SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 225: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter og fusionsskatteloven (Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer og afskaffelse af forskudsmomsordningen m.v.)

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2017-1578

Forslag

til

Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved

kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter og

fusionsskatteloven

(Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer og afskaffelse af

forskudsmomsordningen m.v.)

§1

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 19. juni 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 2

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kapitel 3 B, jf. § 20 F, svarer endvidere en

tillægsskat efter § 20 J.«

§ 4, stk. 1,

indsættes efter nr. 3:

»4) Fortjeneste i form af indtægtsførsel af en negativ driftsmiddelsaldo som omhandlet i

afskrivningslovens § 8, stk. 1, for så vidt angår aktiver, der er omfattet af reglerne i § 7, stk. 3, og §

8;«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

§ 4, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 3-5« til: »stk. 1, nr. 3-6«

§ 20 B, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»For skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kapitel 3 B, jf. § 20 F, opgøres den

skattepligtige kulbrinteindkomst endvidere med de ændringer, der følger af §§ 20 G-20 I.«

Efter § 20 E indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 B

Lempelse for investeringer i indkomstårene 2017-2025

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 225: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter og fusionsskatteloven (Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer og afskaffelse af forskudsmomsordningen m.v.)

§ 20 F.

Den skattepligtige kan ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst vælge at

anvende reglerne i dette kapitel for visse betalinger, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Betalingen medregnes i anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5

C, stk. 1, nr. 3, der anvendes som nævnt i § 8, stk. 1.

2) Betalingen gennemføres inden for perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31.

december 2025.

3) Anskaffelsen af driftsmidlerne sker i henhold til en plan, der skal godkendes efter lov om

anvendelse af Danmarks undergrund § 10, stk. 2-3, og som er indsendt til godkendelse inden for

perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2025.

4) Den i nr. 3 omtalte plan er godkendt efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund senest i

indkomståret 2026, og betingelserne for at påbegynde afskrivning på driftsmidlerne, jf.

afskrivningslovens § 3, er opfyldt senest i indkomståret 2026.

Stk. 2.

Valg af reglerne i dette kapitel foretages i forbindelse med rettidig selvangivelse for det

første indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt. Når den skattepligtige har valgt at anvende

reglerne i dette kapitel, er valget bindende for samtlige betalinger omfattet af stk. 1 i det

pågældende og efterfølgende indkomstår.

§ 20 G.

Alle betalinger af anskaffelsessummer omfattet af § 20 F, stk. 1, tilføres en særskilt saldo,

hvorpå der kan ske afskrivning, der fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A. Såfremt det afskrivningsberettigede driftsmiddel, som en

betaling vedrører, ikke skal anvendes udelukkende til virksomhed som nævnt i § 8, stk. 1, skal der

til den særskilte saldo efter 1. pkt. kun tilføres den del af betalingen, som svarer til den

forholdsmæssige anvendelse til denne virksomhed. Indkomstårets afskrivning kan højst udgøre 20

pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi opgjort efter 1. og 2. pkt. efter fradrag af

indkomstårets salgssummer efter stk. 3.

Stk. 2.

Den anskaffelsessum for et driftsmiddel, der skal tilføres den driftsmiddelsaldo efter

afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, der anvendes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten efter kapitel 3

A, fratrækkes de af stk. 1 omfattede betalinger vedrørende det pågældende driftsmiddel i det

indkomstår, hvor der kan påbegyndes afskrivning på driftsmidlet, jf. afskrivningslovens § 3.

Stk. 3.

Afstår den skattepligtige et driftsmiddel eller et igangværende arbejde vedrørende et

driftsmiddel, og er betalinger herfor tilført den særskilte saldo efter stk. 1, fratrækkes salgssummen i

den særskilte saldo efter stk. 1. Der fratrækkes dog højst en andel af salgssummen, som svarer til

forholdet mellem de betalinger, som er tilført den særskilte saldo efter stk. 1, og den samlede

anskaffelsessum for driftsmidlet eller det igangværende arbejde. Den resterende del af salgssummen

fratrækkes den driftsmiddelsaldo efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, der anvendes ved

opgørelsen af kulbrinteindkomsten efter kapitel 3 A, såfremt en del af anskaffelsessummen for

driftsmidlet er tilført denne saldo. Såfremt den særskilte saldo efter stk. 1 som følge af anvendelsen

af bestemmelserne i 1. og 2. pkt. bliver negativ, medregnes den negative saldo ved opgørelsen af

den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A.

§ 20 H.

Den skattepligtige kan ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst fratrække et

beløb på 6,5 pct. (kulbrintefradrag) af det beløb, der i indkomståret er tilført den særskilte saldo

efter § 20 G, stk. 1. Kulbrintefradraget efter 1. pkt., der træder i stedet for kulbrintefradrag efter §

20 C, stk. 1, indrømmes i det indkomstår, hvor beløbet tilføres den særskilte saldo efter § 20 G, stk.

1, og i hvert af de følgende 5 indkomstår. Bestemmelserne i § 20 C, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 20 I.

Såfremt betingelsen i § 20 F, stk. 1, nr. 4, ikke opfyldes, skal der ske genoptagelse af

ansættelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst. Genoptagelse skal ske for det indkomstår, hvor

der første gang blev gennemført en betaling, for hvilken betingelsen ikke er opfyldt, samt for alle

efterfølgende indkomstår til og med det indkomstår, hvor det kan konstateres, at der skal ske

genoptagelse, jf. dog stk. 2. Ved genoptagelsen skal der ske en ændret ansættelse af

kulbrinteindkomsten for de pågældende indkomstår under hensyntagen til, at de pågældende

betalinger ikke kan danne grundlag for afskrivning efter § 20 G og kulbrintefradrag efter § 20 H.

Den særskilte saldo efter § 20 G, stk. 1, og tillægsskattekontoen efter § 20 J, stk. 3, skal korrigeres i

overensstemmelse hermed. Der skal også ske genoptagelse af ansættelsen af tillægsskatten efter §

20 J, stk. 1, såfremt en sådan genoptagelse er en direkte følge af korrektionen af

tillægsskattekontoen.

Stk. 2.

Selv om betingelserne for at påbegynde afskrivning på driftsmidlerne, jf. afskrivningslovens

§ 3, ikke er opfyldt senest i indkomståret 2026, udløser dette dog ikke genoptagelse efter stk. 1,

såfremt den skattepligtige i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret

2026 godtgør, at dette skyldes forsinkelser som følge af forhold uden for den skattepligtiges kontrol,

der har karakter af force majeure. I disse tilfælde vil der ske genoptagelse efter stk. 1, såfremt

betingelserne for at påbegynde afskrivning på driftsmidlerne, jf. afskrivningslovens § 3, ikke

opfyldes senest i indkomståret 2027.

Stk. 3.

Der kan i det indkomstår, hvor det kan konstateres, at der skal ske genoptagelse, og i

efterfølgende indkomstår ikke foretages kulbrintefradrag efter § 20 H for betalinger, der vedrører

det pågældende driftsmiddel.

§ 20 J.

Hvis olieprisen i gennemsnit i løbet af indkomståret som opgjort efter stk. 4 overstiger de i

stk. 3 angivne niveauer, svares der en tillægsskat. Tillægsskatten kan dog tidligst svares for

indkomståret 2022 og senest for indkomståret 2037. Tillægsskatten for et indkomstår kan maksimalt

udgøre den efter § 20 K opgjorte tillægsskattekonto ved indkomstårets udgang. Den pålignede

tillægsskat kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A

for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Tillægsskatten svares af den skattepligtige indkomst efter kapitel 2 før finansielle indtægter

og finansielle udgifter.

Stk. 3.

Hvis olieprisen i gennemsnit i løbet af indkomståret har udgjort 75 USD per tønde eller mere

(2017-niveau), udgør tillægsskatten 5 pct. Hvis olieprisen i gennemsnit i løbet af indkomståret har

udgjort 85 USD per tønde eller mere (2017-niveau), udgør tillægsskatten dog 10 pct. De i 1. og 2.

pkt. anførte priser opreguleres fra og med indkomståret 2018 med 2 pct. årligt.

Stk. 4.

Olieprisen i gennemsnit i løbet af indkomståret opgøres i hvert af indkomstårene 2022-2037

af Danmarks Statistik på grundlag af den offentliggjorte Brent Dated referencepris. Danmarks

Statistik offentliggør indkomstårets gennemsnitlige oliepris senest den 15. februar i det følgende

indkomstår. Hvis Brent Dated referenceprisen ikke længere offentliggøres, eller hvis grundlaget for

opgørelsen af denne referencepris ændrer sig væsentligt, skal Danmarks Statistik opgøre den

gennemsnitlige oliepris på grundlag af et tilsvarende offentligt tilgængeligt internationalt

prisindeks, der så vidt muligt afspejler de karakteristika, der gælder for olieproduktionen i den

danske del af Nordsøen.

Stk. 5.

De kulbrinteskattepligtige virksomheder skal efter anmodning udlevere de oplysninger til

Danmarks Statistik, som Danmarks Statistik anser for nødvendige for at kunne opgøre den

gennemsnitlige årlige oliepris efter stk. 4.

§ 20 K.

Den skattepligtige skal føre en tillægsskattekonto, der opgøres fra og med det indkomstår,

hvor den skattepligtige første gang anvender reglerne i dette kapitel. Tillægsskattekontoen opgøres

ved, at der i hvert indkomstår til og med indkomståret 2025 tilføres kontoen 20,1 pct. af det beløb,

der er tilført den særskilte saldo efter § 20 G, stk. 1. Tillægsskattekontoen fratrækkes den for det

foregående indkomstår pålignede og betalte tillægsskat.

Stk. 2.

Såfremt en negativ særskilt saldo efter § 20 G, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen den

skattepligtige kulbrinteindkomst i medfør af § 20 G, stk. 3, 4. pkt., nedbringes den skattepligtiges

tillægsskattekonto i det pågældende indkomstår med et beløb svarende til 25 pct. af den negative

saldo. Den i 1. pkt. nævnte andel på 25 pct. nedsættes med 2,5 procentpoint årligt fra og med det

fjerde indkomstår efter det første indkomstår, hvor den skattepligtige har anvendt reglerne i dette

kapitel.

Stk. 3.

Tillægsskattekontoens udvisende ved indkomstårets udgang efter fradrag af eventuelt

pålignet tillægsskat for det pågældende indkomstår forrentes med 4,5 pct. årligt. Rentetilskrivning

sker første gang med virkning for indkomståret 2023 på grundlag af kontoens udvisende ved

udgangen af indkomståret 2022. Tillægsskattekontoen bortfalder fra og med indkomståret 2038.

§ 20 L.

Ved overdragelse af rettigheder til indvinding af kulbrinter overtager erhververen

overdragerens forpligtelser efter §§ 20 J og 20 K. Erhververens overtagelse af overdragerens

tillægsskattekonto efter § 20 K omfatter kontoens udvisende ved udgangen af indkomståret før

overdragelsen, der i det indkomstår, hvor overdragelsen finder sted, tillægges forrentning i medfør

af § 20 K, stk. 3. Den overtagne tillægsskattekonto omfatter endvidere de tilførsler til kontoen, der

vedrører det indkomstår, hvori overdragelsen sker. Såfremt overdragelsen ikke omfatter

rettighederne til samtlige overdragerens hidtidige aktiviteter med virksomhed omfattet af § 4, stk. 1,

nr. 1, og stk. 2, overtager erhververen dog alene den forholdsmæssige del af tillægsskattekontoen og

erhvervelsesårets tilførsler hertil, der kan henføres til betalinger for driftsmidler, der anvendes eller

er blevet anvendt i forbindelse med den indvindingsvirksomhed, hvortil rettighederne er blevet

overdraget. Den overtagne tillægsskattekonto sammenlægges med erhververens eventuelle

eksisterende tillægsskattekonto efter § 20 K.

Stk. 2.

Overdrageren af rettigheder til indvindingsvirksomhed efter stk. 1 hæfter solidarisk for

erhververens forpligtelse til betaling af tillægsskat efter § 20 J, stk. 1, idet hæftelsen dog er

begrænset til et beløb, der svarer til den overtagne tillægsskattekonto. Er saldoen på erhververens

tillægsskattekonto efter overtagelsen nedbragt til et beløb, der er lavere end den overtagne

tillægsskattekonto, kan overdragerens hæftelse efter 1. pkt. ikke overstige dette lavere beløb. Ved

senere overdragelser af den indvindingsvirksomhed, hvortil rettigheder er overdraget efter stk. 1,

omfatter hæftelsen efter 1. pkt. også senere erhververes forpligtelse til betaling af tillægsskat efter §

20 J, stk. 1.

Stk. 3.

Overdrageren af rettigheder til indvindingsvirksomhed efter stk. 1 skal senest i forbindelse

med overdragelsesaftalens indgåelse skriftligt oplyse erhververen om størrelsen af den

tillægsskattekonto, som erhververen overtager, herunder hvorledes denne er opgjort. Parterne i

overdragelsesaftalen skal inden for samme frist skriftligt aftale, i hvilket omfang told- og

skatteforvaltningen skal give erhververen adgang til de oplysninger, som overdrageren har afgivet

til told- og skatteforvaltningen vedrørende tillægsskattekontoen efter § 20 K.

§2

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf.

lovbekendtgørelse nr. 966 af 20. september 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, §

5 i lov nr. 649 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 1636 af 26. december 2013, foretages følgende

ændringer:

§ 2

indsættes efter stk. 1:

»Stk.

For skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B,

omfatter ansættelsen desuden den indkomst, hvoraf der svares tillægsskat efter

kulbrinteskattelovens § 20 J, samt opgørelsen af den i kulbrinteskattelovens § 20 K omhandlede

tillægsskattekonto.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

I overskriften til

kapitel 3

indsættes efter »kulbrinteskat«: »og tillægsskat«.

Efter § 4 indsættes:

»§

4 A.

For skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B,

finder bestemmelserne i § 4 tilsvarende anvendelse med hensyn til tillægsskatten efter

kulbrinteskattelovens § 20 J. Ved anvendelsen af § 4, stk. 2, 5. pkt., udgør summen af den 1. og 2.

rate den tillægsskat, der på grundlag af selvangivelsen kan opgøres efter kulbrinteskattelovens § 20

J.«

§ 5, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B, skal til brug

ved beregning og opkrævning af den foreløbige tillægsskat desuden give told- og

skatteforvaltningen oplysning om den forventede gennemsnitlige årlige oliepris, den forventede

indkomst, hvoraf der skal svares tillægsskat, samt om det forventede indestående på

tillægsskattekontoen efter kulbrinteskattelovens § 20 K ved indkomstårets udgang.«

Efter § 6 indsættes i kapitel 3:

»§

6 A.

For skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B,

finder bestemmelserne i § 6 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til tillægsskatten efter

kulbrinteskattelovens § 20 J.«

Efter § 9 indsættes i kapitel 4:

»§

9 A.

Skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B, skal for

hvert af de driftsmidler, som de i kulbrinteskattelovens § 20 G, stk. 1, omhandlede betalinger

vedrører, oplyse det tidspunkt, hvor betingelserne for at påbegynde afskrivning på driftsmidlerne, jf.

afskrivningslovens § 3, er opfyldt. Oplysningerne skal afgives samtidig med indgivelse af rettidig

selvangivelse for det indkomstår, hvor betingelserne for at påbegynde afskrivninger er opfyldt. Det

skal samtidig oplyses, i hvilke indkomstår og med hvilke beløb betalinger vedrørende driftsmidlet

er tilført den særskilte saldo efter § 20 G, stk. 1. Oplysningerne i 1. og 2. pkt. skal afgives i

forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor reglerne i dette kapitel

er anvendt, samt for efterfølgende indkomstår til og med det sidste indkomstår, hvor betingelserne

for at påbegynde afskrivning på driftsmidler omfattet af 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 2.

Såfremt betingelserne for at påbegynde afskrivning på et driftsmiddel omfattet af stk. 1 ikke

er opfyldt senest i indkomståret 2026, skal den skattepligtige samtidig med indgivelse af rettidig

selvangivelse for indkomståret 2026 oplyse, i hvilke indkomstår og med hvilke beløb betalingerne

vedrørende driftsmidlet er tilført den særskilte saldo efter kulbrinteskattelovens § 20 G, stk. 1.

Såfremt den skattepligtige anser betingelsen i kulbrinteskattelovens § 20 I, stk. 2, 1. pkt., for

opfyldt, skal den skattepligtige samtidig redegøre for de omstændigheder, der ifølge den

skattepligtige udgør forhold uden for den skattepligtiges kontrol, der har karakter af force majeure.

Stk. 3.

Ved overdragelse af rettigheder til indvinding af kulbrinter, hvor erhververen i medfør af

kulbrinteskattelovens § 20 L overtager overdragerens forpligtelser efter kulbrinteskattelovens §§ 20

J og 20 K, skal overdrageren samtidig med indgivelsen af rettidig selvangivelse for det indkomstår,

hvori overdragelsen har fundet sted, fremsende de oplysninger, som overdrageren har meddelt

erhververen efter kulbrinteskattelovens § 20 L, stk. 3.

Stk. 4.

Hvis de i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, nævnte oplysninger ikke gives rettidigt, kan told- og

skatteforvaltningen om fornødent søge oplysningerne fremtvunget ved pålæg af daglige bøder.«

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »kapitel 2 og 3 A«: », og ved selvangivelsen af grundlaget for

tillægsskat efter kulbrinteskattelovens § 20 J«.

§3

I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af

15. september 1998, som ændret bl.a. ved § 42 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 48 i lov nr. 1029 af

22. november 2000, § 41 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, § 26 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 8 i lov nr.

513 af 7. juni 2006 og senest ved § 11 i lov nr. 1532 af den 27. december 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 1

ophæves.

§ 3, stk. 1,

affattes således:

»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om tilbagebetaling af afgift efter § 2. Ministeren

fastsætter herunder regler i forbindelse med virksomheders udtræden af og indtræden i ordningen.«

§ 3, stk. 2,

ændres »udbetaling og tilbagebetaling af beløb efter §§ 1 eller 2« til: »tilbagebetaling

efter § 2«.

§ 3, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Såfremt en virksomhed har fået for meget tilbagebetalt efter § 2, afkræves virksomheden

det overskydende beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.«

§ 3, stk. 5,

ændres »Udbetaling

eller tilbagebetaling efter §§ 1 eller 2«

til: »Tilbagebetaling

efter

§ 2«.

§ 4

affattes således:

»§

For beløb, der tilbagebetales efter § 2, har told- og skatteforvaltningen kontrolbeføjelser som

nævnt i momslovens §§ 74-76.«

§ 5, stk. 1

udgår »udbetaling af beløb efter § 1 eller«.

§4

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015, som ændret

ved § 5 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 1557 af 13. december 2016, foretages følgende

ændring:

§ 8, stk. 6, 4. pkt.,

ændres »kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3« til: » kulbrinteskattelovens

kapitel 2 og 3 A«.

§ 8, stk. 6, 5. pkt., ophæves.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 3-5, og § 2 har virkning fra og med indkomståret 2017.

Stk. 3.

Virksomheder, der før den 1. januar 2018 har fået udbetalt beløb i henhold til § 1 i lov om

fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, således som denne var gældende før 1. januar 2018, skal

senest den 15. januar 2018 betale det udbetalte beløb til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Udbetalte beløb, der ikke er indbetalt til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, pålægges

rente i henhold til opkrævningslovens § 7.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for investeringer i perioden 2017-2025

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Tilbagebetalingsordning ved høje oliepriser

2.3. Beskatning af genvundne afskrivninger på driftsmidler, der afstås under den løbende drift

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Afskaffelse af forskudsmomsordningen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer

3.2. Afskaffelse af forskudsmomsordningen

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der har været produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen de seneste 45 år. Centrale dele

af infrastrukturen er nedslidt og står over for en omfattende renovering, herunder blandt andet

Tyrafeltets anlæg, som står for 90 pct. af den danske produktion af gas.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF indgik den 22. marts 2017 en aftale om bl.a. en midlertidig

lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for alle selskaber i Nordsøen med henblik på at

skabe større sikkerhed for, at de resterende ressourcer i Nordsøen hentes op.

