Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 240
Offentligt
1775371_0001.png
Skatteministeriet
Udkast
J. nr. 2017-3261
Forslag
Skatteindberetningslov
1
)
Kapitel 1
Arbejds- og hvervgivere m.v.
til
§ 1.
Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som
er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om
et indkomstregister.
Stk. 2.
Ved indberetning skal der oplyses om følgende indkomsttyper:
1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter
kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf.
kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes
til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet
efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.
2) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, der gives til godtgørelse for udgifter
i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene
efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.
3) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal
henregnes til A-indkomst for modtageren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for
hvilken der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr.
5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.
4) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig
her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.
§ 2.
Ved indberetning af beløb efter § 1, skal følgende oplyses:
1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager.
2) Oplysning om henholdsvis arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L
64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side
1, og som senere ændret ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L
332, side 1, og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8, og
Rådets direktiv 201672258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-tidende 2016, nr. L
342, side 1.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
2
3)
4)
5)
6)
7)
af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19
eller § 56, stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Den del af beløbet, der er nævnt i nr. 1, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til
søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.
Størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og det samlede beløb af indeholdt A-skat
samt beløb indeholdt efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
vedrørende den enkelte modtager.
Den skatteperiode vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, som udbetalingerne eller
godskrivningerne skal henføres til.
I hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et
dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. sømandsbeskatningslovens § 2.
Identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab ved indskud omfattet af
kildeskattelovens § 43, stk. 1, 3. pkt.
§ 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger efter §§ 1 og
2. For ydelser, der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, kan skatteministeren fastsætte regler
om, for hvilken måned indberetningen skal ske.
§ 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at honorar, provision og andet vederlag for
personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som
godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, hver måned skal indberettes til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om beløb, der er nævnt i stk. 1, der
ikke er B-indkomst, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget ikke er
erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Stk. 3.
Er den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en kommune, kan
der alene fastsættes regler i medfør af stk. 1 og 2, for så vidt angår beløb, hvor der ikke efter
momsloven skal betales moms af beløbet.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige fordele, som er nævnt i
ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberettes til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Skatteministeren kan endvidere i den
forbindelse fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af
fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer værdiansættelsen skal foretages.
§ 5.
Alle, der i en kalendermåned i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet beløb m.v.,
som nævnt i stk. 2, der ikke er A-indkomst, skal hver måned indberette herom til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale
om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.
Stk.
2. Indberetningen efter stk. 1 omfatter:
1) Værdien af gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 U samt den del af
sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, jf.
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.
2) Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, for afløsning af pensionstilsagn.
3) Erstatning for arbejdsindtægt.
4) Markering for, at der er indgået aftale om tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier
eller tegningsretter til aktier, der skal beskattes efter ligningslovens §§ 7 P eller 28.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
3
5) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne skal
beskattes efter ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når
afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der
har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe-
eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i
landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten
blev ydet, påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på
ydelsestidspunktet.
6) Værdien af vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som
led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som led i
hverv som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget er
omfattet af ligningslovens § 7 P eller skal beskattes i ligningslovens § 28. Dette gælder også,
når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen
er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er
vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet,
hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er
ansat m.m. på ydelsestidspunktet.
7) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold,
som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for
et selskabs bestyrelse, og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P. Dette gælder også, når
vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er
ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er
vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet,
hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er
ansat m.m. på ydelsestidspunktet.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 2, nr. 1-3, omfatter ud over pengeydelser tillige
naturalieydelser. Naturalieydelser værdiansættes til markedsværdien.
§ 6.
Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf.
ligningslovens § 16, stk. 4-6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse,
eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal
indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, når vederlaget er
ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Endvidere skal der indberettes om udbytte, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens §
16 A, stk. 5.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om vederlagets art og værdien af det samlede
vederlag til modtageren i den pågældende kalendermåned.
§ 7.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at enhver, der som led i sin virksomhed i en
kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal indberette til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om den periode, den pågældende har
været ansat, om den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, om den ansattes løntimer og om
den ansatte har adgang til arbejdsgiverbetalt befordring.
§ 8.
Det selskab, der yder vederlag i form af aktier, som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller
16, skal indberette til told- og skatteforvaltningen om den ansattes erhvervelse af de pågældende
aktier. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretter, som er
omfattet af ligningslovens §§ 7 P, 16 eller 28, gøres gældende. Indberetningen skal omfatte
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
4
oplysninger om identiteten af aktien og antallet af aktier og anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen for aktien.
Stk. 2.
Er vederlaget efter stk. 1 ydet af et selskab i udlandet, mens erhververen er ansat i et
selskab her i landet, påhviler indberetningspligten efter stk. 1 det selskab, hvori erhververen er
ansat.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Kapitel 2
Finansielle virksomheder m.v.
§ 9.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at forsikringsselskaber hvert år skal indberette
følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:
1) Identifikation af forsikringstager.
2) Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til forsikringer,
der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I og II samt om eksistensen af sådanne
ordninger, hvortil der ikke er foretaget indbetaling.
3) Det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og om
eventuelle ændringer i sådanne ordninger.
4) Udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4.
5) Udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5, 7, 8, 9
og 15 B, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger.
6) Indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 1 og 3, uden at være omfattet af 53 A, stk. 4.
7) Udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret
alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.
8) Udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 5 og om
dispositioner af den i pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 omhandlede karakter, for så vidt den
pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab.
9) Opdelinger vedrørende de i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 3, § 30, stk. 7, og § 34 anførte
bestemmelser.
10) Udbetaling af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og om dispositioner
af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter, for så vidt dispositionen er selskabet bekendt.
11) Skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger
m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt
del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.
12) Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle efter fradrag af
det af forsikringsselskabet m.fl. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til aldersforsikringer,
supplerende engangssum og gruppelivsforsikring.
Stk. 2.
Indberetning efter regler fastsat i medfør af stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger
om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter § 1, stk. 2, nr. 3.
§ 10.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at pensionskasser, pensionsfonde, andre, der
udbetaler pensioner og Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår supplerende
arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension, hvert år skal indberette
oplysninger som nævnt i § 9, stk. 1, til told- og skatteforvaltningen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
5
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligtige efter regler udstedt i
medfør af stk. 1 eller § 9 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde
indberetningspligten.
§ 11.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at pengeinstitutter m.v., der forvalter
pensionsordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, hvert år skal indberette
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om:
1) Identifikation af ejeren af pensionsordningen.
2) Ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri.
3) Indbetalte bidrag og indskud én gang for alle.
4) Udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4.
5) Udbetalinger hidrørende fra ordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 15
B, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger.
6) Udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret
alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.
7) Udbetalinger af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 29.
8) Udbetalinger af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og om
dispositioner af den i lovens §§ 30 og 31 nævnte karakter, for så vidt dispositionen er
pengeinstituttet bekendt.
9) Indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 1 og 3.
10) Indbetalinger efter fradrag af det af banken og sparekassen m.v. indeholdte
arbejdsmarkedsbidrag til aldersopsparing og gruppelivsforsikring.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til
indkomstregisteret efter § 1, stk. 2, nr. 3.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligtige efter regler udstedt i
medfør af stk. 1 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten.
§ 12.
Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager eller formidler indskud, skal hvert år
indberette til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter
og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere i det forudgående år samt
størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det forudgående år, og de enkelte kontohaveres
ejerandel heraf.
Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder kontoens
art, hvilken valuta kontoen er ført i, de enkelte kontohaveres eller eventuelle rentenyderes identitet
og datoen for kontoens oprettelse.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 omfatter også konti m.v., der er ophørt eller
overdraget i løbet af året. For sådanne konti indberettes dato for ophøret eller overdragelsen,
størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og
eventuelle rentenydere frem til kontoens ophør eller overdragelse.
Stk. 4.
Pengeinstitutter kan undlade at foretage indberetning om indlån, der efter pengeinstituttets
almindelige praksis er overført til en samlekonto, hvorpå der ikke foretages en løbende
rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på overførselstidspunktet ikke overstiger 300 kr.
Stk. 5.
Pligten til at foretage indberetning om et indlån omfattet af stk. 4 genindtræder, hvis
rentetilskrivningen genoptages. Den akkumulerede rente for den mellemliggende periode
indberettes sammen med renten for det kalenderår, hvori rentetilskrivningen genoptages.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
6
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1-3, og at
indberetningspligten kan udvides til at omfatte andre, der som led i deres virksomhed forrenter
midler tilhørende en anden.
§ 13.
Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, skal årligt indberette til told- og
skatteforvaltningen herom efter stk. 2. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat
efter § 3 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt låntager og
oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold og de enkelte låntagere skal
oplyses:
1) Lånetype, hvilken valuta, lånet er ført i, og datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet. Er
lånet ophørt, skal datoen for ophøret også oplyses.
2) Tilskrevne eller forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A.
Er lånet ophørt, omfatter dette tilskrevne eller forfaldne renter og den beregnede renteindtægt
efter kursgevinstlovens § 22 A frem til lånets ophør.
3) Markering for renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det
kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning.
4) Markering for renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens § 5,
stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år.
5) Løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b.
6) Reservefonds- og administrationsbidrag som nævnt i ligningslovens § 15 J.
7) Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, for så vidt
udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret.
8) Gæld pr. 31. december.
9) Kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede
obligationer.
10) Om der er foretaget skattepligtig ekstraordinær indfrielse af kontantlån som nævnt i
kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person.
11) Fradragsberettigede beløb efter ligningslovens § 6, som hidrører fra kurstab ved indfrielse af et
kontantlån optaget inden den 19. maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver ret til
kurstabsfradrag som nævnt i ligningslovens § 6, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som
yder det nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af
indberetningspligten.
12) Identifikation ved ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregisteret (BBR-nr.) af den faste
ejendom, hvori et lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant.
Stk. 3.
Undtaget fra indberetningspligten er:
1) Veksler.
2) Lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Forvaltes betalingerne vedrørende udlån af en indberetningspligtig efter § 14, gælder
indberetningspligten efter stk. 1 ikke.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes, og
om indberetning af renter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
§ 14.
Pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres erhverv
modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, skal hvert år indberette de i stk.
2 nævnte oplysninger til told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 50.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
7
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntagere, depothavere,
eventuelle rentenydere og depotet samt oplysninger om låneforholdet, herunder hvilken valuta
pantebrevet er udstedt i, datoen for deponeringen og datoen for ophør heraf eller overdragelse af
pantebrevet.
Stk. 3.
For den enkelte låntager og depothaver skal indberetningen udover oplysningerne som
nævnt i stk. 2 indeholde oplysninger om:
1) Tilskrevne eller forfaldne renter, herunder tilskrevne eller forfaldne renter frem til
deponeringens ophør eller overdragelse af pantebrevet.
2) Markering for renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens § 5,
stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt skal foretages, eller i tidligere år.
3) Restgæld pr. 31. december.
Stk. 4.
For eventuelle rentenydere skal indberetningen udover oplysningerne som nævnt i stk. 2
indeholde oplysning om tilskrevne eller forfaldne renter, herunder tilskrevne eller forfaldne renter
frem til deponeringens ophør eller overdragelse af pantebrevet.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 15.
Indberetningspligtige efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14 skal indberette til told- og
skatteforvaltningen om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og
administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, og
som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Dette gælder dog ikke for kalenderårets sidste
kvartal. Indberetningen skal for lån omfattet af § 13, stk. 1, 1. pkt., tillige indeholde oplysninger om
datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte lån, datoen for ophøret, og
indberetningen skal, for så vidt angår pantebreve omfattet af § 14, tillige indeholde oplysning om
datoen for deponeringen og datoen for ophør heraf.
Stk. 2.
Indberetningen skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet.
Stk. 3.
Låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark og
lån omfattet af § 13, stk. 3, er undtaget fra indberetningspligten. Indberetningspligten omfatter alene
låntagere, som er fysiske personer, og som har et cpr-nr.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 16.
Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal
indberette til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet af deponerede aktier m.v.
optaget til handel på regulerede markeder og deponerede aktier m.v., der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral, jf. dog § 50.
Stk. 2.
Indberetninger efter stk. 1 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af udbyttemodtageren og identifikation af depotet.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat og det indeholdte
beløb. Ved udlodning af udbytte af aktier m.v. i danske selskaber m.v. skal den procentsats, der
er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, endvidere oplyses.
4) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af
udbytteskat med reduceret sats.
5) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
6) Identiteten af aktien.
7) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til handel
på et reguleret marked.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
8
§ 17.
Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år
indberette til told- og skatteforvaltningen om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier
m.v., jf. dog § 50.
Stk. 2.
Indberetningen skal for hver enkelt depothaver omfatte følgende oplysninger:
1) Identiteten af aktien m.v.
2) Antal aktier m.v.
3) Om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.
4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier m.v. optaget til handel på
et reguleret marked.
Stk. 3.
Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år foretage
indberetning til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. der er
formidlet i det forudgående kalenderår. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af
aktien m.v. og oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og
anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 18.
De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt indberette
følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 50:
1) Beløbsstørrelsen af de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter, tilskrevne renter
og andet afkast vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om
obligationernes identitet.
2) Oplysning om de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes identitet.
3) Oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af
a) obligationernes identitet,
b) kursværdi ved kalenderårets udløb og
c) arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved kalenderårets
udløb.
d) de enkelte ejeres ejerandel.
Stk. 2.
De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal endvidere mindst en gang årligt
indberette følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 50:
1) Udbytte af investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger med angivelse af de
enkelte ejeres eller rentenyderes andel heraf, og identiteten af investeringsbeviserne, aktierne
m.v. eller den kontoførende investeringsforening, herunder art og virke, og antallet af aktier
m.v. og investeringsbeviser.
2) Ved indberetning om udbytte, oplysning om størrelsen af det udloddede udbytte før og efter
indeholdelse af udbytteskat og det indeholdte beløb. Ved udlodning af udbytte af aktier m.v. i
danske investeringsselskaber og af danske investeringsbeviser, skal den procentsats, der er
anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.
3) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af
udbytteskat med reduceret sats.
4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
5) Identifikation af depotet, når indberetningen foretages af den, hos hvem aktierne m.v. eller
investeringsbeviserne er deponeret.
6) Oplysninger om ejerens og en eventuel rentenyders identitet.
7) Oplysning om beholdning af de nævnte investeringsbeviser, aktier m.v. og indskud ved
kalenderårets udgang med angivelse af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
9
identiteten af investeringsbeviserne, aktierne m.v. eller den kontoførende
investeringsforening, herunder art og virke,
b) antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser og
c) kursværdien ved årets udgang.
d) de enkelte ejeres ejerandel.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler som udgangspunkt depositaren eller
kontoføreren. Er værdipapiret ikke deponeret eller kontoført her i landet, og indløses udbyttekravet
af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne. Udbetales udbytte fra
en investeringsforening, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et
investeringsselskab her i landet direkte fra foreningen, instituttet eller selskabet til ejeren, påhviler
indberetningspligten foreningen, instituttet eller selskabet.
Stk. 4.
Et medlem af en kontoførende investeringsforening skal til brug for foreningens
indberetning af tilskrivninger på medlemmets indskud efter stk. 1 eller til brug for foreningens
indberetning om hævninger efter § 19 efter anmodning oplyse foreningen om relevante
skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den
pågældende næringsbeskattes.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.
Skatteministeren kan endvidere bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de indberetningspligtige
til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.
§ 19.
De indberetningspligtige efter stk. 3 skal indberette til told- og skatteforvaltningen om
erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser. Indberetningspligten omfatter endvidere
hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. Indberetning skal
dog ikke foretages, hvis der er tale om en undtaget ordning omfattet af pensionsbeskatningsloven,
jf. § 50. Indberetningen skal omfatte oplysning om:
1) Identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne.
2) Anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet.
3) Anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt evt. betaling for
vedhængende renter.
4) Tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening.
5) Den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings
værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.
Stk. 2.
De indberetningspligtige efter stk. 3, skal indberette oplysninger efter stk. 1 vedrørende
indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af
kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person, jf. dog § 50. Tilsvarende gælder for
fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.
Stk. 3.
Indberetningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler
overdragelse af værdipapirer nævnt i stk. 1, eller kontrakter og fordringer nævnt i stk. 2. Det samme
gælder den, der har det som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler om sådanne kontrakter eller
fordringer. Indberetningspligten vedrørende hævninger fra en konto i en kontoførende
investeringsforening påhviler foreningen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af
obligationer påhviler som udgangspunkt den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Er
værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen af en anden, der
som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger, påhviler indberetningspligten denne.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.
a)
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
10
§ 20.
Formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige efter § 17, stk.
3, eller § 19, kan efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer indberette de
oplysninger, som ville være omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser.
Stk. 2.
Udenlandske virksomheder, der ville være indberetningspligtige efter §§ 16-19, hvis de var
omfattet af § 47, stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale med en kunde indberette de oplysninger, som er
omfattet af indberetningspligt efter §§ 12-19.
Stk. 3.
Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal ske senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
§ 21.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den
i §§ 18 og 19 omhandlede indberetningspligt.
§ 22.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal foretage
indberetning til told- og skatteforvaltningen om finansielle konti med tilknytning til Færøerne,
Grønland eller udlandet, med angivelse af følgende oplysninger:
1) Navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer og udenlandske
identifikationsnumre samt andre identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere og
oplysning om, hvilke lande eller områder disse er knyttet til. Er kontohaver en juridisk person
med en eller flere kontrollerende personer, kan indberetningspligten tillige omfatte tilsvarende
oplysninger vedrørende enhver sådan kontrollerende person.
2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke
findes.
3) Navn og identifikationsnumre på det indberettende finansielle institut, herunder
identifikationsnumre udstedt af udenlandske myndigheder.
4) Den finansielle kontos saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en forsikringsaftale med
kontantværdi eller annuitetsaftale, kontantværdien eller tilbagekøbsværdien ved udløbet af det
relevante kalenderår eller umiddelbart før lukningen, hvis kontoen er lukket i løbet af
kalenderåret.
5) For så vidt angår forvaltningskonti:
a) Det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede
bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på kontoen,
når beløbene er betalt til eller tilskrevet kontoen eller er betalt eller tilskrevet med hensyn
til kontoen i løbet af kalenderåret.
b) Det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt til eller
tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret, når det indberettende finansielle institut har
optrådt som repræsentant for kontohaveren i forbindelse med salget eller indløsningen.
6) For så vidt angår indskudskonti, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet
kontoen i løbet af kalenderåret.
7) For så vidt angår konti, som ikke er omfattet af nr. 5 eller 6, det samlede bruttobeløb betalt til
eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret, for hvilket det
indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det
samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren i løbet af kalenderåret.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter tillige skal indberette
navnene på nærmere angivne finansielle institutter, hvortil de har foretaget betalinger, og det
samlede beløb af sådanne betalinger til hvert af disse.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler om procedurer ved indberetningspligtige finansielle
institutters identifikation og indberetning af finansielle konti, jf. stk. 1, og betalinger til nærmere
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
11
angivne finansielle institutter, jf. stk. 2. Skatteministeren kan også fastsætte regler om afgivelse af
egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.
§ 23.
Finansielle institutter, der er indberetningspligtige, skal underrette hver enkelt person, der
skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1 eller 2, om, at oplysningerne om
vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af
§ 22, stk. 1 og 3, § 23, stk. 4, og § 52, stk. 1, samt regler udstedt i medfør af § 52, stk. 2, skal give
disse personer alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter persondatalovens §§ 28 og
29, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle
omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
En person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1
eller 2, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det
er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller
dennes privatliv.
Stk. 3.
Finansielle institutter kan indeholde udenlandsk kildeskat ved betalinger til andre
finansielle institutter til overholdelse af forpligtelser indeholdt i en aftale indgået mellem Danmark
og det pågældende land eller område.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter, som foretager eller
fungerer som mellemmand for en udenlandsk kildeskattepligtig betaling til andre finansielle
institutter, skal videregive de oplysninger til det umiddelbart forudgående led i betalingskæden, som
er nødvendige, for at indeholdelse og indberetning kan ske vedrørende en sådan betaling.
Kapitel 3
Fonde og foreninger m.v.
§ 24.
Alle, der i en kalendermåned, i sit virke har udbetalt eller godskrevet gave- og legatbeløb
som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, skal foretage indberetning herom til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier
værdiansættes til markedsværdien.
§ 25.
Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller
pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret, jf. §§
3 og 4 i lov om et indkomstregister, om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for
hver enkelt modtager, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages
på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.,
foretages for de kalendermåneder, hvor raterne forfalder.
Stk. 3.
Uddelinger, der ikke er pengeydelser, skal specificeres efter art.
Stk. 4.
Indberetningspligten omfatter ikke:
1) Uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter kildeskattelovens
§§ 1 eller 2.
2) Uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6 og 22, ikke skal
medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
3) Uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
12
§ 26.
Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12,
stk. 1-4, skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har
modtaget det forudgående kalenderår. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation
af indbetaler og modtager. Endvidere skal den indeholde oplysninger om størrelsen af de samlede
indbetalte beløb, der er indbetalt efter de enkelte bestemmelser, og om hvilke bestemmelser i
skattelovgivningen indbetalingen er omfattet af.
Stk. 2.
Den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne kan inden kalenderårets udgang pålægge
foreningen ikke at foretage indberetning.
§ 27.
Bygnings Frednings Foreningen skal hvert år til told- og skatteforvaltningen indberette de
fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen skal
indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag,
kalenderår og den indberettende forening.
Kapitel 4
Selskaber m.v.
§ 28.
Selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told-
og skatteforvaltningen om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med
angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers
identitet, jf. dog § 50. Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis afståelsen er omfattet af
indberetningspligten efter § 16, § 17, stk. 3, eller § 29.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 29.
Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65, skal foretage indberetning om udbytter udloddet af aktier m.v., der ikke er
optagede til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.
Stk. 2.
Indberetninger efter stk. 1 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af udbyttemodtageren, når denne oplysning er kendt, og identifikation af den
konto, som udbetalingen sker til.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats,
der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb.
4) Baggrunden for udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af
udbytteskat med reduceret sats.
5) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet og den
regnskabsperiode, som udlodningen vedrører.
6) Identiteten af aktien m.v.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 30.
Andelsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, der udlodder kapitalfondsmidler
til eksisterende eller ophørte andelshavere, skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen
om udlodninger i det forudgående kalenderår.
Stk. 2.
Indberetninger efter stk. 1 skal for hver andelshaver omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af andelshaveren.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
13
3) Datoen for udlodningen.
4) Størrelsen af de udloddede beløb.
Kapitel 5
Fagforeninger og A-kasser m.v.
§ 31.
Faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 skal hvert år indberette til told- og
skatteforvaltningen om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående
kalenderår, og som er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1, herunder oplysninger til
identifikation af den enkelte indbetaler. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets
udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning efter 1. pkt.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.
§ 32.
Arbejdsløshedskasser, der er godkendt af beskæftigelsesministeren i henhold til § 31 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de
indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående kalenderår, herunder oplysninger
til identifikation af den enkelte indbetaler.
Kapitel 6
Offentlige myndigheder
§ 33.
Kommunerne skal hver måned foretage indberetning til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i
lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v.,
der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i
integrationsloven for hver enkelt indbetaler.
§ 34.
Udbetaling Danmark skal årligt indberette til told- og skatteforvaltningen om opkrævning
af underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysning om:
1) Identiteten af den bidragspligtige.
2) Identiteten af den bidragsberettigede.
3) Størrelsen af det betalte bidrag i det forudgående kalenderår med angivelse af, om bidraget er
fradragsberettiget for yderen.
§ 35.
Beskæftigelsesministeriet skal for hver enkelt bidragsyder hvert år indberette til told- og
skatteforvaltningen om de fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse er modtaget i det
forudgående kalenderår.
§ 36.
Udbetaling Danmark skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de
indbetalinger af beløb omfattet af § 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet, som
er modtaget i det forudgående kalenderår.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.
§ 37.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en
kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud hver måned skal indberette om beløb m.v. til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
14
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de udgifter, som tilskud, der er nævnt i stk. 1,
skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at den, der skal indberettes om, skal
meddele den indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige for, at den
indberetningspligtige kan indberette, når oplysningerne ikke er omfattet af § 52, stk. 1.
Kapitel 7
Andre indberetninger
§ 38.
Kuratorer skal årligt indberette til told- og skatteforvaltningen om identiteten på anmeldte
fordringshavere i konkursboer, der i det forudgående kalenderår har fået udloddet dividende,
størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.
Stk. 2.
Indberetningspligten omfatter ikke udlodning til en statslig myndighed, til en region eller til
en kommune.
§ 39.
Fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til
sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, skal ved ydelsen af beløbet indberette
til told- og skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet.
§ 40.
Kulturinstitutioner, der modtager gaver, der opfylder betingelserne efter ligningslovens § 8
S for fradragsret for gavegiver, skal indberette til told- og skatteforvaltningen om gavens værdi og
gavegiverens identitet.
§ 41.
En person, som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 5 A,
skal over for told- og skatteforvaltningen oplyse om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen
betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberetningspligt efter andre bestemmelser i denne
lov, eller medmindre renterne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Stk. 2.
En person, som yder underholdsbidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., eller
børnebidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt., skal over for told- og
skatteforvaltningen oplyse om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller børnebidraget.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 2 anses for opfyldt, hvis et underholdsbidrag eller
børnebidrag er omfattet af indberetningspligten i § 34.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der
skal afgives, herunder regler om identifikation m.v. for personer, der ikke har personnumre, og
personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
§ 42.
Virksomheder med ejere, hvis indkomst fra virksomheden opgøres fælles efter
ligningslovens § 29, skal hvert år indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til told- og
skatteforvaltningen vedrørende det seneste indkomstår.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om de i stk. 1 nævnte ejeres andel af
skattepligtig indkomst fra virksomheden. For disse ejere skal der tillige oplyses
identifikationsoplysninger, samt ejerandel og ejerperiode.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
15
Stk. 3.
Indberetningen skal ske senest den 15. april i året efter det kalenderår, som oplysningerne
vedrører. Inden for samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende ejere om de
indberettede oplysninger.
§ 43.
En virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den
skattepligtiges fritidsbolig, skal indberette til told- og skatteforvaltningen om de lejeindtægter, som
den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det forudgående
kalenderår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og
fritidsboligen.
Stk. 2.
Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, kan efter aftale med den
skattepligtige foretage indberetning af de oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen
efter stk. 1. Indberetningen skal ske senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag.
Stk. 3.
Den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1,
skal give virksomheden oplysninger til identifikation af fritidsboligen.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og om
oplysninger til brug for identifikation af fritidsboligen efter stk. 3.
§ 44.
Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet
vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende
samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, skal hver måned indberette om beløb
m.v. til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der
er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.
§ 45.
Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet
legater som nævnt i ligningslovens § 7 K, skal hver måned indberette om beløb m.v. til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale
om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter ikke ydelser i form af legater, der er omfattet af
indberetningspligt efter § 25.
§ 46.
Virksomheder, der i en kalendermåned har ydet præmier og gevinster i forbindelse med
spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, skal hver måned
indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette
gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter alene præmier og gevinster, hvis værdi overstiger
300 kr., og som ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1 omfatter såvel pengeydelser som
naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.
Kapitel 8
Fælles bestemmelser
og
administrations- og kontrolbestemmelser
§ 47.
Indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5, 6, 8, 12-19, 24-26, 28-32, 38-40, 42, 43, stk. 1, og
44-46 og efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7, 9 og § 10, jf. § 9, og § 11 påhviler fysiske eller
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
16
juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast
driftssted her i landet. De der er nævnt i § 49, stk. 1, og de, der ikke skal indberettes om efter regler
udstedt i medfør af § 49, stk. 2, er ikke indberetningspligtige.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter § 39 påhviler dog ikke fysiske personer, som har ydet et beløb til
dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, hvis
de pågældende ikke i øvrigt er indberetningspligtige efter stk. 1.
§ 48.
Told- og skatteforvaltningen fører register over indberetningspligtige som nævnt i §§ 5, 6,
12-19, 24-26, 30-32, 42, § 43, stk. 1, eller §§ 44-46, indberetningspligtige efter regler udstedt i
medfør af §§ 4, 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 og frivillige indberettere efter § 20 eller § 43, stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering, om frist for
registrering, om ændring af registrering og om registrering af finansielle institutter omfattet af
pligterne efter regler udstedt i medfør af § 22.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ændring af registrering kan undlades
ved midlertidigt ophør af indberetningspligten, mod at den indberetningspligtige for de pågældende
perioder oplyser told- og skatteforvaltningen om, at der ikke er oplysninger at indberette.
§ 49.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indberettes om personer som
nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, samt dødsboer efter disse.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indberettes om udenlandske
repræsentationer og udenlandske statsborgere, der omfattes af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3. 1.
pkt. finder ikke anvendelse for så vidt angår indberetning af udbytte af investeringsbeviser og aktier
m.v. i danske selskaber m.v. efter §§ 16, 18 og 29.
§ 50.
Indberetningspligten efter §§ 14, 16-19 og 28 omfatter ikke følgende ordninger omfattet af
pensionsbeskatningsloven, jf. dog stk. 3:
1) Rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A.
2) Opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A.
3) Indeksordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 15.
4) Selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kontoen er oprettet før den 2.
juni 1998.
5) Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål
(børneopsparingskonti), jf. pensionsbeskatningslovens § 51, til og med det år, hvor
bindingsperioden udløber.
Stk. 2.
Indberetningspligten efter § 12 omfatter ikke ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, og er
for ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, begrænset til at omfatte oplysning om identiteten af den
indberetningspligtige og kontohaveren samt kontoens nummer.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt angår
udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.
§ 51.
Indberetning efter §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og § 18 skal undlades vedrørende de
skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er nævnt i
selskabsskattelovens § 3, pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber.
Stk. 2.
Indberetning efter § 17, stk. 3, § 19 og § 28 skal undlades vedrørende:
1) Dispositioner mellem de skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser,
der er nævnt i selskabsskattelovens § 3.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
17
2) Dispositioner mellem pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber.
3) Dispositioner mellem de der er nævnt under nr. 1 og 2.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt angår
udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.
§ 52.
I det omfang der ikke gælder en tilsvarende pligt efter § 4, stk. 4, i lov om et
indkomstregister, skal den, der skal indberettes om efter denne lov, eller regler udstedt i medfør
heraf, bortset fra § 41, eller opretter en finansiel konto omfattet af § 22, oplyse den
indberetningspligtige henholdsvis det finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om
sin identitet, herunder om sit cpr-nummer.
Stk. 2.
Afgiver den, hvorom der skal indberettes, ikke identifikationsoplysninger efter stk. 1 eller
regler udstedt i medfør af stk. 3, gælder følgende:
1) Erhvervelse af egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter § 28, kan ikke foretages.
2) En anmeldt fordring skal enten afvises, eller udlodningen af dividende skal tilbageholdes, hvis
der skal indberettes om fordringshaveren efter § 38.
3) En forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II
A, kan ikke oprettes.
4) En opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A i lov om
beskatningen af pensionsordninger kan ikke oprettes.
5) En konto, hvorom der skal indberettes efter § 12, kan ikke oprettes.
6) Et lån omfattet af §§ 13 eller 15 kan ikke etableres eller overtages.
7) Et depot omfattet af §§ 14 eller 15 kan ikke oprettes.
8) En finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af § 22, kan ikke
oprettes.
9) Et depot, hvorom der skal indberettes efter § 16, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18, kan ikke oprettes.
10) En terminsrente eller renter, hvorom der skal indberettes efter § 18, kan ikke udbetales.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1,
herunder ændringer heri, samt forevisning af legitimation i forbindelse hermed.
§ 53.
Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at der i en periode på 6 måneder ikke må
foretages dispositioner over konti og depoter, i tilfælde, hvor konto- eller depotføreren ikke har
sikker viden om indehaverens identitet, før indehaveren har identificeret sig over for konto- eller
depotføreren.
Stk. 2.
Konti og depoter, hvis indehaver ikke har kunnet identificeres efter stk. 1, kan efter told- og
skatteforvaltningens nærmere bestemmelse spærres i yderligere 6 måneder og derefter efter told- og
skatteforvaltningens forudgående offentlige varsling i Statstidende med 12 måneders frist inddrages
til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget indsigelse er fremkommet derimod inden fristens
udløb. Told- og skatteforvaltningen kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan
inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.
§ 54.
Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter §§ 8, 12-14, 17, 18, jf. dog stk. 3, 19, 26-
28, 30-32, 34-36, 38, 40, og § 43, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller §
11 skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag.
Stk. 2.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18,
stk. 1, 4. pkt., skal uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
18
Stk. 3.
Indberetning efter § 16 og § 18, stk. 2, vedrørende udbytte af aktier og investeringsbeviser
m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. skal ske senest den sidste hverdag i måneden
efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet.
Stk. 4.
Indberetning efter § 29 skal ske senest måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at
udbetale eller godskrive udbyttet og inden udløbet af selskabets frist i denne måned for indberetning
til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 5.
Har den indberetningspligtige efter §§ 8, 12-19, 26-32, 34-36, 38, 40, 42 eller § 43, stk. 1,
eller efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, §§ 11 eller 22 forsøgt indberetning, og har
told- og skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl el.lign., skal den indberetningspligtige foretage genindberetning
inden en frist, som meddeles af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der
er angivet i stk. 1 eller fastsat efter stk. 5, at underrette den, som de indberettede oplysninger
vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist. For indberetninger omfattet af stk.
3 og 4 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, idet det også er en forudsætning for pålæg, at fristerne i
henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er overskredet. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis en virksomhed
indberetter oplysninger vedrørende et kalenderår efter §§ 1, 5, 6, 24, 25, 33 eller 44-46 eller efter
regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 eller 37 til indkomstregisteret efter den frist, der er angivet for
indberetninger omfattet af stk. 1 for det pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter
§ 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister efter denne frist.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte andre indberetningsfrister end fristerne i stk. 1-4.
§ 55.
Skatteministeren kan fastsætte generelle regler om selve indberetningen.
§ 56.
Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal opbevare
grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af
om en oplysning er indberetningspligtig. Opbevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om
opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og
indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet
tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.
Stk. 2.
Den indberetningspligtige skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende
det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til
brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.
Stk. 3.
Forpligtede enheder, omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015, skal
efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget for de
oplysninger der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40, herunder oplysninger til
brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til hos de indberetningspligtige på stedet at gennemgå det
materiale, som er omfattet af stk. 2 og 3. Ejeren og de ansatte hos denne skal yde told- og
skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Er oplysningerne registreret
elektronisk, kan told- og skatteforvaltningen vælge at få adgang til oplysningerne i elektronisk
form. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig oplysninger, som fremgår af
materialet.
Stk. 5.
Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af
kontrollen efter stk. 4, 1. pkt.
§ 57.
Hvis indberetningerne efter denne lov, bortset fra § 41, eller efter regler udstedt i medfør af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
19
denne lov ikke foretages rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om indberetning
inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen
og indtil pålægget efterkommes.
Stk. 2.
Opfyldes
en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om
indsendelse af materialet inden en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelsen
af fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Stk. 3.
Klage over et pålæg efter stk. 1 eller 2 har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller
skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 opsættende
virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en
retsformand.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 58.
Den indberetningspligtige efter denne lov, bortset fra § 41, der forsætligt undlader at
opfylde sin indberetningspligt eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der resulterer i en
for lav skatteansættelse, kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 2.
Begås overtrædelsen i stk. 1 groft uagtsomt, er straffen bøde.
§ 59.
Med bøde straffes den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) handler i strid med § 52, stk. 2,
2) undlader rettidigt at foretage indberetning i medfør af § 54, stk. 1-4,
3) undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som told- og skatteforvaltningen har
meddelt efter § 54, stk. 5, eller
4) undlader at opfylde pligten til at opbevare materiale efter reglerne i § 56.
Stk. 2.
Ved udmåling af bødestraf vedrørende indberetninger fra arbejdsgivere til
indkomstregisteret skal der tages hensyn til antal ansatte hos den indberetningspligtige. Ved
udmåling af bødestraf vedrørende andre indberetninger skal der tages hensyn til antallet af pligtige
indberetninger fra den enkelte indberetningspligtige.
Stk. 3.
Det skal anses for en skærpende omstændighed, at den enkelte indberetningspligtige
tidligere er straffet for overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen.
Stk. 4.
I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
§ 60.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.
§ 61.
I sager om overtrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan told-
og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere
angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2.
§ 834 i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelser
efter stk. 1.
Stk. 3.
Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har
samme gentagelsesvirkning som en dom.
Stk. 4.
Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
20
§ 62.
Politiet kan yde bistand til efterforskning af overtrædelser af denne lov i sager, som kan
behandles administrativt. Ransagning og editionspålæg m.v. i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov skal ske ved anmeldelse til politiet og i overensstemmelse med
retsplejelovens regler.
§ 63.
En sigtet i sager om overtrædelse af §§ 58 og 59 samt straffelovens § 289, der kan afgøres
administrativt, skal have de samme rettigheder, som en sigtet har efter retsplejeloven.
Stk. 2.
En sigtet uden forsvarer har samme rettigheder til aktindsigt som en forsvarer efter
forsvarerbistandslovens § 3.
Kapitel 10
Ikrafttræden m.v.
§ 64.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller
tidligere, jf. dog stk. 3. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
For så vidt angår indberetninger efter § 41 finder loven ikke anvendelse på indberetninger
vedrørende indkomståret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
§ 65.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
21
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Generelle betragtninger om beskyttelse af persondata
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Kapitel 1 (Arbejds- og hvervgivere m.v.)
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Kapitel 2 (Finansielle virksomheder m.v.)
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Kapitel 3 (Fonde og foreninger m.v.)
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Kapitel 4 (Selskaber m.v.)
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Kapitel 5 (Fagforeninger og A-kasser m.v.)
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3. 7. Kapitel 6 (Offentlige myndigheder)
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Kapitel 7 (Andre indberetninger)
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
3.9. Kapitel 8 (Administrations- og kontrolbestemmelser)
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Lovforslaget
3.10. Kapitel 9 (Straffebestemmelser)
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
22
1. Indledning
Regeringen har fokus på borgernes og de erhvervsdrivendes retssikkerhed på skatteområdet.
Regeringen har siden sin tiltrædelse fået gennemført Retssikkerhedspakke I, som bl.a. afskaffede
SKATs beføjelse til at foretage kontrol på privat grund, og i december 2016 gennemført
Retssikkerhedspakke II, hvor der bl.a. genindføres omkostningsgodtgørelse til skattepligtige
selskaber og fonde. Som led i Retssikkerhedspakke II blev der endvidere skabt bred opbakning til
oprettelse af et skattekontor hos Folketingets Ombudsmand.
Med Retssikkerhedspakke III gennemføres en revision af skattekontrolloven, jf. det samtidigt
fremsatte forslag til skattekontrollov. Formålet er at skabe en moderne, sammenhængende og
gennemtænkt lovgivning. I den forbindelse foreslås det at opdele den eksisterende skattekontrollov i
to selvstændige love, hvor den ene lov er en skattekontrollov, hvoraf SKATs kontrolbeføjelser,
bestemmelser om skatteyders oplysningspligt og tredjemands oplysningspligter på myndighedens
anfordring fremgår, mens den anden lov er en skatteindberetningslov. Skatteindberetningsloven
indeholder bestemmelser om tredjemands pligt til uden opfordring at indberette oplysninger til
SKAT, herunder til indkomstregisteret.
En opdeling af den gældende skattekontrollov i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov vil
øge retssikkerheden, idet den nye skattekontrollov og skatteindberetningslov er mere overskuelige
og lettere at forstå for både borgere, virksomheder og myndigheder.
Dette lovforslag omhandler indberetningspligter. Ved indberetning forstås, at den, der er
indberetningspligtig, uden opfordring skal indberette oplysninger til SKAT, herunder til
indkomstregisteret, om tredjemand
–
f.eks. arbejdsgiveres indberetning af løn og bankers
indberetning af renter m.v.
Reglerne om indberetningspligt i den gældende skattekontrollov omfatter både månedlige,
kvartalsvise, årlige og lejlighedsvise indberetninger af forskellige typer af oplysninger. Nogle af de
oplysninger, der er omfattet af indberetningspligterne, har karakter af at være egentlige
kontroloplysninger, mens andre er nødvendige af hensyn til SKATs mulighed for at kunne anvende
oplysningerne på borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer. De oplysninger, der indberettes,
kan derudover anvendes til udveksling af oplysninger med udlandet som led i samarbejde om
international skattekontrol.
Der er pligt til at indberette oplysninger om indkomster, fradrag, formue og ansættelsesforhold m.v.
efter en række regler i den gældende skattekontrollov. De indberetningspligtige er navnlig
arbejdsgivere, der skal indberette om løn m.v., og pengeinstitutter m.v., der skal indberette om deres
kunders finansielle forhold, herunder pensionsordninger, og afkastet heraf, foreninger m.v., der
modtager gaver, og offentlige myndigheder, der udbetaler overførselsindkomster eller tilskud.
Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der forvalter pensionsordninger, er
tillige omfattet af indberetningspligten og skal uden opfordring indberette om deres kunders
forhold.
Indberetningerne fra tredjemand er med til at sikre datagrundlaget til brug for dannelsen af
borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer. Indberetninger fra tredjemand er således væsentlig
for den service, SKAT ønsker at yde borgerne, når borgernes årsopgørelser dannes på baggrund af
de
–
i nogle tilfælde
–
komplicerede skatteregler.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
23
2. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås at udskille alle de regler, der vedrører indberetningspligt, fra den gældende
skattekontrollov til en selvstændig lov. Dette er begrundet i et ønske om at skabe et mere
overskueligt og anvendeligt redskab for de indberetningspligtige. Det vurderes at være
hensigtsmæssigt af hensyn til overskuelighed, enkelhed og anvendelighed af en ny
skatteindberetningslov, at der sker en gruppering af de eksisterende regler.
En opdeling i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov tydeliggør også, at lovene har
forskellige formål. Skattekontrolloven handler, som navnet tilsiger, om kontrol, mens de
automatiske indberetningspligter primært handler om at kunne anvende oplysningerne ved
dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer, ligesom indberetninger til
indkomstregisteret i øvrigt indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger,
således at borgerne ikke skal meddele de samme oplysninger til forskellige myndigheder.
Der er således en væsentlig forskel på henholdsvis de bestemmelser
–
og anvendelsen heraf
–
som
vil blive omfattet af den nye skatteindberetningslov, og de bestemmelser, der vil blive omfattet af
den nye skattekontrollov.
Den gældende skattekontrollovs afsnit II indeholder en række regler, der skal sikre, at der ved
udbetaling af skattepligtig indkomst sker indberetning herom til SKAT. Også på fradragssiden
findes en række regler i skattekontrolloven, der skal sikre, at SKAT har mulighed for at fortrykke
fradrag på årsopgørelsen og kontrollere foretagne fradrag.
Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at skatteindberetningsloven systematiseres efter pligtsubjektet
–
altså hvem der er indberetningspligtig. Dette primært af hensyn til netop pligtsubjektet, der i
forbindelse med indberetning til SKAT i høj grad har brug for et overskueligt og anvendeligt
redskab.
Lovforslaget viderefører indberetningsreglerne i den gældende skattekontrollov, samtidig med at
det foreslås at modernisere indberetningsreglerne og skabe en større ensartethed mellem
bestemmelserne. Forslaget indeholder kun enkelte nye indberetningspligter og forslag om at enkelte
indberetningspligter ikke videreføres.
De første 7 kapitler indeholder således lovens indberetningsbestemmelser fordelt efter pligtsubjekt.
Kapitel 8 indeholder fælles bestemmelser om bl.a. territorial afgrænsning af indberetningspligten,
registrering af indberetningspligtige, visse fælles undtagelser, indhentelse af
identifikationsoplysninger til brug for indberetningen, indberetningsfrist, opbevaring af grundlaget
for indberetningen og tvangsbøder. Kapitel 9 indeholder lovens straffebestemmelser, og endelig
indeholder kapitel 10 bestemmelserne om ikrafttrædelse og territorial gyldighed.
I bilag 1 til dette lovforslag er der indsat en paragrafnøgle, der viser i hvilke paragraffer i dette
lovforslag, de gældende regler om indberetningspligt er indsat.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Generelle betragtninger om behandling af persondata
3.1.1. Gældende ret
De gældende indberetningsregler i skattekontrolloven indebærer behandling af persondata, som er
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
24
omfattet af persondatalovens regler.
Det følger af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af data skal ske til udtrykkeligt angivne og
saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål.
De oplysninger, der skal indberettes efter skattekontrolloven, skal indberettes til SKAT, herunder til
indkomstregisteret. Indberetninger til indkomstregisteret indgår i et fællesoffentligt samarbejde om
at indhente oplysninger, således at borgerne ikke skal meddele de samme oplysninger til forskellige
myndigheder m.v. Disse oplysninger bruges både til skatteformål og af andre myndigheder til andre
formål.
Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregisteret eller til SKAT i øvrigt, anvender SKAT
oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og på oplysningsskemaet for selvstændigt
erhvervsdrivende, mens andre oplysninger, der er omfattet af indberetningspligterne, har karakter af
at være egentlige kontroloplysninger. De oplysninger, der indberettes, kan derudover anvendes til
udveksling af oplysninger med udlandet som led i samarbejde om international skattekontrol.
Indberetningsreglerne er således udformet på en sådan måde, at persondatalovens § 5, stk. 2, er
opfyldt.
Af persondatalovens § 5, stk. 3, fremgår det endvidere, at de oplysninger, som behandles, skal være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,
oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.
Den gældende skattekontrollovs indberetningsregler omhandler alle oplysninger, der er relevante i
forhold til de ovennævnte formål og er sammen med oplysninger, der indhentes fra anden side,
herunder den pågældende skatteyder, tilstrækkelige til at opfylde disse formål.
Indberetningsreglerne går ikke videre, end hvad der er nødvendigt.
Reglerne om indberetning i den gældende skattekontrollov fraviger ikke reglerne i persondataloven.
Som udgangspunkt er oplysningerne omfattet af persondatalovens § 6, men der kan forekomme
oplysninger omfattet af persondatalovens § 7, som f.eks. modtagelse af sygedagpenge eller
oplysninger om fagforeningsmæssige forhold eller gaver til religiøse foreninger, og oplysninger om
strafbare forhold ved overtrædelse af loven.
Det vurderes, at betingelserne for at modtage og behandle oplysninger omfattet af persondatalovens
§§ 6-8 er opfyldt.
3.1.2. Lovforslaget
Lovforslaget viderefører de eksisterende indberetningsregler og der foretages alene mindre
justeringer heraf.
Det vurderes derfor, at lovforslagets bestemmelser
–
i lighed med de gældende indberetningsregler i
skattekontrolloven
–
opfylder reglerne i persondataloven. Bestemmelserne i lovforslaget fraviger
ikke reglerne i persondataloven. Det betyder, at persondatalovens regler skal overholdes ved
administrationen af loven.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
25
Fra 25. maj 2018 finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) anvendelse.
Det følger bl.a. af forordningens artikel 5, stk. 1, litra b og c, at personoplysninger skal indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i
forhold til de formål, hvortil de behandles.
Da det er vurderet, at lovforslaget opfylder de tilsvarende betingelser i persondatalovens § 5, stk. 2
og 3, vurderes det ligeledes, at lovforslaget opfylder de tilsvarende betingelser i forordningen.
Som udgangspunkt er oplysningerne omfattet af forordningens artikel 6, men der kan forekomme
oplysninger omfattet af forordningens artikel 9, som f.eks. modtagelse af sygedagpenge eller
oplysninger om fagforeningsmæssige forhold eller gaver til religiøse foreninger.
Det vurderes, at betingelserne for at modtage og behandle oplysninger omfattet af forordningens
artikel 6 og 9 er opfyldt.
Ved administrationen af loven fra og med den 25. maj 2018 skal forordningens regler overholdes.
3.2. Kapitel 1 (Arbejds- og hvervgivere m.v.)
3.2.1. Gældende ret
Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet A-indkomst eller
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, skal hver måned uden opfordring indberette om beløbene
til indkomstregisteret, jf. skattekontrollovens § 7.
Reglen i skattekontrollovs § 7 regulerer indberetning af A-indkomst og
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvor arbejdsgiver skal indeholde bidraget. Endvidere
indeholder bestemmelsen regler om arbejdsgivers indberetning af visse andre udbetalinger til
ansatte og om udbetaling til personer, der ikke er skattepligtige til Danmark, men hvor
udbetalingerne svarer til udbetalinger, der skal indberettes vedrørende personer, der er skattepligtige
til Danmark.
Indberetning om visse arter af B-indkomst er reguleret i skattekontrollovens § 7 A. Efter denne
regel skal der efter skatteministerens nærmere bestemmelse indberettes om beløb, der ikke er A-
indkomst, og som knytter sig til et ansættelsesforhold eller andre aftaler om personlig arbejds- eller
tjenesteydelse. Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 A indeholder tillige en række andre
indkomster, som ikke er knyttet til et ansættelsesforhold eller aftaler om personlig arbejds- eller
tjenesteydelse.
