SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 227: Regeringens forslag til fremtidig model for udbytteadministrationen vedrørende børsnoterede aktier og rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 227
Offentligt

Notat

26. juni 2017

J.nr. 2017 - 1786

Ny model for udbyttebeskatning

På baggrund af sagen om formodet svindel med refusion af udbytteskat for ca. 12,3 mia.

kr. blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til,

hvordan udbyttebeskatningen kan håndteres fremadrettet. Den tværministerielle arbejds-

gruppe har nu afrapporteret. Rapporten beskriver i alt fire modeller, herunder en model

udarbejdet af Finans Danmark, som afspejler forskellige principielle løsningsmodeller for

den fremtidige håndtering af udbyttebeskatning af udenlandske aktionærer.

Regeringens forslag til fremtidig model

Regeringen foreslår en ny nettoindeholdelsesmodel for udbytteskat vedr. børsnoterede

aktier, der indeholder centrale elementer fra rapportens model I og II.

Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel vurderes at give et tilstrækkeligt grundlag for, at

skattemyndigheden kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå fremtidig

svindel med udbytteskat. Samtidig tilgodeses investorernes og branchens behov for en

smidig og administrerbar løsning.

Modellen bygger alene på nettoindeholdelse og giver ikke adgang til refusion. Nettoinde-

holdelse betyder, at den type af svindel med refusionsanmodninger, der blev afsløret i

forbindelse med udbyttesagen, ikke kan forekomme.

Modellen i hovedtræk

Det er en grundlæggende præmis, at det sikres, at det er den skattemæssigt retmæssige

ejer af udbyttet, der beskattes, således at beskatningen sker med den korrekte skattesats.

Hvis denne præmis ikke fastholdes, vil der være mulighed for

–

fx via aktielån

–

at speku-

lere i at flytte ejerskabet for at nedsætte eller undgå dansk udbytteskat. Det skattemæssigt

retmæssige ejerbegreb er en internationalt vedtaget standard, som bl.a. anvendes som

kriterium ved fordelingen af beskatningen af udbytter i dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster.

En udbytteskatteordning baseret på refusion indebærer en risiko for, at der refunderes

større beløb, end der har været indeholdt i udbytteskat. Derfor er det valgt, at udbyttebe-

skatningen i stedet skal ske ved nettoindeholdelse af den endelige udbytteskat i forbindel-

se med udbetalingen af udbyttet. Det vil alt andet lige indebære en administrativ lettelse

både for aktionæren og for skattemyndigheden, idet refusion dermed overflødiggøres.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 227: Regeringens forslag til fremtidig model for udbytteadministrationen vedrørende børsnoterede aktier og rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe

Modellen indebærer samtidig, at den korrekte skat afregnes væsentligt hurtigere, end det

er tilfældet i dag.

Der er grundlæggende to centrale elementer fra rapportens model I og II, der indgår i den

forslåede nettoindeholdelsesmodel, og som på den ene side er afgørende for, at skatte-

myndigheden kan udføre den nødvendige kontrol, og som på den anden side tilgodeser

udenlandske investorer og den eksisterende struktur i den finansielle sektor:

Oplysninger om den enkelte aktionær tilgår skattemyndigheden inden nettoindeholdelsen.

Eftersom

skattemyndigheden ikke kan udføre kontrol i alle sager, er det nødvendigt, at skatte-

myndigheden kan målrette kontrollen ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.

Det kræver et datagrundlag, der er tilgængeligt, inden nettoindeholdelsen foretages.

Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel indebærer, at oplysninger om den enkelte

aktionær, fx hvilken juridisk enhed der ejer aktierne, og hvor aktionæren er skatte-

mæssigt hjemmehørende, er til stede forud for selve nettoindeholdelsen (i database-

form) i VP. Dermed har skattemyndigheden et udsøgningsgrundlag, som kan målret-

te og medvirke til en øget sikkerhed i kontrollen, og som samtidig kan have en præ-

ventiv effekt. Selve dokumentationen for de pågældende oplysninger forudsættes at

blive opbevaret i den sidste bank i kæden (der har den endelige aktionær som kunde)

og skal alene kunne fremsendes på anmodning fra SKAT i de sager, som udtages til

kontrol.

