Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. september 2017
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Henrik Skovgaard-Peter-
sen
2017-750-0562
2408058
Jeg har – som det er udvalget bekendt – i henhold til lov om undersøgel-
seskommissioner besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission om
SKAT.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner, at justits-
ministeren udpeger den eller de personer, der skal være medlemmer af en
undersøgelseskommission, og formanden for kommissionen, hvis kommis-
sionen skal have flere medlemmer.
Justitsministeren udpeger endvidere en person, der som udspørger i over-
ensstemmelse med undersøgelseskommissionens bestemmelser tilrettelæg-
ger og foretager afhøringer i kommissionen, jf. § 1, stk. 3.
Endelig fremgår det af lovens § 1, stk. 5, at justitsministeren sørger for, at
den fornødne sekretariatsbistand og anden praktisk bistand stilles til rådig-
hed for undersøgelseskommissionen.
Det er besluttet, at formanden for undersøgelseskommissionen om SKAT
skal være en dommer, som udpeges efter fælles indstilling fra præsidenter-
ne for Østre og Vestre Landsret.
Herudover er det besluttet, at undersøgelseskommissionen skal bestå af to
yderligere medlemmer, hvoraf det ene medlem skal være en advokat, og
det andet medlem skal være en universitetsjurist. Advokatmedlemmet ud-
peges efter indstilling fra Advokatsamfundet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk