SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 21
Offentligt

27. oktober 2016

Samlenotat vedr. dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8.

november 2016

1) Rapporten om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem

Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Statusdrøftelse

KOM(2013) 71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Revisionsrettens årsberetning for 2015

Generel drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

7) En fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

8) Suspendering af EU-fondes forpligtelser overfor Portugal og Spanien

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

9) Forslag om europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og europæiske iværksætterfon-

de (EuSEF)

Tidlig forelæggelse

KOM(2016) 0021

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

10) Makrofinansiel assistance til Moldova 2016-18

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

11) Sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Dagsordenspunkt 2:

Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt

selskabsskattesystem i EU

1. Resume

På ECOFIN ventes en præsentation af fire nye direktivforslag fra Kommissionen på skatteom-

rådet fremsat 25. oktober 2016. Det gælder to nye direktivforslag, der lægger op til en trinvis

udvikling af en fælles konsolideret selskabsskattebase. Det gælder også et direktivforslag om

ændring af det nyligt vedtagne skatteundgåelsesdirektiv, hvor der skal etableres værnsregler mod

hybride mismatches i forhold til tredjelande. Endelig gælder det et direktivforslag om voldgift til

løsning af dobbeltbeskatningstvister.

En nærmere vurdering af direktivforslagene udestår. Efter præsentationen vil forslagene skulle

forhandles på teknisk niveau før forhandlinger og evt. vedtagelse i Rådet.

2. Baggrund

På ECOFIN ventes en præsentation af fire nye direktivforslag fra Kommissionen

af 25. oktober 2016.

Fælles konsolideret selskabsskattebase

Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 et direktivforslag om en fælles konsoli-

deret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base, CCCTB).

Forslaget medfører, at koncerner (eller grupper af selskaber), der har aktivitet i

flere EU-lande, kan vælge at opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt

fælles EU-regler. Indkomsten skal herefter fordeles til beskatning mellem de be-

rørte EU-lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af indkom-

sten, som henføres til det pågældende land, med sine egne selskabsskattesatser.

Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst, skatteba-

sen,

der er fælles, ikke skattesatsen.

I juni 2015 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for en mere fair og effek-

tiv selskabsbeskatning. Handlingsplanen indeholder mulige tiltag for det videre

arbejde i EU med bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlæg-

ning. Heri bebudedes en ny tilgang i forhold til forslaget om en fælles konsolideret

selskabsskattebase, blandt andet baseret på en konstateret manglende fremdrift i

forhandlingerne om CCCTB-forslaget fra 2011

. Kommissionens direktivforslag

af 25. oktober 2016 lægger op til, at direktivforslaget fra 2011 trækkes tilbage, og

erstattes med en trinvis tilgang til udviklingen af en fælles selskabsskattebase. Det

indebærer konkret, at forslaget nu deles op i to separate direktiver,

jf. afsnit 3.

De to nye direktivforslag om selskabsskat er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

115, der kræver enstemmighed. Det var også tilfældet med CCCTB-forslaget i

2011.

Der er redegjort for den nye tilgang vedr. CCCTB i samlenotatet vedr. ECOFIN 8. december 2015.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Ændring af skatteundgåelsesdirektivet (ATAD2)

Rådet vedtog 12. juli 2016 skatteundgåelsesdirektivet (ATAD – Anti Tax Avoi-

dance Directive), som indeholder værnsregler på fem punkter: Fradragsbegræns-

ning for virksomheders rentebetalinger, exitbeskatning, generel anti-

misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber og hybride mismatch. Der

henvises til samlenotaterne af 10. maj 2016 og 7. juni 2016.

ECOFIN har i en erklæring i forbindelse med vedtagelsen af skatteundgåelsesdi-

rektivet anmodet Kommissionen om at fremsætte forslag til værnsregler mod hy-

bride mismatches i forhold til lande

uden for EU.

Såkaldte hybride mismatches er

situationer, hvor to landes skattemyndigheder vurderer selskabsenheder eller fi-

nansielle instrumenter forskelligt – med risiko for at selskabet opnår dobbelt fra-

drag for en udgift eller på anden vis opnår dobbelt-ikke-beskatning. ATAD inde-

holder kun værnsregler mod hybride mismatches

mellem to EU-lande.

Forslaget vil

kræve en ændring af ATAD.

ATAD blev fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115, der kræver enstemmighed.

Ændringsforslaget har også hjemmel heri.

Voldgift til løsning af uenighed i dobbeltbeskatningssager

De regler og procedurer, som to EU-landes skattemyndigheder anvender, når de

skal løse dobbeltbeskatningssager, er generelt fastlagt i bilaterale dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster, som de fleste EU-lande har indgået med hinanden. Disse

dobbeltbeskatningsoverenskomster bygger generelt på en modeloverenskomst,

der er udformet i OECD.

Danmark deltager desuden i den voldgiftskonvention om ophævelse af dobbeltbe-

skatning i forbindelse med regulering af koncerners overskud, som EU-landene

har indgået med hinanden. Voldgiftskonventionen indeholder regler og procedu-

rer for håndtering af uenigheder i dobbeltbeskatningssager på ”transfer pricing”

området.

Transfer pricing omhandler prisfastsættelsen af transaktioner af varer,

ydelser og rettigheder mellem koncernforbundne selskaber. Transaktionerne skal

foregå til markedspriser og på markedsvilkår for at undgå at prissætningen for

interne transaktioner bruges til at flytte rundt på overskud (og dermed skattepligt)

mellem koncernens forskellige dele. Uenigheder i dobbeltbeskatningssager på

andre områder end transfer pricing er ikke dækket af konventionen.

