Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 300
Offentligt
1793174_0001.png
c
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 300: Skatteøkonomisk Redegørelse 2017
1793174_0002.png
Skatteministeriet
Skatteokonomisk Redegørelse
2017
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 300: Skatteøkonomisk Redegørelse 2017
1793174_0003.png
Skatteokonomisk Redegørelse 2017
Redaktionen er afsluttet den 30. juni 2017, hvorefter publikationen er offentliggjort på www.skm.dk
I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.
Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Skaffeministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
T 33 92 33 92
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 300: Skatteøkonomisk Redegørelse 2017
1793174_0004.png
Forord
Danmark har ikke bare et højt skaffetryk. Vi har det højeste hele OECD. Danske skalleydere betaler høje ind
komstskaffer. Høje boligskaffer. Høje bilafgifter. Et væld af punktafgifter. Moms på næsten alt, vi køber. Og
mere til. Det handler ikke kun, om den skat, der bliver trukket på lønsedlen, men også om de mange afgifter, vi
hver eneste dag betaler. Samlet set er danskerne et af verdens mest skaffebelastede folkefærd.
Der er bred enighed om, at vi skal have en stor og velsmurt offentlig sektor i Danmark. Fælles velfærd
til
alle,
der har behov. Og derfor betaler vi meget i skaffer. Men det må ikke tage overhånd. Når skaffebelastningen bli
ver for høj i forhold til, hvad vi får for pengene, så skal vi stoppe op. Gøre tingene klogere og smartere.
Derfor er det en hovedprioritet for regeringen at sænke skatten på indkomster, når vi til efteråret fortsætter vo
res reformarbejde og præsenterer JobReform fase II. Vores helt klare ønske er at sænke skallen for dem med
de mindste indkomster, så det bliver mere attraktivt at gå fra passiv til aktiv forsørgelse. Og at sørge for, at færre
skal betale topskat, så det bliver attraktivt at arbejde mere og længere for flere.
Ska ffeøkcnomisk Redegørelse 2017, der sæffer spot på vores skaftesystem og de skaller
og afgifter, vi har viser netop, at der er brug for en ambitiøs reform. En reform, der gør indhug i den skaffe-
Denne publikation
byrde, danskerne bærer hver eneste dag.
Som publikationen viser, har skaffer og afgifter stor betydning for både væksten og velstanden i samfundet og
den enkelte danskers virkelyst og gevinst ved at være beskæftiget og yde en ekstra indsats. Analysen viser
også, at boligskallereglerne gennem mange år har bidraget til en ubalance i betalingen af boligskaffer. Det har
regeringen sammen med et flertal i Folketinget— taget hånd om med forårets boligskaffeaftale. Ska ffeøkono
misk Redegørelse 2017 er grundig analyse af, hvordan skiftende regeringer har valgt at skrue skaffesystemet
sammen og det giver os et stærkt, fagligt fundament for de drøftelser og det arbejde, der venter.
skal ende ud i, at danskerne får flere penge mellem hænderne.
Både ved, at de kan beholde flere af de lønkroner, de selv tjener. Og ved at beskæftigelsen og væksten får et
Et arbejde, der hvis det står til regeringen
skub i den rigtige retning, sider skabes mere velstand til glæde og gavn for os alle.
Ska ffeøkonomisk Redegørelse 2017 bidrager med nyttig viden om, hvilke håndtag der med fordel kan skrues
på, når vi indretter vores skaffesystem. For det skal indrettes klogere og mere fornuftigt end i dag.
Med venlig hilsen
Karsten Lauritzen