SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om et indkomstregisdter, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skattekontrolloven (Målretning af aldersopsparing og forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen og udbetalingsperioden for ratepension)

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 259
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2017 - 3772

Forslag

til

lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om et indkomstregister, kildeskatteloven,

opkrævningsloven og skattekontrolloven

(Målretning af aldersopsparing og forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen og udbetalingsperioden

for ratepension)

§1

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret se-

nest ved § 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1 a, stk. 1,

ændres ”5 år” til: ”3 år”.

§ 1 a, stk. 2,

ændres ”1. januar

1954

– 31. december 1958” til: ”til

og med den 31. december

1958”.

§ 8, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

ændres ”25 år” til: ”30 år”, og

i 4. pkt. ændres

”15 år” til: ”20 år”.

§ 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.,

nr. 3, 1. pkt.,

§ 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

og i

§ 25, stk. 1, nr. 1

nr. 7,

ændres ”15 år” til: ”20 år”.

§ 10 A

affattes således:

”§

10 A.

§ 10 gælder også for kapitalforsikring i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret

(aldersforsikring), jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

Uanset at aldersforsikringen senest skal udbetales den første policedag 20 år efter, at den

forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan aldersforsikringen til og med

dette tidspunkt i stedet påbegyndes udbetalt i lige store løbende ydelser, der bortfalder ved den pen-

sionsberettigedes død, jf. § 2. Ved beregningen af ydelserne finder § 2, stk. 2, 2.-4. pkt., ikke anven-

delse. § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Uanset at aldersforsikringen senest skal udbetales den første policedag 20 år efter, at den

forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan aldersforsikringen påbegyndes

udbetalt i lige store rater til og med første policedag 20 år efter, at den forsikrede når pensionsudbe-

talingsalderen. Raterne fastlægges efter principperne i § 8, stk. 1 og 3. Der kan ikke aftales senere

forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 30 år efter, at den forsikrede når pensionsudbe-

talingsalderen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om et indkomstregisdter, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skattekontrolloven (Målretning af aldersopsparing og forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen og udbetalingsperioden for ratepension)

Stk. 4.

Adgangen til at foretage indskud til en aldersforsikring ophører ved første policedag 20 år

efter, at den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen.

Stk. 5.

Udbetales aldersforsikringen i lige store løbende ydelser eller i lige store rater, kan rest-

værdien af aldersforsikringen når som helst udbetales helt eller delvist. Ved delvis udbetaling fast-

lægges enten en ny livsvarig udbetaling efter stk. 2 eller et nyt rateudbetalingsforløb efter stk. 3, 2.

og 3. pkt.

Stk. 6.

Ved overførsel af en aldersforsikring til en anden aldersforsikring, jf. § 41 A, stk. 1, på et

senere tidspunkt end tidspunktet som nævnt i stk. 2 og 3, fastlægges enten en ny livsvarig udbeta-

ling efter stk. 2 eller et nyt rateudbetalingsforløb efter stk. 3, 2. og 3. pkt. Ved overførsel af en al-

dersforsikring til en aldersopsparing, jf. § 41 A, stk. 1, på et senere tidspunkt end tidspunktet som

nævnt i stk. 2 og 3, fastlægges et nyt rateudbetalingsforløb efter § 12 A, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Stk. 7.

Stk. 2-6 finder tilsvarende anvendelse på supplerende engangssummer som nævnt i § 29

A, stk. 1.”

§ 11 A, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

ændres ”25 år” til: ”30 år”.

§ 12 A

affattes således:

”§

12 A.

§ 12 gælder også for opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (al-

dersopsparing), jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

Uanset at aldersopsparingen senest skal udbetales 20 år efter, at kontohaveren når pensi-

onsudbetalingsalderen, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, kan aldersopsparingen efter aftale med penge- eller kre-

ditinstituttet indtil dette tidspunkt i stedet påbegyndes udbetalt i lige store rater. Udbetalingsforløbet

fastlægges efter § 11 A, stk. 2 og 3. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate, end kalen-

deråret 30 år efter at kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen.

Stk. 3.

Adgangen til at foretage indskud til en aldersopsparing ophører 20 år efter, at kontohave-

ren når pensionsudbetalingsalderen.

Stk. 4.

Udbetales aldersopsparingen i lige store rater, kan det når som helst aftales, at restværdien

af aldersopsparingen udbetales helt eller delvist. Ved delvis udbetaling fastlægges et nyt rateudbeta-

lingsforløb efter stk. 2, 2. og 3. pkt.

Stk. 5.

Ved overførsel af en aldersopsparing til en anden aldersopsparing, jf. § 41 A, stk. 1, på et

senere tidspunkt end tidspunktet som nævnt i stk. 2, fastlægges et nyt rateudbetalingsforløb efter

stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved overførsel af en aldersopsparing til en aldersforsikring, jf. § 41 A, stk. 1, på

et senere tidspunkt end tidspunktet som nævnt i stk. 2, fastlægges enten en ny livsvarig udbetaling

efter § 10 A, stk. 2, eller et nyt rateudbetalingsforløb

efter § 10 A, stk. 3, 2. og 3. pkt.”

§ 16, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”27.600 kr. (2010-niveau)” til: ”4.600 kr. (2010-niveau),

jf. dog 2.

pkt.”

§ 16, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

”Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor

pensionsopspareren når folkepensionsa l-

deren, kan der anvendes et grundbeløb på 46.700 kr. (2010-niveau),

jf. dog stk. 4.”

10.

§ 16, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver

3. pkt.,

ændres ”grundbeløbet i 1. pkt.” til: ”grundbeløbene i 1. og

2. pkt.”

11.

§ 16

indsættes som

stk. 4:

”Stk. 4.

I 2018 udgør grundbeløbet som nævnt i stk. 1, 2. pkt., 42.000 kr. (2010-niveau). I 2019 ud-

gør grundbeløbet 42.900 kr. (2010-niveau). I 2020 udgør grundbeløbet 43.900 kr. (2010-niveau). I

2021 udgør grundbeløbet 44.800 kr. (2010-niveau). I 2022 udgør grundbeløbet 45.750 kr. (2010-

niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.”

12.

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”§ 16, stk. 1, 3. pkt.” til: ”

§ 16, stk. 1, 4. pkt.”

13.

§ 25 A, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

”Det gælder også udbetalinger som nævnt i § 10 A, stk. 2-4,

og § 12 A, stk. 2 og

3.”

14.

§ 25 A

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

”

Stk. 6.

Sker der udbetaling af eller foretages der afgiftspligtige dispositioner over en rateforsik-

ring, rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning fra og med

det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, beta-

les en afgift på 40 pct. af indkomstårets indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og sup-

plerende engangssum, der overstiger et grundbeløb på 4.600 kr. (2010-niveau), jf. dog stk. 8.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. 1. pkt. finder anvendelse for indbetalinger,

der sker i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori de nævnte pensionsordninger er påbe-

gyndt udbetalt. § 38 finder ikke anvendelse på afgiften som nævnt i 1. pkt. 1. pkt. gælder ikke:

1) udbetaling af invalidepension,

2) udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet,

3) udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter

reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension,

4) udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension,

5) udbetaling til efterladte,

6) udbetalinger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension,

7) automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved den pligtige afgangsalder,

8) udbetaling af tjenestemandspension af helbredsmæssige årsager eller ved ufrivillig opsigelse,

9) automatiske udbetalinger af hvilende pensionsordninger i overensstemmelse med aftalegrund-

laget for pensionsordningen,

10) udbetalinger, der sker som følge af, at en kommune ikke ser bort fra formue i form af pensi-

onsopsparing, jf. §§ 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik, eller

11) udbetalinger fra pensionsordninger, hvor en lavere aldersgrænse for udbetaling end pensions-

udbetalingsalderen er godkendt af Skatterådet.”

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

15.

§ 25 A

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke:

”Stk. 8.

Stk. 7 finder

tilsvarende anvendelse på indbetalinger som nævnt i stk. 6.”

16.

§ 56, stk. 3,

affattes således:

”

Stk. 3.

Har en pensionskasse som nævnt i § 2, nr. 4, jf. § 3, med Finanstilsynets bestyrelses god-

kendelse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på præ-

mien til gruppelivsforsikringerne. Gruppelivsforsikringen behandles i øvrigt efter reglerne i § 53 A.”

17.

§ 56, stk. 5,

affattes således:

”Stk. 5.

Har en arbejdsgiver og en arbejdstager aftalt, at en gruppelivsforsikring, der ikke er fra-

dragsberettiget, indgår som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er omfattet af § 19, an-

vendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på indbetalingerne til denne ordning. I øvrigt behandles gruppelivs-

forsikringen efter reglerne i § 53 A.”

19.

§ 57, stk. 1, nr. 5,

ændres ”§ 16, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16, stk. 1, 2. pkt.” til: ”§ 16, stk. 1, 1. og 2.

pkt., jf. § 16, stk. 1, 3. pkt.”.

§2

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, foretages følgende æn-

dringer:

§ 4, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.:

”Indberetning af A-indkomst

som nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, skal senest foretages den 20.

januar efter udløbet af det kalenderår, oplysningerne

vedrører.”

§ 4, stk. 1, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt.,

ændres ”1.

eller 2. pkt.”

til: ”1.-3. pkt.”

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov

nr. 1884 af 29. december 2015 og senest ved § 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 43, stk. 1, 2. pkt.

udgår: ”, aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum”

§ 46, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

”For indbetalinger som nævnt i §

49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pen-

sionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supple-

rende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A,

finder stk. 6 anvendelse.”

§ 46, stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”A-indkomsten” til: ”A-indkomsten, jf. dog stk. 6”.

§ 46

indsættes som

stk. 6:

”

Stk. 6.

For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring,

jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller

supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, skal pensionsinstituttet m.v. inde-

holde en foreløbig skat i det indbetalte beløb efter § 48, stk. 10. Det gælder dog ikke årlige indbeta-

linger, der ikke overstiger 4.600 kr. (2010-niveau), idet pensionsinstituttet m.v. kan indeholde fore-

løbig skat efter § 48, stk. 10, også for sådanne indbetalinger. Beløbsgrænsen reguleres efter person-

skattelovens § 20.”

§ 48

indsættes som

stk. 10:

”

Stk. 10.

For pensionsindbetalinger som nævnt i § 46, stk. 6, indeholder pensionsinstituttet m.v. 40

pct. i A-skat uden

fradrag efter stk. 2 og 3.”

§ 49 D, stk. 5,

ophæves.

§ 55, stk. 1, 1. pkt., § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, 1. pkt.,

§ 62, stk. 1,

ændres ”pensionsbeskat-

ningslovens § 25 A, stk. 5 og 6” til: ”pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5-8”.

§4

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016 foretages følgende æn-

dringer:

§ 2

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

”Stk. 8.

Pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter som nævnt i kildeskattelovens §

46, stk. 6, indbetaler de forventede A-skatter for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. sep-

tember. Indbetaling sker til told- og skatteforvaltningen. Senest den 20. januar i året efter udløbet af

kalenderåret skal de selskaber m.v., som er nævnt i 1. pkt., indbetale A-skatterne for kalenderåret,

dog med modregning af de forventede A-skatter efter 1. pkt. Hvis den 20. januar er en lørdag eller

søndag, er betalingsfristen den førstkommende mandag. Overskydende A-skatter indbetales til told-

og skatteforvaltningen, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalte foreløbige

skatter.”

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 2, stk. 8,

som bliver stk. 9,

ændres ”stk. 1-6” til: ”stk. 1-7”.

§5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret senest ved § 3

i lov nr. 473 af 17. maj 2017 foretages følgende ændringer:

§ 8 B, stk. 1,

indsættes som

nr. 12:

”12) Udbetaling af eller afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring, rateopsparing, pensions-

ordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning omfattet af pensionsbeskatningslovens §

25 A, stk. 6, 1. pkt.”

§ 8 F, stk. 1,

indsættes som

nr. 10:

”10) Udbetaling af eller afgiftspligtige dispositioner over en rateopsparing, pensionsordning med

løbende udbetalinger eller en indeksordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6,

1. pkt.”

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for alle pensionsordninger, jf. dog 2. og 3. pkt. For pensionsordninger

oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de

regler, som fremgår af pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december

2006 For pensionsordninger oprettet fra og med den 1. maj 2007 til og med den 31. december 2017

opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af pensi-

onsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015.

Stk. 3.

§ 1, nr. 14, har virkning for afgiftspligtige udbetalinger af eller dispositioner over pensions-

ordninger, der sker den 1. januar 2018 eller senere, samt for udbetalinger af rateforsikringer, rateop-

sparinger, pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksordninger, der i overensstemmelse

med pensionsvilkårene påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere.

Stk. 4.