Kommissionen har 25. oktober 2016 fremsat et direktivforslag, som indeholder

regler om obligatorisk voldgift, hvor skattemyndighederne i de involverede EU-

I OECD’s modeloverenskomst skal de to lande søge at løse den opståede dobbeltbeskatning ved indgåelse af en aftale

(ved såkaldte MAP-forhandlinger – Mutual Agreement Procedure). Der er ikke noget krav om, at parterne skal opnå et

resultat. Det gør, at der i praksis kan være sager, hvor skattemyndighederne aldrig bliver enige, eller tager meget lang tid om

at blive det. Der foregår dog aktuelt et OECD-arbejde vedr. styrket voldgift i dobbeltbeskatningsager. Siden 2008 har

OECD’s modeloverenskomst således indeholdt en paragraf om bindende voldgift, som dog ikke er obligatorisk. OECD-

landene har dermed et bud på en voldgiftsbestemmelse, som de kan medtage i deres bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler,

hvis de ønsker det. Desuden drøftes ifm. BEPS-projektet bl.a., at de OECD-lande, der ikke støtter obligatorisk voldgift,

udtrykkeligt skal tilkendegive dette via en reservation i modeloverenskomsten. Der er nedsat en undergruppe, der ser på

udformningen af en ny og mere udførlig voldgiftsbestemmelse. Arbejdet skal være færdigt med udgangen af 2016 og må i

givet fald forventes at kunne få indflydelse på arbejdet med Kommissionens direktivforslag.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

lande ikke kan enes om løsningen af en sag om dobbeltbeskatning vedr. virksom-

heder. Det betyder, at sagen vil skulle behandles af et dertil udpeget voldgiftspa-

nel, som træffer afgørelse i sagen.

Direktivforslaget omfatter alle typer dobbeltbeskatningssager for virksomheder,

også dobbeltbeskatningssager på transfer pricing området, og vil dermed på dette

punkt komme til at afløse den eksisterende voldgiftskonvention.

Forslaget er fremsat på baggrund af artikel 115 TEUF der kræver enstemmighed.

3. Formål og indhold

De fire direktiver har alle til overordnet formål at bidrage til et mere fair, konkur-

rencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem for virksomheder, der opererer på

tværs af grænserne i EU.

Fælles konsolideret selskabsskattebase

Kommissionen har 25. oktober 2016 fremsat et nyt forslag til en fælles selskabs-

skattebase (Common Corporate Tax Base, CCTB) og et nyt forslag til en fælles

konsolideret

selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base,

CCCTB).

De nye forslag bygger på og erstatter forslaget fra 2011, idet der dog er introduce-

ret enkelte nye elementer. Som noget nyt bliver anvendelsen af reglerne obligato-

risk for store multinationale koncerner med en samlet årlig omsætning på over

750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.), modsat det tidligere direktivforslag, hvor det var

frivilligt for alle koncerner. For øvrige koncerner er reglerne frivillige.

Der er fremsat to separate forslag, idet hensigten er, at den fælles konsoliderede

selskabsskattebase skal vedtages i to trin.

I første omgang skal der således alene opnås enighed om det ene direktivforslag,

som indebærer en

fælles

selskabsskattebase (Common Corporate Tax Base,

CCTB). Hermed menes, at de omfattede virksomheder skal opgøre deres skatte-

pligtige indkomst på samme måde, herunder med samme fradrag mv., uanset i

hvilke EU-lande, koncernens aktiviteter foregår. Selskaberne vil således fortsat

skulle opgøre deres skattepligtige indkomster separat i hvert enkelt land, som det

har aktiviteter i, men altså efter samme metode.

Forslaget til harmonisering af selskabsskattebasen indebærer desuden, at der gives

fradrag for virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Forslaget in-

debærer et såkaldt ”super-fradrag”, hvor virksomheder kan få fradrag for

mere

end

Det gælder både datterselskaber og filialer i andre lande, idet udenlandske filialer generelt bliver separat beskattet i værts-

landet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

100 % af deres udgifter til forskning og udvikling

. Det skal tilskynde virksomhe-

derne til at investere i forskning og udvikling.

Forslaget indebærer endvidere et fradrag for egenkapitalfinansiering af investerin-

ger. Det skal sikre en mere lige skattemæssig behandling af investeringer finansie-

ret med egenkapital (som i dag generelt ikke er omfattet af skattefradrag) og

gældsfinansierede investeringer (som i dag typisk er omfattet af skattefradrag i

form af rentefradrag).

Det er Kommissionens hensigt, at der efterfølgende skal opnås enighed om det

andet direktivforslag (CCCTB), der indeholder konsolidering af selskabsskatten

for de omfattede virksomheder. Konsolidering betyder, at en virksomhed eller

koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre én samlet indkomst for

hele virksomheden eller koncernen, og ikke længere for alle de forskelle filialer

eller datterselskaber i forskellige lande. Formålet er en væsentlig administrativ

lettelse for de omfattede virksomheder.

CCCTB vil også indebære en fordelingsnøgle til fordeling af den samlede (”konso-

liderede”) skattepligtige indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen har

aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhænge af koncernens fordeling af

hhv. aktiver, ansatte og omsætning på de EU-lande, hvor koncernens har aktivite-

ter og selskaber. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat efter sin selskabs-

skattesats for den andel af den skattepligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen

skal beskattes i det pågældende land.

Indtil der er opnået fuld konsolidering, vil koncerner kunne benytte sig af en mu-

lighed for i deres skattebetalinger i moderlandet midlertidigt at modregne tab i

koncernforbundne selskaber og filialer i andre EU-lande. Dvs. at moderselskabet,

når det beregner sin skattepligtige indkomst i moderlandet, kan fratrække under-

skud i andre dele af koncernen. Sådanne modregninger skal dog tilbageføres igen,

når der kommer overskud i de pågældende selskaber og filialer igen, eller senest

fem år efter, hvis ikke der i mellemtiden er opnået tilsvarende overskud i de på-

gældende selskaber og filialer.

