Transfer pricing-
redegørelse 2016
J.nr. 17-0549782
Transfer pricing-redegørelse 2016
Denne redegørelse gennemgår SKATs transfer pricing-reguleringer i 2016.
Transfer pricing er en betegnelse for prissætning af transaktioner mellem interessefor-
bundne parter, også kaldet kontrollerede eller koncerninterne transaktioner. Det kan dreje
sig om handel med varer, tjenesteydelser eller aktiver internt i en koncern.
Når den koncerninterne
handel foregår over landegrænser, kan en ”forkert” prissætning
betyde, at et af landene får en mindre andel af koncernens skattepligtige indkomst og der-
med et mindre skatteprovenu.
Handlen inden for koncerner skal efter internationalt gældende regler foregå på arms-
længdevilkår, dvs. sådan som uafhængige parter ville handle med hinanden. Armslængde-
princippet er i Danmark lovfæstet i ligningslovens § 2 og skal fortolkes i overensstem-
melse med OECD’s modeloverenskomsts artikel 9 og OECD’s vejledning
Transfer Pricing
Guidelines.
Formålet med SKATs indsats er at sørge for, at virksomhedernes skattepligtige indkomst
afspejler, at de koncerninterne transaktioner er foregået efter armslængdeprincippet. Det
sker ved, at SKAT udvælger de rigtige virksomheder til kontrol efter væsentlighed og ri-
siko, samt indkalder og gennemgår blandt andet virksomhedernes transfer pricing-doku-
mentation. I de tilfælde, hvor SKAT finder, at de faktiske transaktioner ikke er foregået
efter armslængdeprincippet, ændres priser og vilkår til armslængdepriser og -vilkår.
Skattemyndighederne i de fleste vestlige lande foretager på tilsvarende vis transfer pricing-
kontrol af deres virksomheders skattepligtige indkomster.
Resumé
Redegørelsen indeholder antal og beløb af transfer pricing-forhøjelser og -nedsættelser,
samt de såkaldte Mutual Agreement Procedure (MAP)-sager og Advance Pricing Arran-
gement (APA)-sager.
Af redegørelsen fremgår følgende for 2016:
Der er gennemført transfer pricing-forhøjelser i 188 kontroller på i alt 7,3 mia.
kr., hvilket vurderes at ligge tæt på det strukturelle niveau for transfer pricing-
forhøjelser i Danmark.