SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejendomsskat (Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer til kommunerne) samt resumé, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J. nr. 16-1389754

Forslag

til

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om frem-

gangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal

ejendomsskat

(Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer til

kommunerne)

§1

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar

2015, som ændret ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, § 1 i lov nr. 298 af 22. marts 2016 og § 1

i lov nr. 428 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »offentlige«: », jf. dog stk. 4«.

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Loven gælder ikke for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved de-

res stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, jf. dog 4. pkt.

og §§ 13-15. Kommunerne forestår inddrivelsen af egne fordringer efter 1. pkt. Der er udpantnings-

ret for disse fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der vedrører opkræv-

ningen og inddrivelsen af fordringerne. § 2, stk. 3, 2. pkt., § 7, § 8, stk. 1, og § 9 finder tilsvarende

anvendelse. To eller flere kommuner kan samordne inddrivelsen af deres i 1. pkt. nævnte fordringer

i et kommunalt fællesskab. En sådan samordning skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndig-

hed, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. En kommune kan efter aftale bemyndige en anden

kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigende kommunes fordringer efter 1. pkt.«

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »lov«: », samt fordringer omfattet af § 1, stk. 4, hvis skyldne-

ren anmoder om eftergivelse af disse«.

§2

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejendomsskat (Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer til kommunerne) samt resumé, fra skatteministeren

I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

572 af 20. juni 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 1 i lov nr. 252 af 30.

marts 2011, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Udlæg i fast ejendom for ydelser, der på udlægstidspunktet hviler på den faste ejendom med lov-

bestemt pant og inddrives af en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan foretages af personer,

der er bemyndiget dertil af kommunen eller det kommunale fællesskab.«

§ 3, stk. 2,

indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.«

§ 4, stk. 1,

ændres »pantefogder« til: »restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder«.

§ 5, stk. 2,

indsættes efter »§ 487«: »for udlæg, der foretages af restanceinddrivelsesmyndighe-

dens pantefogeder,«.

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Pantefogder« til: »Restanceinddrivelsesmyndighedens pantefoge-

der«.

§3

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1887 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 179 af 1. marts 2016, foretages

følgende ændring:

§ 27, stk. 3,

ændres »restanceinddrivelsesmyndigheden« til: »kommunalbestyrelsen«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2017.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på de i § 1, nr. 2, nævnte fordringer, der den 1. februar 2017 ikke

er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller den 1. februar 2017 eller senere

tilbagekaldes fra restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 7 eller 8, i lov om inddrivel-

se af gæld til det offentlige. Fordringer, der tilbagekaldes fra restanceinddrivelsesmyndigheden, kan

ikke på ny overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det er vigtigt for regeringen, at der er en effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige. Det gælder

også den gæld, der er til landets kommuner. Derfor indgik regeringen den 11. april 2016 med KL en

aftale om, at kommunerne overtager inddrivelsen af deres ejendomsskatter og øvrige fortrinsberetti-

gede krav. Det kendetegner de fortrinsberettigede krav, at de er lettere at inddrive som følge af de

særlige, smidige inddrivelsesregler, der gælder for disse krav. Reglerne gør det muligt for kommu-

nerne selv at gennemføre en effektiv inddrivelse.

Lovforslaget følger op på denne aftale ved at tilvejebringe lovgrundlaget for, at kommunerne over-

tager opgaven med at inddrive deres fortrinsberettigede krav.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Som følge af den ekstraordinære situation, som SKATs restanceinddrivelse befinder sig i, efter at

det blev besluttet at nedlukke Ét Fælles Inddrivelsessystem, EFI, er inddrivelsesaktiviteten væsent-

ligt nedsat, hvilket har betydelige konsekvenser for kommunernes krav, herunder de fortrinsberetti-

gede krav, der i særlig grad anses for at være inddrivelige som følge af kravenes fortrinsstilling.

Regeringen og KL indgik derfor den 11. april 2016 en aftale, ”Tiltag vedrørende inddrivelsen af

kommunale restancer”, om en fælles forståelse om tiltag vedrørende inddrivelsen af kommunale

restancer, jf. SAU 2015-16, Alm. del – bilag 176. Følgende fremgår af aftalen:

”SKAT besluttede den 8. september 2015 at suspendere al automatisk inddrivelse af gæld til det

offentlige via it-systemet EFI, fordi en rapport konkluderede, at EFI gennemførte ulovlig inddrivel-

se. Som følge af endelige analyser af systemet, som forelå ved udgangen af september 2015, beslut-

tede regeringen med Finansudvalgets godkendelse, at EFI ikke længere skulle anvendes som it-

understøttelse.

Regeringen og KL konstaterer, at problemerne på inddrivelsesområdet er særdeles alvorlige, og at

den nedsatte – og i dag yderst begrænsede – inddrivelsesaktivitet har betydelige konsekvenser for

kommunerne. Suspenderingen af den aktive inddrivelse via EFI betyder, at de krav, som kommu-

nerne har til gode hos borgere og virksomheder, og som er sendt til inddrivelse hos SKAT, kun i

meget begrænset omfang inddrives.

Der er enighed mellem regeringen og KL om, at der er behov for fælles løsninger, som kan forbedre

inddrivelsen af de kommunale krav, indtil ny systemunderstøttelse af inddrivelsesområdet kan im-

plementeres. Skatteministeriet forventer, at den første, simple version af et nyt – i første omgang

midlertidigt – inddrivelsessystem vil kunne idriftsættes primo 2017.

På denne baggrund er regeringen og KL enige om, at:



Regeringen i efteråret 2016 fremsætter et lovforslag om, at kommunerne og de kommunale for-

syningsselskaber overtager inddrivelsesopgaverne vedrørende udlæg og begæring af tvangsauk-

tion for nye, fortrinsberettigede krav.

Det analyseres af Skatteministeriet og KL om en justering af opgavesnittet mellem kommunerne

og SKAT vedrørende civilretlige krav kan bidrage til at afhjælpe den begrænsede inddrivelses-

aktivitet.

KL nedsætter en arbejdsgruppe støttet af Skatteministeriet, som skal undersøge, hvordan op-

krævningsindsatsen kan optimeres. Arbejdet skal udmunde i konkrete forslag, der kan øge beta-

lingen af tilgodehavender i opkrævningsfasen og dermed mindske tilgangen af restancer hos

SKAT. Skatteministeriet undersøger mulighederne for at understøtte opkrævningen, fx ved at

betalingsordninger i opkrævningen er forældelsesafbrydende, og at inddrivelsesindsatsen mål-

rettes sådan, at den samlede opkrævnings- og inddrivelsesproces optimeres.

Skatteministeriet igangsætter med inddragelse af KL en analyse af datakvaliteten i de fordrin-

ger, der sendes til inddrivelse. Herudover analyseres hvordan snitfladerne mellem SKAT og

kommunerne indrettes mest hensigtsmæssigt således, at fordringshavernes administration mini-

meres, og der skabes maksimal transparens i forhold til fordringerne. Analysen har til formål at

sikre, at fordringshaverne i opkrævningsfasen registrerer korrekte og fyldestgørende oplysninger

og at koblingen mellem SKATs nye inddrivelsessystem og fordringshavernes systemer indrettes

effektivt.

Skatteministeriet og Finansministeriet igangsætter en analyse af de økonomiske konsekvenser

for kommunerne af den nedsatte inddrivelsesaktivitet samt muligheden for at kompensere

kommunerne via et statsligt afkøb af de kommunale restancer. Analysen skal danne grundlag for

videre forhandlinger om et evt. afkøb.

Skatteministeriet er ved at analysere behovet for at afskrive fordringer. KL inddrages i dette

arbejde vedrørende de kommunale fordringer.

Herudover er det allerede sikret, at der via Udbetaling Danmark kan foretages modregning i de

kommunale daginstitutionsopkrævninger i forbindelse med udbetalingen af børne- og ungeydelsen

den 20. april 2016. SKAT arbejder på at genetablere den automatiske modregning, og det forventes

at SKAT igen vil kunne foretage modregning af daginstitutionsrestancerne i forbindelse med udbe-

talingen af børne- og ungeydelsen den 20. juli 2016.”