§§ 2-5 har virkning for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende en-

gangssum og udbetalinger af eller afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring, rateopsparing,

pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning omfattet af pensionsbeskatnings-

lovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved lovens § 1, stk. 1, nr. 14, der sker den 1. januar 2018

eller senere.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018 efter § 16 i lov

om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de æn-

dringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af ændringerne

af pensionsbeskatningsloven, jf. § 1.

Stk. 6.

Den beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af øko-

nomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2018, der fo-

religger pr. 1. maj 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Målretning af aldersopsparing mod den sidste del af arbejdslivet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Frit valg af udbetalingsform for aldersopsparing

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Indeholdelsesordning for arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Justering af pensionsudbetalingsalderen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Forhøjelse af den maksimale udbetalingsperiode for ratepension

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den

20. juni 2017 indgået

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.

Af aftalen fremgår følgende:

”Danskernes levetid fortsætter med at stige. Det er både blandt ufaglærte, faglærte

og personer med

videregående uddannelse, at levetiden stiger. Denne udvikling er meget bedre end forventet.

Samtidig er der flere og flere ældre, som vurderer deres helbred som godt, særdeles godt eller frem-

ragende. Der er god grund til at glæde sig over den positive udvikling i helbredet, og at levetiden i

Danmark vokser mindst lige så meget som i vores nabolande.

Også beskæftigelsen er øget blandt de ældre. Stigningen er bredt funderet på tværs af uddannelses-

grupper, og det er både før og efter folkepensionsalderen, at beskæftigelsen er stigende.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er

enige om, at denne positive udvikling skal understøttes af en række ændringer, som sikrer, at det

bedre kan betale sig at blive på arbejdsmarkedet, og at det gode pensionssystem vi har i Danmark

bliver endnu bedre.”

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører følgende aftalepunkter:

”Øget

incitament til opsparing sidst i arbejdslivet

Med henblik på at øge gevinsten ved pensionsopsparing sidst i arbejdslivet og dermed tilskyndelse

til at blive længere på arbejdsmarkedet gennemføres følgende ændringer i reglerne for aldersopspa-

ring:

Personer, som har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan indbetale op til 5.000 kr. efter skat pr.

år.

Personer, der har 5 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan indbetale op til 45.000 kr. efter skat

i 2018. Grænsen stiger med 1.000 kr. årligt frem til 2023, hvorefter der kan indbetales 50.000 kr.

efter skat pr. år. til aldersopsparing.

Efter folkepensionsalderen kan der indbetales det samme beløb til aldersopsparing som i de sidste 5

år før folkepensionsalderen.

Personer, der har påbegyndt udbetaling fra fradragsberettigede pensionsordninger, kan ikke indbe-

tale på aldersopsparing.

Opsparing i aldersopsparingsordningen kan udbetales som en sumydelse, som en ratepension eller

som en livrente, eller som kombinationer af disse.

Med ændringerne i reglerne for aldersopsparing målrettes ordningen i højere grad den pensionsop-

sparing, der foretages sidst i arbejdslivet. Dermed sikres tilskyndelsen til pensionsopsparing i den

del af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet for fradragsberettigede pensionsordninger er størst, og

hvor manglende tilskyndelse til pensionsopsparing kan bidrage til tidlig tilbagetrækning fra arbejds-

markedet. Samtidig sikrer muligheden for at opspare 5.000 kr. efter skat gennem hele livsforløbet,

at personer med lav indkomst vil kunne indbetale en relativt stor andel af den samlede pensionsop-

sparing på en ordning uden indkomstaftrapning af folkepensionen.

Det sikrer et højere afkast af pensionsopsparingen.

For at understøtte at aldersopsparingen i øget omfang også kan anvendes af arbejdsmarkedspensi-

onsselskaberne, vil Skatteministeriet i samarbejde med pensionsbranchen finde en hensigtsmæssig

måde at håndtere opkrævningen af skat, når der indbetales til aldersopsparing som led i en arbejds-

markedspension.

De angivne beløbsgrænser er fastsat som grundbeløb i 2017-niveau og opreguleres hvert år efter

reglerne i personskattelovens § 20.

Ændringerne træder i kraft 1. januar 2018.”

[…]

”Justering af pensionsudbetalingsalder og udbetalingsperiode for ratepension

Det tidligste tidspunkt for ordinær udbetaling af pensionsordninger (pensionsudbetalingsalderen)

ændres fra 5 år før folkepensionsalderen til 3 år før folkepensionsalderen. Forhøjelsen af pensions-

udbetalingsalderen vil gælde for alle nye kontrakter uanset type. Dvs. både aldersopsparing, rate-

pension og livrente er omfattet.

Tjenestemænd, der ansættes efter forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen, vil tidligst kunne mod-

tage tjenestemandspension 3 år før folkepensionsalderen. Tilsvarende forhøjelse gælder for folke-

tingsmedlemmer, ministre mv. Ændringen gælder for ministre pr. af taledag.

Ændringen berører ministre, der optjener ministerpension med folkepensionsalderen som udbeta-

lingsalder, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Derudover ændres på den maksimale udbetalingsperiode for ratepensioner fra 25 år til 30 år.

Ændringen i den maksimale udbetalingsperiode skal ses i sammenhæng med den stigende levetid,

mens justering i reglerne for udbetaling af pensionsordninger sker i naturlig forlængelse af, at efter-

lønsperioden bliver 3 år, og tiltaget vil understøtte en senere tilbagetrækning.

Den aftalte forøgelse af den maksimale udbetalingsperiode for ratepensioner vil indebære en øget

frihed for den enkelte til at strække sin ratepension lidt længere. Ændringen vurderes at have relativt

begrænsede økonomiske konsekvenser, idet der for langt de fleste kontrakter fortsat forventes at

blive af talt en udbetalingsperiode, der er betydelig kortere end de 30 år.

Tilsvarende vurderes den aftalte ændring i det tidligste tidspunkt for ordinær udbetaling af pensi-

onsordninger at have relativt beskedne økonomiske konsekvenser. Tiltaget vil på lang sigt kunne

bidrage til en lidt senere gennemsnitlig tilbagetrækning, idet det vil bidrage til at færre kan anvende

pensionsopsparing til at finansiere nedsat arbejdstid eller fuld tilbagetrækning allerede 4-5 år før

pensionsalderen.”

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Danmark har et godt pensionssystem, som mange lande lader sig inspirere af. Det skyldes, at både

Folketinget og arbejdsmarkedets parter i tide har lavet regler, som tager hånd om de udfordringer,

der kommer for samfundet, når en stadig større del af befolkningen bliver ældre

–

og forholdet mel-

lem pensionister og erhvervsaktive stiger.

Kombinationen af folkepension og opsparingsbaseret pension

–

herunder ikke mindst arbejdsmar-

kedspensionerne

–

sikrer gode og trygge indkomster for fremtidens pensionister. Det skyldes blandt

andet, at der i perioder med stigende udgifter til folkepensionen samtidig vil komme stigende ind-

tægter fra beskatning af pensionsudbetalinger. Det gør finansieringen af folkepensionen robust.

Samtidig aflaster arbejdsmarkedspensionssystemet det offentlige folkepensionssystem, fordi største-

delen af befolkningen har indkomst fra arbejdsmarkedspensionerne.

Udviklingen har imidlertid betydet, at robustheden af såvel folkepensionen som arbejdsmarkeds-

pensionerne risikerer at blive udfordret, hvis der ikke justeres i tide. Her spiller det såkaldte sam-

spilsproblem en væsentlig rolle. Samspilsproblemet skyldes, at udbetalinger fra fradragsberettigede

pensionsordninger indkomstaftrappes i offentlige pensionsydelser m.v. Supplerende pensionsydelse

(ældrecheck) og folkepensionens pensionstillæg aftrappes som følge af pensionsudbetalinger fra

egne pensionsordninger. Indkomstaftrapningen betyder, at én krones ekstra udbetaling fra pensions-

ordningen efter skat fører til mindre end én krones indkomstfremgang, fordi de offentlige pensioner

reduceres.

Samspilsproblemet mellem folkepension og egen pensionsopsparing betyder, at der for mange kun

er en beskeden tilskyndelse til pensionsopsparing

–

særligt sidst i arbejdslivet. Dette kan mindske

opbakningen til egen pensionsopsparing, herunder til arbejdsmarkedspensionerne. Derudover kan

det beskedne privatøkonomiske afkast af pensionsopsparing sidst i arbejdslivet medvirke til hel eller

delvis førtidig tilbagetrækning.

Lovforslaget er et bidrag til en løsning af samspilsproblemet, således at det bedre kan betale sig at

spare op til pension. Det sker i form af den foreslåede omlægning af aldersopsparingen, hvorefter

der sidst i arbejdslivet kan indskydes større beløb på aldersopsparing, der ikke fører til indkomstaf-

trapning af folkepensionen.

Der er som en del af aftalen om flere år på arbejdsmarkedet afsat en pulje på 2,4 mia. kr. (2017-ni-

veau) fuldt indfaset til reduktion af beskatningen af pensionsindbetalinger. Puljen udmøntes i efter-

året af forligskredsen om Jobreform I. Indbetaling af en relativt større andel af de samlede pensions-

indbetalinger på en aldersopsparing og puljen til samspilsproblemet vil tilsammen sikre, at den for-

øgede gevinst ved pensionsopsparing fører til højere disponible indkomster både i arbejdslivet og i

pensionsalderen. Der er endvidere en finansieringsmæssig sammenhæng, idet de ændrede regler for

aldersopsparing i de kommende år ventes at fremrykke skattebetalinger i et omfang, der svarer til

størrelsen af den aftalte pulje.

Herudover ønsker regeringen at justere i reglerne for udbetaling af pensionsopsparing, så de er

bedre afstemt med stigende levetider og understøtter senere tilbagetrækning.

Det sker dels i form af forslaget om, at den maksimale udbetalingsperiode for ratepension forhøjes

fra 25 til 30 år, dels i form af, at pensionsudbetalingsalderen, dvs. det tidligste tidspunkt for udbeta-

ling af pension, foreslås forhøjet med to år.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Målretning af aldersopsparing mod den sidste del af arbejdslivet

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan der årligt indbetales op til 30.200 kr. (2018-niveau) på aldersopsparing, dvs.

aldersforsikring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, aldersopsparing i penge- og kreditin-

stitutter og supplerende engangssum i pensionskasser. Der kan indbetales på aldersopsparing indtil

15 år efter pensionsudbetalingsalderen. Der er ikke fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingen.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at beløbsgrænsen for indbetaling til aldersopsparing gøres aldersbetinget, således at

grænsen udgør 51.000 kr. (2018-niveau) i den sidste del af arbejdslivet. I den første del af arbejdsli-

vet foreslås beløbsgrænsen at udgøre 5.100 kr. (2018-niveau).

Nye beløbsgrænser, kr.

Lav (2010-niveau)

Lav (2017-niveau)

Lav (2018-niveau)

Høj (2010-niveau)

Høj (2017-niveau)

Høj (2018-niveau)

2018

4.600

5.000

5.100

42.000

45.000

46.000

2019

4.600

5.000

5.100

42.900

46.000

47.000

2020

4.600

5.000

5.100

43.900

47.000

48.100

2021

4.600

5.000

5.100

44.800

48.000

49.100

2022

4.600

5.000

5.100

45.750

49.000

50.100

2023

4.600

5.000

5.100

46.700

50.000

51.000

Forslaget indebærer, at der fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsop-

spareren når folkepensionsalderen, kan indbetales 51.000 kr. (2018-niveau) årligt på aldersopspa-

ring. Beløbsgrænsen gælder også indbetalinger, der sker efter folkepensionsalderen.

Med de aldersbetingede beløbsgrænser for indbetaling til aldersopsparing målrettes ordningen pen-

sionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet. Den høje beløbsgrænse sikrer tilskyndelsen til

pensionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet for fradragsberettigede pensi-

onsordninger er størst. Udbetalinger af aldersopsparing indkomstaftrappes således ikke i folkepensi-

onen.

Muligheden for årligt at opspare 5.100 kr. (2018-niveau) i livsforløbet før da sikrer, at personer med

lav indkomst vil kunne indbetale en relativt stor andel af den samlede pensionsopsparing på en ord-

ning uden indkomstaftrapning af folkepensionen. Det sikrer et højere afkast af pensionsopsparin-

gen.

Det foreslås, at den høje beløbsgrænse på 51.000 kr. indfases, således at beløbsgrænsen udgør

46.000 kr. (2018-niveau) i 2018. Grænsen stiger gradvist frem til 2023, hvorefter der årligt kan ind-

betales 51.000 kr. (2018-niveau) efter skat på aldersopsparing.

Der er behov for at sikre, at det ikke vil kunne betale sig at hæve pensionsordninger til finansiering

af indskud på aldersopsparing med henblik på at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der

er indkomstaftrapning af offentlige pensioner.

