SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 237
Offentligt

Evaluering af den

svenske

boligjobordning

Undersøgelse af erfaringerne med den svenske RUT- og

ROT-ordning samt lignende ordninger i andre lande

Rapport

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

3. juli 2017

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Indhold

1. Indledning og sammenfatning ...................................................................................................................... 4

1.1 Overordnet sammenligning af den svenske RUT- og ROT-ordning med den danske BoligJobordning.................... 5

1.2 Overordnede resultater af evalueringen ......................................................................................................... 6

1.3 Sammenfatning af evalueringen ................................................................................................................. 11

1.4 Nærmere om rapportens indhold ................................................................................................................ 13

2. Om RUT- og ROT-ordningen ......................................................................................................................... 15

2.1 RUT- og ROT-ordningens historik og regelsæt............................................................................................... 15

2.2 Baggrund og mulige strukturelle effekter for RUT- og ROT-ordningen.............................................................. 18

2.3 Eksisterende studier af effekterne af RUT- og ROT-ordningen ........................................................................ 25

3. Brugen af RUT- og ROT-ordningen ............................................................................................................... 30

3.1 Overordnet brug af ROT- og RUT-ordningen .................................................................................................. 30

3.2 Detaljeret brug af ROT- og RUT-ordningen ................................................................................................... 34

3.3 Eventuelt misbrug af ROT- og RUT-ordningen ............................................................................................... 36

3.4 Ikke-brugere af ROT- og RUT-ordningen....................................................................................................... 38

4. V urdering af RUT- og ROT-ordningens effekter ............................................................................................. 39

4.1 Merkøb som følge af ROT- og RUT-ordningen ............................................................................................... 39

4.2 Ordningernes betydning for de enkelte ydelser............................................................................................. 40

4.3 Groft skøn for RUT- og ROT-ordningens effekt på sort arbejde og gør-det-selv-arbejde mv. ............................... 42

4.4 Ordningernes effekt på købernes arbejdsudbud ........................................................................................... 45

4.5 Udviklingen på det svenske arbejdsmarked

–

ordningernes betydning for sælgernes beskæftigelse ................. 47

4.6 Betydningen af regelændringer primo 2016 ................................................................................................ 50

Bilag 1. Oversigt over ydelser, der er omfattet af ROT- og RUT-ordningen .......................................................... 55

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

1. Indledning og sammenfatning

Som led i

Aftale om en Ny grøn BoligJobordning 2016 og 2017

fra november 2015 fik Skatteministeriet

til opgave at udrede erfaringerne med den svenske RUT- og ROT-ordning, der giver tilskud til lønudgifter til

henholdsvis husholdningstjenester og håndværksydelser

–

ligesom den danske BoligJobordning. Skatte-

ministeriet har til brug for evalueringen fået udarbejdet en ekstern rapport. Evalueringen er foretaget efter

samme fremgangsmåde som Skatteministeriets tidligere evaluering af den danske BoligJobordning,

jf.

boks 1.1

RUT-ordningen (Rengöring, Underhåll og Tvätt) blev indført som en permanent ordning i midten af 2007,

mens ROT-ordningen (Reparation og underhåll, Ombyggnad og Tilbyggnad) blev indført som en perma-

nent ordning i slutningen af 2008. ROT-ordningen havde tidligere eksisteret som en midlertidig ordning.

Tidspunktet for ROT-ordningens genindførelse var afstemt med, at der i 2008 var begyndende tilbage-

gang i svensk økonomi.

Argumenterne for at permanentgøre ordningerne var i begge tilfælde deres mulige strukturforbedrende

effekter og derigennem mulige samfundsøkonomiske gevinster. Det skal ses i lyset af, at det som følge af

skattesystemer og lønstrukturer mv. i nogle tilfælde kan betale sig for højere lønnede at arbejde mindre

og bruge tiden på selv at udføre opgaver i eget hjem, i stedet for at arbejde mere og ansætte lavere løn-

nede til at løse opgaverne i hjemmet.

Formålet med ordningerne var således blandt andet at reducere gør-det-selv-arbejde for derigennem at

øge arbejdsudbuddet blandt køberne af ydelserne. Desuden havde ordningerne til hensigt at nedbringe

omfanget af sort arbejde. Endelig var det et særligt formål med RUT-ordningen at skabe et marked for de

omfattede tjenester og derigennem forbedre jobmulighederne for kortuddannede (sælgerne af ydel-

serne). Med ROT-ordningen var der også et konjunkturbetinget sigte i form af et ønske om at understøtte

efterspørgslen inden for byggebranchen.

Brugen af de to ordninger er samlet set mere end fordoblet fra 2009 til 2015. Trækket på ROT-ordningen

har været 6-7 gange så stort som på RUT-ordningen, hvilket nogenlunde svarer til fordelingen mellem

håndværksydelser og husholdningstjenester/serviceydelser i Danmark. Det dækker over, at omkring dob-

belt så mange anvender ROT-ordningen som RUT-ordningen, samt at tilskuddene pr. person er ca. 3-3�½

gange højere under ROT-ordningen end under RUT-ordningen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

1.1 Overordnet sammenligning af den svenske RUT- og ROT-ordning med

den danske BoligJobordning

ROT- og RUT-ordningen har siden juli 2009 fungeret ved, at leverandøren giver et prisnedslag direkte på

kundens faktura. Det kaldes også for fakturamodellen. Køberen opnår altså tilskuddet med det samme.

Det er dermed leverandøren (håndværkeren eller serviceudbyderen), der modtager selve tilskuddet fra

skattevæsenet.

Selvom køberen allerede får tilskuddet, når regningen betales, er der ifølge det svenske skattevæsen tale

om en skattereduktion. Således er det en betingelse for at få det fulde tilskud, at køberens skattebetaling

overstiger tilskuddet i det konkrete år. På den måde svarer ordningen til, at der gives et skattefradrag,

hvis skattemæssige værdi er lig tilskuddets størrelse. I modsætning hertil er den danske BoligJobordning

en formel skattefradragsordning, idet køberen af ydelserne får fradrag for lønudgifterne, og selv betaler

hele regningen.

Boks 1.1. Undersøgelsesmetode i evalueringen af den svenske boligjobordning sam menlig-

net m ed m etoden i Skattem inisteriets tidligere evaluering af den danske BoligJobordning

Evalueringen af den danske BoligJobordning (maj 2015):

Skatteministeri et offentliggjorde i maj

2015 en evaluering af den danske BoligJobordning, der byggede på en analyse fra konsulenthuset

DAMVAD. Analysen indeholdt dels en økonometrisk analyse på registerdata for at identificere even-

tuelle positive arbejdsudbudseffekter. Dels indeholdt den en spørgeskemaundersøgels e for at belyse

brugen af ordningen i detaljer samt virkningen på gør-det-selv-a rbejd e, sort arbejde, selvrapporteret

arbejdsudbud, og hvor meget der i fravær af ordningen alligevel var blevet gennemført som hvidt ar-

bejde.

Evalueringen af den svenske boligjobordning:

Nærværende evaluering af den svenske boligjobord-

ning bygger på en analyse fra konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz (HB S), hvis ledende medar-

bejdere tidligere var ansat i DAMVAD. HBS er blevet bedt om at udarbejde analysen efter samme ind-

holdsmæssige fremgangsmåde som DAMVADs analyse af den danske BoligJobordning. Det har imid-

lertid ikke været muligt for HBS eller Skatteministeriet at få adgang til svenske registerdata fra de

svenske statistikmyndigheder. Der er derfor ikke udarbejdet en økonometrisk analyse af den svenske

boligjobordnings eventuelle arbejdsudbudseffekter.

HBS’ analyse indeholder derfor først og fremmest

en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse om

den svenske ordning, der er blevet gennemført efter samme fremgangsmåde som spørgeskemaun-

dersøgelsen af den danske ordning. Spørgeskemaundersøgels en belyser således brugen af den sven-

ske ordning i detaljer samt virkningen på gør-det-selv-a rbej de, sort arbejde, selvrapporteret arbejds-

udbud, og hvor meget der i fravær af ordningen alligevel var blevet gennemført som hvidt arbejde.

Validiteten af spørgeskemaundersøgels en er samtidig blevet styrket ved at indsamle ekstra besvarel-

ser om brugen af RUT-ordningen, da der i Sverige (og i Danmark) er væsentligt flere købere af ordnin-

gernes håndværksydelser end husholdningstjenester. For alle svarkategorier i undersøgelsen er der

desuden beregnet konfidensintervaller. Når evt. forskelle i svarene mellem fx brugere af ROT- og RUT-

ordningen beskrives i evalueringen, er der således tale om signifikante forskelle.

Endvidere indeholder analysen af den svenske boligjobordning en gennemgang af eksisterende stu-

dier af lignende ordninger i Tyskland og Finland samt en hollandsk ordning for serviceopgaver i hjem-

met.

Endelig har Skatteministeriet indhentet data fra de svenske statistikmyndigheder (Statistiska cen-

tralbyrån) for at undersøge virkningen af ROT- og RUT-ydelser på sælgersiden, herunder om der kan

findes indikation på ordningernes virkning på jobmulighederne for kortuddannede.

Kilde: Skatteministeriet og HBS.

RUT-ordningen omfatter en række serviceydelser, der også er inkluderet i den danske BoligJobordning

–

fx rengøring, børnepasning og havearbejde

–

men herudover indeholder den svenske ordning også flytte-

tjenester, IT-tjenester og reparation af hårde hvidevarer,

jf. boks 1.2

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Håndværksydelserne omfattet af ROT-ordningen minder i høj grad om de håndværksydelser, der var inde-

holdt i den danske BoligJobordning frem til og med 2015, dvs. inden den danske ordning fik et mere

grønt fokus. Således yder ROT-ordningen

–

i modsætning til den danske BoligJobordning

–

tilskud til el-

arbejde, murerarbejde, maling- og tapetseringsarbejde, VVS-arbejde mv.

Boks 1.2. RUT- og ROT-ordningen m inder om BoligJobordningen, m en ordningerne adskiller

sig også væsentligt fra hinanden på flere param etre

Den danske BoligJobordning og den svenske RUT- og ROT-ordning kan grundlæggende beskrives ved

hjælp af fire parametre: Maksimal skatteværdi af fradrag/maksimalt tilskud, fradrags-/tilskudssats,

omfattede ydelser samt tidshorisont:

Bolig Jobordning e n

Service

M aksimalt fradrag

M aksimal skatteværdi af

f radrag/maks. tilskud

F radrags-/tilskudssats

Om fattede ydelser

6.000 DKK

1.650 DKK

Håndværk

12.000 DKK

3.300 DKK

R UT- og R OT-ordning e n

Service (RUT)

50.000/25.000 SEK

Håndværk (ROT)

50.000 SEK

27�½ pct.

Rengøring og

vinduespuds-

ning, havear-

bejde, børne-

pasning

27�½ pct.

Nogenlunde som

ROT-ordningen

frem til 2015,

målrettet grønne

ydelser i 2016-

2017

Midlertidig

50 pct.

Rengøring og vindues-

pudsning, havear-

bejde, børnepasning,

personlig pleje, flytte-

og IT-tjenester, repa-

ration af hvidevarer

50/30 pct.

Byggeri, el-arbejde,

glas- og plade, jord

og dræning, murerar-

bejde, VVS-arbejde,

maling og tapetse-

ring

Tidshorisont

Permanent

1) I Danmark gives støtten i form af et ligningsmæssigt skattefradrag (skatteværdi på ca. 27�½ pct. i 2017 inkl. kirkeskat) for l ønudgifterne ved

det støtteberettigede arbejde, mens støtten i Sveriges gives som et direkte tilskud.

Det maksimale RUT-tilskud er på 50.000 SEK for personer over 65 år, mens det maksimale tilskud til personer under 65 år blev reduceret til

25.000 SEK med regelændringerne pr. 1. januar 2016. Tilsammen er det maksimale tilskud 50.000 SEK.

3) RUT-tilskudssatsen udgør 50 pct., mens ROT-tilskudssatsen blevet nedsat fra 50 pct. til 30 pct. med regelændringerne pr. 1. januar 2016.

4) Der henvises til bilag 1 for en udførlig gennemgang af RUT- og ROT-ydelser.

Ydelserne afspejler de seneste regelændringer.

Kilde: Skatteministeriet og HBS (2017).

For RUT- og ROT-ordningen hver for sig og under ét gælder, at en person maksimalt kan modtage et sam-

let tilskud på 50.000 SEK i løbet af et indkomstår (fra 2016 kan personer under 65 år dog højst få

25.000 SEK i RUT-tilskud). Dermed er det samlede tilskud i RUT-/ROT-ordningen omtrent 9 gange højere

end den maksimale skatteværdi af fradraget i den danske ordning, der i en gennemsnitskommune svarer

til knap 5.000 kr. (maksimalt skattefradrag på 18.000 kr. med en skattefradragsværdi på 27�½ pct. i en

gennemsnitskommune).

Der er således tale om, at den svenske ordning har et betydeligt større omfang

end den danske.

1.2 Overordnede resultater af evalueringen

RUT-ordningen har i noget højere grad end ROT-ordningen reduceret gør-det-selv-arbejde og sort arbejde

–

og mere end servicedelen af den danske BoligJobordning

Evalueringen af de svenske ordninger viser, at tilskuddet til husholdningstjenester/serviceydelser (RUT-

ordningen), herunder rengøring, har noget større effekt på gør-det-selv-arbejde og konvertering af sort

arbejde til hvidt, end tilskuddet til håndværksydelser (ROT-ordningen).

Når der korrigeres for forskelle i prisniveauer (og ikke bare valutakursen) svarer 50.000 SEK til ca. 45.000 DKK. Ved en simpel

anvendelse af valutakursen svarer 50.000 SEK til knap 39.000 DKK.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Evalueringen peger således på, at knap 50 pct. af aktiviteten i RUT-ordningen kan have erstattet gør-det-

selv-arbejde

Det er væsentligt mere end for ROT-ordningen (13 pct.),

jf. figur 1.1-1.2.

Samtidig peger

evalueringen på, at 20 pct. af aktiviteten i RUT-ordningen kan have erstattet sort arbejde, hvilket ligele-

des er væsentligt mere end for ROT-ordningen (13 pct.)

Figur 1.1. Den svenske RUT-ordning har større effekt på gør-det-selv-arbejde og konvertering

af sort arbejde til hvidt end servicedelen i den danske BoligJobordning

Anm.: Figuren viser den umiddelbare effekt af den danske BoligJobordning for serviceydelser og den svenske RUT-

ordning. Brugerne af den sv enske og den danske serv iceordning er i en spørgeskemaundersøgelse blev et spurgt om, hv ad

de v ille hav e gjort, hv is ordningen ikke hav de eksisteret. Det er ef terf ølgende f oretaget en skønsmæssig beregning af den

meraktiv itet, som ordningerne har medf ørt. Det er f or hv er ordning sket v ed at sammenv eje respondenternes sv ar om køb

af henholdsv is danske og sv enske serv iceydelser. Undersøgelserne er begge bestilt af Skatteministeriet og er derf or f oreta-

get ef ter det samme setup. Undersøgelsen af den danske ordning omhandler aktiv itet i 2014, mens undersøgelsen af den

sv enske ordning omhandler 2015 (f ør de seneste regelændringer).

Kilde: Skatteministeriet, DAMVAD (2015) og HBS (2017).

Endvidere peger evalueringen på, at størsteparten af ROT-aktiviteten (knap 60 pct.) i fravær af ordningen

alligevel ville blive gennemført hvidt, mens det kun gælder for en mindre del af RUT-aktiviteten (20 pct.).

Det skal ses i lyset af, at køberen ofte selv kan udføre de omfattede husholdningstjenester/ser viceydel-

ser, mens køberen ofte ikke selv kan

–

og i visse tilfælde ikke må

–

udføre de omfattede håndværksydel-

ser, eller at køberen ønsker at få en kvittering i forbindelse med garanti- og forsikringsspørgsmål, fx ved

el- og vvs-arbejde.

RUT-ordningen ser ligeledes ud til at have større effekt på gør-det-selv-arbejde og sort arbejde end ser-

vicedelen af den danske BoligJobordning. Desuden ser det ud til, at der i RUT-ordningen er en noget min-

dre andel, der i fravær af ordningen alligevel ville have købt arbejdet hvidt. Det skal formentlig ses i sam-

menhæng med, at tilskudssatsen (og det maksimale tilskudsbeløb) er noget højere i den svenske ordning

end fradragssatsen (og den maksimale skatteværdi af fradraget) i den danske ordning.

Omvendt minder effekterne af ROT-ordningen mere om effekterne af håndværksdelen af den danske Boli-

gJobordning, herunder i forhold til hvor mange der alligevel ville få arbejdet gennemført hvidt og effekten

på gør-det-selv-arbejde. Effekten på sort håndværksarbejde ser dog ud til at være større i Sverige. Det

skal formentlig ses i lyset af, at tilskudssatsen (og det maksimale tilskudsbeløb) er noget højere i Sverige,

hvilket gør sort arbejde til et mindre attraktivt alternativ.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Figur 1.2. Effekterne af den svenske ROT-ordning og håndværksdelen i den danske Bolig-

Jobordning m inder m ere om hinanden

Anm.: Figuren viser de umiddelbare effekter af den svenske ROT-ordning og håndværksdelen i den danske

BoligJobordning. Brugerne af den sv enske og den danske håndv ærksordning er i en spørgeskemaundersøgelse blev et

spurgt om, hv ad de v ille hav e gjort, hv is ordningen ikke hav de eksisteret. Det er ef terf ølgende f oretaget en skønsmæssig

beregning af den meraktiv itet, som ordningerne har medf ørt. Det er f or hv er ordning sket v ed at sammenv eje respondenter-

nes sv ar om køb af henholdsv is danske og sv enske håndv ærksydelser. Undersøgelserne er begge bestilt af Skatteministe-

riet og er derf or f oretaget ef ter det samme setup. Undersøgels en af den danske ordning omhandler aktiv itet i 2014, mens

undersøgelsen af den sv enske ordning omhandler 2015 (f ør de seneste regelændringer).

Kilde: Skatteministeriet, DAMVAD (2015) og HBS (2017).

I blandt andet Tyskland og Finland findes ordninger, der minder om RUT- og ROT-ordningen og den dan-

ske BoligJobordning. Endvidere findes der i Holland en ordning, der også har sigte på at understøtte køb

af husholdningstjenester. Den hollandske ordning er dog væsentlig forskellig fra ordningerne i de øvrige

lande. Erfaringer med ordningerne i disse tre lande belyses også i evalueringen.

Positive e ffekter på k øbernes arbejdsudbud v ed brug af RUT- og ROT-ordningen

Evalueringen af RUT- og ROT-ordningen peger endvidere på, at begge ordninger kan have en positiv effekt

på købernes arbejdsudbud.

Således svarer godt 20 pct. af brugerne af ROT- eller RUT-ordningen, at de

har arbejdet flere timer i et lønnet arbejde som følge af ordningen,

jf. figur 1.3

Det var ikke muligt at finde signifikante positive effekter på arbejdsudbuddet i Skatteministeriets evalue-

ring af den danske BoligJobordning. Her var det kun 3 pct. af brugerne, som svarede, at de havde arbejdet

mere i et lønnet arbejde som følge af ordningen.

