Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 251
Offentligt
1779996_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Strafferetskontoret
Stanley Stener Nielsen
2017-731-0082
2379467
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love
1)
(Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret
senest ved lov nr. 753 af 19. juni 2017, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 79 indsættes i 9. kapitel:
Ȥ
79 a.
Den, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af denne lovs § 81 a, kan ved dommen gives opholdsforbud efter
stk. 2. Det samme gælder den, der idømmes en sådan straf eller retsfølge
for overtrædelse af denne lov, lov om euforiserende stoffer eller lov om
våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af perso-
ner, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når over-
trædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Stk. 2.
Ved opholdsforbud forstås et forbud mod at færdes og opholde
sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lo-
vovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller
stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet, færdes og opholder sig.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Stk. 3.
Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område
omfattet af et opholdsforbud efter denne bestemmelse, hvis det af særlige
grunde må anses for beføjet.
Stk. 4.
Opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom.
Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-
berøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende.
Stk. 5.
Den dømte kan 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlan-
ge, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets
opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan
justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Hvis
afgørelsen går ud på, at opholdsforbuddet helt eller delvis opretholdes, kan
spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.
Stk. 6.
Overtrædelse af et opholdsforbud efter denne bestemmelse straf-
fes med fængsel indtil 2 år.
Stk. 7.
Justitsministeren fastsætter regler om tilladelser efter stk. 3, her-
under om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse
af tilladelser.«
§2
I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22.
november 2012, som ændret senest ved lov nr. 495 af 22. maj 2017, foreta-
ges følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 3, nr. 6,
indsættes efter »opbevarer«: », besidder eller anven-
der«.
§3
I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 3, nr. 2,
udgår: »i stilling eller erhverv«.
§4
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni
2016, som ændret ved § 14 i lov nr. 674 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
2
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1.
§ 2, stk. 1, nr. 7,
affattes således:
»at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet,
har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de se-
neste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, og«
2.
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Er kravet i stk. 1, nr. 7, ikke opfyldt, udbetales følgende for-
holdsmæssige andel af ydelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er op-
fyldt:
1) Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de sene-
ste 10 år udbetales 8,3 pct. af ydelsen.
2) Efter 12 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 16,7 pct. af ydelsen.
3) Efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 25 pct. af ydelsen.
4) Efter 24 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 33,3 pct. af ydelsen.
5) Efter 30 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 41,7 pct. af ydelsen.
6) Efter 36 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 50,0 pct. af ydelsen.
7) Efter 42 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 58,3 af ydelsen.
8) Efter 48 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 66,7 pct. af ydelsen.
9) Efter 54 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 75,0 pct. af ydelsen.
10) Efter 60 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de
seneste 10 år udbetales 83,3 pct. af ydelsen.
11) Efter 66 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de
seneste 10 år udbetales 91,7 pct. af ydelsen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§5
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574
af 10. juni 2014, § 1 i lov nr. 999 af 30. august 2015 og § 11 i lov nr. 674
af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5 a, stk. 1,
ændres »2 år« til: »6 år«.
3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
2.
I
§ 5 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »25 pct.« til: »8,3 pct.«.
3.
I
§ 5 a, stk. 2, nr. 2,
ændres »50 pct.« til: »16,7 pct.«.
4.
I
§ 5 a, stk. 2, nr. 3,
ændres »75 pct.« til: »25 pct.«.
5.
I
§ 5 a, stk. 2,
indsættes som
nr. 4-11:
»4) Efter 24 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de
seneste 10 år udbetales 33,3 pct. af ydelsen.
5) Efter 30 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 41,7 pct. af ydelsen.
6) Efter 36 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 50,0 pct. af ydelsen.
7) Efter 42 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 58,3 af ydelsen.
8) Efter 48 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 66,7 pct. af ydelsen.
9) Efter 54 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-
neste 10 år udbetales 75,0 pct. af ydelsen.
10) Efter 60 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de
seneste 10 år udbetales 83,3 pct. af ydelsen.
11) Efter 66 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de
seneste 10 år udbetales 91,7 pct. af ydelsen.«
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
§ 4 finder ikke anvendelse på en allerede erhvervet ret til børne-
og ungeydelse, der eksisterer den 1. januar 2018, så længe retten bevares
uden afbrydelse. For ret til sådanne ydelser finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3.
Bopæls- eller beskæftigelsesperioder optjent før den 1. januar
2018 indgår i opgørelsen af optjente bopæls- eller beskæftigelsesperioder
efter § 4.
Stk. 4.
§ 5 finder ikke anvendelse i forhold til fortsat ret til ydelser, der
var optjent ret til umiddelbart før den 1. januar 2018 ved fortsat og uaf-
brudt bopæl eller beskæftigelse i Danmark. For ret til sådanne ydelser fin-
der de hidtil gældende regler om optjening anvendelse.
Stk. 5.
Bopæls- eller beskæftigelsesperioder optjent før den 1. januar
2018 indgår i opgørelsen af optjente bopæls- eller beskæftigelsesperioder
efter reglerne i § 5 om optjening gældende fra den 1. januar 2018.
4
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
§7
Stk. 1.
Lovens §§ 1, 2, 4 og 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
5
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Opholdsforbud
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.2. Politiets kontrol med skytteforeninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Vandelsgodkendelse af vagter
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Stramning af opholdskrav for at opnå ret til fuld børne- og un-
geydelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Stramning af optjeningsprincippet for at opnå fuld ret til ydel-
ser efter børnetilskudsloven
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
6
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
7
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1. Indledning
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet (afta-
lepartierne) den 24. marts 2017 indgået en politisk aftale om en ny rocker-
og bandepakke (Bandepakke III).
Med lov nr. 672 af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven, lov om forbud
mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) og lov nr. 653 af
8. juni 2017 om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som sam-
lingssted for en gruppe blev en række initiativer fra Bandepakke III vedta-
get af Folketinget.
Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen mod rocker- og bandekri-
minalitet ved at gennemføre en række yderligere initiativer fra den politi-
ske aftale om Bandepakke III.
Lovforslaget indeholder forslag om at ændre straffeloven, så domstolene
som led i en straffedom kan give et opholdsforbud til dels personer, der
idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, der er omfattet af straffe-
lovens § 81 a, dels personer, der idømmes en sådan straf eller retsfølge for
overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om vå-
ben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer,
der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædel-
sen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om at ændre våbenloven, så
politiets nuværende mulighed for uden retskendelse at foretage kontrol af
de lokaler, hvor skytteforeninger opbevarer våben, udvides til også at om-
fatte lokaler, hvor skytteforeningerne opbevarer, besidder eller anvender
våben, herunder skytteforeningernes skydebaner og skydepladser.
Lovforslaget indeholder herudover et forslag om at ændre lov om vagtvirk-
somhed, således at muligheden for at nægte godkendelse af ansættelse af
personale i vagtvirksomheder udvides til at omfatte al adfærd, der giver
grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig
måde, uanset om adfærden er udvist i eller uden for stilling eller erhverv.
Lovforslaget indeholder endelig ændringer af lov om en børne- og ungey-
delse samt lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
8
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
som strammer optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse samt børne-
tilskud, så det nuværende krav om tilknytning til Danmark for at opnå ret
til de fulde ydelser strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års bopæl el-
ler beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år. Denne stram-
ning af optjeningsprincippet vil skulle finansiere Bandepakke III.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Opholdsforbud
2.1.1. Gældende ret
Straffeloven indeholder ikke i dag en generel bestemmelse om, at retten i
forbindelse med overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer
eller lov om våben og eksplosivstoffer ved dommen kan give den dømte et
forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede
områder.
Straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1, indeholder dog mulighed for, at retten i
forbindelse med dom for visse seksualforbrydelser kan give den dømte
forbud mod at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i
nærheden af gerningsstedet. Et sådant forbud kan gives, når det efter ka-
rakteren af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes person,
herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at der er nærliggende fare
for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed, og
at forbuddet vil være egnet til at forebygge denne fare, jf. stk. 3. Forbud
gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom eller indtil videre, jf. stk. 4.
Forbud omfatter ikke ophold eller færden, som af særlige grunde må anses
for beføjet, jf. stk. 2.
Endvidere indeholder § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
en almindelig regel om opholdsforbud (geografisk bestemt tilhold), hvor-
efter en person kan forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere af-
grænset område i nærheden af en anden persons bolig eller arbejds-, ud-
dannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte færdes.
Formålet er at etablere en »sikkerhedszone« for den, som opholdsforbud-
det skal beskytte. Herved vil man kunne begrænse utrygheden hos perso-
ner, som har været og stadig er udsat for en betydelig belastning som følge
af grov eller oftere gentagen krænkelse eller på grund af, at et tilhold ikke
respekteres. Samtidig har et sådant opholdsforbud til formål reelt at mod-
virke yderligere krænkelser af den, som opholdsforbuddet skal beskytte.
9
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Der er ikke fastsat en bestemt maksimal geografisk udstrækning af et op-
holdsforbud som det nævnte. Et opholdsforbuds geografiske udstrækning
vil afhænge af områdets karakter og parternes forhold. Opholdsforbuddet
omfatter ikke færden eller ophold, som af særlige grunde må anses for
beføjet.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Aftalepartierne har indgået en politisk aftale om en Bandepakke III, der
styrker indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet.
Det fremgår af aftalen, at det skal være sådan i Danmark, at det er de
lovlydige borgere, der sætter dagsordenen i et boligkvarter, ikke rockere
og bander. Der skal sættes hårdt ind over for rockere og bandemedlemmer,
der gennem kriminalitet skaber frygt og magtesløshed hos lokale erhvervs-
drivende og borgere. Aftalepartierne vil sikre, at danskerne skal kunne føle
sig trygge overalt, hvor de bor og færdes. Det udfordres af rockere og ban-
der, der skaber utryghed – ikke mindst lokalt. Det skal have vidtrækkende
og omfattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen for at
blive tilknyttet en rocker- eller bandegruppering.
På den baggrund er aftalepartierne enige om, at personer, som er dømt for
banderelateret kriminalitet, skal kunne idømmes forbud mod at opholde sig
i bestemte områder.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved at indsætte en
ny bestemmelse i straffeloven som § 79 a om en sådan ny ordning med
opholdsforbud.
Det følger af den politiske aftale om Bandepakke III, at personer, der har
en tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende
og alvorlig kriminalitet, og i forbindelse med gruppens aktiviteter gentagne
gange overtræder lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller straffe-
loven, skal kunne idømmes et opholdsforbud. Justitsministeriet finder i
den forbindelse, at også enkeltstående lovovertrædelser af en vis grovhed
bør kunne danne grundlag for, at retten idømmer et opholdsforbud, og at
idømmelse af et opholdsforbud i sådanne sager ikke bør afhænge af, om
den dømte tidligere har begået en lovovertrædelse.
Det følger endvidere af den politiske aftale om Bandepakke III, at opholds-
forbuddet skal gælde for en periode efter endt afsoning. Da straffen ikke i
10
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
alle tilfælde nødvendigvis fuldbyrdes straks efter, at dommen er endelig,
har Justitsministeriet fundet det mest hensigtsmæssigt at lade opholdsfor-
buddet gælde for en periode regnet fra endelig dom for at undgå, at der er
en periode fra endelig dom til afsoningens begyndelse, hvor den dømte kan
færdes og opholde sig i et område, som vil blive omfattet af et opholdsfor-
bud efter endt afsoning.
For at sikre den præventive virkning af såvel opholdsforbuddet som en
efterfølgende frihedsstraf finder Justitsministeriet, at forbudsperioden bør
forlænges med et tidsrum svarende til afsoningstiden.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1.
Det foreslås, at den, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovover-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ved dommen kan gives et
opholdsforbud. Det samme gælder den, der idømmes en sådan straf eller
retsfølge for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer
eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en grup-
pe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,
når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Opholdsforbud kan idømmes sammen med en helt eller delvis ubetinget
fængselsstraf. Opholdsforbud kan endvidere idømmes sammen med en
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Dette omfatter
anbringelsesdomme og behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69,
hvor der sker frihedsberøvelse, forvaring efter straffelovens § 70 og ung-
domssanktion efter straffelovens § 74 a.
Der kan derimod ikke gives opholdsforbud i sager, hvor straffen er bøde
eller betinget fængselsstraf. Der kan ligeledes ikke gives opholdsforbud i
sager, hvor den pågældende er idømt en anden strafferetlige retsfølge, som
ikke er af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom til ambulant behandling
eller til tilsyn efter straffelovens §§ 68 og 69.
2.1.3.2.
Forslaget indebærer for det første, at en person, der idømmes ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a om
strafforhøjelse og skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med rela-
tion til en rocker- eller bandekonflikt mv., kan gives opholdsforbud.
11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i
straffelovens §§ 119, 123, 192 a og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. §
247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1,
§ 261, stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og
§ 288, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund
i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer,
hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes
våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karak-
ter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfat-
tet af straffelovens § 180. Efter § 81 a, stk. 2, skal det ved fastsættelse af
straffen for overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 2, og § 237 i
almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændighed, hvis lo-
vovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
som nævnt i stk. 1.
Det forudsættes, at hvis en person idømmes ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovover-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, vil personen i almindelig-
hed skulle gives et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse, uanset
hvilken af bestemmelserne i straffelovens § 81 a den pågældende dømmes
for overtrædelse af. Som det fremgår, skal lovovertrædelsen dog i alle til-
fælde have baggrund i eller være egnet til at fremkalde en konflikt mellem
grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skyde-
våben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller be-
gås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
2.1.3.3.
Forslaget indebærer for det andet, at der kan gives et opholdsfor-
bud til en person, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffe-
loven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer,
og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag
omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den
dømtes tilknytning til gruppen.
Det forudsættes i denne sammenhæng, at opholdsforbud som udgangs-
punkt alene gives i sager om gentagne lovovertrædelser eller i sager af en
vis grovhed.