Skatteudvalget afgav den 15. juni 2016 ”Beretning om kommunernes overtagelse af inddrivelse af

fordringer” i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 144, ”Forslag til folketings-

beslutning om kommuners adgang til selv at inddrive fordringer”, af 1. april 2016, jf. Beretning af

almen art nr. 8, 2015-16. Af beretningen fremgår bl.a. følgende:

”Udvalget noterer sig, at regeringen har fundet en fælles forståelse med KL om inddrivelsen af

kommunale fordringer, og at den fælles forståelse i store træk ser ud til at opfylde hensigten med

beslutningsforslag nr. B 144. På den baggrund tilbagetog SF beslutningsforslag nr. B 144, men par-

tierne forventer hermed, at den fælles forståelse udmøntes i et konkret lovforslag til efteråret 2016,

som Folketingets partier kan tage stilling til, og fremhæver ønsket om, at overdragelsen af inddri-

velsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede krav sker hurtigst muligt.”

Nærværende lovforslag udmønter den del af aftalen mellem regeringen og KL, hvorefter regeringen

i efteråret 2016 fremsætter et lovforslag om, at kommunerne og de kommunale forsyningsselskaber

overtager inddrivelsesopgaverne vedrørende udlæg og begæring af tvangsauktion for nye, fortrins-

berettigede krav.

Lovforslaget vedrører dog alene inddrivelsen af fortrinsberettigede kommunale fordringer. Herved

forstås fordringer, der tilhører kommuner og hviler på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt

panteret, dvs. med prioritet foran tinglyste hæftelser som f.eks. pantebreve, udlæg, servitutter m.v.

Det drejer sig bl.a. om kommunale ejendomsskatter.

Kommunalt ejede forsyningsvirksomheder er ikke omfattet af lovforslaget. I forbindelse med et

analysearbejde i en arbejdsgruppe bestående af deltagere fra KL, udvalgte kommuner og Skattemi-

nisteriet er det fra kommunal side bl.a. påpeget, at det mellem kommunerne og SKAT vil kunne

medføre samme uhensigtsmæssige opgavesnit, som eksisterer i dag, ligesom det vil kræve væsent-

lige ændringer i kommunernes it-systemer, hvis disse skulle kunne håndtere inddrivelsen af de

kommunalt ejede forsyningsvirksomheders fortrinsberettigede krav. Endelig må der forventes en

meradministration. Kommunerne finder det således ikke på det foreliggende grundlag hensigtsmæs-

sigt, hvis kommunerne på nuværende tidspunkt skal stå for inddrivelsen af de kommunale forsy-

ningsvirksomheders fortrinsberettigede fordringer. De kommunale forsyningsvirksomheders for-

dringer er i dag kun i beskedent omfang sikret ved fortrinsstillet lovbestemt panteret i den faste

ejendom, som forsyningsopgaven vedrører. Fortrinsberettigede er således alene vedligeholdelsesud-

gifter vedrørende el, gas og varme, gebyrer vedrørende bortskaffelse af affald fra husholdninger,

forskudsvist afholdte udgifter og det årlige gebyr vedrørende rottebekæmpelse samt forskudsvist

afholdte udgifter vedrørende skorstensfejning og brandpræventivt tilsyn.

I stedet vil Skatteministeriet i samarbejde med de kommunale forsyningsvirksomheder finde en

måde at håndtere inddrivelsesopgaven vedrørende deres fortrinsberettigede fordringer.

De øvrige punkter fra den fælles forståelse af 11. april 2016 mellem regeringen og KL vil indgå i

analyser, som Skatteministeriet allerede har indledt eller vil indlede.

Der er en fælles forståelse om, at Skatteministeriet og KL foretager en evaluering af området, når

kommunerne har varetaget inddrivelsesopgaven vedrørende de fortrinsberettigede kommunale for-

dringer i 2-3 år. Evalueringen har til hensigt at foretage en endelig vurdering af omfanget af sager,

hvor tvangsauktion ikke er hensigtsmæssig, eller hvor kravet ikke kan dækkes, samt analysere, om

der er behov for igen at drøfte andre mulige alternativer, herunder mindre justeringer i lovgivnin-

gen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

SKAT har som restanceinddrivelsesmyndighed siden den 1. november 2005 haft opgaven med ind-

drivelse af al gæld til det offentlige. I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastslås således, at

restanceinddrivelsesmyndigheden forestår inddrivelsen af fordringer, med tillæg af renter, gebyrer

og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Det gælder bl.a. kommunale

fordringer.

Enkelte kommunale fordringer er fortrinsberettigede. Herved forstås fordringer, der hviler på fast

ejendom med lovbestemt panteret og med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser, jf. f.eks. ting-

lysningslovens § 4. Bestemmelsen fastslår en tinglysningsfritagelse for en sådan lovbestemt pante-

ret. Endvidere fastslår § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen) for de skatter

og afgifter, der vedrører fast ejendom, såvel en lovbestemt panteret som en fortrinsret for denne.

Ved lovbestemt panteret forstås en panteret, der stiftes ved lov og ikke ved aftale.

Fortrinsretten skal udnyttes inden udløbet af en frist på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfalds-

dagen.

Blandt de fortrinsberettigede kommunale fordringer kan nævnes kommunale ejendomsskatter, jf. §

29 i lov om kommunal ejendomsskat, rottebekæmpelsesgebyr, jf. § 18, stk. 3, i lov om miljøbeskyt-

telse, kommunens krav på dækning af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens be-

kostning, jf. § 15, stk. 2, i lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v., og kommunens

krav på bidrag til kystbeskyttelse, jf. § 13, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse. SKATs Juridiske Vej-

ledning 2016-2 indeholder en oversigt i afsnit G.A.3.7.2. Det kendetegner bestemmelserne om for-

trinsberettigede kommunale fordringer, at de henviser til den pante- og fortrinsret, der tilkommer

kommunale ejendomsskatter.

Det gælder dog ikke lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, hvorefter kommunal-

bestyrelsen til sikkerhed for lån ydet efter lovens § 12 lader tinglyse pant i ejendommen med for-

trinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse, jf. lovens § 14, stk. 1. Disse fordringer

har også fortrinsret, idet pantebrevet, der rummer en lovbestemt panteret, får prioritet efter ejen-

domsskatterne, men forud for alle øvrige tinglyste hæftelser. Tinglysningen af disse pantebreve har

derfor ikke en prioritetsskabende, men en oplysende funktion.

I dag forestår SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed inddrivelsen af de fortrinsberettigede

kommunale fordringer, og inddrivelsen kan ske med alle de inddrivelsesmidler, som SKAT råder

over, dvs. navnlig udlæg, modregning, afdragsordninger og lønindeholdelse. Inddrivelsen forudsæt-

ter, at fordringen af kommunen er overdraget til SKAT. Overdragelsen kan ske, når betalingsfristen

er udløbet, ligesom en evt. rykkerprocedure forgæves skal være gennemført. Fordringshaveren eller

den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan dog på skyldnerens anmodning

tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Afgørelser om afdragsvis betaling eller

henstand med betalingen kan ikke påklages til højere administrativ myndighed. Inden overdragelsen

skal kommunen skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Det kan f.eks. ske på sidste ryk-

kerskrivelse.

Fyldestgørelsen af krav, der er sikret ved fortrinsstillet lovbestemt panteret i fast ejendom, sker –

hvis det er panteretten, der skal udnyttes – ved gennemførelsen af tvangsauktion over ejendommen.

Kommunerne har mulighed for selv at tvangsinddrive bl.a. ejendomsskatter gennem modregning

over for den personligt hæftende skyldner. En fordringshaver, der ønsker at gennemføre modreg-

ning med en fordring, der er overdraget til SKAT til inddrivelse, kan tilbagekalde fordringen fra

SKAT. Modregningen kan bl.a. ske ved udnyttelse af indtrædelsesretten, hvorefter kommuner og

regioner med deres forfaldne fordringer indtræder i retten til udbetalinger fra staten. Med bestem-

melsen fraviges de almindelige modregningsbetingelsers krav om gensidighed, dvs. at A har et krav

mod B, der har et krav mod A.

Ved modregningen anvendes den dækningsrækkefølge, der følger af § 7 i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige. Efter bestemmelsen dækkes først fordringer, for hvilke den udbetalende

myndighed træffer afgørelse om modregning under opkrævningen af fordringen, dernæst – hvis der

er et beløb i overskud – fordringer, for hvilke SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed har truffet

afgørelse om modregning, og endelig – hvis der er et beløb i overskud – fordringer, for hvilke en af

loven omfattet fordringshaver har truffet afgørelse om modregning i forbindelse med fordringens

opkrævning. Er der ikke dækning til alle fordringer under opkrævning, dækkes fordringerne i den

rækkefølge, hvori de er indberettet til SKATs fordringsregister.