Det har været forsøgt at tilvejebringe svenske registerdata til brug for evalueringen fra de svenske statistikmyndigheder. Det har

imidlertid ikke været muligt. Derfor er der tale om en opgørelse af selvangivne effekter på baggrund af spørgeskemadata. Det er

fravalgt at skønne effekter på baggrund af elasticiteter fra eksisterende studier af lignende ordninger, da ønsket er at tilvejebringe

ny empiri.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Figur 1.3. Positive effekter på købernes arbejdsbud ved RUT- og ROT-ordningen

–

m ens en

sådan signifikant effekt ikke kunne findes ved den danske BoligJobordning

Anm.: Figuren viser arbejdsudbudsvirkninger (selvrapporterede) af den danske BoligJobordning og den svenske RUT- og

ROT-ordning. Undersøgelserne er begge bestilt af Skatteminis teriet og er f oretaget ef ter samme f remgangsmåde. Respon-

denterne er mellem 18-59 år (BoligJobordningen) og mellem 18-60 år (RUT- og ROT-ordningen). Undersøgelsen af den

danske ordning omhandler aktiv itet i 2014, mens undersøgelsen af den sv enske ordning omhandler 2015 (f ør de seneste

regelændringer). De sv enske respondenter er desuden blev et bedt om at v urdere, hv or mange ekstra/f ærre timer, de arbej-

dede om måneden. Den gennemsnitlige RUT- og ROT-bruger angiv er netto at arbejde 6-7 timer mere om året som f ølge af

ordningerne i 2015. Tallet er beregnet som sammenv ejet gennemsnittet af respondenter, der har sv aret, at de arbejder

mere, mindre og det samme). Der tages f orbehold f or, at der er tale om selv rapporterede oply sninger.

Kilde: Skatteministeriet, DAMVAD (2015) og HBS (2017).

Det bemærkes, at 8 pct. i de svenske ordninger angiver, at de har arbejdet færre timer i lønnet arbejde

som følge af ordningen.

Det er særligt unge, der svarer dette. For de 30-60-årige, der har en noget tæt-

tere tilknytning til arbejdsmarkedet, svarer ca. 3 pct., at de arbejder færre timer som følge af ordningen,

jf. kapitel 4

Effekten på købernes arbejdsudbud kan skønnes til omtrent det samme niveau for RUT- og ROT-ordnin-

gen. Men korrigeres der for, at det gennemsnitlige RUT-tilskud er væsentligt lavere end det gennemsnit-

lige ROT-tilskud fremkommer, at arbejdsudbudsvirkningerne pr. tilskudskrone skønsmæssigt er ca. 3

gange større ved RUT-ordningen end ved ROT-ordningen. Det skal ses i lyset af, at køb af RUT-ydelser som

fx rengøring typisk sker løbende og dermed løbende frigiver tid i husholdningen, mens køb af ROT-ydelser

typisk er større, enkeltstående begivenheder, samt at køberen ofte ikke ville være i stand til at udføre

ROT-arbejdet selv.

Tabel 1.1 Arbejdsudbudsvirkninger opgjort pr. tilskudskrone er noget større ved RUT-ordnin-

gen end ROT-ordningen

RUT-ordningen

Merarbejde pr. køber (timer)

Udbetalt tilskud pr. køber (SEK)

Merarbejde i timer pr. 1.000 SEK i tilskud

ROT-ordningen

6,6

16.200

0,4

6,0

5.000

1,2

Anm: Figuren viser arbejdsudbudsvirkninger (selvrapporterede) opgjort ved købernes merarbejde sammenlignet med udbe-

talt tilskud pr. køber ved RUT- og RUT-ordningen.

Kilde: HBS (2017). Beregninger på baggrund af Spørgeskemaundersøgelsen.

Lavere skat/højere skattefradrag i forbindelse med en aktivitet

–

udover at øge efterspørgslen på aktiviteten

–

kan føre til, at per-

sonen holder mere fri, da samme økonomiske levefod kan opretholdes ved mindre arbejdstid (den såkaldte indkomsteffekt).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

RUT-ordningen kan have styrket de samlede jobmuligheder for personer med k ort uddannelse

Endelig er der

indikation

på, at RUT-ordningen har bidraget til at skabe et marked for serviceydelser i

hjemmet, der kan have styrket de samlede jobmuligheder for kortuddannede i Sverige. Kortuddannede

kan således have sværere ved at opnå beskæftigelse i et højproduktivt samfund som det svenske (og det

danske) med relativt høje (effektive) mindstelønninger. Dermed kan RUT-ordningen have reduceret den

effektive strukturledighed.

Beskæftigelsen i RUT-virksomheder er steget væsentligt mere end beskæftigelsen fra 2010 til 2015,

jf.

kapitel 2

. Det er ikke i sig selv overraskende, at beskæftigelsen i en støttet branche stiger. Samme stig-

ning ses imidlertid ikke for beskæftigede i ROT-virksomheder, idet fremgangen her nogenlunde følger ud-

viklingen i den samlede beskæftigelse i perioden 2010-2014.

Tilstedeværelsen af servicejob, der ikke stiller krav til formel uddannelse, kan have relativt stor betydning

for ikke-vestlige indvandreres jobmuligheder, da ikke-vestlige indvandrere i Sverige (og Danmark) oftere

har et lavere uddannelsesniveau end personer født i Sverige (og Danmark).

Antallet af ikke-vestlige indvandrere ansat i RUT-virksomheder er relativt set steget endnu kraftigere i

2010-2015

–

med over 40 pct.

–

end den i forvejen kraftige beskæftigelsesvækst i RUT-virksomheder i

perioden. Antallet af ikke-vestlige indvandrere ansat i servicejobs var formentlig også steget i fravær af

RUT-ordningen, da der i perioden har været en betydelig indvandring til Sverige. Men den kraftige be-

skæftigelsesvækst kan alligevel være en indikation på, at RUT-ordningen har styrket de samlede jobmu-

ligheder for kortuddannede i Sverige og specifikt gjort det lettere for ikke-vestlige indvandrere at finde

beskæftigelse i Sverige.

Regelændringerne i 2 016 har haft størst betydning for brugen af ROT-ordningen

Fra og med 2016 er RUT- og ROT-ordningen blevet ændret. Således blev tilskudssatsen til ROT-ydelser

reduceret fra 50 pct. til 30 pct., mens det maksimale RUT-tilskud for personer under 65 år blev reduceret

fra 50.000 SEK til 25.000 SEK. For begge ordninger tilsammen gælder det dog fortsat, at det maksimale

tilskud udgør 50.000 SEK pr. person.

Ifølge den svenske regering blev det maksimale RUT-tilskud for personer under 65 år reduceret for at mål-

rette ordningen mod almindelige husstandes behov, mens ROT-ordningens tilskudssats blev reduceret,

da udgifterne forbundet med ROT-ordningen var blevet for høje. Regelændringerne kan dog også ses i

sammenhæng med, at ROT-arbejde i højere grad end RUT-arbejde i fravær af ordningen alligevel ville

være blevet gennemført som hvidt arbejde, jf. ovenfor, samt at der ikke aktuelt er noget konjunkturbetin-

get behov for at understøtte byggeaktiviteten (ROT-ydelser) i Sverige.

Den lavere sats påvirker alle ROT-brugere fra første tilskudskrone, mens ændringen af RUT-ordningen kun

har betydning for de personer under 65 år, der anvender RUT-ordningen meget (dvs. tilskud på over

25.000 SEK). Det betyder, at en relativt lille andel af samtlige RUT-brugere er berørt af regelændringen.

På den baggrund må navnlig ROT-aktiviteten forventes at ville falde fra den 1. januar 2016. Det har også

vist sig at være tilfældet. Samtidig kan der konstateres en markant fremrykningseffekt for ROT-ordningen

i slutningen af 2015,

jf. figur 1.4.

Knap halvdelen af ROT-brugerne angiver, at mindrekøbet i 2016 skyl-

des fremrykning af håndværksarbejde til 2015 for at opnå et højere tilskud.

Det svenske Finansministerium tillægger denne effekt en betydeligt større vægt end effekten på købernes arbejdsudbud.

I 2015 har der været en stigning i antallet af ROT-ansatte, der i væsentlig grad kan henføres til en fremrykningseffekt som følge af

regelændringerne pr. 1. januar 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Mere overraskende er det, at RUT-aktiviteten har fortsat den opadgående tendens i 2016. Det kan skyl-

des, at positivlisten af omfattede ydelser er justeret fra 2016, samt at reduktionen af det maksimale RUT-

tilskud som nævnt kun berører en relativt lille andel af brugerne.

Figur 1.4. Regelændringerne pr. 1. januar 2016 har m edført et betydelig fald i ROT -aktiviteten

og en m arkant frem rykningseffekt, m ens RUT-aktiviteten um iddelbart er steget

ROT-ordningen

RUT-ordningen

Anm.: Figuren viser udbetalte ROT- og RUT-tilskud pr. måned, 2012-2016. Det f orholdsv is høje ROT-tilskud i januar 2016

–

sammenlignet med samme måned 2012-2015

–

skal ses i ly set af , at Skatteverkets registrering af brugerne sker med en

v is f orsinkelse.

Kilde: HBS (2017).

1.3 Sammenfatning af evalueringen

Resultaterne peger samlet set på, at navnlig RUT-ordningen er forbundet med positive samfundsøkono-

miske effekter. Således viser evalueringen, at tilskud til husholdningstjenester/serviceydelser (RUT-ord-

ningen) har væsentligt større effekt på gør-det-selv-arbejde og konvertering af sort arbejde til hvidt, end

tilskud til håndværksydelser (ROT-ordningen). Samtidig peger evalueringen på, at størsteparten af hånd-

værksarbejdet alligevel ville blive gennemført i fravær af ordningen, mens det kun gælder for en mindre

del af servicearbejdet. Effekten på gør-det-selv-arbejde og sort arbejde er endvidere noget større i den

svenske RUT-ordning end i servicedelen af den danske BoligJobordning (som den fungerede til 2014).

RUT- og ROT-ordningen ser endvidere ud til at have en positiv effekt på købernes arbejdsudbud, mens det

ikke har været muligt at påvise signifikante positive arbejdsudbudseffekter ved den danske BoligJobord-

ning (som den fungerede til 2014). Når der korrigeres for tilskudsstørrelse, er effekten på købernes ar-

bejdsudbud ca. 3 gange større pr. tilskudskrone ved RUT-ordningen end ved ROT-ordningen. Endelig er

der indikation på, at RUT-ordningen har medvirket til at skabe bedre jobmuligheder for kortuddannede.

Forskellen skal ses i lyset af, at de svenske ordninger er permanente, samt at de maksimale tilskud og

tilskudssatsen (i RUT-ordningen) er væsentligt større end i BoligJobordningen.

Resultaterne peger i øvrigt på, at misbrug af RUT- og ROT-ordningen er begrænset, som det også tidligere

er fundet ved den danske BoligJobordning.

Hvis en ordning som RUT-ordningen ikke kun skal være interessant for de højest lønnede, vil tilskudssat-

sen skulle være høj nok til, at personer med mere gennemsnitlige lønninger enten vil afholde sig fra at ud-

føre husarbejde selv eller afholde sig fra at købe det sort. Endvidere vil det kræve en tilskudssats af en vis

størrelse, hvis RUT-ordningen skal medvirke til at skabe et større, hvidt marked for serviceydelser i hjem-

met

–

til gavn for jobmulighederne blandt kortuddannede.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Uden tilskud til køb af fx rengøring skal køberen således have en timeløn før skat på ca. 500 kr. (måneds-

løn på ca. 80.000 kr.) ekskl. pension for, at det umiddelbart kan betale sig at arbejde én time ekstra for

at købe én times rengøring i hjemmet. Dette er tilfældet for ca. 3 pct. af de beskæftigede i Danmark,

jf.

figur 1.5.

Den relativt høje påkrævede indkomst er en konsekvens af, at køberen betaler topskat og beta-

ler moms for rengøringsydelsen samt niveauet for mindstelønninger.

Figur 1.5. Tilskudssatsen har stor be tydning for, hvornår det kan betale sig at arbejde m ere

og få hjælp til rengøring i hjem m et i stedet for at arbejde m indre og selv gøre rent

Anm.: Figuren viser, hvor meget en potentiel køber af rengøring i hjemmet skal tjene om måneden, for at vedkommende

har et økonomisk incitament til at arbejde en time mere for at betale sig fra en times rengøring

–

ved forskellige tilskudssat-

ser. Der tages i eksemplet udgangspunkt i en timepris på 175 kr. ekskl. moms f or serv icey delser i priv ate hjem, dv s. køb er

serv icey delsen gennem et f irma. Tilskudssatsen på 27�½ pct. sv arer til skattef radragssatsen i BoligJobordningen i 2017 f or

en person i en gennemsnitskommune, der betaler kirkeskat. Tilskudssatsen på 50 pct. sv arer til RUT-ordningen. Marginal-

skatten f or personen med en månedsløn på 80.300 kr. henholdsv is 58.200 kr. er topskat, mens marginalskatten f or en per-

son med en månedsløn på 30.500 kr. er bundskat. Hv is køberen er mindre ef f ektiv til at gøre rent end den ansatte i rengø-

ringsf irmaet, v il køberen umiddelbart v ære v illig til at arbejde tilsv arende mere f or at købe én times rengøring. Se i øv rigt

boks 2.4 i kapitel 2 f or en nærmere gennemgang af eksemplet.

Kilde: Egne beregninger

Med et tilskud som i den danske BoligJobordning (hvor skatteværdien af fradraget svarer til ca. 27�½ pct. i

2017 inkl. kirkeskat) skal køberen have en timeløn på godt 360 kr. (månedsløn på godt 58.000 kr.)

ekskl. pension for, at det kan betale sig at arbejde én time ekstra for at købe én times rengøring. Dette er

tilfældet for ca. 8 pct. af de beskæftigede i Danmark.

Med et tilskud på 50 pct. som i RUT-ordningen sker der et mærkbart fald i den påkrævede timeløn for kø-

beren til godt 190 kr. (månedsløn på knap 31.000 kr.) ekskl. pension. Det relativt store fald i den påkræ-

vede løn skyldes både stigningen i tilskuddet og det forhold, at en køber med en timeløn på godt 190 kr.

ikke betaler topskat, hvilket øger nettoindkomsten til køb af rengøring.

Virkningen af et tilskud til rengøring på 50 pct. som i RUT-ordningen kan også illustreres ved at se på virk-

ningen for en topskatteyder, der tjener fx 300 kr. pr. time. Uden et sådant tilskud vil en sådan person have

råd til 36 minutters rengøring for hver ekstra arbejdstime. Med en tilskudssats på 50 pct. vil samme per-

son have råd til at købe op til 72 minutters rengøring for hver ekstra arbejdstime,

jf. figur 1.6.

Tilskuddet medfører altså, at man kan købe mere rengøring med den samme løn. Samme effekt frem-

kommer, hvis skatten på arbejdsindkomst blev sat ned. For en topskatteyder, der tjener 300 kr. pr . time,

og som anvender tilskuddet fuldt ud til at købe mere rengøring, svarer et tilskud på 50 pct. til, at margi-

nalskatten inkl. tilskuddet reduceres fra 56 pct. til 13 pct. Endvidere medfører et sådant tilskud, at den

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

såkaldte skattekile

–

de samlede skatter i kæden fra køberen til rengøringsmedarbejderen i pct. af købe-

rens bruttoindkomst

–

reduceres fra knap 80 pct. til knap 60 pct.

Hvis topskatteyderen ikke anvender tilskuddet til at købe mere rengøring, men i stedet til andet forbrug,

svarer det til, at marginalskatten inkl. tilskuddet reduceres fra 56 pct. til 35 pct., og den såkaldte skatte-

kile reduceres fra knap 80 pct. til knap 70 pct.

Figur 1.6. Hvor m eget rengøring kan en topskatteyder m ed en tim eløn på 300 kr. købe m ed

og uden tilskud på 50 pct. af lønudgifterne (som i RUT-ordningen) ved en tim es ekstra

arbejde

–

og hvad betyder det for købers m arginalskat og for den såkaldt e skattekile?

Anm.: Figuren viser virkningen af et tilskud på 50 pct. til køb af rengøring på det maksimale mulige køb af rengøring, på

købers marginalskat inkl. tilskud samt på den såkaldte skattekile. Skattekilen er def ineret som den samlede skat i hele kæ-

den f ra køber til rengøringsmedarbejderen i pct. af køberens bruttoindkomst. Der er lagt til grund, at køberen af rengøring

og ejeren af rengøringsv irksomheden er topskattey der (betaler højeste marginalskat i en gennemsnitskommune på 56,4

pct.), mens rengøringsmedarbejderen er bundskattey der (betaler lav este marginalskat i en gennemsnitskommune på 40,3

pct.). Der er endv idere f orudsat, at en times rengøring koster 175 kr. plus moms, og at rengøringsmedarbejderen bliv er be-

talt en mindsteløn f or rengøring på 130 kr. pr. time. Det er endeligt f orudsat, at øv rige omkostninger, herunder renter, hus-

leje, administration mv ., udgør 50 pct. af dif ferencen mellem prisen ekskl. moms og af lønningen til rengøringsmedarbejde-

ren. Den resterende del er bruttoaf lønning til ejeren. Da det er f orudsat, at ejeren betaler topskat, er beskatningen ca. den

samme uaf hængigt af , om af lønningen f uldt ud udbetales som løn til topbeskatning, hv oref ter ov erskuddet er 0 kr., eller om

bruttoaf lønningen udgør et ov erskud, der selskabsbeskattes, hv orefter det resterende beløb f uldt ud udbetales som udby tte

og aktieindkomstbeskattes. Se i øv rigt boks 2.2 i kapitel 2 f or en nærmere gennemgang af eksemplet.

Kilde: Egne beregninger.

1.4 Nærmere om rapportens indhold

I K apitel 2 redegøres for baggrund for og eksisterende viden om RUT- og ROT-ordningen. Konkret gen-

nemgås ordningernes historik og regelsæt samt resultater fra eksisterende studier af ordningerne. Desu-

den redegøres for ordningernes potentielle strukturvirkninger, herunder fx færre ikke-beskattede aktivite-

ter i form af mindre gør-det-selv arbejde og sort arbejde. Endvidere beskrives erfaringerne med lignende

ordninger i Tyskland og Finland samt med en hollandsk ordning med samme sigte.

K apitel 3 redegør for brugen af ROT- og RUT-ordningen ud fra en række baggrundskarakteristika, hvor der

både benyttes data fra Sveriges Statistik (Statistika

centralbyrån) og fra HBS’

spørgeskemaundersøgelse.

Desuden redegøres der for, om der har været tegn på misbrug af ordningerne, og hvilke årsager ikke-bru-

gere af ordningerne har haft til ikke at benytte de to ordninger.

I K apitel 4 gennemgås RUT- og ROT-ordningens

mulige virkninger med udgangspunkt i HBS’

spørgeske-

maanalyse. Der ses først på, om svenskerne har brugt flere penge på køb af husholdholdningsydelser og

håndværksarbejde i 2015, end de ellers ville have gjort. Dernæst undersøges, om ordningerne har fået

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

køberne af service- og håndværksydelser til at ændre adfærd, hvad angår gør-det-selv-arbejde i hjemmet,

merarbejde i deres lønnede job (arbejdsudbud) og brug af sort arbejde. Endvidere ses der på, om ordnin-

gerne kan have forbedret jobmulighederne for kortuddannede. Afslutningsvis undersøges betydningen af

regelændringerne pr. 1. januar 2016 for de to ordninger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

2. Om RUT- og ROT-ordningen

2.1 RUT- og ROT-ordningens historik og regelsæt

I Sverige har man gennem en længere årrække haft to tilskudsordninger til husarbejde i private hjem,

som i et vist omfang kan sammenlignes med den danske BoligJobordning:



RUT-ordningen: Rengöring, Underhåll och Tvätt.



ROT-ordningen: Reparation og underhåll, Ombyggnad och Tillbyggnad.