Aftalen har følgende hovedelementer:



I et vindue, der omfatter perioden 2017-2025, skal kulbrinteproducenterne kunne vælge at

opgøre kulbrinteindkomsten efter en ordning, der indebærer en forhøjelse af satserne for

afskrivning og kulbrintefradrag for investeringer i produktionsplatforme mv. samt en

fremrykning fra ibrugtagningstidspunktet til betalingstidspunktet i relation til, hvornår der kan

påbegyndes afskrivninger og foretages kulbrintefradrag.

Der introduceres en tillægsskat, hvis formål er at lade de kulbrinteproducenter, der har valgt at

gøre brug af ordningen, helt eller delvist betale skattelempelsen tilbage i tilfælde af høje

oliepriser.

Der gennemføres en række ændringer af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (herefter

undergrundsloven) og olierørledningsloven, som forbedrer 3. partsadgangen til infrastrukturen i

den danske del af Nordsøen.

Der udarbejdes en fast udbyttepolitik for Vækstfonden og Danmarks Eksportkredit, og

forskudsmomsordningen afskaffes. Provenuet herfra medgår til at finansiere skattelempelserne.



Lovforslaget udmønter de elementer i aftalen, der vedrører dels ændringerne i reglerne for

beskatning af kulbrinteindvindingsvirksomhed, dels afskaffelsen af forskudsmomsordningen.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Niveauet for den globale oliepris faldt brat i 2. halvår 2014, og olieprisen har trods en del udsving

siden befundet sig på sit laveste niveau i en årrække. Kulbrinteproducenterne baserer deres

beslutninger om eventuelle investeringer i indvindingsvirksomheden på både den aktuelle oliepris

og deres forventninger til udviklingen heri, da olieprisen er et helt centralt element ved vurderingen

af investeringernes rentabilitet.

Oliebranchen er generelt meget investeringstung, og omkostningerne til efterforskning, udbygning

og drift af anlæg er høje. Det bratte fald i olieprisen i 2014 har ført til et markant fald i de globale

investeringer i efterforskning og indvinding af olie og gas.

Det aktuelt lave olieprisniveau kan indebære en risiko for, at der ikke gennemføres de investeringer,

der er nødvendige for at sikre, dels at nedslidt infrastruktur renoveres, dels at der sker udvikling og

udnyttelse af nye fund, herunder fund, der er teknisk vanskelige at udnytte. De virksomheder, der

udøver kulbrinteindvindingsvirksomhed i henhold til eneretsbevillingen, tilkendegav allerede i

2016, at de som følge af det aktuelle olieprisniveau ikke uden en ændring af de eksisterende

skatteregler ville gennemføre en fuld genopbygning af anlæggene i Tyra-feltet. Disse anlæg står for

indvinding og/eller behandling af godt 90 pct. af den danske gasproduktion.

Lovforslaget har til formål at imødegå den nævnte risiko ved at indføre midlertidige skattelempelser

for investeringer, der foretages i et vindue i perioden 2017-2025.

Vinduet omfatter investeringer i visse driftsmidler (borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg

til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas), når disse driftsmidler

anvendes i forbindelse med erhvervelse af kulbrinteskattepligtige indtægter forbundet med

indvinding af kulbrinter. Det er en betingelse, at de pågældende investeringer er indeholdt i planer

og arbejder, der indsendes til godkendelse efter undergrundsloven i perioden 2017-2025, og at

investeringerne godkendes og ibrugtages senest den 31. december 2026. Skattelempelserne kan kun

opnås i det omfang, betalinger for de pågældende investeringer er gennemført inden for vinduet.

Investeringsvinduet indebærer følgende lempelser af kulbrintebeskatningen:

•

En forhøjelse af kulbrintefradraget fra 5 pct. årligt over 6 år til 6�½ pct. årligt over 6 år.

En forhøjelse af satsen for saldoafskrivninger i kulbrinteskatten fra 15 pct. til 20 pct.

vedrørende betalinger for visse aktiver (som f.eks. produktionsplatforme)

En fremrykning af fradragstidspunktet for de forhøjede fradrag fra ibrugtagningstidspunktet

til betalingstidspunktet.

Det foreslås, at det skal være valgfrit for den enkelte kulbrinteproducent, om de lempelige regler i

investeringsvinduet benyttes eller ej. Baggrunden herfor er, at den nedenfor omtalte

tilbagebetalingsordning kan indebære, at nogle virksomheder kan anse det for mere hensigtsmæssigt

at anvende de allerede gældende regler fremfor at udnytte skattelempelserne i investeringsvinduet.

De skattelempelser, der vil følge af forslaget om investeringsvinduet, kan udnyttes allerede på det

tidspunkt, hvor betaling for investeringerne gennemføres. Indtægterne ved salg af olie og gas, som

investeringerne skal tilvejebringe, vil derimod først aktualiseres senere, og hvis olieprisen i

mellemtiden er steget (væsentligt) i forhold til det nuværende niveau, vil producenterne kunne opnå

en utilsigtet høj fortjeneste på de investeringer, der er gennemført i vinduet.

For at sikre balancen i ordningen foreslås der derfor samtidig en tilbagebetalingsordning, der vil

indebære, at den skattelempelse, der opnås ved benyttelse af investeringsvinduet, helt eller delvist

tilbagebetales, hvis olieprisen efterfølgende stiger væsentligt i forhold til det nuværende niveau.

Tilbagebetalingen vil efter forslaget skulle ske ved, at kulbrinteproducenter, der vælger at benytte

investeringsvinduet, pålægges en tillægsskat, hvis den gennemsnitlige oliepris i løbet af året fra og

med 2022 når et bestemt niveau.

Tillægsskatten skal ifølge forslaget betales af overskuddet fra kulbrinteindvinding før skat og

renteudgifter (EBIT). Anvendelsen af EBIT som beskatningsgrundlag har navnlig til formål at sikre,

at kulbrintevirksomhedernes individuelle finansieringsstruktur ikke skal kunne påvirke

tillægsskattens størrelse.

Det foreslås, at den sats, hvormed tillægsskatten skal beregnes, skal afhænge af den gennemsnitlige

oliepris i de enkelte indkomstår. I indkomstår, hvor den gennemsnitlige oliepris har været 75 USD

per tønde eller mere (2017-niveau), skal der ifølge betales forslaget en tillægsskat svarende til 5 pct.

af EBIT, mens tillægsskatten vil udgøre 10 pct. af EBIT, hvis årets gennemsnitlige oliepris har

været 85 USD per tønde eller mere (2017-niveau). Formålet hermed er at sikre en hurtigere

tilbagebetaling i tilfælde af meget høje oliepriser.

For så vidt angår beskatning af kulbrintevirksomheder har forslaget endelig til formål at indføre

hjemmel til at beskatte genvundne afskrivninger på driftsmidler, der afstås under den løbende drift.

En sådan beskatning svarer til den, der normalt følger af afskrivningslovens almindelige regler.

En del af finansieringen af skattelempelsen for kulbrinteindvinding tilvejebringes via en afskaffelse

af forskudsmomsordningen. Forskudsmomsordningen er en særlig dansk ordning, der under visse

betingelser giver virksomheder med negativt momstilsvar mulighed for at få udbetalt et rentefrit lån

hos staten. Muligheden for at optage lån er således bestemt ud fra momsoplysninger, men ordningen

er ikke en del af momssystemet. Ordningen blev indført i 1980 for at fremme eksporten i en tid,

hvor arbejdsløsheden i Danmark var høj, betalingsbalanceunderskuddet stort m.v. Den økonomiske

situation er i dag væsentligt anderledes blandt andet som følge af væsentligt lavere renter, hvorfor

ordningen derfor ikke længere kan forklares af konjunkturmæssige årsager.

De samlede udbetalinger i forskudsmomsordningen er steget markant de seneste år fra ca. 6 mia. kr.

i 2010 til ca. 9,5 mia. kr. i 2015. Denne udvikling skyldes hovedsagelig, at ændringer i

momsreglerne har medført, at flere transportydelser fra 2010 og energiprodukter (olie, gas og el) fra

2012 kan indgå i eksportmomsregistreringerne, hvilket har givet større lån end oprindeligt tiltænkt.

Der er ca. 1.650 virksomheder, der benytter ordningen. De 10 største udlåns andel af de samlede

udlån er steget fra ca. 23 pct. i 2009 til ca. 53 pct. i 2015. I 2016 skønnes de samlede udbetalinger i

ordningen at udgøre ca. 10,3 mia. kr.

Herudover har SKAT oplyst, at andre virksomheder end eksportvirksomheder i stigende grad viser

interesse i at benytte ordningen. Det er i denne forbindelse vurderet, at ordningen på grund af

statsstøttereglerne ikke længere kan afgrænses til eksportvirksomheder. Derfor vil virksomheder,

hvor der er større risiko for tab og svig, i fremtiden kunne indgå i ordningen. Det kan f.eks. være

bygge- og anlægsvirksomheder, ejendomsselskaber og nystartede virksomheder med negativt

momstilsvar i en længere periode på grund af større investeringer/indkøb end salg. Det vurderes, at

sådanne virksomheder har større risiko for konkurs end egentlige eksportvirksomheder, hvilket øger

statens risiko for tab i ordningen. Desuden vurderes det, at ordningen fremover vil være mere udsat

for svig, bl.a. fordi virksomheder ved opstart kan få udbetalt beløb på baggrund af et budget og

forventet negativt momstilsvar.

På denne baggrund foreslås forskudsmomsordningen ophævet fra og med den 1. januar 2018.

Ophævelsen vil medføre, at virksomhederne skal tilbagebetale de lånte beløb til staten. Det

nuværende renteniveau vurderes dog at gøre alternativ finansiering relativ billig.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for investeringer i perioden 2017-2025

2.1.1. Gældende ret

Beskatningen af selskaber, der har indkomst ved indvinding af olie og gas, sker dels via den

almindelige selskabsskat og tillægsselskabsskat, dels via den særlige kulbrinteskat. Samtidig

deltager staten gennem Nordsøfonden med (typisk) 20 pct. i de enkelte koncessioner.

Selskabsskatten udgør i alt 25 pct. (22 pct. selskabsskat og 3 pct. tillægsselskabsskat), og

kulbrinteskatten udgør 52 pct. Selskabsskatten kan fradrages ved opgørelsen af den indkomst,

hvoraf der skal svares kulbrinteskat.

Indkomsten fra indvinding opgøres særskilt til brug for beregningen af

selskabsskat/tillægsselskabsskat og kulbrinteskat, og der foretages således to indkomstopgørelser:

• En til brug for beregningen af selskabsskat/tillægsselskabsskat.

• En til brug for beregningen

af kulbrinteskat.

Ved begge opgørelser kan den skattepligtige alene fradrage udgifter, der vedrører indtægterne ved

indvindingsvirksomheden.

Der er ved begge opgørelser fradrag for afskrivning efter afskrivningslovens almindelige regler

herom. Efter disse regler anses borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse,

efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas for driftsmidler, for hvilke der skal føres en

særskilt saldo. Der kan foretages afskrivninger på denne særskilte saldo med op til 15 pct. årligt.

Anvendes de pågældende driftsmidler også til anden virksomhed, foretages afskrivning kun på den

del af saldoværdien, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktivet ved

kulbrintevirksomheden, og afskrivning sker i så fald særskilt for hvert aktiv.

Det afgørende for, om den skattepligtige kan påbegynde afskrivning på et aktiv, er, om aktivet kan

anses for anskaffet i afskrivningslovens forstand.

Efter afskrivningsloven anses et driftsmiddel for anskaffet, når det er 1) leveret til en igangværende

virksomhed,

2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og

3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.

Da f.eks. arbejdet med at etablere produktionsplatforme til brug i forbindelse med

kulbrinteindvindingsvirksomhed kan strække sig over en årrække, vil der kunne forløbe en ganske

lang periode fra det tidspunkt, hvor en betaling vedrørende anskaffelse af sådanne driftsmidler er

gennemført, indtil afskrivning på aktivet kan påbegyndes.

Når der påbegyndes afskrivning på driftsmidler i form af borerigge, produktionsplatforme og andre

anlæg, der anvendes i forbindelse med erhvervelse af indtægt ved kulbrinteindvindingsvirksomhed,

indrømmes der ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten et kulbrintefradrag på 5 pct. af den

afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Fradraget indrømmes både i det år, hvor afskrivningerne

påbegyndes, og i de følgende 5 indkomstår, og samlet vil fradraget i kulbrinteindkomsten derfor

udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i løbet af den 6-årige periode.

2.1.2. Lovforslaget

Med henblik på at fremme incitamentet til at foretage investeringer vedrørende produktion af olie

og gas i Nordsøen foreslås der indført en valgfri ordning, der medfører en skattemæssig lempelse

for visse investeringer foretaget i et vindue omfattende perioden 2017-2025.

Skattelempelserne finder efter forslaget anvendelse på investeringer foretaget inden for vinduet i

form af anskaffelse af visse driftsmidler (borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til

forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas). Det er en betingelse, at

driftsmidlerne skal anvendes i forbindelse med erhvervelse af indtægt ved indvinding (produktion

og behandling) af kulbrinter.

Den foreslåede ordning finder kun anvendelse på betalinger for denne type investeringer, der

gennemføres inden for vinduet, dvs. i perioden 2017-2025.

Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse for opnåelsen af de skattemæssige lempelser,

at driftsmidlerne anskaffes i henhold til en plan, der skal godkendes efter undergrundsloven og er

indsendt til godkendelse inden for vinduet. Hvis investeringen sker i henhold til en plan, der før 1.

januar 2017 er indsendt til godkendelse efter undergrundsloven, vil der efter forslaget ikke kunne

opnås en skattemæssig lempelse for nogen del af investeringen, selv om betalingen for anskaffelse

af driftsmidlet først gennemføres den 1. januar 2017 eller senere. Dette skal ses i lyset af, at der i

disse tilfælde ikke vurderes at være behov for det skattemæssige incitament til gennemførelse af

investeringer, som det er regelsættets grundlæggende formål at tilvejebringe.

Endelig foreslås det, at ordningen kun skal finde anvendelse, når det på betalingstidspunktet af

virksomhederne er forudsat, at der senest i indkomståret 2026 dels er sket godkendelse af den

indsendte plan i henhold til undergrundsloven, dels kan påbegyndes afskrivning på driftsmidlerne.

Baggrunden herfor er, at det ikke er hensigten med forslaget at indrømme skattelempelser for

betalinger vedrørende investeringer, der enten slet ikke gennemføres på grund af manglende

tilladelse efter undergrundsloven, eller som først tages i brug efter investeringsvinduets udløb.

Hvis ordningen er anvendt på betalinger, men det efterfølgende viser sig, at der ikke senest i

indkomståret 2026 opnås godkendelse efter undergrundsloven og kan påbegyndes afskrivning på

driftsmidlerne efter afskrivningslovens regler, vil indkomstansættelserne i tidligere indkomstår efter

forslaget skulle genoptages, således at der sker elimination af de skattefordele, som anvendelsen af

ordningen har medført. Det foreslås dog, at ordningen kan anvendes på betalinger for et

driftsmiddel, selv om afskrivning på det pågældende driftsmiddel først kan påbegyndes i

indkomståret 2027, hvis afskrivning ikke kunne påbegyndes senest i indkomståret 2026 som følge

af forhold uden for den skattepligtiges kontrol, der har karakter af force majeure.

Skattelempelserne efter forslaget vedrører kun opgørelsen af kulbrinteindkomsten.

For så vidt angår

afskrivninger

foreslås en fremrykning af afskrivningstidspunktet og en forhøjelse

af afskrivningssatsen, idet de betalinger, der omfattes af ordningen, efter forslaget skal tilføres en

særskilt saldo, hvorpå der kan afskrives med op til 20 pct. årligt. Denne særskilte saldo vil der

kunne afskrives på med den forhøjede sats også efter investeringsvinduets ophør, selv om der på

dette tidspunkt ikke længere vil ske yderligere tilførsler til saldoen.

Forslaget indebærer ingen ændringer i reglerne om afskrivninger for så vidt angår den

indkomstopgørelse, der ligger til grund for beregningen af selskabsskat/tillægsselskabsskat. Det

betyder, at der ved denne indkomstopgørelse fortsat først kan påbegyndes afskrivninger på

ibrugtagningstidspunktet, og at afskrivningssatsen fortsat er 15 pct.

Da den pågældende indkomstopgørelse også

–

med nærmere angivne ændringer

–

danner grundlag

for opgørelsen af kulbrinteindkomsten, foreslås det, at de kulbrinteskattepligtige, der har valgt at

anvende den foreslåede ordning for betalinger gennemført i investeringsvinduet, pålægges en pligt

til at oplyse det tidspunkt, hvorpå der påbegyndes afskrivninger på de relevante driftsmidler i

relation til opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, og at der herefter sker en korrektion

af den almindelige driftsmiddelsaldo, der anvendes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten. Dette er

nødvendigt, hvis der ikke skal skabes mulighed for to gange at foretage fradrag for afskrivninger i

kulbrinteindkomsten vedrørende samme beløb.

Det foreslås, at denne korrektion sker ved, at de betalinger på de pågældende driftsmidler, der er

tilført den særskilte saldo, hvorpå afskrivninger sker fremrykket og til en forhøjet sats, på

ibrugtagningstidspunktet skal fragå den almindelige driftsmiddelsaldo, som danner grundlag for

fradrag i kulbrinteindkomsten.

Ved afståelse af et driftsmiddel eller et igangværende arbejde vedrørende et driftsmiddel i tilfælde,

hvor betalinger vedrørende driftsmidlet eller det igangværende arbejde er blevet tilført den

foreslåede særskilte saldo, hvorpå afskrivninger kan fremrykkes og foretages med en forhøjet sats,

vil afståelsen kunne indebære, at den særskilte saldo samlet set bliver negativ. Der foreslås

–

som

supplement til den generelle hjemmel til beskatning af genvundne afskrivninger, som forslaget

indeholder, jf. punkt 3.3

–

indført en særlig hjemmel til beskatning af en sådan negativ saldo, og

efter forslaget skal beskatningen gennemføres i det indkomstår, hvor den negative saldo på den

særskilte saldo opstår, uden at den kan udlignes ved betalinger gennemført i det følgende

indkomstår.

Forslaget skal ses i lyset af, at den skattemæssige lempelse, som de foreslåede regler indebærer, vil

skabe en særlig mulighed for at realisere en skattemæssig fortjeneste i form af genvundne

afskrivninger ved overdragelse af driftsmidler til handelsværdien, fordi der kan foretages forhøjede

skattemæssige afskrivninger allerede i takt med gennemførslen af betalinger for de pågældende

driftsmidler. Det vil navnlig være tilfældet, hvis en overdragelse gennemføres inden for en kort

årrække fra det tidspunkt, hvor betalingerne er gennemført.

For så vidt angår

kulbrintefradrag

foreslås det, at de betalinger, der efter forslaget skal tilføres den

særskilte driftsmiddelsaldo, hvorpå afskrivninger sker fremrykket og med en forhøjet sats, også skal

indebære adgang til et forhøjet (fra 5 pct. til 6,5 pct.) og fremrykket (fra tidspunktet for

påbegyndelse af afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler til betalingstidspunktet)

kulbrintefradrag ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst. Dette kulbrintefradrag skal

efter forslaget lige som det eksisterende kulbrintefradrag indrømmes i en 6-årig periode, men altså

startende i betalingsåret frem for ibrugtagningsåret. Det vil samlet udgøre 39 pct. af de betalinger,

der i indkomstår inden for investeringsvinduet gennemføres i relation til de investeringer, der er

omfattet af ordningen.