Kommunerne kan ikke gennemføre anden form for tvangsinddrivelse.

En fordringshaver, der, efter at en fordring er overdraget til SKAT, bliver bekendt med væsentlige

ændringer i skyldnerens forhold, kan underrette SKAT herom og anmode om en tilbagekaldelse af

fordringen, med henblik på at fordringshaver tillader afdragsvis betaling eller henstand med beta-

lingen. Ud over adgangen til tilbagekaldelse med henblik på modregning under opkrævning, jf.

ovenfor, giver lov om inddrivelse af gæld til det offentlige således også mulighed for at tilbagekalde

fordringer i disse tilfælde.

Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af

20. juni 2001 med senere ændringer, gælder for inddrivelse af skatter, afgifter, bøder og andre ydel-

ser, som opkræves eller inddrives af det offentlige, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret,

jf. lovens § 1. Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at udlæg for ydelser, der inddrives af restanceind-

drivelsesmyndigheden, kan foretages af personer, der er bemyndiget dertil af restanceinddrivelses-

myndigheden – de såkaldte pantefogeder. Det følger af lovens § 5, stk. 1, at udlæg – hvis ikke andet

er bestemt i loven – foretages efter de almindelige regler herom i retsplejelovens kapitel 45-47.

Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. indeholder i den forbindelse en

særlig regel om udlæg på pantefogedens kontor. Det fremgår således af lovens § 7, stk. 4, at der på

pantefogedens kontor – hvis skyldneren ikke er mødt – ikke kan foretages udlæg i andet end fast

ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant i ejendommen (et såkaldt ”kontorudlæg”).

SKAT kan som restanceinddrivelsesmyndighed i medfør af § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige eftergive gæld til det offentlige, hvis gælden inddrives eller vil kunne inddri-

ves af SKAT efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der tænkes herved på

såvel forfalden gæld, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, som

uforfalden gæld, som fordringshaveren har undladt at overdrage til inddrivelse, f.eks. fordi for-

dringshaveren har tilladt afdragsvis betaling eller henstand med betaling af gælden.

Eftergivelse kan ske, hvis skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nær-

meste år ikke har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergi-

velsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Eftergivelse skal ses som et alternativ til gældssanering og vil som regel forudsætte, at skyldneren

ikke har væsentlig anden gæld til private fordringshavere, idet SKAT ved væsentlig anden gæld kan

henvise skyldneren til i stedet at søge at opnå en gældssanering ved skifteretten. En gældssane-

ringskendelse vil omfatte al gæld, der er stiftet inden indledning af gældssaneringssagen, idet pante-

fordringer dog ikke omfattes, i det omfang pantet strækker til, jf. konkurslovens § 199. For SKATs

eftergivelse gælder tilsvarende, at eftergivelse af en pantesikret fordring ikke kan ske, i det omfang

pantet strækker til, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse i SKM2008.90.LSR.

Der kan heller ikke ske eftergivelse af fordringer, hvis det i en anden lov er bestemt, at eftergivelse

ikke kan ske. Det er tilfældet i § 30 i lov om kommunal ejendomsskat, hvorefter grundskyld og

dækningsafgift hverken kan eftergives eller på anden måde lempes, ud over hvad bestemmelserne i

denne lov hjemler. Derimod er eftergivelse ikke udelukket for eksempelvis rottebekæmpelsesgebyr,

der er en anden fordringsberettiget kommunal fordringstype. Miljøbeskyttelsesloven indeholder

således ikke noget forbud mod eftergivelse.

Kun skyldnere, der er fysiske personer, kan få eftergivelse efter § 13, stk. 1, jf. dog stk. 6, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig

grad taler derfor, kan meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde

el.lign. Bestemmelserne i § 13, stk. 1-5, svarer indholdsmæssigt til konkurslovens § 197, stk. 1-4 og

6, om gældssanering.

Eftergivelse efter § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan bl.a. ske, hvis der

foreligger myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold. Derudover kan efter-

givelse efter stk. 6 ske, hvis gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sam-

menholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig og varig

forbedring af sin situation.

Eftergivelse kan ske helt eller delvist, jf. § 14, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Endelig indeholder § 15 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige en bestemmelse, der ind-

holdsmæssigt svarer til konkurslovens § 229, stk. 1, om ophævelse af en gældssaneringskendelse

som følge af svig eller grov misligholdelse. Efter § 15 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

kan en eftergivelse tilbagekaldes, såfremt skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort

sig skyldig i svigagtigt forhold (nr. 1) eller groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med

afviklingen af den del af gælden, der ikke eftergives (nr. 2).

Kommunalbestyrelsen er den øverste ansvarlige myndighed for de kommunale opgaver, medmindre

der i lovgivningen er fastsat regler, der gør en undtagelse hertil. En kommune kan som udgangs-

punkt beslutte, hvorvidt en opgave skal løses af kommunen selv, eller om kommunen skal indgå i et

samarbejde – f.eks. i et aktieselskab eller et kommunalt fællesskab – eller ønsker at indgå aftale

med en ekstern leverandør, f.eks. en privat virksomhed, som løser opgaven for kommunen.

Kommunale fællesskaber reguleres af § 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvorefter sådan-

ne aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagen-

de kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver godkendelse fra statsforvaltningen,

medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.

En delegation af en opgave, som det påhviler den enkelte kommune at udføre, til en anden kommu-

ne kræver udtrykkelig lovhjemmel.

2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at kommunerne overtager inddrivelsesopgaverne vedrørende deres fortrinsberettigede

krav.

Efter lovforslaget overtager kommunerne fra lovens ikrafttrædelse den 1. februar 2017 inddrivelsen

af egne fordringer, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lov-

bestemt panteret, og som den 1. februar 2017 ikke er under inddrivelse hos SKAT, eller som inden

den 1. februar 2017 er under inddrivelse hos SKAT, men den 1. februar 2017 eller senere tilbage-

kaldes fra SKAT med henblik på at tillade afdragsvis betaling, at give henstand med betalingen eller

at gennemføre modregning under opkrævning, jf. § 2, stk. 7 og 8, i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, jf. således lovforslagets § 1, nr. 2, og § 4.

Kommunerne vil efter lovforslaget derfor også have opgaven med inddrivelse af disse fordringer,

hvis panteretten på et tidspunkt måtte ophøre som følge af fortrinsrettens ophør eller som følge af en

tvangsauktion, der ikke giver dækning til den pågældende fordring, idet det afgørende er, at for-

dringerne ved deres stiftelse eller senere var sikret ved fortrinsstillet lovbestemt panteret i den faste

ejendom, som fordringerne vedrører. Tilføjelsen ”eller senere” foreslås anvendt for at beskrive de

lån, som kommunalbestyrelsen kan yde efter § 12 i lov om tvungen administration af udlejnings-

ejendomme. Disse lån opnår næppe allerede ved stiftelsen af det tilbagebetalingskrav, som lånet

skaber, en lovbestemt panteret i den faste ejendom. Det sker først, når et pantebrev tinglyses i ting-

bogen, idet pantebrevet for at kunne tinglyses med fortrinsret skal indeholde kommunalbestyrelsens

erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 12, jf. lovens § 14, stk. 2.

Det foreslås, at kommunerne gives mulighed for at samordne inddrivelsen i et kommunalt fælles-

skab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse. Den kommunale tilsynsmyndighed, dvs. statsfor-

valtningen, skal godkende en sådan samordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås også, at en kommune skal have mulighed for efter aftale at bemyndige en anden kom-

mune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigende kommunes fortrinsberettigede krav, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2. Indtil den 1. november 2005, hvor SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed

overtog al inddrivelse af gæld til det offentlige, havde kommunerne en sådan mulighed for at sam-

arbejde om inddrivelsen ved delegation, jf. § 1 i den indtil den 1. november 2005 gældende lov om

kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse, der blev indført som lov nr. 52 af 31. januar

2001.