Det foreslås på den baggrund, at hvis en person påbegynder udbetalinger fra ratepensioner, pensi-

onsordninger med løbende udbetalinger eller indeksordninger, betales der af indbetalinger til alders-

opsparing i efterfølgende indkomstår en afgift på 40 pct. af det indbetalte beløb. Det gælder både

indkomstskattepligtige udbetalinger, der sker i overensstemmelse med vilkårene for den pågæl-

dende pensionsordning, dvs. efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, og udbetalinger og øv-

rige dispositioner, dvs. først og fremmest førtidige udbetalinger af ratepension og livrente.

Afgiften på 40 pct. af indbetalinger til aldersopsparinger betyder, at den effektive beskatning af fort-

satte indbetalinger til aldersopsparinger overordnet set sidestilles med den effektive beskatning af

opsparing i ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksordninger.

Med indførelsen af en afgift

–

og altså ikke et decideret forbud mod indbetaling på aldersopsparing

efter påbegyndelse af udbetaling af ratepensioner m.v.

–

sikres, at det enkelte pensionsinstitut kan

håndtere reglerne. Fremgangsmåden svarer således til det gældende regelsæt for håndteringen af

indbetalinger, der overstiger den nuværende beløbsgrænse på 30.200 kr. (2018-niveau).

Efter forslaget er det alene pensionsudbetalinger og afgiftspligtige dispositioner, der sker fra og med

det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, der

fører til, at efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct. Dermed mål-

rettes sanktionen mod det tidsrum, hvor incitamentet til at hæve pensionsordninger til finansiering

af indskud på aldersopsparing er størst.

Derudover foreslås det, at der i en række nærmere angivne tilfælde - hvor udbetalingen af pensions-

ordningen beror på omstændigheder, som ikke kan tilskrives et ønske om at reducere pensionsudbe-

talingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner - ikke skal beregnes afgift

på 40 pct. af efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing. Det drejer sig bl.a. om udbetaling af

invalidepension, udbetaling af pension til efterladte og udbetalinger fra Arbejdsmarkeders Tillægs-

pension.

Endelig foreslås det, at en pensionskunde, der bliver afgiftspligtig af sin indbetaling til aldersopspa-

ring, efter aftale med pensionsinstituttet kan overføre det indbetalte beløb til ratepension eller liv-

rente, hvorved afgiften nedsættes til 4 pct., samtidig med, at det indbetalte beløb vil være fradrags-

berettiget. Det sikrer en rimelig balance mellem hensynet til, at det ikke skal kunne betale sig at

hæve pensionsordninger til finansiering af indskud på aldersopsparing med henblik på at optimere

de offentlige pensioner, og hensynet til, at indbetalingen til aldersopsparing vil kunne bero på en

fejl fra pensionsopsparerens side.

Muligheden for at overføre indbetalingen til en ratepension eller livrente svarer til det gældende re-

gelsæt for håndteringen af indbetalinger, der overstiger den nuværende beløbsgrænse på 30.200 kr.

(2018-niveau).

2.2. Frit valg af udbetalingsform for aldersopsparing

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan en aldersopsparing udbetales, når pensionsopspareren når pensionsudbeta-

lingsalderen, dvs. fra fem år før folkepensionsalderen. Er aldersopsparingen oprettet før 1. maj

2007, kan den allerede udbetales, når pensionsopspareren fylder 60 år.

Aldersopsparing skal ligesom kapitalpension senest udbetales 15 år efter pensionsudbetalingsalde-

ren.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at aldersopsparing kan udbetales som engangsudbetalinger, herunder deludbetalinger,

som ratepension og som livrente. Det sikrer størst mulig fleksibilitet for den enkelte pensionsopspa-

rer. Det bemærkes, at der ikke ændres på pensionsbeskatningslovens krav til aldersopsparingernes

opbygning, dvs. hvor de kan oprettes, hvem der skal være forsikret og ejer af forsikringen, mulighe-

derne for dødsfaldsdækning og indsættelse af begunstigede m.v.

Aldersopsparingen vil kunne udbetales, når pensionsopspareren når pensionsudbetalingsalderen,

dvs. fra tre år før folkepensionsalderen, jf. den generelle forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen,

der foreslås med nærværende lovforslag. Fra dette tidspunkt vil pensionsopspareren efter aftale med

pensionsinstituttet kunne få aldersopsparingen udbetalt som en engangsudbetaling. Pensionsopspa-

reren kan efter gældende ret efter aftale med pensionsinstituttet også få aldersopsparingen udbetalt

drypvis i form af delophævelser.

Som noget nyt foreslås det derudover, at aldersopsparingen kan udbetales ratevis som en ratepen-

sion.

Desuden foreslås det, at aldersopsparingen kan udbetales som en pensionsordning med løbende ud-

betalinger, dvs. i lige store løbende ydelser, der bortfalder ved pensionsopsparerens død. Det forud-

sætter, at der er tale om en aldersopsparing i en pensionskasse eller livsforsikringsselskab, altså en

aldersforsikring, idet penge- og kreditinstitutter ikke kan udbyde sådanne forsikringsbaserede pensi-

onsprodukter, men alene aldersopsparing.

Der er med forslaget således vide rammer for valg af udbetalingsprofil af en aldersopsparing. Der

vil fortsat være en øvre aldersgrænse for udbetaling af aldersopsparing, men denne aldersgrænse fo-

reslås forhøjet fra 15 til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, herunder også for kapitalpension.

Baggrunden for forslaget om en forhøjelse af grænsen fra 15 til 20 år efter pensionsudbetalingsalde-

ren er den forhøjelse af udbetalingsperioden for fradragsberettiget ratepension, der også foreslås

med nærværende lovforslag, jf. pkt. 2.5. En ratepension kan med lovforslaget fremover udbetales

over 30 år regnet fra pensionsudbetalingsalderen mod 25 år efter gældende ret. Eftersom en ratepen-

sion skal udbetales over mindst 10 år, skal den dermed påbegyndes udbetalt senest 20 år efter pensi-

onsudbetalingsalderen (efter gældende ret 15 år efter pensionsudbetalingsalderen).

Dermed er den tidsmæssige udbetalingsprofil identisk for fradragsberettiget ratepension og alders-

opsparing, idet det samtidig foreslås, at aldersopsparingen senest 20 år efter pensionsudbetalingsal-

deren kan påbegyndes udbetalt som en ratepension efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8

(rateforsikring) og § 11 A (rateopsparing).

Dermed vil aldersopsparingen kunne strækkes ligeså langt som en ratepension, jf.

Aftale om flere år

på arbejdsmarkedet,

hvorefter aldersopsparing kan udbetales som en sumydelse, som en ratepen-

sion eller som en livrente, eller som kombinationer af disse.

Det foreslås desuden, at restværdien af aldersopsparingen eller aldersforsikringen efter påbegyndel-

sen af et ratevis eller livsvarig udbetaling efter aftale med pensionsinstituttet når som helst kan ud-

betales helt eller delvist.

Påbegyndes en ratevis udbetaling eller en udbetaling som livrente ikke senest 20 år efter pensions-

udbetalingsalderen, udbetales aldersopsparingen i overensstemmelse med de almindelige vilkår for

oprettelse af aldersopsparing.

2.3. Indeholdelsesordning for arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret behandles en arbejdsgivers indbetaling til aldersopsparing som udgangspunkt på

samme måde som almindelig løn, der udbetales til den ansatte. Arbejdsgiveren fratrækker pensions-

indbetalingen, efter at der er indeholdt A-skat af lønnen. Det er tilfældet, hvis arbejdsgiverens ind-

betaling til aldersopsparing er separat, dvs. at indbetalingen alene vedrører en aldersopsparing.

Har en arbejdsgiver og en arbejdstager aftalt, at en aldersopsparing skal indgå som en ikke adskilt

del af en pensionsindbetaling, der i øvrigt er fradragsberettiget, skal pensionsinstituttet indberette

pensionsbidraget og afregne arbejdsmarkedsbidrag af aldersopsparingen. I disse tilfælde foretager

arbejdsgiveren pensionsindbetalingen uden at indeholde A-skat af lønnen. Skatten, der udløses som

følge af, at indbetalingen til aldersopsparingen ikke er fradragsberettiget, afregnes via årsopgørel-

sen.

Hvis aldersopsparingen løber i flere år, vil indbetalingen til aldersopsparingen automatisk blive ind-

regnet i modtagerens forskudsopgørelse for de følgende år, men restskatten kan til at begynde med

være forholdsvis stor, når den enkelte pensionsopsparer går fra at indbetale på ratepension eller liv-

rente til at indbetale til aldersopsparing, hvis der indbetales samme beløb til aldersopsparing, som

der blev indbetalt på ratepensionen eller livrenten.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at pensionsinstitutterne skal kunne stå for indeholdelse af skat i forbindelse med ar-

bejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing. Dermed kan restskat hos pensionsopspareren undgås,

ligesom det gøres lettere for pensionsselskabet at vælge den optimale sammensætning af pensions-

opsparingen for den enkelte.

Det foreslås nærmere, at pensionsinstituttet af arbejdsgivers indbetaling til en medarbejders alders-

opsparing skal indeholde en foreløbig skat på 40 pct., i det omfang der indbetales mere end 5.100

kr. (2018-niveau) til medarbejderens aldersopsparing årligt. Indeholdelse er obligatorisk for pensi-

onsinstituttet, hvis der i et år indbetales mere end 5.100 kr. (2018-niveau), svarende til den lave ind-

betalingsgrænse for aldersopsparing. Indbetales der højst 5.100 kr. (2018-niveau), er det ikke obli-

gatorisk for pensionsinstituttet at indeholde den foreløbige skat, men pensionsinstituttet kan vælge

at indeholde foreløbig skat også for sådanne indbetalinger.

Den obligatoriske indeholdelsesordning svarer i vidt omfang til pligten for pensionsinstitutterne til

at opgøre og indbetale arbejdsmarkedsbidrag til SKAT af pensionsbidrag, som indbetales til ar-

bejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

2.4. Justering af pensionsudbetalingsalderen

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan livsvarig livrente, ophørende livrente, ratepension, aldersopsparing og kapi-

talpension udbetales fra det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når pensionsudbetalingsalderen.

Pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet 5 år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social

pension. For personer født i perioden 1. januar 1954

–

30. juni 1960 indtræder pensionsudbetalings-

alderen dog på lidt tidligere tidspunkt, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Pensionsordninger, der er oprettet før 1. maj 2007, kan endvidere uanset den pågældende pensions-

opsparers pensionsudbetalingsalder udbetales, når pensionsopspareren fylder 60 år, jf. lov nr. 347 af

18. april 2007, som ændret ved §11 i lov nr. 1278 af 16. december 2009.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at pensionsudbetalingsalderen forhøjes til tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen.

Derved vil det tidligste udbetalingstidspunkt igen flugte med det første år, der kan modtages efter-

løn.

Dermed understøtter det samlede pensionssystem i højere grad senere tilbagetrækning, således at

fradragsberettiget pension ikke kan udbetales før efterløns- og folkepensionsalderen med henblik på

at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner.

Forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen gælder efter forslaget ikke for pensionsordninger, der er

oprettet før loven træder i kraft, dvs. før den 1. januar 2018. De vil således fortsat kunne udbetales 5

år før folkepensionsalderen, ligesom pensionsordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007, fortsat

kan udbetales, når pensionsopspareren fylder 60 år.

2.5. Forhøjelse af den maksimale udbetalingsperiode for ratepension

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal en ratepension udbetales over en periode fra 10 til 25 år. Rateperioden kan

højst løbe til 25 år efter pensionsudbetalingsalderen, dvs. 20 år efter folkepensionsalderen, jf. dog

de tidligere nævnte regler for personer født i perioden 1. januar 1954

–

30. juni 1960.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at den maksimale udbetalingsperiode forhøjes til 30 år. For de personer, for hvem pen-

sionsudbetalingsalderen samtidig foreslås forhøjet med to år, jf. pkt. 2.4. ovenfor, vil en ratepension

dermed kunne løbe til 27 år efter folkepensionsalderen.

Forhøjelsen gælder alle ratepensioner, også ratepensioner, der kan udbetales 5 år før folkepensions-

alderen, og pensionsordninger, der kan udbetales, når pensionsopspareren fylder 60 år. Forhøjelsen

beregnes også for disse ratepensioner ud fra pensionsudbetalingsalderen. Det vil sige, at selv om en

ratepension kan udbetales på et tidligere tidspunkt, regnes 30 års-perioden først fra den pågældende

pensionsopsparers pensionsudbetalingsalder.

Forhøjelsen gælder også ratepensioner, der er under udbetaling. Efter gældende regler kan udbeta-

lingsperioden på en ratepension forlænges. Dermed vil rateforløbet på en ratepension under udbeta-

ling som følge af forslaget kunne forlænges til 30 år efter den pågældende pensionsopsparers pensi-

onsudbetalingsalder.