Der vil i almindelighed skulle foreligge flere lovovertrædelser, før der gi-
ves et opholdsforbud. Det er i den forbindelse uden betydning, om der er
12
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
tale om gentagne overtrædelser af samme lov eller overtrædelser af flere af
de love, der er nævnt i bestemmelsen. Det er ligeledes uden betydning, om
retten behandler lovovertrædelserne ved samme dom eller ved flere dom-
me.
Enkeltstående overtrædelser af en vis grovhed vil dog også kunne danne
grundlag for et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse. I den
forbindelse kan der navnlig lægges vægt på længden af den idømte straf
for lovovertrædelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at en straf på 3
måneders ubetinget fængsel eller derover i almindelighed vil skulle anses
for at være en lovovertrædelse af en sådan grovhed, at retten vil skulle
idømme et opholdsforbud, såfremt de øvrige betingelser i bestemmelsen er
opfyldt.
Anvendelsen af opholdsforbud efter dette led i den foreslåede bestemmelse
forudsætter herudover, at den dømte har tilknytning til en gruppe af perso-
ner, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, og at over-
trædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Udtrykket »gruppe af personer« skal forstås i overensstemmelse med ud-
trykkets anvendelse i straffelovens § 81 a. Som en gruppe anses derved
ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur og rollefordeling med-
lemmerne imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Bestemmel-
sen omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et
fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situa-
tioner, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instrue-
ret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller
truende begivenheder, som indtræffer.
Det forudsættes i den forbindelse, at gruppen for at være omfattet af den
foreslåede bestemmelse ikke alene er opstået og fungerer i anledning af de
forhold, der er til pådømmelse under den konkrete straffesag.
Personerne knyttet til den pågældende gruppe skal »tilsammen stå bag
omfattende og alvorlig kriminalitet«. Dette vil omfatte tilfælde, hvor de
personer, som har tilknytning til gruppen, samlet set er dømt for lovover-
trædelser af en sådan grovhed eller i et sådant omfang eller antal, at den
samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfattende og alvor-
lig. Dette gælder, uanset om de enkelte lovovertrædelser er begået af en
eller flere personer, som har tilknytning til gruppen.
13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Ved vurderingen af, om de personer, som har tilknytning til gruppen, til-
sammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der navnlig skulle
lægges vægt på, om de pågældende er dømt for overtrædelser af straffe-
loven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer.
Øvrige lovovertrædelser vil dog efter omstændighederne også kunne til-
lægges vægt i denne vurdering. Der vil endvidere kunne lægges vægt på,
om overtrædelserne har ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe
eller andre strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter.
Det er endvidere en betingelse for at give opholdsforbud efter dette led i
den foreslåede bestemmelse, at den dømte har »tilknytning« til den pågæl-
dende gruppe af personer. Begrebet »tilknytning« indebærer, at den pågæl-
dende skal have et tilhørsforhold til gruppen som sådan. Det blotte be-
kendtskab med enkeltpersoner fra den pågældende gruppe falder således
uden for den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde.
Opholdsforbud kan gives til personer, uanset om den pågældende i grup-
pens egen selvforståelse er fuldgyldigt medlem eller har status som f.eks.
»prospect«, »supporter«, »hangaround« eller »probationary«. Det afgøren-
de er, at den dømte har den beskrevne tilknytning til gruppen.
At en lovovertrædelse skal have »relation til den dømtes tilknytning til
gruppen« indebærer, at opholdsforbud ikke kan idømmes i sager, hvor
lovovertrædelsen klart ikke har nogen forbindelse til den pågældendes
tilknytning til gruppen, hverken helt eller delvist. Som mulige eksempler
kan nævnes vold eller voldtægt, eksempelvis i et parforhold, som ikke har
relation til den dømtes tilknytning til den pågældende gruppe.
2.1.3.4.
Et opholdsforbud indebærer, at den dømte ikke må færdes eller
opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågæl-
dende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, som
den domfældte er tilknyttet, færdes og opholder sig.
Udtrykket »færdes eller opholde sig« skal forstås på samme måde som i
straffelovens § 236. Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk
tilstedeværelse inden for det pågældende område, herunder at passere igen-
nem området. Et opholdsforbud vil således indebære, at den blotte tilstede-
værelse i det pågældende område uden politiets tilladelse, jf. herom neden-
for pkt. 2.1.3.9, vil udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om helt
kortvarige ophold.
14
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Det forudsættes med lovforslaget, at et opholdsforbud som udgangspunkt
skal omfatte den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse
er begået, eller hvor den gruppe af personer, som den dømte er tilknyttet,
færdes og opholder sig.
I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder
om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommu-
ne, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig,
vil der navnlig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden
af den begåede kriminalitet.
Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest
effektivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktivi-
teter.
Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større
byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områ-
der, og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller grup-
pe hører til i en bestemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommu-
nen begrænse opholdsforbuddet til alene en eller flere byer eller bydele,
hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold
til den begåede kriminalitet.
Er der tale om mindre alvorlig kriminalitet, som f.eks. alene har givet an-
ledning til en kortere ubetinget fængselsstraf, og vurderes et geografisk
bredt fastlagt forbud dermed ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede
kriminalitet, kan opholdsforbuddet indskrænkes geografisk til et eller flere
mindre områder, som ikke hindrer den dømtes sædvanlige ophold og fær-
den de steder, hvor den dømte har sin bopæl, og har sine sædvanlige legiti-
me gøremål, men som hindrer den dømte i at opholde sig og færdes, hvor
den eller de pågældende lovovertrædelser er begået, eller hvor den gruppe
af personer, som den dømte er tilknyttet, færdes og opholder sig.
Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i øvrigt afhænge af en
konkret proportionalitetsvurdering.
2.1.3.5.
Det foreslås, at opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra
endelig dom.
Den tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet vil skulle afhænge af
forholdets karakter. Opholdsforbuddets længde skal således afspejle den
15
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
begåede kriminalitet, herunder grovheden og omfanget af denne kriminali-
tet. Der bør herved lægges afgørende vægt på længden af den idømte straf
eller karakteren af den foranstaltning mv., som idømmes.
Ved fængsel i indtil 1 år eller ved foranstaltninger efter straffelovens § 74
a forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 1 og
4 år. Ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved foranstalt-
ninger efter straffelovens §§ 68 og 69 forudsættes opholdsforbuddet som
udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år. I sager, hvor den idømte
fængselsstraf er på mere end 4 år, men ikke over 8 år, forudsættes opholds-
forbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år. Ved fængsel i 8
år eller derover eller ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes
opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 7 og 10 år.
Fastsættelsen af længden af opholdsforbuddet vil i øvrigt bero på domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det ovenfor anførte vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning (inden for den fastsatte ramme på 1 til 10 år), hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
En person, der er idømt et opholdsforbud, kan ved en senere dom idømmes
yderligere opholdsforbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der er ikke
noget til hinder for, at der i disse tilfælde kan være et geografisk og/eller
tidsmæssigt overlap mellem flere idømte opholdsforbud.
Det foreslås, at ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvaren-
de.
Ordningen indebærer, at et opholdsforbud forlænges i tid i den periode,
hvor den dømte udstår den fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
som blev idømt sammen med opholdsforbuddet, samt forlænges i tid i den
periode, hvor den dømte udstår øvrige fængselsstraffe eller andre straffe-
retlige retsfølger af frihedsberøvende karakter, når udståelsen finder sted,
mens et opholdsforbud har virkning.
2.1.3.6.
Det foreslås, at den dømte 3 år efter løsladelsen eller udskrivnin-
gen kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om for-
buddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det,
kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker tidligere.
16
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Ved vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, vil der særligt skulle læg-
ges vægt på, om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og
har forladt det kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet.
2.1.3.7.
Det foreslås, at overtrædelse af et opholdsforbud efter denne be-
stemmelse straffes med fængsel indtil 2 år. Det forudsættes i den forbin-
delse, at straffen for overtrædelse af et opholdsforbud i førstegangstilfælde
som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 60 dage.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-
ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-
givne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændighe-
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-
lovens kapitel 10.
2.1.3.8.
Hvis den dømte i forbindelse med overtrædelse af et opholdsfor-
bud også samtidig begår en ny lovovertrædelse, bør dette i almindelighed
anses for en strafskærpende omstændighed ved udmålingen af straffen for
den nye lovovertrædelse.
2.1.3.9.
Der kan være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt et op-
holdsforbud, har et særligt ankerkendelsesværdigt formål med at færdes
eller opholde sig i det område, som forbuddet vedrører.
I visse tilfælde følger det af Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at der skal
være mulighed for konkret at gøre undtagelse fra et idømt opholdsforbud,
jf. nærmere herom nedenfor pkt. 2.1.4.
Det foreslås på den baggrund, at politiet kan meddele tilladelse til færden
eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige
grunde må anses for beføjet. Det foreslås endvidere, at justitsministeren
ved en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om sådanne tilladelser.
Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.10.
Justitsministeriet finder, at der efter en periode bør foretages en
evaluering af det foreslåede opholdsforbud, herunder af om der er behov
for justeringer på baggrund af de praktiske erfaringer med ordningen. Ju-
stitsministeriet vil på baggrund af evalueringen udarbejde en redegørelse
17
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
om forbudsordningen, når ordningen har været i kraft i tre år, og sende
denne redegørelse til Folketingets Retsudvalg.
2.1.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Efter artikel 2, stk. 1, i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK) skal enhver, der lovligt befinder sig på en
stats område, have ret til inden for dette område at færdes frit og til frit at
vælge sit opholdssted. Denne ret er dog ikke absolut. Efter artikel 2, stk. 3,
kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med
loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionali-
tet) af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at
opretholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at be-
skytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder
og friheder.
Det foreslåede opholdsforbud indebærer et forbud mod at færdes og ophol-
de sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder i en periode fra 1 til 10
år regnet fra endelig dom med forlængelse ved udståelse af fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Opholds-
forbuddet udgør dermed et indgreb i den dømtes ret til bevægelses- og
opholdsfrihed.
Opholdsforbuddet har til formål at styrke indsatsen mod rocker- og bande-
kriminalitet ved at fjerne den pågældende fra de(t) område(er), hvor perso-
nen har begået kriminalitet, eller hvor grupperingen, som kriminaliteten er
begået i tilknytning til, færdes og opholder sig. Opholdsforbuddet skal
sikre, at den pågældende ikke efter løsladelse umiddelbart genoptager sin
kriminelle tilværelse i tilknytning til gruppen i de områder, hvor den på-
gældende tidligere har begået kriminalitet, eller hvor gruppen holder til.
Forslaget vil således varetage hensynene til den offentlige tryghed, opret-
holdelse af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og hensynet
til at beskytte andres rettigheder og friheder.
Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er
nødvendigt for at varetage de nævnte hensyn.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at opholdsforbuddet, herunder den
tidsmæssige og geografiske udstrækning af forbuddet, idømmes på bag-
grund af en konkret vurdering af retten, og at forbuddet idømmes som led i
en straffedom for alvorlig kriminalitet, der har baggrund i en voldelig kon-
18
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
flikt mellem grupper, eller for kriminalitet, der har relation til den pågæl-
dendes tilknytning til en gruppe, der tilsammen står bag omfattende og al-
vorlig kriminalitet. Der gør sig i sådanne alvorlige sager om bl.a. rocker-
og bandekriminalitet særligt tungtvejende hensyn gældende til at mindske
risikoen for recidiv og negativ resocialisering og til at beskytte omgivelser-
ne mod de store gener, som kriminaliteten genererer. Der er herved lagt
vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem forbuddets geografiske
udstrækning og det eller de steder, hvor kriminaliteten er begået, eller hvor
den gruppe, som kriminaliteten har tilknytning til, færdes og opholder sig.
Opholdsforbuddet må af samme årsag anses for egnet til at varetage hensy-
nene bag forbuddet, da den pågældende fjernes fra områderne.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at forbuddet ikke indskrænker den
dømtes bevægelses- og opholdsfrihed udover i den eller de konkrete kom-
muner eller de byer eller bydele, som omfattes af opholdsforbuddet, og
dermed muligheden for i øvrigt at opretholde et almindeligt liv.
Ministeriet har desuden tillagt det vægt, at politiet kan meddele konkrete
tilladelser til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud,
hvis det af særlige grunde må anses for beføjet, og at tilladelsesordningen
forudsættes administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele
tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK,
kræver dette.
Der er også lagt vægt på, at den pågældende kan forlange nødvendigheden
af forbuddets fortsatte opretholdelse indbragt for retten.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at forslaget kan gen-
nemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK.
Et idømt opholdsforbud kan efter omstændighederne gribe ind i andre ret-
tigheder end bevægelses- og opholdsfriheden, som også er beskyttet af
Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK. Det kan bl.a. være
adgangen til sundhedsydelser, som efter omstændighederne kan være be-
skyttet af EMRK artikel 2 eller artikel 8, retten til privat- og familieliv,
som er beskyttet af EMRK artikel 8, og retten til forsamlings- og fore-
ningsfrihed, som er beskyttet af EMRK artikel 11. Som anført ovenfor
under pkt. 2.1.3.9 tager den foreslåede tilladelsesordning højde for, at der
konkret kan foreligge sådanne tungtvejende hensyn, at der skal meddeles
tilladelse til, at den pågældende kan opholde sig i det område, som forbud-
det vedrører. Tilladelsesordningen forudsættes som anført administreret
19
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
således, at der træffes afgørelse om at meddele tilladelse, når Danmarks in-
ternationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 79 a, stk. 3, om den foreslåede tilladelses-
ordning.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at opholdsforbuddet
kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forplig-
telser, herunder EMRK. Det bemærkes i den sammenhæng, at Justitsmini-
steriet ikke er bekendt med praksis fra Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstol om forholdet mellem adgangen til at give opholdsforbud efter
artikel 2 i 4. Tillægsprotokol og retten til familieliv efter EMRK artikel 8 i
en situation, hvor der gives et opholdsforbud for et område, hvor en person
har bopæl sammen med sin familie.
2.2. Politiets kontrol med skytteforeninger
2.2.1. Gældende ret
Det følger af våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 6, at justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til kontrol af loka-
ler, hvor skytteforeninger opbevarer våben.
