. Det vil sikre, at

hybride mismatch, der opstår pga. den forskellige kvalificering af en selskabsen-

hed, ikke medfører fradrag for samme betaling i flere EU-lande.

Såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-land og et tredjeland lægger

ændringsforslaget op til, at EU-landet skal nægte fradrag for betalingen, uanset om

EU-landet er kildelandet for betalingen, hvis tredjelandet har givet fradrag. I

ovenstående eksempel betyder det at EU-landet, ligegyldigt om det er det land,

hvor moder- eller datterselskabet ligger i, skal afstå fra at give fradrag, hvis tredje-

landet giver fradrag.

Fradrag uden korresponderende beskatning ved hybride selskabsenheder

Et mismatch kan også bestå i, at en rentebetaling fra selskabsenheden i (A) til dets

ejere i (B) medfører, at enheden i jurisdiktionen (A) kan fradrage betalingen, mens

land (B) ikke beskatter selskabsenhedens ejere af betalingen.

Såfremt dette mismatch opstår mellem EU-lande siger det aktuelle skatteundgåel-

sesdirektiv at kildelandet (A) skal nægte fradrag for betalingen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et

EU-land og et tredjeland, skal man starte med at fastslå, hvilken jurisdiktion, der

er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer. Hvis betalingen

kommer fra EU-landet (A), skal EU-landet (A) nægte fradraget. Hvis betalingen

stammer fra et tredjeland (B), skal EU-landet (A) beskatte betalingen.

”Omvendte” hybride selskabsenheder

Ovenfor er omtalt situationer, hvor mismatch opstår som følge af, at en selskabs-

enhed opfattes som ikke-transparent i det land, hvor det er beliggende, men opfat-

tes som transparent i det land, hvor selskabsenhedens ejere er hjemmehørende.

Der kan imidlertid også opstå mismatch i den omvendte situation (”omvendt hy-

bride selskabsenheder”), hvor selskabsenheden opfattes som transparent i det

land, hvor den hører hjemme, men som ikke-transparent i ejernes hjemland. I den

situation kan der opstå både fradrag uden korresponderende beskatning (dvs. sel-

skabet opnår fradrag i ét land, men beskattes ikke i det andet land) og dobbelt

ikke-beskatning (dvs. selskabets indkomst bliver hverken beskattet i det ene eller

andet land).

Fradrag uden korresponderende beskatning ved omvendt hybride selskabsenheder

For omvendt hybride selskabsenheder kan mismatch fx opstå, hvis selskabsenhe-

den i (A) – fx et datterselskab – modtager renter fra en associeret selskabsenhed i

(B) – fx et moderselskab. Hvis datterselskabet opfattes som transparent af sit

hjemland (A), men som ikke-transparent i moderselskabets land (B), kan der opstå

situationer, hvor moderselskabet i (B) kan få fradrag for rentebetalingerne, men

hvor datterselskabet i (A) ikke beskattes af de modtagne renter. Det skyldes, at

land (A) opfatter datterselskabet som transparent, og derfor vurderer at beskat-

ningen derfor skal ske hos ejerne, dvs. i moderselskabet i land (B). Land (B) opfat-

ter imidlertid datterselskabet som ikke-transparent, og vurderer derfor at beskat-

ningen skal ske af datterselskabet i land (A).

Efter skatteundgåelsesdirektivet løses et sådan mismatch mellem to EU-lande ved,

at kildelandet (i dette eksempel land B), nægter fradrag for betalingen.

Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et

EU-land og et tredjeland, skal man efter forslaget starte med at fastslå, hvilken

jurisdiktion, der er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer.

Hvis betalingen kommer fra et EU-land, skal EU-landet nægte fradraget. Hvis

betalingen stammer fra et tredjeland, skal EU-landet beskatte betalingen.

Dobbelt ikke-beskatning ved omvendt hybride selskabsenheder

Den omvendte hybride situation (hvor selskabsenhedens hjemland opfatter denne

som transparent, mens ejernes hjemland opfatter selskabsenheden som ikke-

transparent) kan også medføre mismatch i form af dobbelt ikke-beskatning. Her

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

kan opstå situationer, hvor visse typer selskaber – fx kommanditselskaber

(der

netop opfattes som transparente selskaber i Danmark) oprettet i Danmark med

ejere i udlandet - kan undgå beskatning, hvis de opfattes som ikke-transparente i

ejernes hjemland. Der kan fx opstå dobbelt ikke-beskatning af almindelig sel-

skabsindkomst i en selskabsenhed, hvis indkomsten hverken beskattes i selskabs-

enhedens hjemland (fordi selskabsenheden dér opfattes som transparent og der-

med skattepligtigt i ejernes hjemland) eller i ejernes hjemland (fordi selskabsenhe-

den dér opfattes som ikke-transparent og dermed skattepligtigt i selskabsenhedens

hjemland).

Hverken det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv eller ændringsforslaget indeholder

regler herfor. Dette kan karakteriseres som en mangel. Direktivet er et mini-

mumsdirektiv, og Danmark vil derfor kunne opretholde sine værnsregler på dette

punkt, men vil arbejde for at forslaget udvides til også at omfatte disse situationer.

På samme måde som det håndteres i OECD’s anbefalinger og i gældende dansk

ret.

Hybride finansielle instrumenter

I lighed med de hybride selskabsenheder, opstår der også hybride mismatch med

finansielle instrumenter, fx værdipapirer i form af aktier eller obligationer, fordi

instrumenter kvalificeres forskelligt i jurisdiktionerne.

I tilfælde af et mismatch med et finansielt instrument kan der opstå fradrag uden

korresponderende beskatning, hvilket betyder, at en betaling fradrages i selskabs-

skattegrundlaget i én jurisdiktion, samtidig med at det ikke beskattes i selskabs-

skattegrundlaget i den modtagende jurisdiktion. Denne situation kan opstå, hvis

jurisdiktion (A) behandler det finansielle instrument som gæld (fx en obligation),

mens jurisdiktion (B) behandler det samme instrument som egenkapi-

tal/kapitalindskud (fx en aktie). En betaling på et sådan finansielt instrument fra

en selskabsenhed i jurisdiktion (A) til en selskabsenhed i jurisdiktion (B) vil i den-

ne situation medføre, at selskabsenheden i (A) kan fradrage betalingen som en

(rente)udgift, mens selskabsenheden i (B) ikke beskatter betalingen, fordi det anses

som et (skattefrit) afkast.

Boks 2

Eksempel 2: Fradrag uden korresponderende beskatning pga. hybridt finansielt instrument

Et eksempel på forskellige skattemæssige vurderinger af betalinger på et

finansielt instrument vedrører betalinger mellem et moder- og et

datterselskab i forskellige lande. Da der blot er tale om en betaling mellem to

selskaber bør det ideelt ikke føre til at selskaberne samlet set beskattes mere

eller mindre. Det kan dog ske, fx når ét land karakteriserer betalingen som

”udbytte”, mens det andet land opfatter den som en ”rente”. Den situation

kan forekomme, hvis et moder-selskab indskyder kapital i et datterselskab.

Overførslen anses i moderselskabets hjemland (land B) for at være et indskud

Kommanditselskaber er særlige selskabstyper, hvor der er forskellige typer ejere, hvor nogle hæfter ubegrænset og andre

kun hæfter med deres indskud i selskabet. Kommanditselskaber er kendetegnet ved, at det er ejerne og ikke selskabet, der

er skattepligtigt (dvs. at selskabet er transparent).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

af egenkapital i datterselskabet. Det betyder, at datterselskabets betalinger på

det finansielle instrument til moderselskabet betragtes som et udbytte, der

ikke betales skat af i moderselskabets land. Datterselskabets hjemland (land

A) anser derimod kapitalindskuddet som et lån. Det betyder, at

datterselskabets betalinger til moderselskabet betragtes som renteudgifter, der

er fradragsberettiget i datterselskabets land. Figur 3 og 4 illustrerer

problemstillingen med et hypotetisk eksempel.