Forhøjelsen træder efter forslaget i kraft 1. januar 2018.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at lovforslaget samlet set vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2,3 mia. kr. i

2018 voksende til ca. 2,6 mia. kr. i 2023, jf. tabel 1. Da provenuvirkningen i langt overvejende grad

vedrører omplacering af pensionsopsparing, skønnes der ikke at være nogen tilbage løbseffekt på

moms og afgifter. Omplaceringen fra fradragsberettigede pensionsordninger til aldersopsparinger

medfører en fremrykning af skatteindtægter, som giver anledning til et merprovenu på kort og mel-

lemlangt sigt. Udbetalinger fra aldersopsparing giver i modsætning til udbetalinger fra fradragsbe-

rettigede pensionsordninger ikke anledning til indkomstaftrapning af offentlige ydelser og indebæ-

rer derfor et mindreprovenu på længere sigt. Den varige virkning skønnes på den baggrund til et

mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 0,8 mia. kr. årlig.

For finansåret 2018 skønnes lovforslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2,3 mia. kr.

For kommunerne skønnes forslaget at medføre et merprovenu på ca. 1,5 mia. kr. i 2018. Forslaget

får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommuner, der har valgt det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag for indkomståret 2018, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at

indarbejde virkningen af forslaget heri. For kommuner, der har valgt at selvbudgettere udskriv-

ningsgrundlaget for 2018, vil virkningerne af forslaget blive neutraliseret. Der vil således skulle ske

efterregulering for lovens virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrø-

rende indkomståret 2018 i 2021. Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regio-

nerne.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved lovforslaget

Mia. kr. (2018-niveau)

Varigt 2018 2019 2020

Umiddelbart merprovenu

2,3

2,4

Provenu efter tilbageløb

-0,8

2,3

2,4

2021

2,5

2022

2,5

2023

2,6

Finansår 2018

2,3

Med forslaget nedsættes beløbsgrænsen for indbetaling til aldersopsparing fra 30.200 kr. til 5.100

kr. (2018-niveau) for pensionsopsparere med mere end 5 år til folkepensionsalderen. For pensions-

opsparere med 5 år eller færre til folkepensionsalderen forhøjes beløbsgrænsen fra 30.200 kr. til

46.000 kr. (2018-niveau) og forhøjes herefter gradvist frem til 2023 til 51.100 kr. (2018-niveau).

Siden introduktionen i 2013 benyttes aldersopsparing endnu kun i relativt begrænset omfang i for-

bindelse med de arbejdsgiveradministrerede arbejdsmarkedspensioner. Aldersopsparing er dog i sti-

gende omfang blevet benyttet i forbindelse med indbetalinger til privattegnede pensionsordninger,

hvor de i 2016 udgør knap 40 pct. af de samlede indbetalinger til privattegnede pensionsordninger.

Selv om beløbsgrænsen for indskud nedsættes for årene frem til 5 år før folkepensionsalderen, er

det samlet set vurderingen, at forslaget vil bidrage til at øge de samlede indbetalinger til aldersop-

sparing i forhold til, hvad der er forudsat i de mellemfristede fremskrivninger. Heri er antaget, at

omlægning af fradragsberettigede pensionsordninger til aldersopsparing vil nå et omfang, så indbe-

talingerne til aldersopsparing omkring 2020 vil svare til indbetalingerne til den tidligere kapitalpen-

sionsordning.

Det skyldes, at der lægges op til, at aldersopsparing kan anvendes af f.eks. arbejdsmarkedspensions-

selskaber og træde i stedet for eller supplere de eksisterende fradragsberettigede pensionsordninger.

For mange med arbejdsmarkedspensioner vil det være en fordel at indbetale til en aldersopsparing i

stedet for fradragsberettigede ordninger for at undgå indkomstaftrapning i de offentlige pensioner

ved udbetaling af aldersopsparingen.

Forslaget indebærer også, at der indføres frit valg af udbetalingsform for indbetalinger på aldersop-

sparing, dvs. både med mulighed for sumudbetalinger, udbetalinger som ratepension eller som liv-

rente. Dette kan gøre aldersopsparing til en mere direkte substitut for de fradragsberettigede rate-

pensioner og livrenter, som på nuværende tidspunkt anvendes i forbindelse med arbejdsmarkeds-

pensionerne.

Forslaget indebærer også, at en generel omlægning mod aldersopsparing ikke længere vil udgøre et

problem for de offentlige finanser. Når et generelt skifte mod aldersopsparing ikke længere vil med-

føre et krav om begrænsninger eller ændringer af aldersopsparingen af hensyn til de offentlige fi-

nanser, skabes der sikkerhed om aldersopsparingens rolle i det samlede pensionssystem. Dette for-

ventes at understøtte, at aldersopsparing vinder større udbredelse.

På den baggrund er det forudsat, at nuværende pensionsindbetalinger til fradragsberettigede pensi-

onsordninger for pensionsopsparer under topskattegrænsen gradvist omlægges til aldersopsparing

inden for mulighederne af de nye beløbsgrænser. Da indbetalinger på aldersopsparing beskattes på

indbetalingstidspunktet, mens indbetalinger på fradragsberettigede pensionsordninger beskattes på

udbetalingstidspunktet, vil dette medføre en fremrykning af skatteindtægter, som giver anledning til

et merprovenu på kort og mellemlangt sigt.

Udbetalinger fra aldersopsparing giver i modsætning til udbetalinger fra fradragsberettigede pensi-

onsordninger ikke anledning til indkomstaftrapning af offentlige ydelser. Dermed stiger udgifterne

til offentlige pensionsydelser m.v. gradvist, og omlægningen mod aldersopsparing giver anledning

til et mindreprovenu på længere sigt samt en svækkelse af holdbarheden af de offentlige finanser.

Der er ikke skønnet over eventuelle afledte virkninger på arbejdsudbuddet, da der ikke foreligger

tilstrækkeligt sikkert empirisk grundlag, der kan danne grundlag herfor. Det må dog forventes, at

omlægningen til aldersopsparing kan bidrage til senere tilbagetrækning ved at øge afkastet af pensi-

onsindbetalinger særligt fra 5 år før folkepensionsalderen.

Forslaget indeholder også en forøgelse af den maksimale udbetalingsperiode for ratepensioner fra

25 til 30 år. Det vil indebære en øget frihed for den enkelte til at strække sin ratepension lidt læn-

gere. Ændringen vurderes at have relativt begrænsede økonomiske konsekvenser, idet der for langt

de fleste kontrakter fortsat forventes at blive aftalt en udbetalingsperiode, der er betydelig kortere

end de maksimale 30 år.

Forslaget indeholder endelig en forøgelse af pensionsudbetalingsalderen fra 5 til 3 år før folkepensi-

onsalderen. Ændringen vurderes at have relativt beskedne økonomiske konsekvenser. Tiltaget vil på

langt sigt kunne bidrage til en lidt senere gennemsnitlig tilbagetrækning, idet det vil bidrage til, at

færre kan anvende pensionsopsparing til at finansiere nedsat arbejdstid eller fuld tilbagetrækning

allerede 4-5 år før pensionsalderen.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at der vil være administrative konsekvenser i form af systemudviklingsomkostninger

knyttet til indeholdelsesordningen for arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger, reglen om af-

gift af indbetalinger til aldersopsparing efter at der påbegyndt udbetaling af ratepensioner og livren-

ter m.v. samt indførelsen af en aldersbetinget, forhøjet indbetalingsgrænse for aldersopsparing.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det skønnes, at der vil være administrative konsekvenser for pensionsinstitutterne som følge af in-

deholdelsespligten for arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger. Pensionsinstitutterne vil såle-

des skulle udvikle systemer, der kan håndtere indeholdelse og indberetning af foreløbige skatter.

Pensionsinstitutterne vil ligeledes skulle udvikle rutiner i forbindelse med de nye indberetningsreg-

ler knyttet til reglen om afgift af indbetalinger til aldersopsparing efter at der påbegyndt udbetaling

af ratepensioner og livrenter mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det skønnes, at indeholdelsespligten vil gøre det lettere for borgerne at have en arbejdsgiveradmini-

streret aldersopsparing, idet restskatter effektivt vil undgås.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. august 2017 til den 9. september 2017 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikker-

hedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Advo-

kater, Danske Regioner, DI, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark,

Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, FTF, Justitia, KL, Kraka, Landsskatteretten, Leder-

nes Hovedorganisation, LO, Moderniseringsstyrelsen, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES, Skatte-

ankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Det skønnes, at lovforslaget

samlet set vil medføre et umid-

delbart merprovenu på ca. 2,3

mia. kr. i 2018 voksende til ca.

2,6 mia. kr. i 2023.

For finansåret 2018 skønnes

lovforslaget at medføre et

umiddelbart merprovenu på ca.

2,3 mia. kr.

For kommuner, der har valgt at

selvbudgettere udskrivnings-

grundlaget for 2018, vil virk-

ningerne af forslaget blive neu-

traliseret.

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Den varige virkning skønnes

til et mindreprovenu efter til-

bageløb på ca. 0,8 mia. kr. år-

ligt.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Der vil være systemudvik-

lingsomkostninger knyttet til

indeholdelsesordningen for

arbejdsgiveradministrerede

aldersopsparinger, reglen om

afgift af indbetalinger til al-

dersopsparing efter at der på-

begyndt udbetaling af rate-

pensioner og livrenter m.v.

samt indførelsen af en alders-

betinget, forhøjet indbeta-

lingsgrænse for aldersopspa-

ring.

Ingen

Der vil være administrative

konsekvenser for institutterne

som følge af indeholdelses-

pligten for arbejdsgiveradmi-

nistrerede aldersopsparinger

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Det skønnes, at indeholdelses-

pligten vil gøre det lettere for

borgerne at have en arbejdsgi-

veradministreret aldersopspa-

ring, idet restskatter effektivt

vil undgås.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

samt de nye indberetnings-

regler knyttet til reglen om

afgift af indbetalinger til al-

dersopsparing efter at der på-

begyndt udbetaling af rate-

pensioner og livrenter mv.

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret kan en livrente, ratepension, aldersopsparing og kapitalpension udbetales fra det

tidspunkt, hvor pensionsopspareren når pensionsudbetalingsalderen. Udbetales pensionsopsparingen

før dette tidspunkt, pålægges udbetalingen en forhøjet afgift, afhængig af pensionstype.

Pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet 5 år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social

pension. For personer født i perioden 1. januar 1954 - 31. december 1958 er pensionsudbetalingsal-

deren dog altid 60 år. For personer født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1959 er pensionsudbeta-

lingsalderen 60�½ år. For personer født i perioden 1. juli 1959 - 31. december 1959 er pensionsudbe-

talingsalderen 61 år. Endelig er pensionsudbetalingsalderen 61�½ år for personer født i perioden 1.

januar 1960 - 30. juni 1960.

Pensionsordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007, kan dog uanset den pågældende pensionsop-

sparers pensionsudbetalingsalder udbetales, når pensionsopspareren fylder 60 år, jf. § 4, stk. 4, i lov

nr. 347 af 18. april, som ændret ved § 11 i lov nr. 1278 af 16. december 2009.

Ved overførsel af en pensionsordning til en nyoprettet ordning opretholdes aldersgrænserne for ud-

betaling. Det betyder, at sker der overførsel af en ordning, der kan udbetales, når pensionsopspare-

ren fylder 60 år, til en nyoprettet ordning, kan denne udbetales ved alder 60.

Tilsvarende gælder overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænse for udbetaling.

Det betyder, at sker der overførsel mellem to ordninger, der begge kan udbetales, når pensionsop-

spareren fylder 60 år, vil den modtagende ordning stadig kunne udbetales ved alder 60.

Hvis en ordning med udbetalingsalder 60 derimod overflyttes til en ordning, der er oprettet den 1.

maj 2007 eller senere, og som dermed først kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen, går mu-

ligheden for udbetaling ved alder 60 tabt. Det samme gælder, hvis en ordning oprettet den 1. maj

2007 eller senere overflyttes til en ordning med udbetalingsalder 60.

Det foreslås, at pensionsudbetalingsalderen forhøjes til tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen.

Forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen gælder ikke for pensionsordninger, der er oprettet før lo-

ven træder i kraft, dvs. før 1. januar 2018. De vil således fortsat kunne udbetales 5 år før folkepensi-

onsalderen, ligesom pensionsordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007, fortsat kan udbetales,

når pensionsopspareren fylder 60 år.

Efter den gældende regel for overførsler af pensionsordninger med forskellige udbetalingsaldre vil

aldersgrænserne blive opretholdt ved overførsel af en pensionsordning til en nyoprettet ordning. Det

betyder, at sker der overførsel af en ordning, der kan udbetales 5 år før folkepensionsalderen, til en

nyoprettet ordning, kan denne udbetales 5 år før folkepensionsalderen. Der foretages således ingen

ændringer i principperne for bibeholdelse af udbetalingsaldre ved overførsel, jf. Den Juridiske Vej-

ledning, afsnit C.A.10.2.8.2.

