Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 52
Offentligt
1692294_0001.png
24. november 2016
J.nr. 15-2084925
Resumé af forslag til lov om skatteindberetningslov
Regeringen har stor fokus på borgernes og de erhvervsdrivendes retssikkerhed på skatte-
området. Regeringen har siden sin tiltrædelse fået gennemført Retssikkerhedspakke I,
som bl.a. afskaffede SKATs beføjelse til at foretage kontrol på privat grund, og har i år
ved Folketingets åbning fremsat Retssikkerhedspakke II (L 28), hvor der bl.a. genindføres
omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde. Som led i Retssikkerheds-
pakke II blev der skabt bred opbakning til oprettelse af et skattekontor hos Folketingets
Ombudsmand.
Til yderligere forbedring af retssikkerheden på skatteområdet foreslår regeringen ved
Retssikkerhedspakke III en revision af skattekontrolloven.
Som led heri foreslås en opdeling af den gældende skattekontrollov i en skattekontrollov
og en skatteindberetningslov. Det vil øge retssikkerheden, idet lovene vil blive mere over-
skuelige og lettere at forstå for både borgere, virksomheder og myndigheder.
Forslaget til skatteindberetningslov vedrører de automatiske indberetningspligter. De
automatiske indberetningspligter handler primært om, at bl.a. arbejdsgivere, banker og
offentlige myndigheder uden opfordring skal meddele SKAT oplysninger om tredjemand.
Oplysningerne anvendes ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer,
ligesom indberetninger til indkomstregisteret i øvrigt indgår i et fællesoffentligt samarbej-
de om at indhente oplysninger.
Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at skatteindberetningsloven systematiseres efter
pligtsubjektet – altså hvem der er indberetningspligtig.
Lovforslaget vurderes at ville medføre et lavere mindreprovenu, hvis størrelse det ikke
muligt at skønne over. Det vurderes, at lovforslaget medfører løbende udgifter for det
offentlige fra 2018 og frem på ca. 0,5 mio. kr. årligt. Dertil kommer engangsomkostninger
på ca. 6,5 mio. kr.. Lovforslaget medfører en udvidelse af indberetningerne og kan føre til
en forbedring af kvaliteten heraf. Det kan føre til en mere korrekt beskatning af såvel
borgerne som virksomhederne. Lovforslaget har elementer, der medfører såvel reduktion
som forøgelser af erhvervslivets byrder, mens lovforslaget vurderes at medføre en reduk-
tion af borgernes.
Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og foreslås at træde i kraft den
1. januar 2018.