Figur 3 – Ikke noget hybridt mismatch

Fradrag i A og beskatning i B

Land A

100 i rente

Datterselskab

Moderselskab

Datterselskab

Land B

Figur 4 – Problemet – Hybridt mismatch

Fradrag i A uden beskatning i B

Land A

100 i rente/udbytte

Land B

Moderselskab

Fradrag, – 20 i skat

Beskattes, + 20 i skat

Fradrag, – 20 i skat

Beskattes ikke, 0 i skat

Samlet = 0 i skat

Samlet = - 20 i skat

Anm.: Betaling på 100 mellem to associerede selskaber i to forskellige lande. Eksempel med skattesats på 20 pct. i

begge lande. Kildelandet er her land A. En forudsætning for at dette mismatch kan opstå er at land A

vurderer betalingen som en rentebetaling, og derved giver datterselskabet et fradrag for denne udgift. Hvis

land B har samme vurdering, vil B beskatte moderselskabets renteindtægt, og der vil ikke være noget

mismatch. Denne situation illustreres i figur 3. Hvis land B omvendt betragter betalingen som et (skattefrit)

udbytte på egenkapital, vil betalingen ikke blive beskattet i land B. Her kan altså ske at der gives fradrag for

en betaling i ét land uden at den beskattes i et andet land. Denne situation er illustreret i figur 4.

Det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv løser et sådan mismatch mellem to EU-lande

ved at kildelandet (A) nægter fradrag for betalingen.

Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et

EU-land og et tredjeland, skal man efter forslaget starte med at fastslå, hvilken

jurisdiktion, der er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer.

Hvis betalingen kommer fra et EU-land, skal EU-landet nægte fradraget. Hvis

betalingen stammer fra et tredjeland, skal EU-landet beskatte betalingen.

Andre typer af hybride mismatches

Ændringsforslaget lægger op til at udvide skatteundgåelsesdirektivet med bestem-

melser for de følgende typer af hybride mismatches, som ikke aktuelt er dækket,

hverken når de opstår mellem EU-lande eller mellem EU-lande og tredjelande.

Hybride overførsler

Hybride mismatches kan opstå ved overførslen af et finansielt instrument, hvis to

landes skattemyndigheder har en forskellig vurdering, om ejendomsretten til beta-

lingerne på instrumentet (fx løbende udbytte- eller rentebetalinger) tilhører den,

der overfører instrumentet, eller den instrumentet overføres til. Det kan fx være

ved såkaldte ’repo’-transaktioner, hvor et værdipapir sælges og derefter tilbagekø-

bes på et senere tidspunkt.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

I tilfælde af et mismatch med en hybrid overførsel kan der opstå fradrag uden

korresponderende beskatning. Denne situation kan opstå, hvis jurisdiktion (A)

behandler en betaling i forbindelse med det underliggende afkast af det overførte

instrument som en fradragsberettiget udgift, mens jurisdiktion (B) behandler

samme betaling som et (skattefritaget) afkast.

Et mismatch med hybride overførsler skal ifølge forslaget løses på samme vis som

angivet ovenfor under hybride finansielle instrumenter, dvs. at hvis det er to EU-

lande, skal det land, der giver fradrag, afstå fra at gøre dette. Hvis situationen in-

volverer et EU-land og et tredjeland, skal EU-landet enten afstå fra at give fradrag

(hvis tredjelande ikke beskatter) eller beskatte betalingen (hvis tredjelandet giver

fradrag).

Hybride faste driftssteder

Et fast driftssted er et selskabs skattepligtige aktivitet i et andet land end hjemlan-

det, fx en filial eller et kontor. Hvis to landes skattemyndigheder ikke har samme

vurdering af, om selskabets forretningsaktiviteter i det faste driftssted er skatte-

pligtigt i det ene eller andet land, kan der opstå mismatch. Der kan således opstå

situationer, hvor den indkomst, aktiviteten genererer, ikke bliver beskattet i nogen

af landene, fx hvis hvert land anser indkomsten som genereret i det andet land.

Her lægger ændringsforslaget op til, at når situationen vedrører to EU-lande, så

skal det land, hvor selve selskabet er skattepligtigt, også beskatte driftsstedets ind-

komst. Kommissionen foreslår også, at i situationen, hvor et EU-lands faste

driftssted er beliggende i et tredjeland, og tredjelandet ikke beskatter det, så skal

EU-landet sørge for, at dets indkomst medregnes i selskabets skattegrundlag.

Ligeledes kan der opstå situationer, hvor to landes forskellige kvalificering af et

fast driftssted kan føre til, at der gives dobbelt fradrag, eller at der gives fradrag i

ét land uden at indkomsten beskattes i et andet land. Ændringsforslaget løser det

sådan at kildelandet (hvis det er to EU-lande) enten skal afstå fra at give fradrag

eller skal sørge for, at driftsstedets indkomst beskattes. Hvis situationen vedrører

et EU-land og et tredjeland, er det i alle tilfælde EU-landet, der skal afstå fra at

give fradrag eller skal sørge for at beskatte driftsstedets indkomst (dvs. uanset om

EU-landet er kildelandet eller destinationslandet).

Importerede mismatches

Ved importerede mismatch forskydes virkninger af et hybridt mismatch mellem

parter i tredjelande til et EU-land.

Såkaldte importerede mismatches kan opstå, hvis der i et EU-land (A) gives fra-

drag for en betaling til et tredjeland (B), som ikke reelt beskattes i dette tredjeland,

fordi det modsvares af et fradrag i dette tredjeland (B), og som opstår på grund af

et hybridt mismatch mellem dette tredjeland (B) og et andet tredjeland (C). Såle-

des kan der reelt opstå situationer med dobbelt fradrag eller fradrag i et land uden

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

medregning i skattegrundlaget i et andet land. Dette medfører, at der flyder ind-

komst ud af EU, som ikke i sidste ende beskattes noget andet sted.

Ifølge forslaget løses dette ved, at EU-landet nægter fradrag for betalingen.

Selskaber med to hjemsteder

Der kan opstå et hybridt mismatch, hvis et selskab har to hjemsteder (i hhv. et

EU-land og et tredjeland) og således er skattepligtigt både i et EU-land og et tred-

jeland. Det kan medføre tilfælde, hvor der gives fradrag i både EU-landet og tred-

jelandet. Kommissionen foreslår, at EU-landet i så fald skal undlade at give fra-

drag, hvis tredjelandet giver fradrag.

Der kan også opstå mismatch når denne situation opstår mellem EU-lande.

Kommissionens forslag indeholder dog ikke bestemmelser herfor. Her har Dan-

mark dog sine egne værnsregler.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen mener, at de foreslåede ændringer i skatteundgåelsesdirektivet er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Hybri-

de mismatches opstår ved beskatningsmæssige uoverensstemmelser mellem to

lande, hvilket betyder at der nødvendigvis er en grænseoverskridende dimension.