Denne bemyndigelse er udmøntet i våbenbekendtgørelsens § 28, nr. 3,
hvorefter politiet, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse har adgang til kontrol af lokaler, hvor skyt-
teforeninger opbevarer våben med henblik på at kontrollere, at opbevarin-
gen af våben sker forskriftsmæssigt i overensstemmelse med våbenbe-
kendtgørelsens §§ 22-26.
Skytteforeningerne omfatter foreninger, der hører under de tre hovedorga-
nisationer, DGI Skydning, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidræt, og
som har adgang til at give medlemmer våbenpåtegninger til skydevåben,
der er optaget på organisationernes skydeprogrammer, jf. våbenlovens § 2
c, stk. 1.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
I lyset af politidrabet i Albertslund i december 2016, der blev begået med
en pistol, som var stjålet fra en skytteforening, har Justitsministeriet i sam-
20
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
arbejde med hovedorganisationerne for skytteforeningerne overvejet mu-
ligheden for generelt at styrke sikkerheden i skytteforeningerne.
Rigspolitiet har i forbindelse med overvejelserne peget på, at der er behov
for i videre omfang at sikre, at personer med tilknytning til rocker- og ban-
demiljøet og andre med kriminel baggrund ikke misbruger skytteforenin-
gerne til at få adgang til skydetræning i foreningerne.
Det følger af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne på
den baggrund er enige om, at sikkerheden i skytteforeninger skal skærpes,
bl.a. således at alle medlemmer af skytteforeninger, som har adgang til
skydevåben, skal være vandelsgodkendt af politiet.
Kravet om vandelsgodkendelse vil blive fastsat administrativt ved en æn-
dring af våbenbekendtgørelsen.
Det er på baggrund af drøftelser med skytteforeningernes hovedorganisa-
tioner Justitsministeriets opfattelse, at det vil kunne bidrage til at oprethol-
de et højt sikkerhedsniveau i foreningerne, hvis politiet har adgang til at
kontrollere, at skydninger afvikles forsvarligt, og at foreningerne har an-
svarlige procedurer for udlevering og håndtering af våben mv.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at politiets nuværende mulighed for at foretage kontrol af de
lokaler, hvor skytteforeninger opbevarer våben, jf. våbenlovens § 3, stk. 3,
nr. 6, udvides til også at omfatte lokaler, hvor våben besiddes eller anven-
des, herunder skytteforeningernes skydebaner og skydepladser.
Det er hensigten, at politiet bl.a. vil kunne føre kontrol med sikkerheden
under såkaldte »åbent hus« arrangementer, hvor personer, der ikke er med-
lemmer af foreningen, får adgang til foreningens eller medlemmers våben.
Politiet kan endvidere føre kontrol med, at foreningens procedure for udle-
vering og håndtering af våben er sikkerhedsmæssigt forsvarlig.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan medvir-
ke til både at forhindre tyverier af skydevåben i forbindelse med konkrete
skydninger i skytteforeningerne og til at sikre, at der i landets skyttefore-
ninger sker en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af skydninger.
21
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Der vil endvidere i samarbejde med hovedorganisationerne for skyttefore-
ningerne blive fastsat nærmere retningslinjer for sikkerheden i forhold til
anvendelse af skydevåben i foreningerne mv.
Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
2.3. Vandelsgodkendelse af vagter
2.3.1. Gældende ret
Det følger af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 3, nr. 2, at godkendelse af
ansættelse som vagt kan nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller
erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at ved-
kommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.
Det følger af forarbejderne, at bestemmelsen navnlig tager sigte på hand-
linger, der ikke har medført strafferetlig tiltale, jf. betænkning nr.
1048/1985 om Vagtvirksomhed side 54, jf. side 45. Bestemmelsen giver
således generelt adgang til, at der kan lægges vægt på handlinger, der ikke
har medført strafferetlig tiltale, forudsat at adfærden er udvist i stilling
eller erhverv. Det følger af forarbejderne, at det f.eks. kan være oplyst, at
ansøgeren er afskediget fra en stilling på grund af uredelighed, der ikke har
medført straffesag, eller at den pågældende i anden virksomhed på grov
måde har tilsidesat hensynet til sine kunder, jf. betænkning nr. 1048/1985
om Vagtvirksomhed side 54, jf. side 45.
Efter vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, kan en godkendelse af en ansæt-
telse i en vagtvirksomhed tilbagekaldes, hvis den ansatte har udvist adfærd
i stilling eller erhverv, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke
vil udøve hvervet på forsvarlig måde.
Restaurationsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse for autorisation
af dørmænd, hvorefter autorisation kan meddeles en person, der ikke har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke
vil udøve hvervet på forsvarlig måde, jf. § 15 a, stk. 2, nr. 4, i lovbekendt-
gørelse nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkohol-
bevilling m.v., som senest ændret ved lov nr. 1370 af 16. december 2014.
Ifølge bemærkningerne til denne bestemmelse vil der efter en konkret vur-
dering f.eks. kunne være tale om at nægte at udstede autorisation som dør-
mand, hvis ansøgeren er psykisk ude af balance, har alkoholproblemer
22
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
eller andre misbrugsproblemer, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A,
side 6064.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne er
enige om, at der er et behov for at sikre, at samfundet kan have fuld tillid
til vagtpersonale. Parterne blev derfor enige om, at der skulle foretages et
eftersyn af politiets praksis for vandelsgodkendelser af vagter og dørmænd
med henblik på bl.a. at sikre, at personer, som er tilknyttet rocker- og ban-
demiljøet, ikke kan udøve kriminelle aktiviteter i sådanne stillinger.
Rigspolitiet har på den baggrund foretaget et eftersyn af politiets praksis
for vandelsgodkendelser af vagter og dørmænd. Eftersynet har bl.a. vist, at
politiet i forbindelse med en vandelsvurdering ved en ansøgning om god-
kendelse som vagt eller autorisation som dørmand altid foretager et opslag
i Det Centrale Kriminalregister med henblik på at konstatere, om ansøge-
ren har domme, der kan medføre afslag på ansøgningen. Politiet lægger i
den forbindelse bl.a. vægt på det strafbare forholds karakter, risiko for ny
kriminalitet i forbindelse med ansættelse som vagt eller dørmand, lovover-
trædelsens grovhed og udførelsesmåde, hvorvidt der er tale om første-
gangstilfælde eller gentagelse og den pågældendes personlige forhold, her-
under om der er sket en ændring heri, efter det kriminelle forhold blev be-
gået.
Ud over domme lægges der ved vandelsvurderingen vægt på, om ansøge-
ren har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkom-
mende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde. Ved vandelsvurderingen
af vagter er det en betingelse, at adfærden er udvist i stilling eller erhverv.
En autorisation som dørmand kan derimod nægtes, uanset om adfærden er
udvist i forbindelse med stilling eller erhverv eller i anden sammenhæng.
Rigspolitiet har på baggrund af eftersynet peget på, at forskellen mellem
kravene for godkendelse af vagter og autorisationer af dørmænd medfører,
at der er en videre adgang til at nægte autorisation af dørmænd end god-
kendelse af ansættelse af vagter.
Rigspolitiet bemærker på den baggrund, at der ved godkendelse af en an-
sættelse som vagt ikke kan lægges vægt på eventuelle oplysninger om ved-
kommendes personlige forhold som tilhørsforhold til rocker- og bandemil-
jøet, psykiske problemer og lignende.
23
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Rigspolitiet har peget på, at de uensartede krav til vagter og dørmænd er
uhensigtsmæssige bl.a. fordi, at personer, der er godkendt til ansættelse i
en vagtvirksomhed, uden anden autorisation kan varetage hvervet som
dørmand, jf. § 15 a, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010
om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., som senest ændret
ved lov nr. 1370 af 16. december 2014.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Justitsministeriet foreslår, at muligheden for at nægte godkendelse af en
ansættelse i en vagtvirksomhed udvides, sådan at godkendelse kan nægtes
i alle tilfælde, hvor politiet har oplysninger om, at ansøgeren har udvist
adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hver-
vet på forsvarlig måde, uanset om denne adfærd er udvist i stilling eller
erhverv eller ej.
Dermed vil der på samme måde, som det er tilfældet ved autorisation af
dørmænd, f.eks. kunne nægtes godkendelse af en ansættelse i en vagtvirk-
somhed, hvis den pågældende har tilknytning til kriminelle miljøer, eller
hvis vedkommende er psykisk ude af balance, har alkoholproblemer eller
andre misbrugsproblemer, og det på den baggrund vurderes, at den pågæl-
dende ikke vil kunne udøve erhvervet på en forsvarlig måde. En tilknyt-
ning til en rocker- eller bandegruppering vil i sig selv medføre, at det må
antages, at ansøgeren ikke vil udøve erhvervet på forsvarlig måde, hvilket
indebærer, at den pågældende ikke kan godkendes.
Ændringen medfører, at en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksom-
hed kan tilbagekaldes efter vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, hvis den
ansatte har udvist adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende
ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, uanset om denne adfærd er ud-
vist i stilling eller erhverv eller ej. Adgangen til at tilbagekalde en godken-
delse af en ansættelse på baggrund af adfærd, der er udvist udenfor stilling
eller erhverv, omfatter alene godkendelser, der er meddelt efter denne lovs
ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
2.4. Stramning af opholdskrav for at opnå ret til fuld børne- og ungey-
delse
24
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
2.4.1. Gældende ret
Der udbetales for børn under 18 år en skattefri børne- og ungeydelse, jf. §
1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2
er opfyldt, herunder, at den person, der har forældremyndigheden over
barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skat-
tepligtig efter kildeskattelovens § 1.
For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerdedel i hvert kvar-
tal, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Ydelsen udbetales
første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. Bør-
neydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er belø-
bet 18.024 kr. årligt. For de 3-6 årige børn er beløbet 14.268 kr. årligt, og
for børn i alderen 7-14 år er beløbet 11.232 kr. årligt (2018-niveau).
For unge i alderen 15-17 år udbetales en skattefri ungeydelse, jf. § 1, stk.
2, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er op-
fyldt. Udbetalingen sker månedsvist og sidste gang for den måned, hvor
den unge fylder 18 år. I den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales
ydelsen forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens begyn-
delse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i måneden, jf. §
5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. For de 15-17 årige er beløbet
11.232 kr. årligt (2018-niveau).
Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets mor, jf. § 4
i lov om en børne- og ungeydelse. Andre ydelsesmodtagere kan eksempel-
vis være barnets far, hvis barnet bor hos ham, eller den person, som har
taget barnet i pleje med henblik på adoption.
Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i lov om en børne- og
ungeydelse. Dette indebærer, at ydelsen nedsættes med 2 pct. af den del af
topskattegrundlaget efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der overstiger
et grundbeløb på 749.000 kr. for modtageren (2017-niveau).
Retten til den fulde ydelse er endvidere betinget af, at mindst en af de per-
soner, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller be-
skæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den
periode, udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og
ungeydelse. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, så der efter 6 måne-
ders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der
ret til 50 pct., efter 1�½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.
25
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
For personer omfattet af forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om ko-
ordinering af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sammenlæg-
ningsprincip, jf. forordningens artikel 6. I disse tilfælde skal den nye med-
lemsstat således ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse, fore-
tage sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt efter en anden med-
lemsstats lovgivning.
Det er en betingelse for at bevare retten til fuld kontanthjælp, uddannelses-
hjælp og integrationsydelse, at modtageren har haft 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. §§ 13 f og 13
g i lov om aktiv socialpolitik. Opfylder modtageren ikke denne betingelse,
nedsættes eller bortfalder hjælpen.
For ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager integrationsy-
delse, og hvor den ene eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for
et barn, gælder dog, at hjælpen ikke nedsættes, når der alene på grund af
manglende opfyldelse af betingelsen om optjening i § 2, stk. 1, nr. 7, i lov
om en børne- og ungeydelse ikke udbetales fuld børne- og ungeydelse, jf.
§ 13 f, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kravet om tilknytning til Danmark for at opnå ret til den
fulde børne- og ungeydelse strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års
bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år. Ydelsen
optjenes gradvist hvert halve år, således at der vil være ret til den fulde
ydelse efter 6 års bopæl eller beskæftigelse i riget. 2024 er det første år,
hvor det 6-årige optjeningsprincip har fuld virkning.
Personer fra EU/EØS-lande og Schweiz, der bor eller er beskæftiget i Dan-
mark, og som er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger, vil som efter de gældende regler kunne medregne perioder til-
bragt i andre medlemsstater (sammenlægningsprincippet).
Den foreslåede stramning af optjeningsprincippet betyder, at 225-timers-
reglen efter lov om aktiv socialpolitik først finder anvendelse for ægtefæl-
ler, som modtager integrationsydelse, og som har forsørgelsespligt overfor
et barn, når ægteparret har optjent ret til fuld børne- og ungeydelse efter 6
års bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år.
26
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
2.5. Stramning af optjeningsprincippet for at opnå fuld ret til ydelser
efter børnetilskudsloven
2.5.1. Gældende ret
Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-
bidrag kan i særlige tilfælde ydes til børn under 18 år. Ydelserne udbetales
som udgangspunkt efter ansøgning til Udbetaling Danmark.
Der findes tre slags generelle børnetilskud:
– Ordinært børnetilskud efter lovens § 2, som primært ydes til børn af enli-
ge forsørgere, børn af visse indsatte og børn af forældre, der begge modta-
ger folkepension eller førtidspension efter regler gældende før 1. januar
2003. Satsen for det ordinære børnetilskud er i 2017 på 1.385 kr. pr. kvar-
tal for hvert barn under 18 år.
– Ekstra børnetilskud efter lovens § 3, der sammen med det ordinære bør-
netilskud ydes til enlige forsørgere, der har barnet hos sig. Der ydes kun ét
ekstra børnetilskud, uanset antallet af børn. Satsen for ekstra børnetilskud
er i 2017 på 1.412 kr. pr. kvartal.