Efter skattekontrollovens § 7 C skal alle, der som led i virksomhed har ydet et vederlag i form af, at
der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig,
en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, indberette herom til
indkomstregisteret. Indberetningen skal ske, hvad enten den private benyttelse beskattes som
yderligere løn eller som udlodning.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
26
Efter reglen i skattekontrollovens § 7 J har skatteministeren fastsat regler om, at alle, der som led i
sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold skal
oplyse om den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den
pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer. Ved løntimer forstås de timer, for hvilke
en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, og hvor lønnen er A-indkomst
og/eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.
Efter skattekontrollovens § 10, stk. 5, skal det selskab, der yder vederlag i form af aktier, som led i
en skattebegunstiget individuel medarbejderaktieordning, foretage indberetning om den ansattes
erhvervelse af de pågældende aktier. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket købe- eller
tegningsretter, tildelt som led i en skattebegunstiget individuel medarbejderaktieordning, gøres
gældende. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien og om antallet af aktier
samt anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.
Efter skattekontrollovens § 10, stk. 6, påhviler indberetningspligten efter stk. 5 det selskab, hvori
erhververen er ansat i de tilfælde, hvor vederlaget efter stk. 5 er ydet af et selskab i udlandet, mens
erhververen er ansat i et selskab her i landet.
3.2.2. Lovforslaget
I lovforslagets kapitel 1 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens § 7, dele
af § 7 A, § 7 C, § 7 J og § 10, stk. 5 og 6. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter arbejdsgivere
og hvervgivere m.v. er forpligtet til at indberette om en række udbetalinger og godskrivninger af A-
indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, herunder indberetning om personalegoder, B-
indkomst og den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den
pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer.
Skattekontrollovens § 7 foreslås videreført. Efter denne bestemmelse skal der månedligt indberettes
om løn og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, og om beløb, der ydes til
godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet er
skattefrit for modtageren.
Herudover omfatter indberetningen visse godtgørelser fra arbejdsgiveren for udgifter i forbindelse
med uddannelser og kurser, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.
Indberetningen omfatter endvidere beløb, der er gjort til A-indkomst for modtageren, eller som er
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken udbetaleren skal foretage indeholdelse.
Endelig omfatter bestemmelsen beløb af samme art, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig
her i landet.
Ved indberetning af beløbene skal der oplyses om størrelsen af den samlede udbetaling eller
godskrivning vedrørende den enkelte modtager samt oplysning om henholdsvis arbejdstagerens og
arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, bortset fra
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, den del af beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt
opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.
Ved indberetning skal desuden angives den skatteperiode A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
27
vedrører og i hvilket omfang og i hvilke perioder, modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på
et dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart.
Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 1, 4, 5, 7, 1. led, 10, 11, 12 og 15, stk. 3, foreslås videreført,
idet nogle af bestemmelser gøres til lovbestemte indberetningspligter i stedet for
bemyndigelsesregler.
Efter forslaget kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af honorar, provision og andet
vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst, herunder beløb, der
er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når
modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig
erhvervsvirksomhed. Er den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en
kommune, omfatter det alene beløb, der ikke skal betales moms af. Herudover kan skatteministeren
fastsætte regler om indberetning af personalegoder.
Endvidere indeholder forslaget regler om indberetningspligt for følgende:
Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. fra arbejdsgiver i forbindelse med fratrædelse eller jubilæum,
samt den del beløbet, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren.
Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut.
Erstatning for arbejdsindtægt.
Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne er
skattebegunstigede efter ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder.
Vederlag i form af skattepligtige købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som
led i et ansættelsesforhold m.v.
Værdien af skattepligtigt vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et
ansættelsesforhold m.v.
Markering for, at der er indgået aftale om tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier, der er skattebegunstiget efter ligningslovens § 7 P.
Skattekontrollovens § 7 C foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal der månedligt indberettes
om vederlag i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der
er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til
en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Skattekontrollovens § 7 J foreslås videreført. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte
regler om, at der månedligt skal indberettes om den periode, den pågældende har været ansat, om
den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer.
Skattekontrollovens § 10, stk. 5 og 6 foreslås videreført. Herefter skal det selskab, der yder
skattebegunstigede vederlag i form af aktier, som er omfattet af ligningslovens § 7 P, foretage
indberetning om den ansattes erhvervelse af de pågældende aktier. Tilsvarende gælder for det
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
28
selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretter, som er omfattet af ligningslovens § 7 P, gøres
gældende.
Der foreslås i denne forbindelse følgende ændringer:
Efter skattekontrollovens § 7, stk. 3, påhviler indberetningspligten mellemmanden, hvis
mellemmanden har udbetalt indberetningspligtige beløb. Reglen kan give anledning til tvivl med
hensyn til, hvad der gælder i andre situationer, hvor udbetaling af andre indberetningspligtige beløb
end løn sker via en mellemmand. I alle disse situationer, hvor udbetalingen sker gennem en
mellemmand, skal den, på hvis vegne betalingen sker, sikre sig, at indberetningen sker
–
enten ved
at få de nødvendige oplysninger til indberetningen ved mellemmanden, eller ved at sikre sig, at
mellemmanden foretager indberetningen på vegne af sig.
Dette følger generelt af indberetningspligten, idet man som indberetningspligtig ikke kan komme ud
af indberetningspligten og dermed pligten til at sikre, at der indberettes korrekt, ved at benytte sig af
mellemmænd, som ikke er indberetningspligtige. Som følge heraf foreslås det, at reglen i
skattekontrollovens § 7, stk. 3, ikke videreføres. Princippet om opretholdelse af indberetningspligt
ved brug af mellemmænd ændres dog ikke.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 7, stk. 4, fastsætter, at SKAT kan pålægge en
indberetningspligtig at afgive nærmere angivne oplysninger til SKAT vedrørende en person, der har
fået udbetalt løn m.v., når personen ophører med at være skattepligtig her i landet. Det foreslås ikke
at videreføre denne regel. Årsagen hertil er, at SKAT vil kunne anmode arbejdsgivere om de
oplysninger, der er omfattet af reglen, efter den foreslåede bestemmelsen i § 61 i det samtidigt
fremsatte forslag til skattekontrollov.
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 6 (om ydelser, der kan gøres til A-indkomst, men som
ikke er det), nr. 7, 2. led (om andre skattepligtige erstatninger end erstatninger for arbejdsindtægt)
og nr. 13 (om visse spillegevinster), kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om
indberetningspligten. Da bemyndigelsen ikke er udnyttet, og der ikke er aktuelle planer herom,
foreslås bemyndigelsen ikke videreført.
Skattekontrollovens §§ 7 A, stk. 2, nr. 15, svarende til lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4, indeholder en
bemyndigelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om markering for, at der er indgået aftale
om tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som led i en
skattebegunstiget individuel medarbejderaktieordning efter ligningslovens §§ 7 P. Det foreslås, at
denne bemyndigelse i stedet lovfæstes, og at den udvides til at omfatte tildelinger af købe- og
tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28 om udskydelse af beskatningstidspunktet for
købe- og tegningsretter til aktier fra tildelingstidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet.
Det foreslås, at henvisningen i den gældende regel i skattekontrollovens § 7 C, stk. 3, til at
skattekontrollovens § 7, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse ikke videreføres, da reglerne i den
gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3 og 4, ikke foreslås videreført.
Efter skattekontrollovens § 7 J, svarende til lovforslagets § 7, kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om, at enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag
for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal indberette oplysninger om den periode, den pågældende
har været ansat, om den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
29
løntimer. Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 J nævner ikke specifikt indberetning om
arbejdsgiverbetalt befordring. Indberetning heraf skal dog ske efter § 18 i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås således, at
bestemmelsen præciseres, idet indberetning af oplysning om, hvorvidt den pågældende har adgang
til arbejdsgiverbetalt befordring, specifikt foreslås nævnt.
Det foreslås at gøre reglerne vedrørende indberetning i forhold til de forskellige
medarbejderaktieordninger mere ensartede. Det foreslås således, at der skal ske indberetning af en
markering for indgåelse af aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter til medarbejdere, ikke blot
som efter de gældende regler, når købe- eller tegningsretterne er omfattet af ligningslovens § 7 P
(skattebegunstigede individuelle medarbejderaktieordninger), men også når de er omfattet af
ligningslovens § 28 (tildelinger af købe- eller tegningsretter til medarbejdere med udskydelse af
beskatningen til udnyttelses- eller salgstidspunktet). Det foreslås endvidere, at reglen i
skattekontrollovens § 10, stk. 5, svarende til lovforslagets § 8, stk. 1, udvides fra alene at omfatte
tildelinger af aktier omfattet af ligningslovens § 7 P og erhvervelse af aktier ved udnyttelse af
tildelte købe- eller tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 P til også at omfatte tildeling af
aktier, der omfattes af ligningslovens § 16 (skattepligtige aktietildelinger) og erhvervelse af aktier
ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens §§ 16 eller 28.
Oplysningerne om erhvervelsen af aktierne sammen med indberetninger om den ansattes senere
afståelse af aktierne giver SKAT mulighed for at beregne gevinst og tab på aktierne ved afståelsen
og for at fortrykke disse på vedkommendes årsopgørelse, hvis den pågældende modtager en fortrykt
årsopgørelse.
3.3. Kapitel 2 (Finansielle virksomheder m.v.)
3.3.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 8 B skal forsikringsselskaber efter nærmere regler, der fastsættes af
skatteministeren, uden opfordring indberette oplysninger til SKAT til identifikation af
forsikringstager. Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om, at der skal indberettes
oplysninger om ordningens nærmere indhold, indbetalte bidrag, udlodninger og nærmere definerede
udbetalinger m.v.
Pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, skal indberette tilsvarende
oplysninger, for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende pensionsordninger. Det samme gælder
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner
som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Efter disse bestemmelser i lov om social pension
kan en førtidspensionist vælge at indbetale en supplerende arbejdsmarkedspension i et
forsikringsselskab, en pensionskasse eller ATP efter pensionistens valg. Indbetalingen foretages
ved, at den kommune, der administrerer førtidspensionsordningen, indbetaler beløbet til
pensionsinstituttet for førtidspensionisten.
Efter skattekontrollovens § 8 F skal pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger, som er
omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, efter nærmere regler, der fastsættes af
skatteministeren, hvert år uden opfordring give SKAT oplysninger til identifikation af ejeren af
pensionsordningen. Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om, at der skal indberettes
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
30
oplysninger om ordningens nærmere indhold, indbetalte bidrag, udlodninger og nærmere definerede
udbetalinger m.v.
Der skal dog ikke foretages indberetning om udbetalinger efter skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F,
som skal indberettes til indkomstregisteret efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 3. Dette er
tilfældet for udbetalinger af pensioner, som er A-indkomst.
Efter skattekontrollovens § 8 H skal pengeinstitutter, bankierer, advokater og andre, der modtager
indskud, indberette oplysninger om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet
afkast til de enkelte kontohavere i det forudgående år, dato for rentetilskrivningen m.v. samt
størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det forudgående år.
Indberetningen skal indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder kontoens art, kontohaverens
navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer.
Indberetningspligten omfatter også konti m.v., der ophæves i løbet af året. For sådanne konti
indberettes indestående ved ophævelsen.
Efter skattekontrollovens § 8 P skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån,
foretage årlige indberetninger til SKAT herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der
er fastsat efter § 2 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Indberetningen skal indeholde oplysninger, som kan identificere låntager, og oplysninger om konto-
og låneforholdet. Indberetningen skal indeholde oplysninger om låntype og renter samt en række
yderligere oplysninger om låneforholdet.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte særlige regler for indberetning af renter på
studielån, herunder særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.
Skatteministeren kan tillige fastsætte regler for indberetning af renter af gæld til det offentlige, som
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Kredsen af indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 8 P omfatter alle, der som led i deres
virksomhed yder eller formidler lån, herunder statslige og kommunale myndigheder.
Det er en forudsætning for indberetningspligt, at der er indgået aftale om lån.
Efter skattekontrollovens § 8 Q skal pengeinstitutter, finansieringsselskaber, bankierer, advokater
og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til
forvaltning, hvert år uden opfordring indberette oplysninger til identifikation af såvel låntager og
depothaver som depotet samt oplysninger om låneforholdet.
For den enkelte låntager og depothaver skal der gives oplysning om renter og restgæld og visse
andre oplysninger vedrørende låneforholdet.
Efter skattekontrollovens § 8 O skal de indberetningspligtige indberette oplysninger til SKAT om
en låntagers identitet og de samlede renter og reservefonds- og administrationsbidrag, der er
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
31
omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q, og som er ydet, tilskrevet eller
opkrævet i kvartalet.
Indberetningen efter skattekontrollovens § 8 O er et supplement til den årlige indberetning
vedrørende lån efter skattekontrollovens § 8 P og pantebreve i depot efter skattekontrollovens § 8
Q. De kvartalsvise indberetninger skal dog ikke indeholde alle de detaljer, som indberetningerne
efter §§ 8 P og 8 Q skal indeholde. Den kvartalsvise indberetning skal alene omfatte kvartalets
renter og bidrag og oplysning om identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og
bidragene knytter sig til.
Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v.
i depot til forvaltning, indberette til SKAT om det udbytte, der er udloddet af deponerede aktier
m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på
regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.
Indberetninger skal for hver udbyttemodtager omfatte oplysninger om det udloddede udbytte og den
indeholdte udbytteskat samt nærmere oplysninger om den udbyttegivende aktie.
Efter skattekontrollovens § 10 er der indberetningspligt for den, der som led i sin virksomhed
modtager børsnoterede aktier i depot til forvaltning, når deponeringen er foretaget for en fysisk
person. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til
forvaltning, hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier m.v.
Indberetningen skal for den enkelte aktieejer omfatte oplysninger om de deponerede aktier, deres
antal og, såfremt aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, tillige kursværdien.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen skal omfatte oplysninger om alle ind-
og udtagninger fra depoter i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der har betydning for den
skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder.
De nærmere regler, som kan fastsættes, kan indeholde regler om, at indberetningen skal ske, når
deponeringen er foretaget for en person, og omfatte oplysninger om identiteten af aktierne m.v.,
navn, antal aktier m.v. og ind- eller udtagningernes karakter samt tidspunktet for ind- eller
udtagningerne. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og
udtagninger skal omfatte andre deponerede aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år indberette til
SKAT om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår.
Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt oplysninger om antallet
af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for
aktien m.v.
Reglerne om indberetningspligt vedrørende obligationer og investeringsbeviser m.v. er fastsat i
skattekontrollovens §§ 10 A-10 C.
Skattekontrollovens § 10 A pålægger offentlige kasser, realkreditinstitutioner, værdipapircentralen,
aktieselskaber, pengeinstitutter, investeringsforeninger og andre, som indløser rentekuponer eller
tilskriver renter vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at indberette oplysninger herom
til SKAT.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
32
Indberetningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer, og uanset om
indløsningen sker ”over
skranken”, via et depot i et pengeinstitut eller via et obligationsudstedende
institut eller et realkreditinstitut.
Efter skattekontrollovens § 10 B kan skatteministeren fastsætte regler om indberetningspligt for
erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen af eller erhverver eller overdrager
de pågældende papirer.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af
finansielle kontrakter.
Disse hjemler er i gældende ret udnyttet i kapitel 23 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Efter skattekontrollovens § 10 C kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke
værdipapirer der omfattes af de i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B omhandlede
indberetningspligter.
Efter skattekontrollovens § 11 H kan formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er
indberetningspligtige vedrørende sådanne handler, efter aftale med overdrageren eller erhververen
af værdipapirer indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse
bestemmelser.
Efter skattekontrollovens § 8 Å kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter
årligt skal indberette til SKAT om finansielle konti, med henblik på at oplysningerne udveksles med
andre lande. Bestemmelsen implementerer aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning og
til gennemførelse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (den
såkaldte FATCA-aftale).
Desuden er bestemmelsen udnyttet til at fastsætte regler, der implementerer OECD´s Common
Reporting Standard og Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet.
3.3.2. Lovforslaget
I lovforslagets kapitel 2 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens §§ 8 B, 8
F, 8 H, 8 O, 8 P, 8 Q, 8 Å, 9 B, 10, 10 A, 10 B, 10 C og 11 H med enkelte justeringer. I kapitlet
samles de bestemmelser, hvorefter finansielle virksomheder m.v. er forpligtet til at indberette om
indbetalte bidrag m.v. til pensionsordninger, indberette om renter og afkast, indberette om lån,
indberette om beholdninger og afkast af værdipapirer og indberetninger, der understøtter udveksling
af oplysninger med udlandet (FATCA-aftalen mellem Danmark og USA, OECD´s Common
Reporting Standard og Rådets direktiv 2014/107/EU).
Skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F foreslås videreført. Efter disse bestemmelser kan
skatteministeren fastsætte regler om indberetning vedrørende pensionsordninger. I denne
forbindelse kan skatteministeren fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysninger om
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
33
ordningens nærmere indhold, indbetalte bidrag, udlodninger og nærmere definerede udbetalinger
m.v.
Skattekontrollovens § 8 H foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal modtagere af indskud
indberette oplysninger om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til
de enkelte kontohavere i det forudgående år, dato for rentetilskrivningen m.v. samt størrelsen af det
indestående beløb ved udløbet af det forudgående år. Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte
formidlere af indskud.
Skattekontrollovens § 8 P foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin
virksomhed yder eller formidler lån, foretage årlige indberetninger til SKAT herom. Det samme
gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter § 3 i lov om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Skattekontrollovens § 8 Q foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sit
erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, hvert år uden
opfordring indberette oplysninger til identifikation af såvel låntager og depothaver som depotet
samt oplysninger om låneforholdet.
Skattekontrollovens § 8 O foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal de indberetningspligtige
indberette oplysninger til SKAT om en låntagers identitet og de samlede renter og reservefonds- og
administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens §§ 8 P og 8 Q,
og som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet.
Skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin
virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, indberette til SKAT om det udbytte, der er
udloddet af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der
ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.
Skattekontrollovens § 10 foreslås videreført. Efter bestemmelsen er der indberetningspligt for den,
der som led i sin virksomhed modtager børsnoterede aktier i depot til forvaltning, når deponeringen
er foretaget for en fysisk person. Efter bestemmelsen skal den, der som led i sin virksomhed
modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående
kalenderår deponerede aktier m.v.
Skattekontrollovens § 10 A foreslås videreført. Bestemmelsen pålægger depotfører m.v.
indberetningspligt for så vidt angår beholdninger af obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v.
i investeringsselskaber samt renter og udbytter heraf.
Skattekontrollovens § 10 B foreslås videreført, idet bestemmelsen ændres fra at være en
bemyndigelse til at være en lovbestemt indberetningspligt. Efter bestemmelsen er der
indberetningspligt for professionelle vedrørende overdragelse og erhvervelse af obligationer,
investeringsbeviser, aktier m.v. i investeringsselskaber og finansielle kontrakter.
Skattekontrollovens § 10 C foreslås videreført. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af de i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B
omhandlede indberetningspligter.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
34
Skattekontrollovens § 11 H foreslås videreført. Efter bestemmelsen kan formidlere af handler med
værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige vedrørende sådanne handler, efter aftale med
overdrageren eller erhververen af værdipapirer indberette de oplysninger, som er omfattet af
indberetninger efter disse bestemmelser.
Skattekontrollovens § 8 Å foreslås videreført. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte
regler om, at finansielle institutter årligt skal indberette til SKAT om finansielle konti, med henblik
på at oplysningerne udveksles med andre lande.
Der foreslås i denne forbindelse følgende ændringer:
Efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 4, skal forsikringsselskaber give forsikringskontrakter, der er
kombinerede forsikringer, og ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger,
henholdsvis kapitalpensioner og aldersforsikringer m.v., påtegning om, hvorledes præmier eller
indskud fordeler sig på de to forsikringsarter. Bestemmelsen foreslås ikke videreført. Årsagen hertil
er, at der ikke er tale om en indberetningsregel, og det vurderes, at der er hjemmel til at udstede
tilsvarende regler efter pensionsbeskatningsloven.
Det foreslås, at indberetningspligten i den gældende § 8 H, stk. 1, i skattekontrolloven, som foreslås
videreført i lovforslagets § 12, stk. 1 og 6, udvides til at omfatte formidlere af indskud. Dette skal
ses i sammenhæng med, at formidlere af udlån er indberetningspligtige efter den gældende § 8 P,
som svarer til lovforslagets § 13 og § 52, stk. 1 og 3. I det omfang en sådan formidler formidler
såvel indskud som udlån, vil vedkommende efter de gældende regler alene skulle indberette om
udlånene. Denne forskel forekommer hverken velbegrundet eller hensigtsmæssig.
Endvidere foreslås det, at begrebet ”bankier” udgår af bestemmelsen, da begrebet ikke anvendes
længere.
Derudover foreslås det, at reglen om indberetning af datoen for rentetilskrivning m.v. ikke
videreføres. Oplysningen indberettes efter praksis ikke til SKAT.
Efter skattekontrollovens § 8 H, stk. 2, svarende til lovforslagets § 12, stk. 2 og § 52, stk. 1 og 3,
skal der indberettes oplysninger om kontobetegnelse, herunder kontoens art og kontohaverens
identitet. Det foreslås, at indberetningen vedrørende kontoens art tillige skal indeholde oplysning
om den valuta, kontoen er ført i.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter pengeinstitutter kan undlade at
indberette om indlån, der efter pengeinstituttets almindelige praksis er overført til en samlekonto,
hvorpå der ikke foretages en løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på
overførselstidspunktet ikke overstiger 300 kr. Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes
blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af
bekendtgørelsen. Den gældende regel i skattekontrollovens § 8 H, stk. 4, 2. pkt., foreslås som følge
heraf ikke videreført, idet det foreslås at videreføre den gældende regel i § 35, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i
lovforslagets § 12, stk. 4.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
35
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 35, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter pligten til at indberette om et
indlån omfattet af lovforslagets § 12, stk. 5, genindtræder, hvis rentetilskrivningen genoptages.
Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at
undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 37, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter oplysninger om låneforhold,
hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark er undtaget fra
indberetningspligt efter den gældende skattekontrollovs § 8 O. Reglens materielle indhold ændres
ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke
bekendtgørelsen. Den gældende regel i skattekontrollovens § 8 O, stk. 3, 2. pkt., foreslås som følge
heraf ikke videreført, idet det foreslås at videreføre den gældende regel i § 37, stk. 2, nr. 1, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i
lovforslagets § 15, stk. 3.
Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 8 P, stk. 2, nr. 9, til at fastsætte kursværdi for andre lån end
lån ydet på grundlag af børsnoterede obligationer er ikke udnyttet, og der er ikke aktuelle planer
herom. Bemyndigelsen foreslås derfor ikke videreført.
Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 8 P, stk. 3, 1. pkt., til at fastsætte nærmere regler om
indberetning af renter på studielån er ikke udnyttet, hvorfor det foreslås, at bemyndigelsen ikke
videreføres.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Efter denne regel er oplysninger om
veksler og lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A (renter af visse skattebeløb m.v.) ikke kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, undtaget fra indberetningspligt. Reglens
materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at
undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den gældende regel i
skattekontrollovens § 8 P, stk. 4, 2. pkt., foreslås som følge heraf ikke videreført, idet det foreslås at
videreføre den gældende regel i § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om nr. 890 af 10. juli 2015
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets § 13, stk. 3.
Det foreslås, at vekselerer udgår af reglen i skattekontrollovens § 8 Q, stk. 1, som svarer til
lovforslagets § 14, stk. 1, da betegnelsen ikke anvendes længere.
Skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, svarende til lovforslagets § 14, stk. 2 - 4, indeholder en
henvisning til ligningsloven. Henvisningen til ligningslovens § 5, stk. 8, er ikke korrekt, hvorfor det
foreslås at indsætte den korrekte henvisning, som er ligningslovens § 5, stk. 9.
Efter skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, nr. 4, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om indberetning af kursværdien af restgæld pr. 31. december. Bemyndigelsen er ikke
udnyttet, hvorfor det foreslås, at bemyndigelsen ikke videreføres.
Skattekontrollovens § 8 Q, stk. 3, 1. pkt., giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen vedrørende pantebreve. Bemyndigelsen foreslås udnyttet til at
fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysning om ISO valutakoden.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
36
Bemyndigelserne i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-3, foreslås begrænset til, at der kan fastsættes
nærmere regler om indberetning om finansielle konti, som har tilknytning til udlandet.
Bemyndigelserne til at fastsætte nærmere regler om indberetning vedrørende finansielle konti, som
alene har tilknytning til Danmark, er ikke udnyttet, og der er ikke aktuelle planer om at udnytte den.
De relevante indberetninger vedrørende danske finansielle konti indberettes allerede efter
lovforslagets øvrige bestemmelser.
Skattekontrollovens § 10, stk. 3, giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
der skal ske indberetning af alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgående kalenderår af
aktier m.v., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på aktier m.v.
optaget til handel på regulerede markeder. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og der er ikke aktuelle
planer om at udnytte den. Derfor foreslås det, at bemyndigelsen ikke videreføres.
Det foreslås at foretage en omskrivning af skattekontrollovens § 10 A, stk. 1 og 2. Der er med selve
omskrivningen ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden. Formålet med omskrivningen er at
gøre bestemmelsen lettere at forstå.
Efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om,
hvem der er indberetningspligtige. Det foreslås, at kredsen af indberetningspligtige indsættes i
lovforslagets § 18, stk. 3. Derved er den gældende bemyndigelse overflødig. Det foreslås på den
baggrund, at bemyndigelsen ikke videreføres.
Det foreslås endvidere ikke at videreføre indberetningspligten efter den gældende regel i
skattekontrollovens § 10 B for handel med obligationer, investeringsbeviser m.v., som ikke
foretages af eller gennem professionelle. Dette skaber en bedre sammenhæng til reglen i den
gældende § 10, stk. 4, i skattekontrolloven, svarende til lovforslagets § 17, stk. 3, om indberetning
af handler med aktier m.v., hvor indberetningspligten alene er pålagt den, der som led i sin
virksomhed formidler handler med aktier m.v.
Som konsekvens heraf foreslås også det gældende stk. 5 i skattekontrollovens § 10 B ikke
videreført. Efter denne bestemmelse kan en erhverver eller overdrager, der ikke opfylder
indberetningspligten, vedkommende er pålagt, anses for skattepligtig af renter og udbytter
vedrørende det overdragne værdipapir. Formålet med denne regel var at understøtte reglerne om
indberetningspligt for overdragere og erhververe, når der ikke var en professionel formidler
involveret i handlen. Reglen havde den virkning, at hvis en indberetningspligtig overdrager undlod
at indberette, ville vedkommende være skattepligtig af renter og udbytter efter overdragelsen. Dette
skulle være med til at sikre incitamentet til at indberette. I forhold til de professionelle
indberetningspligtige, som fortsat efter forlaget vil være indberetningspligtige, er brug af
tvangsbøder og straf bedre virkemidler. Reglen foreslås ikke videreført som konsekvens af, at
reglen om ikke professionelles indberetningspligt ikke videreføres. Formålet med ikke at videreføre
bestemmelsen er ligeledes at skabe sammenhæng med den gældende regel i skattekontrollovens §
10, svarende til lovforslagets § 17, som heller ikke indeholder en sådan regel.
Det foreslås endvidere præciseret, at indberetningen ud over at omfatte anskaffelses- henholdsvis
afståelsessummen også skal omfatte evt. betalinger for vedhængende renter.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
37
Endelig er den gældende regel udformet som en bemyndigelsesregel. Det foreslås i stedet at
udforme reglen, så indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovbestemmelsen, men at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Som følge heraf
foreslås det, at afgrænsningen af, hvem der er indberetningspligtige efter bestemmelsen flyttes fra §
57 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til
loven, idet indberetningspligten for ikke-professionelle efter § 58 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven ikke foreslås videreført.
Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der, hvis de havde været hjemmehørende i Danmark
eller havde fast driftssted i Danmark, havde været indberetningspligtige, efter lovforslagets §§ 12,
13, 14, 15, 16, 17, 18 eller 19 kan vælge at indberette oplysninger efter disse bestemmelser efter
samtykke fra den pågældende kunde.
Forslaget giver mulighed for, at de udenlandske virksomheder ved at foretage samtlige de
indberetninger vedrørende værdipapirer, konti, lån og deponerede pantebreve, som tilsvarende
danske virksomheder foretager, kan sikre, at kunderne i samme omfang, som hvis de var kunder i
danske virksomheder, kan få fortrykt oplysningerne på årsopgørelsen.
Endelig foreslås nogle mere generelle ændringer af indberetningspligterne for finansielle
virksomheder m.v.
Det foreslås således at præcisere, at i tilfælde, hvor en konto eller et depot har en rentenyder, som er
forskellig fra kapitalejeren, skal indberetningen vedrørende afkastet af kontoen eller depotet
indberettes vedrørende den, som er berettiget hertil. Dette har betydning for indberetninger efter
skattekontrollovens § 8 H, svarende til lovforslagets § 12, skattekontrollovens § 8 Q, svarende til
lovforslagets § 14, og skattekontrollovens § 10 A, svarende til lovforslagets § 18.
Det foreslås endvidere i denne forbindelse, at der skal ske indberetning af ejerandel og andel af
afkast, i tilfælde hvor der er flere ejere eller flere rentenydere, og at der skal ske indberetning om
andel af gæld og renterne i tilfælde af, at der er flere låntagere. Dette har ligeledes betydning for
indberetninger efter skattekontrollovens § 8 H, svarende til lovforslagets § 12, skattekontrollovens §
8 Q, svarende til lovforslagets § 14, og skattekontrollovens § 10 A, svarende til lovforslagets § 18.
Det foreslås endvidere at indføre pligt til indberetning af start- og ophørstidspunktet for konti, lån
og deponering af pantebreve. Dette har betydning for indberetninger efter skattekontrollovens § 8
H, svarende til lovforslagets § 12, skattekontrollovens § 8 O, svarende til lovforslagets § 15,
skattekontrollovens § 8 P, svarende til lovforslagets § 13, og skattekontrollovens § 8 Q, svarende til
lovforslagets § 14.
Det foreslås præciseret, at renter fra indberetningsperiodens start og indtil ophørstidspunktet skal
indberettes. Dette har betydning for indberetninger efter skattekontrollovens § 8 P, svarende til
lovforslagets § 13, og skattekontrollovens § 8 Q, svarende til lovforslagets § 14. I relation til
skattekontrollovens § 8 H, erstatter denne indberetning en indberetning om kontoens saldo ved
ophøret.
Slutteligt foreslås det, at der skal indberettes om den valuta en konto, et lån eller et pantebrev er ført
i. Dette har betydning for indberetninger efter skattekontrollovens 8 H, svarende til lovforslagets §
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
38
12, skattekontrollovens § 8 P, svarende til lovforslagets § 13, og skattekontrollovens § 8 Q,
svarende til lovforslagets § 14.
3.4. Kapitel 3 (Fonde og foreninger m.v.)
3.4.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3, er der indberetningspligt vedrørende de gave- og
legatbeløb, som er nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, dog alene i det omfang, beløbet ikke
er A-indkomst.
Efter skattekontrollovens § 7 B skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, hver måned indberette til
indkomstregisteret om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt
modtager.
Oplysning om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter,
hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., skal indberettes til
SKAT for de kalendermåneder, hvor raterne forfalder.
Efter skattekontrollovens § 8 Æ skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i
ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, indberette til SKAT om, hvilke indbetalinger de har
modtaget det forudgående kalenderår.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af indbetaler og modtager. Endvidere
skal den indeholde oplysninger om størrelsen af det indbetalte beløb og om, efter hvilke
bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er ydet. Den enkelte yder af indbetalinger til
foreningerne kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at indberette.
Efter skattekontrollovens § 8 Ø skal Bygnings Frednings Foreningen indberette til SKAT om de
fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen skal
indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag,
indkomstår og den indberettende forening.
3.4.2. Lovforslaget
I lovforslagets kapitel 3 foreslås det at videreføre de gældende regler vedrørende fonde og
foreninger m.v. i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3, svarende til lovforslagets § 24, stk. 1, og
§§ 7 B, 8 Æ og 8 Ø, svarende til lovforslagets §§ 25, 26 og 27. I kapitlet samles de bestemmelser,
hvorefter fonde og foreninger m.v. er forpligtet til at indberette om uddelinger fra fonde og
foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven,
om gaver og løbende ydelser, der modtages af almenvelgørende foreninger, stiftelser, institutioner
m.v. og om udgifter til vedligeholdelse af fredede bygninger.
Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3 foreslås videreført. Efter bestemmelsen er der
indberetningspligt vedrørende de gave- og legatbeløb, som er nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1,
nr. 1, dog alene i det omfang, beløbet ikke er A-indkomst.
Skattekontrollovens § 7 B foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal bestyrelser for fonde og
foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
39
hver måned indberette til indkomstregisteret om størrelsen af uddelinger foretaget i en
kalendermåned for hver enkelt modtager.
Skattekontrollovens § 8 Æ foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal foreninger, stiftelser,
institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, indberette til SKAT
om, hvilke indbetalinger de har modtaget det forudgående kalenderår.
Skattekontrollovens § 8 Ø foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal Bygnings Frednings
Foreningen indberette til SKAT om de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens §
15 K, stk. 4. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen,
størrelsen af de beregnede fradrag, indkomstår og den indberettende forening.
Der foreslås i denne forbindelse følgende ændringer:
Efter gældende ret påhviler indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 3, som
videreføres i lovforslagets § 24, den, der i sin virksomhed udbetaler beløbene omfattet af
bestemmelsen. Det foreslås dog at ændre denne formulering til den, der i sit virke udbetaler
beløbene. Den foreslåede omformulering skyldes et ønske om at præcisere, at indberetningspligten
gælder, uanset om den pågældende har erhvervsmæssige aktiviteter eller ej.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 7 B, stk. 4, foreslås ikke videreført, da
skattekontrollovens § 7, stk. 4, ikke foreslås videreført.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 16 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Reglen indeholder nogle undtagelser til
indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovs § 7 B, svarende til lovforslagets § 25.
Bestemmelsens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at
undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 B, stk. 5, foreslås som følge heraf ikke videreført, idet det foreslås at
videreføre den gældende regel i § 16 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven i lovforslagets § 25, stk. 4.
3.5. Kapitel 4 (Selskaber m.v.)
3.5.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 7 E skal selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., hvert år
indberette til SKAT om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse
af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers identitet.
Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis erhvervelsen er omfattet af en fondshandlers
indberetningspligt efter skattekontrollovens § 10.
Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, 3 og 6, skal selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at
indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, indberette om udbytter udloddet af aktier m.v.,
der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.
3.5.2. Lovforslaget
I lovforslagets kapitel 4 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens § 7 E om
erhvervelse af egne aktier m.v. og § 9 B, stk. 2, 3 og 6, om udbytter svarende til lovforslagets § 28
og 29. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter selskaber m.v. er forpligtet til at indberette om
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
40
tilbagekøb af egne aktier og om udbytter, der er udloddet af aktier m.v., som ikke er optaget til
handel på regulerede markeder, og om aktier m.v., som ikke er registreret i en værdipapircentral.
Det foreslås herudover at indføre en ny indberetningspligt i lovforslagets § 30, hvorefter
andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, som foretager
kapitalfondsudlodninger til eksisterende såvel som ophørte andelshavere, skal indberette herom til
SKAT. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at et indsatsprojekt udført af SKAT har vist,
at modtagerne af udlodningerne ofte undlader at selvangive udlodningerne.
3.6. Kapitel 5 (Fagforeninger og A-kasser m.v.)
3.6.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 8 T skal de faglige foreninger, som er nævnt i ligningslovens § 13, hvert
år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer,
herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. De pågældende foreninger er
arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de
økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil medlemmerne tilhører.
Det enkelte foreningsmedlem kan dog inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at
indberette.
Efter skattekontrollovens § 8 U er A-kasser forpligtet til hvert år at indberette til SKAT om de
indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående kalenderår, herunder oplysninger
til identifikation med cpr-nummer af den enkelte indbetaler.
3.6.2. Lovforslaget
I lovforslagets kapitel 5 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens § 8 T om
kontingent til faglige foreninger og § 8 U, om indbetaling til A-kasser svarende til lovforslagets §§
31 og 32. I kapitlet samles de bestemmelser, hvorefter fagforeninger og A-kasser m.v. er forpligtet
til at indberette om modtagne indbetalinger fra medlemmer.
3.7. Kapitel 6 (Offentlige myndigheder)
3.7.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 7 D skal kommunerne hver måned indberette til indkomstregisteret om
de i kalendermåneden modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., de
har modtaget i kalendermåneden for hver enkelt indbetaler.
Efter skattekontrollovens § 7 F skal Udbetaling Danmark årligt indberette oplysninger til SKAT om
underholdsbidrag opkrævet på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af
underholdsbidrag.
Efter skattekontrollovens § 8 A skal Beskæftigelsesministeriet hvert år indberette til SKAT om de
fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse, er modtaget det forudgående kalenderår.
Efter skattekontrollovens § 8 V skal Statens Administration (efterfølgende er området overført til
Udbetaling Danmark) hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår modtagne
indbetalinger af visse rentebeløb i lov om arbejderboliger på landet og om statshusmandsbrug m.m.
og jordrente.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
41
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om indberetning af tilskud fra det offentlige.
3.7.2. Lovforslaget
I lovforslagets kapitel 6 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens §§ 7 D, 7
F, 8 A og 8 V. Herudover foreslås det i kapitlet at videreføre dele af skattekontrollovens § 7 A.
Skattekontrollovens § 7 D foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal kommunerne hver måned
indberette om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., de har modtaget i
kalendermåneden.
Skattekontrollovens § 7 F foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal Udbetaling Danmark årligt
indberette oplysninger om underholdsbidrag opkrævet på vegne af bidragsmodtageren.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger om såvel den bidragspligtige som
den bidragsberettigede.
Skattekontrollovens § 8 A foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal Beskæftigelsesministeriet
årligt indberette om de fleksydelsesbidrag, der er modtaget det forudgående kalenderår.
Skattekontrollovens § 8 V foreslås videreført, idet henvisningerne i bestemmelsen vil blive
opdateret. Efter bestemmelsen skal Ubetaling Danmark årligt indberette om de i det forudgående
kalenderår modtagne indbetalinger af visse rentebeløb i lov om arbejderboliger på landet.
Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8 foreslås videreført. Efter bestemmelsen er skatteministeren
bemyndiget til at fastsætte regler om indberetning af tilskud fra det offentlige.
Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, om offentlige tilskud, svarende til
lovforslagets § 37, stk. 1 og 2, er i gældende ret udnyttet i §§ 12 og 13 i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bemyndigelsen er alene
udnyttet til at pålægge statslige myndigheder generel indberetningspligt vedrørende tilskud.
Indberetning kan dog efter gældende ret undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond,
institution eller lignende eller er ydet til en forening.
Regionerne og kommunerne er i dag undtaget fra indberetningspligten, idet kommunerne dog skal
indberette om de vederlag for privat pasning af børn, som kommunerne yder tilskud til efter
dagtilbudslovens § 80.
Det er tanken at udnytte den foreslåede hjemmel i videre udstrækning end efter gældende ret, idet
regionernes og kommunernes udbetalinger af tilskud i større udstrækning vil blive gjort
indberetningspligtige.
Skattekontrollovens § 8 V, stk. 1, svarende til lovforslagets § 36, stk. 1, indeholder en henvisning til
§§ 46 og 46 a i lov om arbejderboliger på landet og bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og
jordrente. Det foreslås, at disse henvisninger ikke medtages, da bestemmelserne er ophævet.
3.8. Kapitel 7 (Andre indberetninger)
3.8.1. Gældende ret
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
42
Efter skattekontrollovens § 7 G skal kuratorer hvert år indberette identiteten på anmeldte
fordringshavere i konkursboer, der i det forudgående kalenderår har fået udloddet dividende,
størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.
Efter skattekontrollovens § 7 H skal fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til
dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, ved
ydelsen af beløbet oplyse SKAT om beløbets størrelse og modtagerens identitet.
Efter skattekontrollovens § 7 K skal kulturinstitutioner, der modtager visse fradragsberettigede
gaver, efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse SKAT om gavens værdi og
gavegiverens cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer.
Efter skattekontrollovens § 7 L skal en person, som er fuldt skattepligtig her til landet, begrænset
skattepligtig her til landet som følge af ejerskab af fast ejendom her i landet eller skattepligtig efter
reglerne for grænsegængere, oplyse SKAT om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen
betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberetningspligt efter andre bestemmelser i
skattekontrolloven, eller medmindre renterne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Desuden fremgår det af reglen, at en person, som yder fradragsberettigede underholdsbidrag eller
børnebidrag, skal oplyse SKAT om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller
børnebidraget.
Efter skattekontrollovens § 8 S skal selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 personer
som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, indberette
oplysninger fra det fælles skatteregnskab til SKAT vedrørende det seneste indkomstår.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om ejernes andel af skattepligtig indkomst fra
virksomheden, ligesom der skal foretages indberetning om ejernes identifikationsoplysninger,
ejerandel og ejerperiode.
Efter reglen skal indberetningen ske senest den 15. april i året efter det kalenderår, som
oplysningerne vedrører. Inden samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende ejere om
de indberettede oplysninger.
Efter skattekontrollovens § 11 G skal en virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår
udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette de lejeindtægter, den skattepligtige har
opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det forudgående kalenderår, til SKAT.
Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og
fritidsboligen.
Efter reglen kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige (udenlandske virksomheder), efter
aftale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetningen.
Efter skattekontrollovens § 7 A er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
indberetning af visse B-indkomster, herunder vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder m.v.,
tilskud, visse legater samt præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i
underholdningsprogrammer i elektroniske medier.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
43
3.8.2. Lovforslaget
I lovforslagets kapitel 7 foreslås det at videreføre de gældende regler i skattekontrollovens §§ 7 G, 7
H, 7 K, 7 L, 8 S og 11 G. Herudover foreslås det at videreføre dele af skattekontrollovens § 7 A. I
kapitlet samles de bestemmelser, der ikke er omfattet af lovens øvrige kapitler. Kapitlet indeholder
således en række forskellige bestemmelser om indberetningspligt.
Ved opbygningen af den nye skatteindberetningslov tages udgangspunkt i, hvem der er
indberetningspligtig. Lovens enkelte kapitler tager således udgangspunkt i de grupper af
indberetningspligtige, der findes i den gældende skattekontrollov. Der findes dog en række
indberetningspligter, som ikke lader sig entydigt kategorisere eller ikke falder inden for de enkelte
kapitler. Derfor er der behov for at samle de indberetningspligter, der ikke omfattes af lovens øvrige
kapitler, i et selvstændigt kapitel i den nye skatteindberetningslov.
Det foreslås at lovfæste den gældende regel i § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter udlodning af dividende fra et
konkursbo til en statslig myndighed, til en region eller til en kommune ikke er omfattet af
indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovs § 7 G, svarende til lovforslagets § 38.
Reglens materielle indhold ændres ikke. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at
undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den gældende regel i
skattekontrollovens § 7 G, stk. 3, om bemyndigelse til skatteministeren til at lempe
indberetningspligten, foreslås som følge heraf ikke videreført, idet det foreslås at videreføre den
gældende regel i § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven i lovforslagets § 38, stk. 2.
Skattekontrollovens § 7 G foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal kuratorer årligt indberette
identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det forudgående kalenderår har fået
udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen
sker.
Skattekontrollovens § 7 H foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal fysiske eller juridiske
personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., oplyse
om beløbets størrelse og modtagerens identitet.
Skattekontrollovens § 7 K foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal kulturinstitutioner, der
modtager visse fradragsberettigede gaver, efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse om
gavens værdi og gavegiverens cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer.
Skattekontrollovens § 7 L foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal betalere af private renter
eller underholds- eller børnebidrag indberette om modtageren af renten eller underholds- eller
børnebidraget.
Skattekontrollovens § 8 S foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal selvstændig
erhvervsvirksomhed med flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang, indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab
vedrørende det seneste indkomstår.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
44
Skattekontrollovens § 11 G foreslås videreført. Efter bestemmelsen skal en virksomhed, som efter
aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette de
lejeindtægter, den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden
det forudgående kalenderår. Indberetningen skal også indeholde oplysninger til brug for
identifikation af virksomheden og fritidsboligen.
Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 2, 9 og 14 foreslås videreført, idet bestemmelserne dog ændres
fra at være bemyndigelsesbestemmelser til at være lovbestemte indberetningspligter. Efter
bestemmelserne skal der indberettes månedligt om vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder
m.v., visse legater samt præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i
underholdningsprogrammer i elektroniske medier.
3.9. Kapitel 8 (Administrations- og kontrolbestemmelser)
I kapitel 8 foreslås det at samle en række fælles regler og regler af administrativ og kontrolmæssig
karakter. En række af disse regler findes i dag i skattekontrolloven, og disse regler foreslås
videreført med lovforslaget. Endvidere indeholder bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven en række tilsvarende bestemmelser, som det
vurderes mere hensigtsmæssigt at lade fremgå af loven.
3.9.1. Gældende ret
Reglen i § 1 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven omhandler afgrænsningen af de indberetningspligtige. Efter denne bestemmelse
påhviler indberetningspligten personer og selskaber m.v., som enten er hjemmehørende i Danmark
eller driver et fast driftssted her i landet. Kongehuset og diplomater er dog undtaget fra
indberetningspligten. Endvidere undtages fysiske personer, der yder beløb til dækning af personers
udgifter til sagkyndig bistand m.v., fra indberetningspligten i det omfang, de ikke er
indberetningspligtige efter andre bestemmelser, bortset fra for så vidt angår private renter og
underholdsbidrag.
Efter skattekontrollovens §§ 8 L og 10 D fører SKAT et register over de indberetningspligtige efter
en række af lovens bestemmelser. Anmeldelse til registeret kan gennemtvinges ved tvangsbøder.
Skattekontrollovens § 8 N indeholder en regel om, at der ikke skal indberettes om konti tilhørende
og udlån til medlemmer af kongehuset. Endvidere indeholder bestemmelsen en regel om, at
skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om konti og udlån til udenlandske repræsentationer
og diplomater. Bestemmelsen er ved skattekontrollovens § 10 D udvidet til at gælde ved
indberetning om aktier, investeringsbeviser, obligationer og finansielle kontrakter.
Herudover indeholder en række indberetningsregler i skattekontrolloven hjemmel til, at
skatteministeren kan fastsætte regler, der lemper indberetningspligten.
Disse regler er udnyttet i § 5 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven til en generel undtagelse for indberetning vedrørende medlemmer af
kongehuset, dødsboer efter disse samt udenlandske repræsentationer og diplomater, dog således, at
undtagelsen vedrørende udenlandske repræsentationer og diplomater ikke finder anvendelse i
forhold til indberetning af udbytter af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og
investeringsforeninger m.v.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
45
Efter § 7 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven skal der ikke indberettes om indskud, pantebreve i depot, udbytter, beholdning af
aktier, obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt køb og salg heraf for så vidt
angår pensionsordninger. Dette gælder dog ikke i relation til udbytter af aktier og
investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v.
Bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
indeholder i § 35, stk. 3, § 38, § 48, stk. 1, § 54 og § 61 undtagelser fra indberetningspligten
vedrørende indskud, lån, pantebreve, beholdninger af aktier, investeringsbeviser, obligationer og
finansielle kontrakter, så der ikke skal indberettes om institutioner og arbejdsløshedskasser, der er
skattefrie efter selskabsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter
eller forsikringsselskaber. Endvidere er dispositioner mellem sådanne fritaget for indberetning om
køb og salg af værdipapirer.
En lang række af reglerne om indberetningspligt i skattekontrolloven indeholder regler om, at den,
hvorom der skal indberettes, efter den pågældende regel skal oplyse den indberetningspligtige om
sin identitet. Herunder skal den pågældende oplyse om sit cpr-nummer. Kravet om identifikation
hænger sammen med, at identifikationsoplysningerne er nødvendige for, at den
indberetningspligtige kan indberette korrekte og fyldestgørende oplysninger.
Endvidere indeholder disse regler bemyndigelser for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler
om afgivelsen af identifikationsoplysninger. Disse bemyndigelser er udnyttet i § 4, stk. 1-5, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
For så vidt angår indberetninger efter skattekontrolloven, som skal foretages til indkomstregisteret,
følger pligten til at identificere sig over for den indberetningspligtige af § 4, stk. 4, i lov om et
indkomstregister.
Efter skattekontrollovens § 8 K kan SKAT meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er
nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 O, 8 P, 8 Q, 8 S, 8 T og 8
U og regler udstedt i medfør af § 8 Å. De oplysninger, der tænkes på, er identifikationsoplysninger.
Tilsvarende gælder efter skattekontrollovens § 10 D i forhold til indberetning efter §§ 10, 10 A og
10 B.
Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for meddelelse af identifikationsoplysninger. Dette er sket
ved § 4, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven.
Endvidere indeholder visse af disse regler om identifikation tillige regler, der hindrer visse
handlinger, så længe den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de nødvendige
identifikationsoplysninger.
