Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 303
Offentligt
1793686_0001.png
Notat
27. september 2017
J.nr. 2017-6166
Kommunefordeling af Jobreformens fase II sammenlig-
net med hovedelementer i 2012-skattereformen
Initiativerne i Jobreformens fase II (ekskl. registreringsafgiften) skønnes at indebære en
gennemsnitlig fremgang i de disponible indkomster på 2,08 pct. for hele landet. Den gen-
nemsnitlige fremgang for hele landet dækker over en kommunal variation,
jf. figur 1,
der
viser den relative fremgang i de disponible indkomster i de enkelte kommuner som in-
deks af landsgennemsnittet. Især kommunerne nord og vest for København og vest for
Århus oplever de relativt største fremgange i de disponible indkomster.
Gennemsnitlig fremgang i de disponible indkomst i forhold til landsgennemsnit
(indeks 100 = hele landet)
Figur 1. Jobreformens fase II ekskl. regi-
streringsafgiften
Figur 2. Hovedelementer i Aftale om skat-
tereform 2012
Anm.: Fuldt indfasede ændringer. Tal i parentes angiver antal kommuner i de enkelte intervaller.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætnin-
gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Kommunal fordeling af skattelettelser i 2012-aftalen sammenlignet med JobReform fase II
1793686_0002.png
Også personskattelempelserne i
Aftale om skattereform
fra 2012 havde en geografisk profil,
hvor der var forskelle i indkomstfremgangen på tværs af kommunerne,
jf. figur 2
1
. Det be-
mærkes, at opgørelsen i figur 2 alene viser virkningen af de tre hovedelementer i 2012-re-
formen: Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og indførelsen af det særlige beskæftigel-
sesfradrag til enlige forsørgere samt forhøjelsen af topskattegrænsen. Disse initiativer in-
debar også tydelige forskelle i den gennemsnitlige indkomstfremgang mellem kommu-
nerne.
Dette afspejler overordnet set, at nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst uvægerlig vil
have forskellig gennemsnitlig virkning mellem de enkelte kommuner, i det omfang der er
forskelle i de gennemsnitlige indkomster mellem kommunerne.
Det bemærkes, at antallet af kommuner, der oplever en mindre fremgang end landsgen-
nemsnittet (dvs. indeks mindre end 100), er det samme i de to betragtede reformer. Til-
svarende er det samlede antal kommuner, der har en højere fremgang end landsgennem-
snittet (dvs. indeks større end eller lig med 100), omtrent det samme i begge reformer.
Den primære forskel er, at der med Jobreform fase II er flere kommuner, hvor fremgan-
gen ligger mere end 10 pct. over landsgennemsnittet (16 kommuner i Jobreform fase II
mod 4 kommuner i Skattereform 2012).
Det skal ses i lyset af, at afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget i Jobreform
fase II gælder for hele indkomsten, mens forhøjelsen af topskattegrænsen i skattereform
2012 indebar en maksimal skattelempelse på ca. 9.500 kr.
svarende til skatteværdien af
grænseforhøjelsen i kroner.
Sammenligningen skal i øvrigt ses med det forbehold, at ikke alle elementer i skattereform
2012 er medregnet i denne opgørelse.
1
Opgørelsen omfatter forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, indførelsen af det særlige beskæftigelsesfradrag målrettet en-
lige forsørgere samt forhøjelsen af topskattegrænsen. Den geografiske fordeling er lavet med udgangspunkt i en sammen-
ligning af indkomstbeskatningen i 2018-niveau mellem på den ene side en situation, hvor 2012-skattereformen er fuldt
indfaset, og på den anden side en situation, hvor der ses bort fra ændringerne i beskæftigelsesfradraget og topskatten som
led i 2012-skattereformen. Det skal understreges, at opgørelsen dermed adskiller sig fra de oprindeligt skønnede virknin-
ger på det tidspunkt, hvor ændringerne blev vedtaget. Det skyldes bl.a., at opgørelsen bygger på 2014-data, hvor en del af
de afledte adfærdsvirkninger som følge af 2012-skattereformen er indtruffet og dermed har påvirket indkomstniveauet og
fordelingen. Dertil kommer, at de skatteinitiativer, der belyses, var en del af en større omlægning, der også indeholdt en
række andre skatteinitiativer og finansieringselementer. Resultaterne skal ses i lyset heraf.
Side 2 af 2