Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 52
Offentligt
1692295_0001.png
Skatteministeriet
Udkast
J. nr. 15-2084925
Forslag
til
Skatteindberetningslov
1
)
Kapitel 1
Arbejds- og hvervgivere m.v.
§ 1.
Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst
som nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette om beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og
4 i lov om et indkomstregister.
Stk. 2.
Ved indberetning efter stk. 1 skal der oplyses om:
1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der
efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der
oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som
følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for
modtageren.
2) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, der gives til godtgørelse for
udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset
om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.
3) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,
skal henregnes til A-indkomst for modtageren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst,
for hvilken der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A,
stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.
4) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er
skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.
§ 2.
Ved indberetning af beløb efter § 1, stk. 2, skal følgende oplyses:
1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager
samt oplysning om henholdsvis arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af beløb, som
indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af
pensionsbeskatningslovens § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011,
nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-
Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og som senere ændret ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015
om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
-2-
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Den del af det i nr. 1 nævnte beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til
søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.
Størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og det samlede beløb af indeholdt A-
skat samt beløb indeholdt efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige vedrørende den enkelte modtager.
Den skatteperiode vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, som udbetalingerne
eller godskrivningerne skal henføres til.
I hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et
dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. sømandsbeskatningslovens § 2.
Identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab ved indskud omfattet af
kildeskattelovens § 43, stk. 1, 3. pkt.
2)
3)
4)
5)
6)
§ 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og afgivelse af
oplysninger efter §§ 1 og 2. For ydelser, der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, kan
skatteministeren fastsætte regler om, for hvilken måned indberetningen skal ske.
§ 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at honorar, provision og andet vederlag for
personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som
godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, hver måned skal indberettes til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget
ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Stk. 3.
Er den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en
kommune, gælder stk. 1 og 2 dog kun, hvis der ikke efter momsloven skal betales moms af
beløbet.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige fordele som nævnt i
ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberettes til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Skatteministeren kan endvidere
i den forbindelse fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal indeholde en
værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer eller med hvilken værdi
indberetningen skal foretages.
§ 5.
Alle, der i en kalendermåned i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet beløb
m.v., som nævnt i nr. 1-7, der ikke er A-indkomst, skal hver måned indberette herom til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er
tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v. De indberetningspligtige oplysninger
efter 1. og 2. pkt. er følgende:
1) Værdien af gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 U samt den
del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for
modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.
2) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, for afløsning af pensionstilsagn.
3) Erstatning for arbejdsindtægt.
4) Markering for, at der er indgået aftale om tildeling af vederlag i form af køberetter til
aktier eller tegningsretter til aktier, der skal beskattes efter ligningslovens §§ 7 P eller 28.
5) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne
skal beskattes efter i ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne
rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
-3-
fra det selskab, der har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis
afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er
koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten,
var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, påhviler indberetningspligten det
selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.
6) Værdien af vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er
ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt
eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget er
omfattet af ligningslovens § 7 P eller skal beskattes i ligningslovens § 28. Dette gælder
også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor
erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på
erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er
koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., påhviler
indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.
7) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et
ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt
medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, og som ikke er omfattet af
ligningslovens § 7 P. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i
udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat
m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på
ydelsestidspunktet.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter stk. 1, nr. 1-3, omfatter ud over pengeydelser tillige
naturalieydelser. Naturalieydelser værdiansættes til markedsværdien.
§ 6.
Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf.
ligningslovens § 16, stk. 4-6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat
benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til
rådighed, skal indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform. Endvidere skal der indberettes om udbytte, der er
udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om vederlagets art og værdien af
kalendermånedens samlede vederlag til modtageren.
§ 7.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at enhver, der som led i sin virksomhed i en
kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal indberette til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om den periode, den
pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, om den
pågældendes løntimer og om den pågældende har adgang til arbejdsgiverbetalt befordring.
Ved løntimer forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af
en udbetalt løn, og hvor lønnen er omfattet af indberetningspligten efter § 1, stk. 1.
§ 8.
Det selskab, der yder vederlag i form af aktier, som er omfattet af ligningslovens §§ 7
P eller 16, skal indberette til told- og skatteforvaltningen om den ansattes erhvervelse af de
pågældende aktier. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket købe- eller
tegningsretter, som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P, 16 eller 28, gøres gældende.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
-4-
Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien og antallet af aktier og
anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.
Stk. 2.
Er vederlaget efter stk. 1 ydet af et selskab i udlandet, mens erhververen er ansat i et
selskab her i landet, påhviler indberetningspligten efter stk. 1 det selskab, hvori erhververen er
ansat.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Kapitel 2
Finansielle virksomheder m.v.
§ 9.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at forsikringsselskaber hvert år skal
indberette følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:
1) Identifikation af forsikringstager.
2) Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til
forsikringer, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I og II samt om eksistensen
af sådanne ordninger, hvortil der ikke er foretaget indbetaling.
3) Det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og
om eventuelle ændringer i sådanne ordninger.
4) Udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4.
5) Udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5,
7, 8, 9 og 15 B, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger.
6) Indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens §
53 A, stk. 1 og 3, uden at være omfattet af stk. 4 i nævnte paragraf.
7) Udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.
8) Udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 5 og
om dispositioner af den i pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 omhandlede karakter, for
så vidt den pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab.
9) Opdelinger vedrørende de i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 3, § 30, stk. 7, og § 34
anførte bestemmelser.
10) Udbetaling af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og om
dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter, for så vidt dispositionen er
selskabet bekendt.
11) Skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker
sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en
arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19.
12) Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle efter
fradrag af det af forsikringsselskabet m.fl. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til
aldersforsikringer, supplerende engangssum og gruppelivsforsikring.
13) Forsikringsselskaber skal endvidere give forsikringskontrakter, der er kombinerede
forsikringer, påtegning om, hvordan præmier eller indskud fordeler sig på de enkelte
typer af forsikringer, som omfattes dels af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5, 7, 8, 10, 10
A eller 11.
Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om udbetalinger,
som skal indberettes til indkomstregisteret efter § 1, stk. 2, nr. 3.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
-5-
§ 10.
§ 9, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på pensionskasser, pensionsfonde og andre,
der udbetaler pensioner. Det samme gælder Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt
angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social
pension.
§ 11.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at pengeinstitutter m.v., der forvalter
pensionsordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, hvert år skal
indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om:
1) Identifikation af ejeren af pensionsordningen.
2) Ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri.
3) Indbetalte bidrag og indskud én gang for alle.
4) Udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4.
5) Udbetalinger hidrørende fra ordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 11 A
og 15 B, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger.
6) Udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.
7) Udbetalinger af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 29.
8) Udbetalinger af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og om
dispositioner af den i lovens §§ 30-31 nævnte karakter, for så vidt dispositionen er
pengeinstituttet bekendt.
9) Indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens §
53 A, stk. 1 og 3.
10) Indbetalinger efter fradrag af det af banken og sparekassen m.v. indeholdte
arbejdsmarkedsbidrag til aldersopsparing og gruppelivsforsikring.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes
til indkomstregisteret efter § 1, stk. 2, nr. 3.
§ 12.
Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager eller formidler indskud, skal hvert
år indberette til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af ydede, tilskrevne eller
opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere i det
foregående år samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det foregående år.
Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder
kontoens art, hvilken valuta kontoen er ført i, og kontohaverens eller rentenyderens identitet
og datoen for kontoens oprettelse.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 omfatter også konti m.v., der er ophørt i løbet af
året. For sådanne konti indberettes dato for ophøret, størrelsen af ydede, tilskrevne eller
opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere frem til
kontoens ophør.
Stk. 4.
Pengeinstitutter kan undlade at foretage indberetning om indlån, der efter
pengeinstituttets almindelige praksis er overført til en samlekonto, hvorpå der ikke foretages
en løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på overførselstidspunktet ikke
overstiger 300 kr.
Stk. 5.
Pligten til at foretage indberetning om et indlån omfattet af stk. 4 genindtræder, hvis
rentetilskrivningen genoptages. Den akkumulerede rente for den mellemliggende periode
indberettes sammen med renten for det kalenderår, hvori rentetilskrivningen genoptages.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1-3, og at
indberetningspligten kan udvides til at omfatte andre, der som led i deres virksomhed
forrenter midler tilhørende en anden.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
-6-
§ 13.
Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, skal årligt indberette til
told- og skatteforvaltningen herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er
fastsat efter § 3 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og
oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses:
1) Lånetype, herunder hvilken valuta, lånet er ført i, datoen for ydelsen eller formidlingen af
lånet og for ophørte lån, datoen for ophøret.
2) Tilskrevne eller forfaldne renter, og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens §
22 A, herunder tilskrevne eller forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter
kursgevinstlovens § 22 A frem til lånets ophør.
3) Markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det
kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning.
4) Markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens §
5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år.
5) Løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b.
6) Reservefonds- og administrationsbidrag som nævnt i ligningslovens § 15 J.
7) Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, for så vidt
udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret.
8) Gæld pr. 31. december.
9) Kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede
obligationer.
10) Vedrørende kontantlån, om der er foretaget skattepligtig ekstraordinær indfrielse som
nævnt i kurgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., uanset om debitor er en fysisk eller juridisk
person.
11) Fradragsberettigede beløb efter ligningslovens § 6, som hidrører fra kurstab ved indfrielse
af et kontantlån optaget inden den 19. maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der
giver ret til kurstabsfradrag som nævnt i ligningslovens § 6, er indfriet, skal give det
realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er
nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.
12) Identifikation ved ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregisteret (BBR-nr.) af den
faste ejendom, hvori et lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant.
Stk. 3.
Undtaget fra indberetningspligten er:
1) Veksler.
2) Lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Hvis betalingerne vedrørende udlån forvaltes af en indberetningspligtig efter § 14,
gælder indberetningspligten efter stk. 1 ikke.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal
indberettes, og om indberetning af renter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
§ 14.
Pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres
erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, skal hvert år
indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af såvel låntager som
depothaver og eventuel rentenyder som depotet samt oplysninger om låneforholdet, herunder
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
-7-
hvilken valuta, pantebrevet er udstedt i, og datoen for deponeringen og datoen for ophør
heraf.
Stk. 3.
For den enkelte låntager og depothaver skal indberetningen udover oplysningerne
som nævnt i stk. 2 indeholde oplysninger om:
1) tilskrevne eller forfaldne renter, herunder tilskrevne eller forfaldne renter frem til
deponeringens ophør.
2) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens §
5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år, og
3) restgæld pr. 31. december.
Stk. 4.
For en eventuel rentenyder skal indberetningen udover oplysningerne som nævnt i
stk. 2 indeholde oplysning om tilskrevne eller forfaldne renter, herunder tilskrevne eller
forfaldne renter frem til deponeringens ophør.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 15.
Indberetningspligtige efter §§ 13 eller 14 skal indberette til told- og
skatteforvaltningen om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og
administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter §§ 13 eller 14, og som er
ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Dette gælder dog ikke for kalenderårets sidste
kvartal. Indberetningen skal for lån omfattet af § 13 tillige indeholde oplysninger om datoen
for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte lån, datoen for ophøret, og
indberetningen skal, for så vidt angår pantebreve omfattet af § 14, tillige indeholde oplysning
om datoen for deponeringen og datoen for ophør heraf.
Stk. 2.
Indberetningen skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af
kvartalet.
Stk. 3.
Låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark
og lån omfattet af § 13, stk. 4, er undtaget fra indberetningspligten.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 16.
Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal
indberette til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet af deponerede aktier
m.v. optaget til handel på regulerede markeder og deponerede aktier m.v., der ikke er optaget
til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.
Stk. 2.
Indberetninger efter stk. 1 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende
oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af udbyttemodtageren, og identifikation af depotet.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, det
indeholdte beløb og ved udlodning af udbytte af aktier m.v. i danske selskaber m.v. den
procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.
4) Oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller
ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.
5) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
6) Identiteten af aktien.
7) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til
handel på et reguleret marked.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 17.
Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
-8-
hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de i det forudgående kalenderår
deponerede aktier m.v.
Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie:
1) Identiteten af aktien m.v.
2) Antal.
3) Om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.
4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier m.v. optaget til
handel på et reguleret marked.
Stk. 3.
Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år
foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier
m.v. formidlet i det forudgående kalenderår. Indberetningen skal omfatte oplysninger om
identiteten af aktien m.v. og oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller
afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 18.
De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt indberette
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om:
1) Beløbsstørrelsen af den enkelte ejers og eventuelle rentenyders terminsrenter eller
tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om
obligationernes identitet.
2) Oplysning om ejerens og eventuelle rentenyders identitet.
3) Oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af:
a) obligationernes identitet,
b) kursværdi ved kalenderårets udløb og
c) arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved
kalenderårets udløb.
Stk. 2.
De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal endvidere mindst en gang årligt
indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om;
1) Udbytte vedrørende investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende
investeringsforeninger med angivelse af investeringsbevisernes, aktierne m.v.’s eller den
kontoførende investeringsforenings identitet, herunder art og virke, og antallet af aktier
m.v. og investeringsbeviser.
2) Ved indberetning om udbytte oplysning om størrelsen af det udloddede udbytte før og
efter indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb og ved udlodning af udbytte af
aktie m.v. i danske investeringsselskaber og af danske investeringsbeviser, den
procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.
3) Oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller
ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.
4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
5) Identifikation af depotet, når indberetningen foretages af den, hos hvem aktierne m.v.
eller investeringsbeviserne er deponeret.
6) Oplysninger om ejerens og en eventuel rentenyders identitet.
7) Oplysning om beholdning af de nævnte investeringsbeviser, aktier m.v. og indskud ved
kalenderårets udgang med angivelse af:
a) investeringsbevisernes, aktierne m.v.’s eller den kontoførende investeringsforenings
identitet, herunder art og virke,
b) antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser og
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
-9-
c) kursværdien ved årets udgang.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler som udgangspunkt depositaren
respektive kontoføreren. Er værdipapiret ikke deponeret eller kontoført her i landet, og
indløses udbyttekravest af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten
denne. Udbetales udbytte fra en investeringsforening, et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning eller et investeringsselskab her i landet direkte fra foreningen, instituttet
eller selskabet til ejeren, påhviler indberetningspligten foreningen, instituttet eller selskabet.
Stk. 4.
Et medlem af en kontoførende investeringsforening skal til brug for foreningens
indberetning af tilskrivninger på medlemmets indskud efter stk. 1 eller til brug for foreningens
indberetning om hævninger efter § 19 efter anmodning oplyse foreningen om relevante
skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den
pågældende næringsbeskattes.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.
Skatteministeren kan endvidere bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de
indberetningspligtige til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.
§ 19.
De indberetningspligtige efter stk. 3 skal indberette til told- og skatteforvaltningen
om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser. Indberetningspligten
omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af
obligationer. Indberetningen skal omfatte oplysning om:
1) Identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne samt
anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og
anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt evt. betaling for
vedhængende renter.
2) Tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende
investeringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende
investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den
enkelte hævning.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af
terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af
aftaleparterne er en person. Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens §
29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.
Stk. 3.
Indberetningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med eller
formidler overdragelse af værdipapirer nævnt i stk. 1, eller kontrakter og fordringer nævnt i
stk. 2. Det samme gælder den, der har det som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler om
sådanne kontrakter eller fordringer. Indberetning om hævning fra en konto i en kontoførende
investeringsforening foretages dog af foreningen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser
af obligationer påhviler som udgangspunkt den, der modtager værdipapirerne i depot til
forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af
obligationen af en anden, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger,
påhviler indberetningspligten denne.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.
§ 20.
Formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige efter § 17,
stk. 3, eller § 19, kan efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer
indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 10 -
Stk. 2.
Udenlandske virksomheder, der ville være indberetningspligtige efter §§ 16-19, hvis
de var omfattet af § 47, stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale med en kunde indberette de
oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter §§ 12-19.
Stk. 3.
Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal ske senest den 20. januar eller, hvis denne dag er
en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
§ 21.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes
af den i §§ 18 og 19 omhandlede indberetningspligt.
§ 22.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal foretage
indberetning til told- og skatteforvaltningen om finansielle konti med tilknytning til Færøerne
Grønland eller udlandet, med angivelse af følgende oplysninger:
1) Navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer og udenlandske
identifikationsnumre samt andre identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere og
oplysning om, hvilke lande eller områder disse er knyttet til. Er kontohaver en juridisk
person med en eller flere kontrollerende personer, kan indberetningspligten tillige
omfatte tilsvarende oplysninger vedrørende enhver sådan kontrollerende person.
2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke
findes.
3) Navn og identifikationsnumre på det indberettende finansielle institut, herunder
identifikationsnumre udstedt af udenlandske myndigheder.
4) Den finansielle kontos saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en forsikringsaftale
med kontantværdi eller annuitetsaftale, kontantværdien eller tilbagekøbsværdien ved
udløbet af det relevante kalenderår eller umiddelbart før lukningen, hvis kontoen er
lukket i løbet af kalenderåret.
5) For så vidt angår forvaltningskonti:
a) Det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede
bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på
kontoen, når beløbene er betalt til eller tilskrevet kontoen eller er betalt eller tilskrevet
med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret.
b) Det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt til eller
tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret, når det indberettende finansielle institut har
optrådt som repræsentant for kontohaveren i forbindelse med salget eller indløsningen.
6) For så vidt angår indskudskonti, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet
kontoen i løbet af kalenderåret.
7) For så vidt angår konti, som ikke er omfattet af nr. 5 eller 6, det samlede bruttobeløb
betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret, for
hvilket det indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet,
herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren i løbet
af kalenderåret.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter tillige skal
indberette navnene på nærmere angivne finansielle institutter, hvortil de har foretaget
betalinger, og det samlede beløb af sådanne betalinger til hvert af disse.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler om procedurer ved indberetningspligtige
finansielle institutters identifikation og indberetning af finansielle konti, jf. stk. 1, og
betalinger til nærmere angivne finansielle institutter, jf. stk. 2. Herunder kan skatteministeren
fastsætte regler om afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 11 -
§ 23.
En person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af § 22,
stk. 1 eller 2, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om
vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af
personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.
Stk. 2.
Finansielle institutter, der er indberetningspligtige, skal underrette hver enkelt person,
der skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1 eller 2, om, at
oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1 og 3, § 23, stk. 4, og § 52, stk. 1, samt regler udstedt i
medfør af § 52, stk. 2, skal give disse personer alle de oplysninger, som vedkommende har ret
til efter persondatalovens §§ 28 og 29, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine
databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut
indberetter oplysninger om den pågældende til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Finansielle institutter kan indeholde udenlandsk kildeskat ved betalinger til andre
finansielle institutter til overholdelse af forpligtelser indeholdt i en aftale indgået mellem
Danmark og det pågældende land eller område.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter, som foretager eller
fungerer som mellemmand for en udenlandsk kildeskattepligtig betaling til andre finansielle
institutter, skal videregive de oplysninger til det umiddelbart forudgående led i
betalingskæden, som er nødvendige, for at indeholdelse og indberetning kan ske vedrørende
en sådan betaling.
Kapitel 3
Fonde og foreninger m.v.
§ 24.
Alle, der i en kalendermåned, i sit virke har udbetalt eller godskrevet gave- og
legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, skal foretage indberetning herom til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier
værdiansættes til markedsværdien.
§ 25.
Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven
eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver måned foretage indberetning til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om størrelsen af uddelinger
foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager.
Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg
fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4,
stk. 3, 2. pkt., foretages for de kalendermåneder, hvor raterne forfalder.
Stk. 3.
Uddelinger, der ikke er pengeydelser, skal specificeres efter art.
Stk. 4.
Indberetningspligten omfatter ikke:
1) Uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter
kildeskattelovens §§ 1 eller 2.
2) Uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6 og 22, ikke
skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
3) Uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst.
§ 26.
Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A, § 8 H eller
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 12 -
§ 12, stk. 1-4, skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de
har modtaget det foregående kalenderår. Indberetningen skal indeholde oplysninger til
identifikation af indbetaler og modtager. Endvidere skal den indeholde oplysninger om
størrelsen af de samlede indbetalte beløb indbetalt efter de enkelte bestemmelser og om,
hvilke bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er omfattet af.
Stk. 2.
Den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets udgang
pålægge foreningen ikke at foretage indberetning.
§ 27.
Bygnings Frednings Foreningen skal hvert år til told- og skatteforvaltningen
indberette de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen
af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening.
Kapitel 4
Selskaber m.v.
§ 28.
Selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til
told- og skatteforvaltningen om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår
med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v.
og sælgers identitet. Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis afståelsen er omfattet af
indberetningspligten efter § 17, stk. 3.
§ 29.
Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65, skal foretage indberetning om udbytter udloddet af aktier m.v., der
ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.
Stk. 2.
Indberetninger efter stk. 1 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende
oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt, og
identifikation af den konto udbetalingen sker til.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, den
procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb
og oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller
ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.
4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet og
den regnskabsperiode udlodningen vedrører.
5) Identiteten af aktien.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 30.
Andelsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, der udlodder
kapitalfondsmidler til eksisterende eller ophørte andelshavere, skal hvert år indberette til told-
og skatteforvaltningen om udlodninger i det foregående kalenderår.
Stk. 2.
Indberetninger efter stk. 1 skal for hver andelshaver omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af andelshaveren.
3) Datoen for udlodningen.
4) Størrelsen af de udloddede beløb.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 13 -
Kapitel 5
Fagforeninger og A-kasser m.v.
§ 31.
Faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 skal hvert år indberette til told-
og skatteforvaltningen om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer, i det foregående
kalenderår, og som er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1, herunder
oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. Det enkelte foreningsmedlem kan
inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning efter 1. pkt.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 32.
Arbejdsløshedskasser, der er godkendt af beskæftigelsesministeren i henhold til § 31
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen
om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer, i det foregående kalenderår, herunder
oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.
Kapitel 6
Offentlige myndigheder
§ 33.
Kommunerne skal hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret, jf. §§ 3
og 4 i lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og
introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden, efter kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.
§ 34.
Udbetaling Danmark skal årligt indberette til told- og skatteforvaltningen om
opkrævning af underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af
underholdsbidrag.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysning om:
1) Identiteten af den bidragspligtige.
2) Identiteten af den bidragsberettigede.
3) Størrelsen af det betalte bidrag i det foregående kalenderår med angivelse af, om bidraget
er fradragsberettiget for yderen.
§ 35.
Beskæftigelsesministeriet skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om
de fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse er modtaget i det foregående kalenderår,
for hver enkelt bidragsyder.
§ 36.
Statens Administration skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de
indbetalinger af beløb som nævnt i følgende bestemmelser, som er modtaget i det foregående
kalenderår:
1) § 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet.
2) § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 14 -
§ 37.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i
en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud hver måned skal indberette om beløb
m.v. til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.
Stk. 2.
Tilsvarende kan skatteministeren fastsætte regler om, at de udgifter, tilskud som
nævnt i stk. 1 skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i
lov om et indkomstregister.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at den, der skal indberettes om,
skal meddele den indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige, for at den
indberetningspligtige kan indberette, når oplysningerne ikke er omfattet af § 52, stk. 1.
Kapitel 7
Andre indberetninger
§ 38.
Kuratorer skal årligt indberettet til told- og skatteforvaltningen om identiteten på
anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det foregående kalenderår har fået udloddet
dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.
Stk. 2.
Indberetningspligten omfatter ikke udlodning til en statslig myndighed, til en region
eller til en kommune.
§ 39.
Fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons
udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, skal ved ydelsen af
beløbet indberette til told- og skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens
identitet.
§ 40.
Kulturinstitutioner, der modtager gaver, der opfylder betingelserne efter
ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver, skal indberette til told- og
skatteforvaltningen om gavens værdi og gavegiverens identitet.
§ 41.
En person, som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 5
A, skal over for told- og skatteforvaltningen oplyse om identiteten af långivere af lån, hvoraf
personen betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberetningspligt efter andre
bestemmelser i denne lov, eller medmindre renterne fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Stk. 2.
En person, som yder underholdsbidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.,
eller børnebidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt., skal over for
told- og skatteforvaltningen oplyse om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller
børnebidraget.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 2 anses for opfyldt, hvis et underholdsbidrag eller
børnebidrag er omfattet af indberetningspligten i § 34.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger
der skal afgives, herunder regler om identifikation m.v. for personer, der ikke har
personnumre, og personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
§ 42.
Virksomheder med ejere, hvis indkomst fra virksomheden opgøres fælles efter
ligningslovens § 29, skal hvert år indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til told-
og skatteforvaltningen vedrørende det seneste indkomstår.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 15 -
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om de i stk. 1 nævnte ejeres andel af
skattepligtig indkomst fra virksomheden. For disse ejere skal der tillige oplyses
identifikationsoplysninger, samt ejerandel og ejerperiode.
Stk. 3.
Indberetningen skal ske senest den 15. april i året efter det kalenderår, som
oplysningerne vedrører. Inden for samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende
ejere om de indberettede oplysninger.
§ 43.
En virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den
skattepligtiges fritidsbolig, skal indberette til told- og skatteforvaltningen om de lejeindtægter,
som den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det
foregående kalenderår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af
virksomheden og fritidsboligen.
Stk. 2.
Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, kan efter aftale med den
skattepligtige foretage indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetningen efter
stk. 1. Indberetningen skal ske senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag.
Stk. 3.
Den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed efter
stk. 1, skal give virksomheden oplysninger til identifikation af fritidsboligen.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og om
identifikation af fritidsboligen efter stk. 3.
§ 44.
Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller
godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster,
varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, skal hver
måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller
engangsbeløb m.v.
§ 45.
Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller
godskrevet legater som nævnt i ligningslovens § 7 K, skal hver måned indberette om beløb
m.v. til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad
enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter ikke ydelser i form af legater, der er
omfattet af indberetningspligt efter § 25.
§ 46.
Virksomheder, der i en kalendermåned har ydet præmier og gevinster i forbindelse
med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, skal
hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller
engangsbeløb m.v.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter alene præmier og gevinster, hvis værdi
overstiger 300 kr., og som ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1 omfatter såvel
pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.
Kapitel 8
Fælles bestemmelser
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 16 -
og
administrations- og kontrolbestemmelser
§ 47.
Indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5, 6, 8, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 24, 25, 26,
28, 29, 30, 31, 32, 33, 38, 39, 40, 42, 43, stk. 1, 44, 45 og 46 og efter regler udstedt i medfør
af §§ 4, 7, 9 og § 10, jf. § 9 og § 11 påhviler fysiske eller juridiske personer, der er
hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet. De
i § 49, stk. 1, nævnte og de, der ikke skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 49,
stk. 2, er ikke indberetningspligtige.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter § 39 påhviler dog ikke fysiske personer, som har ydet et
beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q,
stk. 1, nr. 2, hvis de pågældende ikke i øvrigt er indberetningspligtige efter stk. 1.
§ 48.
Told- og skatteforvaltningen fører register over indberetningspligtige som nævnt i §§
5, 6, 12, 13, 14, 16, 17, 18, 19, 24, 25, 26, 30, 31, 32, 42, § 43, stk. 1, §§ 44, 45 eller 46,
indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 og
frivillige indberettere efter § 20 eller § 43, stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering, frist
herfor, om ændring af registrering og om registrering af finansielle institutter omfattet af
pligterne efter regler udstedt i medfør af § 22. Herunder kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om, at ændring af registrering kan undlades ved midlertidigt ophør af
indberetningspligten, mod at den indberetningspligtige for de pågældende perioder oplyser
told- og skatteforvaltningen om, at der ikke er oplysninger at indberette.
§ 49.
Der skal ikke indberettes om personer som nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, samt
dødsboer efter disse.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indberettes om udenlandske
repræsentationer og udenlandske statsborgere, der omfattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og
3. 1. pkt. finder ikke anvendelse for så vidt angår indberetning af udbytte af
investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v. efter §§ 16, 18 og 29.
§ 50.
Indberetningspligten efter §§ 14, 16, 17, 18, 19 og 28 omfatter, med den af stk. 3
følgende undtagelse, ikke følgende ordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven:
1) Rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A.
2) Opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A.
3) Indeksordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 15.
4) Selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kontoen er oprettet før
den 2. juni 1998.
5) Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål
(børneopsparingskonti), jf. pensionsbeskatningslovens § 51, til og med det år, hvor
bindingsperioden udløber.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter § 12 omfatter ikke ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-3,
og er for ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, begrænset til at omfatte oplysning om
identiteten af den indberetningspligtige og kontohaveren samt kontoens nummer.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt
angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 17 -
§ 51.
Indberetning efter §§ 12, 13, 14, 15, 16, § 17, stk. 1 og 2, og § 18 skal undlades
vedrørende:
1) De skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser der er nævnt i
selskabsskattelovens § 3.
2) Pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.
Stk. 2.
Indberetning efter § 17, stk. 3, § 19 og § 28 skal undlades vedrørende:
1) Dispositioner mellem de skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte
arbejdsløshedskasser der er nævnt i selskabsskattelovens § 3.
2) Dispositioner mellem pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber.
3) Dispositioner mellem de der er nævnt under nr. 1 og 2.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt
angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.
§ 52.
I det omfang der ikke gælder en tilsvarende pligt efter § 4, stk. 4, i lov om et
indkomstregister, skal den, der skal indberettes om efter denne lov, bortset fra § 41, eller
opretter en finansiel konto omfattet af § 22, oplyse den indberetningspligtige henholdsvis det
finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om sin identitet, herunder om sit cpr-
nummer.
Stk. 2.
Afgiver den, hvorom der skal indberettes, ikke identifikationsoplysninger efter stk. 1,
eller regler udstedt i medfør af stk. 3, gælder følgende:
1) Erhvervelse af egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter § 28, kan ikke
foretages.
2) En anmeldt fordring skal enten afvises, eller udlodningen af dividende skal tilbageholdes,
hvis der skal indberettes om fordringshaveren efter § 38.
3) En forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II
eller II A, kan ikke oprettes.
4) En opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A i lov om
beskatningen af pensionsordninger kan ikke oprettes.
5) En konto, hvorom der skal indberettes efter § 12, kan ikke oprettes.
6) Et lån omfattet af § 13 eller § 15 kan ikke etableres eller overtages.
7) Et depot omfattet af § 14 eller § 15 kan ikke oprettes.
8) En finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af § 22, kan
ikke oprettes.
9) Et depot, hvorom der skal indberettes efter § 16, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18, kan ikke
oprettes.
10) En terminsrente eller renter, hvorom der skal indberettes efter § 18, kan ikke udbetales.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk.
1, herunder ændringer heri, samt forevisning af legitimation i forbindelse hermed.
§ 53.
Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at der i 6 måneder efter et tidspunkt, der
fastsat af denne, ikke må foretages dispositioner over konti og depoter, om hvis indehavers
identitet konto- eller depotføreren ikke har sikker viden, før indehaveren har identificeret sig
over for told- og skatteforvaltningen enten direkte eller gennem konto- eller depotføreren.
Stk. 2.
Konti og depoter, hvis indehaver ikke har kunnet identificeres efter stk. 1, kan efter
told- og skatteforvaltningens nærmere bestemmelse spærres i 6 måneder og derefter efter told-
og skatteforvaltningens forudgående offentlig varsling i Statstidende med 12 måneders frist
inddrages til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget indsigelse er fremkommet
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 18 -
derimod inden fristens udløb. Told- og skatteforvaltningen kan dog under særlige
omstændigheder undlade sådan inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.
§ 54.
Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter §§ 8, 12, 13, 14, 17, 18, jf. dog stk.
3, 19, 26, 27, 28, 30, 31, 32, 34, 38, 39, 40, 35 og 36 og § 43, stk. 1, og efter regler udstedt i
medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag
er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Stk. 2.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens §
18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne
dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Stk. 3.
Indberetning efter § 16, § 18, stk. 2, vedrørende udbytte af aktier og
investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. skal ske senest den
sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive
udbyttet.
Stk. 4.
Indberetning efter § 29 skal ske senest måneden efter vedtagelsen eller beslutningen
om at udbetale eller godskrive udbyttet og inden udløbet af selskabets frist i denne måned for
indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 5.
Har den indberetningspligtige efter §§ 8, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 26, 27, 28, 30,
31, 32, 34, 38, 39, 40, 35, 42, 36 eller § 43, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af § 9, §
10, jf. § 9, §§ 11 eller 22 forsøgt indberetning, og har told- og skatteforvaltningen meddelt
den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign.,
skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der indberetter efter den
frist, der er angivet i stk. 1 eller fastsat efter stk. 5, at underrette den, som de indberettede
oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist. For
indberetninger omfattet af stk. 3 og 4 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, idet det også er en
forudsætning for pålæg, at fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er overskredet. 1. pkt.
gælder tilsvarende, hvis en virksomhed indberetter oplysninger vedrørende et kalenderår efter
§§ 1, 5, 6, 24, 25, 33, 44, 45 eller 46 eller efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 eller 37 til
indkomstregisteret efter den frist, der er angivet for indberetninger omfattet af stk. 1 for det
pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et
indkomstregister efter denne frist.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte andre indberetningsfrister i forbindelse med ophør af
den virksomhed, der begrunder indberetningspligten.
§ 55.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om selve indberetningen.
§ 56.
Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal
opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for
afgørelsen af om en oplysning er indberetningspligtig. Opbevaringen skal ske efter
bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den
indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal
indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de
indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.
Stk. 2.
Den indberetningspligtige skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen
indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes,
herunder oplysninger til brug for afgørelsen af om en oplysning er indberetningspligtig. Told-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 19 -
og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til hos de indberetningspligtige på stedet at gennemgå
materialet. Ejeren og de ansatte hos denne skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden
vejledning og hjælp ved kontrollen. Er oplysningerne registreret elektronisk, kan told- og
skatteforvaltningen vælge at få adgang til oplysningerne i elektronisk form. Ved
gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig oplysninger, som fremgår af
materialet.
Stk. 3.
Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af
kontrollen efter stk. 2, 2. pkt.
§ 57.
Hvis indberetningerne efter denne lov, bortset fra § 41, eller efter regler udstedt i
medfør af denne lov ikke foretages rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om
indberetning inden en vis frist og fastsætte størrelsen af tvangsbøder, der skal betales fra
overskridelsen af fristen og indtil pålægget er opfyldt.
Stk. 2.
Hvis en anmodning efter §56, stk. 2, ikke opfyldes, kan told- og skatteforvaltningen give
pålæg om indsendelse af materialet med fastsættelse af en tidsfrist for opfyldelse af pligten og
fastsætte størrelsen af en tvangsbøde, der skal betales fra overskridelsen af fristen og indtil
pålægget er opfyldt.
Stk. 3.
Et pålæg efter stk. 1 eller 2 kan påklages til Landsskatteretten, med mindre andet
følger af regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 B, stk. 3. Klager kan i
forbindelse med indgivelse af klagen anmode om, at klagen får opsættende virkning for
betaling af tvangsbøder.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 58.
Den indberetningspligtige efter denne lov, bortset fra § 41, der forsætligt undlader at
opfylde sin indberetningspligt eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der
resulterer i en for lav skatteansættelse, kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 2.
Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen bøde.
§ 59.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) undlader rettidigt at foretage indberetning i medfør af § 54, stk. 1-4,
2) undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som told- og skatteforvaltningen
har meddelt efter § 54, stk. 5, eller
3) undlader at opfylde pligten til at opbevare materiale efter reglerne i § 56.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Ved udmåling af bødestraf vedrørende indberetninger fra arbejdsgivere til
indkomstregisteret skal der tages hensyn til antal ansatte hos den indberetningspligtige. Ved
udmåling af bødestraf vedrørende andre indberetninger skal der tages hensyn til antallet af
indberetninger fra den enkelte indberetningspligtige. Det skal anses for en skærpende
omstændighed, at den enkelte indberetningspligtige tidligere er straffet for overtrædelse af
skatte-, told- eller afgiftslovgivningen.
§ 60.
Der kan pålægges selskaber (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 20 -
straffelovens kapitel 5.
§ 61.
I sager om overtrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan
told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres
uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget
angivne bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder § 834 i retsplejeloven om
indholdet af et anklageskrift tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Hvis sigtede vedtager bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen
har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Stk. 4.
Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.
§ 62.
I sager om overtrædelse af §§ 58-59, der behandles administrativt, jf. § 61, finder §
752, stk. 1, i retsplejeloven tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Politiet kan yde bistand til efterforskning af overtrædelser af denne lov i sager, som
kan behandles administrativt. Ransagning og editionspålæg m.v. i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov skal ske ved anmeldelse til politiet og i overensstemmelse med
retsplejelovens regler.
§ 63.
En sigtet i sager, der kan afgøres administrativt, skal have de samme rettigheder, som
en sigtet har efter retsplejeloven. En sigtet uden forsvarer har, inden den sigtede modtager
tilkendegivelse om bødeforelæg, krav på aktindsigt i de sagsakter, som danner grundlag for
sigtelsen.
Kapitel 10
Ikrafttræden m.v.
§ 64.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Loven har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 og senere, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3.
For så vidt angår indberetninger efter § 41 har loven virkning for indberetninger
vedrørende indkomståret 2018 og senere.
§ 65.
Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 21 -
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Generelle betragtninger om beskyttelse af persondata
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Kapitel 1 (Arbejds- og hvervgivere m.v.)
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Kapitel 2 (Finansielle virksomheder m.v.)
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Kapitel 3 (Fonde og foreninger m.v.)
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Kapitel 4 (Selskaber m.v.)
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Kapitel 5 (Fagforeninger og A-kasser m.v.)
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3. 7. Kapitel 6 (Offentlige myndigheder)
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Kapitel 7 (Andre indberetninger)
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
3.9. Kapitel 8 (Administrations- og kontrolbestemmelser)
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Lovforslaget
3.10. Kapitel 9 (Straffebestemmelser)
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 22 -
1. Indledning
Med Retssikkerhedspakke III gennemføres en revision af skattekontrolloven, jf. det samtidigt
fremsatte forslag til skattekontrollov. Formålet er at skabe en moderne, sammenhængende og
gennemtænkt lovgivning. I den forbindelse foreslås det at opdele den eksisterende
skattekontrollov i to selvstændige love, hvor den ene lov er en skattekontrollov, hvoraf
SKATs kontrolbeføjelser, bestemmelser om skatteyders oplysningspligt og tredjemands
oplysningspligter på myndighedens anfordring fremgår, mens den anden lov er en
skatteindberetningslov. Skatteindberetningsloven indeholder bestemmelser om tredjemands
pligt til uden opfordring at indberette oplysninger til SKAT, herunder til indkomstregisteret.
En opdeling af den gældende skattekontrollov i en skattekontrollov og en
skatteindberetningslov vil øge retssikkerheden, idet den nye skattekontrollov og
skatteindberetningslov er mere overskuelige og lettere at forstå for både borgere,
virksomheder og myndigheder.
Dette lovforslag omhandler indberetningspligter. Ved indberetning forstås, at den, der er
indberetningspligtig, uden opfordring skal indberette oplysninger til SKAT, herunder til
indkomstregisteret, om tredjemand – fx arbejdsgiveres indberetning af løn og bankers
indberetning af renter m.v.
Reglerne om indberetningspligt i den gældende skattekontrollov omfatter både månedlige,
kvartalsvise, årlige og lejlighedsvise indberetninger af forskellige typer af oplysninger. Nogle
af de oplysninger, der er omfattet af indberetningspligterne, har karakter af at være egentlige
kontroloplysninger, mens andre er nødvendige af hensyn til SKATs mulighed for at kunne
anvende oplysningerne på borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer. De oplysninger,
der indberettes, kan derudover anvendes til udveksling af oplysninger med udlandet som led i
samarbejde om international skattekontrol.