Hvis kuratoren i et konkursbo ikke har fået identifikationsoplysninger vedrørende en
fordringshaver, skal den anmeldte fordring enten afvises, eller udlodningen af dividende skal
tilbageholdes. Dette følger af skattekontrollovens § 7 G, stk. 2.
Efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 6, kan en forsikrings- eller pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II A ikke oprettes, hvis det pågældende
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
46
forsikringsselskab eller den pågældende pensionskasse m.v. ikke har fået
identifikationsoplysningerne.
Efter skattekontrollovens § 8 F, stk. 4, kan en opsparingsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A ikke oprettes, hvis det pågældende pengeinstitut ikke
har fået identifikationsoplysningerne.
Efter skattekontrollovens § 8 J, stk. 3, kan en indskudskonto, der skal indberettes om efter lovens §
8 H, ikke oprettes, hvis det pågældende pengeinstitut m.v. ikke har fået
identifikationsoplysningerne.
Efter skattekontrollovens § 8 R, stk. 3, kan et lån, der skal indberettes om efter lovens §§ 8 O og 8
P, ikke oprettes, hvis det pågældende penge- eller realkreditinstitut m.v. ikke har fået
identifikationsoplysningerne. Tilsvarende kan pantebrevsdepoter omfattet af §§ 8 O og 8 Q ikke
oprettes før den, pantebrevet ønskes deponeret hos, har fået identifikationsoplysningerne.
Efter skattekontrollovens § 8 J, stk. 5, kan SKAT bestemme, at en konto, hvor kontofører ikke har
sikker viden om indehaverens identitet, skal spærres i 6 måneder. Hvis kontohaveren herefter stadig
ikke er identificeret, kan SKAT spærre kontoen i et antal år og derefter efter varsling i Statstidende
med 12 måneders frist inddrage kontoen til fordel for statskassen, hvis der ikke er kommet
berettigede indsigelser imod det. SKAT kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan
inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.
Efter skattekontrollovens § 9 A, skal indberetning af de oplysninger, der skal foretages årligt, som
udgangspunkt foretages til SKAT senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4.
pkt., skal dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag,
senest den følgende mandag. Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., omhandler
indbetalinger til pensioner, oprettet i forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, og
det følger af reglen, at indbetalingen kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de
indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det
umiddelbart efterfølgende indkomstår.
Hvis den indberetningspligtige har forsøgt indberetning, og har SKAT meddelt vedkommende, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige
foretage genindberetning inden en frist, som SKAT fastsætter.
SKAT kan desuden pålægge en virksomhed, der indberetter for sent, at underrette den, som de
indberettede oplysninger vedrører og om det indberettede inden for en nærmere angivet frist.
Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger, der afviger fra de ovenfor anførte
frister. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om indberetning af udbytter af aktier m.v. i
danske selskaber i måneden efter udlodningen.
Efter skattekontrollovens § 6 A skal den indberetningspligtige opbevare grundlaget for de
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
47
indberettede oplysninger. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogførings- eller regnskabspligtig,
og indgår de indberettede oplysninger i regnskabet, skal regnskabet tilrettelægges således, at de
indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabet.
Efter bestemmelsen skal den indberetningspligtige efter anmodning fra SKAT indsende det
materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til
brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Efter bestemmelsen har SKAT
således adgang til indsigt i det materiale, der danner grundlag for de indberettede oplysninger.
Skattekontrolloven indeholder i § 9 en bestemmelse om, at indberetningspligterne kan søges
gennemtvunget ved, at SKAT giver den indberetningspligtige et pålæg om at afgive oplysningerne
og pålægge tvangsbøder, indtil pligten efterleves.
Et pålæg efter skattekontrollovens § 9 er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at
pålægget kan påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Efter § 1, nr. 127, i bekendtgørelse nr. 1 af
2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen afgør Skatteankestyrelsen klager
over afgørelser truffet efter skattekontrollovens § 9. Klagen har ikke opsættende virkning.
Tvangsbøderne er ikke en strafsanktion, men et middel til at gennemtvinge en handlepligt.
Grundlaget for tvangsbøder er således kun den objektive konstatering af, at et pålæg ikke er
efterlevet inden den fastsatte frist. Ved fastsættelsen af bødens størrelse skal der tages konkret
hensyn til den indberetningspligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt. En
tvangsbøde er efter praksis mindst 1.000 kr. dagligt.
Tvangsbøder, som ikke er betalt, bortfalder, når den indberetningspligtige afleverer de oplysninger,
som SKAT har anmodet om. Betalte tvangsbøder tilbagebetales ikke.
3.9.2. Lovforslaget
I lovforslagets kapitel 8 samles de forskellige fælles bestemmelser samt administrations- og
kontrolbestemmelser i relation til indberetningspligterne fra den gældende skattekontrollov.
Der foreslås følgende ændringer:
Den gældende skattekontrollov indeholder en række regler om, at manglende afgivelse af
identifikationsoplysninger f.eks. medfører, at en konto ikke kan oprettes, eller lån ikke kan optages.
Disse regler foreslås samlet i én bestemmelse. I denne forbindelse foreslås anvendelsesområdet
udvidet til også at afskære mulighed for salg af aktier til det udstedende selskab, jf. den gældende
skattekontrollovs § 7 E, svarende til lovforslagets § 28, oprettelse af finansielle konti, der skal
indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 8 Å, svarende til lovforslagets §§ 22 og 23, og
oprettelse af depoter, der skal indberettes om efter § 9 B, stk. 1, § 10, stk. 1 og 2, eller § 10 A,
svarende til lovforslagets § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18.
Efter de gældende regler i skattekontrollovens § 8 K kan SKAT meddele den indberetningspligtige
de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter en række af lovens
bestemmelser. De oplysninger, der tænkes på, er identifikationsoplysninger. Det foreslås, at denne
mulighed ikke videreføres, da det vurderes, at den indberetningspligtige må være den nærmeste til
at fremskaffe de nødvendige identifikationsoplysninger i forhold til at kunne opfylde sin
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
48
indberetningspligt. Da SKAT ikke har den direkte kontakt til den, der skal indberettes om, vil der
være en risiko for fejlidentifikation eller for, at SKAT ikke kan identificere den pågældende.
Efter den gældende skattekontrollovs § 9 A, stk. 5, 1. pkt., svarende til lovforslagets § 54, stk. 7,
kan skatteministeren fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra lovens. I tilknytning hertil kan
skatteministeren efter den gældende regel i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, 2. pkt., fastsætte regler
om, at SKAT kan pålægge en indberetningspligtig, der indberetter for sent, at underrette den, som
de indberettede oplysninger vedrører. Dette 2. pkt. videreføres ikke, da de regler, bemyndigelsen er
udnyttet til at fastsætte i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, foreslås indsat i loven, jf. lovforslagets § 54, stk. 6.
Den gældende regel i § 1 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven vedrører afgrænsningen af de indberetningspligtige. Det foreslås at
medtage denne regel i loven, jf. lovforslagets § 47. På den baggrund videreføres § 1 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven ikke i
bekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 48, stk. 2, er ny. Bestemmelsen giver ministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering. Bestemmelsen er indsat
ud fra et ønske om at tydeliggøre hjemlen til reglerne, der er fastsat i § 2 i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om registrering, i
bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med
tilknytning til USA og i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og
indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af skatteindberetningsloven, at den
indberetningspligtige har klageadgang, samt at klagemyndigheden (som udgangspunkt
Skatteankestyrelsen efter de gældende regler) i forbindelse med en klage kan tage stilling til
betaling af tvangsbøder. Der er således tale om en ny bestemmelse, der angiver, at klager skal
indgives til Skatteankestyrelsen, samt at klager kan anmode om, at klagen har opsættende virkning
for tvangsbøder.
I den gældende skattekontrollov findes en række bestemmelser, hvorefter skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om indberetningen i forhold til de enkelte indberetningsregler.
Det foreslås, at der indsættes en generel bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte fælles
regler om selve indberetningen efter loven. Den i § 55 foreslåede bestemmelse er således ny.
Efter den gældende regel i skattekontrollovens § 6 A, stk. 3, 2. pkt., kan justitsministeren efter
forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand til at gennemføre
kontrol hos den indberetningspligtige. Det foreslås, at reglen ikke videreføres, da muligheden ikke
har været benyttet.
Det foreslås i § 56, stk. 3, at implementere dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016
om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger
indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.
Ved at give skattemyndighederne adgang til disse oplysninger, er der grundlag for, at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
49
skattemyndighederne kan kontrollere, at de finansielle institutter korrekt har kunnet identificere og
indberette, hvem der er de retmæssige ejere af mellemliggende strukturer. Dette vil forbedre
mulighederne for kontrol af indberetningerne og dermed mulighederne for at bekæmpe
skatteunddragelse og skattesvig.
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 57 om pålæg af indberetning i vidt
omfang skal svare indholdsmæssigt til den gældende regel i skattekontrollovens § 9, stk. 1. Som
følge af, at de automatiske indberetningspligter foreslås udskilt til en særskilt lov, jf. nærværende
forslag til skatteindberetningslov, vil den dog kun gælde for de automatiske indberetningspligter og
pligt til efter anmodning fra SKAT at indsende materialet, som har udgjort grundlaget for
indberetningen eller vurderingen af, om der er indberetningspligt.
Det foreslås at benytte udtrykket tvangsbøder i loven i stedet for det hidtidige udtryk daglige bøder,
der let kan forveksles med dagbøder. Tvangsbøder skal som hidtil fastsættes som daglige bøder,
indtil påbuddet om indberetning efterkommes.
3.10. Kapitel 9 (Straffebestemmelser)
3.10.1. Gældende ret
Skattekontrollovens § 14 indeholder mulighed for at straffe forskellige ordensmæssige
overtrædelser af bestemmelserne i den gældende skattekontrollovs afsnit II, som indeholder de
automatiske indberetningspligter, med bøde. I skattekontrollovens § 14, stk. 1, er der yderligere
hjemmel til fængselsstraf for forsætlige overtrædelser, hvor den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, som er egnede til at blive brugt ved kontrollen med
skatteligning og skatteberegning, kan ifalde samme straf som for overtrædelse af den gældende § 13
om skattesvig i skattekontrolloven.
Forsæt til unddragelse nævnes ikke, hvorfor den gældende skattekontrollovs § 13 må anvendes som
fortolkningsbidrag, idet kun forsæt til unddragelse udløser fængselsstraf. Henvisningen til § 13
betyder, at der skal være forsæt både til, at oplysningerne er urigtige eller vildledende, og at følgen
af oplysningerne bliver skatteunddragelse.
På det tidspunkt, hvor den skattepligtige selv havde det fulde ansvar for hver eneste oplysning i
selvangivelsen, blev oplysningerne alene anvendt til kontrol af skatteansættelsen, men det betød
ikke nødvendigvis, at oplysningerne først var kommet frem i forbindelse med en anmodning fra
SKAT. I dag bliver langt de fleste oplysninger til brug for skatteansættelsen indberettet automatisk
inden for fastsatte frister, og de anvendes i stort omfang til at danne årsopgørelsen. Det strafbare
område har således udvidet sig fra at være begrænset til afgivelse af kontroloplysninger til brug for
kontrol med skatteansættelsen til at dække alle indberettede oplysninger og oplysninger, der er
fremkommet efter SKATs anmodning.
Den gældende regel i § 14, stk. 1, i skattekontrolloven, har ikke været anvendt i praksis, og en
indberetningspligtig kan som udgangspunkt straffes direkte efter den gældende skattekontrollovs §
13, som ”den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger…”. Der har i praksis ikke været fokus på straf af
den indberetningspligtige, og det må
forventes, at det kun vil være i ganske særlige tilfælde, at der vil foreligge en situation, hvor der er
tale om et strafferetligt ansvar for den indberetningspligtige.
Den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2, om straf for manglende rettidig indberetning af
oplysninger til skattemyndighederne blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr. 539 af 17.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
50
december 1971. Hvor undladelse af at opfylde oplysningspligterne ikke var strafbelagt i den
tidligere lov, blev dette strafbelagt i § 14, stk. 2, med den begrundelse, at der i mange situationer
kan være ”behov for en mulighed for at anvende bødestraf ved siden af tvangsbøder eller i stedet for
sådanne. Som eksempel kan nævnes, at en indberetningspligtig gentagne gange undlader rettidigt at
fremkomme med pligtige oplysninger og først afgiver dem på det tidspunkt, hvor han trues med
tvangsbøder. I sådanne tilfælde vil udsigten til en almindelig bødestraf, der ikke kan afværges ved
en senere opfyldelse af oplysningspligten, formentlig motivere til større punktlighed med hensyn til
afgivelse af oplysningerne.” (Fra bemærkninger til § 14, FT 1971-72,
sp. 124.)
Reglen i den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2, har i praksis ikke været anvendt i mange år,
dels fordi manglende indberetning af oplysninger om A-indkomst og A-skat også kan straffes efter
kildeskatteloven og opkrævningsloven, og dels fordi tvangsbøder i øvrigt har været et velegnet
instrument. Imidlertid er § 14 stk. 2, udvidet med en lang række nye oplysningspligter igennem
årene, og anvendelsen af § 14, stk. 2, som en sanktionsmulighed er igennem denne udvikling blevet
aktualiseret.
I forbindelse med indførelse af bødestraf for manglende genindberetning i § 14, stk. 3, ved lov nr.
527 af 17. juni 2008, fremgår det af bemærkningerne til lovforslag nr. L 116 (Folketinget 2007-
2008, 2. saml.), at det vil give den indberetningspligtige et større incitament til at være mere
omhyggelig med indberetningen og dermed styrke kvaliteten af de indberettede oplysninger.
Den løbende tilføjelse af nye indberetningspligter i § 14, stk. 2, og indførelse af bødestraf for
manglende genindberetning i § 14, stk. 3, har ikke givet anledning til, at der i bemærkningerne til
lovforslagene er givet forslag om bødestørrelsen. Dette skete først ved lov nr. 591 af 18. juni 2012,
hvor stk. 5 og stk. 6 blev indsat. Det fremgår af det bagvedliggende lovforslag (L 173, 2011-2012),
at bødeberegningen skal tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier. Desuden kan en
gradueret bødestraf anvendes i situationer, hvor straffens præventive formål ikke kan sikres gennem
en mindre ordensbøde.
Bøden kan nedsættes, hvis en eller flere af de i straffeloven angive strafnedsættelsesgrunde
foreligger i den konkrete sag. Skærpende omstændigheder, som angivet i straffeloven, vil kunne
føre til en forhøjelse af bøden. Bødeudmålingen skal således ske efter en konkret afvejning af
omstændighederne ved overtrædelsen og overtrædelsens grovhed.
3.10.2. Lovforslaget
Der tilsigtes ingen væsentlige ændringer af de gerningsindhold, som har været strafbelagt, men
straffebestemmelserne er tilpasset i forhold til, at det strafbare område alene vedrører de
indberetningspligter, som er omfattet af lovforslaget. Der er dog tale om en udvidelse af det
strafbare område, da manglende indberetning, som tidligere har været omfattet af den gældende
skattekontrollovs § 14, stk. 2, og alene har kunnet straffes med bøde, nu foreslås at indgå i den
bestemmelse, som også omfatter urigtige eller vildledende oplysninger i indberetningen, og som
kan udløse fængselsstraf i særlig grove tilfælde.
Det er alene de indberetningspligtige, der kan ifalde strafansvar efter forslag til
skatteindberetningslov. Den skattepligtige selv vil alene kunne straffes efter det samtidig fremsatte
forslag til skattekontrollov
Da den skattepligtige tidligere selv havde det fulde ansvar for hver eneste oplysning i
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
51
selvangivelsen, blev oplysningerne fra tredjemand alene anvendt til efterfølgende kontrol af
skatteansættelsen. Dette er baggrunden for, at § 14, stk. 1, ikke har fundet anvendelse i praksis. I
dag bliver langt de fleste oplysninger til brug for skatteansættelsen indberettet automatisk inden for
fastsatte frister, og de anvendes i stort omfang til at danne borgernes årsopgørelser og
oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervsdrivende. En del af de indberettede oplysninger er
omfattet af feltlåsning, således at den skattepligtige ikke kan ændre i oplysningerne, og dette
betyder, at ansvaret for, at oplysningen til et låst felt er korrekt, påhviler den indberetningspligtige.
Det foreslås, at undladelse af at foretage en pligtig indberetning kan straffes på samme niveau som
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i indberetningen. Såfremt en indberetningspligtig
har forsæt i forhold til, at mangler ved indberetningen fører til en for lav skatteansættelse hos en
eller flere skattepligtige, foreslås det, at straffen kan blive fængselsstraf og en tillægsbøde svarende
til den unddragne skat. Dette svarer til gældende sanktionspraksis ved overtrædelse af den gældende
skattekontrollovs § 13.
I de særlige tilfælde, hvor der foreligger et samvirke mellem den indberetningspligtige og den
skattepligtige om manglende, urigtige eller vildledende oplysninger i indberetningen, og forholdet
ikke er omfattet af kildeskatteloven, skal der ikke straffes efter skatteindberetningsloven, men efter
§ 82 om aktivt skattesvig i det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov.
Det strafbare område vil være de situationer, hvor der er tale om indberetning af fradrag,
indberetninger under E-kapital og indberetninger, som er skattepligtige som B-indkomst, idet
straffebestemmelserne i kildeskatteloven omfatter de situationer, hvor den indberetningspligtige
skal indeholde og indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Når indberetningen sker til et låst
felt, er den skattepligtige ansvarsfri, hvis denne ikke har haft indflydelse på indberetningen, og det
er således alene den indberetningspligtige, der efter omstændighederne kan straffes.
Den fastsatte bødepraksis for indberetninger til indkomstregisteret forventes at fortsætte uændret.
Der er ikke tidligere fastsat et strafniveau for andre indberetninger end indberetninger til
indkomstregisteret, og det samme gælder for de situationer, hvor der er tale om manglende
opbevaring af dokumentationsmateriale.
Det foreslås, at bøden for manglende overholdelse af frist for andre indberetninger beregnes ud fra
det antal indberetninger, som den enkelte indberetningspligtige er forpligtet til at aflevere. Der kan
være tale om meget store mængder indberetninger fra en indberetningspligtig, f.eks. bankers
indberetninger af indestående på bankkonti og henholdsvis renteindtægter og -udgifter.
Det foreslås, at bøden for manglende opbevaring af grundlaget for de oplysninger, der indberettes,
følger bødeniveauet for de indberetninger, som grundlaget vedrører.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på
forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen, og bødens størrelse er derfor afledt af
retspraksis. Ved ny lovgivning eller ønske om en ændret praksis skal der således anlægges
prøvesager ved domstolene for at fastlægge normalbødens størrelse. Domstolene kan stadig fravige
normalbøden, hvis der foreligger henholdsvis formildende eller skærpende omstændigheder.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
52
Det foreslås, at der gives hjemmel til, at der kan udfærdiges straffebestemmelser i
indberetningsbekendtgørelsen, så de mere detaljerede retningslinjer for opfyldelsen af
indberetningspligterne kan indgå i en bedømmelse af en overtrædelse af nærværende lov.
Endelig foreslås det, at en sigtet uden forsvarer får adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,
som SKAT har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmål om strafansvar, hvor denne
adgang i dag afhænger af, om den sigtede har en forsvarer eller af, om den sigtede opnår aktindsigt
efter meroffentlighedsprincippet, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 2.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Der er tale om et lovforslaget til en ny hovedlov, men lovforslaget indeholder alene få elementer,
som er nye. Lovforslaget indeholder dog blandt andet en ny indberetningspligt vedrørende
kapitalfondsudlodninger fra andelsforeninger. Formålet er at sikre, at udlodningerne selvangives,
hvilket vurderes at reducere mindreprovenuet.
Den foreløbige vurdering er således, at lovforslaget vil have positive økonomiske konsekvenser for
det offentlige. Dog foreligger der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt med statistiske
oplysninger til at skønne over størrelsen af det lavere mindreprovenu.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
I forhold til de administrative konsekvenser for det offentlige vurderes det, at lovforslaget medfører
løbende udgifter fra 2019 og frem til årsværk til it-drift på ca. 1,3 mio. kr. Dertil kommer
engangsudgifter på ca. 17 mio. kr. til systemtilretninger (udgiftsbaseret).
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Generelt gør lovforslaget reglerne om skattemæssige indberetninger mere overskuelige og dermed
lettere for virksomhederne at sætte sig ind i og anvende. Dette kan resultere i mere korrekte
indberetninger. Herudover indeholder lovforslaget en ny indberetningspligt vedrørende
kapitalfondsudlodninger fra andelsforeninger. Udvidelsen af indberetningerne og forbedringen af
kvaliteten af indberetningerne kan føre til en mere korrekt beskatning. Lovforslaget vurderes samlet
set ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Generelt gør lovforslaget reglerne om skattemæssige indberetninger mere overskuelige og dermed
lettere for virksomhederne at sætte sig ind i og anvende.
Lovforslaget indeholder nogle justeringer af indberetningspligterne for finansielle virksomheder
m.v. Det drejer sig således om indberetningspligt for formidlere af indskud, yderligere opsplitning
ved kombinerede forsikringsordninger, indberetning af oplysning om den valuta, konti, lån og
pantebreve er ført i. Disse virksomheder er kendetegnet ved i høj grad at reducere omkostningerne
gennem anvendelse af it-løsninger. Disse justeringer forventes således hovedsageligt at medføre
engangsomkostninger for virksomhederne, mens de løbende omkostninger forventes at blive af
mindre betydning.
Indberetningspligten foreslås fjernet for virksomheder, som ikke er finansielle virksomheder, men
som handler med obligationer, investeringsbeviser eller aktier m.v. i investeringsselskaber uden
inddragelse af professionelle handlere, eller som indgår finansielle kontrakter uden inddragelse af
professionelle aktører på området. Dette medfører en reduktion af byrderne til indberetning.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
53
Herudover indeholder lovforslaget nogle udvidelser af indberetningspligterne i relation til
medarbejderaktieordninger. Disse udvidelser vil medføre øgede byrder til indberetning for
virksomheder, som benytter sig af sådanne ordninger. Til gengæld sikrer indberetningen, at SKAT
bedre kan servicere de ansatte, som benytter sig af ordningerne, og dermed at de ressourcer,
virksomhederne skal bruge på at informere de ansatte om de skattemæssige konsekvenser af
ordningerne reduceres.
Endelig indeholder lovforslaget en ny indberetningspligt vedrørende kapitalfondsudlodninger fra
andelsforeninger. Dette vil medføre nye byrder for disse til indberetning. Til gengæld sikrer
indberetningen, at SKAT bedre kan servicere de medlemmer af andelsforeningerne (tidligere og
nuværende), som modtager udlodningerne, og dermed at de ressourcer, andelsforeningerne skal
bruge på at informere medlemmerne om de skattemæssige konsekvenser af udlodningerne
reduceres.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at lovforslaget medfører
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, hvorfor TER ikke har kvalificeret lovforslaget
yderligere.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder nogle justeringer af indberetningspligterne for finansielle virksomheder
m.v. Det drejer sig således om indberetningspligt for formidlere af indskud og indberetning af
oplysning om den valuta, konti, lån og pantebreve er ført i. Dette sætter SKAT i stand til bedre at
servicere borgerne, hvilket letter borgernes byrder i forbindelse med, at de skal oplyse om deres
indkomster og fradrag.
Indberetningspligten fjernes for borgere, som handler med obligationer, investeringsbeviser eller
aktier m.v. i investeringsselskaber uden inddragelse af professionelle handlere. Dette medfører en
reduktion af byrderne til indberetning.
Tilsvarende medfører den foreslåede nye indberetningspligt vedrørende kapitaludlodninger fra
andelsforeninger og udvidelsen af indberetningspligten ved medarbejderaktieordninger, at de
borgere, indberetningerne vedrører, vil få reduceret byrderne ved at skulle oplyse om deres
indkomster til SKAT, idet oplysningerne vil kunne bruges til yderligere fortryk på årsopgørelsen.
Lovforslaget medfører således administrative lettelser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 22 gennemfører dele af Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet. Bestemmelsen viderefører den gældende § 8 Å i skattekontrolloven, og der
ændres herved ikke på indholdet af de regler, der gennemfører direktivet.
Lovforslagets § 56, stk. 3 og 4, implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december
2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0054.png
54
oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.
Ved lovforslaget sker der ikke overimplementering af de nævnte direktiver.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 30. juni 2017 til den 11. august 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat Service, Hotel og
Restauration, Advokatsamfundet, Akademikerne, AmCham Denmark, Arbejderbevægelsens
erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bryggeriforeningen, Business Danmark,
Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskreditfond, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Regioner, DANVA, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, DEA, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark,
Eksportrådet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, FDIH,
Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af De Private Dagplejere,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie
Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR,
HORESTA, Håndværksrådet, IBIS, InvesteringsFondsBranchen, Justitia, KL, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kooporationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, LO, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Mellemfolkeligt Samvirke, att. Troels Børrild, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen,
Nationalbanken, Naturstyrelsen, Plastindustrien, Restaurationsbranchen.dk,
Retssikkerhedssekretariatet, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigspolitichefen,
Rigsrevisionen, Rockwoolfonden, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
SEGES, Serviceforbundet, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig forening,
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, Styrelsen for fastholdelse og rekruttering, Styrelsen for Videregående
Uddannelser, Søfartsstyrelsen, Teleindustrien, Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen,
Vurderingsankenævnsforeningen og Ældresagen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Det vurderes, at lovforslaget vil
medføre et lavere
mindreprovenu, hvis størrelse
det dog ikke muligt at skønne
over.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0055.png
55
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget medfører en
udvidelse af indberetningerne og
kan føre til en forbedring af
kvaliteten af indberetningerne.
Det kan føre til en mere korrekt
beskatning.
Lovforslaget vurderes samlet set
ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Reglerne om skattemæssige
indberetninger bliver mere
overskuelige og dermed lettere
for virksomhederne at sætte sig
ind i og anvende.
Indberetningspligten for ikke
finansielle virksomheders
handler med visse værdipapirer
fjernes.
Det vurderes, at lovforslaget
medfører løbende udgifter fra
2019 og frem til årsværk til it-
drift på ca. 1,3 mio. kr. Dertil
kommer engangsudgifter på
ca. 17 mio. kr. til
systemtilretninger.
Ingen.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører en
forøgelse af byrderne til
indberetning for finansielle
virksomheder, for
arbejdsgivere, der benytter sig
af medarbejderaktieordninger
og for andelsforeninger.
Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER) har
vurderet, at lovforslaget
medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr.
årligt, hvorfor TER ikke har
kvalificeret lovforslaget
yderligere.
Ingen.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget medfører en
lettelse af borgernes byrder i
forbindelse med oplysning af
indkomster og fradrag til SKAT
og til indberetning om visse
handler med værdipapirer.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Lovforslagets § 22 gennemfører dele af Rådets direktiv
2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet. Bestemmelsen viderefører den gældende § 8
Å i skattekontrolloven, og der ændres herved ikke på indholdet af
de regler, der gennemfører direktivet.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0056.png
56
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter forslagets
§ 1, stk. 1,
skal alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller
godskrevet visse indkomster, hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i
lov om et indkomstregister.
Forslaget viderefører den gældende skattekontrollovens § 7, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget i stk. 1 fastlægger således den generelle pligt til at indberette ved udbetaling eller
godskrivning af A-indkomst m.v.
I forslagets
§ 1, stk. 2,
er det nærmere fastsat, hvilke typer af indkomst, ydelser og beløb som efter
skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes til A-indkomst m.v., der skal indberettes om.
Forslaget i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 1, 2., pkt. i skattekontrolloven.
Bestemmelsen vil gælde for arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn og anden A-
indkomst m.v.
Omfattet af bestemmelsen i nr. 1 vil være løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold. Dette vil omfatte beløb, der er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43,
stk. 1, eller er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 1.
Herudover vil indberetningspligten omfatte beløb til godtgørelse for udgifter, som modtageren
påføres som følge af arbejdet, herunder skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse, uanset om
beløbet er skattefrit for modtageren.
Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til såvel private som offentligt ansatte, omfattet af
ligningslovens § 9, stk. 4, jf. §§ 9 A, 9 B og 31, stk. 4 og 5, vil også være omfattet af bestemmelsen.
Den i ligningslovens § 9 A, stk. 4, nævnte godtgørelse til dækning af småfornødenheder vil tillige
være omfattet af bestemmelsen.
Indberetningspligten vil derudover omfatte de i nr. 2 nævnte skattefri ydelser, som er nævnt i
ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, om skattefri godtgørelse af udgifter til logi, kost,
småfornødenheder og befordring i forbindelse med uddannelse betalt af arbejdsgiver m.fl., uanset
om beløbene er skattefrie for modtageren.
Godtgjorte udlæg
–
udlæg efter regning
–
er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og vil
dermed ikke være omfattet af indberetningspligten, mens der dog vil være indberetningspligt
vedrørende beløb, ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, f.eks.
rejse- og befordringsudgifter.
Indberetningspligten vil efter nr. 3 tillige omfatte beløb, som er gjort til A-indkomst efter
kildeskattelovens § 43, stk. 2, f.eks. pensioner og visse overførselsindkomster. Det fremgår af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
57
bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, hvilke andre indkomster der er gjort til A-
indkomst.
Indberetningspligten vil omfatte arbejdsmarkedsbidragspligtige beløb, hvor det er udbetaleren, der
indeholder bidraget. Reglerne for udbetalerens indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag fremgår af
kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-
4.
Endelig vil bestemmelsen efter nr. 4 omfatte beløb af den samme type, som skal indberettes
vedrørende modtagere, der er skattepligtige til Danmark, når udbetalingen sker til personer, der ikke
er skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2 om helholdsvis fuld og begrænset
skattepligt.
Til § 2
I forslagets
§ 2
er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes, når der skal
indberettes efter forslagets § 1. Den forslåede bestemmelse viderefører den gældende § 7, stk. 2, i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 2, nr. 1,
vil der skulle indberettes om størrelsen af den samlede udbetaling eller
godskrivning vedrørende den enkelte modtager. Herudover vil der skulle oplyses om henholdsvis
arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pen-
sionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5, bortset fra
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter forslagets
§ 2, nr. 2,
vil der skulle indberettes om den del af beløb, der udgøres af
feriegodtgørelse samt opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.
Efter forslagets
§ 2, nr. 3,
vil der skulle indberettes om størrelsen af indeholdt A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og lønindeholdte beløb til dækning af gæld til det offentlige.
Efter forslagets
§ 2, nr. 4,
vil der skulle indberettes om den skatteperiode indberetningen vedrører.
Efter forslagets
§ 2, nr. 5,
vil der skulle indberettes om omfang og perioder hvor modtageren har
erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i
sømandsbeskatningsloven.
Efter forslagets
§ 2, nr. 6,
vil der skulle indberettes om identiteten af det modtagende
medarbejderinvesteringsselskab, hvis en del af lønnen er indskudt heri. Identiteten vil skulle angives
ved indberetning af medarbejderinvesteringsselskabets cvr-nr.
Den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3, fastsætter, at indberetningspligten påhviler
mellemmanden, hvis mellemmanden har foretaget udbetaling af de indberetningspligtige beløb. Det
er dog en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at den, for hvis regning mellemmanden
foretager udbetalingen, er ude af stand til selv at indberette.
Det foreslås, at reglen i skattekontrollovens § 7, stk. 3, ikke videreføres. Princippet om
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
58
opretholdelse af indberetningspligt ved brug af mellemmænd ændres dog ikke. Der henvises til
afsnit 3.2.2, i de almindelige bemærkninger.
Den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 4, fastsætter, at SKAT kan pålægge en
indberetningspligtig at afgive nærmere angivne oplysninger til SKAT vedrørende en person, der har
fået udbetalt løn m.v., når personen ophører med at være skattepligtig her i landet.
De oplysninger, en indberetningspligtig kan pålægges at afgive til SKAT, er oplysninger om
størrelsen af de udbetalte eller godskrevne beløb til den pågældende i tiden fra kalendermånedens
begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør, herunder oplysning om størrelsen af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås ikke at videreføre denne regel. Årsagen hertil er, at SKAT vil kunne anmode
arbejdsgivere om de oplysninger, der er omfattet af reglen, efter den foreslåede bestemmelse i § 61 i
det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov.
Til § 3
Efter forslagets
§
3 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger
efter §§ 1 og 2. For ydelser, der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, kan skatteministeren
fastsætte regler om, for hvilken måned indberetningen skal ske.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 5, i skattekontrolloven.
Skatteministeren har udnyttet den gældende bemyndigelse i skattekontrollovens § 7, stk. 5, i § 10 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er
hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder
i dag.
Det er således tanken, at der vil blive fastsat følgende regler:
Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger efter
skattekontrollovens § 7, stk. 2
–
svarende til lovforslagets § 2
–
vil skulle ske ved indberetningen
for den måned, den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter reglerne i §§ 20-22 i
bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat.
Indberetningen af skatteperioden vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget vil skulle ske
ved indberetning af de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den
skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes. I praksis vil dette omfatte
oplysning om lønperiodens start- og slutdato samt dispositionsdatoen.
Indberetningen vedrørende feriegodtgørelse, opsparing til søgnehelligdagsbetaling og
feriefridagsopsparing vil skulle foretages ved indberetning af hvert af beløbene. Opsplitning mellem
opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing vil dog kunne undlades, hvis en
sådan opsplitning ikke er mulig.
Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse efter
bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
59
indberetningen skulle indeholde oplysning herom. Sådan A-indkomst vil omfatte bl.a. kontanthjælp.
Til § 4
Efter forslagets
§ 4, stk. 1,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at honorar, provision og andet
vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet
som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, hver måned skal indberettes til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.
Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 4, stk. 2,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at der hver måned skal
indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om beløb, der er nævnt
i stk. 1, der ikke er B-indkomst, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget
ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Den i stk. 2 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 4, stk. 3,
kan der, i tilfælde, hvor den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke
staten, en region eller en kommune, alene fastsættes regler i medfør af stk. 1 og 2, for så vidt angår
beløb, hvor der ikke efter momsloven skal betales moms af beløbet.
Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., i
skattekontrolloven.
Efter forslaget § 4, stk. 1-3, vil skatteministeren være bemyndiget til at fastsætte regler om, at der
hver måned skal indberettes til indkomstregisteret om vederlag, honorar m.v. i penge, der er B-
indkomst og som udbetales for personligt arbejds- eller tjenesteforhold uden for ansættelsesforhold.
Herunder vil der kunne fastsættes regler om beløb, der er ydet som godtgørelse for udgifter ved
indkomstens erhvervelse.
Bestemmelsen vil ikke omfatte A-indkomst. Ved vurderingen af om der skal indeholdes A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag af honorarer, vil der skulle foretages en samlet vurdering af det konkrete
beskæftigelsesforhold, f.eks. indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet
mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.
Betingelsen om, at der skal være tale om en personlig arbejds- eller tjenesteydelse, medfører, at
indberetningspligten ikke vil kunne omfatte tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales
til et aktie- eller anpartsselskab som selskabets indkomst. En juridisk enhed kan ikke yde personlig
arbejds- eller tjenesteydelse. Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller et
interessentskab, vil det udbetalte vederlag kunne omfattes af indberetningspligten, også selv om der
i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.
Bemyndigelsen til skatteministeren vil også omfatte honorarer m.v., herunder godtgørelse for
afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales til modtagere, der ikke er skattepligtige
her til landet, når vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed. Honorarer til
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
60
foredragsholdere og kunstnere m.v., der ikke anses som lønmodtagere, vil således være omfattet af
indberetningspligten.
Er den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en kommune, vil der alene
kunne fastsættes regler om indberetning af honorarer, for så vidt angår beløb, hvor der ikke efter
momsloven skal betales moms af beløbet.
Ydelser, der efter momslovens § 13 er fritaget for moms, vil dermed være omfattet af
bestemmelsen, ligesom vederlag for normalt momsbelagte ydelser, hvor regningen er udskrevet
uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, der ikke er momspligtig som følge af, at den
pågældendes erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 48,
stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen.
Modsætningsvis vil honorarer udbetalt af staten, regionerne eller kommunerne kunne gøres
indberetningspligtige uanset at de er momspligtige.
Bemyndigelserne i stk. 1-3 er udnyttet i gældende ret i § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er hensigten at
udnytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.
Det er således hensigten, at indberetningspligten vil skulle omfatte momsfrie honorarer. Dog
undtages visse momsfri vederlag, som typisk ydes til virksomheder som led i deres
erhvervsvirksomhed. Dette vil gøre sig gældende for vederlag for personbefordring, samt leje,
bortforpagtning og administration af fast ejendom. Tilsvarende vil der også være en undtagelse for
vederlag, der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som led i foreningens skattefri
virksomhed. Sådanne vederlag vil ikke være omfattet af indberetningspligt, når det samlede årlige
vederlag, der udbetales af foreningen til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr. Endelig vil
vederlag for sæddonation være undtaget fra indberetningspligten.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om indberetning af momspligtige beløb, som betales af staten,
en region eller en kommune, er alene udnyttet, for så vidt angår salærer efter retsplejeloven til
beskikkede advokater.
Det er i første række hensigten, at hjemlen til at fastsætte regler om indberetning af honorarer for
personlige arbejds- eller tjenesteydelser vil skulle udnyttes i sammen omfang som efter gældende
regler. Det er tanken herudover at udnytte bemyndigelsen til at pålægge kommunerne
indberetningspligt ved udbetaling af vederlag til døgnplejere
–
uanset om døgnplejerne må anses
som værende selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtagere. Er døgnplejeren lønmodtager, vil
kommunen skulle indberette om døgnplejerens vederlag (løn) efter lovforslagets § 1. Er
døgnplejeren derimod selvstændig, vil der ikke være nogen indberetningspligt efter de gældende
regler for kommunen. Ved indførelse af en indberetningspligt
–
også når døgnplejeren er
selvstændig
–
vil beskatningen af vederlaget kunne sikres også i denne situation. Tilsvarende vil
udnyttelsen af bemyndigelsen kunne udnyttes på andre områder, hvor der vurderes at være et stort
skattegab.
Efter forslaget i
§ 4, stk. 4
kan skatteministeren fastsætte regler om, at alle, der i en kalendermåned
som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg af en tillidspost har ydet
skattepligtige fordele omfattet af ligningslovens § 16 om personalegoder, uden at der er betalt fuldt
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
61
vederlag derfor, skal indberette herom til indkomstregisteret. Herunder kan skatteministeren
fastsætte regler om, hvorvidt indberetningen skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i
givet fald efter hvilke retningslinjer værdiansættelsen skal foretages.
Den i stk. 4 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 3, i
skattekontrolloven.
Indberetningspligten vil dels kunne omfatte personalegoder, der er gjort til A-indkomst, f.eks. fri
bil, dels goder, der er B-indkomst, f.eks. fri helårsbolig.
Reglerne om de forskellige typer af indberetningspligtige fordele og om værdiansættelsen er
nærmere fastsat i §§ 14 og 15, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven. Det er tanken at videreføre disse regler uændret.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 4 og nr. 5, 7, 10, 11, 12 og 15, og af § 7 A, stk. 1, i relation
hertil.
Bemyndigelserne i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 4, og nr. 5, 7, 10, 11, 12 og 15, er i
gældende ret udnyttet fuldt ud i § 11, stk. 1, nr. 5, 6, 7, 1. led, 8, 10, 11, 12 og 14, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, og der kan således
ikke fastsættes yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen. Det foreslås som konsekvens
heraf, at bemyndigelserne i stedet affattes som lovfæstede indberetningspligter.
Efter forslagets
§ 5, stk. 1,
skal alle, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet en række
nærmere opregnede beløb som led i deres virksomhed, hver måned indberette om beløbene m.v.
som nævnt i stk. 2 til indkomstregisteret. Indberetningspligten gælder, hvad enten der er tale om
løbende beløb eller engangsbeløb, men indberetningen omfatter ikke beløb, som er A-indkomst, da
disse skal indberettes efter lovforslagets § 1.
Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 1, i
skattekontrolloven i relation til oplysninger omfattet af det foreslåede stk. 2.
Efter forslagets
§ 5, stk. 2,
er det nærmere fastsat hvilke oplysninger, der skal indberettes efter stk.
1. Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af dele af den gældende § 7 A, stk. 2, i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 5, stk. 2, nr. 1,
vil der skulle indberettes om gaver, godtgørelser og gratialer fra
den skattepligtiges arbejdsgiver, som ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af sin
stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum.
Efter bestemmelsen vil indberetningen skulle omfatte oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser og
jubilæumsgratialer, der ikke er A-indkomst, og som er omfattet af ligningslovens § 7 U. Derudover
vil indberetningen skulle indeholde oplysning om den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren
indbetaler til en pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
62
Den foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 4, i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 5, stk. 2, nr. 2,
vil der skulle indberettes om vederlag for afløsning af
pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 8, jf. stk.
3.
Efter bestemmelsen vil indberetningen skulle omfatte den del af vederlaget, der ikke er A-indkomst.
Det vil sige, at også den skattefri del af ydelsen vil skulle indberettes.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 5, i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 5, stk. 2, nr. 3,
vil indberetningspligten omfatte erstatning for arbejdsindtægter.
Arbejdsgivere, forsikringsselskaber og den selvejende institution Patienterstatningen m.fl. skal
foretage indberetning om udbetalte erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, der er B-indkomst, der
kommer til udbetaling.
Herunder vil også erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales på civilretligt grundlag efter
erstatningsansvarslovens § 2 blive anset som B-indkomst.
Fagforeninger, der udbetaler en sådan erstatning efter forhandling med arbejdsgiveren, kan under
visse omstændigheder blive omfattet af indberetningspligten, men som hovedregel vil det være
arbejdsgiveren, der vil skulle foretage indberetningen.
Indberetningspligten vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, der er B-indkomst, vil også omfatte en
eventuelle naturalier.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 7, 1. led, i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 5, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.,
vil der skulle ske markering for, at der er indgået en aftale
om tildeling af købe- eller tegningsretter til aktier, når købe- eller tegningsretten beskattes efter
ligningslovens §§ 7 P.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 15, i
skattekontrolloven.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til at omfatte tildelinger af købe- og tegningsretter, der er
omfattet af ligningslovens § 28 om udskydelse af beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter
til aktier fra tildelingstidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet.
Formålet med krydsmarkeringen for købe- og tegningsretter, der beskattes efter ligningslovens § 7
P, er at sikre, at SKAT er orienteret om aftaler om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter, som
selskaberne og de ansatte har indgået. Et tilsvarende kontrolbehov er knyttet til ligningslovens § 28,
hvorfor bestemmelsen foreslås udvidet hermed.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
63
Efter forslagets
§ 5, stk. 2, nr. 5,
vil der skulle indberettes oplysninger om værdien af udnyttelsen af
købe- eller tegningsretten, som tildeles af selskabet til selskabets ansatte. Bestemmelsen vedrører
indberetning af købe- eller tegningsretter til arbejdsgiverselskabets aktier, når retterne beskattes
efter ligningslovens § 28. Indberetningspligten vil endvidere omfatte værdien af afståelsen af
sådanne retter, når afståelse sker af den, der har modtager retterne fra det selskab, der har ydet
retterne.
Indberetningspligten vil som udgangspunkt påhvile det selskab, der har ydet købe- eller
tegningsretten. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, men erhververen er ansat i et selskab her
i landet i samme koncern, vil indberetningspligten påhvile det selskab, hvor erhververen er ansat på
ydelsestidspunktet.
Værdiansættelsen vil skulle ske på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 10, i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 5, stk. 2, nr. 6,
vil der skulle indberettes oplysninger om værdien af vederlag i
form af købe- eller tegningsretter, der ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens §§ 7 P eller
28. Det vil sige skattepligtige tildelinger. Indberetningspligten vil skulle omfatte oplysninger om
erhvervelsen og oplysning om værdien af køberetten på erhvervelsestidspunktet.
Indberetningspligten vil også gælde, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet
med det selskab, hvor erhververen er ansat m.v. Indberetningspligten vil som udgangspunkt påhvile
det selskab, der har ydet købe- eller tegningsretten. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, men
erhververen er ansat i et selskab her i landet i samme koncern, vil indberetningspligten påhvile det
selskab, hvor erhververen er ansat på ydelsestidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 11, i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 5, stk. 2, nr. 7,
vil der skulle indberettes oplysninger om værdien af aktier eller
anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i aftale om personligt arbejde i øvrigt
eller som tildeles et valgt medlem af eller medhjælp for bestyrelser m.v., og som ikke er omfattet af
ligningslovens § 7 P. Det vil sige skattepligtige tildelinger. Værdien vil skulle opgøres på
erhvervelsestidspunktet.
Indberetningspligten vil også gælde, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet
med det selskab, hvor erhververen er ansat m.v. Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt
det selskab, der har ydet købe- eller tegningsretten. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, men
erhververen er ansat i et selskab her i landet i samme koncern, vil indberetningspligten påhvile det
selskab, hvor erhververen er ansat på ydelsestidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 12, i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 5, stk. 3
vil indberetningspligten efter stk. 1, nr. 1-3, ud over pengeydelser også
skulle omfatte naturalieydelser. Naturalieydelser skal værdiansættes til markedsværdien i
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
64
overensstemmelse med de skattemæssige principper for værdiansættelse af naturalier.
Markedsværdien er som udgangspunkt den værdi, som det må antages at koste modtageren at
anskaffe godet i almindelig fri handel.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, i relation til ydelserne
omfattet af reglerne i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-3.
Det foreslås, at den gældende skattekontrollovs § 7 A, stk. 2, nr. 6, nr. 7, 2. led, og nr. 13, ikke
videreføres. Bemyndigelserne i disse bestemmelser ikke er udnyttet, og der er ikke aktuelle planer
om at udnytte dem.
Til § 6
Forslagets
§ 6, stk. 1,
indebærer en særlig indberetningspligt for alle, der som led i deres
virksomhed har ydet vederlag til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform (f.eks. en hovedaktionær), når vederlaget består i, at der er stillet en bil til
rådighed for privat benyttelse, eller en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed.
Indberetning herom for hver enkelt modtager skal ske til indkomstregisteret.
Endvidere vil der efter bestemmelsen skulle indberettes om udbytte i form af bil, sommerbolig,
lystbåd eller helårsbolig til rådighed udloddet til en hovedaktionær efter ligningslovens § 16 A, stk.
5.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 C, stk. 1, i skattekontrolloven.
Når der efter stk. 1 indberettes om udbytte i form af bil, sommerbolig, lystbåd eller helårsbolig til
rådighed udloddet til en hovedaktionær efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, vil der efter forslagets
§
6, stk. 2,
skulle oplyses om vederlagets art og værdien af kalendermånedens samlede vederlag til
den pågældende modtager af vederlaget.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 C, stk. 2, i skattekontrolloven.
Den gældende § 7 C, stk. 3, i skattekontrolloven videreføres ikke. Efter bestemmelsen finder den
gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse i forhold til § 7 C. Reglerne i den
gældende skattekontrollovs § 7, stk. 3 og 4, foreslås ikke videreført, og som følge heraf foreslås
henvisningen til disse stykker ikke videreført. Den gældende skattekontrollovs § 7, stk. 5,
indeholder en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler. Denne hjemmel er
i forhold til § 7 C alene udnyttet til at fastsætte regler om registrering af de indberetningspligtige og
fritagelse for indberetning for kongehuset m.v., som efter lovforslaget reguleres i kapitel 8.
Til § 7
Efter forslagets
§ 7
kan skatteministeren fastsætte regler om, at enhver, der som led i sin
virksomhed har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold til ansatte medarbejdere, skal
indberette oplysninger om perioden for den enkelte medarbejders ansættelse, produktionsenheden,
som medarbejderen er tilknyttet, og medarbejderens løntimer til indkomstregisteret.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
65
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 J.
Ved løntimer forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en
udbetalt løn, og hvor lønnen skal indberettes som A-indkomst m.v. Løntimer omfatter således dels
timer, hvor der udbetales løn for personligt arbejde. Dels timer, den ansatte får løn for en periode,
hvor den ansatte ikke har udført arbejde. Det kan f.eks. være en periode med afholdelse af optjent
ferie, en opsigelsesperiode, hvor den ansatte er fritstillet, eller en periode med barsel, sygdom eller
barns første sygedag.
Den gældende skattekontrollovs § 7 J nævner ikke specifikt indberetning om arbejdsgiverbetalt
befordring. Indberetning heraf skal dog ske efter bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven som led i indberetningen om den ansattes arbejdssted. Det foreslås, at
bestemmelsen præciseres, så den også nævner arbejdsgiverbetalt befordring. Herved forstås alle
former for arbejdsgiverbetalt befordring, der er omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 7.
De nærmere regler om indberetning efter skattekontrollovens § 7 J er fastsat i § 18 i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Ved indberetning til indkomstregisteret om ansættelsesforhold efter disse regler vil der skulle
oplyses om den periode, den enkelte medarbejder har været ansat i virksomheden.
Indberetningen vil skulle ske ved at angive ansættelsesdatoen i forbindelse med ansættelse og
fratrædelsesdatoen ved fratrædelse.
Ved indberetning om den virksomhed og produktionsenhed, som den enkelte medarbejder er
tilknyttet, vil indberetningen skulle ske ved at angive den indberetningspligtiges cvr-nummer eller
SE-nummer samt nummeret på den eventuelle produktionsenhed, f.eks. en filial, som den enkelte
medarbejder i væsentligst omfang har været tilknyttet i den periode, indberetningen vedrører, hvis
virksomheden m.v. har flere produktionsenheder.
Der vil tillige skulle indberettes oplysninger, om den pågældende medarbejder udfører sit arbejde på
et andet sted end stedet for den pågældende virksomhed eller produktionsenhed. Dette vil f.eks.
være tilfældet for en håndværker, som er knyttet til én virksomhed (arbejdsgiveren), men som
arbejder på skiftende byggepladser og lignende. Derudover vil der skulle indberettes om adgang til
befordring med offentlige eller private transportmidler, der er betalt af arbejdsgiveren. I givet fald
vil dette skulle ske ved en krydsmarkering. Disse oplysninger skal sikre mulighed for at beregne
korrekt befordringsfradrag.
Der vil derudover skulle ske indberetning af løntimer.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag.
Til § 8
Efter forslagets
§ 8, stk. 1, 1. pkt.,
skal det selskab, der yder vederlag i form af aktier, som er
omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 16, indberette til SKAT om den ansattes erhvervelse af de
pågældende aktier. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretter,
som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P, 16 eller 28, gøres gældende. Indberetningen skal omfatte
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
66
oplysninger om identiteten af aktien og antallet af aktier og anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen for aktien.
Efter forslagets
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
skal det selskab, over for hvilket en købe- eller tegningsret
omfattet af ligningslovens § 7 P gøres gældende, dvs. når købe- eller tegningsretten udnyttes til
erhvervelse af aktier, indberette om den ansattes erhvervelse af aktier.
Efter forslagets
§ 8, stk. 1, 3. pkt., skal
indberetningen omfatte oplysninger om identiteten af
aktierne, antallet af aktierne, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Det er ved § 47 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10 juli 2015, nærmere fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes,
herunder om aktiens identitet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 5, i
skattekontrolloven, idet bestemmelsen dog foreslås udvidet til at omfatte tildeling af aktier, der
omfattes af ligningslovens § 16, dvs. skattepligtige aktietildelinger. Endvidere foreslås
bestemmelsen udvidet til at omfatte erhvervelse af aktier ved udnyttelse af købe- eller
tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens §§ 16 eller 28.
Baggrunden for dette forslag er, at oplysningerne om erhvervelsen af aktierne sammen med
indberetninger om den ansattes senere afståelse af aktierne kan betyde, at SKAT vil kunne beregne
gevinst og tab på aktierne ved afståelsen og til at fortrykke disse på vedkommendes årsopgørelse,
hvis den pågældende modtager en fortrykt årsopgørelse, og der er tale om aktier optaget til handel
på et reguleret marked. Det bemærkes, at SKAT på nuværende tidspunkt alene foretager automatisk
beregning for aktier optaget til handel på regulerede markeder. Herudover kan indberetning om
erhvervelsen sikre mulighed for fradrag for et efterfølgende tab efter aktieavancebeskatningslovens
§ 14 og § 19 a på aktier optaget til handel på et reguleret marked og aktier i investeringsselskaber.
Dette er ikke alene relevant i forhold til aktier og købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens
§ 7 P, men også i forhold til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og aktier samt købe- og
tegningsretter omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28.
Efter forslaget i
§ 8, stk. 2,
påhviler indberetningspligten det danske selskab, hvori erhververen af
vederlaget er ansat, hvis vederlaget efter bestemmelsens stk. 1 er ydet af et selskab i udlandet.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 6, i skattekontrolloven.
Efter forslaget i
§ 8, stk. 3,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Bestemmelsen i stk. 3 viderefører den gældende skattekontrollovs § 10, stk. 8, i relation til den
gældende skattekontrollovs § 10, stk. 5 og 6.
Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 10, stk. 8, er i gældende ret udnyttet i § 47 i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler,
der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes.
Det er tanken, at bemyndigelsen
–
i lighed med gældende ret
–
skal udnyttes således, at det er de
samme oplysninger, der skal indberettes, uanset om indberetningen foretages efter lovforslagets §§
8, 17 eller 28.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
67
Til § 9
Efter forslagets
§ 9, stk. 1,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at forsikringsselskaber for hvert
kalenderår skal indberette oplysninger til SKAT om pensionsordninger, som forsikringsselskabet
forvalter.
Skatteministeren vil herefter kunne fastsætte regler om indberetning af følgende oplysninger:
Identifikation af forsikringstager, jf. bestemmelsens nr. 1. De nærmere regler om, hvilke
identifikationsoplysninger der skal indberettes vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af
lovforslagets § 52, stk. 3.
Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til forsikringer,
der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I og II (fradragsberettigede pensionsordninger
og forsikringer m.v.) samt om eksistensen af sådanne ordninger, hvortil der ikke er foretaget
indbetaling, jf. bestemmelsens nr. 2.
Det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I
(fradragsberettigede pensionsordninger), og om eventuelle ændringer i sådanne ordninger, jf.
bestemmelsens nr. 3. Indholdet af ordningen oplyses efter kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 890 af
15 juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven ved angivelse af ordningens
betegnelse efter bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatning af
pensionsordninger.
Udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4 (udlodning af
pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og dispositioner i forbindelse
hermed) jf. bestemmelsens nr. 4.
Udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 15 B i
pensionsbeskatningsloven (indkomstskattepligtige udbetalinger af fradragsberettigede
pensionsordninger), herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger, jf.
bestemmelsens nr. 5.
Indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i
pensionsbeskatningsloven uden at være omfattet af § 53 A, stk. 4, (indkomstskattepligtige
pensionsordninger og forsikringer m.v., bortset fra visse syge- og ulykkesforsikringer,
garantiforsikringer og rene risikoforsikringer), jf. bestemmelsens nr. 6.
Udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret
alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (indeksopsparingsordninger), jf. bestemmelsens nr.
7.
Udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 5 og om
dispositioner af den i pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 omhandlede karakter (afgiftspligtige
udbetalinger og dispositioner vedrørende fradragsberettigede dispositioner), for så vidt den
pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab, jf. bestemmelsens nr. 8.
Opdelinger vedrørende de i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 3, § 30, stk. 7, og § 34 anførte
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
68
bestemmelser (den del af raterne fra rateforsikringer, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt
før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-
56, opdelinger i forbindelse med afgiftspligtige dispositioner samt opdelinger i forbindelse med
udlodninger af pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og opdelinger af
ordninger, hvor der er foretaget opsparing før 1972), jf. bestemmelsens nr. 9.
Udbetaling af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og om dispositioner
af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter (afgiftspligtige udbetalinger og dispositioner i
overensstemmelse med aftalevilkårene), for så vidt dispositionen er selskabet bekendt, jf.
bestemmelsens nr. 10.
Skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger
m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt
del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, jf.
bestemmelsens nr. 11.
Forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle efter fradrag af
det af forsikringsselskabet m.fl. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til aldersforsikringer,
supplerende engangssum og gruppelivsforsikring, jf. bestemmelsens nr. 12.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 B, stk. 1, i skattekontrolloven.
I forslagets
§ 9, stk. 2,
er det fastsat, at indberetning efter bestemmelsens stk. 1 ikke skal foretages
om oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter lovforslagets § 1,
stk. 2, nr. 3. Denne undtagelse medfører, at der ikke sker dobbeltindberetning af de samme
oplysninger efter forskellige bestemmelser i loven.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 B, stk. 2, i skattekontrolloven.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler er i gældende ret udnyttet ved kapitel 10 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, som
indeholder en række detaljerede regler om indholdet af indberetningen.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag.
Efter den gældende skattekontrollovs § 8 B, stk. 4, skal forsikringsselskaber give
forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som omfattes dels af
pensionsbeskatningsloven §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10, 10 A eller 11 (ratepensioner og
pensionsordninger med løbende udbetalinger, henholdsvis kapitalpensioner og aldersforsikringer
m.v.), påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de to forsikringsarter.
Bestemmelsen foreslås ikke videreført. Årsagen hertil er, at der ikke er tale om en
indberetningsregel, og det vurderes, at der er hjemmel til at udstede tilsvarende regler efter
pensionsbeskatningsloven.
Til § 10
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
69
Efter forslagets
§ 10, stk. 1,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at pensionskasser,
pensionsfonde, andre, der udbetaler pensioner og Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt
angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension hvert
år skal indberette oplysninger som nævnt i lovforslagets § 9, stk. 1, til SKAT.
Bestemmelsen indebærer, at skatteministeren vil kunne pålægge samme indberetningspligt for
pensionskasser og pensionsfonde m.v. som forsikringsselskaber, for så vidt angår tilsvarende
forhold vedrørende pensionsordninger.
Dette gælder også i relation til Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår supplerende
arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Efter lov om social
pension kan en førtidspensionist vælge at indbetale til en supplerende arbejdsmarkedspension i et
forsikringsselskab, en pensionskasse eller ATP. Indbetalingen foretages ved, at den kommune, der
administrerer førtidspensionsordningen, indbetaler beløbet til pensionsinstituttet for
førtidspensionisten.
Bestemmelsen i stk. 1, er en videreførelse af den gældende skattekontrollovens § 8 B, stk. 3.
Efter forslagets
§ 10, stk. 2,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at indberetningspligtige efter
regler udstedt i medfør af bestemmelsen i stk. 1 eller bestemmelsen i forslagets § 9 indbyrdes skal
afgive oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag, jf. § 22 i bekendtgørelse nr. 890 af 10 juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven.
Efter denne regel vil det afgivende forsikringsselskab eller den afgivende pensionskasse skulle give
det modtagende pensionsinstitut meddelelse herom, hvis der er tale om en overførsel efter
pensionsbeskatningslovens §§ 41-43, bortset fra de i § 41, stk. 4-6. Det vil sige, hvis der er tale om
en overførsel, som ikke skattemæssigt skal behandles som en ud- og indbetaling.
Der er tale om en præcisering af hjemlen til at fastsætte nærmere regler i relation til indberetning af
pensionsordninger.
Til § 11
Bestemmelsen omhandler indberetningspligt for pengeinstitutter m.v., som forvalter
pensionsordninger. Indberetningspligten gælder præmier og bidrag til såvel privattegnede som
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Efter forslagets
§ 11, stk. 1,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at pengeinstitutter og
pensionskasser m.fl. for hvert kalenderår skal indberette oplysninger til SKAT om
pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens afsnit I, som pengeinstituttet eller
pensionskassen m.fl. forvalter.
Skatteministeren vil efter forslaget kunne fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde
følgende oplysninger om pensionsordningen, som pengeinstituttet m.fl. forvalter:
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
70
Identifikation af ejeren af pensionsordningen, jf. bestemmelsens nr. 1. De nærmere regler om,
hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af
lovforslagets § 52, stk. 3.
Ordningernes nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri, jf. bestemmelsens nr. 2.
Indbetalte bidrag og indskud én gang for alle, jf. bestemmelsens nr. 3.
Udlodninger, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4 (udlodninger af
pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og dispositioner i forbindelse
hermed), jf. bestemmelsens nr. 4.
Udbetalinger, der hidrører fra ordninger, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 11 A og §
15 B (ratepensioner og pensionsordninger for sportsudøvere), herunder om påbegyndelse af og
ændringer i sådanne udbetalinger, jf. bestemmelsens nr. 5.
Udbetalinger ifølge indekskontrakter, der er oprettet efter lov om pristalsreguleret
alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. bestemmelsens nr. 6.
Udbetalinger af beløb, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 29 (førtidige
pensionsudbetalinger), jf. bestemmelsens nr. 7.
Udbetalinger af beløb, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28 (afgiftspligtige
udbetalinger i overensstemmelse med aftalevilkårene), og om dispositioner efter
pensionsbeskatningslovens §§ 30 og 31 (afgiftspligtige dispositioner), når pengeinstituttet er
bekendt med dispositionen, jf. bestemmelsens nr. 8.
Indestående og afkast af pensionsordninger m.v., der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §
53 A, stk. 1 og 3 (indkomstskattepligtige pensionsordninger i pengeinstitutter), jf.
bestemmelsens nr. 9.
Indbetalinger til aldersopsparing og gruppelivsforsikring efter fradrag af det
arbejdsmarkedsbidrag som pengeinstituttet m.fl. har indeholdt ved indbetaling på
aldersopsparing og gruppelivsforsikring, jf. bestemmelsens nr. 10.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 F, stk. 1, i skattekontrolloven.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler er i gældende ret udnyttet i kapitel 12 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, som
indeholder en række detaljerede regler om indholdet af indberetningen.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag.
I forslagets
§ 11, stk. 2,
er det fastsat, at bestemmelsens stk. 1 ikke finder anvendelse på oplysninger
om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter bestemmelsen i lovforslagets § 1,
stk. 2, nr. 3. Denne undtagelse medfører, at der ikke vil ske dobbeltindberetning af de samme
oplysninger efter forskellige bestemmelser i loven.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
71
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 F, stk. 2, i skattekontrolloven.
Det foreslås i
§ 11, stk. 3,
at skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligtige efter
regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 1 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at
opfylde indberetningspligten.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag, jf. § 22 i bekendtgørelse nr. 890 af 10 juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. Herefter vil det afgivende pengeinstitut skulle give det modtagende
pensionsinstitut meddelelse herom, hvis der er tale om en overførsel efter
pensionsbeskatningslovens §§ 41-43, bortset fra de i § 41, stk. 4-6. Det vil sige, hvis der er tale om
en overførsel, som ikke skattemæssigt skal behandles som en ud- og indbetaling.
Der er tale om en præcisering af hjemlen til at fastsætte nærmere regler i relation til indberetning af
pensionsordninger.
Til § 12
Efter forslagets
§ 12, stk. 1,
kan pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager eller formidler
indskud, pålægges hvert år at indberette til SKAT om størrelsen af ydede, tilskrevne eller
opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere i det
forudgående år samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det forudgående år, og de
enkelte kontohaveres ejerandel heraf.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 H, stk. 1, 1. pkt., i skattekontrolloven,
dog med den ændring, at det foreslås at lade formidlere af indskud omfatte af bestemmelsen.
At indberetningspligten foreslås at omfatte formidlere er en udvidelse i forhold til de gældende
regler. Forslaget om denne udvidelse skal ses i sammenhæng med, at formidlere af udlån er
indberetningspligtige efter den gældende § 8 P, som svarer til lovforslagets § 14. I det omfang en
sådan formidler formidler såvel indskud som udlån, vil vedkommende efter de gældende regler
alene skulle indberette om udlånene. Denne forskel forekommer hverken velbegrundet eller
hensigtsmæssig.
Pligten til at indberette om renter af indskud og størrelsen af indestående påhviler efter forslaget
pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager eller formidler indskud. Bestemmelsen foreslås
at omfatte indskud, uanset om indskuddet forrentes eller ej, og uanset om renten er positiv eller
negativ. Efter gældende ret omfatter bestemmelsen tillige bankier, men dette begreb foreslås at
udgå, da begrebet ikke anvendes længere.
Kredsen af indberetningspligtige er ikke udtømmende,
da opremsningen også omfatter ”andre”,
men afgrænsningen giver normalt ikke anledning til tvivl, fordi der typisk er tale om indskud, der er
modtaget som led i den pågældendes sædvanlige virksomhed.
Advokater er kun omfattet af indberetningspligten, hvis deres klientkonti er oprettet hos advokaten
selv. Er klientkontiene oprettet som individuelle konti i et pengeinstitut, er pengeinstituttet
indberetningspligtigt. Med udsagnet "andre, der modtager eller formidler indskud", er der tænkt på
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
72
spareklubber, interessekontorer og lignende, som modtager medlemmernes indskud på samme måde
som f.eks. en sparekasse.
Indberetningerne vil skulle indeholde oplysning om størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede
renter eller andet afkast til de enkelte kontohavere. Det foreslås, at indberetning om renten m.v.
foretages i relation til rentenyderne, i de tilfælde, hvor renten m.v. tilfalder andre end kontoens ejer.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i de situationer, hvor den indberetningspligtige har fået oplyst,
at renten skal tilskrives en anden end kontoens ejer.
Indberetningen vil tillige skulle indeholde oplysning om størrelsen af det indestående beløb ved
udgangen af året. Det foreslås i denne forbindelse, at indberetningen skal indeholde oplysning om
de enkelte kontohaveres ejerandel i tilfælde af, at der er flere kontohavere.
Efter den gældende regel skal der tillige indberettes om datoen for rentetilskrivningen m.v. I praksis
indberettes denne oplysning ikke. Det foreslås derfor, at reglen om indberetning af datoen for
rentetilskrivning m.v. ikke videreføres.
Efter forslagets
§ 12, stk. 2,
skal indberetning efter bestemmelsens stk. 1 indeholde oplysning om
kontobetegnelse, herunder kontoens art, hvilken valuta kontoen er ført i, de enkelte kontohaveres
eller eventuelle rentenyderes identitet og datoen for kontoens oprettelse.
Efter den gældende § 8 H, stk. 2, i skattekontrolloven skal der indberettes oplysninger om
kontobetegnelse, herunder kontoens art og de enkelte kontohaveres samt eventuelle rentenyderes
identitet.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 H, stk. 2, i skattekontrolloven og §
51, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, med den ændring, at det foreslås udvide de oplysninger, der skal indberettes, så
indberetningen vedrørende kontoens art tillige vil skulle indeholde oplysning om, hvilken valuta,
kontoen er ført i. Det foreslås endvidere at udvide indberetningen med oplysning om datoen for
kontoens oprettelse.
Indberetningspligten efter forslagets
§ 12, stk. 3,
omfatter konti m.v., der er ophørt eller overdraget i
løbet af året. For sådanne konti indberettes dato for ophøret eller overdragelsen, størrelsen af ydede,
tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de enkelte kontohavere og eventuelle
rentenydere frem til kontoens ophør eller overdragelse.
Efter den gældende § 8 H, stk. 3 i skattekontrolloven skal der for konti, der ophæves i løbet af året,
indberettes om indestående ved ophævelsen. Det foreslås at præcisere, at bestemmelsen ikke alene
finder anvendelse, når kontoen lukkes, men også når en konto overdrages, eller hvor en af flere
kontohavere udtræder af ejerskabet
–
f.eks. ved skilsmisse. Endvidere foreslås det at ændre
indberetningen til i stedet for indeståendet ved ophævelsen at omfatte oplysninger om datoen for
ophøret af kontoen, størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de
enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere frem til kontoens ophør. I tilfælde, hvor en af flere
kontohavere udtræder af ejerskabet, skal der for den udtrædende kontohaver indberettes efter stk. 1
om renter frem til udtrædelsestidspunktet samt selve udtrædelsestidspunktet, mens der for den
fortsættende kontohaver skal indberettes efter stk. 1 om renter for hele året og størrelsen af
indestående beløb ved årets udgang.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
73
Efter forslagets
§ 12, stk. 4,
kan pengeinstitutter undlade at indberette om indlån, der efter
pengeinstituttets almindelige praksis er overført til en samlekonto, hvorpå der ikke foretages en
løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på overførselstidspunktet ikke
overstiger 300 kr.
Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Med den foreslåede
bestemmelse ændres ikke på bestemmelsens materielle indhold. Det vurderes blot mest
hensigtsmæssigt, at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen.
Efter forslagets
§ 12, stk. 5,
genindtræder pligten til at indberette om et indlån omfattet af
bestemmelsens stk. 4, hvis rentetilskrivningen genoptages. Den akkumulerede rente for den
mellemliggende periode indberettes sammen med renten for det kalenderår, hvori
rentetilskrivningen genoptages.
Bestemmelsen i stk. 5 er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Med den foreslåede
bestemmelse ændres ikke på bestemmelsens materielle indhold. Det vurderes blot mest
hensigtsmæssigt at undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke af bekendtgørelsen.
Efter forslagets
§ 12, stk. 6,
kan skatteministeren nærmere regler om indberetningen efter stk. 1-3,
og at indberetningspligten kan udvides til at omfatte andre, der som led i deres virksomhed forrenter
midler tilhørende en anden.
Bestemmelsen i stk. 6 er en videreførelse af den gældende § 8 H, stk. 1, 2. pkt., og § 8 H, stk. 4, 1.
pkt., i skattekontrolloven.
Det foreslås dog, at formuleringen af bemyndigelsen til at udvide indberetningspligt til at omfatte
andre ændres. Efter forslaget bliver det afgørende ikke, om de pågældende som led i deres
virksomhed forrenter midler tilhørende
”andre
personer”, men blot at de pågældende som led i
deres virksomhed forrenter midler tilhørende
”andre”.
Dette indebærer, at indberetningspligten ikke
alene kan udvides i relation til indskud foretaget af fysiske personer, men også i relation til indskud
foretaget af selskaber og andre juridiske personer. Dette skal ses i sammenhæng med, at den
foreslåede § 12 ikke i øvrigt er begrænset til at omfatte fysiske personers indskud.
Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i §§ 34-36 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Bekendtgørelsens §§ 34 og 35 foreslås indarbejdet i loven, jf. lovforslagets §§ 12, stk. 4 og 5, 50 og
51.
Efter bekendtgørelsens § 36 omfatter indberetningspligten også enhver form for indskud, som
andelsselskaber modtager fra andelshavere og den forrentning, andelsselskabet foretager heraf,
herunder eventuel forrentning af andelskapitalen. Derudover omfatter reglen forsikringsselskabers
forrentning af erstatningssummer og statens, regioners eller kommuners forrentning af
erstatningssummer. Indberetning vedrørende de førnævnte erstatningssummer foretages for
udbetalingsåret.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
74
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler svarende til den nuværende
bekendtgørelses § 36. Herudover vil bemyndigelsen blive udnyttet til at fastsætte en regel om, at
indberetningen vedrørende hvilken valuta, kontoen er ført i, skal ske ved angivelse af ISO
valutakode. Valutakursudsving er henholdsvis skattepligtige og fradragsberettigede. Derfor er
oplysning om, hvilken valuta kontoen er ført i, af betydning for SKATs mulighed for at kontrollere
skatteansættelsen, herunder for at advisere kontohaveren om at være opmærksom på at selvangive
eventuelle gevinster eller tab.
Ved angivelse af ISO valutakoden opnås en entydig angivelse af valutaen. Det er tanken, at der
herudover vil blive fastsat nærmere regler om, hvorledes indberetning af ejerandel og andel af
renter skal ske, i tilfælde hvor der er flere kontohavere eller flere rentenydere.
Den gældende § 8 H, stk. 5, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Bemyndigelsen til at
skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om konti tilhørende personer, der er bosat eller
opholder sig i udlandet, er alene er udnyttet til at fastsætte identifikationsregler. Disse oplysninger
vil efter lovforslaget blive omfattet af § 52.
Til § 13
Efter forslagets
§ 13, stk. 1,
skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, årligt
indberette til SKAT herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter § 3 i
lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af § 8 P, stk. 1, i skattekontrolloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at også 0-rentelån og lån med negativ rente omfattes af
indberetningspligten. Ved låneforhold, der både kan gå i debet og kredit, er saldoen ultimo det
pågældende år afgørende for, om der skal indberettes efter forslagets § 12 eller § 13 om henholdsvis
indlån og udlån.
Efter bestemmelsen vil alle långivere, herunder også statslige myndigheder, kommuner og regioner,
skulle indberette til SKAT om deres udlån.
Det er afgørende for, om der foreligger indberetningspligt, om der efter aftale med kunden er
etableret et låneforhold, og at dette sker som led i udlånerens virksomhed. Indberetningspligten
omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af kreditorrettigheder.
Det bemærkes, at inkassoomkostninger ikke kan anses som værende en del af selve lånet og dermed
ikke en del af den restgæld, der skal indberettes. Dette understreges særligt i den situation, hvor to
debitorer hæfter for lånet. Debitor B hæfter som udgangspunkt ikke for inkassoomkostninger, der er
pålagt debitor A.
Inkassoomkostningerne er i denne situation et selvstændigt krav, der ikke kan kategoriseres som et
lån eller som værende en del at et eksisterende lån. Inkassoomkostninger er således ikke omfattet af
indberetningspligten.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
75
Den foreslåede bestemmelse omfatter låneforhold, uanset hvordan disse benævnes, herunder
kontokortordninger, kassekreditter og overtræk på konti. For at understrege dette omtales i
bestemmelsen såvel konto- som låneforhold.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, i skattekontrolloven. Efter
forslagets
§ 13, stk. 2,
skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt
låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet.
Det foreslås, at indberetningerne ikke blot vil skulle indeholde oplysning om det enkelte
låneforhold, men tillige om hver enkelt låntager, således at de enkelte låntageres andel af gælden,
renterne og yderligere indberetningspligtige beløb indberettes.
For det enkelte låneforhold og den enkelte låntager vil der således skulle oplyses følgende:
Bestemmelsens
nr. 1
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 1, i skattekontrolloven.
Efter denne bestemmelse skal indberetningen indeholde oplysninger om låntype. Ved
indberetningen sondres dels mellem lån med og lån uden sikkerhed i fast ejendom, prioritetslån
m.v. Ved hjælp af koder angives det, om der er tale om en eller flere debitorer, om debitor er en
juridisk person, udlænding eller en eller flere personer med midlertidig opholdstilladelse.
Det foreslås at udvide de oplysninger, der skal indberettes, så indberetningen vedrørende kontoens
art tillige skal indeholde oplysning om, hvilken valuta lånet er ført i. Det foreslås derudover at
udvide indberetningspligten med oplysninger om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet,
afhængigt af om der er tale om en ydelse af eller formidling af lånet, og for ophørte lån, datoen for
ophøret af lånet. Ved ophør af lånet forstås ikke blot, at lånet afvikles, men også når et lån
overtages, eller hvor en af flere låntagere udtræder af lånet
–
f.eks. ved skilsmisse.
Bestemmelsens
nr. 2
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 2, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetningen indeholde oplysninger om tilskrevne og forfaldne
renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A. Bestemmelsen bygger på et
forfaldsprincip. Lønmodtagere kan således ikke få adgang til at selvangive rentefradrag efter et
lagerprincip, da dette vil vanskeliggøre kontrollen med rentefradragene.
Morarenter skal indberettes det år, hvor der sker debitering af kontoen.
Det foreslås at præcisere, at indberetningen for det år, hvor et lån ophører, skal indeholde oplysning
om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A
frem til lånets ophør. I tilfælde, hvor en af flere låntagere udtræder af et lån, skal der for den
udtrædende låntager indberettes efter nr. 2 om renter frem til udtrædelsestidspunktet, mens der for
den fortsættende låntager skal indberettes om renter for hele året.
Bestemmelsens
nr. 3
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 3, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde markering for evt. forfaldne, ubetalte renter for
det forudgående kalenderår.
Markeringen er i øvrigt en følge af fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 5, stk. 8, hvorefter der
alene kan opnås fradrag for betalte renter i tilfælde, hvor der er forfaldne, ubetalte renter fra
tidligere år.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
76
Bestemmelsens
nr. 4
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 4, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal der foretages markering for renter i låneforhold, hvor der er sket
eftergivelse af gæld i det år, hvorom indberetningen foretages, eller i tidligere år.
Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med den ordinære renteindberetning skal benyttes en
særlig markering (kode), der angiver, at der er sket gældseftergivelse i låneforholdet, hvis der er
ubetalte forfaldne renter. Markering skal foretages årligt i lånets restløbetid.
Bestemmelsens
nr. 5
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 5, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal indberetningen omfatte løbende provisioner vedrørende gæld eller løbende
ydelser vedrørende kaution.
Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende provisioner og ydelser er
fradragsberettigede. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.
Bestemmelsens
nr. 6
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 6, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal der ske indberetning vedrørende reservefonds- og administrationsbidrag til
realkreditinstitutter.
Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende bidrag er fradragsberettigede efter
ligningslovens § 15 J, og indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.
Bestemmelsens
nr. 7
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 7, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger om størrelsen af skattepligtige
udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde. Indberetningen skal alene foretages, hvis
udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret. Indberetningen sikrer, at
oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.
Indberetningspligten omfatter ikke efterbetalte udlodninger, der skal indtægtsføres af modtageren i
et tidligere indkomstår.
Bestemmelsens
nr. 8
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 9, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger om gæld pr. 31. december. Det
bemærkes, at gæld pr. 31. december alene skal indberettes i relation til lån omfattet af forslagets §
13, stk. 1, 1. pkt. Dette skyldes, at det foreslåede § 13, stk. 1, 2. pkt., alene omhandler indberetning
af renter og dermed ikke selve gældsposten.
Er restgælden 0 pr. 31. december, indberettes gælden med 0. Restgælden skal indberettes, selv om
der ikke er forfaldet eller tilskrevet renter i årets løb.
Bestemmelsens
nr. 9
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 10, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysning om kursværdien af gæld pr. 31.
december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer.
Indberetningen sker af hensyn til kontrollen med kursgevinster, der er skattepligtige.
Hidtil har reglen endvidere indeholdt en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte regler
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
77
om kursværdien for andre lån. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer
herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.
Bestemmelsens
nr. 10
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 11, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal realkreditinstitutter indberette om kontantlån, hvor der foretages
ekstraordinær indfrielse, som nævnt i kursgevinstloven.
Dette gælder, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person.
Indberetningen foretages ved markering om indfrielsen. På denne baggrund har SKAT mulighed for
at sikre, at en eventuel skattepligtig gevinst, der opstår ved indfrielsen, kommer til beskatning.
Indberetningsordningen omfatter alle tilfælde af ekstraordinær indfrielse af kontantlån, der
resulterer i en kursgevinst, uanset om denne er skattepligtig for debitor eller ej. Der skal dog kun
indberettes om indfrielser, der medfører en kursgevinst for debitor. Der henvises i bestemmelsen
således kun til kursgevinstlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., som omhandler gevinster.
Bestemmelsens
nr. 11
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 12, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen kan realkreditinstitutter pålægges en pligt til at indberette beløb, der er
fradragsberettigede efter ligningslovens § 6, om kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget
inden den 19. maj 1993. Efter ligningslovens § 6 er fradragsretten betinget af, at der er optaget et
nyt realkreditlån til indfrielse af lånet. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver ret til
kurstabsfradrag som nævnt i ligningslovens § 6, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder
det nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af
indberetningspligten.
Bestemmelsens
nr. 12
er en videreførelse af den gældende § 8 P, stk. 2, nr. 13, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen skal der indberettes oplysninger om ejendommens nummer i BBR-registeret
vedrørende den faste ejendom, hvori lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant.
Formålet hermed er at undgå forkerte debitoridentiteter på lån med pant i fast ejendom.
Efter den gældende skattekontrollovs § 8 P, stk. 2, nr. 8, skal der tillige ske indberetning af datoen
for rentetilskrivningen m.v. Denne oplysning er ikke af betydning for SKAT, og der indberettes den
i praksis ikke. Det foreslås derfor, at reglen om indberetning af datoen for rentetilskrivning m.v.
ikke videreføres.
Efter forslagets
§ 13, stk. 3,
er veksler og lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A ikke kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst undtaget fra indberetningspligt.
At veksler foreslås undtager, skyldes at en indberetningspligt vedrørende veksler vil være vanskelig
at håndhæve, henset til vekslernes karakter som let omsættelige gældsbreve.
Lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A (renter af visse skattebeløb m.v.) ikke kan fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er efter bestemmelsen ligeledes undtaget fra
indberetningspligt, da en indberetning herom ikke vil være relevant i forhold til skatteansættelsen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
78
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 38, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Den gældende § 8 P,
stk. 4, 2. pkt., erstattes heraf. Det er ikke tanken, at det materielle indhold af bestemmelsen i § 38,
stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven skal ændres. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at
undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen.
Forslagets
§ 13, stk. 4,
indebærer, at indberetningspligten efter stk. 1 ikke gælder, hvis betalinger
vedrører udlån forvaltet af en indberetningspligtig efter lovforslagets § 14 om pantebreve i depot.
Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 P, stk. 5.
Bestemmelsen vil sikre, at der ikke sker dobbeltindberetning af de samme oplysninger efter flere af
lovforslagets bestemmelser.
Efter forslagets
§ 13, stk. 5,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for indberetning af renter
efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ligesom skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes.
Bestemmelsen i forslagets stk. 5 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 P, stk. 3,
2. pkt., og bemyndigelsen i stk. 4, 1. pkt., til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal
indberettes. Det foreslås ikke at videreføre stk. 3, 1. pkt., hvorefter skatteministeren kan fastsætte
særlige regler for indberetningen af renter på studielån, herunder særligt de renter, der er påløbet,
indtil afdragsordningen påbegyndes. Baggrunden herfor er dels, at bemyndigelsen ikke er udnyttet,
dels at der ikke er aktuelle planer om at udnytte den.
Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for indberetning af renter efter § 5, stk. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige er i dag udnyttet i § 38, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Efter denne bestemmelse skal
restanceinddrivelsesmyndigheden (dvs. SKAT) indberette renter af fordringer, der overdrages til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som forrentes efter § 5, stk. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Dvs. samtlige krav, der overdrages til
restanceinddrivelsesmyndigheden, bortset fra bødekrav.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag. I forhold til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de
oplysninger, der skal indberettes, er det tanken at der vil skulle fastsættes regler om, at
indberetningen skal indeholde oplysning om den valuta, lånet er ført i, ved angivelse af ISO
valutakode. Valutakursudsving er henholdsvis skattepligtige og fradragsberettigede. Derfor er
oplysning om, hvilken valuta kontoen er ført i, af betydning for SKATs mulighed for at kontrollere
skatteansættelsen, herunder for at advisere kontohaveren om at være opmærksom på at selvangive
eventuelle gevinster eller tab.
Ved angivelse af ISO valutakoden opnås en entydig angivelse af valutaen.
Den gældende § 8 P, stk. 4, 3. pkt., i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Bemyndigelsen til
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om lån til personer, der er bosat eller opholder sig i
udlandet, er alene udnyttet til at fastsætte identifikationsregler. Disse oplysninger vil efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
79
lovforslaget være omfattet af § 52.
Til § 14
Efter forslagets
§ 14, stk. 1,
skal pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der
som led i deres erhverv, modtager pantebreve i depot til forvaltning, indberette til SKAT herom.
Dette gælder dog kun, når pantebrevet har pant i fast ejendom.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 Q, stk. 1, i skattekontrolloven.
Indberetningspligten vil primært være rettet mod den finansielle sektor, men omfatter alle fysiske
og juridiske personer, der erhvervsmæssigt forvalter deponerede pantebreve med pant i fast
ejendom. Der vil efter bestemmelsen skulle indberettes om sikkerhedsdepoter, hvis forvalteren af
depotet også opkræver ydelserne efter pantebrevet.
Det foreslås i øvrigt, at vekselerer udgår af bestemmelsen, da betegnelsen ikke anvendes længere.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende § 8 Q, stk. 2, 1. pkt., i skattekontrolloven.
I forslagets
§ 14, stk. 2,
er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger indberetningen omfatter. Herefter
skal oplysninger til identifikation af såvel låntagere og depothavere som depotet, herunder også
oplysninger om låneforholdet, indberettes. Det foreslås at præcisere, at i tilfælde, hvor renten m.v.
tilfalder andre end depothaveren (rentenydere), skal indberetning om renten m.v. foretages i relation
til rentenyderne.
Det foreslås at udvide de oplysninger, der skal indberettes, så indberetningen fremover vil skulle
indeholde oplysning om, hvilken valuta pantebrevet er ført i. Det foreslås endvidere at udvide
indberetningspligten med oplysning om deponeringens start- og ophørsdato.
Ved ophør af deponeringen forstås ikke blot, at pantebrevet er ophørt eller taget ud af depotet, men
også når pantebrevet overtages, hvis der sker debitorskifte, eller hvor en af flere panthavere eller
låntagere udtræder af pantebrevet
–
f.eks. ved skilsmisse.
Bestemmelserne i stk. 3 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 Q, stk. 2, 2. pkt.,
nr. 1-3.
Det følger af forslagets
§ 14, stk. 3, nr. 1,
at der for de enkelte låntagere og depothavere skal oplyses
om tilskrevne eller forfaldne renter, herunder frem til deponeringens ophør eller overdragelse af
pantebrevet. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå på skatteansættelsen.
Efter forslagets
§ 14, stk. 3, nr. 2,
skal der ske markering for renter i låneforhold, hvor eftergivelse
af gæld som nævnt i § 5, stk. 9, i ligningsloven, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt
foretages, eller i tidligere år. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med gældseftergivelsen.
Bestemmelsen i forslagets
§ 14, stk. 3, nr. 3,
medfører, at der skal indberettes om restgæld pr. 31.
december. Indberetningen er af betydning for SKATs kontrol af rentefradrag, ligesom oplysningen
anvendes af andre offentlige myndigheder i forbindelse med opgørelse af formue. Det foreslås
derudover, at der fremover vil skulle indberettes om de enkelte depothaveres ejerandel i tilfælde af,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
80
at der er flere depothavere, og om de enkelte låntageres andel af gælden i tilfælde af, at der er flere
låntagere.
Efter forslagets
§ 14, stk. 4,
skal der i tilfælde, hvor renten m.v. tilfalder en rentenyder, ske
indberetning herom. Indberetningen skal indeholde oplysning om tilskrevne og forfaldne renter.
Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan medtages på skatteansættelsen for rentenyderen.
Det foreslås at præcisere, at indberetningen vedrørende såvel låntager, depotfører og rentenyder for
det år, hvor deponeringen ophører, skal indeholde oplysning om tilskrevne og forfaldne renter for
perioden fra årets start til ophøret af deponeringen eller overdragelsen af pantebrevet. I tilfælde,
hvor f.eks. en af flere panthavere udtræder, skal der for den udtrædende panthaver indberettes om
renter frem til udtrædelsestidspunktet, mens der for den fortsættende panthaver skal indberettes om
renter for hele året.
Efter gældende ret skal der indberettes om kursværdien af restgæld pr. 31. december, hvis
skatteministeren har fastsat regler herom, jf. skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, nr. 4.
Skatteministeren har ikke fastsat sådanne regler. Da der ikke er aktuelle planer om at fastsætte
sådanne regler foreslås det, at denne bemyndigelse ikke videreføres.
I den gældende formulering af skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2 henvises til ligningslovens § 5, stk.
8. Dette er en fejlhenvisning, der rettes op på med forslaget, så der i lovforslaget henvises til
ligningslovens § 5, stk. 9.
Efter forslagets
§ 14, stk. 5,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der
skal indberettes. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 Q, stk. 3,
1. pkt. Det er tanken at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler om, at indberetningen
vedrørende den valuta, pantebrevet er ført i, skal oplyses ved angivelse af ISO valutakode.
Det er tanken, at der herudover vil blive fastsat nærmere regler om, hvorledes indberetning af
ejerandel/andel af gæld og andel af renter skal ske, i tilfælde hvor der er flere depothavere, låntagere
eller flere rentenydere.
Den gældende § 8 Q, stk. 3, 3. pkt., i skattekontrolloven foreslås ikke videreført som følge af, at
bemyndigelsen til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om låntagere og depothavere,
der er bosat eller opholder sig i udlandet, alene er udnyttet til at fastsætte identifikationsregler.
Disse oplysninger vil efter lovforslaget være omfattet af § 52.
Til § 15
Forslagets
§ 15
er et supplement til den årlige indberetning vedrørende lån efter §§ 8 P og 8 Q i den
gældende skattekontrollov, svarende til lovforslagets §§ 13 og 14. De kvartalsvise indberetninger
skal ikke indeholde alle de detaljer, som indberetningerne efter §§ 13 og 14 skal.
Mere konkret skal indberetningerne indeholde kvartalets renter og bidrag samt oplysning om
identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til, idet der dog
ikke skal indberettes om kalenderårets sidste kvartal. Identifikation af debitor skal ske efter de
nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, og som vil blive fastsat i
regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
81
Efter forslagets
§ 15, stk. 1,
skal indberetningspligtige efter forslagets § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14
indberette til SKAT om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og
administrationsbidrag, der er omfattet af indberetningspligten efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, og
som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Dette gælder dog ikke for kalenderårets sidste
kvartal. Indberetningen skal for lån omfattet af § 13, stk. 1, 1. pkt., tillige indeholde oplysninger om
datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte lån, datoen for ophøret, og
indberetningen skal, for så vidt angår pantebreve omfattet af § 14, tillige indeholde oplysning om
datoen for deponeringen og datoen for ophør heraf.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 O, stk. 1, i skattekontrolloven.
Det foreslås dog præciseret, at det i relation til den foreslåede § 13 alene er indberetningspligtige
efter det foreslåede § 13, stk. 1, 1. pkt., der er indberetningspligtige efter den foreslåede § 15.
De indberetningspligtige efter bestemmelsen omfatter den samme personkreds, som er
indberetningspligtige vedrørende renteudgifter efter lovforslagets § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14.
Omfattet af bestemmelsen er hermed den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån.
Herudover er pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres
erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, omfattet af
indberetningspligten.
Indberetningspligten vil herefter omfatte renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, der er
omfattet af indberetningspligten efter de nævnte bestemmelser. I relation til realkreditlån vil den
kvartalsvise indberetning omfatte kvartalets ordinære renter og bidrag samt oplysninger om
identiteten af debitoren for de lån eller pantebreve, renterne og bidragene knytter sig til.
Indberetningen om renter opstået i forbindelse med indfrielse af et realkreditlån eller morarenter vil
ikke skulle ikke fremgå af den kvartalsvise indberetning. Disse oplysninger vil skulle fremgår af
den årlige indberetning.
Det foreslås at udvide indberetningen, for så vidt angår lån, så indberetningen skal indeholde
oplysning om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte lån, datoen for ophøret.
For så vidt angår pantebreve omfattet af § 14, foreslås det endvidere, at indberetningen skal
indeholde oplysning om deponeringens start- og slutdato.
Efter forslagets
§ 15, stk. 2,
er fristen for indberetning den sidste hverdag i måneden efter udløbet af
kvartalet. Det betyder, at indberetningen vedrørende årets første kvartal skal gives senest sidste
hverdag i april, indberetningen vedrørende årets andet kvartal skal gives senest sidste hverdag i juli,
og indberetningen vedrørende årets tredje kvartal skal gives senest sidste hverdag i oktober.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 O, stk. 2, i skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 15, stk. 3,
er oplysninger om låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med
hjemsted eller bopæl i Danmark, undtaget fra indberetningspligt. Årsagen til denne undtagelse er, at
fordelingen af renterne mellem de enkelte låntagere ikke er kendt for SKAT. Oplysning om den
samlede rente kan dermed ikke bruges af SKAT. Indberetningspligten omfatter desuden alene
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
82
låntagere, som er fysiske personer, og som har et cpr-nr. Dette skyldes, at oplysningerne benyttes
ved forskudsopgørelsen, og at der alene dannes en forskudsopgørelse for personer med et cpr-nr.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 37, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er ikke hensigten, at
bestemmelsens materielle indhold skal ændres. Det vurderes blot mest hensigtsmæssigt, at
undtagelsesbestemmelsen fremgår af loven og ikke bekendtgørelsen. Den gældende
skattekontrollovs § 8 O, stk. 3, 2. pkt., erstattes således heraf.
Efter forslagets
§ 15, stk. 4,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 8 O, stk. 3, 1. pkt., i skattekontrolloven.
Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i § 37 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Herefter påhviler indberetningspligten de samme
indberetningspligtige som efter lovforslagets §§ 13 og 14.
Indberetningen skal efter bestemmelsen indeholde oplysninger til identifikation af låntager og
oplysninger om konto- og låneforholdet. Indberetningen skal omfatte de samlede ordinære
renteudgifter på lån og pantebreve i depot samt reservefonds- og administrationsbidrag, som er
tilskrevet eller opkrævet fra kalenderårets start til udgangen af det kvartal, der indberettes om.
Indberetningen skal foretages for hvert låneforhold.
Endelig indeholder § 37, stk. 4, en regel, hvorefter fristen for indberetning er den sidste hverdag i
måneden efter udløbet af kvartalet, men omfatter ikke årets sidste kvartal.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag, idet § 37, stk. 4, dog ikke vil blive videreført, da stykket alene gengiver indhold, som
fremgår af lovteksten.
§ 37 i bekendtgørelsen indeholder desuden undtagelser fra indberetningen. Disse undtagelser
videreføres i § 51 i det foreslåede kapitel 8.
Til § 16
Efter forslagets
§ 16, stk. 1,
skal den, der som led i sin virksomhed (typisk et pengeinstitut)
modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, indberette til SKAT om udbytte, der er udloddet af
deponerede aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder, og af aktier m.v., der ikke
er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 1, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 29. Den foreslåede § 16 omfatter
således aktier, som vil være deponerede hos en depotfører. Gennem depotførerens registrering af
ejeren af depotet vil depotføreren som udgangspunkt have kendskab til ejerens identitet. Denne
viden har det udloddende selskab ikke nødvendigvis. Derfor pålægges indberetningspligten efter
den foreslåede § 16 depotføreren. For de aktier, der ikke er optagede til handel på regulerede
markeder, eller er registreret i en værdipapircentral, er der ikke nødvendigvis en depotfører, som
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
83
kan pålægges indberetningspligten. Efter forslagets § 29 pålægges indberetningspligten vedrørende
udbytter af sådanne aktier det udloddende selskab.
Forslagets
§ 16, stk. 2,
er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 3, i skattekontrolloven, dog
tilpasset i forhold til, at stykket alene finder anvendelse på aktier optaget til handel på regulerede
markeder eller som er registreret i en værdipapircentral.
Det foreslås at dele af § 46, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven indsættes i bestemmelsen. I bestemmelsen er det
således nærmere fastsat, hvilke oplysninger indberetningen skal omfatte.
Indberetninger efter bestemmelsens stk. 1 vil efter det foreslåede stk. 2 for hver udbyttemodtager
skulle indeholde følgende oplysninger:
Identifikation af den, der foretager indberetningen, jf. bestemmelsens nr. 1. Indberetningen skal
ske ved indberetning af den indberetningspligtiges cvr-nr. eller SE-nr.
Identifikation af udbyttemodtageren, og identifikation af depotet. Tilfalder udbyttet en anden
end ejeren af aktien m.v. (en evt. rentenyder), skal rentenyderen betragtes som udbyttemodtager,
og indberetning skal ske i relation til rentenyderen, jf. bestemmelsens nr. 2. Identifikationen af
udbyttemodtager/rentenyder skal ske efter de nærmere regler om, hvilke
identifikationsoplysninger der skal indberettes, og som vil blive fastsat i regler udstedt i medfør
af lovforslagets § 52, stk. 3. Identifikationen af depotet sker ved angivelse af depotets art (om
depotet er et individuelt eller et fælles depot) og depotnummer.
Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte
beløb og ved udlodning af udbytte af aktie m.v. i danske selskaber m.v. den procentsats, der er
anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, jf. bestemmelsens nr. 3.
Oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved
indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats, jf. bestemmelsens nr. 4. Undladelse af
indeholdelse af udbytteskat kan ske i en række tilfælde, f.eks. ved udlodning til moder- eller
koncernselskaber, udlodning vedrørende aktier i pensionsdepoter og udlodninger til modtagere,
som har udbyttefrikort. Indberetningen skal i disse tilfælde indeholde oplysning om, hvilken
undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der finder anvendelse.
Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet, jf.
bestemmelsens nr. 5.
Identiteten af aktien, jf. bestemmelsens nr. 6. I bekendtgørelse nr. 890 af 15. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er dette nærmere udmøntet ved fastsættelse af
regler om, at identiteten omfatter navn, ISIN fondskode (entydig identifikationskode efter
international standard) og oplysning om det udstedende selskab.
Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til handel
på et reguleret marked, jf. bestemmelsens nr. 7.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
84
Bestemmelsen i forslagets
§ 16, stk. 3,
er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 6, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om
indberetningen.
Denne bemyndigelse er i gældende ret udnyttet i § 46 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der nærmere definerer,
hvilke oplysninger der skal indberettes.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17 er en videreførelse af den gældende
skattekontrollovs § 10.
Efter forslagets
§ 17, stk. 1,
skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til
forvaltning, skal hvert år indberette til SKAT om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier
m.v.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 1, i skattekontrolloven.
Det er typisk pengeinstitutter, der vil være indberetningspligtige efter foreslåede bestemmelse i §
17. De nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes foreslås fastsat i forslagets § 17,
stk. 2.
I forslagets
§ 17, stk. 2,
er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes om den
enkelte aktie. Efter bestemmelsen vil der således skulle indberettes oplysning om aktiens identitet,
antal aktier og om aktien er optaget til handel på et reguleret marked. I bekendtgørelse nr. 890 af 15.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er dette nærmere udmøntet ved
fastsættelse af regler om, at identiteten omfatter navn, ISIN fondskode (entydig identifikationskode
efter international standard) og oplysning om det udstedende selskab.
Er der tale om aktier optaget til handel på regulerede markeder, vil indberetningen endvidere skulle
omfatte oplysning om kursværdien.
Indberetningen skal efter forslaget ske for hver enkelt depothaver, således at der indberettes om
hver enkelt depothavers beløb og antal, hvis der er flere ejere af et depot.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 2, i skattekontrolloven.
Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå i forbindelse med SKATs kontrol. Bestemmelsen
sikre tillige, at andre myndigheder, der benytter oplysninger om borgernes formue vil have adgang
til oplysningerne, såfremt de pågældende myndigheder har hjemmel hertil.