Det forhøjede og fremrykkede kulbrintefradrag skal efter forslaget træde i stedet for det almindelige

kulbrintefradrag. Det betyder, at de beløb, der allerede er indrømmet kulbrintefradrag for efter

forslagets bestemmelser, ikke (på ny) skal kunne fratrækkes efter de gældende regler for

kulbrintefradrag. Forslaget giver altså ikke mulighed for at dobbelt kulbrintefradrag for samme

beløb.

Hvis et driftsmiddel afstås eller overgår til anden anvendelse end virksomhed med indvinding af

kulbrinter, vil det forhøjede fradrag, der kan henføres til et bestemt driftsmiddel, efter forslaget

skulle bortfalde fremadrettet, hvilket svarer til de regler, der gælder for det eksisterende

kulbrintefradrag.

2.2. Tilbagebetalingsordning ved høje oliepriser

Der foreslås indført en særlig ordning, hvorefter selskaber, der vælger at gøre brug af

investeringsvinduet, ved høje oliepriser i forhold til det nuværende niveau vil blive pålagt en

tillægsskat med henblik på hel eller delvis tilbagebetaling af en beregnet økonomisk fordel ved

anvendelsen af de foreslåede skattelempelser.

Tillægsskatten skal efter forslaget opkræves for indkomstårene 2022-2037 (begge indkomstår

inklusive) og svares af det skattepligtige overskud fra kulbrinteindvinding før skat og renteudgifter

(EBIT). Det foreslås, at en tillægsskat på 5 pct. bliver udløst, hvis olieprisen i gennemsnit over et år

er 75 USD per tønde (2017-priser) eller derover. Hvis olieprisen er 85 USD per tønde (2017-priser)

eller derover, udgør tillægsskatten efter forslaget dog 10 pct. De gennemsnitspriser på henholdsvis

75 og 85 USD per tønde (2017-priser), der udløser tillægsskatten, forhøjes ifølge forslaget fra og

med 2018 med 2,0 pct. årligt for at tage højde for den del af prisudviklingen, der kan henføres til

den almindelige inflation.

Hvis den gennemsnitlige oliepris i et indkomstår overstiger 75 USD per tønde (i 2017-priser), vil

virksomhederne ved anvendelse af de foreslåede skattelempelser i investeringsvinduet få mulighed

for at opnå et afkast af investeringerne, som må anses for at overstige, hvad der ud fra en

samfundsøkonomisk synsvinkel udgør en rimelig fordeling af overskuddet fra kulbrinteindvinding

mellem virksomhederne og staten. Det er baggrunden for forslaget om, at en virksomhed, der har

gjort brug af skattelempelserne og opnår overskud ved kulbrinteindvindingsaktiviteterne, i givet

fald skal betale en tillægsskat. Satsen på 5 pct. er foreslået under hensyntagen til dels en rimelig

fordeling af overskuddet mellem virksomhederne og staten, dels at tillægsskatten foreslås gjort

fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst. Dette fradrag har en

skatteværdi på 52 pct.

De ovennævnte hensyn vil i endnu højere grad gøre sig gældende, hvis olieprisen er 85 USD per

tønde (2017-priser) eller derover, og i givet fald foreslås satsen derfor fastsat til 10 pct. af EBIT.

Den periode, hvori tillægsskatten efter forslaget kan opkræves, indebærer, at virksomhederne får

mulighed for at opnå et afkast af investeringer gennemført med skattelempelserne, inden tillægsskat

for første gang kan kræves for indkomståret 2022.

Det foreslås, at fastlæggelsen af, om de gennemsnitspriser, der udløser tillægsskatten, er nået, sker

ved, at Danmarks Statistik for indkomstårene 2022–2037 offentliggør en gennemsnitlig årlig

oliepris, som baseres på den offentligt tilgængelige (mod betaling) Brent Dated referencepris, som

af markedet generelt anses for det relevante benchmark for udviklingen i olieprisen i relation til de

råolietyper, som produceres i Nordsøen. Bortfalder denne referencepris, eller ændrer dens grundlag

sig væsentligt, foreslås det, at den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige årlig oliepris

baseres på et tilsvarende transparent, offentligt tilgængeligt, internationalt prisindeks, som så vidt

muligt afspejler de karakteristika, der gælder for olieproduktionen i den danske del af Nordsøenden.

Et centralt element i den foreslåede ordning er, at virksomhederne skal føre en tillægsskattekonto,

hvis aktuelle indestående udgør det maksimale beløb, der i et indkomstår kan opkræves i

tillægsskat. Denne tillægsskattekonto foreslås i hvert indkomstår indtil investeringsvinduets udløb

ved udgangen af 2025 tilført 20,1 pct. af de betalinger, for hvilke skattelempelserne har fundet

anvendelse.

Procentsatsen (20,1 pct.) er baseret på en beregning af den gennemsnitlige økonomiske fordel, som

skattelempelserne i form af forhøjede og fremrykkede afskrivninger og kulbrintefradrag vil have for

virksomheder, der fuldt ud kan udnytte fordelene. Grundlaget for denne beregning har været

Energistyrelsens produktionsprognose, som er offentliggjort april 2017, der indeholder et skøn over

omfanget af investeringerne i den periode, som investeringsvinduet dækker, idet der af

Energistyrelsen ligeledes er skønnet over den gennemsnitlige periode, der vil forløbe mellem

betalinger for og ibrugtagning af de relevante investeringer.

Når der betales tillægsskat, foreslås det, at det betalte beløb skal fragå tillægsskattekontoen. Efter

forslaget vil kontoen ligeledes skulle nedsættes med en gradvist faldende andel af en eventuel

fortjeneste i form af genvundne afskrivninger, der måtte blive konstateret på den særskilte saldo,

hvorpå der kan foretages forhøjede og fremrykkede afskrivninger. Andelen vil efter forslaget

udgøre 25 pct. i de første tre indkomstår efter det indkomstår efter valg af ordningen, og den

nedsættes herefter med 1/10 fordelt over de følgende 10 indkomstår.

Tilbagebetalingssaldoen foreslås forrentet med 4,5 pct. året fra indkomståret 2022 (med tilskrivning

til kontoen i indkomståret 2023) indtil udgangen af indkomståret 2037, hvor tilbagebetalingssaldoen

efter forslaget skal bortfalde.

Som led i tilbagebetalingsordningen foreslås der indført værnsregler om, at en erhverver af

rettigheder til kulbrinteindvindingsvirksomhed succederer i afhænderens eventuelle

tillægsskattekonto og pligt til at betale tillægsskat i det omfang, disse kan henføres til den

overdragne virksomhed. Dette forslag skal ses i lyset af, at det er den virksomhed, der har retten til

at indvinde kulbrinter, der vil realisere det afkast, som knytter sig til de investeringer, som den

afhændende virksomhed har gennemført under opnåelse af de særlige skattelempelser i

investeringsvinduet.

Endelig foreslås der i tilknytning hertil også en regel om solidarisk hæftelse, hvorefter sælgeren

hæfter for erhververens eventuelle manglende betaling af tillægsskat. Dette skal sikre, at

selskaberne ikke kan organisere eller omstrukturere sig ud af tilbagebetalingsforpligtelsen.

2.3. Beskatning af genvundne afskrivninger på driftsmidler, der afstås under den løbende drift

2.3.1. Gældende ret

Afstås et afskrivningsberettiget driftsmiddel, skal afståelsessummen fratrækkes i den saldo, som der

afskrives på. Er saldoen ved udgangen af et indkomstår negativ, er det udtryk for, at den

skattepligtige har oppebåret afståelsessummer, der overstiger den nedskrevne værdi af de

afskrivningsberettigede aktiver, der indgår på saldoen. Afskrivningerne har altså oversteget

aktivernes faktisk konstatérbare værdiforringelse (genvundne afskrivninger). Efter

afskrivningslovens regler indebærer det, at den negative saldo skal udlignes ved anskaffelser i det

følgende indkomstår, idet den negative saldo i modsat fald skal indtægtsføres.

Fortjeneste og tab på en driftsmiddelsaldo i forbindelse med virksomhedsophør eller -afståelse skal

ligeledes medregnes i indkomstopgørelsen efter afskrivningslovens regler.

Ved indkomstopgørelserne efter kulbrinteskatteloven er der ikke hjemmel til at beskatte genvundne

afskrivninger på driftsmidler, der afstås under den løbende drift. Fortjeneste og tab på en

driftsmiddelsaldo i forbindelse med virksomhedsophør eller -afståelse skal derimod medregnes ved

indkomstopgørelserne efter reglerne i afskrivningsloven.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres hjemmel til at beskatte genvundne afskrivninger på driftsmidler, der

afstås under den løbende drift.

2.4. Afskaffelse af forskudsmomsordningen

2.4.1. Gældende ret

Virksomheder med negativt momstilsvar kan på visse betingelser få udbetalt forskudsmoms.

Forskudsmomsordningen har frem til i dag i altovervejende grad været benyttet af

eksportvirksomheder, som det også var hensigten, herunder fra 1988 af virksomheder, som har

udskilt deres eksportvirksomhed i særlige momsregistreringer. De særlige

eksportmomsregistreringer har til formål at købe eksportvaren af hovedvirksomheden, og da der er

nulmoms på eksport, vil eksportmomsregistreringen altid have et negativet momstilsvar, idet

momsen fra købet af hovedvirksomheden kan fradrages. Hovedvirksomheden vil til gengæld have

positivt momstilsvar, da den skal betale momsen af salget til eksportregistreringen.

Nystartede virksomheder kan indtræde i ordningen på baggrund af et budget for de første 12

måneder.

Forskudsmomsordningen indebærer i realiteten, at der gives et rentefrit lån på 3/52 af seneste års

negative momstilsvar. De 3/52 er oprindeligt fastsat ud fra den tid (ca. 3 uger), der gennemsnitlig

går før en månedsafregnende virksomhed (med negativt momstilsvar) får fradrag for moms på

indkøb i forhold til, hvornår indkøbet foretages.

De udbetalte beløb i ordningen reguleres hver 12. måned på grundlag af virksomhedens opgørelse

af den samlede overskydende afgift i de forudgående 12 måneder opgjort som anført ovenfor.

Opgørelsen skal være SKAT i hænde inden 4 uger efter udløbet af de 12 måneder. Der foretages

ikke regulering for beløb under 1.000 kr.

En virksomhed vil skulle tilbagebetale det udbetalte beløb eller en del heraf, såfremt den numeriske

værdi af virksomhedens negative tilsvar for året er mindre end sidste år. Er den numeriske værdi

større, øges beløbet. Tidspunktet for regulering afhænger af, hvornår på året den enkelte

virksomhed er indtrådt i ordningen.

Såfremt en virksomhed ikke længere opfylder betingelsen for forskudsmoms, f.eks. hvis

virksomheden ikke længere har regelmæssigt negativt momstilsvar, eller at virksomheden ophører,

skal der ske en tilbagebetaling af det modtagne beløb. Regler for reguleringen er fastsat i

bekendtgørelse nr. 1174 af 22. december 1994 om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter.

Forsætligt eller groft uagtsomt adfærd i forbindelse med afgivelse af urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortielser af oplysninger til brug for kontrollen med beregning, regulering og

udbetaling af beløb eller tilbagebetaling af afgift er strafbelagt.

2.4.2. Lovforslaget

Den økonomiske situation er i dag væsentligt anderledes, end da forskudsmomsordningen blev

indført som eksportfremmende foranstaltning i 1980, og ordningen kan ikke længere forklares af

konjunkturmæssige forhold. Udlånene i ordningen er steget markant de seneste år, og det vurderes

endvidere, at der en vis sandsynlighed for, at andre typer virksomheder end eksportvirksomheder,

der er mere svigudsatte og har større risiko for konkurs, vil benytte ordningen fremadrettet.

På denne baggrund foreslås forskudsmomsordningen ophævet.

dlånsrenten er historisk lav, således

at omkostningerne ved alternativ finansiering er relativt lave.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 2, at virksomheder i ordningen skal indbetale det beløb, som de har

fået udbetalt som forskudsmoms, til SKAT senest den 15. januar 2018. Det vurderes, at

virksomhederne inden dette tidspunkt kan fremskaffe eventuel nødvendig alternativ likviditet.

Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter indeholder også bestemmelser om, at

virksomheder på visse betingelser kan få tilbagebetalt en række energiafgifter månedligt i stedet for

kvartalsvis. Disse regler berøres ikke af lovforslaget.

Vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at der skal ske ændringer i bekendtgørelse nr. 1174 af 22.

december 1994 om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, således at de fastsatte regler i

relation til forskudsmomsordningen ophæves.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer

Mindreprovenuet ved de skattemæssige lempelser, der kan opnås i investeringsvinduet, varierer

markant over årene og udgør således efter tilbageløb mellem ca. 100 mio. kr. og ca. 1.540 mio. kr.

frem til 2025. Den store variation i mindreprovenuet over årene skal ses i lyset af, at

investeringsaktiviteterne varierer markant fra år til år.

Tabel 1

Mindreprovenu ved skattelempelser i et investeringsvindue

Mio. kr. (2017-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

og adfærd

2017

310

245

2018

635

510

2019

1.005

805

2020

1.510

1.210

2021

1.925

1.540

2022

945

755

2023

265

210

2024

125

100

2025

235

190

Varigt

Kilde:

Skatteministeriets beregninger på baggrund af oplysninger fra

Energistyrelsen og Finansministeriet.

I tilfælde af, at der udløses hel eller delvis tilbagebetaling af lempelserne som følge af en særligt

gunstig udvikling i olieprisen, reduceres mindreprovenuet.

Forslaget om investeringsvinduet skønnes at have begrænsede administrative konsekvenser for det

offentlige. De foreslåede regler vil indebære, at de kulbrinteskattepligtige vil skulle føre en række

nye skattemæssige saldi, og SKAT vil skulle varetage nye opgaver i forbindelse med

administrationen og kontrollen heraf, bl.a. i relation til eventuel opgørelse og opkrævning af

tillægsskat efter reglen i den foreslåede § 20 J i kulbrinteskatteloven. Det skønnes på den baggrund,

at forslaget om investeringsvinduet vil kræve ca. 1 yderligere årsværk i SKAT.

3.2. Afskaffelse af forskudsmomsordningen

En afskaffelse af forskudsmomsordningen indebærer ud over en positiv rentevirkning for staten som

følge af tilbagebetaling af de udestående lån i ordningen også færre tab på dårligere betalere.

Forslaget skønnes på denne baggrund at tilvejebringe et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på

ca. 150 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 470 mio. kr. i 2025 (2017-niveau).

Tabel 2

Merprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd ved afskaffelse af forskudsmomsordningen pr. 1. januar

2018 og betalingebetaling af udbetalte beløb pr. 15. januar 2018

Mio. kr. (2017-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

og adfærd

2018

160

150

2019

250

230

220

2020

290

270

260

2021

330

310

300

2022

380

360

340

2023

430

400

380

2024

480

440

420

2025

520

490

470

Varigt

500

470

450

Kilde:

Skatteministeriet.

Det er forudsat, at rentevirkningen for staten svarer til renten på en 10-årig statsobligation, som

forudsættes at stige fra et forventet renteniveau på ca. 1,1 pct. i 2018 til 4,5 pct. i 2025.

Forventningen om et stigende renteniveau frem mod 2025 er forklaringen på, at merprovenuet ved

en afskaffelse af forskudsmomsordningen stiger frem mod 2025.

En afskaffelse af forskudsmomsordningen skønnes at medføre en besparelse på 1 årsværk i SKAT,

idet forskudsmomsordningen ikke længere skal administreres og kontrolleres.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vist angår de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil forslaget om lempelse af

beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer forbedre investeringsvilkårene ved

produktion af olie og gas i Nordsøen og sikre, at de resterende olie- og gasressourcer kan indvindes.

Under forudsætning af at alle virksomheder refinansierer de beløb, som de hidtil har fået udbetalt i

forskudsmomsordningen, således at virksomhederne fremadrettet får renteudgifter svarende til

renten på 10-årige statsobligationer, skønnes forslaget om ophævelsen af forskudsmomsordningen

samlet set at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser på ca. 120 mio. kr. i 2018 stigende til ca.

470 mio. kr. i 2025.

Tabel 3

Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved afskaffelsen af forskudsmomsordningen

Mio. kr. (2017-niveau)

Afskaffelse pr. 15. januar 2018

2018

120

2019

190

2020

230

2021

280

2022

330

2023

370

2024

420

2025

470

Kilde:

Skatteministeriet.

Forslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, der består i, at de

kulbrinteproducenter, der ønsker at benytte investeringsvinduet, skal føre en række nye

skattemæssige saldi til brug for indkomstopgørelsen. [Team Effektiv Regulering]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes at indebære en vis forøgelse af kulbrinteproduktionen i Nordsøen. Dette skal

dog sammenholdes med, at lovforslaget sikrer udnyttelse af ressourcerne i Nordsøen, herunder af

ressourcerne fra marginale olie- og gasfelter.

Forholdet til EU-retten

Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det efter artikel 107 TEUF

undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler, (iii) til visse

virksomheder eller produktioner (kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer konkurrencen

og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldte, før

der er tale om statsstøtte.

En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system og derfor umiddelbart kan synes at være

ydet til ”visse virksomheder eller produktioner”, kan anses for ikke at opfylde kravet om

selektivitet, hvis afvigelsen er begrundet i afgiftssystemets logik og almindelige opbygning.

De foreslåede skattelempelser i investeringsvinduet er generelle og vil kunne anvendes af alle

kulbrinteproducenter på ensartede vilkår.

Skattelempelserne er dog midlertidige. Hvis en betaling ikke foretages inden for vinduet i årene

2017-2025, eller hvis betalingen vedrører en investering, der er omfattet af en plan, der før 2017 er

indsendt til Energistyrelsen med henblik på godkendelse efter undergrundsloven, vil

skattelempelserne ikke kunne opnås.

Desuden har det været hensigten med de generelle skattelempelser i investeringsvinduet, at de

skulle udformes på en sådan måde, at de ville kunne sikre en fuld genopbygning af anlæggene i

Tyra-feltet, som står for indvinding og/eller behandling af 90 pct. af den danske gasproduktion.

På den baggrund har de foreslåede skattelempelser i investeringsvinduet og den tilknyttede

tilbagebetalingsmodel været forelagt Europa-Kommissionen, der ved et såkaldt comfort letter har

bekræftet, at disse forslag ikke indeholder statsstøtteretlige aspekter.

Lovforslaget indeholder heller ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 23. juni 2017 til og med den 14. august 2017

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,

AmCham Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i

SKAT, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk

Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætter Forening,

Danske Advokater, Danske Rederier, Den danske Fondsmæglerforening, DI, DONG Oil Pipe A/S,

DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering,

Finans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen Danske Revisorer, FSR

–

danske revisorer,

Forsikring & Pension, HORESTA, Håndværksrådet, Investeringsfondsbranchen, Justitia, Kraka,

Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,

Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Rederiforeningen af 2010,

Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Afskaffelsen af

forskudsmomsordningen

skønnes at medføre et

merprovenu efter tilbageløb og

adfærd på ca. 150 mio. kr. i

2018 stigende til ca. 470 mio.

kr. i 2025.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Skattelempelserne i

investeringsvinduet skønnes

at medføre et mindreprovenu,

der i årene 2017-2025

varierer mellem ca. 100 mio.

kr. og ca. 1.540 mio. kr.

årligt, og et varigt årligt

mindreprovenu efter

tilbageløb på ca. 45 mio. kr.