– Særligt børnetilskud efter lovens § 4, som bl.a. ydes til børn, hvor den
ene eller begge forældre er døde, eller når faderskabet ikke er fastslået,
eller hvis en eller begge forældre modtager folkepension eller førtidspen-
sion efter regler gældende før 1. januar 2003. Det særlige børnetilskud er i
2017 på 3.540 kr. pr. kvartal pr. barn plus et tillæg på 459 kr. pr. kvartal.
Til børn, som ingen forældre har, ydes der 2 gange særligt børnetilskud og
tillæg.
Hertil kommer en række specielle ydelser til særlige grupper. Der er tale
om flerbørnstilskud efter lovens § 10 a, adoptionstilskud efter lovens § 10
b og børnetilskud til visse uddannelsessøgende forældre efter lovens § 10 c
og d.
Børnetilskud tilkommer som hovedregel barnet eller børnene og udbetales
kvartalsvis, første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket
retten til tilskuddet er erhvervet. Børnetilskud udbetales som hovedregel til
moderen.
27
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Herudover kan Udbetaling Danmark udbetale et bidrag til et barns under-
hold, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, til den person, der er be-
rettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsør-
gelse, når det ikke betales på forfaldsdatoen. Udbetaling Danmark indtræ-
der herefter i retten til at indkræve bidraget. Det er antaget, at optjenings-
princippet efter lovens § 5 a også gælder for forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag.
Retten til bl.a. ordinært børnetilskud er efter gældende regler betinget af, at
barnet eller mindst en af forældrene har dansk indfødsret eller har haft fast
bopæl i Danmark i mindst 1 år, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnetilskud. For særligt børnetilskud kræves
bopæl mindst i 3 år. Disse betingelser fraviges i henhold til EU-retten. EU-
borgere, som tager bopæl i Danmark, er straks fra tilflytningen ligestillet
med danske statsborgere med hensyn til retten til børnetilskud.
Retten til de fulde ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag er endvidere betinget af, at mindst en af de personer,
der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæfti-
gelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den peri-
ode, udbetalingen vedrører, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Retten til fuld ydelse optjenes grad-
vist, så der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af
ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1�½ år 75 pct. og efter 2 år 100
pct. af ydelsen, jf. § 5 a, stk. 2.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kravet om tilknytning til Danmark for at opnå ret til de
fulde ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-
bidrag strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års bopæl eller beskæfti-
gelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år. Ydelsen optjenes gradvist
med 8,3 pct. hvert halve år, således at der vil være ret til den fulde ydelse
efter 6 års bopæl eller beskæftigelse i riget. 2024 er det første år, hvor det
6-årige optjeningsprincip har fuld virkning. Der henvises til overgangsbe-
stemmelserne i § 6.
Det foreslås, at stramningen af optjeningsperioden også skal gælde for
retten til at få et børnebidrag udbetalt forskudsvist.
28
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1779996_0029.png
Personer fra EU/EØS-lande og Schweiz, der bor eller er beskæftiget i Dan-
mark, og som er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger, vil som efter de gældende regler kunne medregne perioder til-
bragt i andre medlemsstater (sammenlægningsprincippet).
Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om stramning af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse
skønnes i 2018 at medføre mindreudgifter på ca. 1,6 mio. kr. målt i umid-
delbar virkning. Mindreudgifterne vil stige frem mod 2024, hvorefter de
skønnes at udgøre ca. 77,1 mio. kr. (2018-niveau). 2024 er det første år,
hvor det 6-årige optjeningsprincip har fuld virkning.
Dertil kommer stramningen af optjeningsprincippet for børnetilskud, der
skønnes at medføre mindreudgifter, der i 2018 er beskedne, men som
skønnes at stige til ca. 1,9 mio. kr. målt i umiddelbar virkning i 2024 og
senere år. De samlede umiddelbare mindreudgifter til børne- og ungeydel-
sen samt børnetilskud skønnes dermed til ca. 1,6 mio. kr. i 2018 stigende
til ca. 79,0 mio. kr. fra og med 2024.
Stramningen af optjeningsprincippet har en afledt effekt på 225-timers
reglen, hvorved integrationsydelsen skønnes at blive forøget med ca. 0,2
mio. kr. i 2018 stigende til 9,9 mio. kr. fra og med 2024.
De samlede økonomiske konsekvenser efter tilbageløb og skat og ved
medregning af 225-timers reglen skønnes at være mindreudgifter på ca. 1,1
mio. kr. i 2018 stigende til ca. 55 mio. kr. i 2024 og senere år. Den varige
virkning skønnes til ca. 53,1 mio. kr.
Skønnene er behæftet med en vis usikkerhed. Det er beregningsmæssigt
forudsat, at der er en årlig tilgang af børn, der berøres af optjeningsprincip-
pet, på ca. 3.000. Når forslaget har fuld virkning, dvs. fra og med 2024,
skønnes ydelse for ca. 19.500 børn årligt at være omfattet af optjenings-
princippet mod ca. 7.500 børn ved det gældende 2-årige optjeningsprincip.
Tabel 1. Mindreudgifter
Mio. kr. (2018-niveau)
2018
2019
2020
2024
og
Varigt
29
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1779996_0030.png
senere
år
Umiddelbar virkning
Børne- og ungeydelsen
Børnetilskud
Samlet umiddelbar virkning
Afledt virkning på integra-
tionsydelsen
Umiddelbar virkning inkl.
integrationsydelsen
- Heraf stat
- Heraf kommune
Virkning efter skat og tilba-
geløb
1,6
0,0
1,6
-0,2
1,4
1,6
-0,2
1,1
14,4
0,4
14,8
-1,9
13,0
14,3
-1,4
10,3
37,8
0,9
38,7
-4,8
33,8
37,5
-3,6
26,9
77,1
1,9
79,0
-9,9
69,1
76,5
-7,4
55,0
74,3
1,9
76,2
-9,5
66,7
73,8
-7,1
53,1
Forslaget har ingen umiddelbare virkninger for kommuner og regioner,
men den afledte effekt på 225-timers reglen medfører merudgifter for
kommunerne, der skønnes til ca. 0,2 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 7,4
mio. kr. fra 2024 og frem, heri indregnet en statslig refusionsprocent på
25,3 pct.
Det vurderes, at Udbetaling Danmark og SKAT kan have merudgifter til
paralleldrift fra 2018 til 2024 og eventuelt merudgifter til systemudvikling.
[De samlede økonomiske og administrative konsekvenser er under afkla-
ring.]
Lovforslagets øvrige initiativer forventes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for det offentlige. Eventuelle begrænsede merudgifter på Justits-
ministeriets område afholdes inden for dette ministeriums eksisterende
økonomiske ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
30
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Personer fra EU-/EØS-lande og Schweiz, der bor eller er beskæftiget i
Danmark, og som er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger, vil ifølge lovforslaget – som efter de gældende regler – kunne
medregne perioder tilbragt i andre medlemsstater (sammenlægningsprin-
cippet). Forslaget er således i overensstemmelse med sammenlægnings-
princippet i artikel 6 i EF-forordning nr. 883/04.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. august 2017 til den 7.
september 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Adoption & Samfund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty Inter-
national, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger-
og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne-
og Ungdomsorganisationernes Samråd, Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, CEPOS, CEVEA, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vå-
benhandlerforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræts-
forbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Mili-
taria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske
Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Krimi-
nalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, DGI Skydning, DI, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen – Team effektiv regule-
ring, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Finans Danmark,
FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Fængselsin-
spektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsadvokater,
Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forsikring & Pension, Friluftsrådet,
FSR – danske revisorer, FTF, Fængselsforbundet, Grønlands Hjemmesty-
re, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Lands-
klubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HK Privat, HORE-
31
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1779996_0032.png
STA, Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, Jagttegnslærerforeningen
i Danmark, Justitia, Justitsministeriets Skydebaneinspektør, KL, Kraka,
Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakul-
tet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM,
Landsskatteretten, LO, Moderniseringsstyrelsen, Nordisk Våbenforum,
Offerrådgivningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på
Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færø-
erne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Socialt Udsatte, Samtlige byretter, SAVN, SikkerhedsBranchen, Skattean-
kestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Syddansk Universitet, Juridisk
Institut, Sø- og Handelsretten, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Lands-
sammenslutning, Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Vaaben-
historisk Selskab, Østre Landsret og Aalborg Universitet, Juridisk Institut.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekven-
ser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Forslaget skønnes at
medføre samlede min-
dreudgifter efter tilbage-
løb og skat på ca. 1,1
mio. kr. i 2018 stigende
til ca. 55 mio. kr. fra og
med 2024. Den varige
virkning skønnes til 53,1
mio. kr.
Ingen
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Forslaget skønnes at
medføre kommunale
merudgifter på 0,2
mio. kr. i 2018 stigen-
de til ca. 7,4 mio. kr. i
2024.
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Administrative kon-
sekvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Økonomiske konse- Ingen
kvenser for erhvervs-
livet
Administrative kon- Ingen
sekvenser for er-
hvervslivet
Administrative kon- Ingen
sekvenser for borger-
[Under afklaring]
Ingen
Ingen
Ingen
32
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1779996_0033.png
ne
Miljømæssige konse- Ingen
kvenser
Ingen
Forholdet til EU-ret- Personer fra EU-/EØS-lande og Schweiz, der bor
ten
eller er beskæftiget i Danmark, og som er omfattet
af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF)
nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger, vil ifølge lovforslaget
– som efter de gældende regler – kunne medregne
perioder tilbragt i andre medlemsstater (sammen-
lægningsprincippet).
Overimplementering
Ja
af EU-retlige mini-
Nej
mumsforpligtigelser
X
(sæt X)
33
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Straffeloven indeholder ikke i dag en generel bestemmelse om, at retten i
forbindelse med overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer
eller lov om våben og eksplosivstoffer ved dom kan give den dømte et
forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede
områder.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 79 a om et
sådant opholdsforbud.
Det foreslås i § 79 a,
stk. 1,
at den, der idømmes ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ved dommen kan gives et
opholdsforbud. Det samme gælder den, der idømmes en sådan straf eller
retsfølge for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer
eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en grup-
pe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,
når overtrædelsen har relation til den pågældendes tilknytning til gruppen.
Opholdsforbud kan idømmes sammen med en helt eller delvis ubetinget
fængselsstraf. Opholdsforbud kan endvidere idømmes sammen med en
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Dette omfatter
anbringelsesdomme og behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69,
hvor der sker frihedsberøvelse, forvaring efter straffelovens § 70 og ung-
domssanktion efter straffelovens § 74 a.
Der kan derimod ikke gives opholdsforbud i sager, hvor straffen er bøde
eller betinget fængselsstraf. Der kan ligeledes ikke gives opholdsforbud i
sager, hvor den pågældende er idømt en anden strafferetlig retsfølge, som
ikke er af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom til ambulant behandling
eller til tilsyn efter straffelovens §§ 68 og 69.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at en person, der idømmes ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a om strafforhøjelse og
34
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med relation til en rocker-
eller bandekonflikt mv., ved dommen kan gives opholdsforbud.
Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i
straffelovens §§ 119, 123, 192 a og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. §
247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1,
§ 261, stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og
§ 288, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund
i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer,
hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes
våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karak-
ter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfat-
tet af straffelovens § 180. Efter § 81 a, stk. 2, skal det ved fastsættelse af
straffen for overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 2, og § 237 i
almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændighed, hvis lo-
vovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
som nævnt i stk. 1.
Det forudsættes, at hvis en person idømmes ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovover-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, vil personen i almindelig-
hed skulle gives et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse, uanset
hvilken af bestemmelserne i straffelovens § 81 a den pågældende dømmes
for overtrædelse af. Som det fremgår, skal lovovertrædelsen dog i alle til-
fælde have baggrund i eller være egnet til at fremkalde en konflikt mellem
grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skyde-
våben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller be-
gås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at der endvidere kan gives opholdsforbud til en
person, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffeloven, lov om
euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har
tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknyt-
ning til gruppen.
Det forudsættes i denne sammenhæng, at opholdsforbud som udgangs-
punkt alene gives i sager om gentagne lovovertrædelser eller i sager af en
vis grovhed.
35
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Der vil i almindelighed skulle foreligge flere lovovertrædelser, før der gi-
ves et opholdsforbud. Det er i den forbindelse uden betydning, om der er
tale om gentagne overtrædelser af samme lov eller overtrædelser af flere af
de love, der er nævnt i bestemmelsen. Det er ligeledes uden betydning, om
retten behandler lovovertrædelserne ved samme dom eller ved flere dom-
me.
Enkeltstående overtrædelser af en vis grovhed vil dog også kunne danne
grundlag for et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse. I den
forbindelse kan der navnlig lægges vægt på længden af den idømte straf
for lovovertrædelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at en straf på 3
måneders ubetinget fængsel eller derover i almindelighed vil skulle anses
for at være en lovovertrædelse af en sådan grovhed, at retten vil skulle
idømme et opholdsforbud, såfremt de øvrige betingelser i bestemmelsen er
opfyldt.
Anvendelsen af opholdsforbud efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., forudsæt-
ter herudover, at den dømte har tilknytning til en gruppe af personer, der
tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, og at overtrædel-
sen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Udtrykket »gruppe af personer« skal forstås i overensstemmelse med ud-
trykkets anvendelse i straffelovens § 81 a. Som en gruppe anses derved
ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur og rollefordeling med-
lemmerne imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Bestemmel-
sen omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et
fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situa-
tioner, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instrue-
ret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller
truende begivenheder, som indtræffer.
Det forudsættes i den forbindelse, at gruppen for at være omfattet af den
foreslåede bestemmelse ikke alene er opstået og fungerer i anledning af de
forhold, der er til pådømmelse under den konkrete straffesag.
En familiegruppe vil også kunne anses for en gruppe af personer efter den
foreslåede bestemmelse, såfremt de betingelser, der er nævnt ovenfor, i
øvrigt er opfyldt.
36
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Personerne knyttet til den pågældende gruppe skal »tilsammen stå bag
omfattende og alvorlig kriminalitet«. Dette vil omfatte tilfælde, hvor de
personer, som har tilknytning til gruppen, samlet set er dømt for lovover-
trædelser af en sådan grovhed eller i et sådant omfang eller antal, at den
samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfattende og alvor-
lig. Dette gælder, uanset om de enkelte lovovertrædelser er begået af en el-
ler flere personer, som har tilknytning til gruppen.
