J.nr. 2017 - 251
30. august 2017
Skatteministeriet
Nicolai Eigtv eds Gade 28
DK 1402
–
Københav n K
Telef on +45 33 92 33 92
www.skm.dk
Til Skatteudvalget
Jeg har den 10. februar 2017 informeret Skatteudvalget om, at Køretøjsregistret tilrettes,
så erhvervsdrivende selv kan omregistrere køretøjer via skat.dk.
I den forbindelse oplyste jeg, at tilretningen forventedes at være på plads til den 1. juli
2017. SKAT har dog oplyst, at dette alligevel ikke har været muligt, da det har vist sig
nødvendigt at omprioritere for at kunne overholde fristerne i L 210 om ændring af af-
giftsberegningen for el- og hybridkøretøjer.
Det forventes i stedet, at tilretningen af Køretøjsregistret kan være på plads til den 1. de-
cember 2017.
Min tidligere orientering af Skatteudvalget er vedlagt.
Med venlig hilsen
Karsten Lauritzen