ROT-ordningen yder tilskud til håndværksarbejde i private hjem og blev første gang indført i 1993 som en

midlertidig ordning i forbindelse med den dybe lavkonjunktur, som ramte Sverige i begyndelsen af

1990’erne. Tilskuddet udgjorde oprindeligt 30 pct. af lønudgiften for udførte håndværksydelser. Ordnin-

gen skulle blandt andet medvirke til at øge kapacitetsudnyttelsen og reducere ledigheden i byggebran-

chen. ROT-arbejde omfatter håndværksarbejde i forbindelse med reparation og vedligeholdelse (svensk:

underhåll), ombygning samt tilbygning. Nybyggeri er dermed ikke omfattet.

ROT-ordningen var i princippet en midlertidig ordning. Frem til og med 2005 blev ordningen dog løbende

forlænget

–

med undtagelse af 1995 og perioden 2000-2003. Efter at have været lukket i årene efter

2005 blev ROT-ordningen genindført i december 2008. Denne gang som en permanent ordning med et

højere tilskud på 50 pct. af lønudgiften for at bekæmpe sort arbejde, mindske gør-det-selv-arbejde og

øge arbejdsudbuddet blandt køberne af ydelserne og øge efterspørgslen inden for byggebranchen.

RUT-ordningen yder tilskud til husholdningstjenester i private hjem fx i form af rengøring og børnepas-

ning. RUT-ordningen blev indført som en permanent ordning fra juli 2007, hvor tilskuddet udgør 50 pct. af

lønudgifterne. Formålet med ordningen er at konvertere sort arbejde til hvidt, mindske gør-det-selv-ar-

bejde, øge arbejdsudbuddet blandt køberne af ydelserne og skabe et marked for de omfattede hushold-

ningstjenester og derigennem forbedre jobmulighederne for kortuddannede.

Formålene med de to svenske tilskudsordninger minder således om den danske BoligJobordning, men

ordningerne adskiller sig også fra hinanden på væsentlige stræk,

jf. boks 2.1

Boks 2.1. Den danske BoligJobordning

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Den danske BoligJobordning trådte første gang i kraft i juni 2011 som en midlertidig ordning. Si-

denhen er ordningen blevet både afkortet, forlænget og genindført med tilbagevirkende kraft. De

svenske ordninger blev indført noget tidligere og er aktuelt af permanent karakter. Samtidig er

værdien af tilskuddene i de svenske ordninger væsentligt højere. Der er således betydelige for-

skelle på den danske og de svenske ordninger.

Den nuværende udgave af BoligJobordningen gælder i 2016 og 2017. Den er en omlægning af

den tidligere ordning til en Ny grøn BoligJobordning, hvor de omfattede håndværksydelser er mål-

rettet grønne formål (samt installation af bredbånd), og adgangen til fradrag for serviceydelser er

indskrænket.

Ordningen indebærer et skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og vedligeholdelse i hjem-

met. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, hvilket indebærer en skatteværdi af fradraget på

27�½ pct. i 2017 (i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat). Ordningen giver fradrag på op til

6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet, mens der vil være et fradrag på op til 12.000 kr.

pr. person til håndværksydelser (med et grønt sigte).

Samlet set bliver skatteværdien af de to typer fradrag dermed på knap 5.000 kr. i 2017 (i en gen-

nemsnitskommune inkl, kirkeskat), jf. tabellen nedenfor, som sammenligner skatteværdien af

maksimale fradragsberetti ged e beløb i den danske BoligJobordning med det maksimale tils kud i

de to svenske ordninger i 2017.

Danm ark

Maksimalt

fradrag, DKK

12.000

6.000

18.000

Maksimal

skatteværdi af

fradrag, DKK

3.3000

1.650

4.950

Sverige

Maksimalt

tilskud/tilskuds-

værdi, SEK

50.000

25.000

50.000

Håndværksydelser

Serviceydelser for personer under 65 år

Serviceydelser for personer over 65 år

Maks. årligt tilskud pr. person til service-

og håndværksydelser tilsammen

Regelsæt

Regelsættet for RUT- og ROT-ordningen er løbende blevet justeret, men kan grundlæggende beskrives ved

hjælp af fire parametre:



Tidshorisont: Midlertidig eller permanent status.

S at s: Tilskudsprocent opgjort som andel af lønudgifter.

Mak simalt beløb: Maksimalt tilskud som en person kan modtage fra henholdsvis ROT og RUT på et år.

Afgr ænsning: Ydelser omfattet af henholdsvis ROT og RUT samt den tilskudsberettigede personkreds.

Da de permanente ordninger blev indført i henholdsvis 2007 og 2008, kunne der for begge ordninger op-

nås et tilskud svarende til 50 pct. af lønudgifterne for udført arbejde. Det svarer næsten til det dobbelte af

tilskudsværdien i den danske BoligJobordning. Her ydes tilskuddet indirekte via et ligningsmæssigt fra-

drag med en skatteværdi på 27�½ pct. i 2017 (i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat).

En person kan maksimalt modtage et samlet tilskud på 50.000 SEK fra de to ordninger i løbet af et ind-

komstår, dvs. ca. 45.000 DKK, når der korrigeres for forskelle i prisniveau og valutakurser

. Det er godt ni

gange højere end den maksimale skatteværdi af fradraget i den danske ordning, der (i en gennemsnits-

kommune) svarer til knap 5.000 kr. (27�½ pct. af 18.000 kr.)

Tilskuddet fra de svenske ordninger er betinget af, at personen er fyldt 18 år. Desuden skal personen

have skattepligtig indkomst, idet tilskuddet udregnes på lige fod med andre skattefradrag ved årets ud-

gang. Endvidere gælder det, at arbejdet skal være udført på personens faste bopæl, i et fritidshus eller på

Når der korrigeres for forskelle i prisniveauer, svarer 50.000 SEK til 45.000 DKK.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

forældrenes bopæl. For ROT-ordningen gælder det endvidere, at arbejdet skal være udført i et hus eller en

lejlighed, som personen ejer. Det betyder, at lejere ikke kan gøre brug af ROT-ordningen. Det svarer i vid

udstrækning til reglerne i den danske ordning.

Ordningernes sats og maksimale beløb er senest blevet ændret pr. 1. januar 2016. I de nye regler skelnes

der i RUT-ordningen mellem personer, som er henholdsvis over og under 65 år. Det maksimale tilskud i

RUT-ordningen er således nedsat til 25.000 SEK for personer under 65 år. Det vil i praksis sige mindre

end 10 pct. af samtlige RUT-brugere.

De nye regler for ROT-ordningen indebærer, at satsen er reduceret fra 50 pct. til 30 pct., mens det maksi-

male tilskud fortsat udgør 50.000 SEK. For begge ordninger gælder både før og efter 2016, at det maksi-

male tilskud fra de to ordninger tilsammen ikke kan overstige 50.000 SEK pr. person,

jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1. Ændringer af sats og m aksim alt tilskud pr. 1. januar 2016

Før 1. januar 2016

Sats, pct.

ROT-tilskud

RUT-tilskud for personer under 65 år

RUT-tilskud for personer over 65 år

Maksimalt årligt tilskud pr. person fra

ROT- og RUT-ordningen tilsammen

Kilde: Skattev erket.

Fra 1. januar 2016

Sats, pct.

Maksimalt

tilskud, SEK

50.000

25.000

50.000

Maksimalt

tilskud, SEK

50.000

F akturamodellen

Ordningerne administreres af det svenske skattevæsen (Skatteverket). I praksis har RUT- og ROT-ordnin-

gen siden juli 2009 fungeret ved, at leverandøren af arbejdet giver en prisreduktion direkte på kundens

faktura. Det kaldes også for fakturamodellen. Køberen opnår altså tilskuddet med det samme, idet leve-

randøren foretager en reduktion af lønudgifterne på fakturaen. Det er derfor leverandøren (håndværkeren

eller serviceudbyderen), der modtager selve tilskuddet fra skattevæsenet for at få dækket de samlede

lønudgifter.

Selvom køberen får gavn af tilskuddet, når regningen betales, er der ifølge det svenske skattevæsen tale

om en skattereduktion. Således er det en betingelse for at få det fulde tilskud, at køberens skattebetaling

i det konkrete år overstiger tilskuddet. På den måde svarer ordningen til, at der gives et skattefradrag,

hvis skattemæssige værdi er lig tilskuddets størrelse. I modsætning hertil er den danske BoligJobordning

en fradragsordning i mere almindelig forstand, idet køberen af ydelserne får et skattemæssigt fradrag for

lønudgifterne og selv betaler hele regningen.

Der kan ydes tilskud, uanset om ydelsen bliver leveret af en virksomhed eller en privat person. Der ydes

dog alene tilskud til lønudgifter, dvs. at materialeomkostninger ikke er omfattet af ordningerne. Virksom-

heder kan opnå tilskud ved ansættelse af privatpersoner, ligesom der kan opnås tilskud, hvis en ansat

modtager ROT- eller RUT-arbejde som et skattepligtigt personalegode betalt af arbejdsgiver. Det svarer

grundlæggende til de danske regler.

De omfattede y delser

Med ROT-ordningen ydes som nævnt tilskud i forbindelse med håndværksarbejde, mens RUT-ordningen

omfatter husholdsningstjenester. I

tabel 2.2

er de ydelseskategorier, der kunne opnås fradrag for i 2015

og 2016, oplistet for henholdsvis ROT- og RUT-ordningen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Tabel 2.2. Ydelseskategorier for henholdsvis ROT- og RUT-ordningen

ROT: 2015/2016

Byggearbejde

El-arbejde

Glas- og pladearbejde

Jord og dræning

Murerarbejde

Maling- og tapetseringsarbejde

VVS-arbejde

RUT: 2015

Personlig pleje

Børnepasning

Tøjvask

Rengøring

Havearbejde

Snerydning

Lektiehjælp

Madlavning

RUT: 2016

Personlig pleje

Børnepasning

Tøjvask

Rengøring

Havearbejde

Snerydning

Flyttetjenester

IT-arbejde

(Reparation af hvidevarer)

Anm: 1) Fjernet f ra tilskudslisten pr. 1. august 2015. 2) Fjernet f ra tilskudslisten pr. 1. januar 2016. 3) Føjet til tilskudslisten

pr. 1. august 2016. 4) Føjet til tilskudslisten pr. 1. januar 2017. 5) Inkl. v induespudsning.

Kilde: Skattev erket.

Som det fremgår, har sammensætningen af ydelser, der er omfattet af RUT-ordningen, ændret sig lidt si-

den 2015. Ordningen er således blevet udvidet med nye former for husholdningstjenester, mens andre er

blevet fjernet. Se endvidere bilag 1 for en udtømmende liste over de specifikke ydelser, der er omfattet af

henholdsvis ROT- og RUT-ordningen.

2.2 Baggrund og mulige strukturelle effekter for RUT- og ROT-ordningen

Baggrund

ROT-ordningen blev genindført og gjort permanent i slutningen af 2008, mens RUT-ordningen blev indført

som en permanent ordning i midten af 2007. Argumenterne for at indføre permanente ordninger var i

begge tilfælde deres mulige strukturforbedrende effekter:



Mindre gør-det-selv-arbejde og derigennem øget arbejdsudbud fra køberne af ydelserne.



At nedbringe omfanget af sort arbejde ved omlægning til hvidt arbejde.



Endelig var det et særligt formål med RUT-ordningen at øge beskæftigelsen blandt ufaglærte eller per-

soner med kort uddannelse.

Argumentet for at genindføre ROT-ordningen i 2008 var dog også konjunkturbetinget, idet den svenske

økonomi i 2008 var i recession

–

blandt andet afledt af de første eftervirkninger af finanskrisen. Bygge-

branchen var således svækket. Den svenske regering overvejede allerede at genindføre ROT-ordningen i

2007 ved indførelsen af RUT-ordningen. På det tidspunkt var der imidlertid ret høj aktivitet i byggebran-

chen. Man valgte derfor at vente til en konjunktursituation, hvor ROT-ordningen ville understøtte aktivite-

ten i byggeriet.

Mulige strukturelle effekter

Det er et centralt sigtepunkt for et skattesystem, at det indeholder så få negative eller forvridende effekter

på fx vækst, forbrugsvalg og investeringsbeslutninger som muligt. Dette dog naturligvis under hensyn til

de øvrige mål for den økonomiske politik, herunder fx hensynet til indkomstfordelingen. Samtidig medfø-

rer selektive støtteordninger et mindre skatteprovenu eller en merudgift, som skal finansieres af højere

skatter eller lavere offentlige udgifter på andre områder.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Selektive støtteordninger bør derfor være velbegrundede. Det kan være et argument for en selektiv ord-

ning, hvis støtten korrigerer for såkaldte markedsfejl eller forvridninger skabt af skattesystemet, lønstruk-

turen eller andet. Dvs. at udbuddet af og efterspørgslen efter de omfattede ydelser i fravær af støtten er

mindre, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. (Det samfundsøkonomisk optimale er niveauet

uden forvridende skatter mv.). Hvis selektive støtteordninger retter op på sådanne markedsfejl, vil det

kunne øge arbejdsudbuddet og give højere produktivitet og dermed også øge den samfundsøkonomiske

velstand generelt. Støtteordningen bør således være forbundet med en selvfinansieringsgrad, der oversti-

ger selvfinansieringsgraden ved

”standardskatter”.

Den svenske RUT- og ROT-ordning (og den danske BoligJobordning) skal ses i lyset af det forholdsvis høje

niveau for både indkomstskat og moms. Det medfører, at der er relativt stor forskel på den pris, som kø-

beren af en given serviceydelse betaler, og den løn som udføreren modtager efter skat. Dette kaldes også

for skattekilen,

jf. figur 2.1 og boks 2.2

Figur 2.1. Teoretisk illustration af skattekile

Kilde: Egen illustration.

Skattekilen er således en skat eller afgift på en økonomisk aktivitet,

der driver en ”kile”

ind mellem, hvad

køber vil give for varen eller ydelsen, og hvad sælger vil sælge den for. Indførelse af skat eller afgift bevir-

ker, at den økonomiske aktivitet falder, og at sælger får en lavere pris for varen eller ydelsen, mens køber

betaler en højere pris. Udbuds- og efterspørgselselasticiteten (dvs. hældningen på kurverne i figur 2.1)

afgør skattefordelingen mellem køber og sælger.

Ved køb af husholdningstjenester eller håndværksarbejde kan skattekilen på de omfattede aktiviteter til-

skynde den potentielle køber af en ydelse til at

arbejde mindre på sit ”rigtige” job for i stedet selv at ud-

føre arbejdet (gør-det-selv-arbejde). Skattekilen kan også tilskynde til sort arbejde frem for hvidt arbejde.

Herudover kan skattekilen bidrage til at holde personer med kort uddannelse helt ude af arbejdsmarke-

det. Det gælder ikke mindst, hvis der samtidig er relativt høje niveauer for mindstelønninger og offentlige

indkomstoverførsler, som det er tilfældet i Sverige og Danmark.

Udtrykt på en anden måde tilsiger økonomisk teori, at aktiviteter, der er nære substitutter til fritid, fx pri-

vat rengøring, bør beskattes lempeligere end andre typer af aktiviteter. Det kan være et argument for at

indføre ”negative” punktafgifter for sådanne typer aktiviteter. RUT-/ROT-ordningen

(og den danske Boli-

gJobordning)

er i realiteten udtryk for en sådan ”negativ” punktafgift.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Boks 2.2. Eksem pel på skattekile: Hvor m eget rengøring kan en topskatteyder m ed en

tim eløn på 300 kr. købe m ed og uden et skattefradrag/en tilskudssats på 50 pct. som i

RUT-ordningen?

Kø b a f rengøring uden skattefradrag/tilskud

En topskatteyder vil købe rengøring. Hun vælger at arbejde en time mere på sit arbejde og tjener

derved 300 kr. ekstra. Hun betaler, ved en marginalskat på 56,4 pct., 169 kr. i skat og får derved

en forøget indkomst efter skat på 131 kr. For de 131 kr. køber topskatteyderen rengøring af et

firma til 175 kr. pr. time plus moms. Det giver topskatteyderen 36 minutters rengøring.

Virksomheden udfører rengøring i 36 minutter og tjener 105 kr., mens 26 kr. går til moms. Virk-

somheden har en ansat, der tjener 130 kr. i timen. Den ansatte betaler ikke topskat. Når den ren-

gøringsansatte udfører de 36 min. rengøring, betaler han, ved en marginalskat på 42,6 pct., 33

kr. i skat og tjener 45 kr. efter skat. Efter virksomheden har betalt løn til sin medarbejder, har

virksomheden 27 kr. til overs. Det antages, at omkostninger til husleje, rente på gæld, kontorhold

mv. udgør 50 pct. af denne difference. Dermed resterer 13 kr. Ejeren af rengøringsvirksomh ed en

forudsættes at betale topskat. Dermed betaler virksomhedsejeren 8 kr. i skat ved en marginalskat

på 56,4 pct. og tjener således 6 kr. efter skat i det konkrete tilfælde. Det forudsættes, at virksom-

heden ikke har et overskud, efter driftsomkostningerne er betalt, hvorved virksomheden ikke skal

betale selskabsskat. Alternativt betaler virksomheden selskabsskat af de 13 kr., hvorefter den

tager det resterende beløb ud som aktieudbytte. Det giver ca. samme samlede beskatning.

Samlet set indebærer topskatteyderens køb af rengøring hos en virksomhed en skattekile på 79

pct., der udgøres af summen af moms og alle skatter i forbindelse med købet af rengøring i pct. af

køberens løn før skat.

Kø b a f rengøring med et skattefradrag/tilskud ssats p å 50 p ct.

Virkningen af et RUT-tilskud på 50 pct. kan illustreres ved, at topskatteyderen ved køb af rengø-

ring for 131 kr. får et tilskud på 65 kr., som topskatteyderen kan vælge at bruge på mere rengø-

ring. Samlet set kan topskatteyderen nu købe rengøring for 262 kr. og får derved 72 min. rengø-

ring. Tilskuddet ændrer på topskatteyderens marginalskat inkl. tilskuddet, som reduceres til 13

pct.

På margin er det således ikke afgørende for køberen, om det er topskatten, der er lavere, og pri-

sen på forbruget, der er højere, eller om topskatten er højere, og prisen på forbruget er lavere. Det

afgørende er den reelle købekraft af ens indkomst efter indkomstskat, afgifter mv. RUT -ROT-ord-

ningen (og den danske BoligJobordning) kan således betragtes som en negativ punktafgift på de

omfattede ydelser.

Når topskatteyderen vælger at bruge tilskuddet til at købe mere rengøring hos virksomheden, øger

det både rengøringsmedarbej derens og virksomhedsejerens indtjening efter skat, ligesom det

øger moms og skatter i forbindelse med den øgede aktivitet i rengøringsvirksomh eden. Den hø-

jere aktivitet øger moms og de samlede skatter med 66 kr. Nettoudgifterne for staten i forbin-

delse med RUT-tilskuddet er i dette tilfælde på 65 kr., og skattekilen falder til 57 pct.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Skattekile = 79 pct.

Intet tilskud

= 36 minutters rengøring

169 = 56 pct.

13 6

Købers marginalskat inkl. tilskud

Købers disponible indkomst

Tilskud på 50 pct. til andet

lignende forbrug uden tilskud

= 36 minutters rengøring

104 = 35 pct.

20 9

Skattekile = 68 pct. hhv. 57 pct.

Tilskud på 50 pct. fuldt til

mere rengøring med tilskud

= 72 minutters rengøring

38 =

13 pct.

Købers marginalskat inkl. tilskud

Købers disponible indkomst

100

150

200

250

Kr.