Efter forslagets
§ 17, stk. 3,
skal den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v.
(f.eks. pengeinstitutter der foretager køber og salg af aktier m.v. på vegne af deres kunder), hvert år
indberette til SKAT om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. der er formidlet i det forudgående
kalenderår. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. og oplysninger
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
85
om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller
afståelsessummen for aktien m.v.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 4, i skattekontrolloven.
Den foreslåede bestemmelse sikre, at der kan foretages automatisk beregning af gevinster og tab på
køb og salg af aktier, så henholdsvis gevinst eller tab kan fortrykkes på borgernes årsopgørelser.
Beregningen foretages i dag for så vidt angår gevinster og tab på børsnoterede aktier.
Efter forslagets
§ 17, stk. 4,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 8, i skattekontrolloven i
relation til den gældende § 10, stk. 1, 2 og 4, i skattekontrolloven.
Denne bemyndigelse er i gældende ret udnyttet i § 47, stk. 1 og 2, og § 48 i bekendtgørelse nr. 890
af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der
nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes, og som undtager visse depoter og
handler for indberetning.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler svarende til § 47, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. § 48 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
indeholder nogle undtagelser fra indberetningspligten, og disse foreslås indsat i lovforslagets § 51.
Det foreslås ikke at videreføre det gældende stk. 3 i skattekontrollovens § 10. Denne bestemmelse
giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af alle ind- og
udtagninger af aktier m.v. fra depoter. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle
planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.
Til § 18
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 er en videreførelse af den gældende
skattekontrollovs § 10 A.
Forslagets
§ 18, stk. 1 og 2
foreslås omskrevet i forhold til de tilsvarende stykker i den gældende §
10 A i skattekontrolloven. Dette for at øge forståeligheden af bestemmelserne. Der er med selve
omskrivningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af stykkernes indhold.
Den i
stk. 1
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 10 A, stk. 1, i
skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 1, at de indberetningspligtige, som er nævnt i det foreslåede
stk. 3, mindst en gang årligt skal indberette følgende oplysninger til SKAT:
Beløbsstørrelsen af den enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter eller tilskrevne
renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om ejerens og
obligationernes identitet, jf. nr. 1. I gældende ret anvendes begrebet rentekuponer. Dette begreb
er i dag generelt erstattet af begrebet terminsrente. Det foreslås derfor, at begrebet terminsrente
anvendes i stedet for rentekupon. Der er herved ikke tilsigtet nogen materiel ændring af
gældende ret. Det foreslås, at indberetningen tillige skal omfatte afkast, der ikke omfattes af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
86
begreberne terminsrente eller tilskreven rente. Det kan f.eks. være et afkast, der beregnes efter et
aktieindeks. Den gældende regel omtaler ikke rentenydere, men indsættelsen heraf har alene
præciserende karakter.
Oplysning om ejernes og eventuelle rentenyderes identitet, jf. bestemmelsens nr. 2.
Identifikation skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal
indberettes, og som vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.
Derudover foreslås det i nr. 3, at der skal indberettes oplysninger om beholdningen af
obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af obligationernes identitet, kursværdi ved
kalenderårets udløb og arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen
ved kalenderårets udløb. Det foreslås derudover, at der skal ske indberetning af de enkelte ejeres
ejerandel, i tilfælde hvor der er flere ejere.
Den i
stk. 2
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 10 A, stk. 2, i
skattekontrolloven, idet der dog indsættes dele af § 53, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 2, at de
indberetningspligtige, som er nævnt i det foreslåede stk. 3, skal indberette følgende oplysninger til
SKAT:
Udbytter af investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger. Indberetningen skal ske
med angivelse af papirernes identitet, herunder selskabets eller foreningens art og virke, og
antallet af værdipapirer, jf. bestemmelsens nr. 1. I tilfælde af, at der er flere ejere eller
rentenydere, skal den enkelte ejers eller rentenyders andel af udbyttet eller tilskrivningen
indberettes. I kapitel 22 i bekendtgørelse nr. 890 af 15. juli 2015 om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven er dette nærmere udmøntet ved fastsættelse af regler om, at identiteten
omfatter navn og ISIN fondskode (entydig identifikationskode efter international standard).
Indberetning om art og virke skal sikre mulighed for at afgøre efter hvilke regler udbytter,
gevinster og tab beskattes. Den gældende lov anvender begrebet udbyttekuponer. Dette begreb
anvendes ikke længere. Derfor foreslås det, at begrebet ikke videreføres.
Indberetning om udbytter skal efter nr. 2 indeholde oplysninger om størrelsen af udbyttet før og
efter indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb og datoen for vedtagelsen eller
beslutningen om udbyttet og ved udlodning af aktier m.v. i danske investeringsselskaber og af
danske investeringsbeviser, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af
udbytteskat.
Det foreslås i nr. 3, at der skal oplyses om baggrunden for manglende indeholdelse af
udbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse af udbytteskat med en sats, der er lavere end
normalsatsen på 27 pct. Der skal således oplyses om, hvori fritagelsen eller satsreduktionen
består. Undladelse af indeholdelse af udbytteskat kan ske i en række tilfælde, f.eks. ved
udlodning til moder- eller koncernselskaber, udlodning vedrørende aktier i pensionsdepoter og
udlodninger til modtagere, som har udbyttefrikort. Indberetningen skal i disse tilfælde indeholde
oplysning om, hvilken undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der finder anvendelse.
Efter bestemmelsens nr. 4 skal datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet indberettes.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
87
Indberetningen skal efter nr. 5 omfatte identifikation af depotet, når indberetningen foretages af
den, hos hvem aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er deponeret. Identifikationen af
depotet sker ved angivelse af depotets art (om depotet er et individuelt eller et fælles depot) og
depotnummer
Det foreslås i nr. 6, at der skal indberettes oplysninger til at identificere ejeren eller
rentenyderen. Identifikation skal ske efter de nærmere regler om, hvilke
identifikationsoplysninger der skal indberettes, og som vil blive fastsat i regler udstedt i medfør
af lovforslagets § 52, stk. 3.
Det foreslås således at præcisere, at i tilfælde, hvor et udbytte tilfalder andre end den, der ejer
aktien m.v. eller investeringsbeviset (rentenydere), skal indberetning om udbyttet ske i relation
til rentenyderen.
Endelig skal indberetningen efter nr. 7 indeholde oplysning om beholdning af de nævnte
investeringsbeviser, aktier m.v. og indskud ved kalenderårets udgang med angivelse af
investeringsbevisernes, aktierne m.v. eller den kontoførende investeringsforenings identitet,
herunder art og virke, antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser og kursværdien ved årets
udgang. Det foreslås derudover, at der skal ske indberetning af de enkelte ejeres ejerandel, i
tilfælde hvor der er flere ejere.
Bestemmelsen i forslagets
§ 18, stk. 3,
erstatter den gældende § 10 A, stk. 3, i skattekontrolloven.
Den gældende regel indeholder regler om, hvem der kan pålægges indberetningspligt, og skal ses i
sammenhæng med at skatteministen efter den gældende § 10 A, stk. 7, er bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om kredsen af de indberetningspligtige efter stk. 3.
Denne bemyndigelse er udnyttet i § 50 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen i stk. 3 svarer til bekendtgørelsens
§ 50. Det er fundet mere hensigtsmæssigt at have en systematik, hvor det fremgår af lovteksten,
hvem de indberetningspligtige er, frem for at loven alene indeholder en liste over mulige
indberetningspligtige, hvorefter det ved bekendtgørelse er fastsat, hvem der reelt er
indberetningspligtig.
Det foreslås således, at indberetningspligten efter stk. 1 og 2 som udgangspunkt skal påhvile
depositaren eller kontoføreren. Hvis værdipapiret ikke er deponeret eller kontoført her i landet, og
indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, vil indberetningspligten efter
forslaget påhvile den, der indløser udbyttekravet. Udbetales udbytte fra en investeringsforening, et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et investeringsselskab her i landet direkte fra
foreningen, instituttet eller selskabet til ejeren, foreslås pligten at skulle påhvile foreningen,
instituttet eller selskabet.
Efter forslagets
§ 18, stk. 4,
skal et medlem af en kontoførende investeringsforening til brug for
foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets indskud eller til brug for foreningens
indberetning om hævninger efter § 19 efter anmodning oplyse foreningen om relevante
skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den
pågældende næringsbeskattes.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
88
Disse oplysninger er af afgørende betydning for investeringsforeningens mulighed for at indberette
korrekt.
Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 10 A, stk. 4, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen i forslagets
§ 18, stk. 5
er en videreførelse af den gældende § 10 A, stk. 7, i
skattekontrolloven, idet bestemmelsen dog er konsekvensændret som følge af, at reglerne om
kredsen af indberetningspligtige i § 50 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven er indsat i det foreslåede stk. 3, og den gældende
bemyndigelse, til at fastsætte nærmere regler om de indberetningspligtige i skattekontrollovens § 10
A, stk. 7, dermed er overflødig.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen, ligesom
skatteministeren kan bestemme, at investeringsforeninger, investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal afgive oplysninger til de indberetningspligtige
til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.
Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i §§ 49, 50, 51, 53 og 55 i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Disse bestemmelser indeholder
nærmere regler om de omfattede værdipapirer og konti, hvem der er indberetningspligtig, de
oplysninger, som skal indberettes og om afgivelse af oplysninger fra investeringsforeninger,
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber til de
indberetningspligtige.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag, idet bekendtgørelsens regler om afgrænsningen af de indberetningspligtige dog ikke
vil skulle videreføres i bekendtgørelsen, da de er indsat i den foreslåede lovtekst.
Det er tillige tanken, at der herudover vil blive fastsat nærmere regler om, hvorledes indberetning af
ejerandel og andel af renter skal ske, i tilfælde hvor der er flere ejere eller flere rentenydere.
Til § 19
Forslagets § 19 viderefører den gældende § 10 B i skattekontrolloven. Den gældende regel er
udformet som en bemyndigelsesregel. Det foreslås i stedet at udforme reglen, så
indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovbestemmelsen, men at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Se nærmere om denne
bemyndigelsesregel under bemærkningerne til stk. 4. Denne opbygning svarer til opbygningen af de
øvrige regler om indberetning vedrørende værdipapirer i de foreslåede §§ 16-18. I denne
forbindelse foreslås det at ændre den gældende regels stk. 2 (lovforslagets stk. 3), så det direkte
kommer til at fremgå af lovteksten, hvem de indberetningspligtige er. Der henvises til den nærmere
beskrivelse af bestemmelsen under bemærkningerne til stk. 3.
Det foreslås endvidere præciseret, at indberetningen ud over at omfatte anskaffelses- henholdsvis
afståelsessummen også skal omfatte evt. betalinger for vedhængende renter.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
89
Den i
§ 19, stk. 1
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 10 B, stk. 1, i
skattekontrolloven. Den foreslåede bestemmelse er dog ikke udformet som en bemyndigelsesregel,
men sådan, at indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovteksten.
Det foreslås således, at de indberetningspligtige efter det foreslåede stk. 3 skal indberette
oplysninger til SKAT om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible
obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 (aktier m.v. i
investeringsselskaber) og investeringsbeviser. Herudover omfatter indberetningspligten efter
forslaget dels hævninger i kontoførende investeringsforeninger og dels indfrielser af obligationer.
De oplysninger, der skal indberettes efter forslaget, er følgende:
Identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne, jf. bestemmelsens nr.
1. I § 60 i bekendtgørelse nr. 890 af 15. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven er dette nærmere udmøntet ved fastsættelse af regler om, at identiteten
omfatter navn og ISIN fondskode (entydig identifikationskode efter international standard).
Indberetning om art skal sikre mulighed for at afgøre efter hvilke regler udbytter, gevinster og
tab beskattes.
Anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet, jf. bestemmelsens nr.
2.
Anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt evt. betaling for
vedhængende renter, jf. bestemmelsens nr. 3.
Tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening, jf.
bestemmelsens nr. 4.
Den del af den urealiserede fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings
værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning, jf.
bestemmelsens nr. 5. Opgørelsen skal ske i overensstemmelse med lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.
Den foreslåede bestemmelse sikre, at der kan foretages automatisk beregning af gevinster og tab på
køb og salg af aktier, så henholdsvis gevinst eller tab kan fortrykkes på borgernes årsopgørelser.
Beregningen foretages i dag for så vidt angår gevinster og tab på investeringsbeviser og aktier m.v. i
investeringsselskaber.
Det foreslås i
§ 19, stk. 2,
at de indberetningspligtige efter det foreslåede stk. 3, skal indberette
oplysninger efter stk. 1 vedrørende indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter,
køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person.
Tilsvarende foreslås at skulle gælde for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes
af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. Denne bestemmelse omhandler visse strukturerede fordringer,
dvs. fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på
værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 10 B, stk. 4, i skattekontrolloven. Den
foreslåede bestemmelse er dog ikke udformet som en bemyndigelsesregel, men sådan, at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
90
indberetningspligten kommer til at fremgå af selve lovteksten.
Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå i forbindelse med SKATs kontrol og opsætning
af adviser på borgernes årsopgørelsen. Bestemmelsen sikre tillige, at andre myndigheder, der
benytter oplysninger om borgernes formue vil have adgang til oplysningerne, såfremt de
pågældende myndigheder har hjemmel hertil.
Den i
§ 19, stk. 3
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 57, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Bestemmelsen indeholder afgrænsningen af de professionelle aktører, der er indberetningspligtige
efter den gældende skattekontrollovs § 10 B.
Det foreslås således, at kredsen af indberetningspligtige kommer til at fremgå direkte af lovteksten.
Der er foretaget enkelte sproglige præciseringer i forhold til § 57 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, men der er ikke tilsigtet nogen materiel
ændring af afgrænsningen af de indberetningspligtige efter denne bestemmelse. Formålet med
ændringen er at skabe større sammenhæng mellem reglerne for indberetning fra de finansielle
virksomheder. Det fremgår således af de i øvrigt foreslåede regler i kapitel 2, hvem de
indberetningspligtige efter disse bestemmelser er.
Indberetningspligten foreslås at påhvile den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler
overdragelse af værdipapirer nævnt i det foreslåede stk. 1, eller kontrakter og strukturerede
fordringer som nævnt i det foreslåede stk. 2. Det samme foreslås at skulle gælde for den, der har det
som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler om sådanne kontrakter og strukturerede fordringer
(primært pengeinstitutter). Indberetning om hævning fra en konto i en kontoførende
investeringsforening foretages af foreningen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af
obligationer foreslås som udgangspunkt at skulle påhvile den, der modtager værdipapirerne i depot
til forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen
af en anden (f.eks. udstederen af obligationen), der som led i sit erhverv formidler eller foretager
indløsninger, foreslås indberetningspligten at skulle påhvile denne.
§ 58 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
indeholder indberetningspligter for ikke-professionelle overdragere og erhververe af værdipapirer
og ikke-professionelle, der indgår finansielle kontrakter med hinanden. Disse regler er subsidiære i
forhold til indberetningspligten for professionelle aktører og gælder derfor alene, når der ikke
indgår en professionel formidler, overdrager, erhverver eller aftalepart. Det foreslås, at denne regel
ikke videreføres. Der er i gældende ret ikke en sådan indberetningspligt vedrørende overdragelse af
aktier i den gældende skattekontrollovs § 10 for ikke-professionelle. Forslaget vil således sikre
større ensartethed i loven. Derudover bør indberetningspligter og dermed pligt til at håndtere
personoplysninger som f.eks. cpr-numre som udgangspunkt ikke pålægges ikke-professionelle.
Det foreslås i
§ 19, stk. 4,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter
stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse er ny. Begrundelsen for en sådan ny bestemmelse er at formuleringen
af stk. 1 og 4 i den gældende skattekontrollovs § 10 B (svarende til stk. 1 og 2 i den foreslåede
bestemmelse) i sig selv er formuleret som bemyndigelsesbestemmelser. Efter forslaget er de
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
91
imidlertid formuleret således, at indberetningspligten følger direkte af lovteksten. Dermed er det
nødvendigt med en særskilt hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Der er i §§ 57-60 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven fastsat nærmere regler om kredsen af de indberetningspligtige og om
indberetningen efter skattekontrollovens § 10 B.
For så vidt angår §§ 57 og 58 henvises til bemærkningerne til stk. 3 ovenfor.
Af § 59 fremgår det, at pligten til at indberette om indgåelse af aftaler om finansielle kontrakter og
strukturerede fordringer også omfatter pligt til at indberette om ændring af tidligere indgåede aftaler
eller strukturerede fordringer, herunder aftaler om forlængelse af et kontraktforhold eller løbetiden.
Det fremgår endvidere, at værdipapirer og kontrakter med udenlandsk status skal indberettes
særskilt.
Af § 60 fremgår det, hvilke nærmere oplysninger indberetningen skal indeholde.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag, idet der dog ved den nærmere udformning heraf vil skulle tages højde for, at en del af
de regler, der fremgår af bekendtgørelsens §§ 59 og 60, efter forslaget kommer til at fremgå direkte
af den foreslåede lovtekst.
Det foreslås ikke at videreføre indberetningspligten for handel med obligationer,
investeringsbeviser m.v., som ikke foretages af eller gennem professionelle efter den gældende
skattekontrollovens § 10 B. Dette skaber en bedre sammenhæng til reglen i den gældende § 10, stk.
4, i skattekontrolloven om indberetning af handler med aktier m.v., hvor indberetningspligten alene
er pålagt den, der som led i sin virksomhed formidler handler med aktier m.v.
Som konsekvens heraf foreslås ligeledes ikke at videreføre det gældende stk. 5 om, at en erhverver
eller overdrager, der ikke opfylder indberetningspligten, vedkommende er pålagt, kan anses for
skattepligtig af renter og udbytter vedrørende det overdragne værdipapir. Formålet med denne regel
var at understøtte reglerne om indberetningspligt for overdragere og erhververe, når der ikke var en
professionel formidler involveret i handlen. Formålet med ikke at videreføre bestemmelsen er at
skabe sammenhæng med den gældende skattekontrollovens § 10, som heller ikke indeholder en
sådan regel.
Til § 20
Efter forslagets
§ 20, stk. 1,
kan formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er
indberetningspligtige efter lovforslagets § 17, stk. 3 eller § 19 efter aftale med overdrageren eller
erhververen af værdipapirer indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse
bestemmelser.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende § 11 H, stk. 1, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med at fradragsret for tab på fordringer efter
kursgevinstlovens § 15, stk. 1, er betinget af, at SKAT er orienteret om erhvervelsen af den
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
92
pågældende tabsgivende fordring inden udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret.
Tilsvarende er fradragsret for tab på aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier
m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, og § 19 a, stk. 1,
betinget af, at SKAT er orienteret om erhvervelsen af den pågældende tabsgivende aktie m.v. inden
udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret.
Indberetninger efter lovforslagets § 17, stk. 3, og § 19 kan sikre SKAT en sådan orientering om
erhvervelsen. Den pågældende erhverver skal således ikke selv sørge for at oplyse SKAT om
erhvervelsen, hvis en formidler har indberettet om den til SKAT.
Bestemmelsen sikrer, at udenlandske formidlere, som ikke er indberetningspligtige, efter aftale med
kunden, på samme måde som formidlere, der er indberetningspligtige, kan sikre kundens fradragsret
for et eventuelt senere tab på fordringen eller aktien m.v. Dvs. gennem indberetning om
erhvervelsen af fordringen eller aktien m.v.
Bestemmelsen i forslagets
§ 20, stk. 2,
er ny. Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der, hvis
de havde været hjemmehørende i Danmark eller havde fast driftssted i Danmark, havde været
indberetningspligtige, efter lovforslagets bestemmelser i §§ 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 eller 19 kan
vælge at indberette oplysninger efter disse bestemmelser efter aftale med den pågældende kunde.
Vælger den udenlandske virksomhed at indberette, skal samtlige oplysninger efter de nævnte
bestemmelser indberettes vedrørende den pågældende kunde.
Anvendelsesområdet i det foreslåede stk. 2 er bredere end bestemmelsen i stk. 1. Formålet med stk.
1 er, at de udenlandske virksomheder ved indberetning kan sikre kunderne fradragsret for et evt. tab
ved et senere salg af de købte værdipapirer. Formålet med stk. 2 er herudover at give de
udenlandske virksomheder mulighed for at foretage samtlige de indberetninger vedrørende
værdipapirer, konti, lån og deponerede pantebreve, som tilsvarende danske virksomheder foretager,
for dermed at sikre, at kunderne i samme omfang, som hvis de var kunder i danske virksomheder,
kan få fortrykt oplysningerne på årsopgørelsen.
Efter forslagets
§ 20, stk. 3,
skal indberetningen efter stk. 1 og 2 ske senest den 20. januar eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Dette svarer til
indberetningsfristen i lovforslagets § 54, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 11 H, stk. 2, i skattekontrolloven.
Til § 21
Efter forslagets
§ 21, stk. 1,
kan Skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer
der omfattes af den i §§ 18 og 19 omhandlede indberetningspligt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 er en videreførelse af den gældende
skattekontrollovs § 10 C.
Bestemmelsen bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke værdipapirer
der er omfattet af indberetningspligten efter lovforslagets §§ 18 og 19.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
93
I forhold til skattekontrollovens § 10 C er henvisningen til erklæringsbestemmelsen vedrørende
konti og depoter i udlandet i skattekontrollovens § 11 B udgået. Denne regel videreføres ikke i sin
nuværende form, jf. således bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov.
Der er herudover foretaget enkelte sproglige justeringer af bestemmelsen, men der er ikke tilsigtet
nogen ændring af bestemmelsens materielle indhold.
Bemyndigelsen er efter gældende ret udnyttet i §§ 49 og 56 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Af § 49 fremgår, at indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A, svarende til lovforslagets
§ 18, omfatter følgende fordringer og afkast heraf:
Danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve, dog ikke præmieobligationer
udstedt uden pålydende rente.
Medarbejderobligationer omfattet af de nu ophævede regler i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3,
uanset om obligationerne er massegældsbreve. Reglerne i ligningsloven om
medarbejderobligationer er ophævet, men finder fortsat anvendelse for obligationer udstedt
forud for ophævelsen.
Fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og
7.
Indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovens § 10 A omfatter endvidere danske og
udenlandske investeringsbeviser, herunder konti i kontoførende investeringsforeninger, og udbytte
m.v. heraf samt danske og udenlandske aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19
om aktier m.v. i investeringsselskaber og udbytte m.v. heraf.
Efter § 56 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven omfatter indberetningspligten efter den gældende skattekontrollovs § 10 B de
samme værdipapirer, som er omfattet af indberetningspligten efter § 49. Herudover omfatter
indberetningspligten indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og
salgsretter, når en af aftaleparterne er en fysisk person, samt visse strukturerede fordringer.
Kurssikringskontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 30, stk. 2, er dog undtaget.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag. Dog vil det blive præciseret, at indberetningspligten gælder både udbytte og afkast
vedrørende de af bestemmelsen omfattede værdipapirer. Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet
til at fastsætte nogle undtagelser fra indberetningen i bekendtgørelsens §§ 54 og 61. Disse
undtagelser er efter forslaget videreført i §§ 50 og 51 i kapitel 8.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 22 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-3.
Bestemmelsen indeholder hjemler for skatteministeren til at fastsætte de regler om indberetning af
oplysninger og om procedurer til at identificere de indberetningspligtige konti, som er nødvendige
for at sikre dansk overholdelse af FATCA-aftalen mellem Danmark og USA, Rådets direktiv
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
94
2014/107/EU og andre aftaler indgået til implementering af OECD´s fælles indberetningsstandard
(Common Reporting Standard, CRS), som Danmark eller EU har indgået eller vil indgå med andre
partnere end EU-landene og USA.
Bemyndigelserne i bestemmelsens stk. 1-3 til, at skatteministeren kan fastsætte regler om
indberetning og passende omhu, er udformet som generelle regler, så de ikke er begrænset til at
omfatte finansielle konti i eksempelvis EU-lande, USA og andre partnere, som Danmark eller EU
indgår tilsvarende aftaler med.
I forbindelse med udnyttelsen af hjemlen er der mulighed for en vis fleksibilitet på følgende
punkter:
De regler, der fastsættes efter stk. 1-3, kan begrænses til finansielle konti med kontohavere og
juridiske personer med kontrollerende personer, der har tilknytning til lande eller områder, som
Danmark efter FATCA-aftalen, EU-retten eller andre internationale aftaler skal udveksle
oplysninger med om finansielle konti.
Der vil kunne fastsættes lempeligere regler end de regler, som fremgår af stk. 1 og 2, og reglerne
kan udformes forskelligt afhængig af, hvilket land eller område kontohaver eller den kontrollerende
person har tilknytning til, herunder at ingen tilknytning har kunnet fastslås. Dette giver mulighed for
at fastsætte regler, som er mere lempelige end dem, som vil kunne fastsættes efter reglerne i stk. 1
og 2, i det omfang dette er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, Danmark har
påtaget sig. F.eks. giver det mulighed for, at der alene udstedes regler i medfør af stk. 2 om
indberetning af betalinger til nærmere angivne finansielle institutter i forhold til betalinger til de
finansielle institutter, der anses for ikke-deltagende i relation til FATCA-aftalen. Tilsvarende giver
det mulighed for at indføre de beløbsgrænser for procedurer for passende omhu, der følger af
FATCA-aftalen, de undtagelser, der er fra aftalen, og beløbsgrænser og undtagelser i forhold til EU-
reglerne og aftaler, Danmark eller EU måtte indgå med andre partnere.
Der kan fastsættes regler om gradvis indfasning af indberetningspligten. Dette giver mulighed for
den gradvise implementering, der følger af FATCA-aftalen, og gradvis implementering af EU-
direktivet og aftaler mellem Danmark eller EU og andre partnere.
Bemyndigelserne i bestemmelsen er efter gældende ret udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr.
769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA
og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle
konti med tilknytning til udlandet.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes i samme udstrækning som hidtil og til at
implementere evt. nye tilsvarende aftaler.
Den gældende bemyndigelse giver ligeledes mulighed for at udstede regler om en tilsvarende
indberetning vedrørende finansielle konti, som alene har tilknytning til Danmark. Bemyndigelsen er
ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke
videreføres.
Bestemmelsen forslagets
§ 22, stk. 1,
er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 1, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 1 kan skatteministeren fastsætte regler om, at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
95
finansielle institutter skal foretage årlige indberetninger til SKAT vedrørende finansielle konti med
tilknytning til udlandet. Dette skal sikre skatteministeren en mulighed for at pålægge de danske
finansielle institutter de indberetningspligter, der er nødvendige for, at Danmark kan opfylde sine
forpligtelser i henhold til FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale aftaler til at
pålægge de danske finansielle institutter en sådan indberetningspligt og til at udveksle de
indberettede oplysninger.
Som udgangspunkt vil bestemmelsen blive udnyttet til at udstede regler, der er nødvendige for at
implementere FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale aftaler, men
anvendelsesområdet er ikke begrænset hertil.
Begreberne finansielle institutter og finansielle konti vil skulle forstås på samme måde, som de er
anvendt i FATCA-aftalen henholdsvis EU-direktivet og andre internationale aftaler.
De oplysninger, der kan fastsættes nærmere regler om indberetning af, er:
Identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere af finansielle konti og
–
for så vidt angår
juridiske personer med en eller flere kontrollerende personer
–
tillige identifikationsoplysninger
vedrørende disse. Endvidere kan der fastsættes regler om indberetning af, hvilket land/område eller
hvilke lande/områder de pågældende er tilknyttet.
Det vil sige de lande eller områder, som de relevante procedurer for passende omhu til
identifikation af konti fører til, at den pågældende kontohaver eller kontrollerende person må anses
for at være tilknyttet.
Det er tanken, at der af de regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, vil skulle fremgå, at i det
omfang de procedurer, der er angivet i FATCA-aftalen, fører til, at en konto skal behandles som en
amerikansk indberetningspligtig konto, vil der skulle indberettes om tilknytning til USA.
Tilsvarende vil der skulle indberettes tilknytning til andre lande og områder, i det omfang det følger
af de procedurer, der er medtaget i EU-reglerne eller i aftaler, Danmark eller EU indgår med andre
partnere, at oplysninger om kontoen skal udveksles med de pågældende lande eller områder.
Endelig vil der kunne fastsættes regler om indberetning af tilknytning til lande og områder, med
hvilke Danmark ikke har indgået sådanne aftaler.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om:
Identifikationsoplysninger, jf. bestemmelsens nr. 1. De identifikationsoplysninger, der kan
fastsættes regler om indberetning af, er navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-
nummer og udenlandsk identifikationsnummer, hvis sådanne numre eksisterer. Er der flere
ejere, kan der fastsættes regler om pligt til at indberette identifikationsoplysninger om alle
ejerne og om eventuelle kontrollerende personer i disse, hvis ejerne er juridiske personer.
Kontonummeret, eller tilsvarende identifikation af den finansielle konto, hvis et kontonummer
ikke findes, jf. bestemmelsens nr. 2. Med tilsvarende identifikation menes f.eks. et
policenummer, hvis der er tale om en forsikringsaftale, eller et depotnummer, hvis der er tale
om et depot.
Navn og identifikationsnumre på det finansielle institut, som foretager indberetningen, jf.
bestemmelsens nr. 3. Herunder kan der udstedes regler om, at indberetningen skal omfatte
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
96
identifikationsnummer udstedt af udenlandske myndigheder. For så vidt angår dansk
identifikationsnummer, vil der være tale om det indberetningspligtige finansielle instituts cvr-
nummer eller SE-nummer.
Den finansielle kontos saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en forsikringsaftale med
kontantværdi eller annuitetsaftale, kontantværdien eller tilbagekøbsværdien, jf. bestemmelsens
nr. 4. Der kan udstedes regler om opgørelsen ved udløbet af det relevante kalenderår eller
umiddelbart før lukningen, hvis kontoen er lukket i løbet af kalenderåret.
For så vidt angår forvaltningskonti, vil der efter bestemmelsens nr. 5 ud over regler om
indberetning af de ovennævnte oplysninger kunne fastsættes regler om indberetning af renter,
udbytter, anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på kontoen, og det
samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt til eller tilskrevet kontoen
i løbet af kalenderåret. Der kan dog efter bestemmelsen alene fastsættes regler om indberetning
af det samlede bruttoafkast ved salg for de tilfælde, hvor det indberettende danske finansielle
institut har optrådt som mægler for kontohaveren, eller på anden måde har repræsenteret
kontohaveren, i forbindelse med salget. Inden for hver af de fire kategorier af indkomster rettes
indberetningspligten mod det samlede bruttobeløb og således ikke mod renter, udbytter og andre
indkomster af de enkelte værdipapirer på forvaltningskontoen eller bruttoafkastet ved hvert
enkelt salg.
For så vidt angår indskudskonti, vil der efter bestemmelsens nr. 6 kunne fastsættes regler om
indberetning af renter, der er betalt eller tilskrevet kontoen. Også her er indberetningspligten
rettet mod det samlede bruttobeløb.
For så vidt angår finansielle konti, som hverken er forvaltnings- eller indskudskonti, vil der efter
bestemmelsens nr. 7 kunne fastsættes regler om indberetning af det samlede bruttobeløb betalt
til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen, og for hvilket det indberettende
finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet. Dette kan også omfatte det
samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren.
De indberetninger, der efter bestemmelsen kan fastsættes regler om, er årlige indberetninger. Det vil
sige indberetning om saldo eller værdi den 31. december i året og de samlede bruttobeløb inden for
de ovennævnte kategorier, som er opnået i løbet af kalenderåret. Hvis det indberetningspligtige
finansielle institut alene har drevet den virksomhed, som begrunder indberetningspligten, i en del af
kalenderåret, vil der dog kunne fastsættes regler om indberetning vedrørende delperioder
henholdsvis fra kalenderårets start til indberetningspligtens ophør eller fra indberetningspligtens
indtræden til kalenderårets udløb.
Med henblik på at implementere FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale aftaler er
der fastsat regler, der sikrer, at SKAT får indberettet de oplysninger, der skal udveksles med USA,
EU-landene og andre lande og områder, jf. bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om
identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr.
1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning
til udlandet. De ovenfor beskrevne hjemler er udarbejdet med henblik på at kunne fastsætte sådanne
regler. Det er endvidere hensigten, at der gøres de undtagelser fra indberetningsreglerne, som følger
af FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre internationale aftaler. Hjemlerne kan også benyttes til at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
97
udvide indberetningspligten til at omfatte konti, som har tilknytning til udlandet, men som ikke har
tilknytning til USA, EU-landene eller andre aftalepartnere.
Bestemmelsen forslagets
§ 22, stk. 2,
er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 2, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministen fastsætte regler om, at finansielle
institutter skal indberette navnet på nærmere opregnede finansielle institutter, som de har foretaget
betalinger til. Endvidere kan der fastsættes regler om indberetning af det samlede beløb af sådanne
betalinger.
Bestemmelsen skal sikre mulighed for at implementere artikel 4, stk. 1, litra b, i FATCA-aftalen,
hvorefter finansielle institutter skal indberette vedrørende kalenderårene 2015 og 2016 om navnene
på de ikke-deltagende finansielle institutter, det pågældende finansielle institut har foretaget
betalinger til, og om årets samlede betalinger til det pågældende ikke-deltagende finansielle institut.
Der er endnu ikke taget stilling til, hvorledes der skal forholdes med sådanne betalinger til ikke
deltagende finansielle institutter efter 2016. Dermed er det vurderet, at bestemmelsen bør
videreføres.
Der vil ikke skulle foretages samme type indberetninger efter EU-direktivet eller efter andre aftaler,
Danmark eller EU indtil nu har indgået.
Bestemmelsen i forslagets
§ 22, stk. 3,
er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 3, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsens stk. 3 kan skatteministeren udstede regler om procedurer
for passende omhu i forbindelse med indberetningspligtige finansielle institutters identifikation af
finansielle konti og betalinger og indberetning herom. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte regler
om afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.
Bestemmelsen skal sikre mulighed for at implementere FATCA-aftalen, EU-direktivet og andre
internationale aftaler, som Danmark eller EU indgår eller har indgået med andre partnere end EU-
landene og USA.
Bilag I til FATCA-aftalen omhandler procedurerne til identifikation af indberetningspligtige konti.
Heri indgår en del regler, som er specifikt rettet mod USA’s gennemførelse af
FATCA-
lovgivningen. Disse regler afviger fra de modsvarende regler i EU-direktivet og andre internationale
aftaler, som Danmark eller EU har indgået med andre partnere. Derfor er det på dette punkt
nødvendigt at fastsætte regler, som er afhængige af, hvilket land eller område der skal undersøges
for tilknytning til.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 8 Å, stk. 4, 5, 7 og 8. Disse regler blev indført ved lov nr. 1634 af 26.
december 2013, men er siden ændret ved lov nr. 1884 af 29. december 2015.
Bestemmelsen i forslagets
§ 23, stk. 1,
er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 8, i
skattekontrolloven. Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en ubetinget underretningspligt for de
indberetningspligtige institutter, når instituttet har identificeret en person eller et selskab som den
person eller et selskab, der skal indberettes om til SKAT efter regler udstedt i medfør af den
gældende skattekontrollovs § 8 Å, stk. 1 eller 2. Der er tale om en underretning, der skal ske én
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
98
gang for alle, i forbindelse med at det indberetningspligtige finansielle institut har identificeret en
person eller et selskab, der skal indberettes om.
Det finansielle institut skal af egen drift opfylde denne oplysningspligt. I de tilfælde, hvor der
benyttes tjenesteydere til at opfylde forpligtelsen, bevarer det indberetningspligtige institut ansvaret
for, at underretningen foretages i overensstemmelse med loven.
Underretningen skal som minimum bestå af de oplysninger, som personen har ret til efter
persondataloven. Underretningen skal foretages direkte til den berørte person.
Det betyder også, at det konkret i den enkelte situation under hensyn til modtageren skal vurderes,
om og i givet fald hvilke yderligere oplysninger, der skal gives, således at den, der skal indberettes
om, kan varetage sine interesser.
Underretningen bør foretages i tilstrækkelig god tid til, at personen kan varetage sine interesser, og
under alle omstændigheder før, oplysningerne sendes til SKAT.
Der gælder ikke noget krav om, at oplysninger skal gives skriftligt, men i tvivlstilfælde skal det
indberetningspligtige institut kunne dokumentere, at fornøden underretning er foretaget i
overensstemmelse med loven.
Bestemmelsen i forslagets
§ 23, stk. 2,
er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 7, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 2 skal registrerede personer underrettes om brud på
datasikkerheden med hensyn til oplysninger om den pågældende, når det er sandsynligt, at bruddet
kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes privatliv.
Bestemmelsen betyder, at SKAT eller det indberetningspligtige institut skal underrette personer,
hvorom der skal indberettes oplysninger til SKAT efter regler udstedt i medfør af den gældende
skattekontrollovs § 8 Å, stk. 1 eller 2, såfremt der er sket brud på databeskyttelsen.
Underretningspligten påhviler den dataansvarlige for den behandling, med hvilken bruddet på
datasikkerheden har fundet sted, og underretningen skal foretages straks efter, at det står klart, at det
er sandsynligt, at bruddet på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af personoplysninger. Det vil i
praksis sige, at hvis SKAT eller et indberetningspligtigt finansielt institut bliver opmærksom på, at
der er sket brud på datasikkerheden, som kan skade beskyttelsen af personoplysninger, er SKAT
eller det indberetningspligtige finansielle institut forpligtet til at underrette de berørte personer.
Denne forpligtelse består, selv om bruddet omfatter et større antal personer, som endnu ikke er
identificeret. I dette tilfælde må den underretningspligtige underrette samtlige personer, der kan
være berørt af bruddet på datasikkerheden.
Opmærksomheden henledes på, at den dataansvarlige også vil være omfattet af pligt til at anmelde
bruddet på datasikkerheden til datatilsynet inden for 72 timer efter databeskyttelsesforordningens
artikel 33.
SKAT og de virksomheder, der omfattes af indberetningspligten, skal sikre sig, at
sikkerhedsbruddet håndteres i overensstemmelse med gældende regler. Dette skal gælde for både
SKAT og de indberetningspligtige finansielle institutter selv og som led i aftalerne med de relevante
databehandlere.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
99
Underretningen skal ske ved meddelelse direkte til den berørte person og skal som minimum bestå
af oplysninger, der giver vedkommende mulighed for at varetage sine interesser.
Formålet med bestemmelsen er, at den berørte person skal have mulighed for at varetage sine
interesser, og det er dermed forudsat, at underretningen skal ske uden ugrundet ophold, når det står
klart, at det er sandsynligt, at bruddet på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af
personoplysninger eller personers privatliv.
Underretningspligten ved indsamling af oplysninger og ved datasikkerhedsbrud gælder i forhold til
såvel fysiske som juridiske personer, idet begrebet skal forstås i overensstemmelse med Rådets
direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.
Bestemmelsen i forslagets
§ 23, stk. 3,
er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 4, i
skattekontrolloven. Bestemmelsens stk. 3 indeholder regler, som skal sikre de danske finansielle
institutter mulighed for at overholde reglerne i FATCA-aftalen om indeholdelse af amerikansk
kildeskat eller om videregivelse af oplysninger til tidligere led i en betalingskæde, når en betaling
går til et ikke-deltagende finansielt institut.
Bestemmelsen er formuleret således, at finansielle institutter kan indeholde udenlandsk kildeskat
ved betalinger til andre finansielle institutter, når dette sker til overholdelse af forpligtelser
indeholdt i en aftale, Danmark og det pågældende land eller område har indgået.
Bestemmelsen er nødvendig for at sikre mulighed for, at danske finansielle institutter, som har valgt
at agere som kvalificerede mellemmænd (qualified intermediaries) i forhold til USA og i denne
forbindelse har påtaget sig umiddelbar indeholdelsesforpligtelse, har mulighed for at foretage
indeholdelse af kildeskat i overensstemmelse med FATCA-aftalen uden samtykke fra de ikke-
deltagende finansielle institutter, de foretager betalinger til. Bestemmelsen er dog formuleret
generelt, så den også vil kunne anvendes i relation til aftaler, som Danmark eller EU indgår med
andre partnere end USA, i det omfang disse måtte indeholde tilsvarende forpligtelser. EU-direktivet
og de aftaler, Danmark eller EU har indgået, indeholder dog ikke tilsvarende forpligtelser på
nuværende tidspunkt.
Det bemærkes, at Danmark og USA ikke har indgået nogen aftale om, at SKAT skal modtage den
indeholdte skat på vegne af de amerikanske skattemyndigheder. De danske finansielle institutter,
der vælger eller har valgt at agere som kvalificerede mellemmænd i forhold til USA og i denne
forbindelse har påtaget sig primær indeholdelsesforpligtelse, vil således skulle afregne den
indeholdte skat direkte over for de amerikanske myndigheder uden inddragelse af SKAT.
Bestemmelsen i forslagets
§ 23, stk. 4,
er en videreførelse af den gældende § 8 Å, stk. 5, i
skattekontrolloven. Efter bestemmelsen i stk. 4 kan skatteministeren fastsætte regler om
videregivelse af oplysninger om betalinger til det umiddelbart forudgående led i en betalingskæde,
når et finansielt institut foretager betalinger af eller fungerer som mellemmand for en udenlandsk
kildeskattepligtig betaling til et andet finansielt institut. De oplysninger, der kan fastsættes regler
om videregivelse af, er oplysninger, som er nødvendige for, at indeholdelse og indberetning
vedrørende betalingen kan ske.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
100
Denne regel skal sikre mulighed for at fastsætte regler, som muliggør, at danske finansielle
institutter kan overholde FATCA-aftalen, men er formuleret generelt, så den også vil kunne udgøre
hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om tilsvarende afgivelse af oplysninger i
forbindelse med implementering af eventuelle tilsvarende pligter i aftaler med andre partnere end
USA eller i EU-retten. EU-direktivet og de aftaler, Danmark eller EU har indgået, indeholder dog
ikke tilsvarende forpligtelser på nuværende tidspunkt.
Det foreslås, at den gældende skattekontrollovs § 8 Å, stk. 6, ikke videreføres. Bestemmelsen
indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om afgivelse af identifikationsoplysninger i
forbindelse med oprettelse af finansielle konti. Disse regler vil kunne udstedes efter den foreslåede
§ 52.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 24 er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2,
nr. 3, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen er dog i modsætning til den gældende skattekontrollovs § 7 A, stk. 2, nr. 3, ikke
udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, men som en lovbestemt indberetningspligt.
Begrundelsen for dette er, at bemyndigelsen efter gældende ret er udnyttet fuldt ud i § 11, stk. 1, nr.
4, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, og
der kan således ikke fastsættes yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen.
Efter forslagets
§ 24, stk. 1,
skal alle, der i en kalendermåned, i sit virke har udbetalt eller
godskrevet gave- og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, foretage
indberetning herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister
Indberetningen vil omfatte gave- og legatbeløb, der ydes én gang for alle af offentlige midler,
legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
De omhandlede beløb er omfattet af den lempelige beskatning i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås, at indberetningspligten påhviler alle, der som led i sit virke har udbetalt de nævnte
beløb i en kalendermåned. Efter gældende ret påhviler indberetningspligten den, der i sin
virksomhed udbetaler beløbene. At der skal være tale om virksomhed indebærer, at den pågældende
udbetaler skal være erhvervsdrivende og arbejde ud fra et formå om at indtjene overskud i
forbindelse med sine aktiviteter. Den foreslåede omformulering skyldes et ønske om at præcisere, at
indberetningspligten gælder, uanset om den pågældende har erhvervsmæssige aktiviteter eller ej.
Nogle af de omhandlede udbetalere af legater m.v. har ikke sådanne erhvervsmæssige aktiviteter.
Med den foreslåede omformulering vil disse også omfattes af indberetningspligten.
Forslagets
§ 24, stk. 2,
fastsætter, at indberetningspligten efter stk. 1 omfatter såvel pengeydelser
som naturalier, og at naturalieydelser skal værdiansættes til markedsværdien.
Markedsværdien vil skulle fastsættes i overensstemmelse med de skattemæssige principper for
værdiansættelse af naturalier. Markedsværdien vil dermed som udgangspunkt være den værdi, som
det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
101
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, i relation til ydelserne omfattet af
bestemmelsens stk. 1.
Til § 25
Efter forslagets
§ 25, stk. 1,
skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, hver måned foretage indberetning til
indkomstregisteret, om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt
modtager, jf. dog stk. 4.
Indberetningen vil skulle ske månedligt og indeholde oplysning om størrelsen af uddelinger,
foretaget i en kalendermåned, for hver enkelt modtager af et legat, understøttelse og andre ydelser,
herunder naturalieydelser. Uddelingen anses for foretaget på det tidspunkt, hvor modtageren har
erhvervet endelig ret til uddelingen.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7 B, stk. 1, i skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 25, stk. 2,
skal indberetningen efter stk. 1 om uddelinger, som efter fondens eller
foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf.
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., foretages for de kalendermåneder, hvor raterne forfalder.
Bestemmelsen betyder, at fondens eller foreningens indberetningspligter vil være synkroniseret med
det valgte fradragstidspunkt.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7 B, stk. 2, i skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 25, stk. 3,
skal uddelinger, der ikke er pengeydelser, specificeres efter art.
Indberetning om naturalieydelsen vil skulle ske ved en beskrivelse af godet i et tekstfelt.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 7 B, stk. 3, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen i forslagets
§ 25, stk. 4,
er en videreførelse af den gældende § 16 i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen er udstedt
i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i skattekontrollovens § 7 B, stk. 5. Den
gældende bemyndigelsesbestemmelse gøres dermed overflødig, da de regler den er udnyttet til
udstedelse af, enten er indeholdt i bestemmelsens stk. 4 eller omfattet af det foreslåede kapitel 8.
Den foreslås derfor ikke videreført.
Efter bestemmelsen vil indberetning om uddelinger af legater fra fonde og foreninger til fysiske
personer være undtaget fra indberetningspligt, hvis den pågældende ikke er fuldt eller begrænset
skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2. Fonden eller foreningen har mulighed
for at spørge nærmere ind til skattepligtsforhold i forbindelse med ansøgning om et legat m.v.,
herunder ved at ansøgerne på eventuelle ansøgningsblanketter skal foretage afkrydsning herom.
Derudover vil der være tilfælde, hvor der på baggrund af oplysningerne på ansøgningen vil være
klart, om ansøgeren er hjemmehørende i Danmark eller ej.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
102
Uddelinger til fysiske personer, der er skattefrie efter ligningslovens § 7, nr. 6 eller 22, vil være
undtaget fra indberetningspligt. Ligningslovens § 7, nr. 6, omhandler legater, der udbetales fra en
fond, stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile, der er udsendt eller har været udsendt i
tjeneste af den danske stat på militær mission i udlandet, og som under eller som følge af opholdet
får fysiske eller psykiske skader. Endvidere omfatter bestemmelsen legater, der ydes til de
pågældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er
omkommet i forbindelse med opholdet. Ligningslovens § 7, nr. 22, omfatter uddelinger på indtil
10.000 kr. årligt pr. modtager fra en fond eller forening, som efter ligningslovens § 7, nr. 22, er
godkendt af SKAT, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.
Derudover vil uddelinger til juridiske personer være undtaget fra indberetningspligt, hvis
uddelingen ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
I de gældende regler findes tilsvarende undtagelser fastsat efter bemyndigelse i § 16 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er
ikke tanken, at undtagelsernes materielle indhold skal ændres. Det vurderes dog mest
hensigtsmæssigt, at undtagelserne fremgår af lovteksten, således at pligter med tilhørende
undtagelser fremgår af loven.
Den gældende skattekontrollovs § 7 B, stk. 4, foreslås ikke videreført, da den alene indeholder en
henvisning til skattekontrollovens § 7, stk. 4, som ikke foreslås videreført.
Til § 26
Bestemmelsen i forslagets
§ 26, stk. 1,
skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i
ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, hvert år indberette til SKAT, hvilke indbetalinger de
har modtaget det forudgående kalenderår. Indberetningen skal indeholde oplysninger til
identifikation af indbetaler og modtager. Endvidere skal den indeholde oplysninger om størrelsen af
de samlede indbetalte beløb, der er indbetalt efter de enkelte bestemmelser, og om hvilke
bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er omfattet af.
Bestemmelsen i stk. 1, er en videreførelse af den gældende § 8 Æ, stk. 1, 1.-3. pkt., i
skattekontrolloven.
Ligningslovens § 8 A omhandler gaver til godkendte institutioner mv., hvis midler anvendes i
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.
Ligningslovens § 8 H omhandler gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning.
Ligningslovens § 12, stk. 1-4, omhandler løbende ydelser til institutioner mv. eller religiøse
samfund.
Efter bestemmelsen vil indberetningen skulle indeholde oplysninger til identifikation af gaveyder
og modtager. Endvidere vil indberetningen skulle indeholde oplysninger om størrelsen af de
samlede indbetalte beløb indbetalt efter henholdsvis ligningslovens § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1–4.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
103
Ved indberetning efter bestemmelsen vil der skulle gives oplysninger om identiteten af foreningen
m.v., gaveyders identitet, størrelsen af det beløb, som foreningen m.v. har modtaget fra gaveyder
det forudgående kalenderår efter ligningslovens § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1-4, og hvilke af de
pågældende bestemmelser, beløbene omfattes af.
