FAKTAARK - FOLKETINGETS EU-KONSULENTENHED / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
2016
Den fælles konsoliderede
selskabsskattebase
HVAD ER PROBLEMET?
Ifølge Kommissionen er der i
dag uoverensstemmelser mel-
lem de nationale skattesyste-
mer, som udnyttes til aggressiv
skatteplanlægning.
Kommissionen vil bekæmpe
skattesnyd, så selskaberne
ikke kan overføre deres over-
skud til lande uden for EU.
UDSPILLET BESTÅR AF
Kommissionen fremlagde den
26. oktober 2016 et skatteud-
spil, der består af fire initiativer.
Det gælder to forslag, der læg-
ger op til en trinvis udvikling af
en fælles konsolideret sel-
skabsskattebase.
Kommissionen har desuden
fremsat et forslag om ændring
af skatteundgåelsesdirektivet,
som blev vedtaget for nyligt.
Her skal der etableres regler
mod såkaldte hybride mis-
match i forhold til lande uden
for EU. Til sidst er der fremsat
et forslag, der skal løse tvister
om dobbeltbeskatning.
Fokus er her forslaget om en
fælles skattebase (CCTB) og
forslaget om et fælles
konsoli-
deret
selskabsskattegrundlag
(CCCTB). De nye forslag, som
begge kræver enstemmighed i
Rådet, erstatter det oprindelige
forslag fra 2011.
NÆRHEDSPRINCIPPET
Folketinget skal foreløbigt se-
nest den 21. december 2016
afslutte sit nærhedstjek af for-
slagene om den fælles konsoli-
deret
selskabsskattebase.
Skatteudvalget skal gerne
komme med sin indstilling til
Europaudvalget senest den 30.
november 2016. Folketinget
har også mulighed for over for
Kommissionen at komme med
bemærkninger til det politiske
indhold i forslaget.
Hvad foreslår Kommissionen?
Kommissionen præsenterede den
26. oktober 2016 to direktivforslag
om en fælles konsoliderede sel-
skabsskattebase.
Kommissionen lægger op til, at
den fælles konsoliderede sel-
skabsskattebase skal vedtages i
to trin. Først søges der enighed
om en fælles selskabsskattebase
(CCTB). Derefter søges der enig-
hed om det andet forslag, der in-
deholder en
konsolidering
af sel-
skabsskatten (CCCTB).
Fælles selskabsskattegrundlag
Med et fælles konsolideret sel-
skabsskattegrundlag vil virksom-
hederne få et samlet regelsæt til at
beregne deres skattepligtige over-
skud i hele EU.
Det er kun metoden til beregning
af den skattepligtige indkomst, der
er fælles. Kommissionen blander
sig ikke i, hvordan landene fast-
sætter deres nationale selskabs-
skattesatser.
Hvert land skal beskatte den del af
indkomsten, med egne selskabs-
skattesatser, som hører til det på-
gældende land. Det skal ske efter
en fordelingsnøgle, som afhæn-
ger af selskabets aktiver, antallet
af medarbejdere og lønudgifter
samt salg og omsætning.
Kommissionen foreslår en midler-
tidig regel, som skal gælde indtil
der er enighed om konsoliderings-
aspektet. Koncerner kan i deres
såkaldte moderland modregne tab
i koncernforbundne selskaber i
andre EU-lande. Moderselskabet
kan, når det beregner sin skatte-
pligtige indkomst, fratrække un-
derskud i andre dele af koncer-
nen. Modregningerne skal føres
tilbage igen, når der kommer over-
skud i selskabet igen.
Det nye selskabsskattesystem er
obligatorisk for multinationale kon-
cerner med en samlet årlig om-
sætning på over 750 mio. euro el-
ler 5,6 mia. kr. Selskaber med ind-
tægter under denne grænse kan
deltage frivilligt i systemet.
Lånefinansiering
Der foreslås også et fradrag for
aktier, der skal rette op på den
gunstigere behandling af lånefi-
nansiering frem for finansiering
gennem egenkapital. En fast sats,
der består af en risikofri rente og
risikopræmie af et selskabs nye
egenkapital, kan trækkes fra i
skat.
Forskning og udvikling
Kommissionen foreslår et fradrag,
der skal fremme forskning og ud-
vikling. Her kan virksomhederne
få fradrag for mere end 100 pct. af
deres forskningsudgifter.
HVAD ER DEN FÆLLES SELSKABSSKATTEBASE?
Forslaget om en fælles selskabsskattebase (CCTB) indebærer, at de
omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige indkomst på
samme måde. Det skal ske uanset hvilke EU-lande, koncernens akti-
viteter foregår i. Selskaberne skal fortsat opgøre deres skattepligtige
indkomster separat i hvert enkelt land, men efter samme metode.
HVAD BETYDER KONSOLIDERING?
Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB)
indebærer, at en koncern med aktivitet i flere lande kun skal opgøre
en samlet indkomst for hele koncernen, og ikke længere for alle de
forskelle filialer eller datterselskaber i forskellige lande.
KOM (2016) 685 / KOM (2016) 683
FREMSAT 26. OKTOBER 2016