Til nr. 2

I den gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, gælder den særlige faste 60

års-regel kun personer født i perioden 1. januar 1954 - 31. december 1958, idet denne persongruppe,

som har folkepensionsalderen 65 �½ til 67 år, ellers ville have en pensionsudbetalingsalder på 60 �½

til 62 år, (folkepensionsalderen minus 5 år). Det var en del af velfærdsaftalen af 20. juni 2006, at

den nævnte gruppe fortsat skulle have en pensionsudbetalingsalder på 60 år.

For persongruppen født før 1. januar 1954 var det i forbindelse med udmøntningen af velfærdsafta-

len ikke nødvendigt at fastsætte en særlig, fast pensionsudbetalingsalder på 60 år, idet persongrup-

pen havde en folkepensionsalder på 65 år, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension, hvilket re-

sulterede i en pensionsudbetalingsalder på 60 år.

Når pensionsudbetalingsalderen med forslaget, jf. § 1, nr. 1, ændres til 3 år før folkepensionsalde-

ren, vil persongruppen født før den 1. januar 1954 umiddelbart få pensionsudbetalingsalderen forhø-

jet til 62 år. Det er ikke tilsigtet, hvorfor det foreslås, at pensionsudbetalingsalderen for personer

født før den 1. januar 1954 fortsat er 60 år.

Til nr. 3 og 6.

Efter gældende ret skal en ratepension udbetales over en periode fra 10 til 25 år. Rateperioden kan

højst løbe til 25 år efter den pågældende persons pensionsudbetalingsalder.

Det foreslås, at den maksimale udbetalingsperiode forhøjes til 30 år efter den pågældende persons

pensionsudbetalingsalder. Det gælder både rateforsikringer i forsikringsselskaber og pensionskas-

ser, jf. nr. 3, og rateopsparinger i pengeinstitutter, jf. nr. 6.

For de personer, for hvem pensionsudbetalingsalderen samtidig foreslås forhøjet med to år, vil en

ratepension dermed kunne løbe til 27 år efter folkepensionsalderen.

Forhøjelsen gælder alle ratepensioner, også ratepensioner, der kan udbetales 5 år før folkepensions-

alderen, og pensionsordninger, der kan udbetales, når pensionsopspareren fylder 60 år. Forhøjelsen

beregnes også for disse ratepensioner ud fra pensionsudbetalingsalderen. Det vil sige, at selv om en

ratepension kan udbetales på et tidligere tidspunkt, regnes 30 års-perioden først fra den pågældende

pensionsopsparers pensionsudbetalingsalder. En person, der har en folkepensionsalder på 68 år, og

som kan få ratepensionen udbetalt ved alder 60, fordi den er oprettet før den 1. maj 2007, vil der-

med kunne få ratepensionen udbetalt over 35 år.

Forhøjelsen gælder også ratepensioner, der er under udbetaling. Efter gældende ret kan udbetalings-

perioden på en ratepension forlænges. Dermed vil rateforløbet på en ratepension, som pt. er under

udbetaling, efter forslaget kunne forlænges til 30 år efter den pågældende pensionsopsparers pensi-

onsudbetalingsalder.

Det bemærkes i den forbindelse, at ratepensioner, der pt. er under udbetaling, som udgangspunkt vil

være oprettet af personer, der ikke omfattes af forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen, idet de

pågældende er omfattet af de særlige, faste pensionsudbetalingsaldre i pensionsbeskatningslovens §

1 a, stk. 2, som ikke forhøjes. De pågældende vil kunne forlænge udbetalingsperioden til 30 år efter

de særlige, faste pensionsudbetalingsaldre.

Enkelte, særlige persongrupper kan dog have ratepensioner, der pt. er under udbetaling, og samtidig

være omfattet af forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen, fordi de ikke er omfattet af de særlige,

faste pensionsudbetalingsaldre, idet de er født efter den 30. juni 1960. Der er tale om persongrup-

per, hvor Skatterådet har godkendt en lavere aldersgrænse for udbetaling end pensionsudbetalings-

alderen. Godkendelsen af en lavere udbetalingsalder er funderet på en given personalegruppes obli-

gatorisk lavere pensionsalder, eksempelvis piloter, balletdansere og militært personel.

Sådanne personer vil altså kunne forlænge udbetalingsperioden for ratepensionen under udbetaling

til 30 år efter den foreslåede forhøjede pensionsudbetalingsalder, dvs. for deres vedkommende 27 år

efter folkepensionsalderen.

Der foretages i øvrigt med nr. 6 en konsekvensændring af reglerne for udbetaling af rateforsikrin-

ger. En rateforsikring kan således tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling

i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke

give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag 15 år efter,

at forsikrede når pensionsudbetalingsalderen. Det foreslås at ændre denne 15 års-grænse til 20 år

parallelt med forhøjelsen af den maksimale udbetalingsperiode fra 25 til 30 år.

Til nr. 4

Efter gældende ret skal en kapitalpension senest udbetales 15 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Det foreslås at forhøje denne aldersgrænse til 20 år, jf. den foreslåede ændring af pensionsbeskat-

ningslovens § 10, stk. 1 (kapitalforsikring i forsikringsselskaber og pensionskasser) og af pensions-

beskatningslovens § 12, stk. 1 (kapitalopsparing i pengeinstitutter). Det skal ses i lyset af, at alders-

grænsen for seneste sumudbetaling af aldersopsparing med forslagets § 1, nr. 5 og 7, foreslås forhø-

jet fra 15 til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Blev den øvre aldersgrænse alene forhøjet med 5 år for aldersopsparinger, ville en pensionsopsparer

med en kapitalpension under alle omstændigheder kunne opnå en højere aldersgrænse blot ved efter

gældende regler at konvertere kapitalpensionen til en aldersopsparing.

Som konsekvens af ændringen af pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, og § 12, stk. 1, foreslås

det at ændre pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1 og 7, således at udbetalinger af kapital-

pension, der sker fra pensionsudbetalingsalderen og de følgende 20 år, er afgiftspligtige med 40 pct.

Til nr. 5 og 7

Efter gældende ret er betingelserne for oprettelse af aldersopsparing de samme som for oprettelse af

kapitalpension. Der er grundlæggende alene tale om forskelle i beskatningsmåden, idet udbetaling af

kapitalpension er afgiftspligtig, mens udbetaling af aldersopsparing er afgiftsfri. Hverken indskud på

kapitalpension eller aldersopsparing kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Betingelserne for aldersforsikring svarer også fuldt ud til de betingelser, der i pensionsbeskatnings-

lovens § 10 er fastsat for kapitalforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A. Tilsvarende svarer

betingelserne for aldersopsparing fuldt ud til de betingelser, der i pensionsbeskatningslovens § 12 er

fastsat for kapitalopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A. Det bemærkes, at udtrykket ”al-

dersopsparing” i praksis er valgt som fællesbetegnelse for aldersforsikring i pensionskasser og livs-

forsikringsselskaber og aldersopsparing i pengeinstitutter, men i det følgende anvendes udtrykket

”aldersopsparing” kun om aldersopsparing i pengeinstitutter.

Efter gældende ret kan en aldersopsparing og en aldersforsikring udbetales, når pensionsopsparere n

når pensionsudbetalingsalderen, dvs. fra fem år før folkepensionsalderen. Er aldersopsparingen op-

rettet før den 1. maj 2007, kan den allerede udbetales, når pensionsopspareren fylder 60 år. Alders-

opsparing og aldersforsikring kan ligesom kapitalpension udbetales helt eller delvist efter aftale med

pensionsinstituttet og skal ligesom kapitalpension senest udbetales 15 år efter pensionsudbetalingsa l-

deren.

Det foreslås at nyaffatte pensionsbeskatningslovens § 10 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

§ 10 A, stk. 1,

der svarer til den nugældende værende § 10 A, fastsættes, at betingelserne for opret-

telse af aldersforsikring fortsat er de samme som betingelserne for oprettelse af kapitalforsikring.

Aldersforsikringen vil herefter som efter gældende ret kunne udbetales, når pensionsopspareren når

pensionsudbetalingsalderen, dvs. fra tre år før folkepensionsalderen, jf. den generelle forhøjelse af

pensionsudbetalingsalderen, jf. forslagets § 1, nr. 1. Fra dette tidspunkt vil pensionsopspareren efter

aftale med pensionsinstituttet kunne få aldersforsikringen udbetalt som en engangsudbetaling. Pen-

sionsopspareren kan efter gældende ret efter aftale med pensionsinstituttet også få aldersforsikrin-

gen udbetalt drypvis i form af delophævelser.

Det foreslås i

§ 10 A, stk. 2,

at aldersforsikring kan udbetales i lige store løbende ydelser, der bort-

falder ved pensionsopsparerens død, jf. pensionsbeskatningslovens § 2.

Det bemærkes, at muligheden for udbetaling i lige store løbende ydelser kun gælder aldersforsik-

ring, der bortfalder ved pensionsopsparerens død, dvs. en ordning i en pensionskasse eller livsfor-

sikringsselskab, idet penge- og kreditinstitutter ikke kan udbyde sådanne forsikringsbaserede pensi-

onsprodukter, men alene aldersopsparing. Ønsker en pensionsopsparer med en aldersopsparing i et

pengeinstitut at få opsparingen udbetalt som en livsvarig ydelse, skal aldersopsparingen flyttes til et

livsforsikringsselskab. Det er allerede muligt efter de nugældende regler i pensionsbeskatningslo-

ven.

De lige store løbende ydelser beregnes af pensionsinstituttet efter samme principper som fradrags-

berettigede livrenter, idet der dog ikke stille krav om en maksimal afkastforudsætning, jf. pensions-

beskatningslovens § 2, stk. 2, 2.-4. pkt.

Efter gældende ret er det således ikke muligt at indrette udbetalingen af en fradragsberettiget liv-

rente sådan, at der indlægges en forudsætning om et afkast, der overstiger, hvad man med rimelig-

hed kan forvente i afkast i udbetalingsperioden. Kunne man indlægge en urealistisk høj afkastforud-

sætning, ville udbetalingerne i de første år af udbetalingsforløbet markant overstige udbetalingerne i

resten af forløbet - i grænsetilfælde sådan, at stort set hele livrentens værdi kan udbetales over gan-

ske få år, mens den resterende lille del fordeles over resten af perioden. Denne fremgangsmåde ville

kunne anvendes til at omgå loftet for indbetaling til ratepension samt reglen i pensionsbeskatnings-

loven om, at en ophørende livrente skal udbetales over mindst 10 år.

Samme hensyn gør sig ikke gældende for udbetalingen af aldersforsikringen som en livsvarig eller

ophørende løbende ydelse. Dette skal ses i lyset af, at pensionsopspareren alternativt kan vælge at

foretage drypvise delophævelser efter aftale med pensionsinstituttet. Derfor stilles der ikke krav om

en maksimal afkastforudsætning.

Efter aftale med pensionsinstituttet kan det aftales, at den livsvarige eller ophørende løbende ydelse

udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser) efter samme regelsæt

som fradragsberettigede livrenter med garanterede ydelser. Det er dermed en betingelse, at præmien

for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, jf. pensionsbeskatnings-

lovens § 5.

Det foreslås i

§ 10 A, stk. 3,

at aldersforsikringen også kan udbetales i rater. Raterne fastlægges efter

principperne for udbetaling af rateforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1 og 3. Det be-

mærkes i den forbindelse, at pensionsopspareren indtil den øvre aldersgrænse for udbetaling af al-

dersforsikringen alternativt kan vælge at modtage periodiske sumudbetalinger efter aftale med insti-

tuttet

–

altså reelt et frit aftalt rateudbetalingsforløb. Det vil være op til pensionsinstituttet, om det

tilbyder begge typer rateforløb.

Der er således vide rammer for valg af udbetalingsprofil af en aldersforsikring, idet der dog fortsat

vil være en øvre aldersgrænse for udbetaling af aldersforsikring. Man har oprindeligt valgt at have

en øvre aldersgrænse for aldersforsikring

–

og for den sags skyld også for ratepension og kapital-

pension - fordi man dermed målretter den skattebegunstigelse af pensionsopsparing, der først og

fremmest består i den lave, løbende beskatning af afkastet, mod opsparing til egenforsørgelse i al-

derdommen. Med højere aldersgrænser ville der ofte kunne blive tale om skattebegunstiget opspa-

ring til arvingerne, snarere end netop opsparing til egenforsørgelse i alderdommen.

Efter gældende ret er aldersgrænsen 15 år efter pensionsudbetalingsalderen, hvilket dog foreslås

forhøjet til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10 A, stk. 2 og 3. Baggrunden herfor er den

forhøjelse af udbetalingsperioden for fradragsberettiget ratepension, der også foreslås med nærvæ-

rende lovforslag, jf. forslagets § 1, nr. 3 og 6. En ratepension kan efter lovforslaget fremover udbe-

tales over 30 år regnet fra pensionsudbetalingsalderen mod 25 år efter gældende ret. Eftersom en

ratepension skal udbetales over mindst 10 år, skal den dermed påbegyndes udbetalt senest 20 år ef-

ter pensionsudbetalingsalderen (efter gældende ret 15 år efter pensionsudbetalingsalderen).