De negative konsekvenser af sådanne uoverensstemmelser kan bedst behandles på

EU-plan, da det minimerer den risiko for vedvarende smuthuller eller dobbeltbe-

skatning, som et system af usammenhængende nationale bestemmelser om hybri-

de mismatches ville medføre.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet. Som Kommissionen anfører, er der tale

om hybride mismatch som følge af forskelle mellem landenes skattesystemer. Det

mest effektive værn mod sådanne mismatch er internationalt koordinerede regler,

der sikrer, at mulighederne for aggressiv skatteplanlægning som følge af disse

mismatch fjernes. Forslaget er også proportionalt, idet det er begrænset til at af-

hjælpe effekterne i form af fx dobbelt fradrag og fradrag uden korresponderende

beskatning.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har allerede regler vedrørende de elementer, der indgår i direktivforsla-

get. Der er dog ikke fuld overensstemmelse mellem de gældende danske regler og

direktivforslaget, da de danske regler på enkelte områder er mere vidtrækkende.

Disse vil kunne opretholdes, idet der er tale om et minimumsdirektiv. På den an-

den side kan direktivforslaget på enkelte andre punkter være mere vidtrækkende

end de danske regler. Derudover er der i en række tilfælde tale om en anden sy-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

stematik i reglerne, hvilket bl.a. betyder, at en vedtagelse af forslaget kan medføre

behov for tilpasninger af de gældende danske regler om hybrid mismatch, af-

hængig af udformningen af det endelige forslag.

Danmark har regler, der skal forhindre hybride mismatch. Reglerne om mismatch

vedrørende

selskabsenheder

fremgår af selskabsskattelovens §§ 2 A og 2 C, og inde-

bærer, at Danmark følger den udenlandske kvalifikation, når selskabsenheden er

placeret i Danmark, hvilket imødegår mismatchen. De danske regler gælder alle-

rede i dag, uanset om selskabsenheden i udlandet er i et andet EU-land eller et

tredjeland.

Det fremgår således af selskabsskattelovens § 2 A, at et dansk selskab, der som

udgangspunkt er et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, skal anses for at være

transparent, hvis ejerne er hjemmehørende i et land, der anser det danske selskab

for at være transparent. Når den udenlandske kvalifikation på denne måde følges,

sikres det, at der ikke opnås dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende

beskatning som beskrevet ovenfor under ”Hybride selskabsenheder”.

Selskabsskattelovens § 2 C omhandler den omvendte situation, hvor en dansk

selskabsenhed (fx et kommanditselskab), der som udgangspunkt anses for at være

transparent i Danmark, behandles som ikke-transparent i ejernes hjemland(e). I

disse tilfælde anses den danske selskabsenhed også for at være et skattepligtigt

selskab efter danske regler. Denne danske regel svarer til en af anbefalingerne i

OECD’s Action Point 2-rapport (nærmere bestemt anbefaling 5.2).

En regel svarende til selskabsskattelovens § 2 C og den af OECD anbefalede regel

er ikke medtaget i Kommissionens direktivforslag, hvilket medfører, at der vil

være mismatch situationer med skattefritagelse af indkomst i begge lande, der ikke

bliver håndteret, som beskrevet under afsnittet ”Omvendte hybride selskabsenhe-

der”.

Danmark vil kunne opretholde selskabsskattelovens § 2 C, idet der vil være tale

om et minimumsdirektiv.

Reglerne om mismatch vedrørende

finansielle instrumenter

findes i selskabsskattelo-

vens § 2 B og § 13, stk. 1, nr. 2. § 2 B indebærer, at Danmark omkvalificerer gæld

til egenkapital i et dansk selskab, når udlandet anser kapitalen for at være egenka-

pital. Dette indebærer, at der nægtes fradrag for renteudgifter som følge af, at ud-

landet anser betalingen for at være udbytte. § 13, stk. 1, nr. 2, medfører, at Dan-

mark beskatter datterselskabsudbytter, hvis udlandet giver fradrag for betalingen

fx som følge af, at udlandet anser betalingen for at være en rentebetaling. Begge

regler indeholder bestemmelser, der skal forhindre

importerede mismatch

situationer.

De danske regler gælder allerede i dag, uanset om det gælder transaktioner med et

andet EU-land eller et tredjeland.

Herudover findes der i ligningslovens § 5 G en

generel bestemmelse,

der værner mod

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

dobbelt fradrag for den samme udgift i både Danmark og udlandet. Der findes

endvidere en bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., der skal sikre,

at underskud i udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark ikke bliver

fradraget dobbelt – både i Danmark og i udlandet. Denne regel gælder også, uan-

set om moderselskabet er beliggende i et andet EU-lande eller i et tredjeland.

Hovedreglen for beskatningen af danske selskabers

faste driftssteder

i udlandet er, at

indkomsten ikke beskattes i Danmark. Mismatches hindres ved, at selskabsskatte-

lovens § 8, stk. 2, fastslår, at Danmark opretholder beskatning af faste driftssteder

i udlandet, hvis det andet land frafalder beskatningsretten i henhold til dobbeltbe-

skatningsoverenskomsten. Herudover finder reglerne om CFC-beskatning (cont-

rolled foreign company-beskatning) tilsvarende anvendelse på danske selskabers

faste driftssteder i udlandet, herved beskattes faste driftssteder, der overvejende

har finansielle eller andre mobile indkomster, i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget i de enkelte EU-lande

medvirke til at reducere virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse. Set fra

et dansk perspektiv vil dette trække i retning af en mere robust selskabsskattebase

og dermed et større provenu. Det er dog ikke umiddelbart muligt at kvantificere

størrelsen af merprovenuet, da det bl.a. vil afhænge af, i hvilket omfang de enkelte

medlemslande vælger at have strammere regler end de, der er foreslået i direktivet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Implementering af direktivet vurderes samlet set ikke at have nævneværdige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i Danmark, idet Danmark allerede har regler ved-

rørende de elementer, der indgår i direktivforslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Implementering af direktivet vurderes samlet set ikke at have nævneværdige øko-

nomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet i Danmark, idet

Danmark allerede har regler vedrørende de elementer, der indgår i forslaget.

8. Høringer

Direktivforslaget blev 8. november 2016 sendt i ekstern høring med frist 7. de-

cember 2016. Høringssvarene vil fremgå af supplerende grund- og nærhedsnotat

om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet positivt indstillede over for forslaget til ændring af

skatteundgåelsesdirektivet vedrørende hybride mismatch i forhold til tredjelande,

samt de foreslåede udvidelser vedrørende mismatch i forbindelse med hybride

faste driftssteder, hybride overførsler, importerede mismatch og mismatch i for-

bindelse med selskaber med to hjemsteder.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Flertallet af EU-landene vil imidlertid gerne have udformningen af reglerne til-

nærmet OECD’s og G20’s BEPS-anbefalinger. Der er enkelte punkter, hvor

Kommissionens forslag ikke svarer til OECD’s anbefalinger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair

selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen

ser positivt på forslaget til ændring af skatteundgåelsesdirektivet. Det er i den for-

bindelse væsentligt for regeringen, at der fortsat er tale om et minimumsdirektiv,

således at medlemslandene selv kan fastlægge et højere beskyttelsesniveau i for-

hold til aggressiv skatteplanlægning.

Regeringen mener – i tråd med Rådets udtalelse ved vedtagelse af det eksisterende

skatteundgåelsesdirektiv – at minimumsreglerne bør være i overensstemmelse

med og være mindst lige så effektive som de regler, som fremgår af anbefalingerne

fra OECD på området. Der er enkelte punkter, hvor Kommissionens forslag ikke

svarer til OECD’s anbefalinger. Den væsentligste fravigelse vurderes at vedrøre de

såkaldte ”omvendte hybride selskabsenheder”, hvor OECD anbefaler, at disse

selskabsenheder i visse tilfælde skal omkvalificeres fra transparente til ikke-

transparente (dvs. fra ikke-skattepligtige til skattepligtige enheder). Det skal løse

det potentielle dobbelt ikke-beskatningsproblem, som ikke er adresseret i det nu-

værende skatteundgåelsesdirektiv eller ændringsforslaget. Danmark ønsker således,

at direktivet tilrettes OECD’s anbefalinger ift. ”omvendt hybride selskabsenhe-

der”. Det vil svare til indholdet af den gældende bestemmelse i selskabsskattelo-

vens § 2 C.