Lovforslaget indebærer, at de fortrinsberettigede kommunale fordringer udgår fra anvendelsesom-

rådet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ifølge hvilken SKAT som restanceinddrivel-

sesmyndighed forestår inddrivelsen af de fordringer, der opkræves eller inddrives efter denne lov,

jf. således lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastslår i § 11, at fordringer, der er nævnt i bilag 1 til

loven, med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger kan inddrives ved udpantning, dvs. ud-

læg. Da de fortrinsberettigede kommunale fordringer udgår fra lovens anvendelsesområde, foreslås

det, at der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes en bestemmelse, hvorefter disse

fordringer har udpantningsret, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås, at der i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. som noget

nyt indsættes bestemmelser, hvorefter en kommunal pantefoged – der foreslås indført som sidestyk-

ke til SKATs pantefogeder – kan foretage udlæg i fast ejendom for ydelser, der på udlægstidspunk-

tet hviler på den faste ejendom med lovbestemt pant og inddrives af en kommune, eventuelt efter

delegation, eller af et kommunalt fællesskab, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det følger i den forbindelse af § 7, stk. 4, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og

afgifter m.v. – der ikke foreslås ændret – at et sådant udlæg kan foretages på den kommunale pante-

fogeds kontor, selv hvis skyldneren ikke er mødt, jf. nærmere om denne bestemmelse ovenfor i af-

snit 2.1.

Efter lovforslaget vil den kommunale pantefogeds adgang til at foretage udlæg som nævnt være

begrænset til udlæg i fast ejendom for krav, der på udlægstidspunktet er sikret ved lovbestemt pan-

teret i den pågældende ejendom.

Hvis den lovbestemte panteret måtte ophøre, vil det således ikke længere være muligt for den kom-

munale pantefoged at foretage udlæg efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af

skatter og afgifter m.v. I sådanne tilfælde – og i øvrigt i de formentlig sjældne tilfælde, hvor udlæg

ønskes foretaget i andre af skyldnerens aktiver end den pågældende ejendom – vil kommunen kun-

ne anmode fogedretten om at foretage udlæg efter retsplejelovens almindelige regler. Det følger i

den forbindelse af retsplejelovens § 478, stk. 2, at fogedretten kan foretage udlæg for krav, der i

lovgivningen er tillagt udpantningsret. Lovforslaget indeholder som nævnt ovenfor en udtrykkelig

udpantningsret for de omtalte kommunale krav, jf. således lovforslagets § 1, nr. 2.

Med indførelsen af nye kommunale pantefogeder vil lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af

skatter og afgifter m.v. fremover som udgangspunkt regulere såvel restanceinddrivelsesmyndighe-

dens pantefogeder som de kommunale pantefogeder. Som en konsekvens heraf foreslås at justere

forskellige bestemmelser i loven, således at bestemmelserne – som hidtil – kun finder anvendelse

for restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets §

2, nr. 2-5.

Da de fortrinsberettigede kommunale fordringer foreslås undtaget fra anvendelsesområdet for lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige, foreslås det, at de af lovens bestemmelser, der i dag har

betydning for opkrævningen og inddrivelsen af fortrinsberettigede kommunale fordringer, fortsat

skal finde anvendelse, jf. således lovforslagets § 1, nr. 2.

Det gælder således bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

om muligheden for fordringshaver eller den, der på dennes vegne forestår opkrævningen, til på

skyldners anmodning at tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Det bemærkes

dog, at en henstand ikke vil udskyde starttidspunktet for fristen på 2 år og 3 måneder for bevarelse

af fortrinsretten for den lovbestemte panteret. Den regnes trods en eventuel bevilget henstand fra

forfaldstidspunktet for fordringen, jf. Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1959,

side 718/1.

Derimod foreslås det ikke at fastholde anvendelsen af § 2, stk. 3, 3. pkt., i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige. Bestemmelsen, der afskærer klageadgangen vedrørende afgørelser om af-

dragsvis betaling eller henstand med betalingen, er begrundet med, at en sådan afskæring af klage-

adgangen findes ubetænkelig, fordi en egentlig vurdering af spørgsmålet om afdragsvis betaling

og/eller henstand senere skal ske ved restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis afgørelse som altover-

vejende hovedregel kan påklages til Landsskatteretten (efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1 af 2.

januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen er det Skatteankestyrelsen, der afgør

de klager, der efter § 17 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan påklages til Landsskatte-

retten), jf. bemærkningerne til § 2, stk. 3, i lovforslaget bag lov om opkrævning og inddrivelse af

visse fordringer, jf. lovforslag nr. L 112, Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side

4649. Denne begrundelse for en afskæring forsvinder samtidig med eksklusionen af de fortrinsbe-

rettigede kommunale fordringer fra anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige. Den manglende anvendelse af § 2, stk. 3, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige indebærer ikke, at kommunens afgørelse efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i denne lov af skyldner kan

påklages til en administrativ klageinstans. Om en klageadgang består, vil i stedet afhænge af, om en

klageadgang er hjemlet i anden lovgivning.

En fortsat anvendelse bør også omfatte bestemmelserne om indtrædelsesret i § 8, stk. 1, og modreg-

nings- og indtrædelsesret trods en henstand, jf. § 9. Kommunerne vil derfor ifølge lovforslaget fort-

sat kunne modregne i udbetalinger fra staten.

Da dækningsrækkefølgen for modregning i udbetalinger, som den udbetalende myndighed og

SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed også kan have truffet afgørelse om modregning i, er

fastsat i § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skal denne bestemmelse også fortsat finde

anvendelse.

Fortrinsberettigede kommunale fordringer vil som udgangspunkt ikke kunne eftergives efter den

nugældende regel i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, fordi der ikke kan ske

eftergivelse af fordringer, i det omfang disse er sikret ved pant, jf. princippet i konkurslovens § 199,

stk. 2. Ophører fortrinsretten, ophører også denne barriere for eftergivelse, og overførslen af inddri-

velsesopgaven vedrørende de fortrinsberettigede kommunale fordringer fra SKAT til kommunerne

bør derfor ledsages af en mulighed for eftergivelse af disse fordringer i de i praksis formentlig

sjældne tilfælde, hvor det efter de nugældende regler ville være muligt. I modsat fald tvinges skyld-

nere, der ønsker en samlet gældseftergivelsesordning, til at begære gældssanering hos skifteretten.

Med forslaget vil en skyldner, der ønsker en eftergivelsesordning, der omfatter al skyldners gæld til

det offentlige, herunder gæld, som efter nærværende lovforslag fortsat vil være omfattet af lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, f.eks. restancer til SKAT, således kunne anmode SKAT om

eftergivelse af sin gæld til det offentlige, herunder de kommunale fordringer, som omfattes af nær-

værende lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Da pantesikrede fordringer ikke kan eftergives, i det omfang pantet strækker til, vil eftergivelse dog

alene kunne komme på tale i de i praksis formentlig få tilfælde, hvor fortrinsretten måtte være op-

hørt. Det vil fortsat være således, at eftergivelse heller ikke kan ske, i det omfang eftergivelse af

fordringen er udelukket efter andre love. Det er tilfældet i § 30 i lov om kommunal ejendomsskat,

hvorefter grundskyld og dækningsafgift hverken kan eftergives eller på anden måde lempes, ud over

hvad bestemmelserne i denne lov hjemler. Derimod indeholder eksempelvis miljøbeskyttelsesloven

ikke noget forbud mod eftergivelse af rottebekæmpelsesgebyrer, som ifølge § 18, stk. 3, i denne lov

hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter. Hvis skyld-

ner anmoder SKAT om, at skyldners gæld til kommunen i form af de fordringer, der omfattes af

nærværende lovforslag, omfattes af en eftergivelse, vil SKAT derfor skulle rette henvendelse til

kommunen med henblik på at få oplyst, hvilken gæld skyldneren har til kommunen, og hvilke be-

mærkninger kommunen i øvrigt har til anmodningen om eftergivelse. Kommunen vil bl.a. skulle

oplyse, om fordringen fortsat er sikret ved fortrinsstillet lovbestemt panteret, således at eftergivelse

ikke kan ske, jf. princippet i konkurslovens § 199, stk. 2.

Endelig foreslås i § 27, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat en nødvendig konsekvensændring.

Efter bestemmelsen kan grundskyld og dækningsafgift med tillæg af renter, såfremt de ikke er betalt

senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, inddrives af restanceinddrivelsesmyndighe-

den. Den foreslåede konsekvensændring indebærer, at det af bestemmelsen kommer til at fremgå, at

kommunalbestyrelsen forestår inddrivelsen, jf. således lovforslagets § 3.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører, at kommunerne overtager inddrivelsesopgaverne vedrørende udlæg og be-

gæring af tvangsauktion for nye, fortrinsberettigede krav. Herved forstås fordringer, der tilhører

kommuner og hviler på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, f.eks. kommunale

ejendomsskatter.

Det vurderes umiddelbart ikke at have nogen nævneværdige økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige, at ansvaret for inddrivelse overgår fra et statsligt til et kommunalt niveau.