Efter forslagets
§ 26, stk. 2,
kan den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne inden
kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at indberette.
Hvis den skattepligtige, der yder gaver eller løbende ydelser til en forening m.v., pålægger
foreningen ikke at indberette oplysninger om den ydede gave og yderens identitet m.v., vil den
skattepligtige miste sin adgang til fradrag for den pågældende gave eller ydelser i forbindelse med
skatteansættelsen.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af § 8 Æ stk. 1, 4. pkt., i skattekontrolloven.
Reglen i den gældende § 8 Æ, stk. 3, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen giver
skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler
bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil efter lovforslaget være indarbejdet i den foreslåede
bestemmelse i § 26, eller indarbejdet i eller kan udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.
Til § 27
Efter forslagets
§ 27
skal Bygnings Frednings Foreningen hvert år indberette til SKAT om de
fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4, om fradrag for afholdte
udgifter vedrørende fredede bygninger. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation
af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende
forening.
Bestemmelsen indebærer, at indberetningen vil skulle indeholde oplysninger til identifikation af
ejeren, ejendommen (ejendomsnummer i BBR-registeret), størrelsen af de beregnede fradrag,
kalenderår og den indberettende forening. Identifikation vil skulle ske efter de nærmere regler om,
hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, og som vil blive fastsat i regler udstedt i
medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.
Indberetningen påhviler Bygnings Frednings Foreningen, da det er foreningen, der vil skulle opgøre
fradraget efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen er af betydning for, at fradraget vil
kunne indgå på skatteansættelsen.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8 Ø, stk. 1, i skattekontrolloven.
Reglen i den gældende § 8 Ø, stk. 3, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen giver
skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler
bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil kunne udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.
Til § 28
Efter forslagets
§ 28
skal selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., hvert år foretage
indberetning til SKAT om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
104
angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers
identitet, jf. dog § 50.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 7 E, stk. 1, i skattekontrolloven.
Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis afståelsen er omfattet af indberetningspligten efter §
16, § 17, stk. 3, eller § 29. Der henvises til den nærmere beskrivelse heraf i bemærkningerne til
lovforslagets § 16, § 17, stk. 3, eller § 29. Bestemmelsen sikrer mod dobbeltindberetning.
Indberetningspligten vil omfatte de værdipapirer, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven §
1.
Indberetning skal efter bestemmelsen ske årligt til SKAT og vedrøre de erhvervede egne aktier m.v.
i det forudgående kalenderår med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt,
anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers identitet.
Indførelsen af den gælden § 7 E i skattekontrolloven, skyldtes, at en række indsatsprojekter havde
afdækket et problem med sikringen af en korrekt beskatning ved afståelse af medarbejderaktier.
Tidligere var der efter ligningslovens §§ 7 A og 7 H adgang til skattefri modtagelse af
medarbejderaktier. Denne adgang blev fjernet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, som
ophævede ligningslovens §§ 7 A og 7 H, hvilket i praksis betyder, at medarbejderen fremover bliver
beskattet af de modtagne aktier som almindelig lønindkomst.
Forud for ophævelsen af adgangen til skattefrit at modtage medarbejderaktier eksisterede et generelt
problem med korrekt beskatning ved afståelse af disse aktier. Det skyldes en udbredt misforståelse
af, at såvel medarbejderens erhvervelse som dennes afståelse af aktierne var skattefri, selv om dette
kun gjaldt erhvervelserne. Det betød, at en lang række medarbejdere ikke var opmærksomme på, at
de skulle beskattes af en evt. avance ved tilbagesalg af aktierne til det udstedende selskab.
Der eksisterer fortsat et problem med at sikre korrekt beskatning ved afståelse af medarbejderaktier,
og det foreslås derfor at indføre en oplysningspligt for afståelser af disse, hvor erhververen er et
selskab, der foretager opkøb af egne aktier. Indberetningspligten foreslås at påhvile selskabet.
Efter forslagets
§ 28, stk. 2,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende § 7 E, stk. 2, i skattekontrolloven, idet
den foreslåede bestemmelse i modsætning til gældende regel ikke indeholder mulighed for at lempe
indberetningspligten.
Bemyndigelsen i skattekontrollovens § 10, stk. 8, er i gældende ret udnyttet i § 47 i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler,
der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes efter skattekontrollovens § 10, stk. 4-
6.
Det er tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes således, at der fastsættes lignende regler om, hvad
der skal indberettes, som er fastsat i § 47 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Dette vil medføre, at det er de samme
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
105
oplysninger, der skal indberettes, uanset om indberetningen foretages efter lovforslagets §§ 8, 17
eller 28.
Til § 29
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 29 er en videreførelse af de gældende regler i
skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, og § 9 B, stk. 3 og 6, i relation hertil.
Efter forslagets
§ 29, stk. 1,
skal selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde
udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, indberette om udbytter udloddet af aktier m.v., der ikke er
optagede til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 2, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 16. Den foreslåede § 16 omfatter
således aktier, som vil være deponerede hos en depotfører. Gennem depotførerens registrering af
ejeren af depotet vil depotføreren som udgangspunkt have kendskab til ejerens identitet. Denne
viden har det udloddende selskab ikke nødvendigvis. Derfor pålægges indberetningspligten efter
den foreslåede § 16 depotføreren. For de aktier, der ikke er optagede til handel på regulerede
markeder, eller er registreret i en værdipapircentral, er der ikke nødvendigvis en depotfører, som
kan pålægges indberetningspligten. Efter forslagets § 29 pålægges indberetningspligten vedrørende
udbytter af sådanne aktier det udloddende selskab.
Forslagets
§ 29, stk. 2,
er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 3, i skattekontrolloven, dog
tilpasset i forhold til, at stykket alene finder anvendelse på aktier m.v., der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral. Således er § 9 B, stk. 3, nr. 6,
ikke relevant i forhold til de udbytter, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Efter nr. 6 skal
indberettes, hvilket land den ubyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til
handel på et reguleret marked. Da indberetningen efter den foreslåede bestemmelse påhviler
selskaber m.v., der indeholder dansk udbytteskat, vil aktierne m.v. være udstedt i Danmark, og da
aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder ikke er omfattet af den foreslåede
bestemmelse, er disse oplysninger overflødige. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at indberetninger
efter stk. 1 for hver enkelt udbyttemodtager skal indeholde oplysninger om:
Identifikation af den, der foretager indberetningen, jf. bestemmelsens nr. 1. Indberetningen skal
ske ved indberetning af den indberetningspligtiges cvr-nr. eller SE-nr.
Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt, og identifikation af
den konto udbetalingen sker til, jf. bestemmelsens nr. 2. Identifikation af udbyttemodtager skal
ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, og som
vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3. Identifikationen af kontoen
sker ved angivelse kontonummeret.
Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der
er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb, jf. bestemmelsens nr.
3.
Baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
106
udbytteskat med reduceret sats, jf. bestemmelsens nr. 4. Undladelse af indeholdelse af
udbytteskat kan ske i en række tilfælde, f.eks. ved udlodning til moder- eller koncernselskaber,
udlodning vedrørende aktier i pensionsdepoter og udlodninger til modtagere, som har
udbyttefrikort. Indberetningen skal i disse tilfælde indeholde oplysning om, hvilken undtagelse
fra indeholdelse af udbytteskat der finder anvendelse.
Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet og den
regnskabsperiode udlodningen vedrører, jf. bestemmelsens nr. 5.
Identiteten af aktien m.v., jf. bestemmelsens nr. 6. Identiteten af aktien m.v. omfatter navn.
Efter forslagets
§ 29, stk.3,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 9 B, stk. 6, i skattekontrolloven.
Denne bemyndigelse er i gældende ret udnyttet i § 46 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler, der nærmere definerer,
hvilke oplysninger der skal indberettes.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag.
Til § 30
Efter forslagets
§ 30, stk. 1,
skal andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,
som foretager kapitalfondsudlodninger, hvert år indberette om kapitalfondsudlodninger til
eksisterende såvel som ophørte andelshavere vedrørende det forudgående kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Indberetningen vil sikre, at de pågældende udlodninger kan indgå ved skatteansættelsen for
modtageren.
Indberetningen skal efter forslagets
§ 30, stk. 2,
for hver andelshaver indeholde følgende
oplysninger:
Identifikation af den, der foretager indberetningen, jf. bestemmelsens nr. 1. Indberetningen skal
ske ved oplysning om den indberetningspligtiges cvr-nr. eller SE-nr.
Identifikation af andelshavere, jf. bestemmelsens nr. 2. Identifikationen af udbyttemodtager
(andelshaver) skal ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal
indberettes, og som vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.
Datoen for udlodningen, jf. bestemmelsens nr. 3.
Størrelsen af de udloddede beløb, jf. bestemmelsens nr. 4.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
107
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at et indsatsprojekt udført af SKAT har vist, at
modtagerne af kapitalfondsudlodninger ofte undlader at oplyse herom til SKAT. Det vurderes, at
dette skyldes, at de pågældende har en forventning om, at udlodningerne automatisk bliver
indberettet af andelsforeningen og påført årsopgørelsen. Gennem en indberetningspligt vil dette
kunne ske.
Til § 31
Efter forslagets
§ 31, stk. 1, 1. pkt.,
skal faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 hvert år
indberette til SKAT om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående
kalenderår, og som er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1, herunder oplysninger til
identifikation af den enkelte indbetaler. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets
udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning efter 1. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at de faglige foreninger, der er nævnt i ligningslovens § 13, vil have pligt
til hvert år at indberette til SKAT om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer for det
forudgående kalenderår.
Ligningslovens § 13 nævner arbejdsgiverforeninger, faglige foreninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe,
som den skattepligtige tilhører.
Det fremgår af § 39, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven, at indberetningspligten alene omfatter kontingenter, der er
fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1. Eventuelle ikke fradragsberettigede
indbetalinger fra medlemmerne til foreningerne omfattes ikke. Dette foreslås indsat i lovteksten.
Efter forslagets
§ 31, stk. 1, 2. pkt.,
kan et medlem pålægge foreningen ikke at indberette. Fravælges
en sådan indberetning, vil medlemmet fortabe retten til fradrag for kontingentudgiften. Det fremgår
af ligningslovens § 13, stk. 2, at fradrag for faglige kontingenter er betinget af, at den faglige
forening, hvis den er indberetningspligtig, har indberettet kontingentudgiften til SKAT. Det
afgørende er, at indbetalingen er indberettet. Det afgørende er ikke om dette sker inden for den
ordinære indberetningsfrist, eller i forbindelse med en senere tilføjelse til indberetningen.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 8 T, stk. 1, i skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 31, stk. 2,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 T, stk. 3, i skattekontrolloven.
Bemyndigelsen er efter gældende ret udnyttet i § 39 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Som nævnt ovenfor fremgår det heraf, at
indberetningspligten alene omfatter kontingenter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens §
13, stk. 1.
Selvstændigt erhvervsdrivende personers udgifter til kontingenter kan, som for lønmodtagere, ikke
fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, men alene ved opgørelsen af skattepligtige
indkomst. Hvis en del af kontingentet kan anses som et servicebidrag, kan det imidlertid fradrages
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
108
ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, hvis den
modtagende forening har opdelt kontingentet i en servicedel og i en kontingentdel. Det fremgår af §
39, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, at den del, der udgøres af servicebidraget, i disse situationer skal indberettes
særskilt.
Det fremgår endvidere af § 39, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at hvis en del af kontingentet anvendes til
præmie til en gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 4, skal dette
oplyses i indberetningen. Denne del af kontingentet er skattepligtigt for medlemmet. Til gengæld er
udbetalinger fra gruppelivsforsikringen skattefri.
I de situationer, hvor der er såvel kontingenter omfattet af § 39, stk. 2 eller 3, som omtalt ovenfor og
andre indberetningspligtige kontingenter, skal indberetningen omfatte såvel kontingenterne omfattet
af § 39, stk. 2 eller 3, som de øvrige indberetningspligtige kontingenter. Kontingenterne omfattet af
§ 39, stk. 2 eller 3, skal indberettes særskilt.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag, idet begrænsningen til alene at omfatte fradragsberettigede indbetalinger foreslås
indsat i lovteksten.
Til § 32
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32 er en videreførelse af den gældende
skattekontrollovs § 8 U, stk. 1.
Efter forslagets
§ 32
skal arbejdsløshedskasser, der er godkendt af beskæftigelsesministeren i
henhold til § 31 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvert år indberette til SKAT om de
modtagne indbetalinger fra medlemmer for det forudgående kalenderår, herunder oplysninger til
identifikation af den enkelte indbetaler.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8 U, stk. 1, i skattekontrolloven.
Arbejdsløshedskassernes indberetningspligt skal ses i sammenhæng med, at de pågældende
indbetalinger er fradragsberettigede for indbetaleren i forbindelse med opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 49 og 49 A. Indberetningen sikrer, at
indbetalingerne kan fortrykkes på indbetalerens årsopgørelse.
Reglen i den gældende § 8 U, stk. 3, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen giver
skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler
bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil kunne udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.
Til § 33
Efter forslagets
§ 33
skal kommunerne hver måned indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i
lov om et indkomstregister, om de tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v.,
der er modtaget i kalendermåneden efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i
integrationsloven for hver enkelt indbetaler.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
109
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 7 D, stk. 1, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen vil sikre, at borgere får fradrag i det korrekte indkomstår for tilbagebetalt
kontanthjælp og introduktionsydelse m.v.
Den gældende § 7 D, stk. 2, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen. De regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, vil efter
lovforslaget blive omfattet af kapitel 8, og reglen i § 7 D, stk. 2, foreslås derfor ikke videreført.
Til § 34
Efter forslagets
§ 34, stk. 1,
skal Udbetaling Danmark årligt indberette til SKAT om opkrævning af
underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7 F, stk. 1, i skattekontrolloven.
Det er alene bidrag, der opkræves af Udbetaling Danmark, der vil være omfattet af bestemmelsen.
Andre bidrag, der betales uden Udbetaling Danmarks medvirken, er derved ikke omfattet af
indberetningspligten, men kan dog være omfattet af indberetningspligten efter lovforslagets § 41.
De bidrag, der vil skulle indberettes efter bestemmelsen, er underholdsbidrag til børn, ægtefæller
eller en uden for ægteskab besvangret kvinde, såfremt bidraget tjener til fyldestgørelse af en hjemlet
underholdsforpligtelse i dansk lovgivning. Underholdsbidrag omfatter efter lov om opkrævning af
underholdsbidrag ikke kun løbende børne- eller ægtefællebidrag, men også eksempelvis bidrag til
udgifter i anledning af graviditet og fødsel samt udgifter ved et barns dåb, konfirmation,
uddannelse, sygdom eller begravelse.
Efter forslagets
§ 34, stk. 2,
skal der ved indberetning om underholdsbidrag indberettes oplysninger
om identiteten af den bidragspligtige, identiteten af den bidragsberettigede samt størrelsen af det
betalte bidrag i det forudgående kalenderår. Ved indberetningen skal Udbetaling Danmark tillige
angive, om bidraget er fradragsberettiget for yderen.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7 F, stk. 2, i skattekontrolloven.
De indberettede oplysninger anvendes ved skatteansættelsen for såvel den bidragspligtige som
bidragsmodtageren.
Den gældende § 7 F, stk. 3, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen. De regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, vil efter
lovforslaget blive omfattet af kapitel 8, og reglen i § 7 F, stk. 3, foreslås derfor ikke videreført.
Til § 35
Efter forslagets
§ 35
skal Beskæftigelsesministeriet for hver enkelt bidragsyder hvert år indberette
til SKAT om de fleksydelsesbidrag, der efter lov om fleksydelse er modtaget i det forudgående
kalenderår.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
110
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8 A, stk. 1, i skattekontrolloven.
Det præciseres dog i forhold til den gældende lovtekst, at indberetningen vil skulle ske for hver
enkelt bidragsyder.
Indberetningen vil skulle indeholde oplysning om identifikation af bidragsyderen. Identifikationen
af indbetaleren vil skulle ske efter de nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal
indberettes, og som vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.
Indberetningen af fleksydelsesbidrag vil skulle foretages ved at oplyse det samlede beløb af
kalenderårets fleksydelsesbidrag fra den enkelte bidragsyder.
Med indberetningen vil det sikres, at fradrag for fleksydelsesbidrag kan fortrykkes på
årsopgørelsen.
Reglen i § 8 A, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetningen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom,
foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.
Til § 36
Efter forslagets
§ 36, stk. 1,
skal Udbetaling Danmark hvert år indberette til SKAT om de i det
forudgående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, i
lov om arbejderboliger på landet.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende § 8 V, stk. 1, i skattekontrolloven.
Henvisningen til § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og
jordrente og § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet er dog, i
modsætning til i den gældende § 8 V i skattekontrolloven, ikke medtaget i den foreslåede
bestemmelse som konsekvens af, at de pågældende regler er ophævet.
Bestemmelsen sikrer, at oplysningerne kan fortrykkes på de pågældendes årsopgørelser.
Efter forslagets
§ 36, stk. 2,
skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af den
enkelte indbetaler.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende § 8 V, stk. 2, 1. pkt., i skattekontrolloven.
De oplysninger som skal indberettes følger af lovforslagets § 52 eller regler udstedt i medfør af
lovforslagets § 52, stk. 3.
Den gældende § 8 V, stk. 3, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen. De regler, denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, vil efter
lovforslaget blive omfattet af kapitel 8, og reglen i § 8 V, stk. 3, foreslås derfor ikke videreført.
Til § 37
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
111
Efter forslagets
§ 37, stk. 1,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at staten, en region eller en
kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud hver måned, skal indberette
om beløb m.v. til indkomstregisteret.
Ved udbetalt forstås, at tilskuddet er udbetalt til modtageren, mens godskrevet kan dække over
situationer, hvor tilskuddet f.eks. udbetales til en, der leverer varer eller ydelser, som tilskuddet skal
dække. Indberetningspligten vil kunne pålægges henholdsvis staten, en region og kommunerne.
Efter forslaget
§ 37, stk. 2,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at der månedligt skal
indberettes om de udgifter, som tilskud efter det foreslåede stk. 1 skal dække. Som i stk. 1 vil
indberetningspligten kunne pålægges staten, en region og en kommune.
Som eksempel på udgifter et tilskud skal dække kan nævnes forældres vederlag for privat pasning
af børn, hvor kommunen yder tilskud til pasningen.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 8.
Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 1 og 2 er i gældende ret udnyttet i §§ 12 og 13 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Bemyndigelsen er alene udnyttet til at pålægge statslige myndigheder generel indberetningspligt
vedrørende tilskud. Indberetning kan dog undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond,
institution eller lignende eller er ydet til en forening.
Regionerne og kommunerne er i dag undtaget fra indberetningspligten, idet kommunerne dog skal
indberette om de vederlag for privat pasning af børn, som kommunerne yder tilskud til efter
dagtilbudslovens § 80.
Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i videre udstrækning end efter gældende
ret, jf. ovenfor, idet regionernes og kommunernes udbetalinger af tilskud i større udstrækning vil
blive gjort indberetningspligtige. Dette vil ske efter en nærmere analyse af de pågældende
tilskudsområder.
Efter forslagets
§ 37, stk. 3,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, at den, der skal
indberettes om, skal meddele den indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige for, at
den indberetningspligtige kan indberette, når oplysningerne ikke er omfattet af lovforslagets § 52,
stk. 1. Det vil sige oplysninger, der er nødvendige for indberetningen, men som ikke er
identifikationsoplysninger omfattet af forslagets § 52
–
f.eks. oplysning om størrelsen af det
vederlag, der ydes tilskud til.
Bestemmelsen i den gældende skattekontrollovs § 7 A, stk. 5, bemyndiger skatteministeren til at
fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter den gældende skattekontrollovens § 7 A,
stk. 4.
Det foreslås at sammenskrive de to stykker, således at forslagets § 37, stk. 3 indeholder en
bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte regler om pligt for den, indberetningen omhandler,
til at meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige for at foretage
indberetningen, og som ikke er omfattet af den foreslåede § 52.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
112
Bestemmelsen i stk. 3 er således en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 4 og 5, i
skattekontrolloven.
Bestemmelserne er i gældende ret udnyttet i § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte regler om at dagplejere,
der modtager vederlag, som forældrene har fået tilskud til efter dagtilbudslovens § 80, skal oplyse
om det månedlige vederlag for pasningen og starttidspunktet for ordningen. Ved senere ændringer
eller ophør af ordningen skal der tillige oplyses herom.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag.
Til § 38
Efter forslagets
§ 38, stk. 1,
skal kuratorer årligt indberette til SKAT om identiteten på anmeldte
fordringshavere i konkursboer, der i det forudgående kalenderår har fået udloddet dividende,
størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.
Bestemmelsen vil kunne sikre, at kreditor, der har fratrukket forventede tab på debitorer,
indtægtsfører efterfølgende udloddet dividende.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7 G, stk. 1, i skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 38, stk. 2,
omfatter indberetningspligten ikke udlodning til en statslig myndighed,
til en region eller til en kommune.
Årsagen hertil er, at udbetaling af dividende ikke vil have skattemæssige konsekvenser for en
statslig myndighed, en region eller en kommune, da disse ikke er skattepligtige heraf.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det er ikke tanken at undtagelsernes materielle indhold skal ændres. Det vurderes blot mest
hensigtsmæssigt, at undtagelserne fremgår af lovteksten, således at pligter med tilhørende
undtagelser fremgår af loven mens de nærmere regler om, hvordan indberetningen skal ske mest
hensigtsmæssigt fastsættes ved bekendtgørelse.
Den gældende § 7 G, stk. 3, i skattekontrolloven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetningen, herunder at lempe indberetningspligten. De nærmere regler,
denne hjemmel er udnyttet til fastsættelse af, vil efter lovforslaget blive omfattet af kapitel 8.
Bemyndigelsen til at lempe indberetningspligten er udnyttet til at fastsætte den ovennævnte regel i §
17 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Denne regel forslås lovfæstet. På den baggrund foreslås reglen i § 7 G, stk. 3, ikke videreført.
Til § 39
Efter forslagets
§ 39
skal fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en
persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, ved ydelsen af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
113
beløbet indberette oplysninger herom til SKAT.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovens § 7 H.
Indberetningspligten omfatter beløbets størrelse og modtagerens identitet.
Indberetningspligten vil indtræde uanset det ydede beløbs størrelse og uafhængig af evt. skattepligt
for modtageren. Beløbet vil være skattepligtigt for modtageren, i det omfang beløbet med tillæg af
omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til
sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens
retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til
yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den
godtgørelsesberettigede opnår i sagen.
Beløb, som udbetales til en person, der er godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens
regler om omkostningsgodtgørelse til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v., vil
også være omfattet af bestemmelsen.
Reglen i den gældende § 7 H, stk. 2, i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen giver
skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. De regler
bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil kunne udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.
Til § 40
Efter forslagets
§ 40
skal kulturinstitutioner, der modtager gaver, som opfylder betingelserne efter
ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver, indberette oplysninger om gavens værdi og
gavegiverens identitet til SKAT.
Efter ligningslovens § 8 S er det en betingelse for fradragsretten for gaven, at kulturinstitutionen i
det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 7 K, stk. 1, i skattekontrolloven.
I den gældende regel er det præciseret, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes. Efter
den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 1 og 3, vil disse regler kunne fastsættes ved bekendtgørelse.
Angivelsen af, hvilke identifikationsoplysninger indberetningen skal indeholde i den gældende § 7
K i skattekontrolloven, videreføres således ikke, da disse efter forslaget vil kunne fastsættes ved
bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 52 og regler udstedt i medfør af lovforslagets § 52, stk. 3.
Til § 41
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 41 er en videreførelse af den gældende
skattekontrollovens § 7 L.
Efter forslagets
§ 41, stk. 1,
skal en person, som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk.
1, nr. 5, eller § 5 A (fuldt skattepligtige, begrænset skattepligtige og grænsegængere), over for
SKAT oplyse om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen betaler renter, medmindre lånet er
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
114
omfattet af indberetningspligt efter andre bestemmelser i dette lovforslag, eller medmindre renterne
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7 L, stk. 1, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen omfatter lån, som privatpersoner optager hos andre end personer og virksomheder,
der som led i deres virksomhed yder eller formidler lån, eller som er baseret på pantebreve med pant
i fast ejendom, som er deponeret hos en, der som led i sit erhverv modtager pantebreve i depot til
forvaltning (indberetningspligtige efter lovforslagets §§ 13 eller 14).
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 8 F, hvorefter fradrag for de
pågældende renter er gjort betinget af, at låntager giver disse oplysninger til SKAT.
Efter forslagets
§ 41, stk. 2,
skal en person, som yder underholdsbidrag omfattet af ligningslovens §
10, stk. 1, 1. pkt., eller børnebidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt.,
indberette oplysninger til SKAT om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller
børnebidraget.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7 L, stk. 2, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 10, stk. 5, og § 11, stk. 2, 3. pkt.,
hvorefter fradrag for de pågældende underholds- og børnebidrag er gjort betinget af, at bidragsyder
giver disse oplysninger til SKAT. Indberetningen sikrer således bidragsyderens fradragsret.
Efter forslagets
§ 41, stk. 3,
anses indberetningspligten vedrørende underholdsbidrag og
børnebidrag for opfyldt, hvis indberetningen er omfattet af indberetningspligten efter lovforslagets §
34. Dvs. at betalingen af bidraget er sket via Udbetaling Danmark.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af § 19, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er ikke hensigten at ændre
bestemmelsens materielle indhold, men det vurderes mest hensigtsmæssigt, at en sådan
bestemmelse fremgår af loven.
Efter forslagets
§ 41, stk. 4,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke
identifikationsoplysninger der skal afgives, herunder regler om identifikation m.v. for personer, der
ikke har personnumre, og personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en videreførelse af den gældende § 7 L, stk. 3, 1. pkt., i skattekontrolloven.
Bemyndigelsen er i gældende ret udnyttet i § 19 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Følgende fremgår heraf:
Ved indberetning om renter skal der oplyses cpr-nummer eller cvr-nummer for långiveren og
størrelsen af indkomstårets fradragsberettigede renter. Hvis långiveren hverken har et cpr-nummer
eller cvr-nummer, eller hvis den indberetningspligtige ikke har kendskab til långiverens cpr-
nummer, og långiveren ikke har et cvr-nummer, skal cpr- eller cvr-nummeret ikke indberettes.
Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag skal der oplyses cpr-nummer for
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
115
modtageren af underholdsbidrag eller børnebidrag, størrelsen af indkomstårets underholdsbidrag
eller børnebidrag til den enkelte modtager og om, hvorvidt der er tale om underholdsbidrag eller
børnebidrag.
Hvis modtageren ikke har et cpr-nummer, eller hvis den indberetningspligtige ikke har kendskab til
modtagerens cpr-nummer, skal dette ikke indberettes.
I de situationer, hvor der ikke skal indberettes om cpr- eller cvr-nummer, skal der i stedet
indberettes oplysninger om navn, adresse (herunder med angivelse af land for den pågældende
modtager) og fødselsdato, hvis långiveren eller modtageren er en person, og den
indberetningspligtige kender fødselsdato og adresse.
Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag skal indberetningen tillige indeholde
oplysninger om, for hvor mange måneder der er ydet bidrag til den pågældende modtager af bidrag i
det pågældende indkomstår.
Ved indberetning om børnebidrag skal indberetningen herudover indeholde oplysninger, om der er
tale om et bidrag, der svarer til normalbidraget, et bidrag, der svarer til normalbidraget tillagt en
procentsats, eller et bidrag, der er baseret på en privat aftale.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag.
Den gældende § 7 L, stk. 3, 2. pkt. i skattekontrolloven bemyndiger ligeledes skatteministeren til at
fastsætte frister for, hvornår identifikationsoplysningerne skal være afgivet. Bemyndigelsen er ikke
udnyttet, og da der ikke er aktuelle planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.
At bemyndigelsen ikke er udnyttet skyldes, at den eneste konsekvens af manglende indberetning er,
at låntageren henholdsvis bidragsyder ikke opnår fradragsret for renten henholdsvis bidraget.
Dermed er det ikke fundet hensigtsmæssigt, at en låntager eller bidragsyder, som ikke har
indberettet f.eks. inden for oplysningsfristen, skal være afskåret fra senere at indberette de fornødne
oplysninger og derved kunne få fradrag for renterne eller bidragene gennem en genoptagelse af
skatteansættelsen. En sådan genoptagelse forudsætter dog, at indberetningen og anmodningen om
genoptagelse sker inden for fristerne for genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende
indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.
Til § 42
Efter
§ 42, stk. 1,
skal virksomheder med ejere, hvis indkomst fra virksomheden opgøres fælles
efter ligningslovens § 29, skal hvert år indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til
SKAT vedrørende det seneste indkomstår.
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende § 8 S, stk. 1, i skattekontrolloven.
Efter ligningslovens § 29 skal interessentskaber og kommanditselskaber m.v., som ejes af mere end
10 personer, og hvoraf nogle ejere ikke deltager i driften i væsentligt omfang, udarbejde et fælles
skatteregnskab for ejerne. Regnskabet skal som udgangspunkt anvendes af ejerne ved deres
indkomstopgørelse.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
116
Det er disse virksomheder, der efter bestemmelsen årligt vil skulle indberette oplysninger fra det
fælles skatteregnskab vedrørende den enkelte ejer.
I forslagets
§ 42, stk. 2,
er det fastsat, at indberetningen skal indeholde oplysninger om de i stk. 1
nævnte ejeres andel af skattepligtig indkomst fra virksomheden. For disse ejere skal tillige oplyses
identifikationsoplysninger samt ejerandel og ejerperiode.
Bestemmelsens stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 8 S, stk. 2, i skattekontrolloven.
Indberetninger efter bestemmelsen kan anvendes af SKAT til kontrol af de enkelte ejeres
skatteansættelse.
Efter forslagets
§ 42, stk. 3,
skal indberetningen ske senest den 15. april i året efter det kalenderår,
som oplysningerne vedrører. Inden for samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende
ejere om de indberettede oplysninger.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 8 S, stk. 3, i skattekontrolloven.
Denne særlige indberetningsfrist skal ses i lyset af, at indberetningen først vil være mulig, når der er
udarbejdet er regnskab for virksomheden. Den særlige regel om underretning af ejerne skyldes, at
regnskabstallene på grund af den sene indberetning ikke automatisk kan indgå på ejernes
årsopgørelse og skattemappe.
Til § 43
Efter forslagets
§ 43, stk. 1,
skal en virksomhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår
udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette til SKAT om de lejeindtægter, som den
skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det forudgående
kalenderår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og
fritidsboligen.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 11 G, stk. 1, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af
standardfradraget ved sommerhusudlejning afhænger af, om der sker indberetning af indtægten.
Efter forslagets
§ 43, stk. 2,
kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, efter
aftale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen
efter stk. 1. Indberetningen skal ske senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en videreførelse af den gældende § 11 G, stk. 2, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder, som forestår udlejning af fritidsboliger. Efter
bestemmelsen kan en virksomhed, der ikke er indberetningspligtig, efter aftale med en skattepligtig
indberette de samme oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten for virksomheder, der er
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
117
indberetningspligtige. Denne indberetning skal i givet fald foretages senest den 20. januar eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af
standardfradraget ved sommerhusudlejning afhænger af, om der sker indberetning af indtægten.
Bestemmelsen sikrer udenlandske udlejningsbureauer, som ikke er indberetningspligtige til SKAT,
mulighed for at indberette til SKAT efter aftale med ejeren og dermed sikre ejeren samme
standardfradrag, som ville kunne sikres gennem udlejning via indberetningspligtige danske
udlejningsbureauer.
Efter forslagets
§ 43, stk. 3,
skal den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en
virksomhed efter stk. 1, give virksomheden oplysninger til identifikation af fritidsboligen.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 11 G, stk. 3, i skattekontrolloven.
Ved identifikation af fritidsboligen skal forstås ejendomsnummeret.
Efter forslagets
§ 43, stk. 4,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk.
1 og om identifikation af fritidsboligen efter stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 11 G, stk. 4, 1. pkt., i
skattekontrolloven.
Bemyndigelsen er efter gældende ret udnyttet i § 66 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Heraf fremgår det, at indberetningspligten efter skattekontrollovens § 11 G omfatter oplysninger om
identiteten af den indberettende virksomhed (dvs. cvr-nummer eller SE-nummer),
ejendomsnummeret på den udlejede ejendom og den samlede lejeindtægt, som den skattepligtige
har oppebåret i året før fradrag (dvs. bruttolejeindtægten).
Det fremgår endvidere, at den skattepligtige skal oplyse ejendomsnummeret for fritidsboligen til
den indberetningspligtige. Det gælder også for en udlejet fritidsbolig i udlandet, der beskattes i
Danmark.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag.
Reglen i den gældende § 11 G, stk. 4, 2. pkt., i skattekontrolloven foreslås ikke videreført. Reglen
giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering af frivillige udenlandske
indberetninger efter den gældende regel i skattekontrollovens § 11 G, stk. 2. De regler
bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, vil kunne udstedes i medfør af lovforslagets kapitel 8.
Til § 44
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 44 er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2,
nr. 2, i skattekontrolloven om indberetning af vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
118
Da den gældende bemyndigelse er udnyttet fuldt ud, og der dermed ikke kan fastsættes yderligere
indberetningspligter efter bestemmelsen, foreslås det at ændre bestemmelsen fra at være en
bemyndigelse til at være en lovfæstet indberetningspligt.
Efter forslagets
§ 44
skal alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller
godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og
lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned indberette om beløb
m.v. til indkomstregisteret. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller
engangsbeløb m.v.
Indberetningspligten vil blive udløst på retserhvervelsestidspunktet, og indberetningspligten vil
gælde, uanset om modtageren er skattepligtig til Danmark, om modtageren er en fysisk eller juridisk
person, eller om vederlaget er momspligtigt.
Indberetningspligten vil omfatte vederlag for udnyttelse af en rettighed. Et egentligt køb af en
rettighed vil derimod ikke være omfattet af indberetningspligten.
Det vil være uden betydning for indberetningspligten, om beløbet udbetales som en løbende ydelse
eller som en sum én gang for alle.
Udbetaling af royalties for anvendelse af patent, varemærke m.v. eller vederlag for oplysninger om
industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer (knowhow) vil også være omfattet af
bestemmelsen.
Indberetningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over anvendelse af litteratur, musik,
film, video og TV også omfatte reklame, design og edb-programmer m.v.
Indberetningspligten vil tillige omfatte royalties for anvendelse af eller retten til at anvende
–
men
ikke køb af
–
ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode, og vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer, det såkaldte knowhow.
Indberetningspligten vil gælde uafhængig af, om vederlaget betales som en løbende ydelse (som
f.eks. en månedlig betaling for udnyttelse af en ophavsrettighed m.v.) eller som en sum én gang for
alle.
Til § 45
Efter forslagets
§ 45, stk. 1,
skal alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt
eller godskrevet legater som nævnt i ligningslovens § 7 K, hver måned indberette om beløb m.v. til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale om
løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 9.
Ligningslovens § 7 K omhandler legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet,
Færøerne eller Grønland. Sådanne legater medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
119
i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet
eller til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet.
Da den gældende bemyndigelse er udnyttet fuldt ud, og der dermed ikke kan fastsættes yderligere
indberetningspligter efter bestemmelsen, foreslås det at ændre bestemmelsen fra at være en
bemyndigelse til at være en lovfæstet indberetningspligt, hvorefter alle, der i en kalendermåned som
led i deres virksomhed betaler eller godskriver legater, der er omfattet af ligningslovens § 7 K, skal
indberette herom.
Indberetningspligten vil blive udløst på retserhvervelsestidspunktet.
Efter forslagets
§ 45, stk. 2,
omfatter indberetningspligten efter stk. 1 ikke ydelser i form af legater,
der er omfattet af indberetningspligt efter § 25.
Lovforslagets § 25, som omhandler bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende § 11, stk. 1, nr. 9, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bestemmelsen sikrer, at der
ikke vil ske dobbeltindberetning.
Da der er tale om en undtagelse fra indberetningspligten, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at
bestemmelsen findes i loven.
Til § 46
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 14, i
skattekontrolloven.
Da den gældende bemyndigelse er udnyttet fuldt ud, og der dermed ikke kan fastsættes yderligere
indberetningspligter efter bestemmelsen, foreslås det at ændre bestemmelsen fra at være en
bemyndigelse til at være en lovfæstet indberetningspligt.
Efter forslagets
§ 46, stk. 1,
skal virksomheder, der i en kalendermåned har ydet præmier og
gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i
elektroniske medier, hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret. Dette gælder,
hvad enten der er tale om løbende beløb eller engangsbeløb.
Efter forslagets
§ 46, stk. 2,
omfatter indberetningspligten efter stk. 1 alene præmier og gevinster,
hvis værdi overstiger 300 kr., og som ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil.
En række spil og konkurrencer, der afholdes i underholdningsprogrammer i de elektroniske medier,
og hvor præmierne ofte har en væsentlig værdi, må anses for spil, hvor der vil skulle betales afgift
af præmierne efter § 15 i lov om afgifter af spil.
Derimod vil spil og konkurrencer, som ikke er offentlige, og konkurrencer, hvor vinderchancen
udelukkende beror på deltagernes personlige færdigheder, ikke være omfattet af lov om afgifter af
spil, og gevinster og præmier er indkomstskattepligtige for vinderne efter statsskattelovens § 4, litra
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
120
f. Da denne type gevinster og præmier ikke er omfattet af lov om afgifter af spil, vil de være
omfattet af indberetningspligten.
Omfattet af bestemmelsen vil også være konkurrencer, hvor deltagerne er udvalgt
–
f.eks. reality-
shows, talentkonkurrencer og gættekonkurrencer, hvor deltagerne er udvalgt ved casting eller
lignende.
Virksomheder, der udbetaler eller uddeler præmier eller gevinster ved sådanne spil og
konkurrencer, vil skulle indberette præmier og gevinster for hver enkelt modtager, såfremt
gevinsten overstiger 300 kr.
Ikke indberettede præmier og gevinster, der hver især er under 300 kr., er fortsat skattepligtige for
modtagerne efter statsskattelovens § 4, litra f. Dermed skal modtageren selv sørge for at oplyse om
disse gevinster til SKAT.
Efter forslagets
§ 46, stk. 3,
omfatter indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1
såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Naturalieydelser vil efter forslaget skulle værdiansættes til markedsværdien i overensstemmelse
med de skattemæssige principper for værdiansættelse af naturalier.
Markedsværdien vil som udgangspunkt være den værdi, som det må antages at koste modtageren at
anskaffe godet i almindelig fri handel.
Hvis en gevinst udgøres af varer, vil den indberetningspligtige skulle opgøre værdien heraf. Den
opgjorte værdi skal svare til handelsværdien for en forbruger.
Til § 47
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 47 er en videreførelse af § 1 i bekendtgørelse nr. 890
af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Da bestemmelsen vedrører
afgrænsningen af de indberetningspligtige, vurderes det, at bestemmelsen bør medtages i loven.
Efter forslagets
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
påhviler indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5, 6, 8, 12-19, 24-
26, 28-32, 38-40, 42, 43, stk. 1, og 44-46 og efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7, 9 og § 10, jf. §
9, og § 11 fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver
virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.,
omhandler lovens territoriale afgrænsning. Det foreslås fastsat i stk. 1,
1. pkt., at fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver
virksomhed fra et fast driftssted her i landet, er indberetningspligtige. Det er således ikke afgørende
om den, der skal indberettes om, er skattepligtig til Danmark, men alene om den, der udfører
aktiviteten, der begrunder indberetningspligten, er hjemmehørende eller har fast driftssted her i
landet, som nærmere defineres efter de almindelige principper for fastlæggelse af skattepligt her til
landet.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
121
Det bemærkes, at i regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22, vil der kunne fastsættes særlige
regler vedrørende territorial afgrænsning af de indberetningspligtige. Lovforslagets § 22 er således
ikke omfattet af bestemmelsen i den foreslåede § 47. Efter FATCA-aftalen mellem Danmark og
USA og OECD´s standard for indberetning om udveksling af kontooplysninger, omfatter
indberetningspligten finansielle institutter, der er hjemmehørende i Danmark, med undtagelse af
filialer af disse, der er beliggende i udlandet. Endvidere omfatter indberetningspligten filialer af
finansielle institutter, hjemmehørende i udlandet, hvis filialen er beliggende i Danmark. Reglerne
udstedt i medfør af lovforslagets § 22 skal følge disse internationale standarder.
I forslagets
§ 47, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det, at de, der er nævnt i § 49, stk. 1, og de, der ikke skal
indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 49, stk. 2, ikke er indberetningspligtige. Det vil
sige, at kongehuset samt udenlandske repræsentationer og diplomater undtages fra
indberetningspligt. Der henvises i øvrigt til den nærmere afgrænsning af kongehuset samt
udenlandske repræsentationer og diplomater i bemærkningerne til lovforslagets § 49.
Efter forslagets
§ 47, stk. 2,
påhviler indberetningspligten efter § 39 dog ikke fysiske personer, som
har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7
Q, stk. 1, nr. 2, hvis de pågældende ikke i øvrigt er indberetningspligtige efter stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det foreslås i stk. 2, at
indberetningspligten for fysiske personer efter lovforslagets § 39 om beløb til dækning af en
persons udgifter til sagkyndig bistand m.v. alene gælder, hvis den pågældende er
indberetningspligtig efter andre bestemmelser i loven. Det vil sige, at en person, som alene har
udbetalt beløb omfattet af lovforslagets § 39, og som ikke i øvrigt er indberetningspligt efter loven,
heller ikke bliver anset som indberetningspligtig efter lovforslagets § 39.
Til § 48
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 48 er en videreførelse af § 8 L, § 10 D og § 11 H i
skattekontrolloven, hvorefter SKAT fører et register over de indberetningspligtige. Anmeldelse til
registeret kan gennemtvinges ved tvangsbøder.
Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven er registreringspligten udstrakt til at gælde i forhold til nogle yderligere
indberetningspligter. Bekendtgørelsens § 2, stk. 2-8, indeholder en række nærmere regler om selve
registreringen og ændring heraf.
Endvidere indeholder bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af
finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om
identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet tilsvarende regler om
registrering af de indberetningspligtige.
Efter forslagets
§ 48, stk. 1,
fører SKAT et register over de indberetningspligtige efter §§ 5, 6, 12-
14, 16-19, 24-26, 30-32, 42, § 43, stk. 1, eller 44-46 og regler udstedt i medfør af §§ 4, 9, § 10, jf. §
9 eller § 11 og frivillige indberettere efter § 20 eller § 43, stk. 2.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
122
Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 8 L, stk. 1, og § 10 D, i
skattekontrolloven.
Der, hvor det er undladt at stille krav om registrering, er der, hvor det enten fremgår, hvem den eller
de indberetningspligtige er (f.eks. Bygnings Frednings Foreningen, jf. lovforslagets § 27), hvor den
indberetningspligtige er registreret efter andre bestemmelser (f.eks. registrering for indeholdelse af
A-skat), eller hvor indberetningen har mere sporadisk karakter (f.eks. opkøb af egne aktier).
Det er af afgørende betydning for SKATs indberetningskontrol, at SKAT har kendskab til, hvem de
indberetningspligtige er. Dette sikres bedst gennem en pligt til at lade sig registrere som
indberetningspligtig. Allerede i forbindelse med anmodning om registrering, kan der således tages
stilling til, om den pågældende har indberetningspligtige aktiviteter. En registrering betyder, at den
indberetningspligtige bliver opmærksom på ikke blot pligten til at indberette, men også at
vedkommende skal opfylde pligterne bl.a. til at indhente identifikationsoplysninger (lovforslagets §
52) til brug for indberetningen og til at opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes
(lovforslagets § 56).
Det foreslås i
§ 48, stk. 2,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse til
registrering, frist herfor, om ændring af registrering og om registrering af finansielle institutter
omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22.
Efter bestemmelsen vil skatteministeren tillige kunne fastsætte nærmere regler om, at ændring af
registrering kan undlades ved midlertidigt ophør af indberetningspligten, mod at den
indberetningspligtige for de pågældende perioder oplyser SKAT om, at der ikke er oplysninger at
indberette (en såkaldt nul-indberetning).
Stk. 2 er indsat ud fra et ønske om at tydeliggøre hjemlen til reglerne, der er fastsat i § 2 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om
registrering, i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af
finansielle konti med tilknytning til USA og i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om
identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet. I dag fremgår
hjemlen ved, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter de enkelte
bestemmelser, og at registrering er et nødvendigt led i indberetningsprocessen.
§ 2 i bekendtgørelsen indeholder følgende regler:
De indberetningspligtige, som er omfattet af reglen, skal senest 8 dage efter indberetningspligtens
indtræden foretage anmeldelse herom til SKAT.
Udenlandske formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige, men som
efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirerne foretager indberetning efter
skattekontrollovens § 11 H, skal senest 8 dage efter indgåelsen af den første aftale om indberetning
foretage anmeldelse herom til SKAT. Aftaler om indberetning ved anvendelsen af bestemmelsen
sidestilles med indberetningspligt.
Anmeldelsen kan foretages på en særlig blanket, der kan rekvireres hos SKAT, eller elektronisk
efter SKATs nærmere anvisning.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
123
Tvivl om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af en indberetningspligt, fritager ikke for anmeldelse
til registrering. Anmeldelsen skal i disse tilfælde vedlægges en redegørelse for den
anmeldelsespligtiges virksomhed, hvorefter SKAT træffer afgørelse om registrering.
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om:
1) Navn, adresse og hjemstedskommune.
2) Den indberetningspligtiges nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (cvr-nummer). Har den
indberetningspligtige ikke et cvr-nummer, oplyses registreringsnummer i SKATs
Erhvervssystem (SE-nummer).
3) Dato for indberetningspligtens indtræden.
4) Karakteren af indberetningspligten.
Er den indberetningspligtige hverken registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, sikres det, at
den indberetningspligtige får en sådan registrering.
Efter registreringen udsteder SKAT et registreringsbevis indeholdende de registrerede oplysninger
til den indberetningspligtige.
Indtræder der efter registreringen ændring i de meddelte oplysninger, herunder ophør af
indberetningspligt, eller konstateres der fejl i de registrerede oplysninger, skal den
indberetningspligtige give SKAT skriftlig meddelelse herom inden 8 dage efter, at ændringen er
sket, eller fejlen konstateret. SKAT udsteder herefter et nyt registreringsbevis. Ved ophør af
indberetningspligt gives der meddelelse om, at ophøret er registreret.
Bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med
tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og
indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet indeholder tilsvarende regler om
registrering.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler om registrering
svarende til dem, der gælder i dag. Derudover er det tanken, at bemyndigelsen skal udnyttes til at
fastsætte regler om, at anmeldelse til registrering kan fremtvinges ved anvendelse af tvangsbøder.
Denne regel fremgår i gældende ret af skattekontrollovens § 8 L, stk. 2. Reglen foreslås i stedet
indsat i bekendtgørelse sammen med reglerne om tidsfrister for anmeldelse til registrering og
ændring heraf. Dermed sikres det, at reglen om tvangsbøde kommer til at gælde i relation til alle
registreringspligter, og ikke som i gældende ret alene for registreringspligten efter den gældende § 8
L i skattekontrolloven.
Det foreslås i
§ 48, stk. 3,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ændring af
registrering kan undlades ved midlertidigt ophør af indberetningspligten, mod at den
indberetningspligtige for de pågældende perioder oplyser SKAT om, at der ikke er oplysninger at
indberette
–
altså foretager en såkaldt nul-indberetning.
Alene bekendtgørelsen nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af
finansielle konti med tilknytning til udlandet indeholder regler om nul-indberetning. Det er tanken
at udvide området for nul-indberetning til også at omfatte midlertidigt ophør af indberetningspligt
efter andre regler, hvor der efter lovforslaget er registreringspligt.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
124
Til § 49
Den foreslåede bestemmelse samler undtagelserne for indberetning vedrørende kongehuset samt
udenlandske repræsentationer og diplomater.
Efter forslagets
§ 49, stk. 1,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indberettes om
personer som nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, samt dødsboer efter disse.
Den gældende § 8 N, stk. 1, i skattekontrolloven og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli
2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven indeholder regler om fritagelse for
indberetning vedrørende kongehuset. Den foreslåede bestemmelsen videreføre disse regler i form af
en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom.
Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler svarende til § 5, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven om at
der ikke skal indberettes om kongehuset. Ved kongehuset forstås i denne forbindelse forstås
regenten og dennes ægtefælle, medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske regenter,
eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller og
dødsboer efter disse.
Efter forslagets
§ 49, stk. 2, 1. pkt.,
kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal
indberettes om udenlandske repræsentationer og udenlandske statsborgere, der omfattes af
kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3.
Bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt. er en videreførelse af den gældende § 8 N, stk. 2, i skattekontrolloven
og § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven.
Ved udenlandske repræsentationer og diplomater forstås fremmede staters herværende diplomatiske
repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt
tjenestepersonale og privat tjenerskab, som beskattes i overensstemmelse med reglerne i
Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske
forbindelser samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr. 107 af
11. november 1968 (Lovtidende C).