Den væsentlige variation i

mindreprovenuet over årene

skyldes markante variationer

i investeringsaktiviteterne fra

år til år.

Mindreprovenuet reduceres i

tilfælde af, at der udløses hel

eller delvis tilbagebetaling af

lempelserne.

Lovforslaget vurderes at

medføre et behov for et

yderligere 1 årsværk i SKAT

med henblik på

administrationen af de nye

regler i kulbrinteskatteloven.

Afskaffelsen af

forskudsmomsordningen

skønnes at medføre

merudgifter for erhvervslivet

på ca. 120 mio. kr. i 2018

stigende til ca. 470 mio. kr. i

2025.

Lovforslaget skønnes ikke at

have nævneværdige

administrative konsekvenser

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at

medføre en besparelse på 1

årsværk i SKAT, da

forskudsmomsordningen ikke

længere skal administreres og

kontrolleres.

Forslaget om skattelempelser i

investeringsvinduet vil

forbedre vilkårene ved

investeringer i produktion af

olie og gas i Nordsøen.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

for erhvervslivet, men

virksomheder, der vælger at

gøre brug af

skattelempelserne i

investeringsvinduet, vil dog

skulle føre en række

yderligere skattemæssige

saldi.

Ingen

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

(NB: Alle felter udfyldes)

Ingen

De foreslåede skattelempelser i investeringsvinduet og den

tilknyttede tilbagebetalingsmodel har været forelagt Europa-

Kommissionen, der ved et såkaldt comfort letter har bekræftet,

at disse forslag ikke indeholder statsstøtteretlige aspekter.

Lovforslaget har heller ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring, der tager højde for den tillægsskat, der skal svares af

skattepligtige, der har valgt at anvende skattelempelserne efter det i lovforslagets § 1, nr. 5,

foreslåede kapitel 3 B.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indføres hjemmel til at beskatte genvundne afskrivninger på driftsmidler, der

anvendes i forbindelse med kulbrintevirksomhed, når afståelse sker i forbindelse med den løbende

drift. Den foreslåede hjemmel omfatter både driftsmidler anvendt i forbindelse med

forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed og driftsmidler anvendt i forbindelse med

erhvervelse af indtægter ved indvinding af kulbrinter.

Ved afståelse af driftsmidler under den løbende drift skal afståelsessummen fratrækkes

driftsmiddelsaldoen, jf. den almindelige regel herom i afskrivningslovens § 5, stk. 2, der også finder

anvendelse på afskrivninger ved indkomstopgørelserne efter kulbrinteskatteloven. Efter

afskrivningslovens § 8, stk. 1, skal en negativ driftsmiddelsaldo ved indkomstårets udløb medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre den negative saldo udlignes ved

anskaffelser foretaget i det følgende indkomstår.

Den sidstnævnte bestemmelse skal efter forslaget fremover også finde anvendelse ved

indkomstopgørelsen efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og dermed også ved opgørelsen af

kulbrinteindkomsten efter kapitel 3 A.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring, som tager højde for, at skattepligtige, der vælger at anvende

reglerne i det foreslåede kapitel 3 B, skal opgøre kulbrinteindkomsten efter kapitel 3 A med de

ændringer, der følger af de foreslåede bestemmelser i §§ 20 G-20 I.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede

hjemmel til at beskatte genvundne afskrivninger på driftsmidler, der anvendes i forbindelse med

kulbrintevirksomhed, når afståelse sker i forbindelse med den løbende drift.

Kulbrinteskattelovens § 4, stk. 3, 2. pkt., indeholder en særlig regel for indkomstopgørelsen i

tilfælde, hvor der sker overdragelse af en del af en ejerandel til en licens, og hvor erhververen som

vederlag for den overtagne licensandel forpligter sig til at betale en uforholdsmæssigt stor del af et

allerede aftalt efterforskningsprogram. Bestemmelsen indebærer, at fortjenesten i forbindelse med

overdragelsen af en licensandel i disse tilfælde først beskattes i takt med, at de pågældende

efterforskningsudgifter afholdes, idet fortjenesten dog senest skal indtægtsføres i det tredje

indkomstår efter overdragelsen.

En fortjeneste ved overdragelse af en licensandel vil kunne bestå i genvundne afskrivninger, der

ifølge den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse skal medregnes ved

indkomstopgørelsen. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, 2. pkt., foreslås derfor gjort anvendelig også for

denne form for fortjeneste.

Til nr. 5

Det foreslåede

§ 20 F, stk. 1,

opregner de betingelser, der skal være opfyldt, hvis skattelempelserne

i det foreslåede investeringsvindue skal kunne anvendes.

Det foreslås i

§ 20 F, stk. 1, nr. 1,

at reglerne i kapitel 3 B kun kan anvendes for betalinger af

anskaffelsessummer for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3, i et

investeringsvindue, der omfatter årene 2017-2025. De driftsmidler, der er omfattet af

afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3, er borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til

forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.

Bestemmelserne i det foreslåede kapitel 3 B finder desuden kun anvendelse for driftsmidler, der

benyttes til formål omfattet af bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 8, stk. 1, det vil sige

driftsmidler, der anvendes i forbindelse med kulbrinteindvindingsvirksomheden.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at der skal være tale om betalinger af

anskaffelsessummer. Det beror på skattelovgivningens almindelige regler, om der er tale om en

betaling, der skal medregnes til anskaffelsessummen for et driftsmiddel. Udgifter til forbedring af et

allerede ibrugtaget driftsmiddel kan herefter medregnes til anskaffelsessummen som nævnt i den

foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 F, stk. 1. Dette følger nærmere af

afskrivningslovens § 5, stk. 2, 3. pkt. Udgifter til vedligeholdelse heraf vil derimod ikke kunne

medregnes. Omfatter en betaling både udgifter, der kan medregnes til et driftsmiddels

anskaffelsessum, og udgifter vedrørende levering af andre varer eller ydelser, skal betalingen

opdeles i overensstemmelse hermed.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 20 F, stk. 1, nr. 2,

gælder endvidere, at betalingerne af

anskaffelssummerne skal være gennemført inden for investeringsvinduet, det vil sige inden for

perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2025. Det er ikke nødvendigt,

at anskaffelsessummen for driftsmidlerne fuldt ud er betalt inden for perioden, men reglerne i

kapitlet finder i givet fald kun anvendelse på den del af den samlede anskaffelsessum, der er dækket

af betalinger gennemført inden for investeringsvinduet.

I kravet om, at betalingerne skal

”gennemføres” inden for investeringsvinduet, ligger, at

anskaffelsessummen for et aktiv først kan anses for helt eller delvist betalt, når leverandøren af

aktivet faktisk har modtaget betalingen.

I et joint venture er det operatøren, der bogfører og betaler for det faktisk udførte arbejde. Typisk vil

alle partnerne, herunder operatøren, afregne til joint venturets konto ved en betaling (en såkaldt

”cash call”),

før leverandøren får betalingen. En betaling fra en partner i et joint venture i henhold

til et sådant cash call giver ikke adgang til anvendelse af reglerne i kapitlet, da betalingen sker til

joint venturets konto og ikke til leverandøren. Da en betaling til en deponeringskonto, hvor

deponeringskontoen for den kulbrinteskattepligtige fungerer som sikkerhed mod leverandørens

insolvens eller misligholdelse, på tilsvarende måde ikke kan anses for at være en faktisk betaling til

leverandøren, vil en sådan betaling heller ikke være omfattet af reglerne i kapitlet.

Det fremgår desuden af den foreslåede

§ 20 F, stk. 1, nr. 3,

at reglerne kun kan anvendes, hvis

anskaffelsen af driftsmidlerne kræver godkendelse efter undergrundslovens § 10, stk. 2 eller 3, og

anskaffelsen er omfattet af en plan, der inden for investeringsvinduet er indsendt til godkendelse

efter disse bestemmelser. Undergrundslovens § 10, stk. 2, fastsætter, at planer vedrørende bl.a.

indvindingsanlæg skal godkendes, inden indvinding og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes.

Efter undergrundslovens § 10, stk. 3, gælder der et tilsvarende krav om godkendelse ved væsentlige

ændringer og tilføjelser til godkendte planer for indvindingsvirksomheden.

Hvis der ikke kræves godkendelse efter undergrundsloven, vil betalinger vedrørende arbejderne

ikke være omfattet af de særlige regler i det foreslåede kapitel 3 B. Dette gælder også, selv om

arbejderne medfører en forbedring af driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3.

Det vil være Energistyrelsen, der i forbindelse med sin administration af undergrundslovens § 10

vurderer, om arbejderne kræver godkendelse efter bestemmelsen.

Hvis anskaffelsen af driftsmidlerne fremgår af en plan indsendt til godkendelse før den 1. januar

2017, vil der ikke være mulighed for at anvende reglerne i kapitlet, heller ikke selv om

anskaffelsessummen for driftsmidlerne fuldt ud betales inden for investeringsvinduet. I givet fald

vil den skattepligtige heller ikke kunne få adgang til at anvende reglerne i kapitlet på anskaffelsen

ved at indsende en fornyet plan til godkendelse.

Selv om planen endnu ikke er indsendt til godkendelse efter undergrundsloven på det tidspunkt,

hvor en betaling gennemføres, hindrer dette efter forslaget ikke anvendelsen af kapitlet, når blot den

plan, som investeringen er omfattet af, indsendes inden investeringsvinduets udløb.

Endelig er det efter den foreslåede bestemmelse i

§ 20 F, stk. 1, nr. 4,

en betingelse for anvendelsen

af regelsættet, at den i nr. 3 omtalte plan er godkendt efter undergrundsloven senest i indkomståret

2026, og at betingelserne for at påbegynde afskrivning på driftsmidlerne, jf. afskrivningslovens § 3,

også er opfyldt inden for samme tidsfrist.

Det er ikke nødvendigvis afklaret, hverken på betalingstidspunktet eller ved investeringsvinduets

udløb, om og på hvilket tidspunkt den skattepligtiges investeringsplan godkendes efter

undergrundloven, eller om og på hvilket tidspunkt der kan påbegyndes afskrivning på

driftsmidlerne efter afskrivningslovens regler. Det kræves efter forslaget blot, at disse forhold er på

plads senest den 31. december 2026, altså 1 år efter investeringsvinduets udløb.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelses krav om, at afskrivning på de driftsmidler, som

betalingerne vedrører, kan påbegyndes senest den 31. december 2026, jf. afskrivningslovens § 3,

bemærkes det, at denne bestemmelse opstiller tre betingelser for, at et driftsmiddel kan anses for

leveret, og dermed at der kan foretages afskrivning på aktivet. Disse betingelser er, at driftsmidlet er

(1) leveret til en igangværende virksomhed, (2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og (3)

færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.

Konsekvensen af, at investeringsplanen ikke godkendes senest i indkomståret 2026, eller at der ikke

kan påbegyndes afskrivninger på et driftsmiddel senest den 31. december 2026, er, at der sker

genoptagelse af tidligere indkomstårs ansættelser, således at den kulbrinteskattepligtige bliver

stillet, som om regelsættet ikke var blevet anvendt på de betalinger, for hvilke betingelsen ikke er

opfyldt. Der henvises herom til den foreslåede § 20 I og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

§ 20 F, stk. 2,

at det skal være valgfrit for de kulbrinteskattepligtige at anvende de

særlige regler i kapitel 3 B.

Når anvendelse af regelsættet efter forslaget er gjort valgfri, har det sammenhæng med kravet om,

at den skattemæssige fordel helt eller delvist skal tilbagebetales via en tillægsskat, når den

gennemsnitlige årlige oliepris overstiger 75 USD per tønde i årene 2022-2037, jf. den foreslåede §

20 J.

Som anført i de almindelige bemærkninger er tilbagebetalingsordningen baseret på beregninger af

den gennemsnitlige økonomiske fordel, som de kulbrinteskattepligtige virksomheder, der fuldt ud

kan udnytte fordelene, kan forventes at opnå ved at anvende regelsættet. Det kan derfor ikke

udelukkes, at kulbrinteskattepligtige virksomheder, der forventer, at de ved anvendelse af

regelsættet vil opnå en økonomisk fordel, der er lavere end denne beregnede gennemsnitlige fordel,

ikke vil anse det for attraktivt at anvende reglerne, men derimod vil foretrække at anvende de

allerede gældende regler.

Det foreslås desuden, at valg af regelsættet i det foreslåede kapitel 3 B skal foretages i forbindelse

med rettidig selvangivelse for det første indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt. Hvis valg af

regelsættet ikke er angivet, eller hvis selvangivelsen ikke indgives rettidigt, kan reglerne i kapitel 3

B ikke finde anvendelse ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten for det pågældende indkomstår.

Den kulbrinteskattepligtige har dog mulighed for evt. at vælge at anvende reglerne i kapitel 3 B i et

senere indkomstår inden for vinduet.

Det er tanken, at der i SKATs selvangivelsesblanket for skattepligtige, der er omfattet af

kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, indsættes et særligt afkrydsningsfelt, således at den skattepligtige

ved afkrydsning kan angive, at regelsættet i kapitel 3 B ønskes anvendt.

Endelig foreslås det, at valg af regelsættet skal være bindende for samtlige betalinger omfattet af

stk. 1 i det pågældende og efterfølgende indkomstår. Også på dette punkt skal forslaget ses i

sammenhæng med den foreslåede tilbagebetalingsordning, jf. § 20 J. Det er således ikke hensigten,

at den kulbrinteskattepligtige skal have mulighed for skiftevis udelukkende at anvende de gældende

regler i kapitel 3 A og at anvende disse regler kombineret med reglerne i det foreslåede kapitel 3 B,

alt efter hvad der konkret anses for mest fordelagtigt.

Hvis den skattepligtige på betalingstidspunktet ikke forventer, at betingelsen i forslagets stk. 1, nr.

4, vil blive opfyldt i relation til de pågældende betalinger, vil regelsættet ikke skulle anvendes i

forhold til de pågældende betalinger, selv om betalingerne gennemføres inden for perioden 2017-

2025.

Det foreslås i

§ 20 G, stk. 1,

at skattepligtige, der har valgt at anvende det særlige regelsæt i kapitlet,

skal føre en særskilt saldo, der tilføres alle betalinger omfattet af den foreslåede § 20 F, stk. 1, og

fratrækkes salgssummer i medfør af det foreslåede § 20 G, stk. 3. Der vil efter forslaget ved

opgørelsen af kulbrinteindkomsten kunne fradrages afskrivninger på denne saldo med op til 20 pct.

om året. I forhold til de almindelige regler i afskrivningsloven indebærer dette en forhøjelse af

afskrivningssatsen fra 15 til 20 pct. Da tilførslen til saldoen allerede sker på det tidspunkt, hvor

betaling sker, vil de foreslåede regler desuden indebære en fremrykning af det tidspunkt, hvorpå

afskrivninger kan påbegyndes, til betalingstidspunktet.

Der vil kunne være tilfælde, hvor den særskilte saldo efter det foreslåede stk. 1 kun omfatter nogle

af de betalinger, der indgår i den samlede anskaffelsessum for et driftsmiddel, da det kun er

betalinger gennemført i perioden 1. januar 2017

–

31. december 2025, der kan tilføres saldoen. En

betaling gennemført i 2026 vil således ikke kunne tilføres den særskilte saldo, selv om alle tidligere

betalinger vedrørende det pågældende driftsmiddel er blevet tilført saldoen, idet det af det

foreslåede § 20 F, stk. 1, nr. 2, fremgår, at det er en betingelse, at betalingen gennemføres senest

den 31. december 2025.

Den særskilte saldo omfatter heller ikke eventuelle interne udgifter, f.eks. lønudgifter til egne

ansatte i forbindelse med projektering, selv om sådanne udgifter efter omstændighederne kan

medregnes i anskaffelsessummen for et driftsmiddel efter de almindelige regler i afskrivningsloven.

Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse i § 20 F, stk. 1, at ordningen kun omfatter

”betalinger”.

Når en betaling vedrører et driftsmiddel, der både anvendes i forbindelse med erhvervelse af

indtægter ved kulbrinteindvinding, jf. kulbrinteskattelovens § 8, stk. 1, og i forbindelse med anden

virksomhed, vil der efter det foreslåede 2. pkt. kun skulle medregnes en forholdsmæssig del af

betalingen til den særskilte saldo. Dette vil bl.a. være relevant i forbindelse med anlæg til

behandling af kulbrinter, når disse anlæg også anvendes til behandling af kulbrinter indvundet af

tredjemand, idet tredjemands betaling for brugen af anlæggene for ejeren ikke vil være indtægt, der

beskattes efter kulbrinteskatteloven.

På det tidspunkt, hvor den skattepligtige afgør, i hvilket omfang en betaling skal tilføres den

særskilte saldo, vil den skattepligtige derfor skulle udøve et skøn

–

som kan undergives en

ligningsmæssig prøvelse

–

over, i hvilket omfang det driftsmiddel (anlæg), som betalingen vedrører,

efter ibrugtagning vil blive anvendt til virksomhed som nævnt i § 8, stk. 1. Det følger af forslaget, at

dette skøn skal udøves ved opgørelsen af saldoen, og den forholdsmæssige fordeling af betalingerne

vil derfor ikke skulle ændres, hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at et driftsmiddel anvendes i

indvindingsvirksomheden i et omfang, der afviger fra det oprindelige skøn.

Det foreslås i

§ 20 G, stk. 2,

at de skattepligtige desuden skal fratrække de beløb, der er tilført den

særskilte saldo efter det foreslåede stk. 1, når anskaffelsessummen for et driftsmiddel tilføres den

driftsmiddelsaldo, der ved indkomstopgørelsen efter kapitel 3 A danner grundlag for fradrag i

kulbrinteindkomsten for afskrivning på driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr.

Forslaget skal ses i lyset af, at kulbrinteskattelovens § 8

–

og dermed også de almindelige regler i

afskrivningsloven om afskrivning på driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3

–

fortsat finder uændret anvendelse ved opgørelsen af den særskilte indkomst efter

kulbrinteskattelovens kapitel 2. Afskrivning på driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 C,

stk. 1, nr. 3, kan efter afskrivningslovens § 3 først påbegyndes, når driftsmidlerne er anskaffet i

afskrivningslovens forstand, jf. herom bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 20 F, stk.

1, nr. 4. Den særskilte indkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 danner grundlag for

opgørelsen af kulbrinteindkomsten efter kapitel 3 A, og medmindre der fastsættes særlige regler

herom, vil anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3,

derfor tilgå driftsmiddelsaldoen i relation til afskrivninger efter kapitel 3 A på samme tidspunkt og

med samme beløb som ved opgørelsen af den særskilte indkomst efter kapitel 2.

Da samme beløb ikke skal kunne fradrages to gange ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten, er det

nødvendigt at korrigere den driftsmiddelsaldo, der anvendes ved afskrivninger efter kapitel 3 A,

således at der ikke sker fradrag for samme beløb både ved afskrivning efter det foreslåede § 20 G,

stk. 1, og ved, at driftsmidlets samlede anskaffelsessum på ibrugtagningstidspunktet tilgår

driftsmiddelsaldoen i relation til afskrivninger, der fortsat kun kan fradrages efter kapitel 3 A.

Konsekvenserne af de bestemmelser, der foreslås i stk. 1 og 2, kan illustreres med et eksempel, hvor

en kulbrinteskattepligtig virksomhed med eksisterende driftsmiddelsaldi primo indkomståret 2024

efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 (1,5 mia. kr) og 3 A (1 mia. kr.) tilvælger regelsættet i kapitel 3

B i indkomståret 2024,

jf. eksempel 1.

I eksempel 1 gennemføres der en enkelt investering i et anlæg omfattet af regelsættet, og den

samlede anskaffelsessum er 1,5 mia. kr., der betales i 3 lige store rater i indkomstårene 2024-2026.