Ændring af skatteundgåelsesdirektiv (ATAD2)

Kommissionen har 25. oktober fremsat et forslag om ændring af det nyligt ved-

tagne skatteundgåelsesdirektiv, hvor der nu skal etableres værnsregler mod hybri-

de mismatches i forhold til tredjelande.

Værnsreglen mod hybride mismatch vedtaget i ATAD i juni 2016 er rettet mod

situationer, hvor to EU-lande skattemæssigt vurderer (skatteretligt ”kvalificerer”)

selskabsenheder eller finansielle instrumenter forskelligt. Når to lande har forskel-

lige skattemæssige vurderinger, opstår der risiko for, at ingen af landene opkræver

150 % af udgifterne for de første 20 mio. euro og 125 % for udgifter derudover. Opstartsvirksomheder vil dog kunne

fradrage 200 % af alle deres udgifter til forskning og udvikling.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et selskab opnår fradrag for den samme

udgift, fx renteudgift, i to EU-lande (dobbelt fradrag).

De eksisterende regler i ATAD medfører, at hvis de skattemæssige vurderinger i

to EU-lande er forskellige, så skal dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag

forhindres. I det overstående eksempel skal uoverensstemmelsen fjernes ved at

det EU-land, hvor betalingen stammer fra (dvs. kildelandet) nægter fradrag for

betalingen.

Reglerne i ATAD finder ikke anvendelse i forhold til tredjelande, men kun mellem

EU-lande indbyrdes, hvorfor risikoen for dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt

fradrag består ift. transaktioner mellem EU-lande og tredjelande. ECOFIN har

derfor i forbindelse med vedtagelsen af ATAD anmodet Kommissionen om at

fremsætte forslag til værnsregler mod hybride mismatches i forhold til lande uden

for EU, som skal være i overensstemmelse med og lige så effektive som de regler

på området, der anbefales i OECD-regi.

Kommissionen foreslår derfor, at hvis der opstår dobbelt ikke-beskatning, fordi et

EU-land og et tredjeland har forskellige skattemæssige vurderinger af et finansielt

instrument, så skal uoverensstemmelsen fjernes. Det gøres ved at angive i hvilke

situationer EU-landet skal gøre hvad, herunder fx afstå fra at give fradrag.

Voldgift til løsning af uenighed i dobbeltbeskatningssager

Kommissionen har 25. oktober 2016 fremsat direktivforslag om obligatorisk

voldgift i dobbeltbeskatningssager. Det betyder, at hvis to landes skattemyndighe-

der ikke kan enes om en løsning på en dobbeltbeskatningssag, så vil sagen skulle

behandles af et dertil nedsat voldgiftspanel, som træffer afgørelse i sagen. Vold-

giftspanelet skal udpeges til formålet ved uenigheder vedr. konkrete dobbeltbe-

skatningsaftaler og skal bestå af repræsentanter for de involverede skattemyndig-

heder og uafhængige sagkyndige. De uafhængige sagkyndige vælges fra en fælles

EU-liste bestående af kvalificerede personer, der opfylder kriterierne, udpeget af

de enkelte EU-lande.

De fleste bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder i dag bestem-

melser, generelt baseret på OECD’s modeloverenskomst, for hvordan eventuelle

uenigheder mellem de to landes skattemyndigheder i dobbeltbeskatningsspørgs-

mål skal løses. I OECD’s modeloverenskomst skal de to lande søge at løse den

opståede dobbeltbeskatning ved indgåelse af en aftale (ved såkaldte MAP-

forhandlinger – Mutual Agreement Procedure). Der er ikke noget krav om, at

parterne skal opnå et resultat. Det gør, at der i praksis kan være sager, hvor skat-

temyndighederne aldrig bliver enige, eller tager meget lang tid om at blive det.

Et eksempel er forskellige skattemæssige vurderinger af betalinger på et finansielt instrument mellem et moder- og et

datterselskab, hvor ét land karakteriserer betalingen som ”udbytte”, men som et andet land opfatter den som en ”rente”.

Den situation kan forekomme, hvis et moderselskab indskyder kapital i et datterselskab. Overførslen anses i moderselska-

bets hjemland for at være et indskud af egenkapital i datterselskabet. Det betyder, at datterselskabets betalinger på det

finansielle instrument til moderselskabet betragtes som et udbytte, der ikke betales skat af. Hvorimod datterselskabets

hjemland anser kapitalindskuddet som et lån. Det betyder, at datterselskabets betalinger til moderselskabet betragtes som

renteudgifter, der er fradragsberettiget.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Kommissionens forslag indfører et sådant bindende krav, så dette problem und-

gås inden for EU.

På transfer pricing området, som allerede i dag er omfattet af EU-landenes vold-

giftskonvention, jf. ovenfor, indgår der allerede bindende voldgift i løsningen af

dobbeltbeskatningssager inden for EU. Konventionen medfører, at der, hvis de

pågældende lande ikke er i stand til at løse dobbeltbeskatningen i MAP-

forhandlingerne, udpeges et voldgiftspanel, som herefter træffer afgørelse om

transfer pricing spørgsmålet i den pågældende sag. Voldgiftskonventionen vil blive

afløst af det nye direktiv, således at der ikke længere kun vil gælde bindende vold-

giftskrav for transfer pricing-forhold.

Sammenlignet med voldgiftskonventionen og de typiske dobbeltbeskatningsaftaler

indeholder Kommissionens direktivforslag derudover bestemmelser, som vil for-

bedre voldgiftsprocedurerne, ved bl.a. at gøre dem mere transparente. Det gøres

fx ved, at den beslutning, som voldgiftspanelet træffer skal offentliggøres (helt

eller delvist – skatteyderen kan bede om at der udelukkende offentliggøres en for-

kortet anonymiseret udgave).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om de fire direktiver i overensstemmelse med

proceduren i TEUF artikel 115.