300

Nettoindkomstskat (køber af rengøring)

Moms ved køb af rengøring

Indkomstskat (virksomhedsejer)

Indkomstskat (rengøringsansat)

Rengøringsvirksomhedens omkostninger

Indkomst til virksomhedsejer efter skat

Løn til rengøringsansat efter skat

Omlægning fra gør-det-selv-arbejde til køb på markedet

En mulig gevinst ved RUT- og ROT-ordningen er, at den kan tilskynde til at

reducere omfanget af gør- det-

selv-arbejde

inden for fx rengøring, havearbejde og malerarbejde. Det arbejde, der udføres via gør det selv-

aktiviteter,

kan som oftest gøres mere effektivt af professionelle

–

både med hensyn til kvalitet og tidsfor-

brug. Dette vil alt andet lige give en samfundsøkonomisk gevinst i form af en bedre arbejdsdeling og højere

produktivitet,

jf. boks 2.3.

Boks 2.3. Gør-det-selv-arbejde versus køb af ydelser på m arkedet

En læge vil gerne have malet sine stuer. Han overvejer at gøre det selv, hvilket vil tage ham 40 timer.

Alternativt kan han betale en maler, som vil udføre arbejdet for 10.000 kr. inkl. moms i lønudgifter.

Maleren er mere produktiv i forhold til at male end overlægen, så han kan gøre det bedre og på 30

timer. Omkostningerne til materialer forudsættes at være ens i de to situationer.

Hvis lægen får maleren til at udføre arbejdet, kan overlægen selv tage nogle ekstra vagter på hospi-

talet og tjene 500 kr. pr. time, dvs. i alt 20.000 kr. for de 40 timers arbejde. Vælger lægen denne

løsning, får han ved en marginalskat på 60 pct. en forøget indkomst efter skat på 8.000 kr. Det er

mindre end lønudgiften på 10.000 kr., som maleren skal have for at male stuerne. Med en ROT-ord-

ning, der giver 30 pct. tilskud til lønudgiften (inkl. moms), vil lægen kunne få 3.000 kr. i tilskud. Der-

ved vil det kun vil koste overlægen 7.000 kr. netto at hyre maleren. Det er mindre end de 8.000 kr.,

han kan få ud af de ekstra vagter som overlæge.

Hvordan stiller det staten? Lægen betaler 12.000 kr. ekstra i indkomstskat og modtager 3.000 kr. i

tilskud fra staten, dvs. det offentlige får et umiddelbart nettooverskud på 9.000 kr. Statens overskud

skyldes, at de forvridende effekter, som skatter har, bliver mindsket ved ordningen, og at man får ud-

nyttet overlægens (og malerens) kompetencer og tid bedst muligt.

Samtidig vil brugerne af ordningerne få frigjort tid til andre formål. En del af den frigjorte tid kan omsæt-

tes i øget arbejdsudbud, dvs. at køberen af ydelsen

bruger mere tid på sit ”rigtige” arbejde eller vælger at

tage et bijob. Derved kan arbejdsindkomsterne og skattegrundlaget øges på lidt længere sigt. En sådan

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

positiv effekt på arbejdsudbuddet forudsætter imidlertid en omlægning af husholdningernes tidsforbrug i

retning af mere arbejde uden for hjemmet, hvilket kan være forbundet med andre omkostninger og tage

tid. Fx kan det forudsætte et jobskifte. RUT- og ROT-ordningens permanente karakter styrker den positive

effekt på arbejdsudbuddet, idet husholdningerne kan planlægge og indrette deres arbejdstid i og uden

for hjemmet over en længere årrække.

Ordningernes relativt høje tilskudssats på 50 pct.

og det høje maksimale tilskud på samlet set 50.000

SEK om året pr. voksen indebærer endvidere, at tilskuddet for langt de fleste er højt nok til at dække de-

res behov. Derved får de incitament til at reducere gør-det-selv-arbejdet og øge arbejdstiden i deres løn-

nede job,

jf. boks 2

. Det øger ordningernes mulige effekter på arbejdsudbuddet. Hertil kommer, at til-

skudsprocenten også har stor betydning for, hvor meget ordningen reducerer sort arbejde, samt i hvilket

omfang ordningen kan skabe et arbejdsmarked for serviceopgaver i hjemmet.

Sandsynligheden for, at ordningerne frigør tid via mindre gør-det-selv-arbejde, er størst på de områder,

hvor køber reelt kan udføre opgaven selv. Det gælder særligt for RUT-arbejde, som fx rengøring, havear-

bejde eller børnepasning. Men selv for disse ydelser, hvor timelønnen er relativt lav, kan der fortsat være

en økonomisk fordel ved at gøre det selv. Indkomstskat og moms betyder således, at køber som udgangs-

punkt skal have en relativt høj timeløn for at kunne finansiere én times serviceydelser.

Boks 2.4. Betydning af tilskudsprocentens størrelse

Med en tilskudsprocent på 50 pct. i 2015 indebærer ROT- og RUT-ordningen, at en person (ved dan-

ske lønniveauer) skal tjene i nærheden af 30.000 kr. om måneden (ekskl. pension), før det bedre kan

betale sig at arbejde en time ekstra for at betale for en times (ekstra) rengøring i hjemmet, jf. neden-

stående tabel. Havde tilskudsprocenten i stedet været 27�½ pct., som svarer til den nuværende skat-

tefradragsprocent i den danske BoligJobordning, vil den påkrævede månedsløn blive forøget til knap

60.000 kr. (ekskl. pension). Helt uden tilskud ville den påkrævede månedsløn (ekskl. pension) ud-

gøre ca. 80.000 kr.

Gør-det-selv-arbejde vs. køb af serviceydelser på m arkedet

–

hvornår kan det betale sig?

Tilskudsprocent

Egenbetaling pr. time, kr.

Timeløn før skat, ekskl. pension, kr.

Månedsløn før skat, ekskl. pension, kr.

Årsløn før skat, ekskl. pension, kr.

Andel af beskæftigede, pct.

219

502

80.300

963.600

3,0

27�½

158

363

58.200

698.400

8,3

109

191

30.500

366.000

58,9

Anm.: Der tages i eksemplet udgangspunkt i en timepris på 175 kr. ekskl. moms f or serv iceydelser i priv ate hjem,

dv s. køb af serv icey delse gennem et f irma. Tilskudssatsen på 27�½ pct. sv arer til et ligningsmæssigt f radrag f or en

person i en gennemsnitskommune, der betaler kirkeskat. Hv is køberen er mindre ef f ektiv til at gøre rent end den

ansatte i rengøringsf irmaet, v il køberen umiddelbart v ære v illig til at arbejde tilsv arende mere f or at købe én times

rengøring.

Kilde: Skatteministeriet.

Omvendt er det mindre sandsynligt, at ROT-ordningen frigør tid via mindre gør det selv-arbejde, da denne

ordning omfatter en række mere komplicerede former for vedligeholdelsesarbejde. Det kan fx være elek-

trikerarbejde, hvor det i nogle tilfælde ligefrem er ulovligt at udføre arbejdet selv. Endvidere har køber ofte

brug for en kvittering på disse ydelser med henblik på eventuelle senere forsikringssager mv.

Det er muligt, at ordningerne medfører en såkaldt indkomsteffekt, fordi køberne via tilskuddet får et

større rådighedsbeløb ved uændret arbejdsudbud og forbrugssammensætning. Det betyder, at køberne

kan vælge at arbejde mindre og fortsat opretholde samme forbrug. Denne indkomsteffekt trækker ned i

arbejdsudbuddet.

Frem til og med 2015 er tilskudssatsen for begge ordninger på 50 pct., herefter er den for ROT-ordningen på 30 pct.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Omlægning fra sort arbejde til hvidt arbejde

En anden mulig strukturel gevinst ved de svenske ordninger er, at de kan skabe et incitament til at kon-

vertere sort arbejde til hvidt arbejde, der bliver beskattet. Det kan potentielt øge skatte- og momsindtæg-

terne. Omlægning fra sort til hvidt arbejde medfører ikke umiddelbart større effektivt arbejdsudbud men

større registreret beskæftigelse og en styrkelse af de offentlige finanser. Det kan bidrage til at medfinan-

siere ordningerne,

jf. boks 2.5.

At få udført arbejde hvidt frem for sort medfører alt andet lige en lavere disponibel indkomst for køberen

af ydelsen. Hvis en tilskudsinduceret reduktion af det sorte arbejde skal give et overskud for staten, kræ-

ver det, at køberne generelt er villige til at få arbejdet udført hvidt, selvom det fortsat kan gøres billigere

sort. Købers villighed kan skyldes moralske og/eller strafferetlige overvejelser, hvis det sorte arbejde op-

dages, men kan også afspejle, at hvis arbejdet udføres hvidt, står boligejeren bedre i forbindelse med en

eventuel reklamation eller forsikringssag.

Boks 2.5. Sort arbejde versus hvidt arbejde

En boligejer overvejer at få malet sin stueetage. En maler tilbyder at gøre det for 10.000 kr. inkl.

moms i lønudgifter. Derved får maleren en indtægt efter moms på 8.000 kr. ved en momssats på 25

pct. (svarende til 2.000 kr.). Med en indkomstskat på 40 pct. (svarende til 3.200 kr.) opnår maleren

en nettoindtægt på 4.800 kr. Staten får da samlet set 2.000 + 3.200 = 5.200 kr. i skatteindtægter.

Boligejeren kender måske maleren godt og spørger, om ikke maleren er interesseret i at gøre det sort.

Forudsættes det, at maleren skal have det samme i nettoindtægt, kan han (nu) tilbyde at male stu-

erne for 4.800 kr. sort.

Hvor stort et tilskud skal boligejeren have for, at han vil vælge at få udført arbejdet hvidt? Hvis bolig-

ejeren udelukkende vil have arbejdet udført billigst muligt, skal han mindst have et tilskud på 10.000

- 4.800 = 5.200 kr. for at vælge at få arbejdet udført hvidt. Det kræver en tilskudsprocent på 52. I så

fald opnås ingen forbedring af statsfinanserne, idet tilskuddet svarer til malerens samlede skattebe-

taling (inkl. moms), og boligejerens arbejdsudbud er uændret.

Hvis boligejeren lægger vægt på at overholde lovgivningen eller den øgede sikkerhed, der er forbun-

det med at få arbejdet udført hvidt, ser regnestykket anderledes ud. Vil han fx betale 1.000 kr. for

denne legalisering/sikkerhed , kan tilskuddet nøjes med at være på 4.200 kr. (svarende til en til-

skudsprocent på 42). I så fald vil staten samlet set opnå en forbedring af finanserne på 5.200 -

4.200 = 1.000 kr.

Hvad angår præferencern e for at få udført sort arbejde, findes der grundlæggende tre typer: Nogle vil

få arbejdet udført sort, så længe der blot er en begrænset gevinst herved. Andre vil kun få arbejdet

udført sort, hvis dette indebærer en mærkbar økonomisk gevinst, mens en tredje gruppe aldrig vil få

arbejdet udført sort.

En række af ydelserne under ROT-ordningen er relativt komplekse. Derfor kan der være væsentlige om-

kostninger forbundet med dårligt udført arbejde, hvor der ikke senere kan reklameres over kvaliteten, el-

ler hvor forsikringen ikke dækker. Det gælder fx etablering af badeværelser eller elektrikerarbejde. Det

kan reducere ROT-ordningens effekt på sort arbejde. Omvendt er de fleste ydelser på RUT-ordningen rela-

tivt simple serviceopgaver. De kan være noget mindre risikofyldte at få udført sort i forhold til manglende

reklamationsmulighed og forsikringsdækning. RUT-ordningen kan derfor i videre omfang end ROT-ordnin-

gen give husholdningerne et incitament til at købe ydelserne hvidt.

S k abelse af et marked for serviceydelser i hjemmet og bedre jobmuligheder for kortuddannede

RUT- og ROT-ordningen kan også potentielt øge efterspørgslen efter forholdsvis lavt kvalificeret arbejds-

kraft, hvor produktiviteten ikke står mål med de gældende (effektive) mindstelønninger, og hvor et for-

holdsvist højt niveau for indkomstoverførsler indebærer en lavere økonomisk tilskyndelse til at arbejde.

Ordningen fungerer i denne henseende som et løntilskud, der reducerer prisen på denne type arbejds-

kraft, uden at den enkeltes løn reduceres,

jf. boks 2.6

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Således har ordningerne samme effekt som en reduktion af den effektive mindsteløn for de omfattede

typer arbejde. Dermed kan ordningerne medvirke til at reducere den effektive strukturledighed i kraft af,

at der skabes flere arbejdspladser for kortuddannede.

Det vil i særdeleshed være RUT-ordningen (og servicedelen af den danske BoligJobordning), der omfatter

en række ydelser som fx rengøring, havearbejde og børnepasning, der kan styrke jobmulighederne for

kortuddannede, der ellers har vanskeligere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan fx være

tilfældet for nytilkomne flygtninge og indvandrere, langtidsledige kontanthjælpsmodtagere uden uddan-

nelse mv. Som tidligere nævnt er det også disse typer arbejde, der i størst udstrækning konkurrerer med

gør-det-selv-arbejde, og hvor den største positive effekt på købernes arbejdsudbud kan forventes at

komme fra.

Boks 2.6. Skabelse af bedre jobm uligheder for kortuddanne de

En rengøringsvirksomh ed skal beslutte, om den vil ansætte mere rengøringspersonale. Mindsteløn-

nen for rengøringsarbejde er 130 kr. pr. time, men virksomheden kan kun finde mere arbejdskraft,

hvor den enkeltes produktivitet modsvarer en timeløn på 95 kr. Virksomheden står således over for et

valg om at ansætte en ekstra rengøringsmedarbejd er med en markedsværdi på 95 kr. pr. time og rea-

lisere et tab på 35 kr. pr. time. Virksomheden vælger derfor ikke at ansætte flere medarbejdere. Ren-

gøringsvirksomheden ville ellers være nødt til fakturere kunderne samme beløb, selvom medarbejde-

ren er mindre produktiv, og det vil kunderne ikke betale for.

Hvis virksomheden ikke skulle rette sig efter en mindsteløn på 130 kr., men frit kunne ansætte en

ekstra medarbejder til 95 kr. pr. time, ville lønmodtageren kun have incitament til at tage jobbet, hvis

jobbet ville give en indtægt, der er større end den overførelsesindkoms t, som den enkelte alternativt

ville kunne få som ledig. Med en alternativ overførelsesindkomst på ca. 95 kr. pr. time

vil rengørings-

medarbejderen ikke have incitament til at tage jobbet, hvis personen alene prioriterer den højest mu-

lige løn, men ved mindst arbejdsindsats.

Hvor stort et tilskud skal der i givet fald gives til medarbejderens timeløn for, at personen vil vælge at

tage jobbet og for, at virksomheden er villig til at ansætte medarbejderen? Medarbejderen vil vælge

at tage et job, hvis lønnen er (lidt) over 95 kr. Imidlertid skal medarbejderen som minimum aflønnes

til mindstelønnen. Hvis virksomheden skal have dækket sine o mkostninger ved at ansætte en ekstra

medarbejder til mindstelønnen, vil det kræve et tilskud på 35 kr. pr. time.

Med et løntilskud på 35 kr. pr. time vil rengøringsmedarb ejderens markedsværdi og timeløn inkl . til-

skud stige til 130 kr. pr. time, så virksomheden uden tab kan ansætte en ekstra medarbejder og

skabe en ekstra arbejdsplads.

S k ift i forbrugsmønstret henimod fradragsberettigede y delser

RUT- og ROT-ordningen kan også tilskynde husholdningerne til at ændre deres forbrugsmønster i retning

af flere fradragsberettigede tjenester. Det betyder, at husholdningerne eksempelvis bruger færre penge

på varer og andre serviceydelser og flere penge på at have et rent hjem, få repareret taget mv. Derved kan

tilskuddet forvride husholdningernes forbrug, hvilket kan have en negativ afledt effekt på samfundsøko-

nomien og de offentlige finanser. En sådan ændring af forbrugsmønstret vil som udgangspunkt medføre

et statsligt mindreprovenu, idet personerne almindeligvis ville have brugt flere penge på andre varer og

serviceydelser, som i gennemsnit er højere beskattet. Det kan også forvride forbruget mod ydelser, der er

mindre produktive.

Det kan være et bevidst politisk formål med ordninger såsom ROT-ordningen at tviste husholdningernes

forbrug. Fx kan det ønskes at understøtte grøn omstilling via tilskud til energi- og miljøforbedringer af bo-

ligerne samt understøtte digital omstilling i form af tilskud til installation af bredbånd. Der vil også kunne

være andre metoder til at opnå sådanne mål. Fx kan grøn omstilling tilskyndes via afgiftssystemet.

Oprunding af gennemsnit af laveste dagpengesats på 94 kr. pr. time og kontakthjælpssats for personer over aldersgrænsen på 30

år med forsørgerpligt på 92 kr. pr. time.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

2.3 Eksisterende studier af effekterne af RUT- og ROT-ordningen

Selvom de svenske ordninger har eksisteret i en årrække, har det kun været muligt at identificere tre

større empiriske analyser af ordningernes effekter, hvor analyserne enten er forskningsbaserede eller fo-

retaget af en officiel svensk myndighed.

HBS’ gennemgang

af de tre undersøgelser giver anledning til

følgende konklusioner om de hidtidige erfaringer med ROT- og RUT-ordningen:



ROT- og RUT-ordningen har øget efterspørgslen efter håndværksarbejde og husholdningstjenester.



ROT- og RUT-ordningen har reduceret omfanget af sort arbejde og gør-det-selv-arbejde. Effekterne er

størst for RUT-ordningen. Det kan blandt andet skyldes, at håndværksydelser

–

i modsætning til ser-

viceydelser

–

kan være vanskeligere (og i nogle tilfælde ulovlige) at udføre selv. Desuden kan køberen

af ydelserne i visse tilfælde have behov for et bevis for udførelsen af håndværket.



Produktivitetsgevinsterne ved at omlægge gør-det-selv-arbejde til markedskøbte ydelser er større for

ROT- end for RUT-arbejde. Det afspejler blandt andet, at ROT-arbejdet ofte udføres af faglærte, mens

RUT-arbejdet udføres at ufaglærte, der generelt har en lavere produktivitet.



RUT-ordningen har haft en positiv effekt på kvinders arbejdsudbud.



RUT-ordningen har medført en stigning i antallet af nye virksomheder, mens merefterspørgslen efter

ROT-arbejde primært er imødekommet af eksisterende virksomheder. RUT-ordningen har således

sandsynligvis medvirket til at øge det legale marked for husholdningstjenester.

Samlet set er der indikationer på, at de svenske ordninger har en række positive effekter, der

–

i væsent-

lig udstrækning

–

ser ud til at være drevet af RUT-ordningen. Samtidig må det dog konstateres, at konklu-

sionerne hviler på et både begrænset og tillige noget forældet grundlag. Der er således belæg for, at en

ny evaluering formentlig vil kunne tilvejebringe ny viden.

Om de tre analyser kan nærmere anføres:



Rigsdagens revisorer (2001)

1 0

undersøger de mulige effekter af ROT-ordningen på baggrund af en

spørgeskemaundersøgelse i Stockholms län (svarende til Region Hovedstaden). Hovedresultatet er, at

omkring halvdelen af de adspurgte parcel- og fritidshusejere vurderer, at ROT-tilskuddet har haft stor

betydning i forhold til at købe eller fremrykke de former for arbejde i hjemmet, der er omfattet af ord-

ningen. Undersøgelsen finder desuden en klar positiv sammenhæng mellem efterspørgslen efter ROT-

arbejde og ROT-tilskuddets andel af de totale omkostninger i forbindelse med byggeprojektet. De per-

soner, hvor ROT-tilskuddet har haft stor betydning, har typisk fået dækket mellem 21 og 30 pct. af de

totale omkostninger. I forbindelse med undersøgelsen blev der ligeledes udsendt et spørgeskema til

håndværkerne, hvor knap halvdelen svarede, at de havde oplevet flere forespørgsler på at betale sort

efter afskaffelsen af ROT-tilskuddet i år 2000.