Sidste rate betales altså uden for investeringsvinduet, og ibrugtagning efter afskrivningslovens

regler (§ 3) sker også først i 2026.

Eksempel 1

–

afskrivningsregler: Et selskab tilvælger kapitel 3 B i 2024, og en investering, der betales over

3 rater og ibrugtages i 2026, omfattes. (mia. kr.)

Kapitel 2 (15 pct.)

2024

Primo

Tilgang

Afskrivninger

2025

Primo

Tilgang

Afskrivninger

2026

Primo

Tilgang

Afskrivninger

Ultimo

0,19

1,08

1,50

0,39

2,20

0,13

0,72

0,50

0,18

1,04

0,14

0,58

0,23

1,28

0,15

0,85

1,50

Kapitel 3 A (15 pct.)

1,00

Kapital 3 B (20 pct.)

0,00

0,50

0,10

0,40

0,50

0,18

0,72

Som det fremgår, vil den samlede anskaffelsessum på 1,5 mia. kr. i eksemplet blive fordelt mellem

den særskilte saldo efter bestemmelsen i forslagets § 20 G, stk. 1, og

–

for så vidt angår den del af

anskaffelsessummen, der ikke opfylder betingelserne for at kunne tilgå den særskilte saldo

–

driftsmiddelsaldoen for aktiver omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, efter kapitel 3 A.

Driftsmiddelsaldoen efter kapitel 2 for aktiver omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, føres

uændret.

Det foreslås i

stk. 3,

at salgssummen ved afståelse af driftsmidler eller igangværende arbejder

vedrørende driftsmidler skal fratrækkes den særskilte saldo efter det foreslåede stk. 1.

Hvis der ikke er sammenfald mellem på den ene side den samlede anskaffelsessum for det

pågældende driftsmiddel eller igangværende arbejde og på den anden side det beløb, der er tilført

den særskilte saldo efter stk. 1, skal der dog højst fratrækkes en forholdsmæssig del af

salgssummen. Er der påbegyndt afskrivning på driftsmidlet efter afskrivningslovens § 3, skal den

resterende del af salgsssummen fratrækkes driftsmiddelsaldoen, der anvendes ved

indkomstopgørelsen efter kapitel 3 A, således at den samlede salgssum fordeles mellem de to saldi i

samme forhold som fordelingen af den samlede anskaffelsessum.

Hvis den særskilte saldo efter stk. 1 herved bliver negativ, er det udtryk for, at den skattepligtige

samlet set har konstateret en gevinst i form af genvundne afskrivninger, og det følger af det

foreslåede 4. pkt., at sådanne genvundne afskrivninger skal medregnes ved opgørelsen af

kulbrinteindkomsten. Dette vil gælde uafhængigt af, om afståelsen sker i forbindelse med, at den

skattepligtige afstår eller ophører med sin indvindingsvirksomhed, eller om afståelsen sker under

den løbende drift.

I relation til den særskilte saldo for de betalinger, der omfattes af stk. 1, er der på grund af

fremrykningen af afskrivningernes begyndelsestidspunkt og den forhøjede afskrivningssats en

væsentligt øget mulighed for, at den skattepligtige ved afståelse kan realisere en gevinst i forhold til

den skattemæssigt nedskrevne værdi. F.eks. vil den skattepligtige kunne realisere en fortjeneste ved

at afstå et igangværende arbejde mod betaling af nøjagtigt samme beløb, som den skattepligtige

allerede har erlagt i form af løbende betalinger for det pågældende arbejde, fordi den skattepligtige

har kunnet afskrive på betalingerne efter det foreslåede stk. 1. Den gevinst, der i så fald realiseres,

er udelukkende en konsekvens af de særligt gunstige afskrivningsregler for betalinger i

investeringsvinduet.

Der er allerede efter eksisterende regler hjemmel til at beskatte genvundne afskrivninger, når de

konstateres i forbindelse med, at den skattepligtige afstår eller ophører med sin

indvindingsvirksomhed. Det følger af den foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 4, stk.

1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at der foreslås skabt generel hjemmel til også under den løbende

drift at beskatte genvundne afskrivninger på driftsmidler omfattet af lovens § 7, stk. 3, og § 8. Dette

er i overensstemmelse med den almindelige regel om beskatning af genvundne afskrivninger i

afskrivningslovens § 8. Efter afskrivningslovens § 8, stk. 1, skal en negativ saldo ved udgangen af

et indkomstår ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den udlignes ved anskaffelser i det

følgende indkomstår. Denne regel vil også gælde for beskatning af genvundne afskrivninger under

den løbende drift efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A.

Det er imidlertid ikke hensigten med det særlige regelsæt, der vil blive etableret ved det foreslåede

kapitel 3 B, at der skal kunne realiseres en gevinst ved afståelse, som slet ikke vil kunne opstå efter

de allerede eksisterende regler. Derfor bør en sådan gevinst i form af genvundne afskrivninger

under den løbende drift undergives beskatning i afståelsesåret, uden at der gives adgang til at

udligne den negative saldo på den særskilte driftsmiddelsaldo ved anskaffelser i det følgende

indkomstår. Det bemærkes, at en sådan udligning ved yderligere tilførsler til den særskilte saldo kun

ville kunne forekomme i perioden til og med indkomståret 2025, idet der herefter ikke kan tilføres

yderligere betalinger til saldoen, jf. det foreslåede stk. 1.

Konsekvenserne af det foreslåede stk. 3 illustreres i eksempel 2, hvor selskabets forhold og

investeringer er som i eksempel 1, men hvor det igangværende arbejde med etablering af anlægget

afstås i 2025:

Eksempel 2

–

afskrivningsregler: Et selskab tilvælger kapitel 3 B i 2024, og en investering, der betales over

3 rater og forventes ibrugtaget i 2026, omfattes. Selskab afstår det igangværende arbejde i 2025. (mia. kr.)

Kapitel 2 (15 pct.)

2024

Primo

Tilgang

Afskrivninger

2025

Primo

Tilgang

Afståelse

Afskrivninger

2026

Primo

Tilgang

Afskrivninger

Ultimo

0,16

0,92

0,11

0,61

0,19

1,08

0,13

0,72

-0,05

0,23

1,28

0,15

0,85

1,50

Kapitel 3 A (15 pct.)

1,00

Kapital 3 B (20 pct.)

0,00

0,50

0,10

0,40

0,50

0,95

Konsekvensen af, at der i eksemplet sker afståelse inden ibrugtagning, er, at driftsmiddelsaldiene

efter kapitel 2 og 3 A ikke påvirkes af investeringen. Den negative særskilte saldo (§ 20 G, stk. 1-

saldoen) på 50 mio. kr. vil efter forslaget til § 20 G, stk. 3, 4. pkt., skulle medregnes ved opgørelsen

af den kulbrinteskattepligtige indkomst efter kapitel 3 A.

Konsekvenserne af, at afståelse først sker efter ibrugtagning i afskrivningslovens forstand,

illustreres i eksempel 3:

Eksempel 3

–

afskrivningsregler: Et selskab tilvælger kapitel 3 B i 2024, og en investering, der betales over

3 rater og ibrugtages i 2026, omfattes. Selskab afstår i 2027 det anlæg, der er investeret i. (mia. kr.)

Kapitel 2 (15 pct.)

2024

Primo

Tilgang

Afskrivninger

2025

Primo

Tilgang

Afskrivninger

2026

Primo

Tilgang

Afskrivninger

0,19

1,08

1,50

0,39

0,13

0,72

0,50

0,18

0,14

0,23

1,28

0,15

0,85

1,50

Kapitel 3 A (15 pct.)

1,00

Kapital 3 B (20 pct.)

0,00

0,50

0,10

0,40

0,50

0,18

0,72

2027

Primo

Tilgang

Afståelse

Afskrivninger

Ultimo

1,43

0,33

0,44

0,48

0,16

0,41

-0,37

0,95

2,20

1,04

0,58

Det foreslås i

§ 20 H,

at der kan foretages et forhøjet kulbrintefradrag på 6,5 pct. af de betalinger,

der i hvert enkelt indkomstår tilføres den særskilte saldo efter det foreslåede § 20 G, stk. 1. På

samme måde som det almindelige kulbrintefradrag efter § 20 C, som det foreslåede fradrag træder i

stedet for, kan fradraget foretages i 6 år svarende til et samlet forhøjet kulbrintefradrag på 39 pct.

Fradraget er både fremrykket (fra ibrugtagningen af driftsmidlet, jf. afskrivningslovens § 3, til

betalingstidspunktet) og forhøjet (fra 5 til 6,5 pct.) i forhold til det almindelige kulbrintefradrag.

Den del af det almindelige kulbrintefradrag efter § 20 C, stk. 1, som ikke længere kan opnås på det

tidspunkt, hvor der påbegyndes afskrivninger på et driftsmiddel, er identisk med det beløb, der

ifølge den foreslåede bestemmelse i § 20 G, stk. 2, skal fratrækkes ved tilførslen til

driftsmiddelsaldoen efter kapitel 3 A i det pågældende indkomstår.

Konsekvenserne af den foreslåede bestemmelse illustreres i eksempel 4, hvor selskabets forhold og

investeringer er som i eksempel 1, men blot viser, hvorledes der forholdes med hensyn til

kulbrintefradraget:

Eksempel 4

–

kulbrintefradrag: Et selskab tilvælger kapitel 3 B i 2024, og en investering, der betales over 3

rater og ibrugtages i 2026, omfattes. (mia. kr.)

Betalinger berettiget til

kulbrintefradrag efter kap

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

0,5

0,03

Kapitel 3 A (5 pct.)

Betalinger berettiget til

kulbrintefradrag efter

kap 3 B

0,5

Kapital 3 B (6,5 pct.)

0,03

0,07

0,03

0,00

Det er efter den foreslåede § 20 F, stk. 1, nr. 4, en betingelse for opnåelsen af skattelempelserne,

dels at den plan, som investeringerne foretages efter, godkendes efter undergrundsloven senest i

indkomståret 2026, dels at der kan påbegyndes afskrivning på driftsmidlerne efter

afskrivningslovens almindelige regler senest i indkomståret 2026,

Såfremt det må konstateres, at disse betingelser ikke opfyldes, foreslås det i

§ 20 I, stk. 1,

at den

skattemæssige fordel, som anvendelsen af reglerne har medført, elimineres ved, at der sker

genoptagelse af den skattepligtiges skatteansættelser for alle de indkomstår, hvori skattelempelserne

er blevet anvendt, og at den skattepligtiges kulbrinteindkomst for alle indkomstårene ændres og

ansættes som om, reglerne ikke var blevet anvendt.

Genoptagelse vil i givet fald blive iværksat, medmindre den skattepligtige samtidig med indgivelsen

af rettidig selvangivelse for indkomståret 2026 har anmodet om, at genoptagelse undlades i medfør

af det foreslåede stk. 2, jf. nedenfor.

Først ved indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2026 kan det konstateres, at betingelserne

for anvendelsen af regelsættet ikke er blevet opfyldt. Det er derfor først på dette tidspunkt, at de

skattekrav, der udløses af genoptagelsen af skatteansættelsen for de tidligere indkomstår, opstår,

hvilket medfører, at der ikke er behov for at fastsætte særlige regler for at hindre forældelse af

kravene i forhold til forældelseslovens almindelige regler.

Genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse vil i øvrigt skulle ske efter skatteforvaltningslovens

almindelige regler om ekstraordinær ansættelse. Det vil således være f.eks. de almindelige regler

om varsling af genoptagelsen og gennemførelse af ansættelsesændringer som følge af

genoptagelsen, der vil skulle gælde.

Det er skatteansættelserne for ejeren/ejerne af det igangværende arbejde ved udgangen af

indkomståret 2026, der efter den foreslåede bestemmelse vil skulle genoptages. Er der sket en

overdragelse af det igangværende arbejde inden dette tidspunkt, vil en tidligere ejers anvendelse af

regelsættet ikke indebære, at vedkommendes skatteansættelser også bliver genoptaget og ændret,

men den tidligere ejer vil eventuelt have opnået en fortjeneste i form af genvundne afskrivninger,

der er blevet beskattet i medfør af det foreslåede § 20 G, stk. 3.

Der er i det foreslåede 3. pkt. taget højde for, at genoptagelsen kan ske på et tidspunkt, hvor den

skattepligtige har betalt tillægsskat efter § 20 J, og at der derfor også kan være behov for at

genoptage ansættelsen heraf.

Det foreslås i

§ 20 I, stk. 2,

at den skattepligtige skal kunne undgå genoptagelse efter det foreslåede

stk. 1, såfremt grunden til, at betingelserne for at påbegynde afskrivning efter afskrivningslovens §

3 ikke blev opfyldt senest i indkomståret 2026, er, at der er indtruffet en forsinkelse som følge af

forhold uden for den skattepligtiges kontrol, der har karakter af force majeure.

Det er efter forslaget den skattepligtige, der skal godtgøre, at betingelserne for at undlade

genoptagelse efter stk. 1 er opfyldt. Det skal således kunne godtgøres, at den skattepligtige hverken

kunne påregne de forhold, der har udløst forsinkelsen, eller kunne have undgået eller afværget disse

forhold på en måde, der havde sikret ibrugtagning senest i indkomståret 2026. Forholdene skal

kunne karakteriseres som force majeure, hvilket vil være tilfældet, hvis forsinkelsen f.eks. skyldes

naturkatastrofer, terrorangreb eller lignende. Det er altså kun helt ekstraordinære forhold, der kan

komme i betragtning.

Er der tale om forhold hos leverandører, vil f.eks. forsinkelser, som skyldes leverandørens

økonomiske problemer (konkurs), efter forslaget ikke kunne begrunde, at der ikke skal ske

genoptagelse efter stk. 1. Det skyldes, at den skattepligtige må forventes at gardere sig mod

økonomiske problemer hos sine leverandører, og at det ofte vil have været muligt at undgå

væsentlige forsinkelser, hvis der var blevet taget rimelige forholdsregler mod sådanne problemer for

leverandørerne. Desuden vil økonomiske problemer som absolut hovedregel ikke udgøre forhold,

der kan karakteriseres som force majeure. Det kan dog ikke udelukkes, at de økonomiske problemer

for leverandøren er udløst af forhold, der kan karakteriseres som force majeure.

Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at der under alle omstændigheder skal ske genoptagelse efter

stk. 1, hvis der ikke senest i indkomståret 2027 er påbegyndt afskrivning på de driftsmidler, som

betalingerne vedrører.

I det foreslåede

§ 20 I, stk. 3,

præciseres det, at det også er en konsekvens af genoptagelsen, at der i

det indkomstår, hvor det konstateres, at der skal ske genoptagelse, og i efterfølgende indkomstår

ikke er adgang til kulbrintefradrag efter den foreslåede § 20 H vedrørende betalinger for det

pågældende driftsmiddel. Det indkomstår, hvor det konstateres, at der skal ske genoptagelse, vil

som udgangspunkt være indkomståret 2026, men kan dog være indkomståret 2027, hvis den

foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., finder anvendelse.

Det foreslås i

§ 20 J, stk. 1,

at skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i det foreslåede

kapitel 3 B, skal svare en tillægsskat i indkomstårene 2022–2037, i tilfælde af at den gennemsnitlige

årlige oliepris overstiger visse niveauer, jf. det foreslåede stk. 3.

Den foreslåede tillægsskat er, som der er redegjort for i de almindelige bemærkninger, et led i en

tilbagebetalingsordning, som har til formål, at kulbrinteproducenterne helt eller delvist betaler den

skattelempelse tilbage, som de har opnået ved anvendelse af de særligt lempelige skatteregler i det

foreslåede kapitel 3 B. Den tillægsskat, der kan opkræves i et indkomstår, foreslås derfor i 3. pkt.

maksimeret til ultimosaldoen i det pågældende indkomstår på den tillægsskattekonto, der skal

opgøres efter den foreslåede § 20 K, jf. nedenfor.

Det følger af kulbrinteskattelovens § 20 D, at skatter, der pålignes den skattepligtige af den efter

lovens kapitel 2 opgjorte indkomst, kan fradrages ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten for det

pågældende indkomstår. Samme regel foreslås for tillægsskatten, jf. det foreslåede 4. pkt. Fradraget

indrømmes efter forslaget kun i den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A og altså ikke i

den selskabsskattepligtige indkomst efter kapitel 2.

§ 20 J, stk. 2,

foreslås det, at tillægsskatten svares af den skattepligtiges skattepligtige indkomst

efter kapitel 2 før finansielle indtægter og udgifter (EBIT). Ved finansielle indtægter forstås

indtægter i form af f.eks. renteindtægter og valutakursgevinster, der har direkte tilknytning til

kulbrintevirksomheden og derfor medregnes til kulbrinteindkomsten, jf. kulbrinteskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 6. Tilsvarende finansielle udgifter med tilknytning til kulbrintevirksomheden kan

fradrages ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten, jf. kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, og der er

således tale om en nettoopgørelse af finansielle indtægter og udgifter.

Brugen af EBIT som beskatningsgrundlag har til hensigt at undgå, at virksomhedernes individuelle

finansieringsforhold får indflydelse på, i hvilket omfang der sker hel eller delvis tilbagebetaling via

tillægsskatten. Skattemæssigt fremførbare underskud vil heller ikke kunne fradrages i grundlaget for

tillægsskatten.

Bestemmelsen i det foreslåede

§ 20 J, stk. 3,

indeholder bestemmelserne om, hvilket prisniveau der

udløser tillægsskatten, og med hvilken sats tillægsskatten opkræves.

Det er den gennemsnitlige oliepris i løbet af hvert enkelt indkomstår i perioden, der er afgørende

for, om der efter forslaget vil blive udløst en forpligtelse til at betale tillægsskat. Råolie handles på

verdensplan altid i USD, og det beror derfor på olieprisen udtrykt i USD, om tillægsskat udløses.

Udsving i valutakursen mellem DKK og USD er i den forbindelse uden betydning.

Tillægsskatten opkræves med 5 pct., når den gennemsnitlige oliepris i indkomståret er 75 USD per

tønde (2017-priser) eller derover, og med 10 pct. når den gennemsnitlige oliepris i indkomståret er

85 USD per tønde (2017-priser) eller derover. Begge de anførte 2017-priser, der udløser en

forpligtelse til at betale tillægsskat, forhøjes med 2 pct. i hvert indkomstår fra og med indkomståret

2018 og til og med indkomståret 2037, som er det sidste indkomstår, for hvilket forpligtelsen til at

betale tillægsskat består, jf. det foreslåede § 20 J, stk. 1.

Det foreslås i

§ 20 J, stk. 4,

at Danmarks Statistik for indkomstårene 2022–2037 offentliggør en

gennemsnitlig oliepris i løbet af året, som baseres på den offentligt tilgængelige (mod betaling)

Brent Dated referencepris.

Når råolie handles, sker det for langt den største dels vedkommende ved, at der aftales en pris i

forhold til et benchmark eller en referencepris. Den referencepris, som udgør det almindeligt

anvendte og anerkendte benchmark for prissætningen af råolie fra bl.a. Nordsøen, er den såkaldte

Brent Dated (eller Dated Brent) referencepris, der gennem en årrække er blevet opgjort på daglig

basis af S&P Global Platts. Opgørelsen foretages på grundlag af priser fra handler, der rent faktisk

er foretaget i markedet, og som olieselskaberne indrapporterer. Brent Dated referenceprisen baseres

ikke på prisen på en enkelt råolie, men opgøres som den lavest prissatte af fire råolier: Brent,

Forties, Oseberg og Ekofisk, og det forventes, at også prisen på råolie fra det norske Troll-felt fra

den 1. januar 2018 vil skulle indgå ved opgørelsen af Brent Dated referenceprisen. Der er også

overvejelser om inddragelse af yderligere råolietyper.