Der er også enkelte andre forskelle, fx vedrørende definitioner af begreber så som,

hvornår der kan siges at være en korresponderende beskatning af en betaling. Ved

at følge OECD’s anbefalinger i direktivet sikres det, at alle EU’s medlemslande

lever op til den internationale standard på området, og at der sikres afstemning i

forhold tredjelande, der ligeledes vælger at følge standarden. Manglende afstem-

ning vil potentielt kunne give anledning til mismatch-situationer, som det netop

tilstræbes at undgå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den aktuelle sag har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering for-

ud for ECOFIN 8. november 2016.

Det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv (ATAD) blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. juni 2016, og til forhandlingsop-

læg forud for ECOFIN 25. maj 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 4:

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

KOM(2013) 71

1. Resume

ECOFIN ventes 6. december 2016 at have en ny statusdrøftelse om forslaget om forstærket

samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i fe-

bruar 2013 har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest

drøftet status 17. juni 2016. Der foreligger ikke noget nyt kompromisforslag, og der er således

ikke på nuværende tidspunkt enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvil-

ken form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 8. november 2016 (hvor sagen blev taget

af dagsordenen inden rådsmødet og udskudt til ECOFIN 6. december 2016).

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om beskat-

ning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftelserne

heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige støtte

til Kommissionens forslag eller andre former for finansiel transaktionsafgift

blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECOFIN i juni 2012.

Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-

gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland

har dog i marts 2016 forladt samarbejdet, hvorfor der nu kun er 10 deltagende

lande) – Kommissionen om at kunne indlede et forstærket samarbejde om en

FTT.

ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for for-

stærket samarbejde var opfyldt. EU-kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit

forslag til FTT-direktiv for det forstærkede samarbejde.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer: Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser.

UK afstod fra at stemme om bemyndigelsen og fremsatte i den forbindelse ligele-

des en erklæring, hvori det bl.a. understregedes, at en FTT skal respektere det

indre marked samt EU-retten og ikke-deltagerlandes beskatningskompetencer.

ECOFIN ventes 6. december 2016 at have en ny statusdrøftelse af sagen om det

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

forstærkede samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen 17. juni 2016, hvor det

fremgik, at de 10 deltagende lande umiddelbart inden ECOFIN-mødet havde

nedsat to arbejdsgrupper, hvoraf den ene skulle analysere udeståender i relation til

FTT’en vedrørende derivater (afledte finansielle instrumenter) og offentlig gæld

og den anden minimering af administrative omkostninger mv. forbundet med

FTT’en. De to arbejdsgrupper har afrapporteret til de 10 deltagende lande, men

det fremgår af en tilbagemelding til alle de 28 EU-lande, at arbejdet fortsætter, og

at der fortsat er væsentlige udeståender også i forhold til disse to punkter.

3. Indhold

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget. Der

foregår ligeledes forhandlinger alene blandt de 10 deltagende lande. Der har siden

sidste ECOFIN-møde 17. juni 2016 alene været afholdt ét arbejdsgruppemøde

blandt de 28 EU-lande 25. oktober 2016.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst én af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU-forslag og forslaget som led i det for-

stærkede samarbejde.

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU-forslaget.



Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget

vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler fx en dansk eller tysk aktie med en tysk

bank, vil ifølge forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker, selvom de kun handler med

andre danske virksomheder, ville skulle betale FTT til et deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et

deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet eller

– for handel mellem finansielle institutioner uden for de deltagende lande – ud-

stedelsesprincippet. Rækkefølgen har betydning for, hvilke deltagerlande beskat-

ningen af de konkrete transaktioner i givet fald skal tilfalde.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle

transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.

af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-

stitutioner mv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015

Da ECOFIN drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de 10 deltagende lande

en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Rammeaftalen lægger

overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og derivater, idet der

dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammenhæng med offentlig

gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt yderligere at analysere

FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsordninger, og at negative

konsekvenser skal mindskes.

Der lægges i erklæringen yderligere op til, at forslagets territoriale anvendelsesom-

råde i udgangspunktet skal følge Kommissionens forslag fsva. både aktier og deri-

vater (hvor beskatning sker på grundlag af det brede etableringsprincip eller ud-

stedelsesprincippet). Dog vil det ifølge erklæringen fsva. aktier skulle undersøges,

om det er mere hensigtsmæssigt, at FTT’en til en start kun omfatter

aktier udstedt i

deltagerlandene

(ikke aktier udstedt i lande uden for FTT’en).

De deltagende lande har efterfølgende lagt op til, at alene aktier udstedt i deltager-

landene beskattes i første omgang. Efter en overgangsperiode kan beskatningen

udvides til at omfatte alle aktier, dvs. også aktier udstedt i lande uden for FTT’en,

medmindre de deltagende lande træffer anden beslutning. Den tekniske og juridi-

ske udformning af forslaget, herunder betingelserne for overgangen fra en fase til

den næste, udestår fortsat.

De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen fra december 2015

Tyskland, Frankrig og Italien ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde. Hvis en fransk bank handler en tysk aktie

med en italiensk bank, og såfremt etableringsprincippet – som foreslået af Kommissionen – har forrang for udstedelses-

princippet, så vil Frankrig og Italien være berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et provenu. Såfremt udstedelses-

princippet har forrang for etableringsprincippet, så vil det være Tyskland, som er berettiget til at beskatte transaktionen og

opnå et provenu.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

som et vigtigt skridt frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-

lande udtrykte bekymringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I erklærin-

gen fra december 2015 blev endvidere dengang givet udtryk for, at den endelige

udformning og løsning af udeståender ønskedes klar inden udgangen af juni 2016.

På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat

uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig

enighed om, herunder i hvilke tilfælde og hvornår de to beskatningsprincipper skal

anvendes, hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende

skal opkræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu

fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på

både politisk og teknisk niveau.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag. Overordnet er det fortsat

uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og

økonomiske udfordringer, som er forbundet med en FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

nansielle institutioner uden for de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-

leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i

overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne

føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer

desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-

traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende

princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke

kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens

juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget, jf. TEUF artikel 113. Parlamentet

udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det forstærkede samarbejde

om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred skattebase, men lavere

satser for pensionsfonde samt for handel med statsobligationer end foreslået af

RJT vurderede i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens forslag, herunder

udstedelsesprincippet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etableringsprincippet samt en

styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

her ikke er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-

tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal

være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-

ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne

om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvis

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstedelsesprincippet).

Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner, som beskattes, når

Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

8. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT

de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en

FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via

afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af

det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko

for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-

gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-

omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande

indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade

for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

Der lægges vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med rammerne

for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen behand-

les blandt alle lande i Rådet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 8. november 2016, hvor sagen blev taget af

dagsordenen inden rådsmødet og udskudt til ECOFIN 6. december 2016. Der

henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til for-

stærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 11:

Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt

selskabsskattesystem i EU

KOM (2016) 682

1. Resume

ECOFIN ventes 6. december 2016 at vedtage rådskonklusioner om det videre arbejde med

Kommissionens forslag til etableringen af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesy-

stem i EU, herunder fire nye direktivforslag. Fra dansk side støttes vedtagelsen af rådskonklusi-

onerne. ECOFIN ventes ikke ifm. vedtagelsen af disse rådskonklusioner at drøfte det nærmere

indhold af de fire direktivforslag. ECOFIN ventes at behandle forslaget til ændring af skatte-

undgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatch med tredjelande som et særskilt punkt, jf. separat

dagsordenspunkt.