S k atteverket (2011)

1 1

undersøger effekter af både ROT-og RUT-ordningen, blandt andet baseret på

telefoninterviews med ca. 2.000 købere af ROT-og RUT-arbejde samt registerdata. Undersøgelsen fin-

der, at 60 pct. af samtlige adspurgte ville have udført RUT-arbejdet selv, hvis fradragsordningen ikke

eksisterede, mens 26 pct. fortsat ville have købt arbejdet hvidt. For køberne af ROT-arbejde tegner der

sig et noget andet billede, idet kun 21 pct. ville have udført arbejdet selv, hvis ROT-ordningen ikke ek-

sisterede, mens over halvdelen (56 pct.) fortsat ville have købt arbejdet hvidt. Blandt køberne af både

RUT- og ROT-arbejde svarer 8 pct., at de ville få arbejdet udført sort, hvis fradragsordningerne ikke

fandtes. Typen af ROT-arbejde er afgørende for, hvor mange af køberne, der selv ville udføre arbejdet i

Der ses således bort fra analyser, der er udarbejdet eller gennemført på vegne af interessenter (fx Almega (interesseorganisation

for servicevirksomheder), Sveriges Byggindustrier, Företagerna m.fl.) samt mindre notater, opgørelser og statistikker fra Stati-

stiska Centralbyrån, Skatteverket m.fl.

Rigsdagens revisorer (2001): Riksdagens revisorers förslag angående ROT-avdragets effekter

Skatteverket (2011): Om RUT och ROT och VITT och SVART.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

fravær af fradragsordningen. Således ville 46 pct. selv have udført maler- og tapetseringsarbejde,

mens kun 7 og 13 pct. selv ville udføre henholdsvis el- og murerarbejde.

Undersøgelsen finder også, at RUT-ordningen har medført en kraftig stigning i antallet af virksomhe-

der, der udfører husholdningsrelateret arbejde, mens ROT-ordningen ikke vurderes at have givet anled-

ning til et overnormalt antal nystartede virksomheder i byggebranchen. Her er meraktiviteten først og

fremmest blevet udført af virksomheder, der også eksisterede før den permanente ROT-ordning blev

indført i 2008. På baggrund af spørgeskemasvarene finder undersøgelsen desuden, at produktivitets-

forskellen mellem gør-det-selv-arbejde og arbejde udført af en professionel leverandør er større for

ROT-arbejde end for RUT-arbejde. På den baggrund argumenteres der i Skatteverkets undersøgelse

for, at ROT-fradraget primært reducerer incitamentet til at købe sort arbejde, mens RUT-fradraget kan

være med til at skabe et marked for visse husholdningstjenester, der pga. skattekilen ellers ikke ville

eksistere.



Halldén & Stenberg (2014)

1 2

undersøger sammenhængen mellem brug af RUT-ordningen og kvinders

arbejdsudbud. Analysen er baseret på registerdata fra LISA (Longitudinell Integrationsdatabas för

Sjukförsäkrings- och Arbetsmarknadsstudier), der kobles til Skatteverkets registre over svenskernes

brug af RUT-fradraget. Analysens hovedresultatet er, at der findes en positiv effekt på kvinders arbejds-

udbud, som svarer til 60 pct. af de arbejdstimer, der købes gennem RUT-ordningen. Effekten er dog

aftagende for de grupper, som har købt mest RUT-arbejde.

Endvidere har det svenske Finansministerium (og det uafhængige Konjunkturinstitut under Finansmini-

steriet) vurderet effekterne af ROT- og RUT-ordningen tilbage i 2011,

jf. boks 2.7

Halldén, K. og Stenberg, A. (2014): The relationship between hours of domestic services and female earnings: Panel register

data evidence from a reform. IZA Discussion Paper No. 8675. Institute for the Study of Labor (IZA).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Boks 2.7. Det svenske Finansm inisterium og Konjunkturinstituttets vurdering af ROT- og

RUT-ordningens sam fundsøkonomiske konsekvenser

D et s venske Finansministerium udarbejdede i 2011 en rapport, hvori de teoretisk vurderede effek-

terne af en række svenske reformer, herunder ROT- og RUT-ordningen. Det blev vurderet, at ordnin-

gerne ville øge den strukturelle beskæftigelse med 0,4 pct. og reducere den strukturelle ledighed

med 0,2 pct.-point på lang sigt,

jf. nedenstående tabel

Effekter af ROT- og

RUT-ordningen

Arbejdsudbud

(pct.)

Beskæftigelse

(pct.)

Arbejdstimer

(pct.)

Strukturel

ledighed

(pct.-point)

0,0

-0,2

ROT-ordningen

RUT-ordningen

Total effekt

0,0

0,1

0,2

0,1

0,3

0,4

0,1

0,4

0,5

Størstedelen af stigningen i beskæftigelsen skønnes at komme fra øget strukturel efterspørgsel efter

RUT-ydelser,

jf. nedenstående tabel.

Samlet set vurderes ROT- og RUT-ordningen at føre til, at be-

skæftigelsen øges med ca. 20.000 personer på langt sigt.

Effekter på strukturel beskæftigelse af

ROT- og RUT-ordningen

Efterspørgselseffekt

Udbudseffekt

Total effekt

RUT-ordningen

(personer)

14.000

2.300

17.300

ROT-ordningen

(personer)

2.500

Det bemærkes, at det svenske Finansministerium har lagt følgende til grund for skønnene:



For det

første

at skattelettels en vil føre til, at husholdninger, der benytter disse tjenester, vil øge

deres arbejdsudbud. Det vil på længere sigt føre til højere beskæftigelse.



For det

andet

at den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft vil være koncentreret om personer med

en svag position på arbejdsmarkedet. Som følge af strukturelle ubalancer på arbejdsmarkedet vur-

deres den øgede efterspørgsel derfor varigt at lede til en højere beskæftigelse.



For det

tredje

at en del af aktiviteten på det sorte arbejdsmarked forskydes til det hvide arbejds-

marked, hvor den registrered e beskæftigelse stiger.

Ko n junkturinstituttet

som er et uafhængigt institut under Finansministeriet, offentliggjorde i decem-

ber 2011 en analyse af, hvor mange af de seneste økonomiske reformer, herunder ROT- og RUT-ord-

ningen, der har påvirket beskæftigelse og arbejdsløshed på langt sigt.

Konjunkturinstituttet vurderede, at RUT-ordningen på længere sigt vil medføre, at beskæftigelsen vil

stige med knap 15.000 personer, og at den strukturelle ledighed vil falde en anelse. Det er på linje

med skønnet fra den økonomiske afdeling i Finansministeriet og bygger på de samme tre forudsæt-

ninger som Finansministeriets skøn (som beskrevet ovenfor).

Kilde: Ekonomiska av delningen på Finansdepartementet (2011): Hur ska utv ecklingen av arbetsmarknadens f unktionssätt

bedömas? Og Konjunkturläget (2011): Långsiktiga ef f ekter på arbetsmarknaden av ekonomisk -politiska ref ormer.

I Tyskland og Finland er der lignende ordninger. Erfaringerne med disse fremgår af

boks 2.8-2.10

. De po-

sitive effekter kan i nogen grad genfindes i de to lande. Det skal bemærkes, at satsen og det maksimale

fradrag/tilskud er en del større i Sverige end i Tyskland, Finland (og Danmark). I Holland findes en anden

type ordning med nogenlunde samme formål.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Boks 2.8. Erfaringer m ed en lignende ordning i Tyskland

T ys kland

I Tyskland har man siden 2003 kunnet få en reduktion i skatterne på 20 pct. af lønudgifter i forbin-

delse med håndværksarbejde og husholdningsydelser. Der skelnes mellem tre typer af ydelser:

Beskæftigelsesforhold relateret til husholdningen

, inkl. ansættelse af personer i husholdningen.

(Maksimal skattereduktion: 510 euro årligt).

Tjenesteydelser som relaterer sig til husholdningen

, fx børnepasning, rengøring, havearbejde m.fl.

(Maksimal skattereduktion: 4.000 euro årligt).

Håndværksydelser

, dvs. arbejde i forbindelse med renovering, vedligeholdelse og modernisering.

(Maksimal skattereduktion: 1.200 euro årligt).

Det tyske finansministerium vurderede i 2015, at ordningen for håndværksydelser var det sjette mest

anvendte skattefradrag med en samlet værdi på ca. 1,5 mia. euro. Det samlede skattefradrag til hus-

holdningsarbejde udgjorde knap 0,5 mia. euro.

Evalueringer og analyser af den tyske ordning



En evaluering fra 2009 finder, at mængden af sort arbejde, herunder på området for husholdningsrelate-

rede serviceydelser, er faldet efter ordningens indførelse i 2003. Evalueringen finder endvidere, at de

dækkede ydelser oplevede store prisstigninger (på knap 9 pct. årligt) i den undersøgte periode.



I en rapport fra 2011 finder Bundesrechnungshof, at der er fejl i ca. 25 pct. af de indberettede skattefra-

drag, herunder fejl i afgrænsning af omfattede ydelser, fradrag givet for nybyggeri, fejl i afgrænsningen af

materiale- og lønomkostninger og manglende hensyntagen til andre skatteordninger m.fl.



En evaluering af ordningen for håndværksydelser fra 2013 finder, at ordningen har været med til at redu-

cere omfanget af sort arbejde og har øget efterspørgslen efter håndværksarbejde. Dette understøttes af

en spørgeskemaundersøgelse, som blandt andet finder, at 7 pct. af de adspurgte husstande ville have

fået udført ydelserne sort, hvis ordningen ikke havde været der. 5 pct. af husstandene ville slet ikke have

fået udført ydelserne, hvis ordningen ikke havde været der.

Kilde: HBS (2017).

Boks 2.9. Erfaringer m ed en lignende ordning i Finland

Fi n land

Siden 1997 har man i Finland kunnet få en reduktion i skatterne for lønudgifter i forbindelse med

køb af visse typer af husholdnings-, pleje- og håndværksarbejde i hjemmet. Reduktionens størrelse

afhænger af, om personen, der udfører arbejdet, er ansat direkte i husholdningen (15 pct.) eller i en

virksomhed (45 pct.). Derudover er satsen og det maksimale beløb (2.400 euro) ens for alle ydelses-

typer.

Generelt har den samlede reduktion af skatterne udgjort 300-400 mio. euro om året i perioden

2009-2015. Der er en klar tendens til, at brugen af ordningen er faldet fra 2012 og frem. Det hænger

sammen med, at ordningen blev gjort mindre attraktiv (i 2012). I 2015 var der ca. 390.000 personer,

som gjorde brug af ordningen.

Evalueringer og analyser af den finske ordning



En analyse af ordningen fra 2006 finder, at ordningen har haft en markant effekt på beskæftigelsen i de

omfattede erhverv. I 2004 blev der købt ydelser, som var omfattet af ordningen for knap 0,5 mia. euro.

Ca. 90 pct. var håndværksydelser (renovering). Omregnet til beskæftigelse svarer det til ca. 10.000 års-

værk, hvoraf ca. 3.500 blev skabt som følge af ordningen. Det svarer til, at ca. en tredjedel af ydelserne,

som der er givet fradrag for, ikke ville være blevet udført i fravær af ordningen. Analysen forholder sig dog

ikke til, i hvilket omfang de ekstra 3.500 årsværk er flyttet fra den sorte økonomi til den hvide økonomi .



En analyse fra 2011 vurderer, at en positiv effekt af ordningen har været et lavere omfang af sort arbejde.

Ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i de omfattede brancher, vurderes det, at

mængden af sort arbejde er faldet med 60 pct. i perioden 2001-2004, hvilket var efter, at ordningen blev

gjort permanent.

Kilde: HBS (2017).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Boks 2.10. Erfaringer m ed en ordning i Holland m ed sam m e sigte

H o l land

I Holland blev der i 2007 indført en ordning målrettet ansættelsesforhold i hjemmet, der relaterer sig

til husholdningen. Ordningen indebærer, at køber blive undtaget for en række pligter, som arbejdsgi-

ver normalt pålægges, hvis sælger arbejder mindre end fire dage om ugen for køber. Sælger skal der-

med selv indrapportere sin indkomst til myndighederne og selv indbetale skat samt evt. bidrag til

sociale forsikringer (sygedagpengeforsi krin g, arbejdsløshedsforsikring og invalideforsikring).

Da brugere af ordningen som udgangspunkt ikke skal indrapportere noget til myndighederne, findes

der ingen præcise opgørelser af brugen af ordningen. En opgørelse fra 2014 viser dog, at det poten-

tielle marked for ordningen udgør ca. 2,3 mia. euro, og at 13 pct. af alle husholdninger i Holland har

personer, som er ansat direkte i husholdningen.

Evalueringer og analyser af den hollandske ordning

Ordningen er senest blevet evalueret i 2014. Evalueringen havde følgende konklusioner:



Ordningen giver støtte til en række ydelser (fx børnepasning) som helt eller delvist er offentligt finansie-

rede. Dette giver

–

alt andet lige

–

en markedsforvridning, idet disse ydelser modtager dobbeltstøtte.



Der kan umiddelbart ikke findes nogen effekt af ordningen på beskæftigelsen eller omfanget af sort ar-

bejde. Det kan dels skyldes manglende viden om ordningen, dels at sælger selv skal rapportere sin ind-

komst til myndighederne (og at dette sjældent sker i praksis).



Ordningens provenueffekt har i store træk været negativ for staten. Der har dog potentielt være en positiv

effekt forbundet med, at personer, som er ansat til personlig pleje med offentlig støtte, selv har skullet

finansiere en række sociale forsikringer.

Kilde: HBS (2017).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

3. Brugen af RUT- og ROT-ordningen

3.1 Overordnet brug af ROT- og RUT-ordningen

RUT-og ROT-ordningen kan potentielt benyttes af de godt 8 mio. skattepligtige personer i Sverige, der er

fyldt 18 år. Heraf var der knap 650.000 personer, der benyttede ROT-ordningen i 2009 stigende til godt

1.250.000 personer i 2015 (dvs. ca. 15 pct. af potentialet). Tilsvarende er antallet af personer, der be-

nytter sig af RUT-ordningen, steget fra godt 90.000 i 2008 til knap 660.000 i 2015 (dvs. ca. 8 pct . af po-

tentialet),

jf. figur 3.1

. Til sammenligning har ca. 12 pct. af de potentielle brugere benyttet den danske

BoligJobordning i 2015, dvs. en noget mindre andel end i de svenske ordninger tilsammen.

Når anvendelsen af ROT-ordningen er større end RUT-ordningen, skal det blandt andet ses i sammen-

hæng med, at de fleste potentielle købere har lettere ved selv at udføre RUT-arbejde,

jf. kapitel 2

Figur 3.1. Antal brugere af ROT- og RUT-ordningen

Anm.: Unikke brugere af ROT- og RUT-ordningen i løbet af kalenderåret. RUT-ordningen blev indf ørt pr. 1. juli 2007, hv or-

f or antallet af brugere i 2007 kun omf atter andet halv år af 2007. I 2006 eksisterede hv erken ROT- eller RUT-ordningen.

Kilde: HBS (2017).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Når aktiviteten opgøres for de enkelte måneder, er RUT-aktiviteten højere end ROT-aktiviteten. Det skyl-

des, at køb af RUT-ydelser som rengøring typisk sker løbende, mens køb af ROT-ydelser typisk er større,

enkeltstående begivenheder.

Det udbetalte tilskud fra RUT- og ROT-ordningen er mere end fordoblet fra 2009 til 2015. I 2009 blev der

udbetalt ca. 10 mia. SEK i ROT-tilskud stigende til godt 20 mia. SEK i 2015. Tilsvarende er udbetalingen

af RUT-tilskud steget fra ca. �½ mia. SEK i 2008 til godt 3 mia. SEK i 2015,

jf. figur 3.2

. Selvom andelen af

det udbetalte tilskud, der kan henføres til husholdningstjenester, er steget over årene, blev 86 pct. af til-

skuddene givet i forbindelse med håndværksarbejde i 2015

Figur 3.2. Sam lede udbetalte ROT- og RUT-tilskud (løbende priser)

Anm.: Alle beløb er opgjort i 2015-priser v ed hjælp af det sv enske f orbrugerprisindeks. RUT-ordningen blev indf ørt pr. 1. juli

2007, hv orf or tallet f ra 2007 alene omf atter andet halv år af 2007.

Kilde: HBS (2017).

Det udbetalte tilskud pr. person har dog ligget nogenlunde stabilt, siden ordningerne blev gjort perma-

nente (for RUT-ordningens vedkommende var det medio 2007, mens det for ROT-ordningen var december

2008). I perioden 2009-2015 er der i gennemsnit blevet udbetalt ca. 14.000-16.000 SEK pr. person fra

ROT-ordningen, mens der i perioden 2008-2015 i gennemsnit er udbetalt ca. 4.000-5.000 SEK pr. per-

son fra RUT-ordningen. Stigningen i de samlede udbetalte ROT- og RUT-tilskud er således primært drevet

af en stigning i antallet af personer, der benytter sig af ordningerne. Dvs. det gennemsnitlige ROT-tilskud

pr. person er godt 3 gange større end det gennemsnitlige RUT-tilskud.

I det følgende gennemgås brugen af ROT- og RUT-ordningen i forhold til baggrundskarakteristika.

Indkomst

Ligesom for den danske BoligJobordning er det generelt personer fra de højere indkomstgrupper, der be-

nytter RUT- og ROT-ordningen.

Over halvdelen af personerne i den højeste indkomstgruppe (årsindkomst over 1 mio. SEK) har således

anvendt ROT-ordningen i 2015, mens det var mindre end 5 pct. i den laveste indkomstgruppe (årsind-

komst under 200.000 SEK),

jf. figur 3.3.

Det afspejler blandt andet, at boligejere i gennemsnit har større

indkomster end lejere, der ikke kan anvende ROT-ordningen. Desuden har mere velstående personer ofte

en større bolig, hvor vedligeholdelsesudgifterne må antages at være højere.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Figur 3.3. Brugen af ROT- og RUT-ordningen fordelt på indkom stgrupper, 2015

Anm.: Indkomstinterv allerne er angiv et i 1.000 SEK.

Kilde: HBS (2017).

På samme måde har over en tredjedel af gruppen med de højeste indkomster (årsindkomst over 1 mio.

SEK) gjort brug af RUT-ordningen i løbet af 2015, mens det blandt den laveste indkomstgrupper (årsind-

komst under 200.000 SEK) drejer sig om mindre end 4 pct. For alle grupper med en årsindkomst på

200.000 SEK eller derover er brugen af ROT-ordningen endvidere markant højere end brugen af RUT-ord-

ningen, mens brugen af de to ordninger er på samme (lave) niveau for personer med lave indkomster.

Alder

Samlet set har 16 pct. af alle personer over 20 år gjort brug af ROT-ordningen i 2015, mens det for RUT-

ordningen drejer sig om 8 pct. I de forskellige aldersgrupper i intervallet 35-74 år er brugerandelene for-

holdsvis stabile omkring 20 pct. for ROT-ordningen og i underkanten af 10 pct. for RUT-ordningen,

jf. figur

3.4.