I forhold til de administrative konsekvenser for det offentlige vurderes det, at det årlige ressource-

forbrug i kommunerne fra 2017 vil udgøre 35 årsværk, svarende til 18,2 mio. kr. Det er aftalt med

KL, at kommunerne kompenseres for denne udgift. Hertil kommer en engangsudgift på i alt 11,5

mio. kr. til tilpasning af it-understøttelsen og uddannelse af kommunale opkrævningsmedarbejdere.

Disse udgifter afholdes af kommunerne, hvilket ligeledes er aftalt med KL. Det anførte merforbrug

på 35 årsværk i kommunerne modsvares af et mindreforbrug i SKAT.

Fogedretterne vil i enkelte tilfælde skulle gennemføre udlægsforretningen for kommunerne. Det vil

dreje sig om de formentlig ganske få tilfælde, hvor det er nødvendigt at foretage udlægget i andre af

den personligt hæftende skyldners aktiver end den faste ejendom. Forslaget vurderes ikke at have

økonomiske eller administrative konksekvenser for domstolene af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. november 2016 til den 29. november 2016 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3 F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og rets-

sikkerhedschefen i SKAT, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børnerådet, Børsmæglerfor-

eningen, Cepos, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk arbejdsgiver-

forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Fjernvarme, Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, DANVA, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, DI, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Ejen-

domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, FDM, Finansforbundet, Finansrådet,

Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring &

Pension, FSR – danske revisorer, Grundejernes Landsforening, HORESTA, Håndværksrådet, Inve-

steringsfondsbranchen, ISOBRO, IT-branchen, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kriste-

lig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LO, Nationalbanken, Realkreditfor-

eningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig

Forening, Udbetaling Danmark, Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen.

Kommunale engangsudgifter

på 11,5 mio. kr. i 2017.

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder ifølge § 1, stk. 1, 1. pkt., bl.a. anvendelse på

opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der

opkræves eller inddrives af det offentlige. Omfattet af lovens anvendelsesområde er således også

fortrinsberettigede krav tilhørende kommuner.

Ved fortrinsberettigede krav forstås krav, der hviler på fast ejendom med lovbestemt panteret og

med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser, jf. f.eks. tinglysningslovens § 4 om tinglysningsfri-

tagelse for en sådan lovbestemt panteret og § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstuefor-

ordningen), der for de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom, fastslår såvel en lovbestemt

panteret som fortrinsret for den lovbestemte panteret. Fortrinsretten skal udnyttes inden udløbet af

en fra forfaldstidspunktet løbende frist på 2 år og 3 måneder, som er fastslået i § 2 i amtstueforord-

ningen fra 1840.

Blandt de fortrinsberettigede kommunale fordringer kan nævnes kommunale ejendomsskatter, jf. §

29 i lov om kommunal ejendomsskat, rottebekæmpelsesgebyr, jf. § 18, stk. 3, i lov om miljøbeskyt-

telse, kommunens krav på dækning af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens be-

kostning, jf. § 15, stk. 2, i lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v., og kommunens

krav på bidrag til kystbeskyttelse, jf. § 13, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse. Se oversigten i SKATs

Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit G.A.3.7.2. Bestemmelserne om fortrinsberettigede kommunale

fordringer kendetegnes ved, at de henviser til den pante- og fortrinsret, der tilkommer kommunale

ejendomsskatter.

En undtagelse findes i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen til sikkerhed for lån ydet efter lovens § 12 lader tinglyse pant i ejendommen med

fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse, jf. lovens § 14, stk. 1. Disse fordrin-

ger har også fortrinsret, idet pantebrevet, der rummer en lovbestemt panteret, får prioritet efter ejen-

domsskatterne, men forud for alle øvrige tinglyste hæftelser.

I dag forestår SKAT inddrivelsen af de fortrinsberettigede krav, og inddrivelsen kan ske med alle de

inddrivelsesmidler, som SKAT råder over, dvs. navnlig udlæg, modregning, afdragsordninger og

lønindeholdelse. For at SKAT kan forestå inddrivelsen af en kommunal fordring, skal fordringen

være overdraget til SKAT i medfør af § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige, hvorefter overdragelsen kan ske, når betalingsfristen er udløbet, ligesom en evt. rykkerproce-

dure forgæves skal være gennemført. Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren

opkræver fordringen, kan dog på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand

med betalingen, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalin-

gen kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt. Inden overdragelsen

skal kommunen skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt., f.eks. på

sidste rykkerskrivelse.

Der kan ifølge retsplejelovens § 478, stk. 2, foretages udlæg for krav, der i lovgivningen er tillagt

udpantningsret. De fortrinsberettigede kommunale krav er sikret udpantningsret i § 11 i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige, der henviser til de i bilag 1 opregnede fordringstyper. Kommunale

ejendomsskatter omfattes eksempelvis af bilag 1, nr. 1.

Kommunerne har mulighed for selv at gennemføre modregning over for den personligt hæftende

skyldner, hvis fordringen enten ikke er overdraget til SKAT til inddrivelse i medfør af § 2, stk. 3, 1.

pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eller tilbagekaldes fra SKAT med henblik på

modregning, jf. § 2, stk. 8. Dækningsrækkefølgen for de fordringer, for hvilke der træffes afgørelse

om modregning, fremgår af § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter der først

sker dækning af fordringer, som den udbetalende myndighed modregner med i opkrævningsfasen,

dvs. at fordringen ikke er under inddrivelse hos SKAT. Hvis der er et beløb i overskud, dækkes der-

næst de fordringer, som SKAT modregner med i forbindelse med sin restanceinddrivelse. Hvis der

stadig er et beløb i overskud, dækkes endelig de fordringer, som fordringshaverne modregner med i

opkrævningsfasen. Er der ikke dækning til alle de sidstnævnte krav, dækkes ud fra rækkefølgen for

fordringernes indberetning til SKATs fordringsregister, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige. En kommunes modregning kan eventuelt ske i udbetalinger, som kommunen

skal foretage til den personligt hæftende skyldner, eller i udbetalinger fra staten, f.eks. overskyden-

de skat, i kraft af indtrædelsesretten efter § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

En kommune kan som udgangspunkt beslutte, hvorvidt en opgave skal løses af kommunen selv,

eller om kommunen skal indgå i et samarbejde, f.eks. i et kommunalt fællesskab. Herved forstås et

samarbejde mellem to eller flere kommuner, hvor aftalen om samarbejde medfører en begrænsning i

de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter lov om kommunernes styrelse. Et

kommunalt fællesskab kan betragtes som en art specialkommune, hvis kompetence er begrænset til

at løse de opgaver, som fællesskabet omfatter. Kommunale fællesskaber reguleres af § 60, stk. 1, i

lov om kommunernes styrelse, hvorefter sådanne aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil

medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov,

kræver godkendelse fra statsforvaltningen, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.

Modstykket hertil er delegation, hvor den delegerende kommunalbestyrelse ikke afgiver kompeten-

ce og fortsat beholder ansvaret for opgavens udførelse. En delegation fra én kommune til en anden

kræver udtrykkelig lovhjemmel.

Der foreslås en række lovændringer med henblik på at overføre inddrivelsesopgaven vedrørende de

fortrinsberettigede kommunale fordringer til kommunerne. Det sker som opfølgning på regeringens

aftale, ”Tiltag vedrørende inddrivelsen af kommunale restancer”, af 11. april 2016 med KL om en

fælles forståelse om tiltag vedrørende inddrivelsen af kommunale restancer og Skatteudvalgets ”Be-

retning om kommunernes overtagelse af inddrivelse af fordringer” af 15. juni 2016, der er afgivet i

forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 144, ”Forslag til folketingsbeslutning om

kommuners adgang til selv at inddrive fordringer”, der blev fremsat af SF den 1. april 2016.

Det foreslås i

nr. 1,

at fortrinsberettigede kommunale fordringer ikke længere omfattes af anvendel-

sesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet der i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes en henvisning til stk. 4, der foreslås at fastslå en så-

dan eksklusion fra lovens anvendelsesområde, jf. nedenfor i bemærkningerne til nr. 2.

Det foreslås i

nr. 2,

at der i § 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes et

stk. 4,

hvor

det fastslås, at loven ikke gælder for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved

deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, jf. dog 4.

pkt. og §§ 13-15. Det afgørende er således, at den fortrinsstillede lovbestemte panteret hviler på

ejendommen ved den pantesikrede fordrings stiftelse eller senere.

Ordet ”senere” har til formål i bestemmelsen at inkludere de fortrinsberettigede krav, der reguleres

af § 14, stk. 1, i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, jf. ovenfor.