2. Baggrund

Den 25. oktober 2016 præsenterede Kommissionen forslag til ændringer af sel-

skabsskattereglerne i EU, herunder fire direktivforslag og en tværgående medde-

lelse herom. Direktivforslagene omfatter et direktivforslag om et fælles selskabs-

skattegrundlag (CCTB), et direktivforslag om et fælles konsolideret selskabsskat-

tegrundlag (CCCTB), et direktivforslag om mekanismer til bilæggelse af tvister om

dobbeltbeskatning og et forslag til ændring af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hy-

bride mismatch med tredjelande (ATAD2).

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om

forslag til ændringer af selskabsskattereglerne. Rådskonklusionerne ventes at inde-

holde en overordnet tilkendegivelse om det videre arbejde med de konkrete direk-

tivforslag under hensyntagen til EU-landenes nationale kompetence på området.

Den ambitiøse tidslinje som Kommissionen har foreslået i de fire lovgivningsfor-

slag noteres. De kommende formandskaber opfordres til at arbejde videre med

CCTB-forslaget og CCCTB-forslaget.

CCTB og CCCTB-forslaget

Rådskonklusionerne ventes at imødese de kommende drøftelser af CCTB-

forslaget og CCCTB-forslaget. Det ventes understreget, at selskabsskattereglerne

bør understøtte stabilitet, retssikkerhed og administrativ forenkling til store virk-

somheder såvel som små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Konklusionerne ventes at notere sig, at CCTB-forslaget indeholder tiltag, der skal

øge virksomhedernes incitamenter til investeringer i forskning, udvikling og inno-

vation

, og at opfordre til at fortsætte diskussionen om at vurdere behovet og

merværdien af Kommissionens konkrete forslag herom.

CCTB-forslaget indebærer, at der gives fradrag for virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling i form af et

såkaldt ”super-fradrag”, hvor virksomheder kan få fradrag for mere end 100 % af deres udgifter til forskning og udvikling.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Direktivforslag om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning

Rådskonklusionerne ventes at konstatere, at de nuværende internationale skatte-

regler i nogle tilfælde kan føre til dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning,

der bør fjernes gennem koordinerede foranstaltninger på EU-niveau, og at der er

behov for at overveje eksisterende tvistbilæggelsesordninger.

ATAD2

Rådskonklusionerne ventes at udtrykke sig positivt over for fremlæggelsen af di-

rektivforslaget om ændring af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatch

med tredjelande (ATAD2). Der ventes refereret til ECOFINs erklæring fra juli

2016 i forbindelse med vedtagelse af skatteundgåelsesdirektivet. Erklæringen an-

modede Kommissionen om at fremlægge et sådant forslag, der er i overensstem-

melse med og mindst lige så effektivt som OECD’s anbefalinger på området.

ECOFIN ventes at drøfte ATAD2 på det kommende rådsmøde,

jf. separat dagsor-

denspunkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning fra EU-landene til rådskonklusionerne. Konklusio-

nerne er udtryk for et kompromis mellem en række lande, der har ønsket et mere

positivt sprogbrug vedr. især CCTB- og CCCTB-forslagene og en række lande,

der har ønsket et mere neutralt sprogbrug. Det bemærkes, at drøftelserne indtil

videre alene har vedrørt indholdet af rådskonklusionerne og ikke selve direktivfor-

slagene. Det forventes, at der opnås enighed om konklusionerne.

Det skal tilskynde virksomhederne til at investere i forskning og udvikling. Forslaget indebærer endvidere et fradrag for

egenkapitalfinansiering af investeringer. Det skal sikre en mere lige skattemæssig behandling af investeringer finansieret

med egenkapital (som i dag generelt ikke er omfattet af skattefradrag) og gældsfinansierede investeringer (som i dag typisk

er omfattet af skattefradrag i form af rentefradrag).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne, som tilkendegiver en overordnet ramme

for det videre arbejde med de konkrete direktivforslag på selskabsskatteområdet.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair

selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Direkte be-

skatning henhører imidlertid under EU-landendes kompetence, og man bør på

EU-plan være tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold til,

hvordan EU-landenes skattelovgivning indrettes. Det gælder særligt tiltag som

ligger udover, hvad der er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse af skatteundgå-

else og -unddragelse.

Fsva. regeringens generelle holdning til de fire direktivforslag henvises til samleno-

tatet vedr. præsentationen heraf i forbindelse med ECOFIN 8. november 2016

samt grund- og nærhedsnotat vedr. den fælles selskabsskattebase og den fælles

konsoliderede selskabsskattebase oversendt til Folketingets Europaudvalg 10.

november 2016.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er blevet

orienteret om præsentationen af de fire direktivforslag på ECOFIN 8. november

2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 13:

Præsentation fra det slovakiske formandskab om

arbejdet på toldområdet i Rådet de seneste 6 måne-

der

1. Resume

Det slovakiske formandskab ventes at informere ECOFIN om de resultater, som formandska-

bet har opnået på toldområdet de seneste 6 måneder, herunder om etableringen af en højniveau-

arbejdsgruppe om told. Der ventes ingen drøftelse af konkrete forslag på det kommende ECO-

FIN. Regeringen vil tage præsentationen til efterretning.

2. Baggrund

Skiftende EU-formandskaber har gennem de seneste år arbejdet med at skabe

øget fokus på toldmyndighedernes rolle og arbejde indenfor EU. Dette arbejde

udgør en af kernerne i EU's toldunion med fælles ydre toldgrænser og fribevæge-

lighed for varer over EU-landenes indre landegrænser. Et af redskaberne til at

opnå øget fokus har været oprettelsen af en højniveauarbejdsgruppe på toldområ-

det, som under det slovakiske formandskab er blevet etableret som en permanent

gruppe (bestående af embedsmænd på højt niveau). På ECOFIN 6. december

2016 ventes en kort mundtlig præsentation af det slovakiske formandskabs arbej-

de på toldområdet.

3. Formål og indhold

Målet med præsentationen er at sætte fokus på arbejdet på toldområdet. Det for-

ventes, at præsentationen vil opsummere de beslutninger og udkast til forslag mv.,

som har været drøftet i rådsarbejdsgrupperne og i højniveauarbejdsgruppen på

toldområdet. Der ventes ikke på kommende ECOFIN drøftelser af forslag til

grundlæggende ændringer af toldsystemet. Formandskabets præsentation ventes at

kunne omfatte:



orientering om indgåelse af en uformel aftale mellem EU-landene vedrø-

rende en proces for udvælgelse af én kandidat til ledende poster i Verdens

Toldorganisationen

vedtagelse af mandatet for den ovenfor nævnte højniveauarbejdsgruppe

de igangværende drøftelser af en række rådskonklusioner om told, herunder

rådskonklusioner om risikostyring på toldområdet og rådskonklusioner om

finansiering af arbejdet med toldopkrævning, der bl.a. drejer sig om forde-

lingen af udgifter til toldopkrævning i de enkelte EU-lande

Verdens Toldorganisation (WCO) er en verdensomspændende organisation med mere end 160 medlemslande, herunder

såvel de 28 EU-lande som Europa-Kommissionen. Organisationen drøfter og beslutter globale standarder på toldområdet

fx grundlaget for de såkaldte varekoder, som anvendes i forbindelse med identifikation af varer. Organisationen er blandt

andet af WTO bedt om at udarbejde vejledninger om gennemførelsen af WTO-aftalen om told- og handel.