Danmarks Statistik vil efter forslaget skulle anvende denne offentliggjorte referencepris som

grundlag for sin opgørelse af den gennemsnitlige oliepris i løbet af året. Opgørelsen vil skulle

foretages som et simpelt gennemsnit af de dagligt offentliggjorte referencepriser. Det er den Brent

Dated-pris, som S&P Global Platts dagligt opgør ved markedets lukning, og som aktuelt

offentliggøres med angivelse af koden PCAAS00 umiddelbart efter kl. 16.30, der er den relevante

referencepris.

Danmarks Statistisk vil efter forslaget skulle offentliggøre den gennemsnitlige oliepris i løbet af året

senest den 15. februar i året efter det indkomstår, som gennemsnitsprisen vedrører.

Det kan ikke udelukkes, at den offentligt tilgængelige Brent Dated referencepris ophører inden

udgangen af indkomståret 2037, eller at grundlaget for referenceprisen inden da ændrer sig

væsentligt. I så fald vil Danmarks Statistik efter forslaget skulle beregne den gennemsnitlige

oliepris i løbet af året på grundlag af en tilsvarende offentligt tilgængelig internationalt

referencepris, der så vidt muligt afspejler de karakteristika, der gælder for olieproduktionen i den

danske del af Nordsøen.

Der vil kun kunne være tale om en tilsvarende referencepris, hvis det offentliggøres på daglig basis,

og hvis det er transparent, hvilket datagrundlag der indgår i prisen.

En væsentlig ændring i grundlaget for den offentligt tilgængelige Brent Dated referencepris vil

kunne bestå i, at der inddrages nye råolietyper i grundlaget for referenceprisen, hvis dette i sig selv

medfører en væsentlig ændring i referenceprisniveauet.

En sådan væsentlig ændring vil også kunne bestå i, at der sker sådanne ændringer i den anvendte

metode eller i det datagrundlag, som anvendes, at Brent Dated af markedet ikke længere anses for at

udgøre den relevante referencepris for salg af råolieproduktionen fra Nordsøen.

Det vil efter forslaget være Danmarks Statistik, der løbende skal vurdere, om Brent Dated

referenceprisen fortsat må anses for at udgøre den relevante referencepris for salget af råolie fra den

danske del af Nordsøen, samt hvilken referencepris der eventuelt i stedet bør anvendes ved

fastsættelsen af den gennemsnitlige oliepris i løbet af året. Danmarks Statistik forventes med

henblik herpå efter behov at indhente oplysninger fra f.eks. Energistyrelsen og relevante

markedsaktører.

Hvis Brent Dated referenceprisen ikke længere kan anvendes, og der opstår uenighed om, hvordan

den gennemsnitlige oliepris i løbet af året herefter skal opgøres, er det forudsat, at en sådan situation

må løses ved ny lovgivning.

I tilknytning hertil foreslås det i

§ 20 J, stk. 5,

at de kulbrinteskattepligtige virksomheder skal være

forpligtet til at udlevere de oplysninger til Danmarks Statistik, som Danmarks Statistik anser for

nødvendige for at kunne offentliggøre den gennemsnitlige oliepris i løbet af året i

overensstemmelse med det foreslåede stk. 4. Denne forpligtelse til at udlevere oplysninger til

Danmarks Statistik omfatter alle de kulbrinteskattepligtige virksomheder og altså ikke blot de

virksomheder, der har valgt at anvende reglerne i kapitel 3 B.

Danmarks Statistik forventes at indsamle relevante oplysninger sideløbende med, at den offentligt

tilgængelige Brent Dated referencepris anvendes som grundlag for opgørelsen af den

gennemsnitlige oliepris i løbet af året efter det foreslåede stk. 4. Dette vil kunne bidrage til at sikre,

at Danmarks Statistik løbende kan vurdere, om der er indtruffet sådanne væsentlige ændringer i

grundlaget for den offentligt tilgængelige Brent Dated referencepris, at denne ikke fremover bør

anvendes som grundlag for opgørelsen af den gennemsnitlige oliepris i løbet af året. Endvidere kan

det bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik oparbejder et tilstrækkeligt kendskab til markedet til i

givet fald at kunne fastlægge, hvilken anden referencepris der bør danne grundlag for opgørelsen af

den gennemsnitlige oliepris i løbet af året, såfremt denne referencepris ophører eller ikke kan

længere kan anses for at udgøre den relevante referencepris for salget af råolie fra den danske del af

Nordsøen.

Det foreslås i

§ 20 K, stk. 1,

at alle skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i det foreslåede

kapitel 3 B, skal føre en tillægsskattekonto, der i hvert af årene 2017–2025 tilføres 20,1 pct. af det

beløb, der er tilført den særskilte saldo efter det foreslåede § 20 G, stk. 1. Disse skattepligtige vil i

relation til det beløb, der er tilført den særskilte saldo, have opnået særlige skattemæssige fordele,

og 20,1 pct. af beløbet udgør, som der er redegjort for i de almindelige bemærkninger, en beregnet

gennemsnitlig værdi af disse fordele.

Når ordningen tilvælges, og den beregnede økonomiske fordel i hvert enkelt år tilføres kontoen, vil

kontoens positive indestående efter forslaget udgøre maksimum for det beløb, der på ethvert

tidspunkt kan pålægges i tillægsskat. Overstiger tillægsskatten det positive indestående på kontoen,

vil skatten ikke blive opkrævet for det overskydende beløbs vedkommende, og der vil heller ikke

ske overførsel til senere indkomstår. Sker der senere tilførsel til tillægsskattekontoen, vil der

imidlertid på ny kunne opkræves tillægsskat, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Fra tillægsskattekontoen fratrækkes årligt det beløb, der eventuelt er pålignet i tillægsskat for det

foregående indkomstår under forudsætning af, at beløbet er betalt. Derudover kan der eventuelt

fragå beløb fra tillægsskattekontoen som følge af beskatning af genvundne afskrivninger, jf. det

foreslåede stk. 2. Endelig kan genoptagelse efter den foreslåede § 20 I også indebære, at

tillægsskattekontoen skal nedsættes.

Det foreslås i

§ 20 K, stk. 2,

at der fastsættes særlige regler om eventuel nedsættelse af

tillægsskattekontoens saldo, såfremt der skal ske beskatning af genvundne afskrivninger på den

særskilte saldo efter § 20 G, stk. 1, efter den foreslåede bestemmelse i § 20 G, stk. 3.

Baggrunden for, at der er blevet udløst en beskatning af genvundne afskrivninger på den særskilte

saldo, vil kunne være, at den skattepligtige har realiseret den skattemæssige fordel, som regelsættet

skaber for betalinger i investeringsvinduet, og der bør tages hensyn hertil ved opgørelsen af det

beløb, som den skattepligtige kan afkræves i tillægsskat efter den foreslåede bestemmelse i § 20 J.

Tillægsskattens formål er at sikre, at den skattepligtige i tilfælde af oliepriser, der overstiger

niveauet i det foreslåede § 20 J, stk. 1, helt eller delvist tilbagebetaler den (gennemsnitlige)

økonomiske fordel, som er opnået ved anvendelse af de lempelige regler i det foreslåede kapitel 3

B, men ved at betale skat af genvundne afskrivninger kan den skattepligtige efter

omstændighederne allerede have tilbagebetalt en del af den opnåede fordel til staten.

Den faktiske økonomiske fordel forbundet med anvendelse af reglerne i det foreslåede kapitel 3 B

kan ikke fastslås entydigt, men afhænger af de konkrete omstændigheder både i forhold til de

enkelte investeringer og den skattepligtiges forhold i øvrigt. Det er derfor ikke muligt at opstille en

generel regel for, i hvilket omfang den skat, der udløses af genvundne afskrivninger på den

særskilte saldo efter § 20 G, stk. 1, bør formindske forpligtelsen til at tilbagebetale skattefordelene

ved en nedsættelse af tillægsskattekontoen.

Det foreslås på den baggrund, at tillægsskattekontoen nedsættes med 25 pct. af en eventuel negativ

særskilt saldo de første fire indkomstår regnet fra og med det indkomstår, hvor regelsættet i kapitel

3 B er blevet valgt af den skattepligtige, og at nedsættelsen reduceres med 2,5 procentpoint for hvert

indkomstår derefter.

Forslaget vil indebære, at en skattepligtig, der f.eks. tilvælger ordningen i kapitel 3 B i indkomståret

2017, i tilfælde af beskatning af genvundne afskrivninger på den særskilte saldo vil kunne opnå den

maksimale nedsættelse af tillægsskattekontoen (25 pct.) til og med indkomståret 2020. Herefter vil

der ske en gradvis reduktion af nedsættelsen af tillægsskattekontoen indtil indkomståret 2030, hvor

en beskatning af genvundne afskrivninger på den særskilte saldo ikke længere vil medføre en

nedsættelse af tillægsskattekontoen.

Det foreslås i

§ 20 K, stk. 3,

at tillægsskattekontoens udvisende ved indkomstårets udgang forrentes

med 4,5 pct. årligt. Der kan efter den foreslåede bestemmelse første gang tilskrives renter i 2023 af

tillægsskattekontoens eventuelle udvisende ved udgangen af indkomståret 2022, og

tillægsskattekontoen bortfalder fra og med indkomståret 2038. Dette afspejler, at tillægsskat efter

den foreslåede § 20 J ikke skal svares fra og med indkomståret 2038.

Det foreslås i

§ 20 L, stk. 1,

at der indføres en værnsregel, der sikrer, at statens krav på betaling af

tillægsskat efter de foreslåede bestemmelser i §§ 20 J og 20 K ikke mistes som følge af

overdragelse af indvindingsvirksomhed.

Det afhænger af de indtægter, der hidrører fra indvindingsvirksomheden, om der udløses en

forpligtelse til via tillægsskatten at tilbagebetale den beregnede økonomiske fordel, som er

forbundet med en anvendelse af de særlige skattelempelser efter det foreslåede kapitel 3 B. Det

følger derfor af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., at forpligtelsen til at betale tillægsskatten overdrages,

når der sker en overdragelse af indvindingsvirksomheden. Efter forslaget indebærer en overdragelse

af rettigheder til indvindingsvirksomhed derimod ikke, at erhververen fremover bliver bundet af

overdragerens valg med hensyn til, om regelsættet i det foreslåede kapitel 3 B skal anvendes, jf.

forslagets § 20 F, stk. 2.

Det foreslåede stk. 1, 2.-4. pkt., indeholder regler om den beløbsmæssige opgørelse af den

forpligtelse til betaling af tillægsskat, der overtages af erhververen af indvindingsvirksomheden. I

tilfælde af overdragelse af overdragerens samlede indvindingsaktiviteter overtages den fulde

tillægsskattekonto, og de foreslåede bestemmelser i 2. og 3. pkt. fastsætter, at dette omfatter

forrentningen af kontoen og de tilførsler til kontoen, der vedrører perioden fra udløbet af det seneste

indkomstår før overdragelsen frem til overdragelsestidspunktet.

Det foreslåede 4. pkt. regulerer opgørelsen af den del af tillægsskattekontoen, der overtages, når det

kun er en del af overdragerens indvindingsaktiviteter, der overdrages. I så fald overtages kun den

del af tillægsskattekontoen inklusiv forrentning og tilførsler i det år, hvori overdragelsen finder sted,

der kan henføres til betalinger vedrørende driftsmidler, der er anvendt i den overdragne

indvindingsvirksomhed.

Hvis erhververen af indvindingsvirksomheden i forvejen har anvendt reglerne i det foreslåede

kapitel 3 B og derfor i forvejen har en tillægsskattekonto efter § 20 J, stk. 3, skal den overtagne

tillægsskattekonto inklusiv forrentning og tilførsler i det år, hvori overdragelsen finder sted,

sammenlægges med erhververens eksisterende tillægsskattekonto, jf. det foreslåede 5. pkt. Der skal

altså ikke ske en fordeling mellem forskellige tillægsskattekonti i forbindelse med senere

tillægsskattebetalinger efter § 20 J, stk. 1, der skal fragå tillægsskattekontoen efter § 20 K.

Det foreslås i

§ 20 L, stk. 2,

at overdrageren af indvindingsvirksomheden uanset overdragelsen

fortsat skal hæfte solidarisk for erhververens forpligtelse til betaling af tillægsskat efter den

foreslåede § 20 J, stk. 1, dog således at denne solidariske hæftelse er maksimeret til beløbet på den

overtagne tillægsskattekonto eller et eventuelt lavere beløb, som erhververens tillægsskattekonto

efterfølgende har været nedbragt til. I overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i stk. 1, 2.

og 3. pkt., omfatter dette beløb forrentning i overdragelsesåret samt de tilførsler til kontoen, der

vedrører betalinger frem til overdragelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse skal imødegå risikoen for, at tillægsskattekrav efter § 20 J ikke kan

håndhæves, fordi indvindingsvirksomheden er blevet overdraget til en virksomhed, der ikke er i

stand til at honorere skattekravet. Da den overdragende virksomhed har opnået den økonomiske

fordel forbundet med anvendelsen af de særligt lempelige skatteregler i det foreslåede kapitel 3 B,

er det rimeligt, at virksomheden, trods overdragelsen af indvindingsvirksomheden, fortsat hæfter for

potentielle krav på betaling af tillægsskat, der har til formål at sikre, at den således opnåede fordel

tilbagebetales.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at den solidariske hæftelse for betaling af tillægsskatten også omfatter

den pligt til at betale tillægsskat, der påhviler eventuelle senere erhververe af

indvindingsvirksomheden. En sådan videreførsel af den solidariske hæftelse er nødvendig for at

hindre, at den solidariske hæftelse kan undgås i tilfælde af, at indvindingsvirksomheden overdrages

flere gange.

Den overtagelse af overdragerens forpligtelser efter §§ 20 J og 20 K, der vil kunne følge af det

foreslåede stk. 1, kan have indflydelse på den overdragelsessum, som der opnås enighed om af

parterne i en aftale om overdragelse af indvindingsrettigheder. Det foreslås derfor i stk. 3, 1. pkt., at

overdrageren af rettighederne til erhververen skal oplyse størrelsen af den tillægsskattekonto, som

erhververen overtager, herunder hvorledes den overtagne tillægsskattekonto er opgjort. Disse

oplysninger vil også skulle afgives til SKAT, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

De oplysninger, som overdrageren afgiver til erhververen, er ikke bindende for SKAT, men hvis der

opstår tvist om, i hvilket omfang forpligtelserne efter §§ 20 J og 20 K er overtaget af erhververen,

vil overdragerens oplysninger til erhververen dog kunne tillægges bevismæssig betydning.

Ifølge stk. 3, 2. pkt., skal parterne i overdragelsesaftalen inden for samme frist skriftligt aftale, i

hvilket omfang SKAT skal give erhververen adgang til de oplysninger, som overdrageren har

afgivet til SKAT vedrørende overdragerens tillægsskattekonto. SKAT vil herefter kunne udlevere

de pågældende oplysninger til erhververen uden at tilsidesætte tavshedspligten.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse tager højde for den tillægsskat, der skal svares af skattepligtige, der har

valgt at anvende skattelempelserne efter det i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede kapitel 3 B i

kulbrinteskatteloven.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 20 J, stk. 1 og 2, svares tillægsskatten i indkomstårene 2022-

2037 af den skattepligtige indkomst efter kapitel 2 før finansielle indtægter og finansielle udgifter,

og der skal derfor efter den foreslåede bestemmelse foretages en ansættelse af denne indkomst.

Tillægsskatten i et indkomstår kan efter den foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 J,

stk. 1, 2. pkt., maksimalt udgøre indeståendet ved indkomstårets udgang på den efter den foreslåede

bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 K opgjorte tillægsskattekonto, der skal føres fra det første

indkomstår, hvor den skattepligtige har valgt at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at opgørelsen af tillægsskattekontoen for de pågældende

skattepligtige anses for en del af ansættelsen. Herved sikres det, at det er lovgivningens almindelige

regler vedrørende skatteansættelser, der finder anvendelse i relation til f.eks. frister for ændringer,

klage m.v.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagene i § 2, nr. 3-5.

Til nr. 3

Det foreslås, at tillægskatten efter den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i

kulbrinteskattelovens § 20 J svares med foreløbige beløb i to rater efter samme regler, som i medfør

af § 4 i lov om ansættelse og opkrævning mv. af skat ved kulbrinteindvinding (herefter

kulbrinteopkrævningsloven) gælder for kulbrinteskatten efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A.

Anvendelsen af de regler, der efter kulbrinteopkrævningslovens § 4 gælder for den foreløbige

kulbrinteskat, vil indebære, at tillægsskatten svares med foreløbige beløb i to rater, som forfalder til

betaling henholdsvis den 1. oktober i indkomståret og den 1. juni i året efter indkomståret. Det er

SKAT, der skal fastsætte den foreløbige tillægsskat, der så vidt muligt skal svare til den endelige

tillægsskat, der pålignes efter indkomstårets udløb.

Ved fastsættelsen af 1. rate af den foreløbige tillægsskat vil den skattepligtiges oplysninger efter § 5

skulle lægges til grund, i det omfang SKAT finder oplysningerne tilstrækkeligt sandsynliggjort. Om

de oplysninger, den skattepligtige vil skulle afgive, henvises til den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 2, nr. 4.

1. rate af den foreløbige tillægsskat vil udgøre halvdelen af indkomstårets forventede tillægsskat. 2.

rate skal fastsættes på grundlag af selvangivelsen, og den skal som præciseret i forslagets 2. pkt.

fastsættes, således at summen af 1. og 2. rate udgør den tillægsskat, der på grundlag af

selvangivelsen kan opgøres efter kulbrinteskattelovens § 20 J.

Hvis 2. rate af den foreløbige tillægsskat beregnet på dette grundlag viser sig at være større end 1.

rate, vil der skulle betales et tillæg på 2 pct. af forskelsbeløbet mellem 1. og 2. rate, mens den

skattepligtige vil modtage en godtgørelse på 2 pct. af forskelsbeløbet, hvis 2. rate viser sig at være

mindre end 1. rate. Tillæg eller godtgørelse skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Såfremt det efter SKATs skøn må antages, at den for indkomståret beregnede foreløbige tillægsskat

vil være væsentligt større end den endelige tillægsskat, vil der efter den skattepligtiges begæring

herom skulle ske hel eller delvis tilbagebetaling af 1. rate af den foreløbige tillægsskat. Dette vil

f.eks. kunne være relevant i en situation, hvor det ved fastsættelsen af 1. rate er lagt til grund, at der

vil skulle betales tillægsskat for det pågældende indkomstår, men hvor efterfølgende væsentlige fald

i olieprisen indebærer, at det må antages, at årets gennemsnitlige oliepris ikke vil nå det niveau, der

efter den i § 1, nr. 4, foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 J er en betingelse for, at

der vil skulle betales tillægsskat.

Endelig vil der ved for sen indbetaling skulle ske forrentning i henhold til opkrævningslovens § 7,

stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, og således at renter

tilskrives og opkræves en gang om året ved indkomstårets udgang.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i

kulbrinteskattelovens kapitel 3 B, senest den 1. juli i indkomståret skal give SKAT en række

oplysninger til brug ved beregningen og opkrævningen af den foreløbige tillægsskat, jf. den

foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 3.

Oplysningerne, der vil skulle afgives på et af SKAT udarbejdet forskudsskema, omfatter den

forventede gennemsnitlige årlige oliepris, den forventede indkomst, hvoraf der skal svares

tillægsskat, samt det forventede indestående på tillægsskattekontoen efter kulbrinteskattelovens §

20 K ved indkomstårets udgang. Oplysningerne vil som udgangspunkt blive lagt til grund ved

ansættelsen af 1. rate af den foreløbige tillægsskat, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §

2, nr. 3, og afgives de ikke rettidigt, vil den foreløbige tillægsskat blive fastsat skønsmæssigt, jf.

kulbrinteopkrævningslovens § 5, stk. 3.

