Fra:
Sendt:
28. juni 2017 15:05
Til:
Emne:
Anmodning om foretræde for Folketingets skatteudvalg
Til Folketingets skatteudvalg
Udvalgssekretær Tina Grønlund
Anmodning om foretræde for at redegøre for brugtvognsbranchens problemer med leasingselskabers
omgåelse af bilafgiftsreglerne.
Landet over oplever medlemmerne af Dansk Bilforhandler Union DBFU nu, at deres marked bliver presset
af leasingselskaber, som omgår de eksisterende afgiftsregler og dermed er i stand til at udøve unfair
konkurrence overfor brugtvognsforhandlerne. Dette påvirker i stigende grad branchens omsætning og
beskæftigelse negativt.
DBFU vil på den baggrund hermed gerne anmode om at komme i foretræde for skatteudvalget med henblik
på at beskrive de konkrete udfordringer, som branchen oplever og præsentere branchens forslag til en
snarlig løsning på problemet.
Hvad er det grundlæggende problem?
Grundproblemet er, at leasingselskaberne har mulighed for at få tilbagebetalt registreringsafgiften for
deres biler, når disse efter endt leasingperiode videresælges. Årsagen til denne tilbagebetaling skal søges i
det faktu at i portører e sælger iler e til leasi gselska er e til ogle ”ku stigt” lave priser, der
bevirker at når bilen sælges, kan leasingselskabet dokumentere overfor Skat at man ikke har haft nogen
værdinedskrivning af køretøjet, hvorefter afgiften tilbagebetales.
En del af denne praksis har tilsyneladende decideret til hensigt at spekulere i uhensigtsmæssighederne i det
nuværende regelsæt. Den førnævnte, og set med vore øjne, noget mærkværdige afregning mellem
interesseforbundne parter resulterer også i at en fabriksny bil kan afgiftsberigtiges til en væsentlig lavere
pris og dermed også mindstebeskatningspris, end en tilsvarende 3 år gammel brugt bil importeret fra f.eks.
Tyskland. Hér går staten altså ikke kun glip af betydelige beløb i registreringsafgift; men også deraf følgende
lavere momsbeløb samt firmabilbeskatning.
Et samfundsøkonomisk problem
Refusionen til leasingselskaberne er på fire år fra 2012 til 2016 steget fra næsten ingenting til i 2016 at
andrage 203 mio. kr. Dette peger på, at leasingselskabernes udnyttelse af det pågældende hul i loven
gradvist er ved at udvikle sig til et alvorligt problem for de offentlige finanser, og dermed for finansieringen
af en lang række offentlige aktiviteter.
En trussel mod vækst og beskæftigelse
Medlemmerne i Dansk Bilforhandler Union står kun for omkring 10% af omregistreringerne i Danmark, men
beskæftiger ikke desto mindre mere end 600 medarbejdere i hele landet. Brugtvognsbranchen som helhed
beskæftiger altså op mod 10 gange flere, og er derfor en betydelig faktor i mange lokalområders økonomi,
hvor de indgår i et naturligt samspil med det øvrige erhvervsliv og engagerer sig i deres lokalmiljøer. I
modsætning hertil befinder hovedparten af leasingselskaberne sig centralt i Hovedstadsområdet og driver
deres virksomhed med et minimum af ansatte.