5. Nærhedsprincippet

Den nærmere vurdering af nærhedsprincippet for de fire forslag udestår.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den nærmere vurdering heraf udestår.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Den nærmere vurdering heraf udestår.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den nærmere vurdering heraf udestår.

9. Høringer

Ikke relevant pt.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det var ikke muligt at opnå enighed om Kommissionens oprindelige CCCTB-

forslag fra 2011. De elementer, der kunne opnås enighed om på kort sigt, og som

i øvrigt også var omhandlet af de efterfølgende BEPS-anbefalinger, blev sat sam-

men til et nyt direktiv, nemlig ATAD. Det må forventes fortsat at være vanskeligt

at opnå enighed om en fælles selskabsskattebase (CCTB) og en konsolideret base

(CCCTB).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Det forventes, at EU-landene overordnet set vil være positivt indstillede over for

ændringen af skatteundgåelsesdirektivet vedrørende hybride mismatch situationer

i forhold til tredjelande.

EU-landenes holdninger til forslaget om voldgift til løsning af uenighed i dobbelt-

beskatningssager kendes ikke, men baseret på drøftelserne om voldgift i OECD,

ventes en relativt stor gruppe af lande overordnet at være positive.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair

selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Direkte be-

skatning henhører imidlertid under medlemslandenes kompetence, og man bør på

EU-plan være tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold til,

hvordan medlemslandenes skattelovgivning indrettes. Det gælder særligt tiltag

som ligger udover, hvad der er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse af skatte-

undgåelse og –unddragelse.

Fælles selskabsskattebase

Regeringens holdning for så vidt angår den fælles selskabsskattebase (CCTB) vil

bero på en nærmere vurdering af Kommissionens forslag. Denne nærmere vurde-

ring pågår aktuelt.

Der er en risiko for, at forslaget ligesom det eksisterende CCCTB-forslag vil kun-

ne have negative provenumæssige konsekvenser for Danmark, hvis den fælles

skattebase (selskabernes skattepligtige indkomst) bliver smallere end den danske

selskabsskattebase, der er relativt bred sammenlignet med andre EU-lande. En

fuld harmonisering af skattebasen vil endvidere indebære en risiko for, at Dan-

mark ikke vil kunne opretholde de nuværende værnsregler mod aggressiv skatte-

planlægning, der netop er baseret på, at EU-tiltagene på området (fx i ATAD) har

været minimumsharmonisering.

Ændring af skatteundgåelsesdirektiv (ATAD2)

Regeringen lægger vægt på, at der er tale om et minimumsdirektiv, hvorved de

enkelte lande selv kan have højere standarder for sine værnsregler. Regeringen kan

umiddelbart støtte en udvidelse af skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om

hybride mismatches til også at omfatte hybride mismatch i forhold til tredjelande.

En nærmere vurdering af Kommissionens forslag pågår aktuelt.

Voldgift til løsning af uenighed i dobbeltbeskatningssager

Regeringens holdning for så vidt angår voldgiftsdirektivet vil bero på en nærmere

vurdering af Kommissionens forslag. Denne nærmere vurdering pågår aktuelt.

Danmark har hidtil været afventende i forhold til spørgsmålet om indførelse af

voldgift. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at afvente resultatet af arbejdet i

OECD og EU, før der tages stilling til dansk holdning på området.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Regeringens holdning til direktivforslaget vil bl.a. afhænge af en nærmere vurde-

ring af udformningen af voldgiftsbestemmelserne, herunder om der i udnævnelsen

af voldgiftspanelet i tilstrækkelig grad sikres uafhængighed og høj faglig kvalitet.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den aktuelle sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Det eksisterende direktivforslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase blev

senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 8.

december 2015.

Det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv (ATAD) blev senest forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. juni 2016, og til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN 25. maj 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Dagsordenspunkt 3:

KOM(2013) 71

1. Resume

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ECOFIN ventes 8. november 2016 at have en ny statusdrøftelse om forslaget om forstærket

samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i fe-

bruar 2013 har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest

drøftet status i juni 2016. Der foreligger ikke noget nyt kompromisforslag, og der er således ikke

på nuværende tidspunkt enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvilken

form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 17. juni 2016.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om beskat-

ning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftelserne

heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige støtte

til Kommissionens forslag eller andre former for finansiel transaktionsafgift

blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECOFIN i juni 2012.

Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-

gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland

har dog i marts 2016 forladt samarbejdet, hvorfor der nu kun er 10 deltagende

lande) – Kommissionen om at kunne indlede et forstærket samarbejde om en

FTT.

ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for for-

stærket samarbejde var opfyldt. EU-kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit

forslag til FTT-direktiv for det forstærkede samarbejde.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer: Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser.

UK afstod fra at stemme om bemyndigelsen og fremsatte i den forbindelse ligele-

des en erklæring, hvori det bl.a. understregedes, at en FTT skal respektere det

indre marked samt EU-retten og ikke-deltagerlandes beskatningskompetencer.

ECOFIN ventes 8. november 2016 at have en ny statusdrøftelse af sagen om det

forstærkede samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen 17. juni 2016, hvor det

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

fremgik, at de 10 deltagende lande umiddelbart inden ECOFIN-mødet havde

nedsat to arbejdsgrupper, hvoraf den ene skulle analysere udeståender i relation til

FTT’en vedrørende derivater (afledte finansielle instrumenter) og offentlig gæld

og den anden minimering af administrative omkostninger mv. forbundet med

FTT’en. De to arbejdsgrupper har afrapporteret til de 10 deltagende lande, men

det fremgår af en tilbagemelding til alle de 28 EU-lande, at arbejdet fortsætter, og

at der fortsat er væsentlige udeståender også i forhold til disse to punkter.