Henvisningen til §§ 13-15 gælder eftergivelsesreglerne, der således foreslås fortsat at skulle finde

anvendelse på de af nærværende lovforslag omfattede kommunale fordringer. Det vil således være

SKAT, der træffer afgørelse om eventuel eftergivelse af disse fordringer. Pantesikrede fordringer

kan ikke eftergives, i det omfang pantet strækker til, hvorfor eftergivelse i praksis alene vil kunne

komme på tale i de formentlig få tilfælde, hvor fortrinsretten måtte være ophørt. Derudover vil ef-

tergivelse være udelukket, hvis dette er bestemt i anden lov. Det er tilfældet i § 30 i lov om kom-

munal ejendomsskat, hvorefter grundskyld og dækningsafgift hverken kan eftergives eller på anden

måde lempes, ud over hvad bestemmelserne i denne lov hjemler. Derimod indeholder eksempelvis

miljøbeskyttelsesloven ingen bestemmelse, der udelukker eftergivelse af rottebekæmpelsesgebyrer,

der også omfattes af nærværende lovforslag, jf. ovenfor. Hvis skyldner anmoder SKAT om, at

skyldners gæld til kommunen i form af de fordringer, der omfattes af nærværende lovforslag, om-

fattes af en eftergivelse, vil SKAT skulle rette henvendelse til kommunen med henblik på at få op-

lyst, hvilken gæld skyldneren har til kommunen, og om gælden er sikret ved fortrinsstillet lovbe-

stemt panteret. SKATs afgørelse vil af skyldner kunne påklages til Landsskatteretten efter § 17 i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige ved inden for 3 måneder efter modtagelsen af den afgørel-

se, der klages over, at indgive en skriftlig klage til SKAT. Efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1 af

2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen er det Skatteankestyrelsen, der

afgør klagerne efter § 17 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

I den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige be-

stemmes, at kommunerne forestår inddrivelsen af egne fordringer med fortrinsstillet lovbestemt

panteret, jf. § 1, stk. 4, 1. pkt. Da disse fordringer foreslås at udgå fra lovens anvendelsesområde, vil

der ikke kunne foretages lønindeholdelse for fordringerne. Eneste tvangsinddrivelse, der vil kunne

anvendes af kommunerne, er udlæg foretaget af en kommunal pantefoged i den faste ejendom på

baggrund af den lovbestemte panteret, der sikrer kravet, jf. nærmere herom i lovforslagets § 2, be-

gæring til fogedretten om foretagelse af udlæg, modregning gennemført af kommunerne og indgi-

velse af konkursbegæring til skifteretten, hvilken beføjelse i dag ligger hos SKAT som restanceind-

drivelsesmyndighed.

Med § 1, stk. 4, 3. pkt., foreslås indsat en udpantningsret for de fortrinsberettigede kommunale for-

dringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der vedrører opkrævningen og inddri-

velsen af fordringerne. Der vil herefter kunne foretages udlæg for fordringerne, jf. retsplejelovens §

478, stk. 2, og § 1 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Med § 1, stk. 4, 4. pkt., foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter visse bestemmelser i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige uagtet udskillelsen af de fortrinsberettigede kommunale fordringer

fra lovens anvendelsesområde dog fortsat skal finde anvendelse. Det drejer sig om bestemmelserne

om afdrag eller henstand med betaling, dækningsrækkefølgen ved modregning, indtrædelsesret og

adgang til modregning og indtrædelse trods henstand.

Efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan fordringshaveren eller

den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, på skyldnerens anmodning tillade af-

dragsvis betaling eller henstand med betalingen. En henstand vil dog ikke udskyde starttidspunktet

for fristen på 2 år og 3 måneder for bevarelse af fortrinsretten for den lovbestemte panteret. Fristen

regnes trods en eventuel bevilget henstand fra forfaldstidspunktet, jf. Østre Landsrets dom gengivet

i Ugeskrift for Retsvæsen 1959, side 718/1. Det betyder, at det ved meddelelse af henstand må

overvejes, om henstanden kan få konsekvenser for overholdelsen af fristen på 2 år og 3 måneder.

Kommunens afgørelse om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen vil af skyldner alene

kunne påklages til en administrativ klageinstans, hvis en sådan klageadgang er hjemlet i anden lov-

givning.

Bestemmelsen i § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsætter som nævnt ovenfor

dækningsrækkefølgen ved modregning. Det er nødvendigt, at bestemmelsen fortsat finder anvendel-

se, for at kunne placere de fortrinsberettigede kommunale fordringer i dækningsrækkefølgen. Kan

en kommune modregne i en egen udbetaling, dækkes fordringen efter § 7, stk. 1, nr. 1, mens dæk-

ningen reguleres af § 7, stk. 1, nr. 3, hvis kommunen udnytter en indtrædelsesret efter § 8, stk. 1, i

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige til modregning i f.eks. overskydende skat. Indtrædelses-

retten efter § 8, stk. 1, skal således også fortsat bestå. Det samme gælder adgangen i § 9 i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige til at udnytte modregnings- og indtrædelsesretten, selv om

kommunen har indgået en betalingsaftale om den fortrinsberettigede kommunale fordring eller har

givet henstand med betalingen.

I forslaget til § 1, stk. 4, 5. og 6. pkt., foreslås, at to eller flere kommuner kan samordne inddrivel-

sen af deres af nærværende lovforslag omfattede fordringer i et kommunalt fællesskab, og at en

sådan samordning skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. § 60 i lov om kommu-

nernes styrelse.

Efter § 1 i den indtil den 1. november 2005 gældende lov om kommunalt samarbejde om opkræv-

ning og inddrivelse, der blev indført som lov nr. 52 af 31. januar 2001, kunne en kommunalbesty-

relse efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvist at forestå den op-

krævning og inddrivelse af fordringer, som i medfør af lovgivningen varetoges af kommunalbesty-

relsen. Med bestemmelsen i § 1, stk. 4, 7. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fore-

slås en tilsvarende ordning for de fortrinsberettigede kommunale fordringer, således at en kommune

efter aftale kan bemyndige en anden kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigende

kommunes fordringer efter § 1, stk. 4, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gør det muligt for SKAT

som restanceinddrivelsesmyndighed at eftergive en skyldners gæld til det offentlige, hvis gælden

inddrives eller vil kunne inddrives af SKAT efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige. Der tænkes herved på såvel forfalden gæld, der er overdraget til SKAT til inddrivelse, som

uforfalden gæld, som fordringshaveren har undladt at overdrage til inddrivelse, f.eks. fordi for-

dringshaveren har tilladt afdragsvis betaling eller henstand med betaling af gælden.

Eftergivelse kan ske, hvis skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nær-

meste år ikke har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergi-

velsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Reglerne om eftergivelse er indført som et alternativ til gældssanering og vil som regel forudsætte,

at skyldneren ikke har væsentlig anden gæld til private fordringshavere. En gældssaneringskendelse

vil omfatte al gæld, der er stiftet inden skifterettens indledning af gældssaneringssag, idet pantesik-

rede fordringer dog ikke omfattes, i det omfang pantet strækker til, jf. konkurslovens § 199. Dette

princip gælder også for eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. bl.a.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2008.90.LSR. Eftergivelse kan også være udelukket ved lov.

Kun skyldnere, der er fysiske personer, kan få eftergivelse efter § 13, stk. 1, jf. dog stk. 6, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig

grad taler derfor, kan meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde

el.lign.

Eftergivelse efter § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan bl.a. ske, hvis der

foreligger myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold. Eftergivelse efter stk.

6 kan derudover ske, hvis gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sam-

menholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig og varig

forbedring af sin situation.

Eftergivelse kan ske helt eller delvist, jf. § 14, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Endelig indeholder § 15 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige en bestemmelse, hvorefter en

eftergivelse tilbagekaldes, såfremt skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig

skyldig i svigagtigt forhold (nr. 1) eller groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvik-

lingen af den del af gælden, der ikke eftergives (nr. 2).

Det foreslås i nr. 3 til lovforslagets § 1, at det – selv om de fortrinsberettigede kommunale fordrin-

ger foreslås at udgå fra anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – fortsat

skal være muligt for SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed at eftergive disse kommunale for-

dringer, hvis skyldneren anmoder om eftergivelse af disse. Det foreslås derfor, at der i § 13, stk. 1,

1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foretages den nødvendige ændring.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en skyldner, der ønsker en eftergivelsesordning, der om-

fatter al skyldners gæld til det offentlige, herunder gæld, som efter nærværende lovforslag fortsat vil

være omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, f.eks. restancer til SKAT, vil kunne

anmode SKAT om eftergivelse af al sin gæld til det offentlige, herunder de kommunale fordringer,

som omfattes af nærværende lovforslag.