Den daglige drift af EU-landendes toldarbejde, som personer og udstyr, finansieres af de enkelte EU-lande. På EU-

niveau findes Told 2020-programmet, som har en løbetid på syv år fra og med 2014. Programmet støtter toldmyndigheder-

nes samarbejde og fremme netværkssamarbejde, fælles indsatser og uddannelse af toldpersonale. Det finansierer IT-

systemer for at støtte udviklingen af et fælleseuropæisk elektronisk toldsystem med udveksling af oplysninger

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Der ventes ingen drøftelse af konkrete forslag eller rådskonklusioner på kommen-

de ECOFIN.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Præsentationen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at EU-landene tager præsentationen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen til efterretning. Fra dansk side støttes generelt

EU’s arbejde på toldområdet, som bør holdes indenfor de afsatte økonomiske

rammer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 15:

KOM(2016)450

1. Resume

Revision af hvidvaskdirektivet

Kommissionen fremsatte 5. juli 2016 et forslag om ændring af 4. hvidvaskdirektiv som udmønt-

ning af den handlingsplan, Kommissionen fremsatte den 2. februar 2016 på baggrund af bl.a.

terrorangrebene i Paris i november 2015. Kommissionens forslag har som primære formål at

styrke indsatsen mod finansiering af terrorisme og mod hvidvask.

De væsentligste ændringer er, at virtuelle valutaer omfattes af anvendelsesområdet, der indføres

krav til medlemsstaterne om at samkøre registre over reelle ejere, krav om et nationalt register

eller lignende med udvalgte oplysninger om indehavere af bank- og betalingskonti, skærpet regule-

ring af elektroniske penge (fx forudbetalte kort) samt styrket samarbejde mellem nationale myn-

digheder.

Rådet ventes på ECOFIN den 6. december 2016 eller i den nærmeste fremtid at vedtage forsla-

get. Herefter vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Erhvervs- og vækstministeren fremsatte 13. oktober 2016 forslag til en ny hvidvasklov, der

gennemfører dele af 4. hvidvaskdirektiv. Kommissionens forslag indebærer et behov for efterføl-

gende at foretage yderligere lovændringer i bl.a. hvidvaskloven.

2. Baggrund

4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til at

implementere direktivet inden 26. juni 2017.

Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-

onen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til bekæmpelse af ter-

rorfinansiering. Kommissionen fremsatte 5. juli 2016, som opfølgning på hand-

lingsplanen, forslag til revision af 4. hvidvaskdirektiv. Forslaget er nu under for-

handling på teknisk niveau.

Forslaget til revision af 4. hvidvaskdirektiv er fremsat med hjemmel i artikel 114

TEUF og behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag har som primære formål at styrke indsatsen mod finansie-

ring af terrorisme og mod hvidvask. Forslaget indebærer følgende stramninger af

direktivet:

Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte forudbetalte (ano-

nyme) betalingskort.

Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af virtuelle valutaer.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Minimumsharmonisering af de skærpede kundekendskabsprocedurer, som

banker mv. skal udføre ift. kunder fra højrisikojurisdiktioner vedr. hvidvask

og terrorfinansiering.

Krav om at de enkelte EU-lande skal have et register el. lign. over bank- og

betalingskonti og krav om at informationen i disse registre el. lign. kan ud-

veksles med andre EU-lande.

Styrkelse af EU-landenes nationale finansielle efterretningsmyndigheder

(FIU’er), herunder give dem mulighed for at hente informationer direkte fra

banker mv.

Indsamling og udveksling af information om de reelle ejere af selskaber,

trusts

mv., herunder offentlighed om sådanne oplysninger

1. Forudbetalte (anonyme) betalingskort.

Forudbetalte betalingskort blev brugt af de terrorister der udførte angrebene i

Paris i november 2015. De anvendes også af andre slags kriminelle, da de i høj

grad kan bruges anonymt. Kommissionen har derfor foreslået en stramning af

reglerne for disse kort.

Ifølge de gældende hvidvaskregler om kundelegitimation er udgangspunktet, at

også udstedere af forudbetalte betalingskort skal legitimere deres kunder ved

navn, adresse og CPR-/CVR-nummer. Der er dog undtagelsesmuligheder under

hensyn til transaktionens størrelse eller produktets karakter. Det gælder også, at

uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter, skal der kræves legitima-

tion, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Kommissionen har foreslået at nedsætte grænserne for, hvornår EU-landene nati-

onalt kan undtage udbydere af elektroniske penge fra at skulle udføre kundekend-

skabsprocedurer. Grænsen nedsættes fra 250 EUR til 150 EUR, og muligheden

for højere grænser på betalingsinstrumenter, der kun kan anvendes nationalt, fjer-

nes.

2. Transaktioner med virtuelle valutaer.

Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsæt-

ning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, juridisk

enhed eller person. Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men andre ek-

sempler er LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars. Bitcoin veksles i dag med reel

valuta og accepteres i stadigt stigende omfang som betalingsmiddel. Idet Bitcoin

og andre virtuelle valuta typisk udgør anonyme betalingsformer, er disse et ofte

anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kriminalitet.

En trust er ikke en fond efter dansk ret. En trust stiftes ved at en person (”settlor”) overdrager en formue til en anden

person (”trustee”), der som ejer råder over formuen til formål for den begunstigede (”beneficiary”), som kan være stifteren

eller en tredjepart. Formålet kan fx være at anvende midlerne til et særligt formål. Trusts kan ikke oprettes efter dansk ret.

Trusts oprettet i udlandet kan godt drive virksomhed i Danmark, og i denne situation kan de godt blive registreret i Dan-

mark (fx som momspligtig eller som arbejdsgiver). I disse situationer vil de få et CVR-nr.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Virtuel valuta er i dag ikke omfattet af nogen gældende finansiel regulering, hver-

ken på EU-niveau eller i Danmark. Dog er enkelte lande, fx UK, begyndt at regu-

lere området.

Kommissionens forslag indebærer tilsyn med de platforme, hvor virtuelle valutaer

forhandles i overensstemmelse med hvidvaskningsdirektivet, således at de natio-

nale kompetente myndigheder kan og skal føre kontrol med platformene.

3. Anvendelsen af EU’s sortliste over lande med udfordringer indenfor hvidvask o.l.

Det 4. hvidvaskningsdirektiv giver Kommissionen mulighed for med delegerede

retsakter at etablere en EU-sortliste over lande, der står overfor særlige udfordrin-

ger inden for hvidvask eller terrorfinansiering. En sådan sortliste er vedtaget i

september 2016. Direktivet fastlægger dog ikke særlig præcist, hvilke konsekvenser

en opførelse på listen skal have for hvordan tilsynet med økonomiske aktører fra

sådanne lande skal skærpes.

Kommissionen har derfor foreslået yderligere præciseringer på dette område i

form af minimumskrav til de kundekendskabsprocedurer, banker og andre virk-

somheder omfattet af hvidvaskreglerne, skal udføre for kunder fra jurisdiktioner

opført på sortlisten.

4. Krav om register el. lign. over bank- og betalingskonti.

De kompetente myndigheder ift. økonomisk kriminalitet o.l. fremhæver ofte, at et

nyttigt efterforskningsværktøj vil være centrale nationale registre, der kan give de

finansielle efterretningsmyndigheder og andre kompetente myndigheder fuld og

hurtig adgang til oplysninger om indehavere af bank- og betalingskonti. Flere EU-

lande har ikke sådanne registre, og EU-lovgivningen kræver det heller ikke i dag.