3. Indhold

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget. Der

foregår ligeledes forhandlinger alene blandt de 10 deltagende lande. Der har siden

sidste ECOFIN-møde 17. juni 2016 alene været afholdt ét arbejdsgruppemøde

blandt de 28 EU-lande 25. oktober 2016.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst én af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU-forslag og forslaget som led i det for-

stærkede samarbejde.

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU-forslaget.



Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget

vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler fx en dansk eller tysk aktie med en tysk

bank, vil ifølge forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker, selvom de kun handler med

andre danske virksomheder, ville skulle betale FTT til et deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et

deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –

for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-

sesprincippet. Rækkefølgen har betydning for, hvilke deltagerlande beskatningen

af de konkrete transaktioner i givet fald skal tilfalde.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle

transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.

af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-

stitutioner mv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015

Da ECOFIN drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de nu kun 10 deltagende

lande en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Rammeaftalen læg-

ger overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og derivater, idet

der dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammenhæng med offent-

lig gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt yderligere at analy-

sere FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsordninger, og at nega-

tive konsekvenser skal mindskes.

Der lægges i erklæringen yderligere op til, at forslagets territoriale anvendelsesom-

råde i udgangspunktet skal følge Kommissionens forslag fsva. både aktier og deri-

vater (hvor beskatning sker på grundlag af udstedelsesprincippet og det brede

etableringsprincip). Dog vil det ifølge erklæringen fsva. aktier skulle undersøges,

om det er mere hensigtsmæssigt, at FTT’en til en start kun omfatter

aktier udstedt i

deltagerlandene

(ikke aktier udstedt i lande uden for FTT’en).

De deltagende lande har efterfølgende lagt op til, at alene aktier udstedt i deltager-

landene beskattes i første omgang. Efter en overgangsperiode kan beskatningen

udvides til at omfatte alle aktier, dvs. også aktier udstedt i lande uden for FTT’en,

medmindre de deltagende lande træffer anden beslutning. Den tekniske og juridi-

ske udformning af forslaget, herunder betingelserne for overgangen fra en fase til

den næste, udestår fortsat.

Erklæringen supplerer en tidligere erklæring fra januar 2015, hvor de deltagende

lande erklærede at ville arbejde for en afgift omfattende så mange aktiver (med så

Tyskland, Frankrig og Italien ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde. Hvis en fransk bank handler en tysk aktie

med en italiensk bank, og såfremt etableringsprincippet – som foreslået af Kommissionen – har forrang for udstedelses-

princippet, så vil Frankrig og Italien være berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et provenu. Såfremt udstedelses-

princippet har forrang for etableringsprincippet, så vil det være Tyskland, som er berettiget til at beskatte transaktionen og

opnå et provenu.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

bred en skattebase) som muligt og en lav skattesats.

De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen som et vigtigt skridt

frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-lande udtrykte bekym-

ringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I fælleserklæringen blev endvidere

dengang givet udtryk for, at den endelige udformning og løsning af udeståender

ønskedes klar inden udgangen af juni 2016.

På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat

uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig

enighed om, herunder i hvilke tilfælde og hvornår de to beskatningsprincipper skal

anvendes, hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende

skal opkræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu

fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på

både politisk og teknisk niveau.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag. Overordnet er det fortsat

uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og

økonomiske udfordringer, som er forbundet med en FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

nansielle institutioner uden for de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-

leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i

overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne

føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer

desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-

traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende

princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke

kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens

juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

RJT vurderede i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens forslag, herunder

udstedelsesprincippet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget, jf. TEUF artikel 113. Parlamentet

udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det forstærkede samarbejde

om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred skattebase, men lavere

satser for pensionsfonde samt for handel med statsobligationer end foreslået af

Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etableringsprincippet samt en

styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

her ikke er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-

tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal

være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-

ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne

om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstedelsesprincippet).

Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner, som beskattes, når

Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

9. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT

de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en

FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via

afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af

det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko

for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-

gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-

omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande

indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade

for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

Der lægges vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med rammerne

for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen behand-

les blandt alle lande i Rådet.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 17. juni 2016. Der henvises i øvrigt til grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde oversendt

til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Dagsordenspunkt 7:

En fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner

1. Resume

Rådet har i rådskonklusioner af 25. maj 2016 vedtaget at udarbejde en fælles EU-liste (”sortli-

ste”) over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU (”skattely”), og at undersøge

mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod skattely. Formålet med en

fælles EU-liste over skattely er overordnet set at lægge pres på de tilbageværende ikke-

samarbejdsvillige tredjelande.

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om den videre proces for udarbejdelsen af en fælles

EU-liste over skattely. Derudover indeholder rådskonklusionerne forslag til hvilke tredjelande,

der skal screenes samt kriterierne for hvilke tredjelande, der af EU kan klassificeres som skatte-

ly. Yderligere opfordres der til videre arbejde i EU’s adfærdskodeksgruppe med at undersøge

mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod skattely.

Der er generel opbakning fra EU-landene til arbejdet med en fælles EU-liste over skattely og der

ventes enighed om den videre proces. Der lægges op til, at en fælles EU-liste over skattely kan

offentliggøres inden udgangen af 2017.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fuld enighed mellem EU-landene om kriterierne for scree-

ning af tredjelandene. Der findes ikke en global anerkendt definition af skattely og EU-landene

har ikke i dag en fælles liste over skattely.

2. Baggrund

Der findes ikke en global anerkendt definition af ikke-samarbejdsvillige jurisdikti-

oner (”skattely”). Betegnelsen anvendes generelt om lande, der ikke vil udveksle

skatteoplysninger og har skatteregler, som gør det muligt for personer og virk-

somheder at skjule indkomster og formuer for skattemyndighederne i deres hjem-

lande, hvor de pågældende indkomster og formuer burde blive beskattet.