Der er pligt til at indberette oplysninger om indkomster, fradrag, formue og
ansættelsesforhold m.v. efter en række regler i den gældende skattekontrollov. De
indberetningspligtige er navnlig arbejdsgivere, der skal indberette om løn m.v., og
pengeinstitutter m.v., der skal indberette om deres kunders finansielle forhold, herunder
pensionsordninger, og afkastet heraf, foreninger m.v., der modtager gaver, og offentlige
myndigheder, der udbetaler overførselsindkomster eller tilskud.
Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der forvalter
pensionsordninger, er tillige omfattet af indberetningspligten og skal uden opfordring
indberette om deres kunders forhold.
Indberetningerne fra tredjemand er med til at sikre datagrundlaget til brug for dannelsen af
borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer. Indberetninger fra tredjemand er således
væsentlig for den service, SKAT ønsker at yde borgerne, når borgernes årsopgørelser dannes
på baggrund af de – i nogle tilfælde – komplicerede skatteregler.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås at udskille alle de regler, der vedrører indberetningspligt, fra den gældende
skattekontrollov til en selvstændig lov. Dette er begrundet i et ønske om at skabe et mere
overskueligt og anvendeligt redskab for de indberetningspligtige. Det vurderes at være
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 23 -
hensigtsmæssigt af hensyn til overskuelighed, enkelhed og anvendelighed af en ny
skatteindberetningslov, at der sker en gruppering af de eksisterende regler.
En opdeling i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov tydeliggør også, at lovene har
forskellige formål. Skattekontrolloven handler, som navnet tilsiger, om kontrol, mens de
automatiske indberetningspligter primært handler om at kunne anvende oplysningerne ved
dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer, ligesom indberetninger til
indkomstregisteret i øvrigt indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger,
således at borgerne ikke skal meddele de samme oplysninger til forskellige myndigheder.
Der er således en væsentlig forskel på henholdsvis de bestemmelser – og anvendelsen heraf –
som vil blive omfattet af den nye skatteindberetningslov, og de bestemmelser, der vil blive
omfattet af den nye skattekontrollov.
Den gældende skattekontrollovs afsnit II indeholder en række regler, der skal sikre, at der ved
udbetaling af skattepligtig indkomst sker indberetning herom til SKAT. Også på fradragssiden
findes en række regler i skattekontrolloven, der skal sikre, at SKAT har mulighed for at
fortrykke fradrag på årsopgørelsen og kontrollere foretagne fradrag.
Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at skatteindberetningsloven systematiseres efter
pligtsubjektet – altså hvem der er indberetningspligtig. Dette primært af hensyn til netop
pligtsubjektet, der i forbindelse med indberetning til SKAT i høj grad har brug for et
overskueligt og anvendeligt redskab.
Lovforslaget viderefører indberetningsreglerne i den gældende skattekontrollov, samtidig med
at det foreslås at modernisere indberetningsreglerne og skabe en større ensartethed mellem
bestemmelserne. Forslaget indeholder kun enkelte nye indberetningspligter og enkelte
ophævelser af indberetningspligter.
De første 7 kapitler indeholder således lovens indberetningsbestemmelser fordelt efter
pligtsubjekt. Kapitel 8 indeholder en fælles bestemmelser om bl.a. territorial afgrænsning af
indberetningspligten, registrering af indberetningspligtige, visse fælles undtagelser,
indhentelse af identifikationsoplysninger til brug for indberetningen, indberetningsfrist
opbevaring af grundlaget for indberetningen og tvangsbøder. Kapitel 9 indeholder lovens
straffebestemmelser, og endelig indeholder kapitel 10 bestemmelserne om ikrafttrædelse og
territorial gyldighed.
I bilag 1 til dette lovforslag er der en paragrafnøgle.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Generelle betragtninger om beskyttelse af persondata
3.1.1. Gældende ret
De gældende indberetningsregler i skattekontrolloven indebærer behandling af persondata,
som er omfattet af persondatalovens regler.
Det følger af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af data skal ske til udtrykkeligt
angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 24 -
De oplysninger, der skal indberettes efter skattekontrolloven, skal indberettes til SKAT,
herunder til indkomstregisteret. Indberetninger til indkomstregisteret indgår i et
fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger, således at borgerne ikke skal meddele
de samme oplysninger til forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger bruges både til
skatteformål og af andre myndigheder til andre formål.
Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregisteret eller til SKAT i øvrigt, anvender
SKAT oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og på oplysningsskemaet for
selvstændigt erhvervsdrivende, mens andre oplysninger, der er omfattet af
indberetningspligterne, har karakter af at være egentlige kontroloplysninger. De oplysninger,
der indberettes, kan derudover anvendes til udveksling af oplysninger med udlandet som led i
samarbejde om international skattekontrol.
Indberetningsreglerne er således udformet på en sådan måde, at persondatalovens § 5, stk. 2,
er opfyldt.
Af persondatalovens § 5, stk. 3, fremgår det endvidere, at de oplysninger, som behandles, skal
være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af
de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.
Den gældende skattekontrollovs indberetningsregler omhandler alle oplysninger, der er
relevante i forhold til de ovennævnte formål og er sammen med oplysninger, der indhentes fra
anden side, herunder den pågældende skatteyder, tilstrækkelige til at opfylde disse formål.
Indberetningsreglerne går ikke videre, end hvad der er nødvendigt.
Reglerne om indberetning i den gældende skattekontrollov fraviger ikke reglerne i
persondataloven. Dette betyder, at persondatalovens regler om pligten til at sikre datakvalitet
og ajourføring, sletning af forældede personoplysninger, den registrerede rettigheder og
sikring af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger skal overholdes.
3.1.2. Lovforslaget
Lovforslaget viderefører de eksisterende indberetningsregler og foretager alene mindre
justeringer heraf.
Det vurderes derfor, at lovforslagets bestemmelser – i lighed med de gældende
indberetningsregler i skattekontrolloven – opfylder reglerne i persondataloven.
Bestemmelserne i lovforslaget fraviger ikke reglerne i persondataloven. Dette betyder, at
persondatalovens regler skal overholdes ved administrationen af loven.
Fra 25. maj 2018 skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel
forordning om databeskyttelse) anvendes.
Efter forordningens artikel 5, stk. 1, litra b og c, skal personoplysninger indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er
nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 25 -
Da det er vurderet, at lovforslaget opfylder de tilsvarende betingelser i persondatalovens § 5,
stk. 2 og 3, vurderes det ligeledes, at lovforslaget opfylder betingelserne i forordningen.
Ved administrationen af loven fra og med den 25. maj 2018 skal forordningens regler
overholdes.
3.2. Kapitel 1 (Arbejds- og hvervgivere m.v.)
3.2.1. Gældende ret
Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet A-indkomst eller
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, skal hver måned uden opfordring indberette om
beløbene til indkomstregisteret, jf. skattekontrollovens § 7.
Reglen i skattekontrollovs § 7 regulerer indberetning af A-indkomst og
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvor arbejdsgiver skal indeholde bidraget. Endvidere
indeholder bestemmelsen regler om arbejdsgivers indberetning af visse andre udbetalinger til
ansatte og om udbetaling til personer, der ikke er skattepligtige til Danmark, men hvor
udbetalingerne svarer til udbetalinger, der skal indberettes vedrørende personer, der er
skattepligtige til Danmark.
Indberetning om visse arter af B-indkomst er reguleret i skattekontrollovens § 7 A. Efter
denne regel skal der efter skatteministerens nærmere bestemmelse indberettes om beløb, der
ikke er A-indkomst, og som knytter sig til ansættelsesforhold eller andre aftaler om personlig
arbejds- eller tjenesteydelse. Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 A indeholder
tillige en række andre indkomster, som ikke er knyttet til et ansættelsesforhold eller aftaler om
personlig arbejds- eller tjenesteydelse.
Efter skattekontrollovens § 7 C skal alle, der som led i virksomhed har ydet et vederlag i form
af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en
sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, når vederlaget er ydet til en direktør
eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, indberette herom
til indkomstregisteret. Indberetningen skal ske, hvad enten den private benyttelse beskattes
som yderligere løn eller som udlodning.
Efter reglen i skattekontrollovens § 7 J har skatteministeren fastsat regler om, at alle, der som
led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold skal oplyse om den periode, den pågældende har været ansat, om den
produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer. Ved
løntimer forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en
udbetalt løn, og hvor lønnen er A-indkomst og/eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.
Efter skattekontrollovens § 10, stk. 5, skal det selskab, der yder vederlag i form af aktier, som
led i en skattebegunstiget individuel medarbejderaktieordning, foretage indberetning om den
ansattes erhvervelse af de pågældende aktier. Tilsvarende gælder for det selskab, over for
hvilket købe- eller tegningsretter, tildelt som led i en skattebegunstiget individuel
medarbejderaktieordning, gøres gældende. Indberetningen skal omfatte oplysninger om
identiteten af aktien og om antallet af aktier samt anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen for aktien.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 26 -
Efter skattekontrollovens § 10, stk. 6, påhviler indberetningspligten efter stk. 5 det selskab,
hvori erhververen er ansat i de tilfælde, hvor vederlaget efter stk. 5 er ydet af et selskab i
udlandet, mens erhververen er ansat i et selskab her i landet.
3.2.2. Lovforslaget
Lovforslagets kapitel 1 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens § 7,
dele af § 7 A, § 7 C, § 7 J og § 10, stk. 5 og 6. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter
arbejdsgivere og hvervgivere m.v. er forpligtet til at indberette om en række udbetalinger og
godskrivninger af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, herunder
indberetning om personalegoder, B-indkomst og den periode, den pågældende har været
ansat, om den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes
løntimer.
Der foreslås følgende ændringer:
Efter skattekontrollovens § 7, stk. 3, påhviler indberetningspligten mellemmanden, hvis
mellemmanden har udbetalt indberetningspligtige beløb. Reglen kan give anledning til tvivl
med hensyn til, hvad der gælder i andre situationer, hvor udbetaling af andre
indberetningspligtige beløb end løn sker via en mellemmand. I alle disse situationer, hvor
udbetalingen sker gennem en mellemmand, skal den, på hvis vegne betalingen sker, sikre sig,
at indberetningen sker – enten ved at få de nødvendige oplysninger til indberetningen ved
mellemmanden, eller ved at sikre sig, at mellemmanden foretager indberetningen på vegne af
sig.
Dette følger generelt af indberetningspligten, idet man som indberetningspligtig ikke kan
komme ud af indberetningspligten og dermed pligten til at sikre, at der indberettes korrekt,
ved at benytte sig af mellemmænd, som ikke er indberetningspligtige. Som følge heraf
foreslås det, at reglen i skattekontrollovens § 7, stk. 3, ikke videreføres. Princippet om
opretholdelse af indberetningspligt ved brug af mellemmænd ændres dog ikke.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 7, stk. 4, fastsætter, at SKAT kan pålægge en
indberetningspligtig at afgive nærmere angivne oplysninger til SKAT vedrørende en person,
der har fået udbetalt løn m.v., når personen ophører med at være skattepligtig her i landet. Det
foreslås ikke at videreføre denne regel. Årsagen hertil er, at SKAT vil kunne anmode
arbejdsgivere om de oplysninger, der er omfattet af reglen, efter den foreslåede bestemmelsen
i § 56 i det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov.
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 6 (om ydelser, der kan gøres til A-indkomst, men
som ikke er det), nr. 7, 2. led (om andre skattepligtige erstatninger end erstatninger for
arbejdsindtægt) og nr. 13 (om visse spillegevinster), kan skatteministeren fastsætte nærmere
regler om indberetningspligten. Da bemyndigelsen ikke er udnyttet, og der ikke er aktuelle
planer herom, foreslås bemyndigelsen ophævet.
Skattekontrollovens §§ 7 A, stk. 2, nr. 15, svarende til lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4,
indeholder en bemyndigelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om markering for, at
der er indgået aftale om tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier eller tegningsretter
til aktier, som led i en skattebegunstiget individuel medarbejderaktieordning efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 27 -
ligningslovens §§ 7 P. Det foreslås, at denne bemyndigelse i stedet lovfæstes, og at den
udvides til at omfatte tildelinger af købe- og tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens §
28 om udskydelse af beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier fra
tildelingstidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet.
Det foreslås, at henvisningen i den gældende regel i skattekontrollovens § 7 C, stk. 3, til at
skattekontrollovens § 7, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse ophæves, da reglerne i den
gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3 og 4, foreslås ophævet.
Efter skattekontrollovens § 7 J, svarende til lovforslagets § 7, kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om, at enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal indberette oplysninger om den periode,
den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og
om den pågældendes løntimer. Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 J nævner ikke
specifikt indberetning om arbejdsgiverbetalt befordring. Indberetning heraf skal dog ske efter
§ 18 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. Det foreslås således, at bestemmelsen præciseres, idet indberetning af
oplysning om, hvorvidt den pågældende har adgang til arbejdsgiverbetalt befordring, specifikt
foreslås nævnt.
Det foreslås at gøre reglerne vedrørende indberetning i forhold til de forskellige
medarbejderaktieordninger mere ensartede. Det foreslås således, at der skal ske indberetning
af en markering ved indgåelse af aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter til
medarbejdere, ikke blot som efter de gældende regler, når købe- eller tegningsretterne er
omfattet af ligningslovens § 7 P (skattebegunstigede individuelle medarbejderaktieordninger),
men også når de er omfattet af ligningslovens § 28 (tildelinger af købe- eller tegningsretter til
medarbejdere med udskydelse af beskatningen til udnyttelses- eller salgstidspunktet). Det
foreslås endvidere, at reglen i skattekontrollovens § 10, stk. 5, svarende til lovforslagets § 8,
stk. 1, udvides fra alene at omfatte tildelinger af aktier omfattet af ligningslovens § 7 P og
erhvervelse af aktier ved udnyttelse af tildelte købe- eller tegningsretter omfattet af
ligningslovens § 7 P til også at omfatte tildeling af aktier, der omfattes af ligningslovens § 16
(skattepligtige aktietildelinger) og erhvervelse af aktier ved udnyttelse af købe- eller
tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens §§ 16 eller 28.
Oplysningerne om erhvervelsen af aktierne sammen med indberetninger om den ansattes
senere afståelse af aktierne giver SKAT mulighed for at beregne gevinst og tab på aktierne
ved afståelsen og for at fortrykke disse på vedkommendes årsopgørelse, hvis den pågældende
modtager en fortrykt årsopgørelse.
3.3. Kapitel 2 (Finansielle virksomheder m.v.)
3.3.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 8 B skal forsikringsselskaber efter nærmere regler, der fastsættes
af skatteministeren, uden opfordring indberette oplysninger til SKAT til identifikation af
forsikringstager. Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om, at der skal indberettes
oplysninger om ordningens nærmere indhold, indbetalte bidrag, udlodninger og nærmere
definerede udbetalinger m.v.
Pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, skal indberette tilsvarende
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 28 -
oplysninger, for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende pensionsordninger. Det samme
gælder Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), for så vidt angår supplerende
arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Efter disse
bestemmelser i lov om social pension kan en førtidspensionist vælge at indbetale en
supplerende arbejdsmarkedspension i et forsikringsselskab, en pensionskasse eller ATP efter
pensionistens valg. Indbetalingen foretages ved, at den kommune, der administrerer
førtidspensionsordningen, indbetaler beløbet til pensionsinstituttet for førtidspensionisten.
Efter skattekontrollovens § 8 F skal pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger,
som er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, efter nærmere regler, der fastsættes af
skatteministeren, hvert år uden opfordring give SKAT oplysninger til identifikation af ejeren
af pensionsordningen. Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om, at der skal
indberettes oplysninger om ordningens nærmere indhold, indbetalte bidrag, udlodninger og
nærmere definerede udbetalinger m.v.
Der skal dog ikke foretages indberetning om udbetalinger efter skattekontrollovens §§ 8 B og
8 F, som skal indberettes til indkomstregisteret efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 3.
Dette er tilfældet for udbetalinger af pensioner, som er A-indkomst.
Efter skattekontrollovens § 8 H skal pengeinstitutter, bankierer, advokater og andre, der
modtager indskud, indberette oplysninger om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede
renter og andet afkast til de enkelte kontohavere i det foregående år, dato for
rentetilskrivningen m.v. samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det
foregående år.
Indberetningen skal indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder kontoens art,
kontohaverens navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer.
Indberetningspligten omfatter også konti m.v., der ophæves i løbet af året. For sådanne konti
indberettes indestående ved ophævelsen.
Efter skattekontrollovens § 8 P skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler
lån, foretage årlige indberetninger til SKAT herom. Det samme gælder renter ved for sen
betaling, der er fastsat efter § 2 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der
opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Indberetningen skal indeholde oplysninger, som kan identificere låntager, og oplysninger om
konto- og låneforholdet. Indberetningen skal indeholde oplysninger om låntype og renter samt
en række yderligere oplysninger om låneforholdet.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte særlige regler for indberetning af renter på
studielån, herunder særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.
Skatteministeren kan tillige fastsætte regler for indberetning af renter af gæld til det
offentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Kredsen af indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 8 P omfatter alle, der som led i
deres virksomhed yder eller formidler lån, herunder statslige og kommunale myndigheder.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 29 -
Det er en forudsætning for indberetningspligt, at der er indgået aftale om lån.
Efter skattekontrollovens § 8 Q skal pengeinstitutter, finansieringsselskaber, bankierer,
advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom
i depot til forvaltning, hvert år uden opfordring indberette oplysninger til identifikation af
såvel låntager og depothaver som depotet samt oplysninger om låneforholdet.
For den enkelte låntager og depothaver skal der gives oplysning om renter og restgæld og
visse andre oplysninger vedrørende låneforholdet.
Efter skattekontrollovens § 8 O skal de indberetningspligtige indberette oplysninger til SKAT
om en låntagers identitet og de samlede renter og reservefonds- og administrationsbidrag, der
er omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q, og som er ydet,
tilskrevet eller opkrævet i kvartalet.
Indberetningen efter skattekontrollovens § 8 O er et supplement til den årlige indberetning
vedrørende lån efter skattekontrollovens § 8 P og pantebreve i depot efter skattekontrollovens
§ 8 Q. De kvartalsvise indberetninger skal dog ikke indeholde alle de detaljer, som
indberetningerne efter §§ 8 P og 8 Q skal indeholde. Den kvartalsvise indberetning skal alene
omfatte kvartalets renter og bidrag og oplysning om identiteten af debitoren for de lån eller
pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til.
Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier
m.v. i depot til forvaltning, indberette til SKAT om det udbytte, der er udloddet af deponerede
aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til
handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.
Indberetninger skal for hver udbyttemodtager omfatte oplysninger om det udloddede udbytte
og den indeholdte udbytteskat samt nærmere oplysninger om den udbyttegivende aktie.
Efter skattekontrollovens § 10 er der indberetningspligt for den, der som led i sin virksomhed
modtager børsnoterede aktier i depot til forvaltning, når deponeringen er foretaget for en
fysisk person. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier
m.v. i depot til forvaltning, hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår
deponerede aktier m.v.
Indberetningen skal for den enkelte aktieejer omfatte oplysninger om de deponerede aktier,
deres antal og, såfremt aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, tillige
kursværdien.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen skal omfatte oplysninger om alle
ind- og udtagninger fra depoter i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der har betydning
for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på aktier m.v. optaget til handel på
regulerede markeder. De nærmere regler, som kan fastsættes, kan indeholde regler om, at
indberetningen skal ske, når deponeringen er foretaget for en person, og omfatte oplysninger
om identiteten af aktierne m.v., navn, antal aktier m.v. og ind- eller udtagningernes karakter
samt tidspunktet for ind- eller udtagningerne. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 30 -
om, at indberetningen af ind- og udtagninger skal omfatte andre deponerede aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år indberette
til SKAT om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår.
Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt oplysninger om
antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller
afståelsessummen for aktien m.v.
Reglerne om indberetningspligt vedrørende obligationer og investeringsbeviser m.v. er fastsat
i skattekontrollovens §§ 10 A-10 C.
Skattekontrollovens § 10 A pålægger offentlige kasser, realkreditinstitutioner,
værdipapircentralen, aktieselskaber, pengeinstitutter, investeringsforeninger og andre, som
indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring
at indberette oplysninger herom til SKAT.
Indberetningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer, og uanset om
indløsningen sker ”over skranken”, via et depot i et pengeinstitut eller via et
obligationsudstedende institut eller et realkreditinstitut.
Efter skattekontrollovens § 10 B kan skatteministeren fastsætte regler om indberetningspligt
for erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen af eller erhverver eller
overdrager de pågældende papirer.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af
finansielle kontrakter.
Disse hjemler er i gældende ret udnyttet i kapitel 23 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Efter skattekontrollovens § 10 C kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke
værdipapirer der omfattes af de i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B omhandlede
indberetningspligter.
Efter skattekontrollovens § 11 H kan formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er
indberetningspligtige vedrørende sådanne handler, efter aftale med overdrageren eller
erhververen af værdipapirer indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter
disse bestemmelser.
Efter skattekontrollovens § 8 Å kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle
institutter årligt skal indberette til SKAT om finansielle konti, med henblik på at
oplysningerne udveksles med andre lande. Bestemmelsen implementerer aftale af 15.
november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbedring af
efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om
efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (den såkaldte FATCA-aftale).
Desuden er bestemmelsen udnyttet til at fastsætte regler, der implementerer OECD´s
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 31 -
Common Reporting Standard og Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet.
3.3.2. Lovforslaget
Lovforslagets kapitel 2 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens §§ 8 B,
8 F, 8 H, 8 O, 8 P, 8 Q, 8 Å, 9 B, 10, 10 A, 10 B, 10 C og 11 H. I kapitlet samles de
bestemmelser, hvorefter finansielle virksomheder m.v. er forpligtet til at indberette om
indbetalte bidrag m.v. til pensionsordninger, indberette om renter og afkast, indberette om lån,
indberette om beholdninger og afkast af værdipapirer og indberetninger, der understøtter
udveksling af oplysninger med udlandet (FATCA-aftalen mellem Danmark og USA, OECD´s
Common Reporting Standard og Rådets direktiv 2014/107/EU).
Der foreslås følgende ændringer:
Efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 4, svarende til lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 13, skal
forsikringsselskaber give forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og
ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger, henholdsvis kapitalpensioner
og aldersforsikringer m.v., påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de
to forsikringsarter.
Formuleringen af reglen stammer fra et tidspunkt, hvor der af hensyn til korrekt opgørelse af
bortseelses- og fradragsret efter pensionsbeskatningslovens §§ 18-19 kun var behov for at
skelne mellem to grupper af forsikringer. Den ene gruppe, der bestod af forsikringer med
henholdsvis løbende udbetalinger og rateudbetalinger, og den anden, som bestod af
kapitalforsikringer.
Denne opdeling er ikke længere tilstrækkelig, idet de forskellige typer af forsikringer, der i
dag indgår i kombinerede forsikringsaftaler, har hver sine regler for bortseelses- og
fradragsret. Der er bl.a. også forsikringer, som er uden bortseelses- og fradragsret, men som
f.eks. er omfattet af en beløbsgrænse for størrelsen af den årlige indbetaling.
Af hensyn til forsikringskunden, forsikringsselskabet og SKAT er det nødvendigt, at det af
forsikringsselskabets påtegning fremgår, hvordan præmier eller indskud fordeler sig på de
enkelte forsikringsarter, der indgår i kombinerede forsikringer. Det foreslås således, at
forsikringsselskaber skal påtegne kombinerede forsikringer om, hvordan præmier og tilskud
fordeler sig på de enkelte typer forsikringer.
Det foreslås, at indberetningspligten i den gældende § 8 H, stk. 1, i skattekontrolloven, som
foreslås videreført i lovforslagets § 12, stk. 1 og 6, udvides til at omfatte formidlere af
indskud. Dette skal ses i sammenhæng med, at formidlere af udlån er indberetningspligtige
efter den gældende § 8 P, som svarer til lovforslagets § 13 og § 52, stk. 1 og 3. I det omfang
en sådan formidler formidler såvel indskud som udlån, vil vedkommende efter de gældende
regler alene skulle indberette om udlånene. Denne forskel forekommer hverken velbegrundet
eller hensigtsmæssig.
Endvidere foreslås det, at begrebet ”bankier” udgår af bestemmelsen, da begrebet ikke
anvendes længere.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 32 -
Derudover foreslås det, at reglen om indberetning af datoen for rentetilskrivning m.v. ikke
videreføres. Oplysningen indberettes efter praksis ikke til SKAT.
Efter skattekontrollovens § 8 H, stk. 2, svarende til lovforslagets § 12, stk. 2 og § 52, stk. 1 og
3, skal der indberettes oplysninger om kontobetegnelse, herunder kontoens art og
kontohaverens identitet. Det foreslås, at indberetningen vedrørende kontoens art tillige skal
indeholde oplysning om den valuta, kontoen er ført i.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter pengeinstitutter kan
undlade at indberette om indlån, der efter pengeinstituttets almindelige praksis er overført til
en samlekonto, hvorpå der ikke foretages en løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens
indestående på overførselstidspunktet ikke overstiger 300 kr. Reglens materielle indhold
ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af
loven og ikke af bekendtgørelsen. Den gældende regel i skattekontrollovens § 8 H, stk. 4, 2.
pkt., foreslås som følge heraf ophævet, idet det foreslås at videreføre den gældende regel i §
35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven i lovforslagets § 12, stk. 4.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 35, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter pligten til at
indberette om et indlån omfattet af lovforslagets § 12, stk. 5, genindtræder, hvis
rentetilskrivningen genoptages. Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot
mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af
bekendtgørelsen.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 37, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter oplysninger om
låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark er
undtaget fra indberetningspligt efter den gældende skattekontrollovs § 8 O. Reglens materielle
indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen
fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den gældende regel i skattekontrollovens § 8 O,
stk. 3, 2. pkt., foreslås som følge heraf ophævet, idet det foreslås at videreføre den gældende
regel i § 37, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets § 15, stk. 3.
Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 8 P, stk. 2, nr. 9, til at fastsætte kursværdi for andre
lån end lån ydet på grundlag af børsnoterede obligationer er ikke udnyttet, og der er ikke
aktuelle planer herom. Bemyndigelsen foreslås derfor ophævet.
Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 8 P, stk. 3, 1. pkt., til at fastsætte nærmere regler om
indberetning af renter på studielån er ikke udnyttet, hvorfor det foreslås, at bemyndigelsen
ophæves.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890
af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Efter denne regel er
oplysninger om veksler og lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A (renter af visse
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 33 -
skattebeløb m.v.) ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, undtaget
fra indberetningspligt. Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest
hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den
gældende regel i skattekontrollovens § 8 P, stk. 4, 2. pkt., foreslås som følge heraf ophævet,
idet det foreslås at videreføre den gældende regel i § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse
om nr. 890 af 10. juli 2015 indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets §
13, stk. 3.
Det foreslås, at vekselerer udgår af reglen i skattekontrollovens § 8 Q, stk. 1, som svarer til
lovforslagets § 14, stk. 1, da betegnelsen ikke anvendes længere.
Skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, svarende til lovforslagets § 14, stk. 2 - 4, indeholder en
henvisning til ligningsloven. Henvisningen til ligningslovens § § 5, stk. 8, er ikke korrekt,
hvorfor det foreslås at indsætte den korrekte henvisning, som er ligningslovens § 5, stk. 9.
Efter skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, nr. 4, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om indberetning af kursværdien af restgæld pr. 31. december. Bemyndigelsen
er ikke udnyttet, hvorfor det foreslås, at bemyndigelsen ophæves.
Skattekontrollovens § 8 Q, stk. 3, 1. pkt., giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen vedrørende pantebreve. Bemyndigelsen foreslås udnyttet
til at fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysning om ISO valutakoden.
Bemyndigelserne i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-3, foreslås begrænset til, at der kan
fastsættes nærmere regler om indberetning om finansielle konti, som har tilknytning til
udlandet. Bemyndigelserne til at fastsætte nærmere regler om indberetning vedrørende
finansielle konti, som alene har tilknytning til Danmark, er ikke udnyttet, og der er ikke
aktuelle planer om at udnytte den.
De relevante indberetninger vedrørende danske finansielle konti indberettes allerede efter
lovforslagets øvrige bestemmelser.
Skattekontrollovens § 10, stk. 3, giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at der skal ske indberetning af alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgående
kalenderår af aktier m.v., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab
på aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og
der ikke er aktuelle planer om at udnytte den. Derfor foreslås det, at bemyndigelsen ophæves.
Det foreslås at foretage en omskrivning af skattekontrollovens § 10 A, stk. 1 og 2. Der er med
selve omskrivningen ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden.
Efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om, hvem der er indberetningspligtige. Det foreslås, at kredsen af indberetningspligtige
indsættes i lovforslagets § 18, stk. 3. Derved er den gældende bemyndigelse overflødig. Det
foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen ophæves.
Det foreslås endvidere at afskaffe indberetningspligten efter den gældende regel i
skattekontrollovens § 10 B for handel med obligationer, investeringsbeviser m.v., som ikke
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 34 -
foretages af eller gennem professionelle. Dette skaber en bedre sammenhæng til reglen i den
gældende § 10, stk. 4, i skattekontrolloven, svarende til lovforslagets § 17, stk. 3, om
indberetning af handler med aktier m.v., hvor indberetningspligten alene er pålagt den, der
som led i sin virksomhed formidler handler med aktier m.v.
Som konsekvens heraf ophæves også det gældende stk. 5 i skattekontrollovens § 10 B om, at
en erhverver eller overdrager, der ikke opfylder indberetningspligten, vedkommende er
pålagt, kan anses for skattepligtig af renter og udbytter vedrørende det overdragne værdipapir.
Formålet med denne regel var at understøtte reglerne om indberetningspligt for overdragere
og erhververe, når der ikke var en professionel formidler involveret i handlen. Formålet med
ophævelsen er ligeledes at skabe sammenhæng med den gældende regel i skattekontrollovens
§ 10, svarende til lovforslagets § 17, som heller ikke indeholder en sådan regel.
Det foreslås endvidere præciseret, at indberetningen ud over at omfatte anskaffelses-
henholdsvis afståelsessummen også skal omfatte evt. betalinger for vedhængende renter.
Endelig er den gældende regel udformet som en bemyndigelsesregel. Det foreslås i stedet at
udforme reglen, så indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovbestemmelsen, men
at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Som følge
heraf foreslås det, at afgrænsningen af, hvem der er indberetningspligtige efter bestemmelsen
flyttes fra § 57 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven til loven, idet indberetningspligten for ikke-professionelle efter § 58 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
foreslås afskaffet.
Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der, hvis de havde været hjemmehørende i
Danmark eller havde fast driftssted i Danmark, havde været indberetningspligtige, efter
lovforslagets §§ 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 eller 19 kan vælge at indberette oplysninger efter
disse bestemmelser efter samtykke fra den pågældende kunde.
Forslaget giver mulighed for, at de udenlandske virksomheder ved at foretage samtlige de
indberetninger vedrørende værdipapirer, konti, lån og deponerede pantebreve, som tilsvarende
danske virksomheder foretager, kan sikre, at kunderne i samme omfang, som hvis de var
kunder i danske virksomheder, kan få fortrykt oplysningerne på årsopgørelsen.
Endelig foreslås nogle mere generelle ændringer af indberetningspligterne for finansielle
virksomheder m.v.
Det foreslås således at præcisere, at i tilfælde, hvor en konto eller et depot har en rentenyder,
som er forskellig fra kapitalejeren, skal indberetningen vedrørende afkastet af kontoen eller
depotet indberettes vedrørende den, som er berettiget hertil. Dette har betydning for
indberetninger efter skattekontrollovens § 8 H, svarende til lovforslagets § 12,
skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14, og skattekontrollovens § 10 A,
svarende til lovforslagets § 18.
Det foreslås endvidere at indføre pligt til indberetning af start- og ophørstidspunktet for konti,
lån og deponering af pantebreve. Dette har betydning for indberetninger efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 35 -
skattekontrollovens § 8 H, svarende til lovforslagets § 12, skattekontrollovens § 8 O, svarende
til lovforslagets § 15, skattekontrollovens § 8 P, svarende til lovforslagets § 13, og
skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14.
Det foreslås præciseret, at renter fra indberetningsperiodens start og ind til ophørstidspunktet
skal indberettes. Dette har betydning for indberetninger efter skattekontrollovens § 8 P,
svarende til lovforslagets § 13, skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14. I
relation til skattekontrollovens § 8 H, erstatter denne indberetning en indberetning om
kontoens saldo ved ophøret.
Slutteligt foreslås det, at der skal indberettes om den valuta en konto, et lån eller et pantebrev
er ført i. Dette har betydning for indberetninger efter skattekontrollovens 8 H, svarende til
lovforslagets § 12, skattekontrollovens § 8 P, svarende til lovforslagets § 13, og
skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14.
3.4. Kapitel 3 (Fonde og foreninger m.v.)
3.4.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3, er der indberetningspligt vedrørende de gave- og
legatbeløb, som er nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, dog alene i det omfang, beløbet
ikke er A-indkomst.
Efter skattekontrollovens § 7 B skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige
efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, hver måned indberette til
indkomstregisteret om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt
modtager.
Oplysning om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de
tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., skal
indberettes til SKAT for de kalendermåneder, hvor raterne forfalder.
Efter skattekontrollovens § 8 Æ skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i
ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, indberette til SKAT om, hvilke indbetalinger
de har modtaget det foregående kalenderår.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af indbetaler og modtager.
Endvidere skal den indeholde oplysninger om størrelsen af det indbetalte beløb og om, efter
hvilke bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er ydet. Den enkelte yder af
indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at
indberette.
Efter skattekontrollovens § 8 Ø skal Bygnings Frednings Foreningen indberette til SKAT om
de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen skal
indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede
fradrag, indkomstår og den indberettende forening.
3.4.2. Lovforslaget
Lovforslagets kapitel 3 er en videreførelse af de gældende regler vedrørende fonde og
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 36 -
foreninger m.v. i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3, svarende til lovforslagets § 24, stk. 1,
og §§ 7 B, 8 Æ og 8 Ø, svarende til lovforslagets §§ 25, 26 og 27. I kapitlet samles de
bestemmelser, hvorefter fonde og foreninger m.v. er forpligtet til at indberette om uddelinger
fra fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller
pensionsafkastbeskatningsloven, om gaver og løbende ydelser, der modtages af
almenvelgørende foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og om udgifter til vedligeholdelse af
fredede bygninger.
Der foreslås følgende ændringer:
Efter gældende ret påhviler indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3,
svarende til lovforslagets § 24, den, der i sin virksomhed udbetaler beløbene omfattet af
bestemmelsen. Det foreslås at ændre denne formulering til den, der i sit virke udbetaler
beløbene. Den foreslåede omformulering skyldes et ønske om at præcisere, at
indberetningspligten gælder, uanset om den pågældende har erhvervsmæssige aktiviteter eller
ej.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 B, stk. 4, foreslås ophævet, da
skattekontrollovens § 7, stk. 4, foreslås ophævet.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 16 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Reglen indeholder nogle undtagelser til
indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovs § 7 B, svarende til lovforslagets §
25. Bestemmelsens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt,
at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 B, stk. 5, foreslås som følge heraf ophævet, idet det foreslås at
videreføre den gældende regel i § 16 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets § 25, stk. 4.
3.5. Kapitel 4 (Selskaber m.v.)
3.5.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 7 E skal selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., hvert år
indberette til SKAT om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med
angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v. og
sælgers identitet. Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis erhvervelsen er omfattet af en
fondshandlers indberetningspligt efter skattekontrollovens § 10.
Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, 3 og 6, skal selskaber og foreninger m.v., som har pligt
til at indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, indberette om udbytter udloddet af
aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en
værdipapircentral.
3.5.2. Lovforslaget
Lovforslagets kapitel 4 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens § 7 E
og § 9 B, stk. 2, 3 og 6, svarende til lovforslagets § 28 og 29. I kapitlet samles de
bestemmelser, hvorefter selskaber m.v. er forpligtet til at indberette om tilbagekøb af egne
aktier og om udbytter, der er udloddet af aktier m.v., som ikke er optaget til handel på
regulerede markeder, og om aktier m.v., som ikke er registreret i en værdipapircentral.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 37 -
Det foreslås herudover at indføre en ny indberetningspligt i lovforslagets § 30, hvorefter
andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, som foretager
kapitalfondsudlodninger til eksisterende såvel som ophørte andelshavere, skal indberette
herom til SKAT. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at et indsatsprojekt udført af
SKAT har vist, at modtagerene af udlodningerne ofte undlader at selvangive udlodningerne.
3.6. Kapitel 5 (Fagforeninger og A-kasser m.v.)
3.6.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 8 T skal de faglige foreninger, som er nævnt i ligningslovens § 13,
hvert år indberette til SKAT om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra
medlemmer, herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. De pågældende
foreninger er arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til
hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil
medlemmerne tilhører.
Det enkelte foreningsmedlem kan dog inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at
indberette.
Efter skattekontrollovens § 8 U er A-kasser forpligtet til hvert år at indberette til SKAT om de
indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det foregående kalenderår, herunder
oplysninger til identifikation med cpr-nummer af den enkelte indbetaler.
3.6.2. Lovforslaget
Lovforslagets kapitel 5 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens §§ 8 T
og 8 U, svarende til lovforslagets §§ 31 og 32. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter
fagforeninger og A-kasser m.v. er forpligtet til at indberette om modtagne indbetalinger fra
medlemmer.
3.7. Kapitel 6 (Offentlige myndigheder)
3.7.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 7 D skal kommunerne hver måned indberette til
indkomstregisteret om de i kalendermåneden modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp og
introduktionsydelse m.v., de har modtaget i kalendermåneden for hver enkelt indbetaler.
Efter skattekontrollovens § 7 F skal Udbetaling Danmark årligt indberette oplysninger til
SKAT om underholdsbidrag opkrævet på vegne af bidragsmodtageren efter lov om
opkrævning af underholdsbidrag.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger om såvel den bidragspligtige
som den bidragsberettigede.
Efter skattekontrollovens § 8 A skal Beskæftigelsesministeriet hvert år indberette til SKAT
om de fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse, der er modtaget det foregående kalenderår.
Efter skattekontrollovens § 8 V skal Statens Administration hvert år indberette til SKAT om
de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger af visse rentebeløb i lov om
arbejderboliger på landet og om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 38 -
Efter skattekontrollovens § 7 A er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
indberetning af visse B-indkomster, herunder vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder
m.v., tilskud, visse legater samt præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer
som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier.
3.7.2. Lovforslaget
Lovforslagets kapitel 6 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens §§ 7 D,
7 F, 8 A og 8 V. Herudover viderefører kapitlet dele af skattekontrollovens § 7 A.
Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, om offentlige tilskud, svarende til
lovforslagets § 37, stk. 1 og 2, er i gældende ret udnyttet i §§ 12 og 13 i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bemyndigelsen er
alene udnyttet til at pålægge statslige myndigheder generel indberetningspligt vedrørende
tilskud. Indberetning kan dog undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond,
institution eller lignende eller er ydet til en forening.
Regionerne og kommunerne er i dag undtaget fra indberetningspligten, idet kommunerne dog
skal indberette om de vederlag for privat pasning af børn, som kommunerne yder tilskud til
efter dagtilbudslovens § 80.
Det er tanken at udnytte den foreslåede hjemmel i videre udstrækning end efter gældende ret,
idet regionernes og kommunernes udbetalinger af tilskud i større udstrækning vil blive gjort
indberetningspligtige.
Skattekontrollovens § 8 V, stk. 1, svarende til lovforslagets § 36, stk. 1, indeholder en
henvisning til en bestemmelse i lov om arbejderboliger på landet og en bestemmelse i
bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og jordrente. Det foreslås, at disse henvisninger
ikke medtages, da bestemmelserne er ophævet.
3.8. Kapitel 7 (Andre indberetninger)
3.8.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 7 G skal kuratorer hvert år indberette identiteten på anmeldte
fordringshavere i konkursboer, der i det foregående kalenderår har fået udloddet dividende,
størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.
Efter skattekontrollovens § 7 H skal fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til
dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr.
2, ved ydelsen af beløbet oplyse SKAT om beløbets størrelse og modtagerens identitet.
