Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 226
Offentligt
1772593_0001.png
12. juni 2017
J.nr. 2017 - 2325
Resumé af forslag til lov om ændring af pensionsbe-
skatningsloven (Korrektion af fejlagtige indbetalinger
til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger)
Lovforslaget går ud på at smidiggøre muligheden for at korrigere for indbetalinger til ar-
bejdsgiveradministrerede pensionsordninger, når indbetalingerne viser sig at indeholde
fejl.
Hver måned indbetaler landets arbejdsgivere pensionsbidrag til over 2 mio. ansatte. I
denne proces sker der af og til fejl. Nogle gange indbetaler den enkelte arbejdsgiver for
meget, og andre gange indbetales der for lidt. Nogle gange opdages fejlene med det
samme, og andre gange går der nogen tid.
Det skattemæssige udgangspunkt er, at foretagne indbetalinger skal anses for indbetalt
med det rigtige beløb på den rigtige pensionsordning. Er der indbetalt for meget, kan ud-
betaling derfor kun ske til ejeren af ordningen mod betaling af pensionsafgift eller i form
af en overførsel til en anden pensionsordning med samme ejer.
SKAT tillader dog efter praksis korrektion af fejlagtige indbetalinger i tilfælde, hvor der er
sket en åbenbar fejldisposition. Det er en administrativt tung proces både for pensionsin-
stitutterne og for SKAT.
Det foreslås derfor, at en arbejdsgivers fejlagtige pensionsindbetalinger vil kunne udbeta-
les fra ordningen til brug for modregning i arbejdsgiverens senere pensionsindbetalinger
til de øvrige ansattes pensionsordninger i samme pensionsinstitut, uden at dette betragtes
som en afgiftspligtig udbetaling. Det er en enkel løsning på et simpelt, men meget hyppigt
forekommende, problem i den daglige håndtering af landets arbejdsgiveradministrerede
pensioner.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018 og har virkning for korrektioner,
der foretages den 1. januar 2018 og senere. Lovforslaget er omfattet af regeringens be-
slutning om fælles ikrafttrædelsestidspunkter for erhvervsrettet lovgivning.