EU-landene har ikke i dag en fælles liste over skattely. Kommissionen refererer på

dens hjemmeside rent faktuelt, hvilke EU-lande, der har lister over skattely og

hvilke tredjelande, der står på listerne. Danmark har ikke en liste over skattely.

Rådet har 25. maj 2016 anmodet arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for er-

hvervsbeskatning (”Adfærdskodeksgruppen”) om at udarbejde en fælles EU-liste

over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. Listen vil skulle godkendes af Rådet

inden udgangen af 2017. Yderligere skal Adfærdskodeksgruppen undersøge mu-

lighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod skattely.

Kommissionen har foretaget en indledende screening af alle tredjelande, som skal

undersøges nærmere (en bruttoliste),

jf. bilag.

Tredjelandene er udvalgt på bag-

grund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene, 2) niveauet

for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i

landet vurderet ud fra en række indikatorer som fx graden af korruption og kvali-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

teten af lovreguleringen (idet disse indikatorer af Kommissionen er vurderet rele-

vante for, hvorvidt personer/selskaber, der ønsker at omgå skattelovgivningen må

forventes at betragte det pågældende land som et sikkert sted). Der er tale om en

bruttoliste over tredjelande, og Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af,

om landene er skattely eller ej.

Adfærdskodeksgruppen skal inden udgangen af 2016 have prioriteret hvilke lande

på Kommissionens bruttoliste, som skal undersøges for, om de er skattely i EU’s

optik. Det er ikke afklaret, om adfærdskodeksgruppen skal kunne undersøge an-

dre lande end dem, der fremgår af Kommissionens bruttoliste. Det er adfærdsko-

deksgruppen, som skal udarbejde kriterierne for hvilke lande, der af EU kan be-

tegnes som et skattely.

Det findes en række OECD-minimumsstandarder og anbefalinger for samarbejde

på selskabsskatteområdet, som tredjelande bl.a. forventes at efterleve,

jf. nedenfor.

Disse ventes at indgå i de EU-kriterier, som adfærdskodeksgruppen skal udarbej-

de. Øvrige kriterier kan være relevante.

Internationale standarder for udveksling af oplysninger

OECD og G20 arbejder i regi af ”Global Forum on Transparency and Exchange

of Information for Tax Purposes”

med internationale standarder for udveksling

af skatteoplysninger. OECD og G20 har indledt en bedømmelse af, om relevante

lande opfylder de aftalte internationale standarder for udveksling af oplysninger

(skattegennemsigtighed).

OECD og G20 har tre kriterier for skattegennemsigtighed. Disse er implemente-

ring af standarden for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti,

implementering af standarden for udveksling på anmodning af oplysninger vedr.

konkrete selskabsskattesager, samt deltagelse i OECD’s multilaterale konvention

om administrativt samarbejde i skattesager.

I OECD’s og G20’s bedømmelse er det tilstrækkeligt, at en jurisdiktion opfylder 2

ud af de 3 elementer for skattegennemsigtighed. Det ventes, at OECD’s og G20’s

arbejde afsluttes i juli 2017.

Det forventes, at OECD’s og G20’s bedømmelse vil blive et relevant kriterium

for evt. udvælgelse af jurisdiktioner til den fælles EU liste over skattely,

jf. nedenfor.

BEPS-minimumsstandarderne

I regi af OECD har der inden for de seneste år været stor fokus på bekæmpelse af

skatteunddragelse og imødegåelse af aggressiv skatteplanlægning vedrørende sel-

skabsskat. I regi af bl.a. OECD’s BEPS-projekt (såkaldt ”Base Erosion and Profit

Shifting”) er der global opbakning til en række minimumsstandarder og anbefalin-

”Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes” er en international organisation med

137 medlemmer, der overvåger implementeringen af OECD-standarderne for udveksling af skatteoplysninger. Danmark er

medlem af organisationen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

ger til samarbejde på selskabsskatteområdet. Eksempelvis er der en minimums-

standard for multinationale koncerners ”land-for-land-rapporteringer” om skatte-

oplysninger mv.

til skattemyndigheder,

som medfører, at koncerner pålægges at ind-

berette oplysninger om alle koncernens datterselskaber og faste driftssteder. Disse

”land-for-land-rapporteringer” skal ifølge OECD-standarden udveksles automa-

tisk mellem skattemyndighederne. Det forventes, at manglende tilslutning til

BEPS-minimumsstandarderne, herunder efterlevelse af kravet om automatisk

udveksling af ”land-for-land-rapporteringer”, vil blive et relevant kriterium for

udvælgelse til den fælles EU liste over skattely,

jf. nedenfor.

3. Formål og indhold

Formålet med en fælles EU-liste over skattely er at lægge pres på de ikke-

samarbejdsvillige tredjelande.

Formandsskabets udkast til rådskonklusioner indebærer et forslag til den videre

proces for udarbejdelsen af den fælles EU-liste over skattely. Det foreslås, at ad-

færdskodeksgruppen på baggrund af Kommissionens bruttoliste over tredjelande

indleder en detaljeret screening af landene på bruttolisten i starten af 2017. Kom-

missionen indleder herefter en dialog med de jurisdiktioner, der er udvalgt på bag-

grund af screeningen. På baggrund af resultaterne af dialogen udarbejder adfærds-

kodeksgruppen i samarbejde med højniveauarbejdsgruppen for skattespørgsmål

en endelig liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Listen vil skulle

forelægges Rådet til godkendelse. Der er lagt op til, at der offentliggøres en fælles

EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner inden udgangen af 2017.