Endvidere er fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes
personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale,
som beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser,
jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser, omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Der er i gældende ret fastsat sådanne regler i § 5, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til
administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der gælder i dag.
Efter forslagets
§ 49, stk. 2, 2. pkt.,
finder 1. pkt. ikke anvendelse for så vidt angår indberetning af
udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v. efter §§ 16, 18 og 29.
Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. er en videreførelse af den gældende § 5, stk. 5, 2. pkt., i
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
125
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Formålet med denne bestemmelse er, at SKAT kan kontrollere, at der er sket korrekt indeholdelse
og afregning af udbytteskat. Herudover kan de indberettede oplysninger i en vis udstrækning
anvendes i forbindelse med refusion af evt. indeholdt udbytteskat.
Til § 50
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 7 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Bekendtgørelsens § 7 havde hjemmel i en række
regler i skattekontrolloven, som gav skatteministeren hjemmel til at lempe indberetningspligten. Da
der er tale om undtagelser fra indberetningspligten, findes det mest hensigtsmæssigt, at disse
fremgår af loven.
Efter forslagets
§ 50, stk. 1,
omfatter indberetningspligten efter §§ 14, 16-19 og 28 (pantebreve i
depot, udbytter, beholdning af aktier, obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter
samt køb og salg heraf), for så vidt angår pensionsordninger ikke:
Rateopsparinger i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 11 A, jf.
bestemmelsens nr. 1.
Opsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A, jf.
bestemmelsens nr. 2.
Indeksordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15, jf. bestemmelsens nr. 3.
Selvpensioneringskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kontoen er oprettet før
den 2. juni 1998, jf. bestemmelsens nr. 4.
Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål
(børneopsparingskonti) omfattet af § 51 i pensionsbeskatningsloven til og med det år, hvor
børneopsparingskontoens bindingsperiode udløber, jf. bestemmelsens nr. 5.
Disse ordninger er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, hvor det er pensionsinstituttet m.v.,
der opgør skatten. Dermed har SKAT ikke brug for oplysninger om konkrete værdipapirer og afkast
heraf, når værdipapirerne ligger i sådanne ordninger.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 890 af 10.
juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, idet reglerne om indskud i
bekendtgørelsen § 7, stk. 1, i relation til indskud dog foreslås særskilt reguleret i det foreslåede stk.
2.
Efter forslagets
§ 50, stk. 2,
omfatter indberetningspligten efter § 12 ikke ordninger som nævnt i stk.
1, nr. 1-3, og er for ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, begrænset til at omfatte oplysning om
identiteten af den indberetningspligtige og kontohaveren samt kontoens nummer.
Den i stk. 2 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, for så vidt angår
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
126
indberetning om indskud efter den gældende skattekontrollovs § 8 H om indskud, samt i 34, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det
foreslås i stk. 2, at rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, opsparing
i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A, indeksordning, jf.
pensionsbeskatningslovens § 15, er fritaget for indberetningspligt efter den foreslåede § 12 om
indskud.
For så vidt angår selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kontoen er
oprettet før den 2. juni 1998, og opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har
familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), jf. pensionsbeskatningslovens § 51, til og med
det år, hvor børneopsparingskontoens bindingsperiode udløber, foreslås det, at indberetningerne om
indskud efter den foreslåede § 12 alene skal omfatte oplysning om identiteten af den
indberetningspligtige og kontohaveren samt kontoens nummer.
Efter forslagets
§ 50, stk. 3,
gælder stk. 1 ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18,
for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.
Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. I bestemmelsens stk.
3 foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse for så vidt angår indberetning af udbytter af aktier og
investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. Det vil sige, at udbytter
af aktier m.v. i danske investeringsforeninger m.v. skal indberettes, uanset at de pågældende papirer
indgår i en ordning, som er omfattet af undtagelserne i stk. 1 eller 2.
Formålet med denne bestemmelse er, at SKAT kan kontrollere, om der er sket korrekt indeholdelse
og afregning af udbytteskat. Herudover kan de indberettede oplysninger i en vis udstrækning
anvendes i forbindelse med refusion af evt. indeholdt udbytteskat.
Til § 51
Det foreslås, at undtagelserne fra indberetningspligten i § 35, stk. 3, § 38, § 48, stk. 1, § 54 og § 61 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
indsættes i loven, og at der foretages enkelte udvidelser af anvendelsesområdet. Disse bestemmelser
i bekendtgørelsen havde hjemmel i en række bestemmelser i skattekontrolloven, som gav
skatteministeren hjemmel til at lempe indberetningspligten.
I forslagets
§ 51, stk. 1,
foreslås det, at indberetning efter §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og § 18 (om
indberetning af indskud, lån, værdipapirdepoter og afkast heraf) skal undlades vedrørende skattefrie
institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er nævnt i selskabsskattelovens §
3, pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Det foreslås således at begrænse indberetningspligten efter de foreslåede regler i §§ 12-16, § 17, stk.
1 og 2, og § 18. Forslaget indebærer, at der ikke skal foretages indberetning om institutioner og
arbejdsløshedskasser, der er skattefrie efter selskabsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter,
pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.
At undtagelsen efter forslaget omfatter lovforslagets § 14 er en udvidelse i forhold til
bekendtgørelsen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
127
Undtagelsen for indberetning indebærer, at der ikke vil skulle indberettes om indskud, lån,
værdipapirdepoter, afkast heraf, pantebreve i depot og udbytter fra udenlandske selskaber m.v. når
ejeren, låntageren m.v. er skattefritagne institutioner m.v. eller visse finansielle institutter.
Indberetningen vil i disse situationer ikke have nogen værdi for SKAT.
Det foreslås i
§ 51, stk. 2,
at indberetning efter lovforslagets § 17, stk. 3, § 19 og § 28 om køb og
salg af værdipapirer, kan undlades vedrørende:
Dispositioner (køb og salg) mellem skattefri institutioner og arbejdsløshedskasser, jf.
bestemmelsens nr. 1.
Dispositioner (køb og salg) mellem pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber, jf. bestemmelsens nr. 2.
Dispositioner (køb og salg) mellem de i nr. 1 og 2 nævnte, jf. bestemmelsens nr. 3.
Den i stk. 2 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 48, stk. 2, og § 61 i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det foreslås i
§ 51, stk. 3,
at stk. 1 ikke finder anvendelse for så vidt angår indberetning af udbytter
af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v.
Det vil sige, at udbytter af aktier m.v. i danske investeringsforeninger m.v. skal indberettes, uanset
at de pågældende udbytter er ejet af en ejer, der i øvrigt ikke skal indberettes om efter stk. 1.
Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 54, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Formålet med denne bestemmelse er, at SKAT vil kunne kontrollere, om der er sket korrekt
indeholdelse og afregning af udbytteskat. Herudover vil de indberettede oplysninger i en vis
udstrækning kunne anvendes i forbindelse med refusion af evt. indeholdt udbytteskat.
Til § 52
Den gældende skattekontrollov indeholder i en lang række af indberetningsreglerne regler om, at
den, der skal indberettes om, skal give den indberetningspligtige oplysninger til identifikation af
den pågældende. Bestemmelserne er ikke enslydende.
I § 4, stk. 1-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven er der imidlertid fastsat nogle fælles regler for de identifikationsoplysninger, der
skal afgives af den, der skal indberettes om, efter de gældende regler i skattekontrollovens § 7 E, §
7 G, § 7 H, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 8 Æ, § 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A
eller § 10 B. Tilsvarende er der fastsat regler om identifikation af den, der skal indberettes om, i §
65 i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti
med tilknytning til USA og § 106 i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation
og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
128
Endvidere indeholder nogle af disse bestemmelser om afgivelse af identifikationsoplysninger regler
om, at visse handlinger ikke kan foretages, før den indberetningspligtige har modtaget de
nødvendige oplysninger til at opfylde indberetningspligten.
Det foreslås, at lovens bestemmelser om pligt til identifikation samles i én bestemmelse.
Efter de gældende regler i skattekontrollovens §§ 8 K og 10 D kan SKAT meddele den
indberetningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten efter
en række af den gældende skattekontrollovs regler. De oplysninger, der tænkes på, er
identifikationsoplysninger. Det foreslås, at denne mulighed ikke videreføres, da det vurderes, at den
indberetningspligtige må være den nærmeste til at fremskaffe de nødvendige
identifikationsoplysninger i forhold til at kunne opfylde sin indberetningspligt. Da SKAT ikke har
den direkte kontakt til den, der skal indberettes om, vil der være en risiko for fejlidentifikation eller
for, at SKAT ikke kan identificere den pågældende.
I forslagets
§ 52, stk. 1,
foreslås det, at den, der skal indberettes om, bortset fra § 41, eller opretter
en finansiel konto omfattet af § 22, skal oplyse den indberetningspligtige henholdsvis det finansielle
institut, hvori den finansielle konto oprettes, om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer.
Oplysningspligten efter den foreslåede bestemmelse gælder i det omfang der ikke gælder en
tilsvarende pligt efter § 4, stk. 4, i lov om et indkomstregister, efter denne lov, eller regler udstedt i
medfør heraf.
Der indføres således en generel pligt for den, der skal indberettes om, til at give den
indberetningspligtige oplysninger om sin identitet. For at undgå dobbelt hjemmel til denne
oplysningspligt foreslås dette dog ikke at gælde, når indberetningen skal ske til indkomstregisteret.
Dette skyldes, at der i § 4, stk. 4, i lov om et indkomstregister, er en hjemmel til, at den, der skal
indberettes om, skal give den indberetningspligtige oplysninger om sin identitet. Tilsvarende
foreslås det, at den, der opretter en finansiel konto omfattet af lovforslagets § 22 skal oplyse det
finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om sin identitet. Denne særlige formulering
svarer til den gældende § 8 Å, stk. 6 i skattekontrolloven. Det præciseres i bestemmelsen, at
identifikationsoplysningerne skal omfatte cpr-numre, hvis der er tale om personer, der har sådanne.
Det bemærkes, at der efter såvel de gældende regler som efter lovforslaget ikke er noget til hinder
for, at identifikationsoplysningerne afgives af en anden end den, der skal indberettes oplysninger
om. Der er således f.eks. intet til hinder for, at en arbejdsgiver i forbindelse med oprettelse af en
pensionsordning i ansættelsesforhold afgiver oplysninger om den ansattes identitet ved oprettelsen
af ordningen. I den forbindelse er den ansatte forpligtet til at give arbejdsgiveren de nødvendige
oplysninger, da arbejdsgivers afgivelse af oplysninger sker på vegne af den ansatte.
Endvidere foreslås det, at indberetningspligten ikke skal gælde, når indberetningen skal ske efter §
41 om indberetning af private renter samt underholds- og børnebidrag. Begrundelsen for dette er, at
den indberetningspligtige i relation til denne regel er en privatperson, og at det ikke skønnes
datasikkerhedsmæssigt forsvarligt at pålægge pligt til at meddele privatpersoner
identifikationsoplysninger, herunder oplysninger om cpr-numre.
I forslagets
§ 52, stk. 2,
foreslås det, at manglende afgivelse af identifikationsoplysninger til den
indberetningspligtige efter det foreslåede stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af det foreslåede
stk. 3, får følgende konsekvenser, indtil det tidspunkt, hvor den indberetningspligtige får de
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
129
nødvendige oplysninger:
Erhvervelse af egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter § 28, kan ikke foretages, jf.
bestemmelsens nr. 1. Denne regel er ikke en del af gældende ret. Baggrunden for forslaget er et
ønske om, at handlen ikke gennemføres, medmindre køberen af aktierne (det udstedende
selskab) sættes i stand til at opfylde sin indberetningspligt.
En anmeldt fordring i et konkursbo skal enten afvises, eller udlodningen af dividende skal
tilbageholdes, jf. bestemmelsens nr. 2. Den foreslåede regel svarer til den gældende § 7 G, stk.
2, i skattekontrolloven.
En forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II
A kan ikke oprettes, jf. bestemmelsens nr. 3. Den foreslåede regel svarer til den gældende § 8 B,
stk. 6, i skattekontrolloven.
En opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A kan ikke
oprettes, jf. bestemmelsens nr. 4. Den foreslåede regel svarer til den gældende § 8 F, stk. 4, i
skattekontrolloven.
En konto, hvorom der skal indberettes efter § 12, kan ikke oprettes, jf. bestemmelsens nr. 5. Den
foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 J, stk. 3, i skattekontrolloven.
Et lån omfattet af §§ 13 og 15 kan ikke etableres eller overtages, jf. bestemmelsens nr. 6. Den
foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 R, stk. 3, 1. pkt., i skattekontrolloven.
Et depot omfattet af §§ 14 og 15 kan ikke oprettes, jf. bestemmelsens nr. 7. Den foreslåede
bestemmelse svarer til den gældende § 8 R, stk. 3, 2. pkt., i skattekontrolloven.
En finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af lovforslagets §
22, kan ikke oprettes, jf. bestemmelsens nr. 8. En tilsvarende regel findes ikke i gældende ret.
Lovforslagets § 22 implementerer FATCA-aftalen
med USA, OECD’s globale
indberetningsstandard for indberetning og udveksling af kontooplysninger (Common Reporting
Standard) og implementeringen heraf i EU-retten ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Forslaget er begrunder med, at Danmark er
forpligtet til at foretage en effektiv gennemførelse af de pågældende internationale forpligtelser.
Når der efter danske regler stilles krav om afgivelse af identifikationsoplysninger, før konti og
pensionsordninger, der skal indberettes om efter danske regler, oprettes, kan det ikke forsvares,
at der ikke stilles samme krav i forhold til finansielle konti, der skal indberettes om efter de
internationale standarder.
Et depot, hvorom der skal indberettes efter § 16 (udbytter af aktier optaget til handel på
regulerede markeder) § 17, stk. 1 og 2, (beholdninger af aktier) eller § 18 (beholdninger af
obligationer og aktier m.v. i finansielle selskaber, og investeringsbeviser samt renter og udbytter
heraf) kan ikke oprettes, jf. bestemmelsens nr. 9. En tilsvarende regel findes ikke i dag.
Baggrunden for forslaget er, at det er inkonsekvent at stille krav om afgivelse af
identifikationsoplysninger før åbning af en konto, men ikke før åbningen af et depot. Den
praktiske betydning af kravet er dog ringe. Det er en forudsætning for oprettelsen af et depot, at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
130
der er en konto, hvor udbytter og renter kan indsættes. Ofte er kontoen og depotet i samme
pengeinstitut, og dermed vil pengeinstituttet have fået oplysningerne i forbindelse med
kontoåbningen. Der er dog intet til hinder for, at kontoen er i et pengeinstitut, mens depotet er i
et andet.
En terminsrente eller renter, der er indberetningspligtige efter § 18, kan ikke udbetales, jf.
bestemmelsens nr. 10. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 10 A, stk. 5, 2.
pkt., i skattekontrolloven.
De foreslåede bestemmelser sikrer, at de retsforhold, som udløser indberetningspligten, ikke vil
kunne opstå, før den indberetningspligtige har de oplysninger, der er nødvendige for at foretage
indberetningen.
Hvis den indberetningspligtige ikke sikrer sig de nødvendige identifikationsoplysninger, men
alligevel foretager en af de ovennævnte handlinger, betyder det ikke, at handlingen bliver
civilretligt ugyldig. Det foreslås dog i § 59, stk. 1, nr. 1, at den indberetningspligtige vil kunne
ifalde strafansvar, hvis der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Efter forslagets
§ 52, stk. 3,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om afgivelse af
identifikationsoplysninger efter det foreslåede stk. 1, herunder ved ændringer i de afgivne
oplysninger, og om forevisning af legitimation i forbindelse hermed.
Sådanne regler er i dag fastsat i § 4, stk. 1-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, § 65 i bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om
identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og § 106 i
bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti
med tilknytning til udlandet.
Det følger af § 4, stk. 1-6, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven, at den, der skal indberettes om, skal oplyse den indberetningspligtige om
navn, adresse
–
ved udenlandsk adresse tillige hjemland ved angivelse af landekode
–
og cpr-
nummer. Har den pågældende ikke cpr-nummer, men cvr-nummer, oplyses dette. Har den
pågældende hverken cpr- eller cvr-nummer, oplyses SE-nummer. Har den pågældende heller ikke et
SE-nummer, oplyses i stedet fødselsdato.
Undtaget fra pligten til at give identifikationsoplysninger er dog aktionærer m.v., der modtager
udbytte fra en aktie m.v., som ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller er registreret i
en værdipapircentral, hvis aktionæren m.v. efter selskabsretlige regler er fritaget for at blive
registreret i det udloddende selskab m.v. I stedet skal identiteten af den, udbetalingen sker til,
oplyses. Denne regel i bekendtgørelsen svarer til den gældende skattekontrollovs § 9 B, stk. 5, 2. og
3. pkt.
Den, hvorom der skal indberettes efter regler om værdipapirer, indskud og lån, skal, ud over
oplysningerne som nævnt ovenfor, oplyse den indberetningspligtige om sit identifikationsnummer
efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller oplysning om den pågældendes fødselsdato,
fødselssted og fødselsstat, såfremt den pågældende stat ikke udsteder identifikationsnumre.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
131
For selskaber, fonde, foreninger, dødsboer og lignende, der hverken har cpr-nummer, cvr-nummer
eller SE-nummer, afgives identifikationsoplysningerne om formanden eller en anden person, der er
berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages.
Kan det ikke afklares ved etableringen af et retsforhold, hvorom indberetning skal foretages, hvem
der skal indberettes om, afgives identifikationsoplysninger om den, som den indberetningspligtige
har etableret retsforholdet med. Når det er afklaret, hvem indberetningen skal foretages om,
indberettes identifikationsoplysningerne om denne.
Den, der skal indberettes om, skal underrette den indberetningspligtige om ændringer i
identifikationsoplysningerne inden 1 måned efter, at ændringen er sket.
Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der forevises fornøden legitimation.
De to bekendtgørelser om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til
USA henholdsvis udlandet indeholder tilsvarende regler om danske identifikationsoplysninger, idet
de dog er tilpasset den sammenhæng, reglerne indgår i, herunder de internationale standarder, de to
bekendtgørelser implementerer.
Det er tanken, at den foreslåede bemyndigelse udnyttes til at fastsætte regler, svarende til de overfor
beskrevne i bekendtgørelse nr. 890 af 15. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven og de to bekendtgørelser om identifikation og indberetning af finansielle konti
med tilknytning til USA henholdsvis udlandet.
Til § 53
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 8 J, stk. 5, om
inddragelse af uidentificerede konti. Det foreslås dog at udvide bestemmelsen til også at omfatte
inddragelse af uidentificerede depoter. Denne udvidelse skyldes, at det ikke er muligt at have et
depot uden at have en konto, hvor renter og udbytter m.v. vedrørende depotet kan indsættes. Derfor
vurderes det hensigtsmæssigt, at der også er mulighed for at inddrage uidentificerede depoter, da et
pengeinstitut kan føre både en konto og et depot for samme uidentificerede kunde, men alene kan
inddrage kontoen efter gældende ret, hvorefter pengeinstituttet i givet fald må oprette en ny konto
med henblik på placering af renter og udbytter m.v.
Efter forslagets
§ 53, stk. 1,
kan SKAT bestemme, at der i en periode på 6 måneder ikke må
foretages dispositioner over konti og depoter, i tilfælde, hvor konto- eller depotføreren ikke har
sikker viden om indehaverens identitet, før indehaveren har identificeret sig over for konto- eller
depotføreren.
Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor den indberetningspligtige ikke har sikker viden om
konto eller depothaverens identitet og bopælsadresse, f.eks. hvor kontohaveren er flyttet uden at
oplyse sin nye adresse til den indberetningspligtige, eller hvor der er afgivet urigtige oplysninger
om navn og dansk identifikationsnummer overfor den indberetningspligtige.
Efter forslagets
§ 53, stk. 2,
kan konti og depoter, hvis indehaver ikke har kunnet identificeres efter
stk. 1, efter SKATs nærmere bestemmelse spærres i yderligere 6 måneder og derefter efter SKATs
forudgående offentlige varsling i Statstidende med 12 måneders frist inddrages til fordel for
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
132
statskassen, såfremt ingen berettiget indsigelse er fremkommet derimod inden fristens udløb. SKAT
kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan inddragelse eller yde godtgørelse af allerede
inddragne beløb.
Efter den gældende § 8 J, stk. 5, i skattekontrolloven, skal kontoen spærres i et antal år. En kortere
spærringsperiode forekommer dog tilstrækkeligt, da den samlede tid, processen vedrørende
inddragelse af en konto eller et depot kan tage efter forslaget er to år.
Efter udløbet af denne periode vil SKAT kunne inddrage kontoen eller depotet til fordel for
statskassen efter 12 måneders varsling i Statstidende, hvis der ikke er kommet berettigede
indsigelser imod det. SKAT kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan inddragelse eller
yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.
Til § 54
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler om indberetningsfrister i
skattekontrollovens § 9 A, og §§ 45 og 52 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 54, stk. 1,
skal indberetning til SKAT efter §§ 8, 12-14, 17, 18, jf. dog stk. 3, 19,
26-28, 30-32, 34-36, 38-40, og § 43, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller
§ 11 foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag.
Bestemmelsen omfatter således samtlige lovforslagets indberetningsbestemmelser med undtagelse
af følgende bestemmelser:
De bestemmelser, der omhandler indberetning til indkomstregisteret (lovforslagets §§ 1, 4-7, 24,
25, 33 og 43-46).
§ 20 og § 42, stk. 2, som omhandler frivillig indberetning for udenlandske finansielle
virksomheder henholdsvis udenlandske sommerhusudlejningsbureauer. Da der ikke er nogen
indberetningspligt, er det vanskeligt at tale om en indberetningsfrist. Hvis virksomhederne
imidlertid indberetter, skal dette ske inden for den § 54, stk. 1 nævnte frist.
§ 22. Bemyndigelserne til at fastsætte regler om indberetning efter den gældende § 8 Å, stk. 1
og 2, svarende til lovforslagets § 22, stk. 1 og 2, er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 769 af 25.
juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og i
bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle
konti med tilknytning til udlandet. Disse bekendtgørelser indeholder indberetningsfristen for
disse indberetninger, hvilken er 1. maj i året efter det kalenderår, der indberettes om.
§ 39, som omhandler beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v. Fristen
for indberetning er efter § 39 ”ved ydelsen af beløbet”.
§ 41. Den eneste konsekvens af manglende indberetning efter denne bestemmelse er, at den
indberetningspligtige ikke kan få fradrag for de renter, underholdsbidrag og børnebidrag, der er
omhandlet i bestemmelsen. Der er derfor ikke fastsat nogen indberetningsfrist. Der henvises i
denne forbindelse til bemærkningerne i § 41.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
133
§ 42, som indeholder sin egen indberetningsfrist, nemlig den 15. i året efter det kalenderår, der
indberettes om.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 9 A, stk. 1, i skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 54, stk. 2,
skal indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1.
august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., omhandler indbetalinger til pensioner, oprettet i
forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, og det følger af reglen, at indbetalingen
kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået,
hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Den
sene indberetningsfrist hænger således sammen med den sene frist for indbetaling.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende 9 A, stk. 2, i skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 54, stk. 3,
skal indberetning efter § 16 og § 18, stk. 2, vedrørende udbytte af aktier
og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. ske senest den sidste
hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet.
Dette svarer til den senest mulige frist for angivelse og indbetaling af udbytteskat, hvilket giver
mulighed for afstemning af angivelse af udbytteskat med indberetningerne. Bestemmelsen gælder
dog alene i relation til udbytter, som indberettes efter § 16, stk. 1, og § 18, stk. 2. Dvs. udbytter af
aktier m.v. som er optaget til handel på regulerede markeder eller er registreret i en
værdipapircentral samt investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 45, stk. 1, og § 52, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 42, stk. 4,
skal indberetning efter § 29 ske senest måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet og inden udløbet af selskabets frist i denne
måned for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende § 45, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af
10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Bestemmelsen fastsætter, at indberetning vedrørende udbytte af aktier m.v. i danske selskaber, som
ikke er omfattet af stk. 3, skal ske senest i måneden efter vedtagelsen på selskabets
generalforsamling eller bestyrelsens beslutningen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet og
inden udløbet af selskabets frist i denne måned for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette svarer til fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskat,
hvilket giver mulighed for afstemning af angivelse af udbytteskat med indberetningerne.
Bestemmelsen gælder alene i relation til udbytter, som indberettes efter § 29, stk. 1. Dvs. udbytter
af aktier m.v. i danske selskaber m.v., som ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke
er registreret i en værdipapircentral, som hverken er investeringsbeviser eller aktier m.v. i
investeringsselskaber, og hvor det udloddende selskab har pligt til at indeholde dansk udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
134
Efter forslagets
§ 54, stk. 5,
kan SKAT, hvis den indberetningspligtige efter §§ 8, 12-19, 26-32, 34-
36, 38-40, 42 eller § 43, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, §§ 11 eller 22
har forsøgt indberetning, og SKAT har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl el.lign., pålægge den indberetningspligtige at foretage
genindberetning inden en frist, som meddeles af SKAT.
For de indberetninger, der skal ske til indkomstregisteret, gælder en tilsvarende regel, jf. lov om et
indkomstregister § 4, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 5 er en videreførelse af den gældende § 9 A, stk. 3, i skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 54, stk. 6,
kan SKAT pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er
angivet i stk. 1 eller fastsat efter stk. 5, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører,
om det indberettede inden for en nærmere angivet frist. For indberetninger omfattet af stk. 3 og 4
finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, idet det også er en forudsætning for pålæg, at fristerne i
henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er overskredet. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis en virksomhed
indberetter oplysninger vedrørende et kalenderår efter §§ 1, 5, 6, 24, 25, 33 eller 44-46 eller efter
regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 eller 37 til indkomstregisteret efter den frist, der er angivet for
indberetninger omfattet af stk. 1 for det pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter
§ 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister efter denne frist.
Bestemmelsen i stk. 6 er en videreførelse af den gældende § 9 A, stk. 4, i skattekontrolloven.
Efter bestemmelsen kan SKAT i de tilfælde, hvor en indberetningspligtig indberetter efter den frist,
der er angivet i bestemmelsens stk. 1, eller er fastsat efter bestemmelsens stk. 5, pålægge den
pågældende at underrette den, indberetningen vedrører, om det indberettede inden for en frist, som
SKAT fastsætter. Dette gælder også i forhold til indberetninger, der omfattes af bestemmelsens stk.
3 og 4. I dette tilfælde er det udover at fristerne i stk. 1 eller frister fastsat efter stk. 5 er overskredet
ligeledes en betingelse for, at SKAT kan pålægge den indberetningspligtige oplysningspligt i
forhold til den, indberetningen vedrører, at fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4 også er overskredet.
Endelig fastsætter bestemmelsen, at hvis en indberetning til indkomstregisteret efter §§ 1, 5, 6, 24,
25, 33, 44, 45 eller 46 eller efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 eller 37 sker efter fristen i
bestemmelsens stk. 1, herunder ved genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister,
vil SKAT ligeledes kunne pålægge den indberetningspligtige oplysningspligt i forhold til den,
indberetningen vedrører.
Ved indberetning indenfor fristen vil de indberettede oplysninger kunne udstilles i skattemappen for
den, indberetningen vedrører. Nogle af de oplysninger, der kommer efter indberetningsfristens
udløb kan nå at blive medtaget, inden skatteyderne kan få adgang til oplysningerne i deres
skattemappe. Derfor vil der alene blive pålagt underretningspligt i de tilfælde, hvor SKAT ikke kan
nå at medtage oplysningerne i skattemappen. Skatteyderne må i så fald gives adgang til
oplysningerne ved at give den indberetningspligtige et pålæg om underretningspligt.
Efter forslagets
§ 54, stk. 7,
kan skatteministeren fastsætte andre indberetningsfrister end fristerne i
stk. 1-4.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
135
Denne regel er i gældende ret udnyttet til at fastsætte reglerne i § 3, stk. 2, og § 20, stk. 3, § 30, stk.
3, § 45 og § 52 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven.
§§ 45 og 52 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven foreslås indarbejdet i bestemmelserne i stk. 3, 4 og 6, og hjemlen er derfor alene
fremover tænkt udnyttet til at fastsætte regler svarende til reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, §
20, stk. 3 og § 30, stk. 3. Som i dag er det tanken, at hjemlen udnyttes til at fastsætte regler om, at
hvis den indberetningspligtige ophører med at udøve den indberetningspligtige virksomhed, skal
endnu ikke indberettede oplysninger indberettes inden 10 dage efter ophøret. Det følger af den
gældende § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. Endvidere er det tanken at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om
særlige indberetningsfrister i forbindelse med tilbagebetalinger eller overførsler af
pensionsordninger, efter det indkomstår, hvor det tilbagebetalte eller overførte beløb er indbetalt.
Det følger af den gældende § 20, stk. 3 og § 30, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Bestemmelsen i
stk. 7
er en videreførelse af den gældende § 9 A, stk. 5, 1. pkt., i skattekontrolloven.
Det foreslås, at den gældende regel om bemyndigelse til at fastsætte regler om underretning af den,
indberetningen vedrører, i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, 2. pkt., ikke videreføres. Årsagen hertil
er, at de regler, bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, foreslås indsat i loven, jf. lovforslagets § 54,
stk. 6.
Til § 55
I den gældende skattekontrollov findes en række bestemmelser, hvorefter skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om indberetningen i forhold til de enkelte indberetningsregler. Disse
hjemler er bl.a. udnyttet i § 3, stk. 1 og 3-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven til at fastsætte nogle fælles regler om, hvem
indberetningen skal foretages til, og hvordan indberetningen skal foretages.
Det foreslås i
§ 55,
at der indsættes en generel bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte
fælles regler om selve indberetningen efter loven. Bemyndigelsen er ikke tænkt udnyttet til at
fastsætte specifikke regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes i relation til de enkelte
bestemmelser i loven. Derimod er bemyndigelsen tænkt udnyttet til at fastsætte generelle regler,
som omfatter flere af eller alle indberetningspligterne i loven.
Det er således tanken at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler svarende til reglerne i §
3, stk. 1 og 3-5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, hvorefter indberetningen skal ske til SKAT, indberetningen skal foretages
elektronisk efter SKATs nærmere anvisning og at indberetningen alternativt kan ske på blanketter,
der kan rekvireres hos SKAT.
Endvidere er det tanken, at der for indberetninger, der ikke foretages efter regler udstedt i medfør af
lovforslagets § 22, fastsættes regler om, at indberetningen skal foretages i danske kroner, og at evt.
omregning skal foretages efter dagskurs på retserhvervelsestidspunktet. I relation til indberetninger
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
136
efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 22 vil der fortsat skulle udstedes regler om
indberetning i fremmed valuta i overensstemmelse med de internationale standarder om udveksling
af kontooplysninger.
Til § 56
Efter forslagets
§ 56, stk. 1,
skal den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter
denne lov, opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til
brug for afgørelsen af om en oplysning er indberetningspligtig. Opbevaringen skal ske efter
bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den indberetningspligtige i
øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges
regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med
regnskabsføringen.
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 6 A, stk. 1, i skattekontrolloven.
Bestemmelsen indebærer tillige, at i tilfælde, hvor den indberetningspligtige er bogføringspligtig,
og oplysningerne indgår i virksomhedens øvrige regnskab, da skal oplysningerne kunne afstemmes
med denne regnskabsførelse.
Det foreslås præciseret, at bestemmelsen også omfatter oplysninger til brug for afgørelsen af, om en
oplysning er indberetningspligtig. Pligten til at opbevare materialet omfatter således også materiale,
som har været anvendt til at fastslå, om en oplysning er indberetningspligtig, uanset at
virksomheden ikke har ment, at oplysningen var indberetningspligtig.
Efter forslagets
§ 56, stk. 2,
skal den indberetningspligtige efter anmodning fra SKAT indsende det
materiale, der skal opbevares efter det foreslåede stk. 1, og som udgør grundlaget for de
oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af om en oplysning er
indberetningspligtig.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 6 A, stk. 2, 1. pkt., i
skattekontrolloven.
Efter forslagets
§ 56, stk. 3
skal forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849
af 20. maj efter anmodning fra SKAT indsende det materiale, der udgør grundlaget for de
oplysninger der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.
Bestemmelsen implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring
af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i
henhold til hvidvaskreguleringen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til
skattekontrollovens § 61, stk. 2 og § 68, stk. 3, hvor direktiv 2016/2258 implementeres.
Baggrunden for direktivet, som giver SKAT adgang til visse oplysninger indberettet
efter hvidvaskreglerne er, at sikre en effektiv overvågning af de finansielle institutters efterlevelse
af de due diligence-procedurer, fastsat efter direktiv 2014/107 af 9. december 2014 om ændring af
direktiv 2011/16 for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet (CRS). I Rådets direktiv 2014/107/EU (DAC2) om automatisk udveksling af
oplysninger om finansielle konti er det bl.a. fastsat, at hvis kontohaveren er en mellemliggende
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
137
struktur (dvs. en passiv, ikke finansiel enhed) skal de finansielle institutter undersøge, hvem der
kontrollerer denne enhed, og indberette herom. Hvis skattemyndighederne ikke har adgang til
hvidvaskoplysninger, vil det gå ud over effektiviteten af tilsynet med de finansielle institutters
overholdelse af disse regler.
Ved at give skattemyndighederne adgang til disse oplysninger, er der grundlag for, at
skattemyndighederne kan kontrollere, at de finansielle institutter korrekt har kunnet identificere og
indberette, hvem der er de retmæssige ejere af mellemliggende strukturer. Dette vil forbedre
mulighederne for kontrol af indberetningerne og dermed mulighederne for at bekæmpe
skatteunddragelse og skattesvig.
Efter forslagets
§ 56, stk. 4,
har SKAT, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til hos de indberetningspligtige på stedet at gennemgå det
materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter stk. 2 og 3, herunder
oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Ejeren og de ansatte
hos denne skal yde SKAT fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Er oplysningerne
registreret elektronisk, kan SKAT vælge at få adgang til oplysningerne i elektronisk form. Ved
gennemgangen kan SKAT sikre sig oplysninger, som fremgår af materiale.
Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovens § 6 A, stk. 2, 2-5.
pkt.
I tilfælde, hvor virksomheden har registreret grundlaget for de indberettede oplysninger elektronisk,
kan SKAT vælge at få elektronisk adgang til disse oplysninger. Adgangen til regnskabsmateriale
m.v. består, uanset hvilken form materialet ligger i. Der er således også adgang til
regnskabsmateriale, der foreligger i elektronisk form.
Bestemmelsen giver mulighed for, at SKAT kan sikre sig oplysninger, der fremgår af materialet,
som skal opbevares efter det foreslåede stk. 1 og 2.
SKAT har således adgang til på stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold til anden lovgivning
har ret til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, som er nødvendigt til fremfinding og læsning af
regnskabsmaterialet, til disposition.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 3, kan myndigheden endvidere forlange, at regnskabsmateriale,
der opbevares i elektronisk form, udleveres eller indsendes digitalt til myndigheden. Ved lov nr. 55
af 27. januar 2015 (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.) blev der indført hjemmel i
bogføringslovens § 15, stk. 3, til, at offentlige myndigheder kan stille krav om at få
regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveret i anerkendt filformat i elektronisk
form eller indsendt digitalt i anerkendt filformat.
Ved lov nr. 55 af 27. januar 2015 er reglerne i bogføringslovens § 12 om opbevaring af
regnskabsmateriale endvidere ændret således, at regnskabsmateriale i elektronisk form kan
opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, hvis
virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
138
i overensstemmelse med bogføringsloven, at virksomheden til enhver tid kan fremskaffe materialet
og give adgang til det, at virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige adgangskoder
her i landet og, at virksomheden sørger for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller
stilles til rådighed i et anerkendt filformat.
Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden giver online-adgang til det elektroniske
regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet via f.eks. en
computer med adgang til internettet kan få adgang til materialet. Det er i så fald uden betydning, om
den server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i udlandet. Det
samme gælder, hvis virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke
er kendt.
SKATs adgang til elektronisk opbevaret regnskabsmateriale efter bestemmelsen giver ikke hjemmel
til at foretage dataspejling. Ved dataspejling tages der en fuldstændig kopi af alle data, der findes på
f.eks. en harddisk, herunder slettede filer. SKAT kunne herved få adgang til og medtage en række
oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, herunder personfølsomme oplysninger, hvilket
både kan være i strid med den foreslåede bestemmelse og persondataloven.
SKAT benytter såkaldt dataanalyse ved kontrol af virksomheders elektroniske regnskabsmateriale i
forbindelse med kontrol efter lovforslagets § 56. Ved dataanalyse foretages ifølge SKAT en analyse
af indholdet af virksomhedens datamedier i virksomhedens lokaler. Dataanalyse kan foregå på
virksomhedens datamedier eller på IT-udstyr, som SKAT medbringer, og kun elektroniske
dokumenter, der er relevante for kontrolsagen, medtages fra virksomheden. Elektroniske
dokumenter kan være korrespondance (e-mails), kontrakter, fakturaer, udgiftsbilag og andre
dokumenter, som ikke indgår i en virksomheds elektroniske bogføringssystem, men som er
relevante for SKATs kontrol. Disse dokumenter kan heller ikke håndteres i almindelige it-
revisionsværktøjer, som f.eks. ACL, Idea og Excel. Hvis der ved dataanalysen findes relevante
dokumenter til kontrolsagen, vil disse blive markeret. Udpegning af relevante dokumenter kan også
ske efter virksomhedens anvisning. Der er således udelukkende tale om en elektronisk gennemgang
af indholdet af virksomhedens datamedier, og kun relevante dokumenter vil blive kopieret og
forlade virksomheden. Virksomheden vil modtage en elektronisk kopi af det kopierede og en
elektronisk dokumentliste, inden kontrollen afsluttes. Virksomheden eller dennes repræsentanter har
under hele forløbet mulighed for at kommentere og drøfte relevansen af de udvalgte dokumenter.
Brug af specielle it-værktøjer sikrer, at der ikke kan ske utilsigtede ændringer på virksomhedens
datamedier, f.eks. sletning af dokumenter, og giver samtidig virksomheden en garanti for, at
autenciteten af dokumenterne bevares, da det ikke efterfølgende vil være muligt at ændre
dokumenternes indhold, metadata m.v. It-værktøjerne sikrer i den sammenhæng virksomheden, at
det materiale, der indgår i SKATs kontrolsag, er en eksakt kopi af det originale dokument.
Virksomheden er efter bogføringsloven forpligtet til at stille alt, hvad der er nødvendigt til at
fremfinde og læse regnskabsmateriale, til rådighed. Hvis ikke virksomheden vil udlevere rette
password m.v., som den efter bogføringsloven er forpligtet til, så SKAT kan få adgang til at
gennemgå regnskabsmateriale m.v., kan SKAT give virksomheden et pålæg om at indsende de
ønskede oplysninger efter lovforslagets § 56, stk. 2 og pålægge daglige tvangsbøder efter
bestemmelsen i lovforslagets § 57.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
139
Forslagets
§ 56, stk. 5,
er en videreførelse af den gældende § 6 A, stk. 3, 1. pkt., i
skattekontrolloven, hvorefter politiet yder SKAT bistand til gennemførelse af kontrollen efter
forslagets § 56, stk. 4, 1. pkt., hvis det er nødvendigt.
Det fremgår af § 2 i politiloven, at politiet yder andre myndigheder bistand efter gældende ret.
Politiloven fastsætter rammerne for politiets magtanvendelse, og politiet må alene yde bistand til at
overvinde fysiske hindringer for kontrollen.
Politiets bistand begrænser sig således til overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af
kontrollen, f.eks. skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrollen skal gennemføres af SKATs
medarbejdere. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved SKATs kontrolbesøg er
–
eller i
forbindelse hermed opstår
–
konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder i sager som kan
behandles administrativt, skal politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning. Der
henvises til bemærkningerne til § 62, med hensyn til politiets bistand til strafferetlig efterforskning i
sager, der kan afgøres administrativt.
Bestemmelsen i § 61 giver således SKAT mulighed for at føre tilsyn med de indberetningspligtige,
så antallet af fejl i de oplysninger, der indberettes, og dermed antallet af fejl i de oplysninger, der
indgår i SKATs kontrolvirksomhed, fortrykkes på borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaet
for selvstændigt erhvervsdrivende, eller udveksles med andre landes skattemyndigheder, kan
reduceres.
Efter den gældende skattekontrollovs § 6 A, stk. 3, 2. pkt., kan justitsministeren efter forhandling
med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom. Bemyndigelsen er ikke udnyttet, og da der
ikke er aktuelle planer herom, foreslås det at bemyndigelsen ikke videreføres.
Til § 57
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 9 i relation til
lovens indberetningsregler og regler om indsendelse af det materiale, der udgør grundlaget for
indberetningen, herunder vurderingen af om der er indberetningspligt.
Efter forslagets
§ 57, stk. 1,
kan SKAT, hvis indberetningerne efter denne lov, bortset fra § 41, eller
efter regler udstedt i medfør af denne lov ikke foretages rettidigt, give pålæg om indberetning inden
en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen og
indtil pålægget efterkommes.
Bestemmelsen i stk. 1 er i det væsentlige en videreførelse af den gældende § 9, stk. 1, i relation til
indberetningspligter.
Bestemmelsen indebærer, at SKAT, hvis indberetning efter lovforslaget ikke sker rettidigt, vil
kunne give et pålæg om, at der skal indberettes, og varsle pålæg af en tvangsbøde, hvis
indberetningerne ikke sker inden for en given frist. Bøden tilfalder staten.
Det foreslås dog at bestemmelsen ikke finder anvendelse ved manglende indberetning efter
lovforslagets § 41 om private renter, børne- og underholdsbidrag. Konsekvensen af manglende
indberetning er, at den der betaler renten eller bidraget ikke opnår ret til fradrag for det pågældende
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
140
beløb. Yderligere konsekvenser af en manglende indberetning er dermed ikke nødvendig.
Et pålæg skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være
specificeret, hvilke oplysninger der ønskes udleveret. Det skal endvidere fremgå, at såfremt
pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder, indtil
pålægget efterkommes. De daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage
om ugen.
Tvangsbøde skal fastsættes ud fra, hvad der for den enkelte virksomhed vil opleves som tvingende
og efter gældende praksis skal bøden være på mindst 1.000 kr. dagligt. Denne praksis tænkes
videreført.
De daglige tvangsbøder kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet
resultat. Tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalder, når den indberetningspligtige indberetter de
oplysninger, SKAT har anmodet om. Betalte bøder tilbagebetales ikke.
Efter forslagets
§ 57, stk. 2,
kan SKAT, hvis en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke opfyldes, give pålæg
om indsendelse af materialet inden en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra
overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Bestemmelsen i stk. 2 er i det væsentlige en videreførelse af den gældende § 9, stk. 1, i relation til den
gældende § 6 A, stk. 2, hvorefter der er pligt til efter anmodning fra SKAT at indsende det materiale, der
udgør grundlaget for indberetningen. Hvis en anmodning om at indsende materialet ikke umiddelbart
efterkommes, vil SKAT efter bestemmelsen kunne give et pålæg om at indsende det inden en nærmere
fastsat frist. SKAT kan samtidig pålægge en tvangsbøde, hvis materialet ikke indsendes inden den
fastsatte frist.
Det foreslås i stk. 1 og 2 at benytte udtrykket tvangsbøder i loven i stedet for det hidtidige udtryk
daglige bøder, der let kan forveksles med dagbøder. Tvangsbøder skal som hidtil fastsættes som daglige
bøder, indtil påbuddet om at indberette eller udlevere oplysninger efterkommes.
Det foreslås i
§ 57, stk. 3,
at det direkte fremgår af bestemmelsen i § 57, at en klage over et pålæg af
indberetnings- eller oplysningspligt og tvangsbøder ikke har opsættende virkning, men at
Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. Efter § 1, nr. 125 og 127 i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 er
kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende klager over afgørelser om tvangsbøder efter § 9, stk.
1, i den gældende skattekontrollov henlagt til Skatteankestyrelsen. Det er hensigten, at klager over
afgørelser om pålæg af indberetnings- og oplysningspligt og tvangsbøder fortsat skal afgøres af
Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, og i dag bekendtgørelse nr. 1 af 2.
januar 2014 om afgørelse af visse sager i Skatteankestyrelsen. Oftest vil spørgsmålet om opsættende
virkning af klagen dermed optræde som en procesbeslutning i en sag, der skal afgøres af
Skatteankestyrelsen, og styrelsen vil træffe denne beslutning. Her er der derfor ikke behov for
nærmere regulering af, hvordan beslutningen skal træffes. I de tilfælde, hvor klagen derimod skal
afgøres af Landsskatteretten, herunder fordi klagen visiteres til afgørelse i retten som principiel efter
skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3, findes
det hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe denne procesbeslutning reguleres i loven. Det
foreslås, at Landsskatterettens afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand.
Dette sikrer mulighed for en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
141
om der er tale om en sag, som skal behandles af Landsskatteretten, f.eks. fordi den er principiel.
Tillægges en klage opsættende virkning, indebærer det, at hvis klagemyndigheden efterfølgende
tiltræder SKATs afgørelse, fastsætter klagemyndigheden en frist for indberetning eller indgivelse af
oplysninger.
Det er afgørelsen om pålæg af indberetnings- og oplysningspligt og betaling af tvangsbøder, der vil
være påklaget, og som vil være til prøvelse. Klageinstansen kan tage stilling til alle relevante
aspekter ved klagesagen, herunder f.eks. eventuelle formelle mangler ved afgørelsen.
Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillægge en klage opsættende virkning, kan f.eks. være,
at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indberette eller
indsende oplysninger. Et eksempel på, at særlige omstændigheder kan tale for at tillægge en klage
over et pålæg efter § 57, stk. 1, opsættende virkning, kan være, at der er begrundet tvivl om,
hvorvidt den pågældende fortsat driver virksomhed, som kan begrunde at virksomheden er
forpligtet til at indberette.
Den foreslåedes bestemmelse i forslagets stk. 3 er ny.
Den gældende regel i skattekontrollovens § 9, stk. 2, fastsætter, at der er udpantningsret for
tvangsbøder. Det foreslås, at reglen ikke videreføres, da udpantningsretten allerede følger af § 11 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Til § 58
Efter forslagets
§ 58, stk. 1,
kan indberetningspligtige efter denne lov, bortset fra § 41, der forsætligt
undlader at opfylde sin indberetningspligt eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der
resulterer i en for lav skatteansættelse, straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Efter forslagets
§ 58, stk. 2,
er straffen bøde, hvis overtrædelsen i stk. 1 begås groft uagtsomt.
Bestemmelsen i forslagets § 58 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk.1 og
2, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, i relation til de oplysninger, der er
indberetningspligtige efter lovforslaget. Bestemmelsen sidestiller desuden manglende opfyldelse af
indberetningspligten med afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, som tidligere alene har
kunnet straffes med bøde efter den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2. Manglende indberetning
af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag kan straffes efter opkrævningslovens § 17.
Det foreslås dog at bestemmelsen ikke finder anvendelse ved manglende indberetning
efterlovforslagets § 41 om private renter, børne- og underholdsbidrag. Konsekvensen af manglende
indberetning er, at den der betaler renten eller bidraget ikke opnår ret til fradrag for det pågældende
beløb. Yderligere konsekvenser af en manglende indberetning er dermed ikke nødvendig.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, når der undlades indberetning, eller der er indberettet rettidigt,
men indberetningen lider af mangler, som ikke skyldes systemfejl eller tastefejl, men en forsætlig
eller groft uagtsom fejlagtig anvendelse af reglerne, f.eks. for indberetning af personalegoder. Det
vil ikke være en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at den eller de skattepligtige er eller
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
142
burde være vidende om, at skatteansættelsen er for lav pga. den manglende, urigtige eller
vildledende indberetning.
Den indberetningspligtige skal have forstået eller burde have forstået, at manglen fører til en for lav
skatteansættelse hos den skattepligtige, som indberetningen vedrører. Et eksempel kan være
manglende indberetning af skattepligtige personalegoder, hvor virksomheden har besluttet at
anvende dette som et løngode som en del af virksomhedens personalepolitik. Der kan typisk være
tale om mindre beløb for den enkelte ansatte, men afhængig af antal ansatte, kan det samlede beløb
være anseeligt. Dette betyder, at normalstraffen vil være fængsel i optil 1 år og 6 måneder for
forsætlige overtrædelser, men under skærpende omstændigheder vil der kunne straffes efter
straffelovens § 289, hvor der er fængsel i op til 8 år. En skærpende omstændighed kan være, at der
er tale om mange indberetninger, hvor den samlede unddragelse vil overstige 500.000 kr.
I praksis vil der være tale om indberetninger, som ikke fanges af SKATs system til at kontrollere
fejl i indberetningen, og hvor den indberetningspligtige derfor ikke får en anmodning om rettelse af
fejl og genindberetning. Det vil være en skærpende omstændighed, at indberetningen vedrører et
felt, der er låst i den årsopgørelse eller det oplysningsskema, som den skattepligtige modtager, da
den skattepligtige selv er fritaget for strafansvar. Manglerne skal skyldes, at den
indberetningspligtige har handlet med forsæt eller af grov uagtsomhed i forhold til anvendelse af
reglerne, hvilket betyder, at f.eks. tastefejl eller andre undskyldelige fejl ikke er strafbare.