Med ændringen af aldersgrænsen for udbetaling af aldersforsikring fra 15 til 20 år efter pensionsud-

betalingsalderen er den tidsmæssige udbetalingsprofil identisk for fradragsberettiget rateforsikring

pension og aldersforsikring, idet aftale med pensionsinstituttet om udbetaling som ratepension eller

livrente senest skal være indgået 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10 A, stk. 2 og 3.

Dermed vil aldersforsikringen kunne strækkes ligeså langt som en rateforsikring, ligesom den kan

udbetales som en pensionsordning med løbende ydelser.

Påbegyndes en ratevis udbetaling eller udbetaling i løbende ydelser ikke senest 20 år efter pensions-

udbetalingsalderen, udbetales aldersforsikringen i overensstemmelse med de almindelige vilkår for

oprettelse af aldersforsikring. Vil pensionsopspareren undgå det, skal der altså aftales enten et rate-

forløb efter principperne for udbetaling af rateforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1

og 3, eller en udbetaling som en pensionsordning med løbende ydelser, jf. pensionsbeskatningslo-

vens § 2.

Efter gældende ret skal en aldersforsikring senest udbetales 15 år efter pensionsudbetalingsalderen,

jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10 A. Dermed ophører indbetalingsadgangen

til aldersforsikring automatisk fra dette tidspunkt. Når der med § 10 A, stk. 2 og 3, imidlertid gives

mulighed for, at en aldersforsikring senest på dette tidspunkt kan aftales udbetalt i rater eller lige

store løbende ydelser, ophører indbetalingsadgangen derimod ikke automatisk. Det foreslås derfor i

§ 10 A, stk. 4,

at adgangen til at foretage indskud til en aldersforsikring ophører ved første policedag

20 år efter, at den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, jf. i øvrigt forslaget om forhøjelse af

aldersgrænsen fra 15 til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, jf. § 10 A, stk. 2 og 3.

Det foreslås i

§ 10 A, stk. 5,

at restværdien af aldersforsikringen efter påbegyndelsen af et rateudbe-

talingsforløb eller udbetaling som en pensionsordning med løbende ydelser efter aftale med pensi-

onsinstituttet når som helst kan udbetales helt eller delvist. Ved delvis udbetaling af restværdien

fastlægges en ny livsvarig eller ophørende ydelse eller et nyt rateudbetalingsforløb af den nye rest-

værdi.

Efter gældende ret er det muligt at flytte en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende en-

gangssum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum, jf. pensions-

beskatningslovens § 41 A. Sker dette på et tidspunkt 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, dvs.

efter at et ratevist eller livsvarigt udbetalingsforløb er påbegyndt, foreslås det i

§ 10 A, stk. 6,

at der

fastlægges et nyt udbetalingsforløb i den modtagende ordning efter samme regler som de foreslåede

regler for fastsættelsen af udbetalingsforløbet 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Endelig foreslås det i

§ 10 A, stk. 7,

at de foreslåede regler for fleksibel udbetaling af aldersforsik-

ring finder tilsvarende anvendelse på supplerende engangssummer i pensionskasser.

For aldersopsparings vedkommende foreslås det, at aldersopsparing ikke kun kan udbetales som en-

gangsudbetalinger, herunder deludbetalinger, men også som rateopsparing, jf. den foreslåede nyaf-

fattelse af pensionsbeskatningslovens § 12 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

§ 12 A, stk. 1,

der svarer til den nugældende § 12 A, fastsættes, at betingelserne for oprettelse af

aldersopsparing fortsat er de samme som betingelserne for oprettelse af kapitalopsparing.

Aldersopsparingen vil herefter som efter gældende ret kunne udbetales, når pensionsopspareren når

pensionsudbetalingsalderen, dvs. fra tre år før folkepensionsalderen, jf. den generelle forhøjelse af

pensionsudbetalingsalderen, jf. forslagets § 1, nr. 1. Fra dette tidspunkt vil pensionsopspareren efter

aftale med pengeinstituttet kunne få aldersopsparingen udbetalt som en engangsudbetaling. Pensi-

onsopspareren kan efter gældende ret efter aftale med pensionsinstituttet også få aldersopsparingen

udbetalt drypvis i form af delophævelser.

Det foreslås i

§ 12 A, stk. 2,

at aldersopsparingen også kan udbetales i rater. Raterne fastlægges efter

principperne for udbetaling af rateopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2 og 3. Det

bemærkes i den forbindelse, at pensionsopspareren indtil den øvre aldersgrænse for udbetaling af

aldersopsparingen alternativt kan vælge at modtage periodiske sumudbetalinger efter aftale med

pengeinstituttet

–

altså reelt et frit aftalt rateudbetalingsforløb. Det vil være op til pengeinstituttet,

om det tilbyder begge typer rateforløb.

Der er således vide rammer for valg af udbetalingsprofil af en aldersopsparing, idet det dog fortsat

vil være en øvre aldersgrænse for udbetaling af aldersopsparingen. Om baggrunden for den øvre al-

dersgrænse henvises til bemærkningerne til § 10 A om aldersforsikring ovenfor.

I øvrigt foreslås den øvre aldersgrænse for udbetaling af aldersopsparing med § 12 A, stk. 2, forhø-

jet fra 15 til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Om baggrunden for den foreslåede forhøjelse

henvises til bemærkningerne til § 10 A, stk. 2 og 3, om aldersforsikring ovenfor. Med forhøjelsen

kan aldersopsparingen strækkes ligeså langt som en rateopsparing.

Påbegyndes en ratevis udbetaling ikke senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, udbetales al-

dersopsparingen i overensstemmelse med de almindelige vilkår for oprettelse af aldersopsparing.

Vil pensionsopspareren undgå det, skal der altså aftales et rateforløb efter principperne for udbeta-

ling af rateopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2 og 3.

Efter gældende ret skal en aldersopsparing senest udbetales 15 år efter pensionsudbetalingsalderen,

jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, jf. § 12 A. Dermed ophører indbetalingsadgangen

til aldersopsparing automatisk fra dette tidspunkt. Når der med § 12 A, stk. 2, imidlertid gives mu-

lighed for, at en aldersopsparing senest på dette tidspunkt kan aftales udbetalt i rater, ophører indbe-

talingsadgangen derimod ikke automatisk. Det foreslås derfor i

§ 12 A, stk. 3,

at adgangen til at fo-

retage indskud til en aldersopsparing forhøjes til 20 år efter, at kontohaveren når pensionsudbeta-

lingsalderen, jf. i øvrigt forslaget om forhøjelse af aldersgrænsen fra 15 til 20 år efter pensionsudbe-

talingsalderen, jf. § 12 A, stk. 2.

Det foreslås i

§ 12 A, stk. 4,

at restværdien af aldersopsparingen efter påbegyndelsen af et rateudbe-

talingsforløb efter aftale med pengeinstituttet når som helst kan udbetales helt eller delvist. Ved del-

vis udbetaling af restværdien fastlægges et nyt rateudbetalingsforløb af den nye restværdi.

Efter gældende ret er det muligt at flytte en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende en-

gangssum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum, jf. pensions-

beskatningslovens § 41 A. Sker dette på et tidspunkt 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, dvs.

efter at et ratevist eller livsvarigt udbetalingsforløb er påbegyndt, foreslås det i

§ 12 A, stk. 5,

at der

fastlægges et nyt udbetalingsforløb i den modtagende ordning efter samme regler som de foreslåede

regler for fastsættelsen af udbetalingsforløbet 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Til nr. 8-11

Efter gældende ret kan der årligt indbetales op til 30.200 kr. (2018-niveau) på aldersopsparing, dvs.

aldersforsikring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, aldersopsparing i penge- og kreditin-

stitutter og supplerende engangssum i pensionskasser.

Det foreslås, at beløbsgrænsen for indbetaling til aldersopsparing gøres aldersbetinget, således at

den i den første del af arbejdslivet udgør 5.100 kr. årligt (2018-niveau), jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås desuden, at der fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsop-

spareren når folkepensionsalderen, kan indbetales 51.000 kr. (2018-niveau) årligt på aldersopspa-

ring, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. En pensionsopsparer, der eksempelvis når folkepensionsalderen i

2030, vil dermed kunne indbetale 51.000 kr. (2018-niveau) årligt på aldersopsparing fra og med

2025. I 2024 og tidligere år kan der indskydes 5.100 kr. (2018-niveau) årligt på aldersopsparing.

Det bemærkes, at beløbsgrænsen også gælder indbetalinger, der sker efter folkepensionsalderen.

De angivne beløbsgrænser er fastsat som grundbeløb i 2018-niveau og opreguleres hvert år efter

reglerne i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Det bemærkes, at grundbeløbene i

lovteksten er angivet i 2010-niveau, jf. den almindelige systematik for grundbeløb, der opreguleres

efter personskattelovens § 20.

Det foreslås, at den høje beløbsgrænse indfases, således at beløbsgrænsen udgør 46.000 kr. i 2018.

Grænsen stiger gradvist frem til 2023, hvorefter der årligt kan indbetales 51.000 kr. (2018-niveau)

efter skat på aldersopsparing, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. De angivne beløbsgrænser er fastsat som

grundbeløb i 2018-niveau og opreguleres hvert år efter reglerne i personskattelovens § 20. Det be-

mærkes, at grundbeløbene i lovteksten er angivet i 2010-niveau, jf. ovenfor.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter der indsættes

et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

Til nr. 13

Udbetaling af aldersopsparing i overensstemmelse med pensionsvilkårene

–

dvs. først og fremmest

ved udbetaling efter pensionsudbetalingsalderen og ved død

–

er skatte- og afgiftsfri, jf. pensionsbe-

skatningslovens § 25 A, stk. 1.

Det foreslås, at afgiftsfriheden også gælder udbetaling af aldersopsparingen som en ratepension el-

ler pensionsordning med løbende udbetalinger i overensstemmelse med pensionsvilkårene, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 5 og 7.

Til nr. 14 og 15

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 9, at der fra og med det femte indkomstår før det indkomstår,

hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan indbetales 51.000 kr. (2018-niveau) årligt

på aldersopsparing, jf. bemærkningerne ovenfor.

Det foreslås i § 1, nr. 14, at muligheden for at foretage årlige indskud på aldersopsparing på op til

51.000 kr. (2018-niveau) gøres afhængig af, om man har påbegyndt udbetaling fra ratepension eller

pensionsordning med løbende udbetalinger. Det skal således ikke kunne betale sig at hæve pensi-

onsordninger til finansiering af indskud på aldersopsparing med henblik på at reducere pensionsud-

betalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner.

Det foreslås på den baggrund, at hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, pensi-

onsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning eller disponerer over de nævnte pensi-

onsordninger i strid med pensionsformålet (dvs. først og fremmest i form af pantsætning eller over-

dragelse), betales der af indbetalinger til aldersopsparing i efterfølgende indkomstår en afgift på 40

pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger en bundgrænse på 5.100 kr. (2018-niveau),

svarende til den lave indbetalingsgrænse for aldersopsparing. Bundgrænsen sikrer, at en pensions-

opsparer med mindre end 5 år til folkepensionsalderen, der ikke ønsker at benytte sig af den høje

indbetalingsgrænse for aldersopsparing, men som gennem sit arbejdsliv som del af en arbejdsgiver-

administreret pensionsordning årligt har foretaget indbetalinger til aldersopsparing på mindre end

5.100 kr. (2018-niveau), kan fortsætte med det uden at skulle bekymre sig om virkningerne af påbe-

gyndelse af udbetalinger fra ratepension eller livrente. Med reglen om afgift på 40 pct. tilsigtes såle-

des et målrettet værn mod udnyttelse af den høje indbetalingsgrænse på 51.000 kr. (2018-niveau)

efter påbegyndt udbetaling fra ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger.

Afgiften på 40 pct. påhviler pensionsopspareren og opkræves via årsopgørelsen for det indkomstår,

hvor overskridelsen er sket, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, hvortil der henvises. Pensionsinstituttet bli-

ver dermed ikke involveret, hvorfor det foreslås, at pensionsbeskatningslovens § 38, der regulerer

pensionsinstitutternes forpligtelser i afgiftsmæssig henseende, ikke finder anvendelse på den nævnte

afgift.

Reglen gælder både indkomstskattepligtige udbetalinger, der sker i overensstemmelse med vilkå-

rene for ratepensionen, pensionsordningen med løbende udbetalinger eller indeksordningen, dvs.

typisk efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, og udbetalinger og øvrige dispositioner, der

pålægges pensionsafgift på 60 pct., dvs. først og fremmest førtidige pensionsudbetalinger.

Med indførelsen af en afgift

–

og altså ikke et decideret forbud mod indbetaling på aldersopsparing

efter påbegyndelse af udbetaling af ratepensioner m.v.