Sideløbende med udarbejdelse af listen vil der være en drøftelse af mulige defensi-

ve foranstaltninger over for de lande, som kommer til at stå på listen. Mulige tiltag

vil både kunne være skattemæssige og inden for andre områder. Det vil fx kunne

være at stille krav om good governance på skatteområdet i forbindelse med for-

handling og implementering af konkrete tredjelande-aftaler fx associeringsaftaler.

Formandsskabets forslag til rådskonklusioner indeholder tre kriterier, som alle tre

skal overholdes af tredjelandene for ikke at blive karakteriseret som et skattely:

1) Skattegennemsigtighed, 2) Fair beskatning

3) Implementering af BEPS-

minimumsstandarderne.

1) Skattegennemsigtighed

Kriteriet om skattegennemsigtighed indebærer tre elementer:

A. Jurisdiktionen skal have tilsluttet sig OECD-standarden om automatisk

udveksling af finansielle kontooplysninger og påbegyndt implementering

af standarden i dens nationale lovgivning. Standarden er blevet til efter

drøftelser mellem OECD-landene, og til dato har mere end 100 jurisdikti-

oner tilsluttet sig. Standarden blev gjort til en del af EU-retten gennem en

ændring af direktivet om administrativt samarbejde (DAC2) på beskat-

ningsområdet, der blev vedtaget af ECOFIN i 2014. Derudover skal juris-

diktionen i fremtiden kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

af ”Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax

Purposes

”

B. Jurisdiktionen skal på anmodning udveksle oplysninger vedr. konkrete

skattesager om fx selskabsaktiviteter i landet. Derudover skal jurisdiktio-

nen kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages af ”Global Forum

on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes”.

C. Jurisdiktionen skal have aftaler om udveksling af oplysninger,

jf. punkt A og

med alle EU-lande indenfor en rimelig tidsperiode fx ved at tiltræde

OECD’s multilaterale konvention om administrativt samarbejde i skatte-

sager.

Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, om alle tre delelementer eller kun nogle

af delelementerne af skattegennemsigtighedskriteriet evt. med en overgangsperio-

de skal kræves opfyldt.

En mulighed er således, at alle tre delelementer skal kræves opfyldt på én og

samme tid. En anden mulighed er, at der kun kræves to ud af tre elementer op-

fyldt. En tredje mulighed er, at det i en overgangsperiode indtil udgangen af 2017

er tilstrækkeligt, hvis jurisdiktionen opfylder to ud af de tre kriterier, men herefter

skal opfylde alle tre.

Formandskabets forslag til rådskonklusioner lægger op til, at delelement B skal

være opfyldt, ligesom

enten

eller

C skal være opfyldt, mens der først fra 2018 skal

stilles krav om, at alle tre delelementer skal være opfyldt, for at tredjelandet ikke

skal karakteriseres som et skattely. Det er uafklaret hvilken løsning, der kan opnås

enighed mellem EU-landene om.

Det ventes, at krav om adgang til oplysninger om reelle ejere af selskaber m.v. i

tredjelandet vil blive indarbejdet som et fjerde element på et senere tidspunkt.

Derudover vil der stilles krav om, at OECD og G20 vurderer, at implementerin-

gen af de internationale standarder for udveksling af oplysninger er gennemført

tilfredsstillende i tredjelandet. Det betyder, at hvis OECD og G20 finder at im-

plementeringen har været utilfredsstillende, så vil landet komme på EU’s liste over

skattely.

Kommissionen har den 5. juli 2016 fremsat et direktivforslag (DAC5), der vedrører skattemyndighedernes adgang til

oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, herunder oplysninger om reelle ejere af selskaber mv.

Der indgår tre elementer i OECD’s og G20’s bedømmelse (jf.

ovenfor),

som i store træk svarer til dem, som fremgår af

formandskabets forslag til kriteriet om skattegennemsigtighed. OECD og G20 kræver, at to ud af tre kriterier for skatte-

gennemsigtighed skal være opfyldt. Hvis der fra EU’s side kræves, at alle tre delelementer af skattegennemsigtighedskriteriet

skal være opfyldt, så kan EU’s krav til tredjelandene siges at være strengere end OECD’s. Hvis der bliver enighed mellem

EU-landene om at indføre en overgangsperiode, så kan EU’s krav til tredjelandene siges at være mindre fleksible end

OECD’s (der blot kræver opfyldelse af to ud af tre delelementer, men ikke stiller specifikt krav til hvilke delelementer, der

skal være opfyldt).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

2) Fair beskatning

Kriteriet om fair beskatning indebærer, at en jurisdiktion ikke må have skadelige

skatteregimer, som ville være i strid med adfærdskodeksgruppens kriterier

. Der

er ikke på nuværende tidspunkt enighed om, hvorvidt kriteriet om fair beskatning

også skal indeholde et krav til en minimumsbeskatning. Derudover overvejes det,

at tilføje et krav mere, som indebærer, at jurisdiktionen skal påvise, at den ikke

giver mulighed for aggressive skattearrangementer.

Implementering af BEPS-minimumsstandarderne

Kriteriet om implementering af BEPS-minimumsstandarderne indebærer, at juris-

diktionen skal opfylde de minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er

enighed om i OECD. Det indebærer eksempelvis, at landet skal have en generel

omgåelsesklausul og implementere minimumsstandarden for ”land-for-land rap-

portering” til skattemyndighederne samt automatisk udveksling heraf mellem skat-

temyndighederne.

I EU-retten er OECD’s BEPS-minimumsstandarder implementeret med direkti-

vet for administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC4) og med anti-

skatteundgåelsesdirektivet (ATAD). Anti-skatteundgåelsesdirektivet implemente-

rer desuden OECD’s BEPS-anbefalinger om bl.a. beskatning af kontrollerede uden-

landske selskaber (CFC), begrænsning af selskabers rentefradrag og regler for så-

kaldte hybride mismatches

. Der er ikke lagt op til, at implementeringen af sådan-

ne BEPS-anbefalinger gøres til kriterier for udvælgelse til EU’s sortliste.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Adfærdskodekset indeholder adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at

en ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til

den normale beskatning i det pågældende land, og opfylder mindst et af de følgende kriterier:

1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,

2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksom-

heder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

3) kan indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende

medlemsstat,

4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs. koncerninterne transaktioner skal

ske til markedspriser og på markedsvilkår), eller

5) mangler gennemsigtighed.