For aldersgrupperne 20-24 år og 25-34 år ligger anvendelsesgraderne under gennemsnittet. Det afspej-

ler sandsynligvis, at der er relativt få boligejere under 35 år, og at mange unge ikke har råd til at købe ser-

vice- og håndværkerydelser

–

heller ikke med tilskud.

ROT-ordningen benyttes primært af de 35-74-årige, hvor rundt regnet 20 pct. anvendte ordningen i 2015.

RUT-ordningen anvendes derimod mest af de +75-årige, hvor 16 pct. brugte ordningen i 2015. Det af-

spejler formentlig, at de +75-årige har et større behov for hjælp til husførelse (rengøring, tøjvask mv.).

Pensionsalderen i Sverige er mellem 61 og 67 år. De beskæftigede kan selv bestemme, hvor længe de vil

arbejde, indtil de fylder 67 år. Den forholdsvis udbredte brug af ROT- og navnlig RUT-ordningen blandt de

+65-årige kan således være med til at begrænse ordningernes effekt på købernes arbejdsudbud.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Figur 3.4. Brugen af ROT- og RUT-ordningen fordelt på aldersgrupper, 2015

Kilde: HBS (2017).

Der tegner sig dog et lidt andet billede (især for RUT-ordningen), hvis der i stedet fokuseres på, hvor stor

en andel af det samlede tilskud, som de forskellige aldersgrupper har opnået i 2015. Således gik om-

kring 75-80 pct. af tilskuddene fra henholdsvis ROT- og RUT-ordningen til personer under 65 år,

jf. figur

3.5.

Figur 3.5. ROT- og RUT-tilskud fordelt på aldersgrupper, 2015

Anm.: Figuren v iser andelen af det samlede tilskud på ROT- og RUT-ordningen i 2015, som er giv et til f orskellige alders-

grupper.

Kilde: HBS (2017).

Geografi

På tværs af de svenske regioner er andelen af personer, der benyttede ROT-ordningen i 2015 nogenlunde

ens. Brugerandelen udgjorde således mellem 11 og 14 pct. af den samlede befolk ning i de enkelt regio-

ner,

jf. figur 3.6.

Variationen er noget større for RUT-ordningen, hvor anvendelsesgraden svinger mellem 4 og 9 pct. Til-

skuddet til husholdningstjenester ser således ud til at blive benyttet mest i og omkring de større byer i

Sverige. RUT-ordningen er især populær i Stockholm og Malmø (Sydsverige). Tilsvarende er

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

andelen af befolkningen, der benytter RUT-ordningen, mindre i den nordlige del af Sverige.

Figur 3.6. Brugen af ROT- og RUT-ordningen fordelt på regioner, 2015

Anm.: Angiv er antallet af unikke brugere som andel af samlet bef olkning (pr. 31.december 2014).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Skattev erket og SCB.

3.2 Detaljeret brug af ROT- og RUT-ordningen

Håndværksarbejde

ROT-ordningen anvendes oftest i forbindelse med byggearbejde (58 pct.),

jf. figur 3.7.

Dernæst følger el-

arbejde (41 pct.) og VVS-arbejde (34 pct.). Færrest har benyttet ordningen i forbindelse

med ”jord og

dræning” (9 pct.) samt murerarbejde (5 pct.). Til sammenligning viste evalueringen

af den danske Boli-

gjobordning, at brugerne af håndværksydelser fortrinsvist fik fradrag for reparation og udskiftning af vin-

duer og yderdøre (26 pct.) efterfulgt

af arbejde på tage og tagrender (25 pct.) og ”køkken og bad” (22

pct.).

Figur 3.7. Brugen af ROT-ordningen fordelt på enkeltydelser, 2015

Anm.: n (antal observ ationer) = 895. Det skal bemærkes, at der i f lere tilf ælde ikke er signif ikant f orskel på brugen af f or-

skellige enkelt-y delser. Det gælder f x jord og dræning, murerarbejde og andet. Se endv idere appendiks B.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. HBS (2017).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

S erviceydelser

73 pct. af dem, der har brugt RUT-ordningen, har brugt ordningen til køb af rengøring (der også tæller vin-

duespudsning). Herefter følger havearbejde, som 13 pct. har benyttet RUT-ordningen til,

jf. figur 3.8.

Langt de fleste svenskere har dermed primært brugt RUT-ordningen til rengøringsydelser. Til sammenlig-

ning viste evalueringen af den danske Boligjobordning, at brugerne af serviceydelser fortrinsvist fik fra-

drag for vinduespudsning (74 pct.) efterfuldt af havearbejde (21 pct.) og rengøring (12 pct.)

Figur 3.8. Brugen af RUT-ordningen fordelt på enkeltydelser, 2015

Anm.: n=560. Det skal bemærkes, at der i f lere tilf ælde ikke er signif ikant f orskel på brugen af f orskellige enkelt -y delser (f x

madlav ning og tøjv ask). Se endv idere HBS’s

rapport f or konf idensinterv aller.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. HBS (2017).

Meget få (2-6 procent) svarer, at de har anvendt RUT-ordningen til andre ydelser end rengøring og havear-

bejde. Det kan blandt andet være udtryk for, at nogle af ydelserne ofte er forbundet med en tættere per-

sonlig relation, som kan være sværere at opnå på et formaliseret marked, eller at der i forvejen findes of-

fentlige tilbud. Det gælder fx personlig pleje, lektiehjælp og børnepasning.

Udgifter til ROT- og RUT-arbejde

1 3

Blandt brugerne af ROT-ordningen svarer ca. 30 pct., at de har købt håndværksarbejde for under 15.000

SEK. Blandt brugerne af RUT-ordningen er det godt 75 pct., der svarer, at de har købt husholdningstjene-

ster for under 15.000 SEK.

Ingen af RUT-brugerne har angivet, at de købt husholdningstjenester for mere end 50.000 SEK. Derimod

svarer næsten hver femte, der har gjort brug af ROT-ordningen, at de har købt håndværksarbejde for mere

end 50.000 SEK,

jf. figur 3.9

Brugerne af ROT-ordningen har således i gennemsnit brugt betydeligt flere penge på køb af håndværkar-

bejde end brugerne af RUT-ordningen har brugt på køb af husholdningstjenester.

I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om, hvor meget de købte håndværksarbejde og husholdningstjene-

ster for i 2015. Købet dækker således ikke kun over arbejde, hvor der er opnået henholdsvis ROT- eller RUT-tilskud.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Figur 3.9. Udgifter til håndværksarbejde og husholdningstjenester, 2015

Anm.: n=895 (ROT-ordningen). n= 560 (RUT-ordningen).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. HBS (2017).

3.3 Eventuelt misbrug af ROT- og RUT-ordningen

ROT- og RUT-ordningen fungerer ved, at leverandøren af arbejdet fratrækker tilskuddet direkte på kun-

dens faktura (fakturamodellen),

jf. kapitel 2.

Modellen indebærer således potentielt en risiko for misbrug

og fejl.

Skatteverket fører derfor kontrol med ordningerne

–

både før og efter udbetalingen af tilskud. Blandt an-

det kontrolleres der automatisk for, om køber rent faktisk ejer/lejer den pågældende bolig, om køber (al-

lerede) har udnyttet det maksimale tilskud, og om de personer, der udfører ROT- eller RUT-arbejde, er

nært beslægtede med køber. Skatteverket har i 2014 oplyst, at der er ca. 200 årsværk knyttet til arbejdet

med ROT- og RUT-ordningen, herunder til kontrolopgaver.

Helt konkret viser en undersøgelse fra 2012,

at 14 pct. af udbetalingerne af tilskud er fejlbehæftet,

jf. boks 3.1

Boks 3.1. Skatteverkets undersøgelse af m isbrug og svindel m ed ROT- og RUT-tilskud

Skatteverkets kontrolindsats førte i 2011 til, at udbetalinger af ROT- og RUT-tilskud for omkring 80

mio. SEK blev stoppet, mens yderligere ca. 17 mio. SEK blev krævet tilbagebetalt. Det skal ses i

sammenhæng med, at Skatteverket samlet set udbetalte mere end 15 mia. SEK i tilskud i løbet af

2011,

jf. figur 3.2

. I alt har ROT- og RUT-ordningen ført til 158 kriminalsager i forbindelse med udbe-

taling af tilskud i 2011. Heraf kan 100 af sagerne tilskrives bedragerikontrollen.

Konkret viser Skatteverkets undersøgelse, at ca. 14 pct. af udbetalingerne i 2011 var fejlbehæftet.

Det drejer sig om udbetalinger, hvor ansøgerne fx fejlagtigt har søgt om at få dækket omkostninger,

der ikke er tilskudsberettiged e, eller hvor udføreren af arbejdet har søgt om tilskud, inden køber har

betalt regningen. Yderligere finder Skatteverket

–

ved at sammenligne selvangivelser med udbetalin-

ger som følge af fakturamodellen

–

at udføreren af arbejdet i ca. 5 pct. af tilfældene angiver for lav

skattepligtig indkomst.

Kilde. Skattev erket (2012): Uppf øljning och utv ãrdering av f akturamodellen f õr skattereduktion f õr husarbet.

Det svenske finansministerium har efterfølgende foreslået at udvide oplysningskravet for de virksomhe-

der, der ansøger om udbetaling af tilskud fra de to ordninger. Det faktum, at visse udbetalinger har været

Finansdepartementet (2014): Skattefradrag for håndverkertjenester i private hjem (ROT-fradrag).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

behæftet med fejl, er dog ikke ensbetydende med, at RUT- eller ROT-ordningen har været genstand for

bedrageri.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen peger ikke på misbrug

Blandt brugerne af ROT-ordningen og RUT-ordningen svarede henholdsvis 43 pct. og 39 pct., at de talte

om fakturaen med håndværkeren eller leverandøren af husholdningstjenesten.

For begge ordninger svarede over halvdelen af dem, der talte med håndværkeren eller leverandøren, at

samtalen handlede om, at det var vigtigt, at lønudgifterne fremgik direkte af fakturaen,

jf. figur 3.10.

Til

sammenligning viste evalueringen af den danske Boligjobordning, at det i Danmark drejer sig om en

større andel (77 pct.). Det skyldes formentlig, at køber selv er ansvarlig for at indberette lønudgifterne til

SKAT i Danmark.

Henholdsvis 46 pct. for ROT-ordningen og 37 pct. for RUT-ordningen talte om fordelingen mellem lønud-

gifter og materialeomkostninger. For begge ordninger gælder, at 24-25 pct. talte om, hvad de skulle

kalde opgaverne på fakturaen for at være sikre på at få tilskud.

Da det alene er lønudgifterne, der kan opnås tilskud til via ordningerne, er der umiddelbart ikke noget,

som tyder på, at det forhold, at fakturarens indhold er blevet drøftet med sælger, skulle være et udtryk for

misbrug. I stedet ser samtalerne først og fremmest ud til at være udtryk for, at køber interesserer sig for,

at de tilskud, som vedkommende er berettiget til, fremgår af fakturaen. Det var også konklusionen i eva-

lueringen af den danske BoligJobordning.

2 pct. af de ROT- og RUT-brugere, der har drøftet fakturaens indhold, svarer dog i spørgeskemaundersø-

gelsen, at de har talt med udbyderen af arbejdet om at ændre materialeudgifter til lønudgifter. Omtrent

den samme andel har talt med udbyderen af arbejdet om at kalde de købte ydelser noget andet, end hvad

de i virkeligheden var, så de var sikre på at opnå tilskud.

Figur 3.10. Drøftelse af fakturaens indhold

Anm.: n=352 (ROT-ordningen). n=200 (RUT-ordningen). Da respondenterne kan angiv e f lere sv ar, summer andelene ikke

til 100 pct. Der er ingen signif ikant f orskelle i sv arandelene mellem ROT og RUT. Se endv idere HBS’s

rapport f or konf iden-

sinterv aller.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. HBS (2017).

Begge forhold indikerer snyd med ordningerne. Det bemærkes dog, at andelene svarer til mindre end 1

pct. af samtlige brugere af ROT- og RUT-ordningen. Det er omtrent det samme omfang, som evalueringen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

af den danske BoligJobordning pegede på. Samlet set tyder resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen

således ikke på, at ordningerne er forbundet med nævneværdigt misbrug.

3.4 Ikke-brugere af ROT- og RUT-ordningen

Blandt ikke-brugerne af de to ordninger svarer 95 pct., at de ikke har benyttet sig af ROT-ordningen, fordi

de ikke har købt håndværksarbejde i 2015. Tilsvarende har 97 pct. ikke anvendt RUT-ordningen, fordi de

ikke har købt husholdningstjenester i 2015,

jf. figur 3.11

. Samtidig svarer mere end fire ud af fem, at de

ville

have brugt ordningerne, hvis de havde købt håndværksarbejde eller husholdningstjenester i 2015.

Blandt dem, der angiver, at de ikke ville have brugt ordningerne, selvom de havde købt håndværksarbejde

eller husholdningstjenester, er de hyppigste årsager, at de ikke ved, hvilke ydelser der kan opnås tilskud

til, eller at de ikke ved, hvordan man benytter ordningerne.

Samlet set indikerer svarene blandt ikke-brugerne, at der er relativt få barrierer i forhold til at benytte de

to ordninger. Desuden er gevinsterne ved at bruge RUT- og ROT-ordningen tilsyneladende store nok til, at

ordningerne i vid udstrækning anvendes ved køb af håndværksarbejde eller husholdningstjenester.

Figur 3.11. Potentielt brug af ROT- og RUT-ordningen blandt ikke-bruger

Anm.: n=1.420 (ikke-brugere af ROT-ordningen). n=1.744 (ikke-brugere af RUT-ordningen).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. HBS (2017).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

4. Vurdering af RUT- og ROT-ordnin-

gens effekter

Argumenterne for at genindføre og permanentgøre ROT- og RUT-ordningen i 2007/2008 var deres mulige

strukturforbedrende effekter i form af mindre gør-det-selv-arbejde og derigennem øget arbejdsudbud for

køberne, konvertering af sort til hvidt arbejde og skabelse af bedre jobmuligheder for kortuddannet ar-

bejdskraft.

4.1 Merkøb som følge af ROT- og RUT-ordningen

Hvis de to ordninger fungerer efter hensigten, er det nødvendigt

–

men ikke tilstrækkeligt

–

at svenskerne

efter indførelsen af ordningerne bruger flere penge på køb af de omfattede ydelser, end de ellers ville

have gjort. Det er umiddelbart også tilfældet. Således svarer 54 pct. af ROT-brugerne i 2015, at ordnin-

gen har øget deres køb af håndværksarbejde, mens 62 pct. af RUT-brugerne svarer, at ordningen har øget

deres køb af husholdningstjenester,

jf. figur 4.1.

Figur 4.1. Merkøb af ROT- og RUT-arbejde

Anm.: n=895 (ROT),

hv oraf ca. 7 pct. har sv aret ”Ved ikke”. n=560

(RUT),

hv oraf ca. 18 pct. har sv aret ”Ved ikke”.

Se end-

v idere HBS’s rapport f or konf idensinterv aller.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. HBS (2017).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Når købet af husholdningstjenester er steget relativt mest, skal det formentlig ses i sammenhæng med, at

der er tale om ydelser, som den enkelte køber typisk selv kan udføre, og derfor som udgangspunkt (uden

tilskud) vil efterspørge i mindre omfang end håndværksarbejde.

4.2 Ordningernes betydning for de enkelte ydelser

I spørgeskemaundersøgelsen er brugerne af ROT og RUT blev spurgt om, hvad de ville have gjort, hvis ord-

ningerne ikke havde eksisteret. Således kunne brugerne alternativt have fået arbejdet udført hvidt (uden

tilskud), have udført arbejdet selv (”gør-det-selv-arbejde”), have fået arbejdet udført sort eller slet ikke

have fået arbejdet udført.

ROT-ordningen

For de fleste ydelser svarer over halvdelen af ROT-brugerne, at de ville have fået håndværksarbejdet ud-

ført hvidt, hvis ordningen ikke havde været der,

jf. figur 4.2

. Som mange andre tilskudsordninger er ROT

dermed forbundet med støtte til arbejde, der også ville blive udført i fravær af ordningen.

Figur 4.2. Gør-det-selv-arbejde, sort arbejde m v. i fravær af ROT-ordningen

Anm.: n=62-507. Kun sv ar f ra respondenter, som brugte ROT-ordningen til den pågældende y delse.

Se endv idere HBS’

rapport f or konf idensinterv aller.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. HBS (2017).

Fx svarer 67 pct. af dem, der fik udført VVS- eller el-arbejde, at de ville have fået arbejdet udført hvidt,

selvom der ikke havde været en støtteordning. Det afspejler formentlig både, at mange ikke besidder de

fornødne VVS- eller elektrikerkompetencer, og at det i nogle tilfælde kan være ulovligt ikke at benytte en

autoriseret installatør. Derudover kan man som forbruger være interesseret i en faktura, så man står stær-

kere ved fx en senere reklamation. Disse typer arbejde er således ikke i tæt konkurrence med hverken

gør-det-selv-arbejde eller sort arbejde.

Anderledes forholder det sig for maling- og tapetseringsarbejde. Her har signifikant flere ROT-brugere

svaret, at de alternativt ville vælge at udføre arbejdet som gør-det-selv. Således har 37 pct. af ROT-bru-

gerne svaret, at de ville udføre arbejdet selv i fravær af ordningen. Det skyldes givetvis, at mange opfatter

malerarbejde som relativt ukompliceret. For de øvrige håndværksydelser er gør-det-selv-andelen mærk-

bart mindre

–

svingende mellem 4 pct. for el-arbejde og 19 pct. for murerarbejde.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

For de forskellige håndværksydelser er der mellem 12 og 25 pct. af ROT-brugerne, som ville have fået ar-

bejdet udført sort i fravær af ordningen. Andelen er størst for jord og dræning samt murerarbejde. Mellem

9 og 20 pct. har svaret, at de ikke ville have fået arbejdet udført i fravær af ordningen

–

her er andelen

størst for køkken- og badeværelsesrenovering.

RUT-ordningen

Sammenlignet med ROT-ordningen er der er langt færre RUT-brugere (mellem 15 pct. og 35 pct.), der i

fravær af ordningen ville have fået arbejdet udført hvidt,

jf. figur 4.3

. Det indikerer, at RUT-ordningen i

mindre grad end ROT-ordningen er forbundet med støtte til arbejde, der alligevel ville blive udført hvidt i

fravær af ordningen.

Figur 4.3. Gør-det-selv-arbejde, sort arbejde m v. i fravær af RUT-ordningen

Anm.: n=30-402. Kun sv ar f ra respondenter, som brugte RUT-ordningen til den pågældende y delse. For at sikre et tilstræk-

keligt antal sv ar f or hv er y delse er tøjv ask, snery dning, madlav ning, børnepasning og lektiehjælp lagt sammen. Se endv i-

dere HBS’s rapport

f or konf idensinterv aller.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. HBS (2017).

Desuden ser RUT-ordningens virkning på både gør-det-selv-arbejde og sort arbejde umiddelbart ud til at

være større end ROT-ordningens. Blandt RUT-brugerne er det mellem 15 pct. og 63 pct., der ville have ud-

ført arbejdet selv, hvis ordningen ikke havde været der. Mellem 13 og 43 pct. ville alternativt have valgt at

få arbejdet udført sort

Det hænger givetvis sammen med, at de fleste selv kan udføre RUT-arbejde så-

som rengøring, og de derfor opfatter det som relativt dyrt at få gjort rent hvidt. Dvs. at hvis man ikke gør -

det-selv, kan det for en del personer være nærliggende at få arbejdet udført sort.