Efter skattekontrollovens § 7 K skal kulturinstitutioner, der modtager visse
fradragsberettigede gaver, efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse SKAT om
gavens værdi og gavegiverens cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer.
Efter skattekontrollovens § 7 L skal en person, som er fuldt skattepligtig her til landet,
begrænset skattepligtig her til landet som følge af ejerskab af fast ejendom her i landet eller
skattepligtig efter reglerne for grænsegængere, oplyse SKAT om identiteten af långivere af
lån, hvoraf personen betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberetningspligt efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 39 -
andre bestemmelser i skattekontrolloven, eller medmindre renterne fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Desuden fremgår det af reglen, at en person, som yder fradragsberettigede underholdsbidrag
eller børnebidrag, skal oplyse SKAT om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller
børnebidraget.
Efter skattekontrollovens § 8 S skal selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10
personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang, indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til SKAT vedrørende det seneste
indkomstår.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om ejernes andel af skattepligtig indkomst fra
virksomheden, ligesom der skal foretages indberetning om ejernes identifikationsoplysninger,
ejerandel og ejerperiode.
Efter reglen skal indberetningen ske senest den 15. april i året efter det kalenderår, som
oplysningerne vedrører. Inden samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende
ejere om de indberettede oplysninger.
Efter skattekontrollovens § 11 G skal en virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig
forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette de lejeindtægter, den
skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det foregående
kalenderår, til SKAT. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af
virksomheden og fritidsboligen.
Efter reglen kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige (udenlandske
virksomheder), efter aftale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som er omfattet
af indberetningen.
Efter skattekontrollovens § 7 A er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
indberetning af visse B-indkomster, herunder vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder
m.v., tilskud, visse legater samt præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer
som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier.
3.8.2. Lovforslaget
Lovforslagets kapitel 7 er en videreførelse af de gældende regler i skattekontrollovens §§ 7 G,
7 H, 7 K, 7 L, 8 S og 11 G. Herudover viderefører kapitlet dele af skattekontrollovens § 7 A. I
kapitlet samles de bestemmelser, der ikke er omfattet af lovens øvrige kapitler. Kapitlet
indeholder således en række forskellige bestemmelser om indberetningspligt.
Ved opbygningen af den nye skatteindberetningslov tages udgangspunkt i, hvem der er
indberetningspligtig. Lovens enkelte kapitler tager således udgangspunkt i de grupper af
indberetningspligtige, der findes i den gældende skattekontrollov. Der findes dog en række
indberetningspligter, som ikke lader sig entydigt kategorisere eller ikke falder inden for de
enkelte kapitler. Derfor er der behov for at samle de indberetningspligter, der ikke omfattes af
lovens øvrige kapitler, i et selvstændigt kapitel i den nye skatteindberetningslov.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 40 -
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter udlodning af dividende fra et
konkursbo til en statslig myndighed, til en region eller til en kommune ikke er omfattet af
indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovs § 7 G, svarende til lovforslagets §
42. Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at
undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 G, stk. 3, om bemyndigelse til skatteministeren til at lempe
indberetningspligten, foreslås som følge heraf ophævet, idet det foreslås at videreføre den
gældende regel i § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven i lovforslagets § 38, stk. 2.
3.9. Kapitel 8 (Administrations- og kontrolbestemmelser)
I kapitel 8 samles en række fælles regler og regler af administrativ og kontrolmæssig karakter.
En række af disse regler findes i dag i skattekontrolloven, og disse regler videreføres med
lovforslaget. Endvidere indeholder bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven en række tilsvarende regler og
bestemmelser, som det vurderes mere hensigtsmæssigt at lade fremgå af loven.
3.9.1. Gældende ret
Reglen i § 1 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven omhandler afgrænsningen af de indberetningspligtige. Efter denne
bestemmelse påhviler indberetningspligten personer og selskaber m.v., som enten er
hjemmehørende i Danmark eller driver et fast driftssted her i landet. Kongehuset og
diplomater er dog undtaget fra indberetningspligten.Endvidere undtages fysiske personer, der
yder beløb til dækning af personers udgifter til sagkyndig bistand m.v., fra
indberetningspligten i det omfang, de ikke er indberetningspligtige efter andre bestemmelser,
bortset fra for så vidt angår private renter og underholdsbidrag.
Efter skattekontrollovens §§ 8 L og 10 D fører SKAT et register over de indberetningspligtige
efter en række af lovens bestemmelser. Tilmeldelse til registeret kan gennemtvinges ved
tvangsbøder.
Skattekontrollovens § 8 N indeholder en regel om, at der ikke skal indberettes om konti
tilhørende og udlån til medlemmer af kongehuset. Endvidere indeholder bestemmelsen en
regel om, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om konti og udlån til udenlandske
repræsentationer og diplomater. Bestemmelsen er ved skattekontrollovens § 10 D udvidet til
at gælde ved indberetning om aktier, investeringsbeviser, obligationer og finansielle
kontrakter.
Herudover indeholder en række indberetningsregler i skattekontrolloven hjemmel til, at
skatteministeren kan fastsætte regler, der lemper indberetningspligten.
Disse regler er udnyttet i § 5 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven til en generel undtagelse for indberetning vedrørende
medlemmer af kongehuset, dødsboer efter disse samt udenlandske repræsentationer og
diplomater, dog således, at undtagelsen vedrørende udenlandske repræsentationer og
diplomater ikke finder anvendelse i forhold til indberetning af udbytter af aktier og
investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 41 -
Efter § 7 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven skal der ikke indberettes om indskud, pantebreve i depot, udbytter,
beholdning af aktier, obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt køb og
salg heraf for så vidt angår pensionsordninger. Dette gælder dog ikke i relation til udbytter af
aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v.
Bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
indeholder i § 35, stk. 3, § 38, § 48, stk. 1, § 54 og § 61 undtagelser fra indberetningspligten
vedrørende indskud, lån, pantebreve, beholdninger af aktier, investeringsbeviser, obligationer
og finansielle kontrakter, så der ikke skal indberettes om institutioner og
arbejdsløshedskasser, der er skattefrie efter selskabsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter,
pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber. Endvidere er dispositioner
mellem sådanne fritaget for indberetning om køb og salg af værdipapirer.
En lang række af reglerne om indberetningspligt i skattekontrolloven indeholder regler om, at
den, hvorom der skal indberettes, efter den pågældende regel skal oplyse den
indberetningspligtige om sin identitet. Herunder skal den pågældende oplyse om sit cpr-
nummer. Kravet om identifikation hænger sammen med, at identifikationsoplysningerne er
nødvendige for, at den indberetningspligtige kan indberette korrekte og fyldestgørende
oplysninger.
Endvidere indeholder disse regler bemyndigelser for skatteministeren til at fastsætte nærmere
regler om afgivelsen af identifikationsoplysninger. Disse bemyndigelser er udnyttet i § 4, stk.
1-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven.
For så vidt angår indberetninger efter skattekontrolloven, som skal foretages til
indkomstregisteret, følger pligten til at identificere sig over for den indberetningspligtige af §
4, stk. 4, i lov om et indkomstregister.
Efter skattekontrollovens § 8 K kan SKAT meddele den indberetningspligtige de oplysninger,
der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 O, 8 P, 8 Q, 8
S, 8 T og 8 U og regler udstedt i medfør af § 8 Å. De oplysninger, der tænkes på, er
identifikationsoplysninger. Tilsvarende gælder efter skattekontrollovens § 10 D i forhold til
indberetning efter §§ 10, 10 A og 10 B.
Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af identifikationsoplysninger. Dette er
sket ved § 4, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven.
Endvidere indeholder visse af disse regler om identifikation tillige regler, der hindrer visse
handlinger, så længe den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de nødvendige
identifikationsoplysninger.
Hvis kuratoren i et konkursbo ikke har fået identifikationsoplysninger vedrørende en
fordringshaver, skal den anmeldte fordring enten afvises, eller udlodningen af dividende skal
tilbageholdes. Dette følger af skattekontrollovens § 7 G, stk. 2.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 42 -
Efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 6, kan en forsikrings- eller pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II A ikke oprettes, hvis det pågældende
forsikringsselskab eller den pågældende pensionskasse m.v. ikke har fået
identifikationsoplysningerne.
Efter skattekontrollovens § 8 F, stk. 4, kan en opsparingsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A ikke oprettes, hvis det pågældende pengeinstitut
ikke har fået identifikationsoplysningerne.
Efter skattekontrollovens § 8 J, stk. 3, kan en indskudskonto, der skal indberettes om efter
lovens § 8 H, ikke oprettes, hvis det pågældende pengeinstitut m.v. ikke har fået
identifikationsoplysningerne.
Efter skattekontrollovens § 8 R, stk. 3, kan et lån, der skal indberettes om efter lovens §§ 8 O
og 8 P, ikke oprettes, hvis det pågældende penge- eller realkreditinstitut m.v. ikke har fået
identifikationsoplysningerne. Tilsvarende kan pantebrevsdepoter omfattet af §§ 8 O og 8 Q
ikke oprettes før den, pantebrevet ønskes deponeret hos, har fået identifikationsoplysningerne.
Efter skattekontrollovens § 8 J, stk. 5, kan SKAT bestemme, at en konto, hvor kontofører ikke
har sikker viden om indehaverens identitet, skal spærres i 6 måneder. Hvis kontohaveren
herefter stadig ikke er identificeret, kan SKAT spærre kontoen i et antal år og derefter efter
varsling i Statstidende med 12 måneders frist inddrage kontoen til fordel for statskassen, hvis
der ikke er kommet berettigede indsigelser imod det. SKAT kan dog under særlige
omstændigheder undlade sådan inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.
Efter skattekontrollovens § 9 A, skal indberetning af de oplysninger, der skal foretages årligt,
som udgangspunkt foretages til SKAT senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag
eller søndag, senest den følgende mandag.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk.
1, 4. pkt., skal dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag
eller søndag, senest den følgende mandag. Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt.,
omhandler indbetalinger til pensioner, oprettet i forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig
virksomhed, og det følger af reglen, at indbetalingen kan fradrages ved indkomstopgørelsen
for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages
senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår.
Hvis den indberetningspligtige har forsøgt indberetning, og har SKAT meddelt
vedkommende, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign., skal den
indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som SKAT fastsætter.
SKAT kan desuden pålægge en virksomhed, der indberetter for sent, at underrette den, som
de indberettede oplysninger vedrører og om det indberettede inden for en nærmere angivet
frist.
Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger, der afviger fra de ovenfor anførte
frister. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 43 -
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om indberetning af udbytter af
aktier m.v. i danske selskaber i måneden efter udlodningen.
Efter skattekontrollovens § 6 A skal den indberetningspligtige opbevare grundlaget for de
indberettede oplysninger. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogførings- eller
regnskabspligtig, og indgår de indberettede oplysninger i regnskabet, skal regnskabet
tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabet.
Efter bestemmelsen har SKAT adgang til indsigt i det materiale, der danner grundlag for de
indberettede oplysninger.
Skattekontrolloven indeholder i § 9 en bestemmelse om, at indberetningspligterne kan søges
gennemtvunget ved, at SKAT giver den indberetningspligtige et pålæg om at afgive
oplysningerne og pålægge tvangsbøder, indtil pligten efterleves.
Et pålæg efter skattekontrollovens § 9 er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det
betyder, at pålægget kan påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Efter § 1, nr. 127, i
bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen afgør
Skatteankestyrelsen klager over afgørelser truffet efter skattekontrollovens § 9. Klagen har
ikke opsættende virkning.
Tvangsbøderne er ikke en strafsanktion, men et middel til at gennemtvinge en handlepligt.
Grundlaget for tvangsbøder er således kun den objektive konstatering af, at et pålæg ikke er
efterlevet inden den fastsatte frist. Ved fastsættelsen af bødens størrelse skal der tages konkret
hensyn til den indberetningspligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt.
En tvangsbøde er efter praksis mindst 1.000 kr. dagligt.
Tvangsbøder, som ikke er betalt, bortfalder, når den indberetningspligtige afleverer de
oplysninger, som SKAT har anmodet om. Betalte tvangsbøder tilbagebetales ikke.
3.9.2. Lovforslaget
I lovforslagets kapitel 8 samles de forskellige fælles bestemmelser samt administrations- og
kontrolbestemmelser i relation til indberetningspligterne fra den gældende skattekontrollov.
Der foreslås følgende ændringer:
Den gældende skattekontrollov indeholder en række regler om, at manglende afgivelse af
identifikationsoplysninger f.eks. medfører, at en konto ikke kan oprettes, eller lån ikke kan
optages. Disse regler foreslås samlet i én bestemmelse. I denne forbindelse foreslås
anvendelsesområdet udvidet til også at afskære mulighed for salg af aktier til det udstedende
selskab, jf. den gældende skattekontrollovs § 7 E, svarende til lovforslagets § 28, oprettelse af
finansielle konti, der skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 8 Å, svarende til
lovforslagets §§ 22 og 23, og oprettelse af depoter, der skal indberettes om efter § 9 B, stk. 1,
§ 10, stk. 1 og 2, eller § 10 A, svarende til lovforslagets § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og 2, eller §
18.
Efter de gældende regler i skattekontrollovens § 8 K kan SKAT meddele den
indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 44 -
efter en række af lovens bestemmelser. De oplysninger, der tænkes på, er
identifikationsoplysninger. Det foreslås, at denne mulighed ophæves, da det vurderes, at den
indberetningspligtige må være den nærmeste til at fremskaffe de nødvendige
identifikationsoplysninger i forhold til at kunne opfylde sin indberetningspligt. Da SKAT ikke
har den direkte kontakt til den, der skal indberettes om, vil der være en risiko for
fejlidentifikation eller for, at SKAT ikke kan identificere den pågældende.
Efter den gældende skattekontrollovs § 9 A, stk. 5, 1. pkt., svarende til lovforslagets § 54, stk.
7, kan skatteministeren fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra lovens. I tilknytning
hertil kan skatteministeren efter den gældende regel i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, 2. pkt.,
fastsætte regler om, at SKAT kan pålægge en indberetningspligtig, der indberetter for sent, at
underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører. Dette 2. pkt. videreføres ikke, da de
regler, bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, foreslås indsat i loven, jf. lovforslagets §
54, stk. 6.
Den gældende regel i § 1 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven vedrører afgrænsningen af de indberetningspligtige. Det foreslås
at medtage denne regel i loven, jf. lovforslagets § 47. På den baggrund videreføres § 1 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
ikke i bekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 48, stk. 2, er ny. Bestemmelsen giver ministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering. Bestemmelsen er
indsat ud fra et ønske om at tydeliggøre hjemlen til reglerne, der er fastsat i § 2 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
om registrering, i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af
finansielle konti med tilknytning til USA og i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015
om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af skatteindberetningsloven, at den
indberetningspligtige har klageadgang, samt at klagemyndigheden (som udgangspunkt
Skatteankestyrelsen efter de gældende regler) i forbindelse med en klage kan tage stilling til
betaling af tvangsbøder. Der er således tale om en ny bestemmelse, der angiver, at klager skal
indgives til Skatteankestyrelsen, samt at klager kan anmode om, at klagen har opsættende
virkning for tvangsbøder.
I den gældende skattekontrollov findes en række bestemmelser, hvorefter skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om indberetningen i forhold til de enkelte indberetningsregler.
Det foreslås, at der indsættes en generel bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte
fælles regler om selve indberetningen efter loven. Den i § 55 foreslåede bestemmelse er
således ny.
Efter den gældende regel i skattekontrollovens § 6 A, stk. 3, 2. pkt., kan justitsministeren efter
forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand til at
gennemføre kontrol hos den indberetningspligtige. Det foreslås, at reglen ophæves, da
muligheden ikke har været benyttet.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 45 -
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 57 om pålæg af indberetning i
vidt omfang skal svare indholdsmæssigt til den gældende regel i skattekontrollovens § 9, stk.
1. Som følge af, at de automatiske indberetningspligter foreslås udskilt til en særskilt lov, jf.
nærværende forslag til skatteindberetningslov, vil den dog kun gælde for de automatiske
indberetningspligter og pligt til efter anmodning fra SKAT at indsende materialet, som har
udgjort grundlaget for indberetningen eller vurderingen af, om der er indberetningspligt.
Det foreslås at benytte udtrykket tvangsbøder i loven i stedet for det hidtidige udtryk daglige
bøder, der let kan forveksles med dagbøder. Tvangsbøder skal som hidtil fastsættes som
daglige bøder, indtil påbuddet om indberetning efterkommes.
3.10. Kapitel 9 (Straffebestemmelser)
3.10.1. Gældende ret
Skattekontrollovens § 14 indeholder mulighed for at straffe forskellige ordensmæssige
overtrædelser af bestemmelserne i den gældende skattekontrollovs afsnit II, som indeholder
de automatiske indberetningspligter, med bøde. I skattekontrollovens § 14, stk. 1, er der
yderligere hjemmel til fængselsstraf for forsætlige overtrædelser, hvor den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, som er egnede til at blive
brugt ved kontrollen med skatteligning og skatteberegning, kan ifalde samme straf som for
overtrædelse af den gældende § 13 om skattesvig i skattekontrolloven.
Forsæt til unddragelse nævnes ikke, hvorfor den gældende skattekontrollovs § 13 må
anvendes som fortolkningsbidrag, idet kun forsæt til unddragelse udløser fængselsstraf.
Henvisningen til § 13 betyder, at der skal være forsæt både til, at oplysningerne er urigtige
eller vildledende, og at følgen af oplysningerne bliver skatteunddragelse.
På det tidspunkt, hvor den skattepligtige selv havde det fulde ansvar for hver eneste oplysning
i selvangivelsen, blev oplysningerne alene anvendt til kontrol af skatteansættelsen, men det
betød ikke nødvendigvis, at oplysningerne først var kommet frem i forbindelse med en
anmodning fra SKAT. I dag bliver langt de fleste oplysninger til brug for skatteansættelsen
indberettet automatisk inden for fastsatte frister, og de anvendes i stort omfang til at danne
årsopgørelsen. Det strafbare område har således udvidet sig fra at være begrænset til afgivelse
af kontroloplysninger til brug for kontrol med skatteansættelsen til at dække alle indberettede
oplysninger og oplysninger, der er fremkommet efter SKATs anmodning.
Den gældende regel i § 14, stk. 1, i skattekontrolloven, har ikke været anvendt i praksis, og en
indberetningspligtig kan som udgangspunkt straffes direkte efter den gældende
skattekontrollovs § 13, som ”den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger…”. Der har i praksis ikke været fokus på straf af den
indberetningspligtige, og det må forventes, at det kun vil være i ganske særlige tilfælde, at der
vil foreligge en situation, hvor der er tale om et strafferetligt ansvar for den
indberetningspligtige.
Den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2, om straf for manglende rettidig indberetning af
oplysninger til skattemyndighederne blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr. 539 af 17.
december 1971. Hvor undladelse af at opfylde oplysningspligterne ikke var strafbelagt i den
tidligere lov, blev dette strafbelagt i § 14, stk. 2, med den begrundelse, at der i mange
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 46 -
situationer kan være ”behov for en mulighed for at anvende bødestraf ved siden af
tvangsbøder eller i stedet for sådanne. Som eksempel kan nævnes, at en indberetningspligtig
gentagne gange undlader rettidigt at fremkomme med pligtige oplysninger og først afgiver
dem på det tidspunkt, hvor han trues med tvangsbøder. I sådanne tilfælde vil udsigten til en
almindelig bødestraf, der ikke kan afværges ved en senere opfyldelse af oplysningspligten,
formentlig motivere til større punktlighed med hensyn til afgivelse af oplysningerne.” (Fra
bemærkninger til § 14, FT 1971-72, sp. 124.)
Reglen i den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2, har i praksis ikke været anvendt i mange
år, dels fordi manglende indberetning af oplysninger om A-indkomst og A-skat også kan
straffes efter kildeskatteloven og opkrævningsloven, og dels fordi tvangsbøder i øvrigt har
været et velegnet instrument. Imidlertid er § 14 stk. 2, udvidet med en lang række nye
oplysningspligter igennem årene, og anvendelsen af § 14, stk. 2, som en sanktionsmulighed er
igennem denne udvikling blevet aktualiseret.
I forbindelse med indførelse af bødestraf for manglende genindberetning i § 14, stk. 3, ved lov
nr. 527 af 17. juni 2008, fremgår det af bemærkningerne til lovforslag nr. L 116 (Folketinget
2007-2008, 2. saml.), at det vil give den indberetningspligtige et større incitament til at være
mere omhyggelig med indberetningen og dermed styrke kvaliteten af de indberettede
oplysninger.
Den løbende tilføjelse af nye indberetningspligter i § 14, stk. 2, og indførelse af bødestraf for
manglende genindberetning i § 14, stk. 3, har ikke givet anledning til, at der i
bemærkningerne til lovforslagene er givet forslag om bødestørrelsen. Dette skete først ved lov
nr. 591 af 18. juni 2012, hvor stk. 5 og stk. 6 blev indsat. Det fremgår af det bagvedliggende
lovforslag (L 173, 2011-2012), at bødeberegningen skal tage udgangspunkt i forskellige
objektive kriterier. Desuden kan en gradueret bødestraf anvendes i situationer, hvor straffens
præventive formål ikke kan sikres gennem en mindre ordensbøde.
Bøden kan nedsættes, hvis en eller flere af de i straffeloven angive strafnedsættelsesgrunde
foreligger i den konkrete sag. Skærpende omstændigheder, som angivet i straffeloven, vil
kunne føre til en forhøjelse af bøden. Bødeudmålingen skal således ske efter en konkret
afvejning af omstændighederne ved overtrædelsen og overtrædelsens grovhed.
3.10.2. Lovforslaget
Der tilsigtes ingen væsentlige ændringer af de gerningsindhold, som har været strafbelagt,
men straffebestemmelserne er tilpasset i forhold til, at det strafbare område alene vedrører de
indberetningspligter, som er omfattet af lovforslaget. Der er dog tale om en udvidelse af det
strafbare område, da manglende indberetning, som tidligere har været omfattet af den
gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2, og alene har kunnet straffes med bøde, nu foreslås at
indgå i den bestemmelse, som også omfatter urigtige eller vildledende oplysninger i
indberetningen, og som kan udløse fængselsstraf i særlig grove tilfælde.
Det er alene de indberetningspligtige, der kan ifalde strafansvar efter forslag til
skatteindberetningslov. Den skattepligtige selv vil alene kunne straffes efter det samtidig
fremsatte forslag til skattekontrollov
Da den skattepligtige tidligere selv havde det fulde ansvar for hver eneste oplysning i
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 47 -
selvangivelsen, blev oplysningerne fra tredjemand alene anvendt til efterfølgende kontrol af
skatteansættelsen. Dette er baggrunden for, at § 14, stk. 1, ikke har fundet anvendelse i
praksis. I dag bliver langt de fleste oplysninger til brug for skatteansættelsen indberettet
automatisk inden for fastsatte frister, og de anvendes i stort omfang til at danne årsopgørelsen.
En del af de indberettede oplysninger er omfattet af feltlåsning, således at den skattepligtige
ikke kan ændre i oplysningerne, og dette betyder, at ansvaret for, at oplysningen til et låst felt
er korrekt, påhviler den indberetningspligtige.
Det foreslås, at undladelse af at foretage en pligtig indberetning kan straffes på samme niveau
som afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i indberetningen. Såfremt en
indberetningspligtig har forsæt i forhold til, at mangler ved indberetningen fører til en for lav
skatteansættelse hos en eller flere skattepligtige, foreslås det, at straffen kan blive
fængselsstraf og en tillægsbøde svarende til den unddragne skat. Dette svarer til gældende
sanktionspraksis ved overtrædelse af den gældende skattekontrollovs § 13.
I de særlige tilfælde, hvor der foreligger et samvirke mellem den indberetningspligtige og den
skattepligtige om manglende, urigtige eller vildledende oplysninger i indberetningen, og
forholdet ikke er omfattet af kildeskatteloven, skal der ikke straffes efter
skatteindberetningsloven, men efter § 72 om aktivt skattesvig i det samtidigt fremsatte forslag
til skattekontrollov.
Det strafbare område vil være de situationer, hvor der er tale om indberetning af fradrag,
indberetninger under E-kapital og indberetninger, som er skattepligtige som B-indkomst, idet
straffebestemmelserne i kildeskatteloven omfatter de situationer, hvor den
indberetningspligtige skal indeholde og indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Når
indberetningen sker til et låst felt, er den skattepligtige ansvarsfri, hvis denne ikke har haft
indflydelse på indberetningen, og det er således alene den indberetningspligtige, der efter
omstændighederne kan straffes.
Den fastsatte bødepraksis for indberetninger til indkomstregisteret forventes at fortsætte
uændret.
Der er ikke tidligere fastsat et strafniveau for andre indberetninger end indberetninger til
indkomstregisteret, og det samme gælder for de situationer, hvor der er tale om manglende
opbevaring af dokumentationsmateriale.
Det foreslås, at bøden for manglende overholdelse af frist for andre indberetninger beregnes
ud fra det antal indberetninger, som den enkelte indberetningspligtige er forpligtet til at
aflevere. Der kan være tale om meget store mængder indberetninger fra en
indberetningspligtig, f.eks. bankers indberetninger af indestående på bankkonti og
henholdsvis renteindtægter og -udgifter.
Det foreslås, at bøden for manglende opbevaring af grundlaget for de oplysninger, der
indberettes, følger bødeniveauet for de indberetninger, som grundlaget vedrører.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på
forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen, og bødens størrelse er derfor afledt af
retspraksis. Ved ny lovgivning eller ønske om en ændret praksis skal der således anlægges
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 48 -
prøvesager ved domstolene for at fastlægge normalbødens størrelse. Domstolene kan stadig
fravige normalbøden, hvis der foreligger henholdsvis formildende eller skærpende
omstændigheder.
Det foreslås, at der gives hjemmel til, at der kan udfærdiges straffebestemmelser i
indberetningsbekendtgørelsen, så de mere detaljerede retningslinjer for opfyldelsen af
indberetningspligterne kan indgå i en bedømmelse af en overtrædelse af nærværende lov.
Endelig foreslås det, at en sigtet uden forsvarer får adgang til at gøre sig bekendt med det
materiale, som SKAT har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmål om strafansvar,
hvor denne adgang i dag afhænger af, om den sigtede har en forsvarer eller af, om den sigtede
opnår aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 2.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder blandt andet en ny indberetningspligt vedrørende
kapitalfondsudlodninger fra andelsforeninger. Formålet er at sikre, at udlodningerne
selvangives, hvilket vurderes at reducere mindreprovenuet.
Den foreløbige vurdering er således, at lovforslaget vil have positive økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Dog foreligger der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt
med statistiske oplysninger til at skønne over størrelsen af det lavere mindreprovenu.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
I forhold til de administrative konsekvenser for det offentlige vurderes det, at lovforslaget
medfører løbende udgifter fra 2018 og frem til årsværk til it-drift på ca. 0,5 mio. kr. Dertil
kommer engangsudgifter på ca. 6,5 mio. kr. til systemtilretninger (udgiftsbaseret). Udgifterne
finansieres inden for SKATs eksisterende ramme til implementering af lovforslag.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Generelt gør lovforslaget reglerne om skattemæssige indberetninger mere overskuelige og
dermed lettere for virksomhederne at sætte sig ind i og anvende. Dette kan resultere i mere
korrekte indberetninger. Herudover indeholder lovforslaget en ny indberetningspligt
vedrørende kapitalfondsudlodninger fra andelsforeninger. Udvidelsen af indberetningerne og
forbedringen af kvaliteten af indberetningerne kan føre til en mere korrekt beskatning.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Generelt gør lovforslaget reglerne om skattemæssige indberetninger mere overskuelige og
dermed lettere for virksomhederne at sætte sig ind i og anvende.
Lovforslaget indeholder nogle justeringer af indberetningspligterne for finansielle
virksomheder m.v. Det drejer sig således om indberetningspligt for formidlere af indskud,
yderligere opsplitning ved kombinerede forsikringsordninger indberetning af oplysning om
den valuta, konti, lån og pantebreve er ført i. Disse virksomheder er kendetegnet ved i høj
grad at reducere omkostningerne gennem anvendelse af it-løsninger. Disse justeringer
forventes således hovedsageligt at medføre engangsomkostninger for virksomhederne, mens
de løbende omkostninger forventes at blive af mindre betydning.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 49 -
Indberetningspligten foreslås fjernet for virksomheder, som ikke er finansielle virksomheder,
men som handler med obligationer, investeringsbeviser eller aktier m.v. i
investeringsselskaber uden inddragelse af professionelle handlere, eller som indgår finansielle
kontrakter uden inddragelse af professionelle aktører på området. Dette medfører en reduktion
af byrderne til indberetning.
Herudover indeholder lovforslaget nogle udvidelser af indberetningspligterne i relation til
medarbejderaktieordninger. Disse udvidelser vil medføre øgede byrder til indberetning for
virksomheder, som benytter sig af sådanne ordninger. Til gengæld sikrer indberetningen, at
SKAT bedre kan servicere de ansatte, som benytter sig af ordningerne, og dermed at de
ressourcer, virksomhederne skal bruge på at informere de ansatte om de skattemæssige
konsekvenser af ordningerne reduceres.
Endelig indeholder lovforslaget en ny indberetningspligt vedrørende kapitalfondsudlodninger
fra andelsforeninger. Dette vil medføre nye byrder for disse til indberetning. Til gengæld
sikrer indberetningen, at SKAT bedre kan servicere de medlemmer af andelsforeningerne
(tidligere og nuværende), som modtager udlodningerne, og dermed at de ressourcer,
andelsforeningerne skal bruge på at informere medlemmerne om de skattemæssige
konsekvenser af udlodningerne reduceres.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder nogle justeringer af indberetningspligterne for finansielle
virksomheder m.v. Det drejer sig således om indberetningspligt for formidlere af indskud og
indberetning af oplysning om den valuta, konti, lån og pantebreve er ført i. Dette sætter SKAT
i stand til bedre at servicere borgerne, hvilket letter borgernes byrder i forbindelse med, at de
skal oplyse om deres indkomster og fradrag.
Indberetningspligten fjernes for borgere, som handler med obligationer, investeringsbeviser
eller aktier m.v. i investeringsselskaber uden inddragelse af professionelle handlere. Dette
medfører en reduktion af byrderne til indberetning.
Tilsvarende medfører den foreslåede nye indberetningspligt vedrørende kapitaludlodninger
fra andelsforeninger og udvidelsen af indberetningspligten ved medarbejderaktieordninger, at
de borgere, indberetningerne vedrører, vil få reduceret byrderne ved at skulle oplyse om deres
indkomster til SKAT, idet oplysningerne vil kunne bruges til yderligere fortryk på
årsopgørelsen.
Lovforslaget medfører således administrative lettelser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 22 gennemfører dele af Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet. Bestemmelsen viderefører den gældende § 8 Å i skattekontrolloven, og
der ændres herved ikke på indholdet af de regler, der gennemfører direktivet.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0050.png
- 50 -
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden 15. november 2016 – 3. januar 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat Service, Hotel og
Restauration, Advokatsamfundet, Akademikerne, AmCham Denmark, Arbejderbevægelsens
erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bryggeriforeningen, Business
Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Statistik, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Automobilforhandler Forening, Dansk Byggeri. Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, DANVA,
Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, DEA, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL, DVCA, Ejendomsforeningen
Danmark, Eksportrådet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
Regulering, FDIH, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen af De Private Dagplejere, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR – danske revisorer, FTF, HK-
Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, IBIS,
InvesteringsFondsBranchen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooporationen,
Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO,
Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke,
Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Nationalbanken, Naturstyrelsen, Plastindustrien,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet,
Rigsombuddet på Færøerne, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Rockwoolfonden,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SEGES, Serviceforbundet,
Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig forening, Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, Styrelsen for fastholdelse og rekruttering, Styrelsen for Videregående
Uddannelser, Søfartsstyrelsen, Teleindustrien, Trafik- og Byggestyrelsen,
Vurderingsankenævnsforeningen og Ældresagen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Det vurderes, at lovforslaget
vil medføre et lavere
mindreprovenu, hvis størrelse
det dog ikke muligt at skønne
over.
Ingen.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
Det vurderes, at lovforslaget
medfører løbende udgifter fra
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0051.png
- 51 -
kommuner og regioner
2018 og frem til årsværk til
it-drift på ca. 0,5 mio. kr.
Dertil kommer
engangsudgifter på ca. 6,5
mio. kr. til systemtilretninger.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører en
udvidelse af indberetningerne
og kan føre til en forbedring af
kvaliteten af indberetningerne.
Det kan føre til en mere
korrekt beskatning.
Reglerne om skattemæssige
indberetninger er mere
overskuelige og dermed lettere
for virksomhederne at sætte sig
ind i og anvende.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Indberetningspligten for ikke
finansielle virksomheders
handler med visse værdipapirer
fjernes.
Lovforslaget medfører en
Ingen.
lettelse af borgernes byrder i
forbindelse med oplysning af
indkomster og fradrag til
SKAT og til indberetning om
visse handler med
værdipapirer.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget medfører en
forøgelse af byrderne til
indberetning for finansielle
virksomheder, for
arbejdsgivere, der benytter sig
af medarbejderaktieordninger
og for andelsforeninger.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Lovforslagets § 22 gennemfører dele af Rådets direktiv
2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet. Bestemmelsen viderefører den gældende §
8 Å i skattekontrolloven, og der ændres herved ikke på
indholdet af de regler, der gennemfører direktivet.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 1, er en videreførelse af den gældende regel i
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 52 -
skattekontrollovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Reglen i skattekontrollovens § 7 blev indført ved lov nr.
200 af 6. juli 1957, men er siden ændret et antal gange, i takt med at nye indberetningspligter
er blevet indført.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastlægger den generelle pligt til at indberette ved udbetaling eller
godskrivning af A-indkomst m.v., idet det er den, der har udbetalt eller godskrevet A-
indkomst m.v., der er indberetningspligtig. Den periode, der skal indberettes om, er
kalendermåneden.
De typer af udbetalinger, der skal indberettes om, er nærmere fastsat i bestemmelsens stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 2
en videreførelse af den gældende regel i § 7, stk. 1, 2., pkt. i
skattekontrolloven. I bestemmelsen er det nærmere fastsat, hvilke typer af indkomst, ydelser
og beløb som efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes til A-indkomst m.v.,
der skal indberettes om.
Bestemmelsen gælder for arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn og anden A-
indkomst m.v.
Omfattet af bestemmelsen er løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, samt i øvrigt beløb til godtgørelse for udgifter, som modtageren påføres som
følge af arbejdet, herunder skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse.
Indberetningspligten omfatter tillige andre beløb, som er gjort til A-indkomst, f.eks. pensioner
og visse overførselsindkomster. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om
kildeskat, hvilke andre indkomster der er gjort til A-indkomst.
Indberetningspligten omfatter endvidere arbejdsmarkedsbidragspligtige beløb, hvor det er
udbetaleren, der indeholder bidraget.
Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til såvel private som offentligt ansatte, omfattet af
ligningslovens § 9, stk. 4, jf. §§ 9 A, 9 B og 31, stk. 4 og 5, er også omfattet af bestemmelsen.
Den i ligningslovens § 9 A, stk. 4, nævnte godtgørelse til dækning af småfornødenheder er
tillige omfattet af bestemmelsen.
Indberetningspligten omfatter derudover skattefri ydelser som nævnt i ligningslovens § 31,
stk. 3, nr. 3 og 4, om skattefri godtgørelse af udgifter til logi, kost, småfornødenheder og
befordring i forbindelse med uddannelse betalt af arbejdsgiver m.fl.
Godtgjorte udlæg – udlæg efter regning – er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og
er dermed ikke omfattet af indberetningspligten, mens der dog er indberetningspligt
vedrørende beløb, ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse,
f.eks. rejse- og befordringsudgifter.
Endelig omfatter bestemmelsen beløb af den samme type, som skal indberettes vedrørende
modtagere, der er skattepligtige til Danmark, når udbetalingen sker til personer, der ikke er
skattepligtige til Danmark.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 53 -
Til § 2
Bestemmelsen i lovforslagets § 2 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7, stk. 2. Reglen i skattekontrollovens § 7 blev indført ved lov nr. 200 af
6. juli 1957, men er siden ændret et antal gange, i takt med at nye indberetningspligter er
blevet indført.
Efter bestemmelsen skal størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende
den enkelte modtager oplyses. Herudover skal der oplyses om henholdsvis arbejdstagerens og
arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som
omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Endvidere skal indberetningen indeholde oplysning om:
Den del af beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til
søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.
Størrelsen af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønindeholdte beløb til dækning
af gæld til det offentlige.
Den skatteperiode indberetningen vedrører.
Omfang og perioder hvor modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i
henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i sømandsbeskatningsloven.
Identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab, hvis en del af lønnen er
indskudt heri.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 7, stk. 3, fastsætter, at indberetningspligten
påhviler mellemmanden, hvis mellemmanden har foretaget udbetaling af de
indberetningspligtige beløb. Det er dog en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at
den, for hvis regning mellemmanden foretager udbetalingen, er ude af stand til selv at
indberette.
Det foreslås, at reglen i skattekontrollovens § 7, stk. 3, ikke videreføres. Princippet om
opretholdelse af indberetningspligt ved brug af mellemmænd ændres dog ikke. Der henvises
til afsnit 3.2.2, i de almindelige bemærkninger.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 7, stk. 4, fastsætter, at SKAT kan pålægge en
indberetningspligtig at afgive nærmere angivne oplysninger til SKAT vedrørende en person,
der har fået udbetalt løn m.v., når personen ophører med at være skattepligtig her i landet.
De oplysninger, en indberetningspligtig kan pålægges at afgive til SKAT, er oplysninger om
størrelsen af de udbetalte eller godskrevne beløb til den pågældende i tiden fra
kalendermånedens begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør, herunder oplysning
om størrelsen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås ikke at videreføre denne regel. Årsagen hertil er, at SKAT vil kunne anmode
arbejdsgivere om de oplysninger, der er omfattet af reglen, efter den foreslåede bestemmelsen
i § 56 i det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 54 -
Til § 3
Bestemmelsen i lovforslagets § 3 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7, stk. 5. Reglen i skattekontrollovens § 7 blev indført ved lov nr. 200 af
6. juli 1957, men er siden ændret et antal gange, i takt med at nye indberetningspligter er
blevet indført.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for indberetningen og
afgivelsen af oplysninger efter §§ 1 og 2.
Skatteministeren har udnyttet den gældende bemyndigelse i skattekontrollovens § 7, stk. 5, i §
10 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. Herefter fremgår, at indberetning af A-indkomst og
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger efter skattekontrollovens § 7,
stk. 2 – svarende til lovforslagets § 2 – skal ske ved indberetningen vedrørende den måned,
hvori den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter reglerne i §§ 20-22 i bekendtgørelse
nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat.
Indberetningen af skatteperioden vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget sker ved
indberetning af de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den
skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes.
Indberetningen vedrørende feriegodtgørelse, opsparing til søgnehelligdagsbetaling og
feriefridagsopsparing foretages ved at beregne hvert af beløbene. Opsplitning mellem
opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing kan dog undlades, hvis en
sådan opsplitning ikke er mulig.
Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse efter § 12, jf.
§ 8, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det
offentlige, skal indberetningen indeholde oplysning herom. Sådan A-indkomst omfatter bl.a.
kontanthjælp og SU.
Det er tanken, at udnytte bemyndigelsen på samme måde som hidtil.
Til § 4
Bestemmelsen i lovforslagets § 4 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 1, og stk. 3. Reglerne blev indført ved lov nr. 1113 af 21.
december 1994, men er siden ændret et antal gange i takt med, at nye indberetningspligter er
blevet indført.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., i
skattekontrolloven, bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A,
stk. 2, nr. 1, 2. pkt., i skattekontrolloven, og bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den
gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., i skattekontrolloven.
Efter bestemmelserne i stk. 1-3 er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 55 -
der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret om vederlag, honorar m.v. i penge, der
er B-indkomst og som udbetales for personligt arbejds- eller tjenesteforhold uden for
ansættelsesforhold.