Det foreslås, at sanktionsniveauet for overtrædelse af bestemmelsen følger sanktionsniveauet for
overtrædelse af den gældende skattekontrollovs § 13. Når en forsætlig unddragelse er over 250.000
kr. skal sagen overgives til politiet. Ellers er straffen bøde på 2 gange det unddragne beløb ved
forsæt og 1 gang det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.
Bestemmelsen vil som udgangspunkt ikke omfatte situationer, hvor det kan være aktuelt at straffe
den skattepligtige for skattesvig. Hvis bevisbyrden kan løftes for et samvirke, vil udgangspunktet
være, at den indberetningspligtige kan straffes for medvirken til skattesvig efter det samtidigt
fremsatte forslag til skattekontrollov, medmindre der er tale om en overtrædelse af
kildeskattelovens regler om indeholdelse og indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Hvor baggrunden for en manglende eller urigtig indberetning fra arbejdsgiveren sker på baggrund
af en aftale om sort arbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager, straffes der efter kildeskatteloven.
Det strafbare gerningsindhold efter kildeskatteloven er ikke manglende indberetning, men
manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det strafbare gerningsindhold er
fuldbyrdet, når lønmodtageren har modtaget A-indkomsten. Arbejdsgiveren kan straffes efter
kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, for den manglende indeholdelse, og bestemmelsen fuldbyrdes
hver gang, der udbetales A-indkomst uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den
lønmodtager, der modtager løn uden indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan straffes efter
kildeskattelovens § 75, nr. 1.
Både forsætlige og groft uagtsomme forhold vil være omfattet, og bestemmelsen dækker derfor ikke
blot de situationer, hvor lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren helt eller delvist har fået
udbetalt A-indkomst, uden der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, men også
situationer, hvor der ikke kan påvises en direkte aftale, men hvor det burde have stået klart for
lønmodtageren, at der skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte indkomst.
Efter retspraksis er straffen for skatteunddragelse den samme efter kildeskatteloven som efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
143
skattekontrolloven.
Se afsnit 3.9.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 59
Den foreslåede bestemmelse er i det væsentlige en videreførelse af § 14, stk. 2, 3, 5 og 6, i den
gældende skattekontrollov med de modifikationer, der er nødvendiggjort af, at det kun er
indberetningspligterne i forslag til skatteindberetningslov, der er omfattet. Der foreslås en tilføjelse
om, at bøder for andre indberetninger end indberetninger til indkomstregisteret skal udmåles efter
antallet af indberetninger. Desuden er bestemmelsen en videreførelse af den gældende § 17, stk. 1,
for så vidt angår manglende opfyldelse af pligten til at opbevare grundlaget for de oplysninger, der
indberettes.
Den skattepligtige har en berettiget forventning om, at de oplysninger der indberettes til SKAT, er
korrekte. En stor del af de samme oplysninger anvendes også i myndighedernes samarbejde om at
undgå socialt bedrageri ved udbetaling af uretmæssige ydelser og af erhvervslivet i forbindelse med
bl.a. kreditvurderinger.
Der er tale om væsentlige beskyttelsesinteresser, og en overtrædelse af indberetningspligten må
derfor betegnes som relativt grov. Mangelfulde oplysninger, hvad enten dette skyldes egentlige
mangler ved en indberetning, manglende rettidig indberetning eller fejl, som ikke er blevet
berigtiget i processen, udgør en risiko for en for lav skatteansættelse.
Det er SKATs opgave at sørge for en ordentlig vejledning af den indberetningspligtige for at sikre
korrekte indberetninger, men det er også vigtigt, at virksomhederne bruger ressourcer på at sikre
korrekte indberetninger. Det er den, som har indberetningspligten, der har ansvaret for, at
indberetningen er korrekt, uanset om indberetningen foretages af ansatte i virksomheden, eller
virksomheden har købt en ydelse fra andre for at opfylde sin indberetningspligt.
Bestemmelsen i
§ 59, stk. 1, nr. 1
er ny. Det foreslås således, at handlinger, der foretages i strid med
lovforslagets § 52, stk. 2 straffes med bøde. De handlinger der hermed foreslås strafbelagt er
følgende, som den indberetningspligtige foretager uden at have sikret sig identifikationsoplysninger
om den, der skal indberettes om:
Erhverver egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter lovforslagets § 28.
Undlader at afvise en anmeldt fordring i et konkursbo, eller foretager udlodning af dividende.
Opretter en forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II
eller II A.
Opretter en opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A.
Opretter en konto, hvorom der skal indberettes efter lovforslagets § 12.
Yder eller formidler et lån omfattet af lovforslagets §§ 13 og 15.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
144
Opretter et depot omfattet af lovforslagets §§ 14 og 15.
Opretter en finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af
lovforslagets § 22.
Opretter et depot, hvorom der skal indberettes efter lovforslagets § 16 (udbytter af aktier optaget
til handel på regulerede markeder) lovforslagets § 17, stk. 1 og 2, (beholdninger af aktier) eller
lovforslagets § 18 (beholdninger af obligationer og aktier m.v. i finansielle selskaber, og
investeringsbeviser samt renter og udbytter heraf).
Udbetaler en terminsrente eller renter, der er indberetningspligtige efter lovforslagets § 18.
Bestemmelsen skal sikre, at den der handler i strid med lovforslagets § 52, stk. 2, kan straffes. En
del af forbuddene i lovforslagets § 52, stk. 2, findes også i den nugældende skattekontrollov.
Imidlertid er overtrædelse af disse forbud ikke pålagt straf eller andre sanktioner. For effektiv at
sikre en efterlevelse af forbuddene foreslås det, at der indføres bødestraf ved overtrædelse heraf.
Bestemmelsen i
§ 59, stk. 1, nr. 2,
er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2,
og omhandler bødestraf for manglende rettidig indberetning, når den manglende rettidige
indberetning er forsætlig eller groft uagtsom. Det er alene den manglende overholdelse af fristen for
indberetning, der er strafbar.
Bestemmelsen i
§ 59, stk. 1, nr. 3,
er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 3,
der fastsætter, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden
for den frist, som SKAT har meddelt, kan straffes med bøde. SKAT foretager så vidt muligt
kvalitetssikring af indberetningerne, og i det omfang der findes fejl, vil den indberetningspligtige
blive kontaktet med anmodning om at foretage rettelser og indberette de korrigerede oplysninger
inden for en nærmere fastsat frist. Med bestemmelsen foreslås det, at en manglende overholdelse af
denne frist strafbelægges.
Bestemmelsen i
§ 59, stk. 1, nr. 4,
er en videreførelse af den del af den gældende § 17, stk. 1, i
skattekontrolloven, hvor den, der undlader at opfylde pligten til at opbevare grundlaget for de
oplysninger, der indberettes, kan straffes med bøde. Strafansvaret er begrænset til forsætlige og
groft uagtsomme forhold.
Den indberetningspligtige skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter
bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Materialet skal opbevares i fem
år. Den indberetningspligtige skal indsende materialet til SKAT, når der fremsættes anmodning
herom. Når materialet er registreret elektronisk, kan SKAT vælge at få adgang til materialet i
elektronisk form. Det i bestemmelsen foreslåede strafbare gerningsindhold er en undladelse af at
opfylde pligten til at opbevare materialet efter bestemmelsen i lovforslagets § 56.
Bestemmelsen i forslagets
§ 59,
stk.
2
er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14,
stk. 5, om bødefastsættelse for overtrædelse af manglende rettidig indberetning eller
genindberetning til indkomstregisteret. I lovforslaget til lov nr. 591 af 18. juni 2012, hvor stk. 5, og
6, blev indsat i den gældende skattekontrollovs § 14, fremgår bødeberegningen for overtrædelse af
indberetningspligten til indkomstregisteret, og det forventes at dette bødeniveau forsat skal være
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
145
gældende. Det foreslås, at bødeberegningen ved andre indberetninger skal tage udgangspunkt i
antallet af indberetninger.
Bøden for manglende indberetning eller genindberetning af oplysninger om indkomstforhold, der
dels anvendes ved skatteansættelsen, dels indgår i myndighedernes samarbejde om udveksling af
oplysninger, gradueres efter virksomhedens størrelse målt i antallet af ansatte. Der er typisk tale om
indberetninger fra arbejdsgiver om ansattes lønforhold. Oplysningerne bliver anvendt i SKATs
udarbejdelse af de ansattes årsopgørelser, og jo større virksomheden er, jo større kan
skadevirkningen af manglende eller fejlbehæftede indberetninger være.
Bøden gradueres således:
1.
2.
3.
4.
5.
1-4 ansatte: Bøde på 5.000 kr.
5-19 ansatte: Bøde på 10.000 kr.
20-49 ansatte: Bøde på 20.000 kr.
50-99 ansatte: Bøde på 40.000 kr.
100 + ansatte: Bøde på 80.000 kr.
Antallet af ansatte opgøres ud fra de månedlige indberetninger til indkomstregisteret, og antallet
opgøres for den måned, der ligger forud for overtrædelsen.
Andre indberetninger omfatter f.eks. oplysninger om renter, udbytter, pensionsafkast, depoter,
årssaldo på konti m.v., og her er bødeniveauet endnu ikke fastsat.
Det foreslås, at der tages udgangspunkt i det samlede antal indberetninger, som den
indberetningspligtige skal indgive.
Det foreslås, at der anvendes samme bødeinterval for disse indberetninger, dvs. fra 5.000 kr. til
80.000 kr.
1.
2.
3.
4.
5.
Fra 1 til 1.000 indberetninger: Bøde 5.000 kr.
Over 1.000 til 10.000 indberetninger: Bøde på 10.000 kr.
Over 10.000 til 100.000 indberetninger: Bøde på 20.000 kr.
Over 100.000 til 1 million indberetninger: Bøde på 40.000 kr.
Mere end 1 million indberetninger: Bøde på 80.000 kr.
Bøden efter forslagets § 59, stk. 1, nr. 4, foreslås udmålt efter samme retningslinjer som i § 59, stk.
1, nr. 1 og 2, når den indberetningspligtige ikke har opbevaret grundlaget for de oplysninger, der er
eller skal indberettes. Det betyder enten efter antal ansatte i virksomheden, når det drejer som om
indberetning om indkomstforhold, eller efter det samlede antal pligtige indberetninger, når det
drejer sig om andre forhold. I de situationer, hvor SKAT får en formodning for at der er tale om
fejlindberetning, og den indberetningspligtige ikke har opbevaret grundlaget for de oplysninger, der
er indberettet, vil det afskære SKAT fra at sikre, at de oplysninger, der er indberettet er korrekte.
Dette er ligeså strafværdigt som det at overtræde bestemmelserne om indberetningsfrister. Derfor
foreslås det, at bøderne udmåles efter samme retningslinjer.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
146
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formidlende omstændigheder. Jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det foreslås i
§ 59, stk. 3,
som er en videreførelse af § 14, stk. 6, 2. pkt. i den gældende
skattekontrollov, at det skal anses som en skærpende omstændighed, at den enkelte
indberetningspligtige er tidligere straffet for overtrædelse af skatte-, told- eller afgifts-lovgivningen.
Det betyder, at udover gentagelsesvirkning pga. eventuelle overtrædelser af den gældende
skattekontrollov, vil også tidligere overtrædelse af afgiftslovgivningen
–
f.eks. afgivelse af urigtige
momsangivelser
–
indgå i vurderingen.
Bestemmelsen i forslagets
§ 59, stk. 4,
er ny. I bestemmelsen foreslås det, at der i regler, der
udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
I den til skatteindberetningsloven tilhørende indberetningsbekendtgørelse vil der nærmere blive
fastsat, hvordan de enkelte indberetninger skal foretages. Det foreslås, at der gives hjemmel til, at
der kan udfærdiges straffebestemmelser i indberetningsbekendtgørelsen, så de mere detaljerede
retningslinjer for opfyldelsen af oplysningspligterne kan indgå i en bedømmelse af en overtrædelse
af nærværende lov.
Til § 60
Efter forslagets
§ 60
kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens kapitel 5.
Bestemmelse er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 18.
Det fremgår af straffelovens § 25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt
ved eller i medfør af lov. Straffelovens § 26 angiver, at strafansvaret udstrækkes til at omfatte
enhver juridisk person og desuden enkeltmandsvirksomheder, som under hensyn til deres størrelse
og organisation kan sidestilles med de virksomheder, der er organiseret i selskabsform. En stor del
af de indberetningspligtige er juridiske personer.
For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons
virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den
juridiske person eller "den juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at f.eks. manglende
procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig
selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.
Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået af den
juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er ikke et
krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En
juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf. Det betyder,
at alle straffesager inden for SKATs område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person, kan
afgøres administrativt, under forudsætning af, at den juridiske person vedkender bødeforlægget.
Når en virksomhed er organiseret som en juridisk person, er det som udgangspunkt den juridiske
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
147
person, som er ansvarssubjektet ved overtrædelse af indberetningspligterne.
Til § 61
Efter forslagets
§ 61, stk. 1,
kan SKAT i sager om overtrædelser, der ikke skønnes at ville medføre
højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere
angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 20, stk. 1.
Bestemmelsen fastsætter SKATs hjemmel til at afgøre straffesager med et administrativt
bødeforelæg i tilfælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og samtidig erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven
frist at betale en nærmere angiven bøde. Den pågældende kan ved at nægte at vedtage
–
dvs.
underskrive bødeforelægget
–
få sagen prøvet ved domstolene. Da der er tale om en straf, er det
domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling af bøden. Den administrative praksis skal
således være i overensstemmelse med retspraksis. Der foregår en løbende kontrol med den
administrative sanktionspraksis i de sager, som kommer til domstolene, i de tilfælde, hvor den
pågældende ikke vil vedtage et bødeforelæg.
Et administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende
afgørelsesform end en domsafsigelse, der involverer både politi og retsvæsen. Samtidig indebærer
et administrativt bødeforelæg, hvis det vedtages, en aflastning af domstolene og en hurtigere
afgørelse af sagen.
Efter forslagets
§ 61, stk. 2,
finder § 834 i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift
anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1. Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre
strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af § 20, stk. 2, i den gældende skattekontrollov.
Bestemmelsen fastsætter kravene til et bødeforlæg. Et bødeforelæg skal indeholde de samme
oplysninger, som et anklageskrift jf. retsplejelovens § 834. Det skal fremgå, hvor sagen behandles,
identifikationsoplysninger på den sigtede, hvilken bestemmelse, der er overtrådt og hvordan.
Endelig skal det fremgå, hvis der er anvendt strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde.
Efter forslagets
§ 61, stk. 3,
bortfalder videre strafferetlig forfølgning, hvis den sigtede vedtager
bøden. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af § 20, stk. 3, i den gældende skattekontrollov.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal gives klagevejledning i forbindelse med vedtagelse af et
bødeforelæg, da der ikke er tale om en egentlig forvaltningsretlig afgørelse, men en aftale mellem
den sigtede og SKAT. Et vedtaget bødeforelæg er således endeligt. Den sigtede har mulighed for
ikke at vedtage bødeforelægget, hvorefter sagen vil blive indbragt for retten. Et bødeforelæg kan
dog genoptages efter en konkret vurdering. Genoptagelse kan ske efter anmodning fra den sigtede
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
148
eller på SKATs initiativ. Genoptagelse kan ske, hvis der er tale om ugyldighedsgrunde,
sagsbehandlingsfejl eller ændring af grundlaget for bødeforelægget. Ved genoptagelse tilbagekalder
SKATs straffesagsenheder bødeforelægget, og der vedtages eventuelt et nyt bødeforelæg.
Efter forslagets
§ 61,
stk.
4,
der er en videreførelse af § 23 A i den gældende skattekontrollov,
fastslås det, at bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af SKAT.
Til § 62
Efter forslagets
§ 62
kan politiet yde bistand til efterforskning af overtrædelser af denne lov i sager,
som kan behandles administrativt. Ransagning og editionspålæg m.v. i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov skal ske ved anmeldelse til politiet og i overensstemmelse med
retsplejelovens regler.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 19, stk. 2 og § 22 i den gældende skattekontrollov.
Bestemmelsen er dels en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 19, stk. 2, hvorefter der
er hjemmel til, at SKAT kan anmode politiet om at foretage ransagning, dels en videreførelse af den
gældende skattekontrollovs § 22 om politiets bistand.
Efter bestemmelsen kan politiet yde bistand til efterforskning af overtrædelser af denne lov i sager,
som kan behandles administrativt. Ransagning og editionspålæg m.v. i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov skal ske ved anmeldelse til politiet og i overensstemmelse med
retsplejelovens regler.
Administrative straffesager er først og fremmest sager, hvor det fra starten er klart, at sagen på
grund af unddragelsens størrelse kan afsluttes administrativt med et vedtaget bødeforlæg.
Selvom der er tale om administrative straffesager, kan der være behov for, at politiet anmodes om at
foretage efterforskningsmæssige skridt. Dette kan gøre sig gældende i større komplicerede sager
med betydelige unddragelser, og hvor der er opstået konkret mistanke om en strafbar overtrædelse,
men hvor SKAT ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne behandle sagen, og
der samtidig er formodning for, at sagen vil kunne afsluttes som en administrativ straffesag.
Den bistand der vil kunne anmodes om efter bestemmelsen vil være bistand til efterforskning og
opklaring af sagen. Det bemærkes, at den mistænkte i sådanne situationer skal have en sigtets
rettigheder
–
altså gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig.
I bestemmelsen nævnes bl.a. ransagning som et muligt tvangsindgreb. Det er dog ikke kun
ransagning, men også de øvrige straffeprocessuelle tvangsindgreb, der kan anvendes som led i
undersøgelse og gennemførelse af administrative straffesager, f.eks. beslaglæggelse og edition, jf.
retsplejelovens kapitel 74. Straffeprocessuelle tvangsindgreb kan normalt kun anvendes efter
retskendelse, og det er typisk en betingelse, at indgrebet skal have væsentlig eller afgørende
betydning for efterforskningen. I praksis består politiets bistand normalt i fremskaffelse af
ransagningskendelse og gennemførelse af ransagning med henblik på tilvejebringelse af beviser til
sagen, f.eks. regnskabsmateriale m.v. samt afhøring af sigtede og eventuelle vidner.
En evt. ransagning skal ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Ransagningen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
149
foretages af politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.
Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt
for en overtrædelse af en eller flere straffebestemmelser, at ransagningen må antages at være af
væsentlig betydning for politiets efterforskning og at indgrebet er proportionalt med den
forbrydelse, mistanken drejer sig om. Når der er tale om ransagning af lokaliteter uden for husrum,
er det ikke en betingelse, at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.
Anmodning om tvangsindgrebet fremsættes af SKAT til politiet. Ransagning og de øvrige
straffeprocessuelle tvangsindgreb kan således ikke iværksættes af SKAT, men kun ved politiets og
rettens mellemkomst. Ransagning kan alene ske efter retskendelse, medmindre der foreligger
særlige forhold, der bevirker, at ransagningens øjemed forspildes, hvis en retskendelse skulle
afventes. Denne vurdering foretages af politiet i de enkelte konkrete tilfælde.
Endelig bemærkes det, at sagen skal overlades til politiet i de tilfælde, hvor det vurderes, at der er
tale om en overtrædelse, der kan medføre frihedsstraf.
Til § 63
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Efter forslagets
§ 63, stk. 1,
skal en sigtet i sager om overtrædelse af §§ 58 og 59 samt straffelovens
§ 289, der kan afgøres administrativt, have de samme rettigheder, som en sigtet har efter
retsplejeloven.
Med bestemmelsen tydeliggøres det, at sagsbehandlingen af en administrativ straffesag skal følge
de straffeprocessuelle regler, som giver en sigtet i en straffesag en særlig beskyttelse.
Bestemmelsen medfører, at retsplejelovens § 752, stk. 1, finder anvendelse i sager om overtrædelse
af lovforslagets §§ 58 og 59 samt straffelovens § 289, når sagen behandles administrativt. Det
betyder, at en sigtet i en administrativ straffesag udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og
med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig.
Administrative bødesager er straffesager, og en sigtet skal derfor have samme rettigheder under en
afhøring, som tilfældet er i straffesager, der efterforskes af politiet. En sigtet kan således ikke
pålægges pligt til at forklare sig eller på anden måde udlevere oplysninger, der kan være til skade
for den pågældende.
SKAT er bemyndiget til administrativt at afgøre en straffesag, når sagen kan afgøres med bødestraf,
og den pågældende skatte- eller afgiftspligtige erklærer sig enig i SKATs vurdering. I
administrative straffesager finder retsplejelovens § 752 anvendelse. Det betyder, at en sigtet i en
administrativ straffesag udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er
forpligtet til at udtale sig.
SKAT kan dog ikke afgøre administrative told-, skatte- og/eller afgiftsstraffesager, når en forsætlig
unddragelse overstiger 250.000 kr.
I praksis anvendes de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven analogt på administrative
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
150
bødesager, i det omfang reglerne er anvendelige. Ud over reglerne om udformning af bødeforelæg
samt reglerne om sigtelse gælder eksempelvis reglerne om påtaleopgivelse samt reglerne om
advarsler. Det foreslås, at det præciseres, at retsplejelovens straffeprocessuelle regler, som udgør en
beskyttelse af den sigtede, finder anvendelse analogt, i det omfang de er anvendelige.
Efter forslagets
§ 63, stk. 2,
skal en sigtet uden forsvarer skal have samme rettigheder til aktindsigt
som en forsvarer har efter forsvarerbistandsloven § 3.
I retsplejelovens § 729 b er der fastsat nærmere regler om henholdsvis sigtedes og tiltaltes adgang
til aktindsigt i verserende sager, hvor den sigtede eller den tiltalte ikke er eller vil blive
repræsenteret af en forsvarer.
Efter retsplejelovens § 729 b har en sigtet uden forsvarer stort set samme adgang til aktindsigt i en
verserende straffesag hos politiet, som en sigtet, der er repræsenteret af en forsvarer, jf.
retsplejelovens § 729 a, hvorefter en forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,
som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår.
En sigtet uden forsvarer har efter anmodning adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som
politiet har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 b. Politiet kan
dog afslå anmodningen, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed,
sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred, efterforskning af en anden verserende sag om en
lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige
oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.
Ved SKATs behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skatte- og/eller
afgiftslovgivningen, kan der beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens
person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har skaffet sig
bistand af en forsvarer. Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes
bistand, jf. forsvarerbistandslovens § 1.
En beskikket forsvarer har efter forsvarerbistandslovens § 3 adgang til at gøre sig bekendt med det
materiale, SKAT har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar.
Forsvareren har herved samme adgang til SKATs materiale, som en forsvarer efter retsplejeloven
har til politiets materiale. Adgangen til at gøre sig bekendt med materialet gælder såvel en beskikket
forsvarer som en forsvarer, som den skattepligtige selv har antaget.
Efter forvaltningslovens § 18 kan en part i en straffesag, når sagen er afgjort, forlange at blive gjort
bekendt med sagens dokumenter i det omfang, det er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af
den pågældendes interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af
lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af den sigtede, vidner eller andre ikke taler
herimod.
Det bemærkes, at forvaltningslovens § 18 ikke omfatter dokumenter hos politiet og
anklagemyndigheden.
Retten til aktindsigt efter forvaltningslovens § 18 kan først gøres gældende, når straffesagen er
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
151
afsluttet. I sager, der søges afgjort administrativt ved et bødeforelæg, bliver bestemmelsen således
først anvendelig, når SKAT har forelagt den sigtede bøden, og denne har vedtaget at betale bøden.
Da et underskrevet bødeforelæg er endeligt og ikke kan påklages, vil en efterfølgende aktindsigt i
den afsluttede straffesag ikke kunne bruges til eventuelt at fortryde bødeforelægget og få sagen
indbragt for domstolene.
For så vidt angår retten til at gøre sig bekendt med det materiale, SKAT har tilvejebragt til brug for
behandlingen af spørgsmålet om strafansvar kan retsplejelovens regler ikke anvendes analogt. Det
skyldes, at reglerne i retsplejelovens § 729 a-d ikke omfatter anmodning om aktindsigt i straffesager
behandlet af andre myndigheder end politiet. Det er således fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at
foreslå indført en hjemmel, der sikrer en retstilstand for den sigtede svarende til retsplejelovens
regler.
Det foreslås herefter, at sigtede uden forsvarer i administrative straffesager har krav på aktindsigt i
samme omfang som en forsvarer har efter forsvarerbistandsloven, idet det hverken synes
hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at en sigtet i en administrativ straffesag skal antage en forsvarer
for på den måde at få adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, SKAT har tilvejebragt til
brug for den sag, sigtelsen angår.
Til § 64
Det foreslås i
§ 64, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Særligt for straffesager
bemærkes, at straffelovens § 3 finder anvendelse. Det betyder, at sager som pådømmes efter 1.
januar 2019 vil skulle pådømmes efter nærværende lovforslag, i det omfang, der er materiel
sammenfald mellem nærværende lovforslags straffebestemmelser og straffebestemmelserne i den
gældende skattekontrollov.
Det foreslås i
§ 64, stk. 2,
at loven ikke finder anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret
2018 eller tidligere, jf. dog bestemmelsens stk. 3. For sådanne indberetninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Dette virkningstidspunkt sikrer tid til at foretage de nødvendige
systemmæssige og administrative tilretninger såvel i erhvervslivet som i SKAT.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at for de indberetninger, der skal ske månedligt, vil
indberetningen efter lovforslaget skulle ske første gang vedrørende januar 2019. For de
indberetninger, der skal ske kvartalsvist, vil indberetningen efter lovforslaget skulle ske første gang
for 1. kvartal 2019. For de indberetninger, der skal ske årligt, vil indberetningen efter lovforslaget
skulle ske første gang vedrørende kalenderåret 2019. For indberetning vedrørende tidligere perioder
finder de hidtil gældende regler om indberetning i skattekontrolloven anvendelse.
Det foreslås i
§ 64, stk. 3,
at loven i relation til indberetning efter § 41 ikke anvendelse på
indberetninger vedrørende indkomståret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder de
hidtil gældende regler i skattekontrollovens § 7 L anvendelse.
Til § 65
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0152.png
152
Bilag
Bilag 1
Paragrafnøgle
Skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med
senere ændringer
Skatteindberetningslov
(dette lovforslag)
Kapitel I
Arbejdsgivere m.v.
§ 7, stk. 1, 1. pkt.
§ 7, stk. 1, 2. pkt.
§ 7, stk. 2
§ 7, stk. 3
§ 7, stk. 4
§ 7, stk. 5
§ 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.
§ 7 A, stk. 2, nr. 1, 2. pkt.
§ 7 A, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.
§ 7 A, stk. 1
§ 7 A, stk. 2, nr. 2
§ 7 A, stk. 2, nr. 3
§ 7 A, stk. 2, nr. 4
§ 7 A, stk. 2, nr. 5
§ 7 A, stk. 2, nr. 6
§ 7 A, stk. 2, nr. 7, 1. led
§ 7 A, stk. 2, nr. 7, 2. led
§ 7 A, stk. 2, nr. 8
§ 7 A, stk. 2, nr. 9
§ 7 A, stk. 2, nr. 10
§ 7 A, stk. 2, nr. 11
§ 7 A, stk. 2, nr. 12
§ 7 A, stk. 2, nr. 13
§ 7 A, stk. 2, nr. 14
§ 7 A, stk. 2, nr. 15
Bestemmelsen er ny.
§ 7 A, stk. 3
§ 7 A, stk. 4 og 5
Bekendtgørelsens
2)
§ 11, stk. 2
§ 7 A, stk. 6
§ 7 C, stk. 1
§ 7 C, stk. 2
§ 7 C, stk. 3
§7J
§ 10, stk. 5
§ 10, stk. 6
§ 10, stk. 8
§ 1, stk. 1
§ 1, stk. 2
§2
Reglen videreføres ikke.
Reglen videreføres ikke.
§3
§ 4, stk. 1
§ 4, stk. 2
§ 4, stk. 3
§ 5, stk. 1
§ 44
§ 24, stk. 1
§ 5, stk. 2, nr. 1
§ 5, stk. 2, nr. 2
Reglen videreføres ikke.
§ 5, stk. 2, nr. 3.
Reglen videreføres ikke.
§ 37, stk. 1 og 2
§ 45, stk. 1
§ 5, stk. 2, nr. 5
§ 5, stk. 2, nr. 6
§ 5, stk. 2, nr. 7
Reglen videreføres ikke.
§ 46, stk. 1 og 2
§ 5, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.
§ 5, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.
§ 4, stk. 4
§ 37, stk. 3
§ 5, stk. 3
Reglen videreføres ikke.
§ 6, stk. 1
§ 6, stk. 2
Reglen videreføres ikke.
§7
§ 8, stk. 1
§ 8, stk. 2
§ 8, stk. 3 og § 17, stk. 4
Kapitel II
Finansielle virksomheder m.v.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0153.png
153
§ 8 B, stk. 1
§ 8 B, stk. 1, nr. 1
§ 8 B, stk. 1, nr. 2
§ 8 B, stk. 1, nr. 3
§ 8 B, stk. 1, nr. 4
§ 8 B, stk. 1, nr. 5
§ 8 B, stk. 1, nr. 6
§ 8 B, stk. 1, nr. 7
§ 8 B, stk. 1, nr. 8
§ 8 B, stk. 1, nr. 9
§ 8 B, stk. 1, nr. 10
§ 8 B, stk. 1, nr. 11
§ 8 B, stk. 4
§ 8 B, stk. 2
§ 8 B, stk. 3
Bestemmelsen er ny.
§ 8 B, stk. 5
§ 8 B, stk. 6
§ 8 F, stk. 1
Bestemmelsen er ny.
§ 8 F, stk. 1, nr. 1
§ 8 F, stk. 1, nr. 2
§ 8 F, stk. 1, nr. 3
§ 8 F, stk. 1, nr. 4
§ 8 F, stk. 1, nr. 5
§ 8 F, stk. 1, nr. 6
§ 8 F, stk. 1, nr. 7
§ 8 F, stk. 1, nr. 8
§ 8 F, stk. 1, nr. 9
§ 8 F, stk. 2
Bestemmelsen er ny.
§ 8 F, stk. 3
§ 8 F, stk. 4
§ 8 H, stk. 1, 1. pkt.
§ 8 H, stk. 1, 2. pkt.
§ 8 H, stk. 2
§ 8 H, stk. 3
§ 8 H, stk. 1, 2. pkt. og stk. 4, 1. pkt.
§ 8 H, stk. 4, 2. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 35, stk. 1
(udmøntning af § 8 H, stk. 4, 2. pkt.)
§ 8 H, stk. 5
Bekendtgørelsens
2)
§ 35, stk. 2
(udmøntning af § 8 H, stk. 5)
§ 8 P, stk. 1
§ 8 P, stk. 2, nr. 1
§ 8 P, stk. 2, nr. 2
§ 8 P, stk. 2, nr. 3
§ 8 P, stk. 2, nr. 4
§ 8 P, stk. 2, nr. 5
§ 8 P, stk. 2, nr. 6
§ 8 P, stk. 2, nr. 7
§ 8 P, stk. 2, nr. 8
§ 8 P, stk. 2, nr. 9
§ 8 P, stk. 2, nr. 10, 1. led
§ 8 P, stk. 2, nr. 10, 2. led
§ 8 P, stk. 2, nr. 11
§ 9, stk. 1, nr. 1
§ 9, stk. 1, nr. 2
§ 9, stk. 1, nr. 3
§ 9, stk. 1, nr. 4
§ 9, stk. 1, nr. 5
§ 9, stk. 1, nr. 6
§ 9, stk. 1, nr. 7
§ 9, stk. 1, nr. 8
§ 9, stk. 1, nr. 9
§ 9, stk. 1, nr. 10
§ 9, stk. 1, nr. 11
§ 9, stk. 1, nr. 12
Videreføres ikke.
§ 9, stk. 2
§ 10, stk. 1
§ 10, stk. 2
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 3, og stk. 3
§ 11, stk. 1
§ 11, stk. 1, nr. 1
§ 11, stk. 1, nr. 2
§ 11, stk. 1, nr. 3
§ 11, stk. 1, nr. 4
§ 11, stk. 1, nr. 5
§ 11, stk. 1, nr. 6
§ 11, stk. 1, nr. 7
§ 11, stk. 1, nr. 8
§ 11, stk. 1, nr. 9
§ 11, stk. 1, nr. 10
§ 11, stk. 2
§ 11, stk. 3
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 4 og stk. 3
§ 12, stk. 1
§ 12, stk. 6
§ 12, stk. 2 og § 51, stk. 1 og 3
§ 12, stk. 3
§ 12, stk. 6
§ 52, stk. 3
§ 12, stk. 4.
Reglen videreføres ikke.
§ 12, stk. 5.
§ 13, stk. 1
§ 13, stk. 2, nr. 1
§ 13, stk. 2, nr. 2
§ 13, stk. 2, nr. 3
§ 13, stk. 2, nr. 4
§ 13, stk. 2, nr. 5
§ 13, stk. 2, nr. 6
§ 13, stk. 2, nr. 7
Reglen videreføres ikke.
§ 13, stk. 2, nr. 8
§ 13, stk. 2, nr. 9
Reglen videreføres ikke.
§ 13, stk. 2, nr. 10
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0154.png
154
§ 8 P, stk. 2, nr. 12
§ 8 P, stk. 2, nr. 13
§ 8 P, stk. 3, 1. pkt.
§ 8 P, stk. 3, 2. pkt.
§ 8 P, stk. 4, 1. pkt.
§ 8 P, stk. 4, 2. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 38, stk. 1, nr. 1 og 2 (udmøntning af
§ 8 P, stk. 4, 2. pkt.)
§ 8 P, stk. 4, 3. pkt.
§ 8 P, stk. 5
§ 8 Q, stk. 1
§ 8 Q, stk. 2, 1. pkt.
§ 8 Q, stk. 2, 2. pkt., nr. 1-3
§ 8 Q, stk. 3, 1. pkt.
§ 8 Q, stk. 2, nr. 4
§ 8 Q, stk. 3, 2. pkt.
§ 8 Q, stk. 3, 3. pkt.
§ 8 O, stk. 1
Bestemmelsen er ny.
§ 8 O, stk. 2
§ 8 O, stk. 3, 1. pkt.
§ 8 O, stk. 3, 2. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 37, stk. 2, nr. 1
(udmøntning af § 8 O, stk. 3, 2. pkt.)
Bekendtgørelsens
2)
§ 37, stk. 2, nr. 2 og 3 (udmøntning af
§ 8 O, stk. 3, 2. pkt.)
§ 9 B, stk. 1
§ 9 B, stk. 2
§ 9 B, stk. 3, nr. 1
§ 9 B, stk. 3, nr. 2
§ 9 B, stk. 3, nr. 3
§ 9 B, stk. 3, nr. 4
§ 9 B, stk. 3, nr. 5
§ 9 B, stk. 3, nr. 6
§ 9 B, stk. 4
§ 9 B, stk. 5, 1. pkt.
§ 9 B, stk. 5, 2. og 3. pkt.
§ 9 B, stk. 6
§ 10, stk. 1
§ 10, stk. 2
§ 10, stk. 3
§ 10, stk. 4
§ 10, stk. 7
§ 10, stk. 8
§ 10 A, stk. 1
§ 10 A, stk. 2
§ 10 A, stk. 3
Bekendtgørelsens
2)
§ 50, stk. 1 og 2
(udmøntning af § 10 A, stk. 3)
§ 10 A, stk. 4
§ 10 A, stk. 5, 1. pkt.
§ 10 A, stk. 5, 2. pkt.
Bestemmelsen er ny.
§ 7 G, stk. 2, 1. pkt.
§ 7 G, stk. 2, 2. pkt.
§ 8 B, stk. 6
§ 13, stk. 2, nr. 11
§ 13, stk. 2, nr. 12
Reglen videreføres ikke.
§ 13, stk. 5
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
Reglen videreføres ikke.
§ 13, stk. 3
§ 52, stk. 1 og 3
§ 13, stk. 4
§ 14, stk. 1
–
dog udgår vekselerer af bestemmelsen, da
begrebet ikke anvendes længere.
§ 14, stk. 2
§ 14, stk. 3 og 4
§ 14, stk. 5
Reglen videreføres ikke.
Reglen videreføres ikke.
§ 52, stk. 1 og 3
§ 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.
§ 15, stk. 1, 3. og 4. pkt.
§ 15, stk. 2
§ 15, stk. 4
Reglen videreføres ikke.
§ 15, stk. 3
§ 15, stk. 1, jf. § 13, stk. 3.
§ 16, stk. 1
§ 29, stk. 1
§ 16, stk. 2, nr. 1
§ 16, stk. 2, nr. 2
§ 16, stk. 2, nr. 3 og 4
§ 16, stk. 2, nr. 5
§ 16, stk. 2, nr. 6
§ 16, stk. 2, nr. 7
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 1 og 3
Fastsættes ved bekendtgørelse.
§ 16, stk. 3 og § 29, stk. 3
§ 17, stk. 1
§ 17, stk. 2
Reglen videreføres ikke.
§ 17, stk. 3
§ 52, stk. 1 og 3
§ 17, stk. 4 og § 8, stk. 3
§ 18, stk. 1
§ 18, stk. 2
Reglen videreføres ikke.
§ 18, stk. 3
§ 18, stk. 4
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 10
§ 52, stk. 2, nr. 1
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 2
§ 52, stk. 2, nr. 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0155.png
155
§ 8 F, stk. 4
§ 8 J, stk. 3
§ 8 R, stk. 3, 1. pkt.
§ 8 R, stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen er ny.
§ 10 A, stk. 6
§ 10 A, stk. 7
§ 10 B, stk. 1
§ 10 B, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 57, stk. 1 og 2
(udmøntning af § 10 B, stk. 2)
Bestemmelsen er ny.
§ 10 B, stk. 3, 1. pkt.
§ 10 B, stk. 3, 2. pkt.
§ 10 B, stk. 4
§ 10 B, stk. 5
§ 11 H, stk. 1
Bestemmelsen er ny.
§ 11 H, stk. 2
§ 11 H, stk. 3
§ 10 C, stk. 1, 1.pkt.
§ 10 C, stk. 1, 2. pkt.
§ 8 Å, stk. 1
§ 8 Å, stk. 2
§ 8 Å, stk. 3
§ 8 Å, stk. 4
§ 8 Å, stk. 5
§ 8 Å, stk. 6
§ 8 Å, stk. 8
§ 8 Å, stk. 7
§ 52, stk. 2, nr. 4
§ 52, stk. 2, nr. 5
§ 52, stk. 2, nr. 6
§ 52, stk. 2, nr. 7
§ 52, stk. 2, nr. 8
§ 52, stk. 2, nr. 9
§ 52, stk. 1 og 3
§ 18, stk. 5
§ 19, stk. 1
Reglen videreføres ikke.
§ 19, stk. 3
§ 19, stk. 4
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 1 og 3
§ 19, stk. 2
Reglen videreføres ikke.
§ 20, stk. 1
§ 20, stk. 2
§ 20, stk. 3
§ 48, stk. 1 og 2
§ 21
Reglen videreføres ikke.
§ 22, stk. 1
§ 22, stk. 2
§ 22, stk. 3
§ 23, stk. 3
§ 23, stk. 4
Reglen videreføres ikke.
§ 23, stk. 1
§ 23, stk. 2
Kapitel III
Fonde og Foreninger
§ 7 A, stk. 2, nr. 3
Bekendtgørelsens
2)
§ 11, stk. 2
(udmøntning af § 7 A, stk. 2)
§ 7 B, stk. 1
§ 7 B, stk. 2
§ 7 B, stk. 3
§ 7 B, stk. 4
§ 7 B, stk. 5
Bekendtgørelsens
2)
§ 16
(udmøntning af § 7 B, stk. 5)
§ 8 Æ, stk. 1, 1.-3. pkt.
§ 8 Æ, stk. 1, 4. pkt.
§ 8 Æ, stk. 2
§ 8 Æ, stk. 3
§ 8 Ø, stk. 1
§ 8 Ø, stk. 2
§ 8 Ø, stk. 3
§ 24, stk. 1
§ 24, stk. 2
§ 25, stk. 1
§ 25, stk. 2
§ 25, stk. 3
Reglen videreføres ikke.
Reglen videreføres ikke.
§ 25, stk. 4
§ 26, stk. 1
§ 26, stk. 2
§ 52, stk. 1 og 3
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8
§ 27
§ 52, stk. 1 og 3
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8
Kapitel IV
Selskaber m.v.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0156.png
156
§ 7 E, stk. 1
§ 7 E, stk. 2
§ 9 B, stk. 2
§ 9 B, stk. 3, nr. 1
§ 9 B, stk. 3, nr. 2
§ 9 B, stk. 3, nr. 3, første del.
§ 9 B, stk. 3, nr. 3, anden del.
§ 9 B, stk. 3, nr. 4
§ 9 B, stk. 3, nr. 5
§ 9 B, stk. 3, nr. 6
§ 9 B, stk. 6
Bestemmelsen er ny.
§ 28
§ 28, stk. 2
§ 29, stk. 1
§ 29, stk. 2, nr. 1
§ 29, stk. 2, nr. 2
§ 29, stk. 2, nr. 3
§ 29, stk. 2, nr. 4
§ 29, stk. 2, nr. 5
§ 29, stk. 2, nr. 6
Videreføres ikke i relation til § 29, men alene i § 16, stk. 2, nr.
7
§ 29, stk. 3 og 16, stk. 3
§ 30
Kapitel V
Fagforeninger og A-kasser m.v.
§ 8 T, stk. 1
§ 8 T, stk. 2
§ 8 T, stk. 3
§ 8 U, stk. 1
§ 8 U, stk. 2
§ 8 U, stk. 3
§ 31, stk. 1
§ 52, stk. 1 og 3
§ 31, stk. 2
§ 32
§ 52, stk. 1 og 3
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
Kapitel VI
Offentlige myndigheder
§ 7 D, stk. 1
§ 7 D, stk. 2
§ 7 F, stk. 1
§ 7 F, stk. 2
§ 7 F, stk. 3
§ 8 A, stk. 1
§ 8 A, stk. 2
§ 8 A, stk. 3
§ 8 V, stk. 1
§ 8 V, stk. 2, 1. pkt.
§ 8 V, stk. 2, 2. pkt.
§ 8 V, stk. 3
§ 7 A, stk. 2, nr. 8
§ 7 A, stk. 4 og 5
§ 33
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 34, stk. 1
§ 34, stk. 2
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 35
§ 52, stk. 1 og 3
Reglen videreføres ikke.
§ 36, stk. 1
§ 36, stk. 2
§ 52, stk. 1 og 3
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 37, stk. 1 og 2
§ 37, stk. 3, jf. § 51, stk. 1 og 3
Kapitel VII
Andre indberetninger
§ 7 G, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 17
(udmøntning af § 7 G, stk. 3)
§ 7 G, stk. 2, 1. pkt.
§ 7 G, stk. 2, 2. pkt.
§ 7 G, stk. 3
§ 7 H, stk. 1
§ 7 H, stk. 2
§7K
§ 7 L, stk. 1
§ 7 L, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 19, stk. 5
(udmøntning af § 7 L, stk. 3)
§ 38, stk. 1
§ 38, stk. 2
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 2, nr. 2
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 39
Videreføres i medfør af reglerne, der fremgår af kap. 8.
§ 40
§ 41, stk. 1
§ 41, stk. 2
§ 41, stk. 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0157.png
157
§ 7 L, stk. 3, 1. pkt.
§ 7 L, stk. 3, 2. pkt.
§ 8 S, stk. 1
§ 8 S, stk. 2
§ 8 S, stk. 3
§ 11 G, stk. 1
§ 11 G, stk. 2
§ 11 G, stk. 3
§ 11 G, stk. 4, 1. pkt.
§ 11 G, stk. 4, 2. pkt.
§ 7 A, stk. 2, nr. 2
§ 7 A, stk. 2, nr. 9 og § 7 A, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 11, stk. 1, nr. 9, 2. pkt.
(udmøntning af § 7 A, stk. 2)
§ 7 A, stk. 2, nr. 14
Bekendtgørelsens
2)
§ 11, stk. 2
(udmøntning af § 7 A, stk. 2)
§ 41, stk. 4
Reglen videreføres ikke.
§ 42, stk. 1
§ 42, stk. 2
§ 42, stk. 3
§ 43, stk. 1
§ 43, stk. 2
§ 43, stk. 3
§ 43, stk. 4
§ 48, stk. 2
§ 44
§ 45, stk. 1
§ 45, stk. 2
§ 46, stk. 1 og 2
§ 46, stk. 3
Kapitel VIII
Administrations- og kontrolbestemmelser
Bekendtgørelsens
2)
§ 1, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 1, stk. 2
§ 8 L, stk. 1 og § 10 D
Bestemmelsen er ny.
§ 8 L, stk. 2
§ 8 N, stk. 1 og bekendtgørelsens
2)
§ 5, stk. 1
§ 8 N, stk. 2 og bekendtgørelsens
2)
§ 5, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 5, stk. 5
Bekendtgørelsens
2)
§ 7, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 7, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 34, stk. 1 og 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 35, stk. 3, § 48, stk. 1, § 54, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 48, stk. 2 og § 61
Bekendtgørelsens
2)
§ 54, stk. 2
Fælles bestemmelse om afgivelse af identitetsoplysninger.
§ 8 J, stk. 1
§ 8 J, stk. 2
§ 8 J, stk. 3
§ 8 J, stk. 4
§ 8 J, stk. 5, 1. pkt.
§ 8 J, stk. 5, 2. pkt.
§ 9 A, stk. 1
§ 9 A, stk. 2
Bekendtgørelsens
2)
§ 45, stk. 1 og § 52, stk. 1
Bekendtgørelsens
2)
§ 45, stk. 2
§ 9 A, stk. 3
§ 9 A, stk. 4
§ 9 A, stk. 5, 2. pkt.
Bekendtgørelsens
2)
§ 45, stk. 3, § 52, stk. 2 (udmøntning
af § 9 A, stk. 5, 2. pkt.)
§ 9 A, stk. 5, 1. pkt.
Bestemmelsen er ny.
§ 6 A, stk. 1
§ 6 A, stk. 2, 1. pkt. og 2.-5. pkt.
Bestemmelsen er ny.
§ 6 A, stk. 3, 1. pkt.
§ 47, stk. 1
§ 47, stk. 2
§ 48, stk. 1
§ 48, stk. 3
Fastsættes ved bekendtgørelse.
§ 49, stk. 1
§ 49, stk. 2, 1. pkt.
§ 49, stk. 2, 2. pkt.
§ 50, stk. 1
§ 50, stk. 3
§ 50, stk. 1 og 2
§ 51, stk. 1
§ 51, stk. 2
§ 51, stk. 3
§ 52
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 3
§ 52, stk. 2, nr. 5
§ 52, stk. 3
§ 53, stk. 1
§ 53, stk. 2
§ 54, stk. 1
§ 54, stk. 2
§ 54, stk. 3
§ 54, stk. 4
§ 54, stk. 5
§ 54, stk. 6
Reglen videreføres ikke.
§ 54, stk. 6
§ 54, stk. 7
§ 55
§ 56, stk. 1
§ 56, stk. 2 og 4
§ 56, stk. 3.
§ 56, stk. 5
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Skatteindberetningslov samt resumé - Forslaget er sendt i høring med frist den 11/8-17, fra skatteministeren
1775371_0158.png
158
§ 6 A, stk. 3, 2. pkt.
§ 9, stk. 1
§ 9, stk. 2
§ 9, stk. 1, i relation til § 6 A, stk. 2
Bestemmelsen er ny.
§8K
§ 8 R, stk. 1
§ 8 R, stk. 2
§ 8 R, stk. 3
Reglen videreføres ikke.
§ 57, stk. 1
Reglen videreføres ikke.
§ 57, stk. 2
§ 57, stk. 3
Reglen videreføres ikke.
§ 52, stk. 1 og 3
§ 52, stk. 3
§ 52, stk. 2, nr. 6 og 7
Kapitel IX
Strafbestemmelser
§ 14, stk. 1
Bestemmelsen er ny.
§ 14, stk. 2
§ 14, stk. 3
§ 17, stk. 1
§ 14, stk. 5
§ 14, stk. 6, 2. pkt.
Bestemmelsen er ny.
§ 18
Nyaffattelse af § 19, stk. 2 og § 22
§ 20, stk. 1
§ 20, stk. 2 samt retsplejelovens § 832 om
gentagelsesvirkning
§ 20, stk. 3
§ 23 A
Bestemmelsen er ny.
2
§ 58, stk. 1 og 2
§ 59, stk. 1, nr. 1
§ 59, stk. 1, nr. 2
§ 59, stk. 1, nr. 3
§ 59, stk. 1, nr. 4
§ 59, stk. 2
§ 59, stk. 3
§ 59, stk. 4
§ 60
§ 62,
§ 61, stk. 1
§ 61, stk. 2
§ 61, stk. 3
§ 61, stk. 4
§ 63
2)
Bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.