For de enkelte serviceydelser er der i fravær af RUT-ordningen signifikant flere brugere af rengøring (55

pct.) og havearbejde (45 pct.), som ville have valgt at udføre arbejdet selv, end hvad der gør sig gældende

for personlig pleje (15 pct.) og tøjvask, børnepasning, madlavning mv. (20 pct.).

Desuden er der for rengøring og havearbejde signifikant færre brugere, som alternativt ville have valgt at

få arbejdet udført sort i fravær af ordningen, når der sammenlignes med ydelsesgruppen tøjvask, børne-

pasning, madlavning mv.

Det kunne indikere, at i fravær af en støtteordning ville mere personlige ydelser som børnepasning, lektie-

hjælp og madlavning blive udført af personer med en tættere personlig relation, som kan være sværere at

opnå på markedet. Dette ræsonnement gælder dog ikke for personlig pleje, hvor man ville forvente, at

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

samme behov for personlige relationer ville gøre sig gældende. Det kan hænge sammen med, at perso-

ner, der har brug for RUT-ydelser til personlig pleje, i mindre grad har mulighed for at finde ydelserne selv

uden for det hvide marked.

4.3 Skøn for RUT- og ROT-ordningens effekt på sort arbejde og gør-det-

selv-arbejde mv.

HBS har foretaget en skønsmæssig beregning af den meraktivitet mv., som RUT- og ROT-ordningen har

medført. Det er for hver af ordningerne sket ved at sammenveje respondenternes svar om køb af hen-

holdsvis ROT- og RUT-arbejde (jf. figur 4.2. og 4.3.) med de samme respondenters angivelser af de beløb,

som de har brugt på køb af de forskellige ydelser.

Det er med andre ord de to ordningers

umiddelbare

effekter i (svenske) kroner, der fokuseres på i dette

afsnit. Konkret beregnes, hvor stor en vægtet andel af det tilskudsberettigede arbejde, som alligevel ville

være udført enten som hvidt arbejde, sort arbejde, gør-det-selv-arbejde, eller som slet ikke ville være ble-

vet udført, hvis ordningerne ikke havde eksisteret,

jf. boks 4.1.

Boks 4.1. Metode til beregning af RUT- og ROT-ordningens um iddelbare betydning for sort

arbejde, gør-det-selv-arbejde m v.

I spørgeskemaundersøgelsen er det undersøgt, hvilke konkrete ydelser respondenterne har brugt

RUT- og ROT-ordningen til. Efterfølgende har respondenterne for hver enkelt af disse ydelser svaret

på, hvad der ville være sket, hvis ordningerne ikke havde eksisteret. Her var svarkategorierne været:

”Havde fået arbejdet udført, men hvidt”, ”Havde selv udført arbejdet”, ”Havde

fået arbejdet udført

sort”, ”Havde ikke fået arbejdet udført” og ”Ved ikke”. Der er set bort fra svaret ”Ved ikke”.

For at tage højde for at de købte ydelser varierer i beløbsstørrelse, vægtes hvert af disse svar med det

beløb, respondenterne har brugt på de enkelte ydelser i 2015. Respondenterne er blevet spurgt om,

hvor stort et beløb de samlet har købt henholdsvis håndværks- og husholdningsydelser for i 2015.

Derefter er de blevet spurgt om, hvor stor en andel af dette beløb der er brugt på de enkelte ydelser.

Hvis en person eksempelvis angiver, at han/hun har købt ROT -ydelser for 20.000 SEK samlet set i

2015 fordelt med 70 pct. på ydelse A og 30 pct. på ydelse B, så bliver ydelse A tildelt 14.000 SEK,

mens ydelse B får 6.000 SEK. Der er desuden taget højde for, at respondenterne kan have købt

håndværks- og husholdningsydelser, hvor de ikke gjorde brug af ordningerne. Herefter beregnes for

alle respondenter de totale beløbsstørrelser for hver af de ovennævnte svarkategorier. Disse totalbe-

løb bruges til at beregne de relative andele for hver svarkategori. På baggrund af andelene er det

samlede udbetalte ROT- og RUT-tilskud for 2015 fordelt ud på de enkelte svarkategorier.

Beregningerne er forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at de er baseret på re-

spondenternes svar på hypotetiske spørgsmål om, hvad de ville have gjort, hvis de to ordninger ikke

havde eksisteret. Undersøgelsens stikprøve er dog både repræsentativ for populationen, ligesom an-

tallet af observationer efter almindelige spørgeskemaprincipp er er tilstrækkeligt til, at svarene for de

4 alternativ-kategori er kan opfattes som valide (pålidelige).

ROT-ordningen

Beregningerne for ROT viser, at i fravær af ordningen ville knap 60 pct. af det ROT-arbejde, der blev givet

tilskud til i 2015, alligevel være udført hvidt. Med et samlet ROT-tilskud på 20,4 mia. SEK i 2015 svarer

det til op mod ca. 12 mia. SEK. Omvendt ville 15 pct. af det ROT-arbejde, der er opnået tilskud til, ikke

være blevet udført uden ordningen. Det svarer til godt 3 mia. SEK,

jf. figur 4.4

Der er desuden tegn på, at ROT-ordningen har haft en vis reducerende effekt på brugernes valg af gør-det-

selv-arbejde og omfanget af sort arbejde. Således peger beregningerne på, at 13 pct. af aktiviteten i ord-

ningen kan have erstattet gør-det-selv-arbejde, mens ligeledes 13 pct. kan have erstattet sort arbejde.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Samlet set viser beregningen, at godt 40 pct. af det støttede ROT-arbejde er udtryk for meraktivitet som

følge af ordningen. Det svarer til ca. 8�½ mia. SEK.

Figur 4.4 ROT-ordningens um iddelbare effekt, 2015

Anm.: n=887. Se boks 1 f or en nærmere beskriv else af beregningerne bag tallene i f iguren.

Kilde: HBS (2017). Beregninger på baggrund af Spørgeskemaundersøgelsen.

Mindre sort arbejde fører primært til højere registreret beskæftigelse og større statslige indtægter, men

det bidrager ikke til en forøgelse af det effektive arbejdsudbud.

Betydningen af mindre gør-det-selv-arbejde afhænger af, hvorvidt brugerne omsætter den sparede tids-

anvendelse i hjemmet enten til øget arbejdstid i det lønnede job uden for hjemmet eller til mere fritid og

mindre privatforbrug på andre områder. Analysen i det næste afsnit om effekter på arbejdsudbuddet

blandt ROT-brugerne peger på, at der i nogen grad har været en positiv arbejdsudbudseffekt af ROT-ord-

ningen. Med en vis positiv arbejdsudbudseffekt må meraktivitet i de berørte erhverv i mindre grad føre til

en reduktion af aktiviteten i andre erhverv, som beskattes normalt. Dermed vil meraktiviteten ved mindre

gør-det-selv-arbejde alt andet lige give anledning til et merprovenu for staten sammenlignet med en situ-

ation, hvor ordningen fuldt ud havde fortrængt anden aktivitet.

Desuden forbedres de offentlige finanser på sigt af mindre gør-det-selv-arbejde, hvis husholdningerne

bruger noget af den frigjorte tid i hjemmet på at øge arbejdsudbuddet i deres lønnede og beskattede job.

Hertil kommer en samfundsøkonomisk gevinst gennem højere produktivitet og bedre arbejdsdeling, når

husholdningerne vælger at få ROT-arbejdet udført af professionelle frem for at udføre det selv.

RUT-ordningen

Beregningerne indikerer, at 20 pct. af RUT-arbejdet alligevel ville være udført hvidt, hvis ordningen ikke

havde eksisteret,

jf. figur 4.5

. Denne del af RUT-arbejdet har således ikke givet anledning til meraktivitet,

eller til at arbejdet er blevet udført mere produktivitet. Med et samlet RUT-tilskud på 3,3 mia. SEK i 2015

svarer det til ca. 0,7 mia. SEK. På den anden side ville 13 pct. af det RUT-arbejde, der er opnået tilskud

til, ikke være blevet udført uden ordningen. Det svarer til ca. 0,4 mia. SEK.

RUT-ordningen ser desuden ud til at være effektiv i forhold til at reducere omfanget af gør-det-selv-ar-

bejde. Beregningerne tilsiger, at 47 pct. af RUT-aktiviteterne har erstattet gør-det-selv-arbejde. Det er

væsentligt højere end for ROT-ordningen. Det kan skyldes, at håndværksarbejde typisk er vanskeligere

–

eller ligefrem ulovligt

–

at udføre selv.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Figur 4.5. RUT-ordningens um iddelbare effekt, 2015

Anm.: n=546. Se boks 1 f or en nærmere beskriv else af beregningerne bag tallene i f iguren.

Kilde: HBS (2017). Beregninger på baggrund af Spørgeskemaundersøgelsen.

’

Beregningerne peger også på, at konvertering af sort til hvidt arbejde udgør 20 pct. af aktiviteten forbun-

det med RUT-ordningen. Det er også højere end for ROT-ordningen. Det kan skyldes, at husholdningsar-

bejde typisk er relativt let at udføre selv, og at det ofte er vigtigt at kunne dokumentere købet af hånd-

værksydelser i tilfælde af fx reklamation eller forsikringssager.

Det indikerer, at støtteordninger, der er rettet mod RUT-ydelser, har en større effekt på sort arbejde og

især gør-det-selv-arbejde målt pr. støttekrone. Samlet set peger beregningerne på, at næsten 80 pct. af

det støttede RUT-arbejde er udtryk for meraktivitet som følge af ordningen

–

mod godt 40 pct. for ROT-

arbejde. Det svarer til ca. 2�½ mia. SEK.

De væsentligste forskelle mellem de umiddelbare virkninger af henholdsvis ROT- og RUT-ordningen er

derfor, at en markant større andel af ROT-arbejdet alligevel ville være blevet udført hvidt, mens en betyde-

ligt større andel af RUT-arbejdet ville være blevet udført som gør-det-selv-arbejde.

ROT- og RUT-ordningen under ét

Beregningerne viser, at i fravær af begge svenske ordninger ville samlet set godt 50 pct. af aktiviteterne

alligevel være udført hvidt,

jf. figur 4.6.

Det er noget lavere end resultaterne fra den næsten tilsvarende

analyse af den danske BoligJobordning, hvor knap 70 pct. af aktiviteterne alligevel ville blive udført hvidt i

fravær af ordningen.

Sammenligningen skal ses i lyset af, at beregningsmetoden ved undersøgelsen af RUT- og ROT-ordnin-

gen er den samme som ved undersøgelsen af den danske BoligJobordning. Samtidig er Sverige typisk et

af de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, da de to lande ligner hinanden relativt meget

strukturelt set

–

fx i forhold til den offentlige sektors indretning og størrelse. Derfor vurderes sammenlig-

ningen af RUT- og ROT-ordningen med den danske BoligJobordning at være valid.

Figur 4.6. RUT- og RUT-ordningens sam lede um iddelbare effekt, 2015

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Anm.: n=1433. Se boks 4.1 f or en nærmere beskriv else af beregningerne af tallene i f iguren.

Kilde: HBS (2017). Beregninger på baggrund af Spørgeskemaundersøgelsen.

Det skal bemærkes, at vægtningen i forbindelse med beregningerne af de to svenske ordningers virknin-

ger har kunnet opgøres mere præcist end for den danske BoligJobordning. Der er dog så tilpas stor for-

skel på de umiddelbare effekter af RUT- og ROT-ordningen sammenlignet med den danske BoligJobord-

ning, at det vurderes, at der kan fæstnes lid til forskellene.

De svenske ordninger er mere effektive i forhold til at reducere gør-selv-arbejde og sort arbejde, og færre

ville i fraværet af de svenske ordninger alligevel have fået arbejdet udført hvidt. Resultaterne peger der-

med i retning af, at RUT- og ROT-ordningens permanente karakter og de større tilskud end i den danske

BoligJobordning har medført, at svenskerne i højere grad end danskerne har ændret deres adfærd og ind-

retning af arbejds- og fritidsliv som følge af støtteordninger.

4.4 Ordningernes effekt på købernes arbejdsudbud

De mulige strukturforbedrende effekter af de to svenske ordninger afhænger blandt andet af, om bru-

gerne arbejder mere i deres ”rigtige” job i stedet for at bruge tid på gør-det-selv-arbejde

i hjemmet,

jf. ka-

pitel 2

For både RUT- og ROT-ordningen svarer omkring 20 pct., at ordningerne har betydet, at de arbejder mere i

deres lønnede job,

jf. figur 4.7.

Det er umiddelbart i overensstemmelse med det forventede.

2 pct. af ROT-brugerne og 5 pct. af RUT-brugerne har svaret, at de arbejder mindre, end hvad de ellers

ville have gjort. Det skal understreges, at der tale om ret lave andele, som omfatter ganske få responden-

ter. Den teoretiske forklaring på, at nogle få vælger at arbejde mindre, kan være den såkaldte indkomst-

effekt, idet køberne via tilskuddet får et større rådighedsbeløb ved uændret arbejdsudbud og forbrugs-

sammensætning. Det betyder, at køberne kan vælge at arbejde mindre og fortsat opretholde samme for-

brug.

Tallene i dette afsnit omfatter de 30-60-årige, da denne gruppe typisk har en høj tilknytning til arbejds-

markedet med en beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. eller højere. Således kan det ikke forventes, at per-

soner med ingen eller kun lille tilknytning til arbejdsmarkedet

–

herunder studerende

–

øger deres ar-

bejdstid som følge af RUT- og ROT-ordningen. Blandt de 20-30-årige har relativt mange imidlertid svaret,

at de vil arbejde mindre som følge af RUT- og ROT-ordningen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Figur 4.7. Ændring i købers arbejdstid som følge af ROT- og RUT-ordningen, 2015

Anm.:

n=403 (ROT), hv oraf ca. 10 pct. har sv aret ”Ved ikke”. n=252 (RUT), hv oraf ca. 11 pct. har sv aret ”Ved ikke”. Sv a-

rene f ra 20-30-årige og ov er-60-årige er f rasorteret grundet aldersgrupperne begrænsede tilkny tning til arbejdsmarkedet.

Respondenterne er desuden blev et bedt om at v urdere, hv or mange ekstra/f ærre timer, de arbejdede om måneden. Den

gennemsnitlige RUT- og ROT-bruger (dv s. gennemsnittet af respondenter, der har sv aret, at de arbejder mere, mindre og

det samme) skønnes således at arbejde 6-7 timer mere om året som f ølge af ordningerne i 2015. Der tages f orbehold f or,

at der er tale om selv rapporterede oply sninger. Der ikke er signif ikant f orskel på sv arene f ra ROT- og RUT-brugerne i f igu-

ren.

Se endv idere HBS’s rapport f or konf idensinterv aller.

Kilde: HBS (2017). Beregninger på baggrund af Spørgeskemaundersøgelsen.

Blandt ROT-brugerne angiver 78 pct., at de arbejder det samme antal timer i deres lønnede job, som de

ellers ville have gjort. For brugerne af RUT-ordningen drejer det sig om 73 pct. Der vil også i forbindelse

med andre former for initiativer til lavere skat være en betydelig andel, der ikke ændrer deres arbejdsud-

bud.

Spørgeskemaundersøgelsen tyder dermed på, at både ROT- og RUT-ordningen har haft en positiv effekt

på købernes arbejdsudbud. Effekten på købernes arbejdsudbud ligger skønsmæssigt på nogenlunde på

samme niveau opgjort pr. køber af RUT- og ROT-ydelser.

Men korrigeres der for, at det gennemsnitlige RUT-tilskud pr. køber er væsentligt lavere end det gennem-

snitlige ROT-tilskud, fremkommer, at arbejdsudbudsvirkningerne pr. tilskudskrone skønsmæssigt er om-

kring 3 gange større ved RUT-ordningen end ved ROT-ordningen. Det skal ses i lyset af, at køb af RUT-

ydelser som fx rengøring typisk sker løbende og dermed løbende frigiver tid i husholdningen, men køb af

ROT-ydelser typisk er større, enkeltstående begivenheder, samt at køberen ofte ikke vil være i stand til at

udføre ROT-ydelsen selv.

Tabel 4.1 Købers m erarbejde pr. tilskudskrone som følge af RUT- og RUT-ordningen, 2015

RUT-ordningen

Merarbejde pr. bruger (timer)

Udbetalt tilskud pr. bruger (SEK)

Merarbejde i timer pr. 1.000 SEK i tilskud

ROT-ordningen

6,6

16.200

0,4

6,0

5.000

1,2

Kilde: HBS (2017). Beregninger på baggrund af Spørgeskemaundersøgelsen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

4.5 Udviklingen på det svenske arbejdsmarked

–

ordningernes betyd-

ning for sælgernes beskæftigelse

Et andet interessant forhold er ROT- og RUT-ordningens betydning for udviklingen på det svenske arbejds-

marked, herunder de virksomheder og personer, der er beskæftiget i de berørte brancher,

jf. bilag 2

. Det

er således et af formålene med RUT-ordningen, at den skal medvirke til at gøre det lettere for personer

med kort uddannelse at komme ind på arbejdsmarkedet.

Udv iklingen i antallet af ROT- og RUT-virksomheder

Både antallet af ROT- og RUT-virksomheder er vokset i perioden fra 2010 til 2015. I 2010 var der knap

49.000 ROT-virksomheder stigende til godt 52.000 i 2015, mens antallet af RUT-virksomheder steg fra

godt i 6.000 til godt 9.000 i samme periode,

jf. figur 4.8.

Figur 4.8. Antal ROT- og RUT-virksom heder, 2010-2015

Anm.: RUT- og ROT-v irksomheder omf atter de v irksomheder, der i det pågældende år har modtaget udbetaling f ra Skatte-

v erket f or udf ørt RUT- og ROT-arbejde.

Kilde: SCB (2017) og egne beregninger.

Samlet set udgør væksten i antallet af ROT- og RUT-virksomheder dermed henholdsvis 8 og 52 pct. i peri-

oden 2010-2015. Det skal ses i forhold til en stigning i det samlede antal virksomheder på 3 pct.,

jf. figur

4.9.

Særligt RUT-ordningen ser således ud til at have haft en positiv effekt på antallet af virksomheder i

branchen for serviceydelser i hjemmet.

Det er ikke i sig selv overraskende, at støtteordningerne har medført en øget aktivitet, herunder et sti-

gende antal virksomheder i de omfattede brancher. Det var også resultatet af spørgeskemaundersøgel-

sen,

jf. afsnit 4.1

. Det interessante er, hvordan det ville være gået med den samlede beskæftigelse i fra-

vær af ordningerne. Det ses der nærmere på nedenfor.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Figur 4.9. Udviklingen i ROT- og RUT-virksom heder sam t sam tlige virksomheder, 2010-2015

Anm.: Se anmærkninger til f igur 4.8.

Kilde: SCB (2017) og egne beregninger.

Beskæftigelsen i ROT- og RUT-branchen

–

flere med udenlandsk baggrund

Også i forhold til antallet af ansatte i de berørte brancher kan der spores en positiv udvikling. I 2010 var

der ca. 256.000 ansatte i ROT-relaterede brancher stigende til 283.000 i 2015

–

svarende til en stigning

på ca. 10 pct. Antallet af ansatte i RUT-relaterede brancher er i samme periode steget fra ca. 101.000 til

124.000

–

svarende til 23 pct. Det skal vel og mærke ses i lyset af en stigning i den generelle beskæfti-

gelse (lønmodtagere) på 7 pct. (fra ca. 4,0 til 4,3 mio.) på det svenske arbejdsmarked,

jf. figur 4.10

Figur 4.10. Udviklingen i RUT- og ROT-ansatte sam t for alle ansatte, 2010-2015

Anm.: RUT- og ROT-ansatte omf atter personer, som er ansat i v irksomheder, der i det pågældende år har modtaget udbe-

taling f ra Skattev erket f or udført ROT- og RUT-arbejde.

