Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. juli 2017
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Henrik Skovgaard-Peter-
sen
2017-750-0562
2359725
Kommissorium for en undersøgelseskommission om SKAT
1.
Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om un-
dersøgelseskommissioner en kommission til undersøgelse af SKAT.
Undersøgelseskommissionen har efter lov om undersøgelseskommissioner
§ 4, stk. 2, til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begiven-
hedsforløb, som knytter sig til
- forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen,
idriftsættelsen og nedlukningen af det digitale inddrivelsessystem EFI
(Et Fælles Inddrivelsessystem),
- sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelsesmyn-
dighed i SKAT og
- beslutningsgrundlaget for, implementeringen af og opfølgningen på de
generelle effektiviseringstiltag i SKAT.
Undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra 2002 til tids-
punktet for kommissionens nedsættelse. Undersøgelseskommissionen kan,
i det omfang den finder det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæs-
sigt ligger uden for den angivne periode.
Fremkommer der i forbindelse med kommissionens undersøgelse andre
forhold, som er af en sådan karakter, at de ud fra kommissoriet må anses
for nærliggende at undersøge, men som ikke umiddelbart skønnes at være
omfattet af kommissoriet, kan undersøgelseskommissionen rette henven-
delse til Justitsministeriet med henblik på en drøftelse heraf.
2.
Den 1. november 2005 blev der gennemført en sammenlægning af den
statslige og kommunale inddrivelsesforvaltning. Til grund for sammenlæg-