Kommissionen foreslår derfor at stille et krav til de enkelte EU-lande om at opret-

te et sådant register (eller lignende elektronisk datasystem). Det foreslås således, at

hvert EU-land enten skal etablere et centralt register eller en tilsvarende central

mekanisme, der sikrer, at de finansielle efterretningsmyndigheder (såkaldte FIU –

Financial Intelligence Units) og andre kompetente myndigheder får fuld og hurtig

adgang til oplysninger om indehavere af bank- og betalingsoplysninger.

Danmark er et af de lande, der ikke aktuelt har et centralt register for bank- og

betalingskonti. Dog har SØIK adgang til oplysninger om bankkonti via SKAT.

Disse oplysninger stammer fra den årlige indberetning fra pengeinstitutter til brug

for skatteansættelsen. Banker og andre finansielle virksomheder er desuden under-

lagt pligt til straks at indberette mistænkelige transaktioner, herunder oplysninger

om kontoejeren digitalt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

5. Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (FIU’er).

I bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering spiller de finansielle efterret-

ningsmyndigheder en vigtig rolle i håndteringen af indberetninger om mulig kri-

minalitet, herunder bl.a. grænseoverskridende finansielle transaktioner.

En FIU har bl.a. til opgave at modtage og analysere indberetninger fra virksom-

heder og personer om mistænkelige transaktioner. FIU’ens funktion er derfor ikke

efterforskning af kriminalitet, men analyse af information med henblik på at sende

disse til myndigheder, der herefter kan foretage efterforskning. FIU i Danmark er

Hvidvasksekretariatet, der er placeret organisatorisk i Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Internationale standarder lægger nu vægt på, at FIU’er skal have nem adgang til en

bred pallette af information. Kommissionen har derfor foreslået en yderligere

harmonisering af reglerne for, hvilke informationer de nationale FIU’er som mi-

nimum skal have adgang til, og hvilke procedurer en FIU skal igennem for at få

adgang til informationen. Formålet er at gøre det nemmere for forskellige EU-

landes FIU’er at samarbejde.

Kommissionen vil formentlig bl.a. foreslå at de nationale FIU’s – for at udføre

deres analyser – skal kunne indhente informationer direkte fra forpligtigede enhe-

der (banker mv.) efter behov, også selvom der ikke er foretaget indberetning om

mistænkelige transaktioner. I flere EU-lande, skal der i dag først indberettes en

mistænkelig transaktion førend FIU’en kan iværksætte en efterforskning.

6. Offentlighed og udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.

4. hvidvaskdirektiv pålægger EU-landene at oprette nationale registre med oplys-

ninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.

Kommissionens forslag indebærer, at sådanne registre skal være offentligt tilgæn-

gelige og skal sammenkobles på EU-niveau. Oprettelsen af registeret over reelle

ejere i Danmark er besluttet ved lov nr. 262 af 16. marts 2016. Registeret er ikke i

praksis oprettet endnu, men forventes at være oppe og køre i første halvår af

2017. Som led i Aftale om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet fra

2014 er det i Danmark desuden besluttet, at registeret som udgangspunkt skal

være offentligt tilgængeligt, dog med enkelte undtagelser, herunder bl.a. ift. visse

personfølsomme oplysninger.

I de tekniske drøftelser diskuteres det aktuelt præcist hvilke selskaber, trusts mv.

der skal være omfattet af hvilke offentliggørelseskrav og hvordan adgangen til

informationerne skal reguleres, samt hvilken hjemmel der skal anvendes. Det

drøftes således, om der også skal foretages ændringer af 1. selskabsdirektiv

(2009/101/EF), som foreslået i Kommissionens forslag.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Gennemførelsesdato

Kommissionen foreslår gennemførelsesdatoen for 4. hvidvaskdirektiv (samt de

foreslåede ændringer) ændret fra 26. juni 2017 til 1. januar 2017, med henvisning

til det presserende behov for at skærpe medlemslandendes foranstaltninger til

forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. I formandskabets seneste

kompromisforlag er gennemførelsesdatoen 26. juni 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er forventningen,

at Europa-Parlamentet generelt vil være positiv over for Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i tilstrække-

lig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigt af hinanden.

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er ofte grænseoverskridende kri-

minalitet. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formålet med forslaget

bedre kan opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og at nærhedsprincip-

pet derved er opfyldt. De enkelte lande har derudover muligheder for at fastsætte

strengere regler.

Organiseret kriminalitet og finansiering af terrorisme kan skade den finansielle

stabilitet og dermed true det indre marked. Det er derfor nødvendigt med en ko-

ordineret indsats for at beskytte det indre marked. Derudover kan en mangel i ét

medlemslands foranstaltninger udnyttes af kriminelle og medføre konsekvenser

for et andet medlemsland.

Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af

finansiering af terrorisme på tværs af landene i EU fordrer fælles regler.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret

Dele af EU’s 3. hvidvaskdirektiv er implementeret i lovbekendtgørelse nr. 1022

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven) med senere ændringer.

Dele af bestemmelserne i EU’s 4. hvidvaskdirektiv, for så vidt angår reelle ejere, er

implementeret i lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af selskabsloven, lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og for-

skellige andre love (indførelse af register over reelle ejere). Med loven indføres

regler om, at selskaber, fonde og andre virksomheder skal indhente og opbevare

oplysninger om deres reelle ejere. Oplysningerne skal registreres og offentliggøres

i Erhvervsstyrelsens it-system.

Trusts har sin oprindelse i engelsk ret, men anerkendes ikke i dansk ret og er ikke

det samme som en fond. En trust defineres ved, at en person (stifteren, på engelsk

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

settlor) overdrager en formue til en anden person (trustee), der som ejer råder

over formuen til fordel for de(n) begunstigede (på engelsk beneficiary), som kan

være stifteren eller tredjemand. De(n) begunstigede må efter Erhvervsstyrelsens

opfattelse svare til de personer, der efter en fonds vedtægt har krav på uddelings-

midler fra en fond.

Selskabsretligt kan der ikke stiftes en trust i Danmark, og der er derfor ikke en

selskabsretlig registrering af trust. I henhold til skattelovgivningen registreres trust

som ”anden udenlandsk virksomhed”, herunder stifteren, trustee og de begunsti-

gede samt kopi af vedtægter. Skattekontrolloven indeholder således regler om, at

trustees og administratorer af trusts mv. skal opbevare oplysninger om trustees,

stiftere og begunstigede. Der er dog ingen regler om et centralt register med disse

oplysninger. Det har tidligere fra dansk side i globale fora været fremført som

argument, at det ikke er muligt at fastsætte konkrete regler for trusts, da de ikke

anerkendes i Danmark.

Politiet i Danmark kan indhente oplysninger om indehavere af bankkonti med en

kendelse i medfør af § 804 i retsplejeloven, hvis der er grund til at antage at oplys-

ningerne vil kunne tjene som bevis i forbindelse med en strafferetlig efterforsk-

ning (editionskendelse).

Direktiv 2009/101/EF (1. selskabsdirektiv) er implementeret i lovbekendtgørelse

nr. 1089 af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med senere ændrin-

ger. Loven finder anvendelse på kapitalselskaber med begrænset ansvar, og der

sondres ikke mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende selskaber.

Erhvervs- og vækstministeren har i efteråret 2016 fremsat forslag til en ny hvid-

vasklov, der gennemfører dele af 4. hvidvaskdirektiv.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag indebærer et behov for at foretage yderligere lovændrin-

ger i hvidvaskloven. Samtidig kan forslaget medføre, at lov nr. 262 af 16. marts

2016 vedrørende indførelse af register over reelle ejere skal ændres, da disse regler

foreslås ændret. Som følge heraf vil der skulle ændres i en række selskabslove og

finansielle love, herunder selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om finansiel virksomhed, lov om

tilsyn med firmapensionskasser samt lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde mv.