Til nr. 5

Kulbrinteopkrævningslovens § 6 indeholder bestemmelser om efterbetaling eller tilbagebetaling i

det omfang, den efter indkomstårets udløb pålignede kulbrinteskat afviger fra den beregnede

foreløbige kulbrinteskat, og det foreslås, at disse regler skal finde tilsvarende anvendelse i relation

til tillægskatten efter den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens §

20 J.

Dette vil indebære, at efter- eller tilbagebetalingsbeløbet fra 1. juni i året efter indkomståret skal

forrentes med diskontoen med et tillæg på 2 pct., indtil der sker tilbagebetaling, eller indtil

forfaldsdagen for efterbetalingsbeløbet. Rentebeløbet vil skulle medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Forfaldsdagen for et eventuelt efterbetalingsbeløb vil i medfør af forslaget være den 1. i den anden

måned efter, at den skattepligtige er underrettet om ansættelsen, mens en eventuel tilbagebetaling

vil skulle ske inden udgangen af måneden efter, at den skattepligtige er underrettet om ansættelsen.

Til nr. 6

Det foreslås, i stk. 1, at skattepligtige, der har valgt at anvende regelsættet i det i lovforslagets § 1,

nr. 5, foreslåede kapitel 3 B i kulbrinteskatteloven, samtidig med indgivelsen af rettidig

selvangivelse skal afgive særskilt oplysning om det tidspunkt, hvor betingelserne for påbegyndelse

af afskrivning på driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 3 er opfyldt, når

anskaffelsessummen for driftsmidlerne helt eller delvist er blevet tilført den særskilte saldo efter

bestemmelsen, der ifølge forslagets § 1, nr. 5, foreslås indsat som § 20 G, stk. 1, i

kulbrinteskatteloven. Samtidig skal det oplyses, hvilke betalinger omfattet af den særskilte saldo

efter § 20 G, stk. 1, der vedrører de pågældende driftsmidler.

Disse oplysninger er for det første nødvendige, fordi de vil skulle danne grundlag for fordelingen af

anskaffelsessummen mellem den særskilte saldo efter forslaget til § 20 G, stk. 1, og den

driftsmiddelsaldo, der anvendes ved afskrivninger efter kapitel 3 A, jf. forslaget til § 20 G, stk. 2.

For det andet vil oplysninger om det tidspunkt, hvorpå der påbegyndes afskrivning efter

afskrivningslovens almindelige regel i § 3, være nødvendige for at kontrollere, at betingelserne for

at anvende reglerne i det foreslåede kapitel 3 B i kulbrinteskatteloven i relation til betalingerne er

opfyldt, jf. herom også den foreslåede § 20 I.

Endelig vil det også være nødvendigt at kunne henføre betalinger tilgået den særskilte saldo til

bestemte driftsmidler, fordi betalingerne danner grundlag for tilførslerne til tillægsskattekontoen

efter bestemmelsen, der ifølge forslagets § 1, nr. 5, foreslås indsat som § 20 K i

kulbrinteskatteloven. Ved overdragelse af en licens til indvinding vil erhververen overtage

forpligtelsen til at betale tillægsskat vedrørende den del af overdragerens tillægsskattekonto, der kan

henføres til de driftsmidler, der anvendes til indvindingsvirksomheden i henhold til den pågældende

licens, jf. § 20 K, og der vil derfor i disse tilfælde være behov for at kunne fastslå sammenhængen

mellem tilførsler til den særskilte saldo efter forslaget til § 20 G, stk. 1, og konkrete driftsmidler.

Det foreslås i tilknytning hertil i stk. 2, at den skattepligtige ved indgivelsen af selvangivelse for

indkomståret 2026 desuden skal oplyse, hvis der ikke senest i dette indkomstår er sket ibrugtagning

af et driftsmiddel, selv om reglerne i det foreslåede kapitel 3 B i kulbrinteskatteloven er blevet

anvendt på betalinger, der vedrører anskaffelsen af det pågældende driftsmiddel. Det skal efter

forslaget også oplyses, hvilke konkrete betalinger reglerne er blevet anvendt på, herunder med

specifikation af de indkomstår, hvori betalingerne er gennemført.

Oplysningerne vil, med forbehold for eventuelle ændringer i forbindelse med sædvanlig

ligningsmæssig kontrol, skulle danne grundlag for den genoptagelse, der skal ske efter den

bestemmelse, der ifølge forslagets § 1, nr. 5, foreslås indsat som § 20 I, stk. 1, i

kulbrinteskatteloven.

Såfremt den skattepligtige er af den opfattelse, at den manglende ibrugtagning i indkomståret 2026

ikke bør udløse genoptagelse, fordi den skyldes omstændigheder som nævnt i forslagets § 20 I, stk.

2, skal den skattepligtige efter det foreslåede 2. pkt. samtidig redegøre for disse omstændigheder.

I stk. 3 foreslås det, at overdrageren i tilfælde af overdragelse af rettigheder til indvinding af

kulbrinter skal meddele SKAT, hvilke oplysninger overdrageren har givet til erhververen om den

tillægsskattekonto, som erhververen overtager, jf. den bestemmelse, der ifølge forslagets § 1, nr. 5,

foreslås indsat som § 20 L, stk. 3, i kulbrinteskatteloven.

I stk. 4 foreslås det, at afgivelse af de i forslagets stk. 1-3 omhandlede oplysninger kan

gennemtvinges ved pålæggelse af dagbøder. Der vil forinden skulle fremsendes en rykker med

angivelse af, at manglende opfyldelse af oplysningspligten inden en bestemt frist vil medføre, at der

vil blive pålagt dagsbøder.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring, der tager højde for den tillægsskat, der skal svares af

skattepligtige, der har valgt at anvende skattelempelserne efter det i lovforslagets § 1, nr. 5,

foreslåede kapitel 3 B i kulbrinteskatteloven.

Til § 3

Til nr. 1

Virksomheder med kalendermåneder som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 2, kan i henhold

til § 1 i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter efter anmodning til SKAT, på nærmere

anførte betingelser forskudsvis få udbetalt et beløb svarende til det gennemsnitlige tilgodehavende

af overskydende afgift efter opkrævningslovens § 12.

Betingelserne for forskudsvis at få et beløb svarende til det gennemsnitlige tilgodehavende af

overskydende afgift efter opkrævningslovens

12 er, at virksomheden 1) indgiver en anmodning

om udbetaling af forskudsmoms, 2) virksomheden fremlægger en opgørelse over det samlede

negative momstilsvar for de forudgående 12 måneder, 3) virksomheden anvender kalendermåneden

som momsperiode, 4) virksomheden regelmæssigt skal have et negativt momstilsvar for de enkelte

momsperioder, samt 5) virksomheden skal have et samlet netto negativt afgiftstilsvar inden for en

12 måneders periode.

Det foreslås, at ordningen ophæves fra og med den1. januar 2018, da den ikke længere har

konjunkturmæssig berettigelse, da de udbetalte beløb i ordningen er steget markant de seneste år, og

da det fremadrettet vurderes, at andre typer virksomheder end eksportvirksomheder, der er mere

svigudsatte og har større risiko for konkurs, i øget omfang vil benytte ordningen. Der henvises til de

almindelige bemærkninger til forslaget.

Ophævelsen vil medføre, at virksomhederne skal tilbagebetale de udbetalte forskudsmomsbeløb til

staten. Det foreslås, at beløbene skal tilbagebetales senest den 15. januar 2018, jf. lovforslagets § 5,

stk. 3.

Til nr. 2

I henhold til § 3, stk. 1, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter fastsætter

skatteministeren de nærmere regler om beregning og udbetaling eller tilbagebetaling af beløb efter

lovens §§ 1 og 2. Ministeren fastsætter herunder regler om regulering af udbetalte beløb samt regler

i forbindelse med virksomheders indtræden i eller udtræden af ordningerne. § 1 vedrører beløbet

udbetalt efter forskudsmomsordningen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1. § 2 vedrører

fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter til virksomheder, der har kvartals- eller halvårlige

momsafregningsperioder.

Det foreslås som følge af ophævelse af forskudsmomsordningen i at § 3, stk. 1, konsekvensændres,

således at den alene indeholder bemyndigelse til at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler

for tilbagebetalingen af afgifter efter § 2.

Til nr. 3

Forslaget til ændring af lovens § 3, stk. 2, er en konsekvens af forslaget om ophævelse af

forskudsmomsordningen, jf. bemærkningerne til nr. 1, hvor lovens § 1 foreslås ophævet.

Til nr. 4

I henhold til § 3, stk. 3, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, afkræves

virksomheder, der har fået udbetalt for meget i forskudsmoms eller fået for meget afgift

tilbagebetalt, det overskydende beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve forskudsmomsordningen, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås ordlyden i § 3, stk. 3, ændret til alene at vedrøre for meget

tilbagebetalt afgiftsbeløb.

Til nr. 5

Forslaget til ændring af § 3, stk. 5, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, er en

konsekvens af ophævelse af forskudsmomsordningen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.

Til nr. 6

I henhold til § 4, stk. 1, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, har SKAT til brug for

kontrollen med udbetaling af forskudsmomsbeløb de kontrolbeføjelser, som er nævnt i momslovens

§§ 74-76. I henhold til § 4, stk. 2, har SKAT tilsvarende kontrolbeføjelser til brug for kontrollen

med tilbagebetalte afgifter.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve forskudsmomsordningen, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås ordlyden i § 4 ændret til alene at vedrøre kontrolbeføjelserne i

relation til tilbagebetalte afgiftsbeløb.

Til nr. 7

Forslaget til ændring af § 5, stk. 1 og 3, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter er en

konsekvens af ophævelse forskudsmomsordningen, jf. bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr. 1

Til § 4

Til nr. 1

Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 1. pkt., fastslår et grundlæggende princip om, at selskabers

fremførselsberettigede underskud fra før en skattefri omstrukturering ikke kan udnyttes af det

fortsættende selskab efter en skattefri omstrukturering omfattet af fusionsskatteloven. Som en

undtagelse herfra fastsættes det i § 8, stk. 6, 2. pkt., at sambeskattede selskaber, der fusionerer, kan

bringe det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, til fradrag.

Sambeskattede selskaber mister altså ikke ved en skattefri omstrukturering en allerede eksisterende

adgang til at udnytte fremførselsberettigede skattemæssige underskud på tværs af selskaberne.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 4. pkt., fastsætter, at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved

fradrag for tidligere års underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3.

Bestemmelserne i § 8, stk. 6, 2. og 4. pkt., fik deres nugældende formulering i 2002, hvor adgangen

til underskudsfremførsel blev gjort tidsubegrænset, jf. lov nr. 313 af 31. maj 2002. Der var efter den

formulering, som 2. pkt. fik ved denne lovændring, ikke længere behov for særregler om

anvendelsen af bestemmelserne i 1. og 2. pkt. på kulbrinteskattepligtige selskaber, og i

forarbejderne blev det derfor også om 4. pkt. (dengang 3. pkt.) anført, at ”underskud efter

kulbrinteskatteloven vil blive behandlet på

samme måde som ”almindelige” underskud […]”.

Det beror på en fejl, at bestemmelsen i 4. pkt. ikke blev ændret, hverken ved indførelsen af

kulbrinteskattelovens kapitel 3 A med virkning fra 1. januar 2004 eller ved ændringen af

kulbrinteskatteloven ved lov nr. 1636 af 26. december 2013, hvor kulbrinteskattelovens kapitel 3

blev ophævet og kapitel 3 A gjort obligatorisk for alle selskaber med virkning fra indkomståret

2014. Bestemmelsen henviser derfor stadig til kulbrinteskattelovens kapitel 3, som nu er ophævet, i

stedet for de nugældende regler om opgørelsen af kulbrinteindkomsten i kulbrinteskattelovens

kapitel 3 A.

Det

foreslås,

at denne fejl rettes, således at der i bestemmelsen henvises til det korrekte kapitel i

kulbrinteskatteloven, nemlig kapitel 3 A.

Til nr. 2

Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 5. pkt., vedrører en særlig mulighed for trods en skattefri

omstrukturering at få tilladelse til at fremføre underskud omfattet af den nu ophævede bestemmelse

i kulbrinteskattelovens § 18, stk. 1. Bestemmelsen burde have været ophævet, da

kulbrinteskattelovens kapitel 3, herunder bestemmelsen i § 18, stk. 1, blev ophævet ved lov nr. 1636

af 26. december 2013.

Det

foreslås

på den baggrund, at § 8, stk. 6, 5. pkt., ophæves.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det foreslås i

stk. 2,

at bestemmelserne i lovens § 1, nr. 1 og 3-5, og § 2 har virkning for

indkomståret 2017 og senere indkomstår. Disse bestemmelser er alle led i de foreslåede

skattelempelser i investeringsvinduet, der efter forslaget skal omfatte indkomståret 2017, og som de

skattepligtige frit kan vælge at anvende eller ej, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede

bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 J. Muligheden for at anvende reglerne i indkomståret

2017 udgør derfor udelukkende en fordel for de berørte skattepligtige.

De øvrige foreslåede bestemmelser vil efter forslaget få virkning fra lovens ikrafttræden den 1.

januar 2018, det vil sige fra og med indkomståret 2018.

Det foreslås i

stk. 3,

virksomheder,

der før den 1. januar 2018 har fået udbetalt beløb i

forskudsmomsordningen, senest den 15. januar 2018 skal betale det udbetalte beløb til SKAT.

Fristen til den 15. januar 2018 er fastsat under hensyntagen til, at virksomhederne skal have

mulighed for at sikre sig eventuel alternativ likviditet.

Det foreslås i

stk. 4,

at der skal betales rente ved for sen indbetaling. Renten fastsættes i

overensstemmelse med opkrævningslovens § 7, stk. 2.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 862 af 19. juni 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 2.

---

Stk. 2.

---

§ 2

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Skattepligtige, der har valgt at

anvende reglerne i kapitel 3 B, jf. § 20 F,

svarer endvidere en tillægsskat efter § 20 J.«

§ 4, stk. 1,

indsættes efter nr. 3:

»4) Fortjeneste i form af indtægtsførsel af en

negativ driftsmiddelsaldo som omhandlet i

afskrivningslovens § 8, stk. 1, for så vidt

angår aktiver, der er omfattet af reglerne i §

7, stk. 3, og § 8;«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

Stk. 3.

Fortjeneste eller tab efter stk. 1, nr. 3,

opgøres som forskellen mellem det ved

afståelsen opnåede vederlag og

anskaffelsesomkostningerne med fradrag af

afskrivninger, der er foretaget efter § 9. Hvis

den skattepligtige modtager betaling, i form

af at erhververen afholder

efterforskningsomkostninger, som den

skattepligtige i henhold til en tilladelse efter

Den skattepligtige ansættes særskilt til

skat af følgende indtægter:

–

---

Stk. 2.

---

§ 4, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 3-5«

til: »stk. 1, nr. 3-6«

§ 13, stk. 1, i lov om anvendelse af

Danmarks undergrund er forpligtet til at

afholde, beskattes fortjeneste efter stk. 1, nr.

3-5, i takt med at de pågældende

efterforskningsomkostninger afholdes, dog

senest i det tredje indkomstår efter

afståelsen. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved

overdragelse mellem koncernforbundne

selskaber, jf. ligningslovens § 2.7

Stk. 4-6.

---

§ 20 B.

---

Stk. 2.

Den skattepligtige ansættes særskilt til

kulbrinteskat af de indtægter, som er nævnt i

§ 4, stk. 1 og 2. Den særskilte ansættelse

foretages første gang for det indkomstår,

hvori forundersøgelsen og efterforskningen

påbegyndes.

Stk. 3.

---

§ 20 B, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»For skattepligtige, der har valgt at anvende

reglerne i kapitel 3 B, jf. § 20 F, opgøres den

skattepligtige kulbrinteindkomst endvidere

med de ændringer, der følger af §§ 20 G-20

I.«

Efter § 20 E indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 B

Lempelse for investeringer i indkomstårene

2017-2025

§ 20 F.

Den skattepligtige kan ved

opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst vælge at anvende reglerne

i dette kapitel for visse betalinger, når

følgende betingelser er opfyldt:

1) Betalingen medregnes i

anskaffelsessummen for driftsmidler

omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1,

nr. 3, der anvendes som nævnt i § 8, stk. 1.

2) Betalingen gennemføres inden for

perioden fra og med den 1. januar 2017 til og

med den 31. december 2025.

3) Anskaffelsen af driftsmidlerne sker i

henhold til en plan, der skal godkendes efter

lov om anvendelse af Danmarks undergrund

§ 10, stk. 2-3, og som er indsendt til

godkendelse inden for perioden fra og med

den 1. januar 2017 til og med den 31.

december 2025.

4) Den i nr. 3 omtalte plan er godkendt efter

lov om anvendelse af Danmarks undergrund

senest i indkomståret 2026, og betingelserne

for at påbegynde afskrivning på

driftsmidlerne, jf. afskrivningslovens § 3, er

opfyldt senest i indkomståret 2026.

Stk. 2.

Valg af reglerne i dette kapitel

foretages i forbindelse med rettidig

selvangivelse for det første indkomstår, hvor

reglerne ønskes anvendt. Når den

skattepligtige har valgt at anvende reglerne i

dette kapitel, er valget bindende for samtlige

betalinger omfattet af stk. 1 i det pågældende

og efterfølgende indkomstår.

§ 20 G.

Alle betalinger af

anskaffelsessummer omfattet af § 20 F, stk.

1, tilføres en særskilt saldo, hvorpå der kan

ske afskrivning, der fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A. Såfremt

det afskrivningsberettigede driftsmiddel, som

en betaling vedrører, ikke skal anvendes

udelukkende til virksomhed som nævnt i § 8,

stk. 1, skal der til den særskilte saldo efter 1.

pkt. kun tilføres den del af betalingen, som

svarer til den forholdsmæssige anvendelse til

denne virksomhed. Indkomstårets

afskrivning kan højst udgøre 20 pct. af den

afskrivningsberettigede saldoværdi opgjort

efter 1. og 2. pkt. efter fradrag af

indkomstårets salgssummer efter stk. 3.

Stk. 2.

Den anskaffelsessum for et

driftsmiddel, der skal tilføres den

driftsmiddelsaldo efter afskrivningslovens §

5 C, stk. 1, der anvendes ved opgørelsen af

kulbrinteindkomsten efter kapitel 3 A,

fratrækkes de af stk. 1 omfattede betalinger

vedrørende det pågældende driftsmiddel i det

indkomstår, hvor der kan påbegyndes

afskrivning på driftsmidlet, jf.

afskrivningslovens § 3.

Stk. 3.

Afstår den skattepligtige et

driftsmiddel eller et igangværende arbejde

vedrørende et driftsmiddel, og er betalinger

herfor tilført den særskilte saldo efter stk. 1,

fratrækkes salgssummen i den særskilte

saldo efter stk. 1. Der fratrækkes dog højst en

andel af salgssummen, som svarer til

forholdet mellem de betalinger, som er tilført

den særskilte saldo efter stk. 1, og den

samlede anskaffelsessum for driftsmidlet

eller det igangværende arbejde. Den

resterende del af salgssummen fratrækkes

den driftsmiddelsaldo efter

afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, der

anvendes ved opgørelsen af

kulbrinteindkomsten efter kapitel 3 A,

såfremt en del af anskaffelsessummen for

driftsmidlet er tilført denne saldo. Såfremt

den særskilte saldo efter stk. 1 som følge af

anvendelsen af bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

bliver negativ, medregnes den negative saldo

ved opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A.

§ 20 H.