Kilde: SCB (2017) og egne beregninger.

Dermed ser beskæftigelsen i ROT-branchen nogenlunde ud til at have fulgt den generelle udvikling i peri-

oden 2010-2015, mens RUT-branchens beskæftigelse er vokset mere end tre gange så meget. Det indi-

kerer, at RUT-ordningen kan have haft en positiv effekt på beskæftigelsen blandt sælgere af serviceydel-

ser (og at ordningen dermed har bidraget positivt til den samlede beskæftigelse), herunder ved at skabe

et arbejdsmarked i servicebranchen for personer med begrænsede kvalifikationer. Det skal bemærkes, at

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

disse makrotal ikke er ensbetydende med, at der er evidens for en sådan effekt, men det er en indikation

herpå.

Relativt mange indvandrere finder arbejde i RUT-branchen. I 2015 var der således 36 pct. i RUT-branchen

og 11 pct. i ROT-branchen, der ikke var født i Sverige. På det svenske arbejdsmarked under ét var indvan-

drerandelen til sammenligning på 16 pct. af de beskæftigede lønmodtagere i 2015

, jf. figur 4.11.

Der har

generelt været tendens til en stigende andel indvandrere i beskæftigelsen i perioden 2010-2015. Det

skal blandt andet ses i sammenhæng med, at den svenske økonomi og det svenske arbejdsmarked har

været karakteriseret ved en relativt positiv udvikling i kølvandet på finanskrisen.

Figur 4.11. Indvandreres beskæftigelsesandele i RUT- og ROT-virksom heder sam t alle

virksom heder, 2010-2015

Anm.: Se anmærkning til f igur 4.10. Med indv andrere f orstås personer, der ikke er f ødt i Sv erige.

Kilde: SCB (2017) og egne beregninger.

Konkret er antallet af indvandrere, der er beskæftiget i ROT-branchen, steget

hhh Stigningen Stignin

Stigningen i beskæftigelsen i ROT-branchen fra 2014 til 2015 skal bl.a. ses i lyset af en kraftig fremryk-

ningseffekt som følge af regelændringer pr. 1. januar 2016, jf. nedenfor. Således faldt ROT-aktiviteten

kraftigt fra 2015 til 2016. I 2014, der kan være et bedre bud på et ”strukturelt” år for ROT-aktiviteten

end

2015, var ca. 27.000 indvandrere ansat i ROT-branchen.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør en relativt stor andel af de ansatte med udenlandsk baggrund i

RUT-branchen (71-73 pct.). Det er en del flere end i ROT-branchen (43-50 pct.) og lidt over det svenske

arbejdsmarked under ét (60-68 pct.). Det skal ses i sammenhæng med, at ROT-arbejde i modsætning til

RUT-arbejde oftere kræver en forudgående uddannelse, samt at indvandrere fra ikke-vestlige lande oftere

har en kortere uddannelse bag sig end indvandrere fra vestlige lande.

Ses der alene på indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsen i ROT-branchen steget fra ca.

9.000 personer i 2010 til ca. 12.000 personer i 2014, mens antallet af ikke-vestlige indvandrere be-

skæftiget i RUT-branchen er steget fra ca. 23.000 i 2010 til ca. 33.000 i 2015.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

4.12. Antal vestlige og ikke -vestlige indvandrere ansat i RUT- og ROT-virksom heder

ROT-ordningen

RUT-ordningen

Anm.: Se anmærkning til f igur 4.10 og 4.11. Opdelingen i v estlige og ikke-v estlige lande f ølger Danmark Statistik of f icielle

def inition.

Kilde: SCB (2017) og egne beregninger.

Den forholdsvis store andel af ikke-vestlige indvandrere i RUT-virksomheder samt vækstens gruppens be-

skæftigelse kan dermed

indikere

, at ordningen gør det lettere for indvandrere fra ikke-vestlige lande, der

på gennemsnittet har en kortere uddannelse bag sig end personer af svensk herkomst, at få fodfæste på

det svenske arbejdsmarked,

jf. kapitel 2

. Det skal dog bemærkes, at ikke-vestlige indvandreres beskæfti-

gelse i RUT-virksomheder formentlig også var steget i fravær af RUT-ordningen.

4.6 Betydningen af regelændringer primo 2016

ROT- og RUT-ordningens satser og maksimale beløb blev reduceret pr. 1. januar 2016. Det maksimale

tilskud i RUT-ordningen blev nedsat fra 50.000 SEK til 25.000 SEK for personer under 65 år, mens det

fortsat er på 50.000 SEK for personer, der er fyldt 65 år. For ROT-ordningen blev tilskudssatsen reduceret

fra 50 pct. til 30 pct. Det maksimale tilskud på 50.000 pr. person fra de to ordninger tilsammen er uæn-

dret.

Ifølge den svenske regering blev det maksimale RUT-tilskud for personer under 65 år reduceret for at mål-

rette ordningen mod almindelige husstandes behov, mens ROT-ordningens tilskudssats blev reduceret,

da udgifterne forbundet med ordningen var blevet for høje.

Indskrænkningerne kan dog også ses i sammenhæng med, at ROT-arbejde i højere grad end RUT-arbejde

i fravær af ordningen alligevel ville være blevet gennemført hvidt, jf. ovenfor, samt at der ikke aktuelt er

noget konjunkturmæssigt behov for at understøtte byggeaktiviteten (ROT-ydelser) i Sverige. For RUT-ydel-

ser er der fortsat tale om et relativt højt loft over tilskuddet for personer under 65 år , når der sammenlig-

nes med BoligJobordningen.

Mindrekøb i 2016

Regelændringerne har medført, at begge ordninger er blevet mindre attraktive. Mens ændringen af ROT -

ordningen påvirker alle ROT-brugere fra første tilskudskrone, har ændringen af RUT-ordningen imidlertid

kun betydning for de personer under 65 år, der ville have opnået et tilskud på over 25.000 SEK. Det vil i

praksis sige mindre end 10 pct. af samtlige RUT-brugerne,

jf. kapitel 3

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Spørgeskemaundersøgelsen peger da også på, at regelændringerne har haft størst betydning for brugen

af ROT-ordningen. Således svarer 44 pct. af ROT-brugerne, at de har købt mindre ROT-arbejde i 2016

pga. regelændringerne, mens andelen for RUT-brugerne er 26 pct.,

jf. figur 4.13.

Figur 4.13. Betydningen af regelændring for køb af ROT- og RUT-arbejde

Anm.: n=895 (ROT),

hv oraf ca. 10 pct. har sv aret ”Ved ikke”. n=560

(RUT),

hv oraf ca. 15 pct. har sv aret ”Ved ikke”.

Udeluk-

kende baseret på sv ar blandt dem, der brugte henholdsv is ROT- og RUT-ordningen i 2015.

Se endv idere HBS’s rapport f or

konf idensinterv aller.

Kilde: HBS (2017).

Mer e gør-det-selv-arbejde

Blandt de ROT-brugere, der har købt mindre ROT-arbejde pga. regelændringerne, angiver 59 pct., at de i

højere grad har valgt at udføre arbejdet selv. For RUT-brugerne er andelen 68 pct.

jf. figur 4.14.

Det indi-

kerer endnu engang, at husholdningstjenester i højere grad end håndværksarbejde erstattes af gør-det-

selv-arbejde. Herudover gælder der for begge ordninger, at omtrent hver femte svarer, at regelændrin-

gerne har betydet, at de i højere grad har valgt at få arbejdet udført sort

–

lidt flere for husholdningstjene-

ster.

Figur 4.14. Betydningen af regelændring for hvordan arbejdet er udført

Anm.: n=343 (ROT),

ca. 13 pct. har sv aret ”Ved ikke”.

RUT (n=120),

ca. 13 pct. har sv aret ”Ved ikke”.

Udelukkende baseret

på sv ar blandt dem, der brugte henholdsv is ROT- og RUT-ordningen i 2015 og som har sv aret, at regelændringerne har

f ået dem til at købe mindre arbejde end

de ellers v ille hav e gjort. Se endv idere HBS’s rapport f or konf idensinterv aller.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Kilde: HBS (2017).

F r emrykningseffekter og potentielt fald i udbetalingsniveau

Knap halvdelen af de ROT-brugere, der købte mindre ROT-arbejde i løbet af 2016, svarer i spørgeskema-

undersøgelsen, at mindrekøbet skyldes fremrykning af håndværksarbejde til 2015 for at opnå et højere

tilskud. Blandt de RUT-brugere, der har købt mindre RUT-arbejde i 2016, er der til sammenligning knap

30 pct., som har fremrykket husholdningstjenester.

Tal fra Skatteverket bekræfter billedet af en mærkbar fremrykningseffekt. Der er således opgjort et bety-

deligt større antal brugere af ROT-ordningen i december 2015 end i den samme måned i årene 2011-

2014,

jf. figur 4.15.

Figur 4.15. Antal brugere af ROT-ordningen pr. m åned, 2012-2016

Anm.: Det f orholdsv is høje antal ROT-brugere i januar 2016

–

sammenlignet med samme måned 2012-2015

–

skal ses i

ly set af , at Skatteverkets registrering af brugerne sker med en v is f orsinkelse.

Kilde: HBS (2017).

Ses der endvidere på omfanget af udbetalte ROT-tilskud pr. måned bliver det samtidig tydeligt, at regel-

ændringerne har medført et generelt lavere udbetalingsniveau fra ROT-ordningen i 2016 sammenlignet

med årerne 2012-2015,

jf. figur 4.16

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Figur 4.16. Udbetalte ROT-tilskud pr. m åned, 2012-2016

Kilde: Skattev erket (2017) og egne beregninger.

Der er på den anden side ikke noget i Skatteverkets tal, som tyder på, at ændringerne af RUT-ordningen

har haft en negativ effekt på købet af RUT-arbejdet i 2016,

jf. figur 4.17 og 4.18.

Figur 4.17. Antal brugere af RUT-ordningen pr. m åned, 2012-2016

Kilde: HBS (2017).

Tværtimod ser der ud til at være en fortsat stigende tendens i antallet af RUT-brugere og udbetalt tilskud

pr. måned. Og der er heller ikke meget tydelige tegn på, at ændringerne har medført, at købet af hushold-

ningstjenester er blevet fremrykket i nævneværdig grad.

Det hænger som tidligere nævnt sammen med, at relativt få personer berøres af regelændringerne for

RUT-ordningen. Samtidig er det ikke muligt at fremrykke husholdningstjenester som rengøring og børne-

pasning på samme måde som det håndværksarbejde, der er omfattet af ROT-ordningen. Endelig giver

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

mindre træk på ROT-ordningen bedre plads til at anvende RUT-ordningen, da det samlede tilskud fra de

to ordninger, som tidligere nævnt, er uændret.

Figur 4.18. Udbetalte RUT-tilskud pr. m åned, 2012-2016

Kilde: Skattev erket (2017) og egne beregninger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Bilag 1. Oversigt over ydelser, der er

omfattet af ROT- og RUT-ordningen

Boks 1. RUT-arbejde, 2017

B ø rnepasning



Børnepasning

Lektiehjælp og andet skolearbejde, som børnepasseren udfører i højest 10 pct. af tiden i

forbindelse med hver børnepasning

Simpel madlavning, som børnepasseren udfører i forbindelse med børnepasningen

IT -tjenester

RUT-fradraget gives til reparation, installation og vedligeholdelse af:



Computere, tablets, spilkonsoller, tv og smartphones

Printere, scannere, højtalere, og læser

Medieafspillere, set-top-bokse, Blu-ray-afspillere og Apple TV

Paraboler og tv-antenner, der kan modtage datatrafik samt modemmer, routere og w if-ud-

styr

Bredbånd og netværk samt kabler og ledninger, der kan tilsluttet disse

RUT-fradraget gives for arbejdet med:

Fiberinstallation (den del af arbejdet som foregår i hjemmet)

Fejlfinding samt kanal scanning og opdatering, installation og af installation af styresystemer

samt software såsom Window s og antivirus software.

Simpel rådgivning og vejledning

Flytning af al eller dele af bohave mellem boliger

Flytning af bohave mellem lejeboliger eller lejligheder i samme bygning

Flytning af bohave til og fra lager eller andet opbevaringssted, forudsat at bohave flyttes til

den nye bolig inden for to år

Flytning af bohave i forbindelse med homestyling forud for salg af bolig

Ned- og udpakning, lastning, aflæsning eller lignende forberedelse af transport

Lønomkostningerne til chauffør eller andet personale, der transporterer bohave

Montering og afmontering af møbler, der ikke kan flyttes samlet samt opsætning og nedtag-

ning af malerier, gardiner og lamper

Flytning af fx klaverer og andre tunge genstande, der indgår i bohavet

Fl ytn ing

Kilde: Skatterv erket (2017)

Boks 2. RUT-arbejde, 2017 (fortsat)

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

T ø j vask



Vask og strygning af tøj, sengetøj og gardiner.

Opsætning og nedtagning af gardiner.

Pudsning af sko.

Lettere reparation og oplægning af tøj og boligtekstiler.

Hjælp til personlig hygiejne samt på- og afklædning.

Hjælpe til gåture og simple ærinder i selskab med køber.

Hjælp til betaling af regninger, simpel madlavning, madning og oplæsning.

Opsyn med en forvirret person for at forhindre at vedkommende forlader boligen.

Pers onlig p leje

Rep a ration a f hvidevarer

RUT-fradraget gives til reparationer af:



Vaskemaskine, tørretumbler og tørreskab.

Opvaskemaskine, køleskab, fryser og vinkøler.

Komfur, emhætte, ovn og mikroovn.

Tilbehør, som er indbygget i hvidevaren, fx isterningmaskine.

Forebyggende vedligeholdelse, såsom udskiftning af kompressorer eller andre reservedele.

Fejlfinding, uanset om det indebærer en reparation eller ej.

Snerydning af gårdspladser, indkørsler samt hus- og garagetage.

Fjernelse af istapper.

Snerydning, saltning og spredning af sand på fortove i nærheden af boligen, hvis kommu-

nen kræver at boligens ejer holder fortovet fri for sne og is.

Støvsugning, afstøvning, gulvvask og vinduespudsning.

Rengøring af skabe, skuffer, køleskab og fryser samt terrasser og altaner.

Udskiftning af glødelamper og sikringer.

Rengøring ved ind- og udflytning samt nødvendig flytning af møbler for at rengøringsarbej-

det kan udføres.

Lettere rengøring af emhætten.

Rengøring i en feriebolig eller et sommerhus, som lejes for kortere eller længere periode.

Græsslåning, vanding, rivning, gødning af græsplæner samt mos - og ukrudtsbekæmpelse.

Klipning af hække, roser og buske samt beskæring, fældning og bortskaffelse af træer og

buske.

Gravearbejde i køkkenhave samt indsamling af haveaffald til bortskaffelse og kompostering.

Stubfræsning eller andet arbejde med at fjerne stubbe, fx anvendelse af ecoplug.

Flishugning samt kløvning og stabling af brænde fra træer som vokser på grunden.

Rydning af krat, siv og tang på grunden eller ved strandkanten tilhørende grunden.

Retablering af grund efter træer og buske er blevet fjernet.

RUT-fradraget gives til arbejdet med:

Sn erydning

Ren gø ring

H a vearbejde

Kilde: Skatterv erket (2017).

Boks 2. ROT-arbejde, 2017

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Rapport

Evaluering af den svenske boligjobordning

Rep a ration o g vedligeholdelse



Slibning og udskiftning af gulv, tag og vægmaterialer.

Udskiftning af fliser og klinker.

Udskiftning og reparation af køkkenskabe, døre, dørlåse, dørhåndtag og vindueskarme.

Udskiftning og reparation af facader, tagrender og tagsten.

Reparation og vedligeholdelse af trappeopgange, terrasser og altaner og tilhørende gelændere, for-

udsat de er bygget sammen med huset.

Reparation på grund af skadedyr.

Op- og nedtagning af stilladser.

Nedrivning af vægge og ombygning af etplanshuse samt arbejde med tillægsisolering.

Forbedringer, fx udskiftning af vinylgulv med flisegulv.

Udvidelse af bolig, lagre, garage, carporte eller pensionater. Mindst 75 pct. af tilbygningen skal

hænge sammen med den eksisterende bygnings ydervæg, og så skal der være en dør mellem de

to bygninger.

At bygge terrasse og balkon, forudsat at de er bygges sammen med huset.

Montering af markiser, indbyggede skabe og reoler samt op- og nedtagning af stilladser.

Montering af trappelifte.

Opsætning af køkken og bad samt montering af hvidevarer i forbindelse med omfattende byggeri

eller renovering.

Bygning og reparation af indendørspool.

Afmontering af elinstallationer.

Modernisering af elinstallationer samt udskiftning og montering af stikkontakter.

Installation og opdatering af el-tavler.

Installationer af indbyggede spotlights.

Fejlsøgning i forbindelse med reparations- og vedligeholdelsesarbejde.

Installation, reparation og udskiftning af solceller.

Reparation eller udskiftning af vinduer.

Opsætning af glasværn på altaner og balkoner.

Reparation, rengøring eller udskiftning af bliktage, tagrender og nedløbsrør.

Trækning af elkabler og vandrør samt installation af afløb og afløbsbrønde, fx septiktanke

Udgravninger på grunden til afløb, varmeforsyning og kabler, fx bredbånd.

Dræning af fundament.

Sprængning som kræves for at opføre en tilbygning, eller for at bringe grunden tilbage til sin oprin-

delige stand udgravning mv.

Kran- eller gravemaskineførere som arbejder på stedet, uanset om maskinen står på eller i umiddel-

barhed nærhed af grunden.

Murerarbejde og reparation af skorstene, murstykker, åbne pejse og brændeovne.

Andet skorstensarbejde end den obligatoriske kommunale.

Opførelse af indgangstrappe (murerarbejde).

O mb ygning og tilbygning

E l -a rbejde

G l a s -og p lad earbejde

J o rd og dræning

M u rer- og skorstensarbejde

M a l ing o g tap etsering

Slibning af gulv, loft, vægge, vinduer og elementer.

Malning eller lakering af døre og køkkenskabe.

Malning af facader.

Tapetsering.

Rengøring af byggematerialer og andet storskrald.

Rengøring af terrasseoverdækninger, facader, tagplader og tagrender.

Rensning af ventilations- og udsugningskanaler.

Rengøring af afløb.ee

Ren gø ring og vedligeholdelse

Kilde: Skatterv erket (2017).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 237: Evaluering af den svenske boligjobordning, fra skatteministeren

Boks 2. ROT-arbejde, 2017 (fortsat)

V V S

–

varme, ventilation o g s anitet



Installation og reparation af pejse, ovne, kedler og varmepumper, fx jord- bjerg- of udeluftvarme-

pumpe.

Afmontering af elinstallationer, vandrør og afløb samt anlæg til opsamling af spildevand.

Installation og reparation elementer, termostat, blandingsbatteri, toilet, bruser, badekar, håndvask

samt udskiftning af fliser og klinker.

Udskiftning af pakninger, riste eller andre dele af toiletter og vaske.

Installation og rensning af ventilations- og udsugningskanaler.

Installation, reparation og udskiftning af solpaneler.

Fejlfinding ved reparation og vedligeholdelse.

Kilde: Skatterv erket (2017).

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Telefon +45 3392 3392

Mail

[email protected]

www.skm.dk

Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler

større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til

formål at belyse større temaer, som kræver en grundig

behandling med flere kapitler, underanalyser og

delkonklusioner.

Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,

undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse for

skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.