Hybride mismatches opstår hvor to lande skattemæssigt vurderer (skatteretligt ”kvalificerer”) selskabsenheder eller

finansielle instrumenter forskelligt. Når to lande har forskellige skattemæssige vurderinger, opstår der risiko for, at ingen af

landene opkræver skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et selskab opnår fradrag for den samme renteudgift i to lande

(dobbelt fradrag).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have statsfinansielle konsekvenser, men så-

fremt at en fælles EU-liste bidrager til at begrænse skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning, kan der være positive statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke

muligt på forhånd at kvantificere sådanne effekter.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning fra EU-landene til det videre arbejde med en fælles EU-

liste over skattely. Der er to udestående vedr. kriterierne for hvilke tredjelande, der

af EU kan karakteriseres som ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Nogle lande mener, at EU bør være ambitiøse og stille krav om, at tredjelande –

ligesom det kræves af de enkelte EU-lande

– opfylder alle tre elementer af skat-

tegennemsigtighedskriteriet for ikke at blive klassificeret som skattely. Andre lande

mener, at tredjelande blot skal opfylde to ud af tre elementer. Enkelte lande me-

ner, at der skal indføres en overgangsperiode, hvor der er krav til, at to ud af tre

elementer af skattegennemsigtighedskriteriet skal være opfyldt, men der senere

skal kræves tre ud af tre elementer opfyldt. Det er uafklaret, om der kan opnås

enighed om et krav om opfyldelse af alle tre elementer, eller om et krav om opfyl-

delse af to ud af tre elementer, evt. i en overgangsperiode.

Der er endvidere ikke enighed på nuværende tidspunkt om, hvorvidt der skal stil-

les krav til størrelsen af selskabsbeskatningen i tredjelandet. En række EU-lande

mener, at størrelsen af selskabsbeskatningen er tredjelandenes suveræne beslut-

ning, og ikke bør være afgørende for hvorvidt, at landet af EU skal betragtes som

et skattely. Andre EU-lande mener, at der bør stilles krav om selskabsskattens

størrelse, da en nominel selskabsskattesats på nul (eller meget lavt niveau) eller

fraværet af et selskabsskattesystem må anses for skadelig skattekonkurrence på

linje med at have særlige skadelige skatteregimer, der er i strid med adfærdsko-

dekskriterierne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter aktivt det internationale samarbejde om bekæmpelse af skatte-

unddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Der er tale om internationale pro-

blemstillinger, som først og fremmest kræver internationale løsninger. Danmark

støtter derfor udarbejdelsen af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skatte-

jurisdiktioner, som kan lægge et pres på de tilbageværende skattely.

Kravene mellem EU-lande følger af de successive ændringer i EU-direktivet om administrativt samarbejde på skatteom-

rådet (DAC). Det oprindelige DAC indeholder regler om udveksling af oplysninger på anmodning. Med DAC2 er der

indført krav om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og renteindtægter, og med DAC3 er der indført

krav om automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Fra dansk side arbejdes der for, at kriterierne for ikke-samarbejdsvillige jurisdikti-

oner stiller strenge krav til tredjelandene på linje med de krav, der stilles EU-

landene imellem samt at kriterierne er objektive og operationelle.

Fra dansk side lægges der særligt vægt på kriteriet for skattegennemsigtighed, da

udveksling af skatteoplysningerne med tredjelande er en væsentlig forudsætning

for bekæmpelsen af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Danmark

støtter derfor, at alle tre elementer i skattegennemsigtighedskriteriet skal være op-

fyldte, og at der ikke indføres en overgangsordning.

Danmark finder det mere konsekvent, at kriteriet om fair beskatning ikke går vi-

dere end de krav, som EU-landene stiller til hinanden på dette område, og dermed

alene kræver overholdelse af adfærdskodekskriterierne og ikke stiller krav til stør-

relsen af selskabsbeskatningen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til en fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner indgik i

Kommissionens pakke med tiltag mod skatteundgåelse fra maj 2016, som blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-rådsmødet 25. maj 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 8/11-16

Bilag

Tabel 1

Kommissionens bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner

Albanien

Amerikansk Samoa

Amerikanske Jomfruøer

Anguilla

Antigua og Barbuda

Armenien

Aruba

Australien

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Canada

Caymanøerne

Chile

Colombia

Cook øerne

Costa Rica

Curaçua

Dominica

Forenede Arabiske Emirater

Fiji

Færøerne

Georgien

Grenada

Guam

Guemsey

Grønland

Hong Kong

Indien

Indonesien

Island

Isle of Man

Israel

Jamaica

Japan

Jersey

Jordan

Kap Verde

Kina

Macao

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Marokko

Mauritius

Mongoliet

Montenegro

Montserrat

Namibia

Norge

Ny Caledonien

Oman

Panama

Peru

Qatar

Saint Kitts og Nevis

Saint Lucia

Saint Vincent og Grenadinerne

Samoa

Saudi Arabien

Serbien

Seychellerne

Singapore

Sydafrika

Sydkorea

Swaziland

Taiwan

Thailand

Trinidad og Tobago

Tunesien

Turk- og Caicosøerne

Tyrkiet

USA

Uruguay

Vietnam

Anm.: Landene på bruttolisten udvalgt på baggrund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene,

2) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i landet.

Kilde: Kommissionen