Den skattepligtige kan ved

opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst fratrække et beløb på 6,5

pct. (kulbrintefradrag) af det beløb, der i

indkomståret er tilført den særskilte saldo

efter § 20 G, stk. 1. Kulbrintefradraget efter

1. pkt., der træder i stedet for

kulbrintefradrag efter § 20 C, stk. 1,

indrømmes i det indkomstår, hvor beløbet

tilføres den særskilte saldo efter § 20 G, stk.

1, og i hvert af de følgende 5 indkomstår.

Bestemmelserne i § 20 C, stk. 3 og 4, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 20 I.

Såfremt betingelsen i § 20 F, stk. 1,

nr. 4, ikke opfyldes, skal der ske

genoptagelse af ansættelsen af den

skattepligtige kulbrinteindkomst.

Genoptagelse skal ske for det indkomstår,

hvor der første gang blev gennemført en

betaling, for hvilken betingelsen ikke er

opfyldt, samt for alle efterfølgende

indkomstår til og med det indkomstår, hvor

det kan konstateres, at der skal ske

genoptagelse, jf. dog stk. 2. Ved

genoptagelsen skal der ske en ændret

ansættelse af kulbrinteindkomsten for de

pågældende indkomstår under hensyntagen

til, at de pågældende betalinger ikke kan

danne grundlag for afskrivning efter § 20 G

og kulbrintefradrag efter § 20 H. Den

særskilte saldo efter § 20 G, stk. 1, og

tillægsskattekontoen efter § 20 J, stk. 3, skal

korrigeres i overensstemmelse hermed. Der

skal også ske genoptagelse af ansættelsen af

tillægsskatten efter § 20 J, stk. 1, såfremt en

sådan genoptagelse er en direkte følge af

korrektionen af tillægsskattekontoen.

Stk. 2.

Selv om betingelserne for at

påbegynde afskrivning på driftsmidlerne, jf.

afskrivningslovens § 3, ikke er opfyldt senest

i indkomståret 2026, udløser dette dog ikke

genoptagelse efter stk. 1, såfremt den

skattepligtige i forbindelse med rettidig

indgivelse af selvangivelse for indkomståret

2026 godtgør, at dette skyldes forsinkelser

som følge af forhold uden for den

skattepligtiges kontrol, der har karakter af

force majeure. I disse tilfælde vil der ske

genoptagelse efter stk. 1, såfremt

betingelserne for at påbegynde afskrivning

på driftsmidlerne, jf. afskrivningslovens § 3,

ikke opfyldes senest i indkomståret 2027.

Stk. 3.

Der kan i det indkomstår, hvor det kan

konstateres, at der skal ske genoptagelse, og i

efterfølgende indkomstår ikke foretages

kulbrintefradrag efter § 20 H for betalinger,

der vedrører det pågældende driftsmiddel.

§ 20 J.

Hvis olieprisen i gennemsnit i løbet

af indkomståret som opgjort efter stk. 4

overstiger de i stk. 3 angivne niveauer,

svares der en tillægsskat. Tillægsskatten kan

dog tidligst svares for indkomståret 2022 og

senest for indkomståret 2037. Tillægsskatten

for et indkomstår kan maksimalt udgøre den

efter § 20 K opgjorte tillægsskattekonto ved

indkomstårets udgang. Den pålignede

tillægsskat kan fratrækkes ved opgørelsen af

den skattepligtige kulbrinteindkomst efter

kapitel 3 A for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Tillægsskatten svares af den

skattepligtige indkomst efter kapitel 2 før

finansielle indtægter og finansielle udgifter.

Stk. 3.

Hvis olieprisen i gennemsnit i løbet af

indkomståret har udgjort 75 USD per tønde

eller mere (2017-niveau), udgør

tillægsskatten 5 pct. Hvis olieprisen i

gennemsnit i løbet af indkomståret har

udgjort 85 USD per tønde eller mere (2017-

niveau), udgør tillægsskatten dog 10 pct. De

i 1. og 2. pkt. anførte priser opreguleres fra

og med indkomståret 2018 med 2 pct. årligt.

Stk. 4.

Olieprisen i gennemsnit i løbet af

indkomståret opgøres i hvert af

indkomstårene 2022-2037 af Danmarks

Statistik på grundlag af den offentliggjorte

Brent Dated referencepris. Danmarks

Statistik offentliggør indkomstårets

gennemsnitlige oliepris senest den 15.

februar i det følgende indkomstår. Hvis

Brent Dated referenceprisen ikke længere

offentliggøres, eller hvis grundlaget for

opgørelsen af denne referencepris ændrer sig

væsentligt, skal Danmarks Statistik opgøre

den gennemsnitlige oliepris på grundlag af et

tilsvarende offentligt tilgængeligt

internationalt prisindeks, der så vidt muligt

afspejler de karakteristika, der gælder for

olieproduktionen i den danske del af

Nordsøen.

Stk. 5.

De kulbrinteskattepligtige

virksomheder skal efter anmodning udlevere

de oplysninger til Danmarks Statistik, som

Danmarks Statistik anser for nødvendige for

at kunne opgøre den gennemsnitlige årlige

oliepris efter stk. 4.

§ 20 K.

Den skattepligtige skal føre en

tillægsskattekonto, der opgøres fra og med

det indkomstår, hvor den skattepligtige første

gang anvender reglerne i dette kapitel.

Tillægsskattekontoen opgøres ved, at der i

hvert indkomstår til og med indkomståret

2025 tilføres kontoen 20,1 pct. af det beløb,

der er tilført den særskilte saldo efter § 20 G,

stk. 1. Tillægsskattekontoen fratrækkes den

for det foregående indkomstår pålignede og

betalte tillægsskat.

Stk. 2.

Såfremt en negativ særskilt saldo efter

§ 20 G, stk. 1, skal medregnes ved

opgørelsen den skattepligtige

kulbrinteindkomst i medfør af § 20 G, stk. 3,

4. pkt., nedbringes den skattepligtiges

tillægsskattekonto i det pågældende

indkomstår med et beløb svarende til 25 pct.

af den negative saldo. Den i 1. pkt. nævnte

andel på 25 pct. nedsættes med 2,5

procentpoint årligt fra og med det fjerde

indkomstår efter det første indkomstår, hvor

den skattepligtige har anvendt reglerne i

dette kapitel.

Stk. 3.

Tillægsskattekontoens udvisende ved

indkomstårets udgang efter fradrag af

eventuelt pålignet tillægsskat for det

pågældende indkomstår forrentes med 4,5

pct. årligt. Rentetilskrivning sker første gang

med virkning for indkomståret 2023 på

grundlag af kontoens udvisende ved

udgangen af indkomståret 2022.

Tillægsskattekontoen bortfalder fra og med

indkomståret 2038.

§ 20 L.

Ved overdragelse af rettigheder til

indvinding af kulbrinter overtager

erhververen overdragerens forpligtelser efter

§§ 20 J og 20 K. Erhververens overtagelse af

overdragerens tillægsskattekonto efter § 20

K omfatter kontoens udvisende ved

udgangen af indkomståret før overdragelsen,

der i det indkomstår, hvor overdragelsen

finder sted, tillægges forrentning i medfør af

§ 20 K, stk. 3. Den overtagne

tillægsskattekonto omfatter endvidere de

tilførsler til kontoen, der vedrører det

indkomstår, hvori overdragelsen sker.

Såfremt overdragelsen ikke omfatter

rettighederne til samtlige overdragerens

hidtidige aktiviteter med virksomhed

omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,

overtager erhververen dog alene den

forholdsmæssige del af tillægsskattekontoen

og erhvervelsesårets tilførsler hertil, der kan

henføres til betalinger for driftsmidler, der

anvendes eller er blevet anvendt i forbindelse

med den indvindingsvirksomhed, hvortil

rettighederne er blevet overdraget. Den

overtagne tillægsskattekonto sammenlægges

med erhververens eventuelle eksisterende

tillægsskattekonto efter § 20 K.

Stk. 2.

Overdrageren af rettigheder til

indvindingsvirksomhed efter stk. 1 hæfter

solidarisk for erhververens forpligtelse til

betaling af tillægsskat efter § 20 J, stk. 1, idet

hæftelsen dog er begrænset til et beløb, der

svarer til den overtagne tillægsskattekonto.

Er saldoen på erhververens

tillægsskattekonto efter overtagelsen

nedbragt til et beløb, der er lavere end den

overtagne tillægsskattekonto, kan

overdragerens hæftelse efter 1. pkt. ikke

overstige dette lavere beløb. Ved senere

overdragelser af den indvindingsvirksomhed,

hvortil rettigheder er overdraget efter stk. 1,

omfatter hæftelsen efter 1. pkt. også senere

erhververes forpligtelse til betaling af

tillægsskat efter § 20 J, stk. 1.

Stk. 3.

Overdrageren af rettigheder til

indvindingsvirksomhed efter stk. 1 skal

senest i forbindelse med

overdragelsesaftalens indgåelse skriftligt

oplyse erhververen om størrelsen af den

tillægsskattekonto, som erhververen

overtager, herunder hvorledes denne er

opgjort. Parterne i overdragelsesaftalen skal

inden for samme frist skriftligt aftale, i

hvilket omfang told- og skatteforvaltningen

skal give erhververen adgang til de

oplysninger, som overdrageren har afgivet til

told- og skatteforvaltningen vedrørende

tillægsskattekontoen efter § 20 K.

§2

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af

skat ved kulbrinteindvinding, jf.

lovbekendtgørelse nr. 966 af 20. september

2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 513 af 7.

juni 2006, § 5 i lov nr. 649 af 12. juni 2013

og § 2 i lov nr. 1636 af 26. december 2013,

foretages følgende ændringer:

§ 2

indsættes efter stk. 1:

»Stk.

For skattepligtige, der har valgt at

anvende reglerne i kulbrinteskattelovens

kapitel 3 B, omfatter ansættelsen desuden

den indkomst, hvoraf der svares tillægsskat

efter kulbrinteskattelovens § 20 J, samt

opgørelsen af den i kulbrinteskattelovens §

20 K omhandlede tillægsskattekonto.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Kapitel 3

Særlige regler om foreløbig og endelig

kulbrinteskat

I overskriften til

kapitel 3

indsættes efter

»kulbrinteskat«: »og tillægsskat«.

Efter § 4 indsættes:

»§

4 A.

For skattepligtige, der har valgt at

anvende reglerne i kulbrinteskattelovens

kapitel 3 B, finder bestemmelserne i § 4

tilsvarende anvendelse med hensyn til

tillægsskatten efter kulbrinteskattelovens §

20 J. Ved anvendelsen af § 4, stk. 2, 5. pkt.,

udgør summen af den 1. og 2. rate den

tillægsskat, der på grundlag af selvangivelsen

kan opgøres efter kulbrinteskattelovens § 20

J.«

§ 5.

Skattepligtige skal til brug ved

beregning og opkrævning af foreløbig

kulbrinteskat give ligningsrådet oplysning

om den forventede kulbrinteindkomst. Den

centrale told- og skatteforvaltning udfærdiger

skemaer, hvorpå oplysningerne gives.

Stk. 2-3.

---

§ 5, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Skattepligtige, der har valgt at anvende

reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B,

skal til brug ved beregning og opkrævning af

den foreløbige tillægsskat desuden give told-

og skatteforvaltningen oplysning om den

forventede gennemsnitlige årlige oliepris,

den forventede indkomst, hvoraf der skal

svares tillægsskat, samt om det forventede

indestående på tillægsskattekontoen efter

kulbrinteskattelovens § 20 K ved

indkomstårets udgang.«

Efter § 6 indsættes i kapitel 3:

»§

6 A.

For skattepligtige, der har valgt at

anvende reglerne i kulbrinteskattelovens

kapitel 3 B, finder bestemmelserne i § 6

finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

tillægsskatten efter kulbrinteskattelovens §

20 J.«

Efter § 9 indsættes i kapitel 4:

»§

9 A.

Skattepligtige, der har valgt at

anvende reglerne i kulbrinteskattelovens

kapitel 3 B, skal for hvert af de driftsmidler,

som de i kulbrinteskattelovens § 20 G, stk. 1,

omhandlede betalinger vedrører, oplyse det

tidspunkt, hvor betingelserne for at

påbegynde afskrivning på driftsmidlerne, jf.

afskrivningslovens § 3, er opfyldt.

Oplysningerne skal afgives samtidig med

indgivelse af rettidig selvangivelse for det

indkomstår, hvor betingelserne for at

påbegynde afskrivninger er opfyldt. Det skal

samtidig oplyses, i hvilke indkomstår og med

hvilke beløb betalinger vedrørende

driftsmidlet er tilført den særskilte saldo efter

§ 20 G, stk. 1. Oplysningerne i 1. og 2. pkt.

skal afgives i forbindelse med indgivelse af

selvangivelse for det første indkomstår, hvor

reglerne i dette kapitel er anvendt, samt for

efterfølgende indkomstår til og med det

sidste indkomstår, hvor betingelserne for at

påbegynde afskrivning på driftsmidler

omfattet af 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 2.

Såfremt betingelserne for at

påbegynde afskrivning på et driftsmiddel

omfattet af stk. 1 ikke er opfyldt senest i

indkomståret 2026, skal den skattepligtige

samtidig med indgivelse af rettidig

selvangivelse for indkomståret 2026 oplyse, i

hvilke indkomstår og med hvilke beløb

betalingerne vedrørende driftsmidlet er tilført

den særskilte saldo efter

kulbrinteskattelovens § 20 G, stk. 1. Såfremt

den skattepligtige anser betingelsen i

kulbrinteskattelovens § 20 I, stk. 2, 1. pkt.,

for opfyldt, skal den skattepligtige samtidig

redegøre for de omstændigheder, der ifølge

den skattepligtige udgør forhold uden for den

skattepligtiges kontrol, der har karakter af

force majeure.

Stk. 3.

Ved overdragelse af rettigheder til

indvinding af kulbrinter, hvor erhververen i

medfør af kulbrinteskattelovens § 20 L

overtager overdragerens forpligtelser efter

kulbrinteskattelovens §§ 20 J og 20 K, skal

overdrageren samtidig med indgivelsen af

rettidig selvangivelse for det indkomstår,

hvori overdragelsen har fundet sted,

fremsende de oplysninger, som overdrageren

har meddelt erhververen efter

kulbrinteskattelovens § 20 L, stk. 3.

Stk. 4.

Hvis de i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.

3, nævnte oplysninger ikke gives rettidigt,

kan told- og skatteforvaltningen om

fornødent søge oplysningerne fremtvunget

ved pålæg af daglige bøder.«

§ 12.

Told- og skatteforvaltningen

udfærdiger selvangivelsesskemaer, som skal

benyttes af den skattepligtige ved

selvangivelsen af indkomst, der er omfattet

af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A.

Stk. 2.

---

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »kapitel 2 og

3 A«: », og ved selvangivelsen af grundlaget

for tillægsskat efter kulbrinteskattelovens §

20 J«.

§3

I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse

afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15.

september 1998, som ændret bl.a. ved § 42 i

lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 48 i lov nr.

1029 af 22. november 2000, § 41 i lov nr.

325 af 18. maj 2005, § 26 i lov nr. 428 af 6.

juni 2005, § 8 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og

senest ved § 11 i lov nr. 1532 af den 27.

december 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Virksomheder, der efter

merværdiafgiftslovens § 57, stk. 2, anvender

§ 1 ophæves.

kalendermåneden som afgiftsperiode, og som

regelmæssigt får udbetalt overskydende

afgift efter § 12 i lov om opkrævning af

skatter og afgifter mv., kan efter anmodning

til told- og skatteforvaltningen forskudsvis få

udbetalt et beløb svarende til det

gennemsnitlige tilgodehavende af

overskydende afgift efter § 12 i lov om

opkrævning af skatter og afgifter mv.

§ 3.

Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler om beregning og udbetaling eller

tilbagebetaling af beløb efter §§ 1 og 2.

Ministeren fastsætter herunder regler om

regulering af udbetalte beløb samt regler i

forbindelse med virksomheders indtræden i

eller udtræden af ordningerne.

Stk. 2.

Opkrævningslovens

kapitel 5 finder

anvendelse på udbetaling og tilbagebetaling

af beløb efter §§ 1 og 2.

Stk. 3.

Såfremt en virksomhed har modtaget

et for stort beløb efter §§ 1 eller 2 eller skal

tilbagebetale beløb som følge af regulering af

udbetalte beløb, afkræves virksomheden det

overskydende beløb til betaling senest 14

dage efter påkrav.

Stk. 4.

§§ 6 og 7 i lov om opkrævning af

skatter og afgifter mv. finder tilsvarende

anvendelse på beløb efter stk. 3.

Stk. 5.

Udbetaling eller tilbagebetaling efter

§§ 1 eller 2 kan kun ske, såfremt

virksomheden for tidligere afgiftsperioder

har opfyldt sine angivelses- og

betalingsforpligtelser efter

merværdiafgiftsloven.

§ 4.

Til brug ved kontrollen med udbetaling

af beløb efter § 1 har told- og

skatteforvaltningen kontrolbeføjelser som

nævnt i §§ 74 - 76 i merværdiafgiftsloven.

Stk. 2.

For beløb, der tilbagebetales efter en

af de i § 2 nævnte love, finder samme lovs

kontrolbestemmelser anvendelse.

§ 3, stk. 1,

affattes således:

»Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler om tilbagebetaling af afgift efter § 2.

Ministeren fastsætter herunder regler i

forbindelse med virksomheders udtræden af

og indtræden i ordningen.«

§ 3, stk. 2,

ændres »udbetaling og

tilbagebetaling af beløb efter §§ 1 eller 2« til:

»tilbagebetaling efter § 2«.

§ 3, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Såfremt en virksomhed har fået for

meget tilbagebetalt efter § 2, afkræves

virksomheden det overskydende beløb til

betaling senest 14 dage efter påkrav.«

§ 3, stk. 5,

ændres »Udbetaling

eller

tilbagebetaling efter §§ 1 eller 2«

til:

»Tilbagebetaling

efter § 2«.

§ 4

affattes således:

»§

For beløb, der tilbagebetales efter § 2,

har told- og skatteforvaltningen

kontrolbeføjelser som nævnt i momslovens

§§ 74-76.«

§ 5.

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for kontrollen med

udbetaling af beløb efter § 1 eller

tilbagebetaling efter § 2.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til uberettiget at

opnå udbetalinger efter § 1 eller

tilbagebetaling efter § 2, straffes med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

§ 5, stk. 1

udgår »udbetaling af

beløb efter § 1 eller«.

§4

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1017 af 24. august 2015, som ændret ved

§ 5 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 og § 1 i lov

nr. 1557 af 13. december 2016, foretages

følgende ændring:

§ 8.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Foreligger der ved fusionen i et af

selskaberne underskud fra tidligere år, kan

dette underskud uanset bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 12 ikke bringes til

fradrag ved det modtagende selskabs

indkomstopgørelse. Ved fusion mellem

sambeskattede selskaber kan det underskud,

der er opstået, mens selskaberne har været

sambeskattet, bringes til fradrag. 2. pkt.

gælder ikke, hvis det modtagende selskab

eller faste driftssted ved en skattefri

omstrukturering direkte eller indirekte har

modtaget aktiver eller passiver fra selskaber,

som ikke var en del af

sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da

underskuddet opstod. Ved fradrag for

tidligere års underskud efter

§ 8, stk. 6, 4. pkt.,

ændres

»kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3« til: »

kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A«.

§ 8, stk. 6, 5. pkt., ophæves.

kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1.

og 2. pkt. tilsvarende anvendelse. Told- og

skatteforvaltningen kan dog tillade, at

underskud fra et felt, jf.

kulbrinteskattelovens § 18, stk. 1, fra

tidligere år i et af selskaberne kan bringes til

fradrag ved det modtagende selskabs

indkomstopgørelse for feltet.

Stk. 7-8.

---