Da pantesikrede fordringer ikke kan eftergives, i det omfang pantet strækker til, jf. princippet i kon-

kurslovens § 199, stk. 2, vil eftergivelse dog alene kunne komme på tale i de i praksis formentlig få

tilfælde, hvor fortrinsretten måtte være ophørt. Derudover vil eventuelle lovmæssige hindringer for

eftergivelse fortsat være gældende. Det gælder således ifølge § 30 i lov om kommunal ejendoms-

skat, at grundskyld og dækningsafgift hverken kan eftergives eller på anden måde lempes, ud over

hvad bestemmelserne i denne lov hjemler. Hvis skyldneren anmoder SKAT om, at skyldnerens

gæld til kommunen i form af de fordringer, der omfattes af nærværende lovforslag, omfattes af en

eftergivelse, vil SKAT derfor skulle rette henvendelse til kommunen med henblik på at få oplyst,

hvilken gæld skyldneren har til kommunen, og hvilke bemærkninger kommunen i øvrigt har til an-

modningen om eftergivelse, bl.a. om fordringen fortsat er sikret ved fortrinsstillet lovbestemt pante-

ret, således at eftergivelse ikke kan ske.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af

20. juni 2001 med senere ændringer, gælder for inddrivelse af skatter, afgifter, bøder og andre ydel-

ser, som opkræves eller inddrives af det offentlige, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret,

jf. lovens § 1. Loven udgør sammen med retsplejeloven regelgrundlaget for restanceinddrivelses-

myndighedens – det vil sige SKATs – pantefogeders foretagelse af udlæg for krav, der inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at udlæg for ydelser, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndig-

heden, kan foretages af personer, der er bemyndiget dertil af restanceinddrivelsesmyndigheden – de

såkaldte pantefogeder. Det følger af lovens § 5, stk. 1, at udlæg – hvis ikke andet er bestemt i loven

– foretages efter de almindelige regler herom i retsplejelovens kapitel 45-47.

Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. indeholder i den forbindelse en

særlig regel om udlæg på pantefogedens kontor. Det fremgår således af lovens § 7, stk. 4, at der på

pantefogedens kontor – hvis skyldneren ikke er mødt – ikke kan foretages udlæg i andet end fast

ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant i ejendommen (et såkaldt ”kontorudlæg”).

Med nr. 1 i lovforslagets § 2 foreslås, at udlæg i fast ejendom for ydelser, der på udlægstidspunktet

hviler på den faste ejendom med lovbestemt pant og inddrives af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 1, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan foretages af personer,

der er bemyndiget dertil af kommunen eller det kommunale fællesskab. Sådanne nye kommunale

pantefogeder foreslås således indført som et sidestykke til SKATs pantefogeder.

Det følger i den forbindelse af § 7, stk. 4, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og

afgifter m.v. – der ikke foreslås ændret – at de kommunale pantefogeders udlæg kan foretages på

pantefogedens kontor, selv hvis skyldneren ikke er mødt.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både fordringshaverkommunen og en kommune, der af for-

dringshaverkommunen er blevet bemyndiget til at forestå inddrivelsen, jf. den foreslåede delegati-

onsbestemmelse i § 1, nr. 2, om indsættelsen af § 1, stk. 4, 7. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommunale pantefogeds adgang til at foretage udlæg som

nævnt være begrænset til udlæg i fast ejendom for krav, der på udlægstidspunktet er sikret ved lov-

bestemt panteret i den pågældende ejendom.

Hvis den lovbestemte panteret måtte ophøre, vil det således ikke længere være muligt for den kom-

munale pantefoged at foretage udlæg efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af

skatter og afgifter m.v. I sådanne tilfælde – og i øvrigt i de formentlig sjældne tilfælde, hvor udlæg

ønskes foretaget i andre af skyldnerens aktiver end den pågældende ejendom – vil kommunen kun-

ne anmode fogedretten om at foretage udlæg efter retsplejelovens almindelige regler. Det følger i

den forbindelse af retsplejelovens § 478, stk. 2, at fogedretten kan foretage udlæg for krav, der i

lovgivningen er tillagt udpantningsret. Lovforslaget indeholder en udtrykkelig udpantningsret for de

omtalte kommunale krav, jf. således lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 3, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. kan justitsmi-

nisteren efter drøftelse med skatteministeren fastsætte regler om foretagelse af udlægsforretninger

efter loven, herunder bestemme, at udlæg for nærmere bestemte ydelser skal foretages af fogedret-

ten.

En sådan adgang til at fastsætte administrative regler vurderes ikke at være nødvendig med hensyn

til den afgrænsede kategori af kommunale krav, som der lægges op til, at de nye kommunale pante-

fogeder kan inddrive, jf. hertil bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Med nr. 2 i lovforslagets § 2 foreslås det derfor, at § 3, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddri-

velse af skatter og afgifter m.v. ligesom hidtil kun skal finde anvendelse for restanceinddrivelses-

myndighedens pantefogeder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 4, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. kan justitsmi-

nisteren fastsætte bestemmelser om, at en pantefoged kan foretage udlæg for ydelser, der ikke er

omfattet af lovens § 3 om de ydelser, som inddrives efter loven.

Der lægges ikke med lovforslaget op til, at de nye kommunale pantefogeder skal kunne foretage

udlæg for andre fordringer end de fortrinsberettigede kommunale fordringer, jf. hertil bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Med nr. 3 i lovforslagets § 2 foreslås det derfor, at § 4, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddri-

velse af skatter og afgifter m.v. afgrænses til – som hidtil – kun at omfatte pantefogeder ansat af

SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 5, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. træder de geo-

grafiske områder, som restanceinddrivelsesmyndighedens lokale afdelinger dækker, i stedet for

retskredse ved anvendelsen af retsplejelovens § 487. Retsplejelovens § 487 regulerer således, i hvil-

ken retskreds anmodning om udlæg m.v. skal fremsættes over for fogedretten.

Med nr. 4 i lovforslagets § 2 foreslås det, at § 5, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af

skatter og afgifter m.v., der specifikt knytter sig til restanceinddrivelsesmyndigheden – som hidtil –

kun skal omfatte udlæg, der foretages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder.

For den kommunale pantefogeds kontorudlæg efter nærværende lovforslag vil kontoret således

skulle befinde sig i en retskreds, der udgør et lovligt værneting efter retsplejelovens § 487.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. kan

pantefogeder efter reglerne i retsplejelovens § 494, stk. 2 og 3, træffe bestemmelse om politifrem-

stilling af skyldneren, hvis skyldneren f.eks. uden anmeldt lovligt forfald udebliver fra en udlægs-

forretning.

De nye kommunale pantefogeder vil ikke have behov for at træffe bestemmelse om politifremstil-

ling af skyldnere. Det skyldes, at det følger af § 7, stk. 4, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse

af skatter og afgifter m.v. – der ikke foreslås ændret – at de kommunale pantefogeders udlæg kan

foretages på pantefogedens kontor, selv hvis skyldneren ikke er mødt, jf. hertil bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 1.

Med nr. 5 i lovforslagets § 2 foreslås det derfor, at det – som hidtil – kun er restanceinddrivelses-

myndighedens pantefogeder, der kan træffe bestemmelse om politifremstilling efter § 7, stk. 1, 1.

pkt., i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om kommunal ejendomsskat bestemmer i § 27, stk. 1, at de kommunale ejendomsskatter –

grundskyld og dækningsafgift – opkræves i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens

nærmere bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer.

Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter udgør mindre end 200 kr. årligt, opkræves beløbet dog

ikke. Efter § 27, stk. 2, er kommunalbestyrelsen berettiget til at fordre skattebeløbet forrentet fra

forfaldsdagen med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpo-

int for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker, hvis betaling ikke sker senest på en af kommu-

nalbestyrelsen fastsat dato efter forfaldsdagen. Hvis ejendomsskatterne med tillæg af renter ikke er

betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, kan de inddrives af restanceinddrivel-

sesmyndigheden, dvs. SKAT, jf. § 27, stk. 3.