Begrebet omfatter ikke A-indkomst. Ved vurderingen af om der skal indeholdes A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag af honorarer, skal der foretages en samlet vurdering af det konkrete
beskæftigelsesforhold, f.eks. indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter,
retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af
arbejdsopgaven.
Indberetningen for andre end staten, regionerne eller kommunerne kan således omfatte alle
former for honorarer m.v., der efter momsloven ikke skal pålægges moms.
Ydelser, der efter momslovens § 13 er fritaget for moms, er dermed omfattet af
bestemmelsen, ligesom vederlag for normalt momsbelagte ydelser, hvor regningen er
udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, der ikke er momspligtig som
følge af, at den pågældendes erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. årligt, jf.
momslovens § 48, stk. 1, omfattes af bestemmelsen.
Modsætningsvis kan honorarer udbetalt af staten, regionerne eller kommunerne gøres
indberetningspligtige uanset at de er momspligtige.
Betingelsen om, at der skal være tale om en personlig arbejds- eller tjenesteydelse, medfører,
at indberetningspligten ikke kan omfatte tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde
udbetales til et aktie- eller anpartsselskab som selskabets indkomst. En juridisk enhed kan
ikke yde personlig arbejds- eller tjenesteydelse. Udføres arbejdet derimod af en
enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, vil det udbetalte vederlag kunne omfattes af
indberetningspligten, også selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.
Indberetningspligten omfatter også honorarer m.v., herunder godtgørelse for afholdte udgifter
ved indkomsterhvervelsen, der udbetales til modtagere, der ikke er skattepligtige her til
landet, når vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed. Honorarer til
foredragsholdere og kunstnere m.v., der ikke anses som lønmodtagere, er således omfattet af
indberetningspligten.
Bemyndigelserne i stk. 1-3 er udnyttet i gældende ret i § 11, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Heraf fremgår
følgende:
Indberetningspligten omfatter momsfrie honorarer, bortset fra vederlag for personbefordring,
samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom. Tilsvarende er der også en
undtagelse for vederlag, der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som led i
foreningens skattefri virksomhed. Sådanne vederlag er ikke omfattet af indberetningspligt, når
det samlede årlige vederlag, der udbetales af foreningen til den pågældende, ikke overstiger
1.500 kr. Endelig er vederlag for sæddonation undtaget fra indberetningspligten efter
bekendtgørelsen.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om indberetning af momspligtige beløb, som betales af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 56 -
staten, en region eller en kommune, er alene udnyttet, for så vidt angår salærer efter
retsplejeloven til beskikkede advokater.
Det er i første række hensigten, at hjemlen til at fastsætte regler om indberetning af honorarer
for personlige arbejds- eller tjenesteydelser udnyttes i sammen omfang som efter gældende
regler. Det er tanken herudover at udnytte bemyndigelsen til at pålægge kommunerne
indberetningspligt ved udbetaling af vederlag til døgnplejere – uanset om døgnplejerne må
anses som værende selvstændigt erhvervsdrivende. Tilsvarende vil udnyttelsen af
bemyndigelsen kunne udnyttes på andre områder, hvor der vurderes at være et stort skattegab.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i skattekontrollovens § 7 A,
stk. 3.
Efter bestemmelsen skal alle, der i en kalendermåned som led i et ansættelses- eller
aftaleforhold eller som led i valg af en tillidspost har ydet skattepligtige fordele omfattet af
ligningslovens § 16 om personalegoder, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, indberette
herom til indkomstregisteret. Indberetningen skal dog kun ske, i det omfang skatteministeren
har fastsat regler herom. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, hvorvidt
indberetningen skal indeholde en værdiansættelse af fordringen, og i givet fald efter hvilke
retningslinjer værdiansættelsen skal foretages.
Indberetningspligten omfatter dels personalegoder, der er gjort til A-indkomst, f.eks. fri bil,
dels goder, der er B-indkomst, f.eks. fri helårsbolig.
Reglerne om de forskellige typer af indberetningspligtige fordele og om værdiansættelsen er
nærmere fastsat i §§ 14 og 15, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er ikke tanken at videreføre disse
regler uændret.
Til § 5
Bestemmelsen i lovforslagets § 5 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 4 og nr. 5, 7, 10, 11, 12 og 15, og af § 7 A, stk. 1, i
relation hertil. § 7 A blev indført ved lov nr. 1113 af 21. december 1994, men er siden ændret
et antal gange i takt med, at nye indberetningspligter er blevet indført.
Det foreslås, at den gældende regel i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 6, nr. 7, 2. led og nr.
13, ophæves, dels da bemyndigelsen i disse bestemmelser ikke er udnyttet, dels da der ikke er
aktuelle planer om at udnytte dem.
Bemyndigelserne i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 4, og nr. 5, 7, 10, 11, 12 og 15, er i
gældende ret udnyttet fuldt ud i § 11, stk. 1, nr. 5, 6, 7, 1. led, 8, 10, 11, 12 og 14, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det foreslås som konsekvens heraf, at bemyndigelserne i stedet affattes som lovfæstede
indberetningspligter.
Det foreslås således, at alle der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet en række
nærmere opregnede beløb som led i deres virksomhed, hver måned skal indberette om
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 57 -
beløbene m.v. til indkomstregisteret. Indberetningspligten gælder, hvad enten der er tale om
løbende beløb eller engangsbeløb, men indberetningen omfatter ikke beløb, som er A-
indkomst, da disse skal indberettes efter lovforslagets § 1.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 1 og dele af stk.
2, i skattekontrolloven.
Bestemmelsens
nr. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 4, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i nr. 1 fastsætter, at der er indberetningspligt vedrørende
gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, som ydes i forbindelse
med en medarbejders fratræden af sin stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller
medarbejderens jubilæum.
Efter bestemmelsen skal indberetningen således omfatte oplysninger om
fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer, der ikke er A-indkomst, og som er omfattet af
ligningslovens § 7 U. Derudover skal indberetningen indeholde oplysning om den del af
sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning, jf.
pensionsbeskatningslovens § 19.
Bestemmelsen i
nr. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 5, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i nr. 2 omfatter indberetningspligten vederlag for
afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens
§ 40, stk. 8, jf. stk. 3.
Efter bestemmelsen skal indberetningen omfatte den del af vederlaget, der ikke er A-
indkomst. Det vil sige, at også den skattefri del af ydelsen skal indberettes.
Bestemmelsen i
nr. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 7, 1. led, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i nr. 3 omfatter indberetningspligten erstatning for
arbejdsindtægter.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 7, indeholder tillige en
bemyndigelse, der giver skatteministeren mulighed for at fastsætte regler om
indberetningspligt vedrørende skattepligtige erstatninger i øvrigt. Bemyndigelsen er ikke
udnyttet, og der er ingen aktuelle planer herom. Det foreslås derfor, at denne bemyndigelse
ophæves.
Bestemmelsen i
nr. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 15, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i nr. 4 indebærer, at der skal ske markering for, at der er
indgået en aftale om tildeling af købe- eller tegningsretter til aktier, når købe- eller
tegningsretten beskattes efter ligningslovens §§ 7 P. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til
at omfatte tildelinger af købe- og tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28 om
udskydelse af beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier fra
tildelingstidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet.
Formålet med krydsmarkeringen vedrørende købe- og tegningsretter, der beskattes efter
ligningslovens § 7 P, er at sikre, at SKAT er orienteret om aftaler om tildeling af aktier, købe-
og tegningsretter, som selskaberne og de ansatte har indgået. Et tilsvarende kontrolbehov er
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 58 -
knyttet til ligningslovens § 28, hvorfor bestemmelsen foreslås udvidet hermed.
Bestemmelsen i
nr. 5
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 10, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i nr. 5 indebærer, at der er indberetningspligt vedrørende
oplysninger om købe- og tegningsretter til aktier eller anparter, som tildeles af selskabet til
selskabets ansatte. Bestemmelsen vedrører indberetning af køberetter til
arbejdsgiverselskabets aktier, når retterne beskattes efter ligningslovens § 28.
Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, men erhververen er ansat i et selskab her i landet i
samme koncern, påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat på
ydelsestidspunktet.
Bestemmelsen i
nr. 6
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 11, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i nr. 6 fastsætter indberetningspligt vedrørende oplysninger
om købe- eller tegningsretter, der ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens §§ 7 P
eller 28. Indberetningspligten kan omfatte oplysninger om erhvervelsen og oplysning om
værdien af køberetten på erhvervelsestidspunktet.
Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, men erhververen er ansat i et selskab her i landet i
samme koncern, påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat på
ydelsestidspunktet.
Bestemmelsen i
nr. 7
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 12, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i nr. 7 omfatter indberetningspligten oplysninger om
værdien af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i
personligt arbejde eller som tildeles et valgt medlem af eller som medhjælp for bestyrelser
m.v., og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P.
Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, men erhververen er ansat i et selskab her i landet i
samme koncern, påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat på
ydelsestidspunktet.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 11, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, i relation til
ydelserne omfattet af reglerne i stk. 1, nr. 1-3. Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at
indberetningspligten efter stk. 1, nr. 1-3, ud over pengeydelser også omfatter naturalieydelser.
Naturalieydelser skal værdiansættes til markedsværdien.
Til § 6
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende regel i skattekontrollovens § 7 C. Reglen
blev indført ved lov nr. 458 af 31. maj 2000. Reglen er siden ændret et antal gange.
Den gældende regel i § 7 C, stk. 3, i skattekontrolloven videreføres dog ikke. Efter
bestemmelsen finder den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse i
forhold til § 7 C. Reglerne i den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3 og 4, foreslås ophævet,
og som følge deraf foreslås henvisningen til disse stykker ophævet. Den gældende
skattekontrollovs § 7, stk. 5, indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere regler. Denne
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 59 -
hjemmel er i forhold til § 7 C alene udnyttet til at fastsætte regler om registrering, fritagelse
for indberetning for kongehuset m.v., som efter lovforslaget reguleres i kapitel 8.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 C, stk. 1, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen indeholder en særlig indberetningspligt for alle, der som
led i deres virksomhed har ydet vederlag til en direktør eller anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, når vederlaget består i, at der er stillet en bil til
rådighed for privat benyttelse, eller en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til
rådighed. Indberetning herom for hver enkelt modtager skal ske til indkomstregisteret.
Endvidere skal der efter bestemmelsen indberettes om udbytte i form af bil, sommerbolig,
lystbåd eller helårsbolig til rådighed udloddet til en hovedaktionær efter ligningslovens § 16
A, stk. 5.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 C, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved indberetning til
indkomstregisteret om vederlag til direktører m.fl. og hovedaktionærer i form af fri bil, fri
sommerbolig, fri lystbåd eller fri helårsbolig efter bestemmelsens stk. 1 oplyses om
vederlagets art og værdien af kalendermånedens samlede vederlag til den pågældende
modtager af vederlaget.
Til § 7
Bestemmelsen i lovforslagets § 7 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 J. Reglen blev indført ved lov nr. 1058 af 17. december 2002, men er
siden ændret et antal gange, bl.a. i forbindelse med indførelsen af indkomstregisteret.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om, at enhver, der som led i sin
virksomhed har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold til ansatte medarbejdere,
skal indberette oplysninger om perioden for den enkelte medarbejders ansættelse,
produktionsenheden, som medarbejderen er tilknyttet, og medarbejderens løntimer til
indkomstregisteret.
Ved løntimer forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af
en udbetalt løn, og hvor lønnen skal indberettes som A-indkomst m.v.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 J nævner ikke specifikt indberetning om
arbejdsgiverbetalt befordring. Indberetning heraf skal dog ske efter bekendtgørelse om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven som led i indberetningen om den ansattes
arbejdssted. Det foreslås således, at bestemmelsen præciseres, så den også nævner
arbejdsgiverbetalt befordring. Herved forstås alle former for arbejdsgiverbetalt befordring, der
er omfafttet af ligningslovens § 9 C, stk. 7.
De nærmere regler om indberetning efter skattekontrollovens § 7 J er fastsat i § 18 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Ved indberetning til indkomstregisteret om ansættelsesforhold efter disse regler skal der
oplyses om den periode, den enkelte medarbejder har været ansat i virksomheden.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 60 -
Indberetningen sker ved at angive ansættelsesdatoen i forbindelse med ansættelse og
fratrædelsesdatoen ved fratrædelse.
Ved indberetning om den virksomhed og produktionsenhed, som den enkelte medarbejder er
tilknyttet, skal indberetningen ske ved at angive den indberetningspligtiges cvr-nummer eller
SE-nummer samt nummeret på den eventuelle produktionsenhed, f.eks. en filial, som den
enkelte medarbejder i væsentligst omfang har været tilknyttet i den periode, indberetningen
vedrører, hvis virksomheden m.v. har flere produktionsenheder.
Der skal tillige indberettes oplysninger, om den pågældende medarbejder udfører sit arbejde
på et andet sted end stedet for den pågældende virksomhed eller produktionsenhed eller som
nævnt oven for har adgang til befordring med offentlige eller private transportmidler, der er
betalt af arbejdsgiveren. I givet fald skal det angives ved krydsmarkering.
Der skal derudover ske indberetning af løntimer.
Det er tanken, at disse regler videreføres uændret.
Til § 8
Bestemmelsen i lovforslagets § 8 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 10, stk. 5 og 6. Reglen blev indført ved lov nr. 430 af 18. maj 2016.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 10, stk. 5, i
skattekontrolloven. Efter den gældende regel er der indberetningspligt vedrørende vederlag,
der er omfattet af ligningslovens § 7 P. Det fremgår således af reglen, at det selskab, der yder
vederlag i form af aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 P, skal foretage indberetning
om den ansattes erhvervelse af aktier. Efter reglens 2. pkt. skal det selskab, over for hvilket en
købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 P gøres gældende, dvs. når købe- eller
tegningsretten udnyttes til erhvervelse af aktier, indberette om den ansattes erhvervelse af
aktier.
Efter reglens 3. pkt. skal indberetningen omfatte oplysninger om identiteten af aktierne,
antallet af aktierne, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.
Bestemmelsen viderefører den gældende regel, idet bestemmelsen dog foreslås udvidet til at
omfatte tildeling af aktier, der omfattes af ligningslovens § 16, dvs. skattepligtige
aktietildelinger. Endvidere foreslås bestemmelsen udvidet til at omfatte erhvervelse af aktier
ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens §§ 16 eller 28.
Baggrunden for dette forslag er, at oplysningerne om erhvervelsen af aktierne sammen med
indberetninger om den ansattes senere afståelse af aktierne kan sætte SKAT i stand til at
beregne gevinst og tab på aktierne ved afståelsen og til at fortrykke disse på vedkommendes
årsopgørelse, hvis den pågældende modtager en fortrykt årsopgørelse, og der i øvrigt er tale
om aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det bemærkes, at SKAT på nuværende
tidspunkt alene foretager automatisk beregning for aktier optaget til handel på regulerede
markeder. Herudover kan indberetning om erhvervelsen sikre mulighed for fradrag for et
efterfølgende tab efter aktieavancebeskatningslovens § 14 på aktierne, hvis aktierne er eller
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 61 -
efterfølgende bliver optaget til handel på et reguleret marked. Dette er ikke alene relevant i
forhold til aktier og købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 P, men også i
forhold til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og aktier samt købe- og tegningsretter
omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 10, stk. 6, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen fastsætter, at hvis vederlaget efter bestemmelsens stk. 1 er
ydet af et selskab i udlandet, påhviler indberetningspligten det danske selskab, hvori
erhververen af vederlaget er ansat.
Bestemmelsen i
stk. 3
viderefører den gældende regel i skattekontrollovens § 10, stk. 8, i
relation til skattekontrollovens § 10, stk. 5 og 6. Efter reglen kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om indberetningen efter skattekontrollovens § 10.
Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 10, stk. 8, er i gældende ret udnyttet i §§ 47 og 48 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
til at fastsætte regler, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes.
Det er tanken, at bemyndigelsen – i lighed med gældende ret – skal udnyttes således, at det er
de samme oplysninger, der skal indberettes, uanset om indberetningen foretages efter
lovforslagets §§ 8 eller 17 (fondshandlerens indberetning om køb og salg af aktier).
Til kapitel 2
Til § 9
Bestemmelsen i lovforslagets § 9 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 B, stk. 1, 2 og 4. Reglen om forsikringsselskaber blev indsat i
skattekontrolloven ved lov nr. 200 af 6. juli 1957, og er siden ændret et antal gange.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 B, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om, at
forsikringsselskaber for hvert kalenderår skal indberette oplysninger til SKAT om
pensionsordninger, som forsikringsselskabet forvalter.
Efter bestemmelsen skal der indberettes oplysninger om:
1) Identifikation af forsikringstager.
2) Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til
forsikringer, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I og II (fradragsberettigede
pensionsordninger og forsikringer m.v.) samt om eksistensen af sådanne ordninger,
hvortil der ikke er foretaget indbetaling.
3) Det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I
(fradragsberettigede pensionsordninger), og om eventuelle ændringer i sådanne
ordninger.
4) Udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4 (udlodning af
pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og dispositioner i
forbindelse hermed).
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 62 -
5) Udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 15 B i
pensionsbeskatningsloven (indkomstskattepligtige udbetalinger af fradragsberettigede
pensionsordninger), herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger.
6) Indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i
pensionsbeskatningsloven uden at være omfattet af § 53 A, stk. 4,
(indkomstskattepligtige pensionsordninger og forsikringer m.v., bortset fra visse syge- og
ulykkesforsikringer, garantiforsikringer og rene risikoforsikringer).
7) Udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing
(indeksopsparingsordninger).
8) Udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 5 og
om dispositioner af den i pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 omhandlede karakter
(afgiftspligtige udbetalinger og dispositioner vedrørende fradragsberettigede
dispositioner), for så vidt den pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab.
9) Opdelinger vedrørende de i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 3, § 30, stk. 7, og § 34
anførte bestemmelser (den del af raterne fra rateforsikringer, der hidrører fra
indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, opdelinger i forbindelse med afgiftspligtige
dispositioner samt opdelinger i forbindelse med udlodninger af pensionsordninger til
ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og opdelinger af ordninger, hvor der er foretaget
opsparing før 1972).
10) Udbetaling af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og om
dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter (afgiftspligtige udbetalinger
og dispositioner i overensstemmelse med aftalevilkårene), for så vidt dispositionen er
selskabet bekendt.
11) Skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker
sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en
arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19.
12) Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle efter
fradrag af det af forsikringsselskabet m.fl. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til
aldersforsikringer, supplerende engangssum og gruppelivsforsikring.
13) Forsikringsselskaber skal endvidere give forsikringskontrakter, der er kombinerede
forsikringer, påtegning om, hvordan præmier eller indskud fordeler sig på de enkelte
typer af forsikringer, som omfattes dels af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5, 7, 8, 9, 10,
10 A eller 11.
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 13,
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 B, stk. 4, i
skattekontrolloven. Efter den gældende regel i skattekontrollovens § 8 B, stk. 4, skal
forsikringsselskaber give forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som
omfattes dels af pensionsbeskatningsloven §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10, 10 A eller 11
(ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger, henholdsvis kapitalpensioner
og aldersforsikringer m.v.), påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de
to forsikringsarter.
Formuleringen: ”… der er kombinerede forsikringer, og som omfattes dels af
pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10, 10 A eller 11, påtegning om,
hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de to forsikringsarter”, stammer fra et
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 63 -
tidspunkt, hvor der af hensyn til korrekt opgørelse af bortseelses- og fradragsret efter
pensionsbeskatningslovens §§ 18-19 kun var behov for at skelne mellem to grupper af
forsikringer. Den ene gruppe, der bestod af forsikringer med henholdsvis løbende
udbetalinger og rateudbetalinger, og den anden, som bestod af kapitalforsikringer.
Denne opdeling er ikke længere tilstrækkelig, idet de forskellige typer af forsikringer, der i
dag indgår i kombinerede forsikringsaftaler, har hver sine regler for bortseelses- og
fradragsret. Der er bl.a. også forsikringer, som er uden bortseelses- og fradragsret, men som
f.eks. er omfattet af en beløbsgrænse for størrelsen af den årlige indbetaling.
Af hensyn til forsikringskunden, forsikringsselskabet og SKAT er det nødvendigt, at det af
forsikringsselskabets påtegning fremgår, hvordan præmier eller indskud fordeler sig på de
enkelte forsikringsarter, der indgår i kombinerede forsikringer.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 13 kommer til at afspejle dette. Det foreslås,
at formuleringen ændres således, at forsikringsselskabet skal give kombinerede forsikringer
påtegning om, hvordan præmier eller indskud fordeler sig på de enkelte typer af forsikringer
omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5, 7, 8, 9, 10, 10 A eller 11.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 B, stk. 2, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at indberetning efter bestemmelsens stk.
1 ikke skal foretages om oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til
indkomstregisteret efter lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler er i gældende ret udnyttet ved kapitel 10 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven,
som indeholder en række detaljerede regler om indholdet af indberetningen.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler svarende til disse regler.
Til § 10
Bestemmelsen i lovforslagets § 10 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 B, stk. 3. Reglen blev indført ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, i
forbindelse med ændringerne for beskatning af arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer, og er
siden ændret et antal gange.
Efter bestemmelsen finder lovforslagets § 9, stk. 1, tilsvarende anvendelse på pensionskasser
m.v. Det indebærer, at skatteministeren kan pålægge dem samme indberetningspligt som
forsikringsselskaber, for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende pensionsordninger.
Det samme gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår supplerende
arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Efter lov om
social pension kan en førtidspensionist vælge at indbetale til en supplerende
arbejdsmarkedspension i et forsikringsselskab, en pensionskasse eller ATP efter pensionistens
valg. Indbetalingen foretages ved, at den kommune, der administrerer
førtidspensionsordningen, indbetaler beløbet til pensionsinstituttet for førtidspensionisten.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 64 -
Med loven ligestilles ATP, for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspension i
indberetningsmæssig sammenhæng med de øvrige pensionsinstitutter.
Til § 11
Bestemmelsen i lovforslagets § 11 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 F. Reglen blev indført ved lov nr. 150 af 28. maj 1958, men er siden
ændret et antal gange i forbindelse med ændring af den underliggende lovgivning.
Bestemmelsen omhandler indberetningspligt for pengeinstitutter m.v., som forvalter
pensionsordninger. Indberetningspligten gælder præmier og bidrag til såvel privattegnede som
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 F, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 kan skatteministeren fastsætte regler om, at
pengeinstitutter og pensionskasser m.fl. for hvert kalenderår skal indberette oplysninger til
SKAT om pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens afsnit I, som pengeinstituttet
eller pensionskassen m.fl. forvalter.
Indberetningerne skal indeholde følgende oplysninger om pensionsordningen, som
pengeinstituttet m.fl. forvalter:
1)
2)
3)
4)
Identifikation af ejeren af pensionsordningen.
Ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri.
Indbetalte bidrag og indskud én gang for alle.
Udlodninger, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4 (udlodninger af
pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og dispositioner i
forbindelse hermed).
Udbetalinger, der hidrører fra ordninger, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 11 A
og § 15 B (ratepensioner og pensionsordninger for sportsudøvere), herunder om
påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger.
Udbetalinger ifølge indekskontrakter, der er oprettet efter lov om pristalsreguleret
alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.
Udbetalinger af beløb, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 29 (førtidige
pensionsudbetalinger).
Udbetalinger af beløb, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28
(afgiftspligtige udbetalinger i overensstemmelse med aftalevilkårene), og om
dispositioner efter pensionsbeskatningslovens §§ 30-31 (afgiftspligtige dispositioner), når
pengeinstituttet er bekendt med dispositionen.
Indestående og afkast af pensionsordninger m.v., der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 og 3 (indkomstskattepligtige pensionsordninger
i pengeinstitutter).
Indbetalinger til aldersopsparing og gruppelivsforsikring efter fradrag af det
arbejdsmarkedsbidrag som pengeinstituttet m.fl. har indeholdt ved indbetaling på
aldersopsparing og gruppelivsforsikring.
5)
6)
7)
8)
9)
10)
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 65 -
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler er i gældende ret udnyttet i kapitel 12 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven,
som indeholder en række detaljerede regler om indholdet af indberetningen.
Det er tanken, at bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte regler svarende til disse regler.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 F, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 2 finder bestemmelsens stk. 1 ikke anvendelse
på oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter
bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3.
Til § 12
Bestemmelsen i lovforslagets § 12 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 H. Reglen blev indført ved lov nr. 286 af 9. juni 1977, men er siden
ændret et antal gange.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 H, stk. 1, 1. pkt., i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 kan pengeinstitutter og andre, der modtager
indskud, pålægges indberetningspligt.
Derudover foreslås det, at indberetningspligten udvides til at omfatte formidlere af indskud.
Dette skal ses i sammenhæng med, at formidlere af udlån er indberetningspligtige efter den
gældende § 8 P, som svarer til lovforslagets § 14. I det omfang en sådan formidler formidler
såvel indskud som udlån, vil vedkommende efter de gældende regler alene skulle indberette
om udlånene. Denne forskel forekommer hverken velbegrundet eller hensigtsmæssig.
Pligten til at indberette om renter af indskud og størrelsen af indestående påhviler efter
forslaget pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager indskud. Bestemmelsen foreslås
at omfatte indskud, uanset om indskuddet forrentes eller ej, og uanset om renten er positiv
eller negativ. Efter gældende ret omfatter bestemmelsen tillige bankier, men dette begreb
foreslås at udgå, da begrebet ikke anvendes længere.
Kredsen af indberetningspligtige er ikke udtømmende, men afgrænsningen giver normalt ikke
anledning til tvivl, fordi der typisk er tale om indskud, der er modtaget som led i den
pågældendes sædvanlige virksomhed.
Advokater er kun omfattet af indberetningspligten, hvis deres klientkonti er oprettet hos
advokaten selv. Er klientkontiene oprettet som individuelle konti i et pengeinstitut, er
pengeinstituttet indberetningspligtigt. Med udsagnet "andre, der modtager indskud", er der
tænkt på spareklubber, interessekontorer og lignende, som modtager medlemmernes indskud
på samme måde som f.eks. en sparekasse.
Indberetningerne skal indeholde oplysning om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede
renter eller andet afkast til kontohaveren og størrelsen af det indestående beløb ved udgangen
af året. Det foreslås at præcisere, at i tilfælde, hvor renten m.v. tilfalder en anden end
kontoens ejer (rentenyder), skal indberetning om renten m.v. foretages i relation til
rentenyderen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 66 -
Efter den gældende regel skal der tillige indberettes om datoen for rentetilskrivningen m.v. I
praksis indberettes denne oplysning ikke. Det foreslås derfor, at reglen om indberetning af
datoen for rentetilskrivning m.v. ikke videreføres.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 H, stk. 2, i
skattekontrolloven og § 51, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. I bestemmelsens stk. 2 er det nærmere
fastsat hvilke oplysninger, indberetningen skal indeholde.
Efter bestemmelsen skal der således indberettes oplysninger om kontobetegnelse, herunder
kontoens art og kontohaverens samt en eventuel rentenyders identitet. Det foreslås i denne
forbindelse at udvide de oplysninger, der skal indberettes, så indberetningen vedrørende
kontoens art tillige skal indeholde oplysning om, hvilken valuta, kontoen er ført i. Det foreslås
endvidere at udvide indberetningen med oplysning om datoen for kontoens oprettelse.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 H, stk. 3, i
skattekontrolloven. Indberetningspligten efter stk. 3 omfatter konti, som ophæves i løbet af
året. For sådanne konti indberettes efter de gældende regler indestående ved ophævelsen. Det
foreslås at præcisere, at bestemmelsen ikke alene finder anvendelse, når kontoen lukkes, men
også når en konto overdrages, eller hvor en af flere kontohavere udtræder af ejerskabet –
f.eks. ved skilsmisse. Endvidere foreslås det at ændre indberetningen til i stedet for
indeståendet ved ophævelsen at omfatte oplysninger om datoen for ophøret af kontoen,
størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte
kontohavere og eventuelle rentenydere frem til kontoens ophør. I tilfælde, hvor en af flere
kontohavere udtræder af ejerskabet, skal der for den udtrædende kontohaver indberettes efter
stk. 1 om renter frem til udtrædelsestidspunktet samt selve udtrædelsestidspunktet, mens der
for den fortsættende kontohavere skal indberettes efter stk. 1 om renter for hele året og
størrelsen af indestående beløb ved årets udgang.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er ikke
tanken, at bestemmelsens materielle indhold skal ændres. Det vurderes blot mest
hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen.
Efter bestemmelsen i stk. 4 kan pengeinstitutter undlade at indberette om indlån, der efter
pengeinstituttets almindelige praksis er overført til en samlekonto, hvorpå der ikke foretages
en løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på overførselstidspunktet ikke
overstiger 300 kr.
Bestemmelsen i
stk. 5
er en videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er ikke
tanken, at bestemmelsens materielle indhold skal ændres. Det vurderes blot mest
hensigtsmæssigt at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen.
Efter bestemmelsens stk. 5 genindtræder pligten til at indberette om et indlån omfattet af
bestemmelsens stk. 4, hvis rentetilskrivningen genoptages. Den akkumulerede rente for den
mellemliggende periode indberettes sammen med renten for det kalenderår, hvori
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 67 -
rentetilskrivningen genoptages.
Den gældende regel i § 8 H, stk. 5, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført som følge af,
at bemyndigelsen til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om konti tilhørende
personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, alene er udnyttet til at fastsætte
identifikationsregler. Dette er efter lovforslaget dækket af § 52.
Bestemmelsen i
stk. 6
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 H, stk. 1, 2. pkt., og § 8
H, stk. 4, 1. pkt., i skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 6 kan skatteministeren
fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger samt udvide indberetningspligten til at
omfatte andre, der som led i deres virksomhed forrenter midler tilhørende en anden.
Det foreslås dog, at formuleringen af bemyndigelsen til at udvide indberetningspligt til at
omfatte andre ændres, så det afgørende ikke er, om de pågældende som led i deres
virksomhed forrenter midler tilhørende andre personer, men blot at de pågældende som led i
deres virksomhed forrenter midler tilhørende andre. Dette skal ses i sammenhæng med, at den
foreslåede § 12 ikke i øvrigt er begrænset til at omfatte fysiske personers indskud.
Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i §§ 34 og 36 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Bekendtgørelsens § 34 indeholder nogle begrænsninger i forhold til de oplysninger, som skal
indberettes vedrørende selvpensioneringskonti og børneopsparingskonti efter
pensionsbeskatningslovens § 51.
Efter bekendtgørelsen omfatter indberetningspligten også enhver form for indskud, som
andelsselskaber modtager fra andelshavere og den forrentning, andelsselskabet foretager
heraf, herunder eventuel forrentning af andelskapitalen. Herudover omfatter reglen
forsikringsselskabers forrentning af erstatningssummer og statens, regioners eller kommuners
forrentning af erstatningssummer. Indberetning vedrørende de førnævnte erstatningssummer
foretages for udbetalingsåret.
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen på sammen måde som hidtil, idet det dog er tanken,
herudover at fastsætte en regel om, at indberetningen vedrørende hvilken valuta, kontoen er
ført i skal, ske ved angivelse af ISO valutakode.
Til § 13
Bestemmelsen i lovforslagets § 13 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 P. Reglen blev indført ved lov nr. 340 af 4. juni 1986, men er siden
ændret et antal gange, primært som følge af ændringer i den underliggende lovgivning.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i skattekontrollovens § 8 P,
stk. 1, der fastsætter, at den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, skal
indberette om lånet til SKAT hvert år. Indberetningspligten omfatter også 0-rentelån og lån
med negativ rente. Ved låneforhold, der både kan gå i debet og kredit, er saldoen ultimo det
pågældende år afgørende for, om der skal indberettes efter forslagets § 12 eller § 13.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 68 -
Efter bestemmelsen skal alle långivere, herunder også statslige myndigheder, kommuner og
regioner, indberette til SKAT om deres udlån.
Det er afgørende for, om der foreligger indberetningspligt, om der efter aftale med kunden er
etableret et låneforhold, og at dette sker som led i udlånerens virksomhed.
Indberetningspligten omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af
kreditorrettigheder.
Det bemærkes, at inkassoomkostninger ikke kan anses som værende en del af selve lånet og
dermed ikke en del af den restgæld, der skal indberettes. Dette understreges særligt i den
situation, hvor to debitorer hæfter for lånet. Debitor B hæfter som udgangspunkt ikke for
inkassoomkostninger, der er pålagt debitor A.
Inkassoomkostningerne er i denne situation et selvstændigt krav, der ikke kan kategoriseres
som et lån eller som værende en del at et eksisterende lån. Inkassoomkostninger er således
ikke omfattet af indberetningspligten.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter stk. 2 skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af
låntageren og en række nærmere oplysninger om låneforholdet.
Bestemmelsens
nr. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 1, i
skattekontrolloven. Efter denne bestemmelse skal indberetningen indeholde oplysninger om
lånetype. Ved indberetningen sondres dels mellem lån med og lån uden sikkerhed i fast
ejendom, prioritetslån m.v. Ved hjælp af koder angives det, om der er tale om en eller flere
debitorer, om debitor er en juridisk person, udlænding eller en eller flere personer med
midlertidig opholdstilladelse.
Det foreslås at udvide de oplysninger, der skal indberettes, så indberetningen vedrørende
kontoens art tillige skal indeholde oplysning om, hvilken valuta, lånet er ført i. Det foreslås
derudover at udvide indberetningspligten med oplysninger om datoen for ydelsen eller
formidlingen af lånet og for ophørte lån, datoen for ophøret af lånet. Ved ophør af lånet
forstås ikke blot, at lånet afvikles, men også når et lån overtages, eller hvor en af flere
låntagere udtræder af lånet – f.eks. ved skilsmisse.
Bestemmelsens
nr. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetningen indeholde oplysninger om
tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A.
Bestemmelsen bygger på et forfaldsprincip. Lønmodtagere kan således ikke få adgang til at
selvangive rentefradrag efter et lagerprincip, da dette vil vanskeliggøre kontrollen med
rentefradragene.
Morarenter skal indberettes det år, hvor der sker debitering af kontoen.
Det foreslås at præcisere, at indberetningen for det år, hvor et lån ophører, skal indeholde
oplysning om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter
kursgevinstlovens § 22 A. I tilfælde, hvor en af flere låntagere udtræder af lånet, skal der for
den udtrædende låntager indberettes efter nr. 2 om renter frem til udtrædelsestidspunktet,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 69 -
mens der for den fortsættende låntager skal indberettes om renter for hele året.
Bestemmelsens
nr. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 3, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde markering for evt.
forfaldne, ubetalte renter for det forudgående kalenderår.
Markeringen er i øvrigt en følge af fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 5, stk. 8,
hvorefter der alene kan opnås fradrag for betalte renter i tilfælde, hvor der er forfaldne,
ubetalte renter fra tidligere år.
Bestemmelsens
nr. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 4, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal der foretages markering af renter i låneforhold,
hvor der er sket eftergivelse af gæld i det år, hvorom indberetningen foretages, eller i tidligere
år.
Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med den ordinære renteindberetning skal
benyttes en særlig markering (kode), der angiver, at der er sket gældseftergivelse i
låneforholdet, hvis der er ubetalte forfaldne renter. Markering skal foretages årligt i lånets
restløbetid.
Bestemmelsens
nr. 5
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 5, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen omfatte løbende provisioner
vedrørende gæld eller løbende ydelser vedrørende kaution.
Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende provisioner og ydelser er
fradragsberettigede.
Bestemmelsens
nr. 6
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 6, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal der ske indberetning vedrørende reservefonds-
og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.
Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende bidrag er fradragsberettigede
efter ligningslovens § 15 J.
Bestemmelsens
nr. 7
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 7, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger om
størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde. Indberetningen
skal alene foretages, hvis udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret.
Indberetningspligten omfatter ikke efterbetalte udlodninger, der skal indtægtsføres af
modtageren i et tidligere indkomstår.
Bestemmelsens
nr. 8
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 9, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger om gæld
pr. 31. december.
Er restgælden 0 pr. 31. december, indberettes gælden med 0. Restgælden skal indberettes, selv
om der ikke er forfaldet eller tilskrevet renter i årets løb.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 70 -
Bestemmelsens
nr. 9
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 10, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysning om
kursværdien af gæld pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede
obligationer.
Indberetningen sker af hensyn til kontrollen med kursgevinster, der er skattepligtige.
Hidtil har reglen endvidere indeholdt en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte
regler om kursværdien for andre lån. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet, hvorfor
bemyndigelsen foreslås ophævet.
Bestemmelsens
nr. 10
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 11, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal realkreditinstitutter indberette om kontantlån,
hvor der foretages ekstraordinær indfrielse, som nævnt i kursgevinstloven.
Dette gælder, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person.
Indberetningen foretages ved markering om indfrielsen. På denne baggrund har SKAT
mulighed for at sikre, at en eventuel skattepligtig gevinst, der opstår ved indfrielsen, kommer
til beskatning.
Indberetningsordningen omfatter alle tilfælde af ekstraordinær indfrielse af kontantlån, der
resulterer i en kursgevinst, uanset om denne er skattepligtig for debitor eller ej. Der skal dog
kun indberettes om indfrielser, der medfører en kursgevinst for debitor. Der henvises i
bestemmelsen således kun til kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., som omhandler gevinster.
Bestemmelsens
nr. 11
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 12, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen kan realkreditinstitutter pålægges en pligt til at
indberette beløb, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 6, om kurstab ved indfrielse
af kontantlån, der er optaget inden den 19. maj 1993.
Bestemmelsens
nr. 12
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 P, stk. 2, nr. 13, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal der indberettes oplysninger om ejendommens
nummer i BBR-registeret vedrørende den faste ejendom, hvori lån ydet eller formidlet af et
realkreditinstitut har pant.
Formålet hermed er at undgå forkerte debitoridentiteter på lån med pant i fast ejendom.
Efter den gældende regel i skattekontrollovens § 8 P, stk. 2, nr. 8, skal der tillige ske
indberetning af datoen for rentetilskrivningen m.v. I praksis indberettes denne oplysning ikke.
Det foreslås derfor, at reglen om indberetning af datoen for retetilskrivning m.v. ikke
videreføres.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Den gældende regel i § 8 P, stk. 4, 2. pkt., erstattes heraf. Det er ikke tanken, at det materielle
indhold af bestemmelsen i § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 71 -
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven skal ændres. Det vurderes blot mest
hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen.
Efter stk. 3 er oplysninger om veksler undtaget fra indberetningspligten, og lån, hvoraf renten
efter ligningslovens § 17 A (renter af visse skattebeløb m.v.) ikke kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er ligeledes undtaget fra indberetningspligt.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i skattekontrollovens § 8 P,
stk. 5. Bestemmelsen indebærer, at indberetningspligten efter bestemmelsens stk. 1 ikke
gælder, hvis betalinger vedrører udlån forvaltet af en indberetningspligtig efter lovforslagets §
14.
Den gældende regel i § 8 P, stk. 4, 3. pkt., i skattekontrolloven foreslås ikke videreført som
følge af, at bemyndigelsen til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om lån til
personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, alene er udnyttet til at fastsætte
identifikationsregler. Dette er efter lovforslaget dækket af § 52.
Bestemmelsen i
stk. 5
er en videreførelse af den gældende regel i skattekontrollovens § 8 P,
stk. 3, 2. pkt., og bemyndigelsen i stk. 4, 1. pkt., til at fastsætte nærmere regler om de
oplysninger, der skal indberettes. Det foreslås ikke at videreføre stk. 3, 1. pkt., hvorefter
skatteministeren kan fastsætte særlige regler for indberetningen af renter på studielån,
herunder særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes. Baggrunden
herfor er dels, at bemyndigelsen ikke er udnyttet, dels at der ikke er aktuelle planer om at
udnytte den.
Skatteministeren kan herefter fastsætte nærmere regler for indberetning af renter efter § 5, stk.
1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ligesom skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes.
Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for indberetning af renter efter § 5, stk. 1, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige er i dag udnyttet i § 38, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Efter denne
bestemmelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden (dvs. SKAT) indberette renter af
fordringer, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som
forrentes efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Dvs. samtlige krav,
der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, bortset fra bødekrav.
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen på samme måde som hidtil. I forhold til den
foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal
indberettes, er det tanken at fastsætte en regel om, at indberetningen skal indeholde oplysning
om den valuta, lånet er ført i, ved angivelse af ISO valutakode.
Til § 14
Bestemmelsen i lovforslagets § 14 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 Q. Reglen blev indført ved lov nr. 340 af 4. juni 1986, men er siden
ændret et antal gange.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 72 -
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Q, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal pengeinstitutter, finansieringsselskaber,
advokater m.fl., der modtager pantebreve i depot til forvaltning, indberette til SKAT herom.
Dette gælder dog kun, når pantebrevet har pant i fast ejendom.
Indberetningspligten er primært rettet mod den finansielle sektor, men omfatter alle fysiske og
juridiske personer, der erhvervsmæssigt forvalter deponerede pantebreve i fast ejendom.
Sikkerhedsdepoter skal indberettes, hvis forvalteren af depotet også opkræver ydelsen.
Det foreslås i øvrigt, at vekselerer udgår af bestemmelsen, da betegnelsen ikke anvendes
længere.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Q, stk. 2, 1. pkt., i
skattekontrolloven. I bestemmelsen fastsættes, hvilke oplysninger indberetning omfatter.
Herefter skal oplysninger til identifikation af såvel låntager og depothaver som depotet,
herunder også oplysninger om låneforholdet, indberettes. Det foreslås at præcisere, at i
tilfælde, hvor renten m.v. tilfalder en anden end depothaveren (rentenyder), skal indberetning
om renten m.v. foretages i relation til rentenyderen.
Det foreslås at udvide de oplysninger, der skal indberettes, så indberetningen skal indeholde
oplysning om, hvilken valuta pantebrevet er ført i. Det foreslås endvidere at udvide
indberetningspligten med oplysning om deponeringens start- og ophørsdato.
Ved ophør af deponeringen forstås ikke blot, at pantebrevet er ophørt eller taget ud af depotet,
men også når pantebrevet overtages, der sker debitorskifte, eller hvor en af flere panthavere
eller låntagere udtræder af pantebrevet – f.eks. ved skilsmisse.
Bestemmelserne i
stk. 3
og
4
er en videreførelse af den gældende regel i skattekontrollovens §
8 Q, stk. 2, 2. pkt., nr. 1-3, hvorefter der for den enkelte låntager og depothaver skal oplyses
om tilskrevne eller forfaldne renter, markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af
gæld som nævnt i § 5, stk. 9, i ligningsloven, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt
foretages, eller i tidligere år, og restgæld pr. 31. december. Dette videreføres med forslaget.
I tilfælde, hvor renten m.v. tilfalder en rentenyder, skal indberetning om denne indeholde
oplysning om tilskrevne og forfaldne renter.
Det foreslås at præcisere, at indberetningen vedrørende såvel låntager, depotfører og
rentenyder for det år, hvor deponeringen ophører, skal indeholde oplysning om tilskrevne og
forfaldne renter for perioden fra årets start til ophøret af deponeringen. I tilfælde, hvor f.eks.
en af flere panthavere udtræder, skal der for den udtrædende panthaver indberettes om renter
frem til udtrædelsestidspunktet, mens der for den fortsættende panthaver skal indberettes om
renter for hele året.
Efter gældende ret skal der indberettes om kursværdien af restgæld pr. 31. december, hvis
skatteministeren har fastsat regler herom, jf. skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, nr. 4.
Skatteministeren har ikke fastsat en sådan regel, og der er ikke aktuelle planer om at fastsætte
en sådan. Det foreslås derfor, at denne bemyndigelse ophæves.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 73 -
I den gældende formulering af bestemmelsens stk. 2 henvises til ligningslovens § 5, stk. 8.
Dette er en fejlhenvisning, der rettes op på med forslaget, så der i lovforslaget henvises til
ligningslovens § 5, stk. 9.
Det foreslås i
stk. 5,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der
skal indberettes. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 Q,
stk. 3, 1. pkt. Det er tanken at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
indberetningen vedrørende den valuta, pantebrevet er ført i, skal oplyses ved angivelse af ISO
valutakode.
Den gældende regel i § 8 Q, stk. 3, 3. pkt., i skattekontrolloven foreslås ikke videreført som
følge af, at bemyndigelsen til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om låntagere
og depothavere, der er bosat eller opholder sig i udlandet, alene er udnyttet til at fastsætte
identifikationsregler. Dette er efter lovforslaget dækket af § 52.
Til § 15
Bestemmelsen i lovforslagets § 15 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 O. Reglen blev indført ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og er
siden ændret ved lov nr. 1883 af 29. december 2015.
Bestemmelsen er et supplement til den årlige indberetning vedrørende lån efter §§ 8 P og 8 Q
i den gældende skattekontrollov, svarende til lovforslagets §§ 13 og 14. De kvartalsvise
indberetninger skal ikke indeholde alle de detaljer, som indberetningerne efter §§ 13 og 14
skal.
Mere konkret skal indberetningerne indeholde kvartalets renter og bidrag samt oplysning om
identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til, idet
der dog ikke skal indberettes om kalenderårets sidste kvartal.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 O, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen omfatter indberetningspligten samme personkreds,
som er indberetningspligtig vedrørende renteudgifter efter lovforslagets §§ 13 og 14. Omfattet
er hermed den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån.
Herudover er pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres
erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, omfattet af
indberetningspligten.
Indberetningspligten omfatter renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, der er
omfattet af indberetningspligten efter de nævnte bestemmelser. I relation til realkreditlån skal
den kvartalsvise indberetning omfatte kvartalets ordinære renter og bidrag samt oplysninger
om identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til.
Indberetningen om renter opstået i forbindelse med indfrielse af et realkreditlån eller
morarenter skal ikke fremgå af den kvartalsvise indberetning. Disse oplysninger fremgår af
den årlige indberetning.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 74 -
Det foreslås at udvide indberetningen, for så vidt angår lån, så indberetningen skal indeholde
oplysning om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte lån, datoen for
ophøret. For så vist angår pantebreve omfattet af § 14 foreslås det endvidere, at
indberetningen skal indeholde oplysning om deponeringens start- og slutdato.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 O, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen er fristen for indberetning den sidste hverdag i
måneden efter udløbet af kvartalet. Det betyder, at indberetningen vedrørende årets første
kvartal skal gives senest sidste hverdag i april, indberetningen vedrørende årets andet kvartal
skal gives senest sidste hverdag i juli, og indberetningen vedrørende årets tredje kvartal skal
gives senest sidste hverdag i oktober.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 37, stk. 2, nr. 1, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det er ikke tanken, at bestemmelsens materielle indhold skal ændres. Det vurderes blot mest
hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den
gældende regel i skattekontrollovens § 8 O, stk. 3, 2. pkt., erstattes således heraf.
Efter stk. 3 er oplysninger om låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted
eller bopæl i Danmark, undtaget fra indberetningspligt.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 O, stk. 3, 1. pkt., i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om
indberetningen.
Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i § 37 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Herefter påhviler indberetningspligten de samme indberetningspligtige som efter lovforslagets
§§ 13 og 14.
Indberetningen skal efter bestemmelsen indeholde oplysninger til identifikation af låntager og
oplysninger om konto- og låneforholdet. Indberetningen skal omfatte de samlede ordinære
renteudgifter på lån og pantebreve i depot samt reservefonds- og administrationsbidrag, som
er tilskrevet eller opkrævet fra kalenderårets start til udgangen af det kvartal, der indberettes
om. Indberetningen skal foretages for hvert låneforhold.
Endelig indeholder § 37, stk. 4, en regel, hvorefter fristen for indberetning er den sidste
hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet, men omfatter ikke årets sidste kvartal.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes på samme måde som hidtil, idet § 37, stk. 4,
ikke vil blive videreført, da stykket alene gengiver indhold, som også fremgår af lovteksten.
§ 37 i bekendtgørelsen indeholder desuden undtagelser fra indberetningen. Disse undtagelser
videreføres i § 51 i det foreslåede kapitel 8.
Til § 16
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 75 -
Bestemmelsen i lovforslagets § 16 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 9 B, stk. 1 og 3, og stk. 6 i relation til § 9 B, stk. 1. Reglen blev indført
ved lov nr. 153 af 12. marts 2003, men er siden ændret et antal gange.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 B, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin virksomhed (typisk et
pengeinstitut) modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, indberette til SKAT om udbytte,
der er udloddet af deponerede aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder, og
af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en
værdipapircentral.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 B, stk. 3, i
skattekontrolloven, dog tilpasset i forhold til, at stykket alene finder anvendelse på aktier
optaget til handel på regulerede markeder eller som er registreret i en værdipapircentral.
Herudover indsættes dele af § 46, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i bestemmelsen. I bestemmelsen er det
nærmere fastsat, hvilke oplysninger indberetningen skal omfatte. Indberetninger efter
bestemmelsens stk. 1 og 2 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af udbyttemodtageren, og identifikation af depotet. Tilfalder udbyttet en
anden end ejeren af aktien m.v. (rentenyder), skal rentenyderen betragtes som
udbyttemodtager, og indberetning skal ske i relation til rentenyderen.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, det
indeholdte beløb og ved udlodning af udbytte af aktie m.v. i danske selskaber m.v. den
procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.
4) Oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller
ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.
5) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
6) Identiteten af aktien.
7) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til
handel på et reguleret marked.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 B, stk. 6, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om
indberetningen.
Denne bemyndigelse er i gældende ret udnyttet i § 46 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der nærmere
definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes.
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen på samme måde som hidtil.
Til § 17
Bestemmelsen i lovforslagets § 17 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 10. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 539 af 17. december 1971,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 76 -
men er siden ændret et antal gange.
Det foreslås dog at ophæve det gældende stk. 3 i skattekontrollovens § 10. Denne
bestemmelse giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af
alle ind- og udtagninger af aktier m.v. fra depoter. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og der er
ikke aktuelle planer om at udnytte den. Derfor foreslås bemyndigelsen ophævet.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 10, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen er den, der som led i sin virksomhed modtager
børsnoterede aktier i depot til forvaltning, pålagt indberetningspligt.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 10, stk. 2, i
skattekontrolloven. I bestemmelsens stk. 2 fastsættes det nærmere, hvilke oplysninger der skal
indberettes om den enkelte aktie. Der skal således indberettes oplysning om aktiens identitet,
antal aktier og om aktien er optaget til handel på et reguleret marked.
Er der tale om aktier optaget til handel på regulerede markeder, skal indberetningen endvidere
omfatte oplysning om kursværdien.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 10, stk. 4, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 3 skal den, der som led i sin virksomhed
formidler handel med aktier m.v., hvert år indberette til SKAT om erhvervelser og afståelser
af aktier m.v., der er formidlet i det forudgående kalenderår.
Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt oplysninger om
antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller
afståelsessummen for aktien m.v.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 10, stk. 8, i
skattekontrolloven i relation til den gældende regel i § 10, stk. 1, 2 og 4, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Denne bemyndigelse er i gældende ret udnyttet i § 47, stk. 1 og 2, og § 48 i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte
regler, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes, og som undtager visse
depoter og handler for indberetning.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler svarende til § 47, stk. 1 og
2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. § 48 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven indeholder nogle undtagelser fra indberetningspligten, og disse
foreslås indsat i lovforslagets § 51.
Til § 18
Bestemmelsen i lovforslagets § 18 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 10 A. Reglen blev indført ved lov nr. 286 af 9. juni 1977, men er ændret
et antal gange siden.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 77 -
Bestemmelsens
stk. 1
og
2
foreslås omskrevet i forhold til de tilsvarende stykker i den
gældende § 10 A i skattekontrolloven. Dette for at øge forståeligheden af bestemmelserne.
Der er med selve omskrivningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af stykkernes indhold.
Den i
stk. 1
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 10 A, stk. 1,
i skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 1, at de indberetningspligtige, som er nævnt i det
foreslåede stk. 3, mindst en gang årligt skal indberette oplysninger til SKAT om
beløbsstørrelsen af den enkelte ejers og eventuelle rentenyders terminsrenter eller tilskrevne
renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om ejerens og
obligationernes identitet. I gældende ret anvendes begrebet rentekuponer. Dette begreb er i
dag generelt erstattet af begrebet terminsrente. Det foreslås derfor, at begrebet terminsrente
anvendes i stedet for rentekupon. Der er herved ikke tilsigtet nogen materiel ændring af
gældende ret. Den gældende regel omtaler ikke rentenydere, men indsættelsen heraf har alene
præciserende karakter.
Derudover foreslås det, at der skal indberettes oplysninger om beholdningen af obligationer
ved kalenderårets udløb med angivelse af obligationernes identitet, kursværdi ved
kalenderårets udløb og arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i
beholdningen ved kalenderårets udløb.
Den i
stk. 2
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 10 A, stk. 2,
i skattekontrolloven, idet der dog indsættes dele af § 53, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås i stk.
2, at de indberetningspligtige, som er nævnt i det foreslåede stk. 3, skal indberette oplysninger
til SKAT om udbytter vedrørende investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende
investeringsforeninger. Indberetningen skal ske med angivelse af papirernes identitet,
herunder selskabets eller foreningens art og virke, og antallet af værdipapirer. Den gældende
lov anvender begrebet udbyttekuponer. Dette begreb anvendes ikke længere. Derfor foreslås
det, at begrebet ikke videreføres.
Indberetning om udbytter skal indeholde oplysninger om størrelsen af udbyttet før og efter
indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb og datoen for vedtagelsen eller beslutningen
om udbyttet og ved udlodning af aktier m.v. i danske investeringsselskaber og af danske
investeringsbeviser, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.
Det foreslås tillige, at der skal oplyses om baggrunden for manglende indeholdelse af
udbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse af udbytteskat med en sats, der er lavere
end normalsatsen på 27 pct. Der skal således oplyses om, hvori fritagelsen eller
satsreduktionen består. Undladelse af indeholdelse af udbytteskat kan ske i en række tilfælde,
f.eks. ved udlodning til moder- eller koncernselskaber, udlodning vedrørende aktier i
pensionsdepoter og udlodninger til modtagere, som har udbyttefrikort. Indberetningen skal i
disse tilfælde indeholde oplysning om, hvilken undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der
finder anvendelse.
Indberetningen skal derudover omfatte identifikation af depotet, når indberetningen foretages
af den, hos hvem aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er deponeret.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 78 -
Desuden foreslås det, at der skal indberettes oplysninger til at identificere ejeren af indskud
og værdipapirer og oplysning om beholdning af de nævnte investeringsbeviser, aktier m.v. og
indskud ved kalenderårets udgang med angivelse af investeringsbevisernes, aktierne m.v. eller
den kontoførende investeringsforenings identitet, herunder art og virke, antallet af aktier m.v.
og investeringsbeviser og kursværdien ved årets udgang.
Det foreslås at præcisere, at i tilfælde, hvor et udbytte tilfalder en anden end den, der ejer
aktien m.v. eller investeringsbeviset (rentenyder), skal indberetning om udbyttet ske i relation
til rentenyderen.
Bestemmelsen i
stk. 3
erstatter den gældende regel i § 10 A, stk. 3, i skattekontrolloven. Den
gældende regel indeholder regler om, hvem der er pålagt indberetningspligt, og skal ses i
sammenhæng med at skatteministen efter den gældende § 10 A, stk. 7, er bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om kredsen af de indberetningspligtige efter stk. 3. Denne
bemyndigelse er udnyttet i § 50 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen i stk. 3 svarer til
bekendtgørelsens § 50. Det er fundet mere hensigtsmæssigt at have en systematik, hvor det
fremgår af lovteksten, hvem de indberetningspligtige er, frem for at loven alene indeholder en
liste over mulige indberetningspligtige, og hvorefter det ved bekendtgørelse er fastsat, hvem
der reelt er indberetningspligtig.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 10 A, stk. 4, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 4 skal et medlem af en kontoførende
investeringsforening til brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets
indskud efter stk. 1 eller til brug for foreningens indberetning om hævninger efter § 10 B efter
anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper, medlemmet anvender
ved indkomstopgørelsen, herunder om den pågældende næringsbeskattes.
Bestemmelsen i
stk. 5
er en videreførelse af den gældende regel i § 10 A, stk. 7, i
skattekontrolloven, idet bestemmelsen dog er konsekvensændret som følge af, at reglerne om
kredsen af indberetningspligtige i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er indsat i det foreslåede stk. 3, og den
gældende bemyndigelse, til at fastsætte nærmere regler om de indberetningspligtige i
skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, dermed er overflødig.
Efter bestemmelsens stk. 5 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen,
ligesom skatteministeren kan bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de
indberetningspligtige til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.
Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i §§ 49, 50, 51, 53 og 55 i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Disse bestemmelser
indeholder nærmere regler om de omfattede værdipapirer og konti, hvem der er
indberetningspligtig, de oplysninger, som skal indberettes og om afgivelse af oplysninger fra
investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og
investeringsselskaber til de indberetningspligtige.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 79 -
Det er tanken at udnytte bemyndigelserne som hidtil, idet bekendtgørelsens regler om
afgrænsningen af de indberetningspligtige dog ikke vil skulle videreføres i bekendtgørelsen,
da de er indsat i den foreslåede lovtekst.
Til § 19
Bestemmelsen i lovforslagets § 19 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 10 B. Reglen blev indført ved lov nr. 286 af 9. juni 1977, men er siden
ændret et antal gange.
Den foreslåede bestemmelse indeholder nogle ændringer i forhold til den gældende regel.
Det foreslås at afskaffe indberetningspligten for handel med obligationer, investeringsbeviser
m.v., som ikke foretages af eller gennem professionelle efter den gældende regel i
skattekontrollovens § 10 B. Dette skaber en bedre sammenhæng til reglen i den gældende §
10, stk. 4, i skattekontrolloven om indberetning af handler med aktier m.v., hvor
indberetningspligten alene er pålagt den, der som led i sin virksomhed formidler handler med
aktier m.v.
Som konsekvens heraf ophæves også det gældende stk. 5 om, at en erhverver eller overdrager,
der ikke opfylder indberetningspligten, vedkommende er pålagt, kan anses for skattepligtig af
renter og udbytter vedrørende det overdragne værdipapir. Formålet med denne regel var at
understøtte reglerne om indberetningspligt for overdragere og erhververe, når der ikke var en
professionel formidler involveret i handlen. Formålet med ophævelsen er at skabe
sammenhæng med skattekontrollovens § 10, som heller ikke indeholder en sådan regel.
Det foreslås endvidere præciseret, at indberetningen ud over at omfatte anskaffelses-
henholdsvis afståelsessummen også skal omfatte evt. betalinger for vedhængende renter.
Endelig er den gældende regel udformet som en bemyndigelsesregel. Det foreslås i stedet at
udforme reglen, så indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovbestemmelsen, men
at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Se nærmere
om denne bemyndigelsesregel under bemærkningerne til stk. 4. Denne opbygning svarer til
opbygningen af de øvrige regler om indberetning vedrørende værdipapirer i de foreslåede §§
16-18. I denne forbindelse foreslås det at ændre den gældende regels stk. 2 (lovforslagets stk.
3), så det direkte kommer til at fremgå af lovteksten, hvem de indberetningspligtige er. Der
henvises til den nærmere beskrivelse af bestemmelsen under bemærkningerne til stk. 3.
Den i
stk. 1
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 10 B, stk. 1,
i skattekontrolloven, idet den foreslåede regel dog ikke er udformet som en
bemyndigelsesregel, men sådan, at indberetningspligten kommer til at fremgå af selve
lovteksten.
Det foreslås, at de indberetningspligtige efter det foreslåede stk. 3 skal indberette oplysninger
til SKAT om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer,
aktier m.v. i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og
investeringsbeviser. Herudover omfatter indberetningspligten efter forslaget hævninger i
kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. De oplysninger, der skal
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 80 -
indberettes efter forslaget, er:
Identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne.
Anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og
anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet.
Tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende
investeringsforening samt den del af urealiserede fortjenester eller tab på den
kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer
til den enkelte hævning.
Det foreslås i
stk. 2,
at det foreslåede stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af
aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af
kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person.
Tilsvarende foreslås at skulle gælde for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3,
omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. Denne bestemmelse omhandler visse
strukturerede fordringer, dvs. fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til
udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.
Den i
stk. 3
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 57, stk. 1 og
2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. Det foreslåede stk. 3 foreslås at træde i stedet for den gældende § 10 B,
stk. 2, i skattekontrolloven. Den foreslåede bestemmelse indeholder afgrænsningen af de
professionelle aktører, der er indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 10 B. Det
foreslås således, at kredsen af indberetningspligtige kommer til at fremgå direkte af
lovteksten. Der er foretaget enkelte sproglige præciseringer i forhold til § 57 i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, men der er ikke
tilsigtet nogen materiel ændring af afgrænsningen af de indberetningspligtige efter denne
bestemmelse. Formålet med ændringen er at skabe større sammenhæng mellem reglerne for
indberetning fra de finansielle virksomheder. Det fremgår således af de i øvrigt foreslåede
regler i kapitel 2, hvem de indberetningspligtige efter disse bestemmelser er.
Indberetningspligten foreslås at påhvile den, der som led i sit erhverv handler med eller
formidler overdragelse af værdipapirer nævnt i det foreslåede stk. 1, eller kontrakter og
strukturerede fordringer som nævnt i det foreslåede stk. 2. Det samme foreslås at skulle gælde
for den, der har det som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler om sådanne kontrakter og
strukturerede fordringer. Indberetning om hævning fra en konto i en kontoførende
investeringsforening foretages dog af foreningen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser
af obligationer foreslås som udgangspunkt at skulle påhvile den, der modtager værdipapirerne
i depot til forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af
obligationen af en anden, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger,
foreslås indberetningspligten at skulle påhvile denne.
§ 58 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven indeholder indberetningspligter for ikke-professionelle overdragere og
erhververe af værdipapirer og ikke-professionelle, der indgår finansielle kontrakter med
hinanden. Disse regler er subsidiære i forhold til indberetningspligten for professionelle
aktører og gælder derfor alene, når der ikke indgår en professionel formidler, overdrager,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 81 -
erhverver eller aftalepart. Det foreslås, at denne regel ikke videreføres. Der er i gældende ret
ikke en sådan indberetningspligt vedrørende overdragelse af aktier i skattekontrollovens § 10
for ikke-professionelle. Forslaget vil således sikre større ensartethed i loven. Derudover bør
indberetningspligter og dermed pligt til at håndtere personoplysninger som f.eks. cpr-numre
som udgangspunkt ikke pålægges ikke-professionelle.
Det foreslås i
stk. 4,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter
stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse er ny. Begrundelsen for en sådan ny bestemmelse er at
formuleringen af stk. 1 og 4 i skattekontrollovens § 10 B (svarende til stk. 1 og 2 i den
foreslåede bestemmelse) i sig selv er formuleret som bemyndigelsesbestemmelser. Efter
forslaget er de imidlertid formuleret således, at indberetningspligten følger direkte af
lovteksten. Dermed er det nødvendigt med en særskilt hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om indberetningen.
Der er i §§ 57-60 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven fastsat nærmere regler om kredsen af de indberetningspligtige og om
indberetningen efter skattekontrollovens § 10 B.
For så vidt angår §§ 57 og 58 henvises til bemærkningerne til stk. 3 ovenfor.
Af § 59 fremgår det, at pligten til at indberette om indgåelse af aftaler om finansielle
kontrakter og strukturerede fordringer også omfatter pligt til at indberette om ændring af
tidligere indgåede aftaler eller strukturerede fordringer, herunder aftaler om forlængelse af et
kontraktforhold eller løbetiden.
Det fremgår endvidere, at værdipapirer og kontrakter med udenlandsk status skal indberettes
særskilt.
Af § 60 fremgår det, hvilke nærmere oplysninger indberetningen skal indeholde.
Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte tilsvarende regler, idet
der dog ved den nærmere udformning heraf vil skulle tages højde for, at en del af de regler,
der fremgår af bekendtgørelsens §§ 59 og 60, efter forslaget kommer til at fremgå direkte af
den foreslåede lovtekst.
Til § 20
Bestemmelsen i lovforslagets § 20 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 11 H. Reglen om formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er
indberetningspligtige, blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, men er
siden ændret et antal gange.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 11 H, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter stk. 1 kan formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er
indberetningspligtige efter § 10, stk. 4, eller § 10 B efter aftale med overdrageren eller
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 82 -
erhververen af værdipapirer indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter
disse bestemmelser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med at fradragsret for tab på fordringer efter
kursgevinstlovens § 15, stk. 1, er betinget af, at SKAT er orienteret om erhvervelsen af den
pågældende tabsgivende fordring inden udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret.
Tilsvarende er fradragsret for tab på aktier m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk.
1, og § 19 a, stk. 1, betinget af, at SKAT er orienteret om erhvervelsen af den pågældende
tabsgivende aktie m.v. inden udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret.
Indberetninger efter lovforslagets §§ 16, stk. 3, og § 18 kan sikre SKAT en sådan orientering
om erhvervelsen. Den pågældende erhverver skal således ikke selv sørge for at oplyse SKAT
om erhvervelsen, hvis en formidler har indberettet om den til SKAT.
Bestemmelsen sikrer, at udenlandske formidlere, som ikke er indberetningspligtige, efter
aftale med kunden, på samme måde som formidlere, der er indberetningspligtige, kan sikre
kundens fradragsret for et eventuelt senere tab på fordringen eller aktien m.v. Dvs. gennem
indberetning om erhvervelsen af fordringen eller aktien m.v.
Bestemmelsen i
stk. 2
er ny. Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der, hvis de havde
været hjemmehørende i Danmark eller havde fast driftssted i Danmark, havde været
indberetningspligtige, efter lovforslagets bestemmelser i §§ 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 eller 19
kan vælge at indberette oplysninger efter disse bestemmelser efter samtykke fra den
pågældende kunde. Vælger den udenlandske virksomhed at indberette, skal samtlige
oplysninger efter de nævnte bestemmelser indberettes vedrørende den pågældende kunde.
Anvendelsesområdet i det foreslåede stk. 2 er bredere end bestemmelsen i stk. 1. Formålet
med stk. 1 er, at de udenlandske virksomheder ved indberetning kan sikre kunderne
fradragsret for et evt. tab ved et senere salg af de købte værdipapirer. Formålet med stk. 2 er
herudover at give de udenlandske virksomheder mulighed for at foretage samtlige de
indberetninger vedrørende værdipapirer, konti, lån og deponerede pantebreve, som tilsvarende
danske virksomheder foretager, for dermed at sikre, at kunderne i samme omfang, som hvis
de var kunder i danske virksomheder, kan få fortrykt oplysningerne på årsopgørelsen.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 11 H, stk. 3, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 3 skal indberetningen efter stk. 1 og 2 ske senest
den 20. januar eller den efterfølgende mandag, hvis denne dag er en lørdag eller søndag. Dette
svarer til indberetningsfristen i lovforslagets § 54, stk. 1.
Til § 21
Bestemmelsen i lovforslagets § 21 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 10 C. Reglen blev indført ved lov nr. 286 af 9. juni 1977, men er siden
ændret et antal gange.
Bestemmelsen bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke
værdipapirer der er omfattet af indberetningspligten efter lovforslagets §§ 18 og 19.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 83 -
I forhold til skattekontrollovens § 10 C er henvisningen til erklæringsbestemmelsen
vedrørende konti og depoter i udlandet i skattekontrollovens § 11 B udgået. Denne regel
videreføres ikke i sin nuværende form, jf. således bemærkningerne til det samtidigt fremsatte
forslag til skattekontrollov.
Der er herudover foretaget enkelte sproglige justeringer af bestemmelsen, men der er ikke
tilsigtet nogen ændring af bestemmelsens materielle indhold i denne forbindelse.
Bemyndigelsen er efter gældende ret udnyttet i §§ 49 og 56 i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Af § 49 fremgår, at indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A, svarende til
lovforslagets § 18, omfatter følgende værdipapirer og udbytte heraf:
Danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve, dog ikke
præmieobligationer udstedt uden pålydende rente.
Medarbejderobligationer omfattet af de nu ophævede regler i ligningslovens § 7 A, stk. 1,
nr. 3, uanset om obligationerne er massegældsbreve. Reglerne i ligningsloven om
medarbejderobligationer er ophævet, men finder fortsat anvendelse for obligationer
udstedt forud for ophævelsen.
Fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel
6 og 7.
Indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovens § 10 A omfatter endvidere
danske og udenlandske investeringsbeviser, herunder konti i kontoførende
investeringsforeninger, og udbytte m.v. heraf samt danske og udenlandske aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om aktier m.v. i investeringsselskaber og
udbytte m.v. heraf.
Efter § 56 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven omfatter indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovs § 10 B
de samme værdipapirer, som er omfattet af indberetningspligten efter § 49. Herudover
omfatter indberetningspligten indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter,
køberetter og salgsretter, når en af aftaleparterne er en fysisk person, samt visse strukturerede
fordringer. Kurssikringskontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 30, stk. 2, er dog
undtaget.
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen på samme måde som hidtil. Dog freslås det
præciseret, at indberetningspligten gælder både udbytte og afkast vedrørende de af
bestemmelsen omfattede værdipapirer. Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet til at
fastsætte nogle undtagelser fra indberetningen i bekendtgørelsens §§ 54 og 61. Disse
undtagelser er efter forslaget videreført i §§ 50 og 51 i kapitel 8.
Til § 22
Bestemmelsen i lovforslagets § 22 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-3. Reglerne blev indført ved lov nr. 1634 af 26. december
2013.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 84 -
Bestemmelsen indeholder hjemler for skatteministeren til at fastsætte de regler om
indberetning af oplysninger og om procedurer til at identificere de indberetningspligtige konti,
som er nødvendige for at sikre dansk overholdelse af FATCA-aftalen, Rådets direktiv
2014/107/EU og andre aftaler indgået til implementering af OECD´s fælles
indberetningsstandard (Common Reporting Standard, CRS), som Danmark eller EU har
indgået eller vil indgå med andre partnere end EU-landene og USA.
Bemyndigelserne i bestemmelsens stk. 1-3 til, at skatteministeren kan fastsætte regler om
indberetning og passende omhu, er udformet som generelle regler, så de ikke er begrænset til
at omfatte finansielle konti i eksempelvis EU-lande, USA og andre partnere, som Danmark
eller EU indgår tilsvarende aftaler med.
I forbindelse med udnyttelsen af hjemlen er der mulighed for en vis fleksibilitet på følgende
punkter:
De regler, der fastsættes efter stk. 1-3, kan begrænses til finansielle konti med kontohavere og
juridiske personer med kontrollerende personer, der har tilknytning til lande eller områder,
som Danmark efter FATCA-aftalen, EU-retten eller andre internationale aftaler skal udveksle
oplysninger med om finansielle konti.
Der vil kunne fastsættes lempeligere regler end de regler, som fremgår af stk. 1 og 2, og
reglerne kan udformes forskelligt afhængig af, hvilket land eller område kontohaver eller den
kontrollerende person har tilknytning til, herunder at ingen tilknytning har kunnet fastslås.
Dette giver mulighed for at fastsætte regler, som er mere lempelige end dem, som vil kunne
fastsættes efter reglerne i stk. 1 og 2, i det omfang dette er i overensstemmelse med de
internationale forpligtelser, Danmark har påtaget sig. F.eks. giver det mulighed for, at der
alene udstedes regler i medfør af stk. 2 om indberetning af betalinger til nærmere angivne
finansielle institutter i forhold til betalinger til de finansielle institutter, der anses for ikke-
deltagende i relation til FATCA-aftalen. Tilsvarende giver det mulighed for at indføre de
beløbsgrænser for procedurer for passende omhu, der følger af FATCA-aftalen, de
undtagelser, der er fra aftalen, og beløbsgrænser og undtagelser i forhold til EU-reglerne og
aftaler, Danmark eller EU måtte indgå med andre partnere.
Der kan fastsættes regler om gradvis indfasning af indberetningspligten. Dette giver mulighed
for den gradvise implementering, der følger af FATCA-aftalen, og gradvis implementering af
EU-direktivet og aftaler mellem Danmark eller EU og andre partnere.
Bemyndigelserne i bestemmelsen er efter gældende ret udnyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning
til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning
af finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes i samme udstrækning som hidtil og til at
implementere evt. nye tilsvarende aftaler.
Den gældende bemyndigelse giver ligeledes mulighed for at udstede regler om en tilsvarende
indberetning vedrørende finansielle konti, som alene har tilknytning til Danmark. Denne
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 85 -
bemyndigelse er ikke udnyttet, og der er ingen aktuelle planer om at udnytte den. Derfor
foreslås denne del af bemyndigelsen at udgå.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Å, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 kan skatteministeren fastsætte regler om, at
finansielle institutter skal foretage årlige indberetninger til SKAT vedrørende finansielle konti
med tilknytning til udlandet. Dette skal sikre skatteministeren en mulighed for at pålægge de
danske finansielle institutter de indberetningspligter, der er nødvendige for, at Danmark kan
opfylde sine forpligtelser i henhold til FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale
aftaler til at pålægge de danske finansielle institutter en sådan indberetningspligt og til at
udveksle de indberettede oplysninger.
I første række vil der dog kun blive udstedt regler, der er nødvendige for at implementere
FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale aftaler, men anvendelsesområdet vil
efterfølgende kunne udvides.
Begreberne finansielle institutter og finansielle konti vil skulle forstås på samme måde, som
de er anvendt i FATCA-aftalen henholdsvis EU-direktivet og andre internationale aftaler.
De oplysninger, der kan fastsættes nærmere regler om indberetning af, er:
Identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere af finansielle konti og – for så vidt angår
juridiske personer med en eller flere kontrollerende personer – tillige
identifikationsoplysninger vedrørende disse. Endvidere kan der fastsættes regler om
indberetning af, hvilket land/område eller hvilke lande/områder de pågældende er tilknyttet.
Det vil sige de lande eller områder, som de relevante procedurer for passende omhu til
identifikation af konti fører til, at den pågældende kontohaver eller kontrollerende person må
anses for at være tilknyttet.
De identifikationsoplysninger, der kan fastsættes regler om indberetning af, er navn, adresse,
cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer og udenlandsk identifikationsnummer, hvis
sådanne numre eksisterer. Er der flere ejere, kan der fastsættes regler om pligt til at indberette
identifikationsoplysninger om alle ejerne og om eventuelle kontrollerende personer i disse,
hvis ejerne er juridiske personer.
Det er tanken, at der af de regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, vil skulle fremgå,
at i det omfang de procedurer, der er angivet i FATCA-aftalen, fører til, at en konto skal
behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto, vil der skulle indberettes om
tilknytning til USA. Tilsvarende vil der skulle indberettes tilknytning til andre lande og
områder, i det omfang det følger af de procedurer, der er medtaget i EU-reglerne eller i
aftaler, Danmark eller EU indgår med andre partnere, at oplysninger om kontoen skal
udveksles med de pågældende lande eller områder. Endelig vil der kunne fastsættes regler om
indberetning af tilknytning til lande og områder, med hvilke Danmark ikke har indgået
sådanne aftaler.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om:
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 86 -
Kontonummeret, eller tilsvarende identifikation af den finansielle konto, hvis et
kontonummer ikke findes.
Navn og identifikationsnumre på det finansielle institut, som foretager indberetningen.
Herunder kan der udstedes regler om, at indberetningen skal omfatte
identifikationsnummer udstedt af udenlandske myndigheder. For så vidt angår dansk
identifikationsnummer, vil der være tale om det indberetningspligtige finansielle instituts
cvr-nummer eller SE-nummer.
Den finansielle kontos saldo eller værdi. For forsikringsaftaler med kontantværdi eller
annuitetsaftaler kan dette omfatte kontantværdien eller tilbagekøbsværdien.
For så vidt angår forvaltningskonti, vil der efter bestemmelsen ud over regler om
indberetning af de ovennævnte oplysninger kunne fastsættes regler om indberetning af
renter, udbytter, anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på
kontoen, og det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt til
eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret. Der kan dog efter bestemmelsen alene
fastsættes regler om indberetning af det samlede bruttoafkast ved salg for de tilfælde,
hvor det indberettende danske finansielle institut har optrådt som mægler for
kontohaveren, eller på anden måde har repræsenteret kontohaveren, i forbindelse med
salget. Inden for hver af de fire kategorier af indkomster rettes indberetningspligten mod
det samlede bruttobeløb og således ikke mod renter, udbytter og andre indkomster af de
enkelte værdipapirer på forvaltningskontoen eller bruttoafkastet ved hvert enkelt salg.
For så vidt angår indskudskonti, vil der efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om
indberetning af renter, der er betalt eller tilskrevet kontoen. Også her er
indberetningspligten rettet mod det samlede bruttobeløb.
For så vidt angår finansielle konti, som hverken er forvaltnings- eller indskudskonti, vil
der efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om indberetning af det samlede
bruttobeløb betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen, og for
hvilket det indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet.
Dette kan også omfatte det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til
kontohaveren.
De indberetninger, der efter bestemmelsen kan fastsættes regler om, er årlige indberetninger.
Det vil sige indberetning om saldo eller værdi den 31. december i året og de samlede
bruttobeløb inden for de ovennævnte kategorier, som er opnået i løbet af kalenderåret. Hvis
det indberetningspligtige finansielle institut alene har drevet den virksomhed, som begrunder
indberetningspligten, i en del af kalenderåret, vil der dog kunne fastsættes regler om
indberetning vedrørende delperioder henholdsvis fra kalenderårets start til
indberetningspligtens ophør eller fra indberetningspligtens indtræden til kalenderårets udløb.
Med henblik på at implementere FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale
aftaler er der fastsat regler, der sikrer, at SKAT får indberettet de oplysninger, der skal
udveksles med USA, EU-landene og andre lande og områder, jf. bekendtgørelse nr. 769 af 25.
juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og
bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af
finansielle konti med tilknytning til udlandet. De ovenfor beskrevne hjemler er udarbejdet
med henblik på at kunne fastsætte sådanne regler. Det er endvidere hensigten, at der gøres de
undtagelser fra indberetningsreglerne, som følger af FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre
internationale aftaler. Hjemlerne kan også benyttes til at udvide indberetningspligten til at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 87 -
omfatte konti, som har tilknytning til udlandet, men som ikke har tilknytning til USA, EU-
landene eller andre aftalepartnere.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Å, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministen fastsætte regler om, at
finansielle institutter skal indberette navnet på nærmere opregnede finansielle institutter, som
de har foretaget betalinger til. Endvidere kan der fastsættes regler om indberetning af det
samlede beløb af sådanne betalinger.
Bestemmelsen skal sikre mulighed for at implementere artikel 4, stk. 1, litra b, i FATCA-
aftalen, hvorefter finansielle institutter skal indberette vedrørende kalenderårene 2015 og
2016 om navnene på de ikke-deltagende finansielle institutter, det pågældende finansielle
institut har foretaget betalinger til, og om årets samlede betalinger til det pågældende ikke-
deltagende finansielle institut.
Der vil ikke skulle foretages samme type indberetninger efter EU-direktivet eller efter andre
aftaler, Danmark eller EU indtil nu har indgået.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Å, stk. 3, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 3 kan skatteministeren udstede regler om
procedurer for passende omhu i forbindelse med indberetningspligtige finansielle institutters
identifikation af finansielle konti og betalinger og indberetning herom. Skatteministeren kan i
øvrigt fastsætte regler om afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.
Bestemmelsen skal sikre mulighed for at implementere FATCA-aftalen, EU-direktivet og
andre internationale aftaler, som Danmark eller EU indgår eller har indgået med andre
partnere end EU-landene og USA.