Ved vurderingen af, om de personer, som har tilknytning til gruppen, til-
sammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der navnlig skulle
lægges vægt på, om de pågældende er dømt for overtrædelser af straffe-
loven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer.
Øvrige lovovertrædelser vil dog efter omstændighederne også kunne til-
lægges vægt i denne vurdering. Der vil endvidere kunne lægges vægt på,
om overtrædelserne har ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe
eller andre strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter.
Til brug for denne vurdering vil anklagemyndigheden under hovedfor-
handlingen bl.a. kunne fremlægge en udtalelse fra politiet om politiets re-
gistreringer af omfattende og alvorlig kriminalitet, som personer tilknyttet
den pågældende gruppe er dømt for.
Det er endvidere en betingelse for at give opholdsforbud efter den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., at den dømte har »tilknytning« til den
pågældende gruppe af personer. Begrebet »tilknytning« indebærer, at den
pågældende skal have et tilhørsforhold til gruppen som sådan. Det blotte
bekendtskab med enkeltpersoner fra den pågældende gruppe falder således
uden for den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde.
Vurderingen af, om en person har tilknytning til en persongruppe i bestem-
melsens forstand, beror i første række på et politifagligt skøn.
I den forbindelse vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen er truffet
i forbindelse med gruppens arrangementer eller har båret beklædning,
udsmykning eller lignende med symboler eller tekst med tilknytning til
den pågældende gruppe. Der vil også kunne lægges vægt på, om personen
i gentagne tilfælde er antruffet sammen med andre personer tilknyttet
gruppen. På samme måde vil eksempelvis tatoveringer og tilkendegivelser,
herunder på sociale medier eller lignende, kunne indgå i vurderingen af
den pågældendes tilknytning til gruppen. Der vil endvidere kunne lægges
vægt på eventuelt materiale tilhørende gruppen, f.eks. dokumenter, bøger,
37
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
regnskaber, medlemslister, telefonlister, indbetalinger, fotos, videoer mv.,
der viser, at personen har en tilknytning til den pågældende gruppe af per-
soner. Herudover vil der også kunne lægges vægt på, om den pågældende
er dømt for at have begået strafbare forhold sammen med andre personer
tilknyttet gruppen.
Opholdsforbud kan gives til personer, uanset om den pågældende i grup-
pens egen selvforståelse er fuldgyldigt medlem eller har status som f.eks.
»prospect«, »supporter«, »hangaround« eller »probationary«. Det afgøren-
de er, at den dømte har den beskrevne tilknytning til gruppen.
At en lovovertrædelse skal have »relation til den dømtes tilknytning til
gruppen« indebærer, at opholdsforbud ikke kan idømmes i sager, hvor
lovovertrædelsen klart ikke har nogen forbindelse til den pågældendes
tilknytning til gruppen, hverken helt eller delvist. Som mulige eksempler
kan nævnes vold eller voldtægt, eksempelvis i et parforhold, som ikke har
relation til den dømtes tilknytning til den pågældende gruppe.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omfatter også den, der dømmes for
forsøg og medvirken, jf. straffelovens §§ 21 og 23.
Et opholdsforbud indebærer efter § 79 a,
stk. 2,
at den dømte ikke må fær-
des eller opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den
pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer,
jf. § 81 a eller § 79 a, stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet, fær-
des og opholder sig.
Udtrykket »færdes eller opholde sig« skal forstås på samme måde som i
straffelovens § 236. Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk
tilstedeværelse inden for det pågældende område, herunder at passere igen-
nem området. Et opholdsforbud vil således indebære, at den blotte tilstede-
værelse i det pågældende område uden politiets tilladelse efter § 79 a, stk.
3, jf. herom nedenfor, vil udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om
helt kortvarige ophold.
Det forudsættes dog, at et opholdsforbud ikke er til hinder for færden og
ophold, der udelukkende skyldes den pågældendes akutte henvendelse til
hospital eller læge. Det samme gælder, hvor en person fra den pågælden-
des husstand har behov for akut henvendelse til hospital eller læge, såfremt
denne er afhængig af, at den dømte forestår transporten til hospitalet eller
lægen.
38
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Et opholdsforbud er heller ikke til hinder for, at den pågældende opfylder
en lovbestemt pligt, som kun kan opfyldes ved færden eller ophold i det
pågældende område. Som eksempler kan nævnes, at den pågældende skal
møde som tiltalt i en straffesag, er indkaldt som skyldner i fogedretten
eller er indkaldt som vidne i en retssag.
Den pågældende vil straks skulle forlade området, når henvendelsen til
hospital eller læge er afsluttet, eller den lovbestemte pligt er opfyldt. For-
sat færden eller ophold efter dette tidspunkt vil være en overtrædelse af
opholdsforbuddet.
Et opholdsforbud indebærer et forbud mod at bosætte sig i området. I de
tilfælde, hvor den pågældende allerede måtte være bosat i det område, som
et opholdsforbud omfatter, vil opholdsforbuddet i praksis indebære et på-
bud til den pågældende om ikke at flytte tilbage til sin hidtidige bopæl,
medmindre der undtagelsesvist er grundlag for at meddele tilladelse efter §
79 a, stk. 3, jf. herom nedenfor.
Det forudsættes med lovforslaget, at et opholdsforbud som udgangspunkt
skal omfatte den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse
er begået, eller hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller det nye § 79 a,
stk. 1, 2. pkt., som den dømte er tilknyttet, færdes og opholder sig.
Det vil navnlig bero på et politifagligt skøn, hvor en gruppe af personer
anses for at færdes og opholde sig. I den forbindelse vil der bl.a. kunne
lægges vægt på politiets observationer, ransagninger, afhøringer, bygnin-
gens fremtræden mv.
I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder
om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommu-
ne, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig,
vil der navnlig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden
af den begåede kriminalitet.
Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest
effektivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktivi-
teter.
Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større
byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områ-
39
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
der, og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller grup-
pe hører til i en bestemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommu-
nen begrænse opholdsforbuddet til alene en eller flere byer eller bydele,
hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold
til den begåede kriminalitet.
Er der tale om mindre alvorlig kriminalitet, som f.eks. alene har givet an-
ledning til en kortere ubetinget fængselsstraf, og vurderes et geografisk
bredt fastlagt forbud dermed ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede
kriminalitet, kan opholdsforbuddet indskrænkes geografisk til et eller flere
mindre områder, som ikke hindrer den dømtes sædvanlige ophold og fær-
den de steder, hvor den dømte har sin bopæl, og har sine sædvanlige legiti-
me gøremål, men som hindrer den dømte i at opholde sig og færdes, hvor
den eller de pågældende lovovertrædelser er begået, eller hvor den gruppe
af personer, som den dømte er tilknyttet, færdes og opholder sig.
Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i øvrigt afhænge af en
konkret proportionalitetsvurdering.
Det geografiske område, som et opholdsforbud dækker, skal beskrives så
præcist som muligt i dommen, herunder om nødvendigt ved anvendelse af
kort over området. Når opholdsforbuddet omfatter en eller flere hele kom-
muner – hvilket som nævnt vil være udgangspunktet – vil det normalt være
tilstrækkeligt, at forbuddet afgrænses ved at angive den eller de pågælden-
de kommuner.
Det foreslås i § 79 a,
stk. 3,
at politiet kan meddele tilladelse til færden
eller ophold i et område omfattet af et forbud efter denne bestemmelse,
hvis det af særlige grunde må anses for beføjet.
Tilladelsesordningen indebærer, at den pågældende på forhånd og på eget
initiativ skal søge om tilladelse, og at den pågældende ikke lovligt kan
færdes i et område omfattet af et opholdsforbud efter den foreslåede be-
stemmelse, før der eventuelt måtte være meddelt en sådan tilladelse. Tilla-
delsesordningen forudsættes administreret restriktivt, således at der som
udgangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks internationale for-
pligtelser, herunder EMRK, kræver dette, jf. i øvrigt herom nedenfor.
Som eksempler på tilfælde, hvor der foreligger »særlige grunde«, som vil
kunne begrunde en tilladelse, kan nævnes tungtvejende hensyn til den på-
gældendes helbred. Det kan eksempelvis være deltagelse i operationer,
40
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
lægeundersøgelser eller andre sygdoms- eller helbredsbegrundede behand-
linger, som sker på baggrund af lægehenvisning, og som alene kan foregå
på et hospital eller hos en læge i det område, der er omfattet af opholdsfor-
buddet. Det forudsættes som det klare udgangspunkt, at der i disse tilfælde
gives tilladelse. Der vil omvendt ikke kunne gives tilladelse, hvis den læ-
gelige behandling uden videre vil kunne foregå hos en læge mv., der ikke
er placeret i det område, som forbuddet vedrører.
Som nævnt ovenfor er det ikke hensigten, at strafbestemmelsen skal an-
vendes i tilfælde om akut henvendelse til hospital eller læge. I disse tilfæl-
de kræves der således ikke tilladelse fra politiet til færden og ophold i om-
rådet.
Hensynet til den dømtes privat- og familieliv vil i visse tilfælde også kun-
ne udgøre en særlig grund i bestemmelsens forstand. Der vil f.eks. kunne
være tale om enkeltstående eller sjældent forekommende begivenheder af
særlig betydning vedrørende de nærmeste pårørende som f.eks. begravelse,
alvorlig sygdom eller tilstedeværelse i forbindelse med en ægtefælles,
samlevers eller kærestes fødsel af et fælles barn. Ved nærmeste pårørende
forstås normalt personens ægtefælle, faste samlevende, forældre, børn og
søskende. Omvendt vil deltagelse i mere almindeligt eller hyppigt fore-
kommende familiebegivenheder som f.eks. fødselsdage, højtider eller ufor-
melle sammenkomster mv. som det klare udgangspunkt ikke udgøre en
særlig grund i bestemmelsens forstand.
Som anført ovenfor vil et opholdsforbud i de tilfælde, hvor den pågælden-
de allerede måtte være bosat i det område, som et opholdsforbud omfatter,
i praksis indebære et påbud til den pågældende om ikke at flytte tilbage til
sin hidtidige bopæl.
Hvor den pågældende bor alene eller sammen med personer, som ikke er
den pågældendes nærmeste pårørende, vil hensynet til at undgå recidiv og
hensynet til omgivelserne, hvor kriminaliteten er begået, efter Justitsmini-
steriets opfattelse som det klare udgangspunkt vægte højere end den på-
gældendes mulighed for at opretholde sin bopæl i et område, som er om-
fattet af et opholdsforbud. Der vil derfor som det klare udgangspunkt ikke
kunne meddeles tilladelse til ophold i egen bolig i disse tilfælde.
Hvor den pågældende har bopæl sammen med sine nærmeste pårørende,
skal der foretages en afvejning af hensynet til familielivet over for hensy-
net til karakteren og grovheden af den kriminalitet, som har begrundet op-
41
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
holdsforbuddet, samt risikoen for recidiv. Det vil her bl.a. være relevant at
lægge vægt på, hvor lang tid husstanden har været etableret, hvorvidt en
ægtefælle eller samlever havde kendskab til kriminaliteten, da forholdet
blev etableret, hvorvidt der er hjemmeboende børn og i så fald deres alder
samt børnenes bedste interesser og velbefindende. Udøver den pågældende
således et familieliv med en samlever eller ægtefælle med fælles mindre,
hjemmeboende børn vil dette være forhold, som med betydelig vægt taler
for, at der meddeles tilladelse. I sådanne situationer vil der således skulle
meddeles tilladelse, medmindre særdeles tungtvejende hensyn taler heri-
mod. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende er dømt for
meget alvorlig kriminalitet (f.eks. drab) og samtidig har opretholdt kontak-
ten til sin gruppering.
Hvis de ovennævnte familiemæssige forhold er til stede på tidspunktet for
domsafsigelsen, kan retten også, ved idømmelse af en kortere fængsels-
straf, tage hensyn hertil ved fastsættelsen af den geografiske udstrækning
af opholdsforbuddet, således at den dømte kan opholde sig i og omkring
bopælen. Hvis der derimod er tale om idømmelse af en længerevarende
fængselsstraf, bør retten ikke tage et sådant hensyn, idet de familiemæssige
forhold vil kunne ændre sig i løbet af den periode, hvor den pågældende
afsoner fængselsstraffen, og forholdet derfor bør reguleres gennem kon-
krete tilladelser.
Ved idømmelse af et opholdsforbud til personer under 18 år kan retten
tilsvarende ved fastsættelsen af den geografiske udstrækning af opholds-
forbuddet tage hensyn til, at den dømte kan færdes og opholde sig, hvor
forældremyndighedsindehaverne har bopæl, såfremt opholdsforbuddet har
virkning i perioden inden det fyldte 18. år.
Hvis der meddeles tilladelse af hensyn til den pågældendes privat- og fa-
milieliv, vil der f.eks. kunne meddeles tilladelse til ophold på bopælen og
til at færdes frem og tilbage herfra samt tilladelse til at varetage forpligtel-
ser, som har tilknytning til udøvelsen af familielivet, f.eks. afhentning af
børn i institution eller skole, ledsagelse til læge, foretagelse af dagligdags
indkøb mv., dog således at ophold i området uden for disse situationer ikke
i øvrigt er tilladt.
I tilfælde, hvor den pågældende bor sammen med personer, som tilhører en
gruppe, som opholdsforbuddet er idømt på baggrund af, vil der som det
helt klare udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse.
42
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Der vil ikke kunne gives tilladelse i tilfælde, hvor den pågældende – even-
tuelt sammen med sine nærmeste pårørende – ønsker at etablere bopæl i et
område omfattet af et opholdsforbud, efter at forbuddet er idømt.
I visse helt særlige situationer vil også tungtvejende hensyn til forsam-
lings- eller foreningsfriheden kunne begrunde en tilladelse. Der vil dog
som det helt klare udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til aktivi-
teter i regi af foreninger med fast tilhørs- eller mødested i det område, som
opholdsforbuddet omfatter, eller til at deltage i demonstrationer mv. i det
område, som opholdsforbuddet vedrører.