Med bestemmelsen i nr. 1 i lovforslagets § 3 foreslås en nødvendig ændring i § 27, stk. 3, i lov om

kommunal ejendomsskat, så det fastslås, at kommunalbestyrelsen og ikke restanceinddrivelsesmyn-

digheden, dvs. SKAT, forestår inddrivelsen af kommunale ejendomsskatter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. februar 2017.

stk. 2

foretages en afgrænsning af anvendelsesområdet for lovforslaget. Det foreslås, at lovforsla-

get alene omfatter de fortrinsberettigede kommunale fordringer, jf. fordringstypebeskrivelsen i lov-

forslagets § 1, nr. 2, om den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, der den 1. februar 2017 enten ikke er under inddrivelse hos restanceinddri-

velsesmyndigheden, dvs. SKAT, eller denne dato er under inddrivelse, men den 1. februar 2017

eller senere tilbagekaldes fra restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 7 eller 8, i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Fortrinsberettigede kommunale fordringer, der inden den 1. februar 2017 er overdraget til SKAT til

inddrivelse, omfattes således ikke af lovforslaget, og SKAT vil derfor forestå inddrivelsen af disse

fordringer, medmindre fordringen tilbagekaldes ved udnyttelse af den tilbagekaldelsesadgang, der

er hjemlet i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i § 2, stk. 7 og 8.

Efter § 2, stk. 7, kan en fordringshaver, der, efter at en fordring er overdraget til SKAT, bliver be-

kendt med væsentlige ændringer i skyldnerens forhold, underrette SKAT herom og anmode om en

tilbagekaldelse af fordringen, med henblik på at fordringshaver tillader afdragsvis betaling eller

henstand med betalingen. Efter § 2, stk. 8, kan fordringshaver tilbagekalde en fordring fra SKAT

med henblik på at foretage modregning for kravet. En sådan tilbagekaldelse vil dog i praksis alene

være hensigtsmæssig, hvis fordringshaver selv er den udbetalende myndighed, fordi fordringshaver

da opnår dækning forud for de fordringer, som SKAT har under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og

2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der er omtalt ovenfor i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1.

Selv om en fordring, der er tilbagekaldt, udgår fra anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige og derfor ikke længere i medfør af loven kan overdrages til SKAT til inddri-

velse, foreslås det, at det udtrykkeligt nævnes i lovforslagets § 4, stk. 2, 2. pkt., at fordringen efter

en tilbagekaldelse ikke på ny kan overdrages til SKAT til inddrivelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29

af 12. januar 2015, som ændret ved lov

nr. 1253 af 17. november 2015 og ved

§ 1 i lov nr. 298 af 22. marts 2016,

foretages følgende ændringer:

§1

Stk. 1.

Loven gælder for opkrævning

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

og inddrivelse af fordringer med tillæg »offentlige«: », jf. dog stk. 4«.

af renter, gebyrer og andre omkostnin-

ger, der opkræves eller inddrives af det

offentlige. Skatteministeren kan fast-

sætte regler om, at loven desuden fin-

der anvendelse på fordringer, der er

fastsat ved lov eller i henhold til lov.

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Loven gælder ikke for op-

krævning og inddrivelse af kommuna-

le fordringer, der ved deres stiftelse

eller senere hæfter på fast ejendom

med fortrinsstillet lovbestemt panteret,

jf. dog 4. pkt. og §§ 13-15. Kommu-

nerne forestår inddrivelsen af egne

fordringer efter 1. pkt. Der er udpant-

ningsret for disse fordringer med tillæg

af renter, gebyrer og andre omkostnin-

ger, der vedrører opkrævningen og

inddrivelsen af fordringerne. § 2, stk.

3, 2. pkt., § 7, § 8, stk. 1, og § 9 finder

tilsvarende anvendelse. To eller flere

kommuner kan samordne inddrivelsen

af deres i 1. pkt. nævnte fordringer i et

kommunalt fællesskab. En sådan sam-

ordning skal godkendes af den kom-

munale tilsynsmyndighed, jf. § 60 i

lov om kommunernes styrelse. En

kommune kan efter aftale bemyndige

en anden kommune til at forestå ind-

drivelsen af den bemyndigende kom-

munes fordringer efter 1. pkt.«

§ 13

Stk. 1.

Restanceinddrivelsesmyndighe-

den kan eftergive gæld til det offentli-

ge, der inddrives eller vil kunne ind-

drives af restanceinddrivelsesmyndig-

heden, jf. § 1, stk.1, efter reglerne i

denne lov. Fordringer med renter, ge-

byrer og andre omkostninger kan ef-

tergives, såfremt skyldneren godtgør,

at skyldneren ikke er i stand til og in-

den for de nærmeste år ingen udsigt

har til at kunne opfylde sine gældsfor-

pligtelser, og det må antages, at efter-

givelsen vil føre til en varig forbedring

af skyldnerens økonomiske forhold.

Tilsvarende kan beløb eftergives, som

personer er pligtige at betale som er-

statning for selskabers manglende be-

taling af skyldige beløb til det offentli-

ge.

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

»lov«: », samt fordringer omfattet af §

1, stk. 4, hvis skyldneren anmoder om

eftergivelse af disse«.

§2

I lov om fremgangsmåden ved inddri-

velse af skatter og afgifter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni

2001, som ændret ved § 13 i lov nr.

430 af 6. juni 2005 og ved § 1 i lov nr.

252 af 30. marts 2011, foretages føl-

gende ændringer:

§3

Stk. 1.

Udlæg for ydelser, der inddrives

af restanceinddrivelsesmyndigheden,

kan foretages af personer, der er be-

myndiget dertil af restanceinddrivel-

sesmyndigheden.

§ 3, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Udlæg i fast ejendom for ydelser, der

på udlægstidspunktet hviler på den

faste ejendom med lovbestemt pant og

inddrives af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, kan foretages

af personer, der er bemyndiget dertil af

kommunen eller det kommunale fæl-

lesskab.«

Stk. 2.

Justitsministeren kan efter drøf-

§ 3, stk. 2,

indsættes efter »stk. 1«:

telse med skatteministeren fastsætte », 1. pkt.«

regler om forretningernes foretagelse

og kan herunder bestemme, at udlæg

for nærmere bestemte ydelser, der er

omfattet af stk. 1, skal foretages af

fogedretten.

§4

Stk. 1.

Justitsministeren kan fastsætte

§ 4, stk. 1,

ændres »pantefogder«

bestemmelser, hvorefter pantefogder til:

»restanceinddrivelsesmyndighe-

kan foretage udlæg for ydelser, der dens pantefogeder«.

ikke er omfattet af § 3.

§ 5. ---

Stk. 2.

Ved anvendelsen af retsplejelo-

vens § 487 træder de geografiske om-

råder, som restanceinddrivelsesmyn-

dighedens lokale afdelinger dækker, i

stedet for retskredse.

§ 5, stk. 2,

indsættes efter »§ 487«:

»for udlæg, der foretages af restance-

inddrivelsesmyndighedens pantefoge-

der,«.

§7

Stk. 1.

Pantefogder kan træffe be-

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Pante-

stemmelse om fremstilling af skyldne- fogder« til: »Restanceinddrivelses-

re ved politiets foranstaltning efter myndighedens pantefogeder«.

reglerne i retsplejelovens § 494, stk. 2

og 3. Der kan uanset bestemmelsen i

retsplejelovens § 494, stk. 3, træffes

bestemmelse om fremstilling for at

fremskaffe oplysning om skyldnerens

arbejdsgiver til brug for lønindeholdel-

se.

§3

I lov om kommunal ejendomsskat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. au-

gust 2013, som ændret ved lov nr.

1887 af 29. december 2015 og lov nr.

179 af 1. marts 2016, foretages føl-

gende ændring:

§ 27

Stk. 3.

Enhver af de nævnte skatter og

§ 27, stk. 3,

ændres »restanceind-

afgifter kan med tillæg af renter, så- drivelsesmyndigheden« til: »kommu-

fremt de ikke er betalt senest den 3. i nalbestyrelsen«.

den efter forfaldsdagen følgende må-

ned, inddrives af restanceinddrivel-

sesmyndigheden.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

februar 2017.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på

de i § 1, nr. 2, nævnte fordringer, der

den 1. februar 2017 ikke er under ind-

drivelse hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden eller den 1. februar 2017

eller senere tilbagekaldes fra restance-

inddrivelsesmyndigheden i medfør af

§ 2, stk. 7 eller 8, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige. Fordringer,

der tilbagekaldes fra restanceinddrivel-

sesmyndigheden, kan ikke på ny over-

drages til restanceinddrivelsesmyndig-

heden.