Bilag I til FATCA-aftalen omhandler procedurerne til identifikation af indberetningspligtige
konti. Heri indgår en del regler, som er specifikt rettet mod USA’s gennemførelse af FATCA-
lovgivningen. Disse regler afviger fra de modsvarende regler i EU-direktivet og andre
internationale aftaler, som Danmark eller EU har indgået med andre partnere. Derfor er det på
dette punkt nødvendigt at fastsætte regler, som er afhængige af, hvilket land eller område der
skal undersøges for tilknytning til.
Til § 23
Bestemmelsen i lovforslagets § 23 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 8 Å, stk. 4, 5, 7 og 8. Disse regler blev indført ved lov nr. 1634 af 26.
december 2013, men er siden ændret ved lov nr. 1884 af 29. december 2015.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Å, stk. 7, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 1 skal registrerede personer underrettes om brud
på datasikkerheden med hensyn til oplysninger om den pågældende, når det er sandsynligt, at
bruddet kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller
vedkommendes privatliv.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 88 -
Bestemmelsen betyder, at SKAT eller det indberetningspligtige institut skal underrette
personer, hvorom der skal indberettes oplysninger til SKAT efter regler udstedt i medfør af
den gældende skattekontrollovs § 8 Å, stk. 1 eller 2, såfremt der er sket brud på
databeskyttelsen.
Underretningspligten påhviler den dataansvarlige for den behandling, med hvilken bruddet på
datasikkerheden har fundet sted, og underretningen skal foretages straks efter, at det står klart,
at det er sandsynligt, at bruddet på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af
personoplysninger. Det vil i praksis sige, at hvis SKAT eller et indberetningspligtig institut
bliver opmærksom på, at der er sket brud på datasikkerheden, som kan skade beskyttelsen af
personoplysninger, er SKAT eller det indberetningspligtige institut forpligtet til at underrette
de berørte personer. Denne forpligtelse består, selv om bruddet omfatter et større antal
personer, som endnu ikke er identificeret. I dette tilfælde må den underretningspligtige
underrette samtlige personer, der kan være berørt af bruddet på datasikkerheden.
SKAT og de virksomheder, der omfattes af indberetningspligten, skal sikre sig, at
sikkerhedsbruddet håndteres i overensstemmelse med gældende regler. Dette skal gælde for
både SKAT og de indberetningspligtige institutter selv og som led i aftalerne med de
relevante databehandlere.
Underretningen skal ske ved meddelelse direkte til den berørte person og skal som minimum
bestå af oplysninger, der giver vedkommende mulighed for at varetage sine interesser.
Formålet med bestemmelsen er, at den berørte person skal have mulighed for at varetage sine
interesser, og det er dermed forudsat, at underretningen skal ske uden ugrundet ophold, når
det står klar, at det er sandsynligt, at bruddet på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af
personoplysninger eller personers privatliv.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Å, stk. 8, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en ubetinget underretningspligt for de
indberetningspligtige institutter, når instituttet har identificeret en person eller et selskab som
den person eller et selskab, der skal indberettes om til SKAT efter regler udstedt i medfør af
den gældende skattekontrollovs § 8 Å, stk. 1 eller 2. Der er tale om en underretning, der skal
ske én gang for alle, i forbindelse med at det indberetningspligtige finansielle institut har
identificeret en person eller et selskab, der skal indberettes om.
Det finansielle institut skal af egen drift opfylde denne oplysningspligt. I de tilfælde, hvor der
benyttes tjenesteydere til at opfylde forpligtelsen, bevarer det indberetningspligtige institut
ansvaret for, at underretningen foretages i overensstemmelse med loven.
Underretningen skal som minimum bestå af de oplysninger, som personen har ret til efter
persondataloven. Underretningen skal foretages direkte til den berørte person.
Det betyder også, at det konkret i den enkelte situation under hensyn til modtageren skal
vurderes, om og i givet fald hvilke yderligere oplysninger, der skal gives, således at den, der
skal indberettes om, kan varetage sine interesser.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 89 -
Underretningen bør foretages i tilstrækkelig god tid til, at personen kan varetage sine
interesser, og under alle omstændigheder før, oplysningerne sendes til SKAT.
Der gælder ikke noget krav om, at oplysninger skal gives skriftligt, men i tvivlstilfælde skal
det indberetningspligtige institut kunne dokumentere, at fornøden underretning er foretaget i
overensstemmelse med loven.
Underretningspligten ved indsamling af oplysninger og ved datasikkerhedsbrud gælder i
forhold til såvel fysiske som juridiske personer, idet begrebet skal forstås i overensstemmelse
med Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Å, stk. 4, i
skattekontrolloven. Bestemmelsens stk. 3 indeholder regler, som skal sikre de danske
finansielle institutter mulighed for at overholde reglerne i FATCA-aftalen om indeholdelse af
amerikansk kildeskat eller om videregivelse af oplysninger til tidligere led i en betalingskæde,
når en betaling går til et ikke-deltagende finansielt institut.
Bestemmelsen er formuleret således, at finansielle institutter kan indeholde udenlandsk
kildeskat ved betalinger til andre finansielle institutter, når dette sker til overholdelse af
forpligtelser indeholdt i en aftale, Danmark og det pågældende land eller område har indgået.
Bestemmelsen er nødvendig for at sikre mulighed for, at danske finansielle institutter, som
har valgt at agere som kvalificerede mellemmænd (qualified intermediaries) i forhold til USA
og i denne forbindelse har påtaget sig umiddelbar indeholdelsesforpligtelse, har mulighed for
at foretage indeholdelse af kildeskat i overensstemmelse med FATCA-aftalen uden samtykke
fra de ikke-deltagende finansielle institutter, de foretager betalinger til. Bestemmelsen er dog
formuleret generelt, så den også vil kunne anvendes i relation til aftaler, som Danmark eller
EU indgår med andre partnere end USA, i det omfang disse måtte indeholde tilsvarende
forpligtelser. EU-direktivet og de aftaler, Danmark eller EU har indgået, indeholder dog ikke
tilsvarende forpligtelser på nuværende tidspunkt.
Det bemærkes, at Danmark og USA ikke har indgået nogen aftale om, at SKAT skal modtage
den indeholdte skat på vegne af de amerikanske skattemyndigheder. De danske finansielle
institutter, der vælger eller har valgt at agere som kvalificerede mellemmænd i forhold til
USA og i denne forbindelse har påtaget sig primær indeholdelsesforpligtelse, vil således
skulle afregne den indeholdte skat direkte over for de amerikanske myndigheder uden
inddragelse af SKAT.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Å, stk. 5, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 4 kan skatteministeren fastsætte regler om
videregivelse af oplysninger om betalinger til det umiddelbart forudgående led i en
betalingskæde, når et finansielt institut foretager betalinger af eller fungerer som mellemmand
for en udenlandsk kildeskattepligtig betaling til et andet finansielt institut. De oplysninger, der
kan fastsættes regler om videregivelse af, er oplysninger, som er nødvendige for, at
indeholdelse og indberetning vedrørende betalingen kan ske.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 90 -
Denne regel skal sikre mulighed for at fastsætte regler, som muliggør, at danske finansielle
institutter kan overholde FATCA-aftalen, men er formuleret generelt, så den også vil kunne
udgøre hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om tilsvarende afgivelse af
oplysninger i forbindelse med implementering af eventuelle tilsvarende pligter i aftaler med
andre partnere end USA eller i EU-retten. EU-direktivet og de aftaler, Danmark eller EU har
indgået, indeholder dog ikke tilsvarende forpligtelser på nuværende tidspunkt.
Det foreslås, at den gældende regel i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 6, ophæves.
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om afgivelse af
identifikationsoplysninger i forbindelse med oprettelse af finansielle konti. Disse regler vil
kunne udstedes efter den foreslåede § 52.
Til kapitel 3
Til § 24
Bestemmelsen i lovforslagets § 24 er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr.
3, i skattekontrolloven. Reglen blev indført ved lov nr. 1113 af 21. december 1994, men er
siden ændret et antal gange i takt med, at nye indberetningspligter er blevet indført.
Bestemmelsen er dog i modsætning til den gældende regel i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2,
nr. 3, ikke udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, men som en lovbestemt
indberetningspligt. Begrundelsen for dette er, at bemyndigelsen efter gældende ret er udnyttet
fuldt ud i § 11, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven.
Efter bestemmelsens
stk. 1
skal der ske indberetning til indkomstregisteret af gave- og
legatbeløb, der ydes én gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende
her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en
anerkendelse af modtagerens fortjenester.
De omhandlede beløb er omfattet af den lempelige beskatning i ligningslovens § 7 O, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslås, at indberetningspligten påhviler enhver, der som led i sit virke har udbetalt de
nævnte beløb i en kalendermåned. Efter gældende ret påhviler indberetningspligten den, der i
sin virksomhed udbetaler beløbene. Den foreslåede omformulering skyldes et ønske om at
præcisere, at indberetningspligten gælder, uanset om den pågældende har erhvervsmæssige
aktiviteter eller ej.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastsætter, at indberetningspligten efter bestemmelsens stk. 1 ud over
pengeydelser også skal omfatte naturalieydelser. Naturalieydelser skal værdiansættes til
markedsværdien.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, i relation til ydelserne omfattet af
stk. 1.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 91 -
Til § 25
Bestemmelsen i lovforslagets § 25 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 B. Reglen blev indført ved lov nr. 924 af 19. december 1986, men er
siden blevet ændret et antal gange.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 B, stk. 1, i
skattekontrolloven. Indberetningspligten efter stk. 1 påhviler alle bestyrelser for fonde og
foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller
pensionsafkastbeskatningsloven. Indberetningen skal ske månedligt og indeholde oplysning
om størrelsen af uddelinger, foretaget i en kalendermåned, for hver enkelt modtager af et
legat, understøttelse og andre ydelser, herunder naturalieydelser.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 B, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ske indberetning om uddelinger, som
efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater
forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Der skal indberettes for de
kalendermåneder, hvor raterne forfalder.
Bestemmelsen synkroniserer fondens eller foreningens indberetningspligter med det valgte
fradragstidspunkt.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 B, stk. 3, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 3 skal uddelinger, der ikke er pengeydelser,
specificeres efter art.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 16 i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen er
udstedt i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i skattekontrollovens § 7 B, stk.
5. Den gældende bemyndigelsesbestemmelse gøres dermed overflødig, da de regler den er
udnyttet til udstedelse af, enten er indeholdt i bestemmelsens stk. 4 eller omfattet af det
foreslåede kapitel 8. Den foreslås derfor ophævet.
Efter bestemmelsens stk. 4 er indberetning om uddelinger af legater fra fonde og foreninger til
fysiske personer undtaget fra indberetningspligt, hvis den pågældende ikke er fuldt eller
begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2.
Ligeledes er uddelinger til fysiske personer, der er skattefrie efter ligningslovens § 7, nr. 6
eller 22, undtaget. Ligningslovens § 7, nr. 6, omhandler legater, der udbetales fra en fond,
stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile, der er udsendt eller har været udsendt i
tjeneste af den danske stat på militær mission i udlandet, og som under eller som følge af
opholdet får fysiske eller psykiske skader. Endvidere omfatter bestemmelsen legater, der ydes
til de pågældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk eller psykisk til skade eller
er omkommet i forbindelse med opholdet. Ligningslovens § 7, nr. 22, omfatter uddelinger på
indtil 10.000 kr. årligt pr. modtager fra en fond eller forening, som efter ligningslovens § 7,
nr. 22, er godkendt af SKAT, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende
arbejde.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 92 -
Derudover er uddelinger til juridiske personer undtaget fra indberetningspligt, hvis
uddelingen ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
I de gældende regler findes tilsvarende undtagelser fastsat efter bemyndigelse i § 16 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det er ikke tanken, at undtagelsernes materielle indhold skal ændres. Det vurderes dog mest
hensigtsmæssigt, at undtagelserne fremgår af lovteksten, således at pligter med tilhørende
undtagelser fremgår af loven.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 B, stk. 4, foreslås ophævet, da den alene
indeholder en henvisning til skattekontrollovens § 7, stk. 4, som foreslås ophævet.
Til § 26
Bestemmelsen i lovforslagets § 26 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 1, 1. og 2. pkt. Reglen blev indført ved lov nr. 392 af 12. juli
1946, men er siden blevet ændret et antal gange i forbindelse med ændringer af den
underliggende lovgivning.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 Æ, stk. 1, 1. og 2. pkt., i
skattekontrolloven, der fastsætter, at foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i
ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, skal indberette oplysninger om, hvilke
indbetalinger, foreningerne m.v. har modtaget det foregående kalenderår. Indberetningen skal
ske årligt.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af gaveyder
og modtager. Endvidere skal indberetningen indeholde oplysninger om størrelsen af de
samlede indbetalte beløb indbetalt efter henholdsvis ligningslovens § 8 A, § 8 H og § 12, stk.
1–4.
Ved indberetning efter bestemmelsen skal der gives oplysninger om identiteten af foreningen
m.v., gaveyders identitet, størrelsen af det beløb, som foreningen m.v. har modtaget fra
gaveyder det foregående kalenderår efter ligningslovens § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1-4, og
hvilke af de pågældende bestemmelser, beløbene omfattes af.
Bestemmelsen i
stk.
2 er en videreførelse af § 8 Æ stk. 1, 3. pkt., i skattekontrolloven. Efter
bestemmelsen kan den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne inden kalenderårets
udgang pålægge foreningen ikke at indberette.
Hvis den skattepligtige, der yder gaver eller løbende ydelser til en forening m.v., pålægger
foreningen ikke at indberette oplysninger om den ydede gave og yderens identitet m.v.,
afskærer den skattepligtige sig fra adgang til fradrag for den pågældende gave eller ydelser
ved selvangivelsen.
Reglen i den gældende § 8 Æ, stk. 3, i skattekontrolloven foreslås ophævet. Reglen giver
skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler
bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil efter lovforslaget være indarbejdet i den
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 93 -
foreslåede bestemmelse i § 26, eller indarbejdet i eller kan udstedes i medfør af lovforslagets
kapitel 8.
Til § 27
Bestemmelsen i lovforslagets § 27 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 Ø, stk. 1. Reglen blev indført ved lov nr. 392 af 12. juli 1946, men er
siden blevet ændret et antal gange i forbindelse med ændringer af den underliggende
lovgivning.
Efter bestemmelsen skal Bygnings Frednings Foreningen hvert år indberette til SKAT om de
fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15, K, stk. 4. Indberetningen skal
indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede
fradrag, kalenderår og den indberettende forening.
Til kapitel 4
Til § 28
Bestemmelsen i lovforslagets § 28 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 E. Reglen blev indført ved lov nr. 1376 af 16. december 2014.
Efter bestemmelsen er der pligt til indberetning af erhvervelse af aktier for selskaber, der
foretager opkøb af egne aktier. Hvis erhvervelsen sker via en, der som led i sin virksomhed
formidler handel med aktier m.v., er erhvervelsen omfattet af formidlerens indberetningspligt
efter lovforslagets § 17, stk. 3. I overensstemmelse med de gældende regler er selskabet ikke
indberetningspligtigt i disse tilfælde.
Indberetningspligten omfatter de værdipapirer, der beskattes efter
aktieavancebeskatningsloven § 1.
Indberetning skal ske årligt til SKAT og vedrøre de erhvervede egne aktier m.v. i det
forudgående kalenderår med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt,
anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers identitet.
Til § 29
Bestemmelsen i lovforslagets § 29 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, og § 9 B, stk. 3 og 6, i relation hertil. Reglen blev indført
ved lov nr. 153 af 12. marts 2003, men er siden ændret et antal gang.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 B, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter stk. 1 skal selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at
indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, indberette til SKAT om udbytter, der er
udloddet af aktier m.v., som ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er
registreret i en værdipapircentral.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 94 -
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 B, stk. 3, i
skattekontrolloven, dog tilpasset i forhold til, at stykket alene finder anvendelse på aktier, der
ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.
Således er § 9 B, stk. 3, nr. 6, ikke er relevant i forhold til de udbytter, der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at indberetninger efter stk. 1 for
hver enkelt udbyttemodtager skal indeholde oplysninger om:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt, og
identifikation af den konto udbetalingen sker til.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, den
procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb
og oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller
ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.
4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet og
den regnskabsperiode udlodningen vedrører.
5) Identiteten af aktien.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 B, stk. 6, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 3 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler
om indberetningen.
Denne bemyndigelse er i gældende ret udnyttet i § 46 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der nærmere
definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes.
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen på samme måde som hidtil.
Til § 30
Den foreslåede bestemmelse er ny. Efter bestemmelsen skal andelsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, som foretager kapitalfondsudlodninger, indberette om
kapitalfondsudlodninger til eksisterende såvel som ophørte andelshavere.
Indberetningen skal for hver andelshaver indeholde oplysninger om identifikation af den, der
foretager indberetningen, identifikation af andelshavere, datoen for udlodningen og størrelsen
af de udloddede beløb.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at et indsatsprojekt udført af SKAT har vist,
at modtagerene af udlodningerne ofte undlader at selvangive udlodningerne. Det vurderes, at
dettte skyldes, at de pågældende har en forventning om, at udlodningerne automatisk bliver
indberettet af andelsforeningen og påført årsopgørelsen.
Til kapitel 5
Til § 31
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 95 -
Bestemmelsen i lovforslagets § 31 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 T. Reglen om faglige foreninger blev indsat i skattekontrolloven ved
lov nr. 284 af 8. maj 1991, men er siden ændret et antal gange.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 T, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 har de faglige foreninger, der er nævnt i
ligningslovens § 13, pligt til hvert år at indberette til SKAT om de indbetalinger, der er
modtaget fra medlemmer for det foregående kalenderår.
Ligningslovens § 13 nævner arbejdsgiverforeninger, faglige foreninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til formål at varetage de økonomiske interesser for den
erhvervsgruppe, som den skattepligtige tilhører.
Det fremgår af § 39, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven, at indberetningspligten alene omfatter kontingenter, der er
fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1. Eventuelle ikke fradragsberettigede
indbetalinger fra medlemmerne til foreningerne omfattes ikke. Dette foreslås indsat i
lovteksten.
Et medlem kan pålægge foreningen ikke at indberette. Fravælges en sådan indberetning,
fortaber medlemmet retten til fradrag for kontingentudgiften.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 T, stk. 3, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler
om indberetningen.
Bemyndigelsen er efter gældende ret udnyttet ved i § 39 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Som nævnt ovenfor fremgår det
heraf, at indberetningspligten alene omfatter kontingenter, der er fradragsberettigede efter
ligningslovens § 13, stk. 1.
Selvstændigt erhvervsdrivende personers udgifter til kontingenter kan, som for lønmodtagere,
ikke fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, men alene ved opgørelsen af
skattepligtige indkomst. Hvis en del af kontingentet kan anses som et servicebidrag, kan det
imidlertid fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3,
stk. 2, nr. 1, hvis den modtagende forening har opdelt kontingentet i en servicedel og i en
kontingentdel. Det fremgår af § 39, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at den del, der udgøres af servicebidraget, i
disse situationer skal indberettes særskilt.
Det fremgår endvidere af § 39, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at hvis en del af kontingentet anvendes til
præmie til en gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 4, skal
dette oplyses i indberetningen. Denne del af kontingentet er skattepligtigt for medlemmet. Til
gengæld er udbetalinger fra gruppelivsforsikringen skattefri.
I de situationer, hvor der er såvel kontingenter omfattet af § 39, stk. 2 eller 3, som omtalt
ovenfor og andre indberetningspligtige kontingenter, skal indberetningen omfatte såvel
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 96 -
kontingenterne omfattet af § 39, stk. 2 eller 3, som de øvrige indberetningspligtige
kontingenter. Kontingenterne omfattet af § 39, stk. 2 eller 3, skal indberettes særskilt.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes på samme måde som hidtil, idet begrænsningen
til alene at omfatte fradragsberettigede indbetalinger foreslås indsat i lovteksten.
Til § 32
Bestemmelsen i lovforslagets § 32 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 U, stk. 1. Reglen om arbejdsløshedskasser blev indsat i
skattekontrolloven ved lov nr. 284 af 8. maj 1991, men er siden ændret et antal gange.
Efter bestemmelsen skal arbejdsløshedskasser, der er godkendt af beskæftigelsesministeren i
henhold til § 31 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvert år indberette til SKAT om de
for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer, herunder oplysninger
til identifikation af den enkelte indbetaler.
Indberetningen skal indeholde oplysning om såvel forfaldne som betalte A-kassebidrag.
Til kapitel 6
Til § 33
Bestemmelsen i lovforslagets § 33 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 D, stk. 1. Reglen om kommunernes indretningspligt blev indsat i
skattekontrolloven ved lov nr. 214 af 29. marts 1995, men er siden ændret et antal gange.
Efter bestemmelsen skal kommunerne hver måned indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3
og 4 i lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og
introduktionsydelse m.v., der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.
Bestemmelsen skal sikre, at borgere får fradrag i det korrekte indkomstår for tilbagebetalt
kontanthjælp og introduktionsydelse m.v.
Den gældende § 7 D, stk. 2, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen. De regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, er
efter lovforslaget dækket af kapitel 8, og reglen i § 7 D, stk. 2, foreslås derfor ikke videreført.
Til § 34
Bestemmelsen i lovforslagets § 34 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 F. Reglen om Udbetaling Danmarks indretningspligt blev indsat i
skattekontrolloven ved lov nr. 1104 af 20. december 1995.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 F, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 skal Udbetaling Danmark årligt indberette til
SKAT om opkrævning af underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 97 -
opkrævning af underholdsbidrag.
Det er alene bidrag, der opkræves af Udbetaling Danmark, der er omfattet. Andre bidrag, der
betales uden Udbetaling Danmarks medvirken, er derved ikke omfattet af
indberetningspligten, men kan dog være omfattet af indberetningspligten efter lovforslagets §
41.
De bidrag, der skal indberettes, er underholdsbidrag til børn, ægtefæller eller en uden for
ægteskab besvangret kvinde, såfremt bidraget tjener til fyldestgørelse af en hjemlet
underholdsforpligtelse i dansk lovgivning. Underholdsbidrag omfatter efter lov om
opkrævning af underholdsbidrag ikke kun løbende børne- eller ægtefællebidrag, men også
eksempelvis bidrag til udgifter i anledning af graviditet og fødsel samt udgifter ved et barns
dåb, konfirmation, uddannelse, sygdom eller begravelse.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 F, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved indberetning om
underholdsbidrag indberettes oplysninger om identiteten af den bidragspligtige, identiteten af
den bidragsberettigede samt størrelsen af det betalte bidrag i det foregående kalenderår med
angivelse af, om bidraget er fradragsberettiget for yderen.
Den gældende § 7 F, stk. 3, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen. De regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, er
efter lovforslaget dækket af kapitel 8, og reglen i § 7 F, stk. 3, foreslås derfor ikke videreført.
Til § 35
Bestemmelsen i lovforslagets § 35 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 A, stk. 1. Reglen om indberetning af fleksydelsesbidrag blev indsat i
skattekontrolloven ved lov nr. 284 af 25. aptil 2001. Reglen er siden ændret et antal gange
som følge af ændring af den underliggende lovgivning.
Efter bestemmelsen skal Beskæftigelsesministeriet hvert år indberette til SKAT om de i det
foregående kalenderår modtagne fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse. Det præciseres
dog i forhold til den gældende lovtekst, at indberetningen skal ske for hver enkelt bidragsyder.
Med indberetningen sikres det, at fradrag for fleksydelsesbidrag kan fortrykkes på
årsopgørelsen.
Reglen i § 8 A, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indberetningen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle
planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.
Til § 36
Bestemmelsen i lovforslagets § 36 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 V. Reglen om indberetning af beløb efter lov om arbejderboliger på
landet og om statshusmandsbrug m.m. og jordrente blev indsat i skattekontrolloven ved lov
nr. 133 af 25. februar 1998, men er siden ændret et antal gange.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 98 -
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 V, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 skal Statens Administration hvert år indberette
til SKAT om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i §
19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger
på landet og i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og
jordrente. Henvisningen til § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om
arbejderboliger på landet er dog, i modsætning til i den gældende § 8 V i skattekontrolloven,
ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse som konsekvens af, at de pågældende regler er
ophævet.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 V, stk. 2, 1. pkt., i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 2 skal indberetningen indeholde oplysninger til
identifikation af den enkelte indbetaler.
Den gældende § 7 V, stk. 3, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen. De regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, er
efter lovforslaget dækket af kapitel 8, og reglen i § 7 V, stk. 3, foreslås derfor ikke videreført.
Til § 37
Bestemmelsen i lovforslagets § 37 er en videreførelse af de gældende regler i § 7 A, stk. 2, nr.
8, og § 7 A, stk. 4 og 5, i skattekontrolloven. Reglen i den gældende skattekontrollovs § 7 A
blev indført ved lov nr. 1113 af 21. december 1994, men er siden ændret et antal gange i takt
med, at nye indberetningspligter er blevet indført.
Bestemmelserne i
stk. 1
og
2
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 8.
Efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning
vedrørende tilskud og de udgifter, tilskuddet skal dække. Bestemmelsen kan dog alene
anvendes, når tilskuddet er ydet af staten, en region eller en kommune.
Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 1 og 2 er i gældende ret udnyttet i §§ 12 og 13 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Bemyndigelsen er alene udnyttet til at pålægge statslige myndigheder generel
indberetningspligt vedrørende tilskud. Indberetning kan dog undlades om tilskud, der er
formidlet af en forening, fond, institution eller lignende eller er ydet til en forening.
Regionerne og kommunerne er i dag undtaget fra indberetningspligten, idet kommunerne dog
skal indberette om de vederlag for privat pasning af børn, som kommunerne yder tilskud til
efter dagtilbudslovens § 80.
Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse i videre udstrækning end efter
gældende ret, idet regionernes og kommunernes udbetalinger af tilskud i større udstrækning
vil blive gjort indberetningspligtige.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 4 og 5, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den, indberetningen omhandler, meddele
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 99 -
den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige for at foretage indberetningen, og
som ikke er identifikationsoplysninger, der er omfattet af den foreslåede § 52.
Bestemmelsen i den gældende skattekontrollovs § 7 A, stk. 5, bemyndiger skatteministeren til
at fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter bestemmelsens stk. 4.
Det foreslås i stk. 3 at sammenskrive de to stykker, således at stk. 3 indeholder en
bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte regler om pligt for den, indberetningen
omhandler, til at meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige for at
foretage indberetningen, og som ikke er omfattet af den foreslåede § 52.
Bestemmelserne er i gældende ret udnyttet i § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler om at
dagplejere, der modtager vederlag, som forældrene har fået tilskud til efter dagtilbudslovens §
80, skal oplyse om det månedlige vederlag for pasningen og starttidspunktet for ordningen.
Ved senere ændringer eller ophør af ordningen skal der tillige oplyses herom.
Det er tanken at bemyndigelsen skal udnyttes i samme udstrækning som hidtil.
Til § 38
Bestemmelsen i lovforslagets § 38 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 G. Reglen om kuratorers indberetningspligt vedrørende udloddet
dividende blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr. 953 af 20. december 1999, men er siden
ændret et antal gange.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 G, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 skal kurator - hvis der i det foregående
kalenderår er udloddet dividender fra et konkursbo - hvert år indberette identiteten på
anmeldte fordringshavere i konkursboer, størrelsen af dividenden og identiteten af det
konkursbo, hvorfra udlodningen er sket. Indberetningspligten påhviler kurator.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kreditor, der har fratrukket forventede tab på
debitorer, indtægtsfører efterfølgende udloddet dividende.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 17 i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Efter stk. 2 er
udlodning til en statslig myndighed, til en region eller til en kommune ikke omfattet af
indberetningspligten.
Det er ikke tanken at undtagelsernes materielle indhold skal ændres. Det vurderes dog mest
hensigtsmæssigt, at undtagelserne fremgår af lovteksten, således at pligter med tilhørende
undtagelser fremgår af loven mens de nærmere regler om, hvordan indberetningen skal ske
mest hensigtsmæssigt fastsættes ved bekendtgørelse.
Den gældende § 7 G, stk. 3, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen, herunder at lempe indberetningspligten. De nærmere
regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, er efter lovforslaget dækket af kapitel 8.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 100 -
Bemyndigelsen til at lempe indberetningspligten er udnyttet til at fastsætte den ovennævnte
regel i § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. Denne regel forslås lovfæstet. På den baggrund foreslås reglen i § 7 G,
stk. 3, ikke videreført.
Til § 39
Bestemmelsen i lovforslagets § 39 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 H.
Efter bestemmelsen skal fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af
en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, ved
ydelsen af beløbet indberette oplysninger herom til SKAT.
Indberetningspligten omfatter beløbets størrelse og modtagerens identitet.
Indberetningspligten indtræder uanset det ydede beløbs størrelse og uafhængig af evt.
skattepligt for modtageren. Beløbet er skattepligtigt for modtageren, i det omfang beløbet med
tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede
udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge
af yderens retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede
persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som
den godtgørelsesberettigede opnår i sagen.
Til § 40
Bestemmelsen i lovforslagets § 40 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 K. Reglen om kulturinstitutioner blev indsat i skattekontrolloven ved
lov nr. 1389 af 20. december 2004, og er siden ændret ved lov nr. 1389 af 6. juni 2005.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende regel i § 7 K, stk. 1, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsens stk. 1 skal kulturinstitutioner, der modtager gaver, som opfylder
betingelserne efter ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver, indberette oplysninger
om gavens værdi og gavegiverens identitet til SKAT.
I den gældende regel er det præciseret, hvilke identifikationsoplysningerysninger der skal
indberettes. Efter den i lovforslaget foreslåede § 52, stk. 1 og 3, vil disse regler kunne
fastsættes ved bekendtgørelse.
Til § 41
Bestemmelsen i lovforslagets § 41 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 L. Reglen om indberetning af identiteten af långivere af lån og
modtagere af børne- og underholdsbidrag blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr. 462 af
12. juni 2009, og er siden ændret ved lov nr. 1376 af 16. december 2014.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 L, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 skal en person, som er skattepligtig efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 101 -
kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 5 A, indberette til SKAT om identiteten af
långivere af lån, hvoraf personen betaler renter, medmindre lånet er omfattet af
indberetningspligt efter andre bestemmelser i denne lov, eller medmindre renterne fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 8 F, svarende til lovforslagets §
11, hvorefter fradrag for de pågældende renter er gjort betinget af, at låntager giver disse
oplysninger til SKAT.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 L, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 2, skal en person, som yder underholdsbidrag
omfattet af ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., eller børnebidrag omfattet af ligningslovens §
10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt., indberette oplysninger til SKAT om identiteten af
modtageren af underholdsbidraget eller børnebidraget.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 10, stk. 5, og § 11, stk. 2, 3. pkt.,
hvorefter fradrag for de pågældende underholds- og børnebidrag er gjort betinget af, at
bidragsyder giver disse oplysninger til SKAT.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af § 19, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er ikke hensigten at ændre
bestemmelsens materielle indhold, men det vurderes mest hensigtsmæssigt, at en sådan
bestemmelse fremgår af loven.
Efter bestemmelsens stk. 3 anses indberetningspligten vedrørende underholdsbidrag og
børnebidrag for opfyldt, hvis indberetningen er foretaget efter lovforslagets § 34.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 L, stk. 3, 1. pkt., i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 4 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler
om, hvilke identifikationsoplysninger der skal afgives, herunder regler om identifikation m.v.
for personer, der ikke har personnumre, og personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i § 19 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Følgende fremgår heraf:
Ved indberetning om renter skal der oplyses cpr-nummer eller cvr-nummer for långiveren og
størrelsen af indkomstårets fradragsberettigede renter. Hvis långiveren hverken har et cpr-
nummer eller cvr-nummer, eller hvis den indberetningspligtige ikke har kendskab til
långiverens cpr-nummer, og långiveren ikke har et cvr-nummer, skal cpr- eller cvr-nummeret
ikke indberettes.
Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag skal der oplyses cpr-nummer for
modtageren af underholdsbidrag eller børnebidrag, størrelsen af indkomstårets
underholdsbidrag eller børnebidrag til den enkelte modtager og om, hvorvidt der er tale om
underholdsbidrag eller børnebidrag.
Hvis modtageren ikke har et cpr-nummer, eller hvis den indberetningspligtige ikke har
kendskab til modtagerens cpr-nummer, skal dette ikke indberettes.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 102 -
I de situationer, hvor der ikke skal indberettes om cpr- eller cvr-nummer, skal der i stedet
indberettes oplysninger om navn, adresse og fødselsdato, hvis långiveren eller modtageren er
en person, og den indberetningspligtige kender fødselsdato og adresse, herunder med
angivelse af land for den pågældende modtager.
Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag skal indberetningen tillige indeholde
oplysninger om, for hvor mange måneder der er ydet bidrag til den pågældende modtager af
bidrag i det pågældende indkomstår.
Ved indberetning om børnebidrag skal indberetningen herudover indeholde oplysninger, om
der er tale om et bidrag, der svarer til normalbidraget, et bidrag, der svarer til normalbidraget
tillagt en procentsats, eller et bidrag, der er baseret på en privat aftale.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes på samme måde som hidtil.
Den gældende § 7 L, stk. 3, 2. pkt. i skattekontrolloven bemyndiger ligeledes skatteministeren
til at fastsætte frister for, hvornår identifikationsoplysningerne skal være afgivet. Denne
bemyndigelse er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom, foreslås det, at denne
bemyndigelse ikke videreføres.
At bemyndigelsen ikke er udnyttet skyldes, at den eneste konsekvens af manglende
indberetning er, at låntageren henholdsvis bidragsyder ikke opnår fradragsret for renten
henholdsvis bidraget. Dermed er det ikke fundet hensigtsmæssigt, at en låntager eller
bidragsyder, som ikke har indberettet f.eks. inden for selvangivelsesfristen, skal være afskåret
fra senere at indberette de fornødne oplysninger og derved kunne få fradrag for renterne eller
bidragene gennem en genoptagelse af skatteansættelsen. Dette forudsætter dog, at
indberetningen og anmodningen om genoptagelse sker inden for fristerne for genoptagelse af
skatteansættelsen for det pågældende indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.
Til § 42
Bestemmelsen i lovforslagets § 42 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 S. Reglen om indberetning af oplysninger fra det fælles
skatteregnskab i virksomheder med flere ejere blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr. 388
af 7. juni 1989, men er siden ændret et antal gange.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 S, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk.1 skal virksomheder med ejere, hvis indkomst fra
virksomheden opgøres fælles efter ligningslovens § 29, uden opfordring hvert år indberette
oplysninger fra det fælles skatteregnskab til SKAT vedrørende det seneste indkomstår.
Efter ligningslovens § 29 skal interessentskaber og kommanditselskaber m.v., som ejes af
mere end 10 personer, og hvoraf nogle ejere ikke deltager i driften i væsentligt omfang,
udarbejde et fælles skatteregnskab for ejerne. Regnskabet skal som hovedregel anvendes af
ejerne ved deres indkomstopgørelse.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 103 -
Det er disse virksomheder, der årligt skal indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab
vedrørende den enkelte ejer.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 S, stk. 2, i
skattekontrolloven. I bestemmelsens stk. 2 er det fastsat, at indberetningen skal indeholde
oplysninger om de i stk. 1 nævnte ejeres andel af skattepligtig indkomst fra virksomheden.
For disse ejere skal tillige oplyses identifikationsoplysninger samt ejerandel og ejerperiode.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 8 S, stk. 3, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 3 skal indberetningen ske senest den 15. april i
året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Inden for samme frist skal
virksomhederne underrette de pågældende ejere om de indberettede oplysninger.
Til § 43
Bestemmelsen i lovforslagets § 43 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 11 G. Reglen om indberetning af lejeindtægter ved udlejning af
fritidsbolig blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr. 1560 af 21. december 2010.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 11 G, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 skal en virksomhed, som efter aftale med en
skattepligtig fysisk person, der forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette
de lejeindtægter til SKAT, som den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen
gennem virksomheden det foregående kalenderår. Ved indberetningen skal også oplyses om
identifikationen af virksomheden og fritidsboligen.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 11 G, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 2 kan en virksomhed, som ikke er
indberetningspligtig, efter aftale med en skattepligtig indberette de oplysninger, som er
omfattet af indberetningspligten. Denne indberetning skal i givet fald foretages senest den 20.
januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af
standardfradraget ved sommerhusudlejning afhænger af, om der sker indberetning af
indtægten. Bestemmelsen sikrer udenlandske udlejningsbureauer, som ikke er
indberetningspligtige til SKAT, mulighed for at indberette til SKAT efter aftale med ejeren og
dermed at sikre ejeren samme standardfradrag, som kan sikres gennem udlejning via
indberetningspligtige danske udlejningsbureauer.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 11 G, stk. 3, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 3 skal den skattepligtige, der har indgået en
aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed, oplyse virksomheden om
identifikationen af fritidsboligen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 104 -
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 11 G, stk. 4, 1. pkt., i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 4 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler
om indberetning efter stk. 1 og om identifikation af fritidsboligen efter stk. 3.
Bemyndigelsen er efter gældende ret udnyttet i § 66 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Heraf fremgår det, at indberetningspligten efter skattekontrollovens § 11 G omfatter
oplysninger om identiteten af den indberettende virksomhed (dvs. cvr-nummer eller SE-
nummer), ejendomsnummeret på den udlejede ejendom og den samlede lejeindtægt, som den
skattepligtige har oppebåret i året før fradrag (dvs. bruttolejeindtægten).
Det fremgår endvidere, at den skattepligtige skal oplyse ejendomsnummeret for fritidsboligen
til den indberetningspligtige. Det gælder også for en udlejet fritidsbolig i udlandet, der
beskattes i Danmark.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes på samme måde som hidtil.
Til § 44
Bestemmelsen i lovforslagets § 44 er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr.
2, i skattekontrolloven. Reglen i den gældende skattekontrollovs § 7 A blev indført ved lov nr.
1113 af 21. december 1994, men er siden ændret et antal gange i takt med, at nye
indberetningspligter er blevet indført.
Da den gældende bemyndigelse er udnyttet fuldt ud, ændres bestemmelsen fra at være en
bemyndigelsesregel til at være en lovfæstet indberetningspligt, hvorefter alle, der i en
kalendermåned som led i deres virksomhed betaler eller godskriver vederlag for udnyttelsen
af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønstre, varemærker og lignende samt
reklamemæssig udnyttelse af en person, skal indberette til indkomstregisteret herom.
Indberetningspligten gælder, uanset om modtageren er skattepligtig til Danmark, om
modtageren er en fysisk eller juridisk person, eller om vederlaget er momspligtigt.
Indberetningspligten omfatter vederlag for udnyttelse af en rettighed. Et egentligt køb af en
rettighed er derimod ikke omfattet af indberetningspligten.
Det er uden betydning, om beløbet udbetales som en løbende ydelse eller som en sum én gang
for alle.
Udbetaling af royalties for anvendelse af patent, varemærke m.v. eller vederlag for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer (knowhow) er også
omfattet af bestemmelsen.
Indberetningspligten for royalties for ophavsrettigheder omfatter ud over anvendelse af
litteratur, musik, film, video og TV også reklame, design og edb-programmer m.v.
Indberetningspligten omfatter desuden royalties for anvendelse af eller retten til at anvende –
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 105 -
men ikke køb af – ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel
eller fremstillingsmetode, og vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige erfaringer, det såkaldte knowhow.
Indberetningspligten gælder uafhængig af, om vederlaget betales som en løbende ydelse eller
som en sum én gang for alle.
Til § 45
Bestemmelsen i lovforslagets § 45 er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 9, i
skattekontrolloven. Reglen blev indført ved lov nr. 1113 af 21. december 1994, men er siden
ændret et antal gange i takt med, at nye indberetningspligter er blevet indført.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 7 A, stk. 2, nr. 9. Efter denne regel kan skatteministeren fastsætter regler om
indberetningspligt for ydelser efter ligningslovens § 7 K. Ligningslovens § 7 K omfatter
legater m.v., der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet.