Ændringsdirektivet lægger op til en bredere definition af trusts i art. 31 ved at ud-

vide bestemmelsen til også at omfatte ”other types of legal arrangements”, om

end omfanget af begrebet stadig skal afklares. Det kan betyde, at flere enheder

skal omfattes regler svarende til registreringsforpligtelserne i lov nr. 262 af 16.

marts 2016. Ved etableringen af et register for reelle ejere af trusts skal det overve-

jes, om skattekontrollovens pligt for trustees mv. til at opbevare sådanne oplys-

ninger skal ophæves.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Det er uklart, hvilke lovgivningsmæssige konsekvenser en eventuel udvidelse af

anvendelsesområdet i 1. selskabsdirektiv samt en sondring mellem erhvervsdri-

vende og ikke-erhvervsdrivende selskaber vil have. De af 1. selskabsdirektiv om-

fattede selskaber er i dag pr. definition erhvervsdrivende.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om mekanisme til sikring af identifikation af indehavere af bank- og

betalingskonti kræver som udgangspunkt etablering af en it-løsning ved den rele-

vante myndighed til at modtage og behandle data. Det er endnu uklart, hvilke

egenskaber registeret skal have, hvilke oplysninger der skal indgå, samt hvilke

myndigheder der skal have adgang til registeret. Det vurderes umiddelbart, at for-

slaget vil kunne have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Den ændrede definition af reelle ejere ift. trusts, de nye krav om registrering af

oplysninger i det land, hvor en trust forvaltes samt sammenkobling af de nationale

registre over reelle ejere på EU-plan vurderes ligeledes at kunne medføre væsent-

lige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget om skattemyndighedernes adgang til registrene over reelle ejere, herun-

der trusts, og identifikation af indehavere af bank- og betalingskonti, vurderes at

ville styrke SKATs kontrolmuligheder og at kunne styrke effektiviteten af det ad-

ministrative samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Det må

derfor vurderes, at forslaget i et vist omfang kan medføre et merprovenu, der dog

ikke umiddelbart lader sig kvantificere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Styrkelsen af indsatsen på området for hvidvask og terrorfinansiering vurderes

samlet set at ville have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang

det mindsker risikoen for hvidvask, terrorisme og øvrig kriminalitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre både økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Kommissionen vurderer, at reguleringen af virtuelle valutaer vil pålægge udstedere

mv. af disse en byrde på 75 kr. pr. kunde. Derudover vil kravene om skærpede

kundekendskabsprocedurer i forhold til kunder fra højrisikolande kunne medføre

omkostninger, men det har ikke været muligt for Kommissionen at opgøre disse.

Derudover forventer Kommissionen ikke, at udstedere af elektroniske penge på-

lægges byrder, da disse allerede i dag er underlagt regulering.

Kommissionen vurderer samtidig, at en oprettelse af et centralt register, herunder

indrapporteringsforpligtelsen hertil, vil være mindre bebyrdende for de finansielle

virksomheder, i forhold til metoden, der anvendes i dag, hvor virksomhederne

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

skal levere oplysningerne på forespørgsel. Den finansielle sektor i Danmark er dog

ikke enig i den vurdering. De finansielle virksomheder vurderer derimod, at etab-

lering af IT-løsninger i Danmark vil kunne overstige de udgifter, finansielle virk-

somheder i dag har til at udlevere specifikke oplysninger til SØIK på baggrund af

en editionskendelse.

Derudover vurderes de øvrige ændringer også at vil kunne vil kunne indebære

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Der henvises til grund- og nærhedsnotat af 4. november 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter overordnet Kommissionens forslag og de foreslåede initiativer

til bekæmpelse af hvidvask. Samtidig er der dog opmærksomhed på, at tiltagene

skal være afbalancerede og proportionelle, således at der vedtages effektive regler,

der ikke skaber unødvendige byrder for virksomhederne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til ændring af 4. hvidvaskdi-

rektiv og styrkelse af indsatsen til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Det er dog vigtigt at alle tiltag er afbalancerede og proportionelle, således at der

vedtages effektive regler, der ikke skaber unødvendige byrder for virksomhederne.

Regeringen lægger desuden vægt på, at der i det videre arbejde gennemføres en

grundig kortlægning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

På en række af de nedenstående punkter forhandles der stadig, og regeringen vil i

forhandlingerne lægge vægt på ovenstående principper. Regeringen forventer sam-

tidig at kunne støtte et kompromis der kan opnås enighed om, og som tager højde

for danske prioriteter.

Regeringen støtter forslaget om at omfatte udbydere af virtuelle valutaer mv. i

anvendelsesområdet for 4. hvidvaskdirektiv samt forslaget om at nedsætte græn-

serne for, hvornår medlemsstaterne nationalt kan undtage udbydere af elektroni-

ske penge fra at skulle udføre kundekendskabsprocedurer. Her anerkender rege-

ringen, at anvendelse af elektroniske penge potentielt kan medføre en øget risiko

for specielt finansiering af terrorisme. Der er dog behov for nærmere at belyse,

hvorvidt de potentielle fordele ved en nedsættelse af grænserne vil overstige even-

tuelle øgede byrder for erhvervslivet. Regeringen støtter desuden generelt forsla-

get om skærpede kundekendskabskrav for kunder med bopæl i en højrisikojuris-

diktion.

Regeringen støtter også forslaget om en sammenkobling af registre over reelle

ejere, idet den konkrete sammenkobling bør undersøges nærmere, herunder om

Kommissionen bør have en nærmere fastsat rolle i dette arbejde.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for Skatteudvalget

Vedrørende de foreslåede bestemmelser om et centralt, automatiseret bank- og

betalingskontoregister eller lignende samt FIU’s adgang til oplysninger er regerin-

gen fortsat ved at vurdere det efterforskningsmæssige behov i forhold til den ad-

gang, politiet allerede har i dag til oplysninger via editionskendelser og eksisteren-

de systemer. Regeringen vil arbejde for, at merværdien ved et eventuelt register

over bankkonti står mål med de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.

Regeringen støtter registrering af

de reelle ejere

i trusts, som forvaltes i Danmark,

som led i registreringen af trustee, men er betænkelig ved forslaget om registrering

selve trusten

i det EU-land,

den forvaltes i,

hvilket kan være i flere lande. Skærpede

krav til selve trusten bør primært være en opgave for det land, hvor trusten

er stif-

tet.

Dette forhold bør derfor belyses og drøftes nærmere, da det må formodes at

medføre grundlæggende ændringer i en række EU-lande og medføre krav om regi-

strering af trusts, som fx i Danmark reelt ikke anerkendes som juridiske enheder.

Regeringen er betænkelig ved, at det foreslås i 1. selskabsdirektiv at udstrække

pligten til registrering af reelle ejere til at omfatte flere virksomhedsformer, da

direktivet i dag alene omhandler en begrænset mængde selskaber. Det vil skabe en

uklar retsstilling, at der nu også refereres til ” andre juridiske enheder” og ”trusts”.

Regeringen finder desuden, at begrebet ” andre juridiske enheder” bør defineres

nærmere. Derudover er regeringen betænkelig ved, at der sondres mellem er-

hvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende selskaber, da de af 1. selskabsdirektiv

omfattede selskaber i dag pr. definition er erhvervsdrivende i henhold til dansk

selskabslovgivning.

Regeringen støtter en ambitiøs tidsplan, men finder samtidig, at implementerings-

frist bør være realistisk, da de foreslås ændringer af 4. hvidvaskdirektiv er relativt

omfattende. Særligt bør der gives tilstrækkelig tid til implementering af forslaget til

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har sidst været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 8.

november 2016 til orientering.