Hensynet til, at den pågældende ved personligt fremmøde kan varetage
sine interesser over for myndighederne f.eks. i sager på det familieretlige
område, i retsmøder, i sager om ansøgninger, godkendelser, tilladelser mv.
vil også kunne udgøre særlige grunde, såfremt den pågældende er indkaldt
af myndigheden. Det forudsættes som det klare udgangspunkt, at der i dis-
se tilfælde gives tilladelse.
Som nævnt ovenfor er det ikke hensigten, at strafbestemmelsen skal an-
vendes i tilfælde, hvor den dømte udelukkende skal opfylde en lovbestemt
pligt f.eks. til fremmøde i retten som vidne. I disse tilfælde kræves der
således ikke forudgående tilladelse fra politiet til færden og ophold i områ-
det.
Der vil i visse situationer endvidere kunne foreligge særlige grunde i be-
stemmelsens forstand, hvis der er tale om at meddele tilladelse til den på-
gældendes transit igennem et område, der er omfattet af et opholdsforbud,
f.eks. via en central færdselsåre eller til afgang fra en lufthavn, hvor op-
holdsforbuddet vil medføre en meget væsentlig omvej for transporten eller
besværliggøre ud- og indrejse til Danmark i væsentligt omfang. Det forud-
sættes dog i så fald, at en tilladelse ikke væsentligt vil vanskeliggøre hånd-
hævelsen af et opholdsforbud, og at der ikke vurderes at være risiko for
misbrug. Der vil f.eks. kunne være tale om tilladelse til transport via en
central motorvejsstrækning som den fynske motorvej E20, der bl.a. passe-
rer igennem Odense Kommune, eller transport til og fra Københavns Luft-
havn i Kastrup i forbindelse med en konkret afrejse eller ankomst. Der vil
også kunne være tale om tilladelse til at benytte en bestemt togstrækning.
Desuden vil der kunne være tale om tilladelse til transport gennem Køben-
havns Kommune, såfremt den pågældende er bosat i Frederiksberg Kom-
mune, idet den pågældende i modsat fald ikke ville kunne forlade kommu-
nen.
43
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Der vil som det klare udgangspunkt ikke foreligge særlige grunde, hvis
den dømte ønsker at varetage arbejdsmæssige opgaver eller forpligtelser i
et område omfattet af et opholdsforbud. Dette indebærer f.eks., at der som
det klare udgangspunkt ikke kan meddeles tilladelse til, at den pågældende
giver møde på en arbejdsplads beliggende i et område omfattet af et op-
holdsforbud, eller at den pågældende varetager enkeltstående arbejdsopga-
ver i området.
På tilsvarende vis vil der som det klare udgangspunkt ikke kunne meddeles
tilladelse til, at den pågældende kan deltage i undervisning på en uddannel-
se, faglige kurser eller lignende, som gennemføres i eller skal foregå i et
område omfattet af et opholdsforbud.
De ovenfor anførte eksempler er ikke udtryk for en udtømmende opreg-
ning.
Hvornår færden eller ophold af særlige grunde må anses for »beføjet« i
bestemmelsens forstand, således at der kan meddeles tilladelse til færden
eller ophold i et område omfattet af opholdsforbuddet, beror på en konkret
og individuel afvejning af på den ene side formålet med tilladelsen samt
den pågældendes personlige forhold og på den anden side karakteren og
grovheden af den kriminalitet, som har begrundet opholdsforbuddet, samt
risikoen for misbrug eller ny kriminalitet ved at meddele tilladelse.
Afvejningen og vurderingen af, om der er grundlag for at meddele tilladel-
se, beror således på et skøn, som bl.a. indeholder en række politifaglige
elementer.
Der vil ved vurderingen f.eks. kunne lægges vægt på, om den pågældende
fortsat har tilknytning til den gruppe, som opholdsforbuddet vedrører, her-
under om den pågældende har gennemført et exit-forløb, eller om den på-
gældende i øvrigt ved sin adfærd har vist, at vedkommende har lagt af-
stand til sin tidligere kriminelle løbebane. Der vil desuden kunne lægges
vægt på, hvor den begivenhed, som der søges tilladelse til at deltage i, skal
finde sted, herunder afstanden til områder, hvor gruppen, som den pågæl-
dende har tilknytning til, færdes eller opholder sig, eller til området, hvor
lovovertrædelsen, som har begrundet opholdsforbuddet, har fundet sted.
Herudover kan der lægges vægt på, om der er aktuelle konflikter i området
mellem rivaliserende grupperinger, som den pågældende har tilknytning
til. Der kan tillige lægges vægt på, hvor lang tid der er passeret fra det tids-
44
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
punkt, hvorfra opholdsforbuddet har haft virkning, til ansøgningen om til-
ladelse. Der kan også lægges vægt på, om opholdsforbuddet har været til-
sidesat tidligere, eller om der vurderes at være en nærliggende risiko her-
for.
Hvis der er holdepunkter for at antage, at den pågældende vil misbruge en
eventuel tilladelse, kan der ikke meddeles tilladelse. Det vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvis den pågældende tidligere har overtrådt vilkårene for en
tilladelse, eller hvis politiet konkret er i besiddelse af oplysninger om, at
den pågældende vil misbruge en tilladelse. I sådanne situationer vil der
dog kunne meddeles tilladelse, hvis der f.eks. foreligger særligt tungtve-
jende hensyn til den pågældendes helbred.
Den tidsmæssige og geografiske udstrækning af tilladelsen vil ligeledes
bero på en nærmere vurdering af formålet med tilladelsen og forholdene i
øvrigt. Ved vurderingen af, hvordan tilladelsen skal begrænses geografisk
eller tidsmæssigt, vil der således bl.a. kunne lægges vægt på de samme
forhold, som måtte tale for eller imod, at der gives tilladelse. Det må anta-
ges, at de nærmere geografiske eller tidsmæssige vilkår for tilladelsen ofte
vil følge umiddelbart af formålet med tilladelsen. Hvor der således gives
tilladelse til at deltage i en enkeltstående begivenhed, f.eks. en planlagt
operation på et hospital i en kommune omfattet af et opholdsforbud, vil
tilladelsen skulle omfatte transport til og fra den pågældende operation
samt det heraf nødvendige ophold på hospitalet. Der er imidlertid intet til
hinder for, at tilladelsen, f.eks. hvor datoerne for en længerevarende hospi-
talsbehandling måtte blive fastlagt løbende, kan tænkes givet som en stå-
ende tilladelse til for den pågældende at færdes til og fra og opholde sig på
hospitalet med det bestemte formål for øje.
En afgørelse om afslag på tilladelse mv. vil kunne påklages efter de gæl-
dende regler i retsplejelovens § 109. Klage over politiets afgørelse skal i
første omgang indgives til politidirektøren i den pågældende politikreds.
En eventuel klage over politidirektørens afgørelse skal i medfør af retsplej-
elovens § 109, stk. 1, indgives til Rigspolitiet som overordnet myndighed.
Rigspolitiets afgørelse kan ikke påklages til Justitsministeriet, jf. retspleje-
lovens § 109, stk. 2.
En afgørelse om afslag på tilladelse mv. vil endvidere kunne indbringes for
domstolene efter grundlovens § 63.
45
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Det foreslås i § 79 a,
stk. 4, 1. pkt.,
at opholdsforbud gives på tid fra 1 til
10 år regnet fra endelig dom.
Den tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet vil skulle afhænge af
forholdets karakter. Opholdsforbuddets længde skal således afspejle den
begåede kriminalitet, herunder grovheden og omfanget af denne kriminali-
tet. Der bør herved lægges afgørende vægt på længden af den idømte straf
eller karakteren af den foranstaltning mv., som idømmes.
I sager, hvor der i den samlede strafudmåling også indgår straf for lovover-
trædelser, som ikke opfylder betingelserne for idømmelse af opholdsfor-
bud efter den foreslåede bestemmelse, eller hvor der udløses reststraf fra
tidligere domme, vil retten skulle fastsætte opholdsforbuddet ud fra et skøn
over, hvilken del af straffen, der kan henføres til lovovertrædelser, som er
omfattet af den foreslåede bestemmelse om opholdsforbud.
Ved fængsel i indtil 1 år eller ved foranstaltninger efter straffelovens § 74
a forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 1 og
4 år. Ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved foranstalt-
ninger efter straffelovens §§ 68 og 69 forudsættes opholdsforbuddet som
udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år. I sager, hvor den idømte
fængselsstraf er på mere end 4 år, men ikke over 8 år, forudsættes opholds-
forbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år. Ved fængsel i 8
år eller derover eller ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes
opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 7 og 10 år.
Der vil efter en konkret vurdering kunne være grundlag for, at opholdsfor-
buddet fastsættes i længere tid end de angivne udgangspunkter for udmå-
lingen (inden for den fastsatte ramme på 10 år). Eksempelvis forudsættes
det, at der i sager, hvor den dømte har en ledende eller koordinerende rolle
i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig
kriminalitet, udmåles et længere opholdsforbud end det udgangspunkt,
som er angivet ovenfor.
Ved »ledende eller koordinerende rolle« forstås, at den pågældende enten
officielt er udnævnt til at varetage en ledende funktion i gruppen eller blot
gennem sin adfærd og sine handlinger har påtaget sig en styrende rolle i
gruppen i forhold til gruppens aktiviteter og udvikling, f.eks. i forhold til
rekruttering af nye medlemmer, opbygning af alliancer, påvirkning af kon-
fliktsituationer samt tilpasning af territorier og kriminelle markeder.
46
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Fastsættelsen af længden af opholdsforbuddet vil i øvrigt bero på domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det ovenfor anførte vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning (inden for den fastsatte ramme på 1 til 10 år), hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
Det foreslås i § 79 a,
stk. 4, 2. pkt.,
at ved udståelse af fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges op-
holdsforbuddet tilsvarende.
Ordningen indebærer, at et opholdsforbud forlænges i tid i den periode,
hvor den dømte udstår den fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
som blev idømt sammen med opholdsforbuddet, samt forlænges i tid i den
periode, hvor den dømte udstår øvrige fængselsstraffe eller andre straffe-
retlige retsfølger af frihedsberøvende karakter, når udståelsen finder sted,
mens et opholdsforbud har virkning.
Opholdsforbuddet forlænges således, når den pågældende udstår fængsels-
straf eller forvaring i fængsel eller arresthus. Tilsvarende forlænges op-
holdsforbuddet, hvis den pågældende efter reglerne i udgangsbekendtgø-
relsen udstår fængselsstraf under udstationering fra fængsel eller arresthus.
Herudover forlænges forbuddet, hvis den pågældende udstår straf i krimi-
nalforsorgens pensioner eller institutioner mv. uden for kriminalforsorgen,
jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, eller udstår straf på bopælen under inten-
siv overvågning og kontrol (fodlænkeafsoning), jf. straffuldbyrdelseslo-
vens kapitel 13 a og 13 b. Desuden forlænges straffen for personer, der er
frihedsberøvet i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 (foranstaltningsdom-
me) eller § 74 a (ungdomssanktion).
Perioden regnes fra afsoningens mv. begyndelse til løsladelsen eller ud-
skrivningen, hvorved forstås første løsladelse eller udskrivning fra den
pågældende straf, herunder prøveløsladelse og prøveudskrivning, samt
benådning fra straffen eller anden strafferetlig retsfølge.
Opholdsforbuddet forlænges ligeledes i tid, hvis der træffes bestemmelse
om genindsættelse efter eventuel prøveløsladelse eller prøveudskrivning
eller efter betinget benådning.
Opholdsforbuddet forlænges ikke ved varetægtsfængsling eller undergivel-
se af foranstaltning, der træder i stedet herfor.
47
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Efter det foreslåede § 79 a,
stk. 5, 1. pkt.,
kan den dømte 3 år efter løsladel-
sen eller udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden indbringer
spørgsmålet om forbuddets opretholdelse for retten. Ved løsladelsen eller
udskrivningen forstås første løsladelse eller udskrivning, herunder prøve-
løsladelse og prøveudskrivning, samt benådning fra den straf eller anden
strafferetlig retsfølge, i tilknytning til hvilken retten også idømte opholds-
forbuddet.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren dog tillade,
at indbringelse for retten sker tidligere, jf. det foreslåede
2. pkt.
Indbringelse sker for byretten i den retskreds, som har pådømt sagen i før-
ste instans, eller byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller ophol-
der sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i første instans, træffes afgø-
relsen af byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig, jf.
henvisningen i det foreslåede
3. pkt.
til straffelovens § 59, stk. 2. Byrettens
afgørelse træffes ved kendelse, jf. det foreslåede
4. pkt.
Domsmænd med-
virker ikke.
Byrettens afgørelse kan gå ud på, at forbuddet opretholdes uændret, at for-
buddet indskrænkes indholdsmæssigt eller tidsmæssigt, eller at forbuddet
ophæves. Forbuddet kan derimod ikke udvides.
Hvis afgørelsen går ud på, at forbuddet helt eller delvis opretholdes, kan
spørgsmålet 2 år efter afgørelsen på ny indbringes for retten, jf. det foreslå-
ede
5. pkt.
Ved vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, vil der særligt skulle læg-
ges vægt på, om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og
har forladt det kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet.
Byrettens kendelse kan kæres til landsretten, jf. retsplejelovens § 968. Bå-
de den dømte og anklagemyndigheden kan kære. Kærefristen er 14 dage,
jf. retsplejelovens § 969, stk. 1. Kære har ikke opsættende virkning, med-
mindre det modsatte bestemmes af byretten eller landsretten, jf. retspleje-
lovens § 969, stk. 2. Landsrettens afgørelse i kæresagen kan kun kæres til
Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens
§ 973.