–

sikres, at det enkelte pensionsinstitut kan

håndtere reglerne. Det enkelte pensionsinstitut, der modtager en indbetaling på aldersopsparing, har

således ikke kendskab til, om kunden har fået udbetalt ratepensioner, pensionsordninger med lø-

bende udbetalinger eller indeksordninger andetsteds. Det pågældende pensionsinstitut skal alene

rådgive kunden om, at indbetalinger til aldersopsparing er afgiftspligtige under de givne omstæn-

digheder.

Fremgangsmåden svarer til det gældende regelsæt for håndteringen af indbetalinger, der overstiger

den nuværende beløbsgrænse på 30.200 kr. (2018-niveau). Det enkelte institut skal alene påse, at

det ikke modtager mere end 30.200 kr. (2018-niveau) fra den enkelte pensionskunde, idet instituttet

ikke har kendskab til, om kunden har foretaget indbetalinger til aldersopsparing i andre pensionsin-

stitutter. Det bemærkes, at det nævnte regelsæt videreføres uændret ved overgangen til den alders-

betingede beløbsgrænse for indbetaling til aldersopsparing.

Det foreslås, at det alene er pensionsudbetalinger og afgiftspligtige dispositioner, der sker fra og

med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen,

der fører til, at efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct. Dermed

målrettes sanktionen mod det tidsrum, hvor incitamentet til at hæve pensionsordninger til finansie-

ring af indskud på aldersopsparing er størst. Det har således formodningen mod sig, at en hel eller

delvis hævning af en pensionsordning mod betaling af pensionsafgift på 60 pct. tidligere i opspa-

ringsforløbet sker med henblik på at optimere offentlige pensioner.

Det foreslås endvidere, at der i en række nærmere angivne tilfælde - hvor udbetalingen af pensions-

ordningen beror på omstændigheder, som ikke kan tilskrives et ønske om at reducere pensionsudbe-

talingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner - ikke skal beregnes afgift

på 40 pct. af efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing.

Det gælder for det første udbetaling af invalidepension, udbetaling af rateforsikring i tilfælde af for-

sikredes invaliditet og udbetaling af rateopsparing i tilfælde af varigt nedsat arbejdsevne

Det gælder for det andet udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension og udbetalinger, der sker til

efterladte.

Det gælder for det tredje udbetalinger fra Arbejdsmarkeders Tillægspension.

Det gælder for det fjerde ved automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved pensionering ved

den pligtige afgangsalder, ved udbetaling af tjenestemandspension af helbredsmæssige årsager samt

ved udbetaling af tjenestemandspension ved ufrivillig opsigelse.

Det gælder for det femte automatiske udbetalinger af små hvilende pensionsordninger (klatpensio-

ner), som det enkelte pensionsinstitut vil kunne foretage uden kundens samtykke, i det omfang det

fremgår af aftalegrundlaget for pensionsordningen.

Det gælder for det sjette situationer, hvor en kommune som betingelse for fortsat tildeling af kon-

tanthjælp kræver, at en borger først hæver ratepensioner og livrenter, som kan genkøbes, jf. lov om

aktiv socialpolitik.

Endelig gælder det udbetalinger fra pensionsordninger, hvor en lavere aldersgrænse for udbetaling

end pensionsudbetalingsalderen er godkendt af Skatterådet. Godkendelsen af en lavere udbetalings-

alder er funderet på en given personalegruppes obligatorisk lavere pensionsalder, eksempelvis pilo-

ter, balletdansere og militært personel. Hvis resultatet af sådan tidligere udbetaling er, at de pågæl-

dende afskæres fra at indbetale til aldersopsparing, ville det udgøre en urimelig forskelsbehandling i

forhold til andre personalegrupper.

Det foreslås i øvrigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, at en pensionskunde, der bliver afgiftspligtig af sin

indbetaling, fordi den pågældende har modtaget udbetalinger af ratepension eller pensionsordning

med løbende udbetalinger, efter aftale med pensionsinstituttet kan overføre det indbetalte beløb til

en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, hvorved afgiften nedsættes til 4

pct., samtidig med, at det indbetalte beløb vil være fradragsberettiget. Det sikrer en rimelig balance

mellem hensynet til, at det ikke skal kunne betale sig at hæve pensionsordninger til finansiering af

indskud på aldersopsparing med henblik på at optimere de offentlige pensioner, og hensynet til, at

indbetalingen til aldersopsparing vil kunne bero på en fejl fra pensionsopsparerens side.

Overførslen skal ske i løbet af det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori der er indbetalt

beløb, som pålægges afgift på 40 pct. Det overførte beløb er fradragsberettiget i det indkomstår,

hvor indbetalingen til aldersopsparingen er sket.

Det står pensionsopspareren frit at beslutte, om der skal ske overførsel af det indbetalte beløb - og i

givet fald hvor meget af det indbetalte beløb, der skal overføres. Det betyder, at pensionsopspareren

i stedet for at betale 40 pct. af det indbetalte beløb, der efter forslaget herefter kan blive stående på

ordningen, kan nøjes med kun at betale 4 pct. af det beløb, der overføres til en ratepension eller en

pensionsordning med løbende udbetalinger. Endvidere betales der af forskellen mellem det for me-

get indbetalte beløb og det overførte beløb en afgift på 40 pct., jf. § 25 A, stk. 6, jf. lovforslagets §

1, nr. 14.

Eksempel:

En pensionsopsparer indbetaler i 2019 40.100 kr. på en aldersopsparing, efter at der er påbegyndt

udbetaling af en ratepension. Det udløser umiddelbart en afgift på 40 pct. af 35.000 kr. (40.100 kr.

minus 5.100 kr., idet der altid kan indbetales 5.100 kr. (2018-niveau) på aldersopsparing uanset på-

begyndte pensionsudbetalinger), dvs. en afgift på 14.000 kr.

Pensionsopspareren vælger i 2020 at overføre det for meget indbetalte beløb på 35.000 kr. til en liv-

rente. Dermed nedsættes afgiften på 40 pct. af de 35.000 kr. til en afgift på 4 pct., dvs. en afgift på

1.400 kr. Overførslen til livrenten er fradragsberettiget i pensionsopsparerens skattepligtige ind-

komst for 2019 efter pensionsbeskatningslovens § 18.

Pensionsopspareren kan alternativt vælge at overføre et mindre beløb end 35.000 kr., jf. ovenfor.

Hvis den pågældende i eksemplet i stedet overfører 20.000 kr. til livrenten, beregnes afgiften såle-

des:

Pensionsopspareren overfører 20.000 kr. til en ratepension. Dermed nedsættes afgiften på 40 pct. af

de 20.000 kr. til 800 kr. Afgiften på 40 pct. fastholdes for den resterende del af det for meget indbe-

talte beløb på 35.000 kr., dvs. 6.000 kr. (40 pct. af 15.000 kr.). Der betales således en samlet afgift

på 6.800 kr. Der opnås fradrag for 20.000 kr. i 2019.

Afgiften på 4 pct. opkræves ligesom 40-procents-afgiften efter pensionsbeskatningslovens § 25 A,

stk. 6, via årsopgørelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Overførslen af et beløb til en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger har

som konsekvens, at der skal udsendes en årsopgørelse til pensionsopspareren, hvor 40-procents-af-

giften reguleres, således at der opkræves en afgift på 4 pct. af det overførte beløb, og 40-procents-

afgiften fastholdes for den resterende del af indbetalingen på aldersopsparingen fratrukket 5.100 kr.

(2018-niveau), jf. eksempel C ovenfor.

Også muligheden for at overføre indbetalingen til en ratepension eller pensionsordning med løbende

udbetalinger svarer til det gældende regelsæt for håndteringen af indbetalinger, der overstiger den

nuværende beløbsgrænse på 30.200 kr. (2018-niveau).

Til nr. 16 og 17

Pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, vedrører situationer, hvor arbejdsgiveren og arbejdsta-

geren har aftalt, at en aldersopsparing eller en gruppelivsforsikring skal indgå som en ikke adskilt

del af en i øvrigt bortseelsesberettiget pensionsordning. I dette tilfælde

–

hvor arbejdsgiveren indbe-

taler et samlet beløb til pensionsinstituttet, hvoraf en del altså ikke er bortseelsesberettiget for den

ansatte - skal arbejdsgiveren undlade at indeholde A-skat af den samlede indbetaling. Indbetalingen

til aldersopsparingen anses i disse tilfælde ikke for A-indkomst, men for B-indkomst, jf. kildeskat-

telovens § 43, stk. 1, 2. pkt.

Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås kildeskattelovens § 43, stk. 1, 2. pkt., ændret, så det kun er

indbetalinger til gruppelivsforsikringer, der indgår som en ikke adskilt del af en i øvrigt bortseelses-

berettiget pensionsordning, der anses for B-indkomst. Det foreslås på den baggrund at ændre pensi-

onsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, således at reglen alene vedrører situationer, hvor en arbejds-

giver og arbejdstager har aftalt, at en gruppelivsforsikring skal indgå som en ikke adskilt del af en

pensionsordning, der er omfattet af bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. Der henvi-

ses til bemærkningerne til § 3, nr. 1.

Til nr. 18

Efter gældende ret skal pengeinstituttet, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen påse, at der i

det pågældende livsforsikringsselskab m.v. ikke bliver indbetalt et større beløb end grundbeløbet på

30.200 kr. (2018-niveau) på aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangss um. Efter

pensionsbeskatningslovens strafbestemmelse i § 57 straffes instituttet med bøde, hvis det undlader

dette.

Det foreslås at konsekvensændre pensionsbeskatningslovens § 57, således at straffebestemme lse n

både omfatter beløbsgrænsen på 5.100 kr. (2018-niveau) og beløbsgrænsen på 51.000 kr. (2018-ni-

veau) for indbetaling til aldersopsparing.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende ret skal oplysninger indberettes til indkomstregisteret månedligt. Fristen er for små

virksomheder den 10. i måneden efter den måned indberetningen vedrører, dog den 17. januar ved-

rørende december måned. Udløber indberetningsfristen på en lørdag, søndag eller helligdag er ind-

beretningsfristen den førstkommende hverdag. For store virksomheder er indberetningsfristen den

sidste hverdag i den måned indberetningen vedrører.

Det foreslås, at indberetning i relation til kildeskattelovens § 46, stk. 6, jf. den foreslåede § 3, nr. 4,

om arbejdsgiveres indbetaling til aldersforsikring, skal foretages årligt og senest den 20. januar i

året efter det år, indberetningen vedrører.

Til nr. 2

Er den 20. januar en lørdag, søndag eller helligdag, er indberetningsfristen den førstkommende

mandag.

Den foreslåede indberetningsfrist er afstemt med den foreslåede indbetalingsfrist i opkrævningslo-

ven, jf. forslagets § 4, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1.

Efter gældende ret behandles en arbejdsgivers indbetalinger til en aldersopsparing og gruppelivsfor-

sikring som udgangspunkt på samme måde som almindelig løn, der udbetales til den ansatte. Det vil

sige, at arbejdsgiveren som udgangspunkt har pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

af pensionsindbetalingen.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren og arbejdstageren har aftalt, at aldersopsparingen og grup-

pelivsforsikringen skal indgå som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er omfattet af bort-

seelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. En aldersopsparing eller gruppelivsforsikring er en

del af en kombineret pensionsordning, når der er indgået aftale om, at arbejdsgiverens periodiske

indbetalinger til pensionsordningen fordeles mellem flere pensionstyper, hvoraf mindst én er reelt

bortseelsesberettiget. I disse tilfælde, hvor arbejdsgiveren indbetaler et samlet beløb til pensionsin-

stituttet, hvoraf en del ikke er bortseelsesberettiget for den ansatte, skal arbejdsgiveren ikke inde-

holde A-skat af den samlede indbetaling, idet indbetalingen til aldersopsparingen i stedet anses som

B-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, 2. pkt., jf. pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og

Det foreslås på denne baggrund at konsekvensændre kildeskattelovens § 43, stk. 1, 2. pkt., således

at alene arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens

§ 56, stk. 3 og 5, ikke anses for A-indkomst. Arbejdsgivers indbetaling til aldersopsparing vil heref-

ter være A-indkomst og vil skulle behandles efter den foreslåede regel i kildeskattelovens § 46, stk.

6, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, idet indbetalingen vil blive anset for A-indkomst, som instituttet vil

skulle indeholde A-skat af, såfremt instituttet modtager en årlig indbetaling på mere end 5.100 kr.

(2018-niveau). Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4.

At arbejdsgivers indbetalinger til alderspension gøres til A-indkomst, og at dette efter lovforslaget

vil følge af kildeskattelovens § 43, stk. 1, bevirker, at beløbene og den indeholdte A-skat vil skulle

indberettes til indkomstregisteret efter skattekontrollovens § 7, stk. 1.