Da den gældende bemyndigelse er udnyttet fuldt ud, ændres bestemmelsen fra at være en
bemyndigelsesregel til at være en lovfæstet indberetningspligt, hvorefter alle, der i en
kalendermåned som led i deres virksomhed betaler eller godskriver legater, der er omfattet af
ligningslovens § 7 K, skal indberette herom.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastsætter, at indberetningspligten vedrørende legater omfattet af
ligningslovens § 7 K ikke omfatter legater, der er omfattet af indberetningspligten efter
lovforslagets § 25.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 11, stk. 1, nr. 9, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen sikrer mod
dobbeltindberetning.
Da bestemmelsen indeholder undtagelser fra indberetningspligten, findes det mest
hensigtsmæssigt, at bestemmelsen findes i loven.
Til § 46
Bestemmelsen i lovforslagets § 46 er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr.
14, i skattekontrolloven. Reglen i den gældende skattekontrollovs § 7 A blev indført ved lov
nr. 1113 af 21. december 1994, men er siden ændret et antal gange i takt med, at nye
indberetningspligter er blevet indført.
Da den gældende bemyndigelse er udnyttet fuldt ud, ændres bestemmelsen fra at være en
bemyndigelsesregel til at være en lovfæstet indberetningspligt.
Bestemmelserne i
stk. 1
og
2
er en videreførelse af den gældende regel i § 7 A, stk. 2, nr. 14, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen indebærer, at virksomheder, der i en kalendermåned yder
præmier eller gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i
underholdningsprogrammer i elektroniske medier, skal indberette om beløbene til
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 106 -
indkomstregisteret. Indberetningspligten gælder, hvad enten der er tale om løbende betaling
eller engangsbeløb.
Indberetningspligten omfatter præmier og gevinster, hvis værdi overstiger 300 kr., og som
ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil.
En række spil og konkurrencer, der afholdes i underholdningsprogrammer i de elektroniske
medier, og hvor præmierne ofte har en væsentlig værdi, må anses for egentlige spil, hvor der
skal betales afgift af præmierne efter § 15 i lov om afgifter af spil.
Derimod er spil og konkurrencer, som ikke er offentlige, og konkurrencer, hvor
vinderchancen udelukkende beror på deltagernes personlige færdigheder, ikke omfattet af lov
om afgifter af spil, og gevinster og præmier er indkomstskattepligtige for vinderne efter
statsskattelovens § 4, litra f.
Omfattet af bestemmelsen er f.eks. konkurrencer, hvor deltagerne er udvalgt – f.eks. reality-
shows, talentkonkurrencer og gættekonkurrencer, hvor deltagerne er udvalgt ved casting eller
lignende.
Virksomheder, der udbetaler eller uddeler præmier eller gevinster ved sådanne spil og
konkurrencer, skal indberette præmier og gevinster for hver enkelt modtager, såfremt
gevinsten overstiger 300 kr.
Ikke indberettede præmier og gevinster, der hver især er under 300 kr., er fortsat
skattepligtige for modtagerne efter statsskattelovens § 4, litra f.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 11, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen i
stk. 3 indebærer, at indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af bestemmelsens stk. 1
og 2 ud over pengeydelser også skal omfatte naturalieydelser. Naturalieydelser skal efter
forslaget værdiansættes til markedsværdien.
Det vil sige, at hvis gevinsten udgøres af varer, skal den indberetningspligtige opgøre værdien
heraf, som skal udgøre handelsværdien for en forbruger.
Til kapitel 8
Til § 47
Bestemmelsen i lovforslagets § 47 er en videreførelse af § 1 i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Da bestemmelsen vedrører
afgrænsningen af de indberetningspligtige, er det således vurderet, at bestemmelsen bør
medtages i loven.
Det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.,
omhandler lovens territoriale afgrænsning. Det foreslås fastsat i
stk. 1, at fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver
virksomhed fra et fast driftssted her i landet, er indberetningspligtige. Det er således ikke
afgørende om beløbsmodtageren er skattepligtig til Danmark, men alene om den, der
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 107 -
foretager udbetalingen, er hjemmehørende eller har fast driftssted her i landet.
Det bemærkes, at i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, vil der kunne fastsættes
særlige regler vedrørende territorial afgrænsning af de indberetningspligtige. § 22 er således
ikke omfattet af bestemmelsen i den foreslåede § 47.
I
stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det, at kongehuset og diplomater undtages fra indberetningspligt.
Den i
stk. 2
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 1, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det foreslås i stk. 2, at indberetningspligten for fysiske personer efter lovforslagets § 39 om
beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v. alene gælder, hvis den
pågældende i øvrigt er indberetningspligtig efter stk. 1. Det vil sige, at en person, som ikke er
indberetningspligt efter andre bestemmelser end § 39, heller ikke bliver indberetningspligtig
efter § 39.
Til § 48
Bestemmelsen i lovforslagets § 48 er en videreførelse af §§ 8 L og 10 D i skattekontrolloven,
hvorefter SKAT fører et register over de indberetningspligtige. Tilmeldelse til registeret kan
gennemtvinges ved tvangsbøder.
Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven er registreringspligten udstrakt til at gælde i forhold til nogle yderligere
indberetningspligter. Endvidere indeholder bekendtgørelsens § 2 en række nærmere regler om
selve registreringen og ændring heraf.
Endvidere indeholder bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og
indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20.
november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til
udlandet tilsvarende regler om registrering af de indberetningspligtige.
Den i
stk. 1
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 8 L, stk. 1,
og § 10 D, i skattekontrolloven. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 har SKAT hjemmel
til at føre et register over de indberetningspligtige efter §§ 5, 6, 12, 13, 14, 16, 17, 18, 19, 24,
25, 26, 31, 32, 40, § 42, stk. 1, §§ 43, 45 og 46 og regler udstedt i medfør af §§ 4, 9, § 10, jf. §
9 og § 11 og frivillige indberettere efter § 20 eller § 42, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
er ny. Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering, frist herfor, om ændring af
registrering og om registrering af finansielle institutter omfattet af pligterne efter regler
udstedt i medfør af § 22. Herunder kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, at
ændring af registrering kan undlades ved midlertidigt ophør af indberetningspligten, mod at
den indberetningspligtige for de pågældende perioder oplyser SKAT om, at der ikke er
oplysninger at indberette (en såkaldt nul-indberetning). Stk. 2 er indsat ud fra et ønske om at
tydeliggøre hjemlen til reglerne, der er fastsat i § 2 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om registrering, i bekendtgørelse nr.
769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 108 -
USA og i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af
finansielle konti med tilknytning til udlandet. I dag fremgår hjemlen ved, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter de enkelte bestemmelser, og at
registrering er et nødvendigt led i indberetningsprocessen.
Bestemmelsen er således tænkt udnyttet til at fastsætte regler svarende til § 2 i
bekendtgørelsen, som indeholder følgende regler:
De indberetningspligtige, som er omfattet af reglen, skal senest 8 dage efter
indberetningspligtens indtræden foretage anmeldelse herom til SKAT.
Udenlandske formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige, men
som efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirerne foretager indberetning
efter skattekontrollovens § 11 H, skal senest 8 dage efter indgåelsen af den første aftale om
indberetning foretage anmeldelse herom til SKAT. Aftaler om indberetning ved anvendelsen
af bestemmelsen sidestilles med indberetningspligt.
Anmeldelsen kan foretages på en særlig blanket, der kan rekvireres hos SKAT, eller
elektronisk efter SKATs nærmere anvisning.
Tvivl om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af en indberetningspligt, fritager ikke for
anmeldelse. Anmeldelsen skal i disse tilfælde vedlægges en redegørelse for den
anmeldelsespligtiges virksomhed, hvorefter SKAT træffer afgørelse om registrering.
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om:
1) Navn, adresse og hjemstedskommune.
2) Den indberetningspligtiges nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (cvr-nummer).
Har den indberetningspligtige ikke et cvr-nummer, oplyses registreringsnummer i SKATs
Erhvervssystem (SE-nummer).
3) Dato for indberetningspligtens indtræden.
4) Karakteren af indberetningspligten.
Er den indberetningspligtige hverken registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, foretages
en sådan registrering.
Efter registreringen udsteder SKAT et registreringsbevis indeholdende de registrerede
oplysninger til den indberetningspligtige.
Indtræder der efter registreringen ændring i de meddelte oplysninger, herunder ophør af
indberetningspligt, eller konstateres der fejl i de registrerede oplysninger, skal den
indberetningspligtige give SKAT skriftlig meddelelse herom inden 8 dage efter, at ændringen
er sket, eller fejlen konstateret. SKAT udsteder herefter et nyt registreringsbevis. Ved ophør
af indberetningspligt gives der meddelelse om, at ophøret er registreret.
Bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti
med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation
og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet indeholder tilsvarende regler
om registrering.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 109 -
Det er tanken at udnytte den foreslåede hjemmel til udstedelse af tilsvarende regler.
Derudover er det tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler om, at
anmeldelse til registrering kan fremtvinges ved anvendelse af tvangsbøder. Denne regel
fremgår i gældende ret af skattekontrollovens § 8 L, stk. 2, men foreslås overført til
bekendtgørelse sammen med reglerne om tidsfristerne for anmeldelse til registrering og
ændring heraf.
Alene bekendtgørelsen nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af
finansielle konti med tilknytning til udlandet indeholder regler om nul-indberetning. Det er
tanken at udvide området for nul-indberetning til også at omfatte midlertidigt ophør af
indberetningspligt efter andre regler.
Til § 49
Den foreslåede bestemmelse samler undtagelserne for indberetning vedrørende kongehuset
samt udenlandske repræsentationer og diplomater.
Den i
stk. 1
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 8 N, stk. 1, i
skattekontrolloven og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der ikke skal indberettes om kongehuset. Ved kongehuset
forstås regenten og dennes ægtefælle, medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske
regenter, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres
ægtefæller og dødsboer efter disse.
Den i
stk. 2, 1. pkt.
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 8 N,
stk. 2, i skattekontrolloven og § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at
skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indberettes om udenlandske
repræsentationer og diplomater efter nærmere regler, som skatteministeren fastsætter. I stk. 2,
2. pkt., foreslås det, at stk. 2, 1. pkt. ikke finder anvendelse for så vidt angår indberetning af
udbytter af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.
Ved udenlandske repræsentationer og diplomater forstås fremmede staters herværende
diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers
familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab, som beskattes i
overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jf. lov
nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser samt Udenrigsministeriets
bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).
Endvidere er fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes
personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes
tjenestepersonale, som beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om
konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser, omfattet af
den foreslåede bestemmelse.
Der er i gældende ret fastsat sådanne regler i § 5, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 110 -
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er tanken at udnytte
bemyndigelsen på samme måde som hidtil.
Den i
2. pkt.
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 5, stk. 5, 2.
pkt., i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 3, at stk. 2 ikke finder anvendelse, for så vidt angår
indberetning af udbytter af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og
investeringsforeninger m.v.
Formålet med denne bestemmelse er, at SKAT kan kontrollere, at der er sket korrekt
indeholdelse og afregning af udbytteskat. Herudover kan de indberettede oplysninger i en vis
udstrækning anvendes i forbindelse med refusion af evt. indeholdt udbytteskat.
Til § 50
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 7 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Da bestemmelsen indeholder
undtagelser fra indberetningspligten, findes det mest hensigtsmæssigt, at bestemmelsen findes
i loven.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, idet reglerne
om indskud i bekendtgørelsen § 7, stk. 1, i relation til indskud dog foreslås særskilt reguleret i
det foreslåede stk. 2. Det foreslås i stk. 1, at der ikke skal indberettes om pantebreve i depot,
udbytter, beholdning af aktier, obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt
køb og salg heraf, for så vidt angår pensionsordninger. Ved pensionsordninger forstås
rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, opsparing i
pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A, indeksordning, jf.
pensionsbeskatningslovens § 15, selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51,
hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998, og opsparings- og forsikringsordninger, der
udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), jf. § 51 i
pensionsbeskatningsloven til og med det år, hvor børneopsparingskontoens bindingsperiode
udløber.
Den i
stk. 2
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven,
for så vidt angår indberetning om indskud efter den gældende skattekontrollovs § 8 H om
indskud, samt i 34, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 2, at rateopsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens § 11 A, opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A, indeksordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 15, er
fritaget for indberetningspligt efter den foreslåede § 12 om indskud.
For så vidt angår selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kontoen er
oprettet før den 2. juni 1998, og opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har
familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), jf. pensionsbeskatningslovens § 51, til
og med det år, hvor børneopsparingskontoens bindingsperiode udløber, foreslås det, at
indberetningerne om indskud efter den foreslåede § 12 alene skal omfatte oplysning om
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 111 -
identiteten af den indberetningspligtige og kontohaveren samt kontoens nummer.
Den i
stk. 3
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 7, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
I bestemmelsens stk. 3 foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse for så vidt angår
indberetning af udbytter af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og
investeringsforeninger m.v.
Formålet med denne bestemmelse er, at SKAT kan kontrollere, at der er sket korrekt
indeholdelse og afregning af udbytteskat. Herudover kan de indberettede oplysninger i en vis
udstrækning anvendes i forbindelse med refusion af evt. indeholdt udbytteskat.
Til § 51
Det foreslås, at undtagelserne fra indberetningspligten i § 35, stk. 3, § 38, § 48, stk. 1, § 54 og
§ 61 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven indsættes i loven, og at der foretages enkelte udvidelser af
anvendelsesområdet.
Den i
stk. 1
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 3, §
48, stk. 1, § 54 og § 61 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 1 at begrænse indberetningspligten efter de
foreslåede regler i §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og § 18 om indberetning af indskud, lån,
værdipapirdepoter og afkast heraf. Det foreslås således, at der ikke skal foretages indberetning
om institutioner og arbejdsløshedskasser, der er skattefrie efter selskabsskattelovens § 3, samt
pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.
Derudover foreslås det i stk. 1, at undtagelsen udvides til at omfatte indberetning om
pantebreve i depot og, i sammenhæng med stk. 3, udbytter fra udenlandske selskaber m.v.
Den i
stk. 2
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 48, stk. 2, og
§ 61 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 2, at dispositioner mellem de i stk. 1 nævnte
institutioner, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber fritages for indberetning om køb og salg af værdipapirer.
Den i
stk. 3
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 54 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 ikke finder anvendelse for så vidt angår indberetning af udbytter
af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v.
Formålet med denne bestemmelse er, at SKAT kan kontrollere, at der er sket korrekt
indeholdelse og afregning af udbytteskat. Herudover kan de indberettede oplysninger i en vis
udstrækning anvendes i forbindelse med refusion af evt. indeholdt udbytteskat.
Til § 52
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 112 -
Den gældende skattekontrollov indeholder i en lang række af indberetningsreglerne regler om,
at den, der skal indberettes om, skal give den indberetningspligtige oplysninger til
identifikation af den pågældende. Bestemmelserne er ikke enslydende.
I § 4, stk. 1-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven er der imidlertid fastsat nogle fælles regler for de
identifikationsoplysninger, der skal afgives af de, der skal indberettes om, efter de gældende
regler i skattekontrollovens § 7 E, § 7 G, § 7 H, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U,
§ 8 V, § 8 Æ, § 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B. Tilsvarende er der fastsat regler om
identifikation af, den, der skal indberettes om, i § 65 i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014
om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og § 106 i
bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af
finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Endvidere indeholder nogle af disse bestemmelser om afgivelse af identifikationsoplysninger
regler om, at visse handlinger ikke kan foretages, før den indberetningspligtige har modtaget
de nødvendige oplysninger til at opfylde indberetningspligten.
Det foreslås, at lovens bestemmelser om pligt til identifikation samles i én bestemmelse.
Efter de gældende regler i skattekontrollovens §§ 8 K og 10 D kan SKAT meddele den
indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten
efter en række af lovens bestemmelser. De oplysninger, der tænkes på, er
identifikationsoplysninger. Det foreslås, at denne mulighed ophæves, da det vurderes, at den
indberetningspligtige må være den nærmeste til at fremskaffe de nødvendige
identifikationsoplysninger i forhold til at kunne opfylde sin indberetningspligt. Da SKAT ikke
har den direkte kontakt til den, der skal indberettes om, vil der være en risiko for
fejlidentifikation eller for, at SKAT ikke kan identificere den pågældende.
I
stk. 1
foreslås det, at der indføres en generel pligt for den, der skal indberettes om, til at give
den indberetningspligtige oplysninger om sin identitet. For at undgå dobbelt hjemmel til
denne oplysningspligt foreslås dette dog ikke at gælde, når indberetningen skal ske til
indkomstregisteret. Dette skyldes, at der i § 4, stk. 4, i lov om et indkomstregister, er en
tilsvarende hjemmel til, at den, der skal indberettes om, skal give den indberetningspligtige
oplysninger om sin identitet. Tilsvarende foreslås det, at den, der opretter en finansiel konto
omfattet af § 22 skal oplyse det finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om
sin identitet. Denne særlige formulering svarer til den gældende § 8 Å, stk. 6. Det præciseres i
bestemmelsen, at identifikationsoplysningerneysningerne skal omfatte cpr-numre, hvis der er
tale om personer, der har sådanne.
Endvidere foreslås det, at indberetningspligten ikke skal gælde, når indberetningen skal ske
efter § 38 om indberetning af private renter samt underholds- og børnebidrag. Begrundelsen
for dette er, at den indberetningspligtige i relation til denne regel er en privatperson, og at det
ikke skønnes datasikkerhedsmæssigt forsvarligt at pålægge pligt til at meddele privatpersoner
identifikationsoplysninger, herunder oplysninger om cpr-numre.
I
stk. 2
foreslås det, at manglende afgivelse af identifikationsoplysninger til den
indberetningspligtige efter det foreslåede stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af det
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 113 -
foreslåede stk. 3, får følgende konsekvenser:
Erhvervelse af egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter § 28, kan ikke
foretages. Denne regel er ikke en del af gældende ret. Baggrunden for forslaget er et
ønske om, at handlen ikke gennemføres, medmindre køberen af aktierne (det udstedende
selskab) sættes i stand til at opfylde sin indberetningspligt.
En anmeldt fordring i et konkursbo skal enten afvises, eller udlodningen af dividende skal
tilbageholdes. Den foreslåede regel svarer til den gældende § 7 G, stk. 2, i
skattekontrolloven.
En forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II
eller II A kan ikke oprettes. Den foreslåede regel svarer til den gældende § 8 B, stk. 6, i
skattekontrolloven.
En opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A kan ikke
oprettes. Den foreslåede regel svarer til den gældende § 8 F, stk. 4, i skattekontrolloven.
En konto, hvorom der skal indberettes efter § 12, kan ikke oprettes. Den foreslåede
bestemmelse svarer til den gældende § 8 J, stk. 3, i skattekontrolloven.
Et lån omfattet af §§ 13 og 15 kan ikke etableres eller overtages. Den foreslåede
bestemmelse svarer til den gældende § § 8 R, stk. 3, 1. pkt., i skattekontrolloven.
Et depot omfattet af §§ 14 og 15 kan ikke oprettes. Den foreslåede bestemmelse svarer
til den gældende § 8 R, stk. 3, 2. pkt., i skattekontrolloven.
En finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af § 22, kan
ikke oprettes. En tilsvarende regel findes ikke i gældende ret. § 22 implementerer
FATCA-aftalen med USA, OECD’s globale indberetningsstandard for indberetning og
udveksling af kontooplysninger (Common Reporting Standard) og implementeringen
heraf i EU-retten ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet. Forslaget skyldes, at Danmark er forpligtet til at foretage en
effektiv gennemførelse af de pågældende internationale forpligtelser. Når der efter danske
regler stilles krav om afgivelse af identifikationsoplysninger, før konti og
pensionsordninger, der skal indberettes om efter danske regler, oprettes, kan det ikke
forsvares, at der ikke stilles samme krav i forhold til finansielle konti, der skal indberettes
om efter de internationale standarder.
Et depot, hvorom der skal indberettes efter § 16 (udbytter af aktier optaget til handel på
regulerede markeder) § 17, stk. 1 og 2, (beholdninger af aktier) eller § 18 (beholdninger
af obligationer og aktier m.v. i finansielle selskaber, og investeringsbeviser samt renter
og udbytter heraf) kan ikke oprettes. En tilsvarende regel findes ikke i dag. Baggrunden
for forslaget er, at det er inkonsekvent at stille krav om afgivelse af
identifikationsoplysninger før åbning af en konto, men ikke et depot. Den praktiske
betydning af kravet er dog ringe. Det er en forudsætning for oprettelsen af et depot, at der
er en konto, hvor udbytter og renter kan indsættes. Ofte er kontoen og depotet i samme
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 114 -
pengeinstitut, og dermed vil pengeinstituttet have fået oplysningerne i forbindelse med
kontoåbningen. Der er dog intet til hinder for, at kontoen er i et pengeinstitut, mens
depotet er i et andet.
En terminsrente eller renter, der er indberetningspligtige efter § 18, kan ikke udbetales.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 10 A, stk. 5, 2. pkt., i
skattekontrolloven.
De foreslåede bestemmelser sikrer, at de retsforhold, som udløser indberetningspligten, ikke
kan opstå, før den indberetningspligtige har de oplysninger, der er nødvendige for at foretage
indberetningen.
Det foreslås i
stk. 3,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af
identifikationsoplysninger efter det foreslåede stk. 1, herunder ændringer heri, og om
forevisning af legitimation i forbindelse hermed.
Sådanne regler er i dag fastsat i § 4, stk. 1-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, § 65 i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni
2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og § 106 i
bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af
finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Det følger af § 4, stk. 1-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven, at den, der skal indberettes om, skal oplyse den
indberetningspligtige om navn, adresse – ved udenlandsk adresse tillige hjemland ved
angivelse af landekode – og cpr-nummer. Har den pågældende ikke cpr-nummer, men cvr-
nummer, oplyses dette. Har den pågældende hverken cpr- eller cvr-nummer, oplyses SE-
nummer. Har den pågældende heller ikke et SE-nummer, oplyses i stedet fødselsdato.
Undtaget fra pligten til at give identifikationsoplysninger er dog aktionærer m.v., der
modtager udbytte fra en aktie m.v., som ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller
er registreret i en værdipapircentral, hvis aktionæren m.v. efter selskabsretlige regler er
fritaget for at blive registreret i det udloddende selskab m.v. I stedet skal identiteten af den,
udbetalingen sker til, oplyses. Denne regel i bekendtgørelsen svarer til den gældende regel i
skattekontrollovens § 9 B, stk. 5, 2. og 3. pkt.
For selskaber, fonde, foreninger, dødsboer og lignende, der hverken har cpr-nummer, cvr-
nummer eller SE-nummer, afgives identifikationsoplysningerne om formanden eller en anden
person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages.
Kan det ikke afklares ved etableringen af et retsforhold, hvorom indberetning skal foretages,
hvem der skal indberettes om, afgives identifikationsoplysninger om den, som den
indberetningspligtige har etableret retsforholdet med. Når det er afklaret, hvem
indberetningen skal foretages om, indberettes identifikationsoplysningerne om denne.
Den, der skal indberettes om, skal underrette den indberetningspligtige om ændringer i
identifikationsoplysningerne inden 1 måned efter, at ændringen er sket.
Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der forevises fornøden legitimation.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 115 -
De to bekendtgørelser om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning
til USA henholdsvis udlandet indeholder tilsvarende regler om danske
identifikationsoplysninger, idet de dog er tilpasset den sammenhæng, reglerne indgår i,
herunder de internationale standarder, de to bekendtgørelser implementerer.
Det er tanken, at den foreslåede bemyndigelse udnyttes til at fastsætte tilsvarende regler,
hvorved den gældende regel i skattekontrollovens § 9 B, stk. 5, 2. og 3. pkt., videreføres i
bekendtgørelsesform.
Til § 53
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 53 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 J, stk. 5, om inddragelse af uidentificerede konti. Det foreslås dog at
udvide bestemmelsen til også at omfatte inddragelse af uidentificerede depoter. Denne
udvidelse skyldes, at det ikke er muligt at have et depot uden at have en konto, hvor renter og
udbytter m.v. vedrøredne depotet kan indsættes. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt, at der
også er mulighed for at inddrage uidentificerede depoter, da et pengeinstitut kan føre både en
konto og et depot for samme uidentificerede kunde, men alene kan inddrage kontoen efter
gældende ret, hvorefter pengeinstituttet i givet fald må oprette en ny konto med henblik på
placering af renter og udbytter m.v.
Bestemmelsen i
stk. 1
indebærer, at SKAT kan bestemme, at en konto eller et depot, hvor
konto- eller depotfører ikke har sikker viden om indehaverens identitet, skal spærres i 6
måneder.
Hvis indehaveren herefter stadig ikke er identificeret, er det i
stk. 2
fastsat, at SKAT kan
spærre kontoen eller depotet i 6 måneder. Efter den gældende § 8 J, stk. 5, i
skattekontrolloven, skal kontoen spæres i et antal år. En kortere spærringsperiode forekommer
tilstrækkeligt, da den samlede tid, processen vedrørende inddragelse af en konto eller et depot
kan tage efter forslaget er to år.
Efter udløbet af denne periode kan SKAT inddrage kontoen eller depotet til fordel for
statskassen efter 12 måneders varsling i Statstidende, hvis der ikke er kommet berettigede
indsigelser imod det. SKAT kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan
inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.
Til § 54
Bestemmelsen i lovforslagets § 54 er en videreførelse af de gældende regler om
indberetningsfrister i skattekontrollovens § 9 A, og §§ 45 og 52 i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 A, stk. 1, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at indberetninger efter loven, som skal
foretages årligt efter §§ 8, 12, 13, 14, 17, 18, jf. dog stk. 3, 19, 26, 27, 28, 30, 31, 32, 34, 38,
39, 40, 35 og 36 og § 43, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller § 11
skal foretages senest den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Hvis
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 116 -
denne dag er en lørdag eller en søndag, foreslås det dog, at indberetningen skal foretages
senest den følgende mandag.
Bestemmelsen omfatter således samtlige lovforslagets indberetningsbestemmelser med
undtagelse af følgende bestemmelser:
De bestemmelser, der omhandler indberetning til indkomstregisteret (lovforslagets §§ 1,
4-7, 24, 25, 33 og 43-46), § 22, 41 og 42.
§ 20 og § 42, stk. 2, som omhandler frivillig indberetning for udenlandske finansielle
virksomheder henholdsvis udenlandske sommerhusudlejningsbureauer. Da der ikke er
nogen indberetningspligt, er det vanskeligt at tale om en indberetningsfrist, hvis imidlertid
virksomhederne indberetter, skal dette ske inden for den § 54, stk. 1 nævnte frist.
§ 22. Bemyndigelserne til at fastsætte regler om indberetning efter den gældende § 8 Å,
stk. 1 og 2, svarende til lovforslagets § 22, stk. 1 og 2, er udnyttet ved bekendtgørelse nr.
769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning
til USA og i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og
indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet. Disse bekendtgørelser
indeholder indberetningsfristen for disse indberetninger, hvilken er 1. maj i året efter det
kalenderår, der indberettes om.
§ 41. Eneste konsekvens af manglende indberetning efter denne bestemmelse er, at den
indberetningspligtige ikke kan få fradrag for de renter, underholdsbidrag og børnebidrag,
der er omhandlet i bestemmelsen. Der er derfor ikke fastsat nogen indberetningsfrist. Der
henvises i denne forbindelse til bemærkningerne i § 41.
§ 42, som indeholder sin egen indberetningsfrist, nemlig den 15. i året efter det
kalenderår, der indberettes om.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 A, stk. 2, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at indberetning vedrørende indbetaling
til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal ske
senest den 1. august. Hvis denne dag er en lørdag eller en søndag, skal indberetningen
foretages senest den følgende mandag. Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt.,
omhandler indbetalinger til pensioner, oprettet i forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig
virksomhed, og det følger af reglen, at indbetalingen kan fradrages ved indkomstopgørelsen
for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages
senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Den sene indberetningsfrist
hænger således sammen med den sene frist for indbetaling.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 45, stk. 1, og § 52, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal indberetning vedrørende udbytter af aktier og investeringsbeviser
m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. ske senest den sidste hverdag i
måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
Bestemmelsen gælder dog alene i relation til udbytter, som indberettes efter § 16, stk. 1, og §
18, stk. 2. Dvs. udbytter af aktier m.v. som er optaget til handel på regulerede markeder eller
er registreret i en værdipapircentral samt investeringsbeviser og aktier m.v. i
investeringsselskaber.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 117 -
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende regel i § 45, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen
fastsætter, at indberetning vedrørende udbytte af aktier m.v. i danske selskaber, som ikke er
omfattet af stk. 3, skal ske senest i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om
udbetaling eller godskrivning af udbyttet og inden udløbet af selskabets frist i denne måned
for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Bestemmelsen gælder alene i relation til udbytter, som indberettes efter § 29, stk. 1. Dvs.
udbytter af aktier m.v. i danske selskaber m.v., som ikke er optaget til handel på regulerede
markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral, som hverken er investeringsbeviser
eller aktier m.v. i investeringsselskaber, og hvor det udlodende selskab har pligt til at
indeholde dansk udbytteskat.
Bestemmelsen i
stk. 5
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 A, stk. 3, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen kan SKAT meddele den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende. Bestemmelsen gælder
indberetningspligtige efter §§ 8, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 26, 27, 28, 30, 31, 32, 34, 38,
39, 40, 35, 42, 36 eller § 43, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, §§
11 eller 22, som har forsøgt indberetning. Det er SKAT, der fastsætter fristen for
genindberetning.
For de indberetninger, der skal ske til indkomstregisteret, gælder en tilsvarende regel, jf. lov
om et indkomstregister § 4, stk. 3.
Bestemmelsen i
stk. 6
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 A, stk. 4, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 6 kan SKAT i de tilfælde, hvor en
indberetningspligtig indberetter efter den frist, der er angivet i bestemmelsens stk. 1, eller er
fastsat efter bestemmelsens stk. 5, pålægge den pågældende at underrette den, indberetningen
vedrører, om det indberettede inden for en frist, som SKAT fastsætter. Dette gælder også i
forhold til indberetninger, der omfattes af bestemmelsens stk. 3 og 4. I dette tilfælde er det
dog ligeledes en betingelse for, at SKAT kan pålægge den indberetningspligtige
oplysningspligt i forhold til den, indberetningen vedrører, at fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4
også er overskredet. Endelig fastsætter bestemmelsen, at hvis en indberetning til
indkomstregisteret efter §§ 1, 5, 6, 24, 25, 33, 44, 45 eller 46 eller efter regler udstedt i
medfør af §§ 4, 7 eller 44 sker efter fristen i bestemmelsens stk. 1, herunder ved
genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister, vil SKAT ligeledes kunne
pålægge den indberetningspligtige oplysningspligt i forhold til den, indberetningen vedrører.
Bestemmelsen i
stk. 7
er en videreførelse af den gældende regel i § 9 A, stk. 5, 1. pkt., i
skattekontrolloven, hvorefter skatteministeren kan fastsætte afvigende indberetningsfrister.
Denne regel er udnyttet til at fastsætte reglerne i § 3, stk. 2, og §§ 45 og 52 i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Imidlertid er §§ 45 og 52 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven indarbejdet i bestemmelserne i stk. 3, 4 og 6, og hjemlen er
derfor alene fremover tænkt udnyttet til at fastsætte regler svarende til reglerne i
bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Dermed er det muligt at indskrænke hjemlen. Efter
bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte andre indberetningsfrister i forbindelse med
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 118 -
ophør af den virksomhed, der begrunder indberetningspligten. Som i dag er det tanken, at
hjemlen udnyttes til at fastsætte regler om, at hvis den indberetningspligtige ophører med at
udøve den indberetningspligtige virksomhed, skal endnu ikke indberettede oplysninger
indberettes inden 10 dage efter ophøret. Det følger efter gældende ret af § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det foreslås, at den gældende regel i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, 2. pkt., ikke
videreføres, da de regler, bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, foreslås indsat i loven, jf.
lovforslagets § 54, stk. 6.
Til § 55
I den gældende skattekontrollov findes en række bestemmelser, hvorefter skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om indberetningen i forhold til de enkelte indberetningsregler.
Disse hjemler er bl.a. udnyttet i § 3, stk. 1 og 3-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsættet nogle fælles regler om,
hvem indberetningen skal foretages til, og hvordan den skal foretages.
Den i § 55 foreslåede bestemmelse er ny. Det foreslås, at der indsættes en generel
bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte fælles regler om selve indberetningen efter
loven.
Det er tanken at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler svarende til reglerne i § 3,
stk. 1 og 3-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, hvorefter indberetningen skal ske til SKAT, indberetningen skal foretages
elektronisk efter SKATs nærmere anvisning og at indberetningen alternativt kan ske på
blanketter, der kan rekvireres hos SKAT.
Endvidere er det tanken, at der for indberetninger, der ikke foretages efter regler udstedt i
medfør af § 22, fastsættes regler om, at indberetningen skal foretages i danske kroner, og at
evt. omregning skal foretages efter dagskurs på retserhvervelsestidspunktet. I relation til
indberetninger efter regler udstedt i medfør af § 22 vil der fortsat skulle udstedes regler om
indberetning i fremmed valuta i overensstemmelse med de internationale standarder om
udveksling af kontooplysninger.
Til § 56
Bestemmelsen i lovforslagets § 56 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 6 A. Reglen om pligt til at opbevare grundlaget for de oplysninger, der
skal indberettes og pligten til efter anmodning at indsende dette regnskabsmateriale, blev
indsat i skattekontrolloven ved lov nr. 1104 af 20. december 1995, men er siden ændret et
antalt gange.
Bestemmelsen giver SKAT mulighed for at føre tilsyn med de indberetningspligtige, så
antallet af fejl i de oplysninger, der indberettes, og dermed antallet af fejl i de oplysninger, der
indgår i SKATs kontrolvirksomhed, fortrykkes på selvangivelserne, eller udveksles med
andre landes skattemyndigheder, kan reduceres.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 119 -
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende regel i § 6 A, stk. 1, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at alle, der som led i deres virksomhed
er indberetningspligtige, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, på
samme måde som andet regnskabsmateriale.
Bestemmelsen indebærer tillige, at i tilfælde, hvor den indberetningspligtige er
bogføringspligtig, og oplysningerne indgår i virksomhedens øvrige regnskab, da skal
oplysningerne kunne afstemmes med denne regnskabsførelse.
Det foreslås præciseret, at bestemmelsen også omfatter oplysninger til brug for afgørelsen af,
om en oplysning er indberetningspligtig. Pligten til at opbevare materialet omfatter således
også materiale, som har været anvendt til at fastslå, om en oplysning er indberetningspligtig,
uanset at virksomheden ikke har ment, at oplysningen var indberetningspligtig.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende regel i § 6 A, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 2 skal den indberetningspligtige efter
anmodning fra SKAT indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der
skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af om en oplysning er
indberetningspligtig. Efter bestemmelsen har SKAT i stedet for at rekvirere materialet få
adgang til at gennemse materialet hos den indberetningspligtige.
I tilfælde, hvor virksomheden har registreret grundlaget for de indberettede oplysninger
elektronisk, kan SKAT vælge at få elektronisk adgang til disse oplysninger.
Bestemmelsen giver tillige mulighed for, at SKAT kan sikre sig oplysninger, der fremgår af
materialet.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende regel i § 6 A, stk. 3, 1. pkt., i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 3 yder politiet SKAT bistand til gennemførelse
af kontrollen efter forslagets § 56, stk. 2, 2. pkt., hvis det er nødvendigt.
Efter den gældende regel i skattekontrollovens § 6 A, stk. 3, 2. pkt., kan justitsministeren efter
forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom. Det foreslås, at reglen ikke
videreføres, da muligheden ikke har været benyttet.
Til § 57
Bestemmelsen i lovforslagets § 57 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 9 i relation til lovens indberetningsregler og regler om indsendelse af
det materiale, der udgør grundlaget for indberetningen, herunder vurderingen af om der er
indberetningspligt. Reglen om at fremtvinge en pligt ved pålæg af tvangsbøder blev indsat i
skattekontrolloven ved lov nr. 200 af 6. juli 1957.
Bestemmelsen i
stk. 1
er i det væsentlige en videreførelse af den gældende § 9, stk. 1, med
sproglige ændringer. Såfremt en indberetning efter lovforslaget ikke sker rettidigt, kan SKAT
efter bestemmelsen give et pålæg om at der skal indberettes og varsle pålæg af en tvangsbøde,
hvis indberetningerne ikke sket inden for en given frist.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 120 -
Et pålæg skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være
specificeret, hvilke oplysninger der ønskes udleveret. Det skal endvidere fremgå, at såfremt
pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder,
indtil pålægget efterkommes. De daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige
syv dage om ugen, og skal være på mindst 1.000 kr. dagligt. De daglige tvangsbøder kan
forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet resultat. Tvangsbøder, der
ikke er betalt, bortfalder, når den oplysningspligtige udleverer de oplysninger, som SKAT har
anmodet om. Betalte bøder tilbagebetales ikke.
Bestemmelsen i
stk. 2
er i det væsentlige en videreførelse af den gældende § 9, stk. 1, i relation til
den gældende § 6 A, stk. 2, hvorefter der er pligt til efter anmodning fra SKAT at indsende det
materiale, der udgør grundlaget for indberetningen. Hvis en anmodning om at indsende materialet
ikke umiddelbart efterkommes, kan SKAT efter bestemmelsen give et pålæg om at indsende det
inden en nærmere frist. SKAT kan samtidig pålægge en tvangsbøde, hvis materialet ikke
indsendes inden den fastsatte frist.
Det foreslås i stk. 1 og 2 at benytte udtrykket tvangsbøder i loven i stedet for det hidtidige udtryk
daglige bøder, der let kan forveksles med dagbøder. Tvangsbøder skal som hidtil fastsættes som
daglige bøder, indtil påbuddet om at udlevere oplysninger efterkommes.
Kravet om tvangsbøder skal, for så vidt angår juridiske personer, rettes mod den fysiske
person, der har det formelle ansvar for, at oplysningspligten efterkommes, det vil f.eks. for
aktieselskaber sige formanden for bestyrelsen og for anpartsselskaber den, der tegner
selskabet.
Den foreslåedes bestemmelse i
stk. 3
er ny. Det foreslås i stk. 3, at det direkte fremgår af
skatteindberetningsloven, at en klage over et pålæg af indberetningspligt og tvangsbøder ikke
har opsættende virkning, men at Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan tillægge en
klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Efter § 1, nr. 125 og 127
i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 er kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende
klager over afgørelser om tvangsbøder efter § 9, stk. 1, i den gældende skattekontrollov
henlagt til Skatteankestyrelsen. Det er hensigten, at klager over afgørelser om pålæg af
oplysningspligt og tvangsbøder fortsat skal afgøres af Skatteankestyrelsen efter den ledende
retsformands bestemmelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, og i dag bekendtgørelse
nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse sager i Skatteankestyrelsen. Oftest vil
spørgsmålet om opsættende virkning af klagen dermed optræde som en procesbeslutning i en
sag, der skal afgøres af Skatteankestyrelsen, og styrelsen vil træffe denne beslutning. Her er
der derfor ikke behov for nærmere regulering af, hvordan beslutningen skal træffes. I de
tilfælde, hvor klagen derimod skal afgøres af Landsskatteretten, herunder fordi klagen
visiteres til afgørelse i retten som principiel efter skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2.
pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3, findes det hensigtsmæssigt, at
kompetencen til at træffe denne procesbeslutning reguleres i loven. Det foreslås, at
Landsskatterettens afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand. Dette
sikrer mulighed for en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv
om der er tale om en sag, som skal behandles af Landsskatteretten, f.eks. fordi den er
principiel.
Det er afgørelsen om pålæg af indberetningspligt og betaling af tvangsbøder, der er påklaget,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 121 -
og som er til prøvelse. Klageinstansen kan tage stilling til alle relevante aspekter ved
klagesagen, herunder f.eks. eventuelle formelle mangler ved afgørelsen.
Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillægge en klage opsættende virkning, kan f.eks.
være, at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at
indberette.