Det foreslås i § 79 a,
stk. 6,
at overtrædelse af et opholdsforbud efter denne
bestemmelse straffes med fængsel indtil 2 år. Strafferammen indebærer, at
48
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
bøde ikke kan anvendes. Det vil også kunne udgøre en overtrædelse af op-
holdsforbuddet, hvis den dømte har fået en tilladelse fra politiet til færden
og ophold i et område omfattet af et opholdsforbud og færdes eller ophol-
der sig i området i strid med tilladelsen, herunder i strid med de vilkår,
som måtte være gældende for tilladelsen.
Med hensyn til akut henvendelse til hospital eller læge eller opfyldelse af
en lovbestemt pligt henvises til bemærkningerne ovenfor til det foreslåede
stk. 2.
Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af et opholdsforbud i første-
gangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 60 dage.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-
ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-
givne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændighe-
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-
lovens kapitel 10.
Det foreslås i § 79 a,
stk. 7,
at justitsministeren fastsætter regler om tilla-
delser efter stk. 3, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladel-
ser og tilbagekaldelse af tilladelser.
Der vil således i bekendtgørelse bl.a. blive fastsat regler om ansøgnings-
procedure og udstedelse af tilladelse til færden eller ophold i et område
omfattet af opholdsforbuddet, herunder om stedlig kompetence til at træffe
afgørelse efter stk. 3, fastsættelse af vilkår og om tilbagekaldelse af tilla-
delser.
Der vil i den forbindelse kunne blive fastsat regler om politiets mulighed
for at ændre eller tilbagekalde en meddelt tilladelse, hvis forudsætningerne
for en tilladelse ændrer sig, herunder den pågældendes personlige forhold,
hvis en tilladelse eller vilkårene herfor ikke overholdes, samt hvis oplys-
ninger om den pågældendes forhold giver bestemte grunde til at antage, at
denne vil misbruge den meddelte tilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
49
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 6, har ju-
stitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation adgang til kontrol af
lokaler, hvor skytteforeninger opbevarer våben.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte lokaler, hvor
våben besiddes eller anvendes, herunder skytteforeningernes skydebaner
og skydepladser.
Ved skytteforeningers skydebaner eller skydepladser forstås baner og plad-
ser, som skytteforeningerne ejer, eller som skytteforeningerne på anden
måde har en fast råderet over.
Med den foreslåede ordning vil politiet således fremover også kunne føre
kontrol med, at afvikling af skydninger foregår forsvarligt og således, at
risikoen for tyverier mv. minimeres.
Det er i den forbindelse hensigten, at politiet bl.a. vil kunne føre kontrol
med sikkerheden under såkaldte »åbent hus« arrangementer, hvor perso-
ner, der ikke er medlemmer af foreningen, får adgang til foreningens eller
andre medlemmers våben.
Politiet kan endvidere føre kontrol med, at foreningens procedure for udle-
vering af våben er sikkerhedsmæssigt forsvarlig.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af praksis for politiets kontrol
med opbevaring af våben i skytteforeningerne efter de gældende regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 3, nr.
2, kan godkendelse af ansættelse i en vagtvirksomhed nægtes, hvis ansøge-
ren i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at
antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.
50
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte adfærd, der er
udvist uden for stilling eller erhverv.
Med den foreslåede ændring vil politiet derved ved godkendelse af en an-
sættelse i en vagtvirksomhed f.eks. også kunne lægge vægt på oplysninger
om tilknytning til kriminelle miljøer eller oplysninger om, at den pågæl-
dende er psykisk ude af balance, har alkoholproblemer eller andre mis-
brugsproblemer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1-2
Der udbetales for børn under 18 år en skattefri børne- og ungeydelse, jf. §
1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i § 2 i lov
om en børne- og ungeydelse er opfyldt, herunder, at den person, der har
forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik
på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets mor, jf. § 4
i lov om en børne- og ungeydelse. Andre ydelsesmodtagere kan eksempel-
vis være barnets far, hvis barnet bor hos ham, eller den person, som har
taget barnet i pleje med henblik på adoption.
Retten til den fulde ydelse er efter gældende ret endvidere betinget af, at
mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har
haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste
10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i
lov om en børne- og ungeydelse. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, så
der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af ydelsen.
Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1�½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.
For personer omfattet af forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om ko-
ordinering af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sammenlæg-
ningsprincip, jf. forordningens artikel 6. I disse tilfælde skal den nye med-
lemsstat således ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse, fore-
tage sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt efter en anden med-
lemsstats lovgivning. Sammenlægningsprincippet finder anvendelse for
51
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1779996_0052.png
tilflyttere fra EU/EØS-lande og Schweiz, der er omfattet af forordning nr.
883/2004.
Det foreslås, at kravet om tilknytning til Danmark for at opnå ret til den
fulde børne- og ungeydelse strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års
bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år. Ydelsen
optjenes gradvist hvert halve år, således at der vil være ret til den fulde
ydelse efter 6 års bopæl eller beskæftigelse i riget.
Periode med bopæl eller beskæftigel- Berettiget ydelse i procent
se
0-5 måneder
0
6-11 måneder
8,3
12-17 måneder
16,7
18-23 måneder
25,0
24-29 måneder
33,3
30-35 måneder
41,7
36-41 måneder
50,0
42-47 måneder
58,3
48-53 måneder
66,7
54-59 måneder
75,0
60-65 måneder
83,3
66-71 måneder
91,7
72 måneder
100,0
Tilflyttere fra EU/EØS-lande og Schweiz, der er omfattet af forordning nr.
883/2004, vil som efter de gældende regler kunne medregne perioder til-
bragt i andre medlemsstater (sammenlægningsprincippet).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1-5
Efter gældende regler i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag udbetaler Udbetaling Danmark efter ansøgning børnetilskud
til børn under 18 år, når betingelserne herfor er opfyldt.
Der kan udbetales ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud og særligt
børnetilskud efter lovens §§ 2-4 til børn af enlige forsørgere, børn af ind-
satte, hvis ægtefællen er enlig, og til børn af visse pensionister. Desuden
52
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1779996_0053.png
ydes der flerbørnstilskud til børn fra en flerbørnsfødsel, jf. lovens § 10 a.
Herudover udbetales efter ansøgning adoptionstilskud til forældre, der
adopterer et udenlandsk barn, jf. lovens § 10 b, og særligt børnetilskud til
visse uddannelsessøgende forældre efter lovens §§ 10 c og d.
Som udgangspunkt udbetales børnetilskuddet til barnets mor, jf. lovens §
8. Andre ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis barnet
bor hos ham, eller barnet selv, hvis det skønnes bedst for barnet.
Herudover udbetales efter ansøgning bidrag til et barns underhold, der er
fastsat efter lov om børns forsørgelse, til den person, der er berettiget til at
kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, når det
ikke betales på forfaldsdatoen (forskudsvis udbetaling af børnebidrag).
Udbetaling Danmark indtræder herefter i retten til at indkræve bidraget.
Retten til de fulde ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag er efter gældende ret betinget af, at mindst en af de
personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller
beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for
den periode, udbetalingen vedrører, jf. § 5 a. Retten til fuld ydelse optjenes
gradvist, så der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct.
af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1�½ år 75 pct., og efter 2 år
100 pct.
For personer omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordnin-
ger gælder et såkaldt sammenlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. I
disse tilfælde skal en medlemsstat således ved vurdering af, om der er op-
tjent ret til en ydelse, foretage sammenlægning med perioder, der er tilba-
gelagt efter en anden medlemsstats lovgivning.
Det foreslås, at kravet om tilknytning til Danmark for at opnå ret til det
fulde børnetilskud strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års bopæl
eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år, jf. forslagets §
1, nr. 1. Ydelsen optjenes gradvist for hvert halve år, således at der vil væ-
re ret til den fulde ydelse efter 6 års bopæl eller beskæftigelse i riget, jf.
forslagets § 1, nr. 2-5.
Periode med bopæl eller beskæftigel- Berettiget ydelse i procent
se
0-5 måneder
0
53
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
1779996_0054.png
6-11 måneder
12-17 måneder
18-23 måneder
24-29 måneder
30-35 måneder
36-41 måneder
42-47 måneder
48-53 måneder
54-59 måneder
60-65 måneder
66-71 måneder
72 måneder
8,3
16,7
25,0
33,3
41,7
50,0
58,3
66,7
75,0
83,3
91,7
100,0
Personer, der er omfattet af EF forordning nr. 883/2004, vil som efter de
gældende regler kunne medregne perioder tilbragt i andre medlemsstater
(sammenlægningsprincippet).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Det følger af straffelovens § 4, stk. 2, at for så vidt intet modsat er bestemt,
indtræder andre retsfølger af en strafbar handling kun, når dette var hjem-
let også ved den ved handlingens foretagelse gældende lovgivning.
Det indebærer, at retten alene kan give et opholdsforbud efter forslaget til
straffelovens § 79 a, stk. 1, i lovforslagets § 1, såfremt den strafbare hand-
ling, der er til pådømmelse, er foretaget efter lovens ikrafttræden.
Der kan dog i vurderingen af, om et opholdsforbud skal gives ved dom for
en strafbar handling, der er foretaget efter lovens ikrafttræden, også lægges
vægt på tidligere domme om overtrædelser af straffeloven, lov om eufori-
serende stoffer og lov om våben og eksplosivstoffer. Når et opholdsforbud
idømmes på grundlag af strafbare forhold pådømt ved flere domme, er det
således tilstrækkeligt, at det eller de strafbare forhold begået efter lovens
ikrafttræden sammen med strafbare forhold pådømt ved tidligere domme
giver grundlag for at idømme opholdsforbud.
Ved flere lovovertrædelser til samtidig pådømmelse, hvor lovovertrædel-
serne er begået henholdsvis før og efter lovens ikrafttræden, vil der ved
54
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
afgørelsen om opholdsforbud skulle lægges vægt på, om de lovovertrædel-
ser, der er begået efter lovens ikrafttræden, er af en sådan grovhed, at der
alene på baggrund heraf kan gives et opholdsforbud. Der vil dog som næv-
nt også kunne lægges vægt på strafbare forhold pådømt ved domme om
overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og lov om vå-
ben og eksplosivstoffer, som er afsagt før de strafbare forhold, der nu er til
pådømmelse, blev begået.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 4 ikke finder anvendelse på en allerede erhvervet
ret til børne- og ungeydelse, der eksisterer den 1. januar 2018, så længe
retten bevares uden afbrydelse. For ret til sådanne ydelser finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at bopæls- eller beskæftigelsesperioder optjent før 1.
januar 2018 indgår i opgørelsen af optjente bopæls- eller beskæftigelsespe-
rioder efter § 4 om optjening gældende fra 1. januar 2018.
Personer, der fra og med den 1. januar 2018 flytter til eller tager arbejde i
riget, og som ikke inden for de seneste 10 år har boet eller arbejdet i riget,
vil ikke være fuldt ydelsesberettigede, før de i mindst 6 år har haft bopæl
eller arbejde i riget inden for de seneste 10 år.
For personer, der allerede har erhvervet ret til børne- og ungeydelse, der
eksisterer den 1. januar 2018, vil de hidtil gældende regler om optjening
dog fortsat finde anvendelse, så længe retten bevares uden afbrydelse, jf.
eksempel a nedenfor.
Eksempel a
En person har den 1. januar 2018 bopæl og beskæftigelse i riget og har haft
dette i 3 år inden for de seneste 10 år. Personen har modtaget fuld ydelse
efter gældende regler. Fra den 1. januar 2018 vil personen fortsat være
berettiget til fuld ydelse, såfremt personen fortløbende og uden afbrydelse
har bopæl eller beskæftigelse i Danmark.
Personer, som tidligere har haft fast bopæl eller arbejde i riget, og som den
1. januar 2018 eller senere flytter til eller tager beskæftigelse i riget, vil
være underlagt det foreslåede 6-årige optjeningsprincip, hvorefter perso-
nen skal have en bopæls- eller arbejdsperiode i riget inden for de seneste
10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, på minimum et halvt år
for at være berettiget til 8,3 pct. af den fulde ydelse, et år for at være beret-
55
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
tiget til 16,7 pct. af den fulde ydelse, halvandet år for at være berettiget til
25 pct. osv.
Perioder, der kan dokumenteres tilbage til tiden fra før den 1. januar 2018,
medregnes også, jf. eksempel b og c nedenfor.
Eksempel b
Hvis personen fra eksempel a den 1. februar 2018 flytter til et andet land i
en periode, således at retten til ydelsen bortfalder, og personen derefter
flytter tilbage til Danmark, gælder det nye optjeningsprincip. Da personen
har haft bopæl i Danmark 3 år inden for de seneste 10 år, vil personen væ-
re berettiget til 50 pct. af den fulde sats.
Eksempel c
En person har haft bopæl i Danmark i perioden 1. januar 2008 – 31. de-
cember 2014. I perioden 1. januar 2015 – 31. december 2017 har vedkom-
mende ikke bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Den 1. januar 2018 bo-
sætter personen sig atter i Danmark. Personen vil være berettiget til fuld
ydelse fra 1. januar 2018, fordi vedkommende i 10-årsperioden 1. januar
2008 – 31. december 2017 har haft bopæl eller beskæftigelse i riget i
mindst 6 år.
For børn, der fødes den 1. januar 2018 eller senere, udbetales ydelsen un-
der hensyn til det nye, strammere optjeningsprincips regler, jf. eksempel d
og e nedenfor.
Eksempel d
En person har den 1. januar 2018 bopæl eller beskæftigelse i Danmark.
Personen har haft bopæl i Danmark i ét år inden for de seneste 10 år. Per-
sonen har ingen børn og har derfor ikke modtaget nogen ydelse. Den 1.
februar 2018 får personen et barn. Da personen har haft bopæl i riget i 1 år
inden for de seneste 10 år, vil personen efter barnets fødsel efter det nye
optjeningsprincip være berettiget til 16,7 pct. af den fulde sats.
Eksempel e
En person har den 1. januar 2018 bopæl eller beskæftigelse i Danmark.