Til nr. 2 og 3

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foreta-

ges, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Efter

gældende ret gælder det også en arbejdsgivers indbetaling til en medarbejders aldersopsparing, hvis

der er tale om en indbetaling, der udelukkende går til aldersopsparing, dvs. at der ikke er tale om

indbetaling til aldersopsparing, som indgår som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er

omfattet af bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 3, nr. 1.

Indeholdelse af foreløbig skat skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. kildeskattelo-

vens § 46, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås, jf. nr. 2 og 3, at indeholdelse af foreløbig skat af arbejdsgivers indbetalinger til en an-

sats aldersopsparing undergives en særlig behandling, jf. forslaget til § 46, stk. 6, i kildeskatteloven,

jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 4

Det foreslås, at pensionsinstituttet af arbejdsgivers indbetaling til en medarbejders aldersopsparing

skal indeholde en foreløbig skat, i det omfang der indbetales mere end 5.100 kr. (2018-niveau) til

medarbejderens aldersopsparing årligt. Det er således kun, hvis der i et år indbetales mere end 5.100

kr. (2018-niveau), svarende til den lave indbetalingsgrænse for aldersopsparing, at indeholdelsen er

obligatorisk for pensionsinstituttet. Indbetales der således 5.100 kr. (2018-niveau), skal der indehol-

des foreløbig skat af hele indbetalingen.

Pensionsinstituttet kan dog vælge at indeholde den foreløbige skat også for indbetalinger, der samlet

ikke overstiger 5.100 kr. (2018-niveau).

Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 5, at der foretages indeholdelse med en fast sats på 40 pct. Der

henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 5.

Følgende eksempel illustrerer indeholdelsesordningen:

En lønmodtager har en arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, hvorefter 10 pct. af lønnen skal

indbetales til aldersopsparing. Den årlige løn udgør 400.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.

Der indbetales derfor 40.000 kr. på aldersopsparingen. Arbejdsgiver beregner hverken A-skat eller

arbejdsmarkedsbidrag, idet indbetalingen umiddelbart behandles som en bortseelsesberettiget ind-

betaling på linje med indbetalinger til ratepension og livrente.

Pensionsinstituttet indeholder efter gældende regler 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag, dvs. 3.200 kr.

Af de resterende 36.800 kr. indeholdes 40 pct., dvs. 14.720 kr., som sendes til SKAT som A-skat.

A-skatten medtages på lønmodtagerens årsopgørelse på linje med arbejdsgiverens indeholdte A-skat

af løn m.v. Dermed minimeres lønmodtagerens restskat. Herefter godskrives 22.080 kr. på lønmod-

tagerens aldersopsparing.

Til nr. 5

Efter gældende ret udarbejder SKAT til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst skat-

tekort og bikort eller frikort vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågæl-

dende år. De indeholdelsespligtige indeholder A-skat med den trækprocent, der fremgår af den skat-

tepligtiges skattekort mv.

Det foreslås, at pensionsinstitutterne skal anvende en fast indeholdelsesprocent på 40. Det sikrer

dels, at pensionsopsparere med samme løn og bidragsprocent, der via deres arbejdsgiver indbetaler

mere end 5.100 kr. (2018-niveau) årligt til aldersopsparing, på deres aldersopsparing godskrives det

samme beløb, uanset at de ellers har forskellige trækprocenter.

Det sikrer endvidere, at der kan

regnes ”baglæns”, ligesom tilfældet er for ratepension i dag, hvoref-

ter der ved fuld udnyttelse af loftet for indbetaling til ratepension kan tages højde for, at pensionsin-

stituttet skal beregne arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen til ratepension. Ønsker en pensionsop-

sparer således via sin arbejdsgiver at indbetale det maksimale beløb til aldersopsparing på 50.000

kr., skal der således

–

uanset forskelle i trækprocenter

–

indbetales samme beløb for alle pensions-

opsparere, nemlig 90.579 kr.

Af de 90.579 kr. indeholder pensionsinstituttet 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag, dvs. 7.246 kr. Af de

resterende 83.333 kr. indeholder instituttet 40 pct. i A-skat, dvs. 33.333 kr. De resterende 50.000 kr.

godskrives lønmodtagerens aldersopsparing.

Til nr. 6

Efter kildeskattelovens § 49 D skal pensionsinstitutter opgøre og indbetale arbejdsmarkedsbidra g til

SKAT af pensionsbidrag, som indbetales til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Dette gælder dog ikke indbetalinger, der udelukkende sker til aldersforsikring, jf. pensionsbeskat-

ningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslo vens § 12 A, eller supplerende en-

gangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A. I disse tilfælde opgør arbejdsgiveren, den tidligere

arbejdsgiver eller den relevante offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner bidragets stør-

relse.

Det foreslås at ophæve denne undtagelse, således at arbejdsgiverne ikke i noget tilfælde skal be-

regne arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til deres ansattes pensionsordninger, svarende til, at

arbejdsgivere ikke i noget tilfælde skal indeholde A-skat af indbetalinger til deres ansattes pensions-

ordninger, heller ikke af indbetalinger, der udelukkende går til aldersopsparing, jf. lovforslagets § 3,

nr. 2-4.

Til nr. 7

Det fremgår af kildeskattelovens §§ 55, stk. 1, 60, stk. 1, 61, stk. 1, og 62, stk. 1, at afgiften på 40

pct. af indbetalinger på aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssummer, der over-

stiger den nugældende beløbsgrænse på 30.200 kr. (2018-niveau), opkræves via den skattepligtiges

årsopgørelse.

Det foreslås, at den foreslåede afgift på 40 pct., der betales af indbetalinger til aldersopsparing, der

sker, efter at en ratepension, pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning på-

begyndes udbetalt m.v., jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 14,

samt afgiften på 4 pct. af beløb, der overføres til en fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget

pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, ligeledes

opkræves via den skattepligtiges årsopgørelse.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 4, at det enkelte pensionsinstitut, der udbyder arbejdsgiveradmi-

streret aldersopsparing, skal indeholde en foreløbig skat, i det omfang der indbetales mere end

5.100 kr. (2018-niveau) til medarbejderens aldersopsparing årligt. Pensionsinstituttet kan dog vælge

at indeholde den foreløbige skat også for indbetalinger, der samlet ikke overstiger 5.100 kr. (2018-

niveau).

Det foreslås, jf. nr. 1, at pensionsinstituttet skal indbetale de forventede foreløbige skatter for kalen-

deråret af indbetalinger til aldersopsparing den 1. september. Indbetaling sker til SKAT. Senest den

20. januar i året efter udløbet af kalenderåret skal instituttet indbetale de foreløbige skatter for ka-

lenderåret, dog med modregning af de forventede foreløbige skatter, der er indbetalt den 1. septem-

ber. Hvis den 20. januar er en lørdag eller søndag, er betalingsfristen den førstkommende mandag.

Overskydende foreløbige skatter indbetales til SKAT. For meget betalte foreløbige skatter tilbage-

betales til pensionsinstituttet.

Fristen for ordinær indberetning er den 20. januar i året efter det indkomstår, som indberetningen

vedrører. Er der rettelser til allerede indsendte oplysninger, skal disse rettelser være modtaget hos

SKAT senest den 15. februar. Overholdes disse frister, kommer de indberettede oplysninger med på

første årsopgørelse.

Til nr.2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter der indsættes

et ekstra stykke i opkrævningslovens § 2.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at forsikringsselskaber efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, årligt

skal indberette om udbetalinger af eller afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring, rateop-

sparing, pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning omfattet af pensionsbe-

skatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 14.

Tilsvarende regler vil skatteministeren efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 3, kunne fastsætte for

pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner. Det samme gælder Arbejdsmarke-

dets Tillægspension, for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-

33 e i lov om social pension.

Til nr. 2

Det foreslås, at banker og sparekasser mv., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af pensi-

onsbeskatningslovens afsnit I, efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, årligt skal

indberette om udbetalinger af eller afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring, rateopspa-

ring, pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning omfattet af pensionsbeskat-

ningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 14.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det foreslås i

stk. 2,

at ændringen af pensionsudbetalingsalderen fra 5 til 3 år før folkepensionsalde-

ren har virkning for alle pensionsordninger. For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 op-

retholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som gjaldt indtil lov nr.

347 af 18. april 2007, dvs. udbetaling ved alder 60.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at tidligste udbetalingstidspunkt for pensionsordninger oprettet fra

og med den 1. maj 2007 til og med den 31. december 2017 ligeledes opretholdes efter de hidtidige

regler, som fremgår af pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september

2015, dvs. 5 år før folkepensionsalderen.

Det bemærkes i den forbindelse, at for personer født i perioden frem til og med den 31. december

1958 er pensionsudbetalingsalderen fortsat 60 år, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, som

foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 2. Personer født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1960

har fortsat en pensionsudbetalingsalder på mellem 60 �½ år og 61 �½ år, jf. pensionsbeskatningslo-

vens § 1 a, stk. 2, uanset at ordningen er oprettet den 1. maj 2007 eller senere. Er de pågældende

personers pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007, kan ordningen udbetales ved alder 60.

Helt generelt opretholdes således tidligste udbetalingstidspunkt for ordninger, der er oprettet før den

1. januar 2018.

Derimod finder de højere aldersgrænser for seneste udbetaling af kapitalpension, aldersopsparing og

ratepension, der følger af, at pensionsudbetalingsalderen forhøjes med 2 år, anvendelse også for

ordninger, der er oprettet før den 1. januar 2018. Aldersgrænserne for seneste udbetaling beregnes

ud fra den pågældendes pensionsudbetalingsalder, uanset hvornår ordningen er oprettet.

Det vil for kapitalpensioner og aldersopsparinger sige, at selv om den pågældende pensionsordning

kan udbetales på et tidligere tidspunkt end 3 år før folkepensionsalderen, regnes den øvre alders-

grænse i forhold til den pågældende pensionsopsparers pensionsudbetalingsalder. En person, der har

en folkepensionsalder på 68 år, og som kan få kapitalpensionen/aldersopsparingen udbetalt ved al-

der 60 (fordi den er oprettet før den 1. maj 2007), eller ved alder 63 (fordi den er oprettet fra og med

den 1. maj 2007 og til og med 31. december 2017) vil dermed senest skulle have pensionsordningen

udbetalt som en sumydelse 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, dvs. når den pågældende fylder

85 år.

For ratepensioners vedkommende vil lovændringen betyde, at selv om ratepensionen kan udbetales

på et tidligere tidspunkt end 3 år før folkepensionsalderen, regnes den øvre aldersgrænse i forhold

til den pågældende pensionsopsparers pensionsudbetalingsalder. En person, der har en folkepensi-

onsalder på 68 år, og som kan få ratepensionen udbetalt ved alder 60, henholdsvis alder 63, jf. oven-

for, vil dermed skulle have udbetalt sidste rate 30 år efter pensionsudbetalingsalderen, dvs. når den

pågældende fylder 95 år.

Det foreslås i

stk. 3,

at reglen om, at muligheden for at foretage årlige indskud på aldersopsparing

på op til 51.000 kr. (2018-niveau) er betinget af, at man ikke har påbegyndt udbetaling fra ratepen-

sion eller pensionsordning med løbende udbetalinger, får virkning for afgiftspligtige udbetalinger af

eller dispositioner over pensionsordninger, der sker den 1. januar 2018 eller senere, samt for udbeta-

linger af rateforsikringer, rateopsparinger, pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeks-

ordninger, der i overensstemmelse med pensionsvilkårene påbegyndes den 1. januar 2018 eller se-

nere.

Dispositioner, der er foretaget før lovens ikrafttrædelse, som er sket uden viden om, at muligheden

for indskud på op til 51.000 kr. (2018-niveau) på aldersopsparing bliver betinget af, at der ikke er

påbegyndt udbetaling m.v. fra ratepensioner, livrenter og indeksordninger, omfattes dermed ikke af

reglen.

Det foreslåede

stk. 4

indebærer, at lovforslagets §§ 2-5 om ændring af reglerne for indeholdelse af

A-skat, indbetaling af A-skat og indberetning vedrørende aldersforsikringer og aldersopsparing får

virkning for indbetaling der sker den 1. januar 2018 eller senere. Tilsvarende foreslås det, at indbe-

retning om udbetalinger af eller afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring, rateopsparing,

pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning omfattet af pensionsbeskatnings-

lovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 14, har virkning fra og

med 1. januar 2018.

De foreslåede bestemmelser i

stk. 5

indebærer, at de økonomiske virkninger for den personlige

indkomstskat for kommunerne og folkekirken af lovforslaget for indkomståret 2018 neutraliseres,

for så vidt angår de kommuner, der for 2018 har valgt at budgettere med deres eget skøn over ud-

skrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 116 (2016-17), tiltrådt af Finansudvalget den 22.

juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en forudsæt-

ning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i ud-

skrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

For de selvbudgetterende kommuner vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirke-

skatten for 2018, som opgøres i 2020 og afregnes i 2021, blive korrigeret efter denne bestemmelse.