Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 250
Offentligt
Side
1
af
2
I Børsen
ERHVERV
30.06.2017 kl. 12:07 kan man bl a læse om, at virksomheder kan ikke få
fradrag for alle lønomkostninger, hvis medarbejdere f.eks. har brugt en del af deres arbejdstid på
opkøb
Link til den fulde tekst :
https://www.facebook.com/groups/1505114209500895/?ref=aymt_homepage_panel&show_exp
anded_composer=1
Højesteret har afsagt dom i en principiel sag, der har skabt frygt i dansk erhvervsliv for at
lønudgifter lige pludselig ikke kan fratrækkes før skatteberegning, for opgaver der naturligt ligger i
virksomheden, og som i flere menneskealdre har været en naturlig del af en virksomheds udgifter.
Frygten blev antændt sidste år, da Landsretten gav Skat medhold i, at lønudgifter kun må trækkes
fra i det omfang, medarbejderne har været beskæftiget med den løbende drift i virksomheden,
hvilket Højesteret nu har stadfæstet.
I de konkrete sager havde blandt andre direktører og medarbejdere i Arbejdernes Landsbank og
Lån & Spar Bank været engagerede i opkøb af andre banker, hvorfor der var tale om en udvidelse
af den eksisterende forretning.
Derfor kunne Arbejdernes Landsbank f.eks. ikke få fradrag for direktør Gert Jonassens løn i de to
dage, han havde deltaget i forhandlinger om at købe fem filialer af det tidligere Roskilde Bank.
I Landsretten undgik bankerne et skattesmæk, fordi Skat ifølge landsretten havde foretaget en
praksisændring, som aldrig havde været meldt ud offentligt.
Højesteret kom dog frem til, at der ikke forelå en fast administrativ praksis om fradragsret, og
derfor var Skat ikke afskåret fra at nægte bankerne fradrag. At Skat her laver en praksisændring
uden lovgivernes medvirken, er den egentlige baggrund for et nyt kaos på området.
Flere erhvervsorganisationer, herunder DI og Dansk Erhverv, har kraftigt advaret imod en
situation, hvor landsretsdommene stod ved magt, fordi det kan medføre et uoverskueligt
administrativt bøvl, og de har derfor opfordret skatteminister Karsten Lauritzen til at gribe ind, og
Skatteministeren imødekom organisationerne allerede i april, da han lovede at fremsætte et
lovforslag til efteråret, så virksomhederne fremover vil kunne trække alle lønomkostninger fra i
skat, hvis Højesteret skulle komme til den modsatte konklusion.
Skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Jacob Ravn afgørelsen mener efter afgørelsen, at der er stor
frygt i erhvervslivet på, om Skat med afgørelsen vil kræve skat med tilbagevirkende kraft hos
mange virksomheder, der ikke har haft muligheden for at vurdere om de havde råd til at gå ind i
nye investeringer, hvis de havde vidst at de skulle betale yderligere skat af deres indtægt.
Retssikkerheden er kompromitteret når skatten er uberegnelig.
Højesteret udtaler at der ikke er tale om en praksisændring, men da det har været kutyme i
virksomhederne, ville det rigtige være at give meddelelse om ændringen af kutymen betids så
virksomhederne kan indrette sig på den nye situation, og ændre fremadrettet.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Henvendelse af 8/8-17 fra Ronnie Hofs vedrørende problemer med SKAT fra foreningen Rimelig SKAT
Side
2
af
2
DI og FSR - Danske Revisorer frygter, at Skat vil rejse nye sager mod virksomheder, der bagud i tid
har taget uretmæssige fradrag for lønudgifter, uden at kunne beregne deres omkostninger til skat
ved deres handlinger.
Sagen påkalder en ledelse med udgangspunkt i Bonus Pater eller (skærpende) professionsområdet
generelt, hvor man ikke hensynsløst sætter virksomheder i kaotiske situationer, men giver
meddelelse, og sørger for at virksomhederne kan indrette sig efter nye kutymer / eller at gamle
kutymer afsluttes. Stabilitet og forudsigelighed er nøgleord i sikre investeringer. Når Skat bliver
uforudsigelig, bliver både nye og gamle investeringer risikable.