Mulighed for nettoindeholdelse på aktiebeholdninger i omnibus- og nomineedepoter.

Omnibus-og

nomineedepoter (fællesdepoter) benyttes ofte af udenlandske aktionærer. Det har væ-

ret et vigtigt holdepunkt for den finansielle sektor, at brugen af omnibusdepoter ikke

forhindres ved den fremtidige model for håndtering af udbyttebeskatningen. I den

foreslåede nettoindeholdelsesmodel vil det være muligt at opnå nettoindeholdelse,

selvom aktionæren er registreret i et omnibusdepot. De kontoførende institutter vil

oprette såkaldte ratepools, hvor udenlandske aktionærer placeres i omnibusdepoter i

VP, som er karakteriseret ved en bestemt skatteprocent (0, 10, 15, 22, 27 pct. osv.).

Depotinddelingen i VP foretages af de danske kontoførende institutter, baseret på

viden om den enkelte aktionærs identitet og skatteprocent.

Da modellen giver mulighed for at have omnibus- og nomineedepoter, vurderes det, at

modellen er forenelig med forordningen om værdipapircentraler (CSD-forordningen).

Det er endvidere en præmis for modellen, at i de sager, som skattemyndigheden udtager

til kontrol, skal de kontoførende institutter på anmodning kunne fremskaffe den fornød-

ne underliggende dokumentation inden for en relativt kort tidsfrist

–

som udgangspunkt

14 dage. Dette giver skattemyndigheden mulighed for at kunne tilbageholde udbytteskat-

ten, som maksimalt skal betales, mens oplysningerne kontrolleres, således at udbytteskat-

ten først udbetales til aktionæren, når der er sikkerhed for, at nettoindeholdelsen sker

med den korrekte sats. Det mindsker risikoen for, at skattemyndigheden skal inddrive for

lidt indeholdt udbytteskat i udlandet.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 227: Regeringens forslag til fremtidig model for udbytteadministrationen vedrørende børsnoterede aktier og rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe

Det er vurderingen, at et nettoindeholdelsesprincip baseret på fremsendelse af oplysnin-

ger om den enkelte aktionær vil indebære færre administrative byrder for aktionærer og

pengeinstitutter end den gældende refusionsbaserede løsning, samt mindre risiko for

svindel og mindre kontrolbehov for skattemyndigheden. Der er således ikke tale om, at

de samlede krav til dokumentation ændres væsentligt, men de primære oplysninger fra

den underliggende dokumentation skal foreligge

før

udbyttebetalingen, hvor selve doku-

mentationen efter gældende regler først skal foreligge

efter

udbytteudbetalingen (i forbin-

delse med refusion).

Den foreslåede model er en afvejning mellem på den ene side risikoen for svindel og

fejludbetalinger og på den anden side hensynet til administrative byrder mv., herunder de

administrative omkostninger for udenlandske investorer og dermed interessen for at pla-

cere porteføljeinvesteringer i Danmark. Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel kan

–

ligesom det heller ikke er tilfældet for de fire modeller i arbejdsgruppens rapport - dog

ikke fuldt ud forhindre, at der fortsat kan foretages aktielån med henblik på uretmæssigt

at få nedbragt udbytteskatten.

For aktiehandler, der sker tæt på udbyttetidspunktet, kan der ligge en udfordring i at få

sikret, at grundlaget for nettoindeholdelse er fuldt opdateret inden udbyttekørslen. For

store institutionelle investorer, der allerede er registreret, vil dette være uproblematisk.

Den endelig udformning af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel udestår og kræver

yderligere konkretisering. Her kan bl.a. nævnes en eventuel korrektionsmulighed for ak-

tiehandler, som sker tæt på udbyttetidspunktet (hvor oplysningsgrundlaget for nettoinde-

holdelse kan være mangelfuldt), samt stillingtagen til situationer med aktielån. Skattemini-

steriet vil inddrage den finansielle sektor i det videre arbejde med at fastlægge den endeli-

ge model. Modellen vil kræve ændret lovgivning samt nye processer. Dette vil tage tid, og

indtil der foreligger en fuldt implementeret løsningsmodel, vil der være en periode, som

kræver en ekstraordinær ressourceanvendelse for skattemyndigheden.

Side 3 af 3