Det, klagemyndigheden skal tage stilling til, er, om der er hjemmel til at give et pålæg om at
udlevere oplysninger, og om pålægget om udlevering af oplysninger og tvangsbøder er et
proportionalt skridt. SKATs afgørelse om at pålægge indberetningspligt og tvangsbøder skal
begrundes. Det er således SKATs begrundelse, der skal efterprøves.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 9, stk. 2, fastsætter, at der er udpantningsret for
tvangsbøder. Det foreslås, at reglen ikke videreføres, da udpantningsretten allerede følger af
bilag 1, nr. 15, til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Til kapitel 9
Til § 58
Bestemmelsen i lovforslagets
§ 58, stk. 1 og 2
er en videreførelse af den gældende
skattekontrollovs § 14, stk.1, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, men den
er begrænset til de oplysninger, der er indberetningspligtige efter lovforslaget. Bestemmelsen
sidestiller manglende opfyldelse af indberetningspligten med afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger, som tidligere alene har kunnet straffes med bøde efter den gældende
skattekontrollovs § 14, stk. 2.
Det foreslås dog, at undladelse af indberetning efter lovforslaget § 38 ikke omfattes af
bestemmelsen. Lovforslagets § 38 omhandler indberetning af private renter og underholds- og
børnebidrag. Manglende indberetning er alene sanktioneret ved, at den pågældende ikke kan
fradrage udgiften.
Bestemmelsen finder anvendelse, når der undlades indberetning, eller der er indberettet
rettidigt, men indberetningen lider af mangler, som ikke skyldes systemfejl eller tastefejl, men
en fejlagtig anvendelse af reglerne, f.eks. for indberetning af personalegoder. Det er ikke en
forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at den eller de skattepligtige er vidende om, at
skatteansættelsen er for lav pga. den manglende, urigtige eller vildledende indberetning.
Den indberetningspligtige skal have forstået eller burde have forstået, at manglen fører til en
for lav skatteansættelse hos den skattepligtige, som indberetningen vedrører. Et eksempel kan
være manglende indberetning af skattepligtige personalegoder, hvor virksomheden har
besluttet at anvende dette som et løngode som en del af virksomhedens personalepolitik. Der
kan typisk være tale om mindre beløb for den enkelte ansatte, men afhængig af antal ansatte,
kan det samlede beløb være anseeligt.
I praksis vil der være tale om
indberetninger, som ikke fanges af SKATs system til at kontrollere
fejl i indberetningen, og hvor den indberetningspligtige derfor ikke får en anmodning om
rettelse af fejl og genindberetning. Det vil være en skærpende omstændighed, at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 122 -
indberetningen vedrører et felt, der er låst i den årsopgørelse eller det oplysningsskema, som
den skattepligtige modtager, da den skattepligtige selv er fritaget for strafansvar. Manglerne
skal skyldes, at den indberetningspligtige har handlet med forsæt eller af grov uagtsomhed i
forhold til anvendelse af reglerne, hvilket betyder, at f.eks. tastefejl eller andre undskyldelige
fejl ikke er strafbare.
Det foreslås, at sanktionsniveauet for overtrædelse af bestemmelsen følger sanktionsniveauet
for overtrædelse af den gældende skattekontrollovs § 13.
Bestemmelsen omfatter ikke situationer, hvor der foreligger en aftale eller forståelse mellem
den indberetningspligtige og den person, indberetningen vedrører, om, at den manglende,
urigtige eller vildledende indberetning vil medføre, at skatteansættelsen bliver for lav. Hvis
bevisbyrden kan løftes for et samvirke, vil udgangspunktet være, at der er tale om skattesvig
efter det forslag til skattekontrollov, som fremsættes samtidig med nærværende lovforslag,
medmindre der er tale om en overtrædelse af kildeskattelovens regler om indeholdelse og
indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Hvor baggrunden for en manglende eller urigtig indberetning fra arbejdsgiveren sker på
baggrund af en aftale om sort arbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager, straffes der efter
kildeskatteloven. Det strafbare gerningsindhold efter kildeskatteloven er ikke manglende
indberetning, men manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det strafbare
gerningsindhold er fuldbyrdet, når lønmodtageren har modtaget A-indkomsten.
Arbejdsgiveren kan straffes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, for den manglende
indeholdelse, og bestemmelsen fuldbyrdes hver gang, der udbetales A-indkomst uden
indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den lønmodtager, der modtager løn uden
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan straffes efter kildeskattelovens § 75, nr. 1.
Både forsætlige og groft uagtsomme forhold er omfattet, og bestemmelsen dækker derfor ikke
blot de situationer, hvor lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren helt eller delvist har
fået udbetalt A-indkomst, uden der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, men også
situationer, hvor der ikke kan påvises en direkte aftale, men hvor det burde have stået klart for
lønmodtageren, at der skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte
indkomst. Efter retspraksis er straffen for skatteunddragelse den samme efter kildeskatteloven
som efter skattekontrolloven.
Se afsnit 3.9.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 59
Bestemmelsen er i det væsentlige en videreførelse af § 14, stk. 2, 3, 5 og 6, i den gældende
skattekontrollov med de modifikationer, der er nødvendiggjort af, at det kun er
indberetningspligterne i forslaget til skatteindberetningsloven, der er omfattet. Der foreslås en
tilføjelse om, at bøder for andre indberetninger end indberetninger til indkomstregisteret skal
udmåles efter antallet af indberetninger. Desuden er bestemmelsen en videreførelse af den
gældende § 17, stk. 1, for så vidt angår manglende opfyldelse af pligten til at opbevare
grundlaget for de oplysninger, der indberettes.
Den skattepligtige har en berettiget forventning om, at de oplysninger der indberettes til
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 123 -
SKAT, er korrekte. En stor del af de samme oplysninger anvendes også i myndighedernes
samarbejde om at undgå socialt bedrageri ved udbetaling af uretmæssige ydelser og af
erhvervslivet i forbindelse med bl.a. kreditvurderinger.
Der er tale om væsentlige beskyttelsesinteresser, og en overtrædelse af indberetningspligten
må derfor betegnes som relativt grov. Mangelfulde oplysninger, hvad enten dette skyldes
egentlige mangler ved en indberetning, manglende rettidig indberetning eller fejl, som ikke er
blevet berigtiget i processen, udgør en risiko for en for lav skatteansættelse.
Det er SKATs opgave at sørge for en ordentlig vejledning af indberetter for at sikre korrekte
indberetninger, men det er også vigtigt, at virksomhederne bruger ressourcer på at sikre
korrekte indberetninger. Det er den, som har indberetningspligten, der har ansvaret for, at
indberetningen er korrekt, uanset om indberetningen foretages af ansatte i virksomheden, eller
virksomheden har købt en ydelse fra andre for at opfylde sin indberetningspligt.
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 1,
er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk.
2, og omhandler bødestraf for manglende rettidig indberetning, når den manglende rettidige
indberetning er forsætlig eller groft uagtsom. Det er alene den manglende overholdelse af
fristen for indberetning, der er strafbar.
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 2,
er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk.
3, der fastsætter, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage
genindberetning inden for den frist, som SKAT har meddelt, kan straffes med bøde. SKAT
foretager så vidt muligt kvalitetssikring af indberetningerne, og i det omfang der findes fejl,
vil den indberetningspligtige blive kontaktet med anmodning om at foretage rettelser og
indberette de korrigerede oplysninger inden for en nærmere fastsat frist. Med bestemmelsen
foreslås det, at en manglende overholdelse af denne frist strafbelægges.
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 3,
er en videreførelse af den del af den gældende § 17, stk. 1, i
skattekontrolloven, hvor den, der undlader at opfylde pligten til at opbevare grundlaget for de
oplysninger, der indberettes, kan straffes med bøde. Strafansvaret er begrænset til forsætlige
og groft uagtsomme forhold.
Den indberetningspligtige skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes,
efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Materialet skal
opbevares i fem år. Den indberetningspligtige skal indsende materialet til SKAT, når der
fremsættes anmodning herom. Når materialet er registreret elektronisk, kan SKAT vælge at få
adgang til materialet i elektronisk form. Det i bestemmelsen foreslåede strafbare
gerningsindhold er en undladelse af at opfylde pligten til at opbevare materialet.
Bestemmelsen i stk.
2
er ny. I den til skatteindberetningsloven tilhørende
indberetningsbekendtgørelse vil der nærmere blive fastsat, hvordan de enkelte indberetninger
skal foretages. Det foreslås, at der gives hjemmel til, at der kan udfærdiges
straffebestemmelser i indberetningsbekendtgørelsen, så de mere detaljerede retningslinjer for
opfyldelsen af oplysningspligterne kan indgå i en bedømmelse af en overtrædelse af
nærværende lov.
Bestemmelsen i stk.
3
er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 5 og 6,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 124 -
om bødefastsættelse for overtrædelse af manglende rettidig indberetning eller genindberetning
til indkomstregisteret. I lovforslaget til lov nr. 591 af 18. juni 2012, hvor stk. 5, og 6, blev
indsat i den gældende skattekontrollovs § 14, fremgår bødeberegningen for overtrædelse af
indberetningspligten til indkomstregisteret, og det forventes at dette bødeniveau forsat skal
være gældende. Det foreslås, at bødeberegningen ved andre indberetninger skal tage
udgangspunkt i antallet af indberetninger.
Bøden for manglende indberetning af oplysninger om indkomstforhold, der dels anvendes ved
skatteansættelsen, dels indgår i myndighedernes samarbejde, gradueres efter virksomhedens
størrelse målt i antallet af ansatte. Der er typisk tale om indberetninger fra arbejdsgiver om
ansattes lønforhold. Oplysningerne bliver anvendt i SKATs udarbejdelse af de ansattes
årsopgørelser, og jo større virksomheden er, jo større kan skadevirkningen af manglende eller
fejlbehæftede indberetninger være.
Bøden gradueres således:
1.
2.
3.
4.
5.
1-4 ansatte: Bøde på 5.000 kr. (i alt 193.270 virksomheder)
5-19 ansatte: Bøde på 10.000 kr. (i alt 65.287 virksomheder)
20-49 ansatte: Bøde på 20.000 kr. (i alt 16.259 virksomheder)
50-99 ansatte: Bøde på 40.000 kr. (i alt 5.210 virksomheder)
100 + ansatte: Bøde på 80.000 kr. (i alt 3.419 virksomheder)
Antallet af ansatte opgøres ud fra de månedlige indberetninger til indkomstregisteret, og
antallet opgøres for den måned, der ligger forud for overtrædelsen.
Andre indberetninger omfatter f.eks. oplysninger om renter, udbytter, pensionsafkast, depoter,
årssaldo på konti m.v., og her er bødeniveauet endnu ikke fastsat.
Det foreslås, at der anvendes samme bødeinterval for disse indberetninger, dvs. fra 5.000 kr.
til 80.000 kr.
1.
2.
3.
4.
5.
Fra 1 til 1.000 indberetninger: Bøde 5.000 kr.
Over 1.000 til 10.000 indberetninger: Bøde på 10.000 kr.
Over 10.000 til 100.000 indberetninger: Bøde på 20.000 kr.
Over 100.000 til 1 million indberetninger: Bøde på 40.000 kr.
Mere end 1 million indberetninger: Bøde på 80.000 kr.
Såfremt den indberetningspligtige ikke har opbevaret grundlaget for de oplysninger, der er
eller skal indberettes, afskærer det SKAT fra at sikre, at de oplysninger, der skal indberettes er
korrekte, og bøden foreslås udmålt efter samme retningslinjer som i § 59, stk. 1, nr. 1 og 2.
Til § 60
Bestemmelsen i lovforslagets § 60 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 18. Det fremgår af straffelovens § 25, at en juridisk person kan straffes
med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov. Straffelovens § 26 angiver, at
strafansvaret udstrækkes til at omfatte enhver juridisk person og desuden
enkeltmandsvirksomheder, som under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles
med de virksomheder, der er organiseret i selskabsform. En stor del af de
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 125 -
indberetningspligtige er juridiske personer.
For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske
persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer, der er
knyttet til den juridiske person eller "den juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at
f.eks. manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor
hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.
Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået af
den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det
er ikke et krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne
identificeres. En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes
forvandlingsstraf. Det betyder, at alle straffesager inden for SKATs område, hvor
ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres administrativt.
Når en virksomhed er organiseret som en juridisk person, er det som udgangspunkt den
juridiske person, som er ansvarssubjektet ved overtrædelse af indberetningspligterne.
Til § 61
Bestemmelsen i lovforslagets § 61 er en videreførelse af den gældende regel i
skattekontrollovens § 20.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af § 20, stk. 1, i den gældende skattekontrollov.
Bestemmelsen fastsætter SKATs hjemmel til at afgøre straffesager med et administrativt
bødeforelæg i tilfælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den, der har begået
overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og samtidig erklærer sig rede til inden for
en nærmere angiven frist at betale en nærmere angiven bøde. Den pågældende kan ved at
nægte at vedtage – dvs. underskrive bødeforelægget – få sagen prøvet ved domstolene. Da der
er tale om en straf, er det domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling af bøden.
Den administrative praksis skal således være i overensstemmelse med retspraksis. Der foregår
en løbende kontrol med den administrative sanktionspraksis i de sager, som kommer til
domstolene, i de tilfælde, hvor den pågældende ikke vil vedtage et bødeforelæg.
Et administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende
afgørelsesform end en domsafsigelse, der involverer både politi og retsvæsen. Samtidig
indebærer et administrativt bødeforelæg, hvis det vedtages, en aflastning af domstolene og en
hurtigere afgørelse af sagen.
Bestemmelsen i stk.
2
er en videreførelse af § 20, stk. 2, i den gældende skattekontrollov.
Bestemmelsen fastsætter kravene til et bødeforlæg. Et bødeforelæg skal indeholde de samme
oplysninger, som et anklageskrift jf. retsplejelovens § 834. Det skal fremgå, hvor sagen
behandles, identifikationsoplysningerysninger på den sigtede, hvilken bestemmelse, der er
overtrådt og hvordan. Endelig skal det fremgå, hvis der er anvendt strafforhøjelses- eller
strafnedsættelsesgrunde.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af § 20, stk. 3, i den gældende skattekontrollov.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal gives klagevejledning i forbindelse med vedtagelse
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 126 -
af et bødeforelæg, da der ikke er tale om en egentlig forvaltningsretlig afgørelse, men en
aftale mellem den sigtede og SKAT. Et vedtaget bødeforelæg er således endeligt. Den sigtede
har mulighed for ikke at vedtage bødeforelægget, hvorefter sagen vil blive indbragt for retten.
Et bødeforelæg kan dog genoptages efter en konkret vurdering. Genoptagelse kan ske efter
anmodning fra den sigtede eller på SKATs initiativ. Genoptagelse kan ske, hvis der er tale om
ugyldighedsgrunde, sagsbehandlingsfejl eller ændring af grundlaget for bødeforelægget. Ved
genoptagelse tilbagekalder SKATs straffesagsenheder bødeforelægget, og der vedtages
eventuelt et nyt bødeforelæg.
Bestemmelsen i stk.
4
er en videreførelse af § 23 A i den gældende skattekontrollov, der
fastslår, at bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af SKAT.
Til § 62
Bestemmelsen i lovforslagets § 62 er en videreførelse af § 19 og § 22 i den gældende
skattekontrollov.
Bestemmelsen i
stk.
1 viderefører den gældende regel i § 19, stk. 1, i skattekontrolloven, som
fastsætter, at administrative bødesager er straffesager, og en sigtet skal derfor have samme
rettigheder under en ansvarsforhandling hos SKAT, som tilfældet er i straffesager, der er
overgivet til politiet.
Bestemmelsen i
stk. 2
er dels en videreførelse af den gældende regel § 19, stk. 2, i
skattekontrolloven, hvorefter der er hjemmel til, at SKAT kan anmode politiet om at foretage
ransagning, dels en videreførelse af den gældende § 22 i skattekontrolloven om politiets
bistand.
Selvom der er tale om administrative straffesager, kan der være behov for, at politiet anmodes
om at foretage efterforskningsmæssige skridt, hvis kontrolbeføjelsen i nærværende lovforslag
ikke kan anvendes. Det vil være tilfældet, hvis der er opstået tilstrækkelig mistanke om en
strafbar overtrædelse, hvorefter den mistænkte skal have en sigtets rettigheder.
Såfremt det vurderes, at der er tale om en overtrædelse, der kan føre til frihedsstraf, skal sagen
i stedet overlades til politiet.
Til § 63
Bestemmelsen i lovforslagets § 63 er ny. Det foreslås, at det tydeliggøres, at
sagsbehandlingen skal følge de straffeprocessuelle regler, som giver en sigtet i en straffesag
en særlig beskyttelse. Retsplejelovens regler skal således anvendes analogt, i det omfang de er
anvendelige. Desuden foreslås det, at en sigtet skal have ret til aktindsigt i sin egen sag for at
kunne føre sit forsvar, da retsplejelovens regler for så vidt angår aktindsigt ikke kan anvendes
analogt.
Til kapitel 9
Til § 64
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
- 127 -
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven får virkning for indberetninger fra og med kalenderåret 2018.
Dette virkningstidspunkt sikrer tid til at foretage de nødvendige systemmæssige og
administrative tilretninger såvel i erhvervslivet som i SKAT.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at for de indberetninger, der skal ske månedligt, vil
indberetningen skulle ske første gang vedrørende januar 2018. For de indberetninger, der skal
ske kvartalsvist, vil indberetningen skulle ske første gang for 1. kvartal 2018. For de
indberetninger, der skal ske årligt, vil indberetningen skulle ske første gang vedrørende
kalenderåret 2018.
Det foreslås i
stk. 3,
at loven i relation til indberetning efter § 38 har virkning for indberetning
vedrørende indkomståret 2018 og senere.
Til § 65
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0128.png
- 128 -
Bilag
Bilag 1
Paragrafnøgle
Skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013
med senere ændringer
Skatteindberetningslov
(dette lovforslag)
Kapitel I
§ 7, stk. 1, 1. pkt.
§ 7, stk. 1, 2. pkt.
§ 7, stk. 2
§ 7, stk. 3
§ 7, stk. 4
§ 7, stk. 5
§ 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.
§ 7 A, stk. 2, nr. 1, 2. pkt.
§ 7 A, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.
§ 7 A, stk. 1 og 2 (sammenskrivning af)
§ 7 A, stk. 2, nr. 2
§ 7 A, stk. 2, nr. 3
§ 7 A, stk. 2, nr. 4
§ 7 A, stk. 2, nr. 5
§ 7 A, stk. 2, nr. 6
§ 7 A, stk. 2, nr. 7, 1. led
§ 7 A, stk. 2, nr. 7, 2. led
§ 7 A, stk. 2, nr. 8
§ 7 A, stk. 2, nr. 9
§ 7 A, stk. 2, nr. 10
§ 7 A, stk. 2, nr. 11
§ 7 A, stk. 2, nr. 12
§ 7 A, stk. 2, nr. 13
§ 7 A, stk. 2, nr. 14
§ 7 A, stk. 2, nr. 15
Bestemmelsen er ny.
§ 7 A, stk. 3
§ 7 A, stk. 4 og 5
Bekendtgørelsens
2)
§ 11, stk. 2
§ 7 A, stk. 6
§ 7 C, stk. 1
§ 7 C, stk. 2
§ 7 C, stk. 3
§7J
§ 10, stk. 5
§ 10, stk. 6
§ 10, stk. 8
Arbejdsgivere m.v.
§ 1, stk. 1
§ 1, stk. 2
§2
Reglen videreføres ikke.
Reglen videreføres ikke.
§3
§ 4, stk. 1
§ 4, stk. 2
§ 4, stk. 3
§ 5, stk. 1
§ 44
§ 24, stk. 1
§ 5, stk. 1, nr. 1
§ 5, stk. 1, nr. 2
Reglen videreføres ikke.
§ 5, stk. 1, nr. 3.
Reglen videreføres ikke.
§ 37, stk. 1 og 2
§ 45, stk. 1
§ 5, stk. 1, nr. 5
§ 5, stk. 1, nr. 6
§ 5, stk. 1, nr. 7
Reglen videreføres ikke.
§ 46, stk. 1 og 2
§ 5, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.
§ 5, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.
§ 4, stk. 4
§ 37, stk. 3
§ 5, stk. 2
Reglen videreføres ikke.
§ 6, stk. 1
§ 6, stk. 2
Reglen videreføres ikke.
§7
§ 8, stk. 1
§ 8, stk. 2
§ 8, stk. 3 og § 17, stk. 4
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0129.png
- 129 -
Kapitel II
§ 8 B, stk. 1
§ 8 B, stk. 1, nr. 1
§ 8 B, stk. 1, nr. 2
§ 8 B, stk. 1, nr. 3
§ 8 B, stk. 1, nr. 4
§ 8 B, stk. 1, nr. 5
§ 8 B, stk. 1, nr. 6
§ 8 B, stk. 1, nr. 7
§ 8 B, stk. 1, nr. 8
§ 8 B, stk. 1, nr. 9
§ 8 B, stk. 1, nr. 10
§ 8 B, stk. 1, nr. 11
§ 8 B, stk. 4
§ 8 B, stk. 2
§ 8 B, stk. 3
§ 8 B, stk. 5
§ 8 B, stk. 6
§ 8 F, stk. 1
§ 8 F, stk. 1, nr. 1
§ 8 F, stk. 1, nr. 2
§ 8 F, stk. 1, nr. 3
§ 8 F, stk. 1, nr. 4
§ 8 F, stk. 1, nr. 5
§ 8 F, stk. 1, nr. 6
§ 8 F, stk. 1, nr. 7
§ 8 F, stk. 1, nr. 8
§ 8 F, stk. 1, nr. 9
§ 8 F, stk. 2
§ 8 F, stk. 3
§ 8 F, stk. 4
§ 8 H, stk. 1, 1. pkt.
§ 8 H, stk. 1, 2. pkt.
§ 8 H, stk. 2
§ 8 H, stk. 3
§ 8 H, stk. 1, 2. pkt. og stk. 4, 1. pkt.
§ 8 H, stk. 4, 2. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 35, stk. 1
(udmøntning af § 8 H, stk. 4, 2. pkt.)
§ 8 H, stk. 5
Bekendtgørelsens
2)
§ 35, stk. 2
(udmøntning af § 8 H, stk. 5)
§ 8 P, stk. 1
§ 8 P, stk. 2, nr. 1
§ 8 P, stk. 2, nr. 2
§ 8 P, stk. 2, nr. 3
§ 8 P, stk. 2, nr. 4
§ 8 P, stk. 2, nr. 5
§ 8 P, stk. 2, nr. 6
Finansielle virksomheder m.v.
§ 9, stk. 1, nr. 1
§ 9, stk. 1, nr. 2
§ 9, stk. 1, nr. 3
§ 9, stk. 1, nr. 4
§ 9, stk. 1, nr. 5
§ 9, stk. 1, nr. 6
§ 9, stk. 1, nr. 7
§ 9, stk. 1, nr. 8
§ 9, stk. 1, nr. 9
§ 9, stk. 1, nr. 10
§ 9, stk. 1, nr. 11
§ 9, stk. 1, nr. 12
§ 9, stk. 1, nr. 13
§ 9, stk. 2
§ 10
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 3, og stk. 3
§ 11, stk. 1, nr. 1
§ 11, stk. 1, nr. 2
§ 11, stk. 1, nr. 3
§ 11, stk. 1, nr. 4
§ 11, stk. 1, nr. 5
§ 11, stk. 1, nr. 6
§ 11, stk. 1, nr. 7
§ 11, stk. 1, nr. 8
§ 11, stk. 1, nr. 9
§ 11, stk. 1, nr. 10
§ 11, stk. 2
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 4 og stk. 3
§ 12, stk. 1
§ 12, stk. 6
§ 12, stk. 2 og § 51, stk. 1 og 3
§ 12, stk. 3
§ 12, stk. 6
Reglen videreføres ikke.
§ 12, stk. 4.
Reglen videreføres ikke.
§ 12, stk. 5.
§ 13, stk. 1
§ 13, stk. 2, nr. 1
§ 13, stk. 2, nr. 2
§ 13, stk. 2, nr. 3
§ 13, stk. 2, nr. 4
§ 13, stk. 2, nr. 5
§ 13, stk. 2, nr. 6
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0130.png
- 130 -
§ 8 P, stk. 2, nr. 7
§ 8 P, stk. 2, nr. 8
§ 8 P, stk. 2, nr. 9
§ 8 P, stk. 2, nr. 10, 1. led
§ 8 P, stk. 2, nr. 10, 2. led
§ 8 P, stk. 2, nr. 11
§ 8 P, stk. 2, nr. 12
§ 8 P, stk. 2, nr. 13
§ 8 P, stk. 3, 1. pkt.
§ 8 P, stk. 3, 2. pkt.
§ 8 P, stk. 4, 1. pkt.
§ 8 P, stk. 4, 2. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 38, stk. 1, nr. 1 og 2
(udmøntning af § 8 P, stk. 4, 2. pkt.)
§ 8 P, stk. 4, 3. pkt.
§ 8 P, stk. 5
§ 8 Q, stk. 1
§ 8 Q, stk. 2, 1. pkt.
§ 8 Q, stk. 2, 2. pkt., nr. 1-3
§ 8 Q, stk. 3, 1. pkt.
§ 8 Q, stk. 2, nr. 4
§ 8 Q, stk. 3, 2. pkt.
§ 8 Q, stk. 3, 3. pkt.
§ 8 O, stk. 1
Bestemmelsen er ny.
§ 8 O, stk. 2
§ 8 O, stk. 3, 1. pkt.
§ 8 O, stk. 3, 2. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 37, stk. 2, nr. 1
(udmøntning af § 8 O, stk. 3, 2. pkt.)
Bekendtgørelsens
2)
§ 37, stk. 2, nr. 2 og 3
(udmøntning af § 8 O, stk. 3, 2. pkt.)
§ 9 B, stk. 1
§ 9 B, stk. 2
§ 9 B, stk. 3, nr. 1
§ 9 B, stk. 3, nr. 2
§ 9 B, stk. 3, nr. 3
§ 9 B, stk. 3, nr. 4
§ 9 B, stk. 3, nr. 5
§ 9 B, stk. 3, nr. 6
§ 9 B, stk. 4
§ 9 B, stk. 5, 1. pkt.
§ 9 B, stk. 5, 2. og 3. pkt.
§ 9 B, stk. 6
§ 10, stk. 1
§ 10, stk. 2
§ 10, stk. 3
§ 10, stk. 4
§ 10, stk. 7
§ 10, stk. 8
§ 10 A, stk. 1
§ 13, stk. 2, nr. 7
Reglen videreføres ikke.
§ 13, stk. 2, nr. 8
§ 13, stk. 2, nr. 9
Reglen videreføres ikke.
§ 13, stk. 2, nr. 10
§ 13, stk. 2, nr. 11
§ 13, stk. 2, nr. 12
Reglen videreføres ikke.
§ 13, stk. 5
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
Reglen videreføres ikke.
§ 13, stk. 3
§ 52, stk. 1 og 3
§ 13, stk. 4
§ 14, stk. 1 – dog udgår vekselerer af bestemmelsen, da
begrebet ikke anvendes længere.
§ 14, stk. 2
§ 14, stk. 3 og 4
§ 14, stk. 5
Reglen videreføres ikke.
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 52, stk. 1 og 3
§ 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.
§ 15, stk. 1, 3. og 4. pkt.
§ 15, stk. 2
§ 15, stk. 4
Reglen videreføres ikke.
§ 15, stk. 3
§ 15, stk. 1, jf. § 13, stk. 3.
§ 16, stk. 1
§ 29, stk. 1
§ 16, stk. 2, nr. 1
§ 16, stk. 2, nr. 2
§ 16, stk. 2, nr. 3 og 4
§ 16, stk. 2, nr. 5
§ 16, stk. 2, nr. 6
§ 16, stk. 2, nr. 7
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 1 og 3
Fastsættes ved bekendtgørelse.
§ 16, stk. 3 og § 29, stk. 3
§ 17, stk. 1
§ 17, stk. 2
Reglen videreføres ikke.
§ 17, stk. 3
§ 52, stk. 1 og 3
§ 17, stk. 4 og § 8, stk. 3
§ 18, stk. 1
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0131.png
- 131 -
§ 10 A, stk. 2
§ 10 A, stk. 3
Bekendtgørelsens
2)
§ 50, stk. 1 og 2
(udmøntning af § 10 A, stk. 3)
§ 10 A, stk. 4
§ 10 A, stk. 5, 1. pkt.
§ 10 A, stk. 5, 2. pkt.
Bestemmelsen er ny.
§ 7 G, stk. 2, 1. pkt.
§ 7 G, stk. 2, 2. pkt.
§ 8 B, stk. 6
§ 8 F, stk. 4
§ 8 J, stk. 3
§ 8 R, stk. 3, 1. pkt.
§ 8 R, stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen er ny.
§ 10 A, stk. 6
§ 10 A, stk. 7
§ 10 B, stk. 1
§ 10 B, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 57, stk. 1 og 2
(udmøntning af § 10 A, stk. 2)
§ 10 B, stk. 3, 1. pkt.
§ 10 B, stk. 3, 2. pkt.
§ 10 B, stk. 4
§ 10 B, stk. 5
§ 11 H, stk. 1
Bestemmelsen er ny.
§ 11 H, stk. 2
§ 11 H, stk. 3
§ 10 C, stk. 1, 1.pkt.
§ 10 C, stk. 1, 2. pkt.
§ 8 Å, stk. 1
§ 8 Å, stk. 2
§ 8 Å, stk. 3
§ 8 Å, stk. 4
§ 8 Å, stk. 5
§ 8 Å, stk. 6
§ 8 Å, stk. 7
§ 8 Å, stk. 8
§ 18, stk. 2
Reglen videreføres ikke.
§ 18, stk. 3
§ 18, stk. 4
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 10
§ 52, stk. 2, nr. 1
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 2
§ 52, stk. 2, nr. 3
§ 52, stk. 2, nr. 4
§ 52, stk. 2, nr. 5
§ 52, stk. 2, nr. 6
§ 52, stk. 2, nr. 7
§ 52, stk. 2, nr. 8
§ 52, stk. 2, nr. 9
§ 52, stk. 1 og 3
§ 18, stk. 5
§ 19, stk. 1
Reglen videreføres ikke.
§ 19, stk. 3
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 1 og 3
§ 19, stk. 2
Reglen videreføres ikke.
§ 20, stk. 1
§ 20, stk. 2
§ 20, stk. 3
§ 48, stk. 1 og 2
§ 21
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 22, stk. 1
§ 22, stk. 2
§ 22, stk. 3
§ 23, stk. 3
§ 23, stk. 4
Reglen videreføres ikke.
§ 23, stk. 1
§ 23, stk. 2
Kapitel III
Fonde og Foreninger
§ 7 A, stk. 2, nr. 3
Bekendtgørelsens
2)
§ 11, stk. 2
(udmøntning af § 7 A, stk. 2)
§ 7 B, stk. 1
§ 7 B, stk. 2
§ 7 B, stk. 3
§ 7 B, stk. 4
§ 24, stk. 1
§ 24, stk. 2
§ 25, stk. 1
§ 25, stk. 2
§ 25, stk. 3
Reglen videreføres ikke.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0132.png
- 132 -
§ 7 B, stk. 5
Bekendtgørelsens
2)
§ 16
(udmøntning af § 7 B, stk. 5)
§ 8 Æ, stk. 1, 1. og 2. pkt.
§ 8 Æ, stk. 1, 3. pkt.
§ 8 Æ, stk. 2
§ 8 Æ, stk. 3
§ 8 Ø, stk. 1
§ 8 Ø, stk. 2
§ 8 Ø, stk. 3
Reglen videreføres ikke.
§ 25, stk. 4
§ 26, stk. 1
§ 26, stk. 2
§ 52, stk. 1 og 3
Reglen videreføres ikke.
§ 27
§ 52, stk. 1 og 3
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8
Kapitel IV
§ 7 E, stk. 1
§ 7 E, stk. 2
§ 9 B, stk. 2
§ 9 B, stk. 3, nr. 1
§ 9 B, stk. 3, nr. 2
§ 9 B, stk. 3, nr. 3
§ 9 B, stk. 3, nr. 4
§ 9 B, stk. 3, nr. 5
§ 9 B, stk. 3, nr. 6
§ 9 B, stk. 6
Bestemmelsen er ny.
Selskaber m.v.
§ 28
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8
§ 29, stk. 1
§ 29, stk. 2, nr. 1
§ 29, stk. 2, nr. 2
§ 29, stk. 2, nr. 3
§ 29, stk. 2, nr. 4
§ 29, stk. 2, nr. 5
Videreføres ikke i relation til § 29, men alene i § 16, stk.
2, nr. 7
§ 29, stk. 3 og 16, stk. 3
§ 30
Kapitel V
§ 8 T, stk. 1
§ 8 T, stk. 2
§ 8 T, stk. 3
§ 8 U, stk. 1
§ 8 U, stk. 2
§ 8 U, stk. 3
Fagforeninger og A-kasser m.v.
§ 31, stk. 1
§ 52, stk. 1 og 3
§ 31, stk. 2
§ 32
§ 52, stk. 1 og 3
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
Kapitel VI
Offentlige myndigheder
§ 7 D, stk. 1
§ 7 D, stk. 2
§ 7 F, stk. 1
§ 7 F, stk. 2
§ 7 F, stk. 3
§ 8 A, stk. 1
§ 8 A, stk. 2
§ 8 A, stk. 3
§ 8 V, stk. 1
§ 8 V, stk. 2, 1. pkt.
§ 8 V, stk. 2, 2. pkt.
§ 8 V, stk. 3
§ 33
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 34, stk. 1
§ 34, stk. 2
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 35
§ 52, stk. 1 og 3
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 36, stk. 1
§ 36, stk. 2
§ 52, stk. 1 og 3
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0133.png
- 133 -
§ 7 A, stk. 2, nr. 8
§ 7 A, stk. 4 og 5
§ 37, stk. 1 og 2
§ 37, stk. 3, jf. § 51, stk. 1 og 3
Kapitel VII
Andre indberetninger
§ 7 G, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 17
(udmøntning af § 7 G, stk. 3)
§ 7 G, stk. 2, 1. pkt.
§ 7 G, stk. 2, 2. pkt.
§ 7 G, stk. 3
§ 7 H, stk. 1
§ 7 H, stk. 2
§7K
§ 7 L, stk. 1
§ 7 L, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 19, stk. 5
(udmøntning af § 7 L, stk. 3)
§ 7 L, stk. 3, 1. pkt.
§ 7 L, stk. 3, 2. pkt.
§ 8 S, stk. 1
§ 8 S, stk. 2
§ 8 S, stk. 3
§ 11 G, stk. 1
§ 11 G, stk. 2
§ 11 G, stk. 3
§ 11 G, stk. 4, 1. pkt.
§ 11 G, stk. 4, 2. pkt.
§ 7 A, stk. 2, nr. 2
§ 7 A, stk. 2, nr. 9 og § 7 A, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 11, stk. 1, nr. 9, 2. pkt.
(udmøntning af § 7 A, stk. 2)
§ 7 A, stk. 2, nr. 14
Bekendtgørelsens
2)
§ 11, stk. 2
(udmøntning af § 7 A, stk. 2)
§ 38, stk. 1
§ 38, stk. 2
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 2
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 39
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 40
§ 41, stk. 1
§ 41, stk. 2
§ 41, stk. 3
§ 41, stk. 4
Reglen videreføres ikke.
§ 42, stk. 1
§ 42, stk. 2
§ 42, stk. 3
§ 43, stk. 1
§ 43, stk. 2
§ 43, stk. 3
§ 43, stk. 4
§ 48, stk. 2
§ 44
§ 45, stk. 1
§ 45, stk. 2
§ 46, stk. 1 og 2
§ 46, stk. 3
Kapitel VIII
Administrations- og kontrolbestemmelser
Bekendtgørelsens
2)
§ 1, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 1, stk. 2
§ 8 L, stk. 1 og § 10 D
Bestemmelsen er ny.
§ 8 L, stk. 2
§ 8 N, stk. 1 og bekendtgørelsens
2)
§ 5, stk. 1
§ 8 N, stk. 2 og bekendtgørelsens
2)
§ 5, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 5, stk. 5, 1. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 5, stk. 5, 2. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 7, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 7, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 7, stk. 3
§ 47, stk. 1
§ 47, stk. 2
§ 48, stk. 1
§ 48, stk. 2
Fastsættes ved bekendtgørelse.
§ 49, stk. 1
§ 49, stk. 2, 1. pkt.
Reglen videreføres ikke.
§ 49, stk. 2, 2. pkt.
§ 50, stk. 1
§ 50, stk. 3
Reglen videreføres ikke.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0134.png
- 134 -
Bekendtgørelsens
2)
§ 34, stk. 1 og 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 35, stk. 3, § 48, stk. 1, § 54, stk.
1
Bekendtgørelsens
2)
§ 48, stk. 2 og § 61
Bekendtgørelsens
2)
§ 54, stk. 2
Fælles bestemmelse om afgivelse af
identitetsoplysninger.
§ 8 J, stk. 1
§ 8 J, stk. 2
§ 8 J, stk. 3
§ 8 J, stk. 4
§ 8 J, stk. 5, 1. pkt.
§ 8 J, stk. 5, 2. pkt.
§ 9 A, stk. 1
§ 9 A, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 45, stk. 1 og § 52, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 45, stk. 2
§ 9 A, stk. 3
§ 9 A, stk. 4
§ 9 A, stk. 5, 2. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 45, stk. 3, § 52, stk. 2
(udmøntning af § 9 A, stk. 5, 2. pkt.)
§ 9 A, stk. 5, 1. pkt.
Bestemmelsen er ny.
§ 6 A, stk. 1
§ 6 A, stk. 2
§ 6 A, stk. 3, 1. pkt.
§ 6 A, stk. 3, 2. pkt.
§ 9, stk. 1
§ 9, stk. 2
§ 9, stk. 1, i relation til § 6 A, stk. 2
Bestemmelsen er ny.
§8K
§ 8 R, stk. 1, 1. pkt.
§ 8 R, stk. 1, 2. pkt.
§ 8 R, stk. 2
§ 8 R, stk. 3
§ 50, stk. 1 og 2
§ 51, stk. 1
§ 51, stk. 2
§ 51, stk. 3
§ 52
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 3
§ 52, stk. 2, nr. 5
§ 52, stk. 3
§ 53, stk. 1
§ 53, stk. 2
§ 54, stk. 1
§ 54, stk. 2
§ 54, stk. 3
§ 54, stk. 4
§ 54, stk. 5
§ 54, stk. 6
Reglen videreføres ikke.
§ 54, stk. 6
§ 54, stk. 7
§ 55
§ 56, stk. 1
§ 56, stk. 2
§ 56, stk. 3
Reglen videreføres ikke.
§ 57, stk. 1
Reglen videreføres ikke.
§ 57, stk. 2
§ 57, stk. 3
Reglen videreføres ikke.
§ 52, stk. 1 og 3
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 52, stk. 3
§ 52, stk. 2, nr. 6 og 7
Kapitel IX
§ 14, stk. 1
§ 14, stk. 2
§ 14, stk. 3
§ 17, stk. 1
Bestemmelsen er ny.
§ 14, stk. 5, nyaffattelse af §§ 14, stk. 6 og 17, stk. 4
§ 18
§ 19, stk. 1
Nyaffattelse af § 19, stk. 2 og § 22
§ 20, stk. 1
§ 20, stk. 2
Strafbestemmelser
§ 58, stk. 1 og 2
§ 59, stk. 1, nr. 1
§ 59, stk. 1, nr. 2
§ 59, stk. 1, nr. 3
§ 59, stk. 2
§ 59, stk. 3
§ 60
§ 62, stk. 1
§ 62, stk. 2
§ 61, stk. 1
§ 61, stk. 2
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Lovudkast: Forslag til Lov om skattekontrol, Forslag til Lov om skatteindberetning og Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven og forskellige andre love (Retsikkerhedspakke III) samt resumeer
1692295_0135.png
- 135 -
§ 20, stk. 3 og retsplejelovens § 832 om
gentagelsesvirkning
§ 23 A
Bestemmelsen er ny.
2
§ 61, stk. 3
§ 61, stk. 4
§ 63
2)
Bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.