Personen har haft bopæl i Danmark i 3 år inden for de seneste 10 år. Perso-
nen har ét barn. Den 1. februar 2018 får personen endnu et barn. For det
barn, der er født før den 1. januar 2018, opretholdes ret til fuld ydelse, jf.
også eksempel a. For det barn, der bliver født fra og med den 1. januar
56
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
2018, kan der efter barnets fødsel udbetales 50 pct. af den fulde ydelse, jf.
eksempel b.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 5 ikke finder anvendelse i forhold til fortsat ret til
ydelser, der var optjent ret til umiddelbart før 1. januar 2018 ved fortsat og
uafbrudt bopæl eller beskæftigelse i Danmark. For ret til sådanne ydelser
finder de hidtil gældende regler om optjening anvendelse.
Det foreslås i
stk. 5,
at bopæls- eller beskæftigelsesperioder optjent før 1.
januar 2018 indgår i opgørelsen af optjente bopæls- eller beskæftigelsespe-
rioder efter regler om optjening gældende fra 1. januar 2018.
Stramningen af optjeningsprincippet for ret til ydelserne foreslås at træde i
kraft den 1. januar 2018.
Personer, som tidligere har haft fast bopæl eller beskæftigelse i riget, og
som den 1. januar 2018 eller senere flytter til eller tager beskæftigelse i
Danmark, er underlagt det nye, strammere optjeningsprincips regler og
skal derfor have en bopæls- eller beskæftigelsesperiode i riget inden for de
seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, på minimum et
halvt år for at været berettiget til 8,3 pct. af den fulde ydelse, et år for at
være berettiget til 16,7 pct. af den fulde ydelse, halvandet år for at være
berettiget til 25 pct. osv. Perioder, der kan dokumenteres tilbage til tiden
fra før den 1. januar 2018, medregnes også. Se eksempel 2 og 3.
Personer, der den 1. januar 2018 eller senere flytter til eller tager arbejde i
Danmark, og som ikke inden for de seneste 10 år har boet eller arbejdet i
riget, vil ikke være fuldt ydelsesberettigede, før de i mindst 6 år har haft
bopæl eller arbejde i riget inden for de seneste 10 år.
For børn, der fødes den 1. januar 2018 eller senere, udbetales ydelsen un-
der hensyn til det nye, strammere optjeningsprincips regler. Se eksempel 4
og 5.
Eksempel 1
En person har den 1. januar 2018 bopæl og beskæftigelse i riget og har haft
dette i 3 år inden for de seneste 10 år. Personen har modtaget fuld ydelse
efter gældende regler. Fra den 1. januar 2018 vil personen fortsat være
berettiget til fuld ydelse, såfremt personen fortsat, fortløbende og uden
afbrydelse har bopæl eller beskæftigelse i Danmark.
57
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Eksempel 2
Hvis personen fra eksempel 1 den 1. februar 2018 flytter til et andet land i
en periode, således at retten til børnetilskud bortfalder, og personen deref-
ter flytter tilbage til Danmark, gælder det nye optjeningsprincip. Da perso-
nen har haft bopæl i Danmark 3 år inden for de seneste 10 år, vil personen
være berettiget til 50 pct. af den fulde sats.
Eksempel 3
En person har haft bopæl i Danmark i perioden 1. januar 2008 – 31. de-
cember 2014. I perioden 1. januar 2015 – 31. december 2017 har vedkom-
mende ikke bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Den 1. januar 2018 bo-
sætter personen sig atter i Danmark. Personen vil være berettiget til fuld
ydelse fra 1. januar 2018, fordi vedkommende i 10-årsperioden 1. januar
2008 – 31. december 2017 har haft bopæl eller beskæftigelse i riget i
mindst 6 år.
Eksempel 4
En person har den 1. januar 2018 bopæl eller beskæftigelse i Danmark.
Personen har haft bopæl i Danmark i ét år inden for de seneste 10 år. Per-
sonen har ingen børn og har derfor ikke modtaget nogen ydelse. Den 1.
februar 2018 får personen et barn. Da personen har haft bopæl i riget i 1 år
inden for de seneste 10 år, vil personen efter barnets fødsel efter det nye
optjeningsprincip være berettiget til 16,7 pct. af den fulde sats for børne-
og ungeydelse. For så vidt angår ret til børnetilskud skal betingelserne i §
5, stk. 1, nr. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag også være opfyldt, for at opnå ret til 16, 7 pct. af den fulde sats for
børnetilskud.
Eksempel 5
En person har den 1. januar 2018 bopæl eller beskæftigelse i Danmark.
Personen har haft bopæl i Danmark i 3 år inden for de seneste 10 år. Perso-
nen har ét barn. Den 1. februar 2018 får personen endnu et barn. For det
barn, der er født før den 1. januar 2018, opretholdes ret til fuld ydelse, jf.
også eksempel 1. For det barn, der bliver født fra og med den 1. januar
2018, kan der efter barnets fødsel udbetales 50 pct. af den fulde ydelse, jf.
eksempel 2. Ved udbetaling af ekstra børnetilskud efter § 3 i lov om børne-
tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag opnås ret til fuld ydelse,
da ét af flere børn berettiger til udbetalingen efter de hidtil gældende regler
om optjening. Der ydes efter § 3 kun et ekstra børnetilskud uanset antallet
af børn.
58
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Til § 7
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i
stk. 1,
at lovens §§ 1, 2, 4 og 5 ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 3 ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøer-
ne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
59
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret
senest ved lov nr. 753 af 19. juni
2017, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 79 indsættes i 9. kapitel:
Ȥ
79 a.
Den, der idømmes ube-
tinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for en overtrædel-
se, der er omfattet af denne lovs §
81 a, kan ved dommen gives op-
holdsforbud efter stk. 2. Det samme
gælder den, der idømmes en sådan
straf eller retsfølge for overtrædelse
af denne lov, lov om euforiserende
stoffer eller lov om våben og eks-
plosivstoffer, og som har tilknyt-
ning til en gruppe af personer, der
tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet, når overtræ-
delsen har relation til den dømtes
tilknytning til gruppen.
Stk. 2.
Ved opholdsforbud for-
stås et forbud mod at færdes og
opholde sig i et eller flere nærmere
afgrænsede områder, hvor den på-
gældende lovovertrædelse er begå-
et, eller hvor den gruppe af perso-
ner, jf. § 81 a eller stk. 1, 2. pkt.,
som den domfældte er tilknyttet,
færdes og opholder sig.
Stk. 3.
Politiet kan meddele tilla-
60
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
delse til færden eller ophold i et
område omfattet af et opholdsfor-
bud efter denne bestemmelse, hvis
det af særlige grunde må anses for
beføjet.
Stk. 4.
Opholdsforbud gives på
tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig
dom. Ved udståelse af fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter forlæn-
ges opholdsforbuddet tilsvarende.
Stk. 5.
Den dømte kan 3 år efter
løsladelsen eller udskrivningen for-
lange, at anklagemyndigheden ind-
bringer spørgsmålet om opholdsfor-
buddets opretholdelse for retten.
Når særlige omstændigheder taler
for det, kan justitsministeren tillade,
at indbringelse for retten sker tidli-
gere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse. Afgørelsen træffes ved
kendelse. Hvis afgørelsen går ud
på, at opholdsforbuddet helt eller
delvis opretholdes, kan spørgsmålet
på ny indbringes for retten, dog tid-
ligst efter 2 års forløb.
Stk. 6.
Overtrædelse af et op-
holdsforbud efter denne bestem-
melse straffes med fængsel indtil 2
år.
Stk. 7.
Justitsministeren fastsæt-
ter regler om tilladelser efter stk. 3,
herunder om indgivelse af ansøg-
ning, vilkår for tilladelser og tilba-
gekaldelse af tilladelser.«
§2
I lov om våben og eksplosivstoffer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af
22. november 2012, som ændret
61
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
senest ved lov nr. 495 af 22. maj
2017, foretages følgende ændring:
§ 3.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, har,
hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til kon-
trol af:
1-5) ---
6) lokaler, hvor de i lovens § 9,
1.
I
§ 3, stk. 3, nr. 6,
indsættes efter
stk. 2, nævnte skytteforeninger op- »opbevarer«: », besidder eller an-
bevarer våben.
vender«.
Stk. 4-6. ---
§3
I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 112 af 11. januar
2016, foretages følgende ændring:
§ 7.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Godkendelse af en ansættel-
se kan nægtes
1) ---
2) såfremt den pågældende i stilling
1.
I
§ 7, stk. 3, nr. 2,
udgår: »i stil-
eller erhverv har udvist en sådan ling eller erhverv«.
adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke vil udøve
hvervet på forsvarlig måde.
§4
I lov om en børne- og ungeydelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3.
juni 2016, som ændret ved § 14 i
lov nr. 674 af 8. juni 2016, foreta-
ges følgende ændringer:
62
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
§ 2.
Retten til børne- og ungeydel-
sen er betinget af, at den person,
der har forældremyndigheden over
barnet eller har taget barnet i pleje
med henblik på adoption, er fuldt
skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1,
1-6) ---
7) at mindst en af de personer, der
har forsørgelsespligten over for
barnet, har haft bopæl eller beskæf-
tigelse her i riget i mindst 2 år in-
den for de seneste 10 år forud for
den periode, udbetalingen vedrører.
Hvis kravet i 1. pkt. ikke er opfyldt,
udbetales en forholdsmæssig andel
af ydelsen efter 3. pkt., hvis betin-
gelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter 6 måneders bopæl eller be-
skæftigelse her i riget inden for de
seneste 10 år udbetales 25 pct. af
ydelsen, efter 12 måneders bopæl
eller beskæftigelse her i riget inden
for de seneste 10 år udbetales 50
pct. af ydelsen, og efter 18 måne-
ders bopæl eller beskæftigelse her i
riget inden for de seneste 10 år ud-
betales 75 pct. af ydelsen, og
8) ---
1.
§ 2, stk. 1, nr. 7,
affattes således:
»at mindst en af de personer, der
har forsørgelsespligten over for
barnet, har haft bopæl eller beskæf-
tigelse her i riget i mindst 6 år in-
den for de seneste 10 år forud for
den periode, udbetalingen vedrører,
og«
2.
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk. 2.
Er kravet i stk. 1, nr. 7,
ikke opfyldt, udbetales følgende
forholdsmæssige andel af ydelsen,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt:
1) Efter 6 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 8,3 pct.
af ydelsen.
63
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
2) Efter 12 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 16,7 pct.
af ydelsen.
3) Efter 18 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 25 pct. af
ydelsen.
4) Efter 24 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 33,3 pct.
af ydelsen.
5) Efter 30 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 41,7 pct.
af ydelsen.
6) Efter 36 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 50,0 pct.
af ydelsen.
7) Efter 42 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 58,3 af
ydelsen.
8) Efter 48 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 66,7 pct.
af ydelsen.
9) Efter 54 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 75,0 pct.
af ydelsen.
10) Efter 60 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 83,3 pct.
af ydelsen.
11) Efter 66 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 91,7 pct.
af ydelsen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
64
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
§5
I lov om børnetilskud og forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7.
oktober 2014, som ændret ved § 4 i
lov nr. 574 af 10. juni 2014, § 1 i
lov nr. 999 af 30. august 2015 og §
11 i lov nr. 674 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 5 a.
Herudover er det en betingel-
se for ret til ydelser efter denne lov,
at mindst en af de personer, der har
forsørgelsespligt over for barnet,
har haft bopæl eller beskæftigelse i
mindst 2 år her i riget inden for de
seneste 10 år forud for den periode,
udbetalingen vedrører.
Stk. 2.
Hvis kravet i stk. 1 ikke er
opfyldt, udbetales følgende for-
holdsmæssige andel af ydelsen,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt:
1) Efter 6 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 25 pct. af
ydelsen.
2) Efter 12 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 50 pct. af
ydelsen.
3) Efter 18 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 75 pct. af
ydelsen.
Stk. 3.
---
1.
I
§ 5 a, stk. 1,
ændres »2 år« til:
»6 år«.
2.
I
§ 5 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »25
pct.« til: »8,3 pct.«.
3.
I
§ 5 a, stk. 2, nr. 2,
ændres »50
pct.« til: »16,7 pct.«.
4.
I
§ 5 a, stk. 2, nr. 3,
ændres »75
pct.« til: »25 pct.«.
5.
I
§ 5 a, stk. 2,
indsættes som
nr.
4-11:
»4) Efter 24 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 33,3 pct.
65
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
af ydelsen.
5) Efter 30 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 41,7 pct.
af ydelsen.
6) Efter 36 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 50,0 pct.
af ydelsen.
7) Efter 42 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 58,3 af
ydelsen.
8) Efter 48 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 66,7 pct.
af ydelsen.
9) Efter 54 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 75,0 pct.
af ydelsen.
10) Efter 60 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 83,3 pct.
af ydelsen.
11) Efter 66 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for
de seneste 10 år udbetales 91,7 pct.
af ydelsen.«
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den
1. januar 2018.
Stk. 2.
§ 4 finder ikke anvendel-
se på en allerede erhvervet ret til
børne- og ungeydelse, der eksiste-
rer den 1. januar 2018, så længe
retten bevares uden afbrydelse. For
ret til sådanne ydelser finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
66
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Stk. 3.
Bopæls- eller beskæfti-
gelsesperioder optjent før den 1. ja-
nuar 2018 indgår i opgørelsen af
optjente bopæls- eller beskæftigel-
sesperioder efter § 4.
Stk. 4.
§ 5 finder ikke anvendel-
se i forhold til fortsat ret til ydelser,
der var optjent ret til umiddelbart
før den 1. januar 2018 ved fortsat
og uafbrudt bopæl eller beskæfti-
gelse i Danmark. For ret til sådanne
ydelser finder de hidtil gældende
regler om optjening anvendelse.
Stk. 5.
Bopæls- eller beskæfti-
gelsesperioder optjent før den 1. ja-
nuar 2018 indgår i opgørelsen af
optjente bopæls- eller beskæftigel-
sesperioder efter reglerne i § 5 om
optjening gældende fra den 1. janu-
ar 2018.
§7
Stk. 1.
Lovens §§ 1, 2, 4 og 5
gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land.
Stk. 2.
Lovens § 3 